Åbent referat til. Udvalget for Social og Sundhed

Transkript

1 Varde Kommune Åbent referat til Udvalget for Social og Sundhed Mødedato: Tirsdag den 16. september 2014 Mødetidspunkt: 8:00-12:00 Mødested: Jobcentret, Mødelokale 9 Deltagere: Fraværende: Referent: Thyge Nielsen, Ingvard Ladefoged, Søren Laulund, Erhardt Jull, Niels Haahr Larsen, Connie Høj, Tina Agergaard Hansen Ingen Lena Andersen

2 Varde Kommune Udvalget for Social og Sundhed Indholdsfortegnelse Side 94. Godkendelse af dagsorden Budgetopfølgning Social og Sundhed pr Godkendelse af anlægsregnskab og skema C for 24 almene plejeboliger og servicearealer i Tistrup Godkendelse af anlægsregnskab og Skema C for 25 almene plejeboliger og servicearealer i Ansager Ledige ældreboliger og tomgangsleje Udmøntning af Ældrepuljen Regionsrådets revision af medfinansiering Politisk høringssvar til Sundhedsaftalen Udbud af kostproduktion - efter høring Styringsaftale for Revision af standardkontrakt for godkendelse af leverandører efter reglerne om frit valg Orientering om Regeringens sociale 2020 mål Godkendelse af høringsudkast for Politik for Seniorliv Høringsudkast til Handicap-, psykiatri- og udsattepolitik samt borgermøde Gensidig orientering Bilagsliste Underskriftsblad Side 293

3 Varde Kommune Udvalget for Social og Sundhed Godkendelse af dagsorden Dok.nr.: 6064 Sagsid.: Initialer: LEAN Åben sag Beslutning Udvalget for Social og Sundhed den Fraværende: Ingen Godkendt. Side 294

4 Varde Kommune Udvalget for Social og Sundhed Budgetopfølgning Social og Sundhed pr Dok.nr.: 6041 Sagsid.: 13/14209 Initialer: sopo Åben sag Sagsfremstilling Der er udarbejdet budgetopfølgning for året 2014 med udgangspunkt i økonomirapport pr. 31. juli Budgetopfølgningen omfatter alle områder indenfor udvalgets budget. Budget og regnskabsoplysninger som er kendte på tidspunktet for budgetopfølgningen, er medtaget I opfølgningen: Budgetopfølgningen pr viser følgende i mio. kr. Mindre-/merudgifter I alt mindre-/merindtægter Lov og cirkulæreprogram 0,2 Styrket rehabilitering og palliation af 0,3 kræftpatienter VISO overtagelse af specialrådgivning for -0,1 blinde og svagt synede Sundhedsområdet -0,5 Forventet besparelse på -0,5 sundhedsområdet Ældre og handicappede 5,3 Lønregulering med tilbagevirkende kraft 0,1 for 5 år Mindre forbrug tomganghusleje i forhold -0,8 til aktuel forbrug Ressourcestyring forventet merudgift 1,0 Ændring i betaling til/fra kommuner 2,6 Mindre forbrug forebyggende indsats -0,1 Merudgifter hjælpemidler incl. APV. 2,5 Det specialiserede socialområde -4,2 Botilbud til personer med særlige sociale 0,8 problemer Alkohol og Stofmisbrugsbehandling -0,1 Botilbud til længerevarende ophold -6,9 Botilbud til midlertidig ophold 4,0 Kontaktpersoner og ledsagerordninger 0,4 Beskyttet beskæftigelse og aktivitet og -0,9 samværstilbud Mindre forbrug Sociale formål -0,3 Stigning i refusion dyre enkeltsager -0,2 Mindre forbrug Vidagerhus pga. mindre -1,0 belægning ved opstart Merudgift for det samlede område 0,8 Der er på driftsbudgettet en merudgift på 0,8 mio. kr. Herudover finansieres ændringer på lov og cirkulæreprogram med tilskud fra DUT-midler. Side 295

5 Varde Kommune Udvalget for Social og Sundhed Anlæg: Der er i bilag vedlagt oversigt med statusbeskrivelse på de budgetterede anlægsprojekter i Økonomikonsulenterne Arnfred Bjerg og Søren Poulsen deltager under sagens behandling. Forvaltningens vurdering Det er vigtigt af hensyn til kommunens økonomi, at udvalget så vidt muligt selv finansierer eventuelle merudgifter indenfor egne rammer, uanset om merforbruget skyldes forhold, som udvalget ikke har indflydelse på. Det vil sige, at der kun undtagelsesvis kan fremsendes anmodning om tillægsbevilling, hvor der ikke er anvist finansiering. Der vil i så fald skulle findes finansiering indenfor det samlede budget. Retsgrundlag Varde Kommunes økonomiregulativ. Økonomi --- Høring Ingen Bilag: 1 Åben Økonomirapport pr Social og Sundhed.pdf /14 2 Åben Kommentarer til budgetopfølgningen pr /14 3 Åben Oversigt Drift og Anlæg pr Social og Sundhed /14 Anbefaling Forvaltningen anbefaler, at det indstilles til Byrådet, at der meddeles en tillægsbevilling på 0,8 mio. kr., der finansieres af kassebeholdningen. Beslutning Udvalget for Social og Sundhed den Fraværende: Ingen Anbefalingen blev godkendt. Side 296

6 Varde Kommune Udvalget for Social og Sundhed Godkendelse af anlægsregnskab og skema C for 24 almene plejeboliger og servicearealer i Tistrup Dok.nr.: 5973 Sagsid.: 09/12537 Initialer: ARBJ Åben sag Sagsfremstilling Vedlagt fremsendes anlægsregnskab og Skema C for nybygning af 24 almene plejeboliger og servicearealer på Yderikvej i Tistrup til Byrådets godkendelse. Anlægsregnskabet og Skema C er revideret og godkendt af BDO Kommunernes Revision og påtegnet den 1. september Byrådets godkendelse indebærer: At det endelige anlægsregnskab og Skema C godkendes At den endelige lånefinansiering af boligarealer godkendes At den endelige husleje godkendes Skema B og anlægsprojektet blev godkendt af Byrådet den 4. september 2012 med en anskaffelsessum for boligdelen på kr. inkl. moms og en anskaffelsessum for servicearealer på kr. excl. moms. Økonomikonsulent Arnfred Bjerg deltager under sagens behandling. Forvaltningens vurdering Da projektet er gennemført i overensstemmelse med de af Byrådet fastsatte krav og ønsker til opførelse af et nyt plejecenter i Tistrup, og da projektet er gennemført inden for de af Byrådet givne bevillinger, anbefaler forvaltningen, at anlægsregnskabet, Skema C og finansieringen af projektet godkendes. Som det fremgår under økonomi blev det samlede projekt kr. billigere end budgetteret ved Skema B. Besparelsen foreslås tilført kassebeholdningen. Retsgrundlag Projektet er gennemført som støttet byggeri i overensstemmelse med Lov om Almene Boliger og Støttebekendtgørelsen. Økonomi Oversigt over budget (Skema B) og anlægsregnskab (Skema C) Boligdelen Skema B Skema C Grundkøb kr kr. Grundudgifter og tilslutningsafgifter kr kr. Håndværkerudgifter kr kr. Omkostninger kr kr. Gebyr kr kr. I alt kr kr. Servicearealer Skema B Skema C Grundkøb kr kr. Side 297

7 Varde Kommune Udvalget for Social og Sundhed Grundudgifter og tilslutningsafgifter kr kr. Håndværkerudgifter kr kr. Omkostninger kr kr. Gebyr kr kr. Inventar kr kr. I alt kr kr. Der har således været et mindre forbrug for boligdelen på kr. og et mindre forbrug for servicearealer på kr. Det opgjorte mindre forbrug fremkommer ved, at der har været mindre udgifter til grundudgifter, håndværkerudgifter og omkostninger, samt merudgifter vedrørende gebyr. Oversigt over finansiering og den kommunale nettoudgift Finansiering og nettoudgift Skema B Skema C Anskaffelsespris for boligarealer kr kr. Anskaffelsespris for servicearealer kr kr. Låneoptagelse 88% kr kr. Beboerindskud kr kr. Byggesagshonorar kr kr. Servicearealtilskud kr kr. Den kommunale nettoudgift kr kr. Den kommunale nettobesparelse efter indregning af finansieringen udgør kr. Da projektet blev billigere end budgetteret nedsættes beboerindskuddet og huslejen i overensstemmelse med den endelige finansiering, således at beboerindskuddet fremover udgør kr. pr. lejlighed og den månedlige husleje med virkning fra 1. januar 2015 nedsættes til kr. Høring Ingen Bilag: 1 Åben Skema C - ældreboliger /14 2 Åben Skema C - Servicearealer /14 3 Åben Endelig anlægsregnskab Tistrup Plejecenter /14 Anbefaling Forvaltningen anbefaler, at det indstilles til Byrådet, at anlægsregnskabet for boligdelen med en samlet anskaffelsessum på kr. og et mindre forbrug på kr. godkendes, at anlægsregnskabet for servicearealer med en samlet anskaffelsessum på kr. og et mindre forbrug på kr. godkendes, at Skema C for henholdsvis boligarealer og servicearealer godkendes, at den endelige låneoptagelse og finansiering jf. overfor under økonomi godkendes, at netto mindre forbruget på kr. tilgår kassebeholdningen, og at beboerindskud og huslejen nedsættes i overensstemmelse med den endelige finansiering jf. ovenfor under økonomi. Beslutning Udvalget for Social og Sundhed den Side 298

8 Varde Kommune Udvalget for Social og Sundhed Fraværende: Ingen Anbefalingen blev godkendt. Side 299

9 Varde Kommune Udvalget for Social og Sundhed Godkendelse af anlægsregnskab og Skema C for 25 almene plejeboliger og servicearealer i Ansager Dok.nr.: 5983 Sagsid.: 10/3323 Initialer: ARBJ Åben sag Sagsfremstilling Vedlagt fremsendes anlægsregnskab og Skema C for nybygning af 25 almene plejeboliger og servicearealer på Præstegårdsvej i Ansager til Byrådets godkendelse. Anlægsregnskabet og Skema C er revideret og godkendt af BDO Kommunernes Revision og påtegnet den 1. september Byrådets godkendelse indebærer: At det endelige anlægsregnskab og Skema C godkendes At den endelige finansiering og lånefinansiering af boligarealer godkendes At den endelige husleje godkendes. Skema B og anlægsprojektet blev godkendt af Byrådet den 6. september 2011 med en anskaffelsessum for boligdelen på kr. inkl. moms og en anskaffelsessum for servicearealer på kr. Endvidere har Byrådet den 5. marts 2013 givet en samlet tillægsbevilling på kr. til projektet. Økonomikonsulent Arnfred Bjerg deltager under sagens behandling. Forvaltningens vurdering Det vurderes, at projektet er gennemført i overensstemmelse med de af Byrådet fastsatte krav og ønsker til opførelse af et nyt plejecenter i Ansager. Der blev i foråret 2013 givet en tillægsbevilling vedrørende overskridelser på projektet og til etablering af velfærdsteknologiske løsninger, som kun delvis var indeholdt i det oprindelige projekt. Efterfølgende er der konstateret yderligere overskridelser af projektøkonomien, som netto er opgjort til kr. Forvaltningen anbefaler, at anlægsregnskabet, Skema C og finansieringen af projektet godkendes, samt at netto merforbruget på kr. finansieres af kassebeholdningen. Retsgrundlag Projektet er gennemført som støttet byggeri i overensstemmelse med Lov om Almene Boliger og Støttebekendtgørelsen. Økonomi Oversigt og budget og anlægsregnskab Boligdelen Skema B/budg. Anlægsregnskab Skema C Grundkøb kr kr kr. Grundudg. og tilslutningsafgifter kr kr kr. Håndværkerudgifter kr kr kr. Omkostninger kr kr kr. Gebyr kr kr kr. I alt Skema B og C kr kr. Side 300

10 Varde Kommune Udvalget for Social og Sundhed Tillægsbevilling - 5/ kr. I alt bevilling kr kr kr. Samlet er der givet bevillinger til projektet, boligdelen på kr. Det samlede projekt for boligdelen er nu afsluttet med et forbrug på kr. jfr. søjlen under anlægsregnskab. Der er således et merforbrug på kr. Dette merforbrug kan primært henføres til, at der er hensat kr. til en syns- og skønsforretning vedr. tømrerentreprisen, samt at det langstrakte forløb har påført projektet en række omkostninger. Forskellen mellem skema C og anlægsregnskabet udgør kr. Denne forskel kan ikke finansieres som støttet lån, og må ikke indgå som grundlag for huslejeberegningen. Beløbet er finansieret ved tillægsbevilling på kr., og resten søges i denne sagsfremstilling finansieret ved kasseforbrug. Servicearealer Skema B/budg. Anlægsregnskab Skema C Grundkøb kr kr kr. Grundudg. og tilslutningsafgifter 0 kr kr kr. Håndværkerudgifter kr kr kr. Omkostninger kr kr kr. Gebyr kr kr kr. Inventar kr kr kr. Tillægsbevilling - 5/ kr. I alt kr kr kr. Vedrørende servicearealer har der været et merforbrug på kr., forskellen mellem skema B og anlægsregnskab, skema C. Oversigt over finansiering og den kommunale nettoudgift Finansiering og nettoudgift Kor. budget Anlægsregnskab Anskaffelsespris for boligarealer kr kr. Anskaffelsespris for servicearealer kr kr. Låneoptagelse 91% kr kr. Beboerindskud kr kr. Byggesagshonorar kr kr. Servicearealtilskud kr kr. Salg af byggegrund kr kr. Den kommunale nettoudgift kr kr. Den kommunale merudgift efter en tillægsbevilling på i alt kr. og yderligere låneoptagelse på kr. udgør kr., vedrørende syn og skønssagen (hensættelse vedrørende boligdelen inkl. moms + hensættelsen vedrørende servicearealer excl. moms). Beløbet på kr. fremkommer som summen af overskridelserne på boligdelen kr. og på servicearealer kr., i alt kr fratrukket kr., som kan lånefinansieres i henhold til reglerne. Da rammebeløbet for støttet byggeri, der i 2011 var på kr. pr. m2, er overskredet, kan merudgifterne på boligdelen i forhold til skema B ikke indregnes i huslejen. Den månedlige husleje vil således være uændret kr. for en bolig på 75 m2 og kr. for en bolig på 85 m2. Høring Ingen Side 301

11 Varde Kommune Udvalget for Social og Sundhed Bilag: 1 Åben Skema C - Boliger /14 2 Åben Skema C - Servicearealer /14 3 Åben Endelig anlægsregnskab Ansager Plejecenter /14 Anbefaling Forvaltningen anbefaler, at det indstilles til Byrådet, at anlægsregnskabet for boligdelen med en samlet anskaffelsessum på kr. og et merforbrug på kr. i forhold til korrigeret budget godkendes, at anlægsregnskabet for servicearealer med en samlet anskaffelsessum på kr. og et merforbrug på kr. i forhold til korrigeret budget godkendes, at Skema C for henholdsvis boligarealer og servicearealer godkendes, at den endelige låneoptagelse og finansiering jf. overfor under økonomi godkendes, at netto merforbruget på kr. finansieres af kassebeholdningen, og at huslejen godkendes uændret jf. ovenfor under økonomi. Beslutning Udvalget for Social og Sundhed den Fraværende: Ingen Anbefalingen blev godkendt. Side 302

12 Varde Kommune Udvalget for Social og Sundhed Ledige ældreboliger og tomgangsleje Dok.nr.: 6043 Sagsid.: 12/12868 Initialer: ARBJ Åben sag Sagsfremstilling I forbindelse med vedtagelse af ældreboligplanen traf Byrådet beslutning om at ledige ældreboliger, som i en længere periode ikke har været efterspurgt af målgruppen, skal søges nedlagt og solgt til andet formål. Udviklingen i antal ældreboliger Antal Antal ældreboliger ved vedtagelse af ældreboligplanen 392 Heraf anvendes til anden målgruppe 20 Heraf er nedlagt og solgt 39 Heraf er der igangværende tiltag med henblik på nedlæggelse 45 Det fremtidige antal ældreboliger 288 De 20 boliger, der anvendes til anden målgruppe, anvendes af psykiatriområdet og handicapområdet. De igangværende tiltag vedrørende 45 boliger omhandler blandt andet nedlæggelse af 12 boliger i Lunde, omdannelse af 10 boliger i Alslev, omdannelse af 6 boliger i Horne, samt nedlæggelse af fritliggende ældreboliger spredt i Varde Kommune. Økonomikonsulent Arnfred Bjerg deltager under sagens behandling. Forvaltningens vurdering Det er forvaltningens vurdering, at afvikling af ledige ældreboliger forløber planmæssigt. Der er tale om en forholdsvis langtrukken proces, hvor der i betydeligt omfang tages hensyn til nuværende beboere, således at tvangsflytning og genhusning kun har været anvendt i meget begrænset omfang. Endvidere er nedlæggelse af almene ældreboliger forbundet med en række formalier, herunder at nedlæggelsen af de konkrete boliger altid skal godkendes af Byrådet. Nedlæggelse af ældreboliger som tilhører en almen boligorganisation skal tillige godkendes af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter efter indstilling fra Boligorganisationen, Byrådet, samt Landsbyggefonden. Boligafgiften i ledige ældeboliger, som Varde Kommune har anvisningsretten til, skal afholdes af Varde Kommune. Blandt andet derfor er der et stort ønske om at nedbringe antallet af ledige boliger til et minimum. Ledige ældreboliger som ikke efterspørges af målgruppen, og som ikke umiddelbart kan nedlægges, forsøges udlejet til ansøger uden for målgruppen herunder blandt andet ved modtagelse af flygtninge. Retsgrundlag Lov om Almene Boliger Side 303

13 Varde Kommune Udvalget for Social og Sundhed Økonomi Den kommunale udgift til tomgangsleje har været stigende, men i 2013 og især her i 2014 er det lykkedes at reducere tomgangslejen betydeligt. En oversigt over udviklingen i tomgangslejen er vedlagt. Det bemærkes, at oversigten ikke indeholder forbrugsafgifter - ca kr. pr. år - og at oversigten for 2014 indeholder tomgangsleje til og med juli måned. Opmærksomheden henledes på, at der i budgetkontrollen er taget kr. hjem. Høring Ingen Bilag: 1 Åben Tomgangsleje /2012/2013/1. halvår /14 2 Åben Status over ældreboliger i Varde Kommune pr. 1. august /14 Anbefaling Forvaltningen anbefaler, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning Udvalget for Social og Sundhed den Fraværende: Ingen Taget til efterretning. Side 304

14 Varde Kommune Udvalget for Social og Sundhed Udmøntning af Ældrepuljen 2015 Dok.nr.: 6002 Sagsid.: 14/8704 Initialer: anfi Åben sag Sagsfremstilling I forbindelse med Aftale om Finanslov for 2014 blev der afsat 1 mia. kr. årligt til et varigt løft af indsatsen på det kommunale ældreområde. For 2014 og 2015 blev det besluttet at udmønte midlerne via en årlig ansøgningspulje. Midlerne fordeles til kommunerne på baggrund af en objektiv fordelingsnøgle for udgiftsbehovet på ældreområdet. Puljen for 2015 genudmeldes uden indholdsmæssige ændringer. Der er således i 2015 reserveret kr. til Varde Kommune. Ansøgningsskemaet er bygget op om de samme tre områder, som i Styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats Bedre praktisk hjælp og personlig pleje Bedre forhold for de svageste ældre på plejehjem Varde Kommune igangsatte i foråret 2014 flere indsatser finansieret af Ældrepuljen. Fra alle sider er der et ønske om at videreføre langt de fleste af disse indsatser. Med undtagelse af to indsatser, som i 2014 har været fordelt ud til ældreområdet som en form for puljer, disse er træning på centrene som daglig aktivitet (pulje på kr.) og udendørsaktiviteter for kørestolsbrugere (pulje på kr.). Varde Kommune søger i 2015 om at videreføre følgende indsatser: Hverdagsrehabilitering på plejecentrene Hverdagsrehabilitering i hjemmeplejen Hjælpemidler i rehabiliteringen Vedligeholdende holdtræning Genoptræning af borgere med inkontinens Støtte ved lægebesøg Udvidelse og fastholdelse af serviceniveauet på personlig og praktisk hjælp Etablering af uddannelsesakademi Demensdaghjem til svært demente udvidelse af åbningstid Mere liv på plejecentrene Se oversigten over indsatser og budget i bilag. Sundhedskonsulent Anette Filtenborg deltager under sagens behandling. Forvaltningens vurdering Det er forvaltningens vurdering, at de indsatser, som er igangsat i 2014, bør fortsætte for at sikre kontinuiteten i arbejdet samt fuldt udbytte af tiltagene. Side 305

15 Varde Kommune Udvalget for Social og Sundhed Sundhedskonsekvensvurdering Udmøntningen og implementeringen af Ældrepulje i Varde Kommune forventes at have en positiv effekt på sundheden og livskvaliteten blandt de svageste ældre i Varde Kommune. Særligt indsatserne omkring hverdagsrehabilitering forventes at kunne bidrage positivt til en forbedring af borgernes sundhed og funktionsevne, som dermed vil gøre borgerne i stand til selv at bestemme over eget liv. Retsgrundlag Finansloven Økonomi I 2014 var budgettet beregnet ud fra 39 uger, idet puljen først blev udmøntet i marts i 2015 er budgettet beregnet ud fra 52 uger. I 2014 er der beregnet og ansøgt om en timepris, som efterfølgende har vist sig at være for lav, det har betydet, at der reelt har været en merudgift til lønninger, end det der er blevet givet fra ældrepuljen. I 2015 kender vi de konkrete lønninger, idet medarbejderne til de forskellige indsatser er blevet ansat i 2014, dermed kan vi søge om den præcise udgift, som er forbundet hermed. Høring Ældrerådet orienteres om ansøgningen. Bilag: 1 Åben Oversigt over indsatser inkl. budget /14 Anbefaling Forvaltningen anbefaler, at ansøgningen og budgettet til udmøntningen af Finanslovens Ældrepuljen 2015 godkendes. Beslutning Udvalget for Social og Sundhed den Fraværende: Ingen Anbefalingen blev godkendt. A-gruppen stemmer imod, idet de ønsker, at den ekstra tilførsel til ældreplejen bliver brugt til videreførelse af de indsatser, som oprindelig var planlagt ved udmøntning af ældrepuljen Side 306

16 Varde Kommune Udvalget for Social og Sundhed Regionsrådets revision af medfinansiering Dok.nr.: 6080 Sagsid.: 14/10618 Initialer: anfi Åben sag Sagsfremstilling Regionsrådet skal afgive en revisionspåtegnet redegørelse for aktiviteten til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og til kommunalbestyrelserne i regionen. Dette skal ske senest 1. september Regionsrådet behandlede den 23. juni 2014 en udarbejdet redegørelse for området, og besluttede at afgive redegørelsen til revisionen med henblik på udarbejdelse af revisionsberetning. Økonomiafdeling bemærker, at Varde Kommunes samlede medfinansiering inkl. et hensat beløb på 3 mio. kr. udgør 168,2 mio. kr., hvilket svarer til budgettet for Det er derfor væsentligt at vide, at afregningen sker på baggrund af korrekte aktivitetsregistreringer. Udvalget for Social og Sundhed orienteres om redegørelsen samt revisionens konklusion og anbefalinger. Regionens redegørelse er vedhæftet i bilag. Der er i tabelform vist budget, regnskab og afvigelser fra budget på både den kommunale medfinansiering og finansiering. Revisionsgennemgangen har ikke givet anledning til bemærkninger. Revisionen anbefaler dog: At der sker en konsolidering af brugeradministrationen i regionens nye PAS/EPJsystem COSMIC. Den revisorerklæring omkring COSMIC systemets applikationskontroller, der for første gang er afgivet i år, kan med fordel udvides. At der fortsat bevares stort fokus på vigtigheden af korrekte registreringer og sikres implementering af og kendskab til de retningslinjer, som er vedtaget fra centralt hold. Konklusionen i revisionsberetningen er: At de dispositioner, der er omfattet af indberetningen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt indgåede aftaler og sædvanlig praksis. At tilskudsbetingelserne i cirkulære nr af 18. december 2012 om statsligt, aktivitetsafhængigt tilskud er opfyldt. At tilskudsbetingelserne i cirkulære nr. 102 af 6. december 2011 om aktivitetsbestemt, kommunal medfinansiering på sundhedsområdet er opfyldt. At de aktivitetsoplysninger, regionen har indberettet til ministeriet som grundlag for beregning af tilskud og medfinansiering fra kommunerne, er dokumenterede og rigtige, det vil sige uden væsentlige fejl og mangler. At regionens forretningsgange, sagsbehandling, sagsopfølgning samt anvendelse af edb-systemer og rutiner for kvalitetssikring for de berørte områder er hensigtsmæssige og betryggende. Side 307

17 Varde Kommune Udvalget for Social og Sundhed Regionsrådets behandling: Brugerstyringen i COSMIC vil indgå som en del af den akkreditering, som OUH gennemgår i efteråret OUH har lead på COSMIC projektet. I den forbindelse med denne gennemgang af brugerstyringen i COSMIC, vil revisionens input vedr. brugerstyring blive indarbejdet. Med hensyn til revisionserklæringen omkring COSMIC-systemets applikationskontroller, er der med COSMIC leverandøren CGI og dennes IT-revisor aftalt en proces, hvori de yderligere beskrivelser regionens revisor har ønsket bliver indarbejdet i revisionserklæringen for aktivitetsåret Som yderligere sikring af patientregistreringerne i regionen er der i regi af Registreringsgruppen udarbejdet en fælles skabelon med beskrivelse af, hvilke kontroller sygehusafdelingerne skal udføre, kontrollernes hyppighed samt hvorledes kontrollerne dokumenteres. Disse skabeloner er allerede implementeret på OUH og i Psykiatrien. Skabelonerne forventes implementeret på de resterende af regionens sygehuse i løbet af For alle anbefalingernes vedkommende gælder, at der vil blive arbejdet med mulighederne for at sikre en øget synlighed af initiativerne, herunder en tydeligere dokumentation af de gennemførte initiativer. Sundhedskonsulent Anette Filtenborg deltager under sagens behandling. Forvaltningens vurdering Regionens beretning og revisionspåtegnelsen giver ikke anledning til konkrete initiativer for kommunen. Sundhedskonsekvensvurdering - Retsgrundlag Cirkulære nr. 100 af 2. december 2011 om statsligt, aktivitetsafhængigt tilskud i 2012 til regionernes sygehusvæsen mv. Cirkulære nr. 102 af 6. december 2011 om aktivitetsbestemt, kommunal medfinansiering på sundhedsområdet. Bekendtgørelse nr af 18. december 2012 om revisionsinstruks for revision af statsligt, aktivitetsafhængigt tilskud i 2012 til regionernes sygehusvæsen mv. samt aktivitetsbestemt, kommunal medfinansiering på sundhedsområdet. Økonomi Økonomiafdelingen har ingen bemærkninger. Høring - Bilag: 1 Åben Revisionsberetning af 8 juli 2014 om revision af aktivitetsbestemte tilskud mv for 2013 pdf.pdf /14 Side 308

18 Varde Kommune Udvalget for Social og Sundhed Åben Regionsrådets redegørelse vedrørende aktivitetsbestemte tilskud mv 2013.pdf /14 Anbefaling Forvaltningen anbefaler, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning Udvalget for Social og Sundhed den Fraværende: Ingen Taget til efterretning. Side 309

19 Varde Kommune Udvalget for Social og Sundhed Politisk høringssvar til Sundhedsaftalen Dok.nr.: 6084 Sagsid.: 13/13094 Initialer: anfi Åben sag Sagsfremstilling Sundhedskoordinationsudvalget har i henhold til Bekendtgørelse om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler udarbejdet vedlagte udkast til den sundhedsaftale, der efter sundhedslovens 205 skal indgås mellem regionsrådet og de enkelte kommunalbestyrelser i regionen. Sundhedsaftalen er i øjeblikket i høring med høringsfrist den 6. oktober Sundhedsaftalen består af en politisk og en administrativ del. På det politiske dialogmøde i maj blev flere punkter drøftet. Flere af disse punkter er direkte blevet indarbejdet i høringsudkastet. Herunder blandt andet; Unødige (gen)indlæggelser (se eks. pkt. 1.3, 3.1. og 7.2.3) Usikkerheden omkring datagrundlaget i Region Syddanmark (se eks. pkt. 6.2) Lægedækningen i Varde Kommune Telemedicinske løsninger (se eks. pkt og pkt. 6.3 i høringsudkastet) Samarbejde mellem job- og arbejdsmarked og sundhedsområdet (se eks. pkt. 2.3 og i høringsudkastet) Udviklingsaftale omkring et projekt med Relationel Koordination TOF (se eks. pkt i høringsudkastet) OPI samarbejde omkring digitale landevej (Se eks. pkt og 6.3.3) Styrkelse af henvisningen til forebyggelsestilbud i kommunerne (se eks. pkt. 7.1 i høringsudkastet) Hovedoverskrifterne i høringssvaret er, at Varde Kommune generelt stiller sig positivt over for høringsudkastet særligt de tre hovedformål i visionen vurderes at være ambitiøse og retningsgivende for de kommende år. Visionerne i sundhedsaftalen refererer til de årlige økonomiaftalers mål for indsatserne for den patientrettede forebyggelse og de borgere, der har forløb på tværs af sektorer: - Færre uhensigtsmæssige genindlæggelser. - Færre forebyggelige indlæggelser. - Færre uhensigtsmæssige akutte korttidsindlæggelser. - Færre færdigbehandlede patienter, der optager en seng på sygehusene. Varde Kommune ser endvidere positivt på, at sundhedsaftalen i højere grad end tidligere generationer af sundhedsaftaler har fået tilført en udviklingsretning med indførelse af udviklingsaftaler, herunder muligheden for fællesfinansierede udviklingstiltag. Varde Kommune finder særligt følgende tre overordnede prioriterede temaer i implementeringsplanen (afsnit 9.2) til Sundhedsaftalen afgørende; Den rehabiliterende tilgang og sammenhængende forløb Telekommunikation og telemedicin Nye samarbejdsaftaler og opgaveoverdragelse I høringssvaret fremgår det, at Varde Kommune finder det positivt, at der udarbejdes en samarbejdsaftale for Børn og Unge og at denne aftale dækker hele børne- og Side 310

20 Varde Kommune Udvalget for Social og Sundhed ungeområdet. Dog skal vi være opmærksomme på, at det kan få betydning snitfladerne og dermed for opgaveløsningen. Ud over de punkter, som fremhæves i høringssvaret, kan endvidere nævnes, at der på side 37 i høringsudkastet beskrives, at målet i aftaleperioden er, at hver enkelt kommune fremover kun skal have en indgang for henvisning, i Varde Kommune har vi p.t. tre indgange. Så dette vil selvfølgelig få betydning for, hvordan henvisningerne til kommunen fremover modtages og behandles. På side 41 beskrives det, at varslingsfristerne på de psykiatriske område afvikles, således at dialogen om udskrivning starter ved indlæggelse i lighed med det somatiske område. Også dette vil få betydning for den nuværende praksis i kommunen. Det samlede høringssvar fra Varde Kommune er vedhæftet i bilag sammen med høringsudkastet. Sundhedskonsulent Anette Filtenborg deltager under sagens behandling. Forvaltningens vurdering Det er forvaltningens vurdering; at høringsudkastet generelt er mere forpligtigende end tidligere. Vurderingen er dog samtidig, at det ikke vil få den store betydning for Varde Kommune, idet vi allerede kan nikke genkendende til mange af de mål og prioriteringer, som er beskrevet i høringsudkastet og som bliver de mål, der skal arbejdes med de kommende år. Sundhedskonsekvensvurdering Sundhedsaftalen sætter rammen for det kommende samarbejde på sundhedsområdet mellem Kommunerne og Regionen. Det må derfor forventes, at arbejdet med sundhedsaftalerne vil få positiv betydning for befolkningens sundhed i de kommende år, særligt i forhold til det tværsektorielle sundhedssamarbejde samt lighed i sundhed. Retsgrundlag Sundhedslovens Bekendtgørelse nr af 16. december 2013 om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler Økonomi Afholdes inden for den eksisterende ramme. Arbejdet med udarbejdelse og implementering af sundhedsaftalen anses som en del af social- og sundhedsafdelingens opgaveløsning. Der afsættes derfor heller ikke ekstra personaleressourcer til arbejdet. I Sundhedsaftalen er beskrevet mulighederne for udviklingsaftaler herunder mulighed for fællesfinansierede udviklingstiltag. Det forventes dog, at disse udviklingstiltag kan finansieres inden for den eksisterende ramme. Ved opgaveflytning, vil der evt. tilgå DUT-midler. Høring Af høringslisten fremgår det, at høringsparterne er Side 311

21 Varde Kommune Udvalget for Social og Sundhed Region Syddanmark - Syddanske kommuner i Region Syddanmark - KKR Syddanmark - Praktiserende Lægers Organisation - Patientinddragelsesudvalget - Praksisplanudvalget Udkastet til Sundhedsaftalen har været sendt til høring rundt i organisationen i Varde Kommune, herunder til Social og Handicap, Borger og Arbejdsmarked, Ældre og Handicap, Sundhed og Rehabilitering, Børn og Unge og Familie samt Økonomi. Bilag: 1 Åben Høringsversion af sundhedsaftalen pdf /14 2 Åben Høringssvar til Sundhedsaftalen /14 Anbefaling Forvaltningen anbefaler, at udvalget godkender Varde Kommunes høringssvar til Sundhedsaftalen , og at udvalget står som afsender på Varde Kommunes høringssvar til Sundhedsaftalen Beslutning Udvalget for Social og Sundhed den Fraværende: Ingen Anbefalingen blev godkendt. Side 312

22 Varde Kommune Udvalget for Social og Sundhed Udbud af kostproduktion - efter høring Dok.nr.: 6109 Sagsid.: 13/14372 Initialer: Åben sag Sagsfremstilling Madservice til kommunale plejecentre har siden 1. juni 2010 efter en udbudsforretning været varetaget af Det Danske Madhus Varde A/S (DDMV). Kontrakten er forlænget, så den løber til 31. maj DDMV er et offentligt-privat selskab, hvor Varde Kommune har en ejerandel på 40 procent. Der skal gennemføres et genudbud af madservice til de kommunale plejecentre. Det er planen, at udbudsforretningen gennemføres i efteråret Et foreløbigt udkast til udbudsmateriale er vedhæftet denne dagsorden. Udvalget for Social og Sundhed besluttede på møde den 17. december 2013, at det kommende udbud, for så vidt angår plejecentre, alene skal omfatte levering af hovedmåltidet. Det betyder, at Varde Kommune fra 1. juni 2015 får ansvaret for drift af modtagekøkkener på plejecentrene. Det vil i praksis sige, at Varde Kommune overtager ansvaret for færdigtilberedning og servering af hovedmåltidet og det samlede ansvar, inkl. indkøb, til alle øvrige måltider. Målet med den ændring er at skabe en større sammenhæng i opgaveløsningen i forbindelse med måltiderne. Det er forventningen, at dette vil bidrage til at øge den brugeroplevede kvalitet. I udbudsforretningen vil der blive stillet krav om, at lov om virksomhedsoverdragelse anvendes. Det betyder, at medarbejdere, der fremover skal varetage funktioner i modtagekøkkener, vil blive virksomhedsoverdraget fra DDMV til Varde Kommune, og at medarbejdere i produktionskøkkenet hos DDMV i tilfælde af, at det bliver en anden leverandør, der vinder opgaven, vil blive overdraget til den nye leverandør. Varde Kommune ejer de bygninger, produktionskøkkenet i Carolineparken er placeret i. Produktionsinventaret ejes af DDMV. DDMV betaler en årlig husleje til Varde Kommune. Der vil i udbudsmaterialet blive stillet krav om, at tilbudsgiver skal overtage (leje) produktionskøkkenet. Det skal understreges, at selv om man stiller krav om dette, kan man ikke forpligte tilbudsgivere til at producere i Varde. Forvaltningen lægger op til, at levering af mad til visiterede borgere i eget hjem indgår i udbudsforretningen. Der bliver således to delområder i udbuddet: Levering af hovedmåltid til plejecentre og levering af madservice til borgere i eget hjem. Tilbudsgivere vil kunne give tilbud på ét eller begge delområder. I dag er der to leverandører af madservice til borgere i eget hjem: DDMV og Hotel Outrup. Begge er godkendt efter godkendelsesmodellen. DDMV leverer kølet mad to gange ugentligt til de brugere, der ønsker det, og varmt mad til øvrige brugere. Hotel Outrup leverer alene varmt mad. Forvaltningen lægger op til, at der træffes beslutning om, at der til borgere i eget hjem indhentes tilbud både på levering af kølet mad og varm mad. Forvaltningen anbefaler videre, at kølet mad kun leveres én gang om ugen. Forvaltningen foreslår, at der efter udbudsforretningen om muligt godkendes to til tre leverandører af madservice til borgere i eget hjem. Side 313

23 Varde Kommune Udvalget for Social og Sundhed Udvalget besluttede i mødet den 12. august at sagen fremsendes til høring i Ældre- og Handicapråd samt i Fælles-MED for Social, Sundhed og beskæftigelse, inden der træffes endelig beslutning. Forvaltningens vurdering En udbudsforretning af madservice til borgere i eget hjem kan føre til, at der ikke fremover vil være leverandører af varm mad til brugere i eget hjem. Det kan enten opstå ved, at der ikke bydes ind fra varm mad -producenter, eller bud herfra ikke accepteres (der arbejdes på formuleringer og udbudskonstruktioner, som i størst mulig udstrækning kan sikre fortsat mulighed for tilbud om varm mad hvis der er politisk ønske herom). Det er forvaltningens vurdering, at der for brugerne ikke vil være problemer forbundet med, at kølemad kun leveres én gang ugentligt, da langt de fleste borgere i eget hjem, der modtager madservice, vil være i stand til at varme maden op. Det beskedne mindretal, der ikke er i stand til det, vil få hjælp fra hjemmeplejen til opgaven. Der vil typisk være tale om borgere, hvor hjemmeplejen kommer dagligt. Besøgene vil derfor kunne tilrettelægges således, at opgaven med at varme maden op ikke eller kun i meget begrænset omfang kræver ekstra tid. Sundhedskonsekvensvurdering Det er forvaltningens vurdering, at forslagene kun i begrænset omfang vil have konsekvenser for sundhedstilstanden blandt brugere af madservice, idet der stilles de samme kvalitetskrav til maden, som gælder på nuværende tidspunkt. Hvis det lykkes at skabe en bedre måltidsoplevelse på plejehjemmene som følge af den ændrede organisering, kan det måske bidrage til at fx småtspisende ældre spiser mere, hvilket vil have positive sundhedsmæssige konsekvenser. Retsgrundlag Lov om social service paragraf 83. Lov om virksomhedsoverdragelse. Der gøres opmærksom på, at madservice ikke er omfattet af EU s udbudspligt. Det skyldes, at madservice i henhold til Udbudsdirektivet (Rådets direktiv nr. 2004/18/EØF) er klassificeret som en Bilag IIB ydelse. Bilag IIB ydelser er ikke omfattet af de normale EU-udbudsprocedurekrav. Tilbudsindhentning sker derfor i henhold til den danske lovgivning som er annonceringspligten i henhold til Tilbudslovens bestemmelser - LBK nr af 07/12/ a. Økonomi Det årlige udgiftsniveau til madservice til kommunale plejecenter (excl. Blaabjerg Plejeog Aktivitetscenter) er brutto 20,8 mio. kr. og netto 6,9 mio. kr. Udgiften til madservice til borgere i eget hjem er brutto 12,5 mio. kr. og netto 3,1 mio. kr. Af bruttoudgiften udgør leveringsomkostningerne 3,2 mio. kr. Besparelsen ved eventuelt at overgå til udbringning kun en gang ugentligt vil være i størrelsesordenen 1,8 mio. kr. Den ændrede organisering af modtagekøkkener, der er besluttet, skal holdes indenfor det nuværende budget for området. Økonomiafdelingen har ingen bemærkninger. Side 314

24 Varde Kommune Udvalget for Social og Sundhed Høring Handicaprådet ser positiv på, at ledelse af modtagekøkkenfunktionen overgår til plejecentrene. Herudover ingen bemærkninger. Ældrerådet har ingen bemærkninger. Fælles-MED finder det vigtigt, at det indarbejdes som et ønske i udbudsmaterialet, at den der vinder udbuddet, udviser en høj grad af ansvarlighed i personalepolitikken i forhold til svage medarbejdergrupper (fleksjobbere o.l.). Fælles-MED har ingen yderligere bemærkninger. Bilag: 1 Åben Foreløbig udkast til udbudsmateriale vedr. kostproduktion /14 Anbefaling Forvaltningen anbefaler, at Fælles-MED s bemærkninger indarbejdes i udbudsmaterialet, at der efter udbudsforretningen godkendes én leverandør af hovedmåltid til plejecentre, at madservice til borgere i eget hjem indgår i udbuddet, at der til borgere i eget hjem indhentes tilbud på levering af kølemad én gang ugentligt samt på levering af varmt mad, og at der godkendes to til tre leverandører af madservice til borgere i eget hjem. Beslutning Udvalget for Social og Sundhed den Fraværende: Ingen Den rene model med kølemad ønskes belyst, hvorefter sagen fremsendes til fornyet høring i Ældrerådet. Herefter afholdes et ekstraordinært udvalgsmøde den 26. september kl.13.00, idet sagen ønskes fremsendt til endelig beslutning i Byrådets møde den 7/10. Side 315

25 Varde Kommune Udvalget for Social og Sundhed Styringsaftale for 2015 Dok.nr.: 6101 Sagsid.: 14/8316 Initialer: JOIV Åben sag Sagsfremstilling Ifølge lov om social service, skal der hvert år udarbejdes en Styringsaftale på det sociale område, som alle kommuner i Region Syddanmark og Region Syddanmark, skal have godkendt senest den 15. oktober. I den forbindelse har Kommunekontaktrådet KKR Syddanmark - fremsendt forslag til Styringsaftale for 2015, som er udarbejdet af Socialdirektørforum. Overordnet ambition: Styringsaftalen 2015 deler overordnet ambition med Udviklingsstrategien for Den overordnede ambition er: Det specialiserede socialområde skal udvikle det høje faglige niveau, samtidig med at det skal drives på et lavere omkostningsniveau. Styringsaftalen: Styringsaftalen lægger rammerne for kapacitets- og prisudviklingen for de tilbud, som Styringsaftalen omfatter. Styringsaftalen sikrer, at der tages stilling til de styringsmæssige forhold ved kommunernes køb og salg af pladser samt regionens salg af pladser. Styringsaftalen skal med andre ord sikre klare spilleregler for samarbejdet mellem køber og sælger. Styringsaftalen indgås i efteråret i forbindelse med færdiggørelsen af de kommunale budgetter. Styringsaftalen skal indeholde: Ø Angivelse af hvilke konkrete tilbud, der er omfattet af Styringsaftalen. Ø Aftale om udvikling af takster og den økonomiske udvikling. Ø Aftaler om prisstruktur. Ø Aftaler om oprettelse og lukning af tilbud/pladser. Ø Aftaler om finansiering m.v. ved oprettelse og lukning af tilbud/pladser. Ø Aftaler om frister for afregning. Ø Tilkendegivelse fra kommunalbestyrelserne om overtagelse af regionale tilbud. Styringsaftalen gælder for 2015 og genforhandles årligt. Fælles ambitioner og initiativer: Kommunerne og Region Syddanmark vil sætte særligt fokus på temaer ved at formulere politiske ambitioner og konkretisere dem ved at indgå aftaler eller igangsætte initiativer, der har til formål at opnå ambitionerne. Ambitioner og initiativer 2015: Styring af udgifterne: Kommunerne ønsker, at det specialiserede socialområde skal fastholde og udvikle det høje faglige niveau, samtidig med at det skal drives på et lavere omkostningsniveau. Der vil i 2015 være fokus på, at de samlede udgifter på det specialiserede socialområde i Syddanmark skal falde, minimum fastholde i forhold til 2014 i alle kommuner og regionen. Dette skal ske ved at sætte fokus på udvikling af nye og mere effektfulde tilbud til borgeren samt øget effektivitet. Side 316

26 Varde Kommune Udvalget for Social og Sundhed I 2015 vil Socialdirektørkredsen analysere udvalgte udgiftsområder, der er i risiko for at stige enten som følge af demografi eller pres på kvaliteten. Hvis områder tegner til at udvikle sig bekymrende, vil dette forsøges imødegået i fællesskab. Koordinering af kapacitetsudviklingen: Kommunerne og regionen ønsker at følge og koordinere kapacitetsudviklingen på det specialiserede socialområde på tværs af kommuner og region. Kommunerne og regionen vil udarbejde kapacitetsanalyser for at få et overblik over udviklingen af efterspurgte og udbudte pladser for forskellige målgrupper. Sikring af effektiv drift: Der skal sikres effektiv drift af de sociale tilbud. Den enkelte udbyder af tilbuddene skal løbende tilpasse driftsudgifterne ved vigende belægning. Dette gøres for at minimere en eventuel efterregulering som følge af mindre belægning end forudsat ved udarbejdelsen af taksterne. Der skal også løbende arbejdes på at effektivisere driften som et redskab til at styre udgiftsudviklingen på området. Særligt tema 2015: Det opleves, at borgere med handicap og borgere med sindslidelser bliver ældre og får sygdomme og problematikker, som konsekvens af dette. Denne udvikling følges. Sundhedskonsekvensvurdering Generelt vurderes det, at tilstedeværelse af tilbud, der er målrettet den enkelte borgers behov, har en positiv sundhedsmæssig effekt, blandt andet i form af øget livskvalitet. Retsgrundlag Lovbkg.nr. 254 af 20. marts 2014 om serviceloven 6. Lovbkg.nr af 21. august 2013 om lov om almene boliger m.v b. Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold. Lovbkg.nr. 420 af 29. april 2014 om rammeaftaler m.v. på det sociale område og på det almene ældreboligområde. Økonomi Økonomiafdelingen har ingen bemærkninger. Høring Handicaprådet. Bilag: 1 Åben Styringsaftale /14 2 Åben Bilag til Styringsaftale 2015.pdf 90389/14 Anbefaling Forvaltningen anbefaler, at forslag til Styringsaftale for 2015 godkendes. Beslutning Handicaprådet den Fraværende: Ingen Side 317

27 Varde Kommune Udvalget for Social og Sundhed Handicaprådet lægger positiv vægt på koordinering af kapacitetsudviklingen på tværs af kommunegrænser. Vedr. Særligt tema 2015 anbefaler Handicaprådet, at man søger at være forkant med udviklingen i antal af ældre handicappede og ældre sindslidende, som får behov for et botilbud. Beslutning Udvalget for Social og Sundhed den Fraværende: Ingen Anbefalingen blev godkendt. Side 318

28 Varde Kommune Udvalget for Social og Sundhed Revision af standardkontrakt for godkendelse af leverandører efter reglerne om frit valg Dok.nr.: 5812 Sagsid.: 07/30147 Initialer: thpe Åben sag Sagsfremstilling Varde Kommune anvender godkendelsesmodellen for sikre, at borgere, der er visiteret til hjemmehjælp, herunder madservice, har et frit valg mellem mindst to leverandører. Godkendelsesmodellen indebærer, - at Varde Kommune selv er leverandør, - at andre leverandører kan blive godkendt til at levere hjælp, hvis de lever op til de krav, der gælder for Varde Kommunes leverandører, - at andre leverandører får samme pris for levering som gælder for Varde Kommunes leverandører. Som alternativ til godkendelsesmodellen kan udbudsmodellen anvendes. I den model sikres borgernes frie valg ved, at kommunen efter en udbudsforretning godkender mindst to leverandører. En fordel ved udbudsmodellen er priskonkurrencen. Som et supplement til godkendelsesmodellen og udbudsmodellen kan fritvalgsbeviser anvendes. Den ordning indebærer, at borgere, der er visiteret til hjælp, kan købe hjælpen hos en CVR-registreret virksomhed. Borgeren får stillet en økonomi til rådighed, som svarer til kommunens udgift ved at levere hjælpen. Varde Kommune har besluttet ikke at anvende ordningen. Uanset hvilken model der anvendes for at sikre borgerens frie valg, er kommunen forpligtet til at føre kontrol med leverandørerne. Som grundlag for at blive godkendt som leverandør i Varde Kommune ligger en standardkontrakt, som ganske nøje beskriver de krav, leverandørerne af henholdsvis praktisk bistand, personlig pleje og madservice skal leve op til. Det er naturligvis afgørende, at der er overensstemmelse mellem standardkontrakten og kvalitetsstandarderne. Derfor vil der være behov for at revidere standardkontrakten, så denne er i overensstemmelse med de kvalitetsstandarder, der behandles i et andet punkt på dagsordenen til dette møde. Fremover vil standardkontrakten blive revideret en gang årligt samtidig med den årlige behandling af kvalitetsstandarderne. Der kan også blive behov for at revidere standardkontrakten, hvis det besluttes, at madservice til borgere i eget hjem fremover håndteres efter udbudsmodellen. Det samme gør sig gældende, for så vidt angår praktisk bistand og personlig pleje til borgere i eget hjem, hvis det besluttes at sende disse opgaver i udbud. I så fald udgår disse områder af kontrakten. Disse områder behandles i to andre punkter på dagsordenen til dette møde. Vedhæftet er den gældende standardkontrakt inden revision. Ændringerne som følge af kvalitetsstandarderne vil bl.a. omfatte leveringstider på personlig pleje (afsnit 4.2) og uddannelseskrav (afsnit 8.3). Herudover vil det blive præciseret, at leverandører af personlig pleje skal redegøre skriftlig for deres beredskab, Side 319

29 Varde Kommune Udvalget for Social og Sundhed som sikrer, at de kan levere hjælp døgnet rundt, herunder leve op til responstiderne vedr. nødkald. Der skal tages stilling til, om leverandører også fremover kan vælge imellem at blive godkendt i et eller to områder i kommunen eller hele kommunen, eller om der fremover kun skal være mulighed for at blive godkendt i hele kommunen. Forvaltningens vurdering Til spørgsmålet om, hvorvidt private leverandører også fremover skal kunne godkendes til kun at levere i et eller to områder, skal forvaltningen bemærke følgende: Muligvis vil spørgsmålet fremover kun have relevans, for så vidt angår personlig pleje. (Det afhænger af beslutninger på dette møde om udbud på ældreområdet og om madservice). For så vidt angår personlig pleje, kan der ud fra betragtninger om sammenhæng i indsatsen overfor den enkelte borger argumenteres for, at der bør være så få samarbejdspartnere som muligt. Det kan tale for, at man stiller krav om, at leverandører skal godkendes i hele kommunen. Nogle leverandører kan have svært ved at leve op til de krav til beredskab, det medfører og vil derfor undlade at søge godkendelse. Et krav om at skulle godkendes i hele kommunen kan altså føre til en begrænsning i antallet af leverandører. For nogle firmaer kan man forestille sig, at det i en startfase vil være en fordel at blive godkendt kun i Varde By, idet det vil være lettere at etablere et døgnberedskab, der kun dækker dette begrænsede område. Forvaltningen anbefaler, at forvaltningen bemyndiges til at foretage justeringer i standardkontrakten for godkendelse af leverandører efter reglerne om frit leverandørvalg, og at der tages stilling til, om leverandører også fremover skal kunne godkendes i kun et eller to områder i kommunen, eller om leverandører skal forpligtes til at levere i hele kommunen. Sundhedskonsekvensvurdering Der vurderes ikke at være sundhedsmæssige konsekvenser af justeringen af standardkontrakten. Retsgrundlag Lov om social service paragraf 83 og 91. Økonomi Der er ikke økonomiske konsekvenser som følge af justeringen af standardkontrakten. Økonomiafdelingen har ingen bemærkninger. Høring Sagen høres i Ældrerådet og Handicaprådet. Bilag: 1 Åben Standardkontrakt - Fritvalgsområdet /12 2 Åben Godkendte leverandører 24263/14 Side 320

30 Varde Kommune Udvalget for Social og Sundhed Anbefaling Forvaltningen anbefaler, at sagen fremsendes til høring i Ældre- og Handicapråd, inden der træffes endelig beslutning i sagen. Beslutning Udvalget for Social og Sundhed den Fraværende: Ingen Anbefalingen blev godkendt. Side 321

31 Varde Kommune Udvalget for Social og Sundhed Orientering om Regeringens sociale 2020 mål Dok.nr.: 5891 Sagsid.: 14/9473 Initialer: Åben sag Sagsfremstilling Regeringen udgav i 2013 publikationen Alle skal med. Målsætninger for de mest udsatte frem til De sociale 2020 mål er et centralt element i regeringens socialpolitik og sætter mål for de udsatte borgere. Blandt målene er reduktion af hjemløshed, større effekt af alkohol- og stofmisbrugsbehandling samt reduktion af narkorelaterede dødsfald (se bilag 1). De konkrete målsætninger, som er relevante for det specialiserede socialområde i Varde Kommune, kan ses i oversigtsform i bilag 2. Forvaltningens vurdering Det er forvaltningens vurdering, at 2020 målene giver et klart billede af de konkrete målsætninger for det fremtidige arbejde for de mest udsatte, dvs. på hjemløse- og stofmisbrugsområdet. Sundhedskonsekvensvurdering Der forventes en bedring af de berørte borgeres sundhed som resultat af det kommende arbejde med at leve op til 2020 målene. Retsgrundlag Kommunalfuldmagten. Økonomi Der er ikke afsat centrale midler, og målsætningerne forventes derfor nået i 2020 inden for det eksisterende budgets rammer. Høring Ingen. Bilag: 1 Åben Uddrag af Regeringens 2020 mål.pdf /14 2 Åben Konkrete målsætninger.docx /14 Anbefaling Forvaltningen anbefaler, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning Udvalget for Social og Sundhed den Fraværende: Ingen Taget til efterretning. Side 322

32 Varde Kommune Udvalget for Social og Sundhed Godkendelse af høringsudkast for Politik for Seniorliv Dok.nr.: 5733 Sagsid.: 13/16685 Initialer: Åben sag Sagsfremstilling Politik for Seniorliv foreligger nu som høringsudkast, og forventes at blive sendt i offentlig høring efter afholdelse af borgermødet i Helle Hallen. Høringsperioden er fra 1. oktober til medio november. Grundet den samfundsmæssige udvikling hvor vi skal være længere tid på arbejdsmarkedet foreslås at undlade at fastsætte en specifik alder på målgruppen og i stedet holde fast i de tre undermålgrupper: de selvhjulpne og aktive seniorer, seniorer der har behov for støtte til fx praktiske og plejeopgaver, samt de seniorer der har behov for at bo tæt på plejepersonale døgnet rundt. Borgere, frivillige, foreninger og andre interesserede kan i høringsperioden være med til at sætte sit præg på politikken. Der ønskes både generelle kommentarer, men også specifikke kommentarer til visionen Et aktivt, værdigt, meningsfyldt og trygt seniorliv samt de fem målsætninger: At have et aktivt liv, At have et værdigt liv, At have et meningsfuldt liv, At have et trygt liv samt At kunne håndtere digitalisering. Vi er interesserede i at høren om politikken dækker de mest væsentlige aspekter af seniorlivet i Varde Kommune, og samtidig ønsker vi at modtage forslag til konkrete indsatser inden for de fem målsætninger, så politikken implementeres i praksis. Høringsudkastet udsendes til relevante områder i kommunen som plejecentre, Venneforeninger, Ældrerådet og frivillige organisationer. Derudover vil udkastet ligge på Varde Kommunes hjemmeside, hvorfra det vil være muligt at indsende høringssvar. Forvaltningens vurdering Det er forvaltningens vurdering, at den offentlige høring af Politik for Seniorliv vil skabe bred borgerinddragelse, og de forskellige kommentarer vil styrke indholdet og implementeringen af politikken. Høringen er samtidig medvirkende til at skabe øget ejerskab og engagement fra borgernes side Sundhedskonsekvensvurdering Politik for Seniorliv forventes at have en positiv betydning for sundheden blandt målgruppen, da der er opmærksomhed på den fysiske, psykiske og sociale sundhed. Retsgrundlag Lov om Social Service Byrådets beslutning om udarbejdelse af visionspolitikker Økonomi Afholdes inden for den eksisterende ramme Høring Det endelige høringsudkast til Politik for Seniorliv sendes i offentlig høring lige efter borgermødet den 1. oktober indtil medio november. Side 323

33 Varde Kommune Udvalget for Social og Sundhed Bilag: 1 Åben Høringsudkast /14 Anbefaling Forvaltningen anbefaler, at udvalget godkender høringsudgaven af Politik for Seniorliv, og at politikken sendes i offentlig høring fra den 1. oktober til medio november. Beslutning Udvalget for Social og Sundhed den Fraværende: Ingen Anbefalingen blev godkendt. Side 324

34 Varde Kommune Udvalget for Social og Sundhed Høringsudkast til Handicap-, psykiatri- og udsattepolitik samt borgermøde Dok.nr.: 6102 Sagsid.: 13/13901 Initialer: Åben sag Sagsfremstilling Handicap-, psykiatri- og udsattepolitik er én af Varde Kommunes overordnede, tværgående politikker. Politikkens hovedbudskab er, at alle kommunens borgere skal have mulighed for at leve et godt liv med høj livskvalitet også når de lever med et handicap, en psykisk sygdom eller forskellige grader af udsathed. I politikken foreslås målsætninger inden for områderne Tilgængelighed og sammenhæng; Dagtilbud, skole, beskæftigelse og uddannelse; Bolig og hjemmeliv; Fritid, idræt og kultur; Sociale relationer samt Velfærdsteknologi. Se udkast til politikken i doknr Som del af høringsperioden for den nye Handicap-, psykiatri- og udsattepolitik foreslås afholdt et borgermøde den 13. november 2014 for alle interesserede. Et borgermøde giver mulighed for at synliggøre såvel indsatsen på området i kommunen som det specifikke arbejde med den nye politik. Borgermødet foreslås struktureret således, at borgerne får mulighed for at debattere de emner og områder, som interesser netop dem. Se forslag til program, pressestrategi m.v. i doknr Nærværende sagsfremstilling behandles i Udvalget for Social og Sundhed samt Udvalget for Børn og Undervisning. Forvaltningens vurdering Det er forvaltningens vurdering, at Handicap-, psykiatri- og udsattepolitik er udarbejdet med en høj grad af brugerinddragelse i form af de kvalitative interviews omtalt i doknr , og at politikken fastlægger relevante politiske målsætninger for de 3 områder i perioden Det er desuden forvaltningens vurdering, at borgermødet vil resultere i vigtige input til politikken, foruden at borgerne får mulighed for at give deres mening til kende. Sundhedskonsekvensvurdering Handicap-, psykiatri- og udsattepolitik ventes at have en positiv indflydelse på sundheden blandt målgrupperne for politikken. Retsgrundlag Lov om Social Service. Byrådets beslutning om udarbejdelse af visionspolitikker. Økonomi Afholdes inden for den eksisterende økonomiske ramme. Høring Handicap-, psykiatri- og udsattepolitikkens høringsfase løber fra medio oktober til ultimo november. Side 325

35 Varde Kommune Udvalget for Social og Sundhed Borgermødet er placeret medio november, bl.a. for at undgå sammenfald med borgermødet om Politik for Seniorliv, som afholdes i oktober. Bilag: 1 Åben Handicap-, psykiatri- og udsattepolitik.docx 86795/14 2 Åben Borgermøde /14 Anbefaling Forvaltningen anbefaler, at udkast til Handicap-, psykiatri- og udsattepolitik godkendes og sendes i høring, og at programmet til borgermøde for Handicap-, psykiatri og udsattepolitik godkendes. Beslutning Udvalget for Social og Sundhed den Fraværende: Ingen Anbefalingen blev godkendt. Side 326

36 Varde Kommune Udvalget for Social og Sundhed Gensidig orientering Dok.nr.: 6094 Sagsid.: 14/51 Initialer: LEAN Åben sag Orientering v/formanden KL s handicap og Psykiatrikonference 26. november på Hotel Comwell Kolding. Episode på Center Bøgely. Evaluering af dialogmøderne den 2/ Afholdt møde på Hybenbo. Orientering v/direktøren Gensidig orientering SOSU-uddannelsen. Bilag: 1 Åben KL's Handicap- og Psykiatrikonference 26/ pdf /14 Beslutning Udvalget for Social og Sundhed den Fraværende: Ingen Tina Agergaard Hansen og Niels Haahr Larsen tilmeldes KL s Handicap- og Psykiatrikonference. Orienteringerne blev taget til efterretning. Side 327

37 Varde Kommune Udvalget for Social og Sundhed Bilagsliste 95. Budgetopfølgning Social og Sundhed pr Økonomirapport pr Social og Sundhed.pdf (111653/14) 2. Kommentarer til budgetopfølgningen pr (111967/14) 3. Oversigt Drift og Anlæg pr Social og Sundhed (114855/14) 96. Godkendelse af anlægsregnskab og skema C for 24 almene plejeboliger og servicearealer i Tistrup 1. Skema C - ældreboliger (112880/14) 2. Skema C - Servicearealer (112628/14) 3. Endelig anlægsregnskab Tistrup Plejecenter (110118/14) 97. Godkendelse af anlægsregnskab og Skema C for 25 almene plejeboliger og servicearealer i Ansager 1. Skema C - Boliger (112877/14) 2. Skema C - Servicearealer (112627/14) 3. Endelig anlægsregnskab Ansager Plejecenter 2014 (110123/14) 98. Ledige ældreboliger og tomgangsleje 1. Tomgangsleje /2012/2013/1. halvår 2014 (111802/14) 2. Status over ældreboliger i Varde Kommune pr. 1. august 2014 (101774/14) 99. Udmøntning af Ældrepuljen Oversigt over indsatser inkl. budget (107898/14) 100. Regionsrådets revision af medfinansiering 1. Revisionsberetning af 8 juli 2014 om revision af aktivitetsbestemte tilskud mv for 2013 pdf.pdf (114523/14) 2. Regionsrådets redegørelse vedrørende aktivitetsbestemte tilskud mv 2013.pdf (114522/14) 101. Politisk høringssvar til Sundhedsaftalen Høringsversion af sundhedsaftalen pdf (114943/14) 2. Høringssvar til Sundhedsaftalen (114923/14) 102. Udbud af kostproduktion - efter høring 1. Foreløbig udkast til udbudsmateriale vedr. kostproduktion (100736/14) 103. Styringsaftale for Styringsaftale 2015 (90383/14) 2. Bilag til Styringsaftale 2015.pdf (90389/14) 104. Revision af standardkontrakt for godkendelse af leverandører efter reglerne om frit valg 1. Standardkontrakt - Fritvalgsområdet (234438/12) 2. Godkendte leverandører (24263/14) 105. Orientering om Regeringens sociale 2020 mål 1. Uddrag af Regeringens 2020 mål.pdf (103567/14) 2. Konkrete målsætninger.docx (103601/14) Side 328

38 Varde Kommune Udvalget for Social og Sundhed Godkendelse af høringsudkast for Politik for Seniorliv 1. Høringsudkast (106139/14) 107. Høringsudkast til Handicap-, psykiatri- og udsattepolitik samt borgermøde 1. Handicap-, psykiatri- og udsattepolitik.docx (86795/14) 2. Borgermøde (110884/14) 108. Gensidig orientering 1. KL's Handicap- og Psykiatrikonference 26/ pdf (114985/14) Side 329

39 Varde Kommune Udvalget for Social og Sundhed Underskriftsblad Thyge Nielsen Ingvard Ladefoged Søren Laulund Erhardt Jull Niels Haahr Larsen Connie Høj Tina Agergaard Hansen Side 330

40 Bilag: Økonomirapport pr Social og Sundhed.pdf Udvalg: Udvalget for Social og Sundhed Mødedato: 16. september Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

41 Budgetopf. mdr. korr. budget :06:50 1 Tekst Korrigeret Forbrug Restbudget Forbrugspbudget 2014 rocent Udvalget for Social og Sundhed ,1 101 Intern stab Ledelsessekretariat ,7 1 Indenfor rammen ,7 23 Døgninstitutioner for børn og ,4 unge 32 Pleje og omsorg m.v. af ældre og ,1 handicappede 33 Forebyggende indsats for ældre og ,7 handicappede 50 Botilbud til længerevarende ,3 ophold ( 108) 52 Botilbud til midlertidigt ophold ,1 ( 107) 59 Aktivitets og samværstilbud ( ,6 104) 2 Udenfor rammen ,7 30 Ældreboliger Pleje og omsorg m.v. af ældre og ,7 handicappede 59 Aktivitets og samværstilbud ( ,2 104) 103 Intern stab Økonomi ,5 1 Indenfor rammen ,6 23 Døgninstitutioner for børn og unge 32 Pleje og omsorg m.v. af ældre og ,0 handicappede 52 Botilbud til midlertidigt ophold ( 107) 2 Udenfor rammen ,4 23 Døgninstitutioner for børn og ,2 unge 30 Ældreboliger ,1 42 Botilbud for personer med særlige ,8 sociale problemer ( ) 50 Botilbud til længerevarende ,4 ophold ( 108) 52 Botilbud til midlertidigt ophold ,9 ( 107) 59 Aktivitets og samværstilbud ( ,4 104) 4 Udenfor rammen 100% overførsel ,9 33 Forebyggende indsats for ældre og ,9 handicappede 105 Ældre og Handicap ,5 1 Indenfor rammen ,1

42 Budgetopf. mdr. korr. budget :06:50 2 Tekst Korrigeret Forbrug Restbudget Forbrugspbudget 2014 rocent Pleje og omsorg m.v. af ældre og ,0 handicappede 50 Botilbud til længerevarende ,7 ophold ( 108) 99 Øvrige sociale formål ,5 2 Udenfor rammen ,3 32 Pleje og omsorg m.v. af ældre og ,6 handicappede 33 Forebyggende indsats for ældre og ,0 handicappede 44 Alkoholbehandling og ,5 behandlingshjem for alkoholskadede (sundhedslovens 141) 50 Botilbud til længerevarende ,6 ophold ( 108) 52 Botilbud til midlertidigt ophold ,3 ( 107) 3 Lederløn indenfor direktionens ,2 ramme 23 Døgninstitutioner for børn og ,7 unge 32 Pleje og omsorg m.v. af ældre og ,1 handicappede 40 Rådgivning og ,6 rådgivningsinstitutioner 50 Botilbud til længerevarende ,4 ophold ( 108) 52 Botilbud til midlertidigt ophold ,6 ( 107) 53 Kontaktperson og ,5 ledsageordninger ( 45,97 99) 4 Udenfor rammen 100% overførsel ,1 32 Pleje og omsorg m.v. af ældre og ,5 handicappede 35 Hjælpemidler, forbrugsgoder, ,2 boligindretning og befordring 88 Sundhedsfremme og forebyggelse ,4 115 Sundhed og Rehabilitering ,2 1 Indenfor rammen ,7 88 Sundhedsfremme og forebyggelse ,7 2 Udenfor rammen ,5 81 Aktivitetsbestemt medfinansiering ,5 af sundshedsvæsenet 82 Kommunal genoptræning og ,1 vedligeholdelsestræning 3 Lederløn indenfor direktionens ,5 ramme 88 Sundhedsfremme og forebyggelse ,5

43 Budgetopf. mdr. korr. budget :06:50 3 Tekst Korrigeret Forbrug Restbudget Forbrugspbudget 2014 rocent Udenfor rammen 100% overførsel ,9 82 Kommunal genoptræning og ,3 vedligeholdelsestræning 88 Sundhedsfremme og forebyggelse ,3 401 Social og handicap ,0 1 Indenfor rammen ,3 40 Rådgivning og ,8 rådgivningsinstitutioner 58 Beskyttet beskæftigelse ( 103) ,7 82 Kommunal genoptræning og ,9 vedligeholdelsestræning 2 Udenfor rammen ,1 07 Indtægter fra den centrale ,9 refusionsordning 30 Ældreboliger ,8 32 Pleje og omsorg m.v. af ældre og ,0 handicappede 33 Forebyggende indsats for ældre og ,5 handicappede 34 Plejehjem og beskyttede boliger ,7 35 Hjælpemidler, forbrugsgoder, ,4 boligindretning og befordring 37 Plejevederlag og hjælp til ,2 sygeartikler o.lign. ved pasning af døende i eget hjem 40 Rådgivning og ,7 rådgivningsinstitutioner 42 Botilbud for personer med særlige ,8 sociale problemer ( ) 44 Alkoholbehandling og ,1 behandlingshjem for alkoholskadede (sundhedslovens 141) 45 Behandling af stofmisbrugere ,5 (efter servicelovens 101 og sundhedslovens 142) 50 Botilbud til længerevarende ,4 ophold ( 108) 52 Botilbud til midlertidigt ophold ,8 ( 107) 53 Kontaktperson og ,8 ledsageordninger ( 45,97 99) 58 Beskyttet beskæftigelse ( 103) ,5 59 Aktivitets og samværstilbud ( ,1 104) 72 Sociale formål ,3 82 Kommunal genoptræning og ,8 vedligeholdelsestræning 84 Vederlagsfri behandling hos en ,9 fysioterapeut 90 Andre sundhedsudgifter ,0 4 Udenfor rammen 100% overførsel Pleje og omsorg m.v. af ældre og handicappede

44 Budgetopf. mdr. korr. budget :06:50 4 Tekst Korrigeret Forbrug Restbudget Forbrugspbudget 2014 rocent Hjælpemidler, forbrugsgoder, boligindretning og befordring 402 Sundhedscenter ,0 1 Indenfor rammen ,4 32 Pleje og omsorg m.v. af ældre og 0 0 handicappede 33 Forebyggende indsats for ældre og ,5 handicappede 53 Kontaktperson og ledsageordninger ( 45,97 99) 82 Kommunal genoptræning og ,3 vedligeholdelsestræning 88 Sundhedsfremme og forebyggelse ,5 4 Udenfor rammen 100% overførsel ,2 82 Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning 88 Sundhedsfremme og forebyggelse ,3 403 Frit valg Nord/Øst ,8 1 Indenfor rammen ,1 32 Pleje og omsorg m.v. af ældre og ,5 handicappede 33 Forebyggende indsats for ældre og ,3 handicappede 2 Udenfor rammen ,0 32 Pleje og omsorg m.v. af ældre og ,0 handicappede 4 Udenfor rammen 100% overførsel ,0 32 Pleje og omsorg m.v. af ældre og ,0 handicappede 404 Fritvalg Midt/Vest ,3 1 Indenfor rammen ,3 32 Pleje og omsorg m.v. af ældre og ,1 handicappede 33 Forebyggende indsats for ældre og ,3 handicappede 2 Udenfor rammen ,4 32 Pleje og omsorg m.v. af ældre og ,4 handicappede 4 Udenfor rammen 100% overførsel ,7 32 Pleje og omsorg m.v. af ældre og ,7 handicappede 406 Virksomhed 4 Centerområde Midt ,8

45 Budgetopf. mdr. korr. budget :06:50 5 Tekst Korrigeret Forbrug Restbudget Forbrugspbudget 2014 rocent Indenfor rammen ,9 32 Pleje og omsorg m.v. af ældre og ,2 handicappede 33 Forebyggende indsats for ældre og ,9 handicappede 4 Udenfor rammen 100% overførsel ,0 32 Pleje og omsorg m.v. af ældre og ,0 handicappede 407 Virksomhed 5 Centerområde SydØst ,7 1 Indenfor rammen ,0 32 Pleje og omsorg m.v. af ældre og ,3 handicappede 33 Forebyggende indsats for ældre og ,1 handicappede 4 Udenfor rammen 100% overførsel ,1 32 Pleje og omsorg m.v. af ældre og ,1 handicappede 409 Virksomhed 7 Centerområde NordVest ,8 1 Indenfor rammen ,1 32 Pleje og omsorg m.v. af ældre og ,0 handicappede 33 Forebyggende indsats for ældre og ,0 handicappede 4 Udenfor rammen 100% overførsel ,7 32 Pleje og omsorg m.v. af ældre og ,7 handicappede 411 Krogen ,7 1 Indenfor rammen ,7 23 Døgninstitutioner for børn og ,7 unge 412 Lunden ,6 1 Indenfor rammen ,5 50 Botilbud til længerevarende ,5 ophold ( 108) 4 Udenfor rammen 100% overførsel ,4 50 Botilbud til længerevarende ,4 ophold ( 108) 413 Botilbud, hjemmevejledning, fælles ,9 52 Botilbud til midlertidigt ophold

46 Budgetopf. mdr. korr. budget :06:50 6 Tekst Korrigeret Forbrug Restbudget Forbrugspbudget 2014 rocent ( 107) 1 Indenfor rammen ,1 50 Botilbud til længerevarende ,1 ophold ( 108) 52 Botilbud til midlertidigt ophold ,6 ( 107) 4 Udenfor rammen 100% overførsel ,3 50 Botilbud til længerevarende ophold ( 108) 52 Botilbud til midlertidigt ophold ,6 ( 107) 414 Beskæftigelse ( Handicapområdet) ,7 1 Indenfor rammen ,7 59 Aktivitets og samværstilbud ( ,7 104) 415 Socialpsykiatri ,7 1 Indenfor rammen ,0 52 Botilbud til midlertidigt ophold ,6 ( 107) 53 Kontaktperson og ,6 ledsageordninger ( 45,97 99) 59 Aktivitets og samværstilbud ( ,2 104) 2 Udenfor rammen ,6 52 Botilbud til midlertidigt ophold ( 107) 53 Kontaktperson og ,7 ledsageordninger ( 45,97 99) 4 Udenfor rammen 100% overførsel ,7 59 Aktivitets og samværstilbud ( ,7 104) 416 Medborgerhuset ,7 1 Indenfor rammen ,7 33 Forebyggende indsats for ældre og ,7 handicappede 417 Hjemmesygepleje ,7 1 Indenfor rammen ,2 32 Pleje og omsorg m.v. af ældre og ,2 handicappede 4 Udenfor rammen 100% overførsel ,3

47 Budgetopf. mdr. korr. budget :06:50 7 Tekst Korrigeret Forbrug Restbudget Forbrugspbudget 2014 rocent Pleje og omsorg m.v. af ældre og ,3 handicappede 418 Hjælpemiddeldepot ,8 1 Indenfor rammen ,2 32 Pleje og omsorg m.v. af ældre og ,4 handicappede 40 Rådgivning og ,8 rådgivningsinstitutioner 2 Udenfor rammen ,4 35 Hjælpemidler, forbrugsgoder, ,4 boligindretning og befordring 4 Udenfor rammen 100% overførsel ,3 40 Rådgivning og ,3 rådgivningsinstitutioner 601 Borgerservice ,5 1 Indenfor rammen ,5 33 Forebyggende indsats for ældre og ,0 handicappede 50 Botilbud til længerevarende ophold ( 108) 59 Aktivitets og samværstilbud ( ) 82 Kommunal genoptræning og ,2 vedligeholdelsestræning 90 Andre sundhedsudgifter ,2 608 Tandplejen ,8 1 Indenfor rammen ,1 85 Kommunal tandpleje ,1 2 Udenfor rammen ,2 85 Kommunal tandpleje ,2 610 Center Bøgely ,2 1 Indenfor rammen ,8 42 Botilbud for personer med særlige ,8 sociale problemer ( ) 4 Udenfor rammen 100% overførsel Botilbud for personer med særlige sociale problemer ( ) Total ('Udgift') ,1 Total ('Indtægt') ,1 Total ('Netto') ,1

48 Bilag: Kommentarer til budgetopfølgningen pr Udvalg: Udvalget for Social og Sundhed Mødedato: 16. september Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

49 Kommentarer til budgetopfølgningen pr Lov og Cirkulæreprogram: Ved udmeldelse fra lov og cirkulæreprogram 2015 er der følgende ændringer for 2014: Styrket rehabilitering og palliation vedr. Kræftplan 3, øget tilskud på 0,3 mio. kr. VISO overtagelse af opgaven vedr. specialrådgivning af blinde og svagsynende giver en reduktion i DUT midler med -0,1 mio. kr. Sammenlagt er der er merudgift på 02 mio. der finansieres af DUT-tilskud, Sundhedsområdet På sundhedsområdet forventes en besparelse på 0,5 mio. kr. der skyldes, færre udgifter til: Det nære Sundhedsvæsen med 0,2 mio. kr., Forsinket implementering fra Kræftrehabilitering giver en besparelse på 0,2 mio. kr. og så er der et overskud fra sundhedspuljen på 0,1 mio. kr Centerområde Nord Vest: Ældre og handicap: Der er en lønregulering med tilbagevirkende kraft 5 år tilbage for en ansat hvilket giver en merudgift på kr. fremadrettet indgår merudgiften i Nord Vest budget. Lønreguleringen skyldes fejlagtigt placering ved ovegang til aftenvagt stilling. Social og handicap incl. visitationen: Tomgangshusleje, henset til aktuelforbrug forventes en mindre udgift på ca. -0,8 mio. kr. Ressourcestyring Ældreområdet, Private leverandører vedr. Centerområdet og hjemmeplejen forventes en mindre udgift på -0,3 mio. kr. Egne leverandører: Centerområdet, Der forventes et merforbrug på 2,0 mio. kr. der skyldes fuld belægning og stigende plejetyngde. Frit Valg med nuværende afregning forventes der et merforbrug på ca. 3,7 mio. kr. der finansieres med 2,4 mio. kr. fra ældrepuljen, og 2,0 mio. kr. fra nedskrivning af overførselsbeløbet til 2014 der er således et overskud på -0,7 mio. kr. Samlet set er der således et merforbrug på 1,0 mio. kr. ressourcestyring på ældreområdet.

