Storbanker forsøger at presse en halv milliard kr. ud af Dankortet
|
|
- Helge Knudsen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 FINANS Storbanker forsøger at presse en halv milliard kr. ud af Dankortet Storbanker og PBS skader samfundsmæssige interesser ved at blokere for udvikling af internethandel - Det koster arbejdspladser, konkurrenceevne og hæmmer udviklingen af informationssamfundet - På et tvivlsomt grundlag udnytter PBS sit monopol til at kræve lovændring, som kan give ekstraindtægter på en halv milliard kr. - OECD tvivler på, at dyr SETstandard er nødvendig - Snarligt lovindgreb afventes med spænding På et særdeles tvivlsomt grundlag skader storbankerne vitale samfundsinteresser ved at blokere for udbredelse af Dankort-betalinger ved handel på internettet. Den Danske Bank, Unibank og BG Bank kontrollerer tilsammen Pengeinstitutternes BetalingsSystemer (PBS), som ejer og driver Dankortet, der næsten dagligt anvendes af én million danskere. Men storbankerne har indtil videre valgt at blokere for udvikling af handel på internettet. I realiteten udnytter bankerne deres de facto-monopol på danskernes betalingskort - Dankortet - til at presse myndighederne. Bankerne vil have lempet betalingskortloven, så indtægterne på Dankortet kan mangedobles. Argumentet er, at PBS skal have dækket udviklingsomkostningerne til et omfattende sikkerhedssystem, som gør det muligt at handle på internettet uden risiko. Mandag Mortens kortlægning viser imidlertid,! at bankerne allerede med de nuværende lovregler kan få dækket deres omkostninger ved at pålægge kortholderne ekstra afgifter: Forbrugerne kommer alligevel til at betale omkostningerne i sidste ende.! at PBS har valgt en sikkerhedsstandard, som givetvis er mere krævende og omkostningstung end nødvendigt. Blandt andre OECD sætter spørgsmålstegn ved den.! at PBS efter alt at dømme lægger op til at øge indtægterne fra Dankortet med skønsmæssigt op mod en halv milliard kr. årligt. Minimumsafgiften pr. transaktion på 1,50 kr. for forretningerne skal ganges med 270 millioner transaktioner. Beløbet kan blive endnu større, fordi afgiften givetvis bliver 0,5 pct. af omsætningsbeløbet. Hertil kommer, at hver dansker med Dankort skal betale en årlig ekstraafgift på 50 kr. Omkostningen til at udvikle det nye sikkerhedssystem bliver imidlertid højst et engangsbeløb på et par hundrede millioner kr. Som en privat virksomhed kan PBS imidlertid uden videre blokere for handel med Dankort på internettet - også selvom udvikling af handel på internettet kan få stor erhvervsmæssig betydning med betydelige positive effekter. Såvel virksomhedernes konkurrenceevne som beskæftigelsen kan blive styrket. Og internethandel kan også blive en dynamo for en forstærket anvendelse af ny informationsteknologi til gavn for forbrugerne og hele samfundet. En stribe store erhvervsvirksomheder raser mod bankerne og har dannet Foreningen for Dansk Internet Handel. Bag foreningen står blandt andet LEGO, Netto (A.P. Møller), Velux, DSB, Egmont og International Health Insurance. Fra foreningen siger sekretariatsleder, advokat Martin von Haller Grønbæk, at den sikkerhedsstandard, PBS nu vil presse igennem, vil indebære, at forbrugerne skal hæfte for en selvrisiko på op til kr. ved misbrug af kortet. Men med den mere enkle sikkerheds-standard, som allerede i dag er vidt udbredt, og som foreningen ønsker, hæfter forbrugerne ikke på nogen måde for et eventuelt misbrug af Dankortet. Sandheden er derfor, at PBS sikkerhedsstandard ikke er en ubetinget fordel for forbrugerne, siger han. Konkret vil storbankerne alligevel have myndighederne til at ophæve betalingskortlovens paragraf 20, som forhindrer PBS i at opkræve afgifter for at benytte Dankortet hos forretninger og virksomheder. Reglerne forhindrer imidlertid ikke, at PBS via bankerne opkræver øgede gebyrer hos Dankort-holderne. Adm. direktør Per Ladegaard fra PBS siger: Ifølge loven må vi godt dække vores øgede omkostninger til betaling over internettet hos de forbrugere, som har Dankort. Vi finder det imidlertid helt urimeligt, hvis ikke både kortholdere og forretninger er med til Nr november
2 Tabel 1: PBS årlige overskud stiger år for år, men økonomien i Dankortet kan ikke aflæses ud af regnskabet, idet de internationale betalingskort giver store overskud. at dække omkostningerne. Begge parter opnår helt åbenlyst fordele ved det. Vi vil ikke stille gratisydelser til rådighed for forretningerne og lade dem udnytte PBS til at skabe sig selv en stor ekstraindtjening, siger han. Lov skulle sikre, at Dankortets brugere selv dækker omkostningerne Hensigten bag betalingskortlovens paragraf 20 er imidlertid netop, at det er de forbrugere, som benytter Dankort, der alene skal dække omkostningerne. Hvis forretningerne pålægges afgifter, vil det blot betyde højere priser på varerne. Dermed vil alle kunderne komme til at betale - ikke kun Dankort-brugerne. Per Ladegaard peger på, at det også giver forretningerne omkostninger at håndtere kontant-betalinger. Fremgangsmåden, PBS kan anvende, er at lade bankerne opkræve højere gebyrer for deres kunders anvendelse af Dankortet og derefter som sædvanlig sende pengene videre til PBS. I dag betaler bankerne 66 øre pr. Dankort-transaktion til PBS. Modellen med øgede afgifter vil bankerne sikkert gerne undgå. Det er nemlig i givet fald op til de enkelte banker at afgøre, hvordan pengene til PBS skal findes. Om det f.eks. skal ske ved at nedsætte kundernes rentemarginal. Eller om kunderne skal betale egentlige gebyrer for at bruge Dankortet - f.eks. et fast gebyr pr. år eller pr. transaktion. Under alle omstændigheder vil nye kundegebyrer være gennemsigtige: Det vil være klart for forbrugerne, hvad det koster at anvende Dankortet. Og bliver det for dyrt, kan det gøre konkurrerende betalingskort mere attraktive. Den model, PBS nu i stedet lægger op til, går i stik modsat retning. Den er meget uigennemsigtig: De ekstra afgifter pålægges de forretninger, som modtager Dankortbetalinger over internettet. Dermed vil omkostningen blive indregnet i salgsprisen på forbrugerens indkøb. Samtidig bliver det meget uigennemskueligt, om PBS opkræver en overnormal fortjeneste hos forretningerne, når de fastsætter afgifterne. Der aflægges nemlig ikke et særskilt regnskab for Dankort-aktiviteterne. Dermed vil det være umuligt at se, hvad bankerne tjener på Dankortet. Når det er særdeles væsentligt at få klarhed over indtjeningen