Indhold. Indhold Indledning 4. Kapitel 1: De pædagogiske rammer om det faglige arbejde 12

Transkript

1 Jens Molzen

2 Jens Molzen

3 Indhold Indhold Indledning 4 Hvorfor sproglig opmærksomhed i børnehaveklassen? 4 Baggrunden for bogen 5 Grundtankerne i bogen 8 Fagligt stærke børn 9 Bogens opbygning og brug 10 Kapitel 1: De pædagogiske rammer om det faglige arbejde 12 En god klassekultur 12 Eksempel på en dag i børnehaveklassen 14 Forældreinvolvering i det faglige 17 Andre gennemgående pædagogiske betragtninger 20 De faglige forløb 27 Årsplan 28 Indholdet i de faglige forløb 29 Opgaveløb Eksempel på en måde, man kan arbejde på 45 Delforløb om remser 48 I gang med remserne 50 Delforløb om at tegne 51 Huske lydrækkefølger og gengive dem Test 77 Fagligt svage børn 78 Forældreinvolvering 78 Opgaver 85 Test 87 Forældreinvolvering 87

4 Rundkreds 92 Opgaver 95 Test 102 Fagligt svage børn 102 Rundkreds 107 Fagligt svage børn 110 Forældreinvolvering 111 Rundkreds 121 Lydere ordet langsomt og tydeligt Huske mellemrummene mellem ordene 140 Opgaver 140 Forløb om trylleord 144 Rundkreds 144 Opgaver 145 Fagligt svage børn 148 Forældreinvolvering 148 Forløb om trylleord 149 Rundkreds 149 Opgaver 150 Afrunding af forløbene om sproglig opmærksomhed 151 Kapitel 15: Læseforståelse 155

5 Indledning En dreng sidder med en mælkekarton og læser: mmmm æææææ lllllllll k, mmææææ llllk, mmææællk, mælg, Mor står der mælg? Ja, hvor ved du det fra? Det læste jeg. har taget op af indkøbsposen. Tuuuu nnnnn, tuu nn, tuun, tun Moderen er rystet, styrter rundt om bordet med tårer i øjnene og krammer sin søn. Hvis der er en far i historien, så er det, at Marcus kan læse, det første, han får at klasse. imponere mere, øver sig og bliver bedre og bedre. Snart har han læst sin første lyd- da hun kom hjem. Tænk, hvis alle børn kunne få mulighed for at starte deres læse- og skriveudvikling læse og skrive. nings sproglig opmærksomhed i børnehaveklassen. Det er en arbejdsmåde, der består alle børn, der har alle børne- kørt i fem år, men er udviklet over de seneste elleve år. Hvorfor sproglig opmærksomhed i børnehaveklassen? Hvis vi i børnehaveklassen gennemgår bogstaverne, uden at give alle børnene forudsætningerne for at forstå og bruge dem, så er der en overvejende sandsynlighed for, at 4

6 børnene med svage forudsætninger, allerede inden de starter i 1. klasse. Børnene med gode forudsætninger vil få succes med at bruge de lærte bogstaver kendelse og arbejdsglæde. Børnene med svage forudsætninger vil ikke, eller vil have meget svært ved at starte trænet de mere indviklede regler for sammensætninger af bogstaver. De vil erfare, at mange af deres klassekammerater er meget bedre end dem selv og føle sig dårlige. bogstaver. I værste fald bliver de triste eller får en forstyrrende adfærd. Hvis vi skal lære børnene i børnehaveklassen bogstaver, skal underviseren sørge for, at alle børnene har forudsætningerne for at få succes med dem, inden vi starter på bogstaverne. Alt andet er unfair! De forudsætninger, der forskningsmæssigt har vist sig at virke, er sproglig opmærksomhed, arbejdet med sproglydene og bogstavernes lyde. - skriveudvikling fra starten, og dermed også absolut altafgørende at sørge for, at alle børnene har de nødvendige forudsætninger, før de starter arbejdet med at bryde læsekoden. Baggrunden for bogen I år 2000 startede jeg arbejdet med sproglig opmærksomhed i børnehaveklassen. Den metode, jeg valgte at tage udgangspunkt i, var baseret på (Frost havde vist sig at have gode resultater op gennem det videre skoleforløb (Frost & Lønne- Gennem min praksis med børnene videreudviklede jeg metoden. Blandt andet blev Indledning 5

