Bankopgør truer Dankortets fremtid

Transkript

1 FINANS Bankopgør truer Dankortets fremtid Bankernes Dankort-samarbejde tæt på opløsning på grund af uenighed om fordeling af omkostninger mellem store og små banker - Alternativet er 3-4 forskellige betalingskort og højere omkostninger for forbrugerne - Udspil fra storbanker koster småbanker over 100 millioner kr. årligt - Lokalbanker afviser kategorisk forslaget og r etter skarp kritik mod de store banker - Konkurrencerådet undersøger PBS priser Bankernes fælles Dankort-system er tæt på en opløsning på grund af uenighed om fordeling af omkostningerne mellem store og små banker. De fire største danske banker vil have de mindre banker og sparekasser til at betale over 100 millioner kr. ekstra for at være med i Pengeinstitutternes Betalings System (PBS), hvoraf hovedparten ejes af storbankerne. Det har de mindre pengeinstitutter i Foreningen af Lokale Pengeinstitutter kategorisk afvist. Et konkret fælles udspil fra Den Danske Bank, Unibank, BG Bank og Jyske Bank er blevet opfattet som et ultimatum af de mindre banker. De erkender nu, at de bliver nødt til at betale mere end tidligere for at forhindre en sprængning og en opløsning af den fælles infrastruktur, men der er stadig lang vej til et kompromis. Samtidig bliver der sået tvivl om især Den Danske Banks vilje til at nå en løsning. Banken har selv store ambitioner inden for betalingskort-forretninger og har oprettet et selvstændigt datterselskab, Kortfinans, til formålet. I Foreningen af Lokale Pengeinstitutter er der reelt frygt for, at PBS og den fælles infrastruktur bryder sammen. Det fremgår det af et brev, foreningen for nylig har sendt til sine medlemmer. Foreningen har således allerede overvejet konsekvenserne af et sammenbrud. Ifølge formanden, direktør Jacob Leth, er de 124 mindre banker og sparekasser om nødvendigt parat til at samarbejde om en egen løsning. Flere parallelle kort bliver dyrere for forbrugerne Hvis Dankort-samarbejdet bryder sammen, bliver alternativet formentlig 3-4 nye parallelle betalingskort-systemer. For forbrugerne kan det betyde stærkt øgede priser. Som noget helt enestående er Dankortet stort set gratis for kortholderne. Men det kan kun lade sig gøre på grund af stordriftsfordele og den enorme udbredelse til 2,8 millioner kortbrugere og tilsluttede forretninger. Ved foreningens årsmøde for nylig sagde Jacob Leth: Hvis de store virkelig vil presse citronen så meget - eller tage så meget af fællesskabet hjem i eget regi - at for eksempel Dankort-samarbejdet falder på gulvet og går i stykker som et spisestel, så kan vi simpelthen ikke være det bekendt over for forbrugerne. I øvrigt vil et Dankort-sammenbrud ikke være forretningsmæssigt velovervejet, men hvis det er den vej, de store banker vil gå - i stedet for at stå sammen med os andre - så vil vi i kraft af vor tradition for samarbejde være klar med løsninger for vort vedkommende, sagde han ved årsmødet. Efterfølgende har det dog ikke været muligt at få en kommentar fra Foreningen af Lokale Pengeinstitutter - grundet de igangværende, følsomme forhandlinger. Heller ikke direktør Søren Møller Nielsen fra Den Danske Bank, som både er formand for PBS og for bankens eget betalingskortselskab, Kortfinans, ønsker at kommentere sagen, så længe parterne forhandler. Han ønsker heller ikke at forklare, hvorfor storbankerne ønsker at ændre prisstrukturen. Storbankernes fremgangsmåde markant i strid med god skik Ifølge lokalbankernes forening har de store banker forsøgt at tromle de mindre pengeinstitutter og trække en vidtgående omfordeling af omkostningerne ned over hovedet på dem. Foreningen er tydeligvis stærkt pikeret over storbankernes fremgangsmåde. Ifølge brevet til foreningens medlemmer, som Mandag Morgen er i besiddelse af, har storbankerne opført sig markant i strid med god skik. Nr august

