Pårørendepolitik for Bostedet Vinklen Thomas Laubsgade, Tåsingegade og Stubmøllevej

Transkript

1 Pårørendepolitik for Bostedet Vinklen Thomas Laubsgade, Tåsingegade og Stubmøllevej Formålet med politikken: Det er bostedets holdning at de pårørende er en vigtig ressource for beboerne og vil for manges vedkommende være de gennemgående støttepersoner i beboernes liv. De pårørende kan give en vigtig pejling for beboernes værdier og livskvalitet. Pædagoger og andre hjælpere skiftes ud over tid, hvorimod de pårørende oftest vil have en vedvarende kontakt og have en opsamlende funktion til støtte for beboerne og pædagogerne. Det er derfor vigtigt, at der fastlægges nærmere retningslinier for samarbejdet med de pårørende dette for at støtte den enkelte beboers udvikling og liv bedst muligt, samt til støtte for samarbejdet med pædagogerne. Der er ikke i Københavns kommune udarbejdet en fælles / overordnet pårørendepolitik, som skal medinddrages. Bostedets politik angiver rammer for samarbejdet mellem Bostedet og de pårørende. Samtidig skal den ses som en angivelse af, hvilke ydelser og kvalitetsforventninger det er realistisk at have til Bostedet i forhold til samarbejdet mellem personalet og de pårørende. Vi vil i denne politik beskrive, hvilke traditioner henholdsvis beboerrådet og de enkelte husmøder har vedtaget at gennemføre i relation til de pårørende. Hvordan er pårørendepolitikken blevet til: Vinklens pårørendepolitik har gennem årene haft som formål at understøtte beboernes livskvalitet. Vinklen har gennem årene anerkendt det faktum, at et godt pårørendesamarbejde har stor positiv indflydelse på livskvaliteten for den enkelte der bor på Vinklen. Dette har udmøntet sig i mange forskellige forhold. Nedenfor følger en beskrivelse af disse forhold. Vi har taget udgangspunkt i vores lange erfaring i at samarbejde med de pårørende og i de eksisterende rammer. Vores udgangspunkt er at beboerne i høj grad er selvhjulpne og har meninger om, hvordan deres liv og livskvalitet skal være. Ud af 58 beboere er 53 myndige og 5 er økonomisk umyndige. Beboerne tager i dagligdagen en lang række beslutninger i deres liv i forhold til, hvad og hvordan forskellige forhold skal være. (se bilag 3) Fra CSB s værdigrundlag beskriver vi samarbejde med pårørende således: Værdiggrundlaget er udarbejdet af alle medarbejdere i CSB i Side 1 af 9

2 Vi prioriterer en åben dialog med forældre/pårørende højt, og vi respekterer deres viden om deres søn/datter samt inddrager denne viden i vores pædagogiske arbejde. Vi anerkender og respekterer forældre/pårørendes værdier og normer. Om samarbejdsrammerne, og hvad man kan forvente af ydelser: Nedenstående er baseret på princippet om, at de pårørende skal informeres og inddrages under hensyntagen til beboernes ret til selvbestemmelse og lov om tavshedspligt. Introduktions- og indflytningsforløb: Forældrene modtager en folder om Vinklen, som overordnet beskriver vores ydelser og prioriteringer. Denne udleveres ved første besøg. (revidering i gang forventes klar nov.13) Når det er aftalt, at beboeren flytter ind, gennemføres en pårørendesamtale, hvis formål er, at de pårørende fortæller om den unge, livshistorien og forløbet, behov for støtte og hjælp, udviklingsmål og de pårørendes drømme og ønsker for den unges fremtid, flytteforløbet og meget mere, (se bilag 2). Denne samtale koncentrerer sig også om det kommende samarbejde og lægger rammer for, hvordan det skal foregå mellem de pårørende og pædagogerne. I samtalen deltager den kommende kontaktperson, og efter behov en leder samt en pædagog