7 bogstaverne taget i brug, fordi jeg oplevede, at det at inddrage bogstaver i arbejdet med sproglig opmærksomhed gjorde en stor forskel for børnene. Det var en pointe, der tage bogstaverne og deres lyde med, især når det gælder børn, der har problemer med Jeg har ikke kunnet basere alt, hvad børnene skal lære i de forskellige forløb, der indgår andre har skrevet, og i det andre har gode erfaringer med. Mange gange har jeg også - dem og brugt dem i nye kontekster. Arbejdet er en fortløbende proces, og der vil sikkert være nogle nye og endnu bedre ideer om nogle år. Når jeg så alligevel vælger at skrive en bog nu, skyldes det, at det mål, jeg havde sat mig for undervisningsmetoden, er opfyldt. Nemlig, at alle børnene Et godt teoretisk fundament - Projekterne beskrives her meget kort. Det kan anbefales at læse mere udførlige beskrivelser af projekterne og forskningen omkring disse emner andetsteds. Der er også anden udenlandsk forskning, der peger i samme retning som de to undersøgelser, men Bornholmerundersøgelsen I Bornholmerundersøgelsen beskrives et forskningsprojekt, hvor der i 12 bornholmske 6

8 Materialet bestod kort fortalt i at arbejde med lyde, remser, rime, sætninger og ord og i at dele ord i stavelser og forlyde (Frost & Lønnegaard 1995) Hele eksperimentgruppen Dyslektikere i eksperimentgruppen Hele kontrolgruppen Dyslektikere i kontrolgruppen Bh. klasse aug.-okt. 1. klasse Diagrammet viser tydeligt forskellen i fonembevidsthed imellem de børn, der har fået struktureret indlæring i sproglig opmærk- almindeligt børnehaveklasseforløb (hele kontrolgruppen). den, at dem, der ikke har deltaget i sproglig opmærksomhed har en lav fonembevidtshed, som daler, når de starter i 1. klasse, mens de børn, der har deltaget i et struktureret forløb omkring sproglig opmærksomhed, udvikler deres fonembevidsthed. De får næsten samme fonembevidsthed, som de børn, der ikke er LPE LPC TOT EXP TOT CONT Sammenligner man ordlæsningsudviklingen for gruppen, der vedvarende bedre score hos dem, der havde fået sproglig opmærksomhed. Den grønne kurve (LPE) viser ordlæsning for de fagligt svage børn, der blev undervist i sproglig opmærksomhed. Sammenligner man den med kurven for de fagligt svage børn i kontrol- scorer så godt, at de ligger på højde med de almindelige børn fra klarede de svage elever sig blot endnu bedre). Bornholmerundersøgelsen viste, at de børn, der havde et planlagt forløb omkring sproglig opmærksomhed, var langt mere opmærksomme på sproglyde (havde bedre fonembevidsthed) ved udgangen af børnehaveklassen og i starten af førsteklasse. Undersøgel- starte med at lære bogstaverne, også var de børn, der havde de bedste forudsætninger - forløb omkring sproglig opmærksomhed. Det, undersøgelsen peger på, er, at hvis et barn skal have en god læse og skriveudvikling, så skal det have sine kundskaber inden for førlæsnings sproglig opmærksomhed Indledning 7

9 videre læse og skriveudvikling, er det nødvendigt, at barnet har en bevidst og brugbar opmærksomhed omkring sproglyde i ordene. Københavnerundersøgelsen I Bornholmerundersøgelsen var der ikke taget bogstaver med, da man ønskede at forske i virkningen af sproglydsopmærksomhed alene. - blev udtalt, og hvad der skete, når der blev brugt andre bogstavslyde i ordet. Undervis- kontrolklasser. Undersøgelsen gik ud på at følge børn med ordblinde forældre ( risikobørn ) Normal Risiko + sproglyd Risiko u. støtte 2. kl. 3. kl. 7. kl. Normal er børn af normalt læsende forældre. Risiko + sproglyd er børn af ordblinde forældre, der deltog i et forløb omkring sproglyde og bogstaver i børnehaveklassen. forsøgsundervisningen. Københavnerundersøgelsen viste klart, at de risikobørn, der deltog i projektet, klarede sig meget bedre end risikobørnene i kontrolgruppen. I 2. klasse blev risikoen for store læsevanskeligheder mere end halveret. Den forholdsvis lille indsats i børnehaveklassen Grundtankerne i bogen Det var erfaringerne og måden at gøre det på i Bornholmerundersøgelsen og erfaringerne med at tage bogstaverne og deres lyde med fra Københavnerundersøgelsen, der var udgangspunktet, da jeg indledte arbejdet med at udvikle en arbejdsmetode. Jeg tog udgangspunkt i Bornholmerundersøgelsen ved at bruge mappen Sproglege, holmerundersøgelsen. 8

