Integrativ neuropædagogik - en grundbog

Transkript

1 INTEGRATIV NEUROPÆDAGOGIK en grundbog - viden i fællesskab Integrativ neuropædagogik - en grundbog VISS Videnscenter Sølund Skanderborg Dyrehaven 10 C 8660 Skanderborg EAN

2 Kolofon mv. Side 2

3 Indhold 8. Eksekutive funktioner Fra idé til handling Kolde og varme eksekutive funktioner fornuft og følelse Kolde vurderinger (dorsolateralt) Varme vurderinger (orbitofrontalt) Udvikling af eksekutive funktioner generelt Eksekutive vanskeligheder hos borgere med nedsat funktionsevne... 6 Supplerende læsning... 8 Litteratur... 8 Stikordsregister... 9 Side 3

4 8. Eksekutive funktioner Bag enhver handling ligger der et utal af involverede hjerneprocesser. En måde at forstå disse processer på er at tale om de eksekutive funktioner. Det er dem, vi anvender, når vi prøver at forstå og løse problemer. Når vi fx står i nye eller komplekse situationer som at skulle planlægge en ferierejse eller forstå, hvorfor bilen ikke vil starte, så stilles der krav til de eksekutive funktioner både i forhold til at problemløse og at problemløse i den rigtige rækkefølge. I dette kapitel præsenteres de eksekutive funktioner, der består af fire trin: At få en idé, at planlægge, at udføre planen, at vurdere og justere planen. Forfatter: Trine Lilliendahl Hansen, specialpædagogisk konsulent i VISS 8.1 Fra idé til handling Ved eksekutive funktioner forstås evnen til at planlægge og organisere sin adfærd i forhold til tid og rum med henblik på at opfylde et mål. De eksekutive funktioner er således et system, der muliggør, at man kan hæmme uvedkommende impulser og fastholde et gøremål, til det er udført. Man kan ikke se de eksekutive funktioner, men man kan se den adfærd, der er udtryk for de eksekutive funktioner. De eksekutive funktioner er involveret i alle beslutninger, der er for nye eller for komplekse. De giver os mulighed for at finde komplekse sammenhænge mellem begreber og forudse fremtidige resultater, lægge planer og træffe beslutninger. Adskillelige kognitive funktioner indgår i denne proces, herunder opmærksomhed, sprog, hukommelse mv. For at kunne opnå viden om, hvad der skal til for at håndtere vanskelige situationer, kræves det, at den pågældende situation analyseres, og at denne analyse fastholdes i arbejdshukommelsen for dér at danne grundlag for handling. Vores arbejdshukommelse er det netværk (system), der forbinder det sansemæssige, det perceptuelle og endelig det hukommelsesmæssige med de eksekutive funktioner (Kjærgård, 2012). Som nævnt, er alle områder i det kognitive hierarki nødvendige, for at de eksekutive funktioner kan fungere optimalt. Når man løser et problem eller en opgave, er de forskellige kognitive funktioner relateret til hinanden, og man skal fx bruge både forestillingsevne, hukommelse og opmærksomhed, hvis man skal bevare fokus på et tal, som senere skal indlæres og huskes. De eksekutive funktioner er placeret i hjernens frontallapper og ligger i toppen af det kognitive hierarki. Hvis de underliggende kognitive funktioner beskrives som værktøjet, så er de eksekutive funktioner personens evne til at bruge værktøjet til at problemløse. De eksekutive funktioner varetager komplicerede handlingsprocesser, som ikke er rutiner, og som har præg af ny indlæring, men som samtidig heller ikke er overindlærte handlinger. Fx vil skift fra at lave kaffe til at smøre madpakke kræve aktivering af de eksekutive funktioner. Gennemtænkte handlinger kræver evne til at tænke og evne til at handle, og de eksekutive funktioner siger noget om en persons evne til at problemløse og selvorganisere. De eksekutive funktioner rummer således både: Evnen til at forestille Evnen til at planlægge Evnen til at igangsætte og udføre planen Evnen til at regulere og justere (Fleischer, 2015) Side 4

