FORSLAG TIL VILKÅR I VVM-TILLADELSE FOR: BERING-BEDER VEJEN LINJEFØRING A
|
|
- Lasse Kirkegaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 TILLÆG NR. 43 TIL KOMMUNEPLAN 2013 TRANBJERG GIBER Å MÅRSLET FORSLAG TIL VILKÅR I VVM-TILLADELSE FOR: BERING-BEDER VEJEN LINJEFØRING A
2 UDKAST TIL VILKÅR I VVM-TILLADELSE FOR BERING-BEDERVEJENS LINJEFØRING A Dette udkast til VVMtilladelse er udarbejdet på baggrund af VVM-redegørelsen for Bering-Bedervejen 2014 Ved realisering af Bering-Beder vejen skal det sikres, at der ikke er forhold, der siden vedtagelsen af tracé for vejen har ændret sig. Det skal undersøges hvorvidt der er forhold, der gør det nødvendigt at ændre på VVM-redegørelsen eller dele af denne samt VVM-tilladelsen. Trafik og Veje, Aarhus Kommune (nu Center for Byudvikling og Mobilitet) har ansøgt om VVM-tilladelse til anlæg af Bering-Beder vejen. Projektet omfatter i hovedtræk etablering en ny vejforbindelse i det sydlige Aarhus Bering-Beder vejen som skal forbinde Oddervej i sydøst med Østjyske Motorvej og Torshøjvej i nordvest. Bering-Beder vejen vil i alt blive ca. 12 km lang, og den skal sammen med Østjyske Motorvej og Djurslandmotorvejen udgøre en del af en ny overordnet ringvejsforbindelse rundt om Aarhus. Denne ring skal bl.a. medvirke til at aflaste det øvrige overordnede vejnet og give en mere ligelig fordeling af trafikbelastningen på de sydlige indfaldsveje. Vejen vil desuden kunne blive en vigtig del af betjeningen af fremtidige byvækstområder i den sydlige del af kommunen. Anlægget er obligatorisk VVM-pligtigt, og der er derfor udarbejdet kommuneplanretningslinjer med tilhørende VVM-redegørelse for projektet: Tillæg nr. 43 til Kommuneplan 2013 for Bering-Beder vejen med tilhørende VVM-redegørelse. Tilladelsen meddeles på følgende vilkår, inddelt i temaerne: Landskab, Natur-plante og dyreliv, Overfladevand, Geologi og grundvand, Støj og vibrationer samt Luft og klima Landskab Afværgeforanstaltningerne skal tilpasses de lokale karakterer langs vejanlægget. Figur 1.49 Principper for landskabelig tilpasning af støjvolde og beplantning Landskabeligt tilpasset støjvold, snit Landskabeligt tilpasset støjvold, set fra siden Figur 1.50 Afhængigt af terrænet kan vejen sløres på forskellige måder Beplantning kan sløre overgange mellem afgravning og påfyldning, set fra siden Bering-Beder vejen Ny slørende beplantning Figur 1.51 Den visuelle støj fra vejen sløres med beplantning ved bysamfundene (principillustration)
3 Strækningen fra Oddervej til Tandervej Ved tilslutning til Oddervej beplantes i og omkring rundkørslen af trafiksikkerhedsmæssige og visuelle årsager. Landskabet mellem Oddervej og Tandervej fremstår åbent, med enkelte nord-sydgående læhegn og der må ikke etableres beplantning på skråningsanlæg på strækningen. Ved skovrejsning i skovrejsningsområdet mod nord skal skoven af visuelle årsager føres frem til vejen. Ved skovrejsning, skal sydsiden af vejen harmonere med skovplantningsarealet ved træplantning i en smal stribe langs sydsiden af vejen. Stioverførslen ved Nymarksvej vil være ret synlig. Stien og overførslen skal derfor forlægges nogle meter mod vest hvor vejen atter kører i afgravning, så overførslen kan etableres som en væsentlig mindre bro. Ved passagen af Mårslet, hvor vejen på en stor del af strækningen ligger i afgravning og udgør et skår i landskabet, skal der plantes punktvise grupper af beplantning samt afrunding af toppen af afgravningen, så den føjer sig ind i landskabet. På dele af strækningen skal støjafskærmningen etableres som landskabeligt tilpassede beplantede støjvolde. Indgrebet ved tilslutningen til Tandervej er markant, og det lokalt højeste punkt påvirkes. Indgrebet skal blødgøres ved at afrunde skråningstoppene. Alternativt skal skråningstoppen markeres præcist som et tydeligt landskabsarkitektonisk indgreb. Tilvalg Linjeføringen for tilslutningen til Ny Malling skal forrykkes, så en del af det beskyttede stendige bliver bevaret. Selve tilslutningsanlægget med ramper og broanlæg skal sløres med skærmende beplantning. Skråningsanlæggene omkring forlængelsen mod Beder Landevej skal tilplantes med træer og buske. Strækningen Tandervej til Enslevvej Sydvest for Mårslet løber vejen gennem et åbent landskab med enkelte hegn og mindre beplantninger. Vejens landskabspåvirkning skal sløres ved at etablere beplantningsgrupper ved overgange mellem dæmninger og afgravninger. Hvor vejen passerer over en sidegren af Giber Å umiddelbart syd for Testrupvej skal dæmningen og biltrafikken sløres med beplantning, idet udsynet allerede i dag er reduceret, og afskærmende beplantning slører bilerne, set fra byen. Påvirkningen fra vejens passage af Giber Ådal vurderes ikke at kunne afbødes med eksempelvis beplantning. I stedet skal vejen synliggøres som landskabsarkitektonisk indgreb med skarpt markerede skråningsanlæg. Vejens forløb frem mod Landevejen ændrer rumlighederne i området væsentligt. Noget af karakteren skal bevares/genskabes ved at etablere grupper af træbeplantning, så en lille skala i landskabsrummene opretholdes. Støjafskærmning skal etableres som landskabeligt tilpassede støjvolde. På strækningen fra Landevejen til Enslev skal vejens landskabspåvirkning afbødes gennem lejlighedsvis tilplantning af overgange mellem dæmning og afgravning. Det må ikke sker for ofte, da landskabet overvejende er åbent, og skal bevares sådan. Strækningen fra Enslevvej til E45 Der må ikke etableres beplantning på eller ved skråningsanlæg, da udsynet til Langhøj skal opretholdes. Afgravningen skal etableres med en skarp afgrænsning, så det bliver muligt at opfatte det oprindelige terræn som en linje hen over afgravningen. Natur, plante og dyreliv Bygge- og anlægsfasen skal tilrettelægges, således tab af naturtyper forebygges, det skal sikres: At der ikke anlægges arbejdspladser, midlertidige adgangsveje eller lignende i eller nær ved områder med beskyttede naturtyper At der kun køres i områder med beskyttede naturtyper i strengt nødvendigt omfang, dvs. hvis der ikke eksisterer alternative fremgangsmåder, der undgår dette. Dette gælder specielt i lavbundsområder, der er særligt følsomme over for påvirkning fra entreprenørmaskiner. Hvis det bliver nødvendigt at køre i beskyttede naturtyper, skal der anvendes kørenet, køreplader eller lignende for i muligt omfang at beskytte naturarealet At afrømning af muld, gravning af render og tilsvarende aktiviteter i beskyttede naturtyper skal begrænses til selve vejtracéet At utildækkede render (ved f.eks. etablering af dræn eller arkæologiske forundersøgelser) skal
4 undgås i beskyttede naturtyper. Eventuelt åbne render skal undersøges dagligt for nedfaldne dyr (pindsvin, frøer mv.), som skal opsamles og sættes ud i naturområdet At grøfter mv. ved de arkæologiske forundersøgelser lægges, så de ikke skader beskyttede naturområder væsentligt At af hensyn til flagermus og odder skal arbejde i de mørke timer og belysning af arbejdsarealer holdes på et minimum. Eventuel belysning skal være guult lys. Dette er gældende ved arbejdsarealer nær Giber Å, Testrup Mose og Tingskov At fældning af træer med hulheder ved Tingskov og Ravnholt Skov må iflg. jagtloven kun ske september-oktober. Af hensyn til flagermusene skal fældningen ske om natten (gerne lige efter udflyvningen om aftenen). Det skal konkret vurderes om de træer der fældes er så værdifulde for flagermus, at der er behov for at etablere nye rastemuligheder, f.eks. i form af opsætning af flagermuskasser. At opfyldning af vandhuller skal ske uden for paddernes ynglesæson (mest optimalt i perioden november-februar) At arbejdsområder (tracé + arbejdsområder) nær vigtige paddeforekomster hegnes med midlertidige paddehegn for at forhindre drab af løvfrø, stor vandsalamander og spidssnudet frø. Ved tab af naturtyper skal der etableres erstatningsbiotoper på egnede lokaliteter og i tilknytning til eksisterende arealer, fortrinsvist arealer berørt af projektet. (se tabel 1.1). Dette aftales nærmere med Aarhus Kommune. Herudover er det en forudsætning for projektet: At nye vandhuller udformes så de er egnede for padder og understøtter disses lokale spredningsveje At nye vandhuller skal anlægges i nærheden af eksisterende ynglevandhuller minimum en sæson inden opfyldning/afvanding af eksisterende vandhuller, således at padderne kan nå at kolonisere de nye vandhuller At vandhuller, som forsvinder pga. vejen, skal afskærmes med paddenet/-hegn inden starten af ynglesæsonen op til opfyldning/afvanding af yng-levandhullerne, for at minimere drab af bilag IV-padder At erstatningsvandhuller skal have en størrelse, således at de til enhver tid kan blive omfattet af Tabel 1.1 Arealinddragelse af beskyttede arealer ved valg af alternativ A samt de kompenserende foranstaltninger der gennemføres. A Oddervej Tandervej Landevejen Enslevvej Enslevvej E45 Stor vandsalamander Spidssnudet frø Løvfrø Permanente påvirkninger 1 stk. 3 sø m2 3 eng m2 fredskov Krydsning af 1 3 vandløb m2 fredskov m2 fredskov Økologisk funktionalitet Økologisk funktionalitet Økologisk funktionalitet Afværgeforanstaltninger 2 stk. 3 søer m2 3 eng m2 fredskov m2 fredskov m2 fredskov 11 vandhuller 3 vandhuller 5 vandhuller Tabel 1.2 Placering af faunapassager i alternativ A A Oddervej Tandervej Landevejen Enslevvej Enslevvej E45 Større passager Passagetype A1 i station A2 i station 4.200, 5.000, og A2 i station Kombineret passage i station Paddepassager I station 1.950, og I station 6.300, og uden placeringsforslag ( ) I station Paddehegn I station I station og I station
