El-nyhedsbrev december 2015

Transkript

1 El-nyhedsbrev december 2015 Indhold: Velfærdsteknologi Statistik Praktikpladsopsøgning LUU Nye medarbejdere Nyt på elektrikeruddannelsen.dk DM i Skills EVU-forlag Faglige udvalg på besøg i fremtidens velfærdsteknologiske lejlighed De faglige udvalg for elektrikeruddannelsen og vvs-energiuddannelsen har været på ekskursion til Københavns Kommunes velfærdsteknologiske testlejlighed på Østerbro. Tilgangen til Elektrikeruddannelsen fortsætter Fra den 1. januar til den 30. sebtember 2015 er der indgået 15 procent flere uddannelsesaftaler end i samme periode i Det viser EVU s seneste statistik for EUD-Elektrikeruddannelsen. Nye kræfter til EVU s el-team Teddy Larsen og Søren Leig Olsen er nyansatte el-konsulenter i EVU

2 Faglige udvalg på besøg i fremtidens velfærdsteknologiske lejlighed De faglige udvalg for elektrikeruddannelsen og vvs-energiuddannelsen har været på ekskursion til Københavns Kommunes velfærdsteknologiske testlejlighed på Østerbro. På det alleryderste Østerbro i København ligger et rehabiliteringscenter. Til dagligt er huset beboet af et par gode håndfulde af kommunens ældre borgere, som periodisk har brug for hjælp til at komme op af stolen eller ud af sengen i bogstavelig forstand. Centeret har en rehabiliteringsafdeling med plads til 54 borgere på midlertidigt ophold samt et dagtilbud, der tilbyder vedligeholdende og forebyggende aktiviteter til lokalområdets ældre borgere. Og så rummer stedet noget af det fremmeste inden for velfærdsteknologiske løsninger. På centret har Kommunens fremsynede forsøgsenhed Living Lab nemlig indrettet en lejlighed med alskens isenkræm, som er produceret med henblik på at gøre menneskers liv bedre. Formålet med stedet er, at kommunens folk kan afprøve og vurdere de forskellige løsninger, inden de indkøbes og tages i brug i ældreplejen. Samtidig har producenter og virksomheder mulighed for at afprøve idéer og løsninger, som kan blive til nye danske forretningseventyr. Velfærdsteknologiske løsninger er et område, der med al sansynlighed får stor betydning for både el- og vvs-branchen i fremtiden. Det er nemlig elektrikere og vvs ere der kommer til at stå for installation og drift af de smarte løsninger, når de skal rulles ud på hospitaler, plejehjem, i private huse og lejligheder. Fortsættes Sundt lys: Belysning er en af de faktorer, der har størst betydning for menneskers trivsel i boliger og på arbejdspladser. Især for handikappede og ældre, der ikke har mulighed for at komme ud hver dag, er det afgørende, at lysforholdene er i orden og bidrager til sundhed og trivsel. Hos Living Lab arbejder man blandt andet med lysinstallationer, der forlænger dagslyset ved hjælp af moderne lyskilder og sensorer. 2 El-nyhedsbrev nr. 4 EVU marts 2015