5 At få en idé indebærer, at man har evnen til at skabe forestillingsbilleder, der beror på vores hukommelse og vores evne til at vurdere, hvad der vil være passende at gøre i situationen. Hvis man har en svag forestillingsevne, er det svært at producere idéer. Der kan kompenseres for den svage forestillingsevne ved at tilbyde ydre forestillinger. Fx kan man lade borgeren se i sit skab med tøj og hjælpe med at træffe et valg. Eller man kan præsentere borgeren for en bog med billeder eller ord for ting, som borgeren kan lide at lave. Dette fordrer, at medarbejderen har analyseret situationen og gjort sig tanker om, hvad borgeren interesserer sig for og kan lide at lave. At planlægge idéens udførelse stiller krav om, at man på samme tid forestiller sig målet og vejen til målet. At kunne tænke i sekvenser er nødvendig for enhver sammensat handling: Hvor skal man begynde, og hvor skal man ende? Hvis det kniber med at tænke på målet og vejen derhen, kan der laves en opskrift. Det kunne fx være en opskrift på, hvordan man gør rent i sin lejlighed. Denne fremgangsmåde kan beskrives i ord eller billeder, og man kan sætte ord på rækkefølgen: først gør du det og så det og så det og til sidst det. CASE 8.1 Line er 23 år og bor på et bosted for mennesker med udviklingshæmning og autisme spektrum forstyrrelser. Når Line har hjemmedag, skal hun gøre rent i sin lejlighed og vaske tøj. Dette er en stor udfordring for Line, da hun har vanskeligt ved at sætte sig selv i gang, overskue opgaven samt vide, hvornår hun er færdig med opgaven. På hjemmedagen kommer medarbejderen ind til Line og sammen laver de en plan for rengøringen, hvor forløbets rækkefølge visualiseres med fotografier, som sættes på en tavle. På tavlen sættes billeder på af støvsuger, støvekost, gulvspand, vasketøjskurv, vaskemaskine og tørrestativ. For at Line ved hvor opgaven skal udføres, er der billeder af de konkrete rum. Når opgaven er afsluttet, er der et billede af kaffekanden, som betyder at Line og medarbejderen tager en kaffepause. At udføre planen kræver evnen til at igangsætte og arbejde sig i den rigtige retning mod målet. Det vigtige er at kunne fokusere på at gøre oplevelser og handlinger tydelige og have fokus på opmærksomheds- og impulskontrol, så man ikke afledes undervejs og dermed ikke når målet. Italesættelse hjælper med at fastholde fokus, fx ved hjælp af indre eller ydre tale (Thybo, 2013). 8.2 Kolde og varme eksekutive funktioner fornuft og følelse Når man bedømmer et kommende mål, stiller det store krav til arbejdshukommelsen, da man hele tiden skal fastholde målet og vejen derhen. Samtidig er det også nødvendigt at vurdere, om vejen til målet er den rigtige, eller om der også skal justeres her. Endvidere omfatter vurderingen også de såkaldte kolde og varme vurderinger, der anatomisk involverer det dorsolaterale område og det orbitofrontale område (se Figur 8.2). De to områder varetager forskellige eksekutive funktioner og betegnes ofte som det henholdsvis kolde eksekutive system og det varme eksekutive system. De to systemer står ikke i modsætning til hinanden, men virker samtidigt, og samarbejdet er afgørende for velfungerende eksekutive funktioner (Kjærgård, 2012). Side 5