mere fra den gruppe, hvor den unge flytter ind, (som referent). Hvis de pårørende og/eller den unge ønsker det, så deltager den unge også. Ud fra mødet udfærdiger vi et referat med alle faktuelle oplysninger, ønsker, behov, aftaler m.m.. Dette sendes til de pårørende til godkendelse, rettelse m.m., da det er vigtigt, at vi er enige om dette materiale, som er en del af vores arbejdsgrundlag med den unge. Vi forventer at de pårørende deltager i flytning, indretning o.l. i det omfang, de og deres barn bliver enige om det. Der er mulighed for at aftale en tæt dialog og kontakt mellem de pårørende og kontaktpersonen i den første tid, hvis der er behov for det. Samarbejdet mellem bostedet og de pårørende generelt. Beboerne har deres egne lejligheder og de pårørende er meget velkomne til at besøge dem så tit, de har lyst. Hvis der er behov for at benytte fællesrum, skal dette aftales med pædagogerne forinden, da det kan gribe ind i andre beboeres liv og rutiner. Det aftales fortløbende, hvis der er forhold/aktiviteter, som de pårørende fortsat selv ønsker at gennemføre med deres barn, såfremt dette ligger i tråd med beboerens egne ønsker. Det aftales mellem kontaktperson og de pårørende, hvordan, hvor hyppigt og om hvad de pårørende ønsker af kontakt og information omkring deres barns liv og velbefindende. Dette skal afstemmes efter hvad der er muligt i forhold til personalets ressourcer. Dette skal naturligvis forelægges beboeren, som skal give sin accept til, at det kan gennemføres. Side 2 af 9

3 Pårørende er altid velkomne til at ringe til bostedet. Der vil være telefon-svarer på, når pædagogerne er i gang med at løse opgaver sammen med beboerne. Der kan således lægges besked, og der vil blive ringet tilbage, når der er tid til det. Vi ved, at mange pårørende kan blive irriterede over at møde en telefonsvarer frem for en medarbejder. Vi opfordrer pårørende til at se sådan på det; når vi ikke kan tage telefonen, er vi optaget af aktiviteter med beboerne som jo er vores primære opgave. Der er mulighed for at maile til pædagogerne. Grundet mange opgaver og aftaler med beboerne i løbet af dagen er det ikke altid muligt at svare dagligt. Vores mål er at svare på en mailhenvendelse inden for en uge. Der kan, hvis der er behov, i en vis udstrækning, aftales arbejdsmøder mellem bostedet og de pårørende med eller uden deltagelse af beboeren. Der bliver en gang årligt udarbejdet en baggrundsbeskrivelse og en pædagogisk plan i forhold til beboerens udviklingspotentiale og udviklingsmål. Den pædagogiske plan evalueres hver 4. måned. Denne bliver, hvis beboeren accepterer det, sendt til de pårørende. Ca. en gang årligt afholdes et pædagogisk planmøde vedr. de kommende udviklingsmål for beboeren. Hvis beboerne ønsker det, inviteres de pårørende til dette møde. Dilemmaer som kan opstå i forbindelse med pårørende samarbejdet: Beboerne, som bor på Bostedet, har større behov for hjælp og støtte i en række forhold i livet end andre mennesker. Dette kan medføre en større interesse og et højere ønske fra de pårørende om at følge beboerens liv tæt. Det er vores holdning at et dynamisk samarbejde mellem personale og pårørende understøtter beboerens udvikling. Vores erfaring er, at det er forskelligt, hvordan pårørende ser på det at give slip og lade pædagogerne overtage en række forpligtelser og opgaver over for deres barn, når denne flytter hjemmefra og ind på Bostedet. Nogle synes, det er en naturlig proces i forbindelse med, at deres søn / datter bliver voksen, og har ikke de store bekymringer eller overvejelser omkring det at lade