NOTAT. GLADSAXE KOMMUNE Social- og Sundhedsforvaltningen Psykiatri- og Handicapafdelingen PHU bilag a: Forslag til strategi for omlægning

Transkript

1 GLADSAXE KOMMUNE Social- og Sundhedsforvaltningen Psykiatri- og Handicapafdelingen PHU bilag a: Forslag til strategi for omlægning af tilbud NOTAT Dato: 12. februar 2009 Af: Gry Næsby Indledning At høre til i en social sammenhæng og have indflydelse på eget liv og tilværelse er vigtigt for alle mennesker og helt fundamentalt for, at den enkelte kan fungere som aktiv medborger, såvel som for den enkeltes livskvalitet. Det er dette medborgerskabsperspektiv, som kommer til udtryk i Gladsaxe Kommunes handicappolitik, hvoraf det fremgår, at den overordnede vision er, at Gladsaxe Kommune skaber rammer for at børn, unge og voksne med nedsat funktionsevne kan deltage fuldt og helt i samfundslivet på egne vilkår.. Medborgerskabsperspektivet i handicappolitikken er altså en forståelse af borgerne som aktive engagerede mennesker med ressourcer, kompetencer og erfaringer, som samfundet har behov for. I forlængelse af dette er der de seneste år kommet en stigende erkendelse af, at borgere med sindslidelser kan komme sig helt eller delvist (dette betegnes ofte med begrebet recovery), gennem blandt andet at sætte borgeren i centrum, og fokusere på den enkeltes muligheder og potentialer, frem for begrænsninger. Et andet væsentligt punkt i forhold til recoveryprocessen, er muligheden for at indgå i et aktivitets- og/eller beskæftigelsesforløb. Der ligger altså en klar udfordring i at skabe muligheder i forhold til at udnytte det beskæftigelsespotentiale, der findes hos mennesker med nedsat funktionsevne, samt at skabe betingelser, hvor borgerne kan fungere som aktive medborgere i så vid udstrækning, det er muligt. På baggrund af ovenstående er det overordnede formål med dette notat at fremlægge en strategi for, hvordan Gladsaxe Kommune gennem at opretholde, ændre eller tilpasse rammerne for den enkelte borger, kan skabe betingelser, hvor vedkommende får mulighed for at udnytte egne ressourcer og deltage aktivt i samfundslivet på egne vilkår. Strategien har samtidig en økonomisk side, der forventes at medføre en mere effektiv udnyttelse af de samlede ressourcer på området, hvilket også blev forudsat i forbindelse med indgåelsen af budgetaftalen for , hvor der i forlængelse af udgiftsudviklingen gennem de seneste år blev tilført penge til området voksne med særlige behov. Samtidig hermed blev der forudsat en omlægning i retning af øget brug af lokale mindre indgribende tilbud. Der vil nedenfor blive stillet en række forslag til forandringer, som alle sigter på, at de tilbud som borgerne tilbydes i endnu højere grad end i dag, skal ligge i tråd med handicappolitikkens vision om det gode liv for borgerne. Først vil de foreslåede tilbud kort blive præsenteret i en oversigtsplan. Derefter vil baggrunden for og overvejelserne om hvert tilbud blive uddybet. Planen kan sammenholdes med den samlede ønskede tilbudsvifte, som er beskrevet i bilag A1 Alle de tilbud som ikke er uvisiterede, både de nuværende og de forslåede, skal visiteres af Handicaprådgivningen. I bilag A2, er en kort beskrivelse af, hvordan Handicaprådgivningen arbejder. Den overordnede konklusion på notatet er, at der inden for en lang række forskellige områder, er potentiale for forandringer, som vil styrke borgernes mulighed for at deltage fuldt og helt i samfundslivet på egne vilkår. Nye tilbud og initiativer Som det fremgår af tilbudsviften (se bilag A1), er der en række områder, hvor Gladsaxe Kommune har behov for tilbud til borgere med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, men hvor J. nr A00

2 der p.t. købes tilbud uden for kommunen. På den baggrund præsenteres nedenfor de tilbud som Psykiatri- og Handicapafdelingen ønsker at iværksætte. Ved præsentationen af hvert nye tilbud eller tiltag tages stilling til a) hvilket tilbud som ønskes etableret, b) hvilke(n) målgruppe(r) tilbuddet henvender sig til, c) hvad den forventede effekt af tilbuddet er og endelig d) hvornår og hvordan tilbuddet skal iværksættes samt til sidst overvejelser over de forventede økonomiske konsekvenser. Forslagene til de nye tilbud og initiativer præsenteres i en rækkefølge, som går fra mindre til mere indgribende tilbud. På den måde følges opsætningen i den tilbudsvifte, som er præsenteret i bilag A1. De præsenterede tilbud er groft inddelt i fire overordnede kategorier: Åbne, alment tilgængelige tilbud Den første er de tilbud, som borgerne kan benytte sig af uden, at de er i kontakt med, eller før de kommer i kontakt med Social- og Sundhedsforvaltningen. Det vil sige de uvisiterede tilbud, som tager udgangspunkt i det sociale liv og tanken om medborgerskab og dermed har fokus på at støtte borgerne i, i vid udstrækning at kunne klare sig i egen bolig. Optrænings- og udviklingstilbud Den anden er de udviklings- og optræningsforløb, som borgerne benytter sig af efter forudgående visitation fra Social- og Sundhedsforvaltningen. Det vil sige, at det er kortere, afklarende og understøttende forløb, som sigter på at give borgerne indsigt i egne ressourcer og dermed et løft i forhold til at kunne klare sig selv. Støttende tilbud Den tredje er de tilbud, som har fokus på at fastholde og udvide borgernes netværk og ressourcer. Ofte er der tale om borgere som bor i egen bolig, som har behov for aktiviteter i hverdagen. Disse tilbud kræver også visitation. Opgangsfællesskaber og botilbud Den fjerde er særlige botilbud, hvortil der er knyttet støtte. Også disse tilbud kræver visitation. Oversigtsplan Tilbud/tiltag Hvad skal gøres? Hvornår? 