6 Figur 8.1: Prefrontal Cortex (- foreløbig figur: bearbejdes, så det orbitofrontale område er rødt og det dorsolaterale er blåt) Kilde: VISS Kolde vurderinger (dorsolateralt) I de kolde vurderinger indgår planlægning orienteret mod et mål, der gør os i stand til at tænke og handle rationelt. Arbejdshukommelse, vedvarende opmærksomhed (koncentration), organisering, strategisk planlægning, målsætning og opfølgning samt kognitiv fleksibilitet er funktioner, der udspringer fra dette system Varme vurderinger (orbitofrontalt) De varme vurderinger varetager en mere affektpræget tænkning gennem en række forskellige funktioner som responshæmning, empatisk tænkning og moralsk dømmekraft, konsekvensberegning, selvvurdering, social aflæsning samt evnen til at mærke skyld og skam. Systemet har tæt forbindelse til vores belønningssystem, og samlet er funktionerne afgørende for den følelsesmæssige regulering Udvikling af eksekutive funktioner generelt Vores eksekutive funktioner er individuelt præget, nogle er gode til følelsesmæssig regulering, andre er gode til planlægning. Det, der karakteriserer den velfungerende hjerne, er evnen til at kompensere for de svagheder, der er. Hvis man ved, at man har svært ved at styre sit temperament, lærer man at undgå situationer, hvor man provokeres konstant. Hvis man har svært ved at planlægge, lærer man at bruge kalender. I de første leveår udvikles primært de varme eksekutive funktioner hos det lille barn. Dette sker via erfaringer og ved forældrenes regulering. Langsomt sker der et skift fra ydre regulering til en indre regulering, og i de sidste år af børnehavealderen skal barnet selv kunne klare mindre frustrationer og småkonflikter på egen hånd. Fra skolealderen bevidstgøres barnet om, at der er mange veje til målet og fremadrettet vil den følelsesmæssige regulering ske i samspil med de kolde eksekutive funktioner. Omkring års alderen forventes det, at børn selv kan sætte i gang, fastholde deres opmærksomhed og erfaringsdanne, og i 20 erne, hvor de frontale områder i hjernen er færdigudviklet, markeres en kognitiv modenhed, der får betydning for både beslutninger, holdninger og handlinger (Kjærgård, 2012) Eksekutive vanskeligheder hos borgere med nedsat funktionsevne Borgere med nedsat psykisk eller fysisk funktionsevne har ofte eksekutive vanskeligheder og har derfor brug for støtte. I pædagogisk praksis ser vi, at der ofte er problemer med manglende personlig og social fleksibilitet, angst for nye situationer, manglende regulering af nydelsesmidler, sociale medier m.m. Når konteksten ændres til noget ukendt, kan der opstå usikkerhed om, hvad man skal gøre i situationen, eller også benyttes fleksibiliteten. Der er ofte vanskeligheder med selvindsigt, selvregulering, planlægning, metatænkning, Side 6

7 overblik samt vanskeligheder med at mærke, hvordan har man har det følelsesmæssigt i egen krop. Det er svært at fastholde en plan og se et forløb frem for sig. Det kan også være svært at blive ved med at synes, at det er en god idé, holde unødvendige impulser tilbage og at rykke sig fremad i planen. Derfor bliver det let til planløs aktivitet, hvis ikke andre skaber strukturen for en (Hejlskov, 2012). CASE 8.2 Ole er 18 år, han er ifølge journalpapirerne lettere retarderet med en IQ på 65 og har derudover en opmærksomhedsforstyrrelse. Ole går på STU og kører derud på sin scooter, med mindre han ikke har penge til benzin. Han bor på et botilbud sammen med elleve andre unge mennesker, men han kan ikke lide at bo der, da han ikke synes om at bo sammen med tumper, som han selv udtrykker det. Oles største ønske er derfor at flytte ud i sin egen lejlighed, så han kan bo sammen med sin hund, som nu er nødt til at være hos forældrene. Oles hund er en stor tryghed i hans liv, og han sover godt, når han kan høre, at der er et andet levende væsen i lejligheden. Sagsbehandler og medarbejdere mener ikke, at Ole vil kunne bo i egen lejlighed, da han er meget impulsstyret, og der er alt for mange ting, han ikke kan selv. For eksempel er han et stort rodehoved, han er uhygiejnisk og får ikke altid tid til at tage bad og børste tænder om morgenen. Han glemmer sine faste maddage, hvor han laver mad til de andre, og glemmer også at tage sit tøj ud af vaskemaskinen. Han har svært ved at administrere sine lommepenge, som han låner til sine venner, som så ikke får betalt dem tilbage. Det blev derfor aftalt sammen med Ole, sagsbehandler og medarbejdere, at det skulle komme an på en prøve. Ole fik i udsigt, at det næste år skulle han bo på bostedet, men at tiden skulle bruges til at lære de ting, der er nødvendige for at flytte i egen bolig. Der blev derfor lagt en plan, som var bygget op af delmål, der skulle nås, før det endelig mål at bo i egen lejlighed kunne blive en realitet. Ole fik med andre ord billeder på (forestilling om), hvordan han kunne fastholde et langsigtet mål. Pædagogerne lavede en ugeplan med Boardmaker billeder, så det blev tydeligt for Ole, hvilke delmål han skulle arbejde med på de forskellige dage (overblik). Hver opgave blev planlagt i sekvenser, så Ole kunne få indarbejdet en strategi, når opgaven skulle udføres. Efter hver dag blev der evalueret på, hvordan dagen og de enkelte opgaver var forløbet. Der blev lavet registreringer med afkrydsning, fx hvor tit det lykkedes at komme i skole til tiden, få lavet mad, vasket tøj etc. Ole og medarbejderen evaluerede samlet, hvordan dagen var gået ved hjælp af smiley (vurdering og justering). For at støtte Oles hukommelse indvilligede han i, at medarbejderen sendte en sms, når han havde aftaler i huset fx i forhold til madlavning, rengøring og tøj. Med tiden lærte Ole selv, at lægge disse aftaler ind på sin telefon. Ole var meget motiveret, og de meget konkrete tegn på den positive udvikling øgede hans motivation. Ole bor i dag i egen lejlighed sammen med sin hund i et opgangsfællesskab. Det er et vilkår, at man har eksekutive vanskeligheder, når man har nedsat psykisk funktionsevne. Der er brug for megen støtte, som både er præcis og målrettet, og som kompenserer for vanskelighederne. Støtten bør gives i de sammenhænge, hvor kravene til det eksekutive system er størst, og der hvor borgeren oplever flest problemer. Uanset graden af eksekutive vanskeligheder sammenholdt med borgerens mentale niveau, så vil der altid være mulighed for at tilbyde strategier, som kan medvirke til en højere grad af selvregulering hos borgeren. Udviklingen af eksekutive funktioner følger et individuelt mønster, der er påvirket af mange faktorer. Den integrative neuropædagogik inviterer således til en analyse på flere niveauer, da en forståelse af borgeren og dennes situation både kræver viden om borgerens vanskeligheder, de relationelle forhold og omgivelsernes tilgang til borgeren. Side 7

