Maksimal brug af tekniske hjælpemidler til forebyggelse af fysisk nedslidning hos plejepersonale

Transkript

1 Bilag 1. Uddybende projektbeskrivelse Maksimal brug af tekniske hjælpemidler til forebyggelse af fysisk nedslidning hos plejepersonale Baggrund Plejepersonale er en af de grupper der er mest udsat for nedslidning og arbejdsskader. En gennemgang af international forskningslitteratur om forebyggelse af nedslidning af plejepersonale på hospitaler og på plejehjem har vist, at den mest effektive metode hertil er anvendelse af tekniske hjælpemidler til forflytning og løft at borgere. Dansk praksis baserer sig kun i begrænset omfang på denne viden, fx har en dansk undersøgelse vist, at ca. en femtedel af SOSU gruppen foretog forflytninger uden hjælpemidler, og at ca. en tredjedel ofte oplevede, at forflytninger var uforsvarlige. Videre viste en amerikansk undersøgelse, at plejepersonalet var tilbageholdende med at bruge hjælpemidler, fordi de syntes det var synd for borgeren, der skulle forflyttes, på trods af at de fleste borgere i undersøgelsen foretrak at blive forflyttet med hjælpemidler frem for manuel forflytning. Denne modsætning genkendes fra praksis i Danmark. Erfaringer viser også, at det ofte et problem, at anvendelse af fx mobile personløftere medfører omfattende ændringer af borgerens hjem, hvilket er en medvirkende faktor til, at personalet er tilbageholdende med at foreslå brug af de tekniske hjælpemidler. Projektets intervention vil basere sig på faktorer, der fremmer brug af hjælpemidler, og som er identificeret i forskningslitteraturen og fra dansk praksis: hensigtsmæssig organisering af arbejdet tilstrækkelig adgang til relevante tekniske hjælpemidler at plejepersonalet har tilstrækkelige kompetencer til at bruge hjælpemidlerne borgerinvolvering ved valg af hjælpemiddelløsninger Tekniske hjælpemidler har dermed et potentiale for at forebygge nedslidning af plejepersonalet, forudsat at hjælpemidlerne bliver hensigtsmæssigt implementeret. Terminologi I projektbeskrivelses menes der med borger en person, der har behov for at blive løftet eller forflyttet. Begrebet forflytning dækker både over den situation, hvor plejepersonalet flytter en borger ved hjælp af hjælpemidler, og hvor borgeren selv flytter sig. Begrebet intervention angiver projektets samlede intervention. Tekniske hjælpemidler omfatter alle typer af hjælpemidler, der potentielt kan reducere de fysiske belastninger hos plejepersonalet; de omtales som hjælpemidler. Målgruppe I projektet er målgruppen plejepersonale, fortrinsvis social- og sundhedshjælpere/assistenter, der er ansat i hjemmeplejen og på plejecentre i Varde og Nordfyns kommuner, henholdsvis ca. 750 og 450 personer. På længere sigt er målgruppen plejepersonale i hele landet. 1

2 Mål og delmål Det er projektets overordnede formål at øge plejepersonalets fysiske helbred ved hjælp af en hensigtsmæssig implementering af maksimal brug af hjælpemidler til forflytning. Delmål: Ryg- og skulderskader samt besvær i bevægeapparatet hos plejepersonalet reduceres. Der anvendes hjælpemidler i alle de situationer, hvor borgere har behov for hjælp til forflytning, medmindre det ikke er muligt af fysiske eller psykiske årsager Borgeren inddrages i valg af forflytningshjælpemiddel blandt de hjælpemidler, der tilgodeser plejepersonalets sikkerhed. Plejepersonalets tilfredshed med forflytning med hjælpemidler øges. Borgernes tilfredshed med forflytning med hjælpemidler øges. Interventionen optimeres i løbet af projektforløbet, baseret på formativ evaluering og erfaringsindsamling. Der opnås viden om interventionens effekter og