Frederik S & Freja. Side 1 af 14

Transkript

1 Side 1 af 14

2 Indledning: Dette er det afsluttende projekt i faget hvor vi har valgt at arbejde med vandforbrug hos borgerne. Vi vil kører dette projekt igennem en kampagne i form af en brochure, en plakat og en hjemmeside. Vi vil fortælle folk at det er nemt at spare på vandet, og at man kan tjene penge på det. Planlægning Case: Hvem er vi (afsender)? Grønsted kommune i samarbejde med grønsted vandværk. Hvad? Vi vil lave en kampagne, med plakater og flyer/brochure som skal oplyse folk omkring Danmarks vandforbrug, og hvordan man kan spare på vandet, spare på pengene og rede miljøet på en enkelt måde. Hvis vi kan nå det vil vi lave en QR-kode som kan føre ind til en hjemmeside hvor man kan tjekke sit eget vandforbrug. Hjemmesiden bliver måske ikke en realitet, men vi laver stadig QRkoden. Hvem er målgruppen? Vi vil ramme dem som ejer en bolig, og dem som bor i lejligheder. De skal kunne se at de kan spare noget ved at gøre dette. Det skal mest være børnefamilier, men også studerene som skal spare på pengene. Hvilken kanal? Vi vil som sagt gøre det gennem en kampagne ved hjælp af plakater, flyer/brochure som skal påvirke folk på forskellige måder. Hjemmesiden skal kunne findes via et link og/eller en QR-kode. Vi laver også en konkurrence om at spare mest på vandet. Hvilke problemer? Når vi laver et projekt igennem en kampgane skal man sørge for at borgerne/målgruppen gør som man ønsker og forstår budskabet. Derfor må man ramme dem på forskellige måder. Det kan også ske at de spare på vandet når konkurrencen er i gang, men stopper efter perioden. Hvilken effekt? Folk skal få øjnene op og se at man skal spare på vandet, både for miljøet men også at man kan spare penge. De skal gøre det til en vane at spare på vandet, hvilket vi håber på de gør efter at have læst vores brochure og måske deltaget i vores konkurrence. Side 2 af 14

3 Kildesøgning: Vi har undersøgt lidt om vandforbruget, og fundet nogle ting man kan gøre for at nedsætte ens vandforbrug. Rådene fandt vi på Roskildes forsynings hjemmeside: Vand er en begrænset ressource - spar på det (Råd fra Roskilde forsynings hjemmeside) 1 Skift til vandbesparende toilet Skift til nyt armatur Få en perlator på vandhanen Skift til A-mærket opvaskemaskine Skift til A-mærket vaskemaskine Tag korte bade Hav en kande vand i køleskabet Skyl grøntsager af i en skål Fyld vaskemaskinen helt op Brug regnvandstønde til havevanding og vand ikke græsplænen. Ud over råd har vi lavet et skema hvor der står hvor meget vand en gennemsnitlig person bruger: Skemaerne er kun bergnet ud fra prisen på vandet og er ikke inkl. Afgifter mm. Kravfangst: Krav: Kravene er at folk skal få nogle gode råd om hvordan de kan spare på vandet på en nem måde. De skal læse vores brochure uden tvang, så den skal fange dem, og få dem til at interessere sig for 1 Side 3 af 14

