Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I NORDISK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Transkript

1 Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I NORDISK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret marts 2007

2 Kapitel 1: Formål 1. Bacheloruddannelsen i Nordisk Sprog og Litteratur ved Aarhus Universitet er en akademisk uddannelse i henhold til bekendtgørelse om humanistiske uddannelser på Universiteterne (Bekendtgørelse nr. 169 af 15. marts 1995). Uddannelsen hører under Det Humanistiske Fakultet, Nordisk Institut, Studienævnet for Nordisk. 2. Den humanistiske bacheloruddannelse skal give de studerende indsigt i fag/fagområder og med baggrund i det herigennem opnåede kendskab til humanistisk teori og metode kvalificere til at beskrive, formulere, analysere og bearbejde problemstillinger med henblik på enten at udføre erhvervsfunktioner eller at give grundlag for videre studier. 3. Uddannelsens mål er at give de studerende kundskaber, metoder og færdigheder inden for forskningsområdet Nordisk Sprog og Litteratur. De studerende forventes således at tilegne sig grundlæggende viden om det danske sprogs bygning og brug, viden om den danske og nordiske litteratur- og teksthistorie, kendskab til norsk og svensk sprog og litteratur, samt færdighed i at analysere tekster i forskellige genrer. Dertil kommer evnen til at udtrykke sig mundtligt og skriftligt på et klart og korrekt dansk, til at karakterisere teksters opbygning og virkemidler, til at benytte sprogog litteraturvidenskabelige termer, teorier og metoder og til at reflektere over fagets placering i større kulturelle formationer og traditioner, herunder dets plads i en humanvidenskabelig tradition. Kapitel 2: Uddannelsesstruktur 4. En bacheloruddannelse med Nordisk Sprog og Litteratur som grundfag består af 2 eller 2 1/4 års studier inden for grundfaget samt et 1 årsværk eller ¾ årsværk inden for et andet fag/fagligt område. 5. Hvorvidt grundfaget udgør 2 eller 2 ¼ årsværk afgøres af, om den studerende vælger 1. del af et sidefag, et individuelt tilrettelagt tilvalg, eller et suppleringsfag. Kapitel 3: Almene eksamensbestemmelser 6. Uddannelsen består af et antal prøver. Hver prøve bestås for sig. Beståede prøver kan ikke tages om. 7. En studerende kan højst tre gange indstille sig til den samme prøve. Studienævnet for Nordisk kan ved dispensation tillade indstilling for fjerde gang, hvis det findes begrundet i usædvanlige forhold. 8. Prøverne kan være enten interne eller eksterne. Interne prøver bedømmes af eksaminator(erne), eller eksaminator(erne) og én eller flere interne censorer. Eksterne prøver bedømmes af eksaminator(erne) og én eller flere ministerielt beskikkede censorer. 9. Ved prøverne anvendes enten karakterskala efter de herom gældende regler (7-trinsskalaen) eller bedømmelsen bestået/ikke bestået. Undervisningsdeltagelse bedømmes med bestået/ikke bestået. 10. Prøver, der aflægges ved undervisningsdeltagelse, forudsætter aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse i den pågældende undervisning. Ved aktiv forstås, at man deltager i de med undervisningen forbundne aktiviteter (almindelig forberedelse, mundtlige oplæg, mindre skriftlige opgaver, etc.). Med regelmæssig forstås deltagelse i mindst 75% af de udbudte timer jævnt fordelt over semestret. Med tilfredsstillende forstås, at man har opnået det for beståelse af eksamen nødvendige niveau. 2