3 Den altafgørende business case Forretningspotentialet er stort. Og meget af det højteknologiske isenkram er dyrt. Men det er ikke nødvendigvis dyrt, der er godt. Når vi tester løsningerne, ser vi altid på den samlede business case. Hvis vi kan løse et problem på en måde, der er både billig og ukompliceret så er vi rigtigt glade, fortæller Anne Hasselbalch, der er projektleder i Living Lab. Som eksempel fremhæver hun en trådløs kontakt til et elektrisk gardin. Det er en teknologi, der i høj grad kan forbedre livskvaliteten for en sengeliggende borger. Og så er den ovenikøbet relativt billig og hurtig at installere. Kasseret: Den se umiddelbart smadder smart ud, men den japanske robot-scooter er kompliceret at betjene og umulig at maneuvrere rundt på danske plejehjem. Og så er den dyr. Både den nye elektrikeruddannelse og den nye vvs-energiuddannelse indeholder fag, der omhandler velfærdsteknologi. Og det er en god ting. Det er nemlig en række særlige udfordringer forbundet med velfærdsteknologiske installationer, der opfører sig anderledes, end vi er vant til. I dag er det for eksempel de færreste vvs ere, der er vant til at installere vand og afløb til en køkkenvask, der kan hæves og sænkes. Ligeledes er avanceret automatitionsteknologi heller ikke noget, man tidligere har forbundet så meget med gamle damers daglistuer. Men sådan kan de meget vel blive fremover. Det kræver et særligt mindset hos fremtidens vvs er og elektriker. Usmukt: Det kræver et særligt mindset at få installationer til at spille sammen med de velfærdsteknologiske løsninger. Det er f.eks. de færreste vvs ere, der er vant til at installere vand og afløb til en køkkenvask, der kan hæves og sænkes. Velfærdsteknologien er der, hvor folk bor. Så derfor nytter det ikke noget, at der skal trækkes ledninger alle vegne og at afløbsinstallationerne er noget rod at se på, forklarer Anne Hasselbalch. Fortrydelsesret: Hos Living Lab prøver man producenternes produkter af i praksis, inden de bliver indkøbt. Så kan man imødekomme problematikker som f.eks. at plejehjemstoiletter har andre mål end typiske toiletter i private hjem. 3 El-nyhedsbrev nr. 4 EVU marts 2015

4 Tilgangen til elektrikeruddannelsen fortsætter Fra den 1. januar til den 30. sebtember 2015 er der indgået 15 procent flere uddannelsesaftaler end i samme periode i Det viser EVU s seneste statistik for EUD-Elektrikeruddannelsen. Til og med udgangen af september som i skrivende stund er den seneste måned, Undervisningsministeriet har publiceret statistik for blev der indgået uddannelsesaftaler på Elektrikeruddannelsen. Det er den største tilgang i perioden siden Med udgangen af september var den samlede bestand af lærlinge på Elektrikeruddannelsen 3.519, hvilket er tre procent mere end på samme tidspunkt i Den markante tilgang kan endnu ikke aflæses i bestanden. Det skyldes, at de små årgange fra tidligere år fortsat vejer tungt i statistikken. Stigning i korte aftaler Det er ikke kun det samlede antal nye uddannelsesaftaler, der er steget. Antallet af korte aftaler er ligeledes på vej op. Til og med september 2015 var det således 37 % af alle ind gåede aftaler på Elektrikeruddannelsen i 2015, der var korte. Bemærk, at en elev, der indgår flere korte uddannelsesaftaler i løbet af sin uddannelsestid, kun tæller med i statistikken én gang. Ved udgangen af august 2015 var der 89 praktikpladssøgende elever med afsluttet grundforløb, som endnu ikke var begyndt på hovedforløbet. Se hele statistikken på evu.dk. Ændring af reglerne om censur på erhvervsuddannelserne Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling har besluttet at ændre i den særlige censur på erhvervsuddannelserne med virkning fra juni Du kan læse mere om ændringen på ministeriets hjemmeside: Dette betyder, at der ikke afholdes særlig censur på grundforløbene i de enkelte erhvervsuddannelser, men kun i grundfagene dansk og matematik. 4 El-nyhedsbrev nr. 4 EVU marts 2015

