Abstract! b) another! version! where! the! commas! are! placed! according! to! the! current! rules! of!

Transkript

1

2 Institutnavn: InstitutforNordiskeStudierogSprogvidenskab Nameofdepartment: DepartmentofNordicStudiesandLinguistics Forfatter: SaraCamillaLønskovKohl Titelogundertitel: Kommer det an på et komma? Et empirisk studie af bevidste og underbevidste holdninger til kommatering blandt gode og sikre sprogbrugere. Title/Subtitle: Does it depend on a comma? An empirical study of conscious and subconsciousattitudestotheuseofcommasamong goodandcompetent writers. Vejleder: ToreKristiansen Afleveretden: 17.december2014 Karakter: Antaltegn:

3 Abstract Thisthesisisastudyoftheconsciousandsubconsciousattitudestotheuseofcommasamong thesotcalled goodandcompetentwriters (Danish: godeogsikresprogbrugere ).Following thisisadiscussionandevaluationofwhetherthecurrentdanishrulesofcommaplacement should be changed. If it turns out that comma placement does not greatly affect how the writer is evaluated, it could be a reason to change the Danish rules of comma placement in ordertomakethemlesscomplicated. The subconscious attitudes are studied using a matched guise technique. The 97 participantsareeachgivenanextractfromahighschoolpaper.theextracthasbeenedited intothreeversions: a) one version where the commas are placed according to the current rules of kommatering med startkomma (a grammatical way of placing commas that is quitesimilartothegermancommaplacement) b) another version where the commas are placed according to the current rules of kommateringudenstartkomma (alogicaltsemanticwayofplacingcommasthatis quitesimilartotheenglishcommaplacement) c) and a third version where many of the commas are placed incorrectly or inconsistently, and therefore cannot be categorised as either grammatical or logicaltsemantic. The participants are then asked to evaluate the writer of the text on eight traits, namely ambitious,* confidence0inspiring,* efficient,* independent,* intelligent,* interesting,* pleasant, and relaxed,anditisanalysedifthereareanysignificantdifferencesbetweentheevaluationsof thethreeversions. There is only one significant difference. That is that the version using the grammatical commaisseentoinspire*moreconfidencethantheversionusingthelogicaltsemanticcomma. Theconsciousattitudesareexploredusingaquestionnairethatinvestigatesifthe good andcompetentwriters thinklessofwriterswhomakecommamistakes.theyarealsoasked howimportanttheythinkthatitistoplacecommascorrectly,andwhytheythinkso. The results of the questionnaire show that the participants think that they will find the writerofatextsignificantlylessambitiousandintelligentandsignificantlymorerelaxedifthe textcontainscommamistakes. 2

4 Theparticipantssaythattheyfinditimportantthattextsdonothavecommamistakes, andthatthey notice whether they have so. The main reasons why they find it important to placecommascorrectly,arethattheythinkitincreasesthereadabilityofatext,andthatitis ofgreatimportancetothereader sassessmentofthewriterofthetext. The study shows that the conscious and subconscious attitudes to the use of commas amongthe goodandcompetentwriters areconflicting.italsoshowsthatthecorrectcomma placementinatextdoesn tmeanverymuchtohowthewriterofthetextisseen,even*though* the goodandcompetentwriters claimso. In conclusion, it would make sense to change the rules of comma placement from the currently required consistent choice between version a and version b mentioned above towardalogicaltsemanticcommaplacementwhichistoagreaterextentbasedonthewriter s senseoflanguage. ( ( 3

5 Indholdsfortegnelse( 1.(INDLEDNING(...(7 1.1(Problemformulering(...(9 1.2(Begrebsafklaring(...(10 1.4(Specialets(disposition(...(11 1.5(Specialets(kommatering(...(11 2.(TEORETISK(BAGGRUND(...(12 2.1(Kommahistorie(...( Deførstekommaer Officiellekommaregler(1918) Grammatiskkommateringogpausekommatering Nytkommaogtraditioneltkomma(1996) Denyestekommaregler Kommasystemerogtilhængere (Kommaet(som(udtryksmiddel(...( Hvadbetyderetkomma? Hvilkenbetydningharkommateringforlæsningen? (METODISK(GENNEMGANG(...(29 3.1(Hvem(er(de(gode(og(sikre(sprogbrugere?(...( Denteoretiskedefinition Denempiriskedefinition Dettespecialesdefinition (Projektet:(en(undersøgelse(af(underbevidste(og(bevidste(sprogholdninger(blandt(gode(og(sikre( sprogbrugere(...( Omsprogholdningsundersøgelser (Informanter(...(36 3.4(Sprogmasketesten(...( Valgafteksttilmasketesten Valgafkommafejl Rammefortælling Vurderingskriterierogskalaer Kommateringisprogmasketesten Revisionefterpilottest (Spørgeskemaet(...(45 3.6(Indsamling(af(data(...( Fremgangsmåde Fordelingafversionerneafsprogmasketesten uintenderetpilottest

6 3.7(Statistisk(signifikanstestning(...(49 4.(RESULTATER(...(50 4.1(Underbevidste(holdninger( (resultater(fra(sprogmasketesten(...( Indledendebemærkningerominformantgruppen Signifikanstestafresultaternefradetreversionerafsprogmasketesten: medstartkomma, uden startkomma og medfejl (Bevidste(holdninger( (resultater(fra(spørgeskemaet(...( Kvantitativeresultater Informanterneskommentarer (DISKUSSION(...(63 5.1(Underbevidste(og(bevidste(holdninger(til(kommatering(blandt(gode(og(sikre(sprogbrugere(...( Underbevidsteholdninger Bevidsteholdninger Sammenfatning (De(nuværende(kommaregler(set(i(et(sprogholdningsXperspektiv(...(66 5.3(Fremtidige(kommaregler?(...(68 5.4(Metodekritik(...(71 6.(KONKLUSION(...(75 7.(LITTERATUR(...(80 7.1(Bøger(...(80 7.2(Tidsskrifter(og(aviser(...(83 7.3(Andre(tekster(...(85 BILAG(1:(SPROGMASKETEST(I(VERSION( MED(STARTKOMMA (...(87 BILAG(2:(SPROGMASKETEST(I(VERSION( UDEN(STARTKOMMA (...(92 BILAG(3:(SPROGMASKETEST(I(VERSION( MED(FEJL (...(97 BILAG(4:(SPØRGESKEMA(OM(HOLDNINGER(TIL(KOMMATERING(...(102 BILAG(5:(MAILS(FRA(UNDERSØGELSEN(AF(BEGREBET(GODE%OG%SIKRE%SPROGBRUGERE( BLANDT(DET(VIDENSKABELIGE(PERSONALE(I(DANSK(SPROGNÆVN(...(105 A.(Den(mail(jeg(sendte(ud(...(105 B.(Svar(fra(Ole(Ravnholt(...(106 5

7 C.(Svar(fra(Anne(Kjærgaard(...(108 D.(Svar(fra(Jørgen(Nørby(Jensen(...(109 E.(Svar(fra(Eva(Skafte(Jensen(...(110 F.(Svar(fra(Anna(Sofie(Hartling(...(111 G.(Svar(fra(Ida(Elisabeth(Mørch(...(112 BILAG(6:(KOMMENTARER(FRA(SPØRGESKEMAET(...(113 A.(Hvorfor(er(det(vigtigt(for(dig,(at(du(sætter(korrekt(komma?(og(Hvorfor(er(det(vigtigt(for(dig,(at(andre( sætter(korrekt(komma?(...(113 B.(Hvad(slags(komma(sætter(du?(...(117 BILAG(7:(RÅDATA(FRA(SPROGHOLDNINGSUNDERSØGELSERNE(...(119 6