10 vil ikke stå, hvad der er hentet fra Bornholmerprojektet, da bogen tager udgangspunkt i denne. Da jeg indledte arbejdet med sproglig opmærksomhed, var tanken, at hvis man med undersøgelser, kunne nå så store resultater, hvad ville et større projekt så kunne gøre? Ville man kunne give alle børn forudsætningerne for nemt at bryde læsekoden? Når man ser på en almindelig 1. klasse i starten af skoleåret, vil der typisk være en visning de får. Der vil også være en gruppe, som udvikler deres læse- og skrivefærdig- have svært ved at bryde læsekoden, næsten uanset underviserens indsats. kring bogstavslydene i Københavnerundersøgelsen havde målelige resultater langt op i skoleforløbet, Kan man læsekoden allerede i børnehaveklassen? Kan det lade sig gøre på en måde, så det bliver sjovt og med succes for alle børnene, uanset hvilke evner de har, og uanset hvilket overskud deres familie har? Ja, det kan alt sammen lade sig gøre, og denne bog er et bud på hvordan. Fagligt stærke børn de fagligt stærke børn får noget ud af den måde at arbejde på, som jeg præsenterer. Ty- på udfordringer. at arbejde på denne måde. De synes, det er sjovt, og de glæder sig også, når de faglige forløb er på programmet. De fagligt stærke børn, der f.eks. kan læse, lærer meget om- - at arbejde videre. Indledning 9

11 Bogens opbygning og brug Bogen er opbygget, så den er nem at bruge på to måder: alle bryde læsekoden med succes. opmærksomhed i praksis i børnehaveklassen på en måde, som hjælper alle at knække læsekoden. Teorien og grundtankerne omkring bogen bliver fortrinsvist omtalt i kapitel 1 og 2, i de skal lære at rime. Alle kapitlerne om de faglige forløb er bygget ens op, og de enkelte afsnit kommer i samme rækkefølge og er mærket med samme farvekode i hvert afsnit for at gøre det Bogen kan naturligvis også bruges som en metodebog, som man følger slavisk, men laver omkring sproglig opmærksomhed i børnehaveklassen. Jeg ønsker dig god læselyst og god arbejdslyst med det spændende arbejde med at Jens Molzen jensmolzen@mail.dk 10

12

13 Kapitel 1 De pædagogiske rammer om det faglige arbejde I alle børnehaveklasser lægges der stor vægt på at arbejde med skabe et miljø, hvor En god klassekultur Forældreinvolvering i det faglige arbejde Andre gennemgående pædagogiske betragtninger En god klassekultur En god klassekultur er afgørende for børnenes trivsel og selvværd og dermed for, at vikle det indlærte. En god klassekultur er også en afgørende faktor for, at underviseren kan koncentrere sig om at videregive noget fagligt, og for at børnene kan arbejde videre med det sammen med partnere eller i grupper. I en god klassekultur er der en god stemning, hvor alle børnene kan bruge hinanden - overskue hverdagen og har handlemåder, som gør det nemt at agere i de arbejdsmåder, der er i klassen. En god klassekultur er nødvendig for det enkelte barns personlige udvikling. Når et barn udvikler sig, prøver det forskellige adfærdsmønstre og ser og fortolker de andres Det er i samspil med andre, at børn lærer sig selv at kende og udvikler sine adfærdsnormer. Hvis barnet ikke er en del af et fællesskab, eller hvis fællesskabet har uhensigtsmæssige samværsformer, kan barnet få sværere ved at udvikle et godt selvværd og en hensigtsmæssig adfærd. I dag har en god klassekultur fået ekstra betydning for barnets trivsel og selvværd og dermed for barnets sociale udvikling, da skolen er barnets primære og væsentligste 12

