Cityringen, trafikale analyser. 1. Baggrund og formål
|
|
- Maja Hedvig Lange
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Cityringen, trafikale analyser Af Anders H. Kaas, Atkins Danmark A/S Erik Mørck Jacobsen, Atkins Danmark A/S Klavs Hestbek Lund, Metroselskabet I/S 1. Baggrund og formål I tillæg til de to første metrolinjer i København, der blev åbnet fra , har ejerne Staten og København og Frederiksberg kommuner igangsat Metroselskabet med projekteringen af yderligere en metroring i København kaldet Cityringen (se figur 1 nedenfor). Cityringen er en ca. 16 kilometer lang underjordisk fuldautomatisk metroring med 17 undergrundsstationer. En tur rundt i Cityringen forventes at tage ca. 24 minutter, men den længste rejse mellem to destinationer vil ikke tage mere end 12 minutter under normale driftsforhold. På Cityringen skal køre to linjer: M3, som bliver en ringlinie, der passerer alle ringens standsningssteder og M4, som bliver en pendullinje, der betjener stationerne mellem København H, Østerport og Nørrebro. Cityringen bliver desuden forberedt for udvidelser mod Sydhavn og Brønshøj. I myldretiderne skal Cityringen på strækningen mellem København H, Østerport og Nørrebro afvikle op til 36 tog i timen. På den øvrige del af Cityringen bliver betjeningsfrekvensen det halve. I et højfrekvent undergrundssystem som Cityringen, vil det være ekstremt dyrt og nærmest umuligt at ændre infrastrukturen efter åbning. Derfor er det vigtigt på forhånd at kunne dokumentere, at den nye infrastruktur vil være i stand til afvikle den planlagte trafik. Figur 1 Københavns Metro (M1 og M2) og Cityringen (M3 og M4) Trafikdage på Aalborg Universitet 2008 ISSN
2 2. Anvendte metoder, analyser og fremgangsmåde For at verificere infrastrukturen udføres trafikale analyser i simuleringsværktøjet RailSys og omløbplanlægningsværktøjet DISPO. Verificeringen skal medvirke til afklaring om de skitserede løsninger overholder lovforslagets forudsætninger, blandt andet om: Køretider i systemet Antal tog på Cityringen for at køre den planlagte trafik Driftsformer Togkapacitet, betjeningsfrekvens og stabilitet På grund af de hyppige afgange i Cityringen vil afstanden mellem togene (tid til næste afgang) være mere interessant end afgangstiden for de fleste passagerer. De trafikale analyser for Cityringen adskiller sig derfor fra de traditionelle jernbaner ved primært at tage udgangspunkt i afvigelser i betjeningsfrekvensen og om rejsetiden kan opretholdes på det ønskede niveau ( Headway Regulation ) frem for forsinkelser i forhold til køreplanen (såkaldt Schedule Regulation ). Samlet set skal de trafikale analyser (trafiksimuleringer) i de tidlige projektfaser være med til at sikre og dokumentere, at den foreslåede trafik kan afvikles på det færdige anlæg. 3. Resultater 3.1 Køretider Køretiderne i Cityringen er en central forudsætning som ligger til grund for samfundsøkonomi, anlægsøkonomi, antal tog i de forskellige driftsscenarier etc. Køretiderne i Cityringen har stor betydning for hvor mange togsæt, der skal indkøbes for at køre den planlagte trafik. For eksempel kan højere hastighed på Cityringen betyde, at der skal anvendes færre togsæt til at transportere flere passagerer hurtigere mellem deres bestemmelsesstationer. Mindre køretider kan således i nogle tilfælde retfærdiggøre højere anlægsomkostninger. Køretiderne beregnes under forudsætning af projektets linjeføring med de afstande, hastigheder og stigningsforhold som forventes kommer til at gælde i det færdige anlæg. For det rullende materiel er det nødvendigt at begrænse materiellets maksimale acceleration og bremsning af komfortmæssige hensyn til de mange stående passagerer. Figur 2 viser accelerationsegenskaberne for en af de togtyper, som er anvendt i analyserne. Implementering af materielegenskaber og projektets linjeføring i RailSys giver mulighed for en nøjagtig beregning af køretiderne. Trafikdage på Aalborg Universitet 2008 ISSN
3 Undervejs i processen er en række forskellige hastighedsprofiler på Cityringen blevet testet for at sikre, at køretiderne overholder de forventede køretider. Figur 3 viser en typisk linjeføring ved stationerne og en hastighed op til 90 km/t mellem stationerne. Generelt vil stationerne blive bygget tættere på overfladen, som giver korte gåafstande og hjælper samtidig togene med at accelerere og bremse. Acceleration characteristic for the metro trains in the model 1,20 1,00 Acc [m/s²] 0,80 0,60 0,40 0,20 0,00 0,00 20,00 40,00 60,00 80,00 100,00 speed [km/h] Figur 2 Accelerationsegenskaber for metro tog Speed restriction round the stations Speed up to 90 km/h between the stations Elevation of the line Speed profile of train The stations are built on islands Figur 3 Linjeføring for metroen Trafikdage på Aalborg Universitet 2008 ISSN