på Dankort-forretningen, er det fordi, Dankortet totalt dominerer markedet for betalingskort. I realiteten har forretningerne og det øvrige erhvervsliv ikke noget alternativ til Dankortet, hvis de vil handle med danskerne over internettet. Derfor vil PBS kunne udnytte sin reelle monopolstilling og i realiteten fastsætte en meget høj transaktionsafgift. Meget tyder på, at dét også er hensigten. PBS første udspil til de forretninger, som vil benytte internettet til at handle på, er en afgift på 0,5 pct. af omsætningen. Afgiften dækker betaling til PBS for et såkaldt SET-certifikat, som er en sikkerheds-standard for betaling med betalingskort over internettet. Prisen gælder i dag ved betaling med PBS Eurocard/Mastercard over internettet. Afgiften på en halv pct. ligger ud over den almindelige transaktionsafgift på 0,75 pct. af omsætningsbeløbet. Altså i alt 1,25 pct. af et beløb, som over årene kan vokse til mange milliarder kr. Når PBS på de internationale betalingskort - modsat Dankortet - godt må afkræve afgifter hos forretningerne, er det på grund af en permanent dispensation fra betalingskortlovens paragraf 20. Dispensationen blev givet, da blandt andre American Express truede med at trække sig ud af Danmark. Mm Nøgletal for PBS-koncernen Nøgletal for PBS-koncernen i perioden 1992 til 1996 I mio. kr Årets resultat Overskudsgrad 9,41% 8,27% 9,43% 8,87% 10,49% Forrentning af egenkapital 30,55% 17,94% 25,22% 30,08% 43,22% Kilde: PBS årsregnskab 1996 PBS vil ikke fortælle, hvad butikker skal betale, hvis 20 ophæves Hensigten med storbankernes igangværende offensiv mod betalingkortsloven er således at opnå de samme vilkår, som de internationale kort har i dag. Og med PBS foreløbige prisfastsættelse på SET-standarden - som med tiden også skal anvendes på Dankortet og Visa-kort - er der lagt op til en enorm merudgift for forretninger og virksomheder. 2 Nr november 1997
3 ! For det første ventes handlen over internettet at eksplodere de kommende år. Handel over nettet kan derfor hurtigt løbe op i mange milliarder. Og det vil give PBS - og bankerne - nye indtægter på tre-cifrede millionbeløb.! For det andet frygter detailhandlen, at hvis betalingskortlovens paragraf 20 ophæves, så vil PBS begynde at kræve afgifter for alle Dankort-transaktioner - også dem, der i dag afvikles fysisk i butikkerne. Hvis normen fra Mastercard/Eurocard fastholdes (0,75 pct. af transaktionsbeløbet), kan det give PBS ekstraindtægter på 410 millioner kr. - beregnet for den gældende minimumsafgift på 1,50 kr. pr. transaktion for internethandel med Eurocard/Mastercard og de nuværende 274 millioner transaktioner. Foretages regnestykket ud fra omsætningsafgiften på 0,75 pct. og 0,5 pct. oveni, bliver beløbet endnu større. Faktisk tager PBS allerede i dag afgifter på én pct. af omsætningsbeløbet i butikker med Dankort på den tyske side af grænsen. Derfor kan det meget vel være den fremgangsmåde, PBS har i tankerne med de hjemlige forretninger.! For det tredje vil PBS også opkræve en årlig afgift på kr. pr. forretning samt 50 kr. årligt for et såkaldt SET-certifikat hos de kortholdere, som vil handle over internettet. Alle danskere, som til sin tid vil handle med Dankort via internettet, skal altså købe et certifikat, og det vil indbringe PBS ekstra 50 millioner kr. - hvert år. PBS hidtidige afgiftspolitik tyder altså på, at bankerne alt i alt har planer om at skabe betydelige ekstraindtægter ved internethandel. Fra PBS siger Per Ladegaard, at internationale betalingskort er ét område, Dankortet et andet, men at der endnu ikke er taget stilling til, hvad forretninger og kortholdere skal betale for anvende Dankort ved handel på internettet. Vi kan heller ikke udelukke, at forretningerne kommer til at betale for almindelige fysiske Dankort-transaktioner i forretningerne, hvis betalingskortlovens paragraf 20 ophæves. Vi er selvfølgelig klar over at vi ikke kan tage en unormalt høj pris. Det vil hverken kunder, myndigheder eller de fri markedskræfter tillade, siger han. Sker det, kan der være åbnet for, at bankerne udnytter Dankortets de facto-monopol. I praksis vil det nemlig blive særdeles vanskeligt at bevise, at bankerne og PBS misbruger en dominerende markedsposition i strid med konkurrenceloven. Det vil blandt andet indebære, at myndighederne skal bevise, at PBS har en overnormal indtjening på Dankortet. Og det kan blive ganske vanskeligt at gøre op, fordi der ikke aflægges selvstændigt regnskab for Dankortet. Jeg vil finde det helt naturligt, at Konkurrencerådet vil holde øje med, om vi tager overnormale priser, siger Per Ladegaard. Dankortet kan dermed blive den første prøve på den nye konkurrencelov. Konkurrencerådet på vagt over for PBS håndtering af Dankortet Konkurrencerådet har tidligere kigget PBS og Dankortet efter i sømmene. Rådet konkluderede for to år siden, at en fælles infrastruktur (Dankortet) giver kapacitetsgevinster og konkurrencefordele og derfor bør bevares. Samtidig skrev Konkurrencerådet, at de factomonopolet kan føre til konkurrencebegrænsninger og inefficiente gebyrstrukturer. Rådet fastslår, at der bør være sammenhæng mellem gebyrerne og de omkostninger, der er forbundet med at producere de gebyrbelagte ydelser. Rådet slutter med at konkludere, at det vil overvåge udviklingen på området. I denne omgang er Konkurrencerådet efter alt at dømme skeptisk over for PBS fremgangsmåde. Men direktør Finn Lauritzen ønsker ikke at udtale sig om sagen, idet Konkurrencedirektoratet er involveret i de igangværende forhandlinger om et lovindgreb. PBS foretrækker den sikreste - og dyreste - sikkerhedsstandard Når PBS først er kommet i gang ganske sent - denne sommer - skyldes det, at bankerne har satset på den såkaldte SET-standard (Secure Electronic Transaction) og ikke den ældre, mere udbredte SSL-standard (Secure Socket Layer). SET-standarden er sikrest, men kan også være mere omkostningskrævende. Groft sagt indebærer SET, at kundens kortnummer plus en digital signatur sendes fra den private PC til forretningen, som sender de krypterede oplysninger videre til kundens bank, som afkoder meddelelsen. Banken udbetaler pengene til forretningen, som på intet tidspunkt kommer i besiddelse af kundens navn, kortnummer eller signatur. Se også figur 1. Nr november
