Velfærd Familie, Unge og Uddannelse. - Fremtidens indsatser

Transkript

1 - Fremtidens indsatser

2 Indhold Baggrund... 3 Assens Kommune vil noget mere... 3 Sverigesmodellen Familierådslagning / netværksrådslagning... 5 Hvad er Model Assens?... 6 Indsatstrappe model Assens Organisering - nærhed til børn, familier og samarbejdspartnere Indsatsstyring... 9 Den involverende proces... 9 Hvad vil vi opnå? -Effekter Tids og handleplan Opfølgning Hvordan ved vi om det virker? Sag 15/

3 Baggrund Indsatserne på området for udsatte børn og unge ændrer sig i disse år, med større fokus på forskning, evidens og effekt. Assens Kommune ønsker at udvikle indsatserne i forhold til udsatte børn, unge og familier og er blandt andet inspireret af temapublikation fra KL i 2015 De udsatte børn Fremtiden er deres. Temapublikationen giver inspiration til kommunerne om nye og tidligere udviklede indsatser, som er udviklet og/eller afprøvet i en række danske kommuner. I Assens Kommunes budget for 2016 er der afsat 3,7 mio. kr. til investering i udsatte børn og unge. Det fremgår af det vedtagne budget, at der i overslagsårene er afsat yderligere ressourcer til investering i udsatte børn og unge. I 2017 afsættes således yderligere 1,9 mio kr. Assens Kommune vil noget mere Assens Kommune tager i sit udviklingsfokus, afsæt i erfaringer og evidens fra Borås Kommune, Sverige, i forhold til Sverigesmodellen. Modellen er herhjemme bl.a. er testet i Herning Kommune, med påvisning af god effekt ved evaluering af den første 2 årig periode. Desuden integreres den herhjemme og i udlandet mere gennemprøvede metode, Familierådslagning. Indsatserne har vist, at de over tid medvirker til at flytte ressourceforbruget i retning af tidligere forbyggende foranstaltninger og netværksbaserede indsatser. Samlet forventes disse tiltag at resultere i et væsentlig nedadgående ressourceforbrug på anbringelsesområderne. Der igangsættes derfor nu en udviklingsproces med implementering af Sverigesmodellen og Familierådslagning, som skal udvikle Assens Kommunes indsatser til mere evidens - og effekt baserede metoder på området for udsatte børn og unge. Nye indsatsformer - tidligere forbyggende og netværksbaserede indsatser organiseres og implementeres. Udviklingsprocessen omhandler områderne Børn og familie 0 14 år, og Ungeenheden unge 15 18/23 år. Sag 15/

4 Sverigesmodellen. Metoden tager udgangspunkt i, at indsatser til udsatte børn, unge og deres familier skal foregå tidligt i forløbet i et tæt samspil med familien og familiens netværk. For at dette er muligt, opstiller implementering af metoden nogle grundlæggende forudsætninger: Færre sager (børn) pr. sagsbehandler. Opgavernes organisering nødvendigt med ændringer i organiseringen til bl.a. større fælles opgaveløsning med andre fagområder Tæt ledelsesopfølgning og support og sparring til medarbejderne Faglig kultur anden myndighedsrolle Indsatstrappe og indsatstyper Metoden tager med sin målsætning om tidlige, forebyggende og netværksbaserede indsatser, udgangspunkt i en indsatstrappe. Systematisk fokus på indsatsernes trin i forhold til indsatsbehov og effekt, medvirker til at flytte indsatstyngden fra øverste mod trappens nederste trin. Figur 1 Indsats trappe Sag 15/

5 Familierådslagning / netværksrådslagning Familierådslagning er en metode, som kan benyttes, når der skal træffes beslutninger om hjælp til en familie, hvor et barn eller en ung har særligt alvorlige problemer. Til familierådslagningen mødes familien sammen med slægt, venner og/eller andre, som familien tillægger betydning for at diskutere og lægge en plan for, hvad der skal til for, at barnet eller den unge kan få det bedre. Metoden bygger på, at alle familier har ressourcer, og at familien kan komme med relevante og realistiske forslag til, hvad der er bedst for barnets eller den unges fremtid. I familierådslagning er det familien, der lægger planer om at: forbedre barnets situation, hvis der er problemer hjemme hjælpe barnet til at fortsætte i skolen, hvis der er skoleproblemer få givet den bedst mulige omsorg til børn, hvis forældre ikke magter at klare omsorgen alene. Familierådslagning inddrager barnet og familien, så familien selv kan tage ansvar i forhold til barnets eller den unges problemer. Samarbejde med familien Hvis familien siger ja til tilbuddet, formulerer initiativtageren i samarbejde med familien de spørgsmål, som familierådslagningen skal tage stilling til. Herefter tilknyttes en samordner. En samordner er en person, som er særligt uddannet til at planlægge og koordinere familierådslagningen i samarbejde med familien. Samordneren kender ikke sagen, kun de spørgsmål familierådslagningen skal tage stilling til. Samordnerens opgave er at kontakte familiemedlemmer, venner og andre, som familien ønsker inddraget i rådslagningen. Sag 15/