4 Køretiderne, betjeningsfrekvenserne, opholdstiderne på stationerne og udformning af vendeanlæggene er kerneinput til beregning af det nødvendige antal togsæt, som skal køre på Cityringen. Betjeningsfrekvensen er et krav til systemet, men det er også et krav at køre så hurtigt som muligt. Derfor er betjeningsfrekvensen en funktion af, hvor mange tog der kører i systemet, for eksempel 10, 15 eller 26 togsæt i drift. Ved at anvende DISPO er det muligt at beregne togkilometre og antallet af tog i drift i forskellige scenarier. 3.2 Driftsformer Vendeanlægget for pendullinjen M4 skal placeres ved Nørrebro station, den endelige udformning og placering er ikke endeligt fastlagt. Det samme gælder vendeanlægget ved København H (Kh), hvor man også arbejder på forskellige løsninger og lokaliseringer. Afhængig af servicefrekvensen og antallet af togsæt i drift kan metroen køre efter to principielt forskellige principper. Uafhængig. Linje M3 kører som en ringlinje mens M4 kører som en pendullinje. Begge linjer kører uafhængig af hinanden i begge retninger i denne driftsform. Butterfly. Ved Butterfly driftsformen er linjerne blandet. Først kører et tog på linje M3, når toget er nået rundt i cirklen, kører det videre som linje M4 indtil endestationen. Her vender toget og kører, som linje M4 i den modsatte retning og videre som linje M3. På denne måde kører toget i ca. 1½ time indtil det er tilbage ved sit udgangspunkt. Se figur Nøp Hlt Kh M3 M3 starts from the siding at Hlt to Kh and runs round the circle and M3 back starter to Khfra Kh og kører cirklen rundt tilbage til Kh 3 Hlt Kh M4 På In Kh Kh the fortsætter train continues toget som as M4 to til siding Nørrebro at Nøp 4 Nøp Hlt Kh M4 In Nøp the train turn arround and return back to Kh as M4 In Nøp the train turn around and return back to Kh as M4 På Nørrebro vender toget og returnerer til Kh som M4 Hlt Kh M3 In Kh the train continues as M3 round the circle På and Kh back fortsætter to the beginning toget som at M3 Hlt og kører cirklen rundt og tilbage til Kh Figur 4 Butterfly princippet Trafikdage på Aalborg Universitet 2008 ISSN
5 3.3 Togkapacitet og stabilitet I RailSys kan dels afdækkes, om den ønskede trafik ideelt set kan realiseres, og dels hvordan trafikken bliver afviklet i forskellige scenarier, hvor trafikken bliver påvirket af fejl og forstyrrelser. For at undersøge stabiliteten af Cityringen er en række scenarier analyseret, blandt andet: Teoretisk ideel trafikafvikling (uden forstyrrelser) Trafikafvikling hvor opholdstiderne på tre standsningssteder er forlænget Trafikafvikling hvor køretiderne på den ene ring er forlænget i forhold til køretiden på ringen i den modsatte retning. Trafikafvikling hvor køretiderne på begge ringe er forlænget Trafikafvikling hvor der mellem de øvrige tog kører et defekt tog med væsentlig ringere køreegenskaber (kun 80 % af normal præstation) end de øvrige tog. Trafikafvikling hvor et spor er spærret mellem et eller flere standsningssteder Kvaliteten af trafikafviklingen måles i afvigelser af betjeningsfrekvensen og opretholdelsen af rejsetiden på det ønskede niveau Eksempel I myldretiden skal Nørrebro betjenes af op til 36 tog i timen. I eksemplet nedenfor er undersøgt stabiliteten, når der i det undersøgte tidsrum fra time 6 til time 16 kører 17 til 18 tog hver time, svarende til en togfølge på sekunder. Denne betjeningsfrekvens er valgt til analyserne, fordi den bedre illustrerer de uregelmæssigheder, som kan opstå i trafikafviklingen ved driftsforstyrrelser. Betjeningsfrekvensen på 17 til 18 tog pr time er udgangspunktet for de efterfølgende analyser af forstyrrelser og forlængelser af holdetiderne på stationerne. Figur 5 viser betjeningsfrekvensen, når trafikken afvikles uden driftsforstyrrelser. Figur 5 Teoretisk ideel trafikafvikling (uden forstyrrelser) Nørrebro station betjenes af 17 til 18 tog pr. time Trafikdage på Aalborg Universitet 2008 ISSN
6 I RailSys er det muligt at undersøge, hvordan forlængede opholdstider influerer på afviklingen af trafikken i myldretiden. I eksemplet er opholdstiderne forlænget fra 25 til 45 sekunder på tre centrale stationer i begge retninger. Køretiden Cityringen rundt er forlænget med 3 x 20 sekunder (= 1 minut) og betjeningsfrekvensen vil forsøge at stabilisere sig på et nyt niveau. På Nørrebro station vil betjeningsfrekvensen stabilisere sig på 12 til 17 tog pr. time pr. retning. Figur 6 viser hvordan betjeningsfrekvensen udvikler sig, hvis man kører denne driftsform i op til 8 timer. Figur 6 Trafikafvikling ved forlængede opholdstider på tre centrale stationer Nørrebro station betjenes af 12 til 17 tog pr. time Eksemplet på figur 6 viser, at betjeningsfrekvensen bliver nedsat, men trafikafviklingen er forholdsvis stabil, selv om opholdstiderne bliver forlænget. Dette illustrerer en situation, hvor den samme forstyrrelse optræder i begge retninger. I nogle tilfælde vil forstyrrelserne kun ramme den ene retning, hvilket vil medføre, at de to ringe vil komme ud af fase. I sådanne situationer kan der opstå problemer på grund af pendullinjen (M4), som kobler de to ringe sammen. Se figur 1. I eksemplet er køretiden rundt i cirklen 3 x 20 sekunder (= 1 minut) længere i den ene retning end i den anden retning. Simulationer af den driftsform i RailSys viser at betjeningsfrekvensen stabiliserer sig på 16 tog pr. time. Se figur 7. Trafikdage på Aalborg Universitet 2008 ISSN