5 3. Det betyder, at de skal være minimum 100 m2 og gerne mere for at undgå tilgroning på længere sigt, mens for store huller lettere udvikler fiskebestande, hvilket gør dem uegnede som ynglesteder for padder. En størrelse på m2 er en god standard Driftsfasen: Vejens barriereeffekt for natur, plante- og dyreliv skal minimeres og det det er en forudsætning for projektet: At der etableres faunapassager under anlægget, som udformes i henhold til vejledning fra Vejdirektoratet (se tabel 1.2) At faunapassager anlægges hvor muligt som firkantede passager og ikke som rør At faunapassagernes funktionalitet sikres ved hegning, der følger anbefalingerne fra Vejdirektoratet At afværgeforanstaltninger i forbindelse med flagermus følger generelt vejledningen fra Vejdirektoratet også selvom dette ikke er præciseret i teksten. Overfladevand Vandløb og søer i området må ikke påvirkes væsentligt af vejprojektet og det er en forudsætning for projektet: At anlægsarbejde i vandløb undgås/begrænses At suspenderet materiale ikke transporteres nedstrøms i systemet At regnvandsbassinerne udformes, således at forurenende stoffer kan tilbageholdes og opsamles At der ved vejkrydsning af alle vandløb sikres passage for vandlevende dyr At der træffes foranstaltninger, så der ikke sker hydraulisk overbelastning af recipienten At der tages forbehold, så miljøfremmede stoffer, næringsstoffer og suspenderet stof belaster recipienten minimalt At udledning af overfladevand ikke medfører erosion i vandløbet Geologi og grundvand Anlægsarbejdet skal tilrettelægges og udføres på en måde, som forebygger uheld med spild af olie og væskeformige kemikalier. Udskiftning af jord i lavtliggende områder skal ske således at der ikke sker dræning af pyritholdige aflejringer. Dette kan fx forebygges ved etablering af spunsvægge som barrierer) Ved etablering af vejunderføringer skal sænkning af grundvandsspejlet ske, således at risikoen for uhensigtsmæssige ændringer af den grundvandskemiske sammensætning undgås. Der skal etableres hydrauliske barrierer omkring udgravningerne og suppleres ved reinfiltration af grundvand udenfor barrieren. Anlæg af vejen skal ske under hensyntagen til grundvandets beskyttelse. Grundvandsboringer og andre tekniske boringer skal derfor sløjfes eller flyttes, hvis disse ligger indenfor vejtraceet eller vejens arbejdszone. Det skal sikres, at der i anlægs- og driftsfasen ikke sker nedsivning af forurenet vejvand til grundvandet. Dette skal sikres ved etablering af et lukket system med kantopsamling, afvanding til bassiner i lukkede rør, opsamling i lukkede systemer samt forsinkelsesbassiner udført med tæt bund. Det skal sikres, at der ikke sker permanente grundvandssænkninger. Derfor skal vejføringer som etableres under grundvandsspejlet udføres som vandtætte konstruktioner. Der må ikke bruges pesticider i forbindelse med vedligeholdelsen af vejanlægget. Vejen skal således etableres med henblik på pesticidfri drift. Støj og vibrationer Bygge- og anlægsarbejder skal tilrettelægges og udføres under hensyn til at begrænse støj- og vibrationsgener i omgivelserne. Omfanget af foranstaltninger fastlægges parallelt med detaljeringen af det endelige vejtracé. Det er en forudsætning for projektet: At der udarbejdes en strategi for håndtering af støj og vibrationer i anlægsperioden med speciel fokus på at afhjælpe genevirkninger i bolig- og rekreative områder, samt kommunikation til naboer At der skal anvendes mindre belastende arbejdsmetoder end nedramning af spuns i særligt støjfølsomme områder At der ved arbejde med vibrerende og hamrende rambuk i anlægsfasen, træffes foranstaltninger, så støjniveauet reduceres
6 At der i anlægsfasen ved særligt udsatte boliger træffes foranstaltninger tæt på rambukken, således støjen dæmpes i perioder med spidsbelastning At der generelt skal træffes foranstaltninger mod for stor støjpåvirkning i anlægsfasen. Driftsfasen At boliger, som allerede er støjpåvirket i forhold til gældende grænseværdier, som følge af det nye vejanlæg ikke skifter til et højere støjinterval At der på nye vejstrækninger anvendes ny og mindre støjende asfaltbelægning Luft og klima I anlægsfasen skal støvgener forebygges. Det er en forudsætning for projektet: At lastbiler, der transporterer jord, grus, sand eller andre løse materialer overdækkes, eller toppen af læsset skal være mindst en ½ meter under toppen af ladet At brug af vandvogne eller sprinklersystemer, således at luftbåret støv fra byggepladserne reduceres mest muligt. Ved vindhastigheder over 7 m/s. skal vandingsfrekvensen øges. Der skal anvendes genbrugsvand når muligt At alle veje som skal have belægning, skal færdiggøres hurtigst muligt At alle områder, som skal beplantes, skal færdiggøres hurtigst muligt At stålplader anbringes på jordområder, hvor lastbiler og entreprenørmaskiner kører. Det gøres så hurtigt som muligt efter planering At fartgrænsen for alle arbejdskøretøjer ikke overstiger 25 km/t på overflader uden belægning på byggepladsen At arbejdskøretøjer afvaskes når de forlader byggepladserne Der vurderes ikke at være behov for afværgeforanstaltninger for driftsfasen.
7 LANDEVEJEN TRANBJERG TESTRUP MOSE TINGSKOVEN FORSLAG TIL VILKÅR I VVM-TILLADELSE FOR: BERING-BEDER VEJEN LINJEFØRING B1
8 UDKAST TIL VILKÅR I VVM-TILLADELSE FOR BERING-BEDERVEJENS LINJEFØRING B Dette udkast til VVMtilladelse er udarbejdet på baggrund af VVM-redegørelsen for Bering-Bedervejen 2014 Ved realisering af Bering-Beder vejen skal det sikres, at der ikke er forhold, der siden vedtagelsen af tracé for vejen har ændret sig. Det skal undersøges hvorvidt der er forhold, der gør det nødvendigt at ændre på VVM-redegørelsen eller dele af denne samt VVM-tilladelsen. Trafik og Veje, Aarhus Kommune (nu Center for Byudvikling og Mobilitet) har ansøgt om VVM-tilladelse til anlæg af Bering-Beder vejen. Projektet omfatter i hovedtræk etablering en ny vejforbindelse i det sydlige Aarhus Bering-Beder vejen som skal forbinde Oddervej i sydøst med Østjyske Motorvej og Torshøjvej i nordvest. Bering-Beder vejen vil i alt blive ca. 12 km lang, og den skal sammen med Østjyske Motorvej og Djurslandmotorvejen udgøre en del af en ny overordnet ringvejsforbindelse rundt om Aarhus. Denne ring skal bl.a. medvirke til at aflaste det øvrige overordnede vejnet og give en mere ligelig fordeling af trafikbelastningen på de sydlige indfaldsveje. Vejen vil desuden kunne blive en vigtig del af betjeningen af fremtidige byvækstområder i den sydlige del af kommunen. Anlægget er obligatorisk VVM-pligtigt, og der er derfor udarbejdet kommuneplanretningslinjer med tilhørende VVM-redegørelse for projektet: Tillæg nr. 43 til Kommuneplan 2013 for Bering-Beder vejen med tilhørende VVM-redegørelse. Tilladelsen meddeles på følgende vilkår, inddelt i temaerne: Landskab, Natur-plante og dyreliv, Overfladevand, Geologi og grundvand, Støj og vibrationer samt Luft og klima Landskab Afværgeforanstaltningerne skal tilpasses de lokale karakterer langs vejanlægget. Figur 1.49 Principper for landskabelig tilpasning af støjvolde og beplantning Landskabeligt tilpasset støjvold, snit Landskabeligt tilpasset støjvold, set fra siden Figur 1.50 Afhængigt af terrænet kan vejen sløres på forskellige måder Beplantning kan sløre overgange mellem afgravning og påfyldning, set fra siden Bering-Beder vejen Ny slørende beplantning Figur 1.51 Den visuelle støj fra vejen sløres med beplantning ved bysamfundene (principillustration) Strækningen fra Oddervej til Tandervej
9 Ved tilslutning til Oddervej beplantes i og omkring rundkørslen af trafiksikkerhedsmæssige og visuelle årsager. Landskabet mellem Oddervej og Tandervej fremstår åbent, med enkelte nord-sydgående læhegn og der må ikke etableres beplantning på skråningsanlæg på strækningen. Ved skovrejsning i skovrejsningsområdet mod nord skal skoven af visuelle årsager føres frem til vejen. Ved skovrejsning, skal sydsiden af vejen harmonere med skovplantningsarealet ved træplantning i en smal stribe langs sydsiden af vejen. Stioverførslen ved Nymarksvej vil være ret synlig. Stien og overførslen skal derfor forlægges nogle meter mod vest hvor vejen atter kører i afgravning, så overførslen kan etableres som en væsentlig mindre bro. Ved passagen af Mårslet, hvor vejen på en stor del af strækningen ligger i afgravning og udgør et skår i landskabet, skal der plantes punktvise grupper af beplantning samt afrunding af toppen af afgravningen, så den føjer sig ind i landskabet. På dele af strækningen skal støjafskærmningen etableres som landskabeligt tilpassede beplantede støjvolde. Indgrebet ved tilslutningen til Tandervej er markant, og det lokalt højeste punkt påvirkes. Indgrebet skal blødgøres ved at afrunde skråningstoppene. Alternativt skal skråningstoppen markeres præcist som et tydeligt landskabsarkitektonisk indgreb. Tilvalg Linjeføringen for tilslutningen til Ny Malling skal forrykkes, så en del af det beskyttede stendige bliver bevaret. Selve tilslutningsanlægget med ramper og broanlæg skal sløres med skærmende beplantning. Skråningsanlæggene omkring forlængelsen mod Beder Landevej skal tilplantes med træer og buske. Strækningen Tandervej til Enslevvej Sydvest for Mårslet løber vejen gennem et åbent landskab med enkelte hegn og mindre beplantninger. Vejens landskabspåvirkning skal sløres ved at etablere beplantningsgrupper ved overgange mellem dæmninger og afgravninger. Hvor vejen passerer over en sidegren af Giber Å umiddelbart syd for Testrupvej skal dæmningen og biltrafikken sløres med beplantning, idet udsynet allerede i dag er reduceret, og afskærmende beplantning slører bilerne, set fra byen. Påvirkningen fra vejens passage af Giber Ådal vurderes ikke at kunne afbødes med eksempelvis beplantning. I stedet skal vejen synliggøres som landskabsarkitektonisk indgreb med skarpt markerede skråningsanlæg. Vejens forløb frem mod Landevejen ændrer rumlighederne i området væsentligt. Noget af karakteren skal bevares/genskabes ved at etablere grupper af