4 emnet. De skal oplyses om deres vandforbrug, og de skal få lyst til at følge rådene til et billigere vandforbrug og et bedre miljø. Vi vil løse kravene ved at teste vores brochure blandt målgruppen så vi ved at vi fanger de rigtige personers opmærksomhed. Design: Overvejelser i forhold til design: Når det kommer til at skulle lave et produkt, så er designet af det en stor del. Designet betyder meget i forhold til hvem det er man ønsker at nå frem til. Hvem ens målgruppe er. Her spiller ting ind, som f. eks farver, opbygning, billeder, figurer, tekst osv. Alle de ting, kan påvirke modtageren en hvis grad. Man kan ud fra designet se, hvad emnet handler og hvad det gerne vil frem til. Designet skal derfor passe til den genre/kategori man laver det i. Til design skal man gøre sig en masse overvejelser. Hvad skal stå der? Hvilken farve skal det have? Hvordan skal det bygges op? For alt dette har en stor betydning for det endelige produkts resultat. Designet har stor betydning for hvordan afsender vil kommunikere med modtageren, så derfor er det så vigtigt, at designet henvender sig til den modtager man vil ramme plus at designet også skal fortælle hvem afsenderen er, og hvad de vil. I vores gruppe, ville vi gerne se på noget kampagne om vandbesparelse. Vi vil derfor gerne oplyse folk om vandbesparelse. Vise dem noget, som kan få dem til at spare på vandet. Det ville være svært at skulle gå rundt og fortælle alle folk i en hel Kommune om hvad vi gerne ville, så derfor skal det gøres via et medie. Medier er rigtig gode til at komme ud til folk, og der er medier til en hver gruppe. Især i dag med de sociale medier. Vi kan i dag se, hvad folk gerne vil fortælle og vise på rigtig mange ting. I aviser, i radio, i tv et, på plakater, på nettet, på mobilen osv. Så det er let at ramme sin målgruppe via et medie. Vi overvejede derfor en masse forskellige måder, vi kunne videregive det, vi gerne ville fortælle. Vores målgrupper de unge studerende, som bor alene i lejlighed og den almindelige familie mor eller far, som bor i hus/lejlighed. Det skulle derfor være en ting, som ville ramme begge grupper. Aviser er sjældent noget de unge læser, og sociale medier benytter far og mor sig generelt ikke af. Medier som aviser, tv-reklamer og de sociale er noget, hvor det er rimelig let at fjerne det man ikke vil se. På tv et skifter man bare kanal, i avisen bladrer man videre og på de sociale medier, scroller man bare længere ned. Vi tænkte derfor, at det skulle være en ting, hvor det var lidt sværere at skille sig af med det igen. Det skulle også være en ting, som ville passe godt til det emne vi havde, og til den genre vi vil fortælle folk det. Det skulle være noget, som kunne holde sig lokalt og være god til at få det hele med og være oplysende på den måde, som vil ville have det. Så derfor valgte vi en brochure. Side 4 af 14

5 En brochure kan bruges til alle. Og en brochure kan indeholde rigtig mange ting. Det kan både være dem man ser i forlystelsesparker, en infoguide til et land, en brochure om et parti og dens mærkesager eller som noget, der snakker eller diskutere et emne. Så en brochure kan bruges til rigtig man ting og kan være rigtig god til at viderebringe forskellige ting. Vi tænkte at en brochure ville ramme begge vores målgrupper, og kunne have interesse for dem. Den kan både blive lagt i postkassen, under vinduesviskeren eller blive delt ud på gaden. På den måde kan man henvende sig til dem i virkeligheden, og de er nødt til fysisk at smide den ud. For det er sværere end bare at kunne se bort fra den, som man kan f. eks i tv et eller på de sociale medier. Med en brochure er der lidt mere frihed. Det kan nærmest ses som en mini avis, hvor man selv styrer alt. Man skal ikke tage forhold til andre ting, for der er kun det med, man selv vil have med. Man kan også lave en masse grafisk med en brochure og bestemme designet fra start til slut. Så man har mulighed for at tilpasse brochuren til lige præcis det emne, man vil snakke om. Brochuren kan indeholde det hele, tekst, billeder, tegninger, grafer og figurer. Den kan have alt på nær videoer. Så vi syntes at brochuren var det ideelle valg til at videregive det vi vil fortælle. Men med en brochure er der så mange valgmuligheder, så mange sammensætninger og så mange endelige designs, at man virkelig skal gøre sig mange overvejelser, inden man begynder, men også imens designfasen står på. Det første vi skulle finde ud af, var hvilken form vores brochure skulle have. Og da en brochure bare er et stykke papir med noget indhold, så er der ikke nogen regler for hvordan den fysisk skal se ud. De kan have mange forskellige former, men de kan også være forskellige i den måde man åbner dem på. Vi lavede derfor en brainstorm over nogle skitser, som kan ses under. Side 5 af 14