8 1.Indledning Kommaetervortmindstvigtigeogmestdiskuteredetegn.Deterdetmindstvigtigeidenforstandathvisallede øvrigeinterpunktionstegnersatkorrektogmedomtanke,såkankommaetstortsetundværesudenatdetvil gøretekstenvæsentligtvanskeligereatforstå(e.hansen,1993,s.15). 1.(Indledning( Detharimangeårundretmigatnogetsåsmåtog,somErikHansensigerdetiovenstående citat, stort set uundværligt som et komma kan udløse deciderede krige (Galberg Jacobsen, 2005,s.127)imedierne.Pådenenesidestårforkæmperneforetgrammatiskkomma,påden andensidestårforkæmperneforetandetkomma. SelvharjegdetmesteafmitlivværetoverbevistgrammatiskkommaTsætter,for,somen afmineinformanterudtrykkerdet: Detviser,atmanmestrerdetdanskesprogsgrammatiske regler.dererknyttetenvisautoritettildet.detindrømmerjeggerne (informant7). DetvarførstnogleårhenneimitDanskTstudieatjegfikøjneneopfordetderimineøjne erkvalitetenvedatkommatereefteret logisktsemantisk (E.HansenogLund,2009)princip, (somfxkommaudenstartkomma 1 )fremforetgrammatisk:nemligatmanpådenmådefår kommaetgjortinformativt,detbliveretudtryksmiddel (E.Hansen,1968,s.81). Ifølge E. Hansen (1973) bliver kommatering prioriteret ganske højt i Danmark, han beskriver hvordan det grammatiske kommasystem ikke blot kræver timer eller måneder, menårsindterpningafengrammatiskanalyse (E.Hansen,1973,s.97)foratkunnemestres. Ligegyldigtommansætterkommamedstartkommaellerkommaudenstartkomma,skal man være forholdsvis dygtig til grammatik for at placere alle kommaer korrekt. Selvom komma uden startkomma i dette speciale beskrives som logisktsemantisk, baserer reglerne sig stadig på grammatik, og for at sætte dette komma korrekt må man være i stand til at skelne mellem parentetiske og bestemmende relativsætninger 2. Dette skel kan være yderst vanskeligt. 1 AtkommaterepådennemådeerdogikkestrengtlogiskTsemantisk,eftersomreglerneerbegrundeti grammatik(galbergjacobsen,2005,s.129).meneftersomresultateternogenlundedesammefåkommaersom pausekommaet,dernetopvarlogisktsemantisk,medførte(galbergjacobsen,2005,s.129),finderjegdetrimeligt atbrugebegrebetlogisktsemantiskomkommaudenstartkomma.mereheromiafsnit2.1. 2Jf.forskellenpådefølgendetosætninger,sombeggeerkommateretefterreglerneforkommauden startkomma:1)*tigerungerne,*der*blev*født*sidste*år,*er*blevet*aflivet.2)tigerungerne*der*blev*født*sidste*år,*er* blevet*aflivet.sætningerneertagetfrasproget.dk*(dansksprognævn,u.å.b). 7

9 1.Indledning Man kan undre sig over hvorfor reglerne for kommatering skal være så vanskelige og kræve så stort grammatisk vid når kommaet kan ses som stort set uundværligt. Ser vi til Norge,lyderdenindledendekommentartilkommareglerne: Huskatvisetterkommaforat detskalblilettereålese,ikkeforatdetskalblivanskeligereåskrive (Språkrådet,u.å.). IDanmarkladerholdningeninogengradtilatværeatvisætterkommaforatvisevores læseratvikansættekomma.andersson(2014)beskriverdetsåledes: Hvorpunktummeter sprogets bukser, som er både praktiske og uundværlige, er kommaet i langt højere grad sprogets slips: svært at binde, ikke synderlig praktisk, men af stor social og æstetisk betydning (Andersson,2014). SåledesargumentererBrøknerChristiansenogHedal(1976)ogsåforatenvigtiggrundtil at lære at sætte korrekt grammatisk komma er at undgå at løbe den risiko for at blive diskvalificeret somdetathavekommafejludgør(brøknerchristiansenoghedal,1976,s.8). Der lader altså til at være en forståelse af at det er yderst væsentligt ikke at have kommafejlienstekster,dadissefejlfordenskrivendeudgørenrisikoforatbliveopfattet dårligere,endhvistekstenhavdeværetfriforkommafejl. Noglestudierharundersøgthvilkerisiciderervedathaveandreretskrivningsfejl,nemlig stavefejl. Kreiner, Schnakenberg, Green, Costello, og McClin (2002) undersøger sammenhængen mellem hvordan man vurderes mht. intelligens og logisk sans og forekomstenafstavefejlietessayogkommerfremtildetfølgende: [t]hepresenceofspelling errorsdidnotreliablyaffecttheratingsofintellectualabilityoroflogicalability (Kreineret al.,2002,s.15). A.Kristiansen(2013)undersøgerholdningertilstavefejlpåfacebookogfinderatnogle typerafstavefejlgøratmanbliverbedømtsomsignifikantmindrekompetent,isærintelligent (A.Kristiansen,2013,s.71).Detgælderdogikkealleslagsstavefejl.Dereraltsåbådestudier dertalerforogimodatfejliretskrivningspillerenrolleforhvordanskribentenafentekst vurderes. T. Kristiansen (2013) diskuterer hvorfor Retskrivningsordbogen ikke har en formålsparagraf,forhvaderegentligretskrivningensekspliciteredeformål? Et svar på dette spørgsmål kan man finde hos Hansen (1981): Formålet med en retskrivning, en ortografi, er at hæmme det frie initiativ på stavningens område, således at 8

10 1.Indledning man( udelukker( uvæsentlig( og( forstyrrende( information( om( den( skrivende, letter læserens indlæring af ordbilleder, og muliggør alfabetiske systematiseringer (E. Hansen, 1981,s.20,minmarkering,SK). EtlignendesvargiverGalbergJacobsenogSkyumTNielsen(2004): Vedatnormgivefor sprogets lavere niveauer opnår man det (meget ønskværdige) at de mindste størrelser i sprogbrugen ikke støjer og påkalder sig unødig opmærksomhed (Galberg Jacobsen og SkyumTNielsen,2004,s.71). Et væsentligt formål med at have en retskrivning og herunder præcise regler for kommateringeraltsåatmanvedatgivedissereglerfor sprogetslavereniveauer (Galberg Jacobsen og SkyumTNielsen, 2004, s. 71), undgår at disse tiltrækker sig unødig opmærksomhed, og på den måde undgår at sproget afslører uvæsentligogforstyrrende informationomdenskrivende (E.Hansen,1981). Etargumentforikkeathavedissepræciseogvanskeligereglerforkommateringkunne altsåværehvisdetforholdersigsådanatkommateringvisersigikke*atbetydenoget(særligt) forhvordanlæserenafentekstbedømmerdenskrivende. I så fald kunne kommareglerne lige så godt formuleres på en måde så de blev mere tilgængelige ogsåfordendelafbefolkningenderikkeersærligtuddannedeigrammatik ogpådenmådeogsåmerebrugbare.detteerspecialetsafsæt. ( 1.1(Problemformulering( Jeg( vil( i( dette( speciale( undersøge( hvilke( bevidste( og( underbevidste( holdninger( til( kommatering(der(findes(blandt( gode(og(sikre(sprogbrugere.( I( forlængelse( af( resultaterne( fra( disse( holdningsundersøgelser( vil( jeg( diskutere( vores(nuværende(kommaregler(og(vurdere(om(disse(bør(ændres. Den danske retskrivning bygger på to principper, nemlig traditionst og sprogbrugsprincippet. Ifølge sprogbrugsprincippet skrives ord og ordformer i dansk i 9