1. Åbne, alment tilgængelige tilbud 1.a. Vagttelefon til udviklingshæmmede og autister 1.b Akut overnatningsmulighed til udviklingshæmmede og autister 1.c Uvisiterede klubtilbud i aftentimerne og i weekenden 2. Optrænings- og udviklingstilbud 2.a Korte, intensive optræningsog udviklingsforløb. Både individuelt og gruppebaseret Skal etableres på Cathrinegården Behovet og hvilket eksisterende tilbud der kan etableres overnatningsmulighed på, skal undersøges Finde egnede lokaler og indgå samarbejde med diverse organisationer om at udvikle tilbuddene Finde egnede lokaler og medarbejderne skal kompetenceudvikles med henblik på at kunne varetage forløbene Foråret 2009 Foråret 2009 Afdækning af området efteråret 2009, etablering foråret 2010 Efteråret 2009 J. nr A00 2

3 3. Støttende tilbud 3.a Aflastnings- og omsorgspladser til udviklingshæmmede og autister 3.b Udvidelse af bredden af Støtteteamets kompetencer 3.c Ændring af de eksisterende aktivitetstilbud 3.d Knytte borgerne til arbejdsmarkedet 4. Opgangsfællesskaber og botilbud 4.a Ændring af organiseringen af de ikke-takstfinansierede botilbud (der er søgt puljemidler til det sidstnævnte) Afdække muligheden for at etablere dem i det eksisterende Kellersvejskompleks Opkvalificering af de eksisterende eller tilføring af nye medarbejdere til Støtteteamet Nuværende organisering og åbningstider skal analyseres. I forbindelse med BN25 vil der blive foretaget en analyse af organiseringen af dagtilbudsområdet Knytte borgerne til det ordinære arbejdsmarked, samt afdække muligheden for at etablere beskæftigelsestilbud i Gladsaxe Kommune. Der bliver blandt andet søgt om puljemidler til at iværksætte arbejdsmarkedsrettede initiativer i Kildevældet Effekten af den nuværende og alternative organiseringer og visiteringsprocedurer skal afdækkes. Herudover skal det fremtidige behov og muligheden for at etablere botilbud afdækkes. Efteråret Foråret Grundlæggende er den økonomiske tankegang i omlægningen, at der sker en opprioritering af støtte i eget hjem gennem forskellige tilbud der støtter den enkelte i at kunne klare sig i eget hjem, med henblik på, at der fremadrettet skal købes færre botilbud (særligt midlertidige botilbud). Det betyder, at der skal overflyttes budgetmidler fra købsbudgettet til Støtteteamet, samt til andre tilbud der kan understøtte borgerne i at klare sig i eget hjem. På den måde forventes tiltagene at kunne finansierede inden for budgettet, og vil kunne bidrage til også fremadrettet at holde det samlede budget på trods af forventninger om øget økonomisk pres på området. Det er dog vigtigt at pointere, at behovet for at købe eksterne tilbud fortsat vil være til stede men i langt mere begrænset omfang og i form af mere specialiserede tilbud. Igennem hele notatet er de økonomiske overvejelser skitseret ved præsentationen af de enkelte initiativer og overvejelser om nye eller ændrede tilbud. 1. Åbne, alment tilgængelige tilbud 1.a og 1. b Vagttelefon og akut overnatningsmulighed J. nr A00 3

4 Der skal etableres en vagttelefon og en akut overnatningsmulighed for udviklingshæmmede og autister, som bor i eget hjem. Begge tilbud skal være åbne uden for kommunens øvrige tilbuds normale åbningstider og tilbyde rådgivning og støtte eller mulighed for at overnatte ved et akut opstået behov, for eksempel som følge af, at borgeren føler sig angst eller ensom. Vagttelefonen skal etableres på samme måde, som den allerede eksisterende vagttelefon for sindslidende, som findes på Nybrogård. Vagttelefonen for udviklingshæmmede og autister kan etableres på Cathrinegården. Det har samtidig været overvejet om et lignende tilbud skal være gældende for misbrugere, men det vurderes, at der ikke er behov for en sådan vagttelefonen, da der allerede findes andre akutte tilbud til denne gruppe i det eksisterende system. Den akutte overnatningsmulighed for udviklingshæmmede og autister kan etableres i et af kommunens allerede eksisterende tilbud. En mulighed er for eksempel, at den bliver etableret i det nyombyggede Hjørnehus, når det står klar. En anden mulighed er at etablere en akut overnatningsmulighed i Cathrinegårdens gæsteværelse. Cathrinegården oplyser, at gæsteværelset er blevet brugt af pårørende til borgerne et par gange siden Cathrinegårdens indflytning i deres nye lokaler. Herudover bruges gæsteværelset af Cathrinegårdens beboere blandt andet som it-lokale. Den forventede effekt af tilbuddene Erfaringerne fra Nybrogård viser, at der er behov for sådanne akutte tilbud. Siden den blev iværksat på Nybrogård i januar 2007, har der gennemsnitligt været 65 opkald til vagttelefonen om måneden, mens den akutte overnatningsmulighed har været i brug 14 nætter. Behovet hos de udviklingshæmmede og autisterne kendes ikke, men under alle omstændigheder er den forventede effekt af disse akutte tilbud,,at borgere som bor i eget hjem, vil få et sikkerhedsnet og være i stand til at klare sig bedre og blive mere trygge. Samtidig vil borgere, som i dag ikke er i stand til at bo i eget hjem, øge deres muligheder for at kunne dette. Der er altså flere borgere, der vil kunne klare sig og klare sig bedre i eget hjem. Herudover vil det give borgernes pårørende en tryghed at vide, at deres pårørende har en mulighed for hjælp hele døgnet. Endelig giver den akutte overnatning mulighed for, at borgeren kan få