træbeplantning, så en lille skala i landskabsrummene opretholdes. Støjafskærmning skal etableres som landskabeligt tilpassede støjvolde. På strækningen fra Landevejen til Enslev skal vejens landskabspåvirkning afbødes gennem lejlighedsvis tilplantning af overgange mellem dæmning og afgravning. Det må ikke sker for ofte, da landskabet overvejende er åbent, og skal bevares sådan. Strækningen fra Enslevvej til E45 Der må ikke etableres beplantning på eller ved skråningsanlæg, da udsynet til Langhøj skal opretholdes. Afgravningen skal etableres med en skarp afgrænsning, så det bliver muligt at opfatte det oprindelige terræn som en linje hen over afgravningen. Natur, plante og dyreliv Bygge- og anlægsfasen skal tilrettelægges, således tab af naturtyper forebygges, det skal sikres: At der ikke anlægges arbejdspladser, midlertidige adgangsveje eller lignende i eller nær ved områder med beskyttede naturtyper At der kun køres i områder med beskyttede naturtyper i strengt nødvendigt omfang, dvs. hvis der ikke eksisterer alternative fremgangsmåder, der undgår dette. Dette gælder specielt i lavbundsområder, der er særligt følsomme over for påvirkning fra entreprenørmaskiner. Hvis det bliver nødvendigt at køre i beskyttede naturtyper, skal der anvendes kørenet, køreplader eller lignende for i muligt omfang at beskytte naturarealet At afrømning af muld, gravning af render og tilsvarende aktiviteter i beskyttede naturtyper skal begrænses til selve vejtracéet At utildækkede render (ved f.eks. etablering af dræn eller arkæologiske forundersøgelser) skal undgås i beskyttede naturtyper. Eventuelt åbne
10 render skal undersøges dagligt for nedfaldne dyr (pindsvin, frøer mv.), som skal opsamles og sættes ud i naturområdet At grøfter mv. ved de arkæologiske forundersøgelser lægges, så de ikke skader beskyttede naturområder væsentligt At af hensyn til flagermus og odder skal arbejde i de mørke timer og belysning af arbejdsarealer holdes på et minimum. Eventuel belysning skal være guult lys. Dette er gældende ved arbejdsarealer nær Giber Å, Testrup Mose og Tingskov At fældning af træer med hulheder ved Tingskov og Ravnholt Skov må iflg. jagtloven kun ske september-oktober. Af hensyn til flagermusene skal fældningen ske om natten (gerne lige efter udflyvningen om aftenen). Det skal konkret vurderes om de træer der fældes er så værdifulde for flagermus, at der er behov for at etablere nye rastemuligheder, f.eks. i form af opsætning af flagermuskasser. At opfyldning af vandhuller skal ske uden for paddernes ynglesæson (mest optimalt i perioden november-februar) At arbejdsområder (tracé + arbejdsområder) nær vigtige paddeforekomster hegnes med midlertidige paddehegn for at forhindre drab af løvfrø, stor vandsalamander og spidssnudet frø. Ved tab af naturtyper skal der etableres erstatningsbiotoper på egnede lokaliteter og i tilknytning til eksisterende arealer, fortrinsvist arealer berørt af projektet. (se tabel 1.1). Dette aftales nærmere med Aarhus Kommune. Herudover er det en forudsætning for projektet: At nye vandhuller udformes så de er egnede for padder og understøtter disses lokale spredningsveje At nye vandhuller skal anlægges i nærheden af eksisterende ynglevandhuller minimum en sæson inden opfyldning/afvanding af eksisterende vandhuller, således at padderne kan nå at kolonisere de nye vandhuller At vandhuller, som forsvinder pga. vejen, skal afskærmes med paddenet/-hegn inden starten af ynglesæsonen op til opfyldning/afvanding af yng-levandhullerne, for at minimere drab af bilag IV-padder At erstatningsvandhuller skal have en størrelse, således at de til enhver tid kan blive omfattet af 3. Det betyder, at de skal være minimum 100 m2 Tabel 1.3 Arealinddragelse af beskyttede arealer ved valg af alternativ B1 samt de kompenserende foranstaltninger der gennemføres. B1 Oddervej Tandervej Landevejen Enslevvej Landevejen Enslevvej Enslevvej E45 Stor vandsalamander Spidssnudet frø Løvfrø Permanente påvirkninger 1 stk. 3 sø 4 stk. 3 søer Mindre 3 eng Krydsning af 1 stk. 3 vandløb 2 stk. 3 søer 650 m2 fredskov m2 fredskov Økologisk funktionalitet Økologisk funktionalitet Økologisk funktionalitet Afværgeforanstaltninger 2 stk. 3 søer 8 stk. 3 søer 100 m2 3 eng 4 stk. 3 søer m2 fredskov m2 fredskov 11 vandhuller 5 vandhuller 5 vandhuller Tabel 1.4 Placering af faunapassager i alternativ B1. B1 Oddervej Tandervej Landevejen Enslevvej Enslevvej E45 Større passager A1 i station A2 i station 4.100, Faunabro i A2 i station Kombineret i station Paddepassager I station 1.950, og I station og I station 8.300, 8.850, 8.950, 9.300, 9.500, 9.700, 9.800, og I station Paddehegn I station I station og I station
11 og gerne mere for at undgå tilgroning på længere sigt, mens for store huller lettere udvikler fiskebestande, hvilket gør dem uegnede som ynglesteder for padder. En størrelse på m2 er en god standard Driftsfasen: Vejens barriereeffekt for natur, plante- og dyreliv skal minimeres og det det er en forudsætning for projektet: At der etableres faunapassager under anlægget, som udformes i henhold til vejledning fra Vejdirektoratet (se tabel 1.4) At faunapassager anlægges hvor muligt som firkantede passager og ikke som rør At faunapassagernes funktionalitet sikres ved hegning, der følger anbefalingerne fra Vejdirektoratet At afværgeforanstaltninger i forbindelse med flagermus følger generelt vejledningen fra Vejdirektoratet også selvom dette ikke er præciseret i teksten. Overfladevand Vandløb og søer i området må ikke påvirkes væsentligt af vejprojektet og det er en forudsætning for projektet: At anlægsarbejde i vandløb undgås/begrænses At suspenderet materiale ikke transporteres nedstrøms i systemet At regnvandsbassinerne udformes, således at forurenende stoffer kan tilbageholdes og opsamles At der ved vejkrydsning af alle vandløb sikres passage for vandlevende dyr At der træffes foranstaltninger, så der ikke sker hydraulisk overbelastning af recipienten At der tages forbehold, så miljøfremmede stoffer, næringsstoffer og suspenderet stof belaster recipienten minimalt At udledning af overfladevand ikke medfører erosion i vandløbet Geologi og grundvand Anlægsarbejdet skal tilrettelægges og udføres på en måde, som forebygger uheld med spild af olie og væskeformige kemikalier. Udskiftning af jord i lavtliggende områder skal ske således at der ikke sker dræning af pyritholdige aflejringer. Dette kan fx forebygges ved etablering af spunsvægge som barrierer) Ved etablering af vejunderføringer skal sænkning af grundvandsspejlet ske, således at risikoen for uhensigtsmæssige ændringer af den grundvandskemiske sammensætning undgås. Der skal etableres hydrauliske barrierer omkring udgravningerne og suppleres ved reinfiltration af grundvand udenfor barrieren. Anlæg af vejen skal ske under hensyntagen til grundvandets beskyttelse. Grundvandsboringer og andre tekniske boringer skal derfor sløjfes eller flyttes, hvis disse ligger indenfor vejtraceet eller vejens arbejdszone. Det skal sikres, at der i anlægs- og driftsfasen ikke sker nedsivning af forurenet vejvand til grundvandet. Dette skal sikres ved etablering af et lukket system med kantopsamling, afvanding til bassiner i lukkede rør, opsamling i lukkede systemer samt forsinkelsesbassiner udført med tæt bund. Det skal sikres, at der ikke sker permanente grundvandssænkninger. Derfor skal vejføringer som etableres under grundvandsspejlet udføres som vandtætte konstruktioner. Der må ikke bruges pesticider i forbindelse med vedligeholdelsen af vejanlægget. Vejen skal således etableres med henblik på pesticidfri drift. Støj og vibrationer Bygge- og anlægsarbejder skal tilrettelægges og udføres under hensyn til at begrænse støj- og vibrationsgener i omgivelserne. Omfanget af foranstaltninger fastlægges parallelt med detaljeringen af det endelige vejtracé. Det er en forudsætning for projektet: At der udarbejdes en strategi for håndtering af støj og vibrationer i anlægsperioden med speciel fokus på at afhjælpe genevirkninger i bolig- og rekreative områder, samt kommunikation til naboer At der skal anvendes mindre belastende arbejdsmetoder end nedramning af spuns i særligt støjfølsomme områder At der ved arbejde med vibrerende og hamrende rambuk i anlægsfasen, træffes foranstaltninger, så støjniveauet reduceres
12 At der i anlægsfasen ved særligt udsatte boliger træffes foranstaltninger tæt på rambukken, således støjen dæmpes i perioder med spidsbelastning At der generelt skal træffes foranstaltninger mod for stor støjpåvirkning i anlægsfasen. Driftsfasen At boliger, som allerede er støjpåvirket i forhold til gældende grænseværdier, som følge af det nye vejanlæg ikke skifter til et højere støjinterval At der på nye vejstrækninger anvendes ny og mindre støjende asfaltbelægning Luft og klima I anlægsfasen skal støvgener forebygges. Det er en forudsætning for projektet: At lastbiler, der transporterer jord, grus, sand eller andre løse materialer overdækkes, eller toppen af læsset skal være mindst en ½ meter under toppen af ladet At brug af vandvogne eller sprinklersystemer, således at luftbåret støv fra byggepladserne reduceres mest muligt. Ved vindhastigheder over 7 m/s. skal vandingsfrekvensen øges. Der skal anvendes genbrugsvand når muligt At alle veje som skal have belægning, skal færdiggøres hurtigst muligt At alle områder, som skal beplantes, skal færdiggøres hurtigst muligt At stålplader anbringes på jordområder, hvor lastbiler og entreprenørmaskiner kører. Det gøres så hurtigt som muligt efter planering At fartgrænsen for alle arbejdskøretøjer ikke overstiger 25 km/t på overflader uden belægning på byggepladsen At arbejdskøretøjer afvaskes når de forlader byggepladserne Der vurderes ikke at være behov for afværgeforanstaltninger for driftsfasen.