50 Betaling til og fra kommuner, Der er en stigning på 4 personer vedr. betaling til andre kommuner samtidig er der et fald på 5 borgere hvor der sker betaling fra andre kommuner, hvilket svarer til en forskel på 9 borgere det giver en mindre indtægt på 2,0 mio. kr. og en merudgift på 0,6 mio. kr. der er således en samlet forskel på 2,6 mio. kr. Forebyggende indsats Området vedr. aflastning, henset til aktuel forbrug forventes et mindre forbrug på -0,1 mio. kr. Hjælpemidler Henset til aktuel forbrug forventes der et overskud på synshjælpemidler på ca. -0,5 mio. kr. som skyldes betaling fra andre kommuner fra tidligere år. På Ortopædiske hjælpemidler forventes der et overskud på - 0,8 mio. kr. På grund af stigning i forbruget af katetre vil der på Inkontinens og stomihjælpemidler være et merforbrug på 1,8 mio. kr., Vedr. boligindretning forventes et merforbrug på ca. 0,3 mio. kr. pga. tilgang af en sag. Herudover vil der være et merforbrug på 0,7 mio. kr. vedr. andre hjælpemidler, der skyldes indkøb af kørestole til rehabiliterende indsats og plejetyngden og indkøb af hjælpemidler til depot. Samlet set er der således et merforbrug på 1,5 mio. i forhold til korrigeret budget. Hjælpemiddeldepot: På grund af stor efterspørgsel på APV hjælpemidler der skuldes mere plejekrævende brugere og loftlifte på 2 plejecentre firventes henset til aktuel forbrug et merforbrug på ca. 1,0 mio. kr. Totalt set er der således et forventet merforbrug på ældreområdet på ca. 5,3 mio. kr. Social og handicap incl. visitationen: Det Specialiserede socialområde Botilbud (midlertidige ophold) til personer med særlige sociale problemer forventes der henset til aktuel forbrug et merforbrug på ca. 0,8 mio. kr.

51 Misbrugsområdet: På Alkoholbehandling forventes et merforbrug på 0,3 mio. kr. henset til aktuel forbrug i forhold til korrigeret budget. Vedr. Behandling af stofmisbrugere forventes en mindre udgift på -0,4 mio. kr. der er således et mindre forbrug på -0,1 mio. kr. på misbrugsområdet. Botilbud til længerevarende ophold: Der er et forventet mindre forbrug på -6,9 mio. kr. der skyldes nulstilling af disponeret budget vedr. Guldborgsundssagen og yderligere ophør at 2 sager. Botilbud til midlertidige ophold: Der forventes et merforbrug på 5,7 mio. kr. der skyldes tilgang af 2 sager, hvoraf den ene sag koster 3,0 mio. kr. og den anden koster 1,5 mio. kr., hertil kommer tilgang af 5 sager på Vidagerhus i forhold til antallet på Søndergade 44, Dette modsvares af en stigning i takstindtægten på Vidagerhus i forhold til Søndergade 44, takstindtægten tilfalder økonomiafdelingen. Kontaktperson og Ledsagerordninger: Der er en forventer merforbrug på 0,4 mio. kr. Beskyttet beskæftigelse, aktivitets og samværstilbud: Der er en forventet mindre forbrug på- 0,9 mio. kr. i efter disponeret udgift, Sociale Formål: henset til aktuelforbrug forventes et mindre forbrug på ca. 0,3 mio. kr. Refusion Dyre enkeltsager. Pga. tilgang af 2 sager forventes en yderligere refusion på 0,2 mio. kr. vedr. midlertidig ophold. Psykiatrien Vidagerhus, er startet den 1.2. og der har ikke været fuld belægning den første tid, hvorfor det forventes at der på driften er en besparelse på -1,1 mio. kr. der modsvares af udgifter på Søndergade 44 efter ophør med ca. 0,1 mio. kr. der er således en samlet mindre forbrug på 1,0 mio. kr. På det specialiserede områder er det således en samlet overskud på -4,2 mio. kr. Omplacering: På medborgerhuset er der et merforbrug på 0,1 mio. til styrkelse af internetadgangen. Beløbet finansieres af Sundhedscenteret.

52 Bilag: Oversigt Drift og Anlæg pr Social og Sundhed Udvalg: Udvalget for Social og Sundhed Mødedato: 16. september Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

53

54 Anlægsudgifter pr. 31. august Social og sundhed Bevilling Akk.forbrug Korr. Regnskab Uforbrugt Forventet Status budget beløb forbrug i alt Servicearealtilskud, Aktivitetscenter i Ølgod Afsluttet Servicearealer, Æblehaven, Næsbjerg Afregnes løbende Servicearealer Ansager Områdecenter Afsluttes Servicearealer Tistruplund Afsluttes 2014 Tilskud Servicearealtilskud hjemtages okt., Ansager Tilskud Servicearealtilskud hjemtages okt., Tistruplund Servicearealtilskud, handicapboliger Afsluttet Oksbøl Servicearealer, Bo Østervang Varde Afsluttes i 2014 Tilskud Servicearealtilskud hjemtages april., Bo Østervang Hensat beløb - Bo Østervang, Varde Tilbagef. kassen 0 ultimo Ældreboliger, Ansager, områdecenter Afsluttet Ældreboliger, Tistruplund, områdecenter Afsluttet Netto komm.tab v/ nedlægg. af 4 boliger i Outrup og salg af bygningen til andet formål Overføres til handicapboliger ved Bo Østervang, Varde Afsluttes Salg af grund og bygninger Tistruplund Nulstilles ultimo ABA-anlæg, trædemåtter, nødkaldsforb. mm Forventes 0 afsluttet Renov. af lokaler til sygepl. - Tistruplund Nedbrydning + etab P-plads v/ Forventes afsluttet 2014 Solhøj, Nord Forventes afsluttet 2015 Gårdhave ved dagcentret på Carolineparken Afsluttet Ombygning af Forventes Baunbo afsluttet i 2015 Overføres til Lunden, Living Lab Lunden, Trådløst kaldeanlæg + Overføres til telefonanlæg Køb og renovering af Vidagerhus, Janderup Forventes afsluttet primo Flere døgntilbud til sindslidende Overføres til Udvidelse af beskæftigelsen Skovlunden Afsluttes primo Total Social og Sundhed

55 Bilag: Skema C - ældreboliger Udvalg: Udvalget for Social og Sundhed Mødedato: 16. september Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

56

57

58

59

60

61

62

63

64

65

66

67

68 Bilag: Skema C - Servicearealer Udvalg: Udvalget for Social og Sundhed Mødedato: 16. september Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

69

70

71

72

73

74

75 Bilag: Endelig anlægsregnskab Tistrup Plejecenter Udvalg: Udvalget for Social og Sundhed Mødedato: 16. september Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

76 Varde Kommune Byggeregnskab vedr. Tistrup Plejecenter, Boligarealet Servicearealet Totaludgift Ekskl. moms Totaludgift Inkl. moms Totaludgift Ekskl. moms Totaludgift Inkl. moms 1 Grundudgifter 2 Grundkøbesum , ,88 3 Tilslutningsafgifter , ,89 4 Grundudgifter i alt , , Entrepriseudgifter 8 Entreprisesum , ,09 9 Bygherreleverancer , ,42 10 Afsat til udtørring , ,39 11 Afsat til ekstraordinære vinterforanstaltninger 12 Afsat til indeksering af entreprisesum udover fastprisperioden 13 Afsat til mindre reguleringer og uforudsigelige udgifter , ,07 14 Entrepriseudgifter i alt , , Omkostninger 18 Al teknisk rådgivning , ,99 19 Byggesagshonorar , ,22 20 Udgifter til byggeadministration ,92 21 Byggelånsrenter ,98 22 Ejendomsskatter, liggeomkostninger, revisorhonorar , ,00 23 Øvrige finansielle udgifter 24 Omkostninger i alt , , Gebyrer til offentlige myndigheder 27 Bidrag til Byggeskadefonden ,00 28 Statens promillegebyr , ,00 29 Støttesagsgebyr til kommunen , ,00 30 Byggetilladelser og andre gebyrer , ,69 31 Gebyrer i alt , , Driftsresultat i byggeperioden 35 Lejeindtægter i byggeperioden 36 Driftsudgifter i byggeperioden 37 Driftsresultat i byggeperioden 0,00 0, Afsatte beløb 41 Samlet anskaffelsessum , , E6.XLSX Tistrup / 1

77 Bilag: Skema C - Boliger Udvalg: Udvalget for Social og Sundhed Mødedato: 16. september Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

78

79

80

81

82

83

84

85

86

87

88

89

90 Bilag: Skema C - Servicearealer Udvalg: Udvalget for Social og Sundhed Mødedato: 16. september Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

91

92

93

94

95

96

97 Bilag: Endelig anlægsregnskab Ansager Plejecenter 2014 Udvalg: Udvalget for Social og Sundhed Mødedato: 16. september Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

98 Varde Kommune Byggeregnskab vedrørende Ansager Plejecenter Anlægsregnskab Boligarealet Totaludgift Inkl. moms 1 Grundudgifter 2 Grundkøbesum ,00 3 Tilslutningsafgifter ,87 4 Grundudgifter i alt , Entrepriseudgifter 8 Entreprisesum ,23 9 Bygherreleverancer ,86 10 Afsat til udtørring ,55 11 Afsat til ekstraordinære vinterforanstaltninger 12 Afsat til indeksering af entreprisesum udover fastprisperioden ,31 13 Afsat til mindre reguleringer og uforudsigelige udgifter ,32 14 Entrepriseudgifter i alt , Omkostninger 18 Al teknisk rådgivning ,35 19 Byggesagshonorar ,00 20 Udgifter til byggeadministration ,88 21 Byggelånsrenter ,61 22 Ejendomsskatter, liggeomkostninger, revisorhonorar ,00 23 Øvrige finansielle udgifter 24 Omkostninger i alt , Gebyrer til offentlige myndigheder 27 Bidrag til Byggeskadefonden (0,408) / Vurdering af bebyggelsen (0,005) ,00 28 Statens promillegebyr ,00 29 Støttesagsgebyr til kommunen ,00 30 Byggetilladelser og andre gebyrer ,60 31 Gebyrer i alt , Driftsresultat i byggeperioden 35 Lejeindtægter i byggeperioden 36 Driftsudgifter i byggeperioden 37 Driftsresultat i byggeperioden 0, Afsatte beløb 41 Samlet anskaffelsessum ,

99

100 Boligarealet Tilpasset skema C Servicearealet Totaludgift Inkl. moms Totaludgift Ekskl. moms Totaludgift Inkl. moms , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,59 0, , ,82 0, , , , , , , , , , , , , ,65 0,00 0, , ,01

101

102 Bilag: Tomgangsleje /2012/2013/1. halvår 2014 Udvalg: Udvalget for Social og Sundhed Mødedato: 16. september Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

103 Tomgangsleje Tomgangslejen er excl. forbrugsafgifter (el, vand, varme, vandafledning og antenne) Pr. 31/ Adresse Fordeling Fordeling Fordeling Fo Ældreboligcentre Ældrebolig- Ældrebolig- Centre Ældreboliger Centre centre Ældreboliger Centre center Ældreboliger Centre Domea Lyngparken , , ,00 Kærhøgevej 12, 14, Varde , , ,70 Frederiksberg , , ,22 Brinksvej, Kvong Skolegade 27 + Skolegade 29, Lunde , , ,15 Østervold 3, Varde 7.456, ,24 Ågården, Varde 6.324, ,50 Byagervej 3.309,69 Møllevej 10, 12, Outrup , , ,00 Enghavvej, Outrup 7.020, , ,50 Sønderhaven, Varde 8.438,00 Gartnerpassagen 3, Ølgod ,00 DAB Kirkegade 4, Oksbøl 5.397, ,50 Kirkegade 71 "Skovhøj" , , , ,50 Stationsvej ,00 Arb. Andels-boligforening Lyngparken , , ,35 Lyngparken ,59 Søndergade Varde Boligadministration Mågevej, Janderup 6.660,00 Vesterled, Janderup -435, , ,00 Kirkebyvej 25, Billum 9.226, , ,00 Rolighedsvej, Horne , ,50 Hornelund, Horne , , ,00 Frisvadvej, Varde ,00 Carolineparken, Varde 5.409, , , ,00 Hovedgaden 27 - Næsbjerg , ,06 Hedebo, Varde , ,00 Bredgade, Alslev , , ,00 Rosenhaven 2.455, , ,50 Møllegården 4, 8, 10, , , ,00 Kærhøgevej ,00 Varde Kommune Bofællesskab, Ølgod , ,00 Byagervej, Nr. Nebel , ,00 Bøgevej Falkevej, Sig , ,20 Fredensvej 7.489, ,00 Gartnerpassagen, Ølgod 3.015, , ,61 Vænget 26, Årre - Hybenbo 6.121, , ,53 Kirkegade, Oksbøl , , ,08 Krogen, Varde , , , ,00 Lundbo 2.845, , ,00 Søgården , ,39 Møllegården, Outrup , , ,61 Vestergade 20 - Poghøj , , ,26 Præstegårdsvej, Ansager(ny ) ,24-408, ,63 Præstevangen, Ansager (nedlagt) ,00 Fåborgvej , Agerbæk(Sognelunden) , , , ,73 Sønderskovvej, Ndr. Skov (Solhøj) , ,71 Søndergade 40, Tistrup(nedlagt) , , ,29 Søndervang 10, Tistrup(nedlagt) , , ,07 Vardevej Sig , , ,00 Vinkelvej, Tofterup 1.283, , , ,47 Vinkelvej, Ølgod , , , ,17 Yderikvej 40, Tistrup (ny ) 1.580, ,50 Østervang ,00 Ældreboliger gl. ølgod - Havrevænget 5, Skovlund , , ,00 - Lynevej 48A-B (ophør ) 0,00 - Nørregade 7, Ølgod ,00 - Sødnergade , , ,39 - Søndervang 12 (ophør ) ,03 - Stationsvej 2A 6.171, ,00 TOTAL , , , , , , , , , ,69

104 2011 Fordeling Ældreboligcenter Ældreboliger , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,14

105 Bilag: Status over ældreboliger i Varde Kommune pr. 1. august 2014 Udvalg: Udvalget for Social og Sundhed Mødedato: 16. september Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

106 Status over ældreboliger i Varde Kommune pr. 1. august Ældreboliger Andet formål/ Er solgt/ Igangværende Fremtidige målgruppe nedlagt tiltag ældreboliger antal antal antal antal antal Varde Hedebo Rosenhaven Svaneparken, Frisvadvej Østervold 3, A-D Ågården Janderup Vidagerhus, Vesterled Vesterled 44 G-H 2 2 Mågevej Billum Kirkebyvej 25 H-M, Billum 4 4 Kirkebyvej 25 N-R, Billum Alslev Thueslund, Bredgade 50A Bredgade 50 B-I Outrup Enghavevej 5 og Møllegården Møllevej Nørre Nebel Byagervej Byagervej 24a-c 3 3 Byagervej

107 Ældreboliger Andet formål/ Er solgt/ Igangværende Fremtidige målgruppe nedlagt tiltag ældreboliger antal antal antal antal antal Lunde Ældreboligcenter Bavnbo, Skolegade Skolegade 27A-D Skolegade 29A-D Henne Frederiksberg 17A-B Frederiksberg 15A-B Frederiksberg 13 A-B Kvong Brinksvej 7a-b Pensionistboliger Bakkegade Oksbøl Kirkegade Kirkegade 4 A-K Fredensvej Gartnervænget Sig Birgittegården, Falkevej 4B 8 8 Vardevej 20 A-D 4 4 Vardevej Horne Hornelund, Hornelund Rolighedsvej, Horne Tistrup Søndervang 12 A-K

108 Ældreboliger Andet formål/ Er solgt/ Igangværende Fremtidige målgruppe nedlagt tiltag ældreboliger antal antal antal antal antal Ølgod Sønderparken, Søndergade 76A-80B Lindeparken, Nørregade 7 A-L Beskyttede boliger v/vinkelvejcentret Strellev Lyhnevej 48 A-B Skovlund Havrevænget 3 og Ansager Præstegårdsvej 7A-D 4 4 Stationsvej 2 A-E 5 5 Nordenskov Ældreboligcenter Solhøj, Stationsvej Årre Ældreboligcenter Hybenbo, Vænget Pensionistboliger Fyrrevænget Næsbjerg Æblehaven, Hovedgaden I alt Sagsnr dok.nr

109 Bilag: Oversigt over indsatser inkl. budget Udvalg: Udvalget for Social og Sundhed Mødedato: 16. september Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

110 Ældrepuljen 2015 Indsats Budget Hverdagsrehabilitering på plejecentrene kr. Hverdagsrehabilitering i hjemmeplejen kr. Hjælpemidler i rehabiliteringen kr. Vedligeholdende holdtræning kr. Genoptræning af borgere med inkontinens kr. Støtte ved lægebesøg kr. Øget serviceniveau kr. Etablering af et uddannelsesakademi kr. Demensdaghjem til svært demente kr. Mere liv på plejecentrene kr. Revision kr. I alt kr.

111 Indsats: Styrke hverdagsrehabiliteringsindsatsen - Hverdagsrehabilitering på plejecentrene Budget og beskrivelse af kontoplan Beskrivelse Beregning Udgift Ergoterapeut 2 stillinger x 37 timer x 52 uger (timepris på hhv. 184,25 kr. og 214,77 kr.) Opnormering af 7 timer/uge x 52 uger nuværende ansat (timepris på 230,42 ergoterapeut kr.) Timer til privat plejecenter (gradueret ud fra antal pladser) 10 timer/uge x 52 (timepris på 184,25 kr.) Fysioterapeut 15 timer/uge x 52 uger x 308,48 kr. Kørselsgodtgørelse Estimeret ud fra nuværende terapeut (lav kørselstakst) Samlet udgift i alt kr kr kr kr kr kr. Alle lønudgifterne registreres via det udleverede skema, hvorefter der gives refusion på de brugte timer. Udgifter til kørsel registreres under kørselsgodtgørelse på det udleverede skema, hvorefter der gives refusion. Status og ansvarlige Lilian Bertelsen Vibeke Biltoft Jeanette Christensen Ann-Christina Dahlgaard Rikke Mizrahi Dok. nr. projektplan Dokumentation: Terapeuterne udarbejder korte projektbeskrivelser for hver indsats. I projektbeskrivelsen opsættes konkrete mål, som der efterfølgende evalueres/følges op på, når indsatsen er implementeret. Projektbeskrivelserne og de opstillede mål bruges som dokumentation for indsatserne. Beskrivelse Indsatsen er en opnormering af den indsats, som er igangsat under Det Nære Sundhedsvæsen. Centerterapeuten har siden opstarten haft fokus på blandt andet hverdagsliv og spisesituationer, der er blevet gjort gode erfaringer med arbejdsformen, hvor der udarbejdes små projektbeskrivelser inden opstart samt løbende evaluering. I forbindelse med finanslovens ældrepulje er der afsat økonomi til at ansætte yderligere to terapeuter på 37 timer samt en opnormering på nuværende stilling fra 30 til 37 timer. Kort fortalt vil terapeuterne indsatser bidrage med: 1. Undervisning af personalet 2. Formidling af faglig viden 3. Videreudvikle procedurer og metoder der fremmer hverdagsrehabilitering

112 Konkrete indsatser planlægges med de enkelte centerområder og koordineres med øvrige indsatser der skal implementeres på plejecentrene. Yderligere er der i forbindelse med ældrepuljen søgt 15 fysioterapeut timer om ugen til at understøtte de hverdagsrehabiliterende indsatser. Timerne fordeles efter behov men skal selvfølgelig bruges på konkrete aktiviteter. Timerne vil ikke blive lagt på en fast fysioterapeut, men fordeles efter opgaven der skal løses. Timerne kan f.eks. bruges på hjælp til indkøb af træningsredskaber (som der er afsat økonomi til i ældrepuljen), screening af fysisk funktionsevne ved indflytning, indretning af lokaler, understøtte aktivitetsmedarbejderne og plejepersonalet ifht. indsatser med fokus på fysisk aktivitet, f. eks opstart af stolegymnastik. Konkrete planlagte aktiviteter: 1. Konsulentbistand ved indkøb af nye træningsredskaber på de enkelte plejecentre 2. Undervisning og supervision i ibrugtagning af træningsredskaberne 3. Screening og udarbejdelse af træningsplaner for borgere når de flytter ind. 4. Opstart efter ønske fra de enkelte plejecentre - koordineres med de øvrige indsatser, der skal implementeres på plejecentrene

113 Indsats: Styrke hverdagsrehabiliteringsindsatsen - Hverdagsrehabilitering i hjemmeplejen Budget og beskrivelse af kontoplan Beskrivelse Beregning Udgift Opnormering af nuværende to ergoterapeut stillinger 16 timer/uge x 52 uger Timepriser på hhv. 219,03 kr. og 225,42 kr.) Timer til private leverandører Kørsel Samlet udgift i alt 10 timer/uge x 52 (timepris på 184,25 kr.) Estimeret ud fra faktisk kørsel hos trænende terapeut (lav takst) kr kr kr kr. Alle lønudgifterne registreres via det udleverede skema, hvorefter der gives refusion på de brugte timer. Udgifter til kørsel registreres under kørselsgodtgørelse på det udleverede skema, hvorefter der gives refusion. Status og ansvarlige Lilian Bertelsen Kari Stork Bente B. Jørgensen Private leverandører Dok. nr. projektplan Dokumentation: Terapeuterne udarbejder korte projektbeskrivelser for hver indsats. I projektbeskrivelsen opsættes konkrete mål, som der efterfølgende evalueres/følges op på, når indsatsen er implementeret. Projektbeskrivelserne og de opstillede mål bruges som dokumentation for indsatserne. Beskrivelse I forbindelse med finanslovens ældrepulje er der søgt økonomi til en opnormering af de to terapeuter i hjemmeplejen, således at der ansættes en terapeut på 37 timer til hvert område. Det betyder, at hvert centerområde får deres egen terapeut som en hjælp til at sikre det faglige miljø omkring indsatser i beboernes hverdagsliv. Terapeuterne møder ind ude i distrikterne. Satellit kontorplads indrettet på Carolineparken til terapeuterne, samt indkøbt it-udstyr, mobiler samt ipads.

114 Indsats: Styrke hverdagsrehabiliteringsindsatsen - Hjælpemidler i rehabiliteringen Budget Beskrivelse Beregning Udgift Hjælpemidler Anslået kr. Løntimer 37 timer/ugen x kr. uger x 244,28 kr./t Kørsel 250 km./mdr. x 2.10 kr. x 52 uger kr. I alt kr. Alle lønudgifterne registreres via det udleverede skema, hvorefter der gives refusion på de brugte timer. Indkøb af hjælpemidler til denne indsats skal registreres særskilt i forhold til regnskabet. Indkøb registreres via det udleverede skema under indkøb af materialer, hvorefter der gives refusion. Status og ansvarlige Anne Grethe Andersen Lilian Bertelsen Dok. nr. projektplan Dokumentation: Forbruget af hjælpemidler registreres i et særskilt skema, der er udarbejdet en afskrivningsformel for de anvendte hjælpemidler. Terapeuten har udarbejdet et registreringsskema hvori hun registrer borgerne med cpr. nr., hjælpemiddel, årsag, og længden af forløbet. Beskrivelse

115 Indsats: Styrke genoptræningsindsatsen - Vedligeholdende holdtræning Budget Beskrivelse Beregning Udgift Fysioterapeut 33 timer/ugen x 52 uger (timepriser på hhv. 275,30 kr. og 268,82 kr. og 281,14 kr.) Kørsel I alt kr kr kr. Er det en ny ansættelse, som skal registreres selvstændigt eller skal det registreres under timer? Status og ansvarlige Lilian Bertelsen Anette Førgaard Dok. nr. projektplan Dokumentation: Beskrivelse Etablering af to KOL hold: Opgaven varetages af fysioterapeut med specialviden om KOL KOL hold i Ølgod og Varde. Begge hold har løbende optag. Det er blevet besluttet ikke at fylde holdene fra en start, så der er plads til at visitationen kan ind visitere egnede borgere med kort tidsfrist. KOL fysioterapeuten har etableret et samarbejde, med de praktiserende læger på Rådhusklinikken i Ølgod. Borgerne indkaldes til lungefunktionstest, når KOL medicin skal fornyes, og rådgives omkring Varde kommunes tilbud. Borger med lungefunktion <50 % henvises til KOL hold i Ølgod, borger med lungefunktion >50 % videresendes til Vejen videre. Etablering af fem hold for svækkede ældre, med samlet 8 træningsgange ugentligt: Helle Plejecenter: To hold der træner én gang ugentligt. Holdet kører med løbende optag. Carolineparken:

116 Et hold der træner én gang ugentligt og et hold der træner to gange ugentligt. Poghøj: Et hold der træner én gang ugentligt og et hold der træner én gang ugentligt. Aktivitetscentret Ølgod: Et hold der træner én gang ugentligt. Baggrund og formål med holdtræning til svækkede ældre og KOL borgere: Terapeuterne oplever en gruppe af svækkede ældre der ikke formår at vedligeholde opnået funktionsniveau, efter endt træningsforløb. Borgerne bliver så revisiteret til individuel træning, for så igen at falde i funktionsniveau efter endt træningsforløb. Borgerne har enten været for mentalt eller fysisk svækkede til på egen hånd, at opretholde opnået funktionsniveau. Det kan fx dreje sig om borgere med begyndende demens, der ikke selv kan træne ude i motionscentre eller foreninger, men som vil kunne få stort udbytte af at træne på et lille hold. Arbejdsprocessen For alle vedligeholdende hold gælder, at de kører med løbende optag. Holdene er ikke fyldt op fra start, tanken er at der skal være plads til at egnede borgere, der med kort frist kan ind visiteres til holdene. Målgruppen Borgere som pt. er i et træningsforløb og som efter endt træningsforløb, vil have behov for fortsat træning på hold for at opretholde funktionsniveau Borgere som har afsluttet et træningsforløb indenfor de sidste tre måneder og som ville have haft gavn af fortsat træning for at opretholde opnået funktionsniveau At holdtræningen kun skal tilbydes til de borgere, som ikke på egen hånd kan opretholde funktionsevnen og som ikke kan benytte eksisterende motionstilbud i kommunen

117 Indsats: Styrke genoptræningsindsatsen - Genoptræning af borgere med inkontinens Budget Beskrivelse Beregning Udgift Lønudgift 350 timer/året x 275,30 kr./timen Kørsel I alt kr kr kr. Timerne til indsatsen registreres i det udleverede skema, hvorefter der gives refusion. Status og ansvarlige Lilian Bertelsen har ansvaret for indsatsen. Genoptræningsindsatsen på inkontinensområdet skal koordineres med de øvrige indsatser på inkontinensområdet. Pt. er en arbejdsgruppe ved at se på inkontinensområdet i Varde Kommune. Arbejdsgruppen består af; Kirsten Myrup Lilian Bertelsen Lise Egholm Dorte Jensen Bente B. Jørgensen Ann-Christina Dahlgaard Anne Grethe Andersen Elin Vestergaard Jane S. Pedersen Anette Filtenborg Dok. nr. projektplan Dokumentation: Beskrivelse Udredning og træningen varetages af fysioterapeut med specialviden på inkontinens området.

118 Indsats: Øge serviceniveauet på praktisk hjælp - Støtte ved lægebesøg Indsats Budget Beskrivelse Beregning Udgift Kørselsudgift I alt Estimeret beløb kr. Status og ansvarlige Ann-Christina Dahlgaard og Helle Marquertsen (Borgerservice) er ved at se på området. Dok. nr. projektplan Dokumentation: Beskrivelse:

119 Indsats: Kompetenceudvikling af medarbejderne - Etablering af et uddannelsesakademi Budget Status og ansvarlige Beskrivelse Beregning Udgift I alt kr. Thorkild Sloth Pedersen Vibeke Biltoft Jeanette Christensen Ann-Christina Dahlgaard Bente B. Jørgensen Kari Stork Lise Egholm Lilian Bertelsen Anette Filtenborg Dok. nr. projektplan Beskrivelse:

120 Indsats: Øge serviceniveauet på personlig hjælp Øget serviceniveau Budget Beskrivelse Beregning Udgift 140 ATA timer/ugen x 387,49 kr./timen x 52 uger I alt kr. Status og ansvarlige Anette Førgaard Dokumentation: Den nødvendige dokumentation bør kunne trækkes ud af Avaleo ved at bruge Analytics. Beskrivelse Visitationen kan ud fra deres faglige vurdering frit visiterer borgerne til ydelserne; Forbruget af timer på de respektive indsatser kan registreres via Avaleo. Ved afslutningen af hver måned laves der er træk, som vedlægges som bilag i forbindelse med udbetalingen af refusionen. Indsatser mhp. at udvikle og træne mod borgers eget mål: - Færden - Forandring og struktur - Funktions og ADL udredning - Kroppens pleje - Husførelse Indsatser mhp at kompensere - Struktur og sammenhæng (særlig demente) - Aflastning af (dementes) pårørende i eget hjem - Personlig og praktisk hjælp til borgere med øget plejetyngde

121 Indsats: Bedre indsats målrettet personer med demens eller deres pårørende - Demensdaghjem til svært demente udvidelse af åbningstid Budget Status og ansvarlige Beskrivelse Beregning Udgift Demensdaghjem kr. I alt kr.

122 Indsats: Flere sociale aktiviteter - Mere liv på plejecentrene Budget Beskrivelse Beregning Udgift Mere liv på Plejecentrene Pulje på kr. til lønudgifter og aktiviteter I alt kr kr. Status og ansvarlige Jeanette Christensen Vibeke Biltoft Ann-Christina Dahlgaard Rikke Mizrahi Dok. nr. projektplan Dokumentation: Status 1. maj:

123 Bilag: Revisionsberetning af 8 juli 2014 om revision af aktivitetsbestemte tilskud mv for 2013 pdf.pdf Udvalg: Udvalget for Social og Sundhed Mødedato: 16. september Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

124 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR-nr Arosgaarden, Åboulevarden 31 Postboks Aarhus C Telefon Telefax Region Syddanmark Revisionsberetning af 8. juli 2014 om revision af aktivitetsbestemte tilskud mv. for 2013 Medlem af Deloitte Touche Tohmatsu Limited

125 Deloitte Indholdsfortegnelse Side 1. Beretningens omfang Aktivitetsbaseret tilskud Grundlag Indhold Regionernes administration af tilskuddene Afregning af tilskud fra ministeriet Revisionsbemærkninger Opfølgning på revisionsberetning Den gennemførte revision Revisionens gennemførelse Konklusion på den gennemførte revision 267

126 Deloitte Beretningens omfang Denne revisionsberetning påbegyndes på side 263 og omfatter vores rapportering vedrørende aktivitetsbestemte tilskud mv. i henhold til bekendtgørelse nr af 16. december 2013 om revisionsinstruks for revision af statsligt, aktivitetsafhængigt tilskud i 2013 til regionernes sygehusvæsen mv. samt aktivitetsbestemt kommunal medfinansiering på sundhedsområdet. Regionen har i notatet Regionsrådets redegørelse vedrørende aktivitetsbestemte tilskud mv af 3. juni 2014 redegjort for aktivitetsbestemte tilskud for 2013, herunder for opgørelsen heraf samt for oprettede forretningsgange og interne kontroller til sikring af korrekt opgørelse. Regionsrådet har den 23. juni 2014 behandlet redegørelsen og afgivet den til revisionen. Vi skal henvise til regionsrådets redegørelse, idet dette er en integreret del af den samlede rapportering herom for Aktivitetsbaseret tilskud Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har som udgangspunkt i 2013 bevilget et særligt statstilskud til fordeling mellem regionerne til finansiering af aktiviteter inden for sygehusområdet. Region Syddanmarks andel heraf er opgjort til 583,1 mio.kr. ud af den samlede pulje på 2.706,9 mio.kr. Som en del af finansieringen af aktiviteterne på sundhedsområdet er der samtidig den aktivitetsbestemte, kommunale medfinansiering. Regionerne får således tilskud fra kommunerne, baseret på produktionsværdier, dog er der lagt loft over det maksimale tilskud for en behandling. De samlede aktivitetsbaserede tilskud fra kommunerne for 2013 til medfinansiering af sundhedsområdet udgør i regnskabet 4.242,3 mio.kr.

127 Deloitte Grundlag Grundlaget for udbetaling af de aktivitetsbaserede tilskud er beskrevet i: Cirkulære nr af 18. december 2012 om statsligt aktivitetsafhængigt tilskud i 2013 til regionernes sygehusvæsen mv. Cirkulære nr. 102 af 6. december 2011 om aktivitetsbestemt, kommunal medfinansiering på sundhedsområdet. Bekendtgørelse nr. 959 af 28. juni 2013 om ændring af bekendtgørelse om opgørelse for øvre grænse for regionernes indtægter fra kommunal aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet for Revisionen foretages i henhold til bekendtgørelse nr af 16. december 2013 om revisionsinstruks for revision af statsligt, aktivitetsafhængigt tilskud i 2013 til regionernes sygehusvæsen mv. samt af aktivitetsbestemt, kommunal medfinansiering på sundhedsområdet. 2.2 Indhold Cirkulærerne om udbetaling af tilskud fastlægger, at tilskuddene for 2013 udbetales til regionerne efter nærmere fastsatte retningslinjer. Aktiviteterne, der udløser særligt tilskud efter disse cirkulærer, opgøres som al somatisk sygehusbehandling, som foregår enten ambulant eller under indlæggelse, og som finansieres af en region ved egne eller fremmede sygehuse, klinikker m.m. samt udgifter til genoptræning, der er ydet til personer under indlæggelse på sygehus. Derudover gælder for den aktivitetsbestemte, kommunale medfinansiering, at der ydes tilskud til ydelser leveret af praktiserende sundhedspersoner. I alle tilfælde tages der ved opgørelse af tilskudsgrundlag udgangspunkt i den producerede værdi, opgjort efter DRG- og DAGS-værdier. Meraktiviteten for Region Syddanmark opgøres som den DRG- eller DAGS-værdi, der totalt set er produceret, med fradrag for diverse nærmere specificerede diagnoser samt creep, fratrukket den fastsatte baseline. Det aktivitetsbaserede tilskud fra kommunerne fastsættes ud fra de samme produktionsværdier, men der er lagt et loft over det maksimale tilskud pr. indlæggelse samt et loft for den samlede kommunale medfinansiering i den enkelte region. Den endelige afregning af det aktivitetsbaserede tilskud fra staten og den kommunale merfinansiering opgøres på baggrund af indberettet aktivitet for 2013 pr. 10. marts 2014.

128 Deloitte Regionernes administration af tilskuddene Grundlaget for aktivitetsafhængigt tilskud i Region Syddanmark udgør de samlede aktivitetsregistreringer for ydelser leveret til borgere i regionen sammenholdt med en aftalt baseline, opgjort ud fra erfaringsdata for tilsvarende aktiviteter i tidligere år og opgjort til DRG- og DAGS-værdier. Korrektioner og fastlæggelse af den endelige baseline er sket i samarbejde med ministeriet. Der er således med modellen skabt grundlag for at kunne følge op på både aktivitetstal og økonomi Afregning af tilskud fra ministeriet Afregningen af tilskud fra ministeriet sker på baggrund af aktivitetsregistreringer, der er indberettet til Landspatientregistret (LPR), og som kan dokumenteres via dette register. Afregningen tager således udgangspunkt i regionens samlede registrerede produktion inklusive køb fra fremmede sygehuse. Det skal bemærkes, at Region Syddanmarks aktivitetsniveau for 2013 er højere end det loft, der er lagt over aktivitetstilskuddet. 3. Revisionsbemærkninger I henhold til 7 i Økonomi- og Indenrigsministeriets bekendtgørelse om regionernes budget- og regnskabsvæsen, revision mv. skal vi anføre bemærkninger, hvis vi under revisionen konstaterer forhold, hvorom vi mener, at regionsrådet og tilsynsmyndigheden skal informeres. Nærværende beretning indeholder ikke bemærkninger, som regionsrådet skal besvare over for tilsynsmyndigheden. 3.1 Opfølgning på revisionsberetning 2012 I regionens redegørelse er der i særskilt afsnit foretaget opfølgning på vores anbefalinger i revisionsberetningen for I revisionsberetningen for 2012 anbefalede vi, at regionen skulle fastholde fokus med henblik på stadig forbedring af registreringskvaliteten, ligesom vi anbefalede, at regionen fik udbredt kendskabet til minimumskravene til kvalitetssikring af patientregistreringerne. Regionens journalaudit viser en stadig forbedret kvalitet i registreringerne, og i regi af Registreringsgruppen er der udarbejdet en fælles skabelon med beskrivelse af, hvilke kontroller sygehusafdelingerne skal udføre, kontrollernes hyppighed samt hvorledes kontrollerne dokumenteres. I forbindelse med vores afdelingsbesøg har vi konstateret, at den fælles skabelon er implementeret og anvendes på OUH og i psykiatrien. Regionen har tilkendegivet, at de øvrige sygehusenheder vil implementere kontrollerne i løbet af 2014, hvilket vi vil følge op på i forbindelse med vores revisionsbesøg i efteråret.

129 Deloitte 266 Omkring brugeradministrationen i regionens PAS-systemer har vi tidligere år anbefalet en generel opstramning. I regionens redegørelse er arbejdsgangene vedrørende brugeradministration i regionens nye system COSMIC kort beskrevet, og det er samtidig tilkendegivet, at brugeradministrationen vil være styrket ultimo Vi vil i efteråret 2014 teste regionens brugeradministration omkring COSMIC - og vil i næste års beretning følge op herpå. Endelig har vi i tidligere års revisionsberetninger anbefalet, at der i forbindelse med implementering af regionens nye patientadministrative system - COSMIC - bliver indhentet en årlig revisorerklæring omkring systemets applikationskontroller. Vi har konstateret, at regionen har fulgt vores anbefaling og har indhentet en revisorerklæring fra systemleverandøren. Det er dog vores vurdering, at erklæringen ikke fuldt ud opfylder regionens behov, og det er derfor aftalt, at regionen i samarbejde med os får konkretiseret, hvilke yderligere forhold revisorerklæringen med fordel kan dække. 4. Den gennemførte revision Vores revision tager udgangspunkt i bekendtgørelse nr af 16. december 2013 om revisionsinstruks for revision af statsligt, aktivitetsafhængigt tilskud og aktivitetsbestemt kommunal medfinansiering på sundhedsområdet for Ifølge bekendtgørelsen skal vi afgive revisionsberetning, der skal behandles i Regionsrådet og fremsendes til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Instruksen fastlægger, at revisionen skal påse: at de dispositioner, der er omfattet af indberetningen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt indgåede aftaler og sædvanlig praksis; at tilskudsbetingelserne i cirkulære nr af 18. december 2012 om statsligt, aktivitetsafhængigt tilskud er opfyldt; at tilskudsbetingelserne i cirkulære nr. 102 af 6. december 2011 om aktivitetsbestemt, kommunal medfinansiering på sundhedsområdet er opfyldt; at de aktivitetsoplysninger, regionen har indberettet til ministeriet som grundlag for beregning af tilskud og medfinansiering fra kommunerne, er dokumenterede og rigtige, det vil sige uden væsentlige fejl og mangler; at regionens forretningsgange, sagsbehandling, sagsopfølgning samt anvendelse af edb-systemer og rutiner for kvalitetssikring for de berørte områder er hensigtsmæssige og betryggende. Revisor skal endvidere efterprøve, om mulighederne for elektronisk kontrol af oplysningerne er udnyttet samt påse, at der sker sammenholdelse af oplysninger fra relevante registre, der anvendes til dokumentation af aktiviteten.

130 Deloitte Revisionens gennemførelse Revisionen har omfattet en gennemgang af den overordnede administration af aktivitetsregistreringer, herunder de af regionen tilrettelagte forretningsgange og interne kontroller, blandt andet: Udmeldte forretningsgange til sygehuse Gennemførte journalaudits mv. Tilrettelæggelsen af generelle it-kontroller omkring patientadministrationssystemerne. På det enkelte sygehus har vi som udgangspunkt foretaget en analytisk gennemgang af aktivitetsregistreringerne. Revisionen er herudfra foretaget ved interviews og gennemgang af dokumentation for kvalitetssikring af dataregistreringerne samt ved decentrale stikprøver på registrering af aktiviteter. På baggrund af denne gennemgang har vi efterspurgt forklaringer på større afvigelser. Med udgangspunkt i interviews og analyser har vi stikprøvevis foretaget revision af forretningsgangene på aktivitetsområdet. På udvalgte afdelinger har vi foretaget en stikprøvevis gennemgang af de foretagne registreringer. Vores revision af aktivitetsregistreringerne omfatter alene en vurdering af forretningsgange og interne kontroller, der er etableret for at sikre kvaliteten i indberetningerne. Vi har således ikke foretaget en sundhedsfaglig vurdering af anvendte registreringskoder mv. Den endelige aktivitetsopgørelse for regionen tager udgangspunkt i aktivitetsregistreringer, der via Landspatientregistret er overført til esundhed. Staten har ansvaret for oplysningerne i esundhed, herunder opgørelse af baseline, beregning af creep, udtræksparametre, prissætning mv., og disse opgørelser er således ikke omfattet af vores revision - og vi har dermed ingen sikkerhed for, at der er foretaget en korrekt behandling af data i Landspatientregistret eller esundhed. 5. Konklusion på den gennemførte revision Forretningsgange og kvalitetssikring: Ved vores gennemgang af forretningsgangene og kvalitetssikring har vi konstateret, at der fortsat er forskellige forretningsgange på de enkelte sygehuse og afdelinger. Dette er i et vist omfang naturligt, idet forretningsgangene og kvalitetssikringen er afhængig af de registreringssystemer, der anvendes. Der foretages dog såvel centralt som decentralt opfølgning på de kontroller, der skal foretages på såvel sygehusniveau som afdelingsniveau. Ligeledes foretages der afstemninger mellem egne it-systemer, LPR og esundhed, og der foretages kontrol af, at private hospitaler dokumenterer indberetning til LPR.

131 Deloitte 268 Der er generelt stort fokus på kvalitetssikring af data - også ude på de enkelte afdelinger. Afdelingerne har udpeget registreringsansvarlige læger og sekretærer, der som led i deres arbejdsopgaver skal medvirke til at sikre kvaliteten af data. Herudover sker opfølgning og kontroller vedrørende kvalitetssikring af data også fortsat via centrale planlægnings- eller dataenheder, som udfører analyser, opfølgninger og kontroller på såvel overordnet sygehusniveau som ned på de enkelte afdelinger. De enkelte dataenheder og afdelinger foretager en række analyser og kontroller med henblik på sikring af kvaliteten i registreringerne. Der er fortsat ikke nedskrevne fælles forretningsgange på afdelingerne, ligesom en række af de kontroller, som udføres, ikke dokumenteres. På tværs af sygehusene er der i regi af Registreringsgruppen udarbejdet en fælles skabelon til kontrol af registreringskvaliteten, herunder beskrivelse af hvilke kontroller sygehusafdelingerne skal udføre, kontrollernes hyppighed samt krav til dokumentation. Der er vores vurdering, at dette initiativ vil bidrage til at højne registreringskvaliteten. Ved afdelingsbesøg har vi konstateret, at skabelonen er implementeret på OUH og i psykiatrien, mens vi har fået oplyst, at de 3 øvrige sygehusenheder implementerer kontrollerne i efteråret I 2013 har regionen implementeret nyt PAS-system - COSMIC - på Sygehus Lillebælt, Sydvestjysk Sygehus og i dele af psykiatrien. Implementeringen har medført en række registreringsmæssige udfordringer, hvilket har medført, at overførsel af registreringsdata til LPR har været forsinket. I regionens redegørelse er det således anført, at efterregistreringerne for 2013 for den kommunale medfinansiering og finansiering udgør i alt 87,3 mio.kr. Efterregistreringerne er foretaget mellem 1. januar og 10. marts og vil medføre en regnskabsmæssig periodeforskydning for aktivitetsindtægterne fra kommunerne. Periodeforskydningen forventes at være på 55,7 mio.kr., der bliver indtægtsført i 2014 i stedet for Den resterende del af efterregistreringerne tilfalder staten, idet regionen støder på loftet for den kommunale medfinansiering. Forsinkelser fra leverandørens side har medført, at den fulde implementering til den elektroniske patientjournal og det patientadministrative system er udskudt til ultimo Vi har undersøgt omfanget af manglende færdigregistreringer af behandlede patienter. Vi har vurderet, at antallet af manglende færdigregistreringer er af uvæsentlig størrelse i forhold til tildeling af tilskud. Forholdet har ingen indflydelse på de aktivitetsafhængige tilskud, idet der for 2013 udbetales maksimalt tilskud fra staten, og den kommunale medfinansiering rammer den øvre grænse for medfinansiering. Overførsel af data til Landspatientregistret og esundhed: Ved vores revision er det overordnet blevet bekræftet, at der er etableret forretningsgange og interne kontroller til sikring af korrekt registrering af afdelingernes aktiviteter - herunder opfølgning af fejllister fra Landspatientregistret. Ved revisionens afslutning er vi bekendt med, at Sygehus Lillebælt mangler at indberette røntgenydelser. Det er oplyst, at aktivitetstallene i regionens redegørelse ikke omfatter aktivitetsdata fra ca røntgenydelser i 2013, svarende til en anslået værdi på 7-8 mio.kr. De manglende aktivitetsdata er overført til LPR efter den 19. juni Herudover er vi ikke bekendt med problemer i forbindelse med, at data overføres fra Region Syddanmarks patientadministrationssystemer til Landspatientregistret.

132 Deloitte 269 Registreringssystemer: Region Syddanmarks forskellige patientadministrationssystemer er ved at blive udfaset og erstattet af COSMIC. Vores gennemgang af de generelle it-kontroller har derfor ikke omfattet de gamle administrationssystemer, hvor gennemgangen tidligere år viste, at der efter vores vurdering var behov for opstramning af brugeradministrationen i de enkelte systemer, herunder periodisk gennemgang af brugerrettigheder. Regionen har tilkendegivet, at det er hensigten, at brugeradministrationen omkring COSMIC bliver styrket, og arbejdsgangene for brugeradministration bliver endeligt fastlagt ultimo Regionen har desuden tidligere oplyst, at der årligt vil blive indhentet revisorerklæring efter revisionsstandard 3402 type 2 vedrørende det nye patientadministrative system, COSMIC. Regionen har modtaget revisorerklæring dækkende beskrivelse af kontroller, deres udformning og funktionalitet i forbindelse med IT Outsourcing via TDC Hosting i perioden 1. januar december Vi har gennemgået erklæringen, der ikke indeholder omtale af kritiske forhold. Der er vores vurdering, at erklæringen ikke er fuldt dækkende i forhold til regionens behov - og det er derfor aftalt, at regionen i løbet af efteråret 2014 i samarbejde med os får konkretiseret, hvilke yderligere forhold den årlige revisorerklæring med forhold kan dække. Journalaudit: Ifølge regionens notat Journalgennemgang 2013 har regionens egen journalaudit omfattet gennemgang af journaler fordelt på 65 afdelinger. I 2013 er der ikke gennemført journalgennemgang på Sydvestjysk Sygehus. Der er konstateret fejl i registreringerne for 259 indlagte og 232 ambulante patienter - det vil sige, at der ikke har været overensstemmelse mellem teksten i journalen og registreringen i patientadministrationssystemerne i disse sager. Dette svarer til en fejlprocent på henholdsvis 19 og 15 - eller et gennemsnit på 17, hvilket er en forbedring i forhold til 2012, hvor den gennemsnitlige fejlprocent var 19. Af de fejlregistrerede journaler har det i 173 tilfælde haft en DRG-/DAGS-mæssig konsekvens - svarende til 6% af de gennemgåede journaler. Det samlede potentielle tab i stikprøven er af regionen opgjort til kr. Det er på baggrund af resultaterne vurderet, at den samlede DRG-værdi for Region Syddanmark for 2013 er undervurderet med under 1% på årsbasis. Vi har ikke mulighed for at kvalificere dette skøn yderligere. Fejlprocenten i 2009 var på 26, faldt til 22 i 2010 og 2011, 19 i 2012 og altså 17 i Regionen, herunder de enkelte sygehuse, har gjort flere tiltag til forbedring til registreringskvaliteten. Blandt årsagerne til fejl og mangler i registreringen anfører regionen i sit notat - manglende viden, manglende opmærksomhed, manglende omhyggelighed, uhensigtsmæssigheder i eller mellem systemer (EPJ og PAS) og uhensigtsmæssige arbejdsgange. Det er derfor vores anbefaling, at der fortsat bevares et stort fokus på vigtigheden af korrekte registreringer, samt at der fortsat sikres implementering af og kendskab til de retningslinjer, som er vedtaget fra centralt hold.

133 Deloitte 270 Samlet konklusion: Ved vores revision er det overordnet blevet bekræftet, at der er etableret forretningsgange og interne kontroller til sikring af korrekt registrering af afdelingernes aktiviteter/produktion, ligesom registreringskvaliteten løbende forbedres. Generelt efterleves de etablerede forretningsgange og dokumentation for de interne kontroller er blevet forbedret. OUH og psykiatrien har implementeret fælles skabelon for minimumskontroller på afdelingsniveau, mens de 3 øvrige sygehusenheder endnu ikke fuldt ud har implementeret skabelonen. Ved revisionens afslutning er vi bekendt med, at Sygehus Lillebælt mangler at indberette røntgenydelser. Det er oplyst, at aktivitetstallene i regionens redegørelse ikke omfatter aktivitetsdata fra ca røntgenydelser i 2013, svarende til en anslået værdi på 7-8 mio.kr. De manglende aktivitetsdata er overført til LPR efter den 19. juni Herudover er vi ikke bekendt med problemer i forbindelse med, at data overføres fra Region Syddanmarks patientadministrationssystemer til Landspatientregistret. På baggrund af den udførte revision er det vores opfattelse, at de dispositioner, der er omfattet af indberetningen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt indgåede aftaler og sædvanlig praksis; at tilskudsbetingelserne i cirkulære nr af 18. december 2012 om statsligt, aktivitetsafhængigt tilskud er opfyldt; at tilskudsbetingelserne i cirkulære nr. 102 af 6. december 2011 om aktivitetsbestemt, kommunal medfinansiering på sundhedsområdet er opfyldt; at de aktivitetsoplysninger, regionen har indberettet til ministeriet som grundlag for beregning af tilskud og medfinansiering fra kommunerne, er dokumenterede og rigtige, det vil sige uden væsentlige fejl og mangler; at regionens forretningsgange, sagsbehandling, sagsopfølgning samt anvendelse af edb-systemer og rutiner for kvalitetssikring for de berørte områder er hensigtsmæssige og betryggende. Aarhus, den 8. juli 2014 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab Lynge Skovgaard statsautoriseret revisor Lars Jørgen Madsen registreret revisor LJM/ap T:\AFD41000\ \2013\ rb003.docx

134 Bilag: Regionsrådets redegørelse vedrørende aktivitetsbestemte tilskud mv 2013.pdf Udvalg: Udvalget for Social og Sundhed Mødedato: 16. september Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

135 Område: Sundhedsområdet Afdeling: Sundhedsdokumentation Journal nr.: Dato: 26. august 2014 Udarbejdet af: Mads Bering Telefon: Notat Regionsrådets redegørelse vedrørende aktivitetsbestemte tilskud mv Baggrund Regionsrådet skal senest den 1. september 2014 afgive en redegørelse til Ministeriet for Sundhed og forebyggelse og kommunalbestyrelserne i Region Syddanmark vedrørende indberettet aktivitet for Redegørelsen skal revideres og påtegnes af regionens revisor. Baggrunden for redegørelsen er, at det er en del af reglerne omkring aktivitetsbestemt finansiering. Disse regler er beskrevet i følgende cirkulære og bekendtgørelser: Cirkulære nr af 18. december 2012 om statsligt, aktivitetsafhængigt tilskud i 2013 til regionernes sygehusvæsen m.v. Cirkulære nr. 102 af 6. december 2011 om aktivitetsbestemt, kommunal medfinansiering på sundhedsområdet. Bekendtgørelse nr. 959 af 28 juni 2013 om ændring af bekendtgørelse om opgørelse for øvre grænse for regionernes indtægter fra kommunal aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet for 2013 Nærværende notat er Region Syddanmarks redegørelse. 2. Resume Region Syddanmark har indberettet al aktivitet på regionens sygehuse, der i henhold til fællesindhold for basisregistrering af sygehuspatienter skal indberettes til LPR. Det omfatter al somatisk hospitalsbehandling, der foregår ambulant eller under indlæggelse. Indberetningen skal dokumentere, hvad der er udført af behandling på patienterne. Det gælder desuden indberetning af aktivitet for behandling på private sygehuse og klinikker, behandling i udlandet samt speciallægepraksis, der er sikret gennem aftaler med disse. Disse aktører indberetter således selv. I 2013 har der i regionen været iværksat flere initiativer for at sikre kvaliteten i sygehusenes indberetninger. Der har således været en fælles journalaudit for alle regionens sygehuse, som vil blive fulgt op af endnu en audit i Der er derudover flere aktiviteter i regionen, der har til formål at sikre kvaliteten i sygehusenes registrering af aktivitet.