udredet sit fremtidige behov for støtte, så der fremadrettet kan sættes ind med kvalificeret hjælp til borgeren. Hvordan og hvornår skal tilbuddene etableres? Der er allerede etableret kontakt med Cathrinegården om muligheden for at etablere en vagttelefon for udviklingshæmmede og autister på tilbuddet. Denne vagttelefon forventes at kunne tages i brug i det første halvår af Vedrørende en akut overnatningsmulighed er der i forbindelse med ombygningen af Hjørnehuset allerede planlagt at etablere et en eller flere aflastningspladser. Når disse pladser ikke benyttes til aflastning vil pladserne kunne bruges som akutte overnatningsmuligheder og vil stå klar, når Hjørnehuset er færdigombygget. Cathrinegården har som nævnt allerede et gæsteværelse, som giver en mulighed for at etablere akutplads. Dette vil der blive arbejdet videre med. På de tilbud, hvor der etableres en akuttelefon og/eller en akut overnatningsmulighed bindes der nogle personaleressourcer til at løse denne opgave. Da de nævnte tilbud er omfattet af det takstsfinansierede område, skal disse tilbud kompenseres økonomisk for at løse denne opgave, hvilket også er tilfældet for Nybrogård, der varetager akuttelefonen for sindslidende. Denne kompensation vil tage udgangspunkt i det faktiske personaleforbrug til opgaven og udgiften finansieres fra købsbudgettet til voksne med særligt behov. 1. c Uvisiterede klubtilbud Der skal etableres uvisiterede klubtilbud, som er tilgængelige i aftentimerne og i weekenden. De uvisiterede klubtilbud har til formål at give borgerne lettilgængelig og hurtig adgang til til- J. nr A00 4

5 bud, som støtter borgerne i at opbygge og vedligeholde ressourcer og netværk og dermed støtte en udvikling af medborgerskabstanken. De uvisiterede klubtilbud skal henvende sig til alle de borgere med funktionsnedsættelser, som i kortere eller længere perioder ønsker fritidstilbud, og som ikke umiddelbart kan omfattes af kommunens allerede eksisterende fritidstilbud eller som har brug for et supplement til disse. Tilbuddene skal etableres efter fritidsloven og i samarbejde med lokale organisationer og foreninger. Psykiatri- og Handicapafdelingen skal have en igangsættende og koordinerende funktion i forhold til tilbuddene. Ligesom det var tilfældet med de forskellige telefonordninger ovenfor, er den forventede effekt af at etablere klubtilbud for borgerne i aftentimerne og i weekenden, at borgerne vil blive i stand til at klare sig bedre, og at de vil opbygge og vedligeholde deres ressourcer og netværk. Herudover vil det skabe en tryghed for borgerne og potentielt minimere borgernes behov for anden støtte. Hvordan og hvornår skal tilbuddene etableres? For at etablere tilbuddene kræves for det første, at der findes egnede lokaler. Her kan nogle af kommunens allerede eksisterede lokaler benyttes, for eksempel kælderen under Vadstruphus eller Cathrinegården, SVIKA eller Borgernes Hus. Herudover skal der findes lokaler til den koordinerende funktion. Dette kunne foregå i en af de ovennævnte lokaler eller i Gladsaxe Radios lokaler. (Det er på et direktørmøde blevet besluttet, at Psykiatri- og Handicapafdelingen har fået lov at benytte Radio Gladsaxes lokaler, til at etablere tilbud til borgerne. Lokalerne bruges i dag noget af tiden af Kildevældet, mens de er ledige den resterende tid. Herudover er der søgt projektmidler til en hurtig og opkvalificeret udredning af Kildevældets målgruppe. Hvis disse projektmidler bevilges, vil lokalerne blive taget yderligere i brug, og det vil derfor ikke være muligt at benytte dem til at etablere klubtilbud i. Men den koordinerende funktion kan godt lægges her). Muligheden for udnyttelse af lokalerne vil blive nærmere overvejet i forbindelse med arbejdet med beslutningsnote 25, som omhandler en analyse af dagtilbudsområdet for sindslidende. Herudover kræver det, at der afsættes medarbejderressourcer til at fungere som sparringseller koordinerede parter (disse kan findes i og/eller tilknyttes de allerede eksisterende tilbud i kommunen). Endelig vil Psykiatri- og Handicapafdelingen gerne indgå et samarbejde med forskellige organisationer som for eksempel AOF, SUKA eller forskellige idrætsforeninger, om at udvikle målrettede tilbud indenfor fritidsområdet. Dette kendes allerede i forhold til SIND, der i dag står for et åbent cafetilbud i Nybrogårds lokaler. Det kunne også være et samarbejde med AOF/SUKA om, at de arrangerer madlavningskurser i Cathrinegårdens lokaler for alle udviklingshæmmede i kommunen. Borgernes ønsker og behov til fritidstilbud, samt mulighederne for at finde lokaler og at indgå i forskellige samarbejder, vil blive afdækket i løbet af det andet halvår af 2009, men henblik på en politisk beslutning og efterfølgende etablering i foråret Etableringen af forskellige fritidstilbud vil ikke umiddelbart have økonomiske konsekvenser ud over de personaleressourcer, der skal bruges på at fungere som igangsættende og koordinerende enhed. Dette forventes at kunne holdes inden for budgettet. 2. Optrænings- og udviklingstilbud 2. a Korte, intensive optrænings- og udviklingsforløb Der skal etableres korte, intensive optrænings- og udviklingsforløb for borgerne. De korte, intensive forløb skal indeholde målrettede afklaringsforløb og fungere som et supplement og/eller alternativ til de nuværende længerevarende støtteforløb i Støtteteams regi. Der er J. nr A00 5