13 BERING-BEDER VEJEN RAVNHOLTVEJ RAVNHOLT FORSLAG TIL VILKÅR I VVM-TILLADELSE FOR: BERING-BEDER VEJEN LINJEFØRING C
14 UDKAST TIL VILKÅR I VVM-TILLADELSE FOR BERING-BEDERVEJENS LINJEFØRING C Dette udkast til VVMtilladelse er udarbejdet på baggrund af VVM-redegørelsen for Bering-Bedervejen 2014 Ved realisering af Bering-Beder vejen skal det sikres, at der ikke er forhold, der siden vedtagelsen af tracé for vejen har ændret sig. Det skal undersøges hvorvidt der er forhold, der gør det nødvendigt at ændre på VVM-redegørelsen eller dele af denne samt VVM-tilladelsen. Trafik og Veje, Aarhus Kommune (nu Center for Byudvikling og Mobilitet) har ansøgt om VVM-tilladelse til anlæg af Bering-Beder vejen. Projektet omfatter i hovedtræk etablering en ny vejforbindelse i det sydlige Aarhus Bering-Beder vejen som skal forbinde Oddervej i sydøst med Østjyske Motorvej og Torshøjvej i nordvest. Bering-Beder vejen vil i alt blive ca. 12 km lang, og den skal sammen med Østjyske Motorvej og Djurslandmotorvejen udgøre en del af en ny overordnet ringvejsforbindelse rundt om Aarhus. Denne ring skal bl.a. medvirke til at aflaste det øvrige overordnede vejnet og give en mere ligelig fordeling af trafikbelastningen på de sydlige indfaldsveje. Vejen vil desuden kunne blive en vigtig del af betjeningen af fremtidige byvækstområder i den sydlige del af kommunen. Anlægget er obligatorisk VVM-pligtigt, og der er derfor udarbejdet kommuneplanretningslinjer med tilhørende VVM-redegørelse for projektet: Tillæg nr. 43 til Kommuneplan 2013 for Bering-Beder vejen med tilhørende VVM-redegørelse. Tilladelsen meddeles på følgende vilkår, inddelt i temaerne: Landskab, Natur-plante og dyreliv, Overfladevand, Geologi og grundvand, Støj og vibrationer samt Luft og klima Landskab Afværgeforanstaltningerne skal tilpasses de lokale karakterer langs vejanlægget. Figur 1.49 Principper for landskabelig tilpasning af støjvolde og beplantning Landskabeligt tilpasset støjvold, snit Landskabeligt tilpasset støjvold, set fra siden Figur 1.50 Afhængigt af terrænet kan vejen sløres på forskellige måder Beplantning kan sløre overgange mellem afgravning og påfyldning, set fra siden Bering-Beder vejen Ny slørende beplantning Figur 1.51 Den visuelle støj fra vejen sløres med beplantning ved bysamfundene (principillustration)
15 Strækningen fra Oddervej til Tandervej Ved tilslutning til Oddervej beplantes i og omkring rundkørslen af trafiksikkerhedsmæssige og visuelle årsager. Landskabet mellem Oddervej og Tandervej fremstår åbent, med enkelte nord-sydgående læhegn og der må ikke etableres beplantning på skråningsanlæg på strækningen. Ved skovrejsning i skovrejsningsområdet mod nord skal skoven af visuelle årsager føres frem til vejen. Ved skovrejsning, skal sydsiden af vejen harmonere med skovplantningsarealet ved træplantning i en smal stribe langs sydsiden af vejen. Stioverførslen ved Nymarksvej vil være ret synlig. Stien og overførslen skal derfor forlægges nogle meter mod vest hvor vejen atter kører i afgravning, så overførslen kan etableres som en væsentlig mindre bro. Ved passagen af Mårslet, hvor vejen på en stor del af strækningen ligger i afgravning og udgør et skår i landskabet, skal der plantes punktvise grupper af beplantning samt afrunding af toppen af afgravningen, så den føjer sig ind i landskabet. På dele af strækningen skal støjafskærmningen etableres som landskabeligt tilpassede beplantede støjvolde. Indgrebet ved tilslutningen til Tandervej er markant, og det lokalt højeste punkt påvirkes. Indgrebet skal blødgøres ved at afrunde skråningstoppene. Alternativt skal skråningstoppen markeres præcist som et tydeligt landskabsarkitektonisk indgreb. Tilvalg Linjeføringen for tilslutningen til Ny Malling skal forrykkes, så en del af det beskyttede stendige bliver bevaret. Selve tilslutningsanlægget med ramper og broanlæg skal sløres med skærmende beplantning. Skråningsanlæggene omkring forlængelsen mod Beder Landevej skal tilplantes med træer og buske. Strækningen Tandervej til Enslevvej Sydvest for Mårslet løber vejen gennem et åbent landskab med enkelte hegn og mindre beplantninger. Vejens landskabspåvirkning skal sløres ved at etablere beplantningsgrupper ved overgange mellem dæmninger og afgravninger. Hvor vejen passerer over en sidegren af Giber Å umiddelbart syd for Testrupvej skal dæmningen og biltrafikken sløres med beplantning, idet udsynet allerede i dag er reduceret, og afskærmende beplantning slører bilerne, set fra byen. Påvirkningen fra vejens passage af Giber Ådal vurderes ikke at kunne afbødes med eksempelvis beplantning. I stedet skal vejen synliggøres som landskabsarkitektonisk indgreb med skarpt markerede skråningsanlæg. Vejens forløb frem mod Landevejen ændrer rumlighederne i området væsentligt. Noget af karakteren skal bevares/genskabes ved at etablere grupper af træbeplantning, så en lille skala i landskabsrummene opretholdes. Støjafskærmning skal etableres som landskabeligt tilpassede støjvolde. På strækningen fra Landevejen til Enslev skal vejens landskabspåvirkning afbødes gennem lejlighedsvis tilplantning af overgange mellem dæmning og afgravning. Det må ikke sker for ofte, da landskabet overvejende er åbent, og skal bevares sådan. Strækningen fra Enslevvej til E45 Der må ikke etableres beplantning på eller ved skråningsanlæg, da udsynet til Langhøj skal opretholdes. Afgravningen skal etableres med en skarp afgrænsning, så det bliver muligt at opfatte det oprindelige terræn som en linje hen over afgravningen. Natur, plante og dyreliv Bygge- og anlægsfasen skal tilrettelægges, således tab af naturtyper forebygges, det skal sikres: At der ikke anlægges arbejdspladser, midlertidige adgangsveje eller lignende i eller nær ved områder med beskyttede naturtyper At der kun køres i områder med beskyttede naturtyper i strengt nødvendigt omfang, dvs. hvis der ikke eksisterer alternative fremgangsmåder, der undgår dette. Dette gælder specielt i lavbundsområder, der er særligt følsomme over for påvirkning fra entreprenørmaskiner. Hvis det bliver nødvendigt at køre i beskyttede naturtyper, skal der anvendes kørenet, køreplader eller lignende for i muligt omfang at beskytte naturarealet At afrømning af muld, gravning af render og tilsvarende aktiviteter i beskyttede naturtyper skal begrænses til selve vejtracéet At utildækkede render (ved f.eks. etablering af dræn eller arkæologiske forundersøgelser) skal
16 undgås i beskyttede naturtyper. Eventuelt åbne render skal undersøges dagligt for nedfaldne dyr (pindsvin, frøer mv.), som skal opsamles og sættes ud i naturområdet At grøfter mv. ved de arkæologiske forundersøgelser lægges, så de ikke skader beskyttede naturområder væsentligt At af hensyn til flagermus og odder skal arbejde i de mørke timer og belysning af arbejdsarealer holdes på et minimum. Eventuel belysning skal være guult lys. Dette er gældende ved arbejdsarealer nær Giber Å, Testrup Mose og Tingskov At fældning af træer med hulheder ved Tingskov og Ravnholt Skov må iflg. jagtloven kun ske september-oktober. Af hensyn til flagermusene skal fældningen ske om natten (gerne lige efter udflyvningen om aftenen). Det skal konkret vurderes om de træer der fældes er så værdifulde for flagermus, at der er behov for at etablere nye rastemuligheder, f.eks. i form af opsætning af flagermuskasser. At opfyldning af vandhuller skal ske uden for paddernes ynglesæson (mest optimalt i perioden november-februar) At arbejdsområder (tracé + arbejdsområder) nær vigtige paddeforekomster hegnes med midlertidige paddehegn for at forhindre drab af løvfrø, stor vandsalamander og spidssnudet frø. Ved tab af naturtyper skal der etableres erstatningsbiotoper på egnede lokaliteter og i tilknytning til eksisterende arealer, fortrinsvist arealer berørt af projektet. (se tabel 1.1). Dette aftales nærmere med Aarhus Kommune. Herudover er det en forudsætning for projektet: At nye vandhuller udformes så de er egnede for padder og understøtter disses lokale spredningsveje At nye vandhuller skal anlægges i nærheden af eksisterende ynglevandhuller minimum en sæson inden opfyldning/afvanding af eksisterende vandhuller, således at padderne kan nå at kolonisere de nye vandhuller At vandhuller, som forsvinder pga. vejen, skal afskærmes med paddenet/-hegn inden starten af ynglesæsonen op til opfyldning/afvanding af yng-levandhullerne, for at minimere drab af bilag IV-padder At erstatningsvandhuller skal have en størrelse, således at de til enhver tid kan blive omfattet af Tabel 1.5 Arealinddragelse af beskyttede arealer ved valg af alternativ C samt de kompenserende foranstaltninger der gennemføres. C Oddervej Tandervej Landevejen Enslevvej Enslevvej E45 Stor vandsalamander Spidssnudet frø Løvfrø Permanente påvirkninger 1 stk. 3 sø 2 stk. 3 søer m2 fredskov Ingen m2 fredskov Økologisk funktionalitet Økologisk funktionalitet Økologisk funktionalitet Afværgeforanstaltninger 2 stk. 3 sø 4 stk. 3 søer m2 fredskov Ingen m2 fredskov 5 vandhuller 3 vandhuller 5 vandhuller Tabel 1.6 Placering af faunapassager i alternativ C. C Oddervej Tandervej Landevejen Enslevvej Enslevvej E45 Større passager A1 i station A2 i station faunabro i station A2 i station Kombineret i station Paddepassager I station 1.950, og I station 5.200, 5.600, og , 8.700, 9.750, , , I station Paddehegn I station og samt I station
