Filsø den vestjyske kæmpe bag klitterne ved Henne
|
|
- Jonathan Asmussen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Filsø den vestjyske kæmpe bag klitterne ved Henne Kathrine Petersen, Theis Kragh og Kaj Sand-Jensen Filsø er en af Danmarks største naturgenopretninger. Med den 915 ha store sø fulgte en forventning om, at de tidligere dyrkede jorder mange år fremover ville frigive så megen næring til søvandet, at gentagne algeopblomstringer ville dominere systemet. Men Filsø er fyldt med overraskelser, og det tegner til, at fosfor og humusstoffer fra søbunden hurtigt vaskes ud af søen. Denne artikel beskriver et yderst dynamisk system, som allerede nu har stor naturmæssig værdi. Den største og fremmeste I de sidste 30 år er der blevet skabt omkring 50 nye større søer (> 10 ha) i Danmark /1, 2/. Søerne er blevet etableret for at tilbageholde næringsstoffer og mindske forureningen af nedstrøms søer og kystvande, men især for at afbøde det massive tab af naturkvalitet og biodiversitet, som er sket som følge af afvanding af flere end 200 større søer i de foregående 150 år. Blandt de massive offentlige indsatser er etablering af Alsønderup Enge, Solbjerg Engsø, Strødam Engsø, Holløse Bredning og Skenkelsø Sø i det gamle Frederiksborg Amt. Blandt de massive private indsatser af Aage V. Jensen Naturfond er etablering af Vorup Engsø ved Randers, Vilsted Sø ved Ranum og Filsø ved Varde. De fleste nye søer er ganske lavvandede og har hurtigt opnået et rigt fugleliv. Men ellers ved vi meget lidt om deres miljø- og naturkvalitet. Da Frederiksborg Amt stadigt eksisterede, fulgte de nøje udviklingen i deres nye søer, men da amtet blev nedlagt, og opgaverne blev overtaget af staten, stoppede overvågningen helt eller den blev indskrænket, så man eksempelvis ikke mere kunne beregne stofbalancerne, som oprindeligt motiverede indsatsen. I nogle af landets nye søer, som myndighederne 1
2 angiveligt har etableret for at fjerne næringsstoffer, har man faktisk ikke foretaget en eneste måling eller beregning af, om dette formål er opfyldt. Derfor famler vi i blinde, når vi skal angive en samlet status for de nye søers miljø- og naturtilstand eller vurdere det optimale design af nye søers form, dybde og hydrologi. Og det er skidt. Filsø udmærker sig som den største og fremmeste blandt de mange nye søer, og Ferskvandsbiologisk Sektion følger udviklingen tæt i et projekt finansieret af Aage V. Jensen Naturfond. Oprindeligt dækkede Filsø 2000 ha, og den var Danmarks næststørste og Jyllands største sø. Søen besad særlige kvaliteter. Filsø var en klit- og hedesø med en vegetation af små specielle planter såsom Strandbo, Tvepibet Lobelie og Sekshannet Bækarve. Den husede også Korsarve, Vandpeber Bækarve, Pilledrager og Sylblad, som nu er yderst sjældne eller truet af udryddelse i Danmark /3/. I dag findes der ikke en eneste klit- og hedesø i Europa af gamle Filsøs størrelse og kvaliteter. Søens fugleliv i erne er også højt berømmet. Fuglemaleren Johannes Larsen indlogerede sig i lange perioder på kroen i Henne Kirkeby for at male og gå på jagt. Ville han have en god pris for malerierne, måtte han leve op til sit ry og male en flok Krikænder eller Pibeænder i vild flugt hen over søen. Over flere omgange fra 1852 til 1951 blev søen efterhånden helt afvandet, og i de næste 60 år frem til 2011 blev der drevet intensivt landbrug på jorderne, inden arealerne blev opkøbt, og der atter kom vand på 915 ha af det oprindelige søareal i efteråret Opholdstid og stofbalance Med en maksimal dybde på 3 m og en middeldybde på blot 1,05 m, er den nye Filsø er ganske lavvandet. Vandet udskiftes ( ) i gennemsnit på 70 dage for året som helhed, men om vinteren opholder vandet sig i søen i under en måned og om sommeren i flere måneder. Langt de største næringsmængder tilføres søen om vinteren, men det meste når at blive skyllet ud igen inden planteplanktonets vækst for 2
3 alvor begynder i april (Tabel 1). Tilførslen af kvælstof (N) og fosfor (P) er således 3-5 gange mindre i sommerhalvåret end i vinterhalvåret, men alligevel er tilførslen om sommeren særlig vigtig, da lysindstrålingen og planteproduktionen er størst i denne periode. I søens første sommer lå de uorganiske næringskoncentrationer i vandet på µg NH 4 -N l -1 og 2-15 µg PO 4 -P l -1, og planteplanktonets udvikling var begrænset af mangel på lys i det brunfarvede vand /4/. Brunfarvningen af vandet i Filsø skyldes det høje indhold af farvede humusstoffer. Når mængden af brunfarvede humusstoffer i vandet aftager med tiden, vil planteplanktonets biomasse efterhånden blive fosfatbegrænset frem for lysbegrænset. Tabet af næringsstoffer fra søen er langt større end tilførslen i søens første år. Massebalancerne fra maj 2013 til marts 2014 viste samlede tilførsler til Filsø på 4,1 tons P og 301 tons N, og samlede tab via udløbet på 6,4 tons P og 422 tons N (Tabel 1). Det store interne bidrag skyldes, at der frigives anseelige næringsmængder fra den næringsrige søbund, når det organiske materiale nedbrydes. Den interne frigivelse forstærkes af ophvirvlede bundpartikler, fordi stærke vinde her tæt ved Vesterhavet blæser hen over den store vandflade, og den lave vanddybde betyder, at de krappe bølger slår hårdt ned mod bunden. Fosforprofilen i søbunden viser en betydelig udtømning af puljen i de allerøverste 2 cm allerede efter det første år (Figur 1). Det tegner til, at den interne fosforfrigivelse fra søbunden kan falde allerede efter få år. I øjeblikket findes langt det meste fosfor i søbunden bundet til organisk stof, som nedbrydes eller fjernes nær overfladen, mens iltet jern udgør den største mineralbundne fosforpulje. Jernpuljen er høj i søbunden, jerntilførslen til søen er stor, og da iltforholdene er gode i den opblandede vandsøjle og ved søbunden, vil jernet forblive iltet og dermed opretholde sin evne til at binde fosfor. Nedbrydningen af planterester og andet organisk stof, der er efterladt i jorderne fra de mange års dyrkning medfører foruden frigivelse af kvælstof og fosfor, også frigivelse af brunfarvede humusstoffer til vandet. Humusstofferne forsvinder igen via afløbet eller nedbrydes i søen af UV-lys og bakterier. 3