3 11. Der skelnes mellem bunden og fri prøve. Ved bunden prøve forstås, at prøvens spørgsmål eller emne er fastlagt af eksaminator(erne) og evt. censor(erne). Ved fri prøve forstås, at prøvens spørgsmål eller emne er aftalt mellem eksaminator(erne) og den studerende. 12. Alle prøver aflægges som individuelle prøver. Såfremt prøven er en skriftlig opgavebesvarelse, der er udarbejdet af flere studerende, skal den enkelte studerendes bidrag kunne bedømmes individuelt. En skriftlig opgavebesvarelse kan normalt højst udarbejdes af 5 studerende. 13. Bedømmelsen af en skriftlig prøve skal ved sommereksamen foreligge senest 1. juli, ved vintereksamen senest 1.februar. 14. Efter studienævnets individuelle vurdering kan prøver, der er bestået ved andre fag eller andre uddannelsesinstitutioner i Danmark eller i udlandet, godskrives som dele af uddannelserne. Ved godskrivning af eksaminer bestået i udlandet overføres disse med karakteren bestået med mindre andet er aftalt mellem de involverede institutioner. 15. Årsværkspoint (60 point pr. år) markerer den enkelte prøves eller disciplins vægt i forhold til en fuldtidsstuderendes arbejdsindsats. 16. Institutionen udsteder bevis for gennemført uddannelse. Beviset skal ud over at indeholde oplysninger om indehaverens navn og den udstedende myndighed som minimum angive: 1) de uddannelseselementer, der er aflagt prøve i, 2) de opnåede bedømmelser, 3) de på anden vis dokumenterede uddannelseselementer, 4) den andel af uddannelsen, de enkelte uddannelseselementer, i hvilke der er aflagt prøve, udgør af den samlede uddannelse, 5) meritoverførte prøver, 6) eksamenssproget, hvis prøven er aflagt på et andet sprog end dansk 7) den betegnelse, uddannelsen giver ret til samt 8) uddannelsens betegnelse oversat til engelsk. Samlet bevis for en humanistisk uddannelse, der er gennemført ved flere institutioner, udstedes af den institution, hvor den sidste del af uddannelsen er gennemført. Til studerende, der forlader uddannelsen uden at have gennemført den, udsteder institutionen bevis for beståede dele af uddannelsen. 17. Ved opgivelser til eksamen defineres en normalside som 1850 typeenheder (tegn + mellemrum) prosa, 30 vers drama/episk poesi, 350 typeenheder lyrisk poesi. En tekst fra før 1700 tæller dobbelt. En spillefilm af normal længde (min. 75 minutter) tæller som 200 normalsider I skriftlige opgaver defineres en normalside som 2400 typeenheder (tegn + mellemrum). Kun brødtekst og noter tælles med. 19. Studienævnet for Nordisk kan dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af studienævnet. 3

4 Kapitel 4: Generelle eksamensfordringer 20. Der stilles følgende krav til eksaminanden: Eksaminanden skal skrive et klart, forståeligt og korrekt dansk. Eksaminanden må beherske den officielle danske retskrivning. Selv indholdsmæssigt forsvarlige opgavebesvarelser kan blive underkendt, hvis de skæmmes groft af sproglige fejl. Det samme gælder ved mundtlig eksamen. Ved bedømmelsen tages der ikke kun hensyn til en opgaves indholdsmæssige kvaliteter, men også til den studerendes formidlingsevner. Eksaminanden skal leve op til krav om videnskabelig disciplin og redelighed (argumentation, dokumentation, korrekt gengivelse af citater, korrekte henvisninger og litteraturlister m.v.). Eksaminanden skal have en grundlæggende viden om det felt der prøves i. Eksaminanden skal selvstændigt kunne bearbejde og fremstille det stof der prøves i. Eksaminanden skal selvstændigt kunne reflektere over sin egen og andres videnskabelige fremgangsmåde ud fra basale litteratur- og sprogvidenskabelige teoridannelser. Kapitel 5: Undervisningsformer 21. Udover klasseundervisning og forelæsninger vil der i undervisningen blive anvendt mundtlige og skriftlige oplæg af såvel undervisere som deltagere. Kapitel 6: Særlige studieforudsætninger 22. Det forventes at den studerende er i stand til at læse videnskabelig faglitteratur på engelsk og mindst ét andet moderne fremmedsprog. Kapitel 7: Samlet oversigt over uddannelsens prøver 23. Bacheloruddannelsen kan afvikles på tre måder: - som en 3-årig tofaglig uddannelse med 1. del af et sidefag - som en 3-årig tofaglig uddannelse med et suppleringsfag - som en 3-årig tofaglig uddannelse med et individuelt tilrettelagt tilvalg 4