8 I dette kapitel har du fået et indblik i de eksekutive funktioner, og du er blevet præsenteret for de kolde og varme eksekutive funktioner samt udviklingen af de eksekutive funktioner. Du har ligeledes fået præsenteret eksempler på praksis omhandlende eksekutive vanskeligheder hos borgere med nedsat funktionsevne. Supplerende læsning Hvis du ønsker at fordybe dig i nyeste forskning på området, beskriver disse forfattere begrebet eksekutive funktioner set i et udviklingsperspektiv, og der sættes fokus på den pædagogiske praksis og intervention: From, K. & Fleischer, A. V. (2015): Eksekutive funktioner hos børn og unge. København: Dansk Psykologisk Forlag Litteratur Fleischer, A.V., og From, K. (2015): Eksekutive funktioner hos børn og unge. København: Dansk Psykologisk Forlag. Fredens, K. (2012): Mennesket i hjernen: en grundbog i neuropædagogik, 2.udg. København: Hans Reitzels Forlag. Kjærgård, H., Støvring, B. og Tromborg, A. (2012): Barnets lærende hjerne. Børneneuropsykologi, kognition og neuropædagogik. Frederiksberg: Frydenlund. Elvén, B. Hejlskov, Veje, H. og Beier, H. (2012): Udviklingsforstyrrelser og psykisk sårbarhed. København: Dansk Psykologisk Forlag. Thybo, P. (2013): Neuropædagogik: Hjerne, liv og læring. København: Hans Reitzels Forlag. Side 8

9 INTEGRATIV NEUROPÆDAGOGIK en grundbog - viden i fællesskab Stikordsregister affektpræget tænkning; 6 dorsolaterale område; 5 eksekutive funktioner; 4 eksekutive vanskeligheder; 6 forestillingsbilleder; 5 forestillingsevne; 5 kognitiv fleksibilitet; 6 kognitiv modenhed; 6 kognitive funktioner; 4 kognitive hierarki; 4 kolde eksekutive funktioner; 6 kolde eksekutive system; 5 kolde vurderinger; 6 metatænkning; 7 orbitofrontale område; 5 selvindsigt; 7 selvregulering; 7 underliggende kognitive funktioner; 4 varme eksekutive funktioner; 6 varme eksekutive system; 5 varme vurderinger; 6 VISS Videnscenter Sølund Skanderborg Dyrehaven 10 C 8660 Skanderborg EAN