4 De brunfarvede humusstoffer er ansvarlige for den højeste andel af lyssvækkelsen i det uklare vand, men mængden af brunfarvede humusstoffer i søvandet er allerede reduceret med 43 % fra 2013 til 2014 (Figur 2), og faldet vil fortsætte i de kommende par år i takt med, at det organiske stof i søbunden nedbrydes og forsvinder. Denne udvikling forstærkes af, at bunden, som nævnt, påvirkes kraftigt af bølgerne. På det allerlaveste vand er søbunden allerede nu ganske sandet og fattig på organisk stof. Lys og planter Af gode grunde har vi meget fokus på lysforholdene og planterne. Lyset kommer nemlig, sammen med den fysiske påvirkning, til at afgøre udbredelsen af vandplanter. Planterne er i sig selv en vigtig fødekilde for svaner, Blishøns og andefugle, og løvet skaber overflader og skjul for mange smådyr og fisk. Men samtidig med, at planternes vækst og dybdeudbredelse afhænger af lyset, virker planterne tilbage på lysforholdene ved at modvirke ophvirvling af bundpartikler, konkurrere med planteplanktonet om lyset og næringssaltene, og beskytte dyreplanktonet mod fiskenes prædation om dagen. Erfaringerne viser derfor, at for en given næringsrigdom er søvandet markant mere klart og har færre planktonalger, når vegetationen er veludbredt frem for sparsom /5/. I sommeren 2014 var der allerede etableret 32 arter af vandplanter i Filsø. Blandt andet voksede 12 arter af slægten Vandaks, plus en meget sjælden krydsning mellem Liden Vandaks og Spinkel Vandaks. Blandt kransnålalger er fire arter allerede etableret, inklusiv den sjældne art Chara connivens. Af fortidens berømmede små arter for hedesøer er foreløbigt kun Krybende Ranunkel og xx genfundet. Det bliver svært at få fortidens udbredte bestande af Sylblad tilbage, for denne art er stærkt truet i Danmark og har os bekendt kun en lille bestand tilbage i en enkelt sø på Thy. Derimod er chancerne bedre for, at Pilledrager vender tilbage, hvis bunden bliver tilpas fattig og sandet, for denne art vokser i små hedesøer i nærheden af Filsø. 4
5 Den sandede mineralbund på bredderne og på lavt vand er gunstig for etablering og vækst af mange planter, også de ovennævnte konkurrence-svage små arter typiske for klit- og hedesøer. Vi har eksempelvis fundet fine bestande af Krybende Ranunkel på søbredden i Men i takt med, at Tagrør, Søkogleaks og andre store arter fra rørsumpen eventuelt etablerer sig, vil de små arter enten forsvinde eller aldrig dukke op med mindre, at bølgerne og græsning fra køer og gæs kan holde den høje vegetationen nede. Fuglenes græsning er betydelig. I november 2014 havde gæssene på land nippet landplanterne helt ned til få centimeters højde på engene ud til søbredden og gåselortene lå tæt. På det lave vand havde svaner, Blishøns og svømmeænder også græsset vandplanterne godt og grundigt ned, og vi havde svært ved at genfinde sommerens bestande. Planterne udgør altså en vigtig føde for fuglene, også ude i vandet. Pibesvaner og Sangsvaner æder eksempelvis meget gerne de stivelsesfyldte overvintringsknolde som Børstebladet Vandaks producerer i søbunden. Samtidig påvirker fuglenes græsning plantebestandenes størrelse især, hvis bestandene er små, som de er i helt nyetablerede søer og i søer, hvor planterne er begrænset til det allerlaveste vand. Svanerne kan helt udrydde bestande og rykker endog rødder og underjordiske stængler op af bunden. Den høje artsrigdom af vandplanter allerede her i Filsøs anden sommer ligger på niveau med de allerrigeste søer og fjorde langs Vestkysten /3/. De tusindtallige flokke af ænder, gæs og svaner har hurtigt kunne flyve frø og kortskud ind fra naboområderne, og planterne har effektivt etableret sig på lavt vand. Flere arter har kunnet brede sig fra de oversvømmede kanaler og fra tilløbene i Søvig Sund mod sydøst. Vegetationens dækning af bunden er dog fortsat sparsom. De største sammenhængende bestande findes i læ for vinden og bølgerne bag øer i nordbassinet. Ud over bølgepåvirkning er etableringen af vandplanter også begrænset af det uklare vand. Hvis planternes krav til etablering og overlevelse ligger på omkring 10% af lysintensiteten umiddelbart under overfladen /3/, viser vores beregninger, at 5
6 dette krav er opfyldt 74 % af tiden i sommerperioden (1. april - 1.september 2014) på dybder ned til 0,6 m i det sydligste bassin (Figur 3). Men dertil kommer, at kraftig bølgepåvirkning og fuglegræsning alligevel kan forhindre bestandene i at udvikle sig selv om lysforholdene i princippet skulle gøre det muligt. Så skal man til slut huske, at vandplanternes udvikling er resultatet af et dynamisk samspil, hvor planterne påvirkes af bølgegang, lys og fugle, mens udbredte bestande også dæmper bølgerne, øger vandets klarhed og reducerer fuglenes påvirkning, når deres fødesøgning fordeles på større bevoksede arealer. Derfor er det svært at spå om den fremtidige udvikling pga. af de koblede positive og negative samspil /5/. Modeller for Filsøs fremtidige kvalitet Ud fra vores modeller for næringsstoffer kan vi beregne, at søens bund vil være i ligevægt med indløbsvandet efter en periode på ca. 5-7 år, fra da søen blev reetableret. Da langt det meste fosfor er bundet til organisk stof, er frigivelsen af humusstoffer tæt koblet til frigivelsen af fosfor. I takt med, at mængden af humusstoffer mindskes i søen, øges mængden af lys, der er tilgængeligt for primærproducenterne. Om Filsø bliver domineret af planteplankton eller vandplanter kommer i høj grad an på i hvilken udstrækning, at næringsstofferne bliver ophvirvlet fra søbunden, således at de er tilgængelige for produktion i vandsøjlen. Vandplanter har flere strukturerende effekter på sedimentet bl.a. ved at rødderne holder sammen på og ilter sedimentet, bladene mindsker turbulens og er endvidere er med til at øge udsynkningen af partikler. Vi har derfor opstillet forskellige scenarier med varierende grad af ophvirvlning, som i høj grad er bestemt af plantedækket. Med en lille dækningsgrad af vandplanter vil søen være uklar og domineret af planteplankton. Med en højere dækningsgrad af vandplanter falder ophvirvlningen af næringsstoffer så meget, at søen bliver klarvandet med sigt til bunden på mere end 80 % af søbunden. 6