5 24. Prøvens navn Censur Vægtning Bedømmelse Prøveplacering Norsk Intern 5 Best./ikke-best. 1. eller 4. sem. Svensk Intern 5 Best./ikke-best. 1. eller 4. sem. Sprog 1 Intern 15 7-trinsskala 2. semester Litteraturanalyse Ekstern 20 7-trinsskala 3 semester Videnskabsteori Intern 15 Best./ikke-best. 2. semester Litteraturhistorie Ekstern skaka 4. semester Sprog II Ekstern 15 7-trinsskala 4. semester Kultur- og Intern 15 7-trinsskala 3. semester mediekundskab Bachelorprojekt Ekstern 15 7-trinsskala 5. semester 25. Bachelorprojektet aflægges også såfremt den studerende tilrettelægger et individuelt tilvalg. 26. Prøverne kan aflægges i valgfri rækkefølge. Dog skal den studerende senest ved udgangen af 2. semester indstille sig til prøven i Sprog I. Denne prøve skal være bestået inden udgangen af 4. semester for at den studerende kan fortsætte uddannelsen. Kapitel 8: Beskrivelse af uddannelsens enkelte discipliner og prøver 27. Reglerne for de enkelte prøver er opstillet nedenfor, således at der skelnes mellem faglige mål (de indholdsmæssige krav ved prøven) og eksamensbestemmelser (retningslinier for prøvens afholdelse og bedømmelse). 28. Norsk Disciplinen omfatter moderne norsk sprog (bokmål og nynorsk) og norsk litteratur med særligt henblik på tiden efter det moderne gennembrud. Desuden gennemgås norsk sproghistorie i et omfang der gør det muligt at se forholdet mellem nynorsk og bokmål. Ved prøven skal det godtgøres at eksaminanden har kendskab til hovedtrækkene af norsk lydlære, formlære og syntaks og er fortrolig med det centrale ordforråd med særlig vægt på sådanne træk, som afviger fra dansk. Endvidere skal det godtgøres at eksaminanden har kendskab til hovedtrækkene af den norske litteraturs udvikling i nyere tid og er fortrolig med 8-10 hovedværker. Prøven kan aflægges på 2 måder: a) ved undervisningsdeltagelse i henhold til 9. Som en del af kravet om aktiv deltagelse forudsættes det som hovedregel at den studerende leverer et skriftligt oplæg på 5-7 sider. 5

6 b) som en bunden individuel skriftlig prøve i norsk litteratur kombineret med en mundtlig prøve i norsk sprog. De to prøver vægter lige meget. Forberedelsestid ved b): 30 minutter til den mundtlige eksamination. Varighed af b): 3 timers skriftlig prøve, 30 minutters mundtlig eksamination (inklusive censur). Alle hjælpemidler må medbringes. Censur og bedømmelse: Intern, bestået/ikke bestået. Vægtning: 5 point. 29. Svensk Disciplinen omfatter moderne svensk sprog og svensk litteratur med særligt henblik på tiden efter det moderne gennembrud. Ved prøven skal det godtgøres at eksaminanden har kendskab til hovedtrækkene af svensk lydlære, formlære og syntaks og er fortrolig med det centrale ordforråd, med særlig vægt på sådanne træk som afviger fra dansk. Endvidere skal det godtgøres at eksaminanden har kendskab til hovedtrækkene af den svenske litteraturs udvikling i nyere tid og er fortrolig med 8-10 hovedværker. Prøven kan aflægges på 2 måder: a) ved undervisningsdeltagelse i henhold til 9. Som en del af kravet om aktiv deltagelse forudsættes det som hovedregel at den studerende leverer et skriftligt oplæg på 5-7 sider. b) som en bunden individuel skriftlig prøve i svensk litteratur kombineret med en mundtlig prøve i svensk sprog. De to prøver vægter lige meget. Forberedelsestid ved b): 30 minutter til den mundtlige eksamination. Varighed af b): 3 timers skriftlig prøve, 30 minutters mundtlig eksamination (inklusive censur). Alle hjælpemidler må medbringes. Censur og bedømmelse: Intern, bestået/ikke bestået. Vægtning: 5 point. 30. Sprog I Målet med disciplinen er at give de studerende praktisk kunnen og teoretisk viden om det danske sprogs bygning og brug, herunder skriftlig og mundtlig fremstilling. De studerende skal have en grundlæggende viden om dansk fonetik, grammatik, semantik og tekstlingvistik som redskaber til kommunikation. Der prøves i sprogvidenskabelig teori på dansk materiale. Det omfatter viden om følgende emner: introduktion til sprog og kommunikation dansk grammatik og fonetik tekstlingvistik, semantik og dansk ordforråd skriftlig og mundtlig fremstilling Der opgives til denne prøve 700 sider sprogteoretiske tekster. Pensum godkendes af studienævnet. 6