11 1.Indledning overensstemmelse med den praksis, som følges i gode og sikre sprogbrugeres skriftlige sprogbrug (Christensen,2009,afs.1,stk.4). Fordi reglerne for den danske retskrivning baserer sig på gode og sikre sprogbrugeres sprogbrug, mener jeg det er væsentligt også at belyse i hvilken grad gode og sikre sprogbrugerelæggermærketilhvordanenteksterkommateret:bedømmerdeentekstmed kommafejldårligereendentekstmedkorrektkommatering?bedømmerdeenteksthvorder erbrugtkommateringudenstartkommaligesågodtsomenhvordererbrugtkommatering medstartkomma?hvormegetbetyderkommateringreeltforhvordandenderlæserentekst, opfatterdenderskriverentekst?ogløbermanegentligenrisikoforatblivediskvalificeret vedatkommateredårligt(jf.brøknerchristiansenoghedal(1976,s.8))? Svarenepådissespørgsmålvilkunnebrugestilatdiskutereogvurderevoresnuværende kommareglerudfraetsprogholdningsperspektiv.hvisundersøgelserneidettespecialefinder atkommateringikkebetyderretmegetforhvordanlæserenafentekstvurdererskribenten afteksten,kandetværeetargumentforatløsneopfordesværekommareglerviharnu,eller evt. for at lade formuleringen i Retskrivningsordbogen om at man bør være konsekvent og vælgedetsammeprincipihelesintekst,glideud. 1.2(Begrebsafklaring( I specialet bruger jeg begrebetgrammatisk* komma både som betegnende for ét bestemt kommasystem,derstårimodsætningtilpausekommaet,ogsomoverordnetbetegnendefor enmådeatkommaterepåderstårimodsætningtildenmådeatkommaterepåsomjeg,med udgangspunktie.hansenoglund(2009),kalderlogisktsemantiskkommatering. I logisktsemantisk kommatering markerer kommaet små betydningsafsnit (E. Hansen oglund,2009)iteksten.etlogisktsemantiskkommamarkerersåledesden indholdsmæssige opbygning af en tekst (E. Hansen og Lund, 2009) ligesom de andre tegn, fx punktum, spørgsmålstegnogsemikolon,gørdet. ( 10

12 1.Indledning 1.4(Specialets(disposition( Specialetbestårafsekskapitler.Derindledesikapitel2medengennemgangafdenteoretiske baggrund for specialet: de nuværende kommaregler og vejen hertil samt kommaet som udtryksmiddel. I kapitel 3 redegøres der for de metodiske overvejelser, og det beskrives hvordan specialetstosprogholdningsundersøgelserergennemført. Ikapitel4analyseresresultaternefradetosprogholdningsundersøgelser. Ikapitel5samlesderoppåhvilkebevidsteogunderbevidsteholdningertilkommatering der findes hos gode og sikre sprogbrugere.( Med udgangspunkt i dette diskuteres vores nuværendekommaregler,ogdetvurderesomderbørforetagesændringeridisse.derudover diskuteresfejlogmanglervedspecialetsmetode. Det6.ogsidstekapitelindeholderspecialetskonklusion.( 1.5(Specialets(kommatering( I specialet er brugt et logisktsemantisk komma der i høj grad følger de gældende regler for kommateringudenstartkomma. 11

13 2.Teoretiskbaggrund 2.(Teoretisk(baggrund( Iførstedelafteoriafsnittet(2.1)redegøresfordetnuværendedanskekommasystem,ogfor hvordanvierkommethertil.herunderskitseresgrundprincipperneidekommasystemervi tidligereharhaft,ogderredegøresfordeforskelligesystemersudbredelseibefolkningen. Iandendel (2.2) redegøres for kommaet som udtryksmiddel. Hvordan læser man et komma hvilken værdi har det? I forlængelse af dette redegøres der også for hvilken betydningkommateringharforlæsningenafentekst. 2.1(Kommahistorie( I dette afsnit redegøres der for det nuværende danskekommasystem og for vejen hertil, herunder skitseres grundprincipperne i de tidligere danske kommasystemer (afsnit 2.1.1T 2.1.5). Der redegøres endvidere for kommasystemernes udbredelseibefolkningen, og for hvaddererafgørendeforometkommasystemslårigennem(2.1.6). Forbedreatforstådenfølgendehistoriskegennemgangafdanskkommahistoriemåman gøresigklartatgrundprincipperneforhvordanderkommateres,faktiskikkeharændretsig nævneværdigt igennem tiden: Der har været en grammatisk måde at kommatere på, ogder harværeten logisktsemantisk (E.HansenogLund,2009)mådeatkommaterepå.Idesidste knap100år(siden1918)harderværetvalgfrihedmellemdissetomåder.detderderimod harændretsig,harværethvadmanharkaldtdissemåderatkommaterepå. Dengrammatiskekommateringharværetkendtundernavnene:det*grammatiske*princip,* grammatisk komma, traditionelt komma og kommatering med startkomma. Den logiskt semantiske har været kendt under navnene: det* lydlige* princip,pausekomma, nyt* komma (enhedskomma)ogkommatering*uden*startkomma. For både nyt komma og kommatering uden startkomma gælder det dog at de i modsætningtilpausekommaetfaktisksættespåetgrammatiskgrundlag.årsagentilatdisse egentligtlogisktsemantiskfunderedekommaersættespåetgrammatiskgrundlag,skalfindes i befolkningens opfattelse: Pausekommaet havde i slutningen af 1980 erne fået et nærmest uafvaskeligtprægafugrammatiskflipperkomma (GalbergJacobsen,2005,s.128f),ogforat tage afstand til dette var det nødvendigt at udforme nogle grammatiske regler der førte til stort set de samme relativt få kommaer som blev sat af dem der satte pausekommaer 12

14 2.Teoretiskbaggrund (Galberg Jacobsen, 2005, s. 129). Derfor kan både nyt komma og kommatering uden startkommasigesatværelogisktsemantiskfunderedetrodsdegrammatiskereglerforderes placering. I følgende gennemgang af dansk kommaterings historie er kun medtaget de absolut væsentligsteogprimærtofficielleregler (De(første(kommaer( I de ældste danske bogstavskrevne kilder (omkring 1200) er grundprincippet for kommateringen talens rytme og tonegang (E. Hansen, 1993, s. 16). Dette fremgår tydeligt trodsbetydeliginkonsekvensitegnsætningen(e.hansen,1993,s.16). I reformationstiden bliver kommateringen påvirket fra tysk: Med bogtrykkerkunsten kommer tyske bogtrykkere til Danmark, og de tager hjemlandets kommaregler med sig. Dennepåvirkningmedførerenkommateringderlignerdengrammatiskevikenderidag(E. Hansen,1993,s.16). Herfra bevæger kommateringen sig mere og mere i retning af at være syntaktisk eller grammatisk afgrænsende frem for logisk afgrænsende, og fra Holberg og fremefter er kommateringen såatsigeidentiskmedvorretskrivningsordbogsgrammatiskekomma (E. Hansen, 1993, s. 17) hermed også med Retskrivningsordbogen fra 2012 s (herefter RO12) kommateringmedstartkomma (Officielle(kommaregler((1918)( I 1918 udkommer 7. udgave af Saabys* Retskrivningsordbog. De officielle retskrivningsordbøger der hidtil er blevet udgivet, har ikke haft en retskrivningsvejledning, og derfor heller ingen regler for tegnsætning, men det har denne, og heri er trykt de første officiellereglerfordanskkommatering(e.hansen,1993,s.18).indledningentilafsnittetom tegnsætninglydersåledes: TegnsætningenfølgerdelsdetlydligePrincip,atmansætterTegn,hvormaniTalengørOphold,dels detgrammatiskeprincip,atmansættertegnmellemvisseordgrupper,somhverforsigdanneren grammatisk Enhed, først og fremmest mellem Sætninger. I engelsk og fransk Tegnsætning er det lydligeprincipovervejende,identyskeogidenalmindeligedansketegnsætningerdetgrammatiske 13