17 3. Det betyder, at de skal være minimum 100 m2 og gerne mere for at undgå tilgroning på længere sigt, mens for store huller lettere udvikler fiskebestande, hvilket gør dem uegnede som ynglesteder for padder. En størrelse på m2 er en god standard Driftsfasen: Vejens barriereeffekt for natur, plante- og dyreliv skal minimeres og det det er en forudsætning for projektet: At der etableres faunapassager under anlægget, som udformes i henhold til vejledning fra Vejdirektoratet (se tabel 1.6) At faunapassager anlægges hvor muligt som firkantede passager og ikke som rør At faunapassagernes funktionalitet sikres ved hegning, der følger anbefalingerne fra Vejdirektoratet At afværgeforanstaltninger i forbindelse med flagermus følger generelt vejledningen fra Vejdirektoratet også selvom dette ikke er præciseret i teksten. Overfladevand Vandløb og søer i området må ikke påvirkes væsentligt af vejprojektet og det er en forudsætning for projektet: At anlægsarbejde i vandløb undgås/begrænses At suspenderet materiale ikke transporteres nedstrøms i systemet At regnvandsbassinerne udformes, således at forurenende stoffer kan tilbageholdes og opsamles At der ved vejkrydsning af alle vandløb sikres passage for vandlevende dyr At der træffes foranstaltninger, så der ikke sker hydraulisk overbelastning af recipienten At der tages forbehold, så miljøfremmede stoffer, næringsstoffer og suspenderet stof belaster recipienten minimalt At udledning af overfladevand ikke medfører erosion i vandløbet Geologi og grundvand Anlægsarbejdet skal tilrettelægges og udføres på en måde, som forebygger uheld med spild af olie og væskeformige kemikalier. Udskiftning af jord i lavtliggende områder skal ske således at der ikke sker dræning af pyritholdige aflejringer. Dette kan fx forebygges ved etablering af spunsvægge som barrierer) Ved etablering af vejunderføringer skal sænkning af grundvandsspejlet ske, således at risikoen for uhensigtsmæssige ændringer af den grundvandskemiske sammensætning undgås. Der skal etableres hydrauliske barrierer omkring udgravningerne og suppleres ved reinfiltration af grundvand udenfor barrieren. Anlæg af vejen skal ske under hensyntagen til grundvandets beskyttelse. Grundvandsboringer og andre tekniske boringer skal derfor sløjfes eller flyttes, hvis disse ligger indenfor vejtraceet eller vejens arbejdszone. Det skal sikres, at der i anlægs- og driftsfasen ikke sker nedsivning af forurenet vejvand til grundvandet. Dette skal sikres ved etablering af et lukket system med kantopsamling, afvanding til bassiner i lukkede rør, opsamling i lukkede systemer samt forsinkelsesbassiner udført med tæt bund. Det skal sikres, at der ikke sker permanente grundvandssænkninger. Derfor skal vejføringer som etableres under grundvandsspejlet udføres som vandtætte konstruktioner. Der må ikke bruges pesticider i forbindelse med vedligeholdelsen af vejanlægget. Vejen skal således etableres med henblik på pesticidfri drift. Støj og vibrationer Bygge- og anlægsarbejder skal tilrettelægges og udføres under hensyn til at begrænse støj- og vibrationsgener i omgivelserne. Omfanget af foranstaltninger fastlægges parallelt med detaljeringen af det endelige vejtracé. Det er en forudsætning for projektet: At der udarbejdes en strategi for håndtering af støj og vibrationer i anlægsperioden med speciel fokus på at afhjælpe genevirkninger i bolig- og rekreative områder, samt kommunikation til naboer At der skal anvendes mindre belastende arbejdsmetoder end nedramning af spuns i særligt støjfølsomme områder At der ved arbejde med vibrerende og hamrende rambuk i anlægsfasen, træffes foranstaltninger, så støjniveauet reduceres
18 At der i anlægsfasen ved særligt udsatte boliger træffes foranstaltninger tæt på rambukken, således støjen dæmpes i perioder med spidsbelastning At der generelt skal træffes foranstaltninger mod for stor støjpåvirkning i anlægsfasen. Driftsfasen At boliger, som allerede er støjpåvirket i forhold til gældende grænseværdier, som følge af det nye vejanlæg ikke skifter til et højere støjinterval At der på nye vejstrækninger anvendes ny og mindre støjende asfaltbelægning Luft og klima I anlægsfasen skal støvgener forebygges. Det er en forudsætning for projektet: At lastbiler, der transporterer jord, grus, sand eller andre løse materialer overdækkes, eller toppen af læsset skal være mindst en ½ meter under toppen af ladet At brug af vandvogne eller sprinklersystemer, således at luftbåret støv fra byggepladserne reduceres mest muligt. Ved vindhastigheder over 7 m/s. skal vandingsfrekvensen øges. Der skal anvendes genbrugsvand når muligt At alle veje som skal have belægning, skal færdiggøres hurtigst muligt At alle områder, som skal beplantes, skal færdiggøres hurtigst muligt At stålplader anbringes på jordområder, hvor lastbiler og entreprenørmaskiner kører. Det gøres så hurtigt som muligt efter planering At fartgrænsen for alle arbejdskøretøjer ikke overstiger 25 km/t på overflader uden belægning på byggepladsen At arbejdskøretøjer afvaskes når de forlader byggepladserne Der vurderes ikke at være behov for afværgeforanstaltninger for driftsfasen.
VVM tilladelse til Bering-Beder vejen
Planafdelingen Kalkværksvej 10, 8000 Aarhus C CBA Vejanlæg og Bydesign Aarhus Kommune Side 1 af 10 VVM tilladelse til Bering-Beder vejen Aarhus Kommune ønsker at anlægge en ny vejforbindelse i det sydlige
Læs mereBering-beder vejen. Tillæg nr. 43 til kommuneplan 2013
Tillæg nr. 43 til Kommuneplan 2013 Bering-beder vejen Tillæg nr. 43 til kommuneplan 2013 1 Tillæg nr. 43 til Kommuneplan 2013 kommuneplantillæg for Bering-beder vejen Udgivet af: Aarhus Kommune 2016 Indhold
Læs mereSammenfattende redegørelse
SAMMENFATTENDE REDEGØRELSE 1 Sammenfattende redegørelse I overensstemmelse med kravene i Lov om miljøvurdering af planer og programmer, er der i tilknytning til Kommuneplantillæg nr. 43 til Kommuneplan
Læs mereAfgørelse med begrundelser. Kolding Kommune. Trafik og Mobilitet. Att.: Steen Langhoff. Nytorv Kolding
Kolding Kommune Trafik og Mobilitet Att.: Steen Langhoff Nytorv 11 6000 Kolding XX/YY 2019 - Sagsnr. 17/19563 - Løbenr. 306636/18 25 tilladelse til etablering af en ringvej syd om Kolding Kolding Kommune
Læs mereKommuneplantillæg og VVM, Bering-Beder vejen - Endelig
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 9. maj 2016 Kommuneplantillæg og VVM, Bering-Beder vejen - Endelig Sorg Fastlæggelse af linjeføring for Bering-Beder vejen vedtagelse
Læs mereRegstrup-Kalundborg VVM-Undersøgelse. Borgermøde 21. august 2012
Regstrup-Kalundborg VVM-Undersøgelse Borgermøde 21. august 2012 PROGRAM 19.00 Velkomst Kommunalbestyrelsesmedlem i Kalundborg Kommune Allan Oris 19.10 Introduktion Planlægningschef Birgitte Henriksen,
Læs mereKommuneplantillæg og VVM, Bering-Beder vejen - Forslag
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 8. september 2014 Kommuneplantillæg og VVM, Bering-Beder vejen - Forslag Offentlig fremlæggelse af forslag til kommuneplantillæg nr.
Læs mereErstatningsnatur i kommunerne hvordan håndterer vi det i sagsbehandlingen.
Erstatningsnatur i kommunerne hvordan håndterer vi det i sagsbehandlingen Kort om Silkeborgmotorvejen Ca. 24 km i Silkeborg Kommune Ca. 22 beskyttede naturområder ( 3) berøres Ca. 20 ha. erstatningsnatur
Læs mereMILJØFORHOLD VED KOPPENBJERGS SVINGENE INDHOLD. 1 Indledning. 2 Lovgrundlag. 1 Indledning 1. 2 Lovgrundlag 1
ASSENS KOMMUNE MILJØFORHOLD VED KOPPENBJERGS SVINGENE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk MIJØSCREENING INDHOLD 1 Indledning 1 2 Lovgrundlag
Læs mereLokalplanområdet vurderes at være artsfattigt og med relativt lav naturværdi.
Ingen Ikke væsentlig Væsentlig Miljøvurdering af planer og programmer Screeningsskema iht. lovbekendtgørelse nr. 936 af 24/9 2009. Screeningen (forundersøgelsen) omfatter sandsynlige væsentlige påvirkning
Læs mereKØGE BUGT MOTORVEJEN. Borgermøde
KØGE BUGT MOTORVEJEN Borgermøde PLANLÆGNINGSCHEF OLE KIRK PROGRAM Kl. 19.00 Velkomst Borgmester Niels Hörup, Solrød Kommune Introduktion Planlægningschef Ole Kirk, Vejdirektoratet VVM-redegørelse Projektleder
Læs mereTILLÆG NR. 43 TIL KOMMUNEPLAN 2013
TILLÆG NR. 43 TIL KOMMUNEPLAN 2013 BERING-BEDER VEJEN TILLÆG NR. 43 TIL KOMMUNEPLAN 2013 1 HASSELAGER KOLT LINJEFØRING A BERING KATTRUP SLET LINJEFØRING B1 LINJEFØRING C TRANBJERG RAVNHOLT TESTRUP MÅRSLET
Læs mereBeskyttelse af bækken
Beskyttelse af bækken Motorvejens fineste vandløb Korskær Bæk mellem Låsby og Mollerup er det fineste og reneste vandløb langs motorvejen med planter og dyr, for eksempel slørvinger, som er tilpasset koldt
Læs mereVURDERINGSRAPPORT. Vejdirektoratet. VVM-undersøgelse for udbygning af E20/E45, Kolding Fredericia
Vejdirektoratet 21. december 2010 Projekt nr. 201993 Udarbejdet af Amphi Consult Kontrolleret af LRM/MAC Godkendt af MXJ VURDERINGSRAPPORT VVM-undersøgelse for udbygning af E20/E45, Kolding Fredericia
Læs mereGodkendelse efter naturbeskyttelseslovens 20 omfartsvej syd om Aars
Vesthimmerlands Kommune Trafik og Grønne områder Himmerlandsgade 27 9600 Aars Sendt til: jkr@vesthimmerland.dk Dato: 01. juni 2015 Teknik- og Økonomiforvaltningen, Farsø Sagsnr.: 820-2015-16385 Dokumentnr.:
Læs mereTILLÆG NR. 43 TIL KOMMUNEPLAN 2013 BERING-BEDER VEJEN
TILLÆG NR. 43 TIL KOMMUNEPLAN 2013 BERING-BEDER VEJEN TILLÆG NR. 43 TIL KOMMUNEPLAN 2013 1 TILLÆG NR. 43 TIL KOMMUNEPLAN 2013 KOMMUNEPLANTILLÆG FOR BERING-BEDER VEJEN UDGIVET AF: AARHUS KOMMUNE 2016 INDHOLD
Læs mereANSØGNING OMDISPENSA- TION EFTER OVERFRED- NINGSNÆVNETS KENDELSE AF 9. DECEMBER 1983
Til Rudersdal Kommune, Byplan Dokumenttype Rapport Dato Oktober 2011 ANSØGNING OMDISPENSA- TION EFTER OVERFRED- NINGSNÆVNETS KENDELSE AF 9. DECEMBER 1983 I FORBINDELSE MED OMLÆG- NING AF VASEVEJ Dato 2011-10-24
Læs mereVasevej cykelsti og vejregulering
Vasevej cykelsti og vejregulering Tegningen viser, hvordan Vasevej ændres - med dobbeltrettet cykel- og gangsti. De røde linjer viser henholdsvis ny kørebane og cykelsti, den hvide det eksisterende vejforløb.