4 Figur 2: Med SET-standarden er kortnummer og digital signatur krypteret hele vejen fra kortholder til banken, så forretningen ikke får adgang til oplysningerne. Internethandel med SSL-standard Kortindehaver Bank Internet Køb Note: Krypterede oplysninger Ikke-krypterede oplysninger Kilde: Mandag Morgen Analyse Forretning Forretningskonto Internethandel med SET-standard Internet Køb SET-standarden er så sikker, som den kan blive. Men den er også mere omstændelig end SSL-standarden. Den går ud på, at kunden sender en krypteret meddelelse om køb til forretningen, som afkoder meddelelsen og selv får navn og kortnummer på kunden. Forretningen skal så være tilsluttet Dankort-systemet og godkendt af PBS for at kunne få pengene udbetalt. Se også figur 2. Krypteringen mellem kunde og forretning er derfor lige så sikker som SET-standarden. De afgørende forskelle er, at forretningen kommer i besiddelse af kundens navn og kortnummer, og at kunden ikke identificeres med en slags PIN-kode, som i SET. Kritikken af SSL-standarden går derfor på, at forretningen ligger inde med kundeoplysninger, som kan misbruges af andre, der får adgang til virksomhedens kundeoplysninger via internettet. Men der er gode argumenter mod denne kritik: Kortindehaver Bank Note: Krypterede oplysninger Kilde: Mandag Morgen Analyse Forretning Figur 1: Med SSL-systemet er Dankort-nummeret krypteret fra kortholder til forretning, som får adgang til købers navn og kortnummer. Forretningskonto! For det første kan tekniske løsninger langt hen ad vejen forhindre, at misbrug kan ske.! For det andet vil en forretning, hvor der ofte sker misbrug, hurtigt miste sine internetkunder.! For det tredie blive forbrugerne under alle omstændigheder holdt skadesløse, idet betalingskortloven og forbrugerombudsmandens retningslinier sikrer forbrugernes retstilling. Det gælder dog ikke ved handel med SETstandarden, fordi der er en pinkode involveret i transaktionen. Ifølge Per Ladegaard er internet-misbruget også på danske kreditkort dog stigende, og han finder, at SSL-metoden kan sammenlignes med en pengeautomat uden PIN-kode. Indtil videre har PBS dog begrænset succes med at udbyde internethandel med SET-standarden danskere har med Eurocard/Mastercard mulighed for at handle på internettet, hvis de vel at mærke har afskaffet sig et SET-certifikat. Men endnu har kun seks forretninger meldt sig til ordningen, blandt andet Inspiration, Gads Boghandel, Egmont/Lademann Bogforlag og International Health Insurance Danmark. Men ifølge Per Ladegaard er mange flere på vej. Hidtil ingen sikkerhedsproblemer med SSL-standarden I dag er der flere danske forretninger med SSL-standarden end med SET-standarden. Som konkurrent til PBS tilbyder Diners Club nemlig også forretningerne handel på internettet. Det sker bare på SSL-standarden, som altså er næsten lige så sikker, men væsentlig billigere og enklere at håndtere. Eksempelvis skal internetkunden ikke have installeret særlig software i sin PC med anvendelse af digital signatur. Ifølge adm. direktør Kurt Thyregod fra Diners Club koster det ikke forretningerne ekstra at tilbyde kunderne internethandel - ud over en startafgift og den normale transaktionsafgift på 0,75 pct. af omsætningen. For kortholderne er det gratis danskere har Diners Club-kort, som koster 495 kr. årligt for private. Indtil videre er ti virksomheder med på Diners Clubs internethandel. Det gælder blandt andet Inspiration, Fona, Inter- 4 Nr november 1997
5 flora, Boghallen og CarlsenComics. Og der har ikke være meldt om problemer med sikkerheden. Da vi skulle i gang, undersøgte vi de bestående sikkerheds-modeller og valgte SSL. For det første er SSL en kendt og anerkendt sikkerhedsstandard i blandt andet England og USA. For det andet kunne vi komme i gang med det samme med SSL. Samtidig er det vigtigt at være opmærksom på, at vor løsning ikke indebærer overførsel af penge over nettet, men kun autorisation. Diners Club har arbejdet med SSL-standarden siden november sidste år, og endnu er der ikke sket brud på sikkerheden, siger Kurt Thyregod. Sikkerhed spiller således en ganske væsentlig rolle for udvikling af internethandel. En undersøgelse, PBS har foretaget blandt 100 tilfældigt udvalgte virksomheder, viser, at 49 pct. allerede har besluttet, at de vil sælge varer på internettet. 50 pct. mener imidlertid, at den manglende sikkerhed (kursiveret af red.) er en afgørende barriere for at komme i gang. En spørgsmålsformulering, der forekommer en smule ledende. 72 pct. af virksomhederne tilkendegiver, at de gerne vil være med til at betale for SET-standarden. Generelt har danske virksomheder og butikker være meget tilbageholdende med at starte med internethandel. En stor del af forklaringen kan være, at især bankerne - og PBS - i dagspressen har tegnet et skræmmebillede af sikkerheden på nettet uden en SET-standard. Af eksempler fra PBS eget informationsmateriale kan nævnes: Frygten for, at nogen skal opsnappe kortnummeret, får mange til at lade være med at købe varer via internettet. Og: Samtlige sikkerhedseksperter og de store internationale kortselskaber finder i dag, at internettet er usikkert, og har anbefalet, at udbydere og kortselskaber afholder sig fra at modtage og acceptere betalinger direkte over internettet uden sikkerhed. Per Ladegaard oplyser, at der hentydes til overførsel af følsomme oplsyninger uden nogen som helst kryptering. Hos flere sikkerhedseksperter er den grundlæggende holdning imidlertid, at man blot går fra en sikker standard (SSL) til en endnu mere sikker standard (SET). Og spørgsmålet er, om dét er nødvendigt. Selv den vestlige verdens økonomiske samarbejdsorganisation, OECD, er i tvivl om det. I en rapport om Electronic commerce sætter OECD spørgsmålstegn ved økonomien i SET-standarden, der er væsentligt mere omkostningskrævende end eksempelvis SSL-standarden. OECD skriver, at det er sandsynligt, at der vil blive udviklet alternativer og komplementære systemer til SET. Organisationen fokuserer på, at der skal ske en afvejning af omkostningerne og den grad af sikkerhed, man faktisk opnår. Det er vigtigt, at man kan stole på systemerne, og at forbrugerne har tillid til dem. Men ethvert sikkerhedssystem kan blive brudt, og de værste lovovertrædere er ofte insidere, skriver OECD. For forbrugerne kan betalingskortets fordele overskygge de sikkerhedsmæssige overvejelser, så længe omkostningerne hertil ikke overstiger et vist niveau, og så længe problemerne med sikkerhed bliver minimeret, hedder det. OECD peger på, at forbrugernes holdning til at anvende betalingskort i andre sammenhænge er langt mere lempelig. Det