6 Hvad er Model Assens? Budgettildelingen på 3,7 mio. kr. betyder blandt andet øget antal socialrådgivere, således det fremtidige sagsantal bliver på 30 sager børn - pr. socialrådgiver. Fra 2017 sænkes antallet til 25 ved hjælp af tilførsel af yderligere 1,9 mio kr. Tildelingen giver dermed mulighed for at tilnærme sagsbehandlingsmetode og organisering af indsatserne i forhold til Sverigesmodellen. Den komplet integrerede model opererer med sager børn pr. socialrådgiver i Borås Kommune. I Herning Kommune, hvor pilotforsøget har fungeret i nu knapt 3 år, er udgangspunktet sager pr. socialrådgiver Familierådslagning indarbejdes fra start i sin hele metodik. I Familierådslagning, model Assens, gør vi brug af benævnelsen netværksrådslagning. Det gør vi, fordi vi udbreder metoden til ungeområdet og de tilhørende målsætninger for uddannelse. Indsatstrappe model Assens. Assens Kommune har en række nuværende muligheder i indsatstrappen. Nye indsatsmuligheder skal udvikles i takt med - ændret organisering i et mere tværgående fokus - øget forståelse i sagsbehandlingsmetode som følge af udviklingstiltag - tættere samarbejde og involvering fra socialrådgiver til familie og netværk - udnyttelse af mulighederne i Familierådslagning Det er vigtigt at være opmærksom på, at i en række sagsforløb forstås indsatsen netop som organiseringen af mere tværgående og bedre sammenhængende og netværksbaserede forløb Sag 15/

7 Figur 2 Indsatstrappe model Assens Figur 3 Indsatstrappe model Assens Organisering - nærhed til børn, familier og samarbejdspartnere. Der arbejdes med et oplæg til, i større udstrækning, at organisere socialrådgivere, sundhedsplejersker og PPR i sammenhængende enheder i forhold til geografiske områder. Oplægget tager udgangspunkt i en geografisk inddeling i forhold til de 4 partnerskabsdistrikter på skole/dagtilbuds områderne. Ændret organisering, som er en af forudsætningerne i udviklingen af nye indsatsmuligheder, skal medvirke til bedre muligheder for mere sammenhængende forløb mellem socialrådgivere, sundhedsplejersker og PPR, som skal udvikles og implementeres i tæt samarbejde med skole og dagtilbud m.fl. Organiseringen understøtter derfor ligeledes det fortsatte arbejde med Byrådets satsning i Prof på tværs. Sag 15/

8 Medarbejdergrupperne skal i større udstrækning forstå sig selv ind i både den monofaglige styring i fagområderne og i sammenhæng til den tværgående distriktsorientering og opgavefællesskabet her. Der er et særligt opmærksomhedspunkt i forhold til organiseringen af medarbejderne i Ungeenheden. Medarbejderne her skal på samme måde arbejde med netværksrådslagning og Sverigesmodellen, men det overordnede fokus i forhold til uddannelsesmålet og profilgrupperne på ungeområdet gør det nødvendigt at se deres indsatser ind i nogle andre sammenhænge også. Sag 15/

9 Indsatsstyring I dag revisiteres alle anbringelser løbende i tværfagligt regi, når de unge er 16-17½ år - med fokus på den samlede, fremtidige kommunale indsats og ressourceudnyttelse. Børn og familie, Ungeenheden og Myndighed Social indgår i den ledelsesstyrede visitations- /vurderingsproces. Der er påbegyndt et endnu mere bevist fokus i forhold til forebyggende og netværksbaserede indsatser og vores lokale indsatstrappe og indsatsmuligheder. Der skal vurderes i forhold til udvidelse af medarbejdernes økonomisk bevillingskompetence sags kompetence - i forhold til igangsætning af foranstaltninger, som udløser forbrug af budgetressourcer og/eller indsatser i f.eks. familiehusene. Det er vigtigt, at medarbejderne i myndighedsarbejdet, hvor den konkrete og individuelle vurdering er i højsædet, kan benytte og udvikle indsatser sammen med samarbejdspartnere, og samtidigt er det helt nødvendigt at kunne følge ressourceforbruget tæt. Sagerne gennemgås af ledelse og medarbejdere, med involvering af konsulentstøtte fra KLK, Kommunernes Landsforening, m.h.p. at vurderer nuværende sags status og igangværende foranstaltninger. Sagsvurderingen foretages for at sikre den nødvendige viden baseline i forhold til grundlaget i sagsmaterialet ved udviklingsprocessens opstart. Der bliver en længere overgang, hvor socialrådgiverne både skal håndtere "gamle" sager inklusiv disses økonomiske forudsætninger - og samtidigt indarbejde ny metode, ny organisering og udvikling af nye forebyggende, netværksbaserede samarbejdsformer og indsatstyper. Den involverende proces Der etableres en tæt og involverende proces for hele udviklingsforløbet. Der etableres efter aftale med direktionen og næstformanden i Hoved MED udvalget et tværgående underudvalg under FællesMED Rådhus og FællesMED Børn&Undervisning, som følger processen. Underudvalget består af næstformanden for Hoved MED udvalget, TR repræsentanter fra socialrådgivere, sundhedsplejersker og PPR og fra lederside vicedirektør og afdelingsledere fra Familie, unge og uddannelse. Udvalget kan udvides med repræsentanter fra dagtilbud og skoler. Der etableres en faglig medarbejder- og ledergruppe med fokus på implementering og nye indsatsmuligheder Sag 15/