6 Vi kom på en masse ideer, hvor de fem ovenover var de bedste. Vi brugte lidt den firdelte i starten, hvor vi prøvede at folde den på en lidt mærkelig måde, for at gøre den lidt speciel. Men det ville bare blive for besværgeligt at lave på computeren, som var der vi gerne ville lave brochuren, fordi det ville blive flottest, men det ville også tage kortere tid (da vi ikke er så gode til at tegne). Så da vi begyndte at tænke på hvilken form, der ville blive lettest for os at lave på computeren, så bevægede vi os tættere og tættere mod den klassiske. Den klassiske bliver brugt rigtig tit, og det er den man næsten ser over alt. Den er måske ikke så speciel, men der må være en grund til at den er den foretrukne brochure form. Den er nemlig nem at finde ud af, kan indeholde meget, og trods enkelt design, så kan man gøre meget ved den. Så vi endte op med at vælge den klassiske, fordi det var den vi kunne se flest muligheder i, og den som nok også ville være lettest at designe. Den er også mest konservativ, og da vi er kommunen som afsender, skal det vise at vi er lidt neutrale og rolige. Nu havde vi fundet formen for vores brochure. Så nu skulle vi se på hvordan den skulle opbygges. Vi tænkte på en opbygning af linjer og firkanter. Dette giver en form for enkelthed til det hvert emne der er på brochuren. Hver side bliver opdelt af en tyk streg, og tekst kommer ind i en boks. Teksten skal brydes af en form for billede eller figur, for at det ikke skal være alt for kedeligt at se på. Vores afsender er Grønsted Kommune, så derfor skal det heller ikke se for fjollet og tilfældigt ud. Da det er en kommune der udgiver det, skal det selvfølgelig se ordenligt og professionelt ud, samt modtageren skal få et indtryk af seriøsitet. Designet ville vi holde meget til det firkantede og lidt kedelige og ikke til det tilfældige og runde. For det er vigtigt at modtageren ser, at det er en Kommune der siger det, og ikke nogle børn på 12. Aldersgruppen afspejler sig også i designet, da det ser lidt for kedeligt ud til dem. Men her er det vigtigere at, modtagerene ser det seriøse i det. Vi har dog valgt at bryde det kedelige lidt, ved at sætte forskellige grafiske effekter på. F. eks ved billederne, teksten og figurerne. For der skal også være noget, der giver modtageren lyst til at læse i den. Side 6 af 14

7 Til valg af farver tænkte vi, at sort, hvid og grå ville blive for kedeligt. Men vi tænkte lidt på vores emne. Vand er blåt og miljøet har noget med grøn at gøre. Grønsted-Kommune logoet er også grønt, så vi besluttede at lave brochuren i grønne nuancer. Vi tog afstand fra de kraftige og skrige grønne. Det skulle heller ikke virke alt for ungt. Så vi tog nogle grønne farver med lidt hvidlige nuancer i. Så det har fået et lidt mere ikke kedelig farve, men der er stadig et præg af seriøsitet i det. Vi har lavet brochuren i Microsoft Publisher. Der fandt vi en skabelon som var tredelt, og hvor der allerede var et design på. Det slettede vi dog, så der var en helt ren side. Vi ville nemlig starte fra bunden af. Til venstre ses et billede af vores forside. Der er hovedfarven grøn, hvor den er midtpunkt for andre farver som blå, hvid og sort. Ved brug af flere farver, får brugeren et lidt mere interessant syn på den. Den virker ikke så kedelig, som den kunne have gjort, hvis grøn havde været den eneste farve som var på. Der er også givet effekter til nogen af figurerne. F. eks den blå søjle som skifter farver fra næsten hvid til himmelblå. Eller den sorte firkant, som ligner, at den står længere fremme end den hvide bjælke. Billedet på midten har også fået en skygge effekt, som giver noget 3D. Disse ting er med til at gøre borchuren flot, og sådan nogle detaljer fanger øjet, og man kan få lyst til at kigge videre. Det var vigtigt, at der var nogle usynlige retningslinjer, hvor tingene stod på linje. Det gav også et mere professionelt finish. Det var de ting vi tænkte over, når det kom til design af vores brochure. Vi kom igennem det fysiske udseende på vores brochure, og hvordan den skulle foldes, efter det var det hvordan den skulle opbygges med linjer osv. og til sidst hvordan farverne skulle være, og hvordan de skulle stå i kontrast med vores emne. Hjemmeside: Til design af hjemmesiden har vi prøvet at holde den enkelt og overskuelig. Fanerne ude i siden skal dog placeres tættere på midten, og fanerne er heller ikke lavet endnu, da hjemmesiden kun er en prototype. Farverne er holdt i de blå og grønne farver som brochuren og plakaten, da vores kampagne omhandler vand og miljø. Det er også nogle lidt rolige farver som ikke er alt for fremtrædne som f.eks. pink. Vi har ikke brugt så lang tid på hjemmesiden da vores fokus var på brochuren og plakaten. Vi ville dog gerne have en QR-kode så vi blev nødt til at lave et link. Det behøver ikke at være en hel hjemmeside men bare en ekstra fane på kommunen og vandværkets hjemmeside. Side 7 af 14