gælder eksempelvis indkøb med betalingskort via telefon eller fax, hvor forbrugerne har meget ringe garanti for sikkerheden. Hver fjerde dansker forventer at købe varer på internettet inden for ét år Trods bekymring for sikkerheden er der imidlertid ingen tvivl om, at forbrugerne tørster efter at få mulighed for at shoppe på internettet. Ifølge PBS undersøgelse har 29 pct. af danskerne i dag adgang til internettet. Yderligere 12 pct. forventer at gå på nettet inden for ét år. Endelig vurderer 26 pct. af respondenterne, at de inden for ét år forventer at købe varer på internettet. Den forventning opfyldes imidlertid kun, hvis der kommer gang i handel på internettet med Dankort. Og det gør der sandsynligvis. Erhvervsminister Jan Trøjborg har nemlig tilkendegivet, at han vil sikre, at danskernes foretrukne betalingskort bliver gangbart på internettet. Ministeriet har arbejde på et lovudkast i flere måneder. Det ventes nu med spænding inden for få uger eller dage. Hvad indgrebet konkret går ud på, vides endnu ikke. Men meget tyder på, at der bliver tale om et knæfald for bankerne. Forretningerne kommer i første omgang til at betale regningen. I næste omgang bliver den givetvis væltet over på forbrugerne. Virksomheder og myndigheder har medansvar for ringe internethandel Man kan imidlertid ikke nøjes med at klandre bankerne for, at der endnu ikke er kommet Nr november
6 gang i dansk internethandel. Virksomhederne har andre muligheder end betaling med betalingskort, hvis de gerne vil i gang med at øve sig på intenethandel. I Sverige er internethandlen således langt mere udbredt, men dér sker betalingen normalt med levering af varerne med post og betaling pr. efterkrav. Det er en besværlig løsning for virksomhederne, men dog en mulighed i en overgangsperiode. Meget tyder på, at de uafklarede forhold omkring Dankortet og den megen polemik om sikkerhed har været en sovepude for hovedparten af de forretninger og virksomheder, som ser markedsmæssige muligheder i internettet. Tabel 2: Om 3 år forventes danskerne at handle for 1 mia. kr. over internettet. Mm Perspektiverne for internethandel i Danmark År Antal netbrugere Andel der køber på nettet Årligt forbrug pr. netbruger Samlet nethandel i mio. kr % % % % % Kilde: IDC og Forskningsministeriet, Heller ikke myndighederne har gjort meget for at stimulere erhvervslivet til at komme i gang med internethandel. I Sverige har man f.eks. nedsat en IT-Kommission, der har afholdt seminarer og udgivet rapporter om, hvordan man kan komme i gang med internethandel, og hvad det betyder for samfundet. Det er således IT-Kommissionens vision at initiere og støtte udvikling mod et samfund, hvor IT er et naturligt og integreret værktøj for alle, hvilket giver muligheder for at øge livskvalitet, forstærke demokratiet og forstærke Sveriges konkurrenceevne. Nu er det op til de danske myndigheder - og især erhvervsminister Jan Trøjborg - at sætte skub i udvikling mod handel på internettet. Måske kunne myndighederne true bankerne med selv at etablere et betalingskort-selskab, eventuelt i Hypotekbankens regi. Et selskab, som udviklede og solgte et betalingskort til internethandel billigt til danskerne og erhvervslivet. Det ville givetvis få PBS ud af starthullerne. 6 Nr november 1997
FDIH notat. Gebyrer ved betaling med dankort over nettet. 2. december 2010
FDIH notat Gebyrer ved betaling med dankort over nettet Historien bag Dankortet på nettet Første betaling med Dankort på nettet skete den 9. april 1999, og den blev foretaget af PBS direktør Peter Max,
Læs mereDette vil også være en opfølgning på moderniseringsprocessen, som blev iværksat ved ændringen af betalingsmiddelloven i 1999.
Det nye Dankort Dankortsystemet har fungeret godt, siden det blev etableret i 1984, og har været et af de mest effektive betalingssystemer i verden. Alle parter har nydt godt af systemet: forbrugerne har
Læs mereBankopgør truer Dankortets fremtid
FINANS Bankopgør truer Dankortets fremtid Bankernes Dankort-samarbejde tæt på opløsning på grund af uenighed om fordeling af omkostninger mellem store og små banker - Alternativet er 3-4 forskellige betalingskort
Læs mereEuropaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt
Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget, Erhvervs-, Vækst og Eksportudvalget EU- konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Nye forslag vil påvirke
Læs mereHvad er KRYPTERING? Metoder Der findes to forskellige krypteringsmetoder: Symmetrisk og asymmetrisk (offentlig-nøgle) kryptering.
Hvad er KRYPTERING? Kryptering er en matematisk teknik. Hvis et dokument er blevet krypteret, vil dokumentet fremstå som en uforståelig blanding af bogstaver og tegn og uvedkommende kan således ikke læses
Læs mereSamråd i ERU den 17. juni spørgsmål AL, AM og AN efter ønske fra Frank Aaen (EL) om Betalingsservice.
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 290 Offentligt NOTAT 17. juni 2013 DET TALTE ORD GÆLDER Samråd i ERU den 17. juni 2013 - spørgsmål AL, AM og AN efter ønske fra Frank Aaen
Læs mereIndholdsfortegnelse Dankort og kreditkort...2 Betalingsgateway...2 Flytte aftale hos PBS...2 Etablere ny aftale hos PBS...5 Håndtering af ordrer...
Indholdsfortegnelse Dankort og kreditkort...2 Betalingsgateway...2 Flytte aftale hos PBS...2 Etablere ny aftale hos PBS...5 Håndtering af ordrer...9 Betalingsmodulet...10 Betalingsikoner i butikken...13
Læs mereVedtægter og aktionæroverenskomst for Dankort A/S
Vedtægter og aktionæroverenskomst for Dankort A/S Journal nr. 3:1120-0301-153/ke/Fødevarer og finans Rådsmødet den 30. januar 2002 Resumé 1. Dankort A/S har anmeldt sine vedtægter og aktionæroverenskomst
Læs mereMobil e-handel. Af Jakob Schultz. Virksomhederne
Af Jakob Schultz [ jakob.schultz@altomnet.dk ] Mobil e-handel Virksomhederne Motorola, AirClic, Symbol Technologies og Connect Thing har lagt 500 millioner dollar i et nyt m-commerce projekt. Projektet
Læs mereIndholdsfortegnelse Dankort og kreditkort...2 Betalingsgateway...2 Flytte aftale hos PBS...2 Etablere ny aftale hos PBS...5 Håndtering af ordrer...
Indholdsfortegnelse Dankort og kreditkort...2 Betalingsgateway...2 Flytte aftale hos PBS...2 Etablere ny aftale hos PBS...5 Håndtering af ordrer...9 Betalingsmodulet...10 Betalingsikoner i butikken...13
Læs mereNår du handler hos Organo Skandinavien, indgås aftaler på dansk. Henvendelse vedrørende ordrer i webshoppen: info@organo.dk eller tlf. 51 37 34 38.