7 Figur 7 Trafikafvikling ved forlængede opholdstider i kun én retning Nørrebro station betjenes af ca. 16 tog pr time På samme måde er det analyseret, hvordan et tog med 20 % reduceret køreegenskaber påvirker driften. Simulationerne viser, at Kontrolcentret i den situation bliver nødt til at gribe ind og tage toget ud af driften. Ellers bliver driften ustabil og togene danner kø bag ved det langsomme tog. Den ustabile situation illustreres på figur 8. Her varierer betjeningsfrekvensen alt efter, hvornår køen passerer stationen. Figur 8 Trafikafvikling når der er et tog med 20 % reducerede køreegenskaber: Betjeningen af Nørrebro station er ustabil Trafikdage på Aalborg Universitet 2008 ISSN
8 3.4 Visualisering En styrke ved de anvendte værktøjer er, at der er mulighed for at visualisere trafikken på tilsvarende form som trafikafviklingen visualiseres i fjernstyringscentraler, således at dokumentationen til bygherren udover statistiker og analyser kan ledsages af en film, som illustrerer problemstillingerne. I RailSys er det muligt at optage trafikafviklingen i avi-format, som kan afspilles i Windows Media Player. 4. Konklusion Trafiksimuleringer af Cityringen giver mulighed for på et tidligt tidspunkt i projektet at afprøve og dokumentere konsekvenserne af forskellige løsninger, så det kan tilsikres, at de trafikale krav tilgodeses i det endelige system. Trafiksimuleringerne giver ikke det endelige resultat, men analysen og dokumentationen af en række forskellige driftsformer giver et værdifuldt grundlag, som projekt og bygherre kan vælge ud fra. Disse analyser viser, at betjeningsfrekvensen er robust overfor forhold, hvor systemet påvirker alle tog på den samme måde: Længere opholdstider, hastighedsrestriktioner etc. i disse tilfælde vil togfølgen og dermed betjeningsfrekvensen finde et nyt niveau. Trods den stabile trafikafvikling i en række scenarier kan der opstå andre situationer, hvor trafikafviklingen bliver ustabil. Det gælder det undersøgte scenario, hvor et togsæts køreregenskaber afviger fra de øvrige togs. I sådanne tilfælde skal Kontrolcentret gribe ind og tage det fejlramte tog ud af drift hurtigst muligt, da trafikafviklingen i modsat fald bliver ustabil. 5. Referencer [1] Kaas, A.H., Methods to calculate capacity of railways, PhD. thesis at Department of Planning, Technical University of Denmark, 1998 (in Danish). [2] Kaas, A.H., Punctuality model for railways. Proc. of the 7th International conference on Computers in Railways, eds. J. Allan, R.J. Hill, C.A. Brebbia, G. Sciutto & S. Sone, pp , 2000 [3] Kaas, A.H. & Goossmann, R., Implementation of the Timetable Planning System STRAX/TPS in Denmark. Proc. of the 9th International conference on Computers in railways, eds. J. Allan, C.A. Brebbia, R.J. Hill, G. Sciutto & S. Sone, pp , 2004 [4] Landex, A. & Kaas, A.H., Planning the most suitable travel speed for high frequency railway lines. Proc. of the 1st International Seminar on Railway Operations Modelling and Analysis, eds. I.A. Hansen, F.M.Dekking, R.M.P. Goverde, B. Hindergott, L.E. Meester, The Netherlands, 2005 [5] Kaas, A.H. & Wellendorf, N., Infrastrukturforbedringer på S-banen. Trafikdage Trafikdage på Aalborg Universitet 2008 ISSN
Cityringen, trafikale analyser. Anders H. Kaas, Atkins Danmark A/S Erik Mørck Jacobsen, Atkins Danmark A/S Klavs Hestbek Lund, Metroselskabet I/S
Cityringen, trafikale analyser Anders H. Kaas, Atkins Danmark A/S Erik Mørck Jacobsen, Atkins Danmark A/S Klavs Hestbek Lund, Metroselskabet I/S Baggrund og formål I I 2002 igangsatte Staten samt København
Læs mereThe two traction/speed curves can be seen below. Red for diesel, Green for electric.
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereKapacitetsanalyser af jernbanestrækninger. Alex Landex & Lars Wittrup Jensen
Alex Landex & Lars Wittrup Jensen Agenda Jernbanekapacitet Hvad er kapacitet? Opgørelse af kapacitet Line Capacity Analyser Cases Vestfyn Ringsted-Odense Netværkseffekter Perspektivering Opsamling 2 DTU
Læs mereUdbygning af den kollektive trafik i København
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereKapacitetsvurdering af jernbaneinfrastruktur
Banedanmark Kapacitetsvurdering af jernbaneinfrastruktur Alex Landex CTT-DTU Anders H. Kaas Atkins Danmark A/S Bernd Schittenhelm Banedanmark Jan Schneider-Tilli Trafikstyrelsen Trafikdage 2006 29. august
Læs mereEnkeltsporede baners trafikale begrænsninger
Enkeltsporede baners trafikale begrænsninger Alex Landex, al@transport.dtu.dk Institut for transport, Danmarks Tekniske Universitet 1 Resumé Enkeltsporede jernbaner har en række trafikale begrænsninger,
Læs mereTimetable Attractiveness Parameters. COMPRAIL 2008 Bernd Schittenhelm, Technical University of Denmark & Rail Net Denmark
Timetable Attractiveness Parameters COMPRAIL 2008 Bernd Schittenhelm, Technical University of Denmark & Rail Net Denmark Indhold Køreplanstyper Køreplanskompleksitet Rejsetid Togskifte Rettidighed og pålidelighed
Læs mereCityringen binder byen sammen