7 Et naturrum Uanset hvordan Filsø vandkvalitet udvikler sig, har søens natur og omgivelser været ganske fantastiske fra første sæson. Placeringen tæt ved den jyske vestkyst betyder, at søen også udgør en vigtig rastelokalitet for trækfugle, og I skal ikke snyde jer selv for at besøge Filsø. Herunder er et par appetitvækkere. Da vi en dag i midt-november 2014 fra de gylleprægede fugletomme landbrugsarealer vest for søen passerede vejbommen ind til området, blev vi mødt af et tusindtalligt kor af vadefugle, svaner, gæs og ænder. Viber og Sangsvaner hørtes uafbrudt, og Havørnen og Vandrefalken gik selvsikkert på vingerne og legede kispus med byttet for ligesom at markere, at her var deres refugium, men vi var velkomne til at se på, hvad de kunne. Når man aldrig tidligere eller kun i glimt har set Odder, er det også noget ganske særligt, at den hver morgen svømmede forbi udløbene til søen for at snuppe sig en større rovfisk, der stod og ventede på, at enkelte Skaller fra de grødtætte stimer i tilløbene dristede sig ud i søen for at tanke energi. Småskallerne havde søgt ind over de meget lavvandede udløb og videre op i drænkanalerne for at stå i fred for rovfiskene. Gik man forbi på bredden, sitrede vandet ved Skallernes bevægelser. Et halvt år senere i midten af marts 2015 var foråret allerede i fuld gang med tonsvis af gæs, vadere, svaner, ænder og trækfugle. Havørnen og Vandrefalken havde været her hele vinteren, og Isfuglene flokkedes fortsat i både Søvig Sund, Henne Mølle Å og såmænd også ude i selve søen. Tre Rørdrummer paukede til hinanden for at markere deres territorium for sommeren. Og da vi ikke troede, at det kunne blive bedre, fløj Skestorke og en Aftenfalk hen over vores hoveder. Da udgangspunktet i Filsø er så forskelligt fra mange andre kendte reetableringsprojekter og erfaringerne fra nye søer så få, er prognoserne vedrørende søens fremtidige tilstand usikre. Vi synes dog lige, at vi vil nævne her til slut, at det 7
8 allervigtigste formål med den nye Filsø rig natur og store naturoplevelser - allerede er opfyldt her i søens første sæsoner, selv om vandet fortsat er ganske uklart. Litteratur /1/ Hansen K Folk og fortællinger fra det tabte land. Bind 1: Jylland. Gads Forlag. /2/ Hansen K Folk og fortællinger fra det tabte land. Bind 2: Øerne. Gads Forlag. /3/ Sand-Jensen K. m.fl Miraklet i Vestjylland den genoprettede Filsø. Urt 88: /4/ Petersen K Kandidatspeciale: Næringsstofdynamik i Filsø -med fokus på intern belastning og massebalance. /5/ Sand-Jensen K & Lindegaard C Ferskvandsøkologi. Gyldendal. Illustrationer Tabel 1. Fosforbalancer i Filsø for vinterhalvåret (oktober marts 2014), sommerhalvåret (maj - september 2013) og hele året. Tal er angivet i ton. Tilførsel Fraførsel Intern belastning TP vinter TP sommer TN vinter TN sommer TP årlig TN årlig
9 Figur 1. Fordelingen af total fosfor mod dybden i Filsø i september Fosfortabet i de øverste 2 cm af bunden i forhold til større dybder fremgår tydeligt. I veletablerede, gamle søer falder fosforindholdet derimod med dybden i sedimentet. Figur 2. Den totale lyssvækkelse (m -1 ) og bidraget fra brunfarvede humusstoffer i vandet er vist i løbet af 2013 og 2014 fra det sydlige bassin i Filsø. 9
10 Figur 3. Procentdel af lyset umiddelbart under overfladen tilbage ved 0,6 meters dybde i det sydlige bassin i Filsø. Den stiplede linje angiver de perioder, hvor lyset overstiger 10% af overfladelyset, hvilket anses for at være mindstekravet for, at en bestand af undervandsplanter kan etableres. Foto 1. Luftfoto af den nye Filsø med sydbassinet med hovedtilløbet i sydøst og nordbassinet med udløbet i nordvest. En dæmning skiller de to bassiner. Foto COWI. 10
11 Foto 2. På de sandede strandbredder kunne man i sommeren 2014 finde veludviklede bestande af den sjældne plante, Krybende Ranunkel. Foto Jens Chr. Schou. Foto 3. Havørnene holder fast til ved Filsø. Her ses hunnen jage Blishøns i Mellemsø. Foto Karin Gustausen. 11
12 Biografi Videnskabelig assistent, cand.scient. Kathrine Petersen studerer næringsstofdynamik og lyssvækkelse i søer Lektor, Postdoc Theis Kragh (tkragh@bio.ku.dk) forsker i omsætning af organisk kulstof og næringssalte i søer samt fiskeøkologi Professor Kaj Sand-Jensen (ksandjensen@bio.ku.dk) forsker i planters fysiologi og økologi, biodiversitet og økosystemer. Alle tre studerer Filsø og er ansat ved Ferskvandsbiologisk Sektion, Biologisk Institut, Københavns Universitet. 12
Tange Sø Gudenåen. - set fra en biologisk synsvinkel
Tange Sø Gudenåen - set fra en biologisk synsvinkel Kurt Nielsen Forskningschef Danmarks Miljøundersøgelser Indhold Tange Sø s nuværende tilstand udgangspunkt for vurdering Løsningsforslag: Tange Sø fjernes
Læs mereNaturgenopretningen af Filsø hurtig afvikling af næringsfrigivelsen fra de oversvømmede
Naturgenopretningen af Filsø hurtig afvikling af næringsfrigivelsen fra de oversvømmede kornmarker Den nye Filsø har i sine første år været den mest vellykkede danske naturgenopretning til dato. Efter
Læs mereDanske sørestaureringer - hvilke metoder er der anvendt og hvad koster det?