6 altså tale om forløb, som har en bredere pædagogisk og social tænkning, ikke at forveksle med for eksempel fysiske optræningsforløb. De intensive optrænings- og udviklingsforløb afløser ikke konsekvent den hjælp, som Støtteteamet giver i dag, og der vil da også fortsat være en gruppe borgere, som ikke kan drage fordel af disse intensive støtteforløb. Forløbene skal strække sig over højst 3-6 måneder og har som endeligt sigte, at borgerne lærer strategier til at klare sig i hverdagen. I forlængelse af dette er det væsentligt, at der tænkes udslusningsordninger ind i forløbene, så sandsynligheden for, at borgerne efterfølgende kan klare sig selvstændigt bliver øget. Forløbene skal gives til borgerne i lokaler uden for deres eget hjem. Herudover skal forløbene så vidt muligt gives i grupperegi. Begge dele er for at sikre, at borgerne får de bedst mulige rammer for at bryde den potentielle isolation, de sidder i. Herudover kan det overvejes i et samarbejde med Social- og Sundhedsudvalget og konkret Pleje- og Omsorgsafdelingen at tilbyde borgerne en ny form for ydelse der kombinerer pædagogisk støtte med praktisk hjælp med henblik på at motivere borgerne til at opbygge egne færdigheder. Målgruppen for de intensive forløb Målgruppen vil både være nogle af de borgere, som i dag modtager støtte fra Støtteteamet, og i særlig grad de borgere som efter et kortere optræningsforløb vil blive i stand til at bo i egen bolig. Her vil der især være fokus på yngre borgere, som skal til at bo i egen bolig, har haft kontakt med distriktspsykiatrien og som har brug for at genoptræne glemte færdigheder. Herudover viser erfaringer fra Vejle Kommune, at det særligt er yngre borgere, borgere som allerede er vant til at indgå i sociale interaktioner (for eksempel fordi de har en partner eller et barn) og borgere med sindslidelser, som drager størst nytte af de korte, intensive forløb. Hvordan skal de intensive forløb organiseres? Med henblik på at bryde borgernes isolation og integrere borgerne yderligere i deres nærmiljø, såvel som at give dem en varig forbedring af deres livskvalitet, skal støtteforløbene fysisk finde sted i et dag- eller træningscenter, frem for i den enkeltes borgers hjem. Støtteforløbene skal gives af medarbejdere fra Støtteteamet i et samarbejde med medarbejdere fra kommunens eksisterende dagtilbud, for at sikre vidensdeling og at de allerede eksisterende kompetencer kommer i spil. Støtteforløbene skal tilrettelægges i forhold til den enkelte borgers individuelle behov, i forhold til alle aspekter af den enkeltes liv det vil sige både at kunne klare sig i hverdagen, i fritiden og eventuelt på arbejdsmarkedet. Herudover kan borgerne tilbydes forløb med fokus på sundhed og fysisk aktivitet, da en kombination af fysiske og pædagogiske forløb kan øge kvaliteten af den samlede indsats. Disse forløb kan eventuelt tilrettelægges i samarbejde med Social- og Sundhedsudvalget og konkret Sundhedsafdelingen. Overskriften på de intensive forløb vil være praktisk bistand med henblik på at få hverdagslivet til at fungere. Støtteforløbene kan enten gives til den enkelte borger individuelt eller som gruppeforløb. Dog vil der som tidligere nævnt blive lagt vægt på gruppeforløbene, da det er her, borgerne har et stort potentiale for at bryde den isolation de måtte sidde i. Forventet effekt af de intensive forløb For de borgere som indgår i et intensivt forløb forventes det, at borgerne efterfølgende i langt større udstrækning vil være i stand til at udnytte egne ressourcer. Der skal således være fokus på mulighederne på arbejdsmarkedet. Det forventes også, at borgerne bedre kan klare sig selv, og at den enkeltes behov for at modtage vedvarende hjælp fra Støtteteamet derfor vil blive reduceret eller helt forsvinde. For de borgere som modtager de intensive forløb i grupper, er der endvidere den fordel, at borgerne kan erfaringsudveksle og danne netværk og dermed få brudt den potentielle isolation, som ikke bliver brudt ved at modtage individuel støtte i borgerens eget hjem. J. nr A00 6

7 Der er i dag 122 borgere, som modtager 85-støtte i deres eget hjem fra Støtteteamet. Sammenlignet med resultaterne fra Vejle Kommune kan det på den baggrund forventes, at cirka halvdelen af den gruppe borgere vil drage fordel af et modtage et kort, intensivt forløb, men det må naturligvis altid bero på en individuel vurdering. Hvornår og hvordan skal de intensive forløb etableres? For et etablere de korte, intensive optrænings- og udviklingsforløb som de er beskrevet ovenfor, skal der i 2009 sættes ind på en række områder. Først og fremmest skal Psykiatri- og Handicapudvalget i maj 2009 på studietur, hvor udvalget blandt andet skal besøge Vejle Kommune for at høre mere om kommunens erfaringer med at give borgerne korte, intensive forløb både individuelt og i grupperegi. Efter studieturen vil der blive fremlagt en sag for Psykiatri- og Handicapudvalget med en nærmere plan for etablering af de korte, intensive forløb. Samtidig er der behov for, at de medarbejdere som skal varetage forløbene (både de fra Støtteteamet og de fra dagtilbuddene), klædes på til opgaven. Endelig skal Støtteteamets arbejdstilrettelæggelse ændres, så den kan matche de ændrede visitationskrav, og så der kan etableres et samarbejde med medarbejderne fra dagtilbuddene. Der er i den forbindelse søgt puljemidler til at udvikle metoder til optræning af færdigheder, såvel som at uddanne Støtteteamet i disse metoder. Endelig skal der findes et eller flere lokaler, hvor forløbene kan finde sted. Her kan nogle af kommunens allerede eksisterede