15 2.Teoretiskbaggrund Principovervejende.DetstaarSkolernefritforatfølge,hvilketafdetoSystemerdevil,naarblotder indøves et virkeligt Interpunktionssystem. Da imidlertid det grammatiske Interpunktionssystem er langt overvejende i dansk Litteratur og i Skoleundervisningen, skal her gives de Regler for dette System,somdetanbefalesidetstoreogheleatfølge(P.K.Thorsen,1919,s.20). Meddissereglerersåledesindførtdenførstevalgfrihed.Sprogbrugerenkanvælgemellemat kommatere efter engelsk og fransk forbillede og følge det lydlige Princip (P. K. Thorsen, 1919, s. 20) eller efter tysk (og dansk) forbillede og følge det grammatiske Princip (P. K. Thorsen,1919,s.20). Retskrivningsvejledningenforholdersigdogikkeobjektivttildetomuligheder,idetder kungivesreglerfordetgrammatiskesystem,ogdetanbefalesatmanfølgerdette. Hovedprincipperne i det grammatiske system er de samme i dag som i Nedenfor skitserer jeg helt kort hovedprincipperne for grammatisk komma med udgangspunkt i GalbergJacobsen(2013).GalbergJacobsen(2013)redegørfordetkommasystemviharidag, men forskellene mellem komma med startkomma anno 2013 og grammatisk kommatering anno1918ersåsmåatjegharvalgtdenneforklaringafkommareglerne,dadenerkortfattet oglettilgængelig. Jeg vil ikke redegøre yderligere for hvordan grammatisk komma har ændret sig undervejs, da disse små forskelle igennem tiden ikke er væsentlige for dette speciale. For detaljeromgrammatiskkommateringsomdetblevpraktisereti1918,sep.k.thorsen,1919 (s.21t25). Der kan gives følgende overordnede regler for grammatisk kommatering (frit gengivet eftergalbergjacobsen(2013,s.304f)): Dersætteskomma: 1. mellemhelsætninger 2. iopremsninger 3. vedtilføjelser 4. vedapposition 5. foranmen 6. efterledsætninger(slutkomma) 7. foranledsætninger(startkomma). Figur(1.(Regler(for(grammatisk(kommatering.( 14

16 2.Teoretiskbaggrund I 1920 kommer der udførlige regler for kommatering efter det lydlige princip, i form af HolgerSandvadsVor*tegnsætning.*Kommaregler.*DeterDanskRetskrivningsforeningder står bag publikationen, og disse kommaregler har dermed ikke den officielle status som reglerne for grammatisk kommatering har, eftersom sidstnævnte er trykt i en af UndervisningsministerietapproberetRetskrivningsvejledning (P.K.Thorsen,1919,s.6). Publikationen er på 24 sider og giver følgende to grundregler for kommatering: Komma(skal((omikkeandettegnanvendes)(sættes, 3 (hvor(pause(ikke(kan(udelades (Sandvad,1920,s.10)og Komma(kan(endvidere(sættes(overalt(hvor(den(skrivende( ønsker(en(pause(anbragt (Sandvad,1920,s.11).Udgangspunktetfordissereglererat ethvert skrifttegn modsvarer en fonetisk realitet (Sandvad, 1920, s. 10), et komma i tekstenskalsåledesmodsvareenpauseitalen. ( 2.1.3(Grammatisk(kommatering(og(pausekommatering( I1955udkommerdenførsteafDanskSprognævnudgivneRetskrivningsordbog(herfraRO55). Ordbogen inkluderer de i 1948 indførte ændringer i retskrivningen: afskaffelsen af store begyndelsesbogstaver, aa erstattes af å, og præteritumsformerne kunde, skulde og vilde* ændrestilkunne,skulle*ogville. Med RO55 får det ene af de allerede eksisterende kommasystemer et nyt navn. Det der tidligerevarkendtsomkommateringefterdetlydligeprincip,heddernupausekommatering. Princippernebagkommateringenerdogdesamme. RO55 benytter grammatisk kommatering, men adskiller sig fra Saabys* Retskrivningsordbog* ved også at vejlede i pausekommatering. I retskrivningsvejledningen skrivesdersåledesomtegnsætning: Tegnsætningskaltjenetilatletteforståelsenafdetskrevne;tegnenebrugesderfordelstilatangive skelaflogisktgrammatiskart,delstilatangivekortereellerlængerepauser.ialmindelighedfalderde grammatiskeoglydligeskelsammen;detteerdogikkealtidtilfældetmedsådannemindreskel,der normaltbetegnesmedetkomma.medhensyntilanbringelsenafkommakanmanderforvælgemellem grammatiskkommateringogpausekommatering(oxenvadogglahder,1955,s.25). 3 DetkanundreatSandvadønskerenpauseiformafetkommaher,mendetmåhanjogøre. 15

17 2.Teoretiskbaggrund IRO55*erdersåledesingenanbefalingafdetenekommafremfordetandet,udoverden blåstemplingdeter,atderiordbogenbenyttesgrammatiskkommatering. Grammatiskkommateringgennemgåsi 37T40(OxenvadogGlahder,1955,s.26 28)og pausekommatering i 41 (Oxenvad og Glahder, 1955, s. 28). For grammatisk kommatering gives en række syntaktisk begrundede regler, fx Komma bruges til at afgrænse og adskille helmeninger[..] og Kommabrugestilatafgrænsebisætninger (OxenvadogGlahder,1955, s.26).efterreglernefølgereksemplerherpå. Forpausekommateringgivesfølgendeinstruks: Kommasætteskunifølgendetilfælde:1)hvordernødvendigvismåværeenpauseelleretandet lydligtskel(ændringaftonehøjdeogtstyrke)ogderikkeerandettegn.2)hvorenpauseviltjenetilat letteopfattelsenellertilatforebyggemisforståelse(oxenvadogglahder,1955,s.28). Herefterfølgerensideseksemplerpåkommateringefterdenneinstruks. Mange sprogbrugere der ellers var positivt indstillede over for pausekommaet, fandt denne vejledning i pausekommaet utilstrækkelig (Galberg Jacobsen, 1993b, s. 31).Defiki 1957engrundigereinstruktioniformafAageHansensPausekommaet,derudkomsomførste bind i serien Dansk Sprognævns skrifter. Bogen indeholder både argumentation for og grundigvejledningipausekommateringogerpå153sider. Hvor RO55* har to hovedregler for pausekommatering, har Aage Hansen kun én: brug kommaioverensstemmelsemeddenmådehvorpåduselvudtalerdetskrevnenårduvilvære sikkerpåatdetopfattesefterhensigten (A.Hansen,1957,s.14). Derudover består vejledningen i høj grad af litteraturprøver i to versioner: en version meddenoprindeligeforfatterskommateringogenmedaagehansenspausekommatering. I 1986 kommer en ny retskrivningsordbog, Retskrivningsordbogen* (herefter RO86). Ordbogen såvel som retskrivningsreglerne (tidligere retskrivningsvejledningen) udmærker sig ved at være mere fyldestgørende end (i) RO55. Hvor RO55 havde 18 siders retskrivningsvejledning,erderiro86108sider.(kommareglerneerbeskrevetpås.577t596, grammatiskkommapås.578t589ogpausekommapås.589t596). RO86* benytter grammatisk komma, bortset fra i reglerne om pausekomma, hvor der bruges pausekomma. Der er ingen anbefaling af det ene system frem for det andet, kun en 16