136 Kommunerne har været medfinansierende på sundhedsområdet siden 1. januar Det er Statens Serum Instituts opgave at opgøre størrelsen for den kommunale betaling til regionen hver måned og sikre overførslen af betalingen. Side 2 af 15

137 3. Aktivitetsafhængigt tilskud i 2013 til regionernes sygehusvæsen Med vedtagelsen af finansloven for 2002 blev der indført en statslig aktivitetspulje for honorering af meraktivitet på sygehusområdet. Den statslige aktivitetspulje har siden 2002 været en fast bestanddel af de forhenværende amters og nuværende regioners finansieringsgrundlag på sygehusområdet. Ministeriet for Sundhed og forebyggelse har i 2013 bevilget et særligt statstilskud 2.706,9 mio. kr. kr. til fordeling mellem regionerne til finansiering af aktivitet inden for sygehusområdet. Region Syddanmarks andel heraf er opgjort til kr., der er indtægtsført i 2013-regnskabet. Denne særlige tilskudsordning er beskrevet i cirkulære nummer 9639 af 18. december 2012 om statsligt, aktivitetsafhængigt tilskud i 2013 til regionernes sygehusvæsen m.v. Cirkulæret om udbetaling af statstilskud fastlægger, at Ministeriet for Sundhed og forebyggelse i 2013 udbetaler tilskud til regionerne til finansiering af aktivitet i sygehusvæsenet efter nærmere fastsatte retningslinjer. Region Syddanmarks administration af tilskuddet Region Syddanmark har udarbejdet nærmere retningslinjer for administration af tilskudsmidlerne og grundlaget for de registreringer, der danner grundlag for udbetaling af tilskud. I forbindelse med Region Syddanmarks administration af aktiviteter er der fastsat overordnede retningslinjer med henblik på at skabe incitament til at skabe meraktivitet på sygehusene særligt på det elektive område. Afregning af tilskud fra ministeriet sker på baggrund af aktivitetsregistreringer, der er indberettet til Statens Serums Instituts Landspatientregister. Afregning tager således udgangspunkt i sygehusenes samlede produktion inkl. køb fra udenregionale sygehuse og private sygehuse. Opfølgning på sygehusenes aktiviteter er centraliseret i Region Syddanmark i en specialistfunktion. Denne funktion varetager korrespondancen med ministeriet, fortolkning af grundlag informering af sygehusene og relevante nøglepersoner, beregning af sygehusenes baselines, opfølgning på producerede aktivitet og fordeling af modtagne tilskud. Region Syddanmark har endvidere etableret et forum for jævnlige drøftelser med sygehusene omkring tilskudsordningen. Region Syddanmark har udarbejdet en takststyringsmodel, som beskriver regionens retningslinjer for udbetaling af tilskuddet. Sygehusene kan ved hjælp af regionens ledelsesinformationssystem SydLIS med ugentlige opdateringer løbende følge udviklingen i udbetalingen af tilskuddet. Syddanske patienter behandlet i andre regioner og på private sygehuse Borgere med bopæl i Region Syddanmark, der modtager behandling i en anden region, vil af det behandlende sygehus blive indberettet til Landspatientregistret. Der foretages i regionen løbende opgørelser af den udenregionale aktivitet, og der er en tæt dialog med bl.a. Region Midtjylland omkring det mellemregionale område. I Region Syddanmark er der oprettet et visitationskontor, som varetager visitationen af borgere fra regionen, som på grund af det udvidede frie sygehusvalg er berettiget til behandling på et privat sygehus. Side 3 af 15

138 For at sikre at den aktivitet, der foregår på private hospitaler som følge af det udvidede frie sygehusvalg, bliver indberettet til landspatientregistret, skal alle regninger, der bliver tilsendt Region Syddanmark, være vedhæftet en kopi af anmeldelsen til LPR. Side 4 af 15

139 4. Region Syddanmarks aktivitet over baseline i 2013 Region Syddanmarks samlede aktivitet, korrigerede aktivitet, baseline samt den beregnede aktivitet udover baseline for 2013 fremgår af esundhed. Den endelige opgørelse er foretaget den 10. februar Inden opgørelsen af statstilskud i esundhed har Statens Serum Institut korrigeret for den værdistigning pr. kontakt det såkaldte creep der er ud over den tilladte stigningstakst, der er fastsat af Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Reduktionerne foretages for at imødegå, at væsentlige ændringer af registreringspraksis udløser statstilskud uden, at der reelt ligger en meraktivitet til grund herfor. Såfremt der sker organisatoriske eller produktionsmæssige ændringer, som giver anledning til creep, kan Statens Serum Institut korrigere herfor efter ansøgning fra regionen. Det har i 2013 ikke været nødvendigt at foretage nogle creepkorrektioner for Region Syddanmark. Den samlede aktivitet ekskl. kommunal medfinansiering, tilskud mm. for 2013 er opgjort som vist i tabel 1 jf. esundhed. Tabel 1: Oversigt over aktivitet udover baseline, Region Syddanmark (1.000 kr.) Korrigeret aktivitet i alt ,01 Baseline - måltal ,58 Korrigeret aktivitet udover baseline ,43 Afregnet aktivitet udover baseline ,29 - Heraf til 100 pct. afregning ,24 - Heraf til 70 pct. afregning ,05 Korrigeret aktivitet ud over fuld puljeudnyttelse ,17 Kilde: esundhed, 10. februar 2014 Region Syddanmarks andel af tilskudsrammen er 583,1 mio. kr., der således udgør det samlede statstilskud, der er udbetalt for Baseline beregnes på baggrund af foregående års aktivitetsniveau. Baseline 2013 er således beregnet på baggrund af aktiviteten i Alle landets øvrige regioner har, som Region Syddanmark, opnået fuld puljeudnyttelse i Sammenlignes puljeudnyttelsen i år for Region Syddanmark med tidligere år, kan det ses at Region Syddanmark i alle årene siden Regionernes dannelse har opnået fuld udnyttelse af den statslige aktivitetsafhængige pulje. I år 2008 var den statslige aktivitetsafhængige pulje dog suspenderet pga. overenskomstkonflikten. Side 5 af 15

140 5. Den kommunale (med)finansiering Det er besluttet, at kommunerne skal finansiere en andel af regionernes forbrug på sundhedsområdet. Medfinansieringen beregnes som en andel af det forbrug, der er finansieret af regionen og udløst af kommunernes borgere i form af forbrug af sundhedsydelser. Denne særlige medfinansieringsordning er beskrevet i cirkulære om aktivitetsbestemt, kommunal medfinansiering på sundhedsområdet. Nedenfor i tabel 2 er, for 2013, vist budget, regnskab og afvigelse fra budget for både den kommunale medfinansiering samt den kommunale finansiering. Tabel 2 Kommunal medfinansiering og finansiering, budget og regnskab, Budget 2013 Regnskab 2013 Afvigelse fra budget 2013 Kommunal medfinansiering Det somatiske område Sygesikring Det psykiatriske område Bogføring vedrørende loft Total kommunal medfinansiering Kommunal finansiering Specialiseret ambulant genoptræning Hospice - somatik Færdigbehandlede - somatik Færdigbehandlede - psykiatri Total kommunal finansiering Samlet kommunal medfinansiering og finansiering Budgettet for den kommunale medfinansiering var i 2013 på kr. De i regnskabet opførte indtægter blev for 2013 på kr. hvilket resulterer i en mindreindtægt på 56,4 mio. kr. for den kommunale medfinansiering. En del af mindreindtægten skyldes at Region Syddanmark stødte på loftet på den kommunale medfinansiering, som for Region Syddanmark i år 2013 lød på kr. Dette resulterede i et nedslag i den kommunale medfinansiering på kr. for For den kommunale finansiering har der i 2013 været en mindreindtægt på kr. Samlet set giver det på det kommunale områder en mindreindtægt på kr. for I de følgende tabeller tabel 3 og 4 er givet en uddybelse af hvordan tallene i tabel er fremkommet. I Tabel 3 opdeles tallene i de tal der indgår i regnskabet for 2013 og dem der fremstår som efterregistreringer. Disse beløb for efterregistreringerne vil indgå som efterreguleringer i 2014 regnskabet. Grunden til at der er denne forskel på tallene er at bogføringen lukkes førend al aktiviteten Side 6 af 15

141 for 2013 er efterregistreret. Statens serum Institut som forestår afregningen af aktiviteten på baggrund af registreringerne. Statens serum Institut lukkede for efterregistreringer vedr aktiviteten d. 9. marts. 2014, hvilket er væsentligt senere end bogføringen lukkes i region Syddanmark. I tabel 4 opgøres 2013 aktiviteten, der sammenlagt med efterreguleringerne for 2012 giver det endelige regnskab for år Som det fremgår af tabel 3, er der siden den kommunale finansiering og medfinansiering blev bogført sket efterregistreringer. Disse efterregistreringer medfører samlet set en merindtægt på kr., i forhold til den i regnskab 2013 oplyste afregning til Region Syddanmark. Merindtægten vil blive bogført i regnskab Merindtægten kan opdeles på en merindtægt på kr. for den kommunale medfinansiering, mens der for den kommunale finansiering er en efterregistreret merindtægt på kr. Som det ses af tallene er størrelsen af efterregistreringerne ekstraordinært store for aktivitetsåret Dette skyldes implementeringen af et nyt PAS og EPJ-system, COSMIC, i Region Syddanmark. PAS-systemet, som føder de data der senere bliver afregnet på baggrund af, er i løbet af år 2013 implementeret på Sygehus Lillebælt, Sydvestjysk sygehus og i dele af Psykiatrien i Region Syddanmark. Implementeringen af COSMIC PAS-systemet har givet anledning til en række udfordringer for de berørte sygehuse, heriblandt en mangelfuld indberetning af data til Landspatientregistret. Denne problemstilling blev adresseret af Region Syddanmark og COSMICsystemets leverandør i løbet af 2013, men medførte at den korrekte indberetning til LPR blev forsinket, og derfor den høje grad af efterregistrering for år For en uddybning af Implementeringen af COSMIC-systemet se afsnit 7 i denne redegørelse. Tabel 3 Kommunal medfinansiering og finansiering, opgørelse fra esundhed 2013 I regnskab 2013 Efterregistreringer Endelig afregning Stationær somatik Ambulant somatik Sygesikring Stationær genoptræning Stationær psykiatri Ambulant psykiatri Total kommunal medfinansiering Færdigbehandlede - somatik Hospice - Somatik Specialiseret ambulant genoptræning Færdigbehandlede - psykiatri Total kommunal finansiering Samlet kommunal medfinansiering og finansiering Kilde: esundhed Side 7 af 15

142 Nedenfor i tabel 4 vises den kommunale medfinansiering opdelt på hhv. netto efterreguleringer for 2012, 2013 aktivitet samt det samlede regnskab for aktivitet indeholder den aktivitet som indgår i regnskabet for Der vil som i 2013 også i 2014 forekomme efterreguleringer. Tabel 4 Den kommunale medfinansiering Efterreguleringer aktivitet I alt regnskab 2013 Kommunal medfinansiering Stationær - somatik Ambulant - somatik Sygesikring Stationær genoptræning Stationær - psykiatri Ambulant - psykiatri Bogføring vedrørende loft Kommunale medfinansiering i alt I tabel 5 vises den kommunale finansiering for 2013 opdelt på hhv. netto efterreguleringer for 2012, 2013 aktivitet samt det samlede regnskab for Tabel 5 Den kommunale finansiering Efterregulering 2013 aktivitet I alt regnskab Kommunal finansiering Hospice - somatik Færdigbehandlede - somatik Færdigbehandlede - psykiatri Specialiseret ambulant genoptræning Kommunal finansiering i alt Sygesikringsområdet Statens Serum Institut modtager indberetninger vedrørende aktiviteten på sygesikringsområdet via Sygesikringsregistret. Af den grund føres der ikke systematisk kontrol med sygesikringsdata i Statens Serum Institut kommunale afregningssystem. Dog kontrolleres det regelmæssigt at der i den månedlige afregning med kommunerne indgår sygesikringsdata for alle sygesikringsområderne. Ligeledes sammenholdes størrelsen af den månedlige afregning med den/de foregående måneder for sikre at afregningen er på niveau med disse. Samlet set er der for år 2013 noteret indtægter på i alt 307,6 mio. kr. på sygesikringsområdet. Side 8 af 15

143 6. Kvalitetssikring af patientregistrering i Region Syddanmark Registreringsgruppen Afdelingen for sundhedsdokumentation nedsatte ved starten af 2007 en regional Registreringsgruppe med repræsentanter fra alle sygehusenheder. Kommissoriet beskriver følgende: Registreringsgruppen skal sikre, at nye vedtagelser vedr. registrering besluttet i Koordinationsgruppen for individbaseret patientregistrering under Statens Serum Institut implementeres i Region Syddanmark. I forhold til Statens Serum Institut muliggør Registreringsgruppen, at Region Syddanmark altid kan give tilbagemelding til Statens Serum Institut, når der er behov herfor. Endvidere kan ønsker fra Registreringsgruppen viderebringes til Statens Serum Institut gennem region Syddanmarks repræsentanter i Koordinationsgruppen for individbaseret patientregistrering. Registreringsgruppen skal sikre, at der sker opfølgning på registreringen og kvaliteten af denne, og dette skal bl.a. gøres ved at validere, om registreringen er korrekt. Registreringsgruppen skal herunder også se på udviklingen i registreringen over tid. Endvidere skal Registreringsgruppen monitorere, om andre krav til indberetning bliver opfyldt. Registreringsgruppen skal medvirke til at understøtte forretningsgange og procedurer, som sikrer, at der kan ske en revision af registreringen i henhold til Indenrigs- og Sundhedsministeriets krav hertil. I 2008 blev der nedsat en national gruppe under Danske Regioner ERFA-gruppen for sygehusregistrering. Region Syddanmark deltager med fire medlemmer i denne gruppe to fra somatikken og to fra psykiatrien. Dagsordener og referater fra møderne i ERFA-gruppen for sygehusregistrering behandles fortløbende på møderne i Registreringsgruppen. Monitorering af pakkeforløb på kræft- og hjerteområdet Statens Serum Institut implementerede den 1. oktober 2012 ny registrering og monitorering af pakkeforløb på kræftområdet og den 1. juli 2013 ny registrering og monitorering på hjerteområdet. Statens Serum Institut leverer til brug for regionernes opfølgning på registrering af pakkeforløbene data til esundhed. Region Syddanmark har på baggrund af disse data udviklet systemer - Pakkeforløb på kræftområdet og Pakkeforløb på hjerteområdet - til opfølgning på registrering og monitorering på pakkeforløbene for de to områder i Region Syddanmarks ledelsesinformationssystem SydLIS. Data fra esundhed overføres til systemerne, så afdelingen for sundhedsdokumentation stiller data til rådighed for sygehusene med henblik på tæt opfølgning på registrering. Begge systemer er udviklet i samarbejde med sygehusene. I systemerne er der oprettet mulighed for, at sygehusenes registreringsansvarlige personer med adgang til data på individniveau for patienter i pakkeforløb ud fra en valideringsliste kan validere for overholdelse af standardforløbstider for pakkeforløbene direkte i systemet. Det er besluttet, at sygehusene skal validere for alle pakkeforløb, hvor standardforløbstiden ikke er overholdt. Der er tillige mulighed for at se data på individniveau for øvrige rapporter og lister på områderne, herunder fejllisten, der viser fejl og opmærksomhedspunkter i forhold til registrering af pakkeforløb. Sygehusene skal rette fejl i henhold til fejllisten. Side 9 af 15

144 Til understøttelse af korrekt registrering, fejlretning og validering er der udarbejdet materiale i form af vejledninger o.l. til Pakkeforløb på kræftområdet og til Pakkeforløb på hjerteområdet i SydLIS. Dette materiale supplerer materialet på Statens Serum Instituts hjemmeside. Der blev afholdt undervisning i forhold til registrering og monitorering af pakkeforløb på kræftområdet i 2. halvår Undervisning i forhold til registrering og monitorering af pakkeforløb på hjerteområdet blev afholdt i april Sygehusene har etableret samarbejde på tværs for de enkelte pakkeforløb for at sikre overholdelse af standardforløbstider for patienterne. Statens Serum Institut har siden primo 2013 offentliggjort data hvert kvartal for pakkeforløb på kræftområdet. For pakkeforløb på hjerteområdet offentliggør Statens Serum Institut ligeledes data hvert kvartal første offentliggørelse var den 14. marts Med udgangspunkt i disse opgørelser og rapporter i Pakkeforløb på kræftområdet og Pakkeforløb på hjerteområdet iværksættes tiltag til forbedring af overholdelse af standardforløbstider og registrering i forhold hertil. Monitorering af pakkeforløb på de to områder er et fast punkt på dagsorden til Sundhedsdirektionens regelmæssige dialogmøder med sygehusene. Registrering og monitorering følges tæt på diverse møder mellem afdelingen for sundhedsdokumentation og sygehusene. Cancerfejllister Statens Serum Institut udsender hver anden måned lister til regionerne vedrørende manglende elektroniske anmeldelser af cancersygdomme fra sygehusafdelingerne til Cancerregisteret. Registreringen foregår i de patientadministrative systemer, data overføres til Landspatientregisteret og videre til Cancerregisteret. Fejllisterne videresendes til og rettes af sygehusafdelingerne. Journalaudit 2013 Sygehusene i Region Syddanmark har siden 2007 foretaget årlige journalgennemgange ud fra Procedure for kvalitetssikring af patientdataregistreringen i Region Syddanmark. Sundhedsdokumentation har samlet resultaterne fra sygehusene i 2013 i en rapport. Det samlede resultat viser, at der er gennemgået journaler fordelt på 65 afdelinger. Ud af disse er der fejl eller mangler i 259 indlagte journaler og 232 ambulante journaler, alt i alt 491 journaler. I procent svarer det til 19 pct. af de indlagte og 15 pct. af de ambulante i gennemsnit 17 pct.. Over halvdelen af afdelingerne har en fejlprocent på under 20 pct. svarende til 36 ud af 65 afdelinger heraf 21 afdelinger med en fejlprocent mellem 1 og 9 pct., 13 afdelinger med en fejlprocent på mellem 10 og 19 pct. samt to afdelinger helt uden fejl. 20 afdelinger har en fejlprocent på mellem 20 og 29 pct., syv afdelinger har en fejlprocent på mellem 30 og 39 pct., og to afdelinger har en fejlprocent på over 50 pct.. Side 10 af 15

145 Væsentlighedsvurderingen på de 259 fejlbehæftede journaler på indlagte patienter viser, at 116 er bedømt som værende uden klinisk betydning, 93 med mindre klinisk betydning og 50 med væsentlig klinisk betydning. På de 232 fejlbehæftede ambulante journaler er der 116 uden klinisk betydning, 75 med mindre klinisk betydning og 41 med væsentlig klinisk betydning. Ud af de 17 pct. fejlbehæftede journaler har det haft en DRG-/DAGS-mæssig konsekvens i 6 pct. af journalerne svarende til en samlet mindreafregning på kr. Beløbet fordeler sig med kr. på de indlagte patienter og kr. på de ambulante. Side 11 af 15

146 7. Aktivitetsoplysninger overførsel af registreringer i egne patient administrative systemer (PAS) til LPR samt esundhed Cosmic Region Syddanmarks nye patientadministrative system (PAS) og Elektroniske patient journal (EPJ) Region Syddanmarks sygehuse har siden amternes tid haft fire forskellige patientadministrative systemer (PAS). I foråret 2010 blev der indgået kontrakt med Logica, det nuværende CGI, om levering af et fælles PAS og EPJ system til alle regionens sygehuse. Sundhedsdokumentation har ad hoc i forbindelse med konfiguration, udvikling og tilpasning af systemet været med til at sikre, at systemet lever op Statens Serum Instituts samt regionens krav til klinisk korrekt registrering. For at kunne opnå sammenlignelighed af data på tværs af sygehusene i regionen, er det planen, at der på sigt skal være ensartet registreringspraksis på alle sygehuse. Men i og med konverteringen fra det gamle PAS til COSMIC kommer til at foregå løbende over en periode, er det ikke muligt at ændre væsentlig i registreringspraksis i forbindelse med implementeringen på det enkelte sygehus. Det skyldes, at afdelingerne dels vil have svært ved at følge udviklingen i aktiviteten, samt at man ved en ændring i aktiviteten ikke kan vurdere, om det skyldes denne ændrede registreringspraksis eller en evt. fejl i systemet. Andre ændringer/tilpasninger i registreringspraksis vil ej heller kunne gennemføres, førend alle sygehuse anvender samme PAS. Registreringsgruppen er dog blevet bedt om at træffe beslutning vedr. registreringspraksis på nogle enkelte områder i COSMIC systemet. COSMIC PAS delen blev implementeret på Sygehus Lillebælt (SLB) d. 4. februar Sydvest jysk sygehus (SVS) overgik til både COSMIC PAS og EPJ i tre blokke begyndende d. 6 marts 2013 og afsluttende d. 29 maj Region Syddanmarks to sidste somatiske sygehusenheder Sygehus Sønderjylland (SHS) og Odense Universitets Hospital OUH overgår ifølge tidsplanen, gældende maj 2014, til COSMIC i henholdsvis september og december I forbindelse med overgangen til COSMIC har der vist sig at være en række udfordringer, herunder at sikre en fuldstændig korrekt indberetning til LPR. Der har siden medio marts 2013 kørt i alt tre Task forces der alle, som enten del- eller hovedformål, har skullet sikre en korrekt indberetning til LPR fra COSMIC. Første task force beskæftigede sig primært med forbedringer af brugergrænsefladen der kan formindske antallet af registreringsfejl, som følge af brugerfejl. Anden Task force havde fokus på andre programmers integrationer med COSMIC, der også i et vist omfang har resulteret i LPR-fejl. Endelig blev der i august måned nedsat en tredje Task force. Denne Task foce havde Sundhedsdirektør Jens Elkjær som formand, og havde det specifikke formål at sikre en korrekt indberetning af aktiviteten fra COSMIC til LPR. Repræsenteret i Task forcen var afdelingen for Sundhedsdokumentation, afdelingen fra Sundhedsøkonomi samt repræsentanter for Sygehus Lillebælt, Sydvest jysk sygehus og endeligt også fra Psykiatrien. I forbindelse med Task force tre er der over flere omgange afsat ekstraordinære midler på i alt ca. 6 mio. kr. Disse ekstra midler skulle sikre at sygehusene havde de tilstrækkelige ressourcer til at rette op på indberetningen til LPR. Side 12 af 15

147 Arbejdet med at rette op på indberetningen til LPR var i store træk en manuel proces udført af de enkelte sygehusenheder, underbygget at et intensivt rapporteringsarbejde forestået af afdelingen for Sundhedsdokumentation i Regionshuset i samspil med leverandørerne CGI og Cambio. Den endelige indberetning af aktiviteten for år 2013 til LPR blev foretaget d. 9 marts Her var det vurderingen at det intensive arbejde med at sikre kvaliteten af LPR-indberetningen havde båret frugt, og at indberetningen således på dette tidspunkt havde en acceptabel karakter. Afrapportering og kontrol af LPR-indberetning fra Cosmic Intelligence (CI) Afdelingen for Sundhedsdokumentation laver afrapportering ved hjælp af data fra Cosmic Intelligence(CI), der er databasen der repræsenterer det data, der inddateret i Cosmic, samt det data der udgør konfigurationen af Cosmic. Afrapporteringen rummer ledelsesinformation i form af dagligt opdaterede aktivitetsopgørelser og kvalitetsmål. Derud over er der en brugerunderstøttede rapporteringer, der har fokus på fejl og mangler i registreringerne. CI har også vist sig meget anvendelig til at kontrollere indberetningerne til LPR- ved at sammenligne og kontrollere,at der er overensstemmelse, mellem aktiviteterne inddateret i de 2 databaser. På bagrund af sammenligningerne mellem Cosmic-data og data fra LPR samt LPR-fejlregisteret, er der lavet yderligere en række rapporteringer. Hvor brugere på sygehusene har kunnet skelne mellem systemgenerede fejl og fejlregistreringer. Hvilket dermed har givet dem muligheden for at kunne koncentrere sig om fejlregistreringerne. Task force tre afslørede nødvendigheden af at lave en yderligere rapportering, der udelukkende havde til formål, at hjælpe brugerne på sygehusene med at omregistrere, for derved at navigere data fra Cosmic til LPR uden om de kendte systemfejl. Side 13 af 15

148 8. Opfølgning på anbefalinger i tidligere revisionsberetninger Brugeradministration COSMIC Revisionerne har i tidligere revisionsberetninger anbefalet Region Syddanmark at der burde ske an opstramning af brugeradministrationen i regionens PAS-systemer. Som beskrevet tidligere er Region Syddanmark ved at udrulle et fællesregionalt PAS- og EPJ-system, COSMIC. Arbejdsgangene vedr. brugeradministrationen i COSMIC er kort beskrevet i det nedenstående. Arbejdsgangene vedr. brugeradministrationen i COSMIC vil i forbindelse med en akkreditering i 2014 blive gennemgået og eventuel tilrettet. Således skulle brugeradministrationen af COSMIC gerne ultimo 2014 gerne være styrket. Brugeradministration tildeling af rettigheder De kliniske afdelinger udpeger et antal IT-kontaktpersoner, som varetager bestillingen af nye brugere i et dertil indrettet system, PODB. I bestillingsøjeblikket angiver IT-kontaktpersonen, hvilke rettigheder der anmodes om. Når bestillingen er udført, genererer dette en sag til Service Desk, som varetager brugeroprettelsen. Service Desk tilføjer de ønskede rettigheder til brugerprofilen. Service Desk forholder sig ikke til hvilke rettigheder brugeren skal have. Det er derfor alene afdelingen, der er ansvarlig for, hvilke rettigheder brugeren skal have. Udtræk oversigter Der er i COSMIC mulighed for at se de forskellige brugerroller (bioanalytiker, sygeplejerske etc.). Indholdet her vil afspejle hvilke brugere der hører til hvilke roller. Vælger man en af brugerne, kan man se hvilke rettigheder der knytter sig til den enkelte bruger. Om det er muligt at lave et udtræk af disse oplysninger, er vi på nuværende tidspunkt ikke bekendt med. Logning I COSMIC er det muligt at søge på en række forskellige tiltag som specifikke brugere har foretaget. Dette gøres via funktionen Loganalyse. Der er som nævnt, her forskellige muligheder for at fremsøge, hvad en given bruger har foretaget sig. I loganalysen kan man ikke se, hvilke rettigheder man har, kun hvilke brugerrolle man er tilknyttet systemet med et fiktivt cpr-nummer. Hvis vedkommende senere får et et rigtigt cpr-nummer eller bliver identificeret, bliver den fiktive person slettet i systemet, men behandlingerne skal flyttes til det korrekte cpr, ellers mister sygehuset afregningen. I dette tilfælde vil de kunne trække en liste i Cosmic (CI) portalen og på den baggrund flytte behandlingerne. Implementering af regional skabelon til kontrol af registreringskvaliteten samt formidling af resultaterne heraf Som opfølgning på revisionsberetningen for 2012 blev det primo 2013 besluttet, at der i regi af Registreringsgruppen skulle udarbejdes en, af revisionen, anbefalet regional skabelon med beskrivelse af hvilket kontroller, der skal udføres på sygehusafdelingerne og hvor ofte de skal udføres. Endvidere skulle der udarbejdes en skabelon til dokumentation af, at kontrollerne løbende bliver udført. Registreringsgruppens sygehusrepræsentanter skulle sikre implementering af kontrollerne. Side 14 af 15

149 Der blev derfor i regi af Registreringsgruppen nedsat en arbejdsgruppe med repræsentanter fra alle fem sygehusenheder, som udarbejdede de anbefalede regionale skabeloner. Sygehusenhederne skulle herefter tilpasse skabelonerne til de enkelte sygehusafdelinger samt sikre implementering inden udgangen af maj Status medio marts 2014 er, at implementeringen er fuldt ud på plads på OUH og i Psykiatrien men ikke på de tre øvrige sygehusenheder. Det forventes, at implementeringen af kontrollerne vil være på plads på alle sygehusenheder i løbet af Udarbejdelse af revisionserklæring fra COSMIC leverandøren Efter aftale med Regions Syddanmarks revisor, har der fra COSMIC-leverandøren CGI i de foregående år ikke foreligget en revisionserklæring af typen 3402 type 2 for COSMIC-programmet. Revisionserklæringer af denne type bruges til at sikre at der hos leverandøren har været den nødvendige sikring og kontrol af de systemer og data som leverandøren har håndteret for Region Syddanmark. I forbindelse med udarbejdelsen af denne revisionsredegørelse har CGI ikke afleveret revisionserklæringen af typen 3402 type 2. Det er imidlertid aftalt med CGI og deres revisor i denne forbindelse Revi-it at revisionserklæringen forelægger senest d. 23 juni Dermed kan den indgå i Region Syddanmarks revisors udarbejdelse af revisionsberetningen for aktivitetsåret Denne fremgangsmåde er godkendt af region Syddanmarks revisor. Side 15 af 15

150 Bilag: Høringsversion af sundhedsaftalen pdf Udvalg: Udvalget for Social og Sundhed Mødedato: 16. september Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

151 Sundhedsaftalen Sundhedskoordinationsudvalget Region Syddanmark og de 22 kommuner Høringsversion (version 6) Den 14. august

152 Sundhedsaftalen Høringsversion (version 6). Den 14. august 2014 Læsevejledning til sundhedsaftalen Vision Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Sundhed for alle Sundhed med sammenhæng Udgangspunkt Den rehabiliterende tilgang Borger-, patient- og pårørendeinddragelse Fastholdelse i job og uddannelse Styrket samarbejde ud fra LEON-princippet Tættere samarbejde med almen praksis Mål Udvikling Formål Strategiske udviklingsindsatser Ramme Sundhedsaftalen og den politiske organisering Tværgående temaer Kvalitet på tværs af sektorer Økonomi, aktivitet og planlægning Velfærdsteknologi og telemedicin Obligatoriske indsatsområder Forebyggelse Behandling og pleje Genoptræning og rehabilitering Aftaler om specifikke målgrupper Gravide og nyfødte Børn og unge Børn, unge og voksne med senhjerneskade Personer med kronisk sygdom Psykiatriske patienter med somatiske lidelser Mennesker med et misbrug og en psykiatrisk lidelse

153 8.7 Borgere med demens Den ældre patient Kræftrehabilitering og palliation Implementering Organisering af samarbejdet omkring sundhedsaftalen Implementeringsplan Den løbende opfølgning

154 Læsevejledning til sundhedsaftalen Sundhedsaftalen er den formelle ramme om det tværsektorielle samarbejde i sundhedsvæsenet mellem region, kommuner og almen praksis. Aftalen skal dække et bredt og komplekst felt. Fra det helt overordnede og fremadrettede: hvad vil aftaleparterne forpligte sig til at arbejde hen imod over en fireårs periode? Til det helt konkrete her og nu: hvem gør hvad hvornår i situationen, hvor en patient skal udskrives fra sygehuset til sit eget hjem? Med et så stort og måske også vanskeligt tilgængeligt emneområde kan en kort introduktion til, hvordan sundhedsaftalen er bygget op og dermed også hvordan den kan læses være relevant. Nærværende sundhedsaftale begynder med det mest overordnede og ender med det mest konkrete. Aftalen rummer tre dele: - Den politiske del - Den administrative del - Bilagsdelen Den politiske del af sundhedsaftalen er kapitlerne 1-4. Hér formuleres en vision for, hvor det tværsektorielle samarbejde på sundhedsområdet skal være ved aftaleperiodens udløb. Det sker gennem fastlæggelsen af tre hovedmål og tre principper for, hvordan parterne vil arbejde sammen om at nå målene. I forlængelse heraf opstiller visionen konkrete målsætninger, som skal bruges til at følge op på, om hovedmålene nås. Ud over visions- og målformuleringen rummer sundhedsaftalens politiske del også nogle mere beskrivende kapitler, der bl.a. redegør for den politiske organisering af sundhedssamarbejdet, og hvordan aftalens politiske mål omsættes i succeskriterier. Endelig indgår der i sundhedsaftalens politiske del også en udviklingsaftale, der omhandler en række initiativer i det tværsektorielle sundhedssamarbejde, hvor aftaleparterne nok er enige om målene, men ønsker at arbejde frem mod dem med forskellige midler og/eller i forskellig takt. Den administrative del af sundhedsaftalen er kapitlerne 5-9. Her fastlægges rammen for arbejdet med at realisere den politisk formulerede vision. Med andre ord: hvilke midler skal tages i brug for at nå målene? Som et trin på vejen mod at kunne besvare dette spørgsmål, har der flere steder været behov for at uddybe målene fra den politiske del med nogle underliggende, administrative mål. Sundhedsaftalens administrative del omhandler tre forskellige former for redskaber: - indsatser, værktøjer og metoder, der som udgangspunkt er relevante i forhold til alle slags borgerkontakt med sundhedsvæsenet de kan eksempelvis vedrøre kvalitet, økonomi og it; - indsatser, værktøjer og metoder, som er relevante i forhold til bestemte dele af patienters forløb gennem sundhedsvæsenet: forebyggelse, behandling og pleje eller genoptræning og rehabilitering; - indsatser, værktøjer og metoder, som relevante i forhold til specifikke målgrupper, eksempelvis ældre patienter, mennesker med en sindslidelse og samtidigt misbrug eller børn og unge. 4

155 Bilagsdelen rummer en række dokumenter som kan være vejledende og handlingsanvisende for den enkelte ansatte i sundhedsvæsenet i dennes møde med borgeren. Der kan være tale om specifikke samarbejdsaftaler, patientforløbsprogrammer, snitfladekataloger, casekataloger m.v. Bilagene er en del af sundhedsaftalen og har samme forpligtende karakter, som sundhedsaftalen. Bilagsdelen er således med til at understrege sundhedsaftalens karakter af at være et opslagsværk, hvis enkelte dele næppe er lige relevante for alle potentielle læsere. Ambitionen for arbejdet med sundhedsaftalen har derfor heller ikke været at udforme en aftale, der nødvendigvis skal læses i sin helhed for at kunne forstås. Ønsket har snarere været at udforme aftalen, så det er nemt for læseren at finde de dele, der er relevante for den pågældendes formål. 5

156 1. Vision Sundhedssamarbejdets værdier Sundhedsaftalen er rammen om et forpligtende samarbejde, hvor kommuner og region sammen med almen praksis sætter fælles mål, som vi arbejder os frem imod og følger systematisk op på. Vores samarbejde hviler på et værdifællesskab, hvor åbenhed, dialog og tillid er de bærende værdier. Åbenhed betyder, at vi er parate til at give borgerne, borgernes netværk og hinanden indsigt i, hvordan vi hver især bidrager til at løse opgaverne på sundhedsområdet ligesom vi gerne udvikler og afprøver nye måder at arbejde sammen på, som går på tværs af grænserne mellem forskellige sektorer. Dialog betyder, at vi kommunikerer med borgerne og hinanden, både om det overordnede hvordan vi hver især planlægger og tilrettelægger vores indsats og om det konkrete det enkelte borgerforløb. Tillid betyder, at vi har tiltro til borgerens ønske om at være en konstruktiv og aktiv medspiller med ressourcer, ønsker og holdninger og til kollegers faglighed og ansvarlighed. Ud fra de fælles værdier er vi i Syddanmark kommet langt med samarbejdet mellem sundhedsvæsenets sektorer. Vi har nået mange gode resultater i fællesskab. Udfordringer i de kommende år Med visionen for Sundhedsaftalen sætter vi retningen for, hvordan vi kan gøre det endnu bedre, fordi vi i disse år skal håndtere flere store udfordringer sammen: Vi får stadig flere ældre medborgere og stadig flere borgere med kronisk sygdom Den sundhedsfaglige udvikling gør, at vi kan tilbyde stadig mere behandling til flere Borgerne ønsker så vidt muligt at blive i deres almindelige dagligdag før, under og efter deres egen eller pårørendes behandling Det økonomiske råderum er stærkt begrænset også for sundhedsvæsenet Vi får stadig flere psykisk sårbare. Sundhedsaftalens tre hovedmål Sundhedskoordinationsudvalget har udformet en vision med tre hovedmål: Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende i sit eget forløb. Vi skal inddrage borgerne aktivt, når vi træffer de overordnede beslutninger om, hvordan vi indretter vores sundhedsvæsen. Sundhed for alle Særligt udsatte grupper skal have særlige indsatser. Vi skal give borgere med psykisk sygdom og socialt dårligt stillede borgere samme muligheder for at opnå et godt helbred som andre borgere. Sundhed med sammenhæng 6

157 Vi skal tilbyde borgerne forebyggelse, sundhedsfremme, behandling, rehabilitering og træning, som hænger sammen på tværs af grænserne mellem kommuner, sygehuse og almen praksis. Alle parter skal levere det rigtige tilpasset den enkelte borger/patient på rette tid og sted. Vi skal tænke helhedsorienteret også i forhold til sammenhængen mellem sundhedsvæsenet, arbejdsmarkedet, de sociale tilbud, uddannelsessystemet m.v. Under hvert hovedmål opstiller vi nogle overordnede mål, som vi omsætter til konkrete succeskriterier, der udtrykker, hvad det er, vi vil måles på. Hvor skal vi være senest ved udgangen af 2018? Disse succeskriterier vil blive uddybet og udbygget i sundhedsaftalens øvrige afsnit. Sundhedsaftalens tre principper Men sundhedsaftalen skal ikke alene fastlægge målene. Den skal afklare, hvordan vi vil arbejde sammen om at nå dem. Hér vil vi tage udgangspunkt i tre principper ud fra nøgleordene prioritering, rehabilitering og velfærdsteknologi: Vi vil prioritere vores indsatser skarpt. Vi vil gå målrettet efter at adressere de største tværgående udfordringer først ud fra en erkendelse af, at de knappe ressourcer ikke giver mulighed for at gøre alt på én gang. Vi vil se borgeren som et helt menneske, som har indflydelse på sit eget forløb. Vi vil støtte borgerens ønske om at vende hurtigst muligt tilbage til hverdagslivets aktiviteter. Målet er, at borgeren opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. For borgere i den erhvervsaktive alder er det et centralt mål at opnå eller opretholde tilknytningen til arbejdsmarked og uddannelse. Vi vil udnytte Syddanmarks styrkeposition på det velfærdsteknologiske område. Velfærdsteknologien, herunder telemedicin, skal gøre borgeren mere uafhængig, give mere frihed i hverdagen og gøre mødet med sundhedsvæsenet lettere, ligesom den skal fremme kommunikationen på tværs af sundhedsvæsenets sektorgrænser. Disse tre principper skal være det bærende grundlag for alle vores indsatser i arbejdet med at nå sundhedsaftalens mål. 1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende i sit eget forløb. Vi skal inddrage borgerne aktivt, når vi træffer de overordnede beslutninger om, hvordan vi indretter vores sundhedsvæsen. Borgerens behov og forudsætninger skal være udgangspunktet for den måde, sundhedsvæsenet arbejder på. Der må aldrig herske tvivl om, at borgeren er hovedpersonen i sit eget forløb. Vi skal se den enkelte borger som et helt menneske med unikke forudsætninger, ressourcer og behov og vi skal målrette vores tilbud, så de netop tager udgangspunkt i borgerens forudsætninger, bygger på dennes ressourcer og imødekommer dennes behov. 7

158 Borgeren er en samarbejdspartner med ressourcer, som skal indgå sammen med vores faglige viden og erfaring, for at det samlede resultat af borgerens forløb bliver det bedst mulige. Både borgeren og vi har noget at bidrage med og kan have berettigede forventninger til hinanden. De forventninger er det afgørende vigtigt at afstemme. Det skal stå klart, hvad der er sygehusets, den praktiserende læges og kommunens ansvar og hvad der er borgerens ansvar. Her er dialog og videndeling nøgleord. Når forudsætningerne er til stede, skal borgeren kunne deltage aktivt i sit forløb, trække på sine pårørende og være medbestemmende i forhold til, hvad der skal ske videre frem. Det sker lettest, hvis vores indsatser er skånsomme, målrettede og tilpasset det hverdagsliv, borgeren ønsker. Kort sagt: borgeren skal opleve at have et sammenhængende og meningsfuldt hverdagsliv. Her giver velfærdsteknologien og ikke mindst telemedicinen os nye muligheder for at engagere og motivere borgeren i sit eget forløb. Telemedicin betyder, at informations- og kommunikationsteknologi bliver brugt sådan, at forebyggelse, udredning, behandling og kontrol kan foregå tæt på borgeren. Telemedicin er ikke alene et spørgsmål om teknik. Det handler nok så meget om, at sygehus, kommune og almen praksis skal arbejde sammen på en ny måde også med borgeren. Hidtil er arbejdet med telemedicin i høj grad foregået på projektbasis. Vores mål er, at telemedicin skal være en del af den daglige drift, når det er effektivt, og når det kan føre til, at borgerne oplever større selvstændighed. Vi skal sammen lægge en strategi for, hvordan vi kommer så langt. Borgeren er hovedpersonen i sit eget forløb igennem sundhedsvæsenet. Derfor er borgernes vurderinger også en vigtig del af grundlaget, når vi skal træffe beslutninger om, hvordan vores indsatser skal tilrettelægges på det mere overordnede plan. F.eks. når vi skal tage stilling til, om vi gør det godt nok om kvaliteten i den forebyggelse, behandling og rehabilitering, vi tilbyder, er, som den skal være. God faglig standard er selvfølgelig en helt uomgængelig forudsætning for, at kvaliteten er i orden. Er borgeren blevet behandlet i overensstemmelse med gældende kliniske retningslinjer, forløbsprogrammer etc.? Men i sidste ende er de indsatser, vi tilbyder, til for borgerens skyld. Derfor giver det også god mening at spørge borgerne om, hvordan de har oplevet deres forløb, når vi vil sikre og udvikle kvaliteten af fælles indsatser. En anden måde, hvorpå vi kan inddrage borgerne i vores overordnede beslutninger om sundhedsvæsenet, er gennem patient- og pårørendeorganisationerne. Vi er i aktiv dialog med Patientinddragelsesudvalget om, hvordan det bedst kan bidrage med erfaringer, viden og synspunkter, som kan være en vigtig del af grundlaget for vores beslutninger i sundhedsvæsenet. Det vil vi måles på: Vi har en borger-/patientoplevet kvalitet, som er stigende over tid, og som ligger over landsgennemsnittet. Vi lægger en fælles strategi med klare mål, der gør telemedicin til en del af den daglige drift. Vi spørger patienter og pårørende, om de føler sig inddraget i tilrettelæggelsen af patientforløbet. Vi udvikler en fælles model for den rehabiliterende tilgang på tværs af sektorerne. 8

159 1.2 Sundhed for alle Særligt udsatte grupper skal have særlige tilbud. Vi skal give borgere med psykisk sygdom og socialt dårligt stillede borgere samme muligheder for at opnå et godt helbred som andre borgere. Fri og lige adgang er et grundlæggende princip i det danske sundhedsvæsen. Alligevel viser statistikkerne, at sundheden er ulige fordelt på forskellige befolkningsgrupper. Hvis vi vil det forhold til livs og sikre alle borgere andel i de helbredsmæssige gevinster, som sundhedsvæsenet er med til at skabe, gør vi det ikke med standardløsninger. Vi vil sundhed for alle. Det betyder ikke, at alle skal have alt, men at vi differentierer vores tilbud, så vi også kan imødekomme særligt udsatte gruppers behov. Vi anvender en helhedsorienteret tilgang i forebyggelse og behandling af sygdom og tager særligt hensyn til de, der har mest behov for støtte. Det betyder at vi på tværs af somatik og psykiatri tilbyder en tilrettelagt indsats til de borgere, som har særlig vanskeligt ved at tage vare på deres eget helbred. Indsatserne skal bygge oven på de ressourcer, borgeren selv besidder. Og den skal rette sig mod at styrke de personlige ressourcer og egenomsorgen, samtidig med at andre helbredsproblemer søges løst. Vi prioriterer en tidlig opsporende og forebyggende indsats, så sygdom opdages, inden den når at udvikle sig eller forværres. Helt særlige problemstillinger knytter der sig til den fysiske helbredstilstand for mennesker med en sindslidelse. Ser vi på middellevetiden blandt patienter, som har været indlagt på en psykiatrisk afdeling, viser den sig at være år kortere end andre borgeres. Psykiske og fysiske lidelser spiller sammen og påvirker hinanden. Derfor er der brug for, at vi ikke anskuer dem isoleret, men tværtimod ser på helheden i de tilbud, vi stiller til rådighed for mennesker med en sindslidelse. Vi skal indrette sundhedsvæsenet sådan, at det giver mennesker med sindslidelse de samme muligheder for at opnå et godt helbred, som andre borgere. Det gør vi blandt andet ved tidlig opsporing af psykisk sygdom og ved, at psykiatriske og somatiske sundhedstilbud bliver integreret i hinanden. Samtidig skal vi tænke helhedsorienteret i forhold til at give unge med mentale problemer mulighed for at få en uddannelse og sikre at mennesker med en sindslidelse får den rette hjælp til at komme videre i deres liv. Vi skal bidrage til, at disse borgere ikke bliver placeret eller fastholdt i en social udsat position. Her er tidlig opsporing afgørende. Igennem de senere år har middellevetiden været stigende i Danmark, når vi ser på befolkningen som helhed. Imidlertid er denne udvikling især slået igennem blandt borgere med lang uddannelse og høj indkomst. I dag lever den dårligst stillede fjerdedel af danske mænd i gennemsnit 10 år kortere end den bedst stillede fjerdedel. For 25 år siden var forskellen 5½ år. Denne viden skal inddrages, når der fremadrettet tilrettelægges fælles indsatser. Undersøgelser tyder på, at procent af den sociale ulighed i dødelighed kan forklares med rygning og alkohol. Det forhold vil vi tage højde for, når vi tilrettelægger både den borgerrettede og den patientrettede forebyggelse. Vi vil prioritere, at de befolkningsgrupper, som kan have særlig brug herfor, får tilbud, som kan medvirke til at reducere deres tobaks- og alkoholforbrug, men også prioritere den tidlige forebyggende indsats, så bl.a. færre begynder at ryge. 9

160 Det vil vi måles på: Vi bidrager til, at den forventede middellevetid blandt borgere med psykisk sygdom er stigende og nærmer sig den middellevetid, der kendes fra befolkningen som helhed. Vi undersøger årsager til dårlig mental sundhed, herunder blandt børn og unge. Vi tilbyder udsatte grupper forebyggelsesindsatser, som bidrager til at mindske deres forbrug af tobak og alkohol. Vi bidrager i fællesskab til en tidlig, målrettet og tværgående indsats for udsatte borgere med risiko for at miste tilknytning til uddannelse eller arbejdsmarked. 1.3 Sundhed med sammenhæng Vi skal tilbyde borgerne forebyggelse, sundhedsfremme, behandling og rehabilitering, som hænger sammen på tværs af grænserne mellem kommuner, sygehuse og almen praksis. Alle parter skal levere det rigtige tilpasset borgeren på rette tid og sted. Siden den første sundhedsaftale blev indgået i 2006, er vi i Syddanmark nået langt, når det handler om at arbejde sammen på tværs af sundhedsvæsenets sektorer. Mange spørgsmål, der dengang var problematiske, er blevet afklaret. Det er samarbejdsaftalen om borger- og patientforløb (SAM:BO) et af de gode eksempler på. SAM:BO lægger rammen for, hvordan indlæggelse på og udskrivning fra sygehuset foregår, og bidrager dermed til, at borgeres forløb ind i og ud af sygehuset kan ske godt og gnidningsfrit. Syddanmark er i den sammenhæng en foregangsregion. Sundhedsaftalen skal føre os endnu længere i den retning, rykke os tættere sammen og gøre samarbejdet mere forpligtende. Borgerens forløb gennem sundhedsvæsenet er tit meget komplekst. På et givet tidspunkt sker der ikke bare én ting ét bestemt sted i systemet. Mange ting sker samtidigt forskellige steder. Den kompleksitet skal vi blive bedre til at håndtere ligesom borgerne skal kunne være trygge ved, at kvaliteten i alle sundhedsvæsenets led er i orden. Borgeren skal også have adgang til og mulighed for at dele information om eget forløb, og vi skal indtænke de sundhedsindsatser, som foregår i borgerens eget hjem. Vi skal tilbyde borgerne forebyggelse, sundhedsfremme, behandling og rehabilitering, der hænger sammen. Hvor alle parter leverer det rigtige tilpasset borgeren på rette tid og sted ud fra en sundhedsfaglig vurdering af borgerens behov. Hvor der er et klart fokus på indsatser af en god faglig standard. Det mål når vi kun, hvis alle de medarbejdere, som bidrager til borgernes forløb, anvender deres kompetencer bedst muligt i samarbejde med borgeren og hinanden på tværs af sektorer og fagområder. Sådan udnytter vi de knappe ressourcer i sundhedsvæsenet rigtigt og får mest mulig sundhed for pengene. Vi skal kunne imødekomme borgernes behov på det laveste effektive omkostningsniveau f.eks. skal vi undgå forebyggelige sygehusindlæggelser. Vi vil fortsat sørge for, at sygehuspatienter, der er færdige med deres behandling, kan blive udskrevet. Det kræver først og fremmest en klar arbejdsdeling mellem almen praksis, sygehuse og kommuner. Men det kræver også, at alle parter ser ud over deres egne ansvarsområder og har øje for, at de sammen med andre indgår som led i en kæde, som skal hænge sammen, hvis borgernes forløb gennem sundhedsvæse- 10

161 net skal være optimale. Sundhedsaftalen giver grundlaget både for en klar arbejdsdeling og for et velfungerende og gensidigt forpligtende samspil mellem kommuner, sygehuse og almen praksis. Almen praksis skal fortsat spille en nøglerolle, som er helt afgørende for at sikre sammenhængen i borgernes forløb. Det skal også fremover være almen praksis, som tager sig af de fleste patienter og vurderer, om de har behov for at blive sendt videre til sygehuset eller til et kommunalt sundhedstilbud. Vi vil bidrage positivt og konstruktivt til at udvikle rammerne om almen praksis sådan, at mulighederne for at indgå gensidigt forpligtende aftaler om arbejdsdeling og samarbejde styrkes. Det vil vi gøre med udgangspunkt i den gældende lovgivning og overenskomst. Der er brug for at nytænke, hvordan vi arbejder sammen på tværs i sundhedsvæsenet især når det handler om særligt udsatte grupper som ældre medicinske patienter og sårbare personer med en psykisk eller kronisk lidelse. Grupper, som er særligt afhængige af, at vores tilbud hænger sammen. Derfor skal vi i region, kommuner og almen praksis være åbne over for at afprøve nye og mere integrerede samarbejdsmodeller. En afgørende forudsætning, for at vi kan skabe sammenhæng i sundhed, er, at vi på alle områder arbejder systematisk med at dokumentere, måle og evaluere effekterne af det, vi gør og dermed får et godt vidensgrundlag, som vi kan handle ud fra. Vi skal forpligte os til at arbejde efter kliniske retningslinjer, instrukser og behandlingsstandarder, der tilsammen omfatter hele borgerens forløb. Det giver os en fælles ramme for at sikre og udvikle kvaliteten på tværs af faggrupper, sektorer og myndigheder. Det vil vi måles på: Vi får færre forebyggelige (gen)indlæggelser. Vi udvikler tværsektorielle mål for kvaliteten og effekten af det, vi gør. Vi udvikler og anvender telemedicinske løsninger, som håndterer samtidige forløb og indsatser i hjemmet, og som inddrager borgeren. Vi videreudvikler samarbejdsaftalen om borger/patientforløb (Sam:Bo), så den også kan håndtere forløb, som rækker ud over sygehus og hjemmepleje, og vi implementerer den på det psykiatriske område. 11

162 2. Udgangspunkt I dette kapitel udfoldes visionens principper og særlig vigtige fokuspunkter, som parterne er enige om at holde sig særligt for øje, når sundhedsaftalen skal omsættes til konkrete indsatser og resultater. 2.1 Den rehabiliterende tilgang Sundhedsaftalen tager blandt andet udgangspunkt i visionen om sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren og princippet om rehabilitering. Dette afsnit har til hensigt at afklare begreberne den rehabiliterende tilgang og den rehabiliterende metode. Tidlig opsporing og forebyggelse Målet er både at sikre en god og hurtig tilbagevenden til hverdagen, når skaden er sket, og at undgå lidelser, som forhindrer deltagelse i hverdagslivets aktiviteter. En tidlig opsporing og forebyggende indsats, som sikrer, at sygdom opdages, inden den når at udvikle sig eller forværres, er således et væsentligt element i den rehabiliterende tilgang. Den rehabiliterende tilgang Den rehabiliterende tilgang sammenfatter indsatser og metoder, som har som perspektiv: - at borgeren er et helt menneske, som har indflydelse på sit eget forløb - at borgeren ønsker at forblive i og vende hurtigst muligt tilbage til hverdagslivets aktiviteter. Tilgangen tager udgangspunkt i, at menneskets sundhedstilstand på én gang er et fysisk, psykisk og socialt anliggende. Udgangspunktet er borgerens behov, ligesom borgerens nærmeste så vidt muligt inddrages. Den rehabiliterende tilgang omfatter samtidig et værdisæt, hvor respekt og ligeværdighed står centralt, og hvor ønsket er at understøtte borgeren i at opleve sammenhæng i sit forløb. Det betyder, at vi møder borgeren dialogorienteret og med en anerkendelse af, at borgeren er ekspert på sit eget liv. Den rehabiliterende tilgang er således et møde mellem to ekspertiser: Borgeren som ekspert på sit eget liv og den faglige ekspert, som understøtter, at borgeren er hovedperson i sit eget forløb og oplever sammenhæng i sit forløb. Det rehabiliterende forløb er mål- og effektorienteret med udgangspunkt i borgerens samlede behov. Der tages udgangspunkt i de samme mål på tværs af sektorer og forvaltninger. Den rehabiliterende tilgang er et fælles perspektiv på tværs af de forskellige aktiviteter i sundhedsvæsenet. Det er en forudsætning for et vellykket rehabiliteringsforløb, at der er sammenhæng i indsatsen på tværs af sektorer og forvaltninger. Den rehabiliterende metode Den rehabiliterende metode omfatter den hjælp, støtte samt redskaber og metoder, som fagprofessionelle bruger eller kan stille til rådighed for borgeren med behov for rehabilitering. 12

163 Nærværende sundhedsaftale er primært inspireret af definitionerne fra Marselisborgcenterets hvidbog samt WHO. Følgende elementer er vigtige dele af den rehabiliterende metode: 1. En tidlig og forebyggende indsats 2. Udredning af borgerens funktions- og mestringsevne 3. Samarbejde med borgeren og de nærmeste pårørende. 4. Planlægning af den samlede indsats, herunder opstilling af fagligt velfunderede, realistiske og opnåelige mål for indsatsen. 5. Vurdering af, hvilken tidsramme som er nødvendig til opnåelse af de opstillede mål. 6. Relevante indsatser af høj faglig kvalitet. 7. Tværfagligt samarbejde og koordinering af forløbet, så de relevante forskellige faglige indsatser iværksættes på det rigtige tidspunkt og i den rigtige rækkefølge. 8. Løbende opfølgning på forløb, herunder evt. evaluering. Inden for første halvdel af aftaleperioden igangsættes et projekt om udvikling af en fælles model for den rehabiliterende tilgang indeholdende værktøjer og samarbejdsmodeller. 2.2 Borger-, patient- og pårørendeinddragelse Borger-, patient- og pårørendeinddragelse dækker over en række forskellige forståelser og rummer stor variation i praksis og tilgang. Inddragelse kan eksempelvis ske på både individ- og organisationsniveau. Særlig i en tværsektoriel kontekst er der behov for en fælles forståelse af, hvad vi mener, når vi taler om inddragelse for at kunne realisere inddragelsen i praksis. Alle parter arbejder i dag med inddragelse det er langt fra nyt. Som eksempel på inddragelse kan nævnes fokusgrupper, patientuddannelse, tilfredshedsundersøgelser, patientambassadører m.v. Hertil kommer naturligvis den konkrete inddragelse i det enkelte borger- og patientforløb. Det nye er, at vi skal blive bedre til at gøre det i fællesskab og gøre det systematisk. Vi inddrager systematisk Patientinddragelsesudvalget, når vi tværsektorielt arbejder med borger-, patient og pårørendeinddragelse. Når vi igangsætter nye projekter og indsatser, forpligter vi os til at drøfte, hvordan vi inddrager borgere, patienter og pårørende. I løbet af aftaleperioden vil vi afprøve modeller for og metoder til borger-, patient- og pårørendeinddragelse og systematisk opsamle viden. Vi vil på den baggrund arbejde os frem mod en fælles forståelse og herefter vil vi formulere en tværsektoriel strategi for borger-, patient- og pårørendeinddragelse. 2.3 Fastholdelse i job og uddannelse Det er forbundet med store menneskelige og økonomiske omkostninger, når mennesker på grund af psykisk eller somatisk sygdom mister tilknytning til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet. Mennesker, som er i risiko for at falde ud af uddannelsessystemet eller arbejdsmarkedet, skal møde en målrettet, tidlig, helhedsorienteret, rettidig og sammenhængende indsats, som ofte går på tværs af de kommunale forvaltninger, de somatiske og psykiatriske behandlingstilbud og egen læge. 13

164 Reformerne på arbejdsmarkedsområdet har understreget behovet for en mere sammenhængende og koordineret indsats overfor den enkelte borger. De forudsætter strukturerede samarbejder mellem kommunen og regionen om bl.a. sundhedsfaglig rådgivning og vurdering. Med etableringen af rehabiliteringsteams, som involverer flere forvaltninger, og hvor regionen er repræsenteret ved en sundhedskoordinator, er der skabt en ramme for mere helhedsorienterede indsatser. De erfaringer bygger vi videre på også i forbindelse med implementeringen af sygedagpengereformen. Det er et fælles mål for parterne, at borgerne så hurtigt som muligt opnår det bedst tænkelige funktionsniveau i sit hverdagsliv. Det er ligeledes et fælles mål, at borgeren oplever sammenhæng i forløbet og kort ventetid til udredning, behandling, genoptræning og/eller rehabilitering. Det samlede sygdomsforløb skal være så kort som muligt. 2.4 Styrket samarbejde ud fra LEON-princippet Sundhedsvæsenet skal løse en stor og kompliceret velfærdsopgave med begrænsede ressourcer. Det er der ikke noget nyt i men flere faktorer bidrager til, at ressourcebegrænsningen i de senere år har føltes snævrere end tidligere. F.eks. betyder ændringer i befolkningens sammensætning, at andelen af ældre medborgere vokser, ligesom andelen af borgere med kronisk sygdom er stigende med deraf følgende behov for flere og bedre tilbud om forebyggelse, behandling, pleje og genoptræning. Samtidig åbner den sundhedsfaglige udvikling netop mulighed for, at det rent teknisk er muligt at tilbyde mere til flere men de økonomiske muligheder er ikke vokset tilsvarende. Disse udviklingstendenser gør det endnu mere nødvendigt, at kommuner, regioner og praksissektoren arbejder sammen ud fra LEON-princippet. Det betyder, at opgaverne skal løses på det laveste effektive omkostningsniveau, sådan at samfundet får mest mulig sundhed for de ressourcer, der bruges i sundhedsvæsenet. Set i det lys er en tidlig opsporende og forebyggende indsats afgørende både for den enkelte og for samfundet. En ny sygehusstruktur indebærer, at funktioner og specialer bliver samlet på færre og større enheder for at opnå højere effektivitet og kvalitetsmæssig bæredygtighed. En de afledte konsekvenser af det er, at flere får længere til sygehuset. Derfor bliver det ekstra vigtigt at sikre kvalificerede, nære tilbud i kommunerne og praksissektoren, så de patienter, der ikke har behov for den højt specialiserede sygehusbehandling, kan få den tættere på hjemmet. Ligesom behovet for godt samarbejde og kommunikation på tværs af sektorgrænser stiger. 2.5 Tættere samarbejde med almen praksis Der er med sundhedsaftalen etableret øget inddragelse af almen praksis, og der udarbejdes i regi af Praksisplanudvalget en praksisplan, der matcher de forskellige indsatsområder i sundhedsaftalen. Dermed skabes klarhed over de opgaver, der varetages i almen praksis og den nødvendige prioritering. Der vil i den forbindelse være fokus på et gensidigt forpligtende samarbejde, som tydeliggør forudsætningerne for et optimalt samarbejde mellem sektorerne, herunder hvordan epikriser og henvisninger håndteres mest optimalt, samt hvilke krav der er til kommunikationen generelt mellem sektorerne. 14

165 I sundhedsaftaleperioden skal der således arbejdes med specifikke målsætninger for effektiv og kompetent kommunikation mellem sektorerne, således at man hurtigst muligt får den relevante information, og på et sådant niveau, at der kan handles derpå. Der vil i sundhedsaftaleperioden endvidere være fokus på det tværsektorielle samarbejde om medicinhåndtering særligt med henblik på at drage fordel af det Fælles Medicinkort (FMK), når dette er fuldt implementeret i sektorerne. Parterne forpligter sig således på at udvikle samarbejdet på lægemiddelområdet, når FMK er implementeret. 15

166 3. Mål 3.1 Målene i den politiske vision I det nedenstående beskrives sundhedsaftalens mål. Sundhedsaftalen tager udgangspunkt i visionens målsætninger: 1) Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren 2) Sundhed for alle 3) Sundhed med sammenhæng Målsætningerne omsættes i de nedenstående succeskriterier. Den tekniske operationalisering af målsætningerne fremgår af bilag x. Målsætning Vi har en borger-/patientoplevet kvalitet, som er stigende over tid, og som ligger over landsgennemsnittet. Vi lægger en fælles strategi med klare mål, der gør telemedicin til en del af den daglige drift. Vi spørger patienter og pårørende, om de føler sig inddraget i tilrettelæggelsen af patientforløbet. Vi udvikler en fælles model for den rehabiliterende tilgang på tværs af sektorerne Vi bidrager til, at den forventede middellevetid blandt borgere med psykisk sygdom er stigende og nærmer sig den middellevetid, der kendes fra befolkningen som helhed. Vi undersøger årsager til dårlig mental sundhed, herunder blandt børn og unge. Succeskriterium Målene for borger/patientoplevet kvalitet udviser en stigning over tid og er højere end landsgennemsnittet. Et år efter sundhedsaftalens ikrafttræden er en tværsektoriel strategi for telemedicin med klare mål godkendt. Patienter og pårørende oplever at være tilstrækkeligt inddraget i patientforløbet. Alle sektorer bidrager med data for borger-/patientinddragelse og pårørende i relevant omfang. Inden for første halvdel af aftaleperioden foreligger værktøjer og samarbejdsmodeller, som understøtter den rehabiliterende tilgang. Den forventede levetid for borgere med psykisk sygdom i Syddanmark er højere i 2018 end ved aftalens indgåelse. Den forventede levetid for borgere med psykisk sygdom og den samlede befolkning i Syddanmark har nærmet sig hinanden i 2018 i forhold til ved aftalens indgåelse. Der gennemføres i første halvdel af aftaleperioden en kortlægning af viden om omfang af og årsager til, at unge i Syddanmark angiver dårligt selvoplevet helbred, herunder sociale risikofaktorer. Vi tilbyder udsatte grupper forebyggelsesindsatser, som bidrager til at mindske deres forbrug af tobak og alkohol. Vi bidrager i fællesskab til en tidlig, målrettet og tværgående indsats for udsatte borgere med risiko for at miste tilknytning til uddannelse eller arbejdsmarked. Hvis kortlægningen giver anledning hertil, sættes der konkrete mål for reduktionen i andelen af unge i alderen år, der rapporterer dårligt mentalt helbred i Andelen af dagligrygere og personer med et sundhedsskadeligt alkoholindtag er lavere i 2017 end i Vi overholder aftalte ventetider på behandlings- og rehabiliteringsindsatser. 16

167 Vi får færre forebyggelige (gen)indlæggelser. Vi udvikler tværsektorielle mål for kvaliteten og effekten af det, vi gør. Vi udvikler og anvender telemedicinske løsninger, som håndterer samtidige forløb og indsatser i hjemmet, og som inddrager borgeren. Vi videreudvikler samarbejdsaftalen om borger/patientforløb (Sam:Bo), så den også kan håndtere forløb, som rækker ud over sygehus og hjemmepleje, og vi implementerer den på det psykiatriske område. Sundhedsaftaleindikatorerne for forebyggelige (gen)indlæggelser inden for somatikken og psykiatrien skal vise lavere værdier i 2018 end i To år efter aftalens indgåelse skal tværsektorielle borgerorienterede kvalitets- og effektmål være udviklet og testet (jf. udviklingsaftalen, afsnit 4.2.6). På baggrund af testen fastsættes ambitionsniveauet via fælles mål for kvalitet og effekt. Der udarbejdes i aftaleperiodens første år en strategi for telemedicin. Der indgås og gennemføres en udviklingsaftale om telemedicin. Udviklingen af den digitale kommunikation i regi af SAM:BO skal fra aftalens indgåelse ske parallelt på det somatiske og psykiatriske område. Ved periodens ophør er SAM:BO fuldt implementeret på psykiatriområdet, så den er på samme niveau som somatikken. Syddanmark skal bevare førerpositionen, når det gælder et lavt antal færdigbehandlingsdage. 1 Der tages højde for den misvisende opgørelsesmetode, som benyttes i sundhedsaftaleindikatorerne jf. notatet Opgørelse af genindlæggelsesrater, 14. februar 2014, Region Syddanmark. 17

168 4. Udvikling 4.1 Formål Udviklingsaftalen omhandler en række felter, hvor kommuner og region er enige om at arbejde sammen med fælles formål, men hvor der er forskellige opfattelser af midler, tempo og graden af forpligtelse i samarbejdet. Et væsentligt element i udviklingsaftalen er således projekter, som handler om at afprøve konkrete tiltag i regionen, almen praksis og en eller flere kommuner for at afklare, om der er grundlag for siden at udbrede dem. Sundhedskoordinationsudvalget har valgt følgende temaer: - Forebyggelse og tidlig opsporing - Fastholdelse i job og uddannelse - Den rehabiliterende tilgang - Mental sundhed - Telemedicin - Borgerorienterede kvalitets- og effektmål Som led i den årlige revision af sundhedsaftalen gør Sundhedskoordinationsudvalget status på de projekter og andre tiltag, som indgår under temaerne dette blandt andet med henblik på at afklare, om der er grundlag for at udbrede dem til hele regionen. Desuden vil Sundhedskoordinationsudvalget vurdere, om nye temaer, projekter eller andre tiltag bør inkluderes i udviklingsaftalen, samt om udviklingsaftalens projekter og indsatser kan udrulles til andre. Udviklingsaftalen omhandler projekter og tiltag, som parterne er enige om har et muligt udbredelsespotentiale. Herudover er der naturligvis stadig mulighed for at indgå bilaterale aftaler om særlige driftsmæssige forhold mellem regionen og den enkelte kommune. Sådanne lokale aftaler er af frivillig karakter. De indgår ikke i sundhedsaftalen og kan ikke have forrang eller træde i stedet for denne. I forbindelse med den årlige revision af sundhedsaftalen, skal det overvejes, hvorvidt en eller flere lokale aftaler har udbredelsespotentiale og dermed kan indgå i udviklingsaftalen. Ved indgåelse af aftaler om nye aktiviteter eller initiativer skal det drøftes mellem parterne, om der skal ske en prioritering i forhold til eksisterende aktiviteter Projekter med fælles ressourceindsats Udviklingsaftalens indsatser kan etableres som samarbejder med fælles ressourceindsats. Når det er tilfældet, respekterer samarbejdet sundhedslovens opgave- og ansvarsfordeling, den økonomi- 18

169 ske byrdefordeling og regionens og kommunernes respektive myndighedsansvar. Desuden skal følgende forudsætninger være opfyldt: Det sandsynliggøres, at borgeren/patienten opnår en kvalitetsforbedring i forhold til sammenhæng i patientforløbet og/eller at parterne på sigt profiterer af tilbuddet. Der foreligger en klar aftale om indsatsens indhold, opgaver, metode, proces, ansvarlige, ressourcer, økonomi og finansiering. For hver indsats indgås separat skriftlig aftale. Regionen og kommunerne kan medvirke i sådanne samarbejder med anvendelse af personaleressourcer eller ved medfinansiering, når kommunen eller regionen udfører opgaver på den anden parts vegne. Sundhedslovens 239 har til formål at give regionen hjemmel til aftaler om hensigtsmæssige samarbejder i gråzoneområdet mellem sygehusopgaver og kommunale opgaver. Bestemmelsen kan understøtte hensynet til, at der efter fælles aftale sker en fleksibel og hensigtsmæssig udvikling af opgavevaretagelsen mellem region og kommuner. 4.2 Strategiske udviklingsindsatser På baggrund af sundhedsaftalens vision om: Sundhed gennem rehabilitering og samarbejde med borgeren Sundhed for alle Sundhed med sammenhæng indgås aftaler om følgende: Forebyggelse og tidlig opsporing Med denne udviklingsaftale sættes fokus på den tidlige og forebyggende indsats, inden borgere bliver patienter. Det handler om at forebygge, at psykisk eller somatisk sygdom opstår eller forværres, men også om proaktivt at opspore tegn på sygdom, når den ansatte i kommune, sygehus eller almen praksis er i kontakt med borgeren - også selv om anledningen i udgangspunktet er et andet. Målet er at undgå eller udskyde en behandlende indsats. I indsatserne skal der være særligt fokus på behovet for en individuelt tilrettelagt tilgang - hvad den ene borger måske selv kan klare, kan den anden borger have behov for hjælp til. Der skal også være særlig fokus på indsatsen over for børn og unge og deres familier. Meget er vundet for både den enkelte og samfundet ved at sætte tidligt ind. Konkrete projekter: - Forsknings- og samarbejdsprojektet Tidlig Opsporing og Forebyggelse (TOF). Målet er at skabe sunde vaner og opspore og forebygge livsstilsrelaterede sygdomme. 19

170 - Projekt Integrated Care, som har til formål at udvikle samarbejdet mellem sektorerne, særligt med henblik på en tidlig og integreret indsats for de mest udsatte borgere. Det drejer sig i første omgang om borgere med stress, angst, depression samt den ældre, medicinske patient Fastholdelse i job og uddannelse Med denne udviklingsaftale sættes der fokus på, at mennesker i risiko for at falde ud af uddannelsessystemet eller arbejdsmarkedet oplever en sammenhængende og effektiv indsats. Indsatsen skal være målrettet, tidlig, helhedsorienteret, rettidig og sammenhængende også når flere sektorer og forvaltninger er involveret. Målet er, at borgerne hurtigt opnår et funktionsniveau, der gør det muligt at fastholde job eller uddannelse. Konkrete projekter: - Når nye samarbejdsaftaler og forløbsprogrammer udarbejdes, prioriteres de grupper, som er i særlig risiko for at ende uden for uddannelse og arbejdsmarked f.eks. mennesker med psykiatriske lidelser, funktionelle lidelser og lidelser i bevægeapparatet. - Fælles retningsgivende mål og handleplaner for borgere, som er i kontakt med social- og behandlingspsykiatri og arbejdsmarkeds- eller uddannelsesområdet Den rehabiliterende tilgang Med denne udviklingsaftale sættes der fokus på behovet for at skabe et fælles sprog for og fælles metoder til at arbejde ud fra den rehabiliterende tilgang på tværs af sektorerne. Formålet hermed er at understøtte borgerne i at mestre egen sundhed og eget liv. Udviklingsaftalen skal bidrage til, at borgeren i hele sundhedsvæsenet bliver mødt af medarbejdere, der arbejder ud fra den fælles rehabiliterende tilgang, og at borgeren dermed oplever en sammenhæng i indsatsen. Konkret projekt: - Udvikling af en fælles model for den rehabiliterende tilgang indeholdende værktøjer og samarbejdsmodeller Mental sundhed Mental sundhed er at have det godt og være tilfreds med livet men også at kunne klare dagligdags gøremål som arbejde og uddannelse samt at man indgår i sociale relationer med familie, venner og kollegaer mv. Der er brug for et fælles vidensgrundlag om årsagerne til dårligt mentalt helbred, herunder i hvilken grad det mentale helbred påvirkes af individuelle problemstillinger, sociale faktorer og samfundsmæssige forhold. 20

171 Samtidig skal vi sikre at borgere, der oplever modstand i perioder af deres liv ikke i unødvendigt omfang sygeliggøres men derimod kan modtage relevant støtte fra nærmiljøet og ikke nødvendigvis fra sundhedsvæsenet. Konkrete projekter: - I første halvdel af aftaleperioden gennemføres en kortlægning af viden om omfanget af og årsager til dårlig mental sundhed, herunder hvorfor særligt unge i Syddanmark angiver dårlig selvoplevet mental sundhed. - Hvis kortlægningen giver anledning hertil, sættes der konkrete mål for reduktionen i andelen af borgere, der angiver at have dårligt mentalt helbred i 2017, eventuelt specificeret på særlige målgrupper. På denne baggrund igangsættes opfølgende indsatser, f.eks. fælles kompetenceudvikling Telemedicin Med SAM:BO har vi i Syddanmark tidligt fået gode, enkle og effektive digitale kommunikationsgange. Digitaliseringen har bidraget til kvalitet i forløbene, hvilket bl.a. giver sig udslag i et meget lavt antal færdigbehandlingsdage. Med denne sundhedsaftale tager parterne skridt til at bevare Syddanmarks førerposition. Nye telemedicinske indsatser skal sikre, at borgeren og patienten også kan tilgå data og dele information. Relevante sundhedsindsatser, som foregår i borgerens eget hjem, skal også være omfattet af digital kommunikation. Bevægelsen mod et mere integreret samarbejde skal afspejles i den digitale understøttelse. Således skal de særligt komplekse forløb, som ofte forudsætter, at borgeren og de fagprofessionelle har adgang til de samme oplysninger på en gennemsigtig måde, kunne håndteres. Vi skal arbejde hen mod fælles behandlingsplaner i særligt komplekse patientforløb. Nye telemedicinske løsninger, herunder i borgernes hjem, skal løbende kunne integreres i den digitale kommunikation og dataudveksling. Målet er et mere effektivt og ensartet grundlag for nærhed og optimal borger- og patientdialog. Borgeren skal være i centrum og opleve sundhedsvæsenet som en helhed. Konkrete projekter: - Shared Care Platform, et værktøj som understøtter integrerede samarbejder på tværs af sektorer og organisationer - samt i borgerens hjem, og som bidrager til styrket patient og borgerinddragelse. - Fælles fiberbaseret infrastruktur og platform for telemedicinske løsninger, som kan bruges af både borgere og det offentlige Borgerorienterede kvalitets- og effektmål I takt med at samarbejdet mellem sygehuse, kommuner og almen praksis bliver tættere, stiger behovet for at udvikle fælles borgerorienterede mål for effekt og kvalitet. 21

172 For at nå ambitionen om et mere borgerorienteret, rehabiliterende og tættere samarbejde mellem sundhedsaftalens parter, er der behov for at udvikle borgerorienterede kvalitets- og effektmål. På denne baggrund indgås en udviklingsaftale, som har til formål at udvikle og afprøve fælles værktøjer på borger-/patientniveau, som kan anvendes på tværs af sektorerne. Konkret projekt: - Udvikling af tværsektorielle borgerorienterede mål for kvalitet og effekt. 22

173 5. Ramme 5.1 Sundhedsaftalen og den politiske organisering Dette afsnit giver et overblik over de juridiske rammer for sundhedsaftalen, og de udvalg der indgår i udarbejdelsen af denne. Endvidere gives også overblik over de relevante relationer til praksissektoren Sundhedsaftalen Rammerne for sundhedsaftalen er fastlagt i sundhedslovens samt i Bekendtgørelse nr af 16. december 2013 om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler med tilhørende vejledning. Sundhedsaftalen er en politisk aftale, som indgås mellem regionsrådet og alle kommunalbestyrelser i regionen, hvori der fastsættes rammer og målsætninger for samarbejdet mellem parterne på fire indsatsområder. Som led i sundhedsaftalen udarbejdes en administrativ aftale, der konkretiserer den politiske aftale og fastsætter rammerne for det konkrete samarbejde mellem aktørerne på disse indsatsområder. Sundhedsaftalen omfatter både samarbejdet mellem sygehuse og kommunale tilbud og samarbejdet mellem praksissektoren og kommunale tilbud. Aftalen omfatter derudover samarbejdet mellem sygehuse og praksissektoren, herunder særligt almen praksis, hvis det er relevant for samarbejdet med kommunen. Regionsrådet har myndighedsansvaret for sygehusene og praksissektoren, som er omfattet af sundhedsaftalen. Derudover har regionsrådet ansvaret for at kunne levere en række specialiserede opgaver på social- og undervisningsområdet, som inddrages i sundhedsaftalen i relevant omfang. Kommunalbestyrelserne har myndighedsansvaret for det kommunale sundhedsområde, som er omfattet af sundhedsaftalen. Derudover har kommunalbestyrelserne myndighedsansvaret for det sociale område, som er omfattet af sundhedsaftalen i flere af de obligatoriske indsatsområder samt for beskæftigelses- og undervisningsområdet, der inddrages i relevante dele af sundhedsaftalen. Almen praksis er ikke en aftalepart, men er en særdeles vigtig aktør i forbindelse med udarbejdelsen og implementeringen af sundhedsaftalen. Almen praksis indgår i sundhedsaftalearbejdet gennem repræsentation i sundhedskoordinationsudvalget. Almen praksis er i henhold til sundhedsloven forpligtet til at udøve sin virksomhed i overensstemmelse med sundhedsaftalen. De opgaver, 23

174 som almen praksis jf. sundhedsaftalen forpligtes til at udføre, skal beskrives i praksisplanen for almen praksis og følges op af en underliggende aftale med de praktiserende læger, hvor implementering og ressourcer aftales. Den øvrige praksissektor er ligeledes ikke en aftalepart, men konkrete praksisområder kan have en rolle i udarbejdelsen af og gennemførelsen af aftalen på udvalgte indsatsområder. Relevante parter fra den øvrige praksissektor inddrages i udarbejdelse og implementering af udviklings- og samarbejdsaftaler, hvor det er relevant Sundhedskoordinationsudvalg og relation til øvrige udvalg Sundhedskoordinationsudvalget har til formål at understøtte sammenhængende patientforløb på tværs af myndighederne: kommuner og regioner, herunder at understøtte kvaliteten og den effektive ressourceudnyttelse i opgaveløsningen. Udvalget består af repræsentanter udpeget af regionsrådet, kommunekontaktrådet (KKR) i regionen samt Praktiserende Lægers Organisation i regionen (PLO). Sundhedskoordinationsudvalget udarbejder udkast til én fælles sundhedsaftale og understøtter, at regionsrådet og alle regionens kommunalbestyrelser kan godkende aftalen. I henhold til sundhedsloven etableres et praksisplanudvalg for almen praksis i hver region. Sundhedskoordinationsudvalgets arbejde koordineres med praksisplanudvalget. I henhold til sundhedsloven nedsættes der i hver region et patientinddragelsesudvalg, som sundhedskoordinationsudvalget og praksisplanudvalget systematisk inddrager i deres drøftelser. Sundhedskoordinationsudvalget i Region Syddanmark har nedsat Det Administrative Kontaktforum (DAK), som administrativt skal understøtte implementering af sundhedsaftalen og sikre, at der løbende udvikles og monitoreres på de aftaler, som er indeholdt i sundhedsaftalen. DAK består af ledende embedsmænd fra region og kommuner samt af repræsentanter fra PLO Syddanmark Sammenhæng med andre politikker og planer Sundhedskoordinationsudvalget vurderer løbende udkast til regionens sundhedsplan, herunder sygehusplaner, praksisplaner og psykiatriplaner og kan komme med anbefalinger til, hvordan planen kan fremme sammenhæng i indsatsen mellem sygehuse, praksissektor og kommunale tilbud. Sundhedskoordinationsudvalget involveres i den formulerende fase, når den samlede sundhedsplan for Region Syddanmark udarbejdes. Sundhedskoordinationsudvalget kan tilsvarende vurdere udkast til kommuners sundhedspolitik i det omfang, at sådanne politikker foreligger. Praksisplanen for almen praksis er et centralt samarbejds- og planlægningsværktøj i forholdet mellem region, kommune og almen praksis, der beskriver, hvilke opgaver almen praksis skal varetage, 24