Danske sørestaureringer - hvilke metoder er der anvendt og hvad koster det? Lone Liboriussen D A N M A R K S M i L J Ø U N D E R S Ø G E L S E R A A R H U S U N I V E R S I T E T Afdeling for Ferskvandsøkologi
Læs mereDrift, miljø og flora ved Rødding Sø. Det overordnede formål med projektet:
Drift, miljø flora ved Rødding Sø Pumperne, der afdrænede et større landbrugsareal ved Rødding blev slukket i efteråret 2004. Her ligger den nu genskabte Rødding Sø på ca. 21 ha. De omkringliggende landbrugsarealer
Læs mereDe undersøiske enge er væk og fuglene forsvundet
Konference i Fællessalen på Christiansborg, 8. april 2011 Gylle og natur Problemer og løsninger Hvordan overlever både natur og landbrug? Af biolog Anja Härle Eberhardt, DOF De undersøiske enge er væk
Læs mereSammenfatning. 31 søer indgår i overvågningsprogrammet
Sammenfatning 31 søer indgår i overvågningsprogrammet for søer Amterne varetager drift af programmet Det åbne land bidrager med flest næringsstoffer til søerne Stor vandtilførsel og dermed korte opholdstider
Læs mereBrakvandssøer: struktur og funktion
Brakvandssøer: struktur og funktion Hvad er en brakvandssø? Sø, der modtager fortyndet havvand (i modsætning til saltsøer, hvor salte opkoncentreres ved fordampning). Danske eksempler: Vejlerne, Saltbæk
Læs mereBiologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord
5 Kapitel Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord Som en del af forundersøgelserne redegøres i dette kapitel for de biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord, primært på baggrund af litteratur.
Læs mereNaturgenopretning ved Hostrup Sø
Naturgenopretning ved Hostrup Sø Sammenfatning af hydrologisk forundersøgelse Sammenfatning, 12. maj 2011 Revision : version 2 Revisionsdato : 12-05-2011 Sagsnr. : 100805 Projektleder : OLJE Udarbejdet
Læs mereNaturgenopretning nu med videnskab
8 Naturgenopretning nu med videnskab Mange danske søer og vandløb er blevet genoprettet, uden at deres udvikling efterfølgende er blevet dokumenteret. Det gør vi til gengæld i den nyskabte Filsø og den
Læs mereRastefugle på Tipperne 2013
Rastefugle på Tipperne 2013 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4. marts 2014 Ole Amstrup, Mogens Bak & Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider:
Læs mereFolkeskolens afgangsprøve December 2005 Biologi Facitliste
Folkeskolens afgangsprøve December 2005 Biologi Facitliste 1/22 Opgave 1 / 21 (Opgaven tæller 5 %) En sø vil hele tiden udvikle og forandre sig. Her er 5 tegninger af en sø på 5 forskellige udviklingstrin.
Læs mereNæringsstoffer - Udvikling, status og fremtiden
Næringsstoffer - Udvikling, status og fremtiden Har de sidste 25 års indsats været en succes eller en fiasko?, Kvælstoftilførsler, landbaserede 140000 20000 120000 18000 Tons N år -1 100000 80000 60000
Læs mereEffekterne af genopretning af Skjern Å på natur, landskab og lokalsamfund
Effekterne af genopretning af Skjern Å på natur, landskab og lokalsamfund IPBES symposium 14. juni 2019, Aarhus Jakob Harrekilde Jensen, Skovrider, Naturstyrelsen Skjern Å Naturprojekt gennemført 1999-2003
Læs mereSlusedrift og miljøkonsekvens - Ringkøbing Fjord
Slusedrift og miljøkonsekvens - Ringkøbing Fjord Stormflodsbarriere konference, Holstebro torsdag den 23. maj 2019 Cathrine Bøgh Pedersen, Ringkøbing Fjord åbning i dag m sluse gamle åbning 2 / Miljøstyrelsen
Læs mereRastende trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2015
Rastende trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2015 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 28. januar 2016 Ole Amstrup, Mogens Bak og Karsten Laursen Institut for Bioscience
Læs mereKollelev Mose. Vandets veje og tilstand MARTS 2018
Kollelev Mose Vandets veje og tilstand MARTS 2018 Disposition Historik og vandsystem Restaureringsforsøg Nuværende tilstand Åkanderne Bredzonen 2 Historik Søerne opstået ved tørveog lergravning i 1800-tallet
Læs mere8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig
8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig A Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Young Sund er et fjordsystem, der ligger i Nordøstgrønland i det højarktiske område. Det arktiske marine økosystem
Læs mereVandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord
22. juni 2015 Notat Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord Indledning I notatet søges det klarlagt hvilke modeller og beregningsmetoder der er anvendt til fastsættelse af
Læs mereGrøn mosaikguldsmed. Latinsk navn: Aeshna viridis
Parringshjul Foto af Erland Nielsen Grøn mosaikguldsmed Latinsk navn: Aeshna viridis I Gribskov Kommune er vi så heldige at have nogle af de områder, hvor man stadig kan finde de beskyttede guldsmede,
Læs mereHenrik Skovgaard Biolog og seniorprojektleder COWI
Erfaringer med innsjørestaurering i Danmark og perspektiver for Årungen og Østensjøvann Foto Svein Skøien Henrik Skovgaard Biolog og seniorprojektleder COWI # 1 Ændringer i biologiske indikatorer over
Læs mereEr det N eller P, der er problemet i Fjordene? Senior biolog Erik Kock Rasmussen DHI vand miljø sundhed
Er det N eller P, der er problemet i Fjordene? Senior biolog Erik Kock Rasmussen DHI vand miljø sundhed Sæson udvikling af N og P næringssalte i Fjordene en indikator for næringsstofbegrænsning. Lave koncentrationer
Læs mereRastende trækfugle på Tipperne 2012
Rastende trækfugle på Tipperne 2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. april 2013 Ole Amstrup 1 Mogens Bak 1 Karsten Laursen 2 1 Amphi Consults 2 Institut for Bioscience Rekvirent:
Læs mereFISKEØKOLOGISK LABORATORIUM
TORVEGADE 3, 1.TV, 3000 HELSINGØR, TLF 49 21 33 70, jpm@foel.dk, www:foel.dk FISKEØKOLOGISK LABORATORIUM Vedrørende to småsøer i Himmelev Grusgrav Hermed resultatet af tilsynet foretaget 12. september
Læs mereFjorde har det bedre end forventet: Bundplanter og titusinder af fugle er vendt tilbage
Fjorde har det bedre end forventet: Bundplanter og titusinder af fugle er vendt tilbage 30 års vandplaner virker, og nu er er antallet af svømmefuglene tidoblet i to jyske fjordområder. Preben Clausen
Læs mereVirkemidler til at opnå en renere Limfjord Stiig Markager, Aarhus Universitet
Virkemidler, Limfjorden Virkemidler til at opnå en renere Limfjord, Indhold 1) Status for Limfjorden - miljøtilstand og tilførsler af næringsstoffer 2) Virkemidler - oversigt 3) Stenrev 4) Vejen tilbage
Læs mereHALS SØ MILJØTILSTAND ÅRHUS AMT
MILJØTILSTAND 2001-2003 OKTOBER 2003 ÅRHUS AMT NATUR OG MILJØ Titel: Udgiver: Miljøtilstand 2001-2003 Århus Amt, Natur og Miljø Lyseng Allé 1, DK-8270 Højbjerg Tlf 8944 6666 e-mail: nm@ag.aaa.dk Udgivelsesår:
Læs mereI det følgende er samlet de væsentligste erfaringer fra Dyrenes Beskyttelses evaluering.