Læs mereAnsøgning om anlæg af vandledning under vandløb mv.
Viborg Kommune Prinsens Allé 5 8800 Viborg Ansøgning om anlæg af vandledning under vandløb mv. Baggrund og projektbeskrivelse NIRAS A/S ansøger hermed på vegne af Energi Viborg Vand A/S om nedgravning
Læs mereBORGERMØDE OPGRADERING AF SYDMOTORVEJEN SAKSKØBING-RØDBYHAVN MARIBO HALLERNE, 13. MARTS 2012
BORGERMØDE OPGRADERING AF SYDMOTORVEJEN MARIBO HALLERNE, 13. MARTS 2012 PROGRAM 19.00 Velkomst Lolland Kommunes borgmester Stig Vestergaard 19.10 Introduktion Ulrik Larsen, Vejdirektoratet 19.15 Præsentation
Læs mereVæsentlig negativ indvirkning Skal anvendes, når planen medfører væsentlige ændringer i forhold til det bestående miljø.
1/8 Screening for miljøvurdering af planforslag Rammeplan for grundvandsbeskyttelse i Skanderborg Kommune i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer Udfyldning af skemaet Skemaet er udfyldt
Læs mereBorgermøde Haderup Omfartsvej. 1. oktober 2014 i Haderup
Borgermøde Haderup Omfartsvej 1. oktober 2014 i Haderup Dagsorden for mødet 19.00-19.15 Velkomst og indledning Finn Stengel Petersen, formand for Teknik- og Miljøudvalget i Herning Kommune Karsten Kirk
Læs mereÅBNING AF MOTORVEJEN MELLEM KLIPLEV OG SØNDERBORG SØNDERBORGMOTORVEJEN
LØRDAG DEN 31. MARTS 2012 ÅBNER VEJDIREKTORATET. KORT OM MOTORVEJEN 26 kilometer firesporet motorvej mellem Kliplev og Sønderborg 7 tilslutningsanlæg 10 kommuneveje føres over eller under motorvejen 2
Læs mereFORSLAG TILLÆG NR. 43 TIL KOMMUNEPLAN 2013 FORSLAG I OFFENTLIG HØRING 1/ /2 15 VVM REDEGØRELSE FOR BERING BEDER VEJEN
FORSLAG TILLÆG NR. 43 TIL KOMMUNEPLAN 2013 FORSLAG I OFFENTLIG HØRING 1/12 14-28/2 15 VVM REDEGØRELSE FOR BERING BEDER VEJEN 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Sammenfatning / Ikke-teknisk resumé 8 1.1 Undersøgte
Læs mereFavrskov Kommune, Trafik og Veje. Skovvej Hinnerup
Favrskov Kommune, Trafik og Veje Skovvej 20 8382 Hinnerup Favrskov Kommune Plan Skovvej 20 8382 Hinnerup Tlf. 8964 1010 favrskov@favrskov.dk www.favrskov.dk Strækningsanlægstilladelse til forlængelse af
Læs mere1 Baggrund for omlægning af Valmosegrøften. 2 Projektbeskrivelse for omlægningen VERSION UDGIVELSESDATO BESKRIVELSE UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT
BANEDANMARK OMLÆGNING AF VALMOSEGRØFTEN ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk PROJEKTBESKRIVELSE INDHOLD 1 Baggrund for omlægning af Valmosegrøften
Læs mereTil Rudersdal Kommune, Byplan. Dokumenttype Rapport. Dato Oktober 2011
Til Rudersdal Kommune, Byplan Dokumenttype Rapport Dato Oktober 2011 ANSØGNING OM LANDZONE- TILLADELSE TIL ETABLERING AF REGNVANDSBASSINER, ERSTATNINGSVANDHULLER OG ARBEJDSPLADSER SAMT ANSØGNING OM DISPENSA-
Læs mereMODERNISERING AF RESENDALVEJ
MODERNISERING AF RESENDALVEJ Forudgående høring April 2012 Debatoplæg Baggrund Silkeborg Kommune planlægger en modernisering af Resendalvej for at forbedre trafiksikkerheden. Den berørte strækning er ca.
Læs mereRute 54 Næstved - Rønnede. VVM-undersøgelse Borgermøde den 12.december 2016
Rute 54 Næstved - Rønnede VVM-undersøgelse Borgermøde den 12.december 2016 Program for mødet Velkomst Borgmester Knud Erik Hansen, Faxe Kommune Overblik over resultaterne i VVM-undersøgelsen Projektleder
Læs mereVVM-TILLADELSE NY VEJADGANG TIL UDVIDET RANDERS HAVN
VVM-TILLADELSE NY VEJADGANG TIL UDVIDET RANDERS HAVN Randers den 7. januar 2015 Miljø og Teknik Laksetorvet 1 8900 Randers C Telefon 8915 1515 PLANKONTOR@RANDERS.DK WWW.RANDERS.DK 2/6 VVM-TILLADELSE NY
Læs mereNy bane Hovedgård-Hasselager
Ny bane Hovedgård-Hasselager Aarhus Kommune Solbjerghallen, 18. januar 2018 Aftenens program Kl. 19.00 ca. 22.00 Præsentation af projektet og dets lokale påvirkninger Pause med mulighed for besøg i spørgehjørner
Læs mereNordmarks Alle 1. Att. Kommunale Ejendomme. CVR nr VVM-tilladelse for Hyldager Bakker
Albertslund Kommune Nordmarks Alle 1 2620 Albertslund Att. Kommunale Ejendomme CVR nr. 66137112 VVM-tilladelse for Hyldager Bakker Albertslund Kommune, Kommunale Ejendomme (bygherre), har søgt Albertslund
Læs mereSYDLIG RINGVEJSFORBINDELSE
KOLDING KOMMUNE SYDLIG RINGVEJSFORBINDELSE RESUMÉ AF FORUNDERSØGELSER ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk 1 Baggrund Kolding Kommune har gennemført
Læs mereTillæg nr. 3 til Natura 2000 konsekvensvurdering for Guldborgsund og Engmosen
Ringsted Femern Banen Projekteringsfasen, NIRAS + Rambøll Notat Dato 4-11-2015 RFB_10_03_05_Nr2002_Konsekvensvurdeing af justeringer i Engmosen Tillæg nr. 3 til Natura 2000 konsekvensvurdering for Guldborgsund
Læs mereSKOVVEJEN SYD OM REGSTRUP VVM-UNDERSØGELSE. Borgermøde 16. august 2011
SKOVVEJEN SYD OM REGSTRUP VVM-UNDERSØGELSE Borgermøde 16. august 2011 PROGRAM Kl. 19.00 Velkomst og Introduktion Områdechef Ole Kirk, Vejdirektoratet VVM-redegørelse Projektleder John H. Kristiansen, Vejdirektoratet
Læs mereNotat om Habitatdirektivets art 6. stk. 4 i relation til Natura 2000 konsekvensvurderinger 1 INDLEDNING. af Ringsted Femern Banen.
Ringsted Femern Banen Notat om Habitatdirektivets art 6. stk. 4 i relation til Natura 2000 konsekvensvurderinger af Ringsted Femern Banen. 1 INDLEDNING Der er gennemført konsekvensvurderinger i henhold
Læs mereAfgørelse om at etablering af til- og frakørselsanlæg mellem Bodum og Aabenraa ikke er VVM-pligtig
Vejdirektoratet Niels Juels gade 13 1059 København K Sendt elektronisk til: nkk@vd.dk Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon Fax 7262 6790 bts@tbst.dk www.tbst.dk Afgørelse om at etablering af
Læs mereVVM-tilladelse. for Hønsinge Omfartsvej. Marts 2015
VVM-tilladelse for Hønsinge Omfartsvej Marts 2015 Titel: VVM-tilladelse for Hønsinge omfartsvejvvmtilladelse Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.nst.dk År: 2015 Må citeres med kildeangivelse.
Læs mereAfgørelse om tilladelse efter miljøvurderingsloven til støjdæmpning langs E20 i Ishøj Kommune
Center for byudvikling Ishøj Kommune Park-, Vej- og Miljøcenter Att.: Tommy Hamlet Søndergaard Sagsbehandler: Louise Ochmann Telefon: 43577575 Email: 35119@ishoj.dk Journal eller CPR-nummer: 01.16.06-P19-2-17
Læs mereRegionplantillæg med VVM. Duemosevejs forlængelse
Regionplantillæg med VVM Duemosevejs forlængelse Oktober 2005 Duemosevejs forlængelse Regionplantillæg til Regionplan 2001 for Hovedstadsregionen Retningslinjer og VVM-redegørelse Redaktion og grafisk
Læs mereVVM for Hønsinge Omfartsvej. Indkaldelse af ideer og forslag
VVM for Hønsinge Omfartsvej Indkaldelse af ideer og forslag November 2012 1 Hvad er VVM? Forkortelsen VVM (Vurderinger af Virkninger på Miljøet) står for vurdering af visse offentlige og private anlægs
Læs mereA) Befolkning og sundhed Indendørs støjpåvirkning x Ikke relevant idet der er tale om et udendørs anlæg.