10 Der etablerer en ledelses følgegruppe med repræsentanter fra og Dagtilbud og Skole i forhold til organiseringsprocessen. Hvad vil vi opnå? -Effekter For borgeren Det er målsætningen, at børn og familier skal opleve en tættere kontakt med socialrådgiverne når der er behov for det. Det er målsætningen, at indsatserne sammen med børn og familier skal opleves forebyggende og med involvering af relevant netværk og samarbejdspartnere. For medarbejderne Socialrådgiverne vil i kraft af det færre antal sager - børn - opleve at kunne indgå i et tidligere og tættere samarbejde med børn og familier. Socialrådgiverne vil kunne indgå i tidligere, forebyggende og netværksbaserede indsatser sammen med andre faggrupper. Socialrådgiverne vil derved på en mere aktiv måde kunne indgå i tværfaglige indsatser i samarbejde med andre faggrupper. I kraft af disse muligheder, vil socialrådgiverne opleve at kunne styrke deres faglige identitet Økonomisk I budget 2016 er der i forbindelse med vedtagelse af Investering i udsatte børn og unge, indregnet et forventet økonomisk rationale på anbringelsesområdet på 9,3 mio. kr. Det samlede forventede rationale i 2016 kan omregnes til minimum helårsanbringelser, hvis ophør i anbringelserne har virkning fra Det er ikke muligt på den måde at stoppe anbringelser. Eksemplet bruges blot her for at illustrere omfanget af budgetblokkens kalkulerede rationale. Sag 15/

11 Tids og handleplan Familierådslagning - Socialrådgiverne og lederne gennemfører 5 dages uddannelsesforløb i efteråret Afsluttes 5. november. Sverigesmodellen indarbejdes løbende ved bearbejdning af materialer fra Borås Kommune, Herning Kommune, KORA evalueringsmaterialer m.m. Udbredelsen af Sverigesmodellen er på nationalt plan en opgave for Socialstyrelsen. Der vil blive gjort brug af den ekspertise der oparbejdes i Socialstyrelsen. Der er afsat midler til modellen i Satspuljemidlerne. Assens Kommune vil i videst muligt omfang lægge billet ind på denne finansielle bistand. Alt i alt forventes der derfor et større nationalt fokus. Ansættelsesproces - Der er udarbejdet funktionsbeskrivelser og stillingsopslag for de 6-7 medarbejdere i alt til børn og familie 0 14 år og til ungeenheden, som budgetbeslutningen for 2016 giver mulighed for. De nye medarbejdere forventes at tiltræde den 1. januar Der er udarbejdet stillingsopslag for den ledelsesressource, som tilføres det samlede område. En ledelsesressource, som sammen med de to nuværende ledere, skal forestå de faglige processer, hyppigere opfølgning og support og støtte til medarbejderne. Den ny ledelsesressource forventes at tiltræde den 1. januar Organisering af medarbejdere og indsatser i distrikter er i forberedelse og under bearbejdning. Faglig medarbejder og ledergruppe etableres november/december Ad hoc MED udvalg etableres november/december Evalueringsdesign - ultimo 2015/primo 2016 udarbejdes evalueringsdesign og målemetoder i forhold til at dokumentere de opnåede effekter. Tværgående følge ledergruppe etableres efter aftale Sag 15/

12 Opfølgning Hvordan ved vi om det virker? Indsatser Målsætning i anbringelsessager følges op min. 3 gange om året - forebyggende foranstaltninger følges op min. 4 gange om året Ved behov, i forhold til foranstaltningens ønskede effekt, vurderes behovet for hyppigere opfølgning. Der er til opstart og til indledende implementering besluttet, at der etableres 5 10 netværksrådslagninger om måneden i nye sager. Økonomi Effekten i forhold til de opstillede økonomiske rationaler, følges ved månedlig budgetopfølgning. Evaluering Der beskrives et evalueringsdesign, som kan medvirke til at vurdere effekten af de nye faglige indsatsmodeller. Der indarbejdes eksterne audits i implementering og opfølgningsprocesserne m.h.p. kvalitetssikring. Politisk opfølgning Udviklingen på de økonomiske områder følges i udvalget ved budgetopfølgninger jf. årshjulet. Der rapporteres løbende i forhold til de faglige udviklingsprocesser. Sag 15/