Højdevangens skole. Fra nedslidt enhedsskole til fagligt fyrtårn

Transkript

1 Højdevangens skole Fra nedslidt enhedsskole til fagligt fyrtårn For min del vil jeg sammen med børne- og ungdomsborgmester anne vang gøre alt, hvad vi kan for at indfri de krav, som forældrene med rimelighed kan stille til den københavnske folkeskole: Både krav om gode fysiske rammer og krav om høj faglighed. vi tager det ansvar på os. Uddrag fra Frank jensens 1. maj-tale 2010

2 Til Forvaltningen Der er på det sidste sagt og skrevet meget om de muligheder en udskolingsskole giver. Visioner som virker tillokkende og nytænkende for såvel elever, lærere som forældre. En ny måde at lave skole på, som kan forene nye læringsstile og -metoder med top moderne faciliteter indenfor naturvidenskab, sprog og idræt og bevægelse. Et fagligt fyrtårn som lyser op og viser vej. Skal disse politiske ambitioner lykkes, så Højdevangens Skole bliver en skole man i fremtiden kigger efter og ikke flygter fra, skal der kraftig økonomisk støtte til. På de følgende sider viser vi et nu og her billede af skolens fysiske tilstand. En tilstand som langt fra matcher de ambitioner man har for en udskolingsskole. Skolebestyrelsen på Højdevangens Skole Krav: I vores høringssvar opstillede vi følgende kriterier for en udskolingsmodel At hver skole indrettes, så den svarer til målgruppen, herunder at udskolingen eksempelvis udstyres med en aula til fællessamlinger og loungefaciliteter til at hænge ud. At der sikres de nødvendige ressourcer til personalet og ledelsernes nødvendige procesarbejde i forbindelse med etableringen af de nye skoler. At der fortløbende sikres de nødvendige ressourcer til at sikre, at udskolingen bliver i stand til at integrere elever fra tre forskellige skoler. At forvaltningen udarbejder en budgetudmelding for udskolingen, som er tilpasset elevernes højere timetal. At forvaltningen udarbejder særlige økonomimodeller for overgangsfasen. At udskolingen fungerer optimalt fra allerførste dag, således at forældre og børns opbakning til skolen sikres. At udskolingen tildeles dynamo midler. Ved valg af udskoling skal der tages hensyn til indskolingselevernes trafiksikkerhed Uddrag fra Frank Jensens 1. maj tale 2010 I folkeskolen lægger vi grunden til de nye generationer, som med deres viden, engagement og initiativ skal skabe fremtidens Danmark. I folkeskolen knytter vi de bånd, der skal holde sammen på vores velfærdssamfund. Bagerens søn går i skole med direktørens datter. Vi skal levere et ordentligt folkeskoletilbud både når det gælder faglighed og fysiske rammer. Det er helt basale krav, som vi ikke indfrier godt nok i København i dag og det har vi ikke gjort i alt for lang tid. Derfor vil jeg gerne bruge min 1. maj-tale til at invitere til, at vi i København danner fælles front for vores folkeskole. Det handler om, at ansvaret for folkeskolen ikke kun ligger ét sted. Vi har alle nogle krav til den gode og stærke folkeskole men vi ved også, at vi alle skal bidrage, hvis folkeskolen skal blive stærkere. For min del vil jeg sammen med børne- og ungdomsborgmester Anne Vang gøre alt, hvad vi kan for at indfri de krav, som forældrene med rimelighed kan stille til den københavnske folkeskole: Både krav om gode fysiske rammer og krav om høj faglighed. Vi tager det ansvar på os. Det skal være slut med faldefærdige vinduer og uhumske toiletter. Og det skal være slut med klasselokaler, der emmer af dårligt indeklima og hæmmer indlæringen. Vi politikere skal finde penge til at sætte skoler i stand, og dét agter vi at gøre. 2

3 lækkert Udskolingsmiljø Hvordan skaber vi en skolegård, som de store elever også syntes er sjov? 3

4 idræts- og Bevægelseslinie med moderne faciliteter der er lang vej 4

5 5

6 6

7 idrætsprofil Bade- og omklædningsforhold skal være i top 7

8 eat-bod i nedslidte barakker. Er der plads til alle elever? 8

9 9

10 toiletfaciliteter De nuværende toiletforhold fremmer ikke trivslen blandt eleverne 10

11 it- og medier I dag har skolen et lokale med utidssvarende stationære maskiner 11

12 pædagogisk center er placeret i et basislokale og indrettet meget uoverskueligt og utilssvarende 12

13 Fire nyrenoverede og moderne klasselokaler Det er langt fra nok til alle. Skolen vil have brug for lokaler i august På sigt skal antallet stige til lokaler. 13

14 naturvidenskabelig profil kræver moderne udstyr. Vi har ét egnet lokale og kommer til at mangle 1-2 fysiklokaler og 1-2 biologi/geografilokaler. 14

15 slidte klasselokaler Hovedparten af klasselokalerne på skolen skal renoveres for at blive tidssvarende 15

16 ingen aula eller naturlige fællesarealer hvor alle skolens elever kan samles 16