5 Den store kulturrevolution EUD-reformen er en kulturreform, der gør op med forestillingen om, at erhvervskolerne skal rumme alle dem, der ikke kan eller vil gå i gymnasiet. Erhvervsskolerne er udelukkende til for virksomhedernes skyld. Det var et af budskaberne, da Jørgen T. Møller, Kontorchef i Undervisningsministeriet, holdt oplæg om god praksis i den praktikpladsopsøgende indsats. En tæt kontakt med de lokale virksomheder er en af de vigtigste forudsætninger for, at serhvervskolerne kan finde flere praktikpladser til deres elever. Sådan lyder en af konklusionerne i en undersøgelse af, hvordan erhvervsskolernes praktikpladsopsøgende arbejde kan forbedres, som Undervisningsministeriet foretog i forbindelse med Vækstpakke Noget af det værste, der kan ske for en skole, der udbyder erhvervsuddannelser, er, at den lukker sig om sig selv, og skaber et vi/ de -forhold til virksomhederne. Skolen er jo til i verden for at sikre, at virksomhederne får kvalificeret arbejdskraft, fortæller Jørgen T. Møller, der er chef for Undervisingsministeriets kontor for erhvervsfaglige uddannelser. Det kunne måske lyde banalt, at kontakten til virksomhederne har noget at sige i forhold til at skaffe flere praktikpladser, men i praksis er det langt fra en selvfølge forklarer Jørgen T. Møller. Jeg oplever dagligt, at mange af jeres kollegaer ikke helt har fattet den kulturændring, som EUD-reformen medfører. Reformen er en kulturreform. Det er ikke længere sådan, at vi skal uddanne alle dem, der ikke kunne komme i gymnasiet, til at blive verdens bedste håndværkere. Nej i dag skal vi uddanne verdens bedste håndværkere ved at få fat på de elever, der kan og vil. Det er blandt andet derfor, der er kommet adgangskrav og overgangskrav, og det er også derfor, at man skal stille krav til eleverne om, at de skal ud og møde virksomhederne, siger Jørgen T. Møller. Jørgen T. Møller deltog som oplægsholder på EVU s konference om praktikpladsopsøgende arbejde, hvor han præsenterede 7 gode råd, som var resultatet af ministeriets undersøgelse. Foruden rådet om tætte relationer til virksomederne oplister rapporten følgende gode råd til at få flere unge i praktik: Hav en klar strategi Etabler en proces med synlighed om roller, ansvar og konkrete arbejdsfunktioner for alle Gennemfør systematisk kompetenceudvikling af medarbejderne Opsæt produktionsmål for besøg og aftaler for de opsøgende medarbejdere Fokuser på udvikling af elevernes målrettethed og kompetencer som ansøgere Opbyg netværk til aktører som ressource»» Jeg oplever dagligt, at mange af jeres kollegaer ikke helt har fattet den kulturændring, som EUD-reformen medfører. Jørgen T. Møller, kontorchef i Undervisningsministeriet Hele rapporten i fuld længde kan læses her: Se Jørgen T. Møllers oplæg her: nal/ hd.mp4?s=5fead- 7184ba78400cf6b8f117d4b383e d&profile_id=113 Øvrige præsentationer og opsamling fra konferencen kan hentes her: 5 El-nyhedsbrev nr. 4 EVU marts 2015