7 Prøven er bunden, skriftlig og aflægges under tilsyn. De studerende har mulighed for at vælge mellem mindst 2 opgaver. Prøveform: Individuel. Hjælpemidler: Alle. Varighed: 6 timer. Censur og bedømmelse: Intern, 7-trinsskala. Vægtning: 15 point. 31. Litteraturanalyse Målet med disciplinen er at opøve de studerendes evne til at analysere litterære tekster. Tekstmaterialet hentes primært fra dansk litteratur. Det skal repræsentere forskellige perioder, genrer og kunstneriske metoder og fortrinsvis bestå af kortere, afrundede tekster. Der indøves litteraturvidenskabelige og tekstanalytiske grundbegreber som gør det muligt for den studerende at opløse teksten i dens elementer og - på baggrund af en forståelse af deres samspil - at redegøre for den som en relativt selvstændig tekstlig helhed. I et vist omfang arbejdes der tillige med de institutionelle, æstetiske og historiske sammenhænge som teksterne indgår i. Integreret i disciplinen er studiet af litteraturforskningens teorier og metoder. Ved læsning af såvel teoretiske primærtekster som eksemplariske teksttolkninger skal der studeres mindst 3 systematisk eller historisk forskellige metoder, ligesom der skal indføres i almen litteraturteori. Ved prøven skal det godtgøres at eksaminanden kan analysere og fortolke en given lyrisk eller episk tekst eller en mindre tekstgruppe. Det skal fremgå at eksaminanden er i stand til såvel at opløse teksterne i deres elementer som at fortolke teksten/tekstgruppen som en helhed. Eksaminanden skal i den forbindelse demonstrere sit kendskab til litteraturvidenskabelig terminologi og metode og til teoridannelser vedrørende studiet af tekster. Prøven er en skriftlig, bunden hjemmeopgave på højst 15 sider. Der prøves i ulæst tekst. Ved eksamen har den studerende mulighed for at vælge mellem mindst 2 opgaver. Prøveform: Individuel prøve. Varighed: Der gives 7 dage til besvarelsen. Censur og bedømmelse: Ekstern, 7-trinsskala. Vægtning: 20 point. 32. Videnskabsteori (se Regelsæt for Det humanistiske kursus i Fælleshumanistisk videnskabsteori) Kurset strækker sig over to semestre. Det består af en fælleshumanistisk indføring i videnskabsteoretiske problemstillinger der så vidt muligt fagrelateres. Der lægges vægt på behandlingen af de videnskabsteoretiske positioner og problemstillinger som spiller en central rolle i den videnskabelige debat omkring det enkelte fags historie, indhold, metoder og udviklingstendenser. Den studerende skal demonstrere kendskab til væsentlige fælleshumanistiske problemstillinger af filosofisk, idehistorisk, teoretisk og videnskabelig-metodologisk art, herunder også til humanioras 7

8 historiske og aktuelle status som lærdomsvidenskabs- og kulturinstitution, samt til dets relation til social- og naturvidenskaberne. Prøven kan aflægges på tre måder: a) under forudsætning af aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse i undervisningen som en fri hjemmeopgave; vejledende omfang 10 sider. Prøveform: Individuel prøve. Den skriftlige opgave kan udarbejdes i samarbejde med andre studerende, dog således at alle dele af opgaven, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand for individuel bedømmelse. Opgaven kan højst udarbejdes af 5 studerende, og der beregnes 10 sider pr. studerende. Censur og bedømmelse: Intern censur, bestået/ikke bestået. Vægtning: 15 point. b) Som en bunden hjemmeopgave; vejledende omfang 10 sider. På baggrund af det i kurset gennemgåede pensum stilles mindst 4 og højst 6 spørgsmål (jf. regelsættet ). Prøveform: Individuel prøve. Den skriftlige opgave kan udarbejdes i samarbejde med andre studerende, dog således at alle dele af opgaven, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand for individuel bedømmelse. Opgaven kan højst udarbejdes af 5 studerende, og der beregnes 10 sider pr. studerende. Varighed: 14 dage. Censur og bedømmelse: Intern censur, bestået/ikke bestået. Vægtning: 15 point. c) Som en mundtlig prøve på baggrund af et af faglæreren godkendt pensum; vejledende omfang 500 sider. Prøveform: Individuel, bunden prøve. Varighed: 30 minutter inklusive censur. Forberedelsestid: 30 minutter. Alle hjælpemidler må medbringes. Censur og bedømmelse: Intern censur, bestået/ikke bestået. Vægtning: 15 point. 33. Litteraturhistorie Målet med projektet i Litteraturhistorie er at give den studerende kendskab til den danske og til en vis grad nordiske litteraturs historie. I disciplinen studeres den danske litteraturs genre-, form- og stilhistorie med udblik til den europæiske litteraturhistorie, ligesom litteraturens historie anskues i relation til samfundets og kulturens. Gennemgangen kan ske i form af punktnedslag; dog skal centrale tekster fra alle væsentlige perioder være repræsenteret. Det forventes at den studerende selv tilegner sig oversigter over den danske litteraturhistorie i et omfang svarende til Dansk litteraturhistorie 1-9 (Gyldendal ). Disciplinen omfatter den danske litteraturhistorie fra middelalderen til nutiden med fokus på de digteriske teksttypers historie - herunder såvel deres tilblivelses-, udbredelses- som tilegnelseshistorie. I mindre omfang kræves der desuden kendskab til norsk og svensk litteraturhistorie behandlet i periodesammenhæng med dansk litteraturhistorie. Disciplinen opøver endvidere de studerende i 8