18 2.Teoretiskbaggrund anbefalingomat følgesammesystemindenfordensammetekst (DanskSprognævn,1986, s.578).dererkunmindrejusteringerhvadangårreglerneforgrammatiskkomma(galberg Jacobsen,2010a,s.607). Vejledningenipausekommaerudformetmegetanderledesogmerefyldestgørendeendi RO55. Hovedreglen for pausekommatering lyder: Pausekommateringens opgave er at vise hvad der indholdsmæssigt hører sammen eller udgør en enhed. Ved pausekommatering afgrænseshvadderitaltsprogtitmarkeresvedhjælpafrytme,tonegang,pauser,tempoeller lignendelydligesignaler (DanskSprognævn,1986,s.589). Herefter gennemgås i de følgende paragraffer hvilke typer komma reglen resulterer i, nemlig selvstændighedskomma, der bruges til at markere selvstændighed ( 54); parenteskomma, der bruges til at afgrænse parentetiske sætninger og sætningsdele ( 55); sammenfatningskomma, der kan sættes efter et særlig omfangsrigt led i en sætnings begyndelse (DanskSprognævn,1986,s.595)foratviselæserenatmeningenindtilkommaet skal sammenfattes indenlæsningenfortsættes( 56);ogtilsidstmeningskommaet,derkan sættesforatundgåflertydighedellermisforståelse( 57),jf.forskellenmellem Debesluttede straks,athæveprisen og Debesluttede,straksathæveprisen (DanskSprognævn,1986,s. 596). Med RO86* får de sprogbrugere der ønsker at sætte pausekomma på et oplyst, officielt grundlag,mulighedenfordette (Nyt(komma(og(traditionelt(komma((1996)( Fra1989intensivererDanskSprognævnarbejdetmedkommasituationen(GalbergJacobsen, 2005, s. 128). De to kommasystemer har efter mere end 70 års sameksistens bevist deres uegnethed (Galberg Jacobsen, 2005, s. 128). Langt de fleste forsøgte at sætte grammatisk komma, men systemet var (og er) så svært at kun meget få kunne sætte det helt korrekt (GalbergJacobsen,2005,s.128). Etandetproblemmeddetgrammatiskekommaeratdekommaersystemetresultereri, er kommaer med så forskellig vægt at tegnet i nogen grad mister sin betydning (mere om dettei2.2)og dermedsinfunktionsominterpunktionstegn (GalbergJacobsen,2005,s.128). 17

19 2.Teoretiskbaggrund Pausekommaet derimod fungerer fuldt ud som interpunktionstegn, men bliver sat af meget få sprogbrugere, primært sprogfolk og forfattere, og blev af mange opfattet som nærmestregelløstoganarkistisk (GalbergJacobsen,2005,s.129). Situationen er uholdbar som Erik Hansen allerede beskrev det i 1967: der findes to principperforkommatering.deteneerienhverhenseendefornuftigt,praktiskoglogisk.det andeterdetderbruges (E.Hansen(underpseudonymetMagisterStygotius),1967).Etnyt kommasystemertiltrængt. Det nye system kommer i 1996 med anden udgave af Retskrivningsordbogen* (herefter RO96). Selve ordbogsdelen af RO96* giver indtryk af at der er tale om en harmløs og lidt anonymordbog (GalbergJacobsen,2005,s.127),meniretskrivningsreglerneerderindført etnytkommasystemdergøratro96ikkebliverenanonymordbog,menderimodkommertil atudgøregrundlagetfordenæsteknap10årssprogdebat(galbergjacobsen,2005,s.127). Med RO96* bliver valgfrihed mellem grammatisk komma og pausekomma afløst af valgfrihedmellemnytkommaogtraditioneltkomma. Sprognævnet havde egentlig arbejdet hen imod det såkaldte enhedskomma. Enhedskommaet*varmentsometmidlertidigtnavnpåetkommaderskulleforenedetidligere to systemer i ét nyt officielt system der kan beskrives som et grammatisk pausekomma (GalbergJacobsen,1993a,s.145). Tanken var at enhedskommaet med tiden skulle blive det eneste officielle komma i Danmark(GalbergJacobsen,1993a,s.145).Ideenomkunathaveétsystemblevdogmødtaf modstand, og derfor blev enhedskommaet i stedet indført som sideform til det tidligere grammatiskekomma.navnetenhedskommagavsåledesikkelængeremeningogblevændret tilnyt*komma. Dettidligeregrammatiskekommafikogsåændretnavn,forattydeliggøreatderikkevar taleometvalgmellemetgrammatiskogetikketgrammatiskkomma(grammatiskkommaog pausekomma),menmellemtogrammatiskekommaer:nytkommaogtraditioneltkomma. Detgrammatiskegrundlagforbeggesystemerunderstregesogsåiretskrivningsreglernes indledendetekstomkommaer: Beggesætkommareglerbyggerpåengrammatiskanalysehvorsætningen medsubjektogverbal er dengrundlæggendestørrelse.idenyekommareglertagesderdogihøjeregradogsåhensyntilandre grammatiskefunktioner,hvadderførertilatderefterdissereglersættesfærrekommaerendefter 18

20 2.Teoretiskbaggrund traditionelleregler.forskellenmellemdetosætreglereratderefterdenye*kommareglernormaltkun sætteskommaefter*ledsætninger,mensderefterdetraditionellekommareglerogså*sætteskommafør* ledsætninger.iøvrigterreglernefordetovarianterdesamme,hvadderogsåfremgårafat 46T52er fællesfordem(galbergjacobsenogschack,1996,s.615). Hvor forskellen mellem grammatisk komma og pausekomma i tidligere retskrivningsordbøgerharværettydeligtmarkeret,bl.a.ikraftafatdeblevomtaltsom [t]o kommateringssystemer (Dansk Sprognævn, 1986, s. 577), gøres der iro96*meget ud af at understrege lighederne mellem det traditionelle og det nye komma: De bygger begge på en grammatisk analyse, og der er blot tale om [t]o varianter (Galberg Jacobsenog Schack, 1996,s.615),ikketosystemer. Afindledningentilafsnittetomkommateringfremgårdetatdetervalgfrithvilkenafdeto varianter man vil følge, men det* anbefales* at* man* følger* de* nye* kommaregler (Galberg JacobsenogSchack,1996,s.616). Det var det kompromis man var nået frem til: RO96 indeholder regler for to kommavarianter,mennytkommaanbefales(galbergjacobsen,2005,s.129).atdetforholder sigsåledes,underbyggesyderligereafatro96*brugernytkomma (De(nyeste(kommaregler( Detkommasystemviharidag,hedderkomma(Jervelund,Schack,Andersen,ogJensen,2012, s. 995). Der er tale om ét komma, men dette komma har en valgfrihed der gør at man må skelnemellemkommamedstartkommaogkommaudenstartkomma. Gentager vi Galberg Jacobsens (2013) gennemgang af kommareglerne fra figur 1 i en revideretversion,harvireglerneforkommateringmedogudenstartkomma: Dersætteskomma: 1. mellemhelsætninger(reglengælderbådekommamedogudenstartkomma). 2. iopremsninger(reglengælderbådekommamedogudenstartkomma). 3. vedtilføjelser(reglengælderbådekommamedogudenstartkomma). 4. vedapposition(reglengælderbådekommamedogudenstartkomma). 5. foranmen*(reglengælderbådekommamedogudenstartkomma). 6. efterledsætninger(slutkomma)(reglengælderbådekommamedogudenstartkomma). 7. foranselvstændige(parentetiske)ledsætninger(startkomma)(reglengælderbådekommamedoguden startkomma). 8. foranandreledsætninger(startkomma)(reglengælderkunkommamedstartkomma). Figur(2.(Regler(for(kommatering(med(og(uden(startkomma.( 19