14 i klasse med. Arbejdet med den gode klassekultur I klassen kører jeg, sideløbende med sproglig opmærksomhed og startlæsning, et socialt det faglige arbejde i klassen. For eksempel har partnerarbejdet vist sig at være en god ner cirka hver uge, så alle når at arbejde sammen med alle. Samarbejdet med partnere er en gennemgående arbejdsform i klassen. Børnene skal sørge for, at de begge forstår og lærer noget af opgaven. På den måde undgår underviseren, at et barn sidder alene og går i stå. bruges, hvor der virkelig er behov for dem. Der er to faktorer, der spiller en stor rolle for en godskolegang, at barnet fungerer godt socialt i en god klassekultur, og at barnet har en god faglig udvikling sammen med else af det læste og at kunne udtrykke sig godt gennem at producere tekster langt den Klasseledelse og det at skabe en god klassekultur har stor betydning for børnenes selvværd, personlige udvikling, indlæringsmiljø mm. Det er ikke det, der er i fokus i den- De pædagogiske rammer om det faglige arbejde 13

15 Faste trygge rutiner viseren beder om ro. Louise kommer ind og fortæller, at hendes kanin døde i går. klassen. det, får de en nemmere, roligere og mere overskuelig hverdag i skolen. De får succes I det første forløb Forløbet om opstarten i børnehaveklassen, bruges fra første dag - - sørger man for, at barnet får et godt arbejdsmiljø, hvor klare forventninger for succes og der har svært ved at agere og indlære i uro. Et fast dagsprogram bygget op omkring nogle faste dele i en fast rækkefølge, så børnene ved, hvad de skal, indholdet i emnerne. over dagen og nemt kan agere i den med succes, kan man lave lidt om. Eksempel på en dag i børnehaveklassen Her er der et eksempel på en dagsplan for en af dagene i løbet af de første måneder i 14

16 RUNDKREDS ændres der lidt på dagsskemaet. Ankomst. (alt gøres klar) Leg Løb Løb (fortsat) Spise 1. modul Frikvarter 2. modul Frikvarter Oplæsning med arbejde omkring læseforståelse og afslutning på dagen. (Nogle gange indlæringsaktviteter) Ankomst senere. Første modul Rundkreds - så meget op af noget, at de har svært ved at bruge deres energi på undervisning, før de eksempel laves der meget gentagelsesindlæring her, bl.a. inspireret af Jørgen Frost og De pædagogiske rammer om det faglige arbejde 15

17 RUNDKREDS er i tæt kontakt med børnene. Underviseren kan overskue, om alle er med, og nemt give dem, der ikke forstår eller ikke er med, en hjælp med god kontakt. Rundkredsen er er så mange forstyrrende elementer, når man sidder i rundkreds, som når man sidder lidt væk ved et bord med nye blyanter eller nye viskelædere, der lige skal vises frem osv. I rundkredsen kan børnene meget nemmere se underviseren, og det han viser. OPGAVER Opgaver sig med. samarbejdsopgaver, hvor børnene i samarbejde med deres partner skal løse nogle faglige - med en fagligt svag elev, skal han sørge for, at partneren også har forstået og lært noget - der, hvor der er mest brug for det. Løb og første frikvarter Børnene løber meter. De får en streg på en lille lap papir for hver 100 meter. Underviseren hep- 16

18 FORÆLDRE INVOVLERING Andet modul - - mens de andre børn leger. De er som regel ude i små grupper, og her er de faglige input kapitlerne om de faglige forløb) Time Her læses højt for børnene med dialogisk oplæsning, som har meget vægt på læse- sammen med partneren, så underviseren når at se hvert barn og lige kan bemærke, hvor godt det er gået i dag med det, barnet skulle arbejde med. Forældreinvolvering i det faglige kring de faglige forløb, der arbejdes med i skolen, så det ikke er noget, der sker isoleret i børnehaveklassen. Barnet skal gerne opleve en sammenhæng mellem skolen og hjemmet, også fagligt. Det er mit indtryk, at de børn, der fagligt bliver bakket op hjemmefra i De pædagogiske rammer om det faglige arbejde 17

19 FORÆLDRE INVOVLERING jeg om det på forældremøder, skriver hjem om det og får gerne en udefra (f.eks. læse- gjorde en endnu bedre indsats, mens de forældre, jeg gerne ville have fat i, stadig ikke gjorde noget. Det eneste, jeg opnåede, var at øge forskellen omkring den faglige opbak- Højtlæsning For eksempel oplevede jeg, at mange børn havde svært ved at forstå, hvad vi læste, når vi læste historier op i klassen. Derfor undersøgte jeg gennem nogle år, hvor meget bør- hjemme og snakke med deres børn om det, de læste. Det ændrede ikke på tallene. Det eneste, der skete, var, at nogle af dem, der i forvejen læste højt, talte mere med børnene om det læste. Mange forældre ville gerne læse op for deres barn. De kunne godt se, at det var rig- hver måned. Her skulle forældrene skrive, hvilke bøger de havde læst for deres barn, hvor mange dage de havde været om at læse bogen, og hvad barnet syntes om bogen. måneden. få forældre, der ikke magter det, er nede på et antal, hvor jeg kan kontakte og hjælpe omkring andre måder at gøre det på. Hjemmeopgaver drene bliver først informeret om emnets faglige indhold, hvad vi skal lave, og hvordan - Tjeksedlerne bliver sat ind i børnenes mapper sammen med de andre tjeksedler. Under- 18