Betingelser På www.organo.dk kan du bestille varer fra Organo Skandinavien. Efter bestilling vil du automatisk modtage en ordrebekræftelse på e- mail, som også indeholder information om fortrydelses-,
Læs mereUndersøgelse af SMV ers syn på revisionspligten. Små selskaber vil have lempet revisionspligten. Resume
Undersøgelse af SMV ers syn på revisionspligten Små selskaber vil have lempet revisionspligten Resume Denne undersøgelse viser, at selvstændige i halvdelen af de små og mellemstore virksomheder mener,
Læs mereK E N D E L S E. om opsættende virkning. afsagt af Konkurrenceankenævnets formand den 11/ i sag nr. KL mod
K E N D E L S E om opsættende virkning afsagt af Konkurrenceankenævnets formand den 11/7 2013 i sag nr. KL-2-2013 Nets Holding A/S (Simon Evers Kalsmose-Hjelmborg) mod Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Læs mereForbrugerens varebestilling
Under salget 0 Indholdsfortegnelse Forbrugerens varebestilling... 2 Tilbud eller Opfordring til at gøre Tilbud... 2 Betaling for varen... 2 Dankort... 2 Internationale betalingskort... 3 Gebyrer for Kortbetaliner...
Læs mereKonkurrenceforholdene på betalingskortmarkedet 2006
Konkurrenceforholdene på betalingskortmarkedet 2006 Konkurrencestyrelsens rapport af 1. januar 2006 1 1. Sammenfatning... 2 1.1. Forholdene på markedet for Internet-betalinger... 2 1.1.1. Gebyret for Internet-betalinger
Læs mereHurtigere betalinger i Danmark
87 Hurtigere betalinger i Danmark Jakob Mygind Korsby, Betalingsformidlingskontoret og Peter Toubro- Christensen, Regnskabsafdelingen INDLEDNING OG SAMMENFATNING De danske pengeinstitutter har indledt
Læs meresparbank free du er kun ung én gang
sparbank free du er kun ung én gang DU ER KUN UNG ÉN GANG Som ung står du over for en verden af muligheder. Du kan vælge at få en uddannelse, arbejde eller rejse jorden rundt. Du kan gå til fodbold, på
Læs mereITEK og Dansk Industris vejledning om betalingskortsikkerhed
ITEK og Dansk Industris vejledning om betalingskortsikkerhed Udgivet af: ITEK og Dansk Industri Redaktion: Henning Mortensen ISBN: 87-7353-674-1 0.11.07 2 Beskyttelse af betalingskortoplysninger Summary
Læs mereBehov for en ny aftale om Dankortet
Behov for en ny aftale om Dankortet Baggrund for aftalen Dankortet er danskernes foretrukne betalingsmiddel og den billigste betalingsløsning for både forretninger og forbrugere. Finansrådet har siden
Læs mereEuropaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 16. marts 2012 Grønbog på vej mod et integreret europæisk marked for kort-, internet- og mobilbetalinger
Læs mereANSTÆNDIGE BANKER, TAK!
ANSTÆNDIGE BANKER, TAK! Marts 2011 Der bor et lille dyr i din bank. Det spiser dine penge, uden du opdager det. Vi kalder det pungdyret. Hjælp Forbrugerrådet med at fange pungdyret, så vi kan få anstændige
Læs mereØnsker du at benytte Conference Managers online betalingsmodul er det nødvendigt med en DIBS-aftale og oprettelse hos NETS
Oprettelse af NE Ønsker du at benytte Conference Managers online betalingsmodul er det nødvendigt med en DIBS-aftale og oprettelse hos NETS Har du en NE er det IKKE nødvendigt at tegne en ny, du kan i
Læs mereSpørgsmål 8 Elektronisk betaling
Spørgsmål 8 Elektronisk betaling Pensum: IT-retten, 2. udg. Indledning Betalingsmiddellovens 3 Retsgrundlag Lov om visse betalingsmidler Hævekort og betalingskort, jf. 1, stk. 2, nr. 1 Anvendes med PIN-kode,
Læs mereKommunikationssikkerhed til brugere bibliotek.dk projekt 2006-23
Kommunikationssikkerhed til brugere bibliotek.dk projekt 2006-23 Formål Formålet med dette notat er at beskrive forskellige løsninger for kommunikationssikkerhed til brugerne af bibliotek.dk, med henblik
Læs mereTak for invitationen til at komme her i udvalget i dag.
Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0550 Bilag 3 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 4. november 2014 [Kun det talte ord gælder] Talepapir ERU alm. del samrådsspørgsmål B og C vedr. EU-kommissionens forslag til
Læs mereTTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER?
TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? HVAD ER TTIP? TTIP står for Transatlantic Trade and Investment Partnership, og det er en handelsaftale mellem to af verdens største økonomier, EU og USA.
Læs mereVilkår & Betingelser
Webshipr.com - Vilkår og betingelser Vilkår & Betingelser Om Webshipr... 2 Oprettelse af konto... 2 Køb af ydelser... 2 Priser og betaling... 3 Abonnements betingelser... 3 Webshipr s ydelser... 3 Kriterier...
Læs mereBetalingsløsninger. Danni Feveile Börm
Betalingsløsninger Danni Feveile Börm Betalingsløsninger Som nystartet webshop handler det naturligvis om at få nogle kroner i kassen. Der er mange måder tilww, hvordan det kan lade sig gøre - men i det
Læs mereTellerAftale Brugervejledning
Juli 2011.1 TellerAftale Brugervejledning Teller is part of the Nets group Teller A/S, CVR-nr. 27226086 Indhold 1. Indledning... 3 2. Fysisk handel... 3 3. Selvbetjente automater... 3 4. Nethandel... 4
Læs mereErhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 182 Offentligt
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 182 Offentligt Europaudvalget og Erhvervs- og Vækst-, og Eksportudvalget ERU. Udvalgssekretæren EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer 22.
Læs merekort og godt om kredit- og BetaLinGskort
kort og godt om kredit- og BetaLinGskort et velvalgt kreditkort i sparbank sikrer dig HandLeFriHed Hvor som HeLst når som HeLst d e n k o r t e s t e V e J t i l k r e d i t - e l l e r b e t a l i n g
Læs mereVejledning. Forretningers opkrævning af gebyrer
Vejledning Forretningers opkrævning af gebyrer December 2017 Vejledning Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Tlf.: +45 41 71 50 00 E-mail: kfst@kfst.dk Vejledning om forretningers
Læs mereErhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning
Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning Det diskuteres i øjeblikket at ændre reglerne for revisorer for at skabe en større adskillelse imellem revisor og kunder. Et forslag er
Læs mereBetalinger mellem husholdninger og virksomheder er blevet markant billigere
ANALYSE FRA BETALINGSRÅDET SEPTEMBER 2018 SERIE: OMKOSTNINGER VED BETALINGER I DANMARK 2016 Betalinger mellem husholdninger og virksomheder er blevet markant billigere Samfundets omkostninger ved betalinger
Læs mereJuridiske aspekter af mobil e-handel
Juridiske aspekter af mobil e-handel Jan Trzaskowski, juridisk konsulent IBC konference om billing den 12. december 2001 2 Kendetegn ved mobil e-handel Lille skærm Personlig - identifikation Mange unge
Læs mereKonkurrenceforholdene på betalingskortmarkedet 2002
Konkurrenceforholdene på betalingskortmarkedet 2002 2002 2 Konkurrenceforholdene på betalingskortmarkedet 2002 1 RESUME OG VURDERING....10 1.1 INDLEDNING... 10 1.2 STATUS FOR DE 4 FORUDSÆTNINGER... 10
Læs mereDer er betydelige stordriftsfordele ved betalinger
ANALYSE FRA BETALINGSRÅDET MARTS 2019 SERIE: OMKOSTNINGER VED BETALINGER I DANMARK 2016 Der er betydelige stordriftsfordele ved betalinger Stordriftsfordele gør populære betalingsformer billige for samfundet
Læs mereBetalingskortloven. Konkurrenceforholdene på betalingskortmarkedet
Betalingskortloven Konkurrenceforholdene på betalingskortmarkedet 2000 2 Forord Konkurrencestyrelsen offentliggør hermed en redegørelse om konkurrenceforholdene på betalingskortmarkedet. Redegørelsen er
Læs mereErhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget L 38 Bilag 1 Offentligt
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16 L 38 Bilag 1 Offentligt NOTAT 28. oktober 2015 Høringsnotat ad L 38 Forslag til Lov om ændring af lov om betalingstjenester og elektroniske penge (Loft over
Læs mereBrugerregler for hævekort
Brugerregler for hævekort 1. Disse brugerregler gælder for Deres anvendelse af pengeinstituttets hævekort. I øvrigt gælder pengeinstituttets Almindelige Forretningsbetingelser, herunder tillægget om betalingstjenester.