8 Plakat: Plakaten skal ligne brochuren med samme design, enkelthed og farver. Man skal ikke være i tvivl om at de to ting hænger sammen. Der skal være en overskrift man ligger mærke til. Målgruppe: Vi har valgt at sætte vores målgruppe til forældre og alene boende unge mennesker. De skal eje en bolig hvor de selv betaler vand. På den måde vil de kunne se at de spare penge. Det kan også gøre dem mere interesseret i vores kampagne. Nu hvor vi har to målgrupper skal vi også ramme dem på forskellige måder. De voksne er mest traditionelle/ikke så moderne, så vi er nødt til at holde det simplet. De unge er meget tekniske og derfor laver vi en IQ-kode så man nemt kan komme ind på hjemmesiden. Vi vil også skrive et link så de mindre tekniske også kan komme ind på hjemmesiden. Da vi har to målgrupper, har vi valgt at lave to personaer. En til hver. Vi har lavet dem i hånden, så vi har valgt at skanne dem ind (se bilag). Her er dog et kort resume over deres holdninger: Forældre: Vores første person er Michael Jensen på 44 år. Han er gift og har 2 børn. Hans arbejde er et meget almindeligt job. (Resten springer vi over da det står i bilaget.) Her er nogle ting om Michael som vi kan bruge i forhold til vores kampagne: 1. Han har en smartphone men kan ikke finde ud af at bruge den ordentligt. 2. Han elsker at være ude (gå ture, cykle mm. rundt i kommunens parker og gader) 3. Økonomien er meget almindelig, og de er hverken rige eller fattige. 4. Læser tit avis og for det meste også reklamerne han får med posten. 5. Kan godt finde ud af at surfe på nette, dvs finde rundt på hjemmesider på sin computer (ikke smartphone). Studerende som bor alene: Den anden person er Hannah Sørensen på 19 år. Hun bor alene i en lejlighed (er lige flyttet hjemmefra). Hun går i gymnasiet i Grønsted. (Resten springer vi over da det står i bilaget.) Her er nogle ting om Hannah og hendes livstil som vi kan bruge i forhold til dette projekt/kampagne: 1. Hun elsker lange og varme brusebade (bader hver dag) 2. Hun lever på SU så hun har ikke så mange penge igen (og har ikke et fritidsjob). 3. Hun kan bedst lide at være indenfor og lave noget sidestillende arbejde. 4. Har sat et NejTak til reklamer på sin postkasse. 5. Cykler til skole næsten hver dag. 6. Ved ikke så meget om miljøet, men kunne måske være interesseret i at forbedre sig selv i forhold til miljøet, hvis det kan betale sig, og at det er uden omkostninger. Side 8 af 14