21 2.Teoretiskbaggrund I RO12 ser man resultatet af kommakompromiset i paragrafferne om kommatering. Hvor tidligere retskrivningsordbøger beskriver regler for [t]o varianter (Galberg Jacobsen og Schack, 1996, s. 615) eller [t]o kommateringssystemer (Dansk Sprognævn, 1986, s. 577), beskriverro12* reglerneforkommatering (Jervelundetal.,2012,s.995).Viderestårder: Reglerneermedenkelteundtagelseridentiskemedreglernefortraditioneltgrammatiskkomma.Den afgørendeundtagelseeratdetsomhovedregelervalgfritommanvilsættestartkomma,dvs.komma førledsætninger(se 49T50).Idetilfældehvordetervalgfritommanvilsættestartkomma,anbefales detatmanundladeratsættedettekomma(jervelundetal.,2012,s.995). Det understreges på den måde at der er tale om et system der er stort set identisk med traditioneltgrammatiskkomma,systemetharblotenenkeltvalgfrihed. Startkommasystemetblevministerieltgodkendtioktober2003.Detfungerersåledesat når de officielle regler for kommatering (og for øvrig retskrivning) skal ændres væsentligt (såkaldt principielle* ændringer), skal disse ændringer godkendes af kulturministeren og undervisningsministeren,jf.lovomdansksprognævn(lundgaard,1997,afs.2). Derforvarførsteskridtiatændredeofficielleregleratfåændringernegodkendt.Først åretefter, i juni 2004, udkom publikationen Kommaregler (Dansk Sprognævn, 2004), der indeholdtdeofficiellereglerfordetnyekommasystem,somaltsåerdetsystemvistadighari dag. Konsekvenserne af ændringerne var i praksis minimale. Hvor der tidligere var to, principieltsidestilledekommaer,erdernuétkommamedenindbyggetvalgfrihed,menmed en anbefaling fra Dansk Sprognævn om at man undlader disse startkommaer. Sætter man startkommaer,erresultatetstortsetidentiskmeddettidligeresåkaldtetraditionellekomma. Undlader man derimod startkommaer, er resultatet stort set identisk med det tidligere såkaldtenye*komma 4. Galberg Jacobsen (2010) kalder dette nye komma for et fusionskomma og beskriver yderligereændringernesomet kommakompromis,indførtforat søgeatkommeentruende afskaffelseafdetnyekommaiforkøbet (GalbergJacobsen,2010a,s.244). 4 Dererdogændretensmuleireglerneangåendekommaforanmen(sebl.a.GalbergJacobsen,2010a,s.610),så derkanværesmåforskelleikommateringenførogefterændringernei

22 2.Teoretiskbaggrund Kompromisetvirkede:Imedierneblevdetkonstateretatkommakrigen,derhavderaseti mangeår,varslut: Kommakrigenafblæst/Det$nye$komma$får$nu$kniven$af$regeringen$i$et$ uventetsamspilmeddansksprognævn (RitzausBureau,2003). Også daværende kulturminister Brian Mikkelsen, der havde godkendt de nye kommaregler, var godt tilfreds med ændringerne. I den pressemeddelelse der oplyste om ændringerneafkommareglerne,citereshanfordetfølgende: Determedstorglæde,atjegharmodtagetindstillingenfraDanskSprognævn,derhargjortetstort arbejdeforatbilæggestridenmellemdetnyekommaogdetgrammatiskekomma.vikannufåløsten uholdbar situation, hvor der bl.a. i folkeskolen har været uklarhed om, hvilket kommasystem man skulleundervisei.detvilforalleindebæreenlettelse,ikkemindstdadetnyesystembaserersigpådet grammatiskekomma(kulturministeriet,2003). Citatet viser med altydelighedatmikkelsenikke har forstået præcis hvad ændringen har medført.rigtignokskalmanifolkeskolennuikkevælgemellemtokommasystemer,manskal barevælgeommansætterkommamedellerudenstartkomma,ogsåervipotentielttilbage vedusikkerhedenomhvilketkommasystemmansomlærervilundervisei. Enkeltesærligtinteresseredehavdedoglurethvadderivirkelighedenvarsket.Martin Lund,derdrivervirksomhedenRetskrivningspolitiet,skriversåledes: DerståriaviserneatgrammatiskkommavandtKommakrigen.Menmanskalikketropåalthvad manlæseriavisen.dansksprognævnharikkebarereddetnytkommaudafilden,mensandsynligvis ogsågivetdetdebedsttænkeligevækstbetingelser(lund,2003). Luk (2009) beskriver ændringen som et kunstgreb af format og skriver videre: For med denindførtesprognævnetalligeveldetnyekomma.detkombareindadbagdørensom en enkeltvalgfrihed (Luk,2009) (Kommasystemer(og(tilhængere( Der har igennem tiden været to slags kommaer og tilsvarende to grupper af kommatilhængere. Jørn Lund (nuværende formand i Dansk Sprognævn og mangeårigt medlem af bestyrelsen samme sted) udtrykker fordelingen af tilhængerne således: Gode 21