6 Et aktivt LUU er altafgørende for elektrikeruddannelsens succes De lokale uddannelsesudvalg (LUU) er det vigtigste kvalitetsled, når den nye elektrikeruddannelse skal implementeres på erhvervsskolerne. Det var hovedbudskabet, da det faglige udvalg for elektrikeruddannelsen holdt konference for LUU-medlemmer. Begejstringen for den nye elektrikeruddannelse har været stor. Både elbranchen og erhvervsskoler er enige om, at den nye modulopbyggede uddannelse vil hæve niveauet og bringe nye kompetencer i spil. Og det er der brug for, hvis elbranchen skal være sikret fortsat høj vækst og beskæftigelse i fremtiden. Men før vi kan se de gavnlige effekter af den nye uddannelse, er det altafgørende, at elektrikeruddannelsen bliver implementeret ordentligt på erhvervsskolerne. I den forbindelse er det vigtigt, med et engageret og aktivt LUU. Og netop udfordringerne ved den nye elektrikeruddannelse var omdrejningspunktet på årets LUU-konference i Roskilde og Vejle. Det er LUU, der har den største opgave med at sikre, at den nye uddannelse bliver en succes. Det er vigtigt, at vi holder fast i intentionerne om den nye uddannelse, og at vi holder kvaliteten høj. I skal sikre, at lærerne har de rette kompetencer, og at skolen leverer den rette kvalitet i undervisningen, fortalte Tina Voldby, underdirektør i TEKNIQ, da hun bød velkommen. Og hvad er det så, LUU skal gøre for at sikre kvaliteten af uddannelsen? Det kom der en lang række bud på i løbet af konferencen både fra det faglige udvalg og fra LUU-medlemmerne selv. Det vigtigste er først og fremmest, at LUU bidrager med erfaring og gode råd, der kan hjælpe alle parter med drage nytte af de positive forandringer, der følger med den nye uddannelse og EUD-reformen. LUU spiller således en vigtig rolle i forhold til at få skolen igennem de udfordringer, der naturligt opstår, når der er lanceret en helt ny uddannelse og en gennemgribende reform af hele erhvervsuddannelsesområdet.»» Det er vigtigt, at vi holder fast i intentionerne om den nye uddannelse, og at vi holder kvaliteten høj. Tina Voldby, TEKNIQ Hold øje med tilgang I første omgang har LUU et stort arbejde i at følge udviklingen i tilgangen af nye elektrikerlærlinge. De travle tider på erhvervsskolerne kan nemlig nemt betyde, at der opstår misforståelser, der betyder, at vi ikke får de dygtige elever til at vælge vores uddannelse. Det kan f.eks.være i forbindelse med de skærpede optagelseskrav, som er et positivt tiltag for elektrikeruddannelsen og for branchen. Det er vigtigt at LUU bakker op om de højere optagelseskrav og har en åben dialog med skolen om, hvordan brobygningsarbejde og vejledning af elever om adgangs- og indholdskrav kan styrkes. Der er også en risiko for, at skolerne ikke har tilstrækkelig fokus på elektrikeuddannelsen, når de skal markedsføre deres uddannelser over for de nye GF1 elever - eller i det hele taget. EUD10, åbent hus-arrangementer, SKILLS, skolemesterskaber etc. er oplagte muligheder for at markedsføre uddannelsen. LUU kan løbende påminde skolens elafdelinger om at deltage i disse og lignende arrangementer. Udbud af muduler Et andet væsentligt element i LUU s arbejde de kommende år er at opretholde en løbende dialog med skolen om hvividt, den udbyder de rette moduler. På nuværende tidspunkt er der en tendens til, at nogle skoler udbyder alt for mange moduler. Måske også flere end skolen har ressourcer til. Modulerne og den valgfrihed og høje specialiseringsgrad, de åbner for, er en af grundpillerne i den nye elektrikeruddannelse. Derfor er det også uhyre vigtigt, at virksomheder og lærlinge er sikret en høj undervisningskvalitet i de moduler, der bliver ønsket også selvom det måske betyder, at lærlingen er nødt til at tage et eller flere moduler på en anden skole. I den henseende bør LUU have et kritisk øje til skolens moduludbud. På den måde kan udvalget hjælpe med at identificere skolens styrker og spidskompetencer, så undervisningskvaliteten i de udbudte muduler bliver så høj som muligt. 6 El-nyhedsbrev nr. 4 EVU marts 2015

7 Nye kræfter til EVU s el-team Teddy Larsen og Søren Leig Olsen er nyansatte el-konsulenter i EVU Den 1. november begyndte Teddy Larsen som el-konsulent i EVU. Han kommer fra en stilling som faglærer og erhvervsvejleder på Roskilde Tekniske Skole. Oprindeligt er Teddy uddannet elektriker i Roskilde og siden som el-installatør på Københavns Maskinmesterskole. Søren Leig Olsen begynder som el-konsulent i EVU 1. januar Han kommer fra en stilling som faglærer og teamkoordinator på EUC Nordvestsjælland. Søren blev uddannet elektriker i 2007 hos Elektrikeren i Rødovre. Han har videreuddannet sig til installatør og er sidenhen påbegyndt en Erhvervspædagogisk Diplomuddannelse. Begge har de et indgående kendskab til EUD-reformen og den nye elektrikeruddannelse, som bliver væsentlige omdrejningspunkter i deres nye virke i EVU. Teddy Larsen er ny el-konsulent i EVU pr. 1. november 2015 Søren Leig Olsen er ny el-konsulent i EVU pr. 1. januar 2016 Nyt AMU-katalog for 2016 Nu kan du hente el-branchens efteruddannelseskatalog for Kataloget udkommer hvert år og giver et fuldt overblik over erhvervsskolernes udbud af AMU-kurser for elektrikere. Tilskud til alle elbranchens AMU-kurser undtagen L-AUS El-branchens Kompetenceudviklingsfond yder i 2016 tilskud til alle AMU-kurser på elområdet - undtagen L-AUS-kurser. Det betyder, at virksomheder automatisk får tilskud fra fonden, hver gang en medarbejder har været på et af de AMU-kurser, der er med i kataloget. Hent kataloget på: evu.dk/efteruddannelse 7 El-nyhedsbrev nr. 4 EVU marts 2015