lokaler benyttes, for eksempel kælderen under Vadstruphus, SVIKA eller Gladsaxe Radios lokaler. Nogle af gruppeforløbene kan også lægges i sammenhæng med et dagtilbud, for eksempel Kildehuset, og foregå i et samarbejde med medarbejderne på det pågældende tilbud. Herudover er der mulighed for at lægge nogle forløb med fokus på sundhed og fysisk aktivitet i det nye genoptræningscenter, som Social- og Sundhedsudvalget og konkret Sundhedsafdelingen er ved at etablere. Der er, som det fremgå, er række muligheder for valg af lokaler, og det som er væsentligt i den forbindelse er, at lokalerne ligger i borgernes nærmiljø og dermed er tilgængelige for borgerne uafhængigt af, hvor de bor i kommunen. Det skal derfor overvejes at sprede gruppeforløbene på flere forskellige lokaliteter rundt om i kommunen. De borgere, der vil modtage det korte intensive optræningsforløb, ville ellers have modtaget et tilbud fra Støtteteamet. Optræningsforløb organiseret som gruppetilbud forventes derfor ikke at betyde en merudgift, da der er tale om anden udnyttelse af personaleressourcerne. Derimod kan brugen af korte, intensive forløb givet i grupper have den forventede effekt, at der vil blive frigivet medarbejderressourcer i Støtteteamet, da gruppeforløb alt andet lige kræver færre ressourcer end én-til-én forløb. Herudover vil der eventuelt kunne være tale om etableringsudgifter til indretning af lokaler med videre. Disse forventes finansieret af anlægspuljen til funktionsændringer på bo- og dagtilbud. 3. Støttende tilbud 3.a Aflastnings- og omsorgspladser Der skal etableres aflastnings- og omsorgspladser. Aflastningspladsernes primære formål er at aflaste de pårørende til borgere, som bor hjemme. Omsorgpladsernes primære formål er at give borgerne mulighed for ekstra omsorg i en periode, samt eventuelt i forlængelse af dette en afklaring af fremtidige behov. Omsorgspladserne skal således ikke forveksles, trods navnet, med pladser rettet mod de ældre borgere. Som udgangspunkt vil de ældre borgere der har modtaget tilbud inden for Psykiatri- og Handicapafdelingens område, overgå til de almindelige ældretilbud i Social- og Sundhedsudval- J. nr A00 7

8 gets regi. Det vil alene være de borgere som har behov for et meget specialiseret tilbud, der fortsætter med tilbud i Psykiatri- og Handicapudvalgets regi. Det vil sige, at der for hver enkelt borger foretaget en individuel vurdering af deres behov. Psykiatri- og Handicapafdelingen har i dag ingen aflastnings- og omsorgspladser. I stedet for benyttes aflastnings- og omsorgspladser indenfor Pleje- og Omsorgsafdelingens område, mens de mere specialiserede pladser købes uden for kommunen - primært til udviklingshæmmede borgere og borgere med autismespektrumforstyrrelser. Den forventede effekt af aflastnings- og omsorgspladserne Hvis disse aflastnings- og omsorgspladser etableres inden for kommunen, vil det have den betydning for borgerne, at de kan forblive i deres nærmiljø, hvilket er i tråd med visionen fra Gladsaxe Kommunes handicappolitik. Samtidig vil det betyde, at hvis en borger som bor i egen bolig, i en periode bliver utryg ved at bo der, har vedkommende mulighed for ligeledes i en periode at flytte til et trygt miljø. Herudover vil aflastnings- og omsorgspladserne betyde en hjælp til de pårørende, som har en borger med funktionsnedsættelse boede hjemme, og dermed betyde, at borgeren kan blive boende i længere tid sammen med deres pårørende. Hvornår og hvordan skal aflastnings- og omsorgspladserne etableres? Det er en mulig løsning at etablere en række aflastnings- og omsorgspladser for udviklingshæmmede og autister i det eksisterende Kellersvejskompleks, hvor der i forvejen er en række tilbud til denne målgruppe. Det vil kræve en nærmere undersøgelse af de fysiske og ressourcemæssige muligheder for at etablere sådanne pladser. En sådan undersøgelse kan iværksættes af Psykiatri- og Handicapafdelingen i efteråret 2009, med henblik på en etablering af pladserne i løbet af Herudover vurderes det, at behovet for aflastnings- og omsorgspladser også ses hos de unge stærkt handicappede borgere, som stadig bor hjemme hos deres forældre, og som overgår til Social- og Sundhedsforvaltningen fra Børne- og Kulturforvaltningen. At afdække det præcise behov for aflastnings- og omsorgspladser hos denne gruppe af unge borgere er en del af arbejdet med at afdække de senere års udvikling på området for støttekrævende børn og unge, som er en del af budgettet for 2009 (budgetnote 16) og vil blive undersøgt i løbet af det første halvår af Herefter kan behovet for at etablere aflastnings- og omsorgspladser til denne gruppe vurderes. Selve udgiften til driften af aflastnings- eller omsorgspladser vil afhænge af den konkrete tilrettelæggelse. Idet etablering af lokale pladser på sigt forventes at erstatte køb af døgnpladser, vil der ske en overflytning af budgetmidler fra købsbudgettet og udgifterne til etableringen kan derfor holdes inden for budgettet. 3.b Støtteteamet Bredden af Støtteteamets kompetencer skal udvides. Udvidelsen vil give mulighed for, at en større målgruppe end den nuværende, kan få støtte lokalt. Støtteteamet skal i dag give støtte til en mere kompleks målgruppe, hvilket kalder på en større vifte af faglighed inden for Støtteteamet. En tilføring af kompetencer til Støtteteamet, vil være en fordel for Støtteteamets den nuværende målgruppe, da det kan sikre en mere specialiseret hjælp, end den de får i dag. Herudover vil det specifikt være en fordel for de borgere, som i dag modtager støtte fra eksterne aktører, fordi det vil give disse borgere en bedre tilknytning til lokalmiljøet, da borgerne vil få en støtteperson, som har et større kendskab til nærmiljøet og dermed de muligheder der findes for at supplere eller erstatte Støtteteamets tilbud. Med kvalitetsstandarderne for 2009 er blevet muligt at give alle borgere en given ydelse, på det eller de tidspunkter af døgnet, hvor borgerne har behov for det. Når en borger visiteres til en ydelse fra Støtteteamet, gives ydelsen dog som udgangspunkt fortsat i dagtimerne og/eller weekenden, men muligheden for at få støtte uden for disse perioder findes nu også. En grund- J. nr A00 8