23 2.Teoretiskbaggrund stilisterlevedefintmeddetmusikalskepausekomma,menflertalletvilhavenormerogregler forkommaet (L.Thorsen,2010b).HenrikGalbergJacobsenudtrykkerdetsåledes: Defleste afos,derdengangsadogsattepausekommaer,vargrammatikereellersprogfolk (L.Thorsen, 2010a). Og en lignende konklusion kommer Gradenwitz(1993) til: De fleste sprogforskere ogmangeskønlitteræreforfatterebrugerpausekommaet,hvorimoddeflestemeresporadisk skrivendeanvenderdetgrammatiskesystem (Gradenwitz,1993,s.57). Dederskrivermegetoginteresserersigforsprogvidenskab,eraltsåtypisktilhængereaf et logisktsemantisk kommasystem; den øvrige del af befolkningen er typisk tilhængere eller skal vi nøjes med at sige brugere (Hårbøl, 1993, s. 89) af et grammatisk kommasystem. Hårbøl(1993)undrersigoveratdetgrammatiskekommastårsåstærktiDanmark,da mangelandeomkringosbrugerlogisktsemantiskekommasystemer. I Norge, hvor man har et kommasystem der ligner komma uden startkomma, lyder den indledende kommentar til reglerne om kommatering på Språkrådets hjemmeside, som tidligerenævnt,således: Huskatvisetterkommaforatdetskalblilettereålese,ikkeforat detskalblivanskeligereåskrive (Språkrådet,u.å.).Indførtemanensådanformuleringide danskekommaregler,kanmankungisneomhvordanbefolkningenvillereagere. Enafforskellenemellemdetdanskeogdetnorskesprogsamfunderhvilkeholdningerder ertilsprogligvariationindenforsåveltaltsomskrevetsprog. INorgeharmanafhistoriskeårsagertoofficieltgodkendteskriftsprog,ogmanharmange dialekter. I Danmark forholder det sig anderledes. Her er dialekterne døde (T. Kristiansen, 2009, s. 150), der er ét officielt skriftsprog og stærk modstand mod enhver dobbeltform i retskrivningen 5. Disse tendenser hænger formodentlig sammen med at standardsprogsideologien(milroy ogmilroy,1985)i ekstremgrad prægerdetdanskesprogsamfund(t.kristiansen,2000,s. 28).Standardsprogsideologienerforestillingenomatdererénslagssprogdererbedreend enanden,ogatdennemådeattaleogskrivepåerefterstræbelsesværdig. 5 Jf.bl.a.majonæsekrigen,derudspilledesigfra1985,hvorDanskSprognævnhavdeluftetenrækkeordtil indførseliro86,heriblandtmajonæse*somdobbeltformtilmayonnaise(galbergjacobsen,2010a,s.228f),ogde ivrigedebatterdertilhverentidharværetomproblemetiathavetokommasystemeridanmark(e.hansen, 1993,s.19). 22

24 2.Teoretiskbaggrund På normeringsområdet spiller standardsprogsideologien også en rolle. T. Kristiansen (2013) mener at retskrivningen altid har haft til formål at tjene som grundlag for opbygningenafdenstandardsprogsideologidergørdetkøbenhavnskeoverklassesprog(..)til detbedsteogkorrektedansk (T.Kristiansen,2013,s.96).Détatbeherskestandardsproget, fxiformafdenkorrekteretskrivning,bliverpådenmådeidentitetsopbyggende. Således beskriver også Scharff (2009) hvad der i virkeligheden er på spil når retskrivningsregler ændres: Det var en hel stand hvis identitet var formet omkring bevidstheden om at kunne sætte korrekt komma der nu var i oprør over at se en hel barndomsendeløseslidsmidtudafvinduet (Scharff,2009). Afdenårsagbetegneskommaetogså,somnævntiindledningen,sprogets*slips: sværtat binde, ikke synderlig praktisk, men af stor social og æstetisk betydning (Andersson, 2014). Det er formodentlig dette aspekt af kommaet der gør at der kan blive så voldsomme stridighederpåområdet. Erik Hansen udtaler sig således om ønsket om kun at have ét (logisktsemantisk) kommasystemogdestridighedersomkommateringkanskabe: Det ville være en ønskesituation bare at have det nye komma. Men det ville kræve to ministeriers opbakning. Hvis det skulle lykkes at få den, så ville det under alle omstændigheder give en civil ulydighed,dererheltuoverskuelig.jegviltro,mankunnevælteregeringenpådet.ogdetmenerjeg alvorligt(l.thorsenogkristiansen,2001). Det lader til at være umuligt at overbevise den store gruppe af brugere af et grammatisk kommasystem om fordelen ved i stedet at bruge et logisktsemantisk system. Dette kan skyldes den stærke, danske standardsprogsideologi. Denne ideologi gør det svært at gøre pladstildobbeltformer i den danske retskrivning. Dette forhold er Galberg Jacobsen(1973) indepå: Siden1918(SaabysRetskrivningsordbog,7.udg.)harbeggetegnsætningssystemerværetacceptereti den officielle norm, og forholdet mellem dem må derfor [..] opfattes som et konkurrenceforhold. [..] Mensamtidiggælderdetatsprogbrugsnormernestortsetignorererpausesystemetogbetragterden grammatiske kommatering som norm, dvs. at forholdet mellem de to officielt ligestillede systemer i praksiserikketkonkurrence(galbergjacobsen,1973,s.111). 23

25 2.Teoretiskbaggrund Sådanforholderdetsigstadig:Derertokommasystemer,menkunfåerbevidsteomdette,og endnu færre bruger faktisk et andet kommasystem end det grammatiske/kommaet med startkomma.spørgsmåleteromdetkanændresig/hvordandetkanændres. JørnLund,nuværendeformandiDanskSprognævn,troedetilbagei2001ikkepåatnyt kommavillefåstorsucces: Problemet med nyt komma er ikke, at det ikke er fornuftigt. Problemet er, at danskerne er meget konservative med deres sprogvaner. Der er gode argumenter for det nye komma, og jeg vil ikke bekæmpedet,menjegtrorikke,detkanslåigennem(l.thorsenogkristiansen,2001). NogenlundesamtidigbeskrevNielsen(2000)kommasituationensåledes: Detnyekommablevindførti1996.Skolebørnenemåvælgemellematbrugedetnyeellerdetgamle, grammatikalskekomma.resultateter,atdethelesejler.censorer,derrettereksamensstile,blivernødt til at se bort fra elevernes hjælpeløse miskmask inden for kommaer. Eksamensopgaverne er til gengæld skrevet med det nye komma, for det går man helt ind for i de kredse under Undervisningsministeriet, der udformer materialet. Gymnasielærere og folkeskolelærere er derimod for størstedelen lodret imod det nye komma. De mener, det bør dø en hurtig, gerne brutal død. (Nielsen,2000,minmarkering,SK). Denuværendekommaregleranbefaleratmansætterkommaudenstartkomma,menangiver ogsåreglerneforkommamedstartkomma.ligemegetommanvælgerstartkommaettileller fra, skalmanfølgesammepraksisindenforsammetekst (Jervelundetal.,2012,s.995).Men: Determåsketvivlsomtomdetersandsynligtatforventeetkonsekventvalgindenforsamme tekst,hvisdanskernesomflestsætterhjælpeløstkommanårdeforladerfolkeskolen? ( 24

26 2.Teoretiskbaggrund 2.2(Kommaet(som(udtryksmiddel( Idennedelredegøresforkommaetsomudtryksmiddel(afsnit2.2.1)ogforhvilkenbetydning kommateringharforlæsningenafentekst(afsnit2.2.2) (Hvad(betyder(et(komma?( Hvilken værdi et komma har, og hvordan man skal forstå det, afhænger af hvilket slags komma det er. I dette speciale opereres med de overordnede begreber logisktsemantisk komma(e.hansenoglund,2009)oggrammatiskkomma.dissebegreberangivernetopdeto kommaers forskellige funktioner: Et logisktsemantisk komma markerer de små betydningsafsnit (E.HansenogLund,2009)somentekstbeståraf,ogetgrammatiskkomma angiveratengrammatiskenhedstarterellerslutter. Galberg Jacobsen(1989) beskriver hvordan det grammatiske komma, modsat de øvrige tegn,manglerenstabilsemantiskfunktion: Mankanaltsåaldrigværeheltsikkerpåhvadetkomma betyder :omdetbetydernæsteningenting, eller om det faktisk betegner en regulær pause eller et regulært skel i teksten. Andre tegn som punktum, semikolon, spørgsmålstegn, kolon, tankestreg, parentes har en direkte og nogenlunde entydigfunktionientekst.detgrammatiskekommaadskillersigfradeandretegnvedatmangleen sådanfunktion(galbergjacobsen,1989,s.3t4). Galberg Jacobsen (1989) demonstrerer hvor stor en forskel der er på betydningen af de forskelligegrammatiskekommaervedatpræsentereosfordensammetekstitoforskellige bearbejdninger.idenførsteteksterindsatstregerpådestederhvororiginaltekstenhavde kommaer. Stregerne gør os mere opmærksomme på de skel som de grammatiske kommaer indfører i teksten, end kommaer ville have gjort, fordi vi i nogen grad har vænnet os til at ignorerekommaerne(galbergjacobsen,1989,s.3): EnundersøgelseIderblevoffentliggjortforkorttidsidenIvisteIatomkring25%afdebørnogungeIsomeranbragtpå åndssvageforsorgensinstitutionerierpsykotiskeihvilketbetyderiatdeharmulighederforstørreindlæringiogatdehar brugformereundervisningienddergivesdeåndssvagebørnogunge. Figur(3:(Tekst(med(streger(i(stedet(for(kommaer,(Galberg(Jacobsen,(1989,(s.(3.( 25