9 metodiske og teoretiske refleksioner over relationen mellem litteratur og historie, herunder i litteraturhistorieskrivningens problematik, ligesom centrale begreber og termer gennemgås. Ved prøven skal det godtgøres at eksaminanden kan arbejde med et centralt problemkompleks inden for litteraturens historie fra middelalderen til nutiden. Eksaminanden må have overblik over de forskellige teksttypers historie, have kendskab til hovedværker og centrale tekster i dansk litteraturhistorie og kunne forholde sig kritisk til foreliggende litteraturhistoriske fremstillinger og teorier, ligesom hun/han må have kendskab til fagets metodiske og teoretiske problemer. Eksamen er en kombineret skriftlig og mundtlig prøve. De to dele vægter lige meget. Den skriftlige del er en fri hjemmeopgave om et centralt teksthistorisk kompleks. Emnet aftales mellem eksaminator og de(n) studerende. Den mundtlige del former sig som en samtale med afsæt i den skriftlige opgave og med perspektivering til andre relevante områder. Prøveform: Individuel prøve. Den skriftlige opgave kan udarbejdes i samarbejde med andre studerende, dog således at alle dele af opgaven, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand for individuel bedømmelse. Den mundtlige prøve er individuel. Hvis den skriftlige opgave er udarbejdet i samarbejde med andre studerende, må disse ikke være til stede i eksamenslokalet under den mundtlige eksamination, før de selv skal eksamineres eller er blevet eksamineret. Forberedelsestid: Til den mundtlige eksamen er der ingen forberedelse. Den mundtlige del finder sted ca. 14 dage efter afleveringsfristen for den skriftlige opgave. Omfang: Den skriftlige opgave er på højst 20 sider pr. deltager. Varighed: Den mundtlige del varer 30 minutter inklusive censur. Censur og bedømmelse: Ekstern, 7-trinsskala. Vægtning: 30 point. 34. Sprog II Målet med disciplinen er at give de studerende kendskab til moderne sprogvidenskabelige teorier og metoder og at opøve deres evne til at analysere tekster. I disciplinen gennemgås forskellige sprogvidenskabelige teorier og analysemetoder: pragmatik med samtaleteori og genreteori tekstteori med informationsteori, argumentationsteori og stilistik sproghistorie med filologisk tekstlæsning sprogsfærer (dialekt, sociolekt eller barnesprog) med feltundersøgelser. Der opgives til denne prøve 1000 sider. Pensum godkendes af studienævnet. I 4. semester vælger de studerende et projekt med et mindre materiale som analyseres på alle relevante måder under lærerens vejledning. Ved prøven skal eksaminanderne godtgøre at de kan analysere et mindre dansk materiale ud fra sprogvidenskabelige metoder. Eksamensbestemmelser Prøven kan aflægges på 2 måder: 9