9 læggende forudsætning for, at støtten kan gives til borgerne, præcist når de har brug for den, er altså til stede. Hvilke områder skal Støtteteamet udvides indenfor? Det anbefales, at Støtteteamet udvides med kompetencer inden for områderne autisme, Asperger og ADHD, da der allerede i dag er et behov hos disse grupper. Udover det allerede eksisterende behov, er der også en fremtidig forventning om, at antallet af borgere inden for disse grupper vil stige det vil blive afdækket nærmere i forbindelse med arbejdet med budgetnote 16. I den forbindelse skal der dog tages højde for, at det vil være nødvendigt at knytte mindst to medarbejdere indenfor områderne til Støtteteamet, for at sikre muligheden for kontinuerlig faglig erfaringsudveksling og supervision. Områder Støtteteamet ikke skal udvides indenfor Gladsaxe Kommune køber også støtte til døve og døvblinde borgere der bor i eget hjem. Det gælder dog både for de døve og de døvblinde borgere, at de har behov for et højt specialiseret tilbud, som det ikke er realistisk at lægge det inden for Støtteteamet, da det vil kræve, at der overføres eller uddannes højt specialiseret personale. Herudover køber Gladsaxe Kommune også støtte til hjerneskadede borgere. Det er imidlertid de færreste hjerneskadede borgere, som der købes støtte i eget hjem til. Langt de fleste genoptrænes, og det anbefales derfor ikke at udvide Støtteteamet på dette område. Den forventede effekt af en udvidelse af Støtteteamet Samlet vil disse tiltag betyde, at Støtteteamet vil blive i stand til at servicere en bredere målgruppe, samt en målgruppe med andre problemkomplekser end i dag. Udvidelsen vil sikre borgerne en større mulighed for at have en tilknytning til deres lokalmiljø. Den vil give den støtte borgerne modtager yderligere et fagligt løft. Og den vil sikre en større fleksibilitet i Psykiatri- og Handicapafdelingens mulighed for at tilbyde borgerne lokale løsninger, idet medarbejdergruppen får et bredere fagligt grundlag. Hvornår og hvordan skal udvidelserne etableres Udvidelsen af Støtteteamets kompetenceområder kræver, at der foretages en opkvalificering af de faglige kompetencer i Støtteteamet, eventuelt ved at der ansættes nye medarbejdere med kompetencer indenfor de nye områder. I den forbindelse kan der trækkes på den faglige ekspertise som allerede findes på kommunens eksisterende tilbud. Denne opkvalificering og eventuel ansættelse af nye medarbejdere skal foretages i løbet af Støtteteamet vil få en bredere målgruppe end i dag, hvilket vil betyde, at Støtteteamet skal tilføres ressourcer. Da det samtidig forventes, at der købes færre eksterne tilbud vil udvidelsen af Støtteteamet blive finansieret gennem en overførsel af budget fra købsbudgettet til Støtteteamet. Det er dog forvaltningens vurdering, at det ikke er alle borgere, der i dag købes ydelser til uden for Støtteteamet, der vil kunne overføres til Støtteteamet af pædagogiske relationsårsager. 3.c Visiterede aktivitetstilbud Social- og Sundhedsforvaltningen ønsker, at organiseringen og tilrettelæggelsen af de eksisterende aktivitetstilbud ændres med henblik på først og fremmest at sikre borgere en let tilgængelig adgang til tilbuddene på de tidspunkter, hvor de har behov for det. Herudover skal organiseringen ændres med henblik på at sikre bedre forhold for vidensdeling og stordriftsfordele. Først og fremmest skal åbningstiderne for dagtilbuddene tilrettelægges således, at borgerne i større omfang end i dag også har mulighed for at benytte sig af tilbuddene i weekenden og aftentimerne. Dette vil blandt andet blive undersøgt i forbindelse med budgetnote 25 arbejdet, som er en analyse af organiseringen af dagtilbudsområdet. J. nr A00 9

10 Herudover skal tilbuddenes organisering genovervejes. I dag består tilbuddene af meget små og sårbare enheder. Det har derfor i perioder været nødvendigt for nogle af tilbuddene at nedsætte aktiviteterne på grund af denne sårbarhed. Samtidig må det ses i øjnene, at med de stillede krav om faglighed, fleksibilitet og imødekommenhed, vil det være nødvendig at opbygge enheder, som kan understøtte faglige udviklende miljøer for medarbejderne. Der skal derfor arbejdes på en organisering, hvor de mindre tilbud samles i større enheder. Fordelen ved at samle tilbuddene i en eller flere større organisatoriske enheder er, a) at der kan opnås en faglig og organisatorisk synergi mellem tilbuddene, b) at tilbuddenes sårbarhed mindskes, blandt andet overfor længerevarende sygdom hos personalet, c) at der kan opbygges et øget samarbejde og en fleksibilitet mellem tilbuddene og, d) at det bliver nemmere at koordinere støtten til borgerne på tværs af forskellige tilbud. Det foreslås i første omgang at samle tilbuddene organisatorisk og ikke fysisk. Samlingen skal udelukkende være