pædagogerne overtage hjælpen og støtten i dagligdagen. Andre har mere vanskeligt ved dette, hvilket kan skyldes en lang række forhold. Nogle af de overvejelser og bekymringer vi er stødt på, som pårørende kan have i forhold til dette, er: Nogle pårørende har brug for at bevare overblikket med forskellige forhold og aktiviteter så de ved, at det sker på den måde, der er rigtig for dem. Der kan her være tale om lægebesøg, styring af økonomi o.l. Nogle pårørende er utrygge ved, om div. aftaler og rutiner bliver husket af pædagogerne. Der kan her være tale om besøg hos familiemedlemmer, tandbørstning, pudsning af briller, smøring med div. medicinske cremer o.l.. Nogle pårørende er ikke trygge ved den måde pædagogerne gør tingene på eller mener, det direkte er forkert. Det kan dreje sig om støtte til tøjvask, oprydning i lejligheden o.l. Nogle pårørende oplever, at vi ikke støtter deres barn på den måde, de er vant til, og som pårørende mener, at det skal gøres. Måske giver pædagogerne lidt mere Side 3 af 9

4 slip, end de selv ville gøre - eller omvendt. Der kan her være tale om hygiejneforhold, tøjskift m.m. Nogle pårørende kan være af den opfattelse, at vi ikke støtter/motiverer beboeren nok til beskæftigelse og aktiviteter. Nogle pårørende kan synes, at pædagogerne er for lidt sammen med deres børn. Nogle pårørende kan opleve, at beboerne gennem kontakten med hinanden og pædagogerne introduceres til andre værdier og normer end de værdier, som er gældende i deres familie. Lidt eksempler på hvordan ovenstående kan komme til udtryk som dilemma. Der kan være tale om, at beboerne egentligt vil noget andet, end pårørende vil, og blot ikke magter at sige det for at undgå at skuffe de pårørende. Der kan være tale om, at beboerne ikke ønsker, at de pårørende inddrages i nogle forhold i deres liv dvs. der er oplysninger, som pårørende ikke har, men som vi har på Bostedet, til brug for at danne et helhedsbillede, vurderinger m.m. Der er situationer, hvor vi, ud fra en faglig begrundelse, vurderer, at det vil være rigtigt godt med nogle ændringer evt. at stramme op eller give slip på nogle krav, rutiner m.m., og pårørende oplever, at beboeren ikke har opnået den udvikling eller har de kompetencer, der skal til, og derfor modsætter sig dette. Det kan være forhold, hvor beboerne vil et, og de pårørende mener, at beboeren ikke selv kan vurdere dette og derfor gerne vil beslutte noget andet på beboerens vegne. Vi mener, at det er vigtigt at finde balancen mellem at give slip og have kontrol, for at beboeren får mulighed for at udvikle evnen til at vurdere og sættes i stand til at leve så selvstændigt som muligt i forhold til det, den enkelte gerne vil opnå. Oplysninger om beboerne deles med de pårørende i et omfang som tager hensyn til beboernes ønsker og lov om tavshedspligt. At beboerne tør sige til og fra og ved, at det er ok for alle de vigtige personer i beboerens liv, er afgørende for beboernes mulighed for udvikling generelt set, og specielt af selvværd. Derfor er det naturligt, at spørgsmålet om, hvor meget pårørende skal give slip, og hvor meget de skal bevare kontrollen med de forskellige områder af deres barns liv, ofte er et spørgsmål, som mange pårørende er optaget af og arbejder med. Pårørenderåd: Med baggrund i ovenstående dilemmaer, er vores erfaring, at beboerne og de pårørende til tider har forskellige behov. Samt det forhold, at de er velfungerende mennesker, som bor på Bostedet, ser vi fortsat en stor opgave i at støtte beboernes ønske om selv- og medbestemmelse inden for en lang række områder. Ved udgangen 2010 blev det muligt at etablere et pårørenderåd, hvis mere end to pårørende ønskede dette, hvilket var tilfældet. Vi samarbejder med dette råd ift. til de overordnede forhold og ser det som en ekstra ressource og støtte til Bostedet som helhed. Rådet har mulighed for at inspirere, men har ingen beslutningskompetence. (det er endnu ikke afklaret om stubmøllevej skal være en del af rådet) Side 4 af 9