175 snitflader til det øvrige sundhedsvæsen samt overvejelser om kapacitet og fysisk placering af ydernumre. Praksisplanen skal beskrive, hvilke opgaver almen praksis skal varetage, snitflader til det øvrige sundhedsvæsen samt overvejelser om kapacitet og fysisk placering af ydernumre. Praksisplanen vedrører således både den fysiske planlægning, herunder spørgsmålet om sikring af lægedækning i alle egne af regionen, og den indholdsmæssige del i relation til f.eks. sundhedsaftalen. Planen skal endvidere forholde sig til den strukturelle udvikling og opgavevaretagelsen i almen praksis under hensyntagen til udviklingen i det samlede sundhedsvæsen. Praksisplanen skal inden vedtagelsen forelægges sundhedskoordinationsudvalget Private sygehuse og andre private leverandører mv. Når region eller kommune indgår aftale med en privat aktør, forpligtes de til at sikre, at den private aktør lever op til sundhedsaftalen i den udstrækning, det er relevant Ligestilling mellem psykiatri og somatik Sundhedsaftalen omfatter både borgere med somatiske og psykiske sygdomme. Sundhedsaftalen tager udgangspunkt i behovet for en ligestilling af psykiatri og somatik, ligesom der er fokus på, at mange patienter har både somatiske og psykiske sygdomme. Denne ligestilling af det psykiatriske og det somatiske område kommer i aftalen til udtryk ved, at psykiatrien ikke som tidligere har sit eget indsatsområde, men derimod på lige fod med somatikken beskrives under de enkelte indsatsområder Ikrafttræden, revision og fortolkning Sundhedsaftalen træder i kraft den 1. januar 2015 og revideres årligt i regi af Sundhedskoordinationsudvalget. Det præciseres, at med sundhedsaftalen bortfalder Region Syddanmarks og de 22 kommuners sundhedsaftaler for , dvs. de grundaftaler og lokale aftaler, der blev indgået i forbindelse med denne. Det skal dog samtidig præciseres, at andre aftaler, som efterfølgende er indgået på baggrund af selve sundhedsaftalen, eller med henvisning til sundhedsaftalerne , eller som følge af sundhedsaftalerne, ikke bortfalder med den nuværende sundhedsaftale. Indeværende sundhedsaftale har forrang, idet der igangsættes en løbende opdatering af øvrige tværsektorielle aftaler, således at disse er tilrettet den nugældende sundhedsaftale ultimo I konkrete tvivlstilfælde leveres de nødvendige ydelser til patienten/borgeren, og fortolkning af sundhedsaftalen, herunder spørgsmål om ansvar mv., afklares efterfølgende mellem de involverede myndigheder. 25

176 6. Tværgående temaer 6.1 Kvalitet på tværs af sektorer Tilknyttede underaftaler mv. Tværsektoriel kvalitetsstrategi Regional vejledning - Utilsigtede hændelser i sektorovergange. Revideres løbende Formål Formålet med denne aftale er, at den enkelte patient og borger modtager en indsats, der er sammenhængende, sikker og af høj kvalitet, uanset antallet af kontakter eller karakteren af den indsats, der er behov for. Parterne er enige om, at kvalitetsudviklingen på det tværsektorielle sundhedsområde til gavn for patienten og det samlede behandlings- og rehabiliteringsforløb er et fælles mål for parterne Fælles principper for arbejdet med kvalitet I den seneste aftaleperiode blev der formuleret en fælles Tværsektoriel kvalitetsstrategi for sundhedsområdet i Region Syddanmark. Strategiens principper er fortsat gældende for arbejdet med kvalitet på det tværsektorielle sundhedsområde, og de lægges til grund for nye aftaler og initiativer. Kvalitet skal således ses som en integreret del af arbejdet med at udvikle og implementere sundhedsaftalens initiativer og aftaler Forskning og udvikling Indsatser og udviklingsarbejder i regi af sundhedsaftalen skal så vidt muligt være baseret på viden og evidens. Regionen, almen praksis og kommunerne har et fælles ansvar for forskningsarbejde på sundhedsaftalens områder. Der er et særligt behov for større og mere evidensbaseret viden om effekter af sammenhængende patientforløb på tværs af sektorer. Forskningsinitiativer udvikles i et tæt samarbejde og kan knyttes enten til konkrete udviklingsaftaler eller til specifikke temaer inden for sundhedsaftalens indsatsområder. Parterne er enige om, at der i aftaleperioden etableres et forskningsprojekt, der har til formål at udvikle og/eller afprøve og evaluere et redskab til effektmåling af patientuddannelse (jf. afsnit 6.3) 26

177 6.1.4 Evaluering og dokumentation i det tværgående kvalitetsarbejde Evalueringsmetoden og beskrivelsen af målsætningerne bør vælges i overensstemmelse med det aktuelle evidensniveau. Ofte er kvalitative metoder som audits, ikke mindst tracerforløb, hvor en borger/patients samlede forløb gennemgås, et nyttigt værktøj til kvalitetsudvikling i det tværsektorielle samarbejde. Redskaber til fælles kvantitativ kvalitetsmonitorering bør som udgangspunkt udvikles på nationalt niveau. Der er i regi af Sundhedsstyrelsen udviklet en række indikatorer, som i relevant omfang benyttes i den løbende opfølgning på sundhedsaftalens mål. Parterne er enige om, at der etableres et udviklingsprojekt, som har til formål at udvikle tværsektorielle borgerorienterede kvalitetsmål. To år efter sundhedsaftalens vedtagelse skal borgerorienterede kvalitetsmål være udviklet og testet. Når redskabet er udviklet, vil det kunne finde anvendelse på indsatser og udviklingsarbejder i regi af sundhedsaftalen Patienternes sikkerhed og Utilsigtede Hændelser (UTH) i sektorovergange Parterne er enige om at patienternes sikkerhed er et centralt aspekt ved tilrettelæggelsen og udførelsen af aktiviteterne i forbindelse med patient-forløb på tværs af sektorerne. Arbejde med patienternes sikkerhed handler om mere end at begrænse omfanget af fejl og skader. Hovedvægten i arbejdet med patienternes sikkerhed og rapporterede utilsigtede hændelser retter sig mod en læring i organisationerne. Læringen på tværs styrkes ved at supplere med viden opnået på anden måde end gennem de utilsigtede hændelser, f.eks. gennem sikkerhedsrunderinger, gennem risikovurderinger af de daglige rutiner i sektorovergangene og vurderinger af om aftaler mellem sektorerne fungerer, som planlagt. Rapporterede hændelser kan være eksempler på situationer, hvor aftalerne eller indsatserne måske ikke har fungeret efter hensigten. Parterne er enige om, at opfølgning på rapporterede utilsigtede hændelser som udgangspunkt sker i de fora, hvor der i forvejen arbejdes med området, og indgår som én af flere datakilder i overvågningen og opfølgningen på aftalerne. Region Syddanmark, kommunerne og almen praksis forpligter sig til at medvirke i fælles risikovurderinger, blandt andet med henblik på at beskrive sandsynlige patientsikkerhedsmæssige konsekvenser ved ændringer i opgavevaretagelsen. Målet er at understøtte forbedring af patientsikkerheden ved udvikling af sundhedsvæsenet. Hændelser relateret til medicinering udgør en meget stor del af de rapporterede utilsigtede hændelser. Hertil kommer tidsforbrug til opfølgende kontakt for at afklare fejl og uoverensstemmelser i medicinlister. Der er et særligt behov for mere evidensbaseret viden i forhold til forbedring af sikkerheden ved medicinering tværsektorielt, som imødekommer muligheder og risici ved ny teknologi. 27

178 6.1.5 Kompetenceudvikling og videndeling Det sammenhængende og samarbejdende sundhedsvæsen har i stigende grad brug for mere viden, nye kompetencer og udbygget dialog mellem sektorerne. Og for at kunne anvende den eksisterende viden og de kompetencer, der allerede findes, på en bedre måde. Derigennem kan der skabes høj kvalitet og patientsikkerhed for borgerne. Forebyggelse, behandling, pleje, genoptræning og rehabilitering er i voksende grad evidensbaseret. Kommune, sygehus og almen praksis er gensidigt afhængige af hinanden med hensyn til deling af viden og kompetenceudvikling. Når opgaver overdrages mellem sektorerne, er der i det sammenhængende og samarbejdende sundhedsvæsen behov for at formidle og udveksle viden. Kompetenceudvikling og videndeling er derfor ikke mål i sig selv, men midler til at opnå høj kvalitet og patientsikkerhed i tværsektorielle patientforløb. Formålet med kompetenceudvikling og videndeling er at udvikle en mere systematisk og formaliseret tilgang til udnyttelse af viden. Når viden kan overføres og udveksles mellem sektorer, opnås en mere fleksibel anvendelse af den viden, der allerede findes indenfor det samlede sundhedsvæsens rammer. Formålet er også at udvikle samarbejde og koordineringen på tværs af sektorer. Fælles sprog og gensidigt kendskab på tværs af sektorer og fag fører til gensidig respekt og forståelse. Dette vil øge patienttilfredsheden, behandlingskvaliteten, patientsikkerheden og medarbejdertilfredsheden. Allerede i dag foregår der kompetenceudvikling, rådgivning og videndeling på tværs af sektorerne. Der er f.eks. adgang til, at sundhedspersonalet i én sektor kan kontakte sundhedspersonale i en anden for at drøfte konkrete patienter og deres konkrete tværsektorielle patientforløb. Det foregår eksempelvis mellem almen praksis og sygehusene og mellem almen praksis og kommunen, f.eks. hjemmeplejen. Parterne er enige om, at som grundprincip har hver sektor ansvaret for at sikre, at eget sundhedspersonale har de nødvendige kvalifikationer til at løfte de sundhedsopgaver, de har ansvar for. Rekrutteres personale, der ikke har de nødvendige kvalifikationer, er det sektorens eget ansvar at tilvejebringe disse. Det er et fælles ansvar mellem almen praksis, sygehuse og kommuner at bidrage til videndeling og kompetenceudvikling på tværs af sektorerne på de aftalte indsatsområder. Parterne er enige om, at der udarbejdes en aftale for tværsektoriel kompetenceudvikling og videndeling, som ikke relaterer sig til regionens rådgivning til kommunerne om forebyggelse ( 119, stk. 3 i Sundhedsloven). I samme aftale beskrives også en organisering på området, ligesom aftalen skal indeholde en beskrivelse af læringsformer, som kan indgå, f.eks. e-læring og webinarer. 28

179 6.2 Økonomi, aktivitet og planlægning Formål For at sikre såvel sammenhæng for borgerne/patienterne i sundhedssektoren som en effektiv styring af ressourcer, er sygehusene, kommunerne og almen praksis forpligtede til at samarbejde om overgangene mellem sektorerne. Det betyder, at der er behov for at sikre en aktivitetsmæssig og økonomisk gennemsigtighed. Kommunerne og Region Syddanmark, herunder regionens praksissektor, forpligter sig som beskrevet i denne aftale til at levere aktivitetsdata samt andre nødvendige oplysninger i forbindelse med opgaver og analyser, der understøtter en hensigtsmæssig koordinering af kapacitet og styring i de respektive sektorer. Data leveres på det relevante niveau i forhold til analyseformålet Udveksling af aktivitetsdata Parterne stiller nødvendige data til rådighed på baggrund af dialog om behov og fælles forståelse af formålet. Regionen orienterer årligt kommunerne og almen praksis om de generelle forventninger til det kommende års udvikling i aktivitet, baseline, aktivitetsvækstkrav og medfinansiering for de enkelte sygehusområder og for praksisområdet. Sygehusene orienterer løbende kommunerne og praksisplanudvalget om eventuelle forventede større aktivitetsændringer. Kommunerne orienterer tilsvarende sygehusene og praksis om forventede ændringer i aktiviteter og service. Region Syddanmark stiller de nødvendige data om egen og praksissektorens aktivitet og service mv. til rådighed for analyse- og planlægningsarbejde. Kommunerne stiller data til rådighed for regionen med henblik på analyse- og planlægningsarbejde. Data kan f.eks. omhandle ydelser og serviceniveau inden for hjemmesygepleje, genoptræning og vedligeholdelsestræning, hjælpemiddelområdet, forebyggelse og sundhedsfremme mv. På dette grundlag udarbejdes en fælles ramme om den praktiske udveksling af data indeholdende, formål, kontaktpersoner, procesbeskrivelse og kadence/tidsfrister. Parterne drøfter løbende behovet for at udvikle et mere ligeligt datagrundlag for økonomi og aktivitet. 29

180 6.2.3 Koordinering af kapacitet Den myndighed, der har det overordnede ansvar for opgavevaretagelsen i henhold til den opgavefordeling, der er fastlagt i sundhedsaftalen, sørger for den nødvendige kapacitet og tilgængelighed. Tilgængelighed indebærer, at fagpersoner, som samarbejder om et borger-patient forløb, er tilgængelige for hinanden. I forhold til almen praksis har det særligt fokus at sikre generel tilgængelighed, herunder handicapvenlige adgangsforhold, jf. overenskomstens bestemmelser. Af hensyn til den løbende koordinering af kapacitet mellem sektorerne udveksles nærmere information om aktivitetsmønstret i sygehusregi, kommuner og almen praksis. De enkelte sygehuse og regionens praksisafdeling er forpligtet til at formidle oplysninger og medvirke i en dialog med kommunerne om væsentlige ændringer i behandlingsaktiviteten i god tid, herunder samarbejde om afklaringen af de nærmere forudsætninger og konsekvenser, så kommunernes opfølgende indsats over for patienterne kan planlægges. Kommunen er tilsvarende forpligtet til at formidle oplysninger og indgå i dialog med sygehuset om væsentlige ændringer i struktur, kapacitet, serviceniveau og kvalitetsstandarder i forebyggende ydelser, hjemmesygepleje og sundhedsplejen, korttidstilbud (rehabiliterings-, trænings-, pleje- og aflastningstilbud) Sundhedsplanlægning Struktur- og kapacitetsspørgsmål af væsentligt omfang gøres til genstand for selvstændig planlægning, hvor kommunerne og Region Syddanmark, herunder almen praksis, inddrager og orienterer hinanden via høringer. Kommunerne og praksissektoren inddrages i udarbejdelsen af Region Syddanmarks sundhedsplan og kan komme med anbefalinger til, hvordan planen kan fremme sammenhæng i indsatsen mellem sektorerne Fælles analysearbejde Region Syddanmark, kommunerne og almen praksis forpligter sig til at medvirke i fælles analysearbejder, blandt andet med henblik på at beskrive sandsynlige konsekvenser for aktivitet og økonomi på tværs af sektorerne ved ændringer i opgavevaretagelsen for derigennem at understøtte en samordnet udvikling af sundhedsvæsenet. Parterne ønsker at indgå i samarbejder med fælles finansiering om konkrete projekter og indsatser, når det kan være et redskab til at sikre en mere sammenhængende og effektiv drift Opfølgning Det vurderes løbende: - om udvekslingen af data og aktivitetsforudsætninger mellem sygehus, praksis og kommuner fungerer efter hensigten, 30

181 - om den fornødne koordinering af kapacitet har kunnet sikres og - om de ønskede analyser har kunnet tilvejebringes Vurderingen indgår i den årlige afrapportering til Sundhedskoordinationsudvalget Samarbejde om opgaveoverdragelse og delegation Udviklingen på sundhedsområdet muliggør, at visse behandlingsopgaver, som foregår i sygehusregi, helt eller delvist kan varetages i kommunalt regi eller almen praksis, såvel ud fra hensynet til patientens forløb som til at varetage opgaverne på laveste effektive omkostningsniveau. Også opgaver i kommunerne eller i almen praksis vil, ud fra samme begrundelser, kunne varetages i en af de andre sektorer. Når opgaver flyttes mellem sektorerne sker det aftalt og planlagt, så parterne har tid til de nødvendige omstillinger. Forudsætningen herfor er: - dialog og inddragelse med henblik på fælles forståelse af fremtidig praksis og ressourcebehov på berørte områder - fastlæggelse af den kompetenceudvikling opgaveoverdragelsen fordrer samt fyldestgørende kommunikation i implementeringsprocessen - eventuelle konsekvensvurderinger Overdragelse af ikke forbeholdte sundhedsfaglige opgaver Der kan være tale om forskellige typer af opgaver, som kan overdrages mellem sektorerne. En del af de indsatser, der iværksættes i forbindelse med patientuddannelserne på sygehusene, vil med fordel kunne overdrages til kommunen, så nærhed og borgerens mulighed for at deltage i et sammenhængende rehabiliteringstilbud med udgangspunkt i den enkeltes livssituation styrkes. Overdragelse af den type af opgaver skal overholde en dokumenteret sundhedsfaglig kvalitet, og der skal sikres tydelighed omkring, hvilke kompetencer mv., der er nødvendige for de medarbejdere, der skal løse opgaven. Opgaveoverdrager skal, både ved overdragelse af forbeholdte og ikke forbeholdte sundhedsfaglige opgaver, medvirke til den nødvendige kompetenceudvikling, f.eks. ved vederlagsfri undervisning fra de fagpersoner, som hidtil har udført opgaven. De nærmere rammer for dette aftales i forbindelse med opgaveoverdragelse. Der sker også løbende opgaveoverdragelse mellem sygehuse og almen praksis. Principper for dette aftales i Praksisplanen. Delegation af forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed Kommunerne løser allerede i dag mange komplekse og specialiserede sygeplejeopgaver, herunder lægeordinerede behandlingsopgaver i hjemmesygeplejen, som er overdraget kommunen som delegation af forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed. 31

182 Da der påhviler sundhedspersoner særligt ansvar og forpligtelse jf. autorisationslov og sundhedsloven, gøres nedenstående aftale om delegation af forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed gældende. Aftalen har til formål at sikre tydelighed omkring det faglige, ledelsesmæssige og organisatoriske ansvar for opgaver, der udføres som delegeret forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed. Aftale om delegation af forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed på tværs af sektorgrænser Autoriserede sundhedspersoner med en forbeholdt virksomhed kan delegere til andre at udføre opgaver inden for den forbeholdte virksomhed (bruge medhjælp). I det nedenstående opstilles rammen for samarbejdet mellem behandlingsansvarlige læger i almen praksis og på sygehuse i Region Syddanmark og kommunale medarbejdere såvel sundhedsfaglige som ikkesundhedsfaglige medarbejdere på såvel det psykiatriske som det somatiske område, når de udfører lægelige ordinationer (delegation af forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed). Overordnede principper Samarbejdet om delegation af forbeholdt virksomhed på tværs af sektorgrænser bygger på følgende overordnede principper og retningslinjer: Hensyn til patientens behov og selvbestemmelsesret. Kvalitet og patientsikkerhed. Den delegerende part og medhjælp skal udvise omhu og samvittighedsfuldhed og sikre, at delegationen sker til patientens bedste og lægefagligt, sygeplejefagligt og socialt ansvarligt. LEON-princippet: Opgaverne skal løses på det laveste effektive omkostningsniveau. Klare rammer og en klar ansvarsplacering: Delegation af forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed må ikke føre til, at der sker en generel uplanlagt og uaftalt opgaveoverdragelse Samarbejdet tager udgangspunkt i Bekendtgørelse og Vejledning om autoriserede sundhedspersoners benyttelse af medhjælp. Delegation til den kommunale hjemmesygepleje Behandlingsopgaver, som den kommunale hjemmesygepleje udfører efter lægeordination er altid delegeret sundhedsfaglig virksomhed. Det er kommunalbestyrelsen, der har det overordnede ansvar for, at der foreligger tilstrækkelige instrukser, at personalet er kvalificeret til at udføre opgaverne, samt at føre tilsyn med opgaverne. Dog er det den delegerende læges ansvar at sikre sig, at den udarbejdede instruks for udførelsen af opgaverne er dækkende. Behandlingsansvaret er altid hos den læge (praktiserende eller anden læge), som varetager behandlingen. Det lægelige behandleransvar skal altid være afklaret og kendt, og lægen skal være tilgængelig for det udførende personale. Det skal være tydeligt for den medarbejder i kommunen, som udfører delegeret sundhedsfaglig virksomhed, til hvem og i hvilke 32

183 situationer, medarbejderen kan henvende sig i tilfælde af komplikationer eller uforudsete problemstillinger. Det skal altid fremgå tydeligt, hvem der er den behandlingsansvarlige læge. Medhjælpen er ansvarlig for at frasige sig en opgave, som den pågældende ikke ser sig i stand til at udføre forsvarligt. Delegation til andre kommunale institutioner (f.eks. botilbud for fysisk og psykisk handicappede) Lægen kan delegere, typisk medicingivning, til institutioner, hvor der ikke er sundhedsfagligt uddannet personale. Det er kommunen der har ansvaret for at sikre, at der er personale, der er instrueret og oplært i almindelig medicingivning eller at gøre lægen opmærksom på, hvis det ikke er tilfældet. Lægen skal i disse situationer tage stilling til, om medicingivningen kan varetages af personalet efter tilstrækkelig instruktion, om en hjemmesygeplejerske skal give medicinen, eller om patienten eventuelt skal indlægges på sygehus. Ansvar ved delegation Alle involverede parter ved delegation har et ansvar for at tilgodese patientsikkerheden. I Vejledningen om delegation af sundhedsfaglige virksomhed, er beskrevet hhv. ledelsens ansvar, den autoriserede sundhedspersons ansvar (den delegerende), samt medhjælpens ansvar (som kan være en autoriseret sundhedsperson, men ikke nødvendigvis). Model for planlagt og aftalt opgaveoverdragelse, herunder delegation Det daglige samarbejde omkring opgaveoverdragelse kan ofte løses lokalt. En fælles model for planlagt og aftalt opgaveoverdragelse må ikke hindre et fleksibelt samarbejde, så længe der er fælles fokus på kvalitet og patientsikkerhed. Desuden er det vigtigt, at der i forbindelse med det daglige samarbejde er opmærksomhed på, at visse former for aftaler om opgaveoverdragelse kan have konsekvenser for andre end de parter, der aktuelt indgår aftalerne. For at sikre en planlagt og aftalt opgaveoverdragelsesproces udarbejdes i regi af Det administrative Kontaktforum i første del af aftaleperioden en samlet model for opgaveoverdragelse, herunder delegation. Modellen skal indeholde: - Retningslinjer for, hvornår en opgave bør overdrages (på baggrund af vejledning om delegation mv.) - Fælles forståelsesgrundlag for de juridiske, sundhedsfaglige og patientsikkerhedsmæssige forhold ved opgaveoverdragelse, herunder delegation. - En skabelon for overdragelsesaftaler, som sikrer, at bl.a. opgaven, de nødvendige kompetencer og de samfundsøkonomiske konsekvenser beskrives. - Følgegruppe for opgaveoverdragelse og delegation. Følgegruppen nedsættes af Det administrative Kontaktforum og skal generelt følge området og skal behandle konkrete forslag eller ønsker til opgaveoverdragelse efter de i modellen fastsatte principper. Følgegruppen skal, på baggrund af den udarbejdede model, kvalificere beskrivelsen af 33

184 disse opgaver både fagligt, organisatorisk og aftalemæssigt og såfremt beskrivelsen giver anledning til dette, rejse en sag i det Administrative Kontaktforum med henblik på evt. opfølgning på opgaveoverdragelsen, evt. også i Praksisplanudvalget hvis opgaven primært vedrører almen praksis. Følgegruppens formandskab består af repræsentanter på ledelsesniveau, resten af gruppen består af udvalgte fagpersoner, udpeget af parterne jf. kommissorium. 6.3 Velfærdsteknologi og telemedicin Formål Samarbejdet om velfærdsteknologi og telemedicin skal understøtte borgerens uafhængighed i hverdagen og gøre mødet med sundhedsvæsenet lettere, ligesom det skal fremme kommunikation og samarbejde på tværs af sundhedsvæsenets sektorgrænser. Parterne er enige om, at anvendelse og udvikling af tværsektoriel velfærdsteknologi og telemedicin skal understøtte sundhedsaftalens vision, mål og indsatser ved at: Bidrage til veltilrettelagte og sammenhængende patientforløb ved at understøtte, at den relevante information om borgeren/patienten er tilgængelig for de rette parter på det rette tidspunkt, sted og måde. Sundhedsvæsenet skal fremtræde samlet og transparent for både borgere og personale. Styrke borgeren/patientens mulighed for at engagere og motivere sig i eget forløb og tage vare på egen sundhed og behandling Understøtte kvalitet i behandling og pleje Understøtte en effektiv administration, så personalets andel af tid til behandling og pleje optimeres. Bidrage til at undgå forebyggelige (gen)indlæggelser, undgå fejlmedicinering og reducere unødige hjemmebesøg og sygehusbehandling Principper og forudsætninger Samarbejdet om tværsektoriel velfærdsteknologi og telemedicin skal fortsat udbygges og udvikles i Syddanmark på baggrund af gode resultater med det digitale fællesskab. Fælles perspektiver for digitaliseringens mål, implementering og principper må hvile på enighed om forudsætninger for økonomi og samarbejde. I nedenstående beskrives principper og forudsætninger for samarbejdet. Der er behov for forskellige typer af it-understøttelse af sundhedssamarbejdet om patientforløb: Den meddelelsesbaserede kommunikation, fælles it-systemer, telemedicin og velfærdsteknologi. 34

185 Det er det faglige samarbejde, den konkrete arbejdssituation samt behovet for it-understøttelse, der er bestemmende for, hvilke it-løsninger der tages i anvendelse. Målet er, at data kun registreres én gang, uanset hvor i sundhedssektoren de opstår. Telemedicin skal implementeres organisatorisk. Telemedicinske projekter er først og fremmest organisationsudviklingsprojekter og dernæst tekniske projekter. Projekterne skal planlægges, ledes og gennemføres med både organisationsudvikling og teknisk udvikling for øje. Der skal endvidere sikres kompetenceudvikling og uddannelse i relation til brug af ny teknologi og arbejdsgange mv. Informationssikkerhed og patientsikkerhed er grundlæggende hensyn og skal derfor tænkes ind i nye løsninger helt fra begyndelsen. Relevante informationer skal deles og være tilgængelige i videst muligt omfang, ligesom terminologier og datadefinitioner i størst muligt omfang skal være fælles. Personfølsomme data deles ikke, jf. lovgivning herom, f.eks. informeret samtykke. Leverandørog teknologiuafhængighed skal tilsigtes. Digitaliseringen baserer sig på en generel forudsætning om positive business cases: Nytteværdien af investeringer i digitalisering skal overstige udgifterne til dem. Nytteværdien kan bestå af finansielt overskud, forbedret kvalitet, øget effektivitet, forbedret arbejdsmiljø, implementering af nye eller ændrede regler, arbejdsgange og arbejdsdeling og kombinationer af disse forhold. I et tværsektorielt samarbejde må det være det samlede hensyn, der er gældende. Endelig skal systemer og applikationer m.v. understøtte dokumentation, forskning og kvalitetsudvikling. Der skal sigtes imod bæredygtige rammebetingelser for udvikling og implementering af telemedicinske løsninger. Heri indgår inddragelse af borgenes eget udstyr i videst muligt omfang. Den basale meddelelsesbaserede kommunikation mellem parterne prioriteres fortsat højt sammen med udbredelsesklare løsninger herunder de aftalte udbredelsesprojekter i de nationale strategier. Desuden igangsættes analyse- og pilotprojekter på andre områder. Disse projekter rammesættes i en kommende tværsektoriel strategi for telemedicin og det digitaliserede sundhedssamarbejde. Der skal ved behov sigtes imod et udbredt, praktisk og forpligtigende samarbejde om itunderstøttelsen gennem fælles it, herunder fælles forvaltning af systemområder, fælles supportløsninger og samfinansiering. Parterne er enige om, at følgende områder skal prioriteres i aftaleperioden: Udbredelse af MedCom-standarder Udbredelse og koordineret ibrugtagning af Det Fælles Medicinkort Udbredelse af telemedicinsk sårvurdering Udbredelse af teleudskrivningskonferencer 35

186 Afprøvning og evt. udbredelse af Shared Care Platformen til styrkelse af det tværsektorielle samarbejde på baggrund af afprøvning Afprøvning og evt. udbredelse af telepsykiatri Desuden skal almen praksis mulighed for at afprøve og implementere ny teknologi og nye arbejdsformer understøttes, herunder brug af videokonference, elektronisk kommunikation mellem kommune og lægepraksis og telemedicinske løsninger. Sundhed.dk er parternes fælles portal til deling af viden med hinanden og med borgerne om konkrete tilbud i forhold til forebyggelse, behandling, pleje, genoptræning og rehabilitering Udviklingsområder På baggrund af sundhedsaftalens prioritering af et mere rehabiliterende samarbejde med borgeren, sundhed for alle og sundhed med sammenhæng udarbejdes en tværsektoriel strategi for velfærdsteknologi og telemedicin, hvor væsentlige elementer vil være: Etablering af en fælles telemedicinsk infrastruktur, som giver adgang til tværsektorielle services og samarbejde samt let adgang for borgeren i hjemmet til at komme i kontakt til sundhedsvæsenet via video- og dataopkobling. Etablering af fælles servicecenter, som dels kan håndtere logistik ved etablering af udstyr hos borgeren og dels giver borgeren (og klinikeren) en nem adgang til hjælp og fejlhåndtering. Etablering af et setup, som muliggør hurtig udvikling og afprøvning af ideer i praksis. Udbredelse af modne og afprøvede løsninger evt. med afsæt i specifikke områder så som KOL- og hjerteområdet. Styrkelse af forsknings- og dokumentationsindsatsen på området som grundlag for en kvalificeret vurdering af nytteværdi for at sikre udbredelse af de rette løsninger. Udvikling og organisering af samarbejdet omkring sundhed.dk, bl.a. for at øge anvendeligheden for almen praksis. Som forudsætning for en fælles satsning skal der endvidere sikres adgang til tilstrækkelig båndbredde for borgere og sundhedsinstitutioner (sygehuse, kommuner, praksis m.v.). 36

187 7. Obligatoriske indsatsområder De følgende afsnit beskriver de indsatser, aftaler, værktøjer og metoder, som er generelle og gældende, uanset hvilke typer af forløb, der er tale om. Når der er tale om specifikke indsatser, som skal udvikles i forhold til konkrete målgrupper, vil de blive beskrevet under de målgruppeaftaler, som findes sidst i aftalen. 7.1 Forebyggelse Formål Det overordnede formål med sundhedsaftalen om forebyggelse er at sikre, at borgere og patienter i Region Syddanmark med behov for forebyggelse systematisk tilbydes en sammenhængende forebyggelsesindsats af høj kvalitet. Parterne er enige om, at borgere og patienter i kontakten med både kommune, almen praksis og sygehus skal opleve, at deres behov og motivation for forebyggende indsatser vurderes individuelt og under hensyntagen til social baggrund og levevilkår, og at der koordineres på tværs af sektorer ved behov Principper for samarbejdet Forebyggelsesindsatserne bygger på gensidig tillid til at både almen praksis, kommunerne og sygehusene kender til og sikrer udbredelse og implementering af de relevante indsatser, som er gældende inden for egen sektor. Gennem koordination mellem parterne skal det sikres, at dublerende tilbud undgås. Effektive forebyggelsesindsatser er vigtige for at sikre fremme af en sundere livsstil og reducere den risikoadfærd, som kan føre til udvikling af langvarig kronisk sygdom og forkortet levetid. Både sygehuse, kommuner og almen praksis sikrer, at de forebyggende indsatser er evidensbaserede eller alternativt hviler på god faglig praksis. Der er i særlig grad brug for evidensbaseret viden om implementering og organisering af forebyggelse. Almen praksis og sygehuse kan henvise til kommunale forebyggelsestilbud. I aftaleperioden er målet, at alle kommuner kun skal have én indgang for henvisning. På den måde får kommunerne styrket mulighed for i dialog og samarbejde med borgeren at tilrettelægge et optimalt individuelt rehabiliteringsforløb. Samtidig lettes henvisningsproceduren for parterne. Når den indholdsmæssige ramme er besluttet, og de teknologiske muligheder er til stede, skal der udarbejdes slutstatus for indsatsen, som sendes til den henvisende part og egen læge ved forløbets afslutning. 37

188 Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker danner grundlag for en kvalificering af forebyggelsesindsatserne i kommunen. Fremdriften i implementeringen vil være forskellig fra kommune til kommune Sammenhængende forebyggelsesforløb Et forebyggelsesforløb bliver sammenhængende via koordinering af følgende elementer: 1. Relevant registrering og henvisning samt kommunikation og samarbejde på tværs af de sektorer, der er involveret i det konkrete forebyggelsesforløb. 2. Information om, motivering for og gennemførelse af selve forebyggelsesaktiviteten, hvor borgeren eller patienten er aktivt involveret. Der findes forskellige typer af forebyggelsesforløb: 1. I almen praksis kan et forebyggelsesforløb opstartes ved, at en borger henvender sig vedr. egen livsstil, ved screening eller ved at lægen afdækker et forebyggelsesbehov. Almen praksis informerer, motiverer og iværksætter en intervention i samarbejde med borgeren. Vurderes der at være yderligere behov, henvises borgeren til et kommunalt forebyggelsestilbud; eller til sygehuset, såfremt behovet er en specialiseret patientuddannelse. Når borgeren er afsluttet i kommune eller sygehus, enten ved at forebyggelsesaktiviteten er gennemført, eller borgeren er frafaldet, meldes tilbage til almen praksis. 2. Et kommunalt forebyggelsesforløb opstartes ved, at en borger enten henvender sig i et kommunalt tilbud, f.eks. i sundhedscentret, med ønske om at deltage i en forebyggelsesaktivitet eller ved, at kommunalt personale opsporer borgeren. Såfremt der er behov, informeres borgeren om og motiveres til at opsøge egen læge, som undersøger og diagnosticerer borgeren, samt foretager det, der i øvrigt er fornødent, herunder at henvise kort og præcist til kommune eller sygehus. Alternativt informeres og motiveres borgeren til en forebyggelsesindsats i kommunalt regi, hvortil borgeren visiteres. Efter aftale med borgeren orienteres egen læge herom via en korrespondancemeddelelse. 3. I sygehuset opstartes et forebyggelsesforløb når sygehuset foretager en vurdering af patientens sundhedsmæssige risiko vedr. livsstilsfaktorer. Formålet er, at patienter med livsstilsfaktorer, der påvirker resultatet af patientforløbet negativt, tilbydes intervention, og at øvrige patienter med livsstilsbetinget sundhedsmæssig risiko vejledes om forebyggelsesmuligheder. Sygehusets opgave er herefter at informere om og motivere patienten til deltagelse i et forebyggelsestilbud i kommunalt regi eller i et patientrettet forebyggelsestilbud på sygehuset, f.eks. patientuddannelse, samt at henvise patienten til dette tilbud. Kommunernes forebyggelsestilbud beskrives på sundhed.dk. 38

189 Forebyggelsesindsatser som en del af det samlede patientforløb I forbindelse med alle konkrete samarbejdsaftaler og forløbsprogrammer om specifikke målgrupper, beskrives og aftales det konkrete samarbejde om en sammenhængende og forebyggende indsats, som skal iværksættes for de enkelte målgrupper. Især den patientrettede forebyggelsesindsats kræver et tæt samarbejde på tværs af sektorer. Den enkelte sektors specifikke opgaver og ansvar beskrives og aftales med udgangspunkt i bl.a. kliniske retningslinjer samt anden faglig evidens. Aftalerne skal endvidere beskrive procedurer for henvisning og videregivelse af relevante informationer. Herudover skal dublerende tilbud på forebyggelsesområdet undgås Konkrete indsatser På baggrund af sundhedsaftalens vision iværksættes følgende konkrete indsatser: Ernæringsscreening Sygehusene foretager, som en del af deres forebyggende indsatser for indlagte patienter, ernæringsscreeninger på konkrete patientgrupper, f.eks. småtspisende ældre. I aftaleperiodens første år, udarbejdes en konkret samarbejdsaftale for samarbejde omkring ernæring, herunder hvordan det sikres, at kommunens medarbejdere bliver i stand til at indarbejde screeningsresultaterne i deres videre forebyggende og rehabiliterende indsatser i samarbejde med den enkelte borger. Målet med aftalen er at reducere antallet af forebyggelige (gen)indlæggelser af ernæringsmæssige årsager. Hygiejne Ved aftaleperiodens start, igangsættes et arbejde med henblik på at udvikle et tværsektoriel samarbejdsaftale omkring infektionshygiejnisk forebyggelse. Samarbejdsaftalen skal indeholde en model for rådgivning og kompetenceudvikling, og der skal udarbejdes en fælles regional aftale om konkrete ydelser fra sygehusene til kommunerne. Den fælles aftale skal sikre ensartede forhold på tværs af regionen og tydeliggøre hvilke ydelser, der ligger inden for regionens rådgivningsforpligtelse (jf. Sundhedsloven 119) og som derved er vederlagsfri. Målet er at reducere risikoen for infektioner på grund af hygiejnemæssige årsager og at reducere antallet af indlæggelser på grund af dette. Faldforebyggelse Der udarbejdes en aftale om samarbejde, videndeling og kompetenceudvikling omkring faldforebyggelse. I aftalen indgår konkrete værktøjer til identifikation af risikofaktorer samt effektmonitorering. 39

190 Forebyggelse forud for operation Kommunerne, almen praksis og regionen indgår i aftaleperioden en samarbejdsaftale omkring forebyggelsesindsatser forud for operation. Målet er at øge patientens samlede rehabiliteringspotentiale og nedsætte antallet af komplikationer ved operative indgreb. Borgere med misbrug af rusmidler samt deres familier Misbrugsbehandlingen er en kommunal opgave. Men samtidig har almen praksis og frontpersonalet i sundhedsvæsenet og andre som f.eks. pædagogen i daginstitutionen, når de er i kontakt med borgeren, en forpligtelse til at medvirke til opsporing af skadeligt og afhængighedsskabende forbrug af rusmidler, samt til at motivere borgeren/patienten til forebyggelse og behandling. Der indgås i aftaleperioden en samarbejdsaftale, som indeholder konkrete værktøjer og metoder til opsporing, henvisning og behandling, og der udvikles mål for den samlede indsats. Tidlig opsporing og indsats overfor mennesker med en sindslidelse Regionen og kommunerne i Syddanmark har i 2013 godkendt Strategi for forebyggelse og behandling af livsstilssygdomme hos mennesker med sindslidelser. Strategien har fokus på tidlig opsporing og opfølgning i forhold til KRAM-faktorerne: Kost, Rygning, Alkohol og Motion. Gennem aftaleperioden vil aftaleparterne implementere strategien, jf. den implementeringsplan der er lagt for dette. Et særligt fokusområde er at sikre samtaleterapi i almen praksis for patienter med visse former for stress, angst og depression. Tilrettelæggelsen aftales i praksisplanen Region Syddanmarks rådgivning til kommunerne Regionen rådgiver kommunerne på forebyggelsesområdet, jf. sundhedsloven og Sundhedsstyrelsens vejledning herom. Rådgivningen har primært fokus på større forskningsprojekter, som kan understøtte udviklingen af kvalitets- og effektmål. Rådgivningen skal understøtte sundhedsaftalens mål og indsatser. Der udvikles i starten af aftaleperioden en samarbejdsaftale mellem kommunerne og regionen om de konkrete rådgivningsaktiviteter, herunder rådgivning om infektionshygiejne. Rådgivningsfunktionen er desuden ramme for udvikling og gennemførelse af forsknings- og udviklingsprojekter, der kan generere nye samarbejdsmåder og viden om forebyggelse. 40

191 Forsknings- og udviklingsprojekter skal på samme måde understøtte sundhedsaftalens strategiske indsatsområder, og det konkrete samarbejde omkring dette aftales mellem parterne i ovennævnte samarbejdsaftale. 7.2 Behandling og pleje Tilknyttede underaftaler mv. SAM:BO. Revideres løbende. Fælles udskrivningsplanlægning Samarbejdsaftale om alvorligt syge og døende Samarbejdsaftale mellem Region Syddanmark og kommunerne i forbindelse med peritonealdialyse (PD) i eget hjem Samarbejde mellem Region Syddanmark og kommunerne i forbindelse med borgere, som skal overvåges i eget hjem pga. brug af respiratorisk udstyr Samarbejdsaftale for anvendelse af praktisk hjælp og ledsagelse i forbindelse med sygehusbehandling Casekatalog: Ansvarsfordeling for behandlingsredskaber og hjælpemidler. Revideres løbende. Regional samarbejdsaftale for det psykiatriske område Samarbejdsaftale om indsatsen for udviklingshæmmede med psykiske lidelser oligofreniområdet. Samarbejdsaftale på det retspsykiatriske område Formål Formålet med aftalen om behandling og pleje er at sikre sammenhængende behandlings- og plejeforløb af høj kvalitet Videreudvikling af SAM:BO-aftalen (Samarbejde om borger- og patientforløb) SAM:BO er den regionale samarbejdsaftale om borger- og patientforløb og skal fremadrettet tilpasses, så den kan dække både børn og unge- og voksenområdet indenfor såvel somatik som psykiatri. SAM:BO-aftalen skal videreudvikles, så den rækker ud over sygehus- og hjemmeplejesamarbejdet. Dette indebærer bl.a., at varslingsfristerne på det psykiatriske område afvikles, således at dialogen om udskrivning starter ved indlæggelse i lighed med det somatiske område. For børn og unge henvises til særskilt afsnit i sundhedsaftalen. Variationen og kompleksiteten i de enkelte individuelle forløb er forskellig og bevirker, at den elektroniske kommunikation skal understøtte og anvendes i det tværsektorielle samarbejde, herunder i kontakten med eksempelvis beskæftigelses-, social- og sundhedsforvaltningen. Sektorerne har ansvar for at sikre den interne koordination og kommunikation. 41

192 For psykiatrien er der en række tekniske, organisatoriske og kulturelle udfordringer på vejen frem mod mere elektronisk kommunikation på tværs. I den kommende sundhedsaftaleperiode intensiveres samarbejdet yderligere om den elektroniske kommunikation på det psykiatriske område. Hvor det er teknisk muligt, kommunikerer psykiatrien med udgangspunkt i SAM:BO. Målet er, at data i komplekse forløb skal være tilgængelige for rette vedkommende og understøtter tværsektorielt samarbejde og inddragelse af borgere, patienter og pårørende. For at sikre, at borgeren får de rette behandlingsredskaber og hjælpemidler, skal det i forbindelse med udskrivning aftales, hvilke remedier der er nødvendige for borgerens videre rehabilitering, herunder hvem der er ansvarlig for udlevering og finansiering. For at understøtte samarbejdet om dette, vedligeholdes Casekataloget, som er parternes værktøj til fortolkning af Afgrænsningscirkulæret, løbende. It-understøttelse og telemedicin It-understøttelse er med til at sikre og styrke sammenhæng, kvalitet og samarbejde samt dialog ved at gøre de nødvendige data om patienten og borgeren tilgængelige hos de rette parter på rette tid og sted. Dette er der allerede gode erfaringer med bl.a. via SAM:BO. Der skal videreudvikles itunderstøttelse af samarbejdet på følgende områder: Bookingsvar og afrapportering / status til almen praksis efter endt forebyggelsestilbud i kommunen It-understøttelse i psykiatrien brug af SAM:BO Funktionsevnebeskrivelse fælles for genoptræningsplan og plejeforløbsplan /udskrivningsrapport Shared Care Platformen, i det omfang forudsætningerne herfor er til stede, for specifikke forløb f.eks. komplekse psykiatriske forløb og hjemmemonitorering Forebyggende hjemmebesøg via videokommunikation Rådgivning via video Internet- og telepsykiatri Hjemmemonitorering Forebyggelse af (gen)indlæggelser Sygehusene er ansvarlige for at sikre at patienten er færdigbehandlet i sygehusregi før udskrivning til primærsektor. Kommunerne skal udvælge og anvende metoder (så vidt muligt evidensbaserede), der mest effektivt bidrager til at forebygge forværring af borgerens tilstand, så unødvendig indlæggelse undgås. 42

193 Den praktiserende læge medvirker også til at forebygge (gen)indlæggelser, f.eks. i forbindelse med opfølgning og kontrol af de lægefaglige elementer efter en indlæggelse. Den praktiserende læge kan henvise til relevant kommunalt eller regionalt tilbud, og forudsætningen herfor er, at det skal være tydeligt for alle samarbejdsparter, hvilke tilbud kommunen og regionen har på området. Tilbuddene beskrives på sundhed.dk. Ved indgåelse af målgruppespecifikke aftaler skal der være fokus på reduktion af forebyggelige (gen)indlæggelser. Kommunerne er i stigende grad afhængige af at kunne inddrage almen praksis i forhold til de borgere, hvor kommunen er ansvarlig for hele eller dele af den sundhedsfaglige indsats. Parterne har fokus på, at borgere, der er svage og ikke ved egen kraft kan henvende sig til almen praksis, får den fornødne lægehjælp, herunder sygebesøg Samarbejde mellem kommunale akutfunktioner og regionale behandlingstilbud Målgruppen for akutfunktionerne er borgere, som er i en pleje- og/eller behandlingsmæssig tilstand, som bedst varetages i et borgernært sundhedstilbud med de fornødne sygeplejefaglige kompetencer. Tilbuddet kan ikke erstatte en sygehusindlæggelse, hvis borgeren har brug for det. Akutfunktioner i kommunen er afhængige af et tæt samarbejde med det regionale sundhedsvæsen, og derfor indgår sundhedsaftalens parter i løbet af aftaleperioden en samarbejdsaftale om Samarbejde mellem kommunale akutfunktioner og regionale behandlingstilbud. Aftalen skal beskrive, hvordan parterne vil samarbejde, og hvordan der løbende følges op på kvaliteten. Aftalen baseres på følgende principper: - Den praktiserende læge fungerer som tovholder for de patienter, der er tilmeldt den praktiserende læges praksis og har det overordnede behandlingsansvar for patienten, når patienten ikke er indlagt - Sygehusets læger har behandlingsansvaret for patienter, mens de er indlagt og kan i særlige situationer efter udskrivelsen have en fortsat rolle i konkrete patientforløb - For så vidt angår delegation m.v. henvises i øvrigt til sundhedsaftalens afsnit om Samarbejde om opgaveoverdragelse og delegation - Der arbejdes systematisk med kvalitetssikring og -opfølgning, herunder monitorering af de indikatorer, der er nævnt i Kvalitet i akutfunktioner i den kommunale hjemmesygepleje, Sundhedsstyrelsen, Tværsektorielt samarbejde på lægemiddelområdet Mange patientforløb involverer ordination og anvendelse af medicin. Parterne er enige om, at for at sikre gode patientforløb med høj patientsikkerhed og rationel farmakoterapi er der behov for tværsektorielt samarbejde på lægemiddelområdet. 43

194 Enhver læge er formelt ansvarlig for egne ordinationer, herunder også at vurdere den samlede lægemiddelbehandling, når lægen aktuelt skal ordinere et lægemiddel til en given patient. Den sidst ordinerende læge har ansvaret for den samlede medicin. Fælles Medicinkort (FMK) forventes i løbet af 2015 at være implementeret i alle sektorer. Det betyder, at alle parter får adgang til at dele den samme information om aktuel lægeordineret lægemiddelbehandling, så der ideelt set ikke længere skal bruges tid på at kontakte hinanden for at få opdateret medicinlister. Til gengæld kan FMK ikke løse andre faglige og tværsektorielle udfordringer som f.eks. valg af lægemiddel, vurdering af behov for ændringer og brugerinddragelse. Derfor aftales nye fokusområder samtidig med, at det igangværende samarbejde fortsætter. Nye fokusområder i forhold til det hidtidige samarbejde: Tværsektorielt samarbejde om ordination og anvendelse af lægemidler på psykiatri-området med involvering af bl.a. psykiatriens lægemiddelkomite, den fælles praksiskonsulentordning og det regionale lægemiddelteam. Samarbejdet omfatter også personer, der har både psykisk og somatisk sygdom. Brugerinddragelse. Patient- og pårørendeperspektiv på anvendelsen af lægemidler Korrekt anvendelse af Fælles Medicinkort med fokus på patientsikkerhed og utilsigtede hændelser (UTH) Det er vigtigt at have fokus på de indbyrdes afhængigheder mellem IT-løsninger, funktionaliteten i klinisk hverdag og kvalitet/patientsikkerhed. I første del af implementeringsperioden på sygehuse og i almen praksis har der været udfordringer i forbindelse med den tekniske del af udvikling og certificering af IT-løsninger. Fremover vil der i højere grad blive fokus på den organisatoriske implementering. Tværsektoriel afklaring af, hvem der laver hvilke medicingennemgange hvornår og for hvilke patienter. Udgangspunktet er, at sidst ordinerende læge har ansvaret for medicineringen. Risikolægemidler: En stor del af utilsigtede hændelser omfatter lægemidler. Implementering af FMK hos alle tre sundhedsaftaleparter er en ekstra anledning til at sætte fokus på de lægemidler, der indebærer de største risici ved forkert anvendelse. Parterne er enige om, at der indgås en fælles regional aftale om anvendelse af dosisdispensering, der indeholder et regionalt måltal for anvendelsen af maskinel dosispakket medicin. 44

195 7.3 Genoptræning og rehabilitering Tilknyttede underaftaler mv. Retningslinje for genoptræningsplaner Snitflade mellem almen og specialiseret ambulant genoptræning (snitfladekataloget) Samarbejdsaftale om traumatiserede flygtninge og krigsveteraner Formål Overordnet har aftalen som mål at sikre, at borgere med nedsat funktionsevne relateret til somatisk og/eller psykisk sygdom, med behov for genoptræning og rehabilitering tilbydes et sammenhængende forløb af høj kvalitet. Desuden skal patientinddragelsen styrkes og der skal være effektiv, tidstro og relevant kommunikation på tværs af sektorer, som blandt andet skal sikres gennem klare retningslinjer og effektiv IT-understøttelse Arbejdsdeling Både sygehus, kommune og almen praksis har opgaver i relation til genoptræning og rehabilitering. Sundhedsloven og serviceloven indeholder muligheder for visitations- og henvisningsmuligheder til forskellige former for genoptrænings- og rehabiliteringstilbud, herunder om samarbejdet vedr. patientuddannelse. For at sikre klarhed over arbejdsdelingen på tværs og understøtte fagpersoner i alle sektorer med at visitere og henvise borgere og patienter til de rette tilbud og indsatser, udvikler parterne i fællesskab et snitfladekatalog for genoptræning, patientuddannelsestilbud og andre former for rehabiliteringstilbud. Henvisning til kommunale sundhedstilbud I tilfælde hvor det lægefagligt vurderes, at patienten har behov for et tilbud i kommunalt regi skrives en henvisning. Dette kan både være aktuelt i forbindelse med udskrivning fra sygehus, men også tidligere i et behandlingsforløb. Henvisningen udløser en handlepligt for kommunen, men foregriber ikke kommunens visitationsmyndighed og selvstændige fastlæggelse af omfang og service, herunder indhold form og kapacitet, i sine tilbud. Der anvendes elektronisk henvisning til kommunale forebyggelsestilbud fra lægepraksis og sygehusafdelinger, således at henvisninger sendes i MedCom-standarden for elektroniske henvisninger til kommunen. Kommunen og praktiserende læger orienteres jf. aftaler i Sam:Bo. Henvisningen er generisk, dvs. at den henvisende part beskriver patientens problemstilling, behov og ressourcer. Kommunikationen foregår elektronisk. I aftaleperioden er målet, at alle kommuner kun skal have én indgang for henvisning. 45

196 Vederlagsfri fysioterapi Det skal sikres, at henvisning fra almen praksis til fysioterapi i praksissektoren er retvisende, og at samarbejdet med kommunerne fremmes Samarbejde om rehabilitering på tværs af sektorer og forvaltningsområder Med reformerne på arbejdsmarkedsområdet (kontanthjælpsreform, pensionsreform, fleksjobreform og sygedagpengereform) er der et stigende behov for en koordinering af forløb mellem forvaltninger og sektorer med udgangspunkt i en helhedsorienteret indsats overfor den enkelte borger. Reformerne på området forudsætter desuden udvikling af strukturerede samarbejder mellem kommunen og regionen om bl.a. sundhedsfaglig rådgivning og vurdering. På fleks- og førtidspensionsområdet er der indgået samarbejdsaftaler mellem Region Syddanmark og de syddanske kommuner om rådgivning og vurdering fra klinisk funktion og regionens sundhedskoordinatorfunktion i relation til rehabiliteringsteams. Det er et fælles mål for parterne, at borgeren så hurtigt som muligt opnår det bedst tænkelige funktionsniveau i sit hverdagsliv. Det er ligeledes et fælles mål, at borgeren oplever sammenhæng i forløbet og kort ventetid til udredning, behandling, genoptræning eller rehabilitering. Formålet er at gøre det samlede sygdomsforløb og eventuel forsørgelse med sygedagpenge så kort som muligt. En tidlig målrettet indsats og behandling kombineret med et effektivt sagsforløb skal nedbringe risikoen for, at syge borgere mister tilknytningen til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet. Det betyder, at der skal sætte fokus på optimering af ventetider i regionalt og kommunalt regi overfor socialt og sundhedsmæssige udsatte grupper, der har stor risiko for tab af social og sundhedsmæssig funktionsevne, som yderligere vil forværre deres helhedssituation. Når det vurderes, at borgeren har behov for hurtig udredning og diagnosticering med henblik på fastholdelse af arbejdsmarkeds- eller uddannelsestilknytning, er der behov for et effektivt samarbejde med en fælles indsats på tværs af sektorer og organisationer. Parterne er enige om, at dette samarbejde skal udvikles i aftaleperiodens første år. Såvel udredning af funktionsevne, rehabiliteringsbehov og -potentiale, udarbejdelse af evt. genoptræningsplan, samt sygehusets tidlige inddragelse af kommunen i planlægning af udskrivelsen i henhold til SAM:BO er afgørende for det videre rehabiliteringsforløb. Sammenhæng og helhedsperspektiv For at sikre resultater i samarbejdet om rehabilitering er det nødvendigt at medarbejdere i kommuner, på sygehusene og de praktiserende læger har det samme billede af opgaven. Parterne skal tage ansvar for deres del af borgerforløbet og understøtte, at borgeren efterfølgende kan mestre egen tilværelse - eventuel med en nedsat funktionsevne. Det forudsætter udvikling af en fælles 46

197 tilgang, som bygger på en helhedsforståelse og på samarbejde inden for og på tværs af sektorer. Tværgående rehabiliteringsindsatser styrkes med udgangspunkt i en fælles samlet plan for rehabilitering. Flertallet af de syddanske kommuner benytter voksenudredningsmetoden, som er en forenklet udgave af ICF systematikken, i sagsbehandling og udredning af borgere med fysisk og psykisk funktionsnedsættelse og/eller sociale problemer. Det tværsektorielle samarbejde om rehabilitering skal koordineres med det arbejde, som pågår i regi af Udviklingsstrategi for det sociale område i Syddanmark Genoptræning og rehabilitering for psykiatriske patienter Der igangsættes et arbejde med at afdække særlige udfordringer for psykiatriske patienter og deres adgang til genoptrænings- og rehabiliteringsindsatser og kvaliteten af disse. På baggrund af denne afdækning igangsættes relevante udviklingsinitiativer Rammer for udvikling af samarbejdet vedr. patientuddannelse Overordnede målsætninger Sygehuse og kommuner har ansvaret for at udbyde, udvikle og evaluere effektive, kvalitetssikrede og sammenhængende patientuddannelsesindsatser. Målet er, at borgerne oplever sig inddraget, og at sektorerne samarbejder således, at der sikres sammenhæng, dialog og koordinering mellem parterne og med borgeren/patienten. Der udarbejdes i aftaleperioden en aftale om udvikling af samarbejdet om patientuddannelser på tværs af sektorer. Arbejdet koordineres med udviklingen af nye rammer for samarbejdet om personer med kronisk sygdom. Herunder skal der ses på, hvordan samarbejdet tilrettelægges, så der tages hensyn til inddragelse af patienter og pårørende, målet for den enkelte patient, samarbejde ud fra hensynet til LEON-princippet og til en sammenhængende indsats af dokumenteret høj kvalitet. Der skal udvikles mål for den samlede tværsektorielle patientuddannelsesindsats, og patientuddannelseskoncepterne skal medvirke til at reducere ulighed i sundhed. Det betyder også, at der skal udvikles telemedicinske løsninger, der kan understøtte patientens egenomsorg og medansvar for den forebyggende indsats. I aftaleperioden udvikles og/eller afprøves og evalueres et redskab til effektmåling af patientuddannelse. 47

198 Lighed i sundhed Særligt sårbare borgere kan have mindre grad af mestringsevne og nedsat sygdomserkendelse. Patientuddannelsen bør derfor differentieres, så den tager udgangspunkt i borgerens behov, ressourcer, motivation og parathed. Forløbet kan tilrettelægges individuelt eller i grupper. Det væsentligste er, at patienten oplever, selv at tage styringen med, hvad der skal ske, og hvornår det skal ske Ansvar og snitflader på genoptræningsområdet For at sikre klarhed om snitflader og samarbejde på tværs af sektorer og lovgivninger, udvikles ved aftaleperiodens begyndelse, et nyt snitfladekatalog. Det endelige arbejde afventer ny bekendtgørelse om genoptræningsplaner og ny vejledning om træning i kommuner og regioner. (forventes at træde i kraft 1. oktober 2014) Nedbringelse af ventetider på genoptræningsområdet Der igangsættes et arbejde med at udrede årsager til ventetider på genoptræning med henblik på at udvikle metoder, herunder fælles sammenlignelige opgørelsesmetoder, og samarbejdsformer, der kan medvirke til at reducere uhensigtsmæssig ventetid Implementering af kliniske retningslinjer, herunder træning i stedet for operation Kliniske retningslinjer Sundhedsstyrelsen udarbejder i samarbejde med relevante fagprofessionelle i perioden ca. 50 nationale kliniske retningslinjer (NKR). Nationale kliniske retningslinjer skal bidrage til et evidensbaseret grundlag og sikre ensartet og høj kvalitet i udredning, behandling og rehabilitering, herunder genoptræning og pleje. Herudover er det formålet at understøtte sammenhængende patientforløb, prioritering i sundhedsvæsenet og videndeling på tværs af sektorer og faggrupper. Retningslinjerne har således et tværfagligt og tværsektorielt fokus. Samtidig udarbejdes faglige visitationsretningslinjer på udvalgte områder, som præciserer henvisningskriterierne Region, kommuner og praksisområdet indgår aftaler om implementering af NKR, der har konsekvenser for det tværsektorielle samarbejde. Parterne træffer beslutning om den konkrete arbejdsdeling på baggrund af de ændringer i hidtidige rutiner og arbejdsgange, som følger af den enkelte retningslinje. Dette sker med afsæt i lovgivningen, eksisterende aftaler samt LEON-princippet. I det omfang der af de kliniske retningslinjer fremgår indikatorer, der kan bruges til monitorering af implementering og målopfyldelse, indarbejdes indikatorerne i en registreringspraksis når registreringen er IT-understøttet. Træning i stedet for operation En række kliniske retningslinjer anbefaler ikke-kirurgiske indgreb som første intervention. Disse sundhedsindsatser foregår oftest i primærsektoren, og skal planlægges med et rehabiliterende 48

199 sigte. Dette medfører en ændret visitationspraksis og arbejdsdeling mellem sygehuse, praksisområde og kommuner. For hver af disse retningslinjer, skal der indgås aftaler om arbejdsdeling med henblik på at sikre høj kvalitet og sammenhængende forløb for den enkelte borger. Almen praksis mulighed for at henvise til fysioterapi i praksissektoren indgår heri. For yderligere at kvalificere dette vil regionen og kommunerne i fællesskab, og evt. i samarbejde med forskningsinstitutionerne, iværksætte forsknings- og udviklingsprojekter, der dels afdækker eksisterende viden og dels skaber ny viden om effekten af træning frem for operation. 49

200 8. Aftaler om specifikke målgrupper Samarbejdet om specifikke målgrupper er som hovedregel beskrevet nærmere i selvstændige aftaler, som indgår som bilag til sundhedsaftalen. De aftaler, der er vedlagt som bilag, er en del af sundhedsaftalen og forpligtende for parterne. 8.1 Gravide og nyfødte Tilknyttede underaftaler mv. Aftale vedr. samarbejdet om gravide med et risikoforbrug af rusmidler og alkohol i regi af Familieambulatoriet i Region Syddanmark Ammepolitik Formål Samarbejdet mellem kommuner, region og almen praksis skal medvirke til at sikre et trygt og sammenhængende patientforløb af høj kvalitet gennem graviditet, fødsel og barsel. Det skal ske ud fra en helhedsorienteret tilgang og med familien i centrum Udfordringer De udfordringer i samarbejdet om gravide og nyfødte, som først og fremmest skal håndteres i aftaleperioden, handler om: - et tættere samarbejde mellem jordemødrene og den kommunale sundhedspleje - en styrket IT-understøttelse af det tværsektorielle samarbejde - en øget indsats i forhold til tre målgrupper: gravide med særlige behov, forældre berørt af spædbarnsdød eller sen abort og patienter med fødselsdepression Særlige indsatser i aftaleperioden For at fremme en tidlig opsporing af risikofaktorer hos den gravide, den nyfødte og i familien, samt sikre at der igangsættes de rette indsatser, skal der arbejdes med modeller for tættere samarbejde mellem jordemødre og den kommunale sundhedspleje, for eksempel gennem lokalefællesskab og fælles tilrettelæggelse af fødsels- og forældreforberedelse. IT-understøttelsen af samarbejdet skal styrkes ved, at - implementere den elektroniske fødselsanmeldelse og korrespondancemeddelelsen - udvikle struktureret elektronisk kommunikation mellem neonatal/børneafdeling og sundhedsplejen - udvikle indholdet i den elektroniske korrespondance mellem almen praksis og den kommunale sundhedspleje. Som en del af Shared Care-platformen skal der arbejdes på udvikling af elektronisk svangre- og vandrejournal, som anvendes i kommunikationen mellem almen praksis, fødested (læger og jordemødre) samt den gravide. 50

201 Der skal med inddragelse af socialfaglige kompetencer indgås en specifik samarbejdsaftale om gravide med særlige behov. Herunder aftales fælles praksis omkring underretning og inddragelse af fødestedets personale i børnefaglige undersøgelser. Der skal i forbindelse med de regionale tilbud om sorggrupper etableres samarbejde og netværksdannelse/erfaringsudveksling med de kommunale sundhedsplejersker, som arbejder med dødsfald i børnefamilier. Aftaleparterne har et fælles ønske om at sikre tidlig opsporing og relevant behandling til mødre med en fødselsdepression. Det nuværende samarbejde mellem Psykiatrisygehusets afdeling i Vejle-Kolding og omkringliggende kommuner om opsporing og behandling af fødselsdepressioner udbredes til resten af Region Syddanmark. 8.2 Børn og unge Tilknyttede underaftaler mv. Regional samarbejdsaftale mellem børne- og ungdomspsykiatrien, kommunerne og praksis Formål Formålet med sundhedsaftalen om børn og unge (0 til og med 17 år) er at understøtte samarbejdet mellem kommuner, region og almen praksis for at sikre et koordineret og sammenhængende patientforløb af høj kvalitet på tværs af sektorerne til gavn for børn og unge samt deres familier. De formelle rammer for samarbejdet sker med afsæt i gældende lovgivning på området og evt. nationale retningslinjer. Det forudsættes, at koordinering og samarbejde indenfor den enkelte sektor understøtter samarbejdsaftalen for børn og unge Ny samarbejdsaftale Indenfor de første to år af sundhedsaftaleperioden udarbejdes en samarbejdsaftale for børn og unge. Samarbejdsaftalen skal understøttes elektronisk. Samarbejdsaftalen skal have fokus på snitfladerne sektorerne imellem og dække hele børne- og ungeområdet dvs. såvel somatik som psykiatri. Samarbejdsaftalen skal bl.a. indeholde følgende områder: - tidlig opsporing og forebyggelse af psykisk og somatisk sygdom - børn og unge med varigt nedsat funktionsevne - børn og unge i familier, hvor én eller begge forældre har en alvorlig somatisk eller psykisk sygdom - mental sundhed hos børn og unge - sammenhæng i overgang fra barn til voksen. 51

202 8.3 Børn, unge og voksne med senhjerneskade Tilknyttede underaftaler mv. Tilpasnings- og implementeringsaftale vedr. Forløbsprogrammer for rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i kommuner og region i Region Syddanmark Formål Tilpasnings- og implementeringsaftalen vedr. Forløbsprogrammer for rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i kommuner og region i Region Syddanmark beskriver de generelle principper for opgavefordeling mellem kommuner, almen praksis og sygehuse. Aftalen har til formål at understøtte høj kvalitet, effektiv ressourceudnyttelse og god kommunikation og koordination i tværgående forløb på hjerneskadeområdet. Det er målet, at kvaliteten løftes inden for de givne økonomiske rammer gennem mere ensartede og strømlinede forløb og bedre/mindre personafhængig koordinering. Borgeren/patienten er i centrum og pårørende involveres ud fra deres individuelle behov for vejledning mv Tilpasnings- og implementeringsaftalen Tilpasnings- og implementeringsaftalen er vigtig i forhold til at efterleve anbefalingerne i Sundhedsstyrelsens forløbsprogram for personer med erhvervet hjerneskade. It-understøttelsen af samarbejdet er en integreret del af tilpasnings- og implementeringsaftalen. Udviklingsarbejdet med it-understøttelse af samarbejdet har særlig fokus på rehabilitering. Som udgangspunkt anvendes principperne fra SAM:BO. 8.4 Personer med kronisk sygdom Formål Formålet med sundhedsaftalens afsnit om personer med kronisk sygdom er at sætte fokus på det tværsektorielle samarbejde på de områder, hvor der er særlige udfordringer. Formålet er endvidere at sikre, at personer med kronisk sygdom aktivt inddrages i deres eget sygdomsforløb, således at de bedste betingelser for et selvstændigt og meningsfuldt liv udvikles. I aftaleperioden skal der udvikles en ny samarbejdsaftale om personer med kronisk sygdom Nye rammer for samarbejdet om personer med kronisk sygdom For at kunne prioritere indsatser og vurdere behovet for ressourcer og kompetencer, evaluere og følge op på indsatserne er der er behov for at have en fælles viden om patienterne. Det kræver fælles data for populationen af syddanskere med kroniske sygdomme, særligt for de patienter, som er fælles for mindst to sektorer. 52

203 Fælles data fås bl.a. via registrering og dokumentation af indsatserne. Med behovet for et mere ensartet, fælles datasæt på tværs af de tre sektorer følger behovet for mere ensartet dokumentationspraksis. På flere områder findes der allerede valide og sammenlignelige data, på andre områder bør der udvikles en mere ensartet registrering. Multisygdom er en voksende udfordring for både patienter og sundhedsvæsen. Der er øget risiko for fejlmedicinering, indlæggelse og forhøjet dødelighed blandt de, som lever med to eller flere kroniske sygdomme - og der er særlige udfordringer for sundhedsvæsenet, der på tværs af sektorer og aktører skal koordinere og organisere patientforløbene. Samarbejdsaftale om personer med kronisk sygdom skal have fokus på multisygdom. Parterne har i 2014 igangsat et arbejde, der har til formål at udarbejde nye rammer for samarbejdet om personer med kronisk sygdom (se Kommissorium for arbejdsgruppe om udvikling af nye rammer for samarbejdet om personer med kronisk sygdom, juni 2014). Arbejdet indebærer bl.a., at den tværsektorielle strategi om kronisk sygdom fra 2008 og de nuværende patientforløbsprogrammer for diabetes type 2, kronisk hjertesygdom, KOL og rygområdet erstattes af en ny, forpligtende samarbejdsaftale, som både inddrager: erfaringerne fra arbejdet med patientforløbsprogrammerne fra sundhedsaftalen , bl.a. arbejdet med egenomsorgsbegrebet og stratificering erfaringerne med tydelig opgavedeling, forpligtelse, systematisk implementering, fælles kompetenceudvikling og videndeling og klare kommunikationsveje fra samarbejdet om SAM:BO sundhedsstyrelsens generiske model for forløbsprogrammer de nationale kliniske retningslinjer vedr. kronisk sygdom best practice patient- og pårørendeinddragelse en tidligere inddragelse af det kommunale perspektiv på rehabilitering og generisk tilgang til dette øget opmærksomhed på multisygdom og udvikling af et fælles datasæt for populationen af personer med kronisk sygdom og en fælles, ensartet registreringspraksis Udgangspunktet vil fortsat være, at den alment praktiserende læge er tovholder for personer med kronisk sygdom i behandlingsforløbet og har en udvidet og proaktiv rolle. 53

204 8.5 Psykiatriske patienter med somatiske lidelser Tilknyttede underaftaler mv. Strategi for forebyggelse og behandling af livsstilssygdomme for mennesker med en sindslidelse i Region Syddanmark Formål Parterne anerkender, at man har en fælles opgave med at reducere den betydelige overdødelighed ift. den øvrige befolkning, som borgere med en psykisk lidelse har, bl.a. som følge af somatiske lidelser. De syddanske kommuner og Region Syddanmarks overordnede fælles målsætning for psykiatriske patienter med en eller flere somatiske lidelser er, at de skal sikres en forebyggende og behandlende indsats på niveau med den øvrige befolkning. Indsatsen skal bidrage til, at den enkelte borger får en passende forebyggende indsats og behandling for både de psykiatriske og de somatiske lidelser Tilrettelæggelsen af indsatsen Når kommunerne og sygehusene tilrettelægger indsatsen, tages der udgangspunkt i den stratificeringsmodel, der er aftalt mellem parterne. Her stratificeres efter to dimensioner, henholdsvis sygdomskompleksitet, forstået som en sammenvejning af komorbiditet og borgerens lidelsesstadium, og egenomsorgsevne bl.a. forstået som evnen til at tage vare på sig selv og tage medansvar for egen sundhed. Denne stratificering danner grundlag for indsatsen. Almen praksis arbejder for at opspore og forebygge og behandle livsstilssygdomme for denne målgruppe. Samarbejdet skal sikre en vedholdende, opsøgende og støttende indsats. Der skal tages udgangspunkt i den nyeste viden om gode samarbejdsmodeller, forløbskoordination, opfølgning på indsatser og videndeling. 8.6 Mennesker med et misbrug og en psykiatrisk lidelse Tilknyttede underaftaler mv. Fælles samarbejdsaftale for mennesker med et misbrug og en psykiatrisk lidelse Formål Aftalens formål er at styrke det tværsektorielle samarbejde og sikre bedre kvalitet, koordination og sammenhæng i forløb for mennesker med et misbrug og en psykiatrisk lidelse. 54