2 Figur 1: Med 2,8 millioner Dankort, forretninger tilsluttet og 305 millioner transaktioner er PBS helt dominerende på betalingskort Antal millioner Dankort-transaktioner Mio. transaktioner Kilde: Årsregnskaber fra PBS. Forløbet er, at storbankerne længe har ønsket at ændre betalingsprincipperne for anvendelse af Dankortet. I dag betales der en transaktionsafgift på 66 øre til PBS, hver gang et pengeinstituts kunde anvender Dankortet. Det giver en samlet udgift for pengeinstitutterne på ca. 230 millioner kr. om året. Storbankerne betaler størsteparten af denne omkostning, idet de har hovedparten af privatkunderne. For at drøfte problemstillingen blev et såkaldt ad hoc-udvalg i maj nedsat i regi af Finansrådet. I udvalget deltager Den Danske Bank, Unibank, Jyske bank, Sydbank og Foreningen af Lokale Pengeinstitutter. På det første møde præsenterede de største pengeinstitutter - uden forvarsel - udvalget for et omfattende fælles udspil til både en teoretisk prismodel og en konkret udmøntning heraf, der nærmest skulle opfattes som et ultimatum, skriver foreningen i brevet til sine medlemmer. Storbankers udspil vil koste småbankerne 10 pct. af basisindtjeningen Videre hedder det, at denne fremgangsmåde - markant i strid med god skik - vakte selvsagt både stor vrede og skuffelse i foreningen, idet vi havde forventet at skulle deltage i reelle og grundige udvalgsdrøftelser med henblik på at finde en fair løsning. Samtidig fandt foreningen det konkrete prisudspil fra de største institutter aldeles uacceptabelt, idet den fremlagte model medførte uhørt voldsomme omkostningsstigninger for foreningens medlemmer. Modellen indebar således en samlet omfordeling af midler til de største pengeinstitutter fra de mindre på over 100 millioner kr., hvoraf foreningens medlemmer skulle dække hovedparten. Foreningens bestyrelse har derfor også hurtigt valgt at sige klart fra over for det konkrete prisudspil. En meromkostning for de lokale pengeinstitutter på 100 millioner kr. vil med et hug fjerne næsten 10 pct. af den samlede basisindtjening. Samtidig betyder den foreslåede model, at den nuværende transaktionsafhængige afgift skal suppleres med en fast årlig abonnementsafgift på minimum kr. Det vil spise en meget betydelig del af overskuddet i de mindste banker og sparekasser og dermed svække deres konkurrenceevne afgørende. Foreningen har imidlertid valgt at acceptere en omlægning af betalingsmodellen, så der indføres en årlig abonnementsafgift, men beløbsstørrelsen er der langt fra enighed om. De mindre pengeinstitutter har tilsyneladende følt sig tvunget til at komme storbankerne i møde, fordi de frygter, at alternativet er en opløsning af den fælles infrastruktur. Henset til truslen om et sammenbrud i infrastrukturen har foreningens bestyrelse på baggrund af grundige overvejelser nødtvungent valgt at acceptere de største pengeinstitutters teoretiske forslag om at indføre en tredelt betalingsmodel, hedder det i brevet. Altså en model med en tilslutningsafgift, en årlig abonnementsafgift og en afgift pr. transaktion. Storbanker kan teoretisk gennemtrumfe deres vilje i PBS bestyrelse Lokale Pengeinstitutter afviser dog fortsat de priser, storbankerne har fremlagt. Foreningen har over sommeren regnet på andre forslag, som blev forelagt til orientering i Finansrådets bestyrelse den 11. august. Siden da har parterne forhandlet, men efter det oplyste kun gjort sparsomme fremskridt. Og det er endnu tvivlsomt, om de når til enighed, så et kompromis kan fremlægges på Finansrådets næste bestyrelsesmøde den 8. september. 2 Nr august 1998

3 Tabel 1: Ifølge de officielle regnskaber for PBS giver Dankortet underskud, men det granskes nu af Konkurrencerådet. Mm Underskud på Dankort Udvikling i nøgletal for PBS, Mio. kr. / pct Omsætning 739,9 797,3 714,6 Driftsresultat - 4,5 3,6-37,2 Overskudsgrad - 0,6% 0,5% - 5,2% Omkostninger i pct. af omsætningen Produktions- og udviklingsomk Bruttoresultat Distributionsomkostninger Salgs- og serviceomkostninger Administrationsomkostninger Note 1 : Tal for 1997 er ikke direkte sammenlignelige med de tidligere år. Kilde: Årsregnskaber for PBS. I første omgang har storbankerne lagt op til, at sagen drøftes og forhandles i regi af Finansrådets pengeinstitutternes brancheforening. Hér forhandles der formelt mellem ligeværdige parter, som skal blive enige om at nå frem til en forhandlingsløsning. Alternativet til en forhandlingsløsning hér er, at sagen bliver afgjort i PBS bestyrelse. PBS er et aktieselskab, som fortrinsvis ejes af storbankerne med ejerandele på 25,6 pct. til Den Danske Bank, 27,6 pct,. til Unibank og 17,6 pct. til BG Bank. Med en samlet ejerandel over 70 pct. sidder storbankerne på en solid