5 Generelle aktiviteter, som beboerrådet har besluttet, at de pårørende inviteres til på Bostedet (Stubmøllevej deltager ikke i beboerrådet på Vinklen på Østerbro) Fodboldturnering ved beboernes årlige sommerfest Vinkelton, (vores årlige 5 km gåtur) Når huset / bostedet har jubilæum Generelle aktiviteter, som personalet har besluttet, at de pårørende inviteres til på Bostedet: En gang årligt inviterer Centerrådet i CSB til pårørendemøde En gang årligt kan der afholdes pårørendemøde i forbindelse med et socialt arrangement enten ved juletid eller Vinkelton Interviews i grupper, når der er noget, vi har behov for at få afdækket i forbindelse med vores mål og opgaveløsning. En mindre spørgeskemaundersøgelse, ved udgangen af 2013 start 2014 som sendes til alle pårørende med opfølgning året efter. Øvrige aktiviteter for pårørende i de enkelte huse: Udover de ovenfor beskrevne generelle aktiviteter har hver beboergruppe på deres husmøder besluttet, hvilke aktiviteter de ønsker sammen med de pårørende. A - Huset: Julehygge en aften i december, hvor beboerne fortæller om deres hverdag + fremviser billeder fra det forgangne år. B - Huset: Julehygge en aften i december, hvor beboerne fortæller om deres hverdag samt fremvisning af billeder fra det forgangne år. C - Huset: En gang årligt er der et socialt arrangement for forældre og pårørende. Dette kan evt. afholdes ved juletid eller i forbindelse med Vinkelthon. Ved dette arrangement har beboerne mulighed for at fortælle om det forgangne år. Tåsingegade: Julehygge en aften i december med banko. Picnic eller grillaften i forbindelse med Vinkelton med oplæg fra beboerne om livet i Tåsingegade. Stubmøllevej : Sommer fest i juni, hvor beboerne fortæller om deres hverdag Stubmøllevejs beboere og pårørende inviteres med for første gang til Vinkelton d. 14.september Side 5 af 9

6 Bilag 1 Oplæg og spørgsmål vedr. pårørendepolitik Vi skal nu til at opdatere Bostedets pårørendepolitik. I den forbindelse har medarbejdergrupperne forholdt sig til hvordan pårørendemøderne skal afholdes efter Centerrådet nu afholder et årlige møde for alle organisationer i CSB. De har besluttet det kan lægges i forlængelse af et socialt arrangement. Beboerne vil på det kommende husmøder drøfte holdningen til at lægge pårørendemødet i forlængelse af dette. Så beboerne fortsat har mulighed for at fortælle om deres hverdag. Rent lovgivningsmæssigt har vi vide rammer, da det ikke er et krav at afholde bestemte pårørendemøder. Desuden har vi nu fået Pårørenderåd og Centerråd, hvorfor flere forhold kan drøftes der. Desuden har pårørenderådet mulighed for at afholde egne møder, hvis det har interesse. Lokaler og forplejning vil kunne stilles til rådighed. Vi er, ifølge serviceloven, forpligtet til at arbejde for et positivt og konstruktivt samarbejde med vores pårørende. Vi kan således selv definere indhold dels i politikken og dels i.f.t information og drøftelser med pårørende ud over de 2 nye Råd. Jeg har forsøgt at indskrive gruppernes samlede kommentar nedenfor med udgangspunkt i beboernes tilbagemeldinger som jeg tænker medarbejderne er meget enige i. Følgende spørgsmål drøftes i grupperne og