Læs mereBetalinger mellem virksomheder kostede samfundet 4,2 mia. kr.
ANALYSE FRA BETALINGSRÅDET FEBRUAR 2019 SERIE: OMKOSTNINGER VED BETALINGER I DANMARK 2016 Betalinger mellem virksomheder kostede samfundet 4,2 mia. kr. Kontooverførsler var i 2016 billigst for samfundet
Læs mereA Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at
A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land
Læs mereDiskussionsoplæg: Globale onlineplatforme
Diskussionsoplæg: Globale onlineplatforme og effektiv konkurrence Disruptionrådets sekretariat September 2018 De store globale onlineplatforme er uomgængelige handelspartnere for mange virksomheder verden
Læs mereDen 29. januar i år kom Skatteministeriets grænsehandelsrapport Status over grænsehandel
Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 600 Offentligt 7. april 2015 J.nr. 15-0450122 Samrådsspørgsmål X - Tale til besvarelse af spørgsmål X den 14. april 2015 Spørgsmål Ministeren
Læs mereK E N D E L S E. afsagt af Konkurrenceankenævnet den 11/ i sag nr. KL mod
K E N D E L S E afsagt af Konkurrenceankenævnet den 11/12 2013 i sag nr. KL-2-2013 Nets Holding A/S (advokat Michael Honoré) mod Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen (Kammeradvokaten v/ advokat Jakob Pinborg)
Læs mereGuide. Foto: Scanpix. Januar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Sådan betaler du let med. mobilen. side
Foto: Scanpix Guide Januar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan betaler du let med mobilen 12 r side Guide til de forskellige muligheder Guide: Sådan betaler du let med mobilen INDHOLD:
Læs mereRETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR
BRIEF RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME EU- borgere handler som aldrig før på tværs af grænserne, og det kræver
Læs mere1 Ingen klartone: Undersøg kablet og undersøg forbindelsen (tilslut eventuelt en telefon).
Dankort fejlkoder Kommunikationsfejl: Opkald (GSM) 1 Ingen klartone: Undersøg kablet og undersøg forbindelsen (tilslut eventuelt en telefon). 2 Optaget: Undersøg forbindelsen (at der kan ringes til et
Læs mereErhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 75 Offentligt. Konkurrenceforholdene på betalingskortmarkedet 2008
Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 75 Offentligt Konkurrenceforholdene på betalingskortmarkedet 2008 Konkurrencestyrelsen Januar 2008 2 1. SAMMENFATNING...4 1.1 Udviklingen i brugen af
Læs mereSalg- og lejebetingelser
Salg- og lejebetingelser Dynateam 2014 Salgs- og lejebetingelser Gældende pr. 1. januar 2014 Fakturering Første gang vil du blive faktureret for løbende måned + 3 måneder. Herefter altid 3 måneder forud.
Læs mereDankort Cost Study 2015
Dato: 11. januar 2016 Sag: SIF-15/05981-95 Sagsbehandler: /sem Dankort Cost Study 2015 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har truffet afgørelse i undersøgelsen af omkostningerne ved driften af dankortet
Læs mereGuide: Undgå at miste penge på bankkrak
Guide: Undgå at miste penge på bankkrak Spar Lolland var en af de sidste. Bølgen af bankkrak og fusioner er slut, spår fremtidsforsker. Men skulle heldet være ude, så får du her en guide til, hvordan du
Læs mereHøring over forslag til bekendtgørelse om beregning af det årlige abonnement i henhold til 80, stk. 3, i lov om betalingstjenester
Konkurrencestyrelsen Att.: Bente Jepsen Sølvsten og Samuel Eddie Mogensen Email: bjs@ks.dk og sem@ks.dk 18. december 2009 Høring over forslag til bekendtgørelse om beregning af det årlige abonnement i
Læs mereFDIH Vi videndeler, inspirerer og styrke dansk e handel
FDIH Vi videndeler, inspirerer og styrke dansk e handel Agenda Om FDIH E business er Danmarks vækstmotor FDIH E Handelsanlyse: Hvem handler på nette,hvad handler de og hvorfor? Eksporteventyr www.fdih.dk
Læs mereTabelanneks til Betalingsrådets undersøgelse af omkostninger ved betalinger i Danmark
NOVEMBER 2018 SERIE: OMKOSTNINGER VED BETALINGER I DANMARK 2016 Tabelanneks til Betalingsrådets undersøgelse af omkostninger ved betalinger i Danmark Samfundsmæssige omkostninger ved betalinger efter betalingsforhold
Læs mereEuropaudvalget EU-note - E 5 Offentligt
Europaudvalget EU-note - E 5 Offentligt Folketinget Europaudvalget, Erhvervsudvalget Christiansborg, den 23. oktober 2006 EU-konsulenten Til udvalgenes medlemmer og stedfortrædere Resumé Kommissionen har
Læs mereANALYSENOTAT Brexit rammer, men lammer ikke dansk erhvervsliv
ANALYSENOTAT Brexit rammer, men lammer ikke dansk erhvervsliv AF CHEFØKONOM, STEEN BOCIAN, CAND. POLIT Englænderne valgte d. 23. juni at stemme sig ud af EU. Udmeldelsen sker ikke med øjeblikkelig virkning,
Læs mereBetalinger ved handel på internettet
127 Betalinger ved handel på internettet Eva Wix Wagner, Betalingsformidlingskontoret INDLEDNING OG SAMMENFATNING Internethandlen i Danmark er steget betydeligt over de seneste år, og danske forbrugere
Læs mereNøgletal om informationssamfundet Danmark Danske tal
Nøgletal om informationssamfundet Danmark 2007 Danske tal Nøgletal om informationssamfundet Danmark - 2007 Danske tal Udgivet af: Danmarks Statistik Ministeriet for Videnskab Teknologi og Udvikling Oktober
Læs mere1. INDLEDNING 2. RÅDETS HIDTIDIGE ARBEJDE
0 1 1. INDLEDNING Nationalbanken nedsatte i 2012 et betalingsråd i Danmark, der skal danne ramme for det fremtidige samarbejde om borgeres og virksomheders betalinger, også kaldet detailbetalinger. Formålet
Læs mereSpørgsmål og svar - Apple Pay
På hvilke mobiler virker Apple Pay, og stiller den krav til mit styresystem på mobilen? på andre Apple-enheder end en iphone? Du kan benytte Apple Pay, hvis du har en af disse iphones: - XR - XS - XS Max