Allerede få år efter, at den eksisterende metro slog dørene op i 2002, begyndte forarbejdet til Cityringen, som blev vedtaget ved lov i 2007. Hovedstaden vokser med cirka 10.000 indbyggere hvert år, og
Læs mereLokalbanernes trafikale begrænsninger
Downloaded from orbit.dtu.dk on: Feb 02, 2017 Lokalbanernes trafikale begrænsninger Landex, Alex; Kaas, Anders H. Published in: Trafikdage Publication date: 2007 Document Version Også kaldet Forlagets
Læs mereTog- og passagerregularitet på jernbaner
Tog- og passagerregularitet på jernbaner Alex Landex, al@transport.dtu.dk Institut for Transport, Danmarks Tekniske Universitet 1 Resumé Regularitet på jernbaner opgøres forskelligt, hvorfor det er svært
Læs mereTransport-, Bygnings- og Boligudvalget TRU Alm.del - Bilag 265 Offentligt. Kystbanen. NJS 28. februar 2019
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2018-19 TRU Alm.del - Bilag 265 Offentligt NJS 28. februar 2019 Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November Januar Februar Marts April
Læs mereUdfordringerne ved at lægge en køreplan for S-tog i de kommende år, når signalprogrammet implementeres etapevis
Udfordringerne ved at lægge en køreplan for S-tog i de kommende år når signalprogrammet implementeres etapevis Per Delvig DSB Operation Langsigtet Planlægning AGENDA 1. Signalprogrammets etaper 2. Udfordringer
Læs mereSimulering af passagerforsinkelser på jernbaner
Simulering af passagerforsinkelser på jernbaner Alex Landex Otto Anker Nielsen Simulering af passagerforsinkelser på jernbaner Trafikdage 2006 Forskelle på passager og togforsinkelser Antal passagerer
Læs mereEJERORIENTERING CITYRING Nr. 8
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2018-19 TRU Alm.del - Bilag 350 Offentligt EJERORIENTERING CITYRING Nr. 8 Orientering af ejere på udvalgte nøgleindikatorer April 2019 Side 0 af 12 Indholdsfortegnelse
Læs mereNye køreplaner for S-banen i København med hurtige tog og høj frekvens
Nye køreplaner for S-banen i København med hurtige tog og høj frekvens Joakim Bak og Anne Pilegaard, DSB S-tog Søndag d. 23. september 2007 gennemfører S-tog det største køreplanskift siden 1989. Den nye
Læs mereTransport-, Bygnings- og Boligudvalget TRU Alm.del - Bilag 122 Offentligt. Kystbanen i år 2030? 30. maj 2016
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2018-19 TRU Alm.del - Bilag 122 Offentligt Kystbanen i år 2030? 30. maj 2016 Panelet Anders H. Kaas Afdelingschef Infrastrukturrådgiveren Atkins Morten Slotved Borgmester
Læs mereUndersøgelse af Østfoldbanen i Norge ved hjælp af togsimuleringsmodel.
Undersøgelse af Østfoldbanen i Norge ved hjælp af togsimuleringsmodel. Overingeniør Gaute Borgerud, Planavdelingen, Jernbaneverket, Region Øst, Oslo og Civilingeniør Erik Mørck Jacobsen, ScanRail Consult,
Læs mereFra 2001 til 2007 voksede trafikarbejdet med 15 pct., men har fra 2008 frem til 2010 været svagt faldende.
Kommission for reduktion af trængsel og luftforurening samt modernisering af infrastrukturen i hovedstadsområdet NOTAT Dato J. nr. 13. juni 2012 2012-732 Udfordringer i den kollektive trafik i hovedstadsområdet
Læs mereTransport-, Bygnings- og Boligudvalget TRU Alm.del - Bilag 238 Offentligt. S-tog Køreplan DSB Flemming Jensen.
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2018-19 TRU Alm.del - Bilag 238 Offentligt S-tog Køreplan 2019 DSB Flemming Jensen Februar 2019 Velkommen til DSB Dagsorden: Kundevækst på S-banen Kontraktuelle krav
Læs mereOprettelse af Pendlernettet i Movias område
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereRødovre Kommune Opdatering af trafikmodelberegninger for ny metrolinje
Rødovre Kommune Opdatering af trafikmodelberegninger for ny metrolinje til Rødovre... 1 Indledning Rødovre Kommune har ønsket en opdatering af de trafikale og økonomiske konsekvensberegninger, der i 2013
Læs mereBystrategisk kortlægning en naturlig del af fremtidige beslutningsgrundlag.
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereBanekonference Letbanen på Ring 3 Status. 5. Maj 2015 Anne-Grethe Foss Metroselskabet Letbaneselskabet
Banekonference Letbanen på Ring 3 Status 5. Maj 2015 Anne-Grethe Foss Metroselskabet Letbaneselskabet HOVEDSTADENS INFRASTRUKTUR S- tog Fingerplanen Metro Sammenbinding af indre region Letbane Sammenbinding
Læs mereStrategisk planlægning af reinvesteringer i infrastrukturen
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereAlex Landex, DTU Transport Niels Wellendorf, DSB Planlægning & Trafik
Fremtidens S-bane i København Alex Landex, DTU Transport Niels Wellendorf, DSB Planlægning & Trafik S-banen i dag 2 DTU Transport, Danmarks Tekniske Universitet Togantal gennem København 30 Num mber of
Læs mereNOTAT. Halsnæs Kommune
NOTAT Halsnæs Kommune Lukning af jernbaneoverskæring ved Havnevej Trafik- og afviklingsanalyse BILAG 1 NOTAT 28. maj 2010 ph/psa Dette notat er baseret på et teknisk notat med tilhørende bilag. Indholdsfortegnelse
Læs mereBeredskab til at håndtere eventuelle driftsvanskeligheder på Cityringen ved åbningen af Nyt Bynet. Indhold Baggrund Beredskabsplan...