på husmøderne: Hvilke traditioner skal vi have for samarbejdet med beboernes pårørende? Gruppernes synes vi skal bevare de traditioner vi har fælles på Vinklen, samt et årligt arrangement i hvert hus for den enkelte pårørendegruppe. Beboerne ønsker selv at bestemme på hvilken måde dette skal foregå. Skal vi holde informations- og debatmøder med de pårørende? God ide, forslag til at det kan forgå i CSB - regi) Hvilke traditioner skal vi have, hvor beboerne deltager sammen med deres pårørende? (informationsmøder, julehygge, Vinkelton, sommerfest m.m.) Beboerne synes de pårørende godt kan have et forum hvor de kan mødes uden dem, evt. et infomøde i CSB regi. Af arrangementer hvor bb og pårørende kan være sammen synes beboerne, at vi skal holde fast i Vinkelton, fodboldturnering til sommerfesten, samt et årligt arrangement i de enkelte huse efter eget valg af indhold og omfang. Skal vi have fælles temadage, emneaftner, informationsmøder for den samlede pårørendegruppe? Beboerne foreslår det kan afholdes i CSB regi, hvilket medarbejderne støtter. Skal vi opfordre pårørenderådet til selv at afholder møder, hvis de har interesse i det Beboerne synes det er en god ide så længe de ikke bestemmer hvad vi skal på Bostedet så må de gerne mødes med hinanden og komme med forslag og inspiration til forhold på Vinklen. Bilag 2 Side 6 af 9

7 Stikord til indflytnings samtale med borger og pårørende i CSB Formålet med samtalen er: At vi som medarbejdere får alle nødvendige og vigtige oplysninger for at kunne indgå i et godt og konstruktivt samarbejde med den nye borger og dennes pårørende. At vi får oplyst vigtige forhold som vi skal være opmærksomme på fysisk og psykisk At vi får drøfte gensidige forventninger om samarbejdet således at vi kan være opmærksomme på dette i samarbejdet. Deltagere i samtalen: Den nye borger og forældre/pårørende bestemmer selv hvem de mener, er relevante personer. Det betyder at tidligere støtte personer, lærere m.m. også vil kunne deltage i samtalen hvis borgeren ønsker det. For nogen borgere kan det være vanskeligt at deltage i en sådan samtale, og det behøver man heller ikke, det skal blot være aftalt mellem borgeren og dem som deltager, at samtalen kan foregå uden borgerens tilstedeværelse. Mødet: Nedenfor ser I en liste med masser af spørgsmål, her kan I få en ide om hvad vi er interesseret i at vide noget om, så I kan forberede jer lidt. Efter samtalen vil vi lave et referat med de vigtigste oplysninger, som vi sender til jer til godkendelse. Når vi har et referat med oplysningerne, som vi alle er enige om, vil det danne baggrund for hvordan vi tilrettelægger de første måneder med borgeren i forhold til støtte, vejledning, træning og pædagogisk tilgang. Historie: Hvordan opleves de udfordringer jfr. den diagnose som findes, hvad har I hørt, oplevet - hvad er vigtigt? Hvor har borgeren boet, hvor mange steder, sammen med hvem osv? Søskende, andre familierelationer. Husk at få afklaret hvem, der er af stor betydning - mostre, tanter, tidligere kontakt- og støttepersoner m.m. Hvor har borgeren gået i skole/beskæftigelse, hvordan var det, hvad gik godt / mindre godt. Har der været mange skift evt. begrundet i hvad? Hvilken skole/beskæftigelse niveau er borgeren på og hvilke skoleoplevelser har borgeren. Fritidshjem/klub eller andet, hvor borgeren opholdte sig om eftermiddagen - hvordan var det? Færdigheder: Hvad kan borgeren selv klare i dagligdagen i forhold til alt det praktiske, og hvad hjælper I som pårørende med i dag hvor vil det være godt at vi tager over og hvad vil pårørende evt. selv fortsætte med. Hvad mener I der vil være brug for hjælp til, når borgeren flytter ind? Hvad mener I er den største usikkerhed for borgeren ved flytningen, og hvad er den for jer forældre/pårørende? Side 7 af 9