10 a): Under forudsætning af aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse i undervisningen som en fri hjemmeopgave på højst 15 sider pr. deltager. b): Bunden hjemmeopgave på højst 15 sider pr. deltager. Prøveform: Individuel prøve. Den skriftlige opgave kan udarbejdes i samarbejde med andre studerende, dog således at alle dele af opgaven, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand for individuel bedømmelse. Varighed for b): 1 måned. Censur og bedømmelse: Ekstern, 7-trinsskala. Vægtning: 15 point. 35. Kultur- og mediekundskab Undervisningen strækker sig over 2 semestre. 1. semesters kursus i Kultur- og mediekundskab lægger op til et selvstændigt projektarbejde i det 2. semester. Kursusdelen beskæftiger sig med at beskrive og forstå kulturindustrielle produkter og processer æstetisk, historisk, teoretisk og analytisk. Der opøves et bredt kendskab til forskellige traditioner inden for visuel teori og analyse. Mediernes kulturelle aspekter behandles med stoflig tyngde på moderne billedmedier (filmiske og elektroniske såvel som trykte, fiktion såvel som ikke-fiktion, enkeltmedier såvel som hybrider). I 2. semester arbejdes der individuelt eller i grupper med et projekt, hvis emne godkendes af studienævnet. Ved prøven skal det godtgøres at eksaminanden analytisk og teoretisk kan redegøre for projektets problemstilling, og at han eller hun i den forbindelse kan udnytte viden og kunnen fra fagets sprog-, litteratur- og kultur- og medievidenskabelige traditioner. Prøven kan aflægges på 2 måder: a): Under forudsætning af aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse i undervisningen som en fri hjemmeopgave, vejledende omfang højst 15 sider pr. deltager. b): Bunden hjemmeopgave på højst 15 sider pr. deltager. Prøveform: Individuel prøve. Den skriftlige opgave kan udarbejdes i samarbejde med andre studerende, dog således at alle dele af opgaven, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand for individuel bedømmelse. Der opgives 2 værker samt 900 sider teoretisk litteratur. Pensum godkendes af studienævnet. Varighed for b): 1 måned. Censur og bedømmelse: Intern, 7-trinsskala. Vægtning: 15 point. 36. Bachelorprojekt Disciplinen er formet som et frit projekt, hvor den studerende får mulighed for at fordybe sig i et bestemt emne inden for fagets kerneområde. Undervisningen i disciplinen består af vejledning. Emnet aftales med vejlederen. Disciplinen strækker sig over 5. semester. 10

11 Den studerende skal vise at hun eller han alene eller i samarbejde med andre er i stand til selvstændigt at identificere, formulere og løse komplekse problemstillinger inden for faget med udgangspunkt i den viden og kunnen som er opnået på grundfaget. Prøven aflægges som en kombineret skriftlig og mundtlig eksamen. De to dele vægter lige meget. Den skriftlige del er en fri 25-siders hjemmeopgave (per person) inden for fagets kerneområde. Den mundtlige del former sig som en samtale med afsæt i den skriftlige opgave og med perspektivering til andre relevante områder. Opgaven skal indeholde et resumé på engelsk på en halv side (per person). Prøveform: Individuel. Den skriftlige opgave kan udarbejdes i samarbejde med andre studerende, dog således at alle dele af opgaven, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand for individuel bedømmelse. Den mundtlige del af prøven er individuel. Hvis opgaven er udarbejdet i samarbejde med andre studerende, må disse ikke være til stede i eksamenslokalet under den mundtlige prøve, før de skal eksamineres eller er blevet eksamineret. Forberedelsestid: Ingen. Varighed: 45 minutter (inklusive censur). Censur og bedømmelse: Ekstern censur, 7-trinsskala. Vægtning: 15 point Kapitel 9: Ikrafttræden og overgangsbestemmelser 37. Ordningen træder i kraft Studerende der har påbegyndt studiet inden , kan overføres til nærværende studieordning, således at den tidligere grunduddannelse svarer til grundfagets to første år. De enkelte prøver meritoverføres som følger 2-årige grundfag af 2-årige grundfag af 2-årige grundfag af bacheloruddannelsen 1996 bacheloruddannelsen 1999 bacheloruddannelsen 2005 Litteraturhistorie Litteraturhistorie Litteraturhistorie Sprogteori Sprog I Sprog I Litteraturanalyse Litteraturanalyse Litteraturanalyse Videnskabsteori Videnskabsteori Videnskabsteori Kultur- og mediekundskab Kultur- og mediekundskab Kultur- og mediekundskab Norsk Norsk Norsk Svensk Svensk Svensk Sproganalyse Sprog II Sprog II 39. Der afholdes sidste gang eksamen iht. Denne studieordning ved sommereksamen Godkendt af Dekanen august Ikrafttræden 1. september

12 Ændring af 9, 12, 24, 27, 28 stk. 2, 29 stk. 2, 30 stk. 2 og 3, 31 stk. 2 og 3, 32 stk. 2 og 3, 33 stk. 2 og 3, 34 stk. 2 og 3, 35 stk. 2 og 3 og 36 stk. 2 og 3 godkendt af Dekanen marts Ikrafttræden 1. september