Læs mereK E N D E L S E. afsagt af Konkurrenceankenævnet den 25/6 2013 i sag nr. KL-8-2012. Nets Holding A/S (advokat Simon Evers Kalsmose-Hjelmborg) mod
K E N D E L S E afsagt af Konkurrenceankenævnet den 25/6 2013 i sag nr. KL-8-2012 Nets Holding A/S (advokat Simon Evers Kalsmose-Hjelmborg) mod Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen (Kammeradvokaten v/ advokat
Læs mereForretningsbetingelser
Forretningsbetingelser Hvem kan handle hos Trendypet For at foretag køb hos Trendypet skal du være fyldt 18 år, aftaler med børn og unge under 18, kan alene indgås af forældre eller andre der er lovligt
Læs mereAdgangsvilkår til Finansrådets aftaler om betalingsformidling
1 af 9 21-06-2012 11:53 Adgangsvilkår til Finansrådets aftaler om betalingsformidling Journal nr.2:8032-196/ke/fødevarer, finans Rådsmødet den 21. juni 2000 Resumé 1. Rådet skal tage stilling til Finansrådets
Læs mereGodkendelse på baggrund af en forenklet sagsbehandling af en fusion mellem Bygma A/S og Fridolf A/S og Fridolf Ejendomme ApS
NOTAT Dato: 20. december 2018 Sag: 18/19137 Sagsbehandler: /MEA Godkendelse på baggrund af en forenklet sagsbehandling af en fusion mellem Bygma A/S og Fridolf A/S og Fridolf Ejendomme ApS Konkurrence-
Læs mereBefolkningens køb/bestilling af varer/tjenester via internettet i sidste måned
Figur 8.1 Befolkningens køb/bestilling af varer/tjenester via internettet i sidste måned 2 18 16 14 12 1 8 6 4 2 Pct. 17 12 4 Anm. er ikke umiddelbart sammenlignelig med og. I er spurgt til hvor mange
Læs mereHøring over forslag til ny bekendtgørelse om gebyrer ved brug af internationale betalingsinstrumenter
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Att.: Bente Sølvsten, bjs@kfst.dk og Samuel Eddie Mogensen, sem@kfst.dk 21. juni 2011 Høring over forslag til ny bekendtgørelse om gebyrer ved brug af internationale
Læs mereBetalingsmiddelloven. Konkurrenceforholdene på betalingskortmarkedet 2001
Betalingsmiddelloven Konkurrenceforholdene på betalingskortmarkedet 2001 Juni 2001 Indholdsfortegnelse for Konkurrenceforholdene på betalingskortmarkedet Kapitel 1: Resumé og konklusioner... 3 1.1 Indledning...
Læs mereVilkår & Betingelser
Webshipr.com - Vilkår og betingelser! Vilkår & Betingelser Om Webshipr... 3 Oprettelse af konto... 3 Køb af ydelser... 3 Priser og betaling... 4 Abonnements betingelser... 4 Webshipr s ydelser... 4 Kriterier...
Læs merePrepaid. Standard præsentation
Prepaid Standard præsentation 1 Nets is a merger between PBS, BBS, and Teller, as a major payments and cards processor in Europe Subsidiaries x 2 Agenda Prepaid karakteristika Fordelene ved prepaid elektroniske
Læs mereEuropaudvalget 2008 2907 - transport, tele og energi Bilag 2 Offentligt
Europaudvalget 2008 2907 - transport, tele og energi Bilag 2 Offentligt Bilag til brev til Europaudvalget af 19. november 2008 19. november 2008 Martin Salamon Dok. 66500/ps Telekom-pakken Rådet har indledt
Læs mereBilag til Regler for økonomistyring og registreringspraksis
Regler for økonomistyring og registreringspraksis Afsnit 8 Finansiel styring og betalingsformidling Pkt. 8.7 Bilag 8.7.1 Betalingskort Forelagt revisionen: Juni 2018 Godkendt økonomidirektøren: Juni 2018
Læs mereKøbsvilkår for mobiltelefoner, tablets og tilbehør hos Bibob
Købsvilkår for mobiltelefoner, tablets og tilbehør hos Bibob Vilkår er gældende fra 24. november 2014. I disse vilkår kan du finde informationer om persondatapolitik, reklamation, fortrydelse, ejerforhold,
Læs mereMEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE
EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget for Andragender 28.06.2013 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0677/2009 af Maria Luise Rau, tysk statsborger, om det spanske elselskab Iberdrolas opkrævning
Læs mereHvordan kan L 123 lukke skattehuller effektivt med færre skadevirkninger for investorerne?
Skatteudvalget 2015-16 L 123 Bilag 11 Offentligt Hvordan kan L 123 lukke skattehuller effektivt med færre skadevirkninger for investorerne? 12. maj 2016 Stort behov for bedre balance i L 123 IFB siger
Læs mereOnline-booking i hotelsektoren Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen påbegyndte i foråret 2015 en markedsundersøgelse
Dato: 27. august 2015 Sag: SIF 13/11527 Sagsbehandler: KB/SAM/AKE Online-booking i hotelsektoren Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen påbegyndte i foråret 2015 en markedsundersøgelse af konkurrenceforholdene
Læs mereFORBRUGERRÅDET TÆNK Maj 2014
FORBRUGERRÅDET TÆNK Maj 2014 Forbrugerpanelet om forbrugerpolitiske emner Forbrugerrådet Tænk har i forbindelse med Europa-Parlaments Valget den 25. maj 2014 foretaget en undersøgelse blandt 2.778 repræsentative
Læs mereGenerelle licensbetingelser for anvendelse af Dankort-varemærker og Dankort-håndbogen 1
Generelle licensbetingelser for anvendelse af Dankort-varemærker og Dankort-håndbogen 1 Journal nr. 3:1120-0301-139/Fødevarer og Finans/bjs Rådsmødet den 27. februar 2002 Resumé 1. Dankort A/S har anmeldt
Læs mereAnmeldelse af offentlig støtte Herning Kommune
1 af 5 Anmeldelse af offentlig støtte Herning Kommune Journal nr. 3:1120-0304-4/csk/Udbud Rådsmødet den 28. november 2001 Resumé 1. Herning Centralbibliotek har med brev af 22. december 2000 (registreret
Læs mereTorben Waage www.kromannreumert.com/insights. Partner
Torben Waage IT-SIKKERHEDEN SKAL OP PÅ LEDELSESNIVEAU Hvert år bliver der brugt milliarder af kroner på at beskytte digitale aktiver, så fortrolige informationer undgår at finde vej til offentligheden.