8 Ny funktion på elektrikeruddannelsen.dk Nu kan du få mere information om indholdet i de enkelte moduler direkte i modulvælgeren Nu bliver det lettere at se, hvilke kompetencer en lærling opnår gennem faglig undervisning i et modul. Fremover kan virksomheder få flere oplysninger om de enkelte moduler direkte i modulvælgeren på elektrikeruddannelsen.dk. En virksomhed, der er logget ind, og i gang med at udfylde en uddannelsesaftale, kan klikke på det lille i-ikon ud for hvert modul og få vist alle kompetencer. Klikker virksomheden på ikonet, så kommer et skærmbillede frem, som viser, hvilke kompetencer lærlingen udvikler gennem undervisning i modulet. Billedet fjernes ved at klikke på X i øverste højre hjørne. Opdaterede skolekort på evu.dk og elektrikeruddannelsen.dk EVU har foretaget et serviceeftersyn af de interaktive landkort over erhvervsskoler på evu.dk og elektrikeruddannelsen.dk. Kortet kan findes på forsiden af evu.dk og elektrikeruddannelsen. dk. 8 El-nyhedsbrev nr. 4 EVU marts 2015

9 Her er finalisterne til Skills Fem strømførende ungersvende har monteret, installeret, programmeret og dimensioneret sig til tops i de lokale og regionale mesterskaber. Nu venter kampen om den helt store mesterskabspokal ved DM i Skills i Fredericia til Februar. Det var fem stolte elvirksomheder, der mødte op hos Schneider Electric i Ballerup, hvor der blev holdt formøde om DM i Skills. Og det har de god grund til at være. Hver især har de nemlig været med til at forme en af de fem bedste elektrikerlærlinge i Danmark. Igennem flere lokale mesterskaber har de unge superelektrikere bevist, at de hører til i eliten af den danske elbranches ungdom. Fra Region Sjælland: Andreas Fink Simonsen, Dalmose El-service Nu venter Danmarksmesterskaberne i Fredericia, hvor de fem finalister får deres lærlingelivs største udfordring. I tre dage skal de kæmpe om at være bedst til at installerere el foran tusindvis af tilskuere. Det foregår i Messe C i Fredericia d februar, hvor de fem elektrikere deltager sammen med lærlinge fra 50 andre fag. Fra Region Nordjylland: Frederik Agesen, Uggerly Installation Fra Region Syddanmark: Tobias Bjerre Keller, Ryslinge El Fra Region Sjælland: Alexander Straup Sørensen, SIF Gruppen A/S Fra Region Midtjylland: Peter Roediger Nielsen, Kirchheiner El-Teknik ApS 9 El-nyhedsbrev nr. 4 EVU marts 2015

10 Nu kan skoler selv sammensætte kompendier EVU s nye digitale forlag gør faglærere til redaktører Evuforlag.dk er el- og vvs-branchens nye digitale forlag for erhvervsskoler. Forlaget giver en lang række nye muligheder for selv at sammensætte kompendier af EVU s undervisningsmateriale, så det passer til den enkelte lærers undervisningsplan. Samtidig er det muligt at lade materiale, som den enkelte underviser selv har udviklet, indgå i et kompendie. Det nye forlagssystem benytter UNI-login, det vil sige, at alle medarbejdere på skoler, der abonnerer på EVU s forlag, har adgang til systemet via det samme login, de allerede bruger. Forlaget er integreret med Elevplan, så det er let at dele kompendier med elever. Materialerne på evuforlag.dk er opdelt efter fag og målpinde. Kompendierne kan redigeres med titel, forside og automatisk indholdsfortegnelse. Det er også muligt at ændre på indholdets rækkefølge. Faglæreren kan selv sammensætte afsnit til et kompendie eller samling, som efterfølgende kan uddeles til eleverne. Det er muligt at uploade sine egne materialer. Det kan være alt fra dokumenter, bileder film og internetadresser. Når samlingen er færdig generer systemet en PDF-fil med det samlede kompendium ved et enkelt tryk på en knap. 10 El-nyhedsbrev nr. 4 EVU marts 2015