Vandfugle om vinteren En række vandfugle overvintrer i Danmark. Det er bla. svaner, gæs, ænder og blishøns. Når sneen falder, og der kommer is langs kysterne, på søerne og åer, tror mange velmenede danskere,
Læs mereN9: Vandrammedirektivet og søerne. Sådan opnås miljømålene for søerne. Kjeld Sandby Hansen Biolog Miljøministeriet Naturstyrelsen Odense.
N9: Vandrammedirektivet og søerne Sådan opnås miljømålene for søerne Ved: Kjeld Sandby Hansen Biolog Miljøministeriet Naturstyrelsen Odense Plantekongres 2011 13. Januar 2011 Formålet med vandplanerne
Læs mereHvordan sikre rent vand i en ny sø?
Hvordan sikre rent vand i en ny sø? Dette spørgsmål blev jeg for nylig stillet af en søejer fra Djursland. Han havde gravet en ny 1,7 hektar stor og meter dyb sø, og ville nu gerne vide, hvordan han bedst
Læs mereFjordbundens betydning for omsætningen af næringsstoffer
Fjordbundens betydning for omsætningen af næringsstoffer Henrik Fossing Aarhus Universitet Institut for Bioscience Aftensejlads på Limfjorden 16.8.5 www.lemvig.com/luftfotos.htm Indledning Fjordbundens
Læs mereAnvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner
Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner 2015-2021 Værktøjsnotat Godkendt på mødet den 30. juni 2014 i Styregruppen for projekt Implementering af modelværktøjer
Læs mereVandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune
1 Vandhuller - Anlæg og oprensning Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 2 Invitér naturen ind på din ejendom Et godt vandhul indgår som et naturligt og smukt element i landskabet og er fyldt med
Læs mereKnopsvane. Knopsvane han i imponerepositur
Knopsvane Knopsvane han i imponerepositur Videnskabeligt navn (Cygnus olor) Udbredelse: Knopsvanen er udbredt fra Irland i vest, gennem Vest og Mellemeuropa (indtil Alperne) til det vestlige Rusland, og
Læs mereÅlegræs før og nu årsager og sammenhænge
Foto: Peter Bondo Christensen Ålegræs før og nu årsager og sammenhænge Temadag d. 3 marts 2012 Danmarks arter-arternes Danmark Dorte Krause-Jensen Institut for Bioscience Århus Universitet Foto: Peter
Læs mereFiskerikontrollør grunduddannelsen. Ferskvandsfisk og fiskeri 11 juni 2012
11-15 Juni 2012 Fiskerikontrollør grunduddannelsen Ferskvandsfisk og fiskeri 1 DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet Indhold Hvad er et økosystem? Hvordan ser en typisk dansk sø ud? Hvilke dyre og plantegrupper
Læs mereNatura 2000-handleplan Nipgård Sø. Natura 2000-område nr. 36. Habitatområde H36
Natura 2000-handleplan 2016 2021 Nipgård Sø Natura 2000-område nr. 36 Habitatområde H36 Titel: Natura 2000-handleplan 2016-21 for Nipgård Sø Udgiver: Silkeborg Kommune År: 2017 Forsidefoto: Nipgård Sø.
Læs mereAnvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner
Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner 2015-2021 Metodenotat Godkendt på mødet den 30. juni 2014 i Styregruppen for projekt Implementering af modelværktøjer
Læs mereRegistrering af Strandtudser i Tarup Davinde grusgrave 2018
Registrering af Strandtudser i Tarup Davinde grusgrave 2018 Af Johanne Fagerlind Hangaard 1 Indhold Introduktion og baggrund... 3 Undersøgte levesteder og registreringer... 3 Forslag til pleje af de enkelte
Læs mereVandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).
FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer
Læs mereSammenfatning. 31 søer indgår i overvågningsprogrammet
Sammenfatning Jensen, J.P., Søndergaard, M., Jeppensen, E., Bjerring Olsen, R., Landkildehus, F., Lauridsen, T.L., Sortkjær, L. & Poulsen, A.M. (2): Søer 1999. NOVA 23. Danmarks Miljøundersøgelser. 18
Læs mere2 km 2 stenrev = 800 tons N, kan det virkelig passe?