Notat Til: Københavns Kommune og Frederiksberg Kommuner Sagsnummer 22114 Dato 26 09 2018 Sagsbehandler: KAV Direkte: +45 36 13 17 76 CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 Beredskab til at håndtere
Læs mereOverraskende hurtig 1
Overraskende hurtig 1 Overblik Sammenhæng mellem Movias buskoncepter Geografi Buskoncepter Byområder A-BUS Linjer i og mellem byområder og arbejdspladser i hovedstadsområdet ALMINDELIG BUS S-BUS +WAY Linjer
Læs mereEffektivisering af kollektiv trafik i Sankt Petersborg
Effektivisering af kollektiv trafik i Sankt Petersborg Jan Kragerup, civ. ing., Ph.D., NIRAS Indledning NIRAS med franske Systra som underrådgiver løser for Udenrigsministeriet (Naboskabsprogrammet) en
Læs mereBynet forslag til strategisk busnet Ballerup Kommune
Arbejdsnotat Sagsnummer Sagsbehandler SIB Direkte +45 36 13 14 64 Fax - sib@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 19. september 2016 Bynet-2019 - forslag til strategisk busnet Ballerup
Læs mereNotat. Direktionssekretariatet. Transport-, Bygnings- og Boligministeriet Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København K
Notat Transport-, Bygnings- og Boligministeriet Frederiksholms Kanal 27 F 1220 K Høring vedrørende halvtimes drift på Svendborgbanen DSB har for Transport- Bygnings- og Boligministeriet udarbejdet et oplæg
Læs mereStrategiske valg for udvikling af den kollektive trafik i Hovedstadsområdet. Transportens dag 2011
Strategiske valg for udvikling af den kollektive trafik i Hovedstadsområdet Transportens dag 2011 Status for Hovedstadsområdet Hovedstadsområdet har en veludbygget infrastruktur sammenlignet med øvrige
Læs mereKøbenhavns Hovedbanegård
Københavns Hovedbanegård - Udfordringer og muligheder Baggrund - Ifølge aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009 skal der gennemføres en analyse af stationskapaciteten ved Københavns Hovedbanegård
Læs mereOpgørelse af jernbanekapacitet
Opgørelse af jernbanekapacitet Alex Landex Opgørelse af jernbanekapacitet 28. august 2007 Disposition Jernbanekapacitet Beregning af kapacitetsforbrug Opgørelser af kapacitetsforbrug Tillæg ved kapacitetsopgørelser
Læs mereSvendborgbanen Halvtimesdrift Svendborgbanen
Transport- og Bygningsudvalget 2016-17 TRU Alm.del Bilag 104 Offentligt Halvtimesdrift 2 tog i timen på Transport- og Bygningsministeriet har anmodet DSB om et oplæg på ½-times drift på Formålet er at
Læs mereUdbygning af den kollektive trafik med Metro og letbane
Udbygning af den kollektive trafik med Metro og letbane TRÆNGSELSKOMMISSIONEN 27. februar 2013 Dagsorden 1. Eksisterende linjer og igangværende projekter 2. Tilgang til arbejdet med nye linjer 3. Effekter
Læs mereGOD TRAFIKAFVIKLING VED GRAVEARBEJDER Af Steffen Rasmussen, steras@tmf.kk.dk og Anne Kongsfelt, Københavns Kommune
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereTrængsel og fremkommelighed Furesø Kommune
Trængsel og fremkommelighed Furesø Kommune Fremkommelighedsudvalg 20. Juni 2019 Erik Basse Kristensen Markedschef, Plan og trafik 1 Agenda Lidt fakta Trængsel og kapacitet Hvorfor opstår trængsel? Trængsel
Læs mereAalborg Trafikdage 2014 Byudvikling og effektiv transport
Aalborg Trafikdage 2014 Byudvikling og effektiv transport Jesper Fønss Projektleder i Movia Trafik- og rådgivningscenter E-mail: jf@moviatrafik.dk 1 Agenda 1. Kort om baggrunden for +Way 2. +Way er Movias
Læs mereErhvervslivets adgang til kollektiv transport
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereNotat. Til: Albertslund Kommune. Kopi til: Vallansbæk Kommune, Ballerup Kommune, Egedal Kommune. 18. april 2018
Notat Til: Albertslund Kommune Kopi til: Vallansbæk Kommune, Ballerup Kommune, Egedal Kommune Sagsbehandler JSM Direkte +45 36 13 16 96 Fax - jsm@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798
Læs mereTRAFIKLEDELSE VED VEJARBEJDER PÅ KØGE BUGT MOTORVEJEN
TRAFIKLEDELSE VED VEJARBEJDER PÅ KØGE BUGT MOTORVEJEN Af civilingeniør Charlotte Vithen, afdelingen for Trafikal Drift, Vejdirektoratet. Artikel bragt i Dansk Vejtidsskrift Oktober 2002. I forbindelse
Læs mereBynet forslag til strategisk busnet Tårnby Kommune
Arbejdsnotat Sagsnummer Sagsbehandler SIB Direkte +45 36 13 14 64 Fax - sib@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 19. september 2016 Bynet-2019 - forslag til strategisk busnet Tårnby
Læs mereAnalyse: Passagerudviklingen før og efter omlægningen ved
Køge Kommune Teknik og Miljøforvaltningen Sagsnummer Sagsbehandler SN Direkte +45 36 13 16 62 Fax - SN@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 4. marts 2016 Linje 245 før-efter analyse
Læs mereFEBRUAR 2014 MOVIA OG KØGE KOMMUNE +WAY PÅ 101A I KØGE SAMMENFATNING AF PROJEKT VER 2.0
FEBRUAR 2014 MOVIA OG KØGE KOMMUNE +WAY PÅ 101A I KØGE SAMMENFATNING AF PROJEKT VER 2.0 +WAY PÅ 101A I KØGE 3 +Way - næste skridt for 101A? 1 Sammenfatning Denne sammenfatning er revideret af Køge Kommune
Læs mereFremtidens S-bane i København
Fremtidens S-bane i København Alex Landex, DTU Transport, al@transport.dtu.dk Niels Wellendorf, DSB Planlægning og Trafik, nwellendorf@s-tog.dsb.dk 1. Resumé Boulevardbanens nærtrafikspor mellem København