Læs mereBetingelser til Netbutik
SensorCLIP APS Furvej 3, DK- 7900 Nykøbing Mors info@sensorclip.dk +45 71 99 6797 Kontonr. er 7380 1171163 Betingelser til Netbutik FRAGT Alle ordrer over 500 kr sendes fragtfrit. Fragtpriserne er gældende
Læs mereDu skal downloade Swipp-app en fra App Store eller Google Play og tilmelde dig i Swipp-app en med NemID.
Du kan ringe til Swipp Kundeservice på 70 30 19 30 mandag til fredag kl. 08.00 20.00, lørdag og søndag fra kl. 11.00 17.00 eller sende os på kundeservice@swipp.dk. FAQ TILMELDING OG BRUG AF SWIPP Hvordan
Læs mereSkattefri udbetaling af efterlønsbidrag 2018
Skattefri udbetaling af efterlønsbidrag 2018 Baggrund Fra 1. januar og frem til den 30. juni 2018 er det muligt at få udbetalt ens efterlønsopsparing skattefrit. Det vedtog Folketinget den 20. december
Læs mereVilkår og betingelser for brugere af StamSted
Vilkår og betingelser for brugere af StamSted Brugervilkår: StamSted ApS ('StamSted' og 'Tjenesten') byder dig velkommen. Dette er vores vilkår for brugere af StamSted platformen, som er en tjeneste til
Læs mereBETINGELSER FOR AFTALE OM ELEKTRONISK UNDER- SKRIFT FOR FORBRUGERE Senest opdateret den 1. februar 2008
BETINGELSER FOR AFTALE OM ELEKTRONISK UNDER- SKRIFT FOR FORBRUGERE Senest opdateret den 1. februar 2008 Danske Bank A/S. CVR-nr. 61 12 62 28 - København Her kan du læse om de betingelser, der gælder, når
Læs mereKapitel 16 Pris. Kalkulationer Opgave 16.1. 1. Forklar, hvilke af udtalelserne, der er rigtige.
Kapitel 16 Pris Kalkulationer Opgave 16.1 1. Forklar, hvilke af udtalelserne, der er rigtige. Nr. Udtalelser Rigtig/forkert 1. Kunderne signalerer om prisen er OK ved at købe eller lade være at Rigtig
Læs mereIntroduktion til. Magento
Introduktion til Magento Jesper Kaae 2012 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Installation... 7 Systemkrav... 7 Test selv systemkrav... 8 Upload til webhotel... 9 Sample data...10 Installation...10 Et
Læs mereDen danske stat har ifølge Skatteministeriet en årlig indtægt på 310 mio. kr. fra vejafgiften/eurovignetten.
Kørselsafgifter for lastbiler bliver en dyr affære Resumé Regeringen vil indføre kørselsafgifter for lastbiler, så lastbiler fremover skal betale pr. km på det overordnede vejnet. Dansk Industri har gennemgået
Læs mereSTANDARDFORTRYDELSESFORMULAR
STANDARDFORTRYDELSESFORMULAR (denne formular skal udfyldes og returneres hvis fortrydelsesretten gøres gældende) Til LazyLiving ApS, Kobækvej 1, 4230 Skælskør, Email: info@lazyliving.dk Jeg/vi meddeler
Læs mereFortrydelsesret Du har som forbruger 14 dages fortrydelsesret, når du handler hos os.
Vilkår & Betingelser 23-09-2015 De følgende vilkår og betingelser er gældende for handler med Greenlight Battery Aps (Firmaet) Ved bestillinger accepters disse vilkår og betingelser. Disse vilkår og betingelser
Læs mereForretningsbetingelser
Forretningsbetingelser Salg generelt Alle priser er inkl. 25% moms og i danske kroner (DKK). Den angivne pris ved bestillingstidspunktet, er den gældende købspris. Priserne er dagspriser. Aftaler med dansklysterapi.dk
Læs mereEuropaudvalget 2004 KOM (2004) 0086 Offentligt
Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0086 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 10.02.2004 KOM(2004) 86 endelig Forslag til RÅDETS BESLUTNING om bemyndigelse af Tyskland til at
Læs mereVURDERING AF NETS ÆNDRING AF DANKORTGEBYRER SOM FØLGE AF KONKURRENCE- OG FORBRUGERSTYRELSENS AFGØRELSE AF 30. NOVEMBER 2012
22-05 2013 12/17816 /SEM VURDERING AF NETS ÆNDRING AF DANKORTGEBYRER SOM FØLGE AF KONKURRENCE- OG FORBRUGERSTYRELSENS AFGØRELSE AF 30. NOVEMBER 2012 KONKURRENCE- OG FORBRUGERSTYRELSEN Erhvervs- og Vækstministeriet
Læs mereNordsø-rapporten: Samfundet mister milliarder på olien
Nordsø-rapporten: Samfundet mister milliarder på olien Enhedslistens finansordfører Frank Aaen har udarbejdet følgende rapport, der dokumenterer, at det danske samfund får for lidt ud af vores ressourcer
Læs mereMIRANOVA ANALYSE. Uigennemskuelige strukturerede obligationer: Dreng, pige eller trold? Udgivet 11. december 2014
MIRANOVA ANALYSE Udarbejdet af: Oliver West, porteføljemanager Rune Wagenitz Sørensen, adm. direktør Udgivet 11. december 2014 Uigennemskuelige strukturerede obligationer: Dreng, pige eller trold? Strukturerede
Læs mereSikre Beregninger. Kryptologi ved Datalogisk Institut, Aarhus Universitet
Sikre Beregninger Kryptologi ved Datalogisk Institut, Aarhus Universitet 1 Introduktion I denne note skal vi kigge på hvordan man kan regne på data med maksimal sikkerhed, dvs. uden at kigge på de tal
Læs mereVision. - fordi viden forpligter
Vision - fordi viden forpligter Mission Danske Advokater er den forening, hvor danske advokatvirksomheder i fællesskab arbejder for at udvikle og styrke advokatbranchen og den enkelte virksomhed til gavn
Læs mereLiberalisering af betalingsmarkedet Stærk kundeautentifikation
Liberalisering af betalingsmarkedet Stærk kundeautentifikation Betydning for indsamlingsvirksomheder 8. februar 2017 Agenda 1 Liberalisering af betalingsmarkedet "hvor nemt kan det blive?" 2 Nye regler
Læs mere4. kvt. 2. kvt. 3. kvt. 2. kvt. 1. kvt.
It-sikkerhed 53 5. It-sikkerhed Figur 5. Udstedte certifikater til digital signatur.. 8. 6.. Akkumuleret antal 47 3 4 5 6 7 Anm.: Antallet af udstedte digitale signaturer i figuren består af det akkumulerede
Læs mere