organisatorisk, idet der fortsat skal sikres en fysisk spredning af de enkelte centre og dermed tilgængelighed for borgerne uafhængigt af, hvor i kommunen de bor. Herudover er det fortsat vigtigt, at den enkelte borger har kendte personer omkring sig, idet tilliden og fortroligheden stadig skal sikres. Endelig modtager en del af de borger der kommer i dagtilbuddene samtidig støtte fra Støtteteamet. Der skal derfor arbejdes hen mod, at dagtilbuddene gives i tæt sammenhæng med den støtte som gives af Støtteteamet, da dette fremmer, at borgerne får en sammenhængende ydelse, og fremmer en effektivisering af tilbuddene. For at integrere Støtteteamet i dagtilbuddene skal det undersøges, om Støtteteamet organisatorisk og/eller fysisk kan knyttes til en eller flere af dagtilbuddene, for på den måde at øge samarbejdet, erfaringsudveklingen og fleksibiliteten mellem tilbuddene. I forlængelse af dette, kan nogle af de nye gruppetilbud fra Støtteteamet tænkes sammen med dagtilbuddene. Helt konkret er det for eksempel en mulighed, at Støtteteamet udbyder 85 gruppeydelser eller andre ydelser og tilbud i regi af et eller flere af dagtilbuddene, og at disse afvikles i et samarbejde mellem de to medarbejdergrupper. Der vil blive taget nærmere stilling til organiseringen af dagtilbuddene i løbet af første kvartal af 2009, i forbindelse med udarbejdelsen af analysen af organiseringen af dagtilbudsområdet (jævnfør budgetnote 25). En ændring af organiseringen af dagtilbuddene har ikke som udgangspunkt økonomiske konsekvenser, idet der alene ændres på de organisatoriske rammer. De organisatoriske ændringer forventes dog at medføre en mere effektiv personaleudnyttelse af især de administrative ressourcer, som kan samles i en større enhed. Hvis den organisatoriske ændring skal følges op af ændringer i tilbuddenes fysiske rammer, for eksempel ved en samling af dagtilbuddene på ét sted, kræver det, at der afsættes etablerings- og anlægsressourcer, måske via funktionsændringspuljen. Dette kan medtages som budgetønske i forbindelse med Psykiatri- og Handicapudvalgets Budgetbidrag for d Beskæftigelsesmuligheder og visiterede beskæftigelsestilbud Som berørt i indledningen er det vigtigt at sikre flest muligt af borgerne en kontakt til arbejdsmarkedet. Denne kontakt skal ideelt set foregå på lige vilkår med alle andre borgeres. Der skal derfor tages initiativer til at sikre flest muligt borgere en tilknytning til arbejdsmarkedet på ordinære vilkår. I de tilfælde hvor dette ikke kan lade sig gøre, skal der forsøges en tilknytning til arbejdsmarkedet på særlige vilkår og endelig, som et alternativ til dette brug af beskyttet beskæftigelse. Brugen af for eksempel beskyttet beskæftigelse skal dog ikke per definition J. nr A00 10

11 forstås som en statisk afgørelse, men derimod et muligt skridt på vej mod et job på særlige vilkår. Hvornår og hvordan skal beskæftigelsesmulighederne etableres? I 2009 skal samarbejdet mellem Psykiatri- og Handicapafdelingen og Arbejdsmarkedsafdelingen intensiveres, med henblik på at sikre flest mulige borgere en tilknytning til arbejdsmarkedet. En del af dette samarbejde skal omhandle at udbrede forståelsen af, hvad borgere med nedsat funktionsevne kan bidrage med på arbejdsmarkedet. Dette ligger blandt andet i den projektide fra Det Lokale Beskæftigelsesråd, som omhandler at etablere en jobklub for borgere med funktionsnedsættelser med henblik på at knytte dem til og fastholde dem på arbejdsmarkedet. Det intensiverede samarbejde og de medfølgende initiativer vil samtidig blive understøttet af, at borgerne kan forberedes eller genoptrænes til arbejdsmarkedet, samt støttes i en fastholdelse på arbejdsmarkedet gennem de intensive forløb, som Støtteteamet skal til at udbyde. Samarbejdet skal være gensidigt således, at begge afdelinger bidrager med støtte til tilknytning til og fastholdelse på arbejdsmarkedet og således, at der i forhold til hver enkelt sag tages stilling til hvordan denne opgave bedst fordeles. I de tilfælde hvor det på denne måde ikke er muligt at sikre borgerne en tilknytning til det ordinære arbejdsmarked, skal der iværksætte andre konkrete initiativer inden for beskæftigelsesområdet. Der er i øjeblikket kun ét beskæftigelsestilbud til borgere med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne inden for Gladsaxe Kommunes grænser. Det findes på Center for Døve. Herudover har Gladsaxe Kommune ikke andre beskæftigelsestilbud til målgruppen, hvilket betyder, at borgerne er nødt til at benytte tilbud om beskæftigelse uden for kommunen. Derfor skal muligheden for at etablere beskæftigelsestilbud i Gladsaxe Kommune afdækkes, for at fremme borgernes tilknytning til nærmiljøet og deres mulighed for at opbygge lokale netværk. Dette gælder for alle målgrupper, men særligt for de sindslidende, da nyere forskning peger på, at der her er gode muligheder for recovery, blandt andet gennem brug af beskæftigelse. Et af de områder som skal afdækkes, er muligheden for at integrere arbejdsmarkedsrettede initiativer i Kildevældet, som er et tilbud til unge. Der bliver i starten af 2009 søgt om puljemidler til at iværksætte sådanne initiativer, men hvis ansøgningen ikke imødekommes, vil forvaltningen undersøge muligheden for et etablere et mere arbejdsmarkedsrettet tilbud i sammenhæng med Kildevældet. Et andet område der skal afdækkes, er muligheden for at etablere beskæftigelsesmuligheder på kommunens egne tilbud og institutioner, eventuelt i form af etablering af en