Læs mereHØRINGSSVAR TIL TRAFIKPLAN FOR DEN STATSLIGE JERNBANE
JOURNALNUMMER 05.01.25-P17-1-18 SKREVET AF JACOB ASBJØRN JACOBSEN HØRINGSSVAR TIL TRAFIKPLAN FOR DEN STATSLIGE JERNBANE 2017-2032 Stevns Kommune har med stor interesse læst den nye trafikplan igennem som
Læs mereKøbenhavns Kommune og Frederiksberg Kommune
Notat Emne: Trafikselskabet Movias forslag til Trafikplan 2016 Fra: Til: Metroselskabet Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune Dato: 2016-11-01 Baggrund Movia har sendt Forslag til Trafikplan 2016
Læs merePotentialer i Randers bybusser
Randers kommune Dato Journalnr Sagsbehandler e-mail Telefon 8. januar 2016 1-30-75-1-205-1-12 Per Elbæk pel@midttrarfik.dk 2078 5588 Potentialer i Randers bybusser Midttrafik har i samarbejde med Randers
Læs mereUndersøgelse af jernbanetrafikale effekter. -Fagnotat. Handlemuligheder vedrørende Storstrømmen
Undersøgelse af jernbanetrafikale effekter -Fagnotat Handlemuligheder vedrørende Storstrømmen Storstrømsbroen ISBN: 978-87-7126-139-4 Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.banedanmark.dk
Læs mereModel til fremkommelighedsprognose på veje
Model til fremkommelighedsprognose på veje Henning Sørensen, Vejdirektoratet 1. Baggrund Ved trafikinvesteringer og i andre tilfælde hvor fremtidige forhold ønskes kortlagt, gennemføres en trafikprognose
Læs mereBedre infrastruktur på S-banen Katalog over mulige infrastrukturforbedringer og tilhørende kapacitets- og driftsudvidelser Februar 2009 2 Bedre infrastruktur på S-banen Indholdsfortegnelse Indledning 4
Læs mereNotat. Til: Region Sjælland. Kopi til: 3. marts 2014. Notat - Busbetjening af Tølløsebanen
Notat Til: Region Sjælland Kopi til: Sagsnummer Sagsbehandler LRI Direkte +45 36 13 16 51 Fax - LRI@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 3. marts 2014 Notat - Busbetjening af Tølløsebanen
Læs mereKundeundersøgelser i køreplanlægningen
Kundeundersøgelser i køreplanlægningen v/ Joachim Bak, Trafikplanlægger, DSB S-tog a/s og Rasmus Støvelbæk Olsen, Informationsmedarbejder, DSB S-tog a/s Hvordan sikrer vi, at fremtidens køreplaner bliver
Læs merePassagerincitamenter i bustrafik arbejdet i praksis
Passagerincitamenter i bustrafik arbejdet i praksis Trafikplanlægger Søren Jacobsen, Movia - Udvikling og Rådgivning. Baggrund Gennem de seneste år har den kollektive bustrafik i Hovedstadsområdet mistet
Læs mereat orienteringen om driftsplanlægningen under VM i Cykling tages til efterretning.
Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 14. september 2011 Mads Lund Larsen 18 Driftsplanlægning under VM i cykling Indstilling: Det indstilles, at orienteringen om driftsplanlægningen under
Læs mereNyt Bynet i Hvidovre Kommune
Nyt Bynet i Hvidovre Kommune - Fra Cityringens åbning i 2019 Indhold Forslag til den lokale busbetjening 2 Nyt Bynet i Hvidovre Kommune 3 Strategisk busnet fra Cityringens åbning 5 Forslag til lokalt busnet
Læs mereBag kulisserne Strategianalyse København - Ringsted. Aalborg trafikdage 29. August 2006
Bag kulisserne Strategianalyse København - Ringsted Aalborg trafikdage 29. August 2006 Fire løsninger undersøgt Strategi og forløb Begrænset tid og budget Mange spørgsmål Fokus på sammenlignelighed Baseres
Læs mereUdbygning af kollektiv infrastruktur i København 2 (KIK2) Afrapportering af screeningsfasen
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT 17-08-2017 Udbygning af kollektiv infrastruktur i København 2 (KIK2) Afrapportering af screeningsfasen Ikke-teknisk resumé Dette notat
Læs mereIdéfasehøring. - Debatoplæg. Hastighedsopgradering Østerport - Helsingør
Idéfasehøring - Debatoplæg Hastighedsopgradering Østerport - Helsingør Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk/opgraderingkystbanen Forord Som led i Togfonden DK er det
Læs mereNyt Bynet Linjebeskrivelse - linje 72
Nyt Bynet Linjebeskrivelse - linje 72 - Fra Cityringens åbning i 2019 Movia, Linjebeskrivelse - linje 72, Nyt Bynet Forslag til den lokale busbetjening Om halvandet år åbner den nye Cityring, som løfter
Læs mereOptimering af køreplanstillæg ud fra et passagermæssigt samfundsøkonomisk synspunkt. Mikkel Thorhauge
Optimering af køreplanstillæg ud fra et passagermæssigt samfundsøkonomisk synspunkt Mikkel Thorhauge Dagsorden Formål & problemformulering Hypotese Kort gennemgang af prissætningen Gennemgang af 3 analysemetoder
Læs mereNyt Bynet på Amager - Fra Cityringens åbning i 2019
Nyt Bynet på Amager - Fra Cityringens åbning i 2019 Indhold Forslag til den lokale busbetjening 2 Nyt Bynet på Amager Øst og Amager Vest 3 Strategisk busnet fra Cityringens åbning 5 Forslag til lokalt
Læs mereNotat. Til: Albertslund Kommune. 22. februar Busdrift i Ring 3 under anlæg af letbanen - Albertslund Kommune. Resumé
Notat Til: Albertslund Kommune Sagsbehandler JSM Direkte +45 36 13 16 96 Fax - jsm@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 22. februar 2018 Busdrift i Ring 3 under anlæg af letbanen -
Læs mereLetbane gennem Valby. Et screeningsstudie. ved Anders Kaas. Helge Bay. E. Letbaner Kollektiv Trafik konferencen 2011 d. 10.