205 8.6.2 Koordination og samarbejde Mennesker med psykiske lidelser og samtidigt misbrug er ikke en homogen gruppe. Mange mennesker med psykiske lidelser og samtidigt misbrug har endvidere sociale problemer af forskellig karakter. Der er således tale om en bred gruppe af borgere - fra borgeren med angsttilstand og alkoholmisbrug, som klarer sig selv - til borgeren med svær psykisk sygdom og blandingsmisbrug, der også har massive sociale problemer og fysiske helbredsproblemer. Herudover kan misbruget være mere eller mindre erkendt, og nogle mennesker med misbrug vil have en underliggende ikkeerkendt psykisk lidelse. Behandlingen af borgere med psykiske lidelser og samtidigt misbrug stiller store krav til koordination og samarbejde mellem den regionale psykiatri, almen praksis og den kommunale indsats. Der er tale om en borgergruppe, der er særlig sårbar, og hvor det ofte ikke kan forventes, at borgerne selv kan varetage koordinationen. Nogle borgere oplever, det er vanskeligt at overskride egne og omverdenens barrierer og opstarte behandling for enten alkohol-/stofmisbrug eller for psykisk lidelse. Det er derfor en fælles opgave for aftalens parter aktivt at arbejde for at nedbryde disse barrierer via information og oplysning om behandlingstilbud og brobygning mellem de enkelte tilbud. Fælles samarbejdsaftale for mennesker med et misbrug og en psykiatrisk lidelse skal implementeres og monitoreres i perioden Borgere med demens Tilknyttede underaftaler mv. Fælles regional samarbejdsaftale på demensområdet Formålet med aftalen er at sikre, at demensudredning og behandling i Region Syddanmark foregår efter de seneste anbefalinger for området. I de kommende år forventes der afledt af den aldrende befolkning, at der vil komme en øget efterspørgsel på demensbehandling mv. Det gælder både i regionalt regi og i forhold til en øget efterspørgsel på pleje i kommunerne. Derfor er der indgået en særlig samarbejdsaftale for borgere med demens. Aftalens målgruppe er ikke aldersafgrænset. Aftalen beskriver ansvarsområder og sektorovergange i demensindsatsen i Region Syddanmark for dermed at sikre regionens borgere med demens eller demenssymptomer gode og sammenhængende forløb. 55

206 8.8 Den ældre patient Tilknyttede underaftaler mv. Tillæg til sundhedsaftalen om den ældre medicinske patient Formålet med afsnittet er at styrke indsatsen for den ældre patient, bl.a. med henblik på at reducere antallet af forebyggelige (gen-)indlæggelser og sikre gode sammenhængende og koordinerede patientforløb. Der er i regi af Sundhedsstyrelsen udarbejdet en national Handlingsplan for den Ældre Medicinske Patient. Der er i Region Syddanmark iværksat en regional udmøntning af planen. For indsatserne vedr. fælles regional-kommunal forløbskoordination og opfølgende hjemmebesøg efter udskrivelsen er der udformet en tillægsaftale til sundhedsaftalen. Tillægsaftalen skal sikre, at den særligt svækkede ældre medicinske patient får intensiveret, personligt tilpasset og koordineret støtte til et sammenhængende patientforløb. Udgangspunktet for indsatsen er Samarbejdsaftalen om indlæggelse og udskrivning, SAM:BO. 8.9 Kræftrehabilitering og palliation Tilknyttede underaftaler mv. Implementering af forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Med baggrund i Kræftplan III og det nationale forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft er der i Region Syddanmark udarbejdet en fælles implementeringsplan for forløbsprogrammet. Målet med planen er, at den enkelte borger/patient og dennes pårørende oplever sammenhæng og kvalitet i sundhedsydelser og tilbud. Herudover skal planen sikre sammenhæng med den indsats, der i øvrigt foregår på kræftområdet, herunder kræftpakkerne og den regionale samarbejdsaftale om alvorligt syge og døende patienter. I løbet af sundhedsaftaleperioden implementeres forløbsprogrammet i kommuner, almen praksis og på sygehusene. Almen praksis skal bidrage til, at kræftpatienter er hurtigt udredt og behandlet i henhold til pakkeforløbene. 56

207 Borgeren/patienten er den centrale beslutningstager i forløbet, i det omfang borgeren/patienten har ressourcer hertil. Der bør i borgerens/patientens forløb altid være fokus på den enkeltes behov, ønsker, ressourcer, helbredstilstand, egenomsorgsevne og motivation. En behovsvurdering udarbejdes i dialog og samarbejde med patienten og evt. pårørende med henblik på systematisk identifikation af mulige rehabiliterings- og palliationsbehov. På baggrund af behovsvurderingen og den uddybende udredning udarbejdes i samarbejde med borgeren og evt. pårørende en fælles plan. Samarbejdet om kræftforløb for børn og unge er særskilt beskrevet i Implementeringsplanen for forløbsprogrammet. Desuden henvises der til sundhedsaftalens afsnit om børn og unge. 57

208 9. Implementering 9.1 Organisering af samarbejdet omkring sundhedsaftalen Den tværsektorielle organisering skal understøtte effektiv implementering af sundhedsaftalens indsatsområder og aftaler. Desuden skal den sikre repræsentativitet, tydelighed omkring ansvar og kompetence, klar opgavedeling og gennemskuelighed. Organiseringen tilrettelægges omkring det overordnede politiske niveau, det fælles tværsektorielle strategiske niveau samt det lokale tværsektorielle ledelsesniveau. Det overordnede politiske organ på sundhedsaftaleområdet er Sundhedskoordinationsudvalget, og det overordnede administrative organ er Det Administrative Kontaktforum. Omkring hver sygehusenhed etableres lokale samordningsfora, som har det primære ansvar for den konkrete implementering af sundhedsaftalen. Sundhedskoordinationsudvalget På det regionale niveau er det øverste politiske organ Sundhedskoordinationsudvalget, som er sammensat af repræsentanter udpeget af regionsrådet, kommunerne i Region Syddanmark (KommuneKontaktrådet) og almen praksis i regionen (Praksisudvalget for almen praksis). Sundhedskoordinationsudvalget har til opgave at: - Udarbejde udkast til sundhedsaftale efter 205 i sundhedsloven - Understøtte, at regionsrådet og alle kommunalbestyrelser i regionen kan godkende sundhedsaftalen - Følge og drøfte sundhedsaftalens praktiske gennemførelse. En gang årligt gennemgår udvalget aftalen og vurdere behovet for at revidere dens indhold - Vurdere udkast til regionens sundhedsplan og bidrage med anbefalinger vedrørende sammenhæng i indsatsen mellem sygehuse, almen praksis og kommuner - Følge og drøfte sundhedsaftalens praktiske gennemførelse og stille sine vurderinger heraf til rådighed for aftaleparterne - Drøfte emner, der er relevante for sammenhængen i patientforløb mellem sygehuse, praksissektor og kommunale tilbud, herunder koordinering og prioritering af midler til sammenhængende løsninger på sundhedsområdet - Informere sundhedskoordinationsudvalgene i de øvrige regioner om forhold vedrørende samarbejdet mellem sygehuse, praksissektor og kommunale tilbud i regionen, hvor kendskab hertil kan fremme koordinationen af behandlingsforløb, der omfatter flere regioner 58

209 Sundhedskoordinationsudvalget inddrager systematisk patientinddragelsesudvalget i regionen i drøftelserne af emner, der ligger inden for sundhedskoordinationsudvalgets emneområde. Det Administrative Kontaktforum Det Administrative Kontaktforum er det øverste administrative organ på sundhedsaftaleområdet bestående af kommunale og regionale ledelsesrepræsentanter, herunder en repræsentant fra almen praksis. Sammensætningen af Det Administrative Kontaktforum skal sikre at alle områder i sundhedsaftalen repræsenteres ved forummets deltagere. Det Administrative Kontaktforum har til opgave at: - Understøtte Sundhedskoordinationsudvalgets mulighed for at sikre og følge udvikling, implementering og opfølgning af sundhedsaftalen - Forberede sager til sundhedskoordinationsudvalget - Koordinere sundhedsaftalearbejdet mellem region, kommuner og almen praksis - Sikre et effektivt og konstruktivt samarbejde mellem sundhedsaftalens parter på et strategisk niveau - Sikre udvikling, implementering, opfølgning og evaluering af sundhedsaftalens initiativer og aftaler - Etablere en understøttende administrativ organisering og sikre et tæt samarbejde med de etablerede ledelsessystemer - Sikre tværgående kommunikation og information vedr. samarbejdet omkring sundhedsaftalen i forhold til region, sygehuse, praksissektoren, kommunerne samt eksterne samarbejdspartnere. 59

210 SKU DAK Understøttende følge- og arbejdsgrupper Samordnings- Samordnings- Samordnings- Samordnings- Psykiatriske forum OUH forum SLB forum SVS forum SHS samordningsfora DAK Følgegruppe for udviklingsaftalen Følgegruppe for økonomi, effekt og kvalitet Følgegruppe for opgaveoverdragelse Følgegruppe for Forebyggelse Følgegruppe for Behandling og Pleje Følgegruppe for Genoptræning og rehabilitering Følgegruppe for Velfærdsteknologi og Telemedicin Målgruppespecifikke arbejdsgrupper Følge, arbejds- og ad hoc grupper Under Det administrative Kontaktforum etableres den følgende følge-, arbejds- og ad hoc grupper, som understøtter forummets arbejde. 60

211 Følgegrupper nedsat i den forudgående sundhedsaftaleperiode fortsætter indtil ny organisering er etableret, og der er udpeget medlemmer til følgegrupperne i indeværende sundhedsaftale. Der etableres en følgegruppe for hver af sundhedsaftalens obligatoriske områder. Desuden etableres en følgegruppe med ansvar for udviklingsaftalens indsatser, en følgegruppe vedr. økonomi, effekt og kvalitet og en følgegruppe vedr. opgaveoverdragelse og delegation. For hver af de i kapitel 8 opridsede målgrupper nedsættes en arbejdsgruppe med ansvar for implementering af aftalegrundlaget på målgruppens område. Dog etableres en samlet arbejdsgruppe for gravide og nyfødte og børn og unge. De målgruppespecifikke arbejdsgrupper skal sikre løbende koordination med de fire følgegrupper på de obligatoriske områder. For alle grupper udarbejdes kommissorier, som tydeligt fastlægger mandatet og opgaveafgrænsning. Ved bemanding af grupperne tages der hensyn til den geografiske repræsentativitet. Følgegrupperne kan nedsætte faglige undergrupper til håndtering af et afgrænset problemfelt. Den lokale implementeringsorganisation Parternes formelle ledelsessystemer har ansvar for, at sundhedsaftalen implementeres i egen organisation. Implementeringen understøttes af lokale tværsektorielle samordningsfora. Lokale tværsektorielle samordningsfora Det fælles samarbejde omkring den lokale implementering, tilrettelægges og følges i lokale samordningsfora. Der etableres fire somatiske samordningsfora omkring de regionale sygehusenheders optageområder og fire psykiatriske samordningsfora. For de sygehusenheder, som har specialer eller funktioner, som behandler patienter fra andre end de kommuner, der er omfattet af det lokale samordningsforum, skal der laves aftaler om, hvordan samarbejde omkring planlægning og implementering kan håndteres. Samarbejdet mellem psykiatri og somatik Der er i sundhedsaftalen særligt fokus på at sikre et tæt samarbejde mellem psykiatri og somatik, og dermed også at sikre, at der etableres de relevante samordningsfora for at styrke dette samarbejde. Parterne er enige om, at der fortsat er behov for særskilte lokale samordningsfora omkring psykiatrien. Derfor etableres der fire lokale samordningsfora for psykiatrien, men der vil i aftaleperioden være mulighed for at afprøve forskellige former for organisering på tværs af somatikken og psykiatrien. Vilkårene for dette aftales nærmere mellem parterne. For at sikre, at der samarbejdes på tværs af somatikken og psykiatrien på relevante områder, aftales det, at der minimum én gang årligt afholdes et fællesmøde mellem de lokale somatiske og psykiatriske samordningsfora. Desuden er parterne ansvarlige for at sikre den nødvendige daglige og løbende koordinering jf. sundhedsaftalens indsatsområder og initiativer. 61

212 Opgaver De lokale samordningsfora er det primære implementeringsorgan. De lokale samordningsfora har ansvaret for løbende at monitorere og afrapportere målopfyldelse jf. implementerings- og opfølgningsplanen, og de skal igangsætte og justere initiativer og indsatser for at sikre at politiske og administrative mål kan nås. De lokale samordningsfora skal sikre løbende dialog og samarbejde mellem de tre sektorer om kvaliteten og udviklingen i sundhedsvæsenets tilbud til borgerne. I de lokale samordningsfora kan der indgås aftaler, som understøtter et hensigtsmæssigt lokalt samarbejde eller særlige driftsmæssige udfordringer, så længe der er tale om aftaler, der ligger inden for rammen af den fælles sundhedsaftale. Konkret skal de enkelte samordningsfora bl.a. - Planlægge og koordinere implementeringen af sundhedsaftalen på de konkrete indsatsområder samt sikre, at parterne lever op til aftalernes grundlæggende formål og værdier - Sikre sammenhængende patientforløb mellem de tre sektorer i henhold til aftalte initiativer og indsatser - Følge samarbejdet mellem de tre sektorer løbende og evaluere de enkelte indsatser i sundhedsaftalen - Sikre gensidig og tidlig information om nye tilbud, driftsændringer mv. og koordinere kapacitet mellem kommuner og sygehuse - Nedsætte ad hoc-grupper til udførelse af lokale fælles planlægningsopgaver og implementerings- og opfølgningsprojekter - Behandle og følge op på resultater af kvalitetsmonitorering af samarbejdet mellem de tre sektorer - Følge op på den lokale udrulning af elektronisk kommunikation - Medvirke ved den årlige revision af sundhedsaftalen De lokale samordningsfora etableres på baggrund af et fælles kommissorium som udarbejdes af Det administrative Kontaktforum. I forbindelse med nedsættelse af de lokale samordningsfora skal det sikres, at parterne stiller med repræsentanter, der har det nødvendige mandat og beslutningskompetence. Der kan derudover lokalt indgås aftaler om nedsættelse af udvalg og arbejdsgrupper, herunder deltagelse, repræsentation og mødekadence. De lokale samordningsfora skal sikre, at der er repræsentanter fra relevante afdelinger og forvaltninger i det omfang, det er nødvendigt for at understøtte samarbejde, planlægning og implementering af sundhedsaftalen på lokalt niveau. Spørgsmål om sundhedsaftalen af principiel karakter forelægges Det administrative Kontaktforum, som tager stilling til, om sagen skal forelægges Sundhedskoordinationsudvalget og de respektive parter for en afgørelse. 62

213 9.2 Implementeringsplan Ref. Indsats Ansvarlig Tidsramme Afsnit 2.1 Deltagelse i udarbejdelsen af Region Syddanmarks SKU 2017 sundhedsplan 2.2 Afprøvning af modeller for patient- og pårørendeinddragelse og udarbejdelse af tværsektoriel strategi for borger-, patient- og pårørendeinddragelse. Følgegruppe for økonomi, effekt og kvalitet Ult Udvikling af fælles model for den rehabiliterende tilgang (7.3.3) Udvikling og test af tværsektorielle borgerorienterede kvalitets- og effektmål Forskningsprojekt til udvikling og/eller afprøvning og evaluering af redskab til effektmåling af patientuddannelse Udvikling af spørgeskemabaseret model til kortlægning af den patientoplevede kvalitet for patienter i tværsektorielle forløb Aftale om tværsektoriel kompetenceudvikling og videndeling, som ikke relaterer sig til regionens 119-rådgivning Udarbejdelses af ramme for udveksling af data, herunder udvikling af et mere ligeligt datagrundlag for økonomi og aktivitet Afdækning af hvilke områder, der kan overdrages til kommunerne og under hvilke forudsætninger Udarbejdelse af model og aftale for opgaveoverdragelse, herunder delegation Udarbejdelse af tværsektoriel strategi for telemedicin og det digitaliserede sundhedssamarbejde (it-strategi). Følgegruppe for genoptræning og rehabili- Ult tering. Følgegruppe for økonomi, effekt og kvalitet Ult Følgegruppe for genoptræning og rehabili- Ult tering. Følgegruppe for økonomi, effekt og kvalitet Ult Følgegruppe for økonomi, effekt og Ult kvalitet Følgegruppe for økonomi, effekt og kvalitet Med Følgegruppe for opgaveoverdragelse Ult Følgegruppe for opgaveoverdragelse Ult Følgegruppe for Velfærdsteknologi og Te- Ult lemedicin Udbredelsesprojekter på it-området Følgegruppe for Velfærdsteknologi og Telemedicin Indeholdt i itstrategien Udviklingsområder på it-området Følgegruppe for Vel- Indeholdt i it- 63

214 Ref. Afsnit Indsats Ansvarlig Tidsramme Evaluering og beslutning om evt. udbredelse af projektet Tidlig opsporing og forebyggelse færdsteknologi og Telemedicin Følgegruppe for Forebyggelse Aftale omkring samarbejdet om ernæring Følgegruppe for Forebyggelse Aftale om samarbejde, videndeling og komptenceudvikling omkring faldforebyggelse Aftale omkring forebyggelsesindsatser forud for operation Aftale om opsporing og behandling af borgere med skadeligt og afhængigt forbrug af rusmidler Aftale om regionens rådgivning på forebyggelsesområdet Tilpasning af SAM:BO, så den kan dække både somatik og psykiatri Videreudvikling af it-understøttelsen hvad angår elektronisk kommunikation og telemedicin på det somatiske og psykiatriske område, herunder SAM:BO Aftale om infektionshygiejnisk forebyggelse Følgegruppe for Forebyggelse Følgegruppe for Forebyggelse Følgegruppe for Forebyggelse Følgegruppe for Forebyggelse Følgegruppe for Forebyggelse Følgegruppe for Behandling og pleje Følgegruppe for Behandling og pleje / Følgegruppe for Velfærdsteknologi og Telemedicin strategien Ult Ult Igangsættes medio Ult Ult Ult Ult Ult Indeholdt i itstrategien Samarbejdsaftale om Samarbejde mellem Følgegruppe for Behandling Ult kommunale akutfunktioner og regionale behandlingstilbud og pleje Afklaring af, hvem der laver hvilke medicingennemgange Følgegruppe for Be- Ult hvornår og for hvilke patienter handling og pleje Initiativ om risikolægemidler Følgegruppe for Behandling Ult og pleje Indgåelse af aftale om dosisdispensering Følgegruppe for Behandling UIt og pleje Udarbejdelse af snitfladekatalog for genoptræning, Følgegruppe for Genoptræning Ult (7.3.6) patientuddannelsestilbud og andre former for rehabiliteringstilbud og rehabili- tering Afdækning af særlige udfordringer for psykia- Følgegruppe for Gen- Ult

215 Ref. Afsnit Indsats Ansvarlig Tidsramme triske patienter og deres adgang til og kvaliteten af gentrænings- og rehabiliteringsindsatser Aftale om udvikling af samarbejdet om patientuddannelser på tværs af sektorer Udredning om årsager til ventetider på genoptræning mhp. reduktion af uhensigtsmæssig ventetid Aftale om arbejdsdeling vedr. kliniske retningslinjer om ikke-kirurgiske indgreb som første intervention Iværksættelse af forsknings- og udviklingsprojekter, der skaber ny viden om effekten af træning frem for operation IT-understøttelse af samarbejdet på svangreområdet optræning og rehabilitering Følgegruppe for Genoptræning og rehabilitering Følgegruppe for Genoptræning og rehabilitering Følgegruppe for Genoptræning og rehabilitering Følgegruppe for Genoptræning og rehabilitering Følgegruppe for Velfærdsteknologi og Telemedicin Aftale om gravide med særlige behov. Arbejdsgruppe vedr Etablering af samarbejde og netværksdannelse/erfaringsudveksling om spædbarnsdød Det nuværende samarbejde mellem Psykiatrisygehusets afdeling i Vejle-Kolding og omkringliggende kommuner om opsporing og behandling af fødselsdepressioner udbredes til resten af Region Syddanmark. 8.2 Udarbejdelse af samarbejdsaftalen for Børn og Unge Udarbejdelse af nye rammer for samarbejdet om personer med kronisk sygdom børn og unge Arbejdsgruppe vedr. børn og unge Arbejdsgruppe vedr. børn og unge Arbejdsgruppe vedr. børn og unge Arbejdsgruppe vedr. mennesker med kronisk lidelse 8.6 Aftale om dobbeltdiagnosticerede. Arbejdsgruppe vedr. Gennemgang af aftaler i tilknytning til sundhedsaftalen med henblik på opdatering, revision eller afvikling. dobbeltdiagnosticerede Ult Ult Ult Ult Indeholdt i itstrategien Ult Ult Ult Ult Ult Ult DAK Ult

216 9.3 Den løbende opfølgning Indsats Ansvarlig Kadence Opfølgning på sundhedsaftalens politiske målsætninger SKU SKU s første møde i kalenderåret. Revision af sundhedsaftalen SKU SKU s andet møde i kalenderåret. Orientering om generelle forventninger til det kommende års aktivitet mv. Løbende vurdering af dataudveksling og koordinering af kapacitet DAK DAK DAK s første møde i kalenderåret DAK s andet møde i kalenderåret Sundhedskoordinationsudvalgets tematiske opfølgning på sundhedsaftalen Bortset fra opfølgningen på sundhedsaftalens politiske målsætninger, følger Sundhedskoordinationsudvalget på hovedparten af sine møder op på ét af sundhedsaftalens temaer, indsatsområder eller målgrupper. I øvrigt kan Sundhedskoordinationsudvalget vælge at følge op på temaer i relation til sundhedssamarbejdet og de i sundhedsaftalen aftalte mål, når udvalget finder det relevant. Ref. Afsnit i sundhedsaftalen Tidsramme 7.1 Forebyggelse 1. kvartal Behandling og pleje 2. kvartal Genoptræning og rehabilitering 3. kvartal Kvalitet på tværs af sektorer 4. kvartal Økonomi, aktivitet og planlægning 1. kvartal Velfærdsteknologi og telemedicin 2. kvartal Gravide og nyfødte 3. kvartal Børn og unge 4. kvartal Børn, unge og voksne med senhjerneskade 1. kvartal Personer med kroniske lidelser 2. kvartal Psykiatriske patienter med somatiske lidelser 3. kvartal Mennesker med et misbrug og en psykiatrisk lidelse 4. kvartal Borgere med demens 1. kvartal Den ældre patient 2. kvartal Kræftrehabilitering og palliation 3. kvartal

217 Bilag: Høringssvar til Sundhedsaftalen Udvalg: Udvalget for Social og Sundhed Mødedato: 16. september Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

218 Høringsvar fra Varde Kommune Sundhedsaftalen for Region Syddanmark På vegne af Social og Sundhedsudvalget i Varde Kommune fremsendes hermed høringssvaret fra Varde Kommune I Varde Kommune har høringsudkastet været sendt rundt i organisationen herunder til Social og handicap, Borger og Arbejdsmarked, Ældre og Handicap, Sundhed og Rehabilitering, Børn og Unge og Familie samt Økonomi. Efterfølgende er de indkommende svar blevet politisk behandlet og godkendt. Visionen Varde Kommune hilser visionen med de tre hovedformål velkommen. Det er positivt at den rehabiliterende tilgang beskrives som værende grundlæggende i alt arbejdet på sundhedsområdet. Inddragelse af borgeren er yderst centralt og vigtig at fremhæve. Positivt at der i tilgangen til borgerne sættes fokus på mestring af hverdagslivet og ikke udelukkende på nærvær eller fravær af sygdom. Det er positivt at Sundhedsaftalen har fokus på at ligestille somatik og psykiatri. Det er Vardes Kommunes ønske, at sundhedsaftalen fastholder fokus på gennemførslen af integration og somatik og psykiatri såvel via SAM:BO og sammenhængende forløb som via tættere koordination i den fælles samarbejdsstruktur for samordningsforaene i Region Syddanmark. Det er positivt at der sættes fokus på sundhed med sammenhæng herunder samarbejdsaftaler og opgaveoverdragelse og at samarbejdet med denne sundhedsaftale gøres mere forpligtigende. Udgangspunkt Afsnit 2.3 Fastholdelse i job og uddannelse Sundhedsaftalen tager naturligt nok afsæt i sundhedsområdet, men åbner denne gang også for øget samarbejde med andre politikområder, eksempelvis beskæftigelsesområdet. Der er en vigtig forståelse i, at den helhedsorienterede tilgang til borgeren sker gennem flere politikområder, som skal indgå i et ligeværdigt samarbejde til gavn for borgeren. I den forbindelse skal sundhedsaftalen dog også tage hensyn til, at de andre politikområder, eksempelvis beskæftigelsesområdet, kan have andre målsætninger for det konkrete arbejde med udvikling af borgeren. Konkret kan der derfor anbefales, at sundhedsaftalen justeres på enkelte punkter: 1. I målepunkterne i afsnittene bør der indføres målinger af sundhedsvæsenets evne til at indgå i forløb sammen med eksempelvis beskæftigelsesområdet. 2. I afsnit 3 er der et målepunkt om at overholde tidsfrister. Det er i sig selv et vigtigt fokusområde, hvor der nogle steder i sundhedsvæsenet er et stykke vej endnu, men det er ikke en særlig ambitiøs udmøntning af intentionen om at indgå i samarbejde. Eksempelvis nævnes arbejdsmarkedstilknytning eller risiko for udstødelse af arbejdsmarkedet ikke i specialafsnittene i

219 kapitel 8. Med andre ord - hvis der overordnet formuleres mål som fx her nævnt, ville det sætte sig spor i sundhedsaftalen vedr. indsatsen i eks. afsnit 8.4, 8.5, 8.6 og 8.9. Mål Afsnit 3.1Målene i den politiske vision I høringsudkastets afsnit 3.1 beskrives målsætningen, vi udvikler en fælles model for den rehabiliterende tilgang på tværs af sektorerne. Succeskriteriet er, at der inden for den første halvdel af aftaleperioden foreligger værktøjer og samarbejdsmodeller, som understøtter den rehabiliterende tilgang. Dette hilses velkommen, men opleves som meget ambitiøst. Dette set i lyset af de udfordringer, der trods et ihærdigt arbejde har været med at finde, udvikle og skabe evidens for det selvsamme, dog alene for de kommunale indsatser. Ramme Afsnit Sundhedsaftalen Varde Kommune stiller et bekymrende spørgsmålstegn ved afsnittet omkring almen praksis. Almen praksis er ikke aftalepart, men forventes på trods af dette stadigt at løfte en del af sundhedsaftalen. De opgaver, som almen praksis har jf. Sundhedsaftalen, skal beskrives og gøres forpligtende gennem praksisplanen. Varde Kommune er bekymret for om dette kan lykkes. Afsnit Sammenhæng med andre politikker og planer Varde Kommune ønsker at følgende afsnit uddybes med en nærmere beskrivelse af hvilket formål og betydning dette har - Sundhedskoordinationsudvalget kan tilsvarende vurderer udkast til kommuners sundhedspolitik i det omfang, at sådanne politikker foreligger. Tværgående temaer Afsnit 6. 1 Kvalitet på tværs af sektorer Varde Kommune ser positivt på afsnit 6.1 om kvalitet på tværs af sektorer. Varde Kommune er enig i, at kvalitetsudvikling på tværs af sektorerne er en fælles opgave, ligesom det også er en fælles opgave at skabe evidens og udvikle en praksis, som der kan handles og arbejdes ud fra. Hvis dette skal lykkes, er det vigtigt, at der er rammer, som gør det muligt at sikre fælles vidensdeling og kompetenceudvikling, hvilket også er beskrevet i afsnit Eks. kan en fælles vidensdeling og fælles kompetenceudvikling kan være med til at sikre en systematisk implementering af de kliniske retningslinjer, der i stadigt stigende omfang udarbejdes og som anses for at være bærende i en fremtidig kvalitetsfuld praksis. Afsnit 6.3. Velfærdsteknologi og telemedicin Varde Kommune er enig i den prioritering af indsatsområder, som foretages på side 35 nederst. Obligatoriske indsatsområder Afsnit Konkrete indsatser Varde Kommune er enig i de indsatser, som iværksættes. De beskrevne indsatser stemmer fint overens med de indsatser, som allerede pågår i kommunen.

220 Afsnit Tværsektorielt samarbejde på lægemiddelområdet Varde Kommune ønsker, at der tilføjes endnu et fokusområde på side 44, som omhandler dosisdispensering. Varde Kommune oplever, at der er stor forskel på de praktiserendes lægers villighed til at sætte en borger på dosisdispensering. Det er en problemstilling, som Varde Kommune ønsker drøftet med henblik på ens retningslinjer. Afsnit 7.3. Genoptræning og rehabilitering Varde Kommune ser positivt på afsnit 7.3 og genoptræning og rehabilitering, særligt fremhæves følgende; I forhold til ansvar og snitflader på genoptræningsområdet finder Varde Kommune det positivt at der skal arbejdes med nedbringelse af ventetider. Varde Kommune ser frem til at der udvikles metoder til at frembringe sammenlignelige data. Varde Kommune ser meget positivt på at der nu særskilt fremhæves et behov for at sikre genoptræning og rehabilitering til psykiatriske borgere. Varde Kommune finder det vigtigt at holde opmærksomhed på at genoptræning og rehabilitering til psykiatriske patienter omfatter såvel træning af fysiske, psykiske, kognitive og sociale færdigheder, og at træning på alle niveauer vil fremme den psykiatriske patients samlede aktive deltagelse i hverdagslivet. I forhold til de kliniske retningslinjer anser Varde Kommune det som værende positivt, at der til flere diagnosegrupper nu sættes fokus på at tilbyde træning i stedet for operation. Varde Kommune ser frem til at få en sådan opgave formelt placeret. Aftaler om specifikke målgrupper Afsnit Ny samarbejdsaftale Varde Kommune finder det positivt at der udarbejdes en samarbejdsaftale for Børn og Unge og at denne aftale dækker hele børne- og ungeområdet. Afsnit 8.9 Kræftrehabilitering og palliation I afsnittet er beskrevet, hvordan der skal udarbejdes en behovsvurdering, som skal ligge til grund for en fælles plan. Varde Kommune ønsker at fremhæve, at der fortsat er udfordringer forbundet med udarbejdelsen af behovsvurderingen. Der bør derfor fortsat være et fokus på, at få processen omkring behovsvurderingen til at forløbe optimalt. Implementering Afsnit 9.2 Implementeringsplan Varde Kommune vurderer, at implementeringsplanen fremover kan blive et godt redskab til at følge udviklingen og implementeringen af Sundhedsaftalen. På vegne af Social og Sundhedsudvalget

221 Bilag: Foreløbig udkast til udbudsmateriale vedr. kostproduktion Udvalg: Udvalget for Social og Sundhed Mødedato: 16. september Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

222 Varde Kommune UDBUD På levering af tilberedning og udbringning af ét hovemåltid i Varde Kommune Side 1

223 Varde Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning Generelt Opgavens omfang Varde Kommunes fremtidige rammeaftaler Virksomhedsoverdragelse Afgivelse af tilbud Udbudsproceduren Udbudsform Formkrav Sprog Ejendomsret Spørgsmål til udbudsmaterialet Tilbudsfrist Åbning af de indkomne tilbud Vedståelsesfrist for tilbud Aftalegrundlag Alternative bud Konsortier Varde Kommunes forbehold Tilbudsgivers forbehold Udvælgelseskriterier Tildelingskriterium Delområde Parterne Kontraktgrundlag Kontraktens omfang Kontraktperiode Levering og bestilling Krav til kostens sammensætning og borgernes valgmuligheder Portionsstørrelse Madens ernæringsindhold og energiprocentfordeling Variation i de enkelte måltider Diæter og specialkost Særlige arrangementer Krav til mærkning Krav til emballage Virksomhedsoverdragelse medarbejdere, inventar og driftsmateriel Priser Prisregulering Fakturering Betaling Bonus, gebyrer mv Offentlige påbud Miljø Etik og socialt ansvar Sikkerhed og arbejdsmiljø Leverandørens personale Krav til arbejdsklausuler Henvendelser, klager m.m Kontakt mellem parterne Garanti og reklamation...23 Side 2

224 Varde Kommune 37 Underleverandører Erstatning og forsikring Opfyldelseshindringer, herunder force majeure Misligholdelse Misligholdelsesbeføjelser Opsigelse af kontrakt Lovvalg og afgørelse af tvister Tavshedspligt og offentliggørelse af kontrakten Behandling af personoplysninger Overdragelse af rettigheder, forpligtelser og fordringer Kontraktændringer Underskrift Kontrakt på delområde Parterne Kontraktgrundlag Kontraktens omfang Kontraktperiode Levering og bestilling Krav til kostens sammensætning og borgernes valgmuligheder Portionsstørrelse Madens ernæringsindhold og energiprocentfordeling Variation i de enkelte måltider Diæter og specialkost Krav til mærkning Krav til produkterne Krav til emballage Priser Prisregulering Fakturering Betaling Bonus, gebyrer mv Offentlige påbud Miljø Etik og socialt ansvar Sikkerhed og arbejdsmiljø Leverandørens personale Krav til arbejdsklausuler Henvendelser, klager m.m Kontakt mellem parterne Garanti og reklamation Underleverandører Erstatning og forsikring Opfyldelseshindringer, herunder force majeure Misligholdelse Misligholdelsesbeføjelser Opsigelse af kontrakt Lovvalg og afgørelse af tvister Tavshedspligt og offentliggørelse af kontrakten Behandling af personoplysninger Overdragelse af rettigheder, forpligtelser og fordringer Kontraktændringer Underskrift...38 Side 3

225 Varde Kommune Bilag 1 - Tilbudsliste...39 Bilag 2 Erklæring om udbudsdirektivets art. 45 og lovbekendtg. nr. 336 af 13. maj Bilag 3 Erklæring om tilbudsgivers økonomiske og finansielle formåen...42 Bilag 4 Konsortieerklæring...43 Bilag 5 - Tidsplan...45 Side 4

226 Varde Kommune 1. Indledning 1.1 Generelt Varde Kommune ønsker at modtage tilbud på tilberedning og udbringning af ét hovemåltid pr. dag til Varde Kommunes plejehjem og plejehjemscafeer samt et tilbud på tilberedning og udbringning af ét hovemåltid pr. dag til visiterede borgere som enten er hjemmeboende eller bosiddende i kommunens boenheder i Varde Kommune, herefter kaldet udbyder. 1.2 Opgavens omfang Udbuddet er opdelt i 2 delområder: 1. Tilberedning og udbringning af ét hovedmåltid i form af et hovedmåltid samt udbringning til plejecentre, modtagerkøkkenerne og cafeer i Varde Kommune. 2. Tilberedning og udbringning af ét hovedmåltid til visiterede hjemmeboende borgere Der kan afgives tilbud på et eller begge delområder. Forudsætninger for indgåelse af aftale på delområde 2 se punkt 1.3. Delområde 1: Madservice er en ydelse, tildelt efter 83 i Serviceloven. De øvrige måltider, herunder morgenmad, aftensmad og mellemmåltider vil fremadrettet blive varetaget af Varde Kommune. Varde Kommune har estimeret det samlede opgaveomfang til at udgøre 486 portioner pr. dag (hovedretter). Hertil kommer biretter. Delområde 2: Borgere i eget hjem tildeles ydelsen i henhold til Servicelovens bestemmelser i 91 om frit valg. Loven har til formål at sikre, at borgere i eget hjem, der er visiteret til mad-service, har frit leverandørvalg. Varde Kommune har estimeret det samlede opgaveomfang til at udgøre x antal visiterede borgere. Leverandøren har på begge delområder ansvaret for: Produktion af mad og diætkost til borgere enten på plejecenter, daghjem og cafeer samt borgere i egen bolig Udbringning af maden til de visiterede borgere. Administration af madservice og leverancen, herunder udarbejdelse af menuer, bestilling/afbestilling og informationsmateriale om leverandøren til brug i forhold til borgernes valg af leverandør. Nedenstående gælder for begge delområder: Menuplanen skal følge årstiderne, og der skal efter aftale med et evt. kostråd produceres menuer tilpasset højtiderne efter følgende minimumskrav (disse skal være indeholdt i prisen pr. portion til beboer i tilbudslisten). Disse menuer skal beskrives i det fremsendte tilbud. Højtid Mortensaften Juleaften Menu And And og ris a la mande Side 5

227 Varde Kommune Nytårsaften Påskedag Torsk og hamburgerryg Lam En gang ugentligt skal der tilbydes en såkaldt søndagsmenu jf. definationen i de nationale kostråd. Delområde 1: Ved særlige begivenheder eller højtider for beboerne, skal der mod betaling tilbydes festmiddage herunder til borgerens fødselsdage. Menuen sammensættes i samarbejde med brugeren og/eller pårørende. Forslag til menuer skal beskrives sammen med menuer. Derudover afholder de enkelte plejecentre 3 festdage pr. år. Hvornår vil blive afstemt med det enkelte plejecenter. Venneforeninger på de enkelte plejecentre m.fl. skal mod betaling kunne bestille mad til fester. Det skal være muligt for brugere af madordningen at bestille hovedret med eller uden biret samt kaffe og kage til gæster mod betaling. Det skal være muligt, at bestille forskellige former for specialkost se kapitel x 10. Varde Kommune har vedtaget en kostpolitik. Af denne fremgår det bl.a.: at plejecentrene skal kunne bestille forskellige halvfabrikata til brug i madlavningen på de enkelte centre, således at der er mulighed for, at beboerne i et vist omfang kan deltage i den lettere madlavning. I tabellen nedenfor ses, hvor mange personer, der er i øjeblikket får middagsmad. Antallet kan svinge fra uge til uge og derudover må det påregnes, at antallet er mindre i weekenden. Bo-enheder Antal beboere Middagsmad til daggæster*) Carolineparken Lyngparken 95 8 Sognelunden 25 - Ansager 25 - Helle Plejecenter Poghøj Skovhøj 14 - Møllegården 21 - Tistrup Plejecenter 24 - Ølgod Aktivitetscenter 45 - Vinkelvejscenteret I alt *) Der er tale om daghjems- og cafebrugere. 1.3 Varde Kommunes fremtidige rammeaftaler Særligt i forhold til delområde 2: Side 6

228 Varde Kommune Varde Kommune har valgt at udbyde madservice til hjemmeboende borgere ved brug af Udbudsmodellen. Dette indebærer, at kommunen efter endt udbud vil indgå kontrakt med de to leverandører, der har afgivet de økonomisk mest fordelagtige tilbud. Borgere, der er visiteret til madservice, vil i kontraktperioden skulle vælge én af de to leverandører. Såfremt der alene modtages ét egnet tilbud, vil Varde Kommune lade udbuddet overgå til Udbud inden for godkendelsesmodellen. Det betyder, at der indgås kontrakt med den pågældende leverandør, som herefter skal acceptere den konkurrence, der følger af, at andre leverandører fremadrettet kan søge om godkendelse. Hvis dette sker, vil den valgte leverandørs pristilbud være gældende for alle leverandører i kontraktperioden. Kontrakt forudsættes indgået med én totalleverandør på delområde 1. Valg af leverandør er ikke afsluttet, før kontrakt er underskrevet af begge parter. 1.4 Virksomhedsoverdragelse Gælder kun for delområde 1. Medarbejdere: Tilbudsgiver indtræder på overtagelsestidspunktet svarende til tidspunktet for den udbudte kontrakts ikrafttræden i ansættelsesforholdet mellem kommunen og de medarbejdere, der virksomhedsoverdrages med den udbudte opgave, jfr. punkt i henhold til bestemmelserne i Virksomhedsoverdragelsesloven (lovbekendtgørelsen nr. 710 af 20. august 2002 om lønmodtagerens retsstilling ved virksomhedsoverdragelse) i forhold til de respektive overenskomster. Evt. virksomhedsoverdragelsesomkostninger må ikke indregnes i stk. priserne. Omkostningerne skal oplyses særskilt. Omfattede medarbejdere Medarbejdere (samt de medarbejdere, der eventuelt måtte erstatte disse medarbejdere), der på udbudstidspunktet er beskæftiget med udførelse af den udbudte ydelse hos kommunen, overdrages med den udbudte opgave i henhold til bestemmelserne i Virksomhedsoverdragelsesloven. Se bilag X. På overtagelsesdagen kan antallet af medarbejdere, der skal overtages være mindre, og den faglige fordeling af de medarbejdere, der overtages kan være ændret. Tilbudsgiver skal indtræde i den enkelte medarbejders nuværende ansættelsesforhold, idet disse medarbejdere skal sikres en retsstilling, som om Virksomhedsoverdragelsesloven fandt anvendelse på overdragelsen af medarbejderne, uanset lovens materielle anvendelsesområde. Der kan ikke i tilbuddet tages forbehold for virkningerne af virksomhedsoverdragelsesloven. Overdragelse af facaliteter samt inventar: Der vil være mulighed for, at tilbudsgiver kan overtage det nuværende central køkken (produktionskøkken) på Plejecenter Carolineparken. Tilbudsgiver kan få mulighed for at besigtige køkkenet se punkt x. Det er op til tilbudsgiver at vurdere, om man vil anvende faciliteterne, stillet til rådighed af Varde Kommune. Kommunen vil ikke investere i omlægning af faciliteter. Det bliver således op til tilbudsgiver, at sørge for eventuelle ændringer af faciliteterne i de køkkener, man ønsker at anvende. Side 7

229 Varde Kommune Omkostninger til husleje samt forbrug andrager pt. x kroner pr. år. Som tilbudsgiver skal afregne med Varde Kommune. Derudover overdrages inventar jf. vedlagte bilag x. 1.5 Afgivelse af tilbud Der er i kapitel 3 og kapitel 4 på begge delområder opstillet en lang række minimumskrav som skal opfyldes. Såfremt disse krav ikke er opfyldt vil det afgivne tilbud blive afvist som værende ikke konditionsmæssigt. Varde Kommune forudsætter, at tilbudsgiver er bekendt med og foretager produktion i henhold til følgende gældende lovgivning: Fødevareloven Bekendtgørelsen om egenkontrol i fødevarevirksomheder m.m. Bekendtgørelse om fødevarehygiejne Bekendtgørelse af autorisation ved behandling og salg af fødevarer m.v. Uddannelse i fødevarehygiejne Anbefalinger for den danske institutionskost. Delområde 1: Tilbudsgiver skal afgive et tilbud, der er baseret på et måltid fremstillet som kølemad i henhold til Lov om Social Service og tilhørende bekendtgørelse nr af 12/ , stk. 5. Portionsprisen pr. borger skal indeholde samtlige udgifter for kommunen, som f.eks. råvarer, arbejdsløn, administration, levering m.m. Der skal afgives en pris pr. potion baseret på, at tilbudsgiver overtager det nuværende cemtral køkken på Plejecenter Carolineparken, samt en pris pr. potion hvis tilbudsgiver ønsker at benytte egne køkkenfacaliteter. Alle priser oplyses i danske kroner eksklusiv moms. Det afgivne tilbud skal leve op til de opstillede krav. Delområde 2: Tilbudsgiver skal afgive et tilbud, der er baseret på et måltid fremstillet som kølemad i henhold til Lov om Social Service og tilhørende bekendtgørelse nr af 12/ , stk. 5. Portionsprisen pr. borger skal indeholde samtlige udgifter for kommunen, som f.eks. råvarer, arbejdsløn, administration, levering m.m. Alle priser oplyses i danske kroner eksklusiv moms. Det afgivne tilbud skal leve op til de opstillede krav. Kvalitet- og kvalitetssikring gælder for begge delområder. Tilbuddet skal udover generel tilbudsskrivelse indeholde en beskrivelse af : Beskrivelse af etablering af samarbejdet med kommunen Beskrivelse af retningslinjer for informationsudveksling mellem tilbudsgiver og Varde kommunes institutioner og borgere. Hvorledes tilbudsgivers generelle kvalitetssikring er tilrettelagt samt hvorledes egenkontrol udføres. Side 8

230 Varde Kommune For at opretholde forsyningssikkerheden skal tilbudsgiver beskrive en nødplan til at imødegå produktions- og leveringshindringer så som strejke, brand, bilsammenbrud eller lignende. En beskrivelse af hvorledes menuplanerne sammensættes. Der skal vedlægges et oplæg til menuplan for 14 dage. Bestillingssystem og bestillingsprocedurer. Varde Kommune har præference for et bestillingssystem som er internetbaseret. I forbindelse med afgivelse af tilbud skal tilbudsgiver vedlægge en beskrivelse af det tilbudte bestillingssystem. Tilbudsgiver skal vedlægge en beskrivelse af bestillingsprocedurerne for henholdsvis plejecenter samt den enkelte borger. Herunder oplysninger om frist for bestilling samt frist for ændringer og tilpasninger for både plejecentre og den enkelte borger. 2. Udbudsproceduren 2.1 Udbudsform Tilbudsindhentning sker i henhold til annonceringspligten i henhold til Tilbudslovens bestemmelser - LBK nr af 07/12/ a. Der gøres opmærksom på, at madservice ikke er omfattet af EU s udbudspligt. Det skyldes, at madservice i henhold til Udbudsdirektivet (Rådets direktiv nr. 2004/18/EØF) er klassificeret som en Bilag IIB ydelse. Bilag IIB ydelser er ikke omfattet af de normale EU-udbudsprocedurekrav. Ved et offentligt udbud kan alle interesserede leverandører afgive tilbud. Vurderingen af de indkomne tilbud sker i to faser: Udvælgelsesfasen og tildelingsfasen. I udvælgelsesfasen foretages en vurdering af den enkelte tilbudsgivers generelle egnethed til at varetage den udbudte opgave. Formålet hermed er at sikre, at konkurrencen om den udbudte opgave kommer til at foregå mellem tilbudsgivere, der er egnede til at varetage opgaven. Hvis den medsendte dokumentation sår berettiget tvivl om tilbudsgivers egnethed til at løfte opgaven, forbeholder Varde Kommune sig ret til at afvise tilbudsgiver. Egnethedsvurderingen vil ske på baggrund af de efterspurgte oplysninger under pkt I tildelingsfasen foretages en konkret vurdering og sammenligning af de indkomne tilbud og på baggrund heraf besluttes det, hvilken tilbudsgiver der skal have tildelt kontrakten. Tildelingen vil ske på baggrund af de angivne tildelingskriterier i pkt Formkrav Tilbudsmaterialet skal fremsendes skriftligt i 1 eksemplar. Det samlede tilbudsmateriale skal desuden fremsendes i 1 eksemplar på USB-nøgle eller CD rom. I tilfælde af uoverensstemmelse mellem det skriftlige og det elektroniske materiale gælder det skriftlige tilbud. Tilbudsbilag må IKKE fremsendes som PDF filer. Tilbuddets udformning bør følge systematikken i udbudsmaterialet. Det er vigtigt, at tilbudsgiver i tilbudsmaterialet forholder sig til alle punkter i udbudsmaterialet, da vurderingen vil blive foretaget på grundlag af dette. Evt. manglende oplysninger vil ikke blive indhentet, medmindre der er tale om supplerende oplysninger. Side 9

231 Varde Kommune Vedlagte tilbudsliste bilag 1 skal benyttes i forbindelse med tilbudsafgivningen i uændret form. Alle forhold i udbudsmaterialet skal være indregnet i tilbuddet. 2.3 Sprog Tilbud samt al kommunikation i udbuds- og kontraktperioden skal være på dansk. Dog kan bilagsmateriale af generel karakter tillige være på svensk, tysk, norsk eller engelsk. Såfremt Varde Kommune anmoder om det, skal tilbudsgiver sørge for oversættelse af bilagsmateriale til dansk. Oversættelsen skal i givet fald ske for tilbudsgiver regning. 2.4 Ejendomsret Tilbudsmaterialet med tilhørende bilag betragtes som Varde Kommunes ejendom og vil ikke blive returneret eller udleveret. Der ydes ikke godtgørelse for afgivelse af tilbud eller for udarbejdelse af tilbudsmateriale. 2.5 Spørgsmål til udbudsmaterialet Alle henvendelser og spørgsmål vedrørende udbuddet skal være skriftlige og rettes til Jane Svanborg Pedersen, pr. jasv@varde.dk, med emnet: "Spørgsmål xxxx senest xxxdag d. x. xxxx 2014 kl Spørgsmål modtaget inden ovenstående tidsfrist vil blive besvaret senest 6 dage inden udløbet af tilbudsfristen. Spørgsmål modtaget efter tidsfristens udløb, vil blive besvaret, såfremt spørgsmålets karakter ikke gør det uforholdsmæssigt byrdefyldt for Varde Kommune at besvare spørgsmålet 6 dage inden tilbudsfristens udløb. Alle spørgsmål og besvarelser vil i anonymiseret form blive tilsendt alle, som har fået udleveret udbudsmaterialet samt uploadet til Varde Kommunes hjemmeside under dette aktuelle udbud. Der skal gøres opmærksom på, at der KUN fremsendes svar til den adresse der opgives ved anmodning om materiale. Alle henvendelser og spørgsmål vedrørende udbuddet skal være skriftlige og rettes til Jane Svanborg Pedersen, pr. jasv@varde.dk, med emnet: "Spørgsmål xxxx senest den xx 2014 kl Spørgsmål modtaget inden ovenstående tidsfrist vil blive besvaret senest 6 dage inden udløbet af tilbudsfristen. Spørgsmål modtaget efter tidsfristens udløb, vil blive besvaret, såfremt spørgsmålets karakter ikke gør det uforholdsmæssigt byrdefyldt for ordregiver at besvare spørgsmålet. Alle spørgsmål og besvarelser vil i anonymiseret form blive tilsendt alle, som har fået udleveret udbudsmaterialet. Der er arrangeret besigtigelse til det nuværende køkken som tilbudsgiver kan overtage d. xx 2014 fra kl Tilmelding til turen SKAL ske til Jane Svanborg Pedersen på jasv@varde.dk SENEST d. xx 2014 kl Tilbudsgiver bærer selv ansvaret for at tilmelding modtages. Såfremt tilbudsgiver opfatter elementer i udbudsmaterialet eller bilag som uacceptable eller klart uhensigtsmæssige, opfordres tilbudsgiver til at stille begrundede spørgsmål. I sådanne spørgsmål bedes tilbudsgiver klart angive, hvilke konkrete formuleringer tilbudsgiver vil foreslå som erstatning. Side 10

232 Varde Kommune Udbyder vil på baggrund af de modtagne henvendelser konkret tage stilling til, om udbyder vil indarbejde de foreslåede ændringer. Ændringer vil under alle omstændigheder ikke blive foretaget, såfremt disse kan anses for væsentlige ændringer af det oprindelige udbudsgrundlag, eller ændringerne kan medføre fare for konkurrencefordrejning eller forskelsbehandling. 2.6 Tilbudsfrist Tilbuddet skal være mærket: Tilbud kostproduktion i Varde Kommune og Må kun åbnes af Indkøb Forsendelsen skal være lukket. Tilbuddet skal være Varde Kommune i hænde senest den xx. xxxx 2014 kl på følgende adresse: Ved Postfremsendelse: Varde Kommune Indkøb Bytoften Varde Att.: Jane Svanborg Pedersen Ved Personlig fremmøde: Varde Kommune, Indkøb Titan Engdraget 20, 2. sal 6800 Varde Att.: Jane Svanborg Pedersen Tilbudsgiver bærer selv ansvaret for, at tilbuddet når rettidigt frem. 2.7 Åbning af de indkomne tilbud Der vil ikke være adgang til at overvære åbningen af tilbuddene. 2.8 Vedståelsesfrist for tilbud Tilbuddet skal være gældende indtil den x. xxxx Aftalegrundlag Aftale om levering af de af udbuddet omfattede ydelser indgås på grundlag af vedlagte kontrakt oplæg. Kontrakten fastlægger de forpligtelser og rettigheder, der vil være gældende mellem kontraktparterne Alternative bud Der kan ikke afgives alternative bud Konsortier Såfremt flere tilbudsgivere byder i fællesskab, hæfter disse solidarisk i forhold til Varde Kommune. Det skal af tilbuddet fremgå, med hvilken tilbudsgiver Varde Kommune kan føre afklarende drøftelser med bindende virkning for de(n) øvrige tilbudsgiver(e). Ved sammenslutninger af tilbudsgivere (konsortium) skal oplysningerne under udbudsmaterialets punkt 2.14 gives for hver deltager i konsortiet. Bilag 4 skal derudover udfyldes og vedlægges tilbuddet Varde Kommunes forbehold Varde Kommune forbeholder sig ret til at tilkøbe hjælp til anden side, såfremt der opstår en akutsituation som den valgte leverandør ikke har ressourcer til at varetage. Der gøres opmærksom på, at kommunen er forpligtet til mindst en gang om året at revidere de gældende kvalitetsstandarder for madservice efter politisk behandling i Kommunalbestyrelsen. Side 11

233 Varde Kommune Visitationsgrundlaget er den til enhver tid gældende lovgivning og serviceniveauet besluttet af Kommunalbestyrelsen i Varde Kommune. Ændringer som følge af ændringer i love, bekendtgørelser, vejledninger og administrativ praksis som den udlægges af Varde Kommune kan gennemføres umiddelbart og med samme ikrafttræden som forudsat i de kommunalpolitiske beslutninger, relevante love, bekendtgørelser, vejledninger og administrative praksis. Leverandøren skal forvente og kunne tåle sådanne løbende justeringer. Leverandøren er til enhver tid forpligtiget til at anerkende resultatet af visitationer og revisitationer, også i tilfælde af, at det medfører økonomiske konsekvenser for leverandøren Tilbudsgivers forbehold Eventuelle forbehold skal udtrykkeligt fremgå af tilbuddet. Tilbudsgiver opfordres til at søge eventuelle uklarheder og usikkerheder i udbudsmaterialet afklaret ved at stille spørgsmål til udbudsmaterialet, jf. udbudsmaterialets punkt 2.5, således at forbehold i videst muligt omfang kan undgås. Det præciseres, at forbehold for grundlæggende elementer i udbudsmaterialet, vil medføre, at Varde Kommune har pligt til at se bort fra tilbuddet. Ved forbehold, der vedrører ikke grundlæggende elementer i udbudsmaterialet, har Varde Kommune ret til at se bort fra tilbuddet eller alternativt søge forbeholdet prissat, i det omfang det skønnes muligt. Såfremt et forbehold af økonomisk værdi ikke kan prissættes, har Varde Kommune pligt til at se bort fra tilbuddet. Tilbudsgiver bør derfor nøje overveje, om tilbuddet skal indeholde forbehold til udbudsmaterialet, idet ethvert forbehold indebærer en risiko for, at Varde Kommune er berettiget og/eller forpligtet til ikke at lade tilbuddet indgå i tilbudsvurderingen. Faglige forbehold, såsom branche standardforbehold, vil blive behandlet som ethvert andet forbehold Udvælgelseskriterier Nedenstående bilag skal vedlægges tilbuddene på begge delområder. Såfremt det ikke er vedlagt vil tilbuddet IKKE blive vurderet. Økonomisk og finansiel kapacitet: Udfyldt og underskrevet tro og love erklæring om, i hvilket omfang tilbudsgiver har ubetalt, forfalden gæld til det offentlige (jf. Finansministeriets lovbekendtgørelse nr. 336 af 13. maj 1997). Tilbudsgivere, der befinder sig under omstændigheder som anført i Udbudsdirektivets art. 45, stk. 1 og stk. 2, litra a-d, er udelukket fra at deltage i udbuddet. Tilbudsgiver skal ved udfyldelse af bilag 2 dokumentere, at tilbudsgiver ikke er udelukket efter udbudsdirektivets art. 45 og lovbekendtgørelse nr. 336 af 13. maj 1997 om begrænsning af skyldneres muligheder for at deltage i offentlige udbudsforretninger mv Bilag 2 skal underskrives og vedlægges tilbuddet. Oplysninger om tilbudsgivers virksomheds selskabsform, ejerskab og antal ansatte. Side 12

234 Varde Kommune I muligt omfang, dvs. afhængigt af hvornår tilbudsgiver blev etableret eller startede sin virksomhed, oplysning om tilbudsgivers samlede omsætning, herunder omsætning inden for det aktivitetsområde der er omfattet af udbuddet, i de seneste tre afsluttede regnskabsår, hvis tallene for denne omsætning foreligger. Bilag 3 skal udfyldes og vedlægges tilbuddet. Der skal vedlægges en ledelses- eller revisorerklæring om, at der ikke siden seneste regnskabsaflæggelse er sket væsentlige ændringer i ansøgers økonomiske situation. Såfremt der er sket væsentlige ændringer i tilbudsgivers økonomiske situation, skal der vedlægges en redegørelse om hvorfor og på hvilken måde der er sket ændringer. Teknisk kapacitet: Referenceliste over de betydeligste, sammenlignelige leveringer, der er udført i løbet af de sidste tre år, med beskrivelse af leverancerne og angivelse af kontaktpersoner. Såfremt tilbudsgiver baserer sig på andre enheders kapacitet ( eks. underleverandører eller andre virksomheder i samme koncern som tilbudsgiver ), skal tilbudsgiver godtgøre at tilbudsgiver kan råde over de ressourcer der er nødvendige for kontraktens udførelse. Dette kan eks. ske ved at vedlægge dokumentation for disse enheders tilsagn om at stille de nødvendige ressourcer til rådighed. Varde Kommune vil anse det for godtgjort, at tilbudsgiver kan råde over en anden enheds tekniske kapacitet, hvis tilbudsgiver klart og tydeligt har identificeret den/de virksomheder hvis kapacitet der kan rådes over. Tilbudsgiver skal endvidere dokumentere, at der i den køkkenfaglige ledelse af opgaven er en relevant faglig uddannelse til stede (kok, økonoma eller dermed ligestillet faglig: De for opgaven relevante personer, der står for den køkkenfaglige ledelse, herunder oplysning om titel og uddannelse. Relevant eksamensbevis skal medsendes. Kvalitet Tilbudsgiveren skal vedlægge beskrivelse af og dokumentation for virksomhedens kvalitetsstyringssystem. Kvalitetsstyringen skal være gældende for både tilbudsgiveren og dennes eventuelle under- leverandører. Beskrivelse skal som minimum indeholde følgende: Organisationsbeskrivelse Beskrivelse af, hvorvidt firmaet uddanner elever indenfor kostområdet Kvalitetspolitik, kvalitetsmål, kvalitetskontrol og kvalitetssikring Ledelsesgrundlag og ledelsesevaluering Fremsende beskrivelse af, hvorledes tilbudsgiver vil sikre at krav til arbejdsmiljøregler (arbejdssted, personlig udrustning m.m.) overholdes. Egenkontrol Tilbudsgiver skal desuden dokumentere, ikke at være blevet politianmeldt eller fået frataget sin autorisation eller registrering. Hvis tilbudsgiver har fået påbud, forbud eller bødeforlæg skal tilbudsgiver give en begrundet redegørelse for, at tilbudsgiver har rettet op på forholdet. Varde Kommune vil på baggrund heraf vurdere, om det vil give anledning til udelukkelse. Tilbudsgiver skal som dokumentation herfor fremsende: Den seneste kontrolrapport fra Fødevareregionen eller anden lignende dokumentation udstedt af relevante myndigheder. Side 13

235 Varde Kommune 2.15 Tildelingskriterium Det gælder, at kontrakterne på begge delområder vil blive tildelt den tilbudsgiver, der afgiver det for Varde Kommune økonomisk mest fordelagtige tilbud på samtlige delområder, idet følgende delkriterier, med angivelse af vægtning, lægges til grund for tilbudsvurderingen: Delkriterium Vægtning i procent Økonomi 60 % - Pris pr. portion incl. udbringning Kvalitetssikring 30 % Bestillingsprocedurer og bestillingsmodeller 10 % I forhold til delområde 2 vil der blive valgt 2 leverandører se yderligere oplysninger i punkt 1.2 Økonomi: Kriteriet økonomi vil blive vurderet på baggrund af den opgivne pris jf,punkt x. i udbudsmaterialet. Delområde 1 Portionsprisen pr. borger skal indeholde samtlige udgifter for kommunen, som f.eks. råvarer, arbejdsløn, administration, levering m.m. Der skal afgives en pris på henholdsvis overtagelse af facaliteterne på Plejecenter Carolineparken og en pris hvis tilbudsgiver ikke ønsker at overtage facaliteterne. Alle priser oplyses i danske kroner eksklusiv moms. Delområde 2: Portionsprisen pr. borger skal indeholde samtlige udgifter for kommunen, som f.eks. råvarer, arbejdsløn, administration, levering m.m. Alle priser oplyses i danske kroner eksklusiv moms. Kvalitet: Kvalitet- og kvalitetssikring gælder for begge delområder. Der vil blive lagt vægt på de vedlagte beskrivelser på nedenstående forhold: Beskrivelse af hvorledes tilbudsgiver vil sikre etablering af samarbejdet med kommunen Tilbudsgivers forslag til hvorledes retningslinjerne for informationsudveksling mellem tilbudsgiver og Varde kommunes institutioner og borgere skal varetages. Tilbudsgiver skal beskrive hvorledes hvordan den generelle kvalitetssikring er tilrettelagt samt hvorledes egenkontrol udføres. Sidst men ikke mindst skal tilbudsgiver, for at opretholde forsyningssikkerheden, beskrive hvorledes produktion og udbringning vil ske ved leveringsproblemer såsom strejke, brand, bilsammenbrud eller lignende. Bestillingssystemer og bestillingsprocedurer. Der vil blive lagt vægt på brugervenligheden i bestillingssystemet samt bestillingsprocedurerne herunder frist for bestilling og afbestilling. Bestillingssystemet vil blive vurderet udfra bl.a. mulighederne for oprettelse og fjernelse af brugere, overskuelighed i forhold til bestilling af menuer, antal og mængder. Sammen med en beskrivelse af det tilbudte system skal der vedlægges en dansksproget vejledning. Derudover ønsker Varde Kommune en midlertidig adgang til Varde Kommune, således at systemets brugervenlighed kan testes. Side 14

236 Varde Kommune 3. Kontrakt delområde 1 Nærværende kontrakt er en integreret del af det samlede udbudsmateriale. Kontrakten skal ikke udfyldes af tilbudsgiver. Kontrakten udfyldes af udbyder i tilfælde af en aftaleindgåelse. Kontrakt vedr. 1 Parterne Nærværende kontrakt er indgået mellem Ordregiver Ordregivers navn Evt. afdeling Adresse Postnr. og By Kontraktansvarlig: Direkte tlf. nr. Mobil nr.: Mail: I det følgende kaldet ordregiver Leverandør Firmanavn Adresse Postnr. og By CVR reg. nr. Kontraktansvarlig: Direkte tlf.nr. Mobil nr.: Mail: I det følgende kaldet leverandøren 2 Kontraktgrundlag Nærværende kontrakt er indgået efter gennemført tilbudsindhentning i henhold til annonceringspligten i henhold til Tilbudslovens bestemmelser - LBK nr af 07/12/ a. Kontrakten beskriver ordregivers og leverandørens forpligtigelser og rettigheder. Kontraktgrundlaget består i prioriteret rækkefølge af: A. Kontrakt mellem leverandøren og ordregiver B. Udbudsmateriale med bilag fra ordregiver af dd.mm.åååå C. Eventuelle spørgsmål og svar D. Eventuelt uddybende materiale, som er nærmere aftalt mellem parterne herunder eventuelle forståelsesmæssige præciseringer anført i referat fra afholdt afklarende møde E. Leverandørens tilbud af dd.mm.åååå. 3 Kontraktens omfang Levering af : 1. Tilberedning og udbringning af ét hovedmåltid i form af et hovedmåltid samt udbringning til modtagerkøkkenerne og cafeer i Varde Kommune. 4 Kontraktperiode Kontrakten gælder fra 1. juni 2015 frem til 31. maj Aftalen kan herefter forlænges med op til 12 måneder på uændrede vilkår. Side 15

237 Varde Kommune 5 Levering og bestilling Der skal foretages levering minimum 2 gange om ugen. Levering skal ske mellem Ved levering på plejehjem skal leverancerne pakkes individuelt til hver boenhed og leveres på disse. Der skal foretages levering i bulk. Med bulk forstås her en emballageform af store portioner. Portionsleveringen kan dermed tilpasses i modtagekøkkenet og bo-enhederne. Bestilling: Der skal foretages bestilling x dage før levering. Bestilling vil ske fra hvert plejecenter og boenhed. Den enkelte borger vil ikke kunne foretage bestilling direkte til leverandøren. 6 Krav til kostens sammensætning og borgernes valgmuligheder Kosten skal tilrettelægges udfra de gældende normer og retningslinjer beskrevet i Den Nationale Kosthåndbog og Anbefalinger for den danske institutionskost. Der skal tages hensyn til borgerens alder og ernæringstilstand, og dermed også den enkeltes behov. Det skal være muligt, at bestille specialkost jf. x. Alle produkter der benyttes til produktionen af måltidet skal leve op til den til enhver tid gældende lovgivning såfremt der ikke forefindes EU regler på et produktområde, skal produkterne leve op til de til enhver tid gældende krav i dansk lovgivning. Derudover skal alle produkter leve op til evt. skærpede krav jf. nærværende udbudsmateriale. Det vand der benyttes til vaskning/skylning af frugt og grønt herunder både friske og forbehandlede produkter, skal leve op til drikkevandskvalitetsnormerne i Danmark. Menuplanen skal følge årstiderne, og der skal produceres menuer tilpasset højtiderne evt. som nedenstående oversigt og disse skal være indeholdt i prisen pr. portion til beboer i tilbudslisten). Højtid Mortensaften Juleaften Nytårsaften Påskedag Menu And And og ris a la mande Torsk og hamburgerryg Lam En gang ugentligt tilbydes såkaldt søndagsmenu. Denne kan eksempelvis bestå af steg, koteletter, hamburgerryg mm. Det skal af menuplanerne tydeligt fremgå om der er tale om eks. diætkost, egnet til diabetikere m.m. 7 Portionsstørrelse Portionsstørrelserne skal leve op til de gældende normer og retningslinjer beskrevet i Den Nationale Kosthåndbog og Anbefalinger for den danske institutionskost. Portionsstørrelserne tilpasses appetitten hos hhv. de raske og de syge/småtspisende og skal tage hensyn til borgerens alder og ernæringstilstand, og dermed også den enkeltes behov. Side 16

238 Varde Kommune De skal kunne tilpasses til serveringsformen i modtagekøkkenerne og bo-enhederne. 8 Madens ernæringsindhold og energiprocentfordeling Det kræves, at madens næringsindhold til enhver tid følger gældende retningslinjer og følger Anbefalinger for den danske institutionskost Det er leverandørens ansvar, at sikre et energiindhold i hovedmåltidet med udgangspunkt i portionsstørrelser ud fra anbefalingerne i Den Nationale Kosthåndbog om, at hovedmåltidet skal udgøre energiprocent af en dagskost, ud fra at hovedretten er et samlet måltid. For småtspisende borgere, borgere med tyggeproblemer samt for borgere på diætkost gælder, at anbefalinger for næringsstoffer og diætvejleninger følges i forbindelse med tilberedning af maden til disse borgere. 9 Variation i de enkelte måltider og menuplaner Variationen skal tage højde for borgernes præferencer udtrykt ved bestilling. Heri inkluderes valgmuligheder for brugere med en anden etnisk baggrund. Desuden gælder det for de enkelte måltider, at de skal være veltillavede og for måltiderne under ét gælder det, at de skal være varierede, således at maden fremmer spiselysten. 10 Diæter og specialkost Det er et krav, at tilbudsgiver kan levere speciel kost og lægeordinerede diæter. Det kan dreje sig om kost, som er: Findelt Blendet/flydende Diabetes-venlig Fuldkost Kolesterolsænkende Proteinrig Fedtfattig Superkost Vegetarisk Glutenfri Lactosefri Allergikost Velegnet til dialysepatienter Purinfattig Velegnet til stomipatienter Dysfagikost Mv. Listen kan ikke betragtes som udtømmende. 11 Særlige arrangementer Der skal leveres mad til tre årlige fester til beboere på plejecentre. Centrene har forskellige traditioner for hvilke fester, der afholdes (f.eks. julefrokost, forårsfest, påskefrokost, høstfest mv.). Ved særlige begivenheder eller højtider for borgeren tilbydes der mod ekstra betaling festmiddage udover allerede beskrevne festmiddage. Menuen sammensættes i samarbejde med brugeren og/eller pårørende. Side 17

239 Varde Kommune Venneforeninger m.fl. skal mod betaling kunne bestille mad til fester. Det er muligt for brugere af madordningen at bestille hovedret med eller uden biret til gæster mod betaling. 12 Hygiejne og egenkontrol samt kvalitetskontrol i øvrigt Det er leverandørens ansvar at leve op til de til enhver tid gældende regler for hygiejne og egenkontrol, herunder bl.a.: Bekendtgørelse nr. 771 af 6/ om autorisation og registrering af fødevarevirksomheder samt egenkontrol. Bekendtgørelse nr. 773 af 6/ om fødevarehygiejne med eventuelle senere ændringer. Leverandøren er forpligtet til at kontakte kommunen, hvis der opstår forhold af betydning for gennemførelsen af leverancer eller forhold, som på nogen måde vil kunne påvirke opfattelsen af Varde Kommunes forsvarlige opfyldelse af forpligtelser overfor målgruppen. Varde Kommune er til enhver tid berettiget til uden beregning at foretage stikprøver af produktionen til sikring af opfyldelsen af kvalitets- og produktionskrav, og leverandøren er forpligtet til på opfordring fra Varde Kommune at sende prøver på dagens menu. 13 Krav til mærkning Alle færdigpakkede fødevarer SKAL være mærket jf. de til enhver tid gældende nationale og EU lovgivning og direktiver. Alle informationer skal fremgå på dansk og udformningen skal leve op til den til enhver tid gældende lovgivning i Danmark og / eller i EU. Mærkningsoplysningerne skal være anbragt på færdigpakningen på hver enkelt portion eller på en vedhæftet etiket. Dog skal nedenstående oplysninger ALTID anføres på den yderste emballage: Producentens navn og autorisationsnummer Varens navn og oprindelsesland/produktionssted Produktionsdato- og tidspunkt. Såfremt dette ikke fremgår af mærkning/etiket, skal det fremgå af produktdatablad. Alle ingredienser og næringsindhold i henhold til lovgivningen. Energiprocentfordeling. Såfremt dette ikke fremgår af mærkning/etiket, skal det fremgå af produktdatablad. Holdbarhedsdato Navn på boenhed Det skal fremgå, hvis der indgår specialkost i den leverede kost. 14 Krav til emballage Måltiderne skal være emballeret mindst muligt og helst i genbrugsemballage. Det forventes, at plastkasser, paller samt transportkasser fra forrige leverance skal tages med retur. Al emballage skal være rent og hygiejnemæssigt i forsvarlig stand. Såfremt der benyttes plastikkasser eller lignende i henhold til en returordning skal disse i alle tilfælde være rengjorte. Emballagen der benyttes til indpakning SKAL være PVC fri og må i øvrigt ikke indeholde midler som er optaget på EU s og/eller Miljøstyrelsens lister over uønskede kemikalier og skal til enhver tid leve op til gældende lovgivning. Side 18