Stenrev i Limfjorden en anden måde at nå miljømålene på 2 km 2 stenrev = 800 tons N, kan det virkelig passe? Flemming Møhlenberg, Jesper H Andersen & Ciarán Murray, DHI Peter B Christensen, Tage Dalsgaard,
Læs mereVedrørende opståede sumpområde på Fanø Strand
31. juli 2017 Risskov, Aarhus Vedrørende opståede sumpområde på Fanø Strand Følgende skrivelse er fremsendt til: - Lars Mortensen, Fanø Kommune - Rindby Strand Grundejerforening - Fanø Bads Grundejerforening
Læs mereSøerne er levested for mange plante- og dyrarter
Martin Søndergaard Søernes biodiversitet status, udvikling og trusler Søerne er levested for mange plante- og dyrarter Vertebrater tilknyttet søer Antal arter 50 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0 Pattedyr Padder
Læs mere10. Lemminger frygter sommer
10. Lemminger frygter sommer Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Den grønlandske halsbåndlemming, Dicrostonyx groenlandicus, er den eneste gnaver i Grønland. Den er udbredt i Nordøstgrønland og
Læs mere1 Badevandsprofil: Rødding Sø September 2015
1 Badevandsprofil: Rødding Sø September 2015 2 Badevandsprofil: Rødding Sø September 2015 3 Badevandsprofil: Rødding Sø September 2015 Geografiske forhold Stranden ved Rødding Sø Rødding Sø ligger umiddelbart
Læs mereVandmiljøet i Pennehavesøen
Christian Strøbech Østre Pennehavevej 31 2960 Rungsted ciss@ofir.dk Vandmiljøet i Pennehavesøen Søens tilstand Søen er 17 x 22 meter målt på flyfoto fra Frederiksborg Amt. Største dybde 1,5 meter. Der
Læs mereOvervågning af løvfrølokaliteter mellem Vejle og Kolding 2004
Overvågning af løvfrølokaliteter mellem Vejle og Kolding 2004 Udarbejdet af Aqua Consult for Vejle Amt 2004 Titel: Overvågning af løvfrølokaliteter mellem Vejle og Kolding 2004 Udarbejdet af Aqua Consult
Læs mereSundby Sø (Areal nr. 24)
Sundby Sø (Areal nr. 24) 1 Beskrivelse Umiddelbart nordvest for Vildsund finder man de afvandede arealer i Sundby Sø og Tagkær Landvindingslag. Her er det besluttet at gennemføre et naturprojekt, der skal
Læs mereBedre vandmiljø på Hulsø Ege
Bedre vandmiljø på Hulsø Ege Søens tilstand Søen er hjerteformet med en ø og lidt rørsump i midten. Hvert af de to bassiner er cirka 20 x 80 meter (1600 kvm.), eller samlet vandspejl i alt 3200 kvm. Dybden
Læs mereUdsætning af geddeyngel som redskab i restaurering af uklare søer: To mulige årsager til ringe effekt
Udsætning af geddeyngel som redskab i restaurering af uklare søer: To mulige årsager til ringe effekt Christian Skov, Søren Berg & Lene Jacobsen Danmarks Fiskeriundersøgelser Afdeling for Ferskvandsfiskeri
Læs mereDet sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Stiig Markager Aarhus Universitet
Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Aarhus Universitet Den gode danske muld Næringsrig jord Fladt landskab Pålidelig nedbør Den gode danske muld Habor-Bosch processen N 2 + 3 H 2
Læs mereMILJØBIBLIOTEKET Iltsvind
112 MILJØBIBLIOTEKET 113 7 Målrettet indsats nødvendig Det er klart, at de gentagne iltsvind i de danske farvande forringer livet i havet og ødelægger store naturværdier. Der skal færre næringsstoffer
Læs mereB4: Arealændringer i risikoområder
Kortlægning af risikoarealer for fosfortab i Danmark B4: Arealændringer i risikoområder Foto: Martin Søndergaard Foto: Sten Porse Søer er økosystemer, der naturligt tilbageholder næringsstoffer (fosfor
Læs mereSøer og vandløb. 2 slags ferskvandsområder
Søer og vandløb Ferskvandsområderne kan skilles i søer med stillestående vand og vandløb med rindende vand. Både det stillestående og det mere eller mindre hastigt rindende vand giver plantelivet nogle
Læs mereEFFEKTEN AF RANDZONER. Brian Kronvang Institut for Bioscience, Aarhus Universitet
EFFEKTEN AF RANDZONER Institut for Bioscience, Aarhus Universitet Vores hypotese: Randzoner er et stærkt virkemiddel, som kan tilgodese både natur-, miljø- og produktions interesser men kun hvis deres
Læs mereEmdrup Sø. Kirkemosen. Screening af undervandsvegetationen i tre søer, august 2010.
Screening af undervandsvegetationen i tre søer, august 2010. Emdrup Sø I forbindelse med det regelmæssige tilsyn i Emdrup Sø er der d. 5. august 2010 foretaget en screening af undervandsvegetationen. Bunden
Læs mereSTATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND. Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet
STATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet OVERBLIK OVER STATUS FOR NATUREN PATTEDYR I AGERLANDET Rådyr Harer Naturen i landbruget,
Læs mereRestaurering af Furesø
.. et EU LIFE-Nature projekt Opfiskning af fredfisk og iltning af bundvandet. Projektperiode: 03-06 Restaurering af Furesø Der var engang... Gedde Kransnålalge Tilbage omkring år 1900 var Furesø kendt
Læs mereMiraklet i Vestjylland den genoprettede Filsø
Miraklet i Vestjylland den genoprettede genopstod fra svinebrug i efteråret 2012 ude bag klitterne ved Henne Strand nordvest for Varde. Allerede nu lokker søen med spektakulære naturoplevelser. I den anden
Læs mereErfaringerne med virkemidlerne til reduktion af fosfor til søerne: P-ådale
Erfaringerne med virkemidlerne til reduktion af fosfor til søerne: P-ådale Brian Kronvang 1, Charlotte Kjærgaard 2, Carl C. Hoffmann 1, Hans Thodsen 1 & Niels B. Ovesen 1 1 Danmarks Miljøundersøgelser,
Læs mereVandrammedirektivet og udfordringer for det danske ferskvandsmiljø (vandløb og søer)
Vandrammedirektivet og udfordringer for det danske ferskvandsmiljø (vandløb og søer) Martin Søndergaard Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet April 2010 Vandrammedirektivet Overordnet formål:
Læs mereAARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 18. december Marie Maar. Institut for Bioscience
Notat om belysning af potentiel reduktion i koncentrationen af næringsstoffer (kvælstof og fosfor) i danske farvande ved indførelsen af et generelt discardforbud i fiskeriet Notat fra DCE - Nationalt Center
Læs mereThyborøn Kanal. Thyborøn Kanal. Torben Larsen Aalborg Universitet - www.aau.dk. - født i 1862 men stadig fuld af liv
En ubekvem Aalborg sandhed Geografidag om 2013 lukning af Thyborøn Kanal Thyborøn Kanal - født i 1862 men stadig fuld af liv Torben Larsen Aalborg Universitet - www.aau.dk 1 Geografisk Tidsskrift, Bind
Læs mereUdvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier
Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 6 Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier, 24-25 Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier Af
Læs mereLivet i jorden skal plejes for at øge frugtbarhed og binding af CO2 samt evnen til at filtrere vand
Livet i jorden skal plejes for at øge frugtbarhed og binding af CO2 samt evnen til at filtrere vand Med en større planteproduktionen øger vi inputtet af organisk stof i jorden? Mere CO2 bliver dermed bundet
Læs mere9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?