majoritet, som også afspejles i bestyrelsens sammensætning. I bestyrelsen sidder i alt otte bankfolk, hvoraf seks er fra de fire største banker. Hertil kommer én mand fra Sydbank, som repræsenterer de regionale pengeinstitutter, og formanden for Foreningen af Lokale Pengeinstitutter, direktør Jacob Leth fra Sparekassen Kronjylland. Storbankernes synspunkter vil derfor uden tvivl kunne finde opbakning hos et flertal i bestyrelsen. Storbankerne vil dog næppe vælge at gå den vej. For det første er der ikke tradition for, at de anvender deres stemmeflertal til at trumfe løsninger igennem i PBS bestyrelse. For det andet er flere konkurrenceretlige aftaler vedrørende PBS og den fælles infrastruktur blevet anmeldt til Konkurrencerådet, hvor de skal behandles med henblik på en eventuel fritagelse for forbud ved konkurrencebegrænsende indhold. For det tredje vil det meget let kunne skabe utilfredshed og uro blandt de mindre pengeinstitutter, hvor Kon-kurrencerådet efterfølgende kunne blive inddraget. Udnyttelse af storbankernes stemmeflertal til at tilgodese egne forretningsmæssige interesser vil kunne blive opfattet som misbrug af dominerende stilling i strid med konkurrenceloven. Storbankerne formentlig på vej ud af PBS Konkurrencerådet har allerede et godt øje til PBS og er i fuld gang med at undersøge omkostningsstrukturen i selskabet. Målet er at afdække de reelle økonomiske sammenhænge bag Dankort-forretningen. Se også tekstboks. I den konkrete sag om ændret fordeling af omkostningerne til Dankortet kan det også blive en opgave for Konkurrencerådet at undersøge, om PBS/storbankerne misbruger deres dominerende stilling ved at tage overpriser hos de mindre banker. Hvis en eventuel kortlægning af omkostningsstrukturen i PBS skulle vise, at der sker misbrug af dominerende stilling i prissætningen, har Konkurrencerådet ifølge konkurrenceloven mulighed for at gribe ind og give påbud om en justering af priserne, siger kontorchef Carsten Kvetny fra Konkurrencestyrelsen. Storbankerne kan dermed risikere, at konkurrencemæssige hensyn vil begrænse de fremtidige indtjeningsmuligheder. Blandt andet derfor er det også sandsynligt, at de snart - eller på lidt længere sigt - vil droppe ud af PBS. Indtil videre har PBS mest mærket de nye vinde ved, at nyudvikling af produkter og services stadigt oftere lægges i de enkelte banker frem for i PBS-regi. Sagt med andre ord er PBS mere eller mindre blevet stækket i sin forretningsudvikling, fordi PBS egne storaktionærer mest af alt betragter PBS som en afviklingsforretning, de selv vil overtage på lidt længere sigt. Det kan også være en af årsagerne til, at PBS adm. direktør, Per Ladegaard, valgte at skifte til Nykredit Bank. Nr august

4 Uvished om den reelle økonomi i Dankortet Konkurrencerådet er i gang med at kulegrave økonomien i PBS og Dankortet. Ud fra det officielle PBS-regnskab er det nemlig ikke muligt at gennemskue økonomien i Dankortet. Dermed kan man heller ikke umiddelbart vurdere, om afgiften på 66 øre for hver Dankort-transaktion afspejler omkostningerne, eller om denne afgift allerede i dag er overnormal i forhold til de priser, som ville gælde på et konkurrencemarked. PBS sidder på den eneste landsdækkende infrastruktur for betalingskort og har derfor et de facto-monopol med mulighed for selv at fastsætte prisen. Konkurrencerådets kortlægning af økonomien i PBS sker ved, at Konkurrencestyrelsen har indhentet internt regnskabsmateriale fra PBS. På basis af dette materiale gennemgås økonomien, og det vurderes, om PBS samlede omkostninger er korrekt fordelt på de forskellige forretningsområder som eksempelvis Dankort, betalingsservice og internationale betalingskort. Sidste år var omsætningen i PBS Danmark A/S, hvorunder Dankortet ligger, på 715 millioner kr. Heraf stammer ca. halvdelen fra Dankortet. Efter ikke-fordelte produktions- og udviklingsomkostninger på over en halv milliard kr. var der 250 millioner kr. tilbage til distributionsomkostninger, salgsog serviceomkostninger og administrationsomkostninger. Se tabel 1. Selskabets driftsresultat viste et minus på 37 millioner kr., hvorefter storbankerne/pbs ikke umiddelbart kan siges at tage overpriser på Dankortet. De omkostninger, der er forbundet med at drive Dankortet, virker ud fra det officielle