9 Der kan dog være problemer når vi skal ramme to målgrupper, som er vidt forskellige på samme tid. Vi har derfor fundet nogle mulige problemer og givet vores gæt på hvordan vi kan løse dem: Problem De gamle forældre er måske lidt gammeldags (i forhold til smartphones, QRkoder etc.) De unge læser ikke reklamer da de er mere virtuelle De unge har måske ikke interesse for at redde miljøet og spare på vandet De unge har interesse med har ikke viden til at gøre noget ved det De voksne (og måske de unge) har ikke tiden. Hvorfor? (de unge) Vil alle så følge rådene? Løsning Derfor skriver vi webadressen i brochuren og på plakaten, men linker også til den igennem vandværket og kommunens hjemmeside. De ser plakaterne på vej til skole, med QRkoder på. De kan vinde noget igennem en konkurrence hvilket gør det hele mere interessant. På hjemmesiden kan de læse meget mere om emnet og se hvor nemt det er at gøre noget selv. Det tager ikke lang tid, for det meste er vaner som skal ændres. Dog hvis man har vandproblemer med toilettet skal dette fikses, men man spare mange penge på det. Hvorfor skal de gøre det? Hvad rager det dem? Vi vil vise som kommune at man kan gøre noget for kommunen og for miljøet ved kun at få noget igen (penge). Det ville være sejt hvis alle fulgte rådene og at Grønsted blev den mest grønne kommune, men det er svært at få alle til at følge rådene. Enten har de ikke interessen og tiden eller så har de ikke hørt om kampagnen (dette skal dog undgås ved at de både får en brochure, og at de ser plakaterne på vejen) Implementering: Implementering er den måde som man vil komme ud med sine ideer, sin viden og andre informationer. Vi vil gerne fortælle hvordan man nemt kan spare på vandet, og det vil som sagt gøre gennem en brochure, plakat og hjemmeside. Plakaten skal hænge på gaden og cykelstier i hele Grønsted, så man ikke kan undgå at se dem. De skal dog ikke være så fremtrædne og mange forskellige og mærkelige farver, men mere konservativ. Så rammer vi de unge voksne og forældrene bedre, da de er mere modne end f.eks. børn, som elsker farver. Brochurerne skal deles ud til alle husstande efter plakaterne er sat op. På den måde er det nemmere at få folk til at læse den, da de har set plakaterne som måske har vækket interesse. Hjemmesiden skal måske også være linket på vandværket og kommunens hjemmeside, og der skal være reklamer på deres sider. På den måde vil borgerne ligge mærke til kampagne endnu mere. Side 9 af 14

10 Vi har lavet et skema over informationsbehovet for vores målgrupper og hvordan vi kan løse dem: Interessent Informationsbehov Løsning Viden om hvordan man kan Hjemmeside/brochure spare penge. Mulighed for at vinde Lave en konkurrence hvor noget/endnu bedre end bare man kan vinde f.eks. et Den unge gruppe (udeboende unge mennesker som lever for få penge) at spare penge. Spare penge gavekort. Vise at man nemt kan følge rådene De voksne (evt. forældre da de også kan spare på vegne af deres børn. Normallønnet og boende i hus) Mulighed for at kontakte vandværk/kommune (ved spørgsmål/interesse) Nem adgang til hjemmeside Hurtig og nem adgang til at finde den viden man ønsker at finde. Tlf. nr., adresse, og hjemmeside stående på f.eks. brochuren. Adressen på brochure og plakat (til de mindre tekniske) og QR-kode til dem med smartphones (QR-koden skal på plakat og brochure) Overskuelig hjemmeside, plakat og brochure. Vi har kigget lidt på hvilke appelformer som vi vil ramme vores målgrupper med. Siden vi er vandværket og kommunen i samarbejde som afsender, har vi allerede en form for etos. Vi er mere troværdige fordi vi har forstand på det, end hvis det var to gymnasieelever som prøvede at sprede et budskab. Det kan også gøre at borgerne vil læse brochuren. Vi skal dog samtidigt også give viden til borgerne som er logisk og sandfærdig. Afprøvning: Vi fik printet brochuren ud. Den skulle vi nu give til nogle forsøgspersoner. Imens de kigger på brochuren, vil vi stille dem nogle spørgsmål, som de så skal svare på. Vi har dog lavet afprøvningen i 2 dele og spørgsmålene er ikke helt ens. Vi har kun kunne finde personer fra målgruppen forældre, hvilket også er vores største målgruppe, som vi satser mest på. Testperson 1: Person Spørgsmål Svar Mand på 50 år. Far til 4 børn Ville du læse brochuren hvis Ja, det ville jeg du modtog den i postkassen? Hvorfor? Fordi der står en tiltalende tekst på forsiden, som gør at jeg bliver interesseret. Det gør også noget at der står kommunens navn og logo på, Side 10 af 14