Letbane gennem Valby Et screeningsstudie ved Anders Kaas E. Letbaner Kollektiv Trafik konferencen 2011 d. 10. oktober 2011 Helge Bay Screeningsopgaven Omfang og rammer Bestilt af Valby Lokaludvalg Screening
Læs mereBynet forslag til strategisk busnet Hvidovre Kommune
Arbejdsnotat Sagsnummer Sagsbehandler SIB Direkte +45 36 13 14 64 Fax - sib@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 19. september 2016 Bynet-2019 - forslag til strategisk busnet Hvidovre
Læs mereNyt Bynet i Valby - Fra Cityringens åbning i 2019
Nyt Bynet i Valby - Fra Cityringens åbning i 2019 Indhold Forslag til den lokale busbetjening 3 Nyt Bynet i Valby 4 Strategisk busnet fra Cityringens åbning 6 Forslag til lokalt busnet fra Cityringens
Læs mereAbstrakt. Landstrafikmodellen og valideringsprocessen. Trafikberegninger
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereNotat. Til: Rudersdal og Allerød Kommuner. Kopi til: 26. januar Forslag til løsninger vedr. køretidsproblemer på linje 385
Notat Til: og r Kopi til: Sagsnummer Sagsbehandler KAV Direkte +45 36 13 17 76 Fax - kav@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 26. januar 2017 Forslag til løsninger vedr. køretidsproblemer
Læs mereKryssing i plan på Asker stasjon
Østlandsstjerna Kryssing i plan på Asker stasjon Kvalitetssikring av forslag for Spikkestadbanen Rolv Lea 15. april 2016 I rapporten «Østlandsstjerna Trafikkgrunnlag og infrastrukturtiltak» (Civitas, 16.
Læs mereNyt Bynet i Gentofte Kommune
Nyt Bynet i Gentofte Kommune - Fra Cityringens åbning i 2019 Indhold Forslag til den lokale busbetjening 2 Nyt Bynet i Gentofte Kommune 3 Strategisk busnet fra Cityringens åbning 5 Forslag til lokalt busnet
Læs mere16. Maj Trafikale udfordringer og scenarier for hovedstadsområdet Leif Gjesing Hansen
1 16. Maj 2018 Trafikale udfordringer og scenarier for hovedstadsområdet Leif Gjesing Hansen 2 Udgangspunktet Hvor står vi med dagens udfordringer med hensyn til trængsel, kapacitet og rejsetid i hovedstadsområdet?
Læs merePrincipaftale om metro til Ny Ellebjerg via Sydhavnen samt udbygning af Nordhavnen
København d. 14. maj 2014 Principaftale om metro til Ny Ellebjerg via Sydhavnen samt udbygning af Nordhavnen Regeringen og Københavns Kommune er enige om at anlægge og finansiere en metro til Ny Ellebjerg
Læs mereTRAFIKDAGE AALBORG 2013 Screeningsanalyse: Nærbane Ribe-Esbjerg-Varde-Oksbøl. v/ Peter Nebeling Esbjerg Kommune
TRAFIKDAGE AALBORG 2013 Screeningsanalyse: Nærbane Ribe-Esbjerg-Varde-Oksbøl v/ Peter Nebeling Esbjerg Kommune 1 Screeningsanalyse: Nærbane Ribe-Esbjerg-Varde-Oksbøl Disposition Baggrund Screeningsanalysen
Læs mereNyt Bynet i Tårnby Kommune
Nyt Bynet i Tårnby Kommune - Fra Cityringens åbning i 2019 Indhold Forslag til den lokale busbetjening 2 Nyt Bynet i Tårnby Kommune 3 Strategisk busnet fra Cityringens åbning 5 Forslag til lokalt busnet
Læs mereOpgradering af jernbanen mellem Odense og Aarhus. Lars Wittrup Jensen 11. december 2013
Opgradering af jernbanen mellem Odense og Aarhus Lars Wittrup Jensen 11. december 2013 Agenda Introduktion og baggrund Metode Resultater Perspektivering og Trafikstyrelsens arbejde Konklusion 1 Timemodellen
Læs mereNyt Bynet i Vanløse - Fra Cityringens åbning i 2019
Nyt Bynet i Vanløse - Fra Cityringens åbning i 2019 Indhold Forslag til den lokale busbetjening 2 Nyt Bynet i Vanløse 3 Strategisk busnet fra Cityringens åbning 5 Forslag til lokalt busnet fra Cityringens
Læs merePotentiale for integreret planlægning og optimering af den kollektive trafik med passageren i centrum. Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.