8 Fortæl om den dagsrytme som fungerer i hverdagen i dag, og hvordan den virker i forhold til borgeren. Hvad er det vigtigste for jer, at vi altid husker at tage hånd om? Fremtids ønsker: Hvilke forventninger har I som forældre/pårørende, i forbindelse med at jeres søn /datter / familiemedlem flytter i forhold til: samvær med jer, selvstændighed, omgang med familie / venner, ny udvikling og hvordan vil denne flytning påvirke jer? Hvilke fremtidsdrømme har borgeren overordnet og konkret Hvilke drømme har i for jeres søn/datter/familiemedlem? Hvilke indsatsområder mener i, er den / de væsentligste vi tager fat på at arbejde med? Forventninger til samarbejdet mellem borgeren, bostedet og medarbejderne? Hvilke forventninger har borgeren til samarbejdet? Hvad er vigtigt vi gør og ikke gør? Hvornår er et samarbejde godt? Og hvornår er samarbejdet mindre godt? Medarbejderne præcisere, at vi er der for at give støtte, vejledning og træning og følge op på det vi aftaler. Forventninger til samarbejdet mellem forældre/pårørende, bostedet og medarbejderne? Hvilke forventninger har I til at skulle til at samarbejde med pædagoger i forhold til jeres barn/familiemedlem? Hvad forventer I af os i dagligdagen m.m.? Hvad vil I selv gerne bidrage med i dagligdagen? Hvad lægger I vægt på i samarbejdet? Hvad tænker I om information/orientering om den unges liv efter indflytning? Er der noget i forbindelse med flytningen I selv vil stå for og i givet fald hvad? Hvad er vores tanker om information fremadrettet. Kommentarer fra os i forhold til samarbejdet: Hvad er bostedets hovedopgave? Om kontaktpersonopgaven? Tavshedspligt og aktindsigt Informeret samtykke og samtykkeerklæring Vi er der ikke altid Der er ikke faste medarbejdere på arbejde hele tiden, hvorfor der kan forekomme vikarere, som tager over på nogle af de faste opgaver. Vi vil hjælpe borgeren med at få sit eget liv være selvstændig i mange forhold i livet. At få egen bolig er også at vælge selv, hvordan man vil bo til en vis grænse? Der kan komme andre normer ind i borgerens liv end det, I som pårørende vant til! Hvis jeres barn/pårørende kommer hjemmefra, bliver hun/han en del af en større enhed frem for hjemme, hvor I var to eller flere til at hjælpe og støtte. Det betyder, at der kan være ting, der ikke bliver gjort så hurtigt, som I selv ville gøre det, og ting vi ikke ser, som I så må minde os om. Bilag 3 Side 8 af 9

9 Evaluering af pårørende politikken: Processen vil foregå på følgende måde: Der blev udarbejdet fælles spørgsmål til drøftelse i de enkelte huse både blandt beboere og medarbejdere, (se bilag 1). Dette for at afklare, hvad beboerne og medarbejderne har af ønsker og finder væsentligt i forhold til pårørendesamarbejdet. Derefter bliver beboernes svar samlet og drøftet i beboerrådet, hvor en samlet tilkendegivelse om ønsker og behov bliver udarbejdet. Medarbejdernes synspunkter bliver samlet på koordinering - og infomøde Der vil derefter blive indarbejdet evt. ændringer i politikken, som kommer til høring og godkendelse i beboerrådet og på fællesmødet d.14. august 2013 og høring i pårørenderådet d. 24. september 2013 Derefter foretages den endelig justering og færdiggørelse af politikken Afsluttende vil pårørende politikken blive lagt på hjemmesiden. Pårørenderådet vil sørge for at de pårørende får mulighed for at kommentere på den. Side 9 af 9