9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,
Læs mereMartin Søndergaard, DMU, fagmøde marts 06. Politiken i går:! "! #! $!!!! %
Martin Søndergaard, DMU, fagmøde marts 06 Politiken i går:! "! #! $!!!! % 1 !" #$%% &'(')* +#$$% &%%('%%, -+./0 2500 2000 1500 1000 500 0 < 0,1 ha 0,1-1 ha 0 1900 1950 1980 1900 1950 1980 Data fra Århus
Læs mereSlotsmosens Kogræsserselskab Slangerup
Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup Demonstrationsforsøg med frahegning af dele af folden i en periode, slåning af lyse-siv og vurdering ved årets afslutning Tekst ved naturkonsulent Anna Bodil Hald,
Læs mereSpildevand. Dræn og vandløb. Ænder
Løsninger til vandmiljøet Normalt er det for megen næring, der er årsag til et dårligt vandmiljø med mange alger, mudder og iltsvind. Næringsstoffer kommer fra spildevand, drænvand, vand fra grøfter, ænder
Læs mereMiljøtilstanden i Damhussøen, Utterslev Mose, Emdrup Sø og De Indre Søer 2013
Miljøtilstanden i Damhussøen, Utterslev Mose, Emdrup Sø og De Indre Søer 2013 Undersøgelser i 2013 Utterslev Mose Øst Søen i Ryvangen Fæstningskanal Utterslev Mose Vest Kirkemosen Emdrup Sø Kildevældssøen
Læs mereTeori. Klimatilpasning til fremtidens regnmængder. Rensedammens opbygning og funktion
Teori Klimatilpasning til fremtidens regnmængder På grund af klimaforandringer oplever vi i Danmark stigende temperaturer og øgede regnmængder. Den stigende regnmængde, og det faktum at der udbygges af
Læs mereLimfjordens tilstand Ålegræsværktøjet hvorfor virker det ikke? Hvordan kan vi forbedre miljøet?
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 28 Offentligt Hvad er et godt miljø i Limfjorden og hvordan når vi det? Limfjordens tilstand Ålegræsværktøjet hvorfor virker det ikke?
Læs mereOpen-ended restaurering af Øle Å - de første resultater
Open-ended restaurering af Øle Å - de første resultater Lars Baastrup-Spohr 1, Jonas Morsing², Emilie M. F. Kallenbach 1, ³, Simone M. Mortensen 1,4, J. Bo Larsen², Karsten Raulund-Rasmussen² og Kaj Sand-Jensen
Læs mere# $ % $ $ #& $ & # ' # ' & # $ &($ $ ( $ $ )!# $& $
" # % % # # ' # ' # ( ( )# " ) " ", " - * " - ". % " " * / 0 *+ # 2, *3 4 # % " "/ *1 4 /0' /6 )77*)/8 9 )77)-/6 : 9 ;)777*/ 0)77.. 0 + +7< 17< '=-7 ' > *> " +?. @ *5 #. @ ' -. '* - " '=*777 - ' > *> 8
Læs mereHVORDAN UDFORMES BRINKEN MEST OPTIMALT AF HENSYN TIL FOSFORTAB?
Plantekongres 2010, Herning HVORDAN UDFORMES BRINKEN MEST OPTIMALT AF HENSYN TIL FOSFORTAB? Forsknings Professor Brian Kronvang Afdeling for Ferskvandsøkologi Danmarks Miljøundersøgelser Århus Universitet
Læs mereÅlegræskonference 13. oktober 2010 Egholm, Ålborg Dorte Krause-Jensen Danmarks Miljøundersøgelser Århus Universitet
Ålegræssets historiske udbredelse i de danske farvande Ålegræskonference 13. oktober 2010 Egholm, Ålborg Dorte Krause-Jensen Danmarks Miljøundersøgelser Århus Universitet Baggrundsfoto: Peter Bondo Christensen
Læs mereSeden Strand er blandt Danmarks 7 vigtigste vådområder for fugle
Seden Strand er blandt Danmarks 7 vigtigste vådområder for fugle Men fuglene herunder udpegningsarterne - har dårlige forhold(knopsvane, sangsvane og blishøne) Og fjordens mennesker kan ikke se fuglene
Læs mereDanske søer og deres restaurering. TEMA-rapport fra DMU
Danske søer og deres restaurering TEMA-rapport fra DMU Miljø- og Energiministeriet, Danmarks Miljøundersøgelser 24/1999 m Danske søer og deres restaurering Martin Søndergaard Erik Jeppesen Jens Peder Jensen
Læs mereTeori Klimatilpasning til fremtidens regnmængder
Teori Klimatilpasning til fremtidens regnmængder På grund af klimaforandringer oplever vi i Danmark stigende temperaturer og øgede regnmængder. Den stigende regnmængde, og det faktum at der udbygges af
Læs mereplaner om by, og bestårr af Å mod øst og Nikkelborgsøernee mod sess i figur 1..