brugerdrevet cafe eller lignende, muligheden for at etablere et samarbejde med virksomheden Specialisterne (der skaber og finder job til borgere med autismespektrumforstyrrelser) og lignende. En anden mulighed er, at der etableres et samarbejde om skånejob med de omkringliggende kommuner. Det foreslås, at der arbejdes videre med at undersøge, om der kan etableres flere beskæftigelsesmuligheder for brugere på Psykiatri- og Handicapafdelingens område. På baggrund heraf, vil der senere blive fremlagt en selvstændig sag for Psykiatri- og Handicapudvalget. Herudover vil der i løbet af 2009 være en kontinuerlig opmærksomhed på muligheden for at søge puljemidler med henblik på at udvikle og/eller igangsætte beskæftigelsesinitiativer. I 2009 vil der som følge af et resultatkrav i Budget 2009, blive taget konkrete skridt til at afdække de sindslidende borgernes behov samt mulighed for at indgå i et aktivitets- eller beskæftigelsestilbud, i det der i deres handleplaner bliver indarbejdet et afsnit, som afdækker dette behov. De økonomiske konsekvenser kan ikke umiddelbart vurderes, da de afhænger af de konkrete projekter der iværksættes, men det vurderes, at borgernes udbytte vil være positiv og dermed få afsmittende betydning på borgernes støttebehov. 4. Opgangsfællesskaber og botilbud J. nr A00 11

12 4. a Opgangsfællesskaber og botilbud Inden for det ikke-takstfinansierede områder har Gladsaxe kommune i dag et opgangsfællesskab, som henvender sig til udviklingshæmmede (Gyngemosegaard). Herudover har kommunen to ikke-døgndækkede botilbud som henvender sig til sindslidende (Buddinge Hovedgade 111 og Vadstruphus), et til udviklingshæmmede (Ellekilde) og et til misbrugere (Kagsåhuse). Der har tidligere været forsøgt at etablere endnu et opgangsfællesskab, Kildebakken. Det lykkedes imidlertid ikke, da der ikke var nogen borgere med funktionsnedsættelse, der var motiveret for at flytte ind, da der var ledige lejligheder. Derfor blev de udlejet til anden side. I dag bor der kun to unge udviklingshæmmede borgere. På resten af pladserne bor der borgere uden funktionsnedsættelser. Hvis der på sigt skal etableres nye opgangsfællesskaber, peger erfaringerne fra Kildebakken derfor på, at det kan være nødvendigt i perioder at have tomme lejligheder, for at sikre, at de er ledige til borgere med funktionsnedsættelser, når disse borgere får behov for dem. De nuværende botilbud er i dag organiseret som små selvstændige enheder. Tilbuddene har en fast normering, som er afstemt således, at alle beboerne samlet set har et ens støtte behov. Det betyder, at der i dag ikke er en fleksibilitet i ressourcerne, som kan ændres i forhold til beboernes støttebehov. Det foreslås på den baggrund at undersøge muligheden for en organisatorisk opbygning, hvor borgerne frem for at blive visiteret til en ensartet plads i et botilbud, skal visiteres til konkrete timebaserede ydelser efter kvalitetsstandarderne baseret på en individuel afvejning af den enkeltes støttebehov. Ved at organisere botilbuddet på denne måde, skabes et mere fleksibelt tilbud, hvor medarbejder ressourcer kan tage højde for skiftende behov hos borgerne og det må samtidig forventes at giver en bedre ressourceudnyttelse. Herudover foreslås det at undersøge muligheden for organisatorisk at samle de ikkedøgndækkede botilbud således, at der kan opnås de samme fordele, som er beskrevet i det foregående afsnit, i forbindelse med forslaget om at undersøge muligheden for organisatorisk at samle dagtilbuddene. Det betyder, at der arbejdes hen mod en organisatorisk ændring af alle Gladsaxe Kommunes ikke-takstfinansierede tilbud til voksne med særlige behov. I forbindelse med denne ændring skal der tages højde for de forskellige målgruppers behov og hvordan de bedst opfyldes, såvel som en sikring af muligheder for faglig udvikling inden for personalegruppen. Præcis hvilken udformning den ændrede organisering vil få, er endnu ikke afklaret. Den kan for eksempel godt tænkes at involvere de ikke-takstfinansierede tilbud. Det væsentligste er dog, at der findes en organisering som sikrer tilbud med mulighed for effektiv administration, faglig udvikling og de bedst mulige vilkår for borgerne. Overvejelser om en organisatorisk samling og hvor den visiterede støtte sker efter individuelle behov, vil derfor blive undersøgt i 2009 med henblik på en eventuel sammenlægning og ændring af kvalitetsstandarderne for Det er samtidig målet, at de tidligere Gladsaxe tilbud kommer til at fungere i et tættere samspil med de takstfinansierede tilbud. Endelig vil hele omlægningen betyde, at muligheden for at etablere nye botilbud og/eller opgangsfællesskaber til borgerne skal undersøges. Det fremtidige behov for sådanne boliger vil blandt andet blive afdækket i forbindelse med arbejdet med budgetnote 16 fra budget 2009, mens muligheden for at etablere egnede boliger efterfølgende må afdækkes i samarbejde med forskellige boligorganisationer. En mulighed der kan nævnes allerede nu, er 22 ledige lejligheder på Carl Møllers Allé, som Social- og Sundhedsudvalget p.t. råder over. En ændring af organiseringen af botilbuddene har lige som for dagtilbuddene ikke som udgangspunkt økonomiske konsekvenser. J. nr A00 12

13 Såfremt den individuelle visitation til støtte til de enkelte borgere i tilbuddene medfører færre personaletimer, end der gives i tilbuddene i dag, vil dette frigøre ressourcer, der kan anvendes til eksempelvis støtte i eget hjem eller nye aktivitetstilbud. J. nr A00 13