27 2.Teoretiskbaggrund Iandenversionaftekstenerindførten vægtning af stregerne: Én streg markerer at der næstenikkeernogetskel,tostregermarkereretganskelilleskel,trestregeretlidtstørre,og firestregerdetstørsteskel: EnundersøgelseIIderblevoffentliggjortforkorttidsidenIIIvisteIIatomkring25%afdebørnogungeIsomeranbragt pååndssvageforsorgensinstitutioneriiierpsykotiskeiiiihvilketbetyderiiatdeharmulighederforstørreindlæringiiog atdeharbrugformereundervisningienddergivesdeåndssvagebørnogunge. Figur(4:(Tekst(med(vægtede(streger(i(stedet(for(kommaer,(Galberg(Jacobsen,(1989,(s.(3.( Galberg Jacobsen (1989, s. 3) understreger i øvrigt attekstenkunne tolkes anderledes, og stregernedermedkunneplaceresanderledes. De vægtede streger demonstrerer at det grammatiske komma i denne tekst angiver pauseraffireforskelligestørrelser,ogatdetgrammatiskekommaaltsåikkeharnogenstabil semantiskbetydning. Det har derimod en stabil syntaktisk betydning, nemlig den at det markerer hvor sætningerstarterogslutter(brøknerchristiansenoghedal,1976,s.14). TogebyogJensen(1994)opererermedtoprincipperforlogiskTsemantiskkommatering, somdekalder sammenfatningsprincippet og parentesprincippet (TogebyogJensen,1994, 63 og 64). Kommatering efter disse to principper gør det muligt for den skrivende at markere hvad der hører sammen i én enhed, og hvad der netop hører til forskellige, selvstændigeenheder (TogebyogJensen,1994,s.239). Sammenfatningsprincippetbeståriatdenskrivendeplacereretkommader hvorlæserne skal sammenfatte meningen med én selvstændig enhed, før de går over til den næste selvstændigeenhedafsammetypepåsammeniveau (TogebyogJensen,1994,s.239). Parentesprincippet består i at den skrivende med et komma markerer enheder der optræderparentetisk,dvs.selvstændigtoguafhængigtafsætningenssammenhængmeddet foregåendeogdetefterfølgende (TogebyogJensen,1994,s.239). Når man sætter grammatisk komma, sætter man også komma foran ledsætninger (startkommaer).medsammenfatningsprincippetin*mentekandettydeliggøreshvorfordisse startkommaer ikke er nødvendige i en kommatering der baserer sig på logisktsemantiske forhold.tagdennesætning: 26

28 2.Teoretiskbaggrund At*det*er*en*dårlig*ide*at*køre*bil*()*når*man*er*fuld,*er*jo*rigtigt*nok.* * Derhvorderstår(),skalderværeetgrammatiskkommadermarkereratderstarterenny ledsætning.mendereringengrundtilatsammenfattepådettestedisætningen.at*det*er*en* dårlig*ide*at*køre*bil*()*når*man*er*fuld*erdenoverordnedeledsætningihelsætningen.denne fungerer som subjekt i helsætningen, og derfor giver det ikke mening at adskille de to ledsætninger som den består af, med et komma. Den underordnede ledsætning når* man* er* fuldfungerersomadverbialidenoverordnedeledsætning,ogdeterdenderangiverhvornår deterendårligideatkørebil. Udenstartkommavillesætningensesådanud:At*det*er*en*dårlig*ide*at*køre*bil*når*man*er* fuld,*er*jo*rigtigt*nok.*dennekommateringhjælperlæserenafsætningentilatforståatdeto ledsætningerudgørenenhed,ogatderderforførstskalsammenfattesefterordetfuld.* Man kan overveje om kommaet før er* virkelig er nødvendigt, men kommatering med startkommaforeskriveratdetsættes.somtidligerenævnterkommateringmedstartkomma et forsøg på at lave et pausekomma der er baseret på grammatiske regler. Derfor fører det nogle gange til nogle kommaer som evt. kunne undværes hvis man kommaterede efter reglerneforpausekomma,derjoikkeerbaseretpågrammatik. Hvor det grammatiske komma altså afgrænser sætninger, viser det ideelle logiskt semantiske komma hvor meningsenheder starter eller slutter ved at markere at her skal sammenfattes,elleratherstarterellerslutterenparentetisktilføjelse.derforkræverlogiskt semantiskkommateringogsåihøjeregradatdenskrivendekenderdenpræcisebetydningaf det hun skriver (Holck, 1973, s. 46). Dette kan fx være en stor udfordring hvis man skal oversætte en tekst fra et sprog der bruger grammatisk komma, og selv ønsker at sætte et logisktsemantiskkomma(andersen,2004) (Hvilken(betydning(har(kommatering(for(læsningen?(( Der findes mig bekendt kun en enkelt undersøgelse af kommatering og læsbarhed, nemlig Kommaet og læseren (Appel, 1993). Artiklen redegør for en undersøgelse af kommaets betydning ved læsning foretaget af Vibeke Appel i samarbejde med Carsten* Elbro (Appel, 1993).Desammenlignerlæsbarhedenvedatundersøgelæsehastighedenpådensammetekst kommateretpåtreforskelligemåder,nemligmedhhv.grammatiskkomma,pausekommaog 27

29 2.Teoretiskbaggrund enhedskomma. Enhedskommaet bruges hos Appel (1993) på den måde som det beskrives hos Galberg Jacobsen(1993).Enhedskommaetsvarertilnytkommaogeraltsåstortsetidentiskmedden nuværendekommateringudenstartkomma. Tekstenharfærrestkommaernårdenskrivesmedpausekomma,ogflestnårdenskrives med grammatisk komma. Når teksten skrives med enhedskomma, medfører det et antal derimellem. Appel (1993) finder at det grammatiske komma støtter læsning af svære faglitterære tekster,ogatpausekommaetstøtterlæsningaflettereskønlitteræretekster.enhedskommaet laderderimod tilatstøttelæsningenafbådesværeoglettetekster (Appel,1993,s.125). Appel (1993) finder altså at der er forskel på hvor mange kommaer forskellige tekster kræver,menogsåatenhedskommaet,someretlogisktsemantiskkomma,medføreretantal kommaerderstøtterlæsningafalleslagstekster. Etandetforholdderharbetydningforbådelæsningogskrivningaftekster,erhvorvidt kommaerne modsvarer lydlige pauser i teksten. A. Hansen (1957) fremhæver netop den manglende sammenhæng mellem det grammatiske komma og det talte sprog (A. Hansen, 1957,s