om de forventede fremmende faktorer for hjælpemiddelbrug i to forskellige kommunale kontekster, herunder en geografisk, sygefraværsmønstre m.v. Der tilvejebringes viden om interventionens omkostningseffektivitet under forskellige forudsætninger. Aktiviteter og metoder Projektet er et samarbejdsprojekt mellem Varde og Nordfyns kommuner med bistand fra Hjælpemiddelinstituttet (HMI). Interventionen består i maksimal brug af tekniske hjælpemidler i alle nye sager, herunder hensigtsmæssig implementering. Det forventede antal nye sager er årligt 125 og 75. Organisering af interventionen Hver kommunes projektledelse udarbejder en forflytningspolitik inkl. kommunale retningslinjer, som alle parter forpligter sig til at følge. Den enkelte kommunens projektledelse er ansvarlig for interventionens gennemførelse. Forflytningsarbejdet organiseres således, at nye behov for hjælp til forflytning bliver afdækket af plejepersonalet og hjemmeplejevisitatorerne. De kommunale ergo- og fysioterapeuter (fremover kaldet forflytningsterapeuter) med spidskompetence vedrørende forflytningshjælpemidler foretager derefter en systematisk vurdering af muligheder for anvendelse af hjælpemidler hos borgeren. I Varde kommune vil der være syv og i Nordfyns Kommune seks forflytningsterapeuter. Desuden vil seks SOSU forflytningsinstruktører i Nordfyn medvirke til at sikre interventionens gennemførelse. Forflytningsterapeuterne er endvidere ansvarlige for at oplære plejepersonalet i brug af hjælpemidler, involvere plejepersonalet og borgeren i valg af hjælpemidler, samt for at gennemføre en mini-evaluering af hver enkelt sag med henblik på erfaringsopsamling (Se Bilag 5). Der bliver etableret et elektronisk netværk mellem de to kommuners forflytningsterapeuter og HMI for at de kan drage nytte af hinandens erfaringer og 2

3 få rådgivning fra HMI efter behov. Således kan interventionen løbende optimeres. HMI er ansvarlig for systematisering af de indhentede erfaringer. Tekniske hjælpemidler til rådighed Interventionen indebærer, at der stilles flere og mere forskellige typer af hjælpemidler til rådighed, end der kræves for at overholde arbejdsmiljølovgivningen, herunder hjælpemidler, der kan gøre det muligt for borgeren at forflytte sig selv eller gøre det med mindre hjælp end ellers. Det kan fx være ståløftere, stole med el-løft, brug af plejesenges funktionalitet, opsætning af støttegreb. Idet borgerne bliver involveret i valget af hjælpemiddel og der vælges hjælpemidler, der så lidt som muligt griber ind i hjemmets indretning, kan det desuden forventes, at der i højere grad vælges loftslifte. Disse koster mere end mobile personløftere. Sikring af viden om relevante hjælpemidler og deres håndtering De kommunale forflytningsterapeuter gennemgår et eksternat kursus af en uges varighed om mulighederne for at anvende hjælpemidler i forbindelse med forflytning: de forskellige hjælpemidlers fordele og ulemper, anvendelse af hjælpemidlerne, samt håndtering af vanskelige situationer, fx hvor borgere ikke ønsker at blive forflyttet med hjælpemidler. Kurset gennemføres af HMI. Det nævnte elektroniske netværk samt tværkommunale midtvejs- og slutkonferencer vil medvirke til løbende at sikre forflytningsterapeuternes faglige viden. (Se Bilag 5). Alt plejepersonale gennemgår et to-dages kursus. Her lærer de at bruge de oftest forekommende forflytningshjælpemidler, får viden om andre hjælpemidler og om håndtering af vanskelige situationer og dilemmaer, inkl. ret og pligt til at håndhæve egen sikkerhed. Kurset gennemføres af de lokale AMU-centre med de kommunale forflytningsterapeuter som undervisere. Nyt