11 JOBOPSLAG: Projektleder En god projektleder, som styrer processer og afslutter EVU søger en person med stærke kompetencer inden for projektledelse, som ikke er bange for at sætte sig ind i uddannelsesjuridiske problemstillinger og er en solid afslutter. Har du det, så tilbyder vi et spændende barselsvikariat med start snarest muligt og frem til 30. november 2016 i uddannelsessekretariatet for el- og vvs-branchen, EVU. Det næste år byder på mange spændende projekter, hvor der skal gennemføres en udbudsrunde på erhvervsskolerne og et projekt om prøver og test i efteruddannelsessystemet, ligesom vi skal i gang med målrettede branding- og rekrutteringskampagner og har store udviklingsprojekter af undervisningsmateriale, som skal udvikles og køres sikkert i mål. Et af disse projekter er inden for velfærdsteknologi og entreprisestyring. Hertil kommer opgaver med at koordinere udvikling af efteruddannelse (AMU), hvor vi har samarbejde med mange skoler og andre faglige organisationer samt Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling. EVU arbejder målrettet for at sikre bedst mulige vilkår for grund- og efteruddannelse af elektrikere og vvs ere. EVU arbejder inden for de politiske, økonomiske og administrative rammer, som sættes af organisationerne: TEKNIQ, Dansk El-Forbund (DEF) og Blik- og Rørarbejderforbundet (B&R). Dine opgaver vil blandt andet være: Bidrage til implementering af EUD-reform og de to nye erhvervsuddannelser på el og vvs-området Udvikling og koordinering af AMU-udbud og kurser. Skrive udviklingsredegørelser og bevillingsansøgninger for erhvervs- og efteruddannelsesområdet Samarbejde med Undervisningsministeriet, ejerorganisationerne, andre uddannelsessekretariater og erhvervsskolernes ledere og faglærere om udvikling af undervisningsmaterialer samt planlægning og gennemførelse af udviklingsprojekter om fx velfærdsteknologi Servicering og rådgivning af TEKNIQ, B&R og DEF Intern koordinator på egen opgaver Vi forestiller os, at du: Har en videregående uddannelse og dokumenteret erfaring med projektledelse og projektstyring Har politisk flair. Det er en fordel, hvis du har erfaring med arbejde i en politisk styret organisation Er systematisk til at følge op på beslutninger og magter at arbejde med korte tidsfrister Er god til at formulere dig skriftligt Arbejder selvstændigt, får initiativer afsluttet og ønsker at være med til at sætte en ambitiøs dagsorden for uddannelserne (både EUD og AMU). Hvis du har kendskab til uddannelsesområdet og uddannelsesjura er det en fordel, men ikke en forudsætning for at søge stillingen. Vi tilbyder Nogle af de (måske) mest spændende og ambitiøse erhvervsuddannelser og efteruddannelser Et alsidigt job i en organisation i konstant udvikling og gode kolleger Gode løn- og arbejdsvilkår samt frokostordning Sted: EVU Højnæsvej Rødovre Ansøgning: job@evu.dk Emne: Projektleder Ansøgningsfrist Skriftlig ansøgning med CV bedes sendt senest 4. Januar 2016 kl pr. mail til: job@evu.dk med emnet projektleder. Ansøgninger behandles løbende. Mere om stillingen Ønsker du flere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at ringe til sekretariatschef René Bugge Bertramsen på El-nyhedsbrev nr. 4 EVU marts 2015

12 God Jul og godt nytår. På gensyn i 2016 Kontakt: EVU - El og Vvs-branchens Uddannelsessekretariat Højnæsvej 71, 2610 Rødovre Telefon: evu@evu.dk Eller tag kontakt direkte til: Harry Nielsen, chefkonsulent el Telefon: han@evu.dk Teddy Larsen el-konsulent Telefon: tla@evu.dk 12 El-nyhedsbrev nr. 4 EVU marts 2015