A) Befolkning og sundhed Indendørs støjpåvirkning idet der er tale om et udendørs anlæg. Sundhedstilstand Svage grupper (f.eks. handicappede) Friluftsliv/rekreative interesser Planen vil medvirke til at
Læs mereEksempel på præsentation (borgermøde) Udvikling i præsentationer (animationer)
Eksempler på en præsentationer ved borgermøder Eksempel på præsentation (borgermøde) Udvikling i præsentationer (animationer) Tendenser (miljø) Eksempler på en præsentationer ved borgermøder VVM-redegørelsens
Læs mereScreening for miljøvurdering af:
Screening for miljøvurdering af: Forslag til tillæg nr. 16 til spildevandsplan 2010 2020 Udarbejdet den 18. oktober 2017 S c r e e n i n g f o r m i l j ø v u r d e r i n g S i d e 2 I N D H O L D S F
Læs mereNæstved Kommune - Kvalitetsstyring i Plan
VVM-screening, Ring Syd m. underføring for hjortedyr. VVM-koordinatoren vil normalt anføre, hvilke spørgsmål, der ønskes besvaret af den enkelte kollega. Enhver afkrydsning og evt. bemærkning skal efterfølges
Læs mereScopingsnotat. Hjørring Kommune
Hjørring Kommune Scopingsnotat 10-12-2014 Sag nr. 01.02.05-P16-18-14 Side 1. Opstilling af vindmøller ved Gårestrup I forbindelse med planlægningen for opstilling af 3 vindmøller ved Gårestrup skal der
Læs mereRingkjøbing Amt Teknik og Miljø. DDO, Copyright COWI. Regionplan Tillæg nr. 12. Omfartsvej vest om Ringkøbing
Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø DDO, Copyright COWI Regionplan 2005 Tillæg nr. 12 Marts 2006 Regionplan 2005 Tillæg nr. 12 Marts 2006 Side 2 Datablad Udgiver: Udarbejdet af: Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø
Læs mereKirsten Coolidge. Kommune plan 2013
1 of 5 Udkast til screening efter miljøvurderingsloven (Lovbekendtgørelse nr. 316 af 5. maj 2004 om miljøvurdering af planer og programmer m. senere ændringer). Plan / program: Kommuneplantillæg nr. 20
Læs mereErfaringer med VVM og Natur
Erfaringer med VVM og Natur Hvad sker der fra VVM til færdigt projekt Anne B. Hansen, Banedanmark 14. april 2015 1 Fra VVM til virkelighedens anlægsarbejde når der skabes nye landskaber og ny natur Hvorvidt
Læs mereScreening for miljøvurdering af:
Screening for miljøvurdering af: Forslag til tillæg nr. 13 til spildevandsplan 2010 2020 Udarbejdet den 18. januar 2017 S c r e e n i n g f o r m i l j ø v u r d e r i n g S i d e 2 I N D H O L D S F O
Læs mereForlængelse af spor 0 og udflytning af risteperron ved Lindholm Station VVM-tilladelse. Januar 2012
Forlængelse af spor 0 og udflytning af risteperron ved Lindholm Station VVM-tilladelse Januar 2012 Banedanmark Lumbyesvej 34 7000 Fredericia Sendt til banedanmark@bane.dk Plan- og virksomhedsområdet J.nr.
Læs mereAlbertslund Kommune. Nordmarks Alle Albertslund. Att. Kommunale Ejendomme. CVR nr Udkast til VVM-tilladelse for Hyldager Bakker
Albertslund Kommune Nordmarks Alle 1 2620 Albertslund Att. Kommunale Ejendomme CVR nr. 66137112 Udkast til VVM-tilladelse for Hyldager Bakker Albertslund Kommune, Kommunale Ejendomme (bygherre), har søgt
Læs mereUdbygning af Rute 54 Næstved-Rønnede
Udbygning af Rute 54 Næstved-Rønnede Debatoplæg VVM-undersøgelse December 2014 VVM-undersøgelse af Rute 54 Næstved-Rønnede I trafikaftalen fra juni 2014 har en række partier i Folketinget besluttet at
Læs mereNy motorvej Give- Billund-E20-Haderslev
Ny motorvej Give- Billund-E20-Haderslev VVM-undersøgelse Borgermøde d. 8 juni 2017 Christiansfeld Dagsorden for borgermødet Velkomst Borgmester Jørn Pedersen, Kolding Kommune Borgmester Hans Peter Geil,
Læs mereProjektet vedrører etablering af parkeringspladserne P 8, P9, P10 og P11 og tilhørende forsinkelsesbassin til regnvand på Novo Nordisk i Måløv.
VVM Screening VVM Myndighed Basis oplysninger Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Novo Nordisk Måløv. Etablering af parkeringspladser, øst Tekst Projektet vedrører etablering af parkeringspladserne P
Læs mereINDLEDNING. Faxe Kommune Industrivej 2 4683 Rønnede. Sendes pr. mail til: kommunen@faxekommune.dk. Dear
Industrivej 2 4683 Rønnede Sendes pr. mail til: kommunen@faxekommune.dk Dear NY VINDMØLLEPARK VED TUREBYLILLE I FAXE KOMMUNE - ANSØG- NING OM DISPENSATION TIL ETABLERING AF TO NYE OVERKØRSLER INDENFOR
Læs mereDobbeltrettet cykelsti Nørager - Rørbæk Bilag 5
Dobbeltrettet cykelsti Nørager - Rørbæk Bilag 5 Anmeldeskema Basisoplysninger Tekst Projektbeskrivelse (kan vedlægges) Navn, adresse, telefonnr. og e-mail på bygherre Navn, adresse, telefonnr. og e-mail
Læs mereScreening for miljøvurdering af:
Screening for miljøvurdering af: Forslag til tillæg nr. 10 til spildevandsplan 2010 2020 Det justerede betalingsprincip ESØ 90 I/S Udarbejdet den 27. oktober 2014 Screening for miljøvurdering Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE
Læs mereIkke teknisk resume (fra miljøvurderingen)
Ikke teknisk resume (fra miljøvurderingen) For Hønsinge Omfartsvej November 2013 1 2 Del 1: Forslag til kommuneplantillæg til Odsherred Kommune Del 2: Miljøvurdering indeholdende VVM-redegørelse og miljørapport
Læs mereNæstved Kommune - Kvalitetsstyring i Plan
VVM-screening, Ring Syd uden faunapassage for hjortedyr. VVM-koordinatoren vil normalt anføre, hvilke spørgsmål, der ønskes besvaret af den enkelte kollega. Enhver afkrydsning og evt. bemærkning skal efterfølges
Læs mereBESIGTIGELSESFORRETNING AARHUS LETBANE, ETAPE 1
BESIGTIGELSESFORRETNING AARHUS LETBANE, ETAPE 1 2 DAGSORDEN FOR FREMLÆGGELSEN Kort introduktion v. Ole Sørensen, Letbanesekretariatet Status og tidsplan etape 1 v. Morten Springdorf, Letbanesekretariatet
Læs mereCENTER FOR BYUDVIKLING OG MOBILITET OFFENTLIG HØRING OM
CENTER FOR BYUDVIKLING OG MOBILITET OFFENTLIG HØRING OM Forbedret vejforbindelse til Moesgård Museum Oddervej Golfbane Lokalplan nr. 76 Kommuneplanens rammeområde 320402RE Ny Moesgårdvej Nyt Moesgård Museum
Læs mereAfgørelse om at etablering af nyt jernbanespor ved Hjørring Station ikke er VVM-pligtigt
Banedanmark Att. Jimi Okstoft Amerikas Plads 15 2100 København Ø Sendt elektronisk til: JOFT@bane.dk Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon 41 78 01 78 Fax 7262 6790 bts@trafikstyrelsen www.trafikstyrelsen.dk
Læs mereMILJØVURDERING AF TILSLUTNINGSANLÆG MED SHUNT
Til Femern A/S Dokumenttype Rambøll-Arup-TEC Rapport Dato Februar 2015 MILJØVURDERING AF TILSLUTNINGSANLÆG MED SHUNT MILJØVURDERING AF TILSLUTNINGSANLÆG MED SHUNT Revision 1 Dato 2015/02/25 Udarbejdet
Læs mereMiljøvurdering af lokalplan Screeningsafgørelse om miljøvurderingspligt
Miljøvurdering af lokalplan Screeningsafgørelse om miljøvurderingspligt Lokalplanforslag nr. 657 I henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) (Lov nr. 448
Læs mereMOTORVEJ E45 / E20 - UDBYGNING VVM-UNDERSØGELSE Borgermøde
MOTORVEJ E45 / E20 - UDBYGNING VVM-UNDERSØGELSE Borgermøde Afdelingsleder BIRGITTE HENRIKSEN PROGRAM Kl. 19.00 Velkomst og Introduktion Afdelingsleder Birgitte Henriksen, Vejdirektoratet VVM-redegørelse
Læs mereVEJDIREKTORATETS UDARBEJDELSE AF BESLUTNINGSGRUNDLAG
Transportudvalget 2013-14 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 278 Offentligt VEJDIREKTORATETS UDARBEJDELSE AF BESLUTNINGSGRUNDLAG PRÆSENTATION AF TILRETTELÆGGELSE OG GENNEMFØRELSE AF BESLUTNINGSGRUNDLAG
Læs mereNej (Det tror vi ikke, da der ikke er tale om nyt spor, men kun etablering af december 2006
Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Basis oplysninger Tekst Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Indledende vurdering af miljøkonsekvenser ved elektrificeringen af jernbanestrækningen
Læs mereVVM Redegørelse Regnvandssøer i Høje Gladsaxe Park
VVM Redegørelse Regnvandssøer i Høje Gladsaxe Park - Ikke teknisk resumé Gladsaxe Kommune 24.10.2012 Ikke teknisk resume Gladsaxe Kommune har som et af de vigtigste indsatsområder i spildevandsplanlægningen,
Læs mereBeskrivelse af projektet. Berørte beskyttede naturtyper BY & MILJØ NOTAT
BY & MILJØ NOTAT Sagsnr.: 18/11627 Dato: 07-08-2018 Sagsbehandler: Marianne Brink Sørensen Emne: Etablering af stitunnel under Hillerødvejen - screening i henhold til miljøvurderingsloven Hillerød Kommune
Læs mereNy motorvej Give-Billund- E20-Haderslev
Ny motorvej Give-Billund- E20-Haderslev Indkaldelse af forslag og idéer til VVM-undersøgelse Juni 2017 Ny motorvej på strækning fra Give til Haderslev Med aftale mellem regeringen (V, LA og K), S, DF,
Læs mereLøsninger med vejbroer til særtransporter
Løsninger med vejbroer til særtransporter Fagnotat Ny bane til Billund Godkendt dato Godkendt af 17/09 2018 Rasmus Hejlskov Olsen Senest revideret dato Senest revideret af 12/09 2018 Malene Søttrup Westergaard
Læs mereDet skal fremgå af tillægget, at der er foretaget en screening og hvad konklusionen er af denne.