personale oplæres løbende af de kommunale forflytningsterapeuter. De kommunale visitatorer gennemgår et en-dags kursus om mulige hjælpemiddelløsninger. Kurset afholdes af de kommunale forflytningsterapeuter i hver af de to kommuner. Involvering af borgere i valg af forflytningshjælpemidler Borgeren involveres i valg af hjælpemiddelløsning, dog sådan at plejepersonalets sikkerhed altid prioriteres først. Desuden bliver der valgt hjælpemiddelløsninger, der er så lidt indgribende i forhold til ændring af borgerens hjem som muligt. Formålet er at opnå, at borgerne er positive m.h.t. løft/forflytning ved hjælp af hjælpemidler, så plejepersonalet i mindre grad vil synes, at det er synd for borgeren at blive forflyttet v.h.a. et hjælpemiddel. Herved vil plejepersonalets motivation for at gøre opmærksom på behov for hjælpemidler og for at anvende dem øges. Forventede effekter og resultater Evaluering En central del af projektet er evaluering af interventionen. Der gennemføres såvel formative som summative effektevalueringer, baseret på en modificeret version af Green & Kreuter s PRECEED-PROCEED Model 3

4 (PPM). Evalueringen foretages ifølge PPM med hensyn til de identificerede fremmende faktorer (determinanter), projektets virkemiddel og formål. Planen for evaluering er beskrevet i Bilag 5. Her beskrives den kort. Hensigten med de formative evalueringer er at lære af erfaringerne med de gennemførte interventioner for at kunne optimere projektets interventioner. I løbet af projektet gennemføres der erfaringsopsamling ved hjælp af mini-evalueringer af hver enkelt sag, som bliver samlet og systematiseret i en netværksdatabase. Midtvejs og ved afslutning af projektet afholdes en konference for projektets deltagere. Formålet er at indsamle og drøfte erfaringer med interventionen, evt. at optimere den i projektets sidste år og i kommunernes fremtidige virke. Den summative effektevaluering baseres på dataindsamling før, midtvejs og efter implementeringen af interventionen. Data indsamles ved hjælp af 1) et spørgeskema, der udfyldes af hele plejepersonalet vedrørende fysisk helbred, bevægeapparat besvær, brug af hjælpemidler, tilfredshed med forflytning med hjælpemidler m.v. 2) halvstrukturerede interviews af en stikprøve af borgere (Varde 100, Nordfyn 60) vedrørende deres oplevelse af og tilfredshed med løft/forflytning, samt i hvilket omfang der anvendes hjælpemidler i forbindelse med forflytning. 3) kommunale registre vedr. sygedage, samt antal tildelte hjælpemidler pr. borger med behov for hjælp til forflytning. Resultaterne fra de tre dataindsamlinger sammenlignes, og forskellen mellem resultaterne udgør effekterne af interventionen. Endvidere sammenlignes resultaterne for de to kommuner. Omkostninger til interventionen og til sparede omkostninger som følge af interventionen beregnes, og der foretages omkostnings-effektivitets analyser, beregnet ud fra forskellige forudsætninger. Formidling Ved projektets afslutning vil der være en stor erfaringsmasse bestående af de samlede mini-evalueringer og erfaringer, der er indsamlet via netværksdatabasen. Disse vil sammen med den summative evaluering af projektet danne grundlag for udarbejdelse af generelle anbefalinger med hensyn til anvendelse af hjælpemidler til forflytning, fx vedrørende forskellige typer af hjælpemidler, centrale problemstillinger, samt organisatoriske aspekter ved indførelse af maksimal hjælpemiddelbrug ved forflytning. Disse erfaringer vil blive brugt til at beslutte, hvordan projektets intervention skal fortsætte i de to kommuner efter projektets ophør og til formidling efter projektets ophør (HMI). Hvis netværket viser sig at være nyttigt, vil HMI videreføre det efter projektets afslutning og åbne det for andre kommuner. Kurset for forflytningsterapeuterne, varetaget af HMI, vil ligeledes blive tilbudt til at andre kommuner. Projektets betydning for det ansøgte hovedformål Det forventes, at det fysiske helbred hos de to kommuners plejepersonale vil blive bedre ved at projektet implementerer brug af hjælpemidler helhedsorienteret og systematisk. Hjælpemidler bliver i vid udstrækning anvendt som forebyggelse af nedslidning af plejepersonalet i Danmark, men er sjældent implementeret så systematisk, som det foreslås i dette projekt. Brug af forflytningshjælpemidler i hjemmeplejen så vidt vides ikke er evalueret tidligere, og projektet vil indhente værdifuld viden om, i hvilket omfang de internationale forskningsresultater også gælder for hjemmeplejen og på plejecentre i de to danske kommuner. Der vil også fremkomme viden om hvilke dele af interventionen der virker, hvordan de virker, og hvilke der virker 4

5 dårligere, samt hvorvidt kommunale forskelle har betydning. Erfaringerne og effektevalueringerne vil munde ud i anbefalinger til indførelse af hjælpemidler til forebyggelse af nedslidning i hjemmeplejen. Endvidere vil projektet vise, hvorvidt interventionen er omkostningseffektiv. Sidst, men ikke mindst, vil borgernes opfattelser vedrørende forflytning med hjælpemidler blive belyst, hvilket p.t. kun er sparsomt dokumenteret. Projektets gennemførelse Projektet varer i alt tre år med start den og afslutning den De første otte måneder iværksættes forudsætningerne for interventionen, som finder sted de følgende 1 ¾ år. I det sidste halve år afsluttes projektet (se Bilag 2). Projektet organiseres som et samarbejdsprojekt mellem Varde og Nordfyns kommuner uden en økonomisk hovedansvarlig partner. Desuden involveres HMI som ressource i projektet. Ansvaret for gennemførelsen af projektet i de enkelte kommuner er placeret hos de kommunale projektledere i samarbejde med de kommunale projektgrupper, der består af personer, der er centrale for projektets gennemførelse. I begge kommuner vil to ud af fem medlemmer af den kommunale projektgruppe være repræsentanter for SOSU gruppen. Projektet organiseres endvidere med en koordinationsgruppe bestående af de kommunale projektledere og HMI s projektleder. Gruppen skal sikre koordinering mellem interventionen i de to kommuner og sikre faglig støtte til implementeringen. Kompetence Varde og Nordfyns Kommuner ønsker at gå forrest i udviklingen af metoder, som kan være med til at fremme et godt arbejdsmiljø for de ansatte på ældreområdet. Projektledelsen i Varde Kommune forventes at blive varetaget af cand.scient.san.publ. Maja Larsen, som har indsigt i projektarbejde og ledelse, samt godt kendskab til evaluering.- og dokumentationsmetoder. I Nordfyns Kommune vil projektlederen være gruppeleder, fysioterapeut Flemming Lassen, som har et godt kendskab til kommunens arbejdsgange, forflytningsarbejde, m.v. Derudover vil relevante medarbejdere med stort kendskab til kommunernes ældreområde blive inddraget i projektarbejdet. HMI, som er det nationale videnscenter på hjælpemiddelområdet ( indgår som faglig ressource med hensyn til implementering af interventionen, afholdelse af kursus for forflytningsterapeuterne, rådgivning, systematisering af erfaringer, samt evaluering. Projektleder fra HMI vil være MPH, ph.d. Åse Brandt, der har særlig ekspertise vedrørende effektevaluering. (Se også Bilag 6). Samarbejde Ud over samarbejdet med HMI bliver kurserne for plejepersonalet afholdt i samarbejde med de lokale AMU centre. 5