Sk kive e En ngee Forundersøgelsen i en sam mmenskrevet kort version Indledning og baggrund For att opfylde målene i EU s Vand ndrammedirektiv, skabe mer re natur og redur ucere kvæ ælstoftilførslen til
Læs mereBedre vandmiljø i Knolden's sø
Bedre vandmiljø i Knolden's sø Søens tilstand Søen er 15 x 25 meter. Dybeste sted er måske 1½-2 meter. Søer er vokset til med vandplanten hornblad. Der er også et 20-40 centimeter tykt lag næringsrigt
Læs mereDCE Nationalt center for miljø og energi
DCE Nationalt center for miljø og energi Liselotte Sander Johansson AARHUS NOVANA Søer 2013 AARHUS Foto: Martin søndergaard Liselotte Sander Johansson Foto: Martin Søndergaard Kilde: Århus Amt AARHUS Liselotte
Læs mereVandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan.
Hvad er en vandplan? En vandplan beskriver, hvor meget et vandområde skal forbedres - og den fortæller også, hvordan forbedringen kan ske. Det er kommunerne, der bestemmer, hvordan det skal ske. Vandplanerne
Læs mereErfaringerne med virkemidlerne til reduktion af fosfor til søerne: P-ådale
Erfaringerne med virkemidlerne til reduktion af fosfor til søerne: P-ådale Brian Kronvang Danmarks Miljøundersøgelser (1. juli 2011 Institut for BioScience), Aarhus Universitet Også stor tak til Naturstyrelsen
Læs mereBadevandsprofil for De små fisk og Sejs Ladeplads i Brassø og Borre Sø
Badevandsprofil for De små fisk og Sejs Ladeplads i Brassø og Borre Sø Ansvarlig myndighed Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1-3 8600 Silkeborg Tlf: 89 70 15 25 Oplysninger på internettet
Læs mereEffekt af den tidligere drift på græsarealer - etablering af ny og naturvenlig drift
Effekt af den tidligere drift på græsarealer - etablering af ny og naturvenlig drift Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug På fem udvalgte arealer i området omkring Rødding sø er der udført jordanalyser, målt
Læs mereSkema til undersøgelse af vandhuller og småsøer
Skema til undersøgelse af vandhuller og småsøer Søens beliggenhed (adresse og evt. matrikelnummer) Undersøgelsesdato Fysiske forhold Sigtdybde (cm)? Hvor dyb er søen (cm)? Hvordan og hvornår er dybden
Læs mere2. Skovens sundhedstilstand
2. Skovens sundhedstilstand 56 - Sundhed 2. Indledning Naturgivne og menneskeskabte påvirkninger Data om bladog nåletab De danske skoves sundhedstilstand påvirkes af en række naturgivne såvel som menneskeskabte
Læs meremålet mere ambitiøst, nemlig at der højst må være en overløbshændel-
17-12-2012 Bilag 1: Fakta om Utterslev Mose i forhold til kommunens udkast til vandhandleplan Status i forhold til statenss vandplaner Vandmiljøet Tilstanden i Utterslev Mose i dag beskrives som dårlig
Læs mereBrabrand. I Årslev Markbog fra 1683 finder man en fin beskrivelse af Brabrand Sø (teksten tilrettet) :
1 Brabrand Sø I Årslev Markbog fra 1683 finder man en fin beskrivelse af Brabrand Sø (teksten tilrettet) : Det berettes af alle mænd i Årslev at Brabrant Siøe (Brabrand Sø) nedenfor Årslev er til liden
Læs mereErik Kristensen Biologisk Institut, Syddansk Universitet
Erik Kristensen Biologisk Institut, Syddansk Universitet Oversigt Aage V. Jensens Naturfond og Gyldensteen Strand Managed realignment ved Gyldensteen Strand Biologiske undersøgelser Drivhusgasbalance Næringsstofdynamik
Læs mereStatus for havmiljøet, målrettet regulering og havet som et rammevilkår. Stiig Markager Aarhus Universitet
. Status for havmiljøet, målrettet regulering og havet som et rammevilkår Stiig Markager Aarhus Universitet FNs 17 Verdensmål... 14.1 Inden 2025, skal alle former for havforurening forhindres og væsentligt
Læs mereHERBIVORE VANDFUGLES LEVESTEDER OG RESERVATFORVALTNING
TEMADAG OM LEVESTEDER 25. JANUAR 2017 HERBIVORE VANDFUGLES LEVESTEDER OG RESERVATFORVALTNING NÅR FUGLEBESKYTTELSES- OG VANDRAMMEDIREKTIVERNE SPILLER SAMMEN Preben Clausen, seniorforsker, PhD Institut for
Læs mereSørestaurering som virkemiddel i vandplanerne
Sørestaurering som virkemiddel i vandplanerne Ved: Kjeld Sandby Hansen Biolog Miljøministeriet Naturstyrelsen Odense Fosforfældning, bassiner, vådområder? Temadag SDU, 7. juni 2011 Formålet med vandplanerne
Læs mereHarre Nor. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version
Harre Nor Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Indledning og baggrund For at opfylde målene i EUs Vandrammedirektiv, skabe mere natur og reducere kvælstoftilførslen til Limfjorden arbejder
Læs mereSøborg Sø. Genopretning af. den 21. november Kendelsesmøde Ida Dahl-Nielsen, Naturstyrelsen Nordsjælland
Genopretning af Søborg Sø den 21. november 2018. Kendelsesmøde Ida Dahl-Nielsen, Naturstyrelsen Nordsjælland Oplæg: Baggrund og forløbet indtil nu Hvad går på projektet ud på? Projektering med beregninger
Læs mereDemonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand
EU LIFE projekt AGWAPLAN Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand Foto fra af minirenseanlægget foråret 2008. Indløbsrenden med V-overfald ses i baggrunden,
Læs mereIndsatsplan for tre søer ved Kokkedal Slot Hørsholm Kommune april Hørsholm Kommune. Indsatsplan for tre søer ved Kokkedal Slot
Hørsholm Kommune Indsatsplan for tre søer ved Kokkedal Slot April 2017 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2. BESKRIVELSE... 6 2.1 Beskrivelse... 6 2.1.1 Natur- og
Læs mereBIOLOGIEKSKURSION TIL FERSKVANDSCENTRET AQUA, SILKEBORG Tirsdag den 30.4.2013
BIOLOGI Øvelsesvejledning En rig natur BIOLOGIEKSKURSION TIL FERSKVANDSCENTRET AQUA, SILKEBORG Tirsdag den 30.4.2013 Ekskursionen går til AQUA i Silkeborg, adressen er Vejlsøvej 55, 8600 Silkeborg, tlf.
Læs mere