20 FORÆLDRE INVOVLERING fagligt forløb, så børnene får gevinst af forældrenes involvering, mens de har om emnet. gange. De får en tjekseddel med hjem, hvor forældrene skal skrive, hvem barnet har deres barn i resten af det faglige forløb. Ansvaret for, at forældrene laver forældreinvolveringsopgaverne sammen med deres børn, er forældrenes. Underviseren skal kontakte forældrene og snakke med dem, hvis og faglig opbakning hjemme. Forældrene bliver ikke bare orienteret gennem et brev, men får noget relevant forældrene derigennem får bedre indsigt i, hvad deres barn lærer, og at det ikke kun er for alle. faderen næste dag, når han står med en stegepande siger: Åh, hvorfor tog vi ikke pande-kande med?, og storesøsteren så svarer: Eller hinke-sminke. Så det faglige omkring Det er en stor fordel for forældreinvolvering, at vi kører samme faglige emne i tre uger. Det gør det nemmere at planlægge forældreinvolveringen og nemmere for forældrene at mærke, at de deltager i det, vi arbejder med, og at det gør en forskel. får forældrene på første forældremøde en god bogstavsplakat med hjem, fordi jeg gerne vil have, at alle børn har sådan en hængende hjemme, som de kan kigge på sammen sted, hvor de er sammen med deres børn, f.eks. i køkkenet eller ved spisebordet. Jeg om en uge skal tegne, hvor plakaten hænger, og at det er synd, hvis den ikke hænger oppe. en plakat op hjemme. Men jeg mener, at det er en stor fordel for barnet, at bogstavsplakaten hænger, hvor den bliver brugt sammen med mor og far, i stedet for over sengen at prøve alt det, der er muligt, for at alle børnene får de bedste muligheder for at lære at bryde læsekoden. De pædagogiske rammer om det faglige arbejde 19

21 FORÆLDRE INVOVLERING Virker det? Kort fortalt oplever jeg, at forældrene bakker op. I dag er godt 90 procent af familierne kommer så langt i deres faglige udvikling i børnehaveklassen. Der er hvert år et par børn, hvor hjemmet har svært ved at have overskud eller faglige sejre i fællesskab med familien. ske i deres hjem. Her kan barnet komme i klemme mellem skole og hjem. Derfor tager jeg en samtale med forældrene, hvor vi tale om, hvorfor pædagogikken i klassen er, som den er, og hvad det vil betyde, hvis jeg fritager deres barn fra ordningen. Disse samtaler op omkring børnenes faglige udvikling. Det mener jeg ikke skal være forbeholdt nogle få børn. - Andre gennemgående pædagogiske betragtninger Koncentration omkring det faglige

22 Sproglege, faglige opgaver, og især hvis de skal samarbejde med et andet barn omkring det. Når og Opgaveløb ). Min oplevelse er, at hvis jeg ændrer måderne at lave indlæring på, så undervisningsformen er varierende og sjov for børnene, mens indholdet er sammen- - Mener man, at det er godt, at børnene former bogstaverne i et materiale, så vil bar- bruge modellervoks og kort med bogstaver, som barnet skal forme. Det vil også frigøre Kan drenge lære at læse i børnehaveklassen? Ann E. Knudsen (Knudsen 2002) er inde på, at myelindannelsen i frontallapperne sker mende på venstre hjernedel, og at drengenes hjernebjælke er tyndere end pigernes. - De pædagogiske rammer om det faglige arbejde 21