regnskab imidlertid ganske store. I Finansrådets rapport fra 1994 om Pengeinstitutternes åbne infrastruktur - betalingsformidling fremgår det således, at hovedparten af pengeinstitutternes omkostninger ved Dankort-systemet er faste omkostninger, og der peges især på forrentning og afskrivning af meget store investeringer i PBS og pengeinstitutternes egne systemer. Selvom hovedparten af omkostningerne er faste, er omkostningerne steget med omfanget af transaktioner. Samtidig er afskrivning og forrentning med årene reduceret til næsten ingenting - 4 millioner kr. Men heller ikke dét ses på bundlinien i form af færre omkostninger. Den Danske Bank vil selv drive betalingskort-forretning Den Danske Banks datterselskab, Kortfinans, startede sine aktiviteter 17. november sidste år. Ifølge regnskabet har selskabet til formål at drive finansiel virksomhed af enhver art, herunder udstedelse af og administration af betalingskort (som Dankortet, red.) og kreditkort, administration af relevante tillægsydelser i forbindelse hermed, samt administration af internationale betalings- og kreditkort. Formålet kunne ligeså godt være læst op fra PBS regnskab, og aktiviteterne hér er nøjagtig de samme. De lokale pengeinstitutter frygter da også, at PBS stille og roligt vil blive udvandet ved, at storbankerne overfører PBS-aktiviteterne til sig selv en for en. Indtil videre er det sket med Mastercard, som de enkelte banker selv står for, og som i øvrigt er blevet massivt markedsført af Den Danske Bank. Samtidig er aktiviteter inden for Dataløn lagt over i de enkelte pengeinstitutter. De store banker vil nu tilsyneladende både blæse og have mel i munden. PBS nye formand, Søren Møller Nielsen fra Den Danske Bank, har således ganske klart signaleret, at banken meget snart vil have noget af den virksomhed, der ellers ligger i PBS-regi, hjem i eget hus. Man arbejder kraftigt på betalingskort og så videre - samtidig med, at man vil opretholde PBS, men have varerne fra PBS til under kostpris, sagde Jacob Leth ved foreningens årsmøde for nylig. Og det hul, som det skaber i PBS indtægtsside, skal vi andre mindre pengeinstitutter så åbenbart fylde ud, sagde han. Over for Mandag Morgen afviser Søren Møller Nielsen, at Den Danske Bank selv er på vej med et betalingskort. Men vi har etableret forskellige kort-programmer, eksempelvis sammen med Tele Danmark i Opasia. Og der ligger andre af den slags ting og venter. Han erkender, at der kan opstå overlapning mellem PBS nuværende forretninger og de forretninger, som etableres i Kortfinans: Det et klart, at der er nogle steder, hvor vi selv vil betjene vores kunder i stedet for at gøre det med PBS-produkter. Lokalbanker forsøger at redde det fælles Dankort Med det seneste forhandlingsudspil har Foreningen af Lokale Pengeinstitutter forsøgt at dæmme op for en glidende udvanding af PBS forretningsgrundlag. Udspillet indeholder - udover et prisforslag - en række mere eller mindre bløde elementer og erklæringer, der især sigter mod at få skabt både ro omkring og sikkerhed for den fortsatte beståen af den fælles infrastruktur i en længere årrække, hedder det i brevet fra Foreningen. Lokalbankerne forsøger således at få storbankerne til at forpligte sig til at opretholde og udvikle PBS, selvom 4 Nr august 1998

5 storbankernes udmeldte målsætning nok nærmere går i den modsatte retning. Foreningen lægger meget vægt på, at infrastrukturen kan bevares og ikke bliver demonteret i større eller mindre bidder, hedder det. Ifølge foreningen har det unikke Dankort-samarbejde i Danmark været den faktor, der har gjort, at forbrugerne har fået betalingsformidlings-produkter til den lavest tænkelige pris. Aktuelt står parterne derfor meget stejlt over for hinanden med stærkt modstridende interesser:! Storbankerne (læs: Den Danske Bank) vil hive betalingskort-forretningen indenhus og givetvis stille og roligt lade PBS drukne.! De mindre lokalbanker vil bevare PBS og fortsat trække på de fordele, der ligger i en fælles infrastruktur. Hvad forhandlingerne ender med, er endnu for tidligt at sige noget om. Men sikkert er det, at der er kun én part til at betale regningen - hvad enten lokalbankerne skal betale mere til PBS, eller Dankortet afløses af 3-4 nye betalingskort: Forbrugerne og erhvervslivet. Nr august