240 Varde Kommune Dokumentation på alle krav skal kunne tilvejebringes såfremt udbyder udtrykker ønske herom. Emballage benyttet til indpakning af fødevarer, herunder plastfolie med overfladetryk, metaldåser med lakeret inderside, plastlaminat med metallag m.f., skal overholde kravene beskrevet i Fødevareministeriets Bekendtgørelse nr af 18. december Produkterne skal være pakket i levnedsmiddelgodkendte folier/poser, der er modstandsdygtige overfor varmebehandling til 90 C i 5 timer (alternativt til 100 C ved varmebehandling i ovn) med efterfølgende nedkøling til 2 C. Emballagen skal overholde EU- Kommissionens direktiver. 15 Kvalitetskrav ved udbringning Leverandør er ansvarlig for kørslens planmæssige gennemførelse. Den bil, der tænkes anvendt til udbringning af måltiderne, må ikke benyttes til anden transport, der kan rejse tvivl om den hygiejniske kvalitet. Det er leverandørens ansvar, at bilen altid er rengjort i tilstrækkelig omfang for forsvarlig transport af maden og er godkendt til formålet. Det er leverandørens ansvar at sikre at øvrige regler i forhold til transportmiddel overholdes. Ved udkørsel af maden skal de i lovgivningen anførte minimums- og maksimumstemperaturer overholdes. 16 Service overfor borgerne Ansatte, der har kontakt med brugere på plejecentrene, skal bære synlig legitimation, opfylde almindeligt anerkendte krav til etik, hvad angår optræden og påklædning, kunne gøre sig forståeligt på dansk (både i skrift og tale) eller udføre opgaverne sammen med en person, som kan det. 17 Virksomhedsoverdragelse medarbejdere, inventar og driftsmateriel Medarbejdere: Inventar: Leverandøren er bekendt med inventarets og driftsinventarets stand, og det overdrages i den stand, hvori det er og forefindes, og som besigtiget afkøber og uden ansvar for sælger for fejl og mangler, hvorfor køber ikke kan rejse erstatningskrav eller rejse krav om forholdsmæssigt afslag over for sælger for eventuelle mangler, det være sig skjulte eller synlige. Ordregiver oplyser, at det overdragne sælger bekendt er i lovlig stand og opfylder lovgivningens krav til den nuværende anvendelse, samt at der sælger bekendt ikke foreligger skjulte fejl og mangler ved det overdragne. 18 Brugerundersøgelser Varde Kommune gennemfører repræsentative brugerundersøgelser, hvor der vil blive lagt vægt på borgernes oplevelse af: Variation af menu sammensætningen Kommunikation/samarbejde mellem borger og leverandør Kvaliteten af måltiderne Leverandørens generelle service overfor borgerne Resultatet af undersøgelserne vil blive offentliggjort. Side 19

241 Varde Kommune Hvis der er en tilfredshed på mindre end 80 procent i tre efter hinanden foretagne undersøgelser, kan Varde Kommune enten kræve en prisreduktion svarende til 5 procent af den samlede tilbudssum eller opsige aftalen med tre måneders varsel. Første undersøgelse foretages cirka et halvt år efter opstart. 19 Priser Portionsprisen pr. beboer skal indeholde samtlige udgifter for kommunen, som f.eks. råvarer, arbejdsløn, administration, levering m.m. Alle priser oplyses i danske kroner eksklusiv moms, og skal være gældende 1 år efter kontraktens ikrafttrædelse. Potionspris hovedmåltid Portionspris biret Portionspris festmiddag Portionspris specialkost Dkr. 20 Prisregulering Priserne kan reguleres efter det første år og kan ske i henhold til KL s løn- og prisskøn. 21 Fakturering Faktura skal gebyrfrit fremsendes elektronisk, jf. LBK nr. 798 af 28. juni 2007 om offentlige betalinger mv. Elektronisk faktura skal udarbejdes i det fællesoffentlige format OIOUBL. Faktura fremsendes til det af ordregiver oplyste EAN nummer. Ved særlige begivenheder eller højtider for borgeren tilbydes der mod ekstra betaling festmiddage udover allerede beskrevne festmiddage. Venneforeninger m.fl. skal mod betaling kunne bestille mad til fester. Det er muligt for brugere af madordningen at bestille hovedret med eller uden biret til gæster mod betaling. Afregning for levering af hovedretter til den enkelte borger, herunder hvis borgeren har bestilt til gæster, ved måltider bestilt af venneforeningen m.v., skal ske direkte mellem leverandør og den enkelte borger. Leverandøren skal via sit bestillings- og faktureringssystem sikre en korrekt og effektiv afregning mellem Varde Kommune og leverandøren, herunder sikre leveringen af den fornødne dokumentation for leverede måltider. Leverandørens bestillings- og faktureringssystem skal kunne tilvejebringe Varde Kommune alle relevante oplysninger som er nødvendige for opkrævning af egenbetaling hos Varde Kommunes borgere. Faktura skal som minimum indeholde følgende oplysninger: EAN-lokationsnummer på den enhed hos ordregiver, som skal modtage fakturaen Ordregiverens ordre-/rekvisitionsnummer Rekvirent Varebetegnelse og kvantum Fakturabeløb Side 20

242 Varde Kommune Leverandørens CVR-nummer. Ordregiver er berettiget til at udskyde betalingen, hvis faktura ikke modtages elektronisk, eller hvis ovenstående oplysninger mangler. 22 Betaling Betaling for overdraget driftsmateriel skal ske ved overtagelsesforretning/kontraktopstart. Betalingsbetingelse 30 dage fra modtagelse af korrekt faktura. Dødsfald, indlæggelser mv.: Ved dødsfald ophører madservice samme dag. Der afregnes for portioner, der er leveret til borgeren indtil dødsdagen. Ved akutte indlæggelser, sættes leverancen af mad i bero fra den dag leverandør oplyses om indlæggelsen fra pårørende eller Varde Kommune. Leverandøren vil ikke modtage betaling for mad, der er bestilt til levering på grund af sygehusindlæggelse, selvom de normale afbudsregler fra borger ikke er overholdt. 23 Bonus, gebyrer mv. Omsætningen som følge af denne kontrakt med ordregiver må ikke blive genstand for udbetaling af bonus, gebyr, rabatandel eller anden form for godtgørelse til tredjemand. 24 Offentlige påbud Leverandøren er forpligtet til at overholde alle direktiver, love, bekendtgørelser, myndighedskrav og regler/påbud gældende for en tilbudt vare såvel på tidspunktet for indgåelse af kontrakten som i kontraktperioden. Sker der i kontraktperioden ændringer i offentlige påbud, der på væsentlige områder ændrer den udbudte opgave, vil parterne kunne anvende reglerne i pkt. x ( 4.28 ) Lovvalg og afgørelse af tvister til at løse eventuelle tvivlsspørgsmål. Overtrædelser af offentlige påbud vil blive betragtet som væsentlig misligholdelse. 25 Miljø Lastbiler og/eller varebiler der benyttes til levering må ikke stå i tomgang/have motoren kørende mens der foretages levering. Der henvises til transportregulativet fra Miljøministeriet. Leverandøren garanterer, at alt hvad der bliver leveret under nærværende kontrakt opfylder de til en hver tid gældende miljøregler, -love, -bekendtgørelser, EU-direktiver mv. På forlangende skal leverandøren fremsende dokumentation for produkternes miljømæssige egenskaber, således at ordregiver kan foretage en miljøvurdering af produktet. Leverandørens udgifter i den forbindelse er ordregiver uvedkommende. 26 Etik og socialt ansvar Ordregiver forudsætter, at leverandøren og dennes underleverandører overholder internationale konventioner tiltrådt af Danmark, herunder følgende grundlæggende ILO-konventioner: Tvangsarbejde (ILO-konvention nr. 29 og 105) Ingen diskrimination i ansættelsen (ILO-konvention nr. 100 og 111) Mindstealder for adgang til beskæftigelse samt forbud mod og omgående indsats til afskaffelse af de værste former for børnearbejde (ILO-konvention nr. 138 og 182) Side 21

243 Varde Kommune Sikkert og sundt arbejdsmiljø (ILO-konvention nr. 155) samt Organisationsfrihed og ret til kollektive forhandlinger (ILO-konvention nr. 87, 98 og 135), inden for rammerne af gældende lovgivning. Det forudsættes endvidere, at leverandøren og dennes underleverandører respekterer grundlæggende menneskerettigheder, herunder lever op til FN s Menneskerettighedserklæring og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Hvis ordregiver bliver bekendt med, at leverandøren eller dennes underleverandører ikke lever op til foranstående bestemmelser, er leverandøren forpligtet til at opfylde kontrakten med et tilsvarende produkt, som opfylder kontraktens krav til produktet. Leverandørens eventuelle omkostninger forbundet hermed er ordregiver uvedkommende. Manglende overholdelse af bestemmelser i denne klausul betragtes som væsentlig misligholdelse af kontrakten. 27 Sikkerhed og arbejdsmiljø Leverandøren skal sørge for sikkerheden ved både produktion og udbringning ved at sikre, at arealets udstyr, som er omfattet af tjenesteyderens arbejdsopgaver, er i sikkerhedsmæssig forsvarlig stand og at leverandørens arbejde, maskiner, redskaber, værktøj, materialer mv. ikke udgør en sikkerhedsrisiko Leverandøren skal sikre, at arbejdsopgaverne udføres i overensstemmelse med gældende arbejdsmiljø-, sundheds- og sikkerhedsforskrifter. 28 Leverandørens personale Leverandørens medarbejdere skal optræde på passende måde i forhold til lokaliteterne, opgavernes karakter og brugerne passende vis, herunder være passende påklædt og være velsoigneret mv. Leverandørens personale må ikke være påvirket af alkohol eller lignende ved arbejdstidens begyndelse og heller ikke indtage alkohol eller lignende i arbejdstiden. 29 Krav til arbejdsklausuler Varde Kommune ønsker, med henvisning til ILO-konvention nr. 94 vedrørende løn og ansættelsesvilkår, at sikre gode vilkår for medarbejderne hos leverandøren af de udbudte ydelser. Leverandøren forpligter sig derfor til at sikre, at de ansatte, som leverandøren og eventuelle underleverandører beskæftiger med henblik på opgavens udførelse, har løn- og ansættelsesforhold, der ikke er mindre gunstige end de løn- og ansættelsesvilkår, som i henhold til kollektiv overenskomst, lovgivning eller administrative forskrifter gælder for arbejde af samme art indenfor vedkommende fag eller industri på den egn, hvor arbejdet skal udføres. Overholder leverandøren ikke ovennævnte krav, og medfører dette et berettiget krav på yderligere løn fra arbejdstagerne, kan Varde Kommune tilbageholde vederlag til leverandøren med henblik på at sikre arbejdstagerne de nævnte ansættelsesvilkår. Varde Kommune kan til enhver tid udbede sig relevant dokumentation for, at løn- og arbejdsvilkår for arbejdstagerne lever op til denne forpligtelse. Leverandøren skal, efter skriftligt påkrav, fremskaffe relevant dokumentation fra såvel egne som eventuelle underleverandørers arbejdstagere. Dokumentationen skal være Varde Kommune i hænde senest 5 arbejdsdage Side 22

244 Varde Kommune efter påkravets modtagelse. Relevant dokumentation kan f.eks. være lønsedler, lønregnskab ansættelseskontrakter eller ansættelsesbeviser. 30 Henvendelser, klager m.m. Alle henvendelser fra presse, naboer og offentlige myndigheder samt alle klager over leverandørens varetagelse af opgaverne, skal leverandøren videresende til Varde Kommune. hurtigst muligt. Med hurtigst muligt menes indenfor 1 døgn efter modtagelsen. 31 Kontakt mellem parterne Parterne afstemmer i forbindelse med indgåelse af kontrakt hvem der udpeges som faste kontaktpersoner. Såfremt der måtte opstå spørgsmål til kontrakten skal alle spørgsmål rettes til indkøbskontoret. 32 Strejker og lockout I forbindelse med strejker og lockout m.v. skal Leverandøren straks søge friholdelseserklæring hos de relevante organisationer, i det omfang forholdet berører livsvigtige funktioner. 33 Sikkerhedsstillelse og bestemmelser angående pengeinstitutgaranti Til sikkerhed for leverandørens opfyldelse af aftalen skal der stilles en bankgaranti på DKK 2 mio. Garantien på anfordringsvilkår på DKK 2 mio. skal udstedes af anerkendt pengeinstitut eller kautionsforsikringsselskab. Garantien skal være kommunen i hænde senest i forbindelse med underskrivelse af kontrakten, og skal indestå indtil 3 måneder efter aftalens ophør, jfr. x, medmindre der forinden er rejst krav i henhold til garantien. 34 Supplerende bestemmelser angående pengeinstitut Det skal fremgå af garantien, at den er stillet i overensstemmelse med nærværende aftale, og at garantistilleren med hensyn til forhold vedrørende garantien accepterer behandling af eventuelle tvister efter x i aftalen. 35 Øvrige bestemmelser ang. garantistillelse samt muligheder for modregning Til hel eller delvis dækning af de dokumenterede tab/merudgifter m.v., der påføres kommunen i forbindelse med x, Force Majeure og x Tvister nævnte forhold, er kommunen berettiget til at modregne i den eller de eventuelt følgende månedlige betalinger, uden at dette begrænser rettighederne i øvrigt efter disse bestemmelser. 36 Garanti og reklamation Hvor intet andet er anført, gælder købelovens reklamations- og ansvarsregler. Leverandørens almindelige salgs- og leveringsbetingelser finder ikke anvendelse i forhold til leverancer foretaget i henhold til nærværende kontrakt. 37 Underleverandører Kommunen skal godkende anvendelsen af underleverandører, dog ikke produktleverandører. Hvis leverandøren anvender underleverandører til opfyldelsen af kontrakten, garanterer leverandøren for opfyldelsen af kontrakten i samme omfang, som hvis leverandøren selv havde udført leverancen. 38 Erstatning og forsikring Leverandøren er forpligtet til at tegne og betale de for branchen sædvanlige erhvervsansvarsforsikringer inklusiv produktansvarsforsikring, der sikrer medarbejdere, borgere Side 23

245 Varde Kommune og Varde Kommune mod skader og andet tab opstået ved Leverandørens handlinger eller undladelser. Leverandøren skal på anmodning dokumentere, at forsikringerne er i kraft og overgive kommunen kopi af forsikringspolicer samt kvittering for præmiens betaling. Leverandøren er - efter dansk rets almindelige erstatningsregler - ansvarlig for enhver personog tingskade, herunder også erhvervs- og produktansvar samt hændelige skader, som måtte opstå i forbindelse med de af kontrakten omfattede produkter og sideprodukter. Leverandøren er forpligtet til at tegne Erhvervs- og produktansvarsforsikring og opretholde sådan forsikring i hele kontraktperioden. Dækningen skal for hver forsikringsbegivenhed mindst dække op til kr. for personskade og for tingskade. Leverandørens eventuelle regreskrav overfor underleverandør er Varde Kommune uvedkommende. 39 Opfyldelseshindringer, herunder force majeure I tilfælde af force majeure, som defineret i Købeloven, herunder også strejke og lockout, som forhindrer kontraktens opfyldelse, bortfalder parternes forpligtigelser i det omfang og så længe force majeure er til stede. Den af parterne, der ønsker at påberåbe sig force majeure skal give den anden part skriftlig meddelelse herom, så snart force majeure kendes eller konstateres, medmindre force majeure i sig selv umuliggør meddelelsen. Hvis force majeure er af en sådan karakter eller har en sådan varighed, at kontraktens endelige opfyldelse må anses for umulig, er begge parter berettiget til at hæve kontrakten, uden at der kan gøres krav gældende over for den anden part. 40 Misligholdelse Som misligholdelse betragtes enhver tilsidesættelse af leverandørens forpligtigelser, dvs. en hvilken som helst mangel, forsinkelse, fejlleverance mv. Foreligger der misligholdelse, skal leverandøren uden ugrundet ophold meddele ordregiver dette samt underrette ordregiver om, hvad der vil blive gjort for at afhjælpe misligholdelsen og for at undgå tilsvarende misligholdelser i fremtiden. Dersom leverandøren gentagne gange gør sig skyldig i misligholdelse, jf. ovenstående, betragtes dette som væsentlig misligholdelse. Desuden betragtes følgende forhold altid som væsentlig misligholdelse: Manglende overholdelse af bestemmelserne om etik og socialt ansvar jf. x Overtrædelse af offentlige påbud jf. x Konkurs, betalingsvanskeligheder, insolvens, betalingsstandsning, likvidation, åbning og forhandling om akkord eller væsentligt forringede økonomiske forhold i øvrigt Overtrædelse af leverandørens loyalitetsforpligtelser, herunder sin tavshedsforpligtelse jf. x. Hvis boet har ret til at indtræde i kontrakten i medfør af konkurslovens bestemmelser, skal boet efter forespørgsel inden 5 arbejdsdage give skriftlig meddelelse om, hvorvidt boet vil indtræde. 41 Misligholdelsesbeføjelser Ordregiver kan stille krav til den måde, hvorpå en konstateret misligholdelse skal bringes til ophør, og de skridt, der skal tages for at undgå tilsvarende misligholdelse fremover. Side 24

246 Varde Kommune Væsentlig misligholdelse berettiger ordregiver til at ophæve kontrakten uden varsel. I øvrigt er leverandøren ansvarlig efter dansk rets almindelige regler om misligholdelse, herunder reglerne om forholdsmæssigt afslag, dækningskøb, erstatningsansvar mv. Det forudsættes, at reglerne herom kan bringes i anvendelse samtidig, således at betaling af erstatning, dækningskøb, forholdsmæssigt afslag mv. ikke udelukker hinanden. 42 Opsigelse af kontrakt Ordregiver tager forbehold for kendelser, afgørelser eller domme afsagt af en administrativ myndighed, herunder navnlig Klagenævnet for Udbud, Konkurrencestyrelsen og Europa- Kommissionen eller en dansk eller europæisk retsinstans, hvis disse pålægger ordregiver at annullere en tildelt kontrakt, som følge af ordregivers manglende overholdelse af gældende lovgivning. 43 Lovvalg og afgørelse af tvister Nærværende kontrakt er undergivet dansk ret. Alle tvister herunder ethvert spørgsmål om forståelse og fortolkningen af rammekontrakten, dens indhold, omfang, ophør eller opfyldelse skal så vidt muligt løses mellem parterne i mindelighed. Kan parterne ikke blive enige, skal der inddrages en uvildig mægler til løsning af tvisten. Udgiften til mægleren afholdes af parterne i fællesskab, medmindre mægleren fastslår, at årsagen til konflikten hovedsageligt kan tillægges den ene part. Hvis tvisten ikke kan løses gennem parternes forhandling eller ved mægling, kan hver part kræve tvisten indbragt for domstolene til pådømmelse efter dansk lov. Værnetinget er Ordregivers retskreds. 44 Tavshedspligt og offentliggørelse af kontrakten Nærværende kontrakt er fortrolig, og kan hverken helt eller delvist offentliggøres uden, at parterne på forhånd og skriftligt har aftalt, hvad der kan/skal offentliggøres. Ovenstående bestemmelse gælder ikke, hvis tredjemand forlanger og får medhold i begæring om aktindsigt i hele/dele af kontrakten i henhold til forvaltningslovens eller offentlighedslovens almindelige regler om aktindsigt. Ved kontraktens indgåelse skal der, hvis én af parterne ønsker en offentliggørelse af kontrakten, udarbejdes en fælles pressemeddelelse. Ved eventuelle senere udtalelser til pressen om det af kontrakten omfattede, skal modparten orienteres om udtalelserne, inden udsendelse foretages. Kontraktshaveren og dennes ansatte er forpligtet til at bevare absolut tavshed over for tredjemand om denne kontrakts indhold. Dette gælder også efter kontraktens udløb. Det følger af straffeloven, at private der udfører opgaver efter aftale med en offentlig myndighed, er pålagt tavshedspligt med hensyn til fortrolige oplysninger som den private bliver bekendt med gennem løsningen af opgaven. Denne tavshedspligt er af samme omfang som den tavshedspligt der gælder for offentlige ansatte i henhold til Forvaltningsloven. Medarbejdere der udfører opgaver for Varde Kommune er derfor underlagt tavshedspligt. Tavshedspligten gælder også efter ansættelsesforholdets ophør. Side 25

247 Varde Kommune 45 Behandling af personoplysninger Leverandøren skal garantere, at al behandling af persondata lever op til den til enhver tid gældende lovgivning. Leverandøren skal på anmodning give Varde Kommune tilstrækkelige oplysninger til at kunne vurdere hvorvidt de tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger er truffet. 46 Overdragelse af rettigheder, forpligtelser og fordringer Leverandørens rettigheder og forpligtigelser i henhold til denne kontrakt kan hverken i fuldt omfang eller kun delvist overlades til anden/andre leverandører uden forudgående skriftlig aftale med ordregiver. Leverandøren kan ikke overdrage, sælge eller optage lån på grundlag af de krav, som leverandøren har ifølge kontrakten med tilhørende bilag. Overtrædelse af bestemmelser i dette afsnit vil blive betragtet som væsentlig misligholdelse. 47 Kontraktændringer Nærværende kontrakt, herunder bilag til kontrakten, kan kun ændres ved skriftlig aftale mellem ordregiver og leverandøren. Indførte ændringer, der ikke må forrykke udbudsgrundlaget væsentligt, skal fremgå af ændringsmeddelelser, underskrevet af begge parter. 48 Underskrift Nærværende kontrakt underskrives i 2 eksemplarer, hvoraf hver part modtager et eksemplar. Dato: Leverandøren: Dato: Varde Kommune: Side 26

248 Varde Kommune 4. Kontrakt på delområde 2 Nærværende kontrakt er en integreret del af det samlede udbudsmateriale. Kontrakten skal ikke udfyldes af tilbudsgiver. Kontrakten udfyldes af udbyder i tilfælde af en aftaleindgåelse. Kontrakt vedr. 1 Parterne Nærværende kontrakt er indgået mellem Ordregiver Ordregivers navn Evt. afdeling Adresse Postnr. og By Kontraktansvarlig: Direkte tlf. nr. Mobil nr.: Mail: I det følgende kaldet ordregiver Leverandør Firmanavn Adresse Postnr. og By CVR reg. nr. Kontraktansvarlig: Direkte tlf.nr. Mobil nr.: Mail: I det følgende kaldet leverandøren 2 Kontraktgrundlag Nærværende kontrakt er indgået efter gennemført tilbudsindhentning i henhold til annonceringspligten i henhold til Tilbudslovens bestemmelser - LBK nr af 07/12/ a. Kontrakten beskriver ordregivers og leverandørens forpligtigelser og rettigheder. Kontraktgrundlaget består i prioriteret rækkefølge af: F. Kontrakt mellem leverandøren og ordregiver G. Udbudsmateriale med bilag fra ordregiver af dd.mm.åååå H. Eventuelle spørgsmål og svar I. Eventuelt uddybende materiale, som er nærmere aftalt mellem parterne herunder eventuelle forståelsesmæssige præciseringer anført i referat fra afholdt afklarende møde J. Leverandørens tilbud af dd.mm.åååå. Leverandøren forpligter sig ved nærværende kontrakt til at levere de i kontrakten nævnte produkter på de beskrevne vilkår og til de anførte priser. 3 Kontraktens omfang Tilberedning og udbringning af ét hovedmåltid i henhold til Servicelovens bestemmelser i 91 om frit valg. Loven har til formål at sikre, at borgere i eget hjem, der er visiteret til mad-service, har frit leverandørvalg. 4 Kontraktperiode Kontrakten gælder fra 1. juni 2015 frem til 31. maj Side 27

249 Varde Kommune Aftalen kan herefter forlænges med op til 12 måneder på uændrede vilkår. 5 Levering og bestilling Der skal foretages levering 1 gang om ugen hvis der tilbydes kølemad og hver dag mellem ( +/- 15 minutter ) hvis der tilbydes varmt mad. Der skal foretages levering hele året. Dette gælder også ved og søn- og helligdage. Det påhviler leverandøren at undersøge vejrforholdene i Varde Kommune, da borgerne skal have bragt måltiderne bragt i al slags vejr. Bestilling: Der skal foretages bestilling x dage før levering. Bestilling skal ske direkte fra den enkelte borger til den valgte leverandør. Ved dødsfald og akutte indlæggelser ophører leveringen samme dag som leverandøren modtager information om dette. Såfremt der ikke er nogen hjemme til at modtage madportionerne i det aftalte tidsrum, tages maden med retur til leverandøren. Borgeren kan evt. aftale med nabo om, at denne tager imod leverancen. 6 Til- og afmeldningsprocedure Opstart af borgere Borgere kan tilmeldes ordningen via Varde Kommune på alle hverdage. Leverandøren skal kunne modtage tilmeldinger og afmeldinger elektronisk (fx via sikker mail) fra visitationen omkring nyvisitation og afvisitation af borgere via sikker . Leverandør skal opstarte leverancen på førstkommende planlagt køredag, dog senest 8 dage efter ny bevilling til borger er modtaget fra Varde Kommune. Opstartsdato aftales mellem visitation og leverandør for hvert enkelte borger. Valg af leverandør: En borger har altid ret til at ændre sit leverandørvalg. Ændringer i leverandørvalg gennemføres ved borgerens personlige eller skriftlige henvendelse til Varde Kommune. Leverandøren bliver varslet skriftligt med mindst en måneds varsel, eller efter nærmere indgået aftale mellem Varde Kommune og leverandøren. Menuplaner Borgeren skal selv kunne foretage til- og fra-melding og ændring til menu direkte til leverandøren. Menuplaner udsendes mindst x dage før levering og leverandør sørger selv for at indsamle valgene hos borgerne. Gør en borger ikke brug af valgskemaet, vælger leverandør og leverer det antal portioner, som fremgår af bevillingen. Menuplaner/ bestillingssedler skal være udformet, så det er muligt at se, hvorvidt maden er egnet til diabetes. Borger skal med undtagelse ved dødsfald eller ved akut indlæggelse på sygehus, meddele afbestilling eller ændring i antallet af portioner senest x dage før næste levering. Side 28

250 Varde Kommune Ved for sent afmelding fra borger ydes leverandør erstatningshonorar med 100 % af normal ydelsestakst, svarende til den bevilgede madservice. Leverandør skal kunne dokumentere for sen afbestilling. Side 29

251 Varde Kommune Midlertidig eller varigt ophør af madservice skal i alle andre tilfælde opsiges af borger eller Varde Kommune med x dages varsel. 6 Krav til kostens sammensætning og borgernes valgmuligheder Kosten skal tilrettelægges udfra de gældende normer og retningslinjer beskrevet i Den Nationale Kosthåndbog og Anbefalinger for den danske institutionskost. Der skal tages hensyn til borgerens alder og ernæringstilstand, og dermed også den enkeltes behov. Det skal være muligt, at bestille specialkost jf. x. Alle produkter der benyttes til produktionen af måltidet skal leve op til den til enhver tid gældende lovgivning såfremt der ikke forefindes EU regler på et produktområde, skal produkterne leve op til de til enhver tid gældende krav i dansk lovgivning. Derudover skal alle produkter leve op til evt. skærpede krav jf. nærværende udbudsmateriale. Menuplanen skal følge årstiderne, og der skal produceres menuer tilpasset højtiderne evt. som nedenstående oversigt og disse skal være indeholdt i prisen pr. portion til beboer i tilbudslisten). Højtid Mortensaften Juleaften Nytårsaften Påskedag Menu And And og ris a la mande Torsk og hamburgerryg Lam En gang ugentligt tilbydes såkaldt søndagsmenu. Denne kan eksempelvis bestå af steg, koteletter, hamburgerryg mm. Det skal af menuplanerne tydeligt fremgå om der er tale om eks. diætkost, egnet til diabetikere m.m. 7 Portionsstørrelse Portionsstørrelserne skal leve op til de gældende normer og retningslinjer beskrevet i Den Nationale Kosthåndbog og Anbefalinger for den danske institutionskost. Portionsstørrelserne tilpasses appetitten hos hhv. de raske og de syge/småtspisende og skal tage hensyn til borgerens alder og ernæringstilstand, og dermed også den enkeltes behov. 8 Madens ernæringsindhold og energiprocentfordeling Det kræves, at madens næringsindhold til enhver tid følger gældende retningslinjer og følger Anbefalinger for den danske institutionskost Det er leverandørens ansvar at sikre et energiindhold i middagsmåltidet med udgangspunkt i portionsstørrelser ud fra anbefalingerne i Den Nationale Kosthåndbog om, at middagsmåltidet skal udgøre energiprocent af en dagskost, ud fra at hovedretten er et samlet måltid. For småtspisende borgere, borgere med tyggeproblemer samt for borgere på diætkost gælder, at anbefalinger for næringsstoffer og diætvejleninger følges i forbindelse med tilberedning af maden til disse borgere. 8 Variation i de enkelte måltider Variationen skal tage højde for borgernes præferencer udtrykt ved bestilling. Heri inkluderes valgmuligheder for brugere med en anden etnisk baggrund. Desuden gælder det for de enkelte Side 30

252 Varde Kommune måltider, at de skal være veltillavede og for måltiderne under ét gælder det, at de skal være varierede, således at maden fremmer spiselysten. 9 Diæter og specialkost Det er et krav, at tilbudsgiver kan levere speciel kost og lægeordinerede diæter. Det kan dreje sig om kost, som er: Findelt Blendet/flydende Diabetes-venlig Fuldkost Kolesterolsænkende Proteinrig Fedtfattig Superkost Vegetarisk Glutenfri Lactosefri Allergikost Velegnet til dialysepatienter Purinfattig Velegnet til stomipatienter Dysfagikost Mv. Listen kan ikke betragtes som udtømmende. 11 Hygiejne og egenkontrol samt kvalitetskontrol i øvrigt Det er leverandørens ansvar at leve op til de til enhver tid gældende regler for hygiejne og egenkontrol, herunder bl.a.: Bekendtgørelse nr. 771 af 6/ om autorisation og registrering af fødevarevirksomheder samt egenkontrol. Bekendtgørelse nr. 773 af 6/ om fødevarehygiejne med eventuelle senere ændringer. Leverandøren er forpligtet til at kontakte kommunen, hvis der opstår forhold af betydning for gennemførelsen af leverancer eller forhold, som på nogen måde vil kunne påvirke opfattelsen af Varde Kommunes forsvarlige opfyldelse af forpligtelser overfor målgruppen. Varde Kommune er til enhver tid berettiget til uden beregning at foretage stikprøver af produktionen til sikring af opfyldelsen af kvalitets- og produktionskrav, og leverandøren er forpligtet til på opfordring fra Varde Kommune at sende prøver på dagens menu. 12 Krav til mærkning Alle færdigpakkede fødevarer SKAL være mærket jf. de til enhver tid gældende nationale og EU lovgivning og direktiver. Alle informationer skal fremgå på dansk og udformningen skal leve op til den til enhver tid gældende lovgivning i Danmark og / eller i EU. Mærkningsoplysningerne skal være anbragt på færdigpakningen eller på en vedhæftet etiket. Side 31

253 Varde Kommune Dog skal nedenstående oplysninger ALTID anføres på den yderste emballage: Producentens navn og autorisationsnummer Varens navn og oprindelsesland/produktionssted Produktionsdato- og tidspunkt. Såfremt dette ikke fremgår af mærkning/etiket, skal det fremgå af produktdatablad. Alle ingredienser og næringsindhold i henhold til lovgivningen. Energiprocentfordeling. Såfremt dette ikke fremgår af mærkning/etiket, skal det fremgå af produktdatablad. Holdbarhedsdato 13 Krav til produkterne Alle produkter der benyttes til produktionen af måltidet skal leve op til den til enhver tid gældende lovgivning såfremt der ikke forefindes EU regler på et produktområde, skal produkterne leve op til de til enhver tid gældende krav i dansk lovgivning. Derudover skal alle produkter leve op til evt. skærpede krav jf. nærværende udbudsmateriale. Det vand der benyttes til vaskning/skylning af frugt og grønt herunder både friske og forbehandlede produkter, skal leve op til drikkevandskvalitetsnormerne i Danmark. 14 Krav til emballage Emballagen skal på sikkerhedsmæssig forsvarlig vis kunne tåle opvarm-ning i både mikrobølgeoven, almindelig ovn samt servoterm ovn. Al emballage skal være rent og hygiejnemæssigt i forsvarlig stand. Såfremt der benyttes plastikkasser eller lignende i henhold til en returordning skal disse i alle tilfælde være rengjorte. Emballagen der benyttes til indpakning SKAL være PVC fri og må i øvrigt ikke indeholde midler som er optaget på EU s og/eller Miljøstyrelsens lister over uønskede kemikalier og skal til enhver tid leve op til gældende lovgivning. Dokumentation på alle krav skal kunne tilvejebringes såfremt udbyder udtrykker ønske herom. Emballage benyttet til indpakning af fødevarer, herunder plastfolie med overfladetryk, metaldåser med lakeret inderside, plastlaminat med metallag m.f., skal overholde kravene beskrevet i Fødevareministeriets Bekendtgørelse nr af 18. december Produkterne skal være pakket i levnedsmiddelgodkendte folier/poser, der er modstandsdygtige overfor varmebehandling til 90 C i 5 timer (alternativt til 100 C ved varmebehandling i ovn) med efterfølgende nedkøling til 2 C. Emballagen skal overholde EU- Kommissionens direktiver. 15 Kvalitetskrav ved udbringning Leverandør er ansvarlig for kørslens planmæssige gennemførelse. Den bil, der tænkes anvendt til udbringning af måltiderne, må ikke benyttes til anden transport, der kan rejse tvivl om den hygiejniske kvalitet. Det er leverandørens ansvar, at bilen altid er rengjort i tilstrækkelig omfang for forsvarlig transport af maden og er godkendt til formålet. Det er leverandørens ansvar at sikre at øvrige regler i forhold til transportmiddel overholdes. Ved udkørsel af maden skal de i lovgivningen anførte minimums- og maksimumstemperaturer overholdes. 16 Krav til leverandøren samt krav til service overfor borgerne Ansatte, der har kontakt med brugere, skal bære synlig legitimation, opfylde almindeligt anerkendte krav til etik, hvad angår optræden og påklædning, Side 32

254 Varde Kommune kunne gøre sig forståeligt på dansk (både i skrift og tale) eller udføre opgaverne sammen med en person, som kan det. Leverandøren er forpligtet til at observere og øjeblikkeligt meddele om åbenlyse uhensigtsmæssigheder hos borgeren eller i dennes omgivelser. Leverandøren og dennes medarbejder må ikke modtage gaver, penge o.l. fra borgerne, ligesom leverandøren og dennes medarbejdere ikke må låne penge af borgerne. 17 Brugerundersøgelser Varde Kommune gennemfører repræsentative brugerundersøgelser, hvor der vil blive lagt vægt på borgernes oplevelse af: Variation af menu sammensætningen Kommunikation/samarbejde mellem borger og leverandør Kvaliteten af måltiderne Leverandørens generelle service overfor borgerne Resultatet af undersøgelserne vil blive offentliggjort. Hvis der er en tilfredshed på mindre end 80 procent i tre efter hinanden foretagne undersøgelser, kan Varde Kommune enten kræve en prisreduktion svarende til 5 procent af den samlede tilbudssum eller opsige aftalen med tre måneders varsel. Første undersøgelse foretages cirka et halvt år efter opstart. 18 Priser Portionsprisen pr. beboer skal indeholde samtlige udgifter for kommunen, som f.eks. råvarer, arbejdsløn, administration, levering m.m. Alle priser oplyses i danske kroner eksklusiv moms, og skal være gældende 1 år efter kontraktens ikrafttrædelse. Potionspris - hovedmåltid Dkr. 19 Prisregulering Priserne kan reguleres efter det første år og kan ske i henhold til KL s løn- og prisskøn. 20 Fakturering Faktura skal gebyrfrit fremsendes elektronisk, jf. LBK nr. 798 af 28. juni 2007 om offentlige betalinger mv. Elektronisk faktura skal udarbejdes i det fællesoffentlige format OIOUBL. Faktura fremsendes til det af ordregiver oplyste EAN nummer. Leverandøren skal via sit bestillings- og faktureringssystem sikre en korrekt og effektiv afregning mellem Varde Kommune og leverandøren, herunder sikre leveringen af den fornødne dokumentation for leverede måltider. Leverandørens bestillings- og faktureringssystem skal kunne tilvejebringe Varde Kommune alle relevante oplysninger som er nødvendige for opkrævning af egenbetaling hos Varde Kommunes borgere. Fakturaer skal som minimum indeholde følgende oplysninger: Side 33

255 Varde Kommune EAN-lokationsnummer på den enhed hos ordregiver, som skal modtage fakturaen Ordregiverens ordre-/rekvisitionsnummer Rekvirent Varebetegnelse og kvantum Fakturabeløb Leverandørens CVR-nummer. Ordregiver er berettiget til at udskyde betalingen, hvis faktura ikke modtages elektronisk, eller hvis ovenstående oplysninger mangler. 21 Betaling Betaling for overdraget driftsmateriel skal ske ved overtagelsesforretning/kontraktopstart. Betalingsbetingelse 30 dage fra modtagelse af korrekt faktura. Dødsfald, indlæggelser mv.: Ved dødsfald ophører madservice samme dag. Der afregnes for portioner, der er leveret til borgeren indtil dødsdagen. Ved akutte indlæggelser, sættes leverancen af mad i bero fra den dag leverandør oplyses om indlæggelsen fra pårørende eller Varde Kommune. Leverandøren vil ikke modtage betaling for mad, der er bestilt til levering på grund af sygehusindlæggelse, selvom de normale afbudsregler fra borger ikke er overholdt. 22 Bonus, gebyrer mv. Omsætningen som følge af denne kontrakt med ordregiver må ikke blive genstand for udbetaling af bonus, gebyr, rabatandel eller anden form for godtgørelse til tredjemand. 23 Offentlige påbud Leverandøren er forpligtet til at overholde alle direktiver, love, bekendtgørelser, myndighedskrav og regler/påbud gældende for en tilbudt vare såvel på tidspunktet for indgåelse af kontrakten som i kontraktperioden. Sker der i kontraktperioden ændringer i offentlige påbud, der på væsentlige områder ændrer den udbudte opgave, vil parterne kunne anvende reglerne i pkt. x ( 4.28 ) Lovvalg og afgørelse af tvister til at løse eventuelle tvivlsspørgsmål. Overtrædelser af offentlige påbud vil blive betragtet som væsentlig misligholdelse. 24 Miljø Lastbiler og/eller varebiler der benyttes til levering må ikke stå i tomgang/have motoren kørende mens der foretages levering. Der henvises til transportregulativet fra Miljøministeriet. Leverandøren garanterer, at alt hvad der bliver leveret under nærværende kontrakt opfylder de til en hver tid gældende miljøregler, -love, -bekendtgørelser, EU-direktiver mv. På forlangende skal leverandøren fremsende dokumentation for produkternes miljømæssige egenskaber, således at ordregiver kan foretage en miljøvurdering af produktet. Leverandørens udgifter i den forbindelse er ordregiver uvedkommende. Side 34

256 Varde Kommune 25 Etik og socialt ansvar Ordregiver forudsætter, at leverandøren og dennes underleverandører overholder internationale konventioner tiltrådt af Danmark, herunder følgende grundlæggende ILO-konventioner: Tvangsarbejde (ILO-konvention nr. 29 og 105) Ingen diskrimination i ansættelsen (ILO-konvention nr. 100 og 111) Mindstealder for adgang til beskæftigelse samt forbud mod og omgående indsats til afskaffelse af de værste former for børnearbejde (ILO-konvention nr. 138 og 182) Sikkert og sundt arbejdsmiljø (ILO-konvention nr. 155) samt Organisationsfrihed og ret til kollektive forhandlinger (ILO-konvention nr. 87, 98 og 135), inden for rammerne af gældende lovgivning. Det forudsættes endvidere, at leverandøren og dennes underleverandører respekterer grundlæggende menneskerettigheder, herunder lever op til FN s Menneskerettighedserklæring og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Hvis ordregiver bliver bekendt med, at leverandøren eller dennes underleverandører ikke lever op til foranstående bestemmelser, er leverandøren forpligtet til at opfylde kontrakten med et tilsvarende produkt, som opfylder kontraktens krav til produktet. Leverandørens eventuelle omkostninger forbundet hermed er ordregiver uvedkommende. Manglende overholdelse af bestemmelser i denne klausul betragtes som væsentlig misligholdelse af kontrakten. 26 Sikkerhed og arbejdsmiljø Leverandøren skal sørge for sikkerheden ved både produktion og udbringning ved at sikre, at arealets udstyr, som er omfattet af tjenesteyderens arbejdsopgaver, er i sikkerhedsmæssig forsvarlig stand og at leverandørens arbejde, maskiner, redskaber, værktøj, materialer mv. ikke udgør en sikkerhedsrisiko Leverandøren skal sikre, at arbejdsopgaverne udføres i overensstemmelse med gældende arbejdsmiljø-, sundheds- og sikkerhedsforskrifter. 27 Leverandørens personale Leverandørens medarbejdere skal optræde på passende måde i forhold til lokaliteterne, opgavernes karakter og brugerne passende vis, herunder være passende påklædt og være velsoigneret mv. Leverandørens personale må ikke være påvirket af alkohol eller lignende ved arbejdstidens begyndelse og heller ikke indtage alkohol eller lignende i arbejdstiden. 28 Krav til arbejdsklausuler Varde Kommune ønsker, med henvisning til ILO-konvention nr. 94 vedrørende løn og ansættelsesvilkår, at sikre gode vilkår for medarbejderne hos leverandøren af de udbudte ydelser. Leverandøren forpligter sig derfor til at sikre, at de ansatte, som leverandøren og eventuelle underleverandører beskæftiger med henblik på opgavens udførelse, har løn- og ansættelsesforhold, der ikke er mindre gunstige end de løn- og ansættelsesvilkår, som i henhold til kollektiv overenskomst, lovgivning eller administrative forskrifter gælder for arbejde af samme art indenfor vedkommende fag eller industri på den egn, hvor arbejdet skal udføres. Side 35

257 Varde Kommune Overholder leverandøren ikke ovennævnte krav, og medfører dette et berettiget krav på yderligere løn fra arbejdstagerne, kan Varde Kommune tilbageholde vederlag til leverandøren med henblik på at sikre arbejdstagerne de nævnte ansættelsesvilkår. Varde Kommune kan til enhver tid udbede sig relevant dokumentation for, at løn- og arbejdsvilkår for arbejdstagerne lever op til denne forpligtelse. Leverandøren skal, efter skriftligt påkrav, fremskaffe relevant dokumentation fra såvel egne som eventuelle underleverandørers arbejdstagere. Dokumentationen skal være Varde Kommune i hænde senest 5 arbejdsdage efter påkravets modtagelse. Relevant dokumentation kan f.eks. være lønsedler, lønregnskab ansættelseskontrakter eller ansættelsesbeviser. 29 Henvendelser, klager m.m. Alle henvendelser fra presse, naboer og offentlige myndigheder samt alle klager over leverandørens varetagelse af opgaverne, skal leverandøren videresende til Varde Kommune. hurtigst muligt. Med hurtigst muligt menes indenfor 1 døgn efter modtagelsen. 30 Kontakt mellem parterne Leverandørens kontaktperson ved Varde Kommune er Karen Margrethe Nielsen. I kontraktspørgsmål skal alle spørgsmål rettes til indkøbskontoret. 31 Strejker og lockout I forbindelse med strejker og lockout m.v. skal Leverandøren straks søge friholdelseserklæring hos de relevante organisationer, i det omfang forholdet berører livsvigtige funktioner. 32 Øvrige bestemmelser ang. muligheder for modregning Til hel eller delvis dækning af de dokumenterede tab/merudgifter m.v., der påføres kommunen i forbindelse med x, Force Majeure og x Tvister nævnte forhold, er kommunen berettiget til at modregne i den eller de eventuelt følgende månedlige betalinger, uden at dette begrænser rettighederne i øvrigt efter disse bestemmelser. 33 Garanti og reklamation Hvor intet andet er anført, gælder købelovens reklamations- og ansvarsregler. Leverandørens almindelige salgs- og leveringsbetingelser finder ikke anvendelse i forhold til leverancer foretaget i henhold til nærværende kontrakt. 34 Underleverandører Kommunen skal godkende enhver anvendelse af underleverandører, dog ikke produktleverandører. Hvis leverandøren anvender underleverandører til opfyldelsen af kontrakten, garanterer leverandøren for opfyldelsen af kontrakten i samme omfang, som hvis leverandøren selv havde udført leverancen. 35 Erstatning og forsikring Leverandøren er forpligtet til at tegne og betale de for branchen sædvanlige erhvervsansvarsforsikringer inklusiv produktansvarsforsikring, der sikrer medarbejdere, borgere og Varde Kommune mod skader og andet tab opstået ved Leverandørens handlinger eller undladelser. Leverandøren skal på anmodning dokumentere, at forsikringerne er i kraft og overgive kommunen kopi af forsikringspolicer samt kvittering for præmiens betaling. Side 36

258 Varde Kommune Leverandøren er - efter dansk rets almindelige erstatningsregler - ansvarlig for enhver personog tingskade, herunder også erhvervs- og produktansvar samt hændelige skader, som måtte opstå i forbindelse med de af kontrakten omfattede produkter og sideprodukter. Leverandøren er forpligtet til at tegne Erhvervs- og produktansvarsforsikring og opretholde sådan forsikring i hele kontraktperioden. Dækningen skal for hver forsikringsbegivenhed mindst dække op til kr. for personskade og for tingskade. Leverandørens eventuelle regreskrav overfor underleverandør er Varde Kommune uvedkommende. 36 Opfyldelseshindringer, herunder force majeure I tilfælde af force majeure, som defineret i Købeloven, herunder også strejke og lockout, som forhindrer kontraktens opfyldelse, bortfalder parternes forpligtigelser i det omfang og så længe force majeure er til stede. Den af parterne, der ønsker at påberåbe sig force majeure skal give den anden part skriftlig meddelelse herom, så snart force majeure kendes eller konstateres, medmindre force majeure i sig selv umuliggør meddelelsen. Hvis force majeure er af en sådan karakter eller har en sådan varighed, at kontraktens endelige opfyldelse må anses for umulig, er begge parter berettiget til at hæve kontrakten, uden at der kan gøres krav gældende over for den anden part. 37 Misligholdelse Som misligholdelse betragtes enhver tilsidesættelse af leverandørens forpligtigelser, dvs. en hvilken som helst mangel, forsinkelse, fejlleverance mv. Foreligger der misligholdelse, skal leverandøren uden ugrundet ophold meddele ordregiver dette samt underrette ordregiver om, hvad der vil blive gjort for at afhjælpe misligholdelsen og for at undgå tilsvarende misligholdelser i fremtiden. Dersom leverandøren gentagne gange gør sig skyldig i misligholdelse, jf. ovenstående, betragtes dette som væsentlig misligholdelse. Desuden betragtes følgende forhold altid som væsentlig misligholdelse: Manglende overholdelse af bestemmelserne om etik og socialt ansvar jf. x Overtrædelse af offentlige påbud jf. x Konkurs, betalingsvanskeligheder, insolvens, betalingsstandsning, likvidation, åbning og forhandling om akkord eller væsentligt forringede økonomiske forhold i øvrigt Overtrædelse af leverandørens loyalitetsforpligtelser, herunder sin tavshedsforpligtelse jf. x. Hvis boet har ret til at indtræde i kontrakten i medfør af konkurslovens bestemmelser, skal boet efter forespørgsel inden 5 arbejdsdage give skriftlig meddelelse om, hvorvidt boet vil indtræde. 38 Misligholdelsesbeføjelser Ordregiver kan stille krav til den måde, hvorpå en konstateret misligholdelse skal bringes til ophør, og de skridt, der skal tages for at undgå tilsvarende misligholdelse fremover. Væsentlig misligholdelse berettiger ordregiver til at ophæve kontrakten uden varsel. Side 37

259 Varde Kommune I øvrigt er leverandøren ansvarlig efter dansk rets almindelige regler om misligholdelse, herunder reglerne om forholdsmæssigt afslag, dækningskøb, erstatningsansvar mv. Det forudsættes, at reglerne herom kan bringes i anvendelse samtidig, således at betaling af erstatning, dækningskøb, forholdsmæssigt afslag mv. ikke udelukker hinanden. 39 Opsigelse af kontrakt Ordregiver tager forbehold for kendelser, afgørelser eller domme afsagt af en administrativ myndighed, herunder navnlig Klagenævnet for Udbud, Konkurrencestyrelsen og Europa- Kommissionen eller en dansk eller europæisk retsinstans, hvis disse pålægger ordregiver at annullere en tildelt kontrakt, som følge af ordregivers manglende overholdelse af gældende lovgivning. 40 Lovvalg og afgørelse af tvister Nærværende kontrakt er undergivet dansk ret. Alle tvister herunder ethvert spørgsmål om forståelse og fortolkningen af rammekontrakten, dens indhold, omfang, ophør eller opfyldelse skal så vidt muligt løses mellem parterne i mindelighed. Kan parterne ikke blive enige, skal der inddrages en uvildig mægler til løsning af tvisten. Udgiften til mægleren afholdes af parterne i fællesskab, medmindre mægleren fastslår, at årsagen til konflikten hovedsageligt kan tillægges den ene part. Hvis tvisten ikke kan løses gennem parternes forhandling eller ved mægling, kan hver part kræve tvisten indbragt for domstolene til pådømmelse efter dansk lov. Værnetinget er Ordregivers retskreds. 41 Tavshedspligt og offentliggørelse af kontrakten Nærværende kontrakt er fortrolig, og kan hverken helt eller delvist offentliggøres uden, at parterne på forhånd og skriftligt har aftalt, hvad der kan/skal offentliggøres. Ovenstående bestemmelse gælder ikke, hvis tredjemand forlanger og får medhold i begæring om aktindsigt i hele/dele af kontrakten i henhold til forvaltningslovens eller offentlighedslovens almindelige regler om aktindsigt. Ved kontraktens indgåelse skal der, hvis én af parterne ønsker en offentliggørelse af kontrakten, udarbejdes en fælles pressemeddelelse. Ved eventuelle senere udtalelser til pressen om det af kontrakten omfattede, skal modparten orienteres om udtalelserne, inden udsendelse foretages. Leverandøren og dennes ansatte er forpligtet til at bevare absolut tavshed over for tredjemand om denne kontrakts indhold. Dette gælder også efter kontraktens udløb. Det følger af straffeloven, at private der udfører opgaver efter aftale med en offentlig myndighed, er pålagt tavshedspligt med hensyn til fortrolige oplysninger som den private bliver bekendt med gennem løsningen af opgaven. Denne tavshedspligt er af samme omfang som den tavshedspligt der gælder for offentlige ansatte i henhold til Forvaltningsloven. Medarbejdere der udfører opgaver for Varde Kommune er derfor underlagt tavshedspligt. Tavshedspligten gælder også efter ansættelsesforholdets ophør. 42 Behandling af personoplysninger Leverandøren skal garantere, at al behandling af persondata lever op til den til enhver tid gældende lovgivning. Side 38

260 Varde Kommune Leverandøren skal på anmodning give Varde Kommune tilstrækkelige oplysninger til at kunne vurdere hvorvidt de tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger er truffet. 43 Overdragelse af rettigheder, forpligtelser og fordringer Leverandørens rettigheder og forpligtigelser i henhold til denne kontrakt kan hverken i fuldt omfang eller kun delvist overlades til anden/andre leverandører uden forudgående skriftlig aftale med ordregiver. Leverandøren kan ikke overdrage, sælge eller optage lån på grundlag af de krav, som leverandøren har ifølge kontrakten med tilhørende bilag. Overtrædelse af bestemmelser i dette afsnit vil blive betragtet som væsentlig misligholdelse. 44 Kontraktændringer Nærværende kontrakt, herunder bilag til kontrakten, kan kun ændres ved skriftlig aftale mellem ordregiver og leverandøren. Indførte ændringer, der ikke må forrykke udbudsgrundlaget væsentligt, skal fremgå af ændringsmeddelelser, underskrevet af begge parter. 45 Underskrift Nærværende kontrakt underskrives i 2 eksemplarer, hvoraf hver part modtager et eksemplar. Dato: Leverandøren: Dato: Varde Kommune: Bilag 1 - Tilbudsliste Side 39

261 Varde Kommune Delområde 1: Pris pr. portion hovedret incl. levering: Pris pr. potion biret incl. levering Pris pr. portion festmiddag Dkr Delområde 2: Pris pr. portion incl. levering: Dkr Tilbudsgiver indestår for, at de tilbudte produkter lever op til alle Varde Kommunes krav jf. nærværende udbudsmateriale. ( Underskrift, dato og firmastempel ) Side 40

262 Varde Kommune Bilag 2 Erklæring om udbudsdirektivets art. 45 og lovbekendtg. nr. 336 af 13. maj 1997 OM BEGRÆNSNING AF SKYLDNERES MULIGHEDER FOR AT DELTAGE I OFFENTLIGE UDBUDSFORRETNINGSER MV. 1. Virksomhedens forhold Nærværende erklæring afgives på vegne af: Virksomheden: [Navn] CVR-nummer: [CVR-nummer] 2. Oplysning om ubetalt, forfalden gæld til det offentlige Det erklæres hermed, at virksomhedens ubetalte, forfaldne gæld til det offentlige på tilbudstidspunktet udgør: Kr.: [Beløb] 3. Supplerende oplysninger ved gæld over kr Der er stillet sikkerhed for betaling af den del af gælden, der overstiger kr Dokumentation herfor er vedlagt erklæringen, som bilag [indsæt]. Der er den [dato] indgået aftale med inddrivelsesmyndigheden om en afviklingsordning, og denne ordning er overholdt på tilbudstidspunktet. Dokumentation herfor er vedlagt erklæringen, som bilag [indsæt]. Ja N ej Ja Nej Nej Ved gæld til det offentlige forstås skatter, afgifter og bidrag til sociale sikringsordninger. Ved det offentlige forstås offentlige myndigheder i Danmark eller i det land, hvor virksomheden er etableret. 4. Udbudsdirektivets art. 45 Det erklæres herved, at virksomheden ikke i øvrigt befinder sig under omstændigheder som beskrevet i udbudsdirektivets art. 45, stk. 1, og stk. 2, litra a, b, c og d, hvilket vil sige: at at der ikke er afsagt en endelig dom om a) deltagelse i en kriminel organisation som defineret i artikel 2, stk. 1, i Rådets fælles aktion 98/773/RIA, b) bestikkelse som defineret i henholdsvis artikel 3 i Rådets retsakt af 26. maj 1997 og artikel 3, stk. 1, i Rådets fælles aktion 98/742/RIA, c) svig som omhandlet i artikel 1 i konventionen om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser og d) hvidvaskning af penge som defineret i artikel 1 i Rådets direktiv 91/308/EØF af 10. juni 1991 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvaskning af penge; virksomhedens bo ikke er under konkurs, likvidation, skifte eller tvangsakkord uden for konkurs, som har indstillet sin erhvervsvirksomhed eller befinder sig i en lignende situation i henhold til en tilsvarende procedure, der er fastsat i national lovgivning; Side 41

263 Varde Kommune at at at virksomhedens bo ikke er begæret taget under konkursbehandling eller behandling med henblik på likvidation, skifte eller tvangsakkord uden for konkurs eller enhver tilsvarende behandling, der er fastsat i national lovgivning; virksomheden ikke ved en retskraftig dom er dømt for en strafbar handling, der rejser tvivl om den pågældendes faglige hæderlighed; og virksomheden ikke i forbindelse med udøvelsen af sit erhverv har begået en alvorlig fejl, som de ordregivende myndigheder bevisligt har konstateret, f.eks. som følge af dom, kendelse eller lignende. Underskriftsforhold Erklæringen afgives på vegne af virksomheden af nedenstående person, som med sin underskrift 1. bekræfter at være bemyndiget til at afgive erklæringen; 2. på tro og love bekræfter korrektheden af oplysningerne i erklæringen; og 3. giver samtykke til, at ordregiver må kontrollere oplysningerne i erklæringen hos de relevante myndigheder Navn: Titel: Underskrift: Side 42

264 Varde Kommune Bilag 3 Erklæring om tilbudsgivers økonomiske og finansielle formåen Såfremt tilbudsgiver er et konsortium, skal oplysningerne afgives for hver deltager i konsortiet. Såfremt tilbudsgiver baserer sig på andre enheders formåen, skal tilbuddet tilsvarende indeholde en beskrivelse af de pågældende enheders økonomiske og finansielle formåen. Bemærk: Oplysningerne skal afgives fra se seneste tre afsluttede regnskabsår. TILBUDSGIVERS SAMLEDE OMSÆTNING (seneste tre afsluttede regnskabsår) Regnskabsår: Regnskabsår: Regnskabsår: TILBUDSGIVERS EGENKAPITAL (seneste tre afsluttede regnskabsår) Regnskabsår: Regnskabsår: Regnskabsår: Virksomhedens ledelse eller revisor indestår med sin underskrift personligt for, at ovennævnte oplysninger er korrekte, og at der ikke siden seneste regnskabsaflæggelse er sket væsentlige ændringer i tilbudsgivers økonomiske situation. Bemærk: Såfremt der er sket væsentlige ændringer i tilbudsgivers økonomiske situation siden seneste regnskabsaflæggelse, skal tilbudsgiver vedlægge en redegørelse herom. Virksomhedens navn: Virksomhedens adresse: CVR.nr. (hvor haves): Navn og adresse på kontaktperson: Dato: Ledelsens/revisors underskrift: Side 43

265 Varde Kommune Bilag 4 Konsortieerklæring Nedenstående virksomheder erklærer herved at udgøre et konsortium. Konsortiet er benævnt (Konsortiets navn) og består af (virksomhed 1) (virksomhed 2) (virksomhed 3) (virksomhed 4) Undertegnede konsortiedeltagere erklærer, at følgende virksomhed (Navn) I alle forhold mellem konsortiet og de deltagende medlemskommuner, som konsortiet forpligter sig over for, vil få fuld prokura til at indgå i afklarende drøftelser samt træffe bindende aftaler på konsortiets vegne med ordregiver. Undertegnede konsortium-deltagere erklærer herved, at alle hver især vil hæfte solidarisk, direkte og ubetinget overfor ordregiver for enhver forpligtelse i relation til konsortiets tilbud, såfremt konsortiet tildeles prisaftalen. Virksomhedens navn: CVR-nr.: Navn og titel på underskriver: Underskrift og dato: Virksomhedens navn: CVR-nr.: Navn og titel på underskriver: Underskrift og dato: Virksomhedens Virksomhed 1 Virksomhed 2 Virksomhed 3 Side 44

266 Varde Kommune navn: CVR-nr.: Navn og titel på underskriver : Underskrift og dato: Virksomhedens navn: CVR-nr.: Navn og titel på underskriver: Underskrift og dato: Virksomhed 4 Side 45

267 Varde Kommune Bilag 5 - Tidsplan Afsendelse af bekendtgørelse den Besigtigelse den * Sidste frist for modtagelse af uddybende spørgsmål den kl Sidste frist for modtagelse af tilbud den kl Forventet tilbudsvurdering Forventet beslutning om leverandørvalg uge uge Side 46

268 Bilag: Styringsaftale 2015 Udvalg: Udvalget for Social og Sundhed Mødedato: 16. september Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 90383/14

269 STYRINGSAFTALE 2015

270 1. Indledning Tilbud omfattet af Styringsaftalen Fælles ambitioner og initiativer Ambitioner og initiativer Håndtering af lukning af tilbud eller selvstændige økonomiske afdelinger Håndtering af oprettelse af tilbud og pladser Ændring af takster og kapacitet i Styringsaftaleperioden Ændring af kapacitet ved årsskifte Overtagelse af tilbud fra region/kommune Takstprincipper Opsigelsesvarsler Prisstruktur Enkeltmandsprojekter og særforanstaltninger Afregningsregler/betalingsaftaler Takstberegning... 12

271 1. Indledning Styringsaftalen 2015 deler overordnet ambition med Udviklingsstrategien for Den overordnede ambition er: Det specialiserede socialområde skal fastholde og udvikle det høje faglige niveau, samtidig med at det skal drives på et lavere omkostningsniveau. Styringsaftalen lægger rammerne for kapacitets- og prisudviklingen for de tilbud, som Styringsaftalen omfatter. Styringsaftalen sikrer, at der tages stilling til de styringsmæssige forhold ved kommunernes køb og salg af pladser samt regionens salg af pladser. Styringsaftalen skal med andre ord sikre klare spilleregler for samarbejdet mellem køber og sælger. Styringsaftalen indgås i efteråret i forbindelse med færdiggørelsen af de kommunale budgetter. Styringsaftalen skal indeholde: Angivelse af hvilke konkrete tilbud, der er omfattet af Styringsaftalen Aftale om udvikling af takster og den økonomiske udvikling Aftaler om prisstruktur Aftaler om oprettelse og lukning af tilbud/pladser Aftaler om finansiering m.v. ved oprettelse og lukning af tilbud/pladser Aftaler om frister for afregning Tilkendegivelse fra kommunalbestyrelserne om overtagelse af regionale tilbud Styringsaftalen gælder for 2015 og genforhandles årligt. Aftaler indgået i rammeaftaler kan kun binde rammeaftalens parter. Det betyder, at Styringsaftalen alene regulerer køb og salg inden for Syddanmark. I forhold til køb og salg uden for Syddanmark forpligter kommunerne og Region Syddanmark sig derfor til, at der ved hvert køb fremadrettet udarbejdes en konkret og individuel betalingsaftale, der regulerer forpligtelsen for såvel køber som sælger. Betalingsaftalen skal tage udgangspunkt i takstprincipperne i Styringsaftalen i Syddanmark og skal indeholde aftaler om forhold som underskudsdeling, takst, afregning mm. Såfremt driftsherre ikke skriver i de fremadrettede købsaftaler, at det er takstprincipperne i Styringsaftalen i Syddanmark, der er gældende, vil der være 100 procents driftsherre ansvar ved en eventuel underskudsdækning for disse kommuner uden for regionen. 1

272 2. Tilbud omfattet af Styringsaftalen Alle tilbudstyper benævnt i bilag 1, der anvendes af andre kommuner end driftsherrens kommune, er omfattet af Styringsaftalen. Det samme gælder regionale tilbud der, som følge af regionens status som udelukkende driftsherre, altid vil indeholde tilbud, der sælges til andre parter. Derudover er lokale tilbud delvist omfattet af Styringsaftalen, idet der skal orienteres om ændringer i normering, hvis det forventes at have en væsentlig indvirkning på andre kommuners tilbud, se afsnit om ændringer i Styringsaftaleperioden. Tilbuddene på det specialiserede socialområde er inddelt i tre kategorier: Højt specialiserede tilbud med regional betydning Tilbud, som af kommunerne i Syddanmark vurderes, at være de mest specialiserede tilbud- fordelt på målgrupper. Disse tilbud er omfattet af Styringsaftalen. 1 Klyngetilbud Tilbud hvor driftskommunen sælger pladser til en eller flere andre kommuner. Klyngetilbud er omfattet af Styringsaftalen. 2 Lokale tilbud Tilbud der er oprettet og drevet med sigte på egne borgere, men hvor der kan ske salg af enkelte pladser til andre kommuner (disse indgår i form af et udtræk fra Tilbudsportalen). De lokale tilbud er delvist omfattet af Styringsaftalen. Hvis der sælges pladser til andre kommuner skal takstprincipperne i Styringsaftalen anvendes. Tilbud kan ikke ændre kategori i løbet af året. Ændret kategorisering sker årligt i forbindelse med Styringsaftalen for det næstfølgende år. 1 Højt specialiserede tilbud med regional betydning: Tilbud med en takst på 2000 kr. eller derover, der sælger pladser til minimum 4 kommuner (udover udbyderkommunen) eller sælger minimum 40 % af deres pladser til andre kommuner. Derudover vurderer den enkelte kommune og Region Syddanmark kategoriseringen i forhold til andre faktorer såsom faglighed, behov, specialisering og kompleksitet. 2 Klyngetilbud: Tilbud, der sælger pladser til andre kommuner samt har en takst under 2000 kr. og som ud fra andre faktorer såsom faglighed, behov, specialisering og kompleksitet ikke vurderes som et højt specialiseret tilbud med regional betydning. 2

273 3. Fælles ambitioner og initiativer Kommunerne og Region Syddanmark vil sætte særligt fokus på temaer ved at formulere politiske ambitioner og konkretisere dem ved at indgå aftaler eller igangsætte initiativer, der har til formål at opnå ambitionerne. 3.1 Ambitioner og initiativer 2015 Styring af udgifterne Ambition: Kommunerne ønsker, at det specialiserede socialområde skal fastholde og udvikle det høje faglige niveau, samtidig med at det skal drives på et lavere omkostningsniveau. Aftale: Der vil i 2015 være fokus på, at de samlede udgifter på det specialiserede socialområde i Syddanmark skal falde, minimum fastholdes i forhold til 2014 i alle kommuner og regionen. Dette skal ske ved at sætte fokus på udvikling af nye og mere effektfulde tilbud til borgeren samt øget effektivitet. I 2015 vil Socialdirektørkredsen analysere udvalgte udgiftsområder, der er i risiko for at stige enten som følge af demografi eller pres på kvaliteten. Hvis områder tegner til at udvikle sig bekymrende, vil dette forsøges imødegået i fællesskab. Initiativer: Der udarbejdes en analyse af udviklingen af udgifter på det specialiserede socialområde i Syddanmark. Der skal som en del af analysen ses på mulige årsager til udgiftsudviklingen. Der udarbejdes en analyse af udviklingen af særligt dyre sager 3 fra 2012 til Analysen skal blandt andet anvendes som forklaringsvariabel i forhold til udviklingen af udgifterne på det specialiserede socialområde i Syddanmark. 3 Ved afgrænsning af særligt dyre sager tages der i analysen udgangspunkt i de samme grænseværdier og samme typer af tilbud, der udløser 50 % statsrefusion på en del af kommunens udgifter, jf. Bekendtgørelse om statsrefusion i særligt dyre enkeltsager efter lov om social service. Grænseværdierne er 1. januar 2014: Voksne: kr., Børn og unge: kr. Det skal bemærkes at voksne over 67 år også indgår i analysen, selvom der ikke kan opnås refusion for denne målgruppe. 3

274 Koordinering af kapacitetsudviklingen Ambition: Kommunerne og regionen ønsker at følge og koordinere kapacitetsudviklingen på det specialiserede socialområde på tværs af kommuner og region. Initiativer: Kommunerne og regionen vil udarbejde kapacitetsanalyser for at få et overblik over udviklingen af efterspurgte og udbudte pladser for forskellige målgrupper. Udnyttelsesgraden af klyngetilbud og de højt specialiserede tilbud med regional betydning skal løbende følges af Socialdirektørforum, og derfor skal kommunerne og regionen to gange årligt indberette belægningsprocenterne for at sikre et overblik over brugen af disse tilbud. Kommunerne og regionen i Syddanmark skal i denne forbindelse tilkendegive, såfremt der er udfordringer vedrørende belægningen på konkrete ydelser. Eksempelvis hvis den faktiske belægningsprocent afviger 5 procentpoint eller mere fra den budgetterede belægningsprocent. 1. Kommunerne og Region Syddanmark skal senest den 1. maj 2015 indberette de gennemsnitlige belægningsprocenter for første kvartal Kommunerne og Region Syddanmark skal senest den 1. november 2015 indberette de gennemsnitlige belægningsprocenter for de første tre kvartaler i Sikring af effektiv drift Ambition: Der skal sikres en effektiv drift af de sociale tilbud. Aftaler: Den enkelte udbyder af tilbuddene skal løbende tilpasse driftsudgifterne ved vigende belægning. Dette gøres for at minimere en eventuel efterregulering som følge af mindre belægning end forudsat ved udarbejdelsen af taksterne. Der skal også løbende arbejdes på at effektivisere driften som et redskab til at styre udgiftsudviklingen på området. Ved oprettelse af nye pladser, hvortil der skal hjemtages borgere, skal handlekommunerne i så god tid som muligt meddele dette til de berørte udbydere. Det vil give udbyderne mulighed for at foretage de fornødne driftstilpasninger. Ved revisitation af borgere til tilbud i egen kommune forpligter udbyderen sig til at arbejde positivt sammen med handlekommunen i forhold til dennes ønsker om at flytte borgeren. Særligt tema i 2015 Det opleves, at borgere med handicap og borgere med sindslidelser bliver ældre og får sygdomme og problematikker, som konsekvens af dette. Denne udvikling følges. 4

275 4. Håndtering af lukning af tilbud eller selvstændige økonomiske afdelinger Det påhviler udbyderen at udvise rettidig omhu i forhold til at informere handlekommuner og betalingskommuner tidligst muligt om mulig lukning af tilbud. Hvis et tilbud må lukke som følge af manglende belægning, efterreguleres der ved lukningen af tilbuddet på følgende måde: Efterreguleringen fordeles forholdsmæssigt mellem betalingskommunerne efter det samlede antal anvendte belægningsdage 4 i to regnskabsår forud for det år, hvori beslutning om lukning af tilbud træffes. Herved er det hensigten at sikre, at der fortsat visiteres til et tilbud, som har vigende belægning, så efterreguleringen ikke påvirkes negativt. I efterreguleringen indregnes driftsudgifter og salg af inventar m.v., som er afskrevet. Værdien af bygninger, grunde samt inventar, der ikke er afskrevet, indgår ikke i opgørelsen, mens forrentning og afskrivning kan indregnes i forhold til det antal måneder, tilbuddet har været i drift i det sidste år. Udbyder forpligter sig til at udvise rettidig omhu og afvikle tilbuddet på den økonomisk mest hensigtsmæssige måde for betalingskommunerne. Ligesom udbyder tidligst muligt orienterer handle-betalingskommunerne om lukning. Udbyder skal hurtigst muligt efter lukning af tilbuddet fremsende en foreløbig opgørelse over efterreguleringen samt en fordeling af denne på køberkommuner. Den endelige opgørelse og fordeling skal senest foreligge umiddelbart efter det pågældende års regnskabsafslutning. Reglen om efterregulering ved lukning af tilbud med underskud kan kun anvendes ved lukning af et samlet tilbud eller en selvstændig økonomisk enhed 5. Reglen om håndtering af lukning af tilbud gælder for klyngetilbud og de højt specialiserede tilbud med regional betydning. 4 Se bilag 5 vedr. håndtering af lukning af tilbud eller selvstændige økonomiske enheder. 5 Se bilag 5 vedr. håndtering af lukning af tilbud eller selvstændige økonomiske enheder. 5