Potentiale for integreret planlægning og optimering af den kollektive trafik med passageren i centrum Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.dk Måling af passagerpræferencer - hvad betyder noget? Rejsetid
Læs mereNOTAT. Automatisk S-banedrift
NOTAT DEPARTEMENTET Dato 25. januar 2011 J. nr. 2010-101 Center for Kollektiv Trafik Automatisk S-banedrift Baggrund Transportarbejdet på S-banen har i en længere årrække været faldende. Det faldende transportarbejde
Læs mereBluetooth detektorer som ny cost effektiv sensor i vejtrafikken
Bluetooth detektorer som ny cost effektiv sensor i vejtrafikken Forfattere: Harry Lahrmann Aalborg Universitet lahrmann@plan.aau.dk Kristian Skoven Pedersen Grontmij-Carl Bro KristianSkoven.Pedersen@grontmij-carlbro.dk
Læs mereEJERORIENTERING CITYRING Nr. 7
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2018-19 TRU Alm.del - Bilag 327 Offentligt EJERORIENTERING CITYRING Nr. 7 Orientering af ejere på udvalgte nøgleindikatorer Marts 2019 Side 0 af 12 Indholdsfortegnelse
Læs mereForslag til prioritering af infrastruktur i hovedstadsregionen i samarbejde med KKR Hovedstaden
Center for Regional Udvikling Forslag til prioritering af infrastruktur i hovedstadsregionen i samarbejde med KKR Hovedstaden Møde i miljø- og trafikudvalget 1. november 2016 En stærk international infrastruktur
Læs mereNyt Bynet i Bispebjerg
Nyt Bynet i Bispebjerg - Fra Cityringens åbning i 2019 Indhold Forslag til den lokale busbetjening 2 Nyt Bynet i Bispebjerg 3 Strategisk busnet fra Cityringens åbning 5 Forslag til lokalt busnet fra Cityringens
Læs mereScreeningsanalyse: Nærbane Ribe-Esbjerg-Varde- Oksbøl
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereFleksibel tilgang til tværprofiler i åbent land
Fleksibel tilgang til tværprofiler i åbent land En ny håndbog for tværprofiler i åbent land er under udarbejdelse, og den forventes endeligt godkendt i foråret 2013. Håndbogen er baseret på en mere fleksibel
Læs mereNyt Bynet på Nørrebro
Nyt Bynet på Nørrebro - Fra Cityringens åbning i 2019 Indhold Forslag til den lokale busbetjening 2 Nyt Bynet på Nørrebro 3 Strategisk busnet fra Cityringens åbning 5 Forslag til lokalt busnet fra Cityringens
Læs merePendulbusser - et nyt koncept. v/ Tina Wexøe, HT
Pendulbusser - et nyt koncept. v/ Tina Wexøe, HT HT har gennem de seneste år differentiseret busproduktet i S-, E- og P-busser foruden lokale og regionale linier, servicebus- og telebuslinier. HT har udviklet
Læs mereStatus Cityringen MetroRail 2008, tre trends
Status Cityringen MetroRail 2008, tre trends Cityringen Hoveddata > Betjener Indre By, Østerbro, Nørrebro, Frederiksberg og Vesterbro > 100 % tunnellinje > 17 stationer > Heraf 5 omstigningsstationer >
Læs mereLinjeføringen af Timeplanen i Østjylland (2 linjer) Togfondens forslag (fig 17)
Linjeføringen af Timeplanen i Østjylland (2 linjer) Togfondens forslag (fig 17) Ny jernbanestrækning Hørning - Lyngby Togtiden vil blive væsentlig forbedret Sparet tid i forhold til Aarhus H: (23-7)min.
Læs mereHvordan kan vi videreudvikle den kollektive trafik i hovedstadsområdet? 12. april 2010
Hvordan kan vi videreudvikle den kollektive trafik i hovedstadsområdet? 12. april 2010 Udgangspunktet Den kollektive transport skal løfte det meste af fremtidens vækst i trafikken. Hovedstadsområdet: Ny
Læs mereStationskapacitet Alex Landex, al@transport.dtu.dk DTU Transport
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereVurdering af alternative betjeningsmodeller for Kystbanen. Rapport Udarbejdet for Transport-, Bygnings- og Boligministeriet
Vurdering af alternative betjeningsmodeller for Kystbanen Rapport Udarbejdet for Transport-, Bygnings- og Boligministeriet Kolofon Udarbejdet af: Malene Buch-Larsen, Thomas Odgaard og Claus Bjørn Galbo-Jørgensen
Læs mereTrafikale og økonomiske konsekvensberegninger
Dato: 27.06.2017 Projekt nr.: 1006202 T: +45 3373 7126 Projekt: Metro til Rødovre og Hvidovre Emne: Trafikale og økonomiske konsekvensberegninger Notat nr.: 002 Rev.: 3 1 Indledning Dette notat omhandler
Læs mereNyt Bynet i Gentofte Kommune
Nyt Bynet i Gentofte Kommune - Fra Cityringens åbning i 2019 Indhold Forslag til den lokale busbetjening 2 Nyt Bynet i Gentofte Kommune 3 Strategisk busnet fra Cityringens åbning 5 Forslag til lokalt busnet
Læs mereKøreplaner og passagerer
Køreplaner og passagerer SELVSTÆNDIGT REGIONALTOGSSYSTEM I NORDJYLLAND FLERE OG BEDRE TOG FOR SAMME PENGE. VISION FOR EN NORDJYSK REGIONALTOGSBETJENING Markant flere afgange Bedre togmateriel Sammenhængende
Læs mereRegionsbesparelser Horsens Kommune
Dato Journalnr Sagsbehandler e-mail Telefon 5. december 2018 1-30-76-201-1-17 Rikke Rasmussen rr@midttrafik.dk 21358096 Regionsbesparelser Horsens Kommune 104-105 Midttrafik afventer Region Midtjyllands
Læs merePerspektiver og muligheder i bustrafikken
Perspektiver og muligheder i bustrafikken Jeppe Gaard Områdechef, Projekter og infrastruktur 1 Oplæg i Transportministeriet 14. november 2013 Hvad efterspørger kunderne i den kollektive trafik? Movia kundepræferenceundersøgelse
Læs mereIndhold Resumé Trafikale analyser Busdrift af direkte berørte linjer Linje 141 og Linje Linje Linje
Notat Til: Kopi til: Sagsnummer Sagsbehandler KAV Direkte +45 36 13 17 76 Fax - kav@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 28. april 2017. Busdrift i Ring 3 under anlæg af letbanen -
Læs mereNyt Bynet på Østerbro
Nyt Bynet på Østerbro - Fra Cityringens åbning i 2019 Indhold Forslag til den lokale busbetjening 2 Nyt Bynet på Østerbro 3 Strategisk busnet fra Cityringens åbning 5 Forslag til lokalt busnet fra Cityringens
Læs mere