23 skolen. sammen og slå om sig med præcise og for udenforstående uforståelige ord og udtryk. ne alle navnene på dem og deres udviklinger. Disse kort har cirka 500 vanskelige navne, I disse drenge-problem-diskussioner skal vi ikke glemme, at der også er mange piger, der har svært ved at bruge skolen med succes. Tager man f.eks. det, Gideon Zlotnik (2004) siger og vender det om, så er et ud af tre børn, som læreren betegner som forstyrrende, en pige. Min antagelse er, at hvis man skaber rammer, som børnene føler sig trygge i og kan overskue og udvikle sig i med succes, og hvis man laver indholdet fagligt vedkommende, så det har et formål, er sjovt og giver faglig succes, så vil man også kunne få alle drengene (og pigerne) med. Så JA, drengene kan være med. I de år, jeg har kørt denne alle børn at læse på 4 måneder nu også for drenge. Overskud til at lære at læse / Lad os se tiden an - Ser man på en normalt fungerende familie med et barn, som har alvorlige faglige problemer med læsning og skrivning, er det en tung byrde, der fylder meget i familien værd meget. Ser man så på en familie, som er belastet af problemer, som dræner den for overskud 22

24 den byrde, det er at have et barn, der klarer sig fagligt dårligt i skolen og dets påvirkning af familiens og barnets selvværd, bliver det nærmest ubærligt for familien og barnet. Jeg vil derfor vende det om og sige, at et barn, der er påvirket af familiens problemer, have faglig succes med at læse og skrive. og hjælpe barnet, hvor der er problemer i familien. Men når barnet pludselig har brudt læsekoden og læser og skriver, bliver forældrene stolte. Forældrene kan se, at det var af arbejdet. spiral, omkring barnets adfærd og selvværd. udvikling. Det sker på teammøder, under skolehjemsamtaler eller på andre møder i - f.eks. ballade og får dermed snart selv skylden for, at de ikke lærer noget. Alle børn skal ellers være nemt. Nogle af de fysiologiske teorier om hjernens udvikling hos børn (bl.a. Knudsen 2002), går på, at nogle børn får myelin omkring hjernecellernes ledninger senere end andre - ring. Det understreger behovet for, at undervisningen er lystbetonet for barnet. Lyst opstår, når undervisningen er vedkommende og ved, at barnet har succes i sin faglige udvikling. Det er vel sådan set enhver undervisers pligt at gøre sit yderste for, at disse De pædagogiske rammer om det faglige arbejde 23

25 Konkurrence imellem børnene taber stort i et spil igen og igen, gider man ikke spille det spil mere. Det kommer man som at bryde læsekoden. snubler han over den. Hvem af disse drenge går direkte hjem og øver sig? Ja, Peter havde jo absolut mest brug for det, men det er nok Søren, der står ude i haven og øver sig, mens Peter laver noget andet. Børn skal lære at tabe og vinde og øve sig i, at alt her i verden ikke går lige, som man Så for at få det spændende ved at vinde ind i indlæringen, kombineret med det, at der ikke må være børn, der føler sig personligt som tabere på det faglige, lader jeg børnene Børnene spiller mod dragen. Patrick har billede af en ananas. Han tæller stavelser hvis han ikke kommer op på 4 stavelser med for eksempel a-na-nas-top-pen. 24

26 AKTIVITETER Eksempel e-le-fant-ø-jen-vip-pe-hår-spid-ser-ne). Spillet havde en god øvelse i at klappe, men ville klappe. Jeg lavede spillet om, så børnene fælles skal kæmpe mod en drage om noget guld i en kiste. Et barn vender et billedkort og slår med en terning. Han skal nu klappe sta- er øjne på terningen, vinder holdet et guldstykke. Kan han eller de andre ikke, vinder dragen et guldstykke. Først skal han selv prøve, så må han få hjælp af medspillerne og mod dragen. alene og tabe. Det er underviseren, der sørger for, at alle får spillet, og at det er dem, der har behov undgår at spille spillet. De pædagogiske rammer om det faglige arbejde 25

27 Jens Molzen

28 Klar til at knække læsekoden Her får læreren en metodebog, der konkret fortæller, hvordan man på en logisk og overskuelig måde kan arbejde med sproglig opmærksomhed i børnehaveklassen. - - er afprøvet i praksis gennem de seneste fem år. lære at læse. Resultatet er, at alle børn, der har været igennem forløbet, har brudt læse- og skrive små læselige historier. Jens Molzen er uddannet pædagog og afspændingspædagog. Han har arbejdet bryde læsekoden med succes. Han har udviklet en metode, der på en sjov måde lærer børn sammenhængen mellem bogstavernes grafemer og fonemer. på skoler om opbygning af en god klassekultur og sproglig opmærksomhed