11 Påvirker farverne dig? Er du interesseret i konkurrencen? Vil du deltage? Vil du spare på vandet efter at have læst denne brochure? Vidste du dette, som brochuren omhandler? Mening om brochuren alt i alt De to andre testpersoner har fået nogle lidt andre spørgsmål Spørgsmålene lyder: fordi så må det være vigtigt/sandt. Nej egentlig ikke. Også selvom den var pink tror jeg at jeg ville læse den. Det er jeg altid, når jeg læser en overskrift med ordet konkurrence. Ja Jeg vil gøre det jeg kan, og tage nogle af de løsninger som er lettets at ændre. Jeg vil også tænke lidt mere på det. Ja det gjorde jeg, og jeg ved godt hvor mange penge vi bruger om måneden på vand, hvilket er under gennemsnittet. Den er rigtig god. Den er overskuelig, og enkel. Det der står i den er vigtigt, og i udnytter pladsen godt. God information. 1. Hvad tænker du når du ser den? 2. Får du lyst til at læse videre? 3. Hvad er godt? 4. Hvad er skidt? 5. Ville du tage den med ind, hvis den lå i postkassen? 6. Ville du deltage i konkurrencen? 7. Ville du tænke mere over dit vandforbrug, efter du har læst brochuren? De følgende personer er: - Svend Sørensen: Mand, far til 2, bor i hus, arbejder som IT-chef, styr på regninger. - Lene Holm: Kvinde, mor til 2, bor i hus, arbejder som tolder, kigger tit på reklamer. Svend: 1. Jeg tænker noget offentligt. Ikke bare en reklame, men noget, hvor de gerne vil fortælle noget vigtigt. Noget hvor man kan få noget info. 2. Ja, det gør jeg. Forsiden og overskriften giver mig lyst til at læse videre. 3. Designet, den måde brochuren argumenterer for at man let kan spare penge. Side 11 af 14

12 4. Lidt for meget tekst, men det var nødvendigt for at få det hele med. 5. Hvis jeg så den sådan, og materialet var godt, så ja, det tror jeg. 6. Nej, det ville jeg ikke, men det er heller ikke noget jeg gør mig i. 7. Ja det ville jeg helt sikkert. Det den fortæller om at man kan spare penge, giver mig lyst til at spare lidt på vandet. Lene: 1. Det minder mig lidt om en brochure fra noget politik. Noget hvor de vil videregive noget information, som jeg kan bruge til noget. 2. Ja helt sikkert, den ser godt ud, så man må lige kigge i den. 3. Den er rigtig godt lavet, med fine billeder og god tekst. 4. Kan ikke rigtig finde på noget dårligt at sige om den. 5. Ja, det ville jeg helt sikkert. 6. Jeg ville overveje det meget, for det virker enkelt og lige til at find ud af. 7. Jeg tænker allerede nu, at jeg måske bruger for meget vand, og der nok ville være mange gange, hvor jeg godt kunne spare lidt på det. Konklusion: Målet med dette projekt var at gøre Grønsted Kommune til et grønnere sted. Det har vi prøvet på ved hjælp af en kampagne om vandforbrug for at oplyse borgerne om at man skal spare på vandet, og at det betaler sig. Vi har lavet nogle analyser af vores målgrupper og lavet nogle afprøvninger for at se om vores kampagne kan lykkes. Alle vores testpersoner har været positivt overrasket, hvilket er en god ting. Hvis vi skulle være helt sikre på at få et godt resultat ud af dette skal hjemmesiden laves mere professionelt, og vi skal ramme flere målgrupper (ved f.eks. projekter i skolen, tv reklamer, samarbejde med firmaer etc.). Kilder: Side 12 af 14

13 Bilag: Side 13 af 14

14 Side 14 af 14