Tillæg til Ikast-Brande Kommunes spildevandsplan 2010-2021 Screening i henhold til miljøvurderingsloven af Tillæg nr. 13 Porten til Ikast Hjertet 1. Baggrund Screeningen er gennemført for at undersøge
Læs mereFjernelse af spærring i Tange Å ved Kærsholm Mølle. Screenings afsluttet: 9. februar 2015
VVM-screening Vejledning Skemaet benyttes til screening af projekter for at afgøre, om der er VVM-pligt. Igennem skemaet skal det via en række spørgsmål vurderes, om projektet medfører en given miljøpåvirkning
Læs mereAfgørelsen om ikke at gennemføre en miljøvurdering skal offentliggøres af myndigheden med begrundelsen herfor og medfølgende klagevejledning.
UDKAST Miljøscreening af regnvandsbassin ved Teglværksvej Nørre Snede Nord - Tillæg nr. 8 til Ikast Brande Kommunes Spildevandsplan 2010-2021 Planen er omfattet af 3 i lovbekendtgørelse nr. 936 af 03-07-2013
Læs mereNY VEJ- OG STIFORBINDELSE OVER JERNBANEN MELLEM HEDEHUSENE OG NÆRHEDEN AUGUST 2018 HØJE-TAASTRUP KOMMUNE
AUGUST 2018 HØJE-TAASTRUP KOMMUNE NY VEJ- OG STIFORBINDELSE OVER JERNBANEN MELLEM HEDEHUSENE OG NÆRHEDEN IKKE-TEKNISK RESUMÉ AF MILJØKONSEKVENSRAPPORTEN PROJEKTNR. A096474 DOKUMENTNR. A096474-9-03 VERSION
Læs mereMiljøkonsekvensvurdering for ny vej mellem Græsted og Gilleleje
Miljøkonsekvensvurdering for ny vej mellem Græsted og Gilleleje Afgrænsningsrapport Indhold 1 Indledning 1 2 Foreløbig projektbeskrivelse 2 2.1 Linjeføring 2 3 Afgrænsning og miljøvurdering 3 3.1 Afgrænsning
Læs mereDette dokument behandler en lang række miljømæssige perspektiver:
Sammenfattende redegørelse af miljørapport i forbindelse med lokalplan nr. 52.E1.1 med tillæg nr. 49 til Herning Kommuneplan 2013-2024 for et erhvervsområde ved Haunstrup Hovedgade, Haunstrup I forbindelse
Læs mereVVM-tilladelse Vasevej
Teknik og Miljø Vej Øverødvej 2 2840 Holte VVM-tilladelse Vasevej Hermed meddeles Rudersdal Kommune VVM-tilladelse til omlægning af Vasevej som angivet i Rudersdal Kommuneplan 2013, hvor kommuneplantillæg
Læs mereVVM- tilladelse til etablering af et biogasanlæg ved Holbækvej 15, 4560 Vig.
Den 29. juni 2017 VVM-tilladelse til projektet Odsherred Biogasanlæg et etablering af et biogasanlæg ved Holbækvej 15, 4560 Vig VVM- tilladelse til etablering af et biogasanlæg ved Holbækvej 15, 4560 Vig.
Læs mereIndstilling. Resultat af 1. offentlige høring om Bering-Beder vejen og beslutning om indholdet i den kommende VVMredegørelse. 1.
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 31.05.2011 Resultat af 1. offentlige høring om Bering-Beder vejen og beslutning om indholdet i den kommende VVMredegørelse 1. Resume Bering-Beder
Læs mereLl. Valby, Slagelse Jorder nyt nr. Ll. Valby, Slagelse Jorder mark og fold,15f 1280kvm. Bilag 2, punkt 1d. undersøges
Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Basis oplysninger Tekst Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Slagelse Nordskov (arbejdstitel) er et samarbejde mellem Slagelse Kommune og
Læs mereDen 31. august 2010 Journal nr
Herlev Kommune Park og Vej Att: Ole Skaarup Teknisk Forvaltning Plan og Byg tf@herlev.dk Den 31. august 2010 Journal nr. 163-2010-41599 VVM-tilladelse Herlev Kommune, Park og Vej har den 8. marts 2010
Læs mereTjekliste Miljøvurdering af spildevandsplan eller tillæg dertil
Tjekliste Miljøvurdering af spildevandsplan eller tillæg dertil Læsevejledning Offentlige myndigheder skal foretage en miljøvurdering af planer og programmer, der kan få en væsentligt indvirkning på miljøet,
Læs mereDebatoplæg Udvidelse af Randers Havn
Debatoplæg Udvidelse af Randers Havn Debatperiode: fra den 1. marts 2010 til den 29. marts 2010 Frist for aflevering af idéer og forslag: den 29. marts 2010 Borgermøde: den 8. marts 2010 Indholdsfortegnelse
Læs mereVores afgørelse Ekspropriationen til anlæg af afvandingsbassin med henblik på vejafvanding er i overensstemmelse med vejlovens bestemmelser.
Ekspropriation, Anlæg af afvandingsbassin på matr. nr. 5f Torrild by, Torrild Vejdirektoratet har behandlet din klage af 8. april 2014 på vegne af A, matr. nr. 5f Torrild by, Torrild, over Odder Kommunes
Læs mereEnerginet.dk FORUNDERSØGELSER, KABELLÆGNING V. LILLEBÆLT Notat vedr. beskyttet natur, bilag IV-arter og rødlistede arter på land T:
Notat Energinet.dk FORUNDERSØGELSER, KABELLÆGNING V. LILLEBÆLT Notat vedr. beskyttet natur, bilag IV-arter og rødlistede arter på land 10. november 2011 INDLEDNING I november 2008 indgik de partier i folketinget,
Læs mereSide 1 af 12. Center Natur og Miljø. Journalnr: P Ref.: Lene Lauridsen Dato: 11. november Basis oplysninger
Center Natur og Miljø Journalnr: 01.16.04-P19-9-15 Ref.: Lene Lauridsen Dato: 11. november 2015 VVM Myndighed Rebild Kommune Basis oplysninger Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Opsætning af en 10 kw
Læs mereScreening for miljøvurdering af:
Screening for miljøvurdering af: Forslag til tillæg nr. 12 til spildevandsplan 2010 2020 Udarbejdet den 3. marts 2016 Screening for miljøvurdering Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Baggrund... 3 1.1 Lovgrundlag...
Læs mereVVM-undersøgelse Næstved-Rønnede. DN Næstved, 8. oktober 2015 Lene Nøhr Michelsen og Ulrik Larsen, Vejdirektoratet
VVM-undersøgelse Næstved-Rønnede DN Næstved, 8. oktober 2015 Lene Nøhr Michelsen og Ulrik Larsen, Vejdirektoratet Projekt fra idé til færdigt anlæg Rute 54 Trafikale problemstillinger Årsdøgntrafik: ca.
Læs mereScreening for miljøvurdering af:
Screening for miljøvurdering af: Forslag til tillæg nr. 12 til spildevandsplan 2010 2020 Udarbejdet den 3. marts 2016 S c r e e n i n g f o r m i l j ø v u r d e r i n g S i d e 2 I N D H O L D S F O R
Læs mereVVM-tilladelse. For Havmøllepark Horns Rev 3 til Energinet.dk. November 2014
VVM-tilladelse For Havmøllepark Horns Rev 3 til Energinet.dk November 2014 1 Del 1: Forslag til Kommuneplantillæg til Kommuneplan 2013 for Varde Kommune Kommuneplan 2014-2026 for Esbjerg Kommune Kommuneplan
Læs mereAfgørelse om at udbygningen af Rute 11 omkring Ribe ikke er VVM-pligtig
Vejdirektoratet att. Niels Krogh Kristensen Thomas Helsteds Vej 11 8660 Skanderborg Sendt elektronisk til nkk@vd.dk, cc kkl@vd.dk Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon 7221 8800 Fax 7262 6790
Læs mereFremtidens Vollsmose
Resumé af miljøkonsekvensrapport for Fremtidens Vollsmose Intro I dette skriv gives en kort opsummering af de vigtigste konklusioner i den miljøvurdering, der er lavet i forbindelse med byudviklings- og
Læs mereScreeningsafgørelse om ikke VVM-pligt Cykelsti fra Over Jerstal til Vedsted
Haderslev Kommune Vej og Trafik Simmerstedvej 1A 6100 Haderslev Att.: Jørn Carstensen, e-mail joca@haderslev.dk Haderslev Kommune Teknik og Miljø Simmerstedvej 1A, 1. 6100 Haderslev Tlf. 74 34 34 34 post@haderslev.dk
Læs merePlanlægning for opstilling af 3 stk. V52 850 KW Vestas vindmøller ved Nørregård nord for Klemensker med tilhørende adgangsvej og service-/vendeplads
Bornholms Regionskommune Screening vedr. evt. miljøvurdering af planer for vindmøller ved Krashave Forsiden skal altid udfyldes. De øvrige sider er hjælpeværktøj til brug for udfyldelse af forsiden. Navn
Læs mereAFVÆRGEFORANSTALTNINGER I VVM NATURBESKYTTELSE OG INFRASTRUKTURPROJEKTER
AFVÆRGEFORANSTALTNINGER I VVM NATURBESKYTTELSE OG INFRASTRUKTURPROJEKTER Baggrund Forskningprojekt: Overvågning I VVM Naturbeskyttelse og infratrukturprojekter i VVM DCEA og 15. Juni Fonden Deltagere:
Læs mereMiljøvurdering af lokalplan Screening afgørelse om miljøvurderingspligt
Miljøvurdering af lokalplan Screening afgørelse om miljøvurderingspligt Forslag til kommuneplantillæg nr. 15 og lokalplanforslag nr. 629 Planens indhold Den eksisterende lokalplan, nr. 58 Gadstrup Erhvervspark,
Læs mereBilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed
Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Basis oplysninger Region Midtjylland Tekst Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Navn og adresse på bygherre Bygherres kontaktperson og telefonnr.
Læs mereAfgørelsen om ikke at gennemføre en miljøvurdering skal offentliggøres af myndigheden med begrundelsen herfor og medfølgende klagevejledning.
Miljøscreening af regnvandsbassin ved rundkørslen Nørre Snede Nord Tillæg nr. 8 til Ikast-Brande Spildevandsplan 2010-2021. Planen er omfattet af 3 i lovbekendtgørelse nr. 939 af 03-07-2013 om miljøvurdering
Læs mere