276 5. Håndtering af oprettelse af tilbud og pladser Det er kommunerne frit for at oprette tilbud og pladser samt at indgå aftaler med andre kommuner omkring forholdene ved oprettelsen. Da kommunerne og regionen har som ambition at koordinere den samlede kapacitetsudvikling på det specialiserede socialområde, bør der ved oprettelse af nye tilbud og pladser skelnes til det samlede antal tilbud og pladser i Syddanmark indenfor den pågældende målgruppe. 6. Ændring af takster og kapacitet i Styringsaftaleperioden Takster og antal faste pladser, der er indberettet til Styringsaftalen gælder som udgangspunkt i hele Ændringer skal derfor kun helt undtagelsesvis foretages, hvor der er tale om helt ekstraordinære forhold. Det forudsættes, at driftsherre løbende tilpasser driften til belægningsprocenten. Nedenstående proces er derfor udelukkende, hvis driftsherre ser et behov for en varig ændring. Hvis driftsherren ser et behov for en varig ændring kan driftsherren med det samme foretage en midlertidig opnormering eller nednormering. Driftsherren skal med det samme give besked til alle kommuner i Syddanmark og eventuelle andre brugerkommuner. Højt specialiserede tilbud med regional betydning Hvis en udbyder finder, at en takst- eller normeringsændring eller lukning er nødvendig indenfor Styringsaftaleperioden, skal det til høring hos Socialdirektørforum samt meddeles alle kommuner i Syddanmark og eventuelle andre brugerkommuner før varige ændringer kan træde i kraft. Det skal af henvendelsen til Socialdirektørforum samt til kommunerne i Syddanmark og øvrige brugerkommuner fremgå, hvilke konsekvenser ændringen medfører. Der er udarbejdet en skabelon til formålet, der kan findes på Skabelonen udfyldes samt sendes til de angivne kontaktpersoner. De meddelte ændringer af takster og kapacitet i Styringsaftaleperioden kan desuden findes på hjemmesiden Oprettelse af flere pladser Hvis en udbyder ønsker at oprette flere faste pladser i løbet af året, skal udvidelsen begrundes, og der skal gøres rede for, hvordan taksten påvirkes. 6

277 Nedlæggelse af pladser Hvis en udbyder ønsker at nedlægge faste pladser, skal reduktionen begrundes og der skal gøres rede for, hvordan taksten påvirkes. Dette er dog ikke gældende, såfremt udbyderen blot omlægger en plads midlertidig til eksempelvis et enkeltmandsprojekt. Hvis Socialdirektørforum mener, at pladserne ikke skal nedlægges på grund af pladsernes betydning for den samlede udbudsvifte, skal de økonomiske konsekvenser ved at videreføre pladserne fremgå. Lukning af tilbud Hvis en udbyder ønsker at lukke et tilbud skal dette til høring i Socialdirektørforum, hvor lukningen skal begrundes. Hvis Socialdirektørforum mener, at tilbuddet ikke skal nedlægges på grund af pladsernes betydning for den samlede udbudsvifte, skal de økonomiske konsekvenser ved at videreføre tilbuddet fremgå. Takstændringer Hvis en udbyder ønsker at forhøje taksten, skal ændringen begrundes. Herudover skal der gøres rede for, hvordan takstændringen eventuelt vil påvirke serviceniveauet og hvilke økonomiske konsekvenser det vil få for betalingskommunerne. Tidspunktet for ændringens ikrafttrædelse skal fremgå. Ændringerne kan som hovedregel tidligst træde i kraft fra tidspunktet for vedtagelsen. Takstreduktioner og ændringer af taksten, som skyldes tekniske fejl i beregningen, kan umiddelbart iværksættes, og kan have virkning fra årets start. Betalingskommuner og Socialdirektørforum orienteres. Klyngetilbud Hvis takstforhøjelser, normeringsændringer eller lukning er nødvendigt indenfor Styringsaftaleperioden, skal dette meddeles til alle kommunerne i Syddanmark samt eventuelle brugerkommuner. Der er udarbejdet en skabelon til formålet, der kan findes på Skabelonen udfyldes samt sendes til de angivne kontaktpersoner. De meddelte ændringer af takster og kapacitet i Styringsaftaleperioden kan desuden findes på hjemmesiden Oprettelse af flere pladser Hvis en udbyder opretter flere faste pladser i løbet af året, skal udvidelsen begrundes. Herudover skal der gøres rede for, hvordan taksten påvirkes samt de økonomiske 7

278 konsekvenser for betalingskommunerne. Endvidere skal der redegøres for, hvordan oprettelsen af disse pladser forventes at påvirke efterspørgslen efter eksisterende pladser i andre kommuner og i regionen. Nedlæggelse af pladser/lukning af tilbud Hvis en udbyder nedlægger faste pladser, skal reduktionen begrundes. Der skal også gøres rede for, hvordan taksten påvirkes samt de økonomiske konsekvenser for betalingskommunerne. Takstændringer Hvis en udbyder forhøjer taksten, skal ændringen begrundes. Herudover skal der gøres rede for, hvordan takstændringen eventuelt vil påvirke serviceniveauet samt hvilke økonomiske konsekvenser det vil få for betalingskommunerne. Lokale tilbud Hvis der foretages ændringer i en kommunes lokale tilbud, der har væsentlig indflydelse på andre kommuners tilbud, skal de berørte tilbud orienteres hurtigst muligt. Der er udarbejdet en skabelon til formålet, der kan findes på Eksempelvis kan oprettelse af et lokalt tilbud i en kommune have indflydelse på kapaciteten i et højt specialiseret tilbud med regional betydning i en anden kommune. 7. Ændring af kapacitet ved årsskifte Højt specialiserede tilbud med regional betydning: Ændring i kapacitet skal til høring hos Socialdirektørforum samt meddeles alle kommuner i Syddanmark og eventuelle andre brugerkommuner. Ændringen i kapaciteten skal begrundes og der skal gøres rede for, hvordan taksten påvirkes samt de økonomiske konsekvenser for betalingskommunerne. Der er udarbejdet en skabelon til formålet, der kan findes på Skabelonen udfyldes samt sendes til de angivne kontaktpersoner. Klyngetilbud Ændring i kapacitet skal meddeles til alle kommunerne i Syddanmark samt eventuelle brugerkommuner. Driftsherre skal ved takstindberetningen beskrive årsag til ændring i kapacitet samt beskrive eventuelle konsekvenser ændringen har. Det fælleskommunale Socialsekretariat vil på denne baggrund lave et fælles notat over kapacitets ændringer ved 8

279 årsskifte for alle klyngetilbud i Syddanmark. Dette notat sendes til kommuner og region i Syddanmark. 8. Overtagelse af tilbud fra region/kommune Der er fremsat lovforslag, der forventeligt træder i kraft 1. juli 2014, der regulerer kommunernes mulighed for at overtage regionale tilbud. Med forbehold for eventuelle ændringer i det fremsatte lovforslag er følgende gældende: Kommunalbestyrelsen kan én gang i hver valgperiode overtage regionale tilbud, der er beliggende i kommunen. I indeværende valgperiode betyder dette, at en kommunalbestyrelse, der ønsker at overtage et regionalt tilbud, skal meddele dette til regionsrådet senest den 1. januar Overtagelse skal ske senest den 1. januar Der er pr. 1. maj 2014 ikke modtaget henvendelser fra kommuner fra Syddanmark, der ønsker, at regionen overtager kommunalt tilbud i Takstprincipper Kommunerne og Region Syddanmark har indgået aftaler omkring fælles takstprincipper. Dette indbefatter: 9.1 Opsigelsesvarsler Ved ophør fra handlekommunen betales til og med ophørsdato, dog minimum efter nedenstående opsigelsesfrister: 1. Botilbud (SEL 67 stk. 1, 2 og 3, 107, 108, boliger efter 115 jf. 105 stk. i lov om almene boliger): a) Løbende måned + 1 måned. b) 2 måneder ved opsigelse en vilkårlig dag i måneden. Handlekommune kan eksempelvis opsige borgeren pr. den 14. januar, hvormed der skal betales til og med den 14. marts. 2. Dagtilbud (SEL 32 og 36 samt 103 og 104, Folkeskoleloven 20, stk. 2 og 3, Lov om specialundervisning for voksne 1, stk. 2 og 3): Løbende måned. Specialundervisningstilbud i form af dagundervisning defineres også som dagtilbud. 3. Krisecentre og sociale døgncentre (SEL 109 og 110): Afregnes til og med udskrivningsdagen. 9

280 4. Stofmisbrugsbehandling efter 101: Afregnes til og med udskrivningsdagen. 5. Ved en takststruktur baseret på ydelsespakker, er der ved pakkeskift med en marginal ændring fra én pakke til én over- eller underliggende pakke en varslingsfrist på 30 dage medmindre andet aftales. Ved pakkeskift til mere end én over- eller underliggende pakke, er varslingsfristen ved dagtilbud løbende måned og ved botilbud løbende måned + 1 måned. 6. Ved lukning af tilbud er der en varslingsfrist på løbende måned plus to måneder. Der skal varsles skriftligt. Der kan kun opkræves betaling indtil pladsen overtages af en ny borger. Ved ophør i tilbud som følge af dødsfald gælder ovennævnte opsigelsesregler også. Det forventes, at der opnås enighed mellem udbyder og handlekommune om revisitation af en borger, som følge af ændret behov for støtte. Ved enkeltmandsprojekter samt særforanstaltninger kan der aftales særlige opsigelsesfrister. De særlige opsigelsesvarsler skal præciseres i aftalerne mellem handlekommune og udbyder, som altid indgås med udbyderen på centralt/ forvaltningsniveau. 9.2 Prisstruktur Under Styringsaftalen kan der anvendes tre modeller for fastsættelse af takster: En takststruktur, der bygger på takster, som er gennemsnitlige og rummelige, men med mulighed for differentiering. En takststruktur, der er baseret på ydelsespakker. En abonnementsordning Principperne for efterregulering er de samme uanset takststruktur. En uddybning af prisstruktur modellerne fremgår af bilag 7. Gennemsnitlige takster med mulighed for differentiering Denne takststruktur, som har været anvendt siden den første rammeaftale i 2007 bygger på følgende principper: Få takster for hvert tilbud 10

281 Begrænsning af tillægsydelser til særlige situationer Principperne skal sikre, at takststrukturen er enkel og let at administrere for tilbuddene, kommuner og regionen. Formålet er, at fastholde uændret pris for den enkelte borger i Styringsaftaleperioden for at sikre økonomisk forudsigelighed indenfor det enkelte år for såvel udbyder som køber. Der er ved udformning af takstprincipperne foretaget en afvejning mellem hensynet til, at der skal betales for det man får og hensynet til, at takststrukturen skal være enkel og overskuelig at administrere samt give tilbuddene så fleksible rammer, at en rationel drift kan gennemføres. Takststruktur baseret på ydelsespakker Der ses en stigende tendens til at udbydere udarbejder en takststruktur baseret på ydelsespakker. Der er i Styringsaftalen enighed om følgende fælles principper, der kan understøtte arbejdet med takststrukturer og ydelsespakker: En fælles grundtakst, som bl.a. kan indeholde administration, omkostninger vedr. bygninger, samt eventuelt nattevagt. Ydelsespakkerne skal på den ene side være så økonomisk smalle, at det sikres, at udgiften svarer til de ydelser, der modtages. Men skal samtidig være så rummelige, at det begrænser antallet af pakkeskift. Ved overgang fra de traditionelle takstberegningssystemer til et nyt baseret på ydelsespakker forudsættes det, at de samlede driftsomkostninger (takstgrundlaget) ikke øges (under forudsætning af uændret støtte- og plejebehov). Med en takststruktur baseret på ydelsespakker skal der være opmærksomhed omkring incitamenterne til at reducere udgifterne for borgeren. Abonnementsordning Social-, børne- og integrationsministeriet har varslet en revision af reglerne for takstberegning på det sociale område. Der forventes hermed, at der bliver mulighed for at fravige takstprincippet og i stedet indgå aftale om abonnementsordninger eller andre ordninger, der indebærer fælles finansiering uden direkte sammenhæng til anvendelsen af tilbuddene. Ministeriet betragter muligheden for abonnementsordninger som et væsentligt element i muligheden for at understøtte efterspørgslen efter de mest specialiserede tilbud. 11

282 Med forbehold for ministeriets nærmere udformning af reglerne om abonnementsordninger gælder følgende i 2015 i region Syddanmark. Indførelse af og udformningen af abonnementsordninger forudsætter gensidig accept fra de berørte kommuner. Abonnementsordningen skal være gennemskuelig. Der må ikke ske sammenblanding mellem abonnementsordningers økonomi og de takstfinansierede ydelsers økonomi. 9.3 Enkeltmandsprojekter og særforanstaltninger Der vil være tilfælde, hvor enkeltpersoner har så afvigende behov i forhold til gennemsnittet, at det er relevant at operere med individuelle takster for dem i form af særforanstaltninger eller enkeltmandsprojekter. Etablering af særforanstaltninger og enkeltmandsprojekter skal ikke godkendes i Socialdirektørforum, og skal ikke forud annonceres i Styringsaftalen. Taksterne skal ikke indberettes i forbindelse med den almindelige takstberegningsprocedure, men forbruget på området skal opgøres i forbindelse med analyse af taksterne for det foregående år. Der henvises til bilag 8 for en karakteristik af henholdsvis enkeltmandsprojekter og særforanstaltninger samt en beskrivelse af, hvilke betingelser der skal være opfyldt ved etablering af særforanstaltninger og enkeltmandsforanstaltninger. 9.4 Afregningsregler/betalingsaftaler Der er aftalt fælles afregningsregler og betalingsaftaler, hvilket skal sikre et godt og smidigt samarbejde med gennemskuelige retningslinjer. Der henvises til bilag 9 for en beskrivelse af retningslinjerne. 9.5 Takstberegning Taksterne for 2015 skal være indberettet senest 1. november Indberetningen foretages i en database, som stilles til rådighed af Fælleskommunalt Socialsekretariat. Databasen vil være tilgængelig primo september 2014, og der udsendes vejledning til indberetningen senest medio august Hver enkel ydelsespakke skal indberettes som en samlet pris/takst for pakken (dvs. både basistakst og ydelsespakke). Der henvises til bilag 10 for en beskrivelse af de konkrete elementer i takstberegningen. 12

283 Ny takstbekendtgørelse pr. 1. januar 2015 Der forventes en ny takstbekendtgørelse pr. 1. januar Lovforslaget forventes fremsat i sensommeren Såfremt det, ved takstbekendtgørelsens offentliggørelse, vurderes nødvendigt, udarbejdes der et tillæg til Styringsaftalen 2015 med baggrund i de nye takstregler. Den nye takstbekendtgørelse forventes at indeholde følgende overskrifter, jf. Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov af 13. november 2013: Det fastlægges som grundlæggende udgangspunkt, at tilbud og ydelser på det sociale område finansieres via de visiterende kommunernes betaling af en takst, samt at taksterne beregnes efter et omkostningsbaseret princip og på grundlag af samtlige af tilbuddets omkostninger. Der indføres mulighed for at fravige takstprincippet og i stedet indgå aftale om abonnementsordninger eller andre ordninger, der indebærer fælles finansiering uden direkte sammenhæng til anvendelse af tilbuddene. Der fastsættes fælles regelsæt for kommunale, regionale og private tilbud. De beregnede og offentliggjorte takster skal være vejledende, og den endelige pris reguleres i aftalen mellem den visiterende kommune og leverandøren. Takster skal i højere grad kunne differentieres ud fra ydelsespakker. Der sker en lettelse af administrative byrder ved beregning. Der indføres mulighed for at kommunale/regionale tilbud kan beholde op til 5 pct. af overskud. Underskud på 5 pct. kan ikke indregnes i taksten. Der skal ske efterregulering af objektiv finansiering og sikrede pladser. 13

284 Bilag: Bilag til Styringsaftale 2015.pdf Udvalg: Udvalget for Social og Sundhed Mødedato: 16. september Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 90389/14

285 BILAG Styringsaftale 2015

286 Bilag 1: Tilbud der er omfattet af Styringsaftalen... 1 Bilag 2: Tilbud der alene kan være omfattet af Styringsaftalens takstprincipper... 2 Bilag 3: Det lovmæssige grundlag... 2 Bilag 4: Takstoversigt... 2 Bilag 5: Håndtering af lukning af tilbud eller selvstændige økonomiske afdelinger... 2 Bilag 6: Vejledende fortolkningsbidrag vedrørende regulering af takster... 3 Bilag 7: Prisstruktur Bilag 8: Enkeltmandsprojekter og særforanstaltninger Bilag 9: Afregningsregler/betalingsaftaler Bilag 10: Takstberegning Bilag 11: Notat om sociale tilbud, der har behov for særlig opmærksomhed 20

287 Bilag til Styringsaftalen Bilag 1: Tilbud der er omfattet af Styringsaftalen Det specialiserede socialområde Styringsaftalen omfatter følgende tilbud, jf. Bekendtgørelse om rammeaftaler m.v. på det sociale område og på det almene ældreboligområde af den 20. august 2013: 1) Særlige dagtilbud efter 32 i lov om social service. 2) Særlige klubtilbud efter 36 i lov om social service. 3) Generelt godkendte plejefamilier og generelt godkendte kommunale plejefamilier efter 66, nr. 1 og 2, i lov om social service, jf. lovens 142, stk. 1, nr. 1. 4) Opholdssteder for børn og unge efter 66, nr. 5, i lov om social service. 5) Døgninstitutioner efter 66, nr. 6, lov om sociale service. 6) Tilbud om behandling af stofmisbrugere efter 101 i lov om social service. 7) Beskyttet beskæftigelse efter 103 i lov om sociale service. 8) Aktivitets- og samværstilbud efter 104 i lov om social service. 9) Botilbud, forsorgshjem og kvindekrisecentre mv. efter i lov om social service. 10) Hjælpemiddelcentraler, jf. 5, stk. 2, i lov om social service. 11) Almene ældreboliger, der ejes af en region, en kommune, en almen boligorganisation eller en selvejende institution, og som er tilvejebragt med særligt henblik på at betjene personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne efter 105, stk. 2, i lov om almene boliger m.v. 12) Plejeboliger efter lov om boliger for ældre og personer med handicap. 13) Køb af specialrådgivningsydelser i tilknytning til de konkrete tilbud, der er omfattet af Styringsaftalen, jf. 11, nr. 1. Specialundervisningsområdet Styringsaftalen omfatter regionale specialundervisningstilbud jf. Bekendtgørelse om rammeaftaler m.v. på specialundervisningsområdet af den 28. april 2012: 1) De lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud, der drives af regionsrådet i henhold til 20, stk. 3, i lov om folkeskolen og 1, stk. 2, i lov om specialundervisning for voksne. 2) Undervisningstilbud for personer med tale-, høre- eller synsvanskeligheder (kommunikationscentre), der drives af regionsrådet i henhold til 1, stk. 3, i lov om specialundervisning for voksne. Kommunikationscentre: Endvidere er kommunale kommunikationscentre omfattet af Styringsaftalen Tilbud med driftsoverenskomst: Tilbud drevet med driftsoverenskomst er omfattet af Styringsaftalen hvis: Tilbuddet følger alle principper i Styringsaftalen Tilbuddet er indberettet til Styringsaftalen, som enten klyngetilbud eller et højt specialiseret tilbud med regional betydning 1

288 Bilag 2: Tilbud der alene kan være omfattet af Styringsaftalens takstprincipper I februar 2007 besluttede kommunaldirektørkredsen, at tilbud til adfærdsvanskelige børn og unge, specialundervisning samt misbrugsområdet, der lovgivningsmæssigt ligger uden for rammeaftalen, i 2008 og fremadrettet er omfattet af rammeaftalens takst- og ydelsesprincipper. Denne aftale retter sig derfor ligeledes til dette område, med mindre der aftales andet. Bilag 3: Det lovmæssige grundlag De fælles retningslinjer for takst- og ydelsesstrukturen i Syddanmark baserer sig på følgende regelsæt og vejledninger: Bekendtgørelse af 20. august 2013 om rammeaftaler mv. på det sociale område og på det almene ældreboligområde. Bekendtgørelse om rammeaftaler m.v. på det sociale område og på det almene ældreboligområde af den 20. august 2013 samt Lov om specialundervisning 6 h Vejledningen til bekendtgørelsen om rammeaftaler mv. Bekendtgørelse af 20. juni 2007 om omkostningsbaserede takster for kommunale tilbud. Lov om socialservice af den 20. marts 2014 Bekendtgørelse af 19. maj 2011 om aflønning og befordringsudgifter m.v. i beskyttet beskæftigelse, særligt tilrettelagte beskæftigelsesforløb og aktivitets- og samværstilbud Indenrigsministeriet: Budget og regnskabssystem for kommuner og regioner. Denne opdateres løbende på ministeriets hjemmeside. Bilag 4: Takstoversigt Takstoversigten ligger klar ultimo Den kan findes på: Bilag 5: Håndtering af lukning af tilbud eller selvstændige økonomiske afdelinger Opgørelse af belægningsdage: Efterreguleringen fordeles forholdsmæssigt mellem betalingskommunerne efter det samlede antal anvendte belægningsdage i to regnskabsår forud for det år, hvori beslutning om lukning af tilbud eller en selvstændig økonomisk afdeling træffes. Denne fordelingsmodel er også gældende, såfremt et tilbud har skiftet driftsherre i perioden. 2

289 Reglen om efterregulering gælder for følgende: Tilbuddet eller afdelingen skal have et selvstændigt budget med egne takster. Tilbuddet eller afdelingen kan godt have fælles ledelse med andre tilbud eller afdelinger, men der skal være en klar fordelingsnøgle af fællesudgifterne, som skal kunne dokumenteres. Der må ikke i forbindelse med tidligere efterreguleringer af mer- og mindreforbrug være sket krydssubsidiering i forhold til takster på andre tilbud eller selvstændige økonomiske afdelinger. (Med tidligere menes mindst 2 år tilbage). I forbindelse med indberetning af taksterne skal det oplyses, hvilke tilbud og afdelinger, der efter ovenstående definition, er selvstændige tilbud, samt hvilke ydelser, der er i de pågældende tilbud. Bilag 6: Vejledende fortolkningsbidrag vedrørende regulering af takster Model for indregning af overskud eller underskud i taksterne Udgangspunktet for modellen er det samlede faktiske provenu i regnskabsåret, hvilket er det samlede antal belagte dage gange de relevante takster. Dette holdes op mod det omkostningsbaserede regnskab. Forskellen mellem det faktiske provenu og det omkostningsbaserede regnskab udgør over- eller underskuddet. Der skal derefter tages stilling til, hvad der skal genbevilges i det efter følgende regnskabsår samt hvad der skal indgå i takstberegningen år 2 efter regnskabet. Over- eller underskud (op til +/- 5 % af det omkostningsbaserede budget) kan overføres til næste års driftsramme, mens over- eller underskud der ikke overføres indgår i takstberegningen 2 år efter. Modellen tager udgangspunkt i, at tilbuddene styres i forhold til deres driftsbudget og ikke i forhold til tilbuddenes samlede omkostninger og takstindtægter. Når det drejer sig om forskellen mellem tilbuddenes budget og regnskab anvendes mindreforbrug og merforbrug. Mens overskud og underskud anvendes for forskellene mellem takstprovenuet og det omkostningsbaserede regnskab. Modellen er delt i 2: I den første del beregnes det samlede over- eller underskud reguleret for overførsler fra foregående år. Dette er i tabel 1 vist fra A1 til A5. Det samlede provenu fremgår af regnskabet, såfremt der foretages intern afregning. Såfremt der ikke foretages intern afregning, kan provenuet beregnes som antallet af belægningsdage gange med den takst, der er opkrævet. A1 i tabel 1. Det faktiske afregningsgrundlag er det beløb, der skulle være opkrævet i forhold til det faktiske regnskab for året. Dette kan opgøres ved at benytte skabelonen til beregning af taksten med indsættelse af de endelige regnskabstal i stedet for budgettal. Dette er A2 i tabel 1. Der skal korrigeres for overførsler fra foregående år. Mindreforbrug, der er overført fra tidligere år, skal trækkes ud, da der er betalt for det én gang og modsat skal merforbrug fra tidligere år lægges til, da der ikke er betalt dette. Dette er A3 i tabel 1 3

290 A2 + A3 er det samlede regulerede regnskab inkl. overførsler fra året før. Dette er A4 i tabel 1. A5: Forskellen mellem A1 og A4 er det samlede korrigerede over- eller underskud. Er beløbet positivt er der opkrævet for meget og er det negativt er der opkrævet for lidt. I andel del beregnes, hvad taksterne skal reguleres med i år 2, når der korrigeres for overførsel af tilbuddenes mer- og mindreforbrug til det følgende budget år. Den enkelte driftsherre kan i de efterfølgende budgetår genbevilge tilbuddets mer- /mindreforbrug i henhold til egne regler, der kan dog kun overføres max plus/minus 5 % i forhold til det samlede omkostningsbaserede budget. Dette er A6 i tabel 1. Den del af det korrigerede over- og underskud, der ikke genbevilges, skal indregnes i takster senest 2 år efter. Dette er forskellen mellem A5 og A6 som er lig A7 i tabel 1. Er A7 positiv skal taksterne i år 2 nedreguleres og omvendt. Det bør bemærkes, at for de driftsherrer, der selv bruger en del af pladserne, vil de budgetmæssige konsekvenser være et mindre beløb end i A7. Idet de eksterne indtægterne kun påvirkes med den andel af pladserne, der sælges og dermed ikke med det fulde beløb i A7. Tabel 1: Beregning af over- og underskud. Bemærkning Forklaring Henvisning Samlet faktisk provenu Faktisk afregningsgrundlag Mer/mindreforbrug som er overført fra foregående år Det faktisk korrigerede regnskab, der skal indgå i beregningen Samlet regulering inkl. overførsler fra året før. Samlede takst indtægter, hvis der anvendes intern afregning alternativt kan anvendes takst gange faktiske belægningsdage Det omkostningsbaserede regnskab. Takst skabelonen kan med fordel anvendes. Mindreforbrug (-)som er overført fra tidligere år skal trækkes ud, da der er betalt for dem og modsat skal merforbrug(+) fra tidligere år lægges til, da der ikke er betalt dette Regnskab minus overskud fra foregående år.(+ -) Regnskab plus underskud overskud fra foregående år. (--) Overskud = plus Underskud = minus A1 A2 A3 A4=A2+A3 A5=A1-A4 Tilbuddets mer- eller mindreforbrug, der genbevilges i følgende budgetår Rest overføres til takstberegningen år 2 efter regnskabet Overføres til følgende budgetår Mindreforbrug (+) trækkes ud Merforbrug (-)lægges til Er a7 plus skal taksten reduceres og modsat er den negativ skal taksten forhøjes på baggrund af overførslen A6 A7=A5-A6 Nedenfor er der givet en kort vejledning til de enkelte punkter samt en række eksempler på konkrete beregninger. 4

291 Vejledning til indberetning A1: Det samlede provenu vil fremgå af regnskabet, når der foretages intern afregning. Alternativt kan provenuet beregnes som antallet af belægningsdage gange med de anvendte takster. A2: Udgangspunktet for beregningen af det faktiske afregningsgrundlag er regnskabstallene for driften, som indtastes i den skabelon, der er afvendt til takstberegningen. Hensættelse til tjenestemandspensioner Indregnes med de faktiske hensættelser eller udgifterne til forsikring, der skal dog korrigeres for de beløb, der allerede er indregnet i delingsaftalen. Mer- og mindreforbrug fra år -2, som skal indregnes i taksterne, medtages ligeledes. Til forrentning og afskrivning anvendes ligeledes tallene for beregning af taksterne. Det betyder, at renten er den samme, som ved beregningen af taksterne. Der skal dog korrigeres for driftsudgifter, der konverteres til anlægsudgifter. Større anskaffelser finansieret over driften må ikke tælle med 2 gange i takstberegningen. Hvis anskaffelsen af for eksempel en bus indgår i de følgende års takster med forrentning og afskrivning, må den ikke også indgå i anskaffelsesårets driftsregnskab med anskaffelsesudgiften, men alene med dette års forrentning og afskrivning. Ligeledes skal der korrigeres, hvis der er fundet fejl i forrentning og afskrivning. Overhead og udviklingspulje skal indregnes på baggrund af de faktiske udgifter. A3: Der korrigeres for mer-/mindreforbrug fra tidligere år, som er overført. Mindreforbrug fra året før skal trækkes ud, da der er betalt for dem og modsat skal merforbrug lægges til, da der ikke er betalt dette. A4: Det faktiske afregningsgrundlag reguleret for overførsler fra foregående år. A5: Den samlede regulering er forskellen mellem A1 og A4. Er der plus er der opkrævet for meget, og er der minus, er der opkrævet for lidt. A6: På baggrund af tilbuddenes driftsregnskab fastsættes i henhold til kommunens/regionens overførselsregler hvad, der skal overføres til det følgende års budget. Der kan dog maximalt overføres plus/minus 5 % af det samlede takstberegningsgrundlag, der blev brugt ved beregning af taksterne. A7: Forskellen mellem A5 og A6 skal indregnes i taksterne 2 år efter. 5

292 Eksempler på konkrete beregninger 1. Der er et samlet overskud på kr., men tilbuddet har et overskud på kr., der overføres til følgende budgetår. Overskuddet har derfor ingen konsekvenser for takstberegningen i år 2. Del 1: A1 Samlet provenu ( dage * 1000) A2 Faktisk afregningsgrundlag ud fra regnskabet A3 - Overførsel fra forrige budgetår 0 A4 = Reguleret afregningsgrundlag (A2+A3) A5 Reguleret overskud (A1-A4) Mellem regning beregning af tilbuddets overførsel M Tilbuddets budget M - Tilbuddets regnskab M - Mindreforbrug Del 2 A6 Mindreforbrug, der genbevilges A7 - Regulering af taksten i år 2 (A5-A6) Tilbuddet har sparet et driftsbeløb på kr., som overføres til næste års drift. Men samlet er der et overskud på kr. Derfor er skal takster i år 2 nedskrives med forskellen på kr.. Del 1: A1 Samlet provenu ( dage * 1000) A2 Faktisk afregningsgrundlag ud fra regnskabet A3 - Overførsel fra forrige budgetår 0 A4 = Reguleret afregningsgrundlag (A2+A3) A5 Reguleret overskud (A1-A4) Mellem regning beregning af tilbuddets overførsel M Tilbuddets budget M - Tilbuddets regnskab M - Mindreforbrug Del 2 A6 Mindreforbrug, der ønskes genbevilget A7 - Regulering af taksten i år 2 (nedskrives) A5-A

293 3. Der er et samlet overskud på kr., men tilbuddet har et mindreforbrug på kr., der overføres til følgende budgetår. Der overføres derved mere end overskuddet, hvorfor den skal ske en opregulering af taksterne i år 2 med kr. Del 1: A1 Samlet provenu (9.600 dage * 1000) A2 Faktisk afregningsgrundlag ud fra regnskabet A3 - Overførsel fra forrige budgetår 0 A4 = Reguleret afregningsgrundlag (A2+A3) A5 Reguleret overskud (A1-A4) Mellem regning beregning af tilbuddets overførsel M Tilbuddets budget M - Tilbuddets regnskab M - Mindreforbrug Del 2 A6 Mindreforbrug, der genbevilges A7 - Regulering af taksten i år 2 opskrives(a5-a6) Tilbuddet har sparet et driftsbeløb på kr., som overføres til næste års drift. Samtidig har der været en overført et mindre forbrug fra forrige budget år på kr. Dermed bliver det regulerede overskud lig med nul. Der skal dog fortsat overføres kr. som skal indregnes i taksterne i år 2. Der skal taksterne i år 2 opskrives med kr. Del 1: A1 Samlet provenu ( dage * 1000) A2 Faktisk afregningsgrundlag ud fra regnskabet A3 - Overførsel fra forrige budgetår (mindreforbrug) A4 = Reguleret afregningsgrundlag (A2+A3) A5 Reguleret overskud (A1-A4) Mellem regning beregning af tilbuddets overførsel M Tilbuddets budget M - Tilbuddets regnskab M - Mindreforbrug Del 2 A6 Mindreforbrug, der genbevilges A7 - Regulering af taksten i år 2 (opskrives) A5-A

294 5. Der er et samlet reguleret overskud på kr., idet der er overført et merforbrug på kr. Tilbuddet har haft et mindreforbrug på kr., der overføres til følgende budgetår. Taksterne i år 2 skal derfor opreguleres med kr., hvilket er forskellen mellem det regulerede overskud på kr. og overførslen på kr. Del 1: A1 Samlet provenu ( dage * 1000) A2 Faktisk afregningsgrundlag ud fra regnskabet A3 - Overførsel fra forrige budgetår af et merforbrug A4 = Reguleret afregningsgrundlag (A2+A3) A5 Reguleret overskud (A1-A4) Mellem regning beregning af tilbuddets overførsel M Tilbuddets budget M - Tilbuddets regnskab M - Mindreforbrug, Del 2 A6 Mindreforbrug, der ønskes genbevilget A7 - Regulering af taksten i år 2 (opskrives) (A5-A6) Tilbuddet har sparet et driftsbeløb på kr., som overføres til næste års drift. Men samlet er der et reguleret underskud på kr, idet der er overført et mindreforbrug fra sidste år på kr. Takster i år 2 opreguleres med forskellen på kr.. Del 1: A1 Samlet provenu ( dage * 500) A2 Faktisk afregningsgrundlag ud fra regnskabet A3 - Overførsel fra forrige budgetår af et mindreforbrug A4 = Reguleret afregningsgrundlag (A2+A3) A5 Reguleret underskud (A1-A4) Mellem regning beregning af tilbuddets overførsel M Tilbuddets budget M - Tilbuddets regnskab M - Mindreforbrug Del 2 A6 Mindreforbrug, der genbevilges A7 - Regulering af taksten i år 2 (opskrives) A5-A

295 7. Der er et samlet reguleret overskud på kr., idet der skal reguleres for et overført merforbrug på kr. Tilbuddet har et mindreforbrug på kr., heraf overføres 3 % til følgende budgetår, i henhold til kommunens overførselsregler. Der overføres dermed kr. Resten af overskuddet, indregnes i taksterne i år 2. Der kan de på den baggrund nedreguleres med kr. Del 1: A1 Samlet provenu ( dage * 500 kr.) A2 Faktisk afregningsgrundlag ud fra regnskabet A3 - Overførsel fra forrige budgetår (merforbrug) A4 = Reguleret afregningsgrundlag (A2+A3) A5 Reguleret overskud (A1-A4) Mellem regning beregning af tilbuddets overførsel M Tilbuddets budget M - Tilbuddets regnskab M - Mindreforbrug Del 2 A6 Mindreforbrug, der genbevilges A7 - Regulering af taksten i år 2 (nedskrives) (A5-A6) Tilbuddet har et merforbrug på kr., heraf overføres kr. til næste års drift. Provenuet er på kr., og det faktiske afregningsgrundlag er på kr., samtidig har der været en overført et merforbrug fra forrige budget år på kr. Dermed bliver det regulerede underskud på Taksterne i år skal således opskrives med kr. Del 1: A1 Samlet provenu ( dage * 2.000) A2 Faktisk afregningsgrundlag ud fra regnskabet A3 - Overførsel fra forrige budgetår (merforbrug) A4 = Reguleret afregningsgrundlag (A2+A3) A5 Reguleret underskud (A1-A4) Mellem regning beregning af tilbuddets overførsel M Tilbuddets budget M - Tilbuddets regnskab M - Merforbrug Del 2 A6 Merforbrug, der genbevilges A7 - Regulering af taksten i år 2 (opskrives) A5-A

296 Bilag 7: Prisstruktur Under Styringsaftalen kan der anvendes tremodeller for fastsættelse af takster: En takststruktur, der bygger på takster, som er gennemsnitlige og rummelige, men med mulighed for differentiering. En takststruktur, der er baseret på ydelsespakker. En abonnementsordning Gennemsnitlige takster med mulighed for differentiering Denne takststruktur, som har været anvendt siden den første rammeaftale i 2007, bygger på følgende principper: Få takster for hvert tilbud Begrænsning af tillægsydelser til særlige situationer Principperne skal sikre, at takststrukturen er enkel og let at administrere for tilbuddene, kommuner og regionen. Formålet er, at fastholde uændrede takster i Styringsaftaleperioden for at sikre økonomisk forudsigelighed indenfor det enkelte år for udbyder og køber. Den enkelte borger kan have et meget svingende funktionsniveau med svingende behov for bistand, pleje og omsorg. Det er derfor vigtigt, at takststrukturen udformes på en sådan måde, at den giver det enkelte tilbud mulighed for en fleksibel ressourceudnyttelse indenfor tilbuddets samlede ramme. Ressourcer, som én borger har særlig behov for den ene dag, skal den næste dag uden problemer kunne flyttes til en anden borger, hvis der er behov for det. Indholdet i tilbuddene må nødvendigvis ses i sammenhæng. De enkelte delydelser, som dagligdagen og det pædagogiske arbejde eventuelt kan deles op i, kan ikke stå alene, men vil for den overvejende dels vedkommende være hinandens forudsætning og tilsammen udgøre det behandlingsmæssige eller pædagogiske fundament for tilbuddet. Denne pakke af delydelser definerer tilbuddets basistilbud, og taksten er betalingen for denne. Det betyder, at de enkelte takster så vidt muligt skal omfatte et så bredt felt af ydelser, at hyppige forhandlinger om behovet for tillægstakster for supplerende ydelser undgås. Takststrukturen på det enkelte tilbud Der skal som udgangspunkt beregnes én takst for hver gruppe af borgere, som, hvad personaleressourcer angår, modtager ydelser af et ensartet omfang, og som indgår i samme faglige og driftsmæssige sammenhæng. Borgere på samme afdeling vil oftest have samme takst, men der kan dog også være flere takster på samme afdeling. Taksterne bør differentieres, når personudgifterne mellem grupper af borgere bliver stor. Det vil typisk være forskelle på til kr. på botilbud og på til kr. på dagtilbud. Det er den enkelte udbyders vurdering, hvornår der skal foretages en takstdifferentiering. Omvisitering i forhold til takstgrupper I tilbud, hvor der er differentierede takster, forudsættes der enighed mellem handlekommune og udbyder (omvisitering), hvis borgeren skal indplaceres i en anden takstgruppe end den, borgeren oprindeligt er indplaceret i. 10

297 Takststruktur baseret på ydelsespakker Der ses en stigende tendens til at udbydere udarbejder en takststruktur baseret på ydelsespakker. Der er i Styringsaftalen enighed om følgende fælles principper, der kan understøtte arbejdet med takststrukturer og ydelsespakker: En fælles grundtakst, som bl.a. kan indeholde administration, omkostninger vedr. bygninger, samt eventuelt nattevagt. Grundtaksten er afhængig af den enkelte geografiske enhed blandt andet fordi bygningerne kan etableres og drives efter forskellige lovgrundlag (serviceloven, almenboligloven) og på grund af forskelle i forrentning og afskrivninger. Ydelsespakkerne skal på den ene side være så økonomisk smalle, at det sikres, at udgiften svarer til de ydelser, der modtages. Men skal samtidig være så rummelige, at det begrænser antallet af pakkeskift. Ved overgang fra de traditionelle takstberegningssystemer til et nyt baseret på ydelsespakker forudsættes det, at de samlede driftsomkostninger (takstgrundlaget) ikke øges (under forudsætning af uændret støtte- og plejebehov). Med en takststruktur baseret på ydelsespakker skal der være opmærksomhed omkring incitamenterne til at reducere udgifterne for borgeren. Principperne for efterregulering er de samme uanset takststruktur. Abonnementsordning Social-, børne- og integrationsministeriet har varslet en revision af reglerne for takstberegning på det sociale område. Der forventes hermed, at der bliver mulighed for at fravige takstprincippet og i stedet indgå aftale om abonnementsordninger eller andre ordninger, der indebærer fælles finansiering uden direkte sammenhæng til anvendelsen af tilbuddene. Ministeriet betragter muligheden for abonnementsordninger som et væsentligt element i muligheden for at understøtte efterspørgslen efter de mest specialiserede tilbud. Med forbehold for ministeriets nærmere udformning af reglerne om abonnementsordninger gælder følgende i 2015 i region Syddanmark. Indførelse af og udformningen af abonnementsordninger forudsætter gensidig accept fra de berørte kommuner. Abonnementsordningen skal være gennemskuelig. Der må ikke ske sammenblanding mellem abonnementsordningers økonomi og de takstfinansierede ydelsers økonomi. 11

298 Bilag 8: Enkeltmandsprojekter og særforanstaltninger Hovedreglen er, at taksterne beregnes for grupper af borgere. Der vil dog være tilfælde, hvor enkeltpersoner har så afvigende behov i forhold til gennemsnittet, at det vil være relevant at operere med individuelle takster for dem i form af særforanstaltninger eller enkeltmandsprojekter. En særforanstaltning er en foranstaltning, som etableres i en eksisterende plads, men til en særlig takst, der afviger fra den godkendte takst for pladsen. Ved ophør af en særforanstaltning kan pladsen benyttes af en ny borger til almindelig takst. Et enkeltmandsprojekt er en foranstaltning, hvor der oprettes en ny plads udover de godkendte pladser og til en særlig takst. Pladsen, der er knyttet til et enkeltmandsprojekter, bortfalder, når enkeltmandsprojektet ophører. Etablering af særforanstaltninger og enkeltmandsprojekter skal ikke godkendes i Socialdirektørkredsen, og skal ikke annonceres forud i Styringsaftalen. Taksterne skal ikke indberettes i forbindelse med den almindelige takstberegningsprocedure, men forbruget på området skal opgøres i forbindelse med analyse af taksterne for det foregående år. Følgende betingelser skal være opfyldt, når særforanstaltninger og enkeltmandsprojekter etableres. Der skal være enighed om foranstaltningen og betalingen mellem handlekommune og udbyder, inden foranstaltningen sættes iværk. Aftaler om særforanstaltninger og enkeltmandsprojekter skal altid indgås med udbyderen på centralt- / forvaltningsniveau. Vilkår for betaling af særforanstaltninger og enkeltmandsprojekter, herunder etableringsomkostninger, opsigelsesvarsler og eventuelle særlige regnskabsaflæggelser, skal præciseres i aftalerne mellem handlekommune og udbyder. Takstberegningen skal under alle omstændigheder tage udgangspunkt i princippet om omkostningsbaserede takster. Særforanstaltninger og enkeltmandsprojekter skal opfattes som foranstaltninger, der er knyttet til enkeltpersoner. Er der behov for, at flere borgere skal indplaceres på en afvigende takst i forhold til tilbuddets øvrige takster, bør der oprettes en differentieret takst, som angivet i bilag 7. Bilag 9: Afregningsregler/betalingsaftaler Afregningsregler Udbyderen sender månedlige afregninger til betalingskommunerne. Fristen for betaling fastsættes til 1 måned. Betalingerne skal ske elektronisk. Senere betalinger end 1 måned påføres morarenter. Regningen betales uanset enighed om regningens størrelse. Er der uenighed om en regning, meddeles dette til udbyderen, og udbyderen foretager de nødvendige berigtigelser i kommende afregning. Princippet er nødvendigt, hvis afregningssystemerne skal fungere effektivt. 12

299 På specialundervisningstilbud betales der takst pr. døgn/dag, jf. dog nedenfor. Et skoleår har 365 dage, hvor skoleåret starter den 1. august og slutter den 31. juli. Der kan ikke opsiges til ophør af betaling den 30. juni, da ophør ved skoleårets afslutning betyder afregning til 31. juli. På specialundervisningstilbud, hvor eleverne som hovedregel indskrives for et år af gangen, og hvor eleverne bor på skolen, beregnes taksten for henholdsvis undervisningstilbuddet og døgntilbuddet på grundlag af 11 måneder. Skoleåret starter den 1. august og slutter den 30. juni. Juli er betalingsfri. Betalingsaftaler Kommuner, der køber ydelser i andre kommuner eller hos Region Syddanmark, indgår en betalingsaftale med den enkelte udbyder. Betalingsaftalen skal indeholde alle nødvendige detailoplysninger til brug for afregningen og tilpasses de afregningssystemer, der anvendes i kommunerne og Region Syddanmark. Betalingsaftalen skal som minimum omfatte: Information om hvem der er handlekommune, samt hvem der er betalingskommune Oversigt over tilbuddets indhold, herunder hvilken bevillingsparagraf, det indgår i Bevillingsomfanget for eventuelle enkeltydelser Startdato og priser for eventuelle enkeltydelser Opsigelsesvarsel følger de normale regler, men for særforanstaltninger og enkeltmandsprojekter kan andet aftales Ændringer i et aftalt tilbud skal aftales efter samme retningslinjer. Betalingsaftalen indgås mellem handlekommune og udbyder. I de tilfælde, hvor der er anden betalingskommune, skal kommunen afregne efter den indgåede betalingsaftale mellem handlekommune og udbyder. Handlekommunen skal sikre tidlig information til betalingskommunen (i de tilfælde hvor handle- og betalingskommune ikke er den samme) om, hvilke beslutninger der træffes vedrørende ændring af tilbud til borgerne. Betalingsperioden er normalt fra startdato til ophørsdato plus opsigelsesvarsel. Startdatoen svarer til indskrivningsdatoen, og ophørsdatoen er sidste dag, borgeren modtager ydelsen. I forbindelse med ophør af en plads bortfalder betalingspligten, hvis pladsen besættes til anden side inden udgangen af en betalingsperiode. Udbyder skal tilstræbe at besætte ledige pladser så hurtigt som muligt. Flyttes en person fra et ekstraordinært tilbud, hvor der er aftalt en særskilt takst, kan udbyderen af tilbuddet have ekstra omkostninger forbundet med lukning af tilbuddet. Der kan indgås en aftale om betaling for et sådant tilbud ud over den faktiske ophørsdato, hvis udbyderen kan dokumentere omkostninger forbundet med lukning af tilbuddet. 13

300 Bilag 10: Takstberegning Taksterne for 2015 skal være indberettet senest 1. november Indberetningen skal foretages i en database, som stilles til rådighed af Fælleskommunalt Socialsekretariat. Databasen vil være tilgængelig primo september 2014, og der udsendes vejledning til indberetningen senest medio august Elementer i takstberegningen Det er de samlede omkostninger, som skal lægges til grund for takstberegningen. De kan deles op i følgende kategorier: 1. Løn, der kan henføres til pågældende tilbud/ydelse. 2. Udvikling (uddannelse af personale, opkvalificering af tilbud mv.) 3. Administration (ledelse, administration, kontoromkostninger, edb mv.) 4. Hensættelser til tjenestemandspensioner 5. Andel af central ledelse og administration (overhead) 6. Tilsyn 7. Ejendoms og kapitalomkostninger (vedligeholdelse/afskrivninger mv.) 8. Reguleringer i forhold til tidligere år (dækning af overskud/underskud) 9. Øvrige omkostninger og indtægter, der kan henføres til pågældende tilbud/ydelse. Dette er en ekstra kategori i forhold til bekendtgørelsen. I denne kategori placeres de omkostninger og indtægter, der ikke meningsfuldt falder ind under de øvrige hovedkategorier. Nedenfor er anført, hvilke principper der lægges til grund for de enkelte kategorier. Løn der kan henføres til pågældende tilbud/ydelse Der henvises til den udarbejdede vejledning til takstberegning for en nærmere beskrivelse, som kan findes på Udvikling (uddannelse af personale, opkvalificering af tilbud mv.) Her er der tale om to principielt forskellige omkostninger: For det første omkostninger til kurser, efteruddannelse og kompetenceudvikling mv. samt udvikling af faglige profiler for personale ansat på tilbuddene. For det andet omkostninger til udvikling udover almindelige kurser mv., fx midler til at frikøbe arbejdskraft på tilbuddet til gennemførelse af udviklingsprojekter. Der afsættes 0,5 % til dette formål. Med henblik på større udviklingsprojekter kan disse udviklingsmidler puljes på tværs af tilbud og driftsherre inden for følgende seks målgrupper: Tilbud til psykisk og fysisk handicappede voksne Tilbud til psykisk og fysisk handicappede børn Socialt truede børn og unge Socialt udsatte Socialpsykiatriske tilbud 14

301 Specialundervisning Administration (ledelse, administration, kontoromkostninger, IT mv.) Her er der tale om lønomkostninger til ledelsen på tilbuddet samt løn til kontorpersonale m.v. ansat på tilbuddet (se vejledningen til takstskemaet 1 ). Omkostninger til kontorhold, IT mv. medregnes ligeledes under Administration. Tilbuddets andel af omkostninger til centrale ITsystemer, software m.v. finansieres dog via den fælles overhead på maksimum 4,5 %. Indtægter (beboerbetaling, salg af ydelser) Indtægter som følge af salg af produkter og ydelser herunder beboerbetalinger skal normalt modregnes i omkostningerne. Hovedprincippet er, at det i beregningen skal sikres, at udgifter kun finansieres én gang, enten via takstindtægter eller andre indtægter, dog skal beboerbetaling på 107, 109 og 110 holdes uden for takstberegningen. Opkrævningen af den enkelte borger varetages, som udgangspunkt fortsat af tilbuddet med mindre andet aftales mellem udbyder og betalingskommunen. Såfremt borgeren ikke betaler eller skal betale den fulde beboerbetaling, sendes en regning til betalingskommunen på den manglende indtægt. Ifølge bekendtgørelse nr af 12. december 2006 er det kommunalbestyrelsen, der beslutter hvilke betalingsregler, der gælder for beboernes huslejebetaling ved ophør af leje. For Region Syddanmarks tilbud anvendes samme regler vedrørende ophør af beboernes huslejebetaling for tilbud drevet efter Serviceloven som anført i ovenstående afsnit om afregnings- og betalingsregler. For Region Syddanmarks tilbud opkræves brugerbetalinger efter ensartede regler. Ejendomsudgifter Det har ikke været muligt at gennemføre helt ensartede principper for dette område. Det er imidlertid afgørende, at den enkelte udbyder sikrer, at der ikke sker dobbeltindregning af udgifterne. Her placeres omkostninger til normal indvendig vedligehold samt omkostninger til opvarmning, el, ejendomsskat, vand og forsikringer, der ikke betales af beboerne. Derudover skal alle udgifter til bygningsvedligeholdelse over en årrække indregnes i taksterne. Dette kalkuleres efter driftsherrens regler. Ekstern husleje kan medtages. Der kan ikke medtages intern husleje, idet man skal anvende forrentning og afskrivning af bygningerne. Reguleringer i forhold til tidligere år Reguleringerne følger udbyderens overførselsregler. Overførte over-/underskud må dog maksimalt udgøre +/- 5 % af årets omkostningsbaserede budget. Ikke overførte over- /underskud skal indregnes i taksterne 2 år efter det år, som over/underskuddet vedrører 2. Der må ikke flyttes over- / underskud mellem tilbud medmindre der, jf. 2 i Bekendtgørelsen om omkostningsbaserede takster for kommunale tilbud, er tale om sammenlignelige tilbud, hvor der er beregnet en fælles takst. I tilfælde af huslejetab i almene boliger indgår dette på lige fod med andre udgifter i tilbuddets regnskab. 1 Vejledningen udsendes august Der er udarbejdet et vejledende fortolkningsbidrag vedrørende regulering af takster Efterregulering af over- eller underskud i taksterne, se bilag 6. Se også I notatet er givet en række konkrete eksempler på håndtering af sådanne tilfælde, ligesom der er beskrevet principper for regnskabsaflæggelse. 15

302 Hvis en person er indskrevet i et midlertidigt botilbud og bevarer sin egen bolig under opholdet, skal huslejebetaling, herunder lys og varme, betales af betalingskommunen, jf. bekendtgørelse nr af 12. december Overhead Her medregnes omkostningerne til direkte og indirekte overhead. Denne post skal dække en andel af løn til rådhuspersonale, politikere, kontorfaciliteter, kurser osv. til denne personalegruppe. Posten kan indregnes i taksterne for 2015 med et overheadtillæg Overheadprocenten fastsættes af den enkelte udbyder, dog med en maksimumgrænse på 4,5 %. Overhead på særforanstaltninger/ enkeltmandsprojekter følger samme princip Overhead beregnes af: Løn Administration Udvikling afsat i driftsbudgettet Indtægter Øvrige driftsudgifter Ejendomsudgifter og husleje Puljer Forrentning og afskrivninger Opsparede tjenestemandspensioner. Tilsyn De faktiske omkostninger til tilsyn indregnes. Omkostninger til afskrivning og andre kapitalomkostninger Der er tale om følgende omkostninger: Afskrivninger: Omkostninger til afskrivning af bygninger, inventar, busser osv. Andre kapitalomkostninger: Forrentning af faste aktiver og andre mellemværender. Indregningen af afskrivningerne sker konkret ud fra de budgetterede afskrivninger i det omkostningsbaserede budget. Ejendomsværdien for det enkelte tilbud i 2004 lægges til grund for afskrivningen. Dette betyder, at taksten for år 2015 skal indeholde afskrivninger af aktiver, der: Fremgår af delingsaftalen Er anskaffet siden opgørelsestidspunktet i delingsaftalen Forventes anskaffet inden udgangen af år For bygninger opført før 1. januar 1999 lægges ejendomsværdien for 2004 til grund for afskrivningen. For bygninger opført eller erhvervet efter 1. januar 1999 tages udgangspunkt i købsprisen. Derudover foretages regulering i tilfælde af nyinvesteringer. 16

303 Et aktivs aktuelle værdi beregnes ved at trække den aktuelle værdi af afskrivningerne fra den oprindelig aktiverede værdi. Konkret anvendes følgende kriterier: Renten til beregning af forrentning i 2015 fastlægges af den enkelte udbyder, men kan dog maksimalt være renten på et 20-årig fastforrentet inkonvertibelt lån i KommuneKredit pr.31. marts Renten på dette lån er 2,65 % p.a. Beregningsgrundlag for forrentningen er aktivers eller andre mellemværenders værdi budgetåret før, hvilket for 2015, vil sige værdien pr Hertil kan tillægges værdien af nyanskaffelser i budgetåret, hvor forrentningen beregnes fra ibrugtagningstidspunktet. Hvis dette ikke gøres indgår nyanskaffelser i beregningsgrundlaget for forrentningen i de efterfølgende år. Bygninger afskrives over 30 år. For bygninger ibrugtaget før 1/1 2004, starter afskrivningsperioden den 1/ For bygninger ibrugtaget efter 1/ starter afskrivningsperioden fra ibrugtagningstidspunktet. Grunde skal ikke afskrives, men skal forrentes med samme rente som ovenfor. Når en kommune overtager et regionalt tilbud er det ejendomsværdien på overtagelsestidspunktet, der skal anvendes i takstberegningen og tilsvarende, hvis regionen overtager et kommunalt tilbud. Andre aktiver med en anskaffelsessum over kr., og en levetid på mere end et år afskrives efter driftsherres regler på området og forrentes med samme rente som ovenfor. Det skal sikres, at udgifter kun finansieres én gang så anskaffelser ikke både kan indregnes i driftsregnskabet og samtidig indregnes med forrentning og afskrivning i taksten. Byggeprojekter aktiveres efter driftsherres regler på området For almennyttige boliger skal servicearealernes afskrivning og forrentning indgå i taksten. Afskrivning og forrentning af boligdelen finansieres via huslejebetalingen og skal derfor ikke indgå i taksten. Centralisering af driftsudgifter: Udgifter, som bogføres centralt, men som vedrører driften, kan håndteres på flere måder: 1. Der kan laves en abonnementsordning, hvor der betales et abonnement for levering ydelserne. Ved en abonnementsordning skal det sikres, at den inden for kortere årrække hverken giver over- eller underskud. Endvidere skal sikres sammenhæng mellem udgifterne til abonnement og de faktiske leverede ydelser. 2. Der oprettes en centralt kontoplan som muliggør, at udgifterne kan bogføres ud på de enkelte tilbud. Der er således tale om at lave en central kontoplan, der matcher kontoplanen for institutionsniveauet med de arter, der er relevant for områder, der er centraliseret. De udgifter, der bogføres ud på det enkelte sted, skal enten direkte kunne henføres til stedet eller henføres til en fordelingsnøgle, som sikre sammenhæng mellem de bogførte udgifter og de faktisk leverede ydelser. 17

304 Udgifter der kan håndteres på ovennævnte måder, at er nok især udgifter til forbrugsafgifter, IT, telefoni og vedligeholdelse mv. I forhold til centralisering af administration kan en tredje metode anvendes: 3. Udgifterne til den administration, som er direkte relateret til driften, konteres på konto 5. Denne administration fastlægges som udgangspunkt, som de opgaver, der tidligere har været placeret på tilbuddet. Udgifterne til løsning af disse opgaver har således tidligere været en del af tilbuddenes driftsomkostninger og derfor ikke har været en del af overhead. Udgifterne kan til brug for takstberegningen, fordeles ud på tilbud i forhold til en fordelingsnøgle, som sikre sammenhæng mellem ydelserne og de omkostninger, der indregnes i taksterne på de enkelte steder. Fordelingen kan f.eks. ske på baggrund af pladsantal, budgetstørrelse, tidsregistrering eller lignende. I forhold til medarbejdere, der laver både central og decentral administration skal der ske en fordeling af udgifterne mellem de to områder på baggrund af en kvalificeret vurdering, der igen sammenhæng mellem omkostninger og ydelser. Håndtering af byggesager Udbyderen skal agere rettidigt i forhold til at informere handlekommuner og betalingskommuner om anlægsplaner, såvel nybyggeri som ombygning, der kan påvirke den fremtidige takst, på lige fod med andre planer om ændringer i serviceniveau. Derudover behandles takstændringer som følge af byggesager på samme måde som alle øvrige takstændringer. Hensættelser til tjenestemandspension 2015 For forsikrede tjenestemænd anføres forsikringspræmien, mens omkostningerne til ikke forsikrede tjenestemandspensioner i 2015 fastsættes til 20,3 % af den pensionsgivende løn til den enkelte tjenestemand. Der skal korrigeres for de beløb, som allerede er indregnet i forbindelse med delingsaftalerne ved kommunalreformen. Pensionsforpligtigelsen skal aktuarmæssigt opgøres mindst hvert 5. år. Hensættelserne på balancen skal herefter op- eller nedskrives, så den bogførte værdi svarer til den aktuarmæssige værdi. Op- og nedskrivningerne modposteres på balancen og føres derfor ikke tilbage til taksten. I henhold til Lov om tjenestemænd i folkeskolen (den lukkede gruppe) af 17. september 1998 betaler staten udgiften til tjenestemænd ansat før , og der kan derfor ikke indregnes hensættelser til tjenestemænd i de omkostningsbaserede takster på specialundervisningsområdet. For de i 2 stk. 4 nævnte undtagelser, hvor den enkelte kommune afholder udgifterne, kan disse medtages. Enten kan udgifterne medtages som de faktiske udgifter i året eller som 3 % af lønudgiften til tjenestemænd i den lukkede gruppe, som en forsikringpræmie. Når der først er valgt at indregne 3 % kan man ikke efterfølgende gå tilbage og vælge de faktiske udgifter." Belægningsprocent Belægningsprocenten tages som et gennemsnit af de sidste to års belægningsprocenter suppleret med en konkret vurdering. Afviges der væsentlig fra dette, begrundes afvigelsen. Belægningsprocenterne bør maksimalt være 100 %, idet permanent overbelægning bør medføre korrektion af det normerede antal pladser. 18

305 Takstberegning på specialundervisningstilbud, hvor eleverne bor på skolen (kostskoler) På specialundervisningstilbud, hvor eleverne som hovedregel indskrives for et år af gangen, og hvor eleverne bor på skolen, beregnes taksten for henholdsvis undervisningstilbuddet og døgntilbuddet på grundlag af 11 måneder. Skoleåret starter den 1. august og slutter den 30. juni. Juli er betalingsfri. På tilbud for børn og unge med sociale problemer, SEL 67, stk. 1, hvor der er en intern skole, men hvor de unge får ophold på et hvilket som helst tidspunkt af året, følges de almindelige takstberegningsregler for såvel undervisningstilbuddet som døgntilbuddet, hvor taksten beregnes pr. døgn/dag på grundlag af 365 dage i året. Indtægtsdækket virksomhed Indtægtsdækket virksomhed, som fx. ydelser, der leveres til VISO, konsulentydelser og projekter mv., skal ikke indgå i takstberegningsgrundlaget, da ydelserne ikke skal finansieres via taksterne. Finansiering af befordring til og fra dagtilbud og specialundervisningstilbud Taksten skal som udgangspunkt indeholde alle delydelser i tilbudspakken, dog undtaget befordring, jf. BEK 483 af 19. maj Disse udgifter skal afholdes af den enkelte betalingskommune. Det er op til den enkelte udbyder og handlekommunerne at aftale kørselsordninger, herunder om udbyder etablerer fælles kørselsordninger samt hvordan den enkelte kørselsordning konkret beregnes, hvordan aftalen kan opsiges m.v. Det afgørende er, at befordringsudgiften afholdes særskilt for hver enkelt borger, samt at handlekommunerne for hver enkelt borger tager stilling til, om man ønsker at indgå i kørselsordninger eller selv ønsker at varetage kørslen. Reglen gælder for såvel tilbud efter serviceloven som for specialundervisningstilbud. Hvis driftsherren selv varetager hele det administrative arbejde i forbindelse med en kørselsordning, kan der beregnes overhead op til den maksimale generelle overheadprocent. Hvis leverandøren af kørselsordningen helt eller delvist administrerer kørselsordningen, skal overheaden reduceres tilsvarende. Det er en forudsætning, at udgiften til administration af kørsel kun afholdes én gang og maksimalt med den generelle overheadprocent. Driftsherren fremsender en afregning for kørslen sammen med den øvrige afregning. Objektiv finansiering af særlige tilbud Der er objektiv finansiering af enkelte lands- og landsdelsdækkende tilbud i Syddanmark. Det drejer sig om den sikrede institution Egely i Middelfart samt specialskolen, Center for Høretab. Der henvises til bekendtgørelse nr. 781 af 6. juli 2006 om principper for kommunernes finansiering af de mest specialiserede lands- og landsdelsdækkende tilbud samt bekendtgørelse nr. 18 af 15. januar 2013 om magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet. 19

306 Bilag 11: Notat om sociale tilbud, der har behov for særlig opmærksomhed I forbindelse med vedtagelse af rammeaftalen for 2012 har de 22 byråd og Region Syddanmark aftalt at samarbejde om højt specialiserede sociale tilbud. Konkret indebærer aftalen blandt andet, at der fælleskommunalt kan imødekommes enkelte kommuners og regionens sociale tilbud en særlig opmærksomhed. Baggrunden er, at der kan være behov for, at indstille et tilbud til en særlig opmærksomhed for at understøtte, at tilbud med en særlig specialisering rettet mod en lille målgruppe af borgere i Syddanmark kan fastholde en faglig og økonomisk bæredygtighed, også i perioder med større udsving i belægningen. Af Udviklingsstrategien fremgår det også, at hvor der er særlig behov for en samlet faglig ekspertise, samarbejdes om opgaverne, mellem kommuner og mellem kommuner og region. Dette notat opstiller et forslag til en proces for iværksættelse af særlig opmærksomhed på konkrete sociale tilbud, der er i risiko for lukning, men fremadrettet vurderes at være ønskeligt at have til rådighed i Syddanmark. Processen omkring særlig opmærksomhed til særligt udsatte tilbud, vil være en flertrinsproces; Trin 1: Kommunen eller Region Syddanmark med det aktuelle tilbud indstiller tilbuddet til behandling i Socialdirektørforum. Trin 2: Beslutningsforløb for den indstillende kommune eller region samt for Socialdirektørforum og KKR. Med mulighed for nedsættelse af en taskforcegruppe ved behov for en yderligere kortlægning af sagen. 1. Indstilling af ønske om særlig opmærksomhed for et tilbud til Socialdirektørforum Hvis en udbyder ønsker, at et tilbud omfattes af en særlig opmærksomhed, skal den pågældende socialdirektør sende en anmodning til Socialdirektørforum, hvor behovet for en særlig opmærksomhed beskrives. Heri skal indgå en beskrivelse af overordnede økonomiske data, bl.a. udvikling i belægningen. Socialdirektørforum kan på baggrund af henvendelse fra en kommune eller regionen igangsætte en vurdering af det pågældende tilbud. Vurderingen skal forholde sig til følgende: 1. Vurderes der at være tale om et tilbud, der fremadrettet hensigtsmæssigt skal være til rådighed i Syddanmark for at kunne tilgodese behov for behandling/tilbud til regionens borgere? Heri skal indgå en vurdering af tilstedeværelsen af tilsvarende tilbud i 20

307 Syddanmark/den samlede kapacitet af den pågældende tilbudstype. Det kan også indgå i overvejelserne, om kapacitet beliggende i andre regioner vurderes at være tilstrækkelig. Desuden bør indgå en vurdering af baggrunden for faldet i efterspørgslen (hvilke tilbud får borgerne som alternativ?) I vurderingen indgår en forudsætning om, at leverandørerne af alle tilbud, der er omfattet af styringsaftalen på det sociale område, i forvejen selv har ageret som en økonomisk ansvarlig leverandør /jævnfør Styringsaftalen), herunder vurderet følgende muligheder for at løse tilbuddets økonomiske udfordringer: lukning af pladser, besparelser, organisatoriske ændringer der kan nedbringe omkostninger, f.eks. samdrift med andre tilbud, fællesledelse mm.) 2 Beslutningsforløb for den indstillende kommune eller region samt for Socialdirektørforum og KKR Vurderingen foretages af Socialdirektørforum. Der er til Socialdirektørforum opstillet en værktøjskasse (bilag 1), der kan danne afsæt for en vurdering af det pågældende tilbud. Listen er ikke udtømmende. Socialdirektørforum skal tage stilling til, om der er grundlag for en særlig opmærksomhed samt i bekræftende fald opstille mulige forslag til, hvordan den særlige opmærksomhed udmøntes. Der skal i udmøntningen som minimum angives to muligheder, hvoraf minimum ét ikke er udgiftsdrivende. Der er som støtte herfor opstillet en ikke-udtømmende liste over mulige forslag (bilag 1). Ved behov, kan der nedsættes en faglig taskforce Finder Socialdirektørforum det nødvendigt, kan der i særlige sammenhænge nedsættes en stående arbejdsgruppe, der består af repræsentanter fra kommuner og region med økonomisk, og faglig (pædagogisk) baggrund. Denne taskforce kan eksempelvis bestå af 1-2 faglige konsulenter, 1-2 økonomiske konsulenter samt 1 forvaltningsrepræsentant fra den pågældende leverandør (vil bl.a lette tilvejebringelsen af oplysninger). Efter den nedsatte taskforcegruppe har kortlagt problemstillingen og eventuelt kommet med løsningsforslag, skal denne lave en indstilling til behandling i Socialdirektørforum og KKR. Taskforcegruppens vurdering skal foreligge på efterfølgende socialdirektørmøde i forhold til det møde hvor en anmodning er rejst. Dette med henblik på at sikre en relativ hurtig stillingtagen af hensyn til den konkrete leverandør og den samlede økonomi. 21

308 Indstilling fra Socialdirektørforum til leverandør Vurderingen af tilbuddet fremsendes til leverandøren (indstillende kommune eller regionen). Såfremt den indstillende kommune eller regionen fortsat ønsker en særlig opmærksomhed til det pågældende tilbud, fremsendes en anmodning til Socialdirektørforum sammen med Socialdirektørforums vurdering og kommunens eller regionens egne bemærkninger. Socialdirektørforum behandler herefter indstillingen forud for behandling i kredsen af Kommunaldirektører og KKR. 22

309 Bilag 1 Værktøjskasse til vurdering af tilbud med særlig opmærksomhed Kilder til vurdering af økonomiske samt faglige/pædagogiske forhold o Tilsynsrapporter fra det aktuelle tilbud o Eventuelle brugertilfredshedsundersøgelser eller pårørendeundersøgelser o Er tilbuddet VISO-leverandør? o Målgruppestørrelse/hyppighed o Pladskapacitet i Syddanmark + evt. på landsplan, til målgruppen o Evt. kontakt med tidligere brugerkommuner om baggrund for faldende efterspørgsel efter pladser Mulige forslag til støtte af tilbud med særlig opmærksomhed Forslag der som udgangspunkt ikke har omkostninger for kommunerne: - Mulighed for at trække på fagligt og økonomisk Task force/rejsehold der bliver nedsat ud fra en konkret sag. I den forbindelse kan det afdækkes, hvorvidt tilbudet fremadrettet bør samdriftes med andre tilbud evt. med en anden driftsherre o Samarbejde mellem kommuner og evt. regionen om udvikling af indholdet i tilbuddet, herunder vidensdeling om særlige pædagogiske forhold, udskilning af konsulentydelser (ændret organisering af drift) o Forlængede opsigelsesvarsler Forlængede opsigelsesvarsler vil alene forudsætte en forlænget planlægningshorisont i forhold til tilbud til borgerne. Samtidig vil det medføre større overensstemmelse mellem, hvem der anvender et tilbud og hvem, der afholder udgifterne, ligesom det vil kunne have en udgiftsdæmpende virkning samlet set for socialområdet (da omkostninger ved tilpasninger af personaleressourcer herved kan reduceres) Aktuelle brugerkommuner bør høres inden de pålægges forlængede opsigelsesvarsler. Forslag der har omkostninger for kommunerne o Lavere budgetteret belægningsprocent Dette indebærer reelt en takststigning for tilbuddet denne bør i disse eventuelle/meget få særlige tilfælde udelades af takstanalysen) o Objektiv finansiering (eventuel delvis) 23

310 Bilag 2 Tilbud der kan tildeles en særlig opmærksomhed Kommune Assens Kommune Assens Kommune Faaborg Midtfyn Kommune Kolding Kommune Nyborg Kommune Odense Kommune Odense Kommune Odense Kommune Region Syddanmark Region Syddanmark Region Syddanmark Region Syddanmark Region Syddanmark Region Syddanmark Sønderborg Kommune Varde Kommune Vejle Kommune Vejle Kommune Aabenraa Kommune Tilbud Asabo Duedalen Solskrænten Kvindehuset, Kolding Krisecenter Sølyst Incestcenter Fyn Minibo, Lindegården, Bjerggårdshaven, Æblehaven Pomonahuset, Egely Center for Høretab Center for Misbrug og Socialpsykiatri -afdeling i Toftlund: tilbud til misbrugere med psykiatriske problemstillinger Autismecenter Holmehøj, afdeling B i Kværndrup Rendbjerghjemmet Lunden Spurvetoften Skansebakken Botilbuddet Skovbo 24

311 Bilag: Standardkontrakt - Fritvalgsområdet Udvalg: Udvalget for Social og Sundhed Mødedato: 16. september Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /12

312 Standardkontrakt for godkendte leverandører inden for Varde Kommunes frit valg Mellem Og Varde Kommune Bytoften Varde CVR-nr.: Leverandører af personlig og praktisk bistand, herunder madservice Adresse Postnr. og by CVR-nr.: Vedrørende levering af: Til visiterede borgere i: Hele kommunen Distrikt Nord- Øst Distrikt Vest Praktisk bistand Personlig pleje Madservice med levering Madservice uden levering Elementære og grundlæggende sygeplejeydelser Distrikt Midt Under de i nærværende kontrakt indgåede forudsætninger. Sag nr Dok.nr , v2 1/29

313 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Kontraktens baggrund Lovgrundlag Omfang Personlig hjælp og pleje Praktisk hjælp Madservice Sygepleje Krav til arbejdets tilrettelæggelse mv Overordnede værdier Introduktionsarrangement Kvalitetsstandarden og ydelsesbeskrivelser Ændringer, opdateringer mv. af serviceniveau Visitation og afgørelse Ophør af hjælp Midlertidig hjælp Akut visitering Fleksibilitet i ydelserne Informationspligt Skift af leverandør Opfølgning på leverandørens ydelser Fællesmøder Leveringssikkerhed Omsorgssystem og Mobil Omsorg Kommunens egen opfølgning Opgavernes udførelse og kontrol Krav til arbejdets udførelse Kontakt til kommunen Leveringstid og telefontid Tidsfrist - bestilling Personlig hjælp og pleje Praktisk hjælp Madservice Leverandørens underretningspligt Krav til arbejdets tilrettelæggelse og planlægning Borgeren i centrum Planlægning Borgerbogen Kontaktperson Tværfagligt samarbejde Samspil med de pårørende Krav om kommunikation i mødet med borgeren Nødkald Leveringen af ydelserne Beredskab og erstatningshjælp Ændringer fra leverandøren Aflysninger fra borgeren Arbejdspladsvurdering (APV) Priser Priser Prisregulering Betaling til leverandøren Kommunikation og systemkrav Personalemæssige forhold Påklædning og legitimation Straffeattest Uddannelseskrav /29

314 8.4 Elevforpligtelse Socialt kapitel Arbejdsmiljø Sundhedspolitik Generelle vilkår Reklamation og klagesagsbehandling Tavshedspligt, indhentning af og videregivelse af oplysninger Fuldmagt Gave- og låneforbud Forsikringsforhold Forsikringssummer Opsigelse og fornyet godkendelse Sikkerhedsstillelse Ophævelse, sanktioner og ekstraordinær opsigelse Misligholdelse Sanktioner Tvistigheder Overdragelse af opgaverne og ændring af ejerforhold Underleverandører og partnere Force majeure Fortrolighed Ændringer i kontrakten tilpasning Retsvirkninger af kontraktens ophør Revidering Underskrift /29

315 Kontraktens baggrund 1.1 Lovgrundlag I henhold til kapitel 16 i Serviceloven (lovbekendtgørelse nr. 941 af 1. oktober 2009) skal kommunen yde personlig hjælp og pleje, samt hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet. Under hovedområdet praktisk hjælp hører endvidere madservice. Loven lægger op til øget mulighed for frit valg inden for det sociale område. Der er frit leverandørvalg for den praktiske og personlige hjælp, herunder også for madservice, som kommunerne er forpligtet til at levere til visiterede borgere. I overensstemmelse med de rammer som følger af Serviceloven, har Varde Kommune fastlagt de generelle vilkår for godkendelse af leverandører, der anmoder om godkendelse som leverandør af de nævnte ydelser. På grundlag af det af kommunen udarbejdede godkendelsesmateriale og leverandørens anmodning om godkendelse indgår parterne nærværende kontrakt. Aftalen omfatter følgende dokumenter: 1. Denne kontrakt 2. Kort der viser distriktsinddelingen (bilag 1) 3. Godkendelsesdokument kan hentes på (bilag 2) 4. Kvalitetsstandarder for ydelserne praktisk hjælp, personlig pleje, madservice samt kvalitetsstandard for sygeplejeydelser (bilag 3 delvis under udarbejdelse) 5. Kvalitetsstandard for uddannelse (bilag 4) 6. Rammeaftale vedrørende det sociale kapitel (bilag 5) 7. Beskrivelse af elementære og grundlæggende sygeplejeopgaver (bilag 6) Parterne er enige om at opfylde kontrakten, sådan som det er tilsigtet også med hensyn til kommunens værdier og holdninger til borgerne. 1.2 Omfang Tilbuddene om hjælp efter 83 i Serviceloven skal bidrage dels til at vedligeholde fysiske eller psykiske færdigheder, dels til at afhjælpe væsentlige følger af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Godkendelse medfører, at leverandøren er forpligtet til at yde den pågældende service hos alle visiterede borgere i Varde Kommune, som bor i de distrikter leverandøren er godkendt til. Leverancen til den enkelte borger finder sted på dennes bopæl på grundlag af Social- og Handicapservices skriftlige afgørelse. Leverandøren er forpligtet til at levere ydelsen til alle de borgere, der vælger den pågældende leverandør. Leverandøren er ikke garanteret en vis mængde opgaver Personlig hjælp og pleje Leverandører af personlig hjælp og pleje er forpligtet til at kunne levere hjælpen 24 timer i døgnet alle ugens dage til visiterede borgere. 4/29

316 Ved akut hjælp iværksættes hjælpen efter aftale med Social- og Handicapservice inden for et døgn. Ved ikke akut hjælp iværksættes hjælpen efter aftale. Dog senest fem hverdage efter valg af leverandør. Se afsnit Akut hjælp til borgere, der ikke i forvejen er visiterede, ydes af en kommunal leverandør. Hvis det viser sig, at borgeren får behov for varig hjælp, får borgeren mulighed for at vælge mellem de godkendte leverandører. Leverandøren har pligt til at levere hjælpen inden for ½ time i forhold til det aftalte tidsrum Praktisk hjælp Leverandøren af praktisk hjælp er forpligtet til at kunne levere hjælpen på alle hverdage i tidsrummet kl Hjælpen igangsættes efter aftale. Dog senest 10 hverdage efter valg af leverandør. Leverandøren har pligt til at levere hjælpen inden for ½ time i forhold til det aftalte tidsrum Madservice Leverandører af madservice er forpligtet til at levere ydelsen på en sådan måde, at borgeren kan indtage et varmt måltid hver dag i tidsrummet Der stilles ikke krav om, at leverandøren leverer varm mad, men maden skal i alle tilfælde kunne serveres varm inden for ovennævnte tidsrum. Leverandøren skal opfylde kontrakten ved levering på mindst én af følgende tre måder: Borgeren afhenter selv maden hos leverandøren. Borgeren spiser maden hos leverandøren. Borgeren skal have maden leveret på bopælsadressen. Ifølge kvalitetsstandarden for madservice skal der tages hensyn til borgernes individuelle behov. Det kan være behov hos borgere med god appetit, småtspisende borgere, borgere med sygdomme, der kræver ernæringsmæssige hensyn, borgere, som har brug for tygge-/synkevenlig kost. Alle leverandører skal kunne levere til den førstnævnte gruppe Sygepleje Private leverandører kan ikke forpligtes til at levere sygeplejeydelser, da sygepleje ikke er omfattet af kapitel 16 i Serviceloven. Private leverandører har mulighed for at levere (byde ind på) elementære og grundlæggende sygeplejeydelser jf. de politisk godkendte opgavebeskrivelser, til de borgere leverandøren leverer personlig pleje til, såfremt ydelserne leveres, så man lever op til kvalitetsstandarden for sygeplejeydelser (se bilag 3). Leverandører af elementær og grundlæggende sygepleje skal bestræbe sig på at kunne levere hjælpen 24 timer i døgnet alle ugens dage til borgere, der har en visiteret og bevilget 5/29

317 sygeplejeydelse. Såfremt leverandøren i nogle vagter ikke kan levere elementær og grundlæggende sygepleje, leveres ydelsen af Varde Kommunes sygepleje. Sygeplejeydelser dokumenteres i omsorgssystemet, jf. Sundhedsstyrelsen vejledning om sygeplejefaglige optegnelser. 2 Krav til arbejdets tilrettelæggelse mv. 2.1 Overordnede værdier Varde Kommune ønsker løbende at kvalitets- og effektivitetsudvikle på hjælpen til den enkelte borger. For at sikre dette og for at styrke samarbejdet med alle godkendte leverandører har Varde Kommune til hensigt at indlede et dialogbaseret samarbejde med alle godkendte leverandører. Varde Kommune er myndighed og Byrådet har ansvaret for fastsættelse af serviceniveau, visitering af hjælpen og opfølgning på den leverede hjælp. Det er Varde Kommunes opfattelse, at ligeværdighed imellem personale og borger er den afgørende forudsætning for at opnå kvalitet i pleje- og omsorgsydelserne. Hovedmålsætningerne er at bevare borgeren som en aktiv samarbejdspartner, styrke borgerens funktionsevne ved at motivere og støtte borgeren til at deltage så aktivt som muligt, fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv. Disse overordnede værdier gælder for hele området, og der er i den enkelte kvalitetsstandard fremhævet et særskilt mål for levering af de enkelte serviceydelser. For alle leverandører af praktisk og personlig hjælp i Varde Kommune gælder, at de i mødet med borgeren skal efterleve disse værdier. 2.2 Introduktionsarrangement Nye leverandører skal deltage i et cirka to timers introduktionsarrangement, som gennemføres af Varde Kommunes visitationsenhed (Social- og Handicapservice). Leverandøren afholder selv udgifter til transport og tabt arbejdsfortjeneste. Introduktionsarrangementet vil omfatte følgende emner: Visitation og tilsyn Kvalitetsstandarder Samarbejdskultur Tavshedspligt og meddelelsespligt Dokumentation og notatpligt Borgerbogen Klagevejledning. 6/29

318 2.3 Kvalitetsstandarden og ydelsesbeskrivelser Ydelserne skal udføres i henhold til den konkrete afgørelse (visitation) og ud fra Varde Kommunes serviceniveau for personlig og for praktisk hjælp, herunder madservice. Varde Kommunes aktuelle serviceniveau fremgår af kvalitetsstandarderne i bilag 3 samt de tilhørende ydelsesbeskrivelser. 2.4 Ændringer, opdateringer mv. af serviceniveau Ydelseskatalog og kvalitetsstandarderne opdateres som udgangspunkt én gang årligt. Byrådet forbeholder sig ret til løbende at foretage justeringer. Kommunen vil orientere leverandørerne om ændringer i serviceniveau mv., og leverandørerne er forpligtet til at efterleve ændringer i serviceniveauet. Leverandørerne skal implementere ændringer i kravene med de tidsfrister, som fastsættes af Byrådet eller som følger af lovgivningen. Leverandøren er ved ændringer i serviceniveauet og dermed kravene til ydelserne berettiget til at opsige kontrakten med kommunen med 90 dages varsel til den 1. i en måned. 2.5 Visitation og afgørelse At visitere til praktisk og personlig hjælp er en myndighedsfunktion, der i Varde Kommune varetages af et visitationsteam i virksomheden Social- og Handicapservice. Det er kommunens visitationsteam, som, på baggrund af en konkret, individuel vurdering af borgerens samlede behov og situation, visiterer og dermed afgør ydelsernes omfang. Visitator fra Social- og Handicapservice gennemgår sammen med borgeren, og eventuelt en repræsentant for denne, baggrunden for ansøgningen. Informationsmateriale fra alle godkendte leverandører udleveres til borgeren. Ifølge Varde Kommunes standard for informationsmateriale må størrelsen af materialet udgøre én A4-side, som kan indeholde tekst på begge sider. Der må kun oplyses om de ydelser, der leveres som følge af visitationen. Efter visitationen modtager borgeren et bevillingsbrev, der beskriver hvilket funktionstab, hjælpen skal kompensere for, hvilke ydelser hjælpen omfatter, hvilken periode hjælpen skal leveres, formålet med ydelserne, klageadgang. Efter at borgeren har taget stilling til, hvilken leverandør man ønsker at anvende, sender Social- og Handicapservice elektronisk følgende til leverandøren: Bevilling. Tidsangivelse på tildelt hjælp. Leverandøren tilrettelægger selv opgaveløsningen sammen med borgeren. Der skal mellem leverandør og borger foreligge en skriftlig aftale om, hvordan og hvornår den bevilligede hjælp leveres, herunder mål og delmål. Der sættes en kopi af aftalen i Borgerbogen. (Se afsnit 4.5). 7/29

319 Borgeren får ikke den visiterede tid på hjælp udleveret. Det er leverandørens opgave at sikre, at hjælpen - det vil sige de i bevillingsbrevet oplyste ydelser, planlægges og udføres på en sådan måde, at de overordnede mål med hjælpen nås. Leverandøren er til enhver tid forpligtet til at anerkende resultatet af visitationer og revisitationer, også i de tilfælde hvor det medfører økonomiske konsekvenser for leverandøren. Hvis en fornyet visitation fører til nedsættelse af hjælp, ændres aftalegrundlaget fra ændringsdatoen. Ændring i betaling følger samme dato. 2.6 Ophør af hjælp Ophør af hjælp kan kun finde sted efter en revisitation, eller efter dokumenterbar aftale med borgeren eller i forbindelse med ændringer i Varde Kommunes serviceniveau. Hjælpen fra leverandøren ophører varigt, når borgeren meddeler, at der ikke er behov for hjælp, borgeren vælger en anden leverandør, Social- og Handicapservice vurderer, at der ikke er behov for hjælp mere, borgeren flytter til anden kommune eller i plejebolig, borgeren dør. Hjælpen ophører midlertidigt, når borgeren ikke er i hjemmet (sygehusophold, ferieophold mm.), borgeren framelder for en midlertidig periode (f.eks. fordi vedkommende har feriegæster). 2.7 Midlertidig hjælp Leverandøren skal også udføre hjælp, som udelukkende gives for en nærmere defineret periode (fremgår af bevillingsbrevet). Ved udløb af perioden stopper leverandøren leverancen. Hvis borgerens situation medfører, at der fortsat er behov for hjælp, skal leverandøren forinden kontakte Social- og Handicapservice, der herefter revurderer behovet for hjælp. Leverandøren er forpligtet til at registrere tidsforbruget af midlertidig hjælp. Leverandøren skal oplyse Social- og Handicapservice om den forbrugte tid på midlertidig hjælp. Borgerens eventuelle betaling for midlertidig hjælp har ikke indflydelse på afregningen mellem kommunen og leverandøren. 2.8 Akut visitering Ved akut opstået behov, der kræver hurtig hjælp, igangsætter leverandøren straks den hjælp, leverandøren vurderer, der er behov for. Visitationsenheden kontaktes 7 dage efter at hjælpen er iværksat, hvis borgeren fortsat har behov for hjælp. 8/29

320 2.9 Fleksibilitet i ydelserne Borgeren har ret til fleksibilitet i ydelser, hvilket betyder at borgeren kan vælge en hel eller delvis anden hjælp, end den der er bevilget. Byttemuligheden gælder både den praktiske hjælp og den personlige pleje, hvis borgeren er visiteret dertil. Omfanget af den ydelse, der ønskes, skal svare til omfanget af den ydelse, der fravælges. Leverandøren skal give borgeren mulighed for fra gang til gang at aftale, hvordan udførelsen af hjælpen konkret skal tilrettelægges, sikre at bytteretten holdes inden for den forventede samlede tidsramme, som er afsat til at udføre de behovsbestemte ydelser, der er bevilget, i den konkrete situation fagligt vurdere, hvorvidt det er forsvarligt at fravælge de behovsbestemte ydelser til fordel for andre ydelser. Såfremt borgeren ønsker ændring i den tildelte hjælp, som ændrer væsentligt ved hjælpens form og/eller sigte, eller gentagne gange fravælger bestemte ydelser, skal leverandøren orientere kommunen (Social- og Handicapservice) herom med henblik på eventuelt at revisitere borgeren. Der henvises i øvrigt til Socialministeriets pjece: Frit valg og Fleksibel hjemmepleje, der kan hentes på Bytte af ydelser skal registreres i Omsorgssystemet Informationspligt Leverandøren skal give kommunen oplysninger om samtlige forhold, der kan hindre, forstyrre eller true opfyldelse af den indgåede kontrakt. Se også kontraktens afsnit 4.3 om leverandørens underretningspligt i forbindelse med arbejdets udførelse. Leverandøren og kommunen skal gensidigt informere hinanden om forhold, der har relation til eller betydning for udførelsen af personlig hjælp og/eller praktisk hjælp Skift af leverandør Borgeren kan altid vælge anden leverandør. Ved valg af ny leverandør gælder samme frister for levering som ved bevilling. (Se afsnit 4.2.1). 3 Opfølgning på leverandørens ydelser 3.1 Fællesmøder Leverandørerne er forpligtet til at deltage i mødevirksomhed. Varde Kommune stiller krav om, at der hos leverandøren bliver tilknyttet en ansvarlig leder i forbindelse med aftalens implementering. Der afholdes som udgangspunkt et årligt møde mellem Varde Kommune, Social- og Handicapservice, og leverandøren med henblik på drøftelse af overordnede spørgsmål, f.eks. evaluering af ordningen, fastlæggelse af strategiske mål mv. 9/29

321 3.2 Leveringssikkerhed Varde Kommune har fastsat en række krav til kvaliteten af de leverede ydelser, ligesom kommunen har fastsat servicemål. Målene er kommunikeret ud til alle borgere, som dermed har forventninger og krav til de ydelser, der leveres. Service- og kvalitetsmålene skal overholdes. Der foretages derfor en række kvalitetsopfølgninger og kvalitetsmålinger i Varde Kommune. Kommunen, ved Social- og Handicapservice, følger op på følgende indikatorer for kvaliteten af de leverede ydelser: Antallet af rettidige aflysninger fra borgerne. Ikke rettidigt varslede ændringer. Overholdelse af besøgstidspunkter Omsorgssystem og Mobil Omsorg Leverandører af personlig og praktisk hjælp skal anvende Varde Kommunes Omsorgssystem til dokumentation og registrering. Varde Kommune stiller systemet til rådighed og står for undervisning af leverandørernes medarbejdere i systemet. Mobil Omsorg (mobile terminaler) skal anvendes af leverandører af personlig pleje. Varde Kommune stiller et antal mobile terminaler til rådighed svarende til niveauet hos de kommunale leverandører. Varde Kommune forbeholder sig ret til at stille krav om, at leverandører af praktisk bistand også skal anvende Mobil Omsorg (mobile terminaler). Varde Kommune stiller krav til leverandører af madservice, om at de skal anvende Varde Kommunes Omsorgssystem. Driftsudgifter forbundet med systemerne betales af leverandøren, ligesom aflønning af egne medarbejdere i forbindelse med disses deltagelse i kursusvirksomheden påhviler leverandøren. 3.3 Kommunens egen opfølgning I medfør af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (herefter retssikkerhedsloven) har kommunen en generel tilsynsforpligtelse, og i medfør af serviceloven en pligt til at føre tilsyn med, at de kommunale opgaver omfattet af nærværende kontrakt løses i overensstemmelse med de afgørelser, kommunen har truffet, de af Byrådet vedtagne kvalitetsstandarder, de holdninger og værdier, der ligger til grund for Varde Kommunes indsats overfor ældre. Leverandøren skal være indforstået med, at der kan udføres stikprøvevis kvalitetskontrol ud over den almindelige kvalitetskontrol, der blandt andet gennemføres ved registrering af antal klagesager brugeranalyser af den oplevede kvalitet, brugernes tilfredshed med personalets adfærd. Dette indebærer blandt andet, at leverandøren skal være indforstået med (løbende eller på opfordring) at levere nødvendige oplysninger til brug for særskilte analyser inden for kontraktens område. Herunder har Varde Kommune ret til at foretage brugerundersøgelser samt f.eks. interviews i fokusgrupper og hos enkelte borgere. 10/29

322 Leverandøren skal være opmærksom på, at resultaterne af brugerundersøgelser kan offentliggøres. Leverandøren har krav på at blive hørt forud for offentliggørelse. For så vidt angår madservice følger Varde Kommune op på følgende indikatorer på kvaliteten af de leverede ydelser: At hovedmåltidet opfylder borgernes behov for ernæring. At måltidet er indbydende anrettet. At måltidet kan indtages indenfor den fastlagte tidsramme. Dokumentation for ernæringsindhold kan foretages ved stikprøvekontrol, hvor leverandøren på foranledning skal kunne fremvise grundprincipperne i den enkelte rets sammensætning, jf. Anbefalinger for den danske institutionskost, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Veterinær- og Fødevaredirektoratet, 3. udgave, Opgavernes udførelse og kontrol Varde Kommune, Social- og Handicapservice, er til enhver tid, og uden forudgående anmeldelse, berettiget til at føre kontrol med leverandørens opfyldelse af de indgåede aftaler, blandt andet ved kontrolbesøg hos visiterede borgere. En sådan kontrol fritager ikke leverandøren fra ansvaret for at opfylde de aftalte betingelser. Leverandøren er forpligtet til uden vederlag at bistå i forbindelse med sådanne kontrolbesøg. 4 Krav til arbejdets udførelse 4.1 Kontakt til kommunen Leverandøren vil primært skulle kommunikere med kommunens visitationsenhed (Social- og Handicapservice). De nærmere kontaktflader mellem leverandøren og kommunen er afhængige af opgavernes karakter mv. Hvis leverandøren ikke ved hvilken enhed i kommunen, der skal kontaktes, kan der inden for normal arbejdstid altid rettes kontakt til Social- og Handicapservice. 4.2 Leveringstid og telefontid Tidsfrist - bestilling Den bevilgede personlige og/eller praktiske hjælp skal leveres efter aftale med Social- og Handicapservice, dog senest inden for nedenstående tidsfrister: Praktisk hjælp 10 hverdage Personlig hjælp en gang ugentlig 5 hverdage Personlig hjælp daglig Indenfor 3 døgn Elementær og grundlæggende sygepleje Indenfor 3 døgn Personlig hjælp og elementær og grundlæggende sygepleje -akut behov 24 timer Madservice 2 hverdage Fristerne gælder fra leverandørerne har modtaget bevillingen. 11/29

323 4.2.2 Personlig hjælp og pleje Tidspunktet for levering af personlig hjælp og pleje aftales mellem borgeren og leverandøren af ydelsen. Leverandøren er forpligtet til at kunne levere pleje 24 timer i døgnet alle ugens dage. Leverandører af personlig hjælp skal kunne træffes telefonisk af borgeren og kommunen 24 timer i døgnet alle ugens dage. I praksis kan ovennævnte overfor borgere løses ved at borgere med akutte behov får udleveret telefon nr., som svarer 24 timer i døgnet alle ugens dage at der overfor øvrige borgere i tidsrummet efter kl og indtil kl samt i weekends og helligdage eventuelt kan være telefonsvarer. Leverandøren er forpligtet til mindst hver 8. time at åbne, læse og handle på advis og MedCom advis/korrespondance i overensstemmelse med de retningslinjer, der er i kommunen vedrørende dette. Nedenfor fremgår tidsrum for levering af personlig pleje: Personlig hjælp og pleje omfatter typisk Leveres Kroppens pleje, herunder forflytning Alle ugens dage hele døgnet Mad og drikke Alle ugens dage hele døgnet Psykisk pleje og omsorg Alle ugens dage hele døgnet Praktisk hjælp Tidspunktet for den praktiske hjælp aftales mellem borgeren og leverandøren af ydelsen, men leverandøren er udelukkende forpligtet til at kunne levere praktisk hjælp i tidsrummet hverdage mellem kl Leverandører af praktisk hjælp skal kunne træffes telefonisk af borgeren og kommunen i tidsrummet kl alle hverdage. Nedenfor fremgår tidsrum for levering af praktisk hjælp: Praktisk hjælp omfatter typisk Leveres Rengøring Hverdage mellem kl og Vasketøj Hverdage mellem kl og Indkøb Hverdage mellem kl og Leverandøren er forpligtet til på alle hverdage at åbne, læse og handle på advis og MedCom advis/korrespondance i overensstemmelse med de retningslinjer, der er i kommunen vedrørende dette Madservice Tidspunktet for madservice aftales mellem borgeren og leverandøren af ydelsen, men leverandøren er udelukkende forpligtet til at kunne levere madservice, så borgeren kan indtage et varmt måltid i tidsrummet kl Leverandører af madservice skal kunne træffes telefonisk af borgeren og kommunen i tidsrummet kl alle hverdage, fredag dog kl /29

324 Leverandøren er forpligtet til at læse åbne advis i Omsorgssystemet som minimum på hverdage. Leverandører, som leverer varm mad, skal læse åbne advis i Omsorgssystemet alle dage. 4.3 Leverandørens underretningspligt Leverandøren er forpligtet til at underrette Social- og Handicapservice, hvis borgeren selv tilkendegiver eller observeres at have problemer eller ændringer i behov (f.eks. behov for hjælp til mad, pleje, nye eller ændrede hjælpemidler, træning, aktiviteter). Samme forpligtelse gælder, hvis leverandøren observerer, at borgeren har fået det bedre. Leverandøren skal uopholdeligt underrette Social- og Handicapservice om alvorlige svigt - hvis borgeres grundlæggende behov for omsorg, pleje eller praktisk hjælp ikke er tilgodeset, eller hvis en borger bliver udsat for fysisk eller psykisk overgreb, alle væsentlige uregelmæssigheder, der har betydning for opgavens planmæssige udførelse (herunder eksempelvis indlæggelse, afbestilling af aktiviteter, træning, mad og dødsfald). Leverandøren skal underrette Staben Social og Sundhed (Bytoften 2, 6800 Varde) om magtanvendelse, jf. retningslinjerne herom. Leverandøren skal omgående underrette Social- og Handicapservice om alle større uheld eller ulykker af hensyn til besvarelse af forespørgsler fra pårørende, presse osv. Henvendelse af generel eller principiel karakter sendes til kommunen ved Staben Social og Sundhed. Manglende overholdelse af underretningspligten anses som misligholdelse af kontrakten, jf. afsnit 9.7 om ophævelse og ekstraordinær opsigelse. Leverandøren har endvidere notatpligt og skal notere oplysninger, som har betydning for den tildelte hjælp. 4.4 Krav til arbejdets tilrettelæggelse og planlægning Borgeren i centrum Overordnet gælder det, at leverandøren skal sikre en god kvalitet i udførelsen af opgaven, herunder god og effektiv borgerbetjening og borgerservice målrettet målgruppen. Varde Kommune lægger vægt på, at visiteret hjælp altid udføres af et engageret og ansvarligt personale, der respekterer borgerens livsværdier, holdninger og erfaringer. Borgerne skal have tillid til, at den ansatte er nærværende i den enkelte situation, og at den ansatte gennem dialog med borgeren udfører omsorgen med omtanke, så borgerens værdighed, selvbestemmelse og ansvar for egen tilværelse bevares og respekteres. Leverandøren indestår for, at alt arbejde, der udføres i henhold til nærværende kontrakt, udføres i overensstemmelse med god skik i branchen Planlægning Leverandøren skal organisere arbejdet, således at der foreligger en skriftlig aftale med borgeren om hvornår hjælpen leveres i overensstemmelse med de gældende kvalitetsstandarder. Aftalen indsættes i Borgerbogen. Bliver et besøg ændret eller forsinket i mere end en halv time skal borgeren have besked derom. 13/29

325 Leverandøren skal tilstræbe, at enhver opgave løses fagligt kompetent på højt niveau og samtidig med størst mulig kontinuitet i personaleanvendelsen. Leverandøren erklærer, at der stilles kvalificerede og tilstrækkelige ressourcer til rådighed, således at leverancerne kan foregå uforstyrret ved fravær i forbindelse med f.eks. ferie, kursus, sygdom mv. og ved personaleafgang. Varde Kommune forventer, at medarbejderne viser almindelig hjælpsomhed over for borgerne, også uden at det medfører krav om ekstra betaling. Leverandøren skal oprette faste arbejdsrutiner, der sikrer, at alle ændringer i borgerens tilstand og funktionsniveau, som kan medføre ændringer/justeringer i behovet for hjælp, registreres og videregives til kommunen (Social- og Handicapservice). Leverandøren skal organisere hjælpen således, at borgere visiteret til personlig hjælp, der deltager i f.eks. aktiviteter eller træning, er klar til afhentning på det aftalte tidspunkt. Tidspunktet aftales mellem borgeren og leverandøren. Leverandøren skal organisere hjælpen således, at borgere visiteret til personlig hjælp, der skal til undersøgelse, behandling eller lignende på sygehus, hos egen læge, hos speciallæge mv., er klar til at tage af sted/blive afhentet på det aftalte tidspunkt. Tidspunktet aftales mellem borgeren og leverandøren. Leverandøren må ikke udføre praktisk hjælp, når borgeren ikke er til stede. 4.5 Borgerbogen Leverandøren sikrer, at der hos hver enkelt borger, som er visiteret til personlig pleje og/eller praktisk bistand ligger en Borgerbog, som kan afhentes ved Varde Kommune på kontoret på plejecentret Carolineparken (Carolineparken 1A, Varde). Borgerbogen indeholder: Stamdata printet fra omsorgssystemet. Oplysninger og informationer til borgeren, bl.a. seneste visitationsafgørelser. Information og vejledning til personalet. Se også afsnit og Kontaktperson Leverandøren skal udpege en kontaktperson for hver borger. Navnet på kontaktpersonen og firmaets hovedtelefonnummer skal på en klar og letlæselig måde fremgå af Borgerbogen i borgernes hjem. For at sikre den optimale hjælp og en helhedsorienteret indsats, er kontaktpersonen mod ekstra betaling forpligtet til at deltage i samarbejdsmøder med borgeren og relevante faggrupper. Disse kan have karakter af tværfaglig supervision og undervisning i særlige arbejdsmetoder. Leverandøren har ret til få indflydelse på hvilken type møder, det er relevant at lade en kontaktperson deltage i. 14/29

326 4.7 Tværfagligt samarbejde For at sikre en helhedsorienteret indsats med servicetilbud afpasset efter den enkeltes særlige behov i egen bolig skal leverandørens medarbejdere, på Varde Kommunes (Social- og Handicapservices) foranledning indgå i et tværfagligt samarbejde. Betalingen indgår som en del af timeprisen. 4.8 Samspil med de pårørende Leverandøren er forpligtet til at samarbejde med borgerens pårørende eller værge sådan som det fremgår af bevillingsbrevet. Samspil i andre tilfælde aftales i samråd med borgeren. Som hovedregel bevilges der kun hel eller delvis hjælp til borgeren, når opgaven ikke kan løses af borgeren selv evt. med et hjælpemiddel eller med hjælp fra f.eks. pårørende. 4.9 Krav om kommunikation i mødet med borgeren Leverandørens medarbejdere skal kunne gøre sig sprogligt forståelige på dansk og have forståelse for andre kulturer og livsformer. Personalet, der kommer hos borgerne, skal kunne skrive og tale dansk, svarende til opgavens dokumentationskrav. Alternativt skal leverandøren sikre, at der kompenseres herfor Nødkald Varde Kommune har en ubemandet vagtcentral. Leverandøren skal dokumentere besøg eller anden håndtering af opkald, hvis der ikke foretages besøg. Leverandører af personlig pleje skal handle på baggrund af nødkald 24 timer i døgnet alle ugens dage hele året. Det er leverandørens pligt at følge op på alle nødkald. Leverandøren skal besvare disse ved selv at sende hjælp til den pågældende borger (hovedregel), at rekvirere sygeplejerske (fra Varde Kommunes Sygepleje), at kontakte borgerens egen læge eller vagtlægen, at kontakte "alarmcentralen 112", såfremt nødkaldet har en karakter, der kræver det. Manglende besvarelse af nødkald anses for væsentlig misligholdelse. 5 Leveringen af ydelserne 5.1 Beredskab og erstatningshjælp Leverandøren skal sikre, at der leveres hjælp i overensstemmelse med den trufne afgørelse, så borgere visiteret til hjælp ikke mærker de problemer, der måtte være i forhold til ledelse eller tilrettelæggelse af arbejdet hos leverandøren. Leverandøren erklærer, at der stilles kvalificerede og tilstrækkelige ressourcer til rådighed, således at leverancerne kan foregå uforstyrret ved fravær i forbindelse med f.eks. ferie, kursus, sygdom m.v. og ved personaleafgang. 15/29

327 5.1.1 Ændringer fra leverandøren Leverandøren honoreres for erstatningshjælpen efter de almindelige betalingsbetingelser. Varde Kommune vil ikke kunne pålægges en merudgift, hvis leverandøren er nødsaget til at levere ydelsen på et senere tidspunkt, hvor timeprisen ville have været højere. Personlig hjælp og pleje Den personlige hjælp og pleje skal leveres inden for ½ time i forhold til det aftalte tidsrum. Hjælpen aflyses ikke, men kan efter aftale med borgeren ydes på et andet tidspunkt. Eventuelle forsinkelser eller andre afvigelser skal registreres elektronisk. Praktisk hjælp Hjælpen aflyses ikke af leverandøren, men kan efter aftale med borgeren ydes på et andet tidspunkt - eventuelt en anden dag. Borgeren har ret til at modtage erstatningshjælp senest 5 hverdage før eller efter skal erstatningshjælp leveres i forhold til rengøringsydelser, senest 5 hverdage før eller efter skal erstatningshjælp leveres i forhold til tøjvask - medmindre borgeren klart tilkendegiver et andet ønske, senest 3 hverdage før eller efter skal erstatningshjælp leveres i forhold til indkøb - medmindre borgeren klart tilkendegiver et andet ønske. Eventuelle forsinkelser eller andre afvigelser skal registreres elektronisk. Madservice Borgeren informeres mindst én dag før, hvis der er ændringer i tidspunkt for levering. Ved ændringer skal leverandøren sikre, at borgeren kan indtage et hovedmåltid mellem kl og Aflysninger fra borgeren Borgeren har pligt til at meddele, hvis man ikke er hjemme eller ikke behøver hjælp. Aflysning af hjælpen skal som udgangspunkt foretages inden kl. 12 dagen før hjælpen er planlagt leveret. Ved rettidig afmelding ydes erstatningsbesøg, hvis dette er muligt. Aflysninger, der meddeles før kl dagen inden hjælpen skal leveres, honoreres ikke, medmindre der tilbydes erstatningsbesøg. Leverandøren har krav på afregning, hvis borgeren selv aflyser hjælpen efter kl dagen inden hjælpen skulle have været leveret. Eventuelle forsinkelser eller andre afvigelser skal registreres elektronisk. 5.2 Arbejdspladsvurdering (APV) Social- og Handicapservice sikrer, at opgaven i borgerens hjem kan løses sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Det er leverandørens ansvar at sikre et sikkert og sundt arbejdsmiljø, der til enhver tid er i overensstemmelse med den tekniske og sociale udvikling i samfundet. Det er derfor leverandøren, der i samarbejde med borgeren foretager en arbejdspladsvurdering i forhold til de bevilgede ydelser. 16/29

328 Varde Kommunes Hjælpemiddeldepot udlåner personalerelaterede hjælpemidler, der svarer til den af Varde Kommune valgte standard på området. Hermed sikres at borgeren trods et fysisk handicap kan blive forflyttet og få den bevilgede personlige hjælp af enhver godkendt leverandør. I situationer hvor der er tale om en kompliceret arbejdspladsvurdering, er der mulighed for at trække på Varde Kommunes APV-team. APV-teamet er en del af Hjælpemiddeldepotet. 6 Priser 6.1 Priser Timepriserne dækker omkostningerne forbundet med at levere en time hos borgeren ("ansigt til ansigt"). De er beregnet som samtlige omkostninger, der vedrører kommunens leverandørvirksomhed af personlig og praktisk hjælp, herunder både direkte og indirekte omkostninger (inklusiv forrentning og afskrivning mv.). Timepriserne dækker: Praktisk hjælp Personlig pleje Personlig pleje, aften Personlig pleje, weekends Personlig pleje, nat Elementær og grundlæggende sygepleje, almindelige besøg Elementær og grundlæggende sygepleje, aften Elementær og grundlæggende sygepleje, weekends Elementær og grundlæggende sygepleje, nat Der er forskellige priser for Varde by og for landområderne. Priserne fremgår på Varde Kommunes hjemmeside og på Tiden til de bevilgede ydelser fremgår af visitationens bestilling til den valgte leverandør. Der faktureres i henhold til afgørelsen korrigeret for afvigelser herfra i leverancen. For at undgå uhensigtsmæssig stor administration mv. som følge af afvigelser hos borgerne, er der fastlagt en bagatelgrænse, inden for hvilken afvigelser ikke fører til ændret fakturering. Såfremt leverancens tidsforbrug for den enkelte borger, i forhold til de tildelte ydelser, afviger mere end +/- 15 min. pr. besøg, er der tale om en afvigelse, der skal rapporteres til Social- og Handicapservice. Samtidig udløser det en tilsvarende ændring i faktureringen. Afbud fra borgeren senere end den foregående dag kl afregnes med 100 % af det beløb, leverandøren ville have været berettiget til, hvis opgaven var blevet udført i overensstemmelse med den indgåede aftale. Ændringer i ydelserne på baggrund af forhold hos borgeren, uden tidsmæssig konsekvens, giver ikke anledning til ændret fakturering. 17/29

329 Madservice Der er fastsat priser for følgende ydelser: Hovedret, almindelig Biret, almindelig Hovedret, diæt Biret, diæt Levering Priserne fremgår på Varde Kommunes hjemmeside. 6.2 Prisregulering Mindst en gang om året fastsætter Varde Kommune priser for personlig og praktisk hjælp. Den årlige fastsættelse af priser sker for at sikre sammenhængen mellem prisfastsættelsen og kommunens serviceniveau, som den bl.a. kommer til udtryk ved den årlige udarbejdelse af kvalitetsstandarden for personlig og praktisk hjælp. Prisen kan undtagelsesvis revideres, inden der er gået et år. Det kan være nødvendigt, hvis det konstateres, at prisen for en eller flere ydelser ikke er i overensstemmelse med de faktiske omkostninger. Ekstraordinære ændringer i kvalitetsstandarden, herunder kvalitetskravene eller forventede effektiviseringer, kan også begrunde en revision af prisen inden et år. Social- og Handicapservice vil bestræbe sig på at give et passende varsel i forbindelse med ændringer i prisen som følge af ovenstående. Der er ikke krav om varsling af den årlige prisregulering. Ændringer i timeprisen kan også ske fra dag til dag efter lovkrav. 6.3 Betaling til leverandøren Leverandøren sender månedsvis bilag til faktura for arbejde udført i den forløbne kalendermåned til: Varde Kommune att.: Social og Handicap Frisvadvej Varde Faktura sendes til EAN: Fakturaen skal være Social- og Handicapservice i hænde indenfor 10 hverdage i måneden, der følger leveringsmåneden, og betaling finder sted 30 dage efter modtagelse af faktura. Sker dette ikke, forrentes fordringen efter rentelovens 5 (Nationalbankens udlånsrente med et tillæg på 7 %). 7 Kommunikation og systemkrav 18/29

330 Leverandøren skal kunne håndtere et af Varde Kommune anvist elektronisk driftssystem i forbindelse med afregning af timepris samt levering af statistik mm. Varde Kommune kræver, at godkendte leverandører kan kommunikere elektronisk med kommunen. Leverandøren skal have en elektronisk postadresse, den fornødne hardware- og softwarekapacitet samt kundskaber til at kunne åbne, sende, modtage og behandle elektroniske informationer og dokumenter. Det er således et krav, at leverandøren tjekker sin elektroniske postkasse jf. kravene i afsnittene , og Personalemæssige forhold 8.1 Påklædning og legitimation Personalet, der kommer hos borgerne, skal bære hensigtsmæssig påklædning og synlig legitimation. 8.2 Straffeattest Leverandører skal indhente straffeattest ved ansættelse af medarbejdere - også når der er tale om midlertidige ansættelser. For leverandører af madservice gælder dette krav for madchauffører. 8.3 Uddannelseskrav Der stilles krav om, at medarbejdere ved fastansættelse til personlig pleje er uddannet mindst svarende til social- og sundhedshjælperniveau. Personale i midlertidige stillinger skal altid være oplærte til de konkrete opgaver. Det forventes, at midlertidige stillinger kun anvendes i forbindelse med ferie, sygdom, barsel mm. Hvis en leverandør udfører elementære og grundlæggende sygeplejeopgaver jf. materialet om opgavevaretagelse i Varde Kommune (bilag 6), skal opgaverne varetages af uddannet personale, jf. kvalitetsstandarden for sygepleje (indgår i bilag 3). Hvis en sygeplejerske delegerer en sygeplejeopgave, skal opgaven ligeledes varetages af uddannet personale, jf. opgavebeskrivelserne og kvalitetsstandard for sygeplejeydelser. Leverandører af madservice Til leverandører af madservice, der ikke leverer diæter, stilles der ingen uddannelsesmæssige krav til leverandørens ansatte. Men leverandøren skal sikre at virksomheden har den fornødne ekspertise til at varetage de opgaver, den løser. Leverandører, der leverer diæter, skal have ansat personale med uddannelse mindst svarende til ernæringsassistent. 8.4 Elevforpligtelse Varde Kommune uddanner social- og sundhedshjælperelever og social- og sundhedsassistentelever (jf. bekendtgørelse af lov om erhvervsuddannelser nr af 23. oktober 2007 og bekendtgørelse i den erhvervsfaglige fællesindgang sundhed, omsorg og pædagogik nr. 163 af 7. marts 2008). Varde Kommune har godkendte kvalitetsstandarder inden for social- og sundhedsuddannelserne: Kvalitetsstandard for praktikvejledning i social- og sundhedsuddannelserne (dokumentnr ). Kvalitetsstandard for social- og sundhedshjælperuddannelsen (dokumentnr ). 19/29

331 Kvalitetsstandard for social- og sundhedsassistentuddannelsen (dokumentnr ). Der stilles krav om, at leverandører af både personlig pleje og praktisk bistand stiller sig til rådighed som praktikplads for såvel lønnede som ulønnede elever inden for det arbejdsområde kontrakten omfatter, sørger for, samt afholder udgifterne til, uddannelse af det nødvendige antal praktikvejledere. Praktikvejlederkurser udbydes af social- og sundhedsskolerne, stiller den fornødne tid til rådighed for praktikvejledning og øvrige elevrelaterede opgaver. Leverandørerne skal være opmærksomme på, at der gælder særlige regler vedrørende arbejdsmiljø, tavshedspligt mv. for ansatte under 18 år. Det faglige udvalg for pædagogisk assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen (PASS) skal i henhold til Lov om erhvervsuddannelse 38, stk. 6, punkt 1godkende alle praktikpladser til social- og sundhedshjælperuddannelsen, social- og sundhedsassistentuddannelsen og den pædagogiske assistentuddannelse. Varde Kommune er godkendt som praktikplads indenfor en såkaldt koncerngodkendelse. Uddannelseskoordinator fra Staben Social og Sundhed godkender og beslutter, hvor der (inden for koncernen) kan og skal oprettes praktikpladser. Det sker med udgangspunkt i kvalitetsstandarderne. En privat leverandør/virksomhed, som stiller praktiksted til rådighed for en mindre del af uddannelsen, skal godkendes af uddannelseskoordinator i Staben Social og Sundhed (ikke af PASS). Private leverandører/virksomheder, som ønsker at blive praktikplads i hele praktiktiden, og som jf. ovenstående ikke er omfattet af koncerngodkendelsen, skal rette henvendelse til uddannelseskoordinator i Staben Social og Sundhed. Uddannelseskoordinator og den leverandør, der søger praktikpladsgodkendelse skal sammen udfylde et godkendelsesskema. Skemaet skal sendes til Det lokale uddannelsesudvalg på Social- og Sundhedsskolen i Esbjerg, der skal komme med en indstilling til PASS. Staben Sundhed og Omsorg koordinerer og fordeler elever i samråd med leverandørerne. Uddannelseskoordinator i Staben Social & Sundhed er ansvarlig for, at der udarbejdes uddannelsesaftaler og udbetales elevløn. Leverandøren er forpligtet til - uden ekstra betaling - at afholde udgifter til praktikvejledning mm.. Der henvises til de lokale undervisningsplaner for henholdsvis social- og sundhedshjælperuddannelsen og social- og sundhedsassistentuddannelsen udarbejdet af Social- og Sundhedsskolen. Disse kan rekvireres på Social- og Sundhedsskolen eller hentes på Social- og Sundhedsskolens hjemmeside Der henvises også til elevmaterialet udarbejdet af Varde Kommune. Materialet kan rekvireres hos uddannelseskoordinator i Staben Sundhed og Omsorg. Leverandører af madservice Leverandører af madservice kan forpligtes til at uddanne elever. 20/29

332 8.5 Socialt kapitel Der stilles krav om, at leverandøren, uanset hvilke organisationer der er indgået overenskomst med, vederlagsfrit (ud over det offentlige tilskud) lever op til den mellem Kommunernes Landsforening og KTO indgåede rammeaftale om socialt kapitel, som skal skabe mulighed for at fastholde og skabe plads til personer med nedsat erhvervsevne. Denne rammeaftale er vedlagt som bilag 5. Det drejer sig bl.a. om følgende jobtyper: Fleksjob Arbejdsprøvning, revalidering mv. Skånejob Jobtræning. 8.6 Arbejdsmiljø Leverandøren skal sikre, at arbejdsmiljøet er optimalt, så sygefraværet bliver så lavt som muligt. Dette opnås bl.a. ved at påskønne medarbejdernes arbejdsindsats, at respektere medarbejdernes faglige kunnen og menneskelige kvaliteter, at sikre medarbejderne gode fysiske rammer og et godt psykisk arbejdsmiljø. 8.7 Sundhedspolitik Leverandøren skal kunne dokumentere en sundhedspolitik for virksomheden. 9 Generelle vilkår 9.1 Reklamation og klagesagsbehandling Leverandøren skal anvende et formaliseret system til registrering og behandling af reklamationer og klagesager. Registrering af reklamationer skal danne grundlag for korrigerende og forebyggende handlinger, således at gentagelsestilfælde undgås. Klager vedrørende afgørelsen (visitationen) behandles af Social- og Handicapservice. Modtager leverandøren klager vedrørende afgørelsen, henvises til Varde Kommune, Social- og Handicapservice. Skriftlige klager fra borgere til leverandøren og/eller en underleverandør vedrørende forhold ved medarbejderes udførelse af den aftalte opgave, besvares af leverandøren. Leverandøren er forpligtet til omgående og senest indenfor tre hverdage efter modtagelse af klagen at sende kopi af klagesagen til Varde Kommune, Social- og Handicapservice. Leverandøren skal medvirke til behandlingen af alle reklamationer og klagesager, herunder i forbindelse med sager i Det Sociale Nævn. Det sker blandt andet ved videregivelse af relevante oplysninger. I forbindelse med reklamationer vil der skulle påregnes tidsforbrug på dialog med pårørende etc. Der er taget højde for dette i den beregnede timepris. 21/29

333 9.2 Tavshedspligt, indhentning af og videregivelse af oplysninger I medfør af retssikkerhedsloven er leverandøren omfattet af forvaltningsloven og offentlighedsloven. Leverandøren skal således blandt andet efterleve reglerne om videregivelse og indhentelse af oplysninger vedr. borgerne i henhold til forvaltningsloven. Forvaltningslovens 27 foreskriver, at leverandøren og dennes medarbejdere har tavshedspligt med hensyn til den enkelte borgers personlige forhold, som leverandøren i medfør af opgaveløsningen bliver bekendt med, og hvis hemmeligholdelse i sagens natur er påkrævet. Tavshedspligten gælder ikke i samarbejdet mellem leverandøren og kommunen, når borgeren har givet samtykke til videregivelse af oplysninger, jf. forvaltningsloven 29. Leverandøren og kommunen er gensidig forpligtet til at behandle oplysninger om hinandens forretningsforhold samt om andre forhold fortroligt, når det er nødvendigt at hemmeligholde dem for at varetage væsentlige hensyn til bestemte offentlige eller private interesser. Denne pligt består også efter, at kontrakten er bragt til ophør, uanset årsagen hertil. Alle leverandørens ansatte og eventuelle underleverandørers ansatte skal underskrive og efterleve en tavshedserklæring, hvoraf det fremgår, at medarbejderne har tavshedspligt, jf. borgerlig straffelovs 152. Tavshedspligten er livslang og ophører ikke ved kontraktperiodens ophør. Forpligtelsen til at underskrive tavshedserklæringen gælder såvel medarbejdere hos leverandøren som hos eventuelle underleverandører, der i forbindelse med opgaveløsningen faktisk bliver bekendt med fortrolige oplysninger. Forpligtelsen omfatter ligeledes andre medarbejdere, der har adgang til fortrolige oplysninger, f.eks. via leverandørens eller underleverandørens elektroniske systemer. Forvaltningslovens 32 medfører, at leverandøren og dennes ansatte ikke må skaffe sig fortrolige oplysninger, som ikke er af betydning for udførelsen af den pågældendes opgaver. Leverandøren har ansvaret for, at alle ansatte og eventuelle underleverandører lever op til disse krav. 9.3 Fuldmagt Borgeren kan ikke give leverandøren fuldmagt. Der kan udfærdiges en skriftlig administrationsaftale, således at leverandøren efter aftale med borgeren eller dennes værge f.eks. kan hæve i banken til aftalte formål. 9.4 Gave- og låneforbud Leverandøren og dennes medarbejdere, medarbejderens ægtefæller, nærtstående og pårørende må ikke låne penge, modtage arv, gaver eller lignende økonomiske fordele fra borgerne, medmindre dette er aftalt med Varde Kommune. 9.5 Forsikringsforhold Leverandøren er ansvarlig for skader på personer eller løsøre, som leverandørens medarbejdere forårsager ved handlinger eller undladelser under udførelse af forpligtelserne i henhold til kontrakten. 22/29

334 Hvis skadelidte rejser krav mod kommunen i anledning af skader af enhver art, skal leverandøren friholde kommunen for ethvert krav og enhver udgift, herunder tillige sagsomkostninger, renter mv., som et sådant krav måtte medføre Forsikringssummer Leverandøren er forpligtet til at etablere en erhvervsansvarsforsikring med en forsikringssum på minimum 10 mio. kr. ved personskade og 2 mio. kr. ved tingskade pr. år. Kommunen vil kræve dokumentation herfor senest ved kontraktunderskrivelse og bede leverandøren forny dokumentation én gang årligt. Leverandøren kan ikke ændre væsentlige forhold, herunder regulering af forsikringssummer i nedadgående retning, uden kommunens forudgående accept. 9.6 Opsigelse og fornyet godkendelse I kontraktperioden kan leverandøren opsige nærværende kontrakt når som helst med et varsel på 90 dage til den 1. i en måned. Kommunen kan - hvis der foreligger en situation, hvor der er behov for at opsige alle eller en gruppe af leverandørkontrakterne - foretage sådanne opsigelser med 180 dages varsel til den 1. i en måned. Kommunen vil løbende gennemføre vurdering af nye leverandører, der ønsker at blive godkendt. Godkendelse af leverandører, der i forvejen er godkendt af Varde Kommune, vil almindeligvis ske på grundlag af den tidligere godkendelse. Kommunen vil dog vurdere om forskelle i serviceniveau og derved ydelser kræver, at der skal gennemføres en sædvanlig godkendelsesprocedure svarende til proceduren i forbindelse med førstegangsgodkendelse af leverandører i Varde Kommune. Endvidere skal leverandøren dokumentere, at denne har tilstrækkelig kapacitet og de ressourcer, der er nødvendige for at kunne opfylde sine forpligtelser som leverandør til de nye ydelser eller udvidede driftsenheder, som leverandøren søger om godkendelse til. Leverandører, der i forvejen er godkendt af kommunen, og som ønsker at fortsætte som godkendt leverandør, skal på kommunens opfordring og med et varsel, der almindeligvis vil udgøre 6 måneder før den aktuelle/gældende kontrakts udløb, bekræfte denne interesse Sikkerhedsstillelse For alle leverandører gælder, at der kræves en anfordringsgaranti på kr. Såfremt leverandøren opnår aftale med 50 eller flere samtidige borgere, skal leverandøren stille en uigenkaldelig anfordringsgaranti svarende til 5 % af den forventede årlige omsætning (eksklusive moms). Hvis kommunen ønsker udbetaling i henhold til den stillede sikkerhed, skal dette skriftligt og samtidigt meddeles leverandøren og garanten med nøje angivelse af arten og omfanget af den påståede misligholdelse samt størrelsen af det krævede beløb. Beløbet udbetales til Social- og Handicapservice inden 10 hverdage, efter kravet er stillet. Sikkerheden tjener til fyldestgørelse af alle krav, som kommunen har i anledning af aftaleforholdet, herunder krav vedrørende eventuelle ekstraarbejder, skader på tredjemands ejendom og tilbagebetaling af for meget udbetalt kontraktsum. 23/29

335 Ethvert erstatningskrav eller lignende, som kommunen måtte have over for leverandøren, skal ikke være begrænset til sikkerhedsstillelsens beløb. Det skal fremgå af sikkerhedsstillelsen, at den er stillet i overensstemmelse med nærværende aftale, og at garantistilleren med hensyn til forhold vedrørende garantien accepterer behandling af eventuelle tvister. Sikkerhedsstillelsen skal indestå med det fulde beløb til tre måneder efter kontraktens udløb, og indtil eventuelle mangler er afhjulpet. Sikkerhedsstillelsen kan således tages i anvendelse efter kontraktens udløb. 9.7 Ophævelse, sanktioner og ekstraordinær opsigelse Ved vurderingen af om der foreligger misligholdelse, herunder væsentlig misligholdelse, samt retsvirkningerne heraf, gælder dansk rets almindelige regler i det omfang det ikke er reguleret i kontrakten. Leverandøren er således erstatningsansvarlig over for kommunen for dokumenterede økonomiske tab forårsaget af leverandørens misligholdelse af kontrakten, jf. dog afsnit 9.11 om force majeure. En ophævelse af kontrakten er ikke til hinder for, at kommunen tillige kræver erstatning Misligholdelse Det forventes, at en leverandør uopholdeligt tager initiativ til at imødegå enhver opstået misligholdelse af kontrakten. Men hvis en part i væsentlig grad misligholder sine forpligtelser, kan den anden part ophæve kontrakten med øjeblikkelig virkning eller - efter eget valg - opsige kontrakten med forkortet varsel. Ved væsentlig misligholdelse forstås enhver misligholdelse, der som følge af sin grovhed, eller fordi flere mindre misligholdelser gentages, må betragtes som grov. Et eksempel på væsentlig misligholdelse, er den i afsnit 4.10 omtalte besvarelse af nødkald. Det betragtes endvidere altid som væsentlig misligholdelse, hvis en leverandør kommer i økonomiske vanskeligheder, herunder får forfalden gæld til det offentlige af et sådant omfang, at gælden overstiger det tilladte i henhold til lov om begrænsning af skyldneres muligheder for at deltage i offentlige udbudsforretninger. Følgende forhold vil føre til påtale, bod eller ophævelse af kontrakten: Manglende erstatningsbesøg Manglende besvarelse af nødkald Manglende egenkontrol (madservice) Manglende indberetninger til myndigheden om ændringer i borgernes behov Manglende indberetning om magtanvendelse Mangler i forhold til de opstillede kvalitetsmål, krav og garantier. Gentagne påtaler anses for væsentlig misligholdelse af leverandørens forpligtelser og kan medføre ophævelse af kontrakten. 24/29

336 9.7.2 Sanktioner Varde Kommune råder over en række sanktioner i forhold til leverandører, der ikke lever op til kontrakten Særlig dokumentationspligt Den særlige dokumentationspligt kan anvendes i følgende tilfælde: Henvendelser fra borger/pårørende eller via Det Sociale Nævn (borgerinitieret). Ved begrundet mistanke om mislighold af kontrakt (myndighedsinitieret). Som led i regningskontrol (myndighedsinitieret). Ønskede ændringer fra borgerens side, der kan blive kritiske for leverandøren (leverandørinitieret) Fradrag i regning Fradrag i regningen kan blive aktuelt i forbindelse med hændelser uden for leverandørens indflydelse, der bevirker, at leverancen ikke finder sted i henhold til afgørelsen Bod Bod kan komme på tale i følgende situationer: 1. Tilfælde, hvor leverandøren konkret beder Varde Kommune om hjælp, eksempelvis fordi man af faglige eller ressourcemæssige årsager ikke er i stand til at løse den opgave, man har indgået kontrakt om, forsvarligt. I disse situationer vil myndigheden i princippet overtage det direkte leveranceansvar. 2. Situationer, hvor Varde Kommune vurderer, at der er tale om markante svigt i leverancen. Disse tilfælde er ikke betinget af, at borgerne selv reagerer. Myndigheden vil i disse situationer overtage det direkte leveranceansvar. Ved konstateret bodsudløsende hændelse påtaler Varde Kommune dette over for leverandøren. Herunder fremføres, hvilke krav om bod hændelsen i givet fald vil kunne medføre. Leverandøren gives mulighed for at forklare sig vedrørende den pågældende hændelse. Foranstående proces medfører ikke på noget tidspunkt fortabelse af muligheden for at gøre bodskrav gældende. Ligeledes medfører processen ikke begrænsninger i forhold til Varde Kommunes anvendelse af øvrige misligholdelsesbeføjelser, herunder at kræve erstatning, hvis Varde Kommunes tab overstiger boden. Varde Kommune er efter bodsprocedurens gennemførelse berettiget til at modregne bod i leverandørens vederlag. Bod beregnes månedligt af Varde Kommune, hvorefter opgørelse for modregning fremsendes til leverandøren i førstkommende faktura. Boden udgør det dobbelte af den ydelse, der udløser boden. Såfremt leverandøren ikke kan anerkende dele af Varde Kommunes opgørelse over pålagt bod for den forløbne periode, skal leverandøren skriftligt underrette Varde Kommune senest ved førstkommende fakturering, efter leverandøren har modtaget opgørelsen. I modsat fald bortfalder leverandørens ret til indsigelser. Uoverensstemmelser mellem parterne vedrørende bodsopgørelsen søges først og fremmest afgjort mellem parterne gennem forhandlinger. Betaling af boden er suspenderet, mens der forhandles. Varde Kommune kan til enhver tid ensidigt afbryde forhandlinger, hvis der ikke kan forventes et resultat af forhandlingerne, hvorefter suspensionen er afbrudt. Hvis der ikke kan opnås enighed 25/29

337 mellem parterne om bod eller størrelsen af denne, lægges Varde Kommunes opfattelse til grund, og Varde Kommune kan gennemføre modregning i førstkommende faktura. Der vil ikke blive opkrævet bod de første to måneder efter kontraktens iværksættelse. Den periode betragtes som indkøringsperiode Ophævelse af kontrakten I de tilfælde, hvor leverandørens ydelser er mangelfulde i forhold til flere borgere, eller ydelserne i forhold til den enkelte borger gentagne gange er mangelfulde, kan Varde Kommune umiddelbart ophæve kontrakten i sin helhed. Følgende forhold giver i øvrigt altid Varde Kommune ret til at hæve kontrakten: Såfremt leverandøren går konkurs, eller leverandørens økonomiske forhold i øvrigt viser sig at være sådan, at leverandøren må antages ikke at kunne opfylde kontrakten. Det samme gælder, såfremt leverandøren ophører med den virksomhed, som kontrakten vedrører, eller der indtræder andre omstændigheder, der bringer kontraktens rette opfyldelse i alvorlig fare. Såfremt leverandøren ikke stiller det for opgavens løsning fornødne kvalificerede personale til rådighed. Såfremt leverandøren i øvrigt væsentligt misligholder sine forpligtelser. Såfremt der i kontraktperioden sker ændringer i det oplyste ejerforhold, herunder aktie- /anpartsbesiddelse, skal dette uopholdeligt meddeles skriftligt til myndigheden. Såfremt der i kontraktperioden sker væsentlige ændringer i ejerforholdene til aktierne/anparterne, er Varde Kommune berettiget til at opsige kontrakten med tre måneders skriftligt varsel, forudsat at opsigelsen sker senest en måned efter, at myndigheden er blevet gjort bekendt med de omstændigheder, der begrunder opsigelsen. Varde Kommune er dog alene berettiget til at opsige kontrakten i henhold til denne begrundelse, såfremt vægtige grunde taler herfor. Såfremt en af parterne misligholder sine forpligtelser i henhold til denne kontrakt, uden at misligholdelsen dog kan karakteriseres som væsentlig, skal den anden part skriftligt underrette den misligholdende part og give denne en rimelig frist til at rette sig. Sker dette ikke rettidigt, kan kontrakten opsiges med et varsel på en måned til den 1. i en måned. Ved Varde Kommunes ophævelse af kontrakten er leverandøren erstatningsansvarlig for den skade og de tab, der påføres Varde Kommune efter dansk rets almindelige regler. Hæves kontrakten i sin helhed som følge af leverandørens misligholdelse, vil der ske en tilbageførsel af opgaverne. I den situation kan det komme på tale at anvende reglerne om virksomhedsoverdragelse af medarbejdere. Leverandøren skal derudover tilbagelevere modtaget materiale, der tilhører Varde Kommune. Såfremt Varde Kommune misligholder sine forpligtelser ifølge nærværende kontrakt, er leverandøren berettiget til at hæve kontrakten. Ved forsinket betaling svares endvidere rente beregnet efter diskontoen med tillæg af 2 % p.a. Ved leverandørens ophævelse af kontrakten med baggrund i Varde Kommunes misligholdelse, skal Varde Kommune erstatte leverandøren dennes direkte tab. 9.8 Tvistigheder Enhver tvist i forbindelse med denne kontrakt afgøres efter dansk ret. 26/29

338 Tvister/uoverensstemmelser skal i videst muligt omfang søges løst i mindelighed mellem parterne. Kan dette ikke lade sig gøre, skal de afgøres ved voldgift. Voldgiftssagen afgøres ved Det Danske Voldgiftsinstitut i København i overensstemmelse med de til enhver tid gældende regler. Såfremt der mellem parterne opstår uenighed i en vurdering af, om et kvalitetsmål er opfyldt, således at der kan pålægges bod, kan hver af parterne dog forlange, at der indhentes en faglig vurdering af spørgsmålet hos en uvildig person eller organisation. Parterne forpligter sig til at efterleve denne afgørelse. Den part, som den faglige vurdering går imod, afholder omkostningerne til indhentelse af den faglige vurdering. Så længe voldgiftssagen pågår, forbliver kontrakten i kraft med baggrund i det udgangspunkt, som var gældende forud for voldgiftssagens indledning. Dette gælder dog ikke i tilfælde af påstande om ophævelse af kontrakten efter nærværende kontrakts bestemmelser. I så fald er Varde Kommune berettiget til at få overdraget alle opgaver. 9.9 Overdragelse af opgaverne og ændring af ejerforhold Godkendelsen af leverandøren og dermed kontrakten kan ikke overdrages uden forudgående samtykke fra kommunen. Hvis den bestemmende indflydelse i leverandørens virksomhed overgår til en ny ejer, kræves ligeledes forudgående samtykke fra kommunen Underleverandører og partnere Den godkendte leverandør kan anvende underleverandører og partnere, som forinden er godkendt af Varde Kommune. Der stilles samme betingelser til en underleverandør, som til den godkendte virksomhed. Den godkendte virksomhed er i alle forhold sammen med underleverandøren ansvarlig over for kommunen uanset, om opgaven udføres af underleverandører eller af leverandøren selv. Hvis en leverandør i forbindelse med en godkendelse ønsker godkendelse af eventuelle underleverandører, skal der for underleverandøren ske udfyldelse af alle relevante punkter i Godkendelsesdokumentet (bilag 2). Hvis leverandøren efter kontraktens indgåelse ønsker at benytte underleverandører, skal dette meddeles skriftligt til kommunen, som herefter er berettiget til at betragte en sådan ændring som en ansøgning om en ny godkendelse. I givet fald underretter kommunen skriftligt leverandøren herom og iværksætter godkendelsesproceduren Force majeure I det omfang udefra kommende begivenheder, som leverandøren ikke er herre over, såsom krig, naturkatastrofer, strejker, som ikke skyldes leverandørens egne forhold, lockout eller anden force majeure, forhindrer leverandøren i at opfylde de forpligtelser, leverandøren i nærværende kontrakt har påtaget sig, foreligger der ikke misligholdelse, og kommunen er ikke berettiget til at gøre beføjelser om misligholdelser gældende. I situationer med stærkt vanskeliggjorte trafikforhold har leverandøren ret til at vurdere, om der er besøg, som kan udelades. I sådanne situationer informeres borgerne umiddelbart og der sendes efterfølgende en redegørelse til Varde Kommune (Social- og Handicapservice). Der afregnes ikke for besøg, der ikke er gennemført. 27/29

339 Varde Kommune har ret til at lade arbejdet udføre selv eller af andre, så længe leverandøren er forhindret som følge af force majeure. I en krise-/krigssituation træder kommunens beredskabsplan i kraft. Hvis sådanne omstændigheder indtræder, påhviler det leverandøren straks at tage effektive skridt til med alle til rådighed stående midler at overvinde den pågældende hindring eller formindske dens virkning. Leverandøren er forpligtet til straks at give kommunen ved Social- og Handicapservice meddelelse herom Fortrolighed Parterne anerkender, at de har modtaget eller igennem kontraktperioden vil modtage oplysninger om den anden part og dennes virksomhed, som er af fortrolig karakter, og at disse er omfattet af bestemmelserne om tavshedspligt under afsnit Ændringer i kontrakten tilpasning Ændringer i kontrakten kan kun ske med kommunens og leverandørens skriftlige samtykke. Parterne er berettiget til at forlange sådanne ændringer i kontrakten, som er nødvendige for at tilpasse kontrakten til ændrede myndighedskrav. Hvis en part finder, at ændrede forhold berettiger til ændringer i kontrakten, skal den anden part orienteres herom bilagt fornøden dokumentation for de påberåbte ændringer. Parterne er herefter forpligtet til at gennemføre gensidige imødekommende forhandlinger med henblik på at tilpasse kontrakten i overensstemmelse med de ændrede forhold Retsvirkninger af kontraktens ophør Ved kontraktens ophør overdrages opgaverne til Varde Kommune eller en af denne udpeget tredjemand. Leverandøren er således forpligtet til at overdrage Varde Kommune eller den udpegede tredjemand alt nødvendigt materiale, herunder informationer og data. Denne overdragelse skal ske straks, er vederlagsfri for Varde Kommune og omfatter tillige alt materiale, der ikke klart er markeret som leverandørens ejendom, eller som ikke kan dokumenteres tilhørende leverandøren. Leverandøren skal uden særskilt vederlag medvirke til at sikre, at returneringen af opgaver kan ske enkelt og uden gener for borgeren og Varde Kommune. I forbindelse med kontraktens ophør, uanset årsag, er leverandøren ikke berettiget til at udøve tilbageholdsret til sikkerhed for krav, leverandøren måtte have i forhold til Varde Kommune i anledning af kontraktens gennemførelse eller ophør. Ved kontraktens ophør ved hel eller delvis ophævelse skal relevant materiale og relevante oplysninger overlades til Varde Kommune straks og senest fire arbejdsdage efter meddelelsen om ophævelsen Revidering Denne aftale tages op til revidering hvert andet år. Efter konkret behov kan aftalen revideres udenfor de fastlagte tidspunkter for revidering. 28/29

340 9.16 Underskrift Denne kontrakt oprettes i to underskrevne eksemplarer, hvoraf det ene beror hos kommunen og det andet hos leverandøren. Således aftalt: den Varde den for leverandør/ firma leverandørs/underskrivers navn for Varde Kommune 29/29

341 Bilag: Godkendte leverandører Udvalg: Udvalget for Social og Sundhed Mødedato: 16. september Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 24263/14

342 Godkendte leverandører i Varde Kommune Leverandør Praktisk hjælp Personlig pleje Elementære og grundlæggende sygeplejeydelser Madservice med udbringning Madservice uden udbringning Distrikt Nord/Øst Distrikt Midt Distrikt Vest Varde Kommune x x x x x x Blaabjerg Fritvalg Byagervej Nørre Nebel Tid til omsorg c/o Tanja Christensen Lykkegårdsvej 6700 Esbjerg Renox Stilbjergvej 81 Tinghøj 6800 Varde Vikarservice Skansen Varde Absolut Rent Muslingevej Esbjerg V B.T. s rengøring v/birgitte Thuesen Strandvejen 444D 6854 Henne Forenede Service A/S Brolæggervej Esbjerg V Ritas Rengøring Forsythiavej Bramming Alfa service ren ApS Haraldsgade 60 C, 2.th Esbjerg Ren service Hjortlundvej 16, Brokær 6771 Gredstedbro x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x Sagsnr doknr

343 5 Stjernet Rengøring ApS Fyrrekrogen 12 Egebæk 6760 Ribe Hotel Outrup Jernbanegade Outrup Det Danske Madhus A/S Carolineparken 1A 6800 Varde x x x x x x x x x x x x Sagsnr doknr

344 Bilag: Uddrag af Regeringens 2020 mål.pdf Udvalg: Udvalget for Social og Sundhed Mødedato: 16. september Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

345 Uddrag af Regeringens publikation fra 2013: Alle skal med Målsætninger for de mest udsatte frem mod 2020

346

347

348

349

350

351

352

353 Bilag: Konkrete målsætninger.docx Udvalg: Udvalget for Social og Sundhed Mødedato: 16. september Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

354 (Målsætninger om udsatte børn og unge er udeladt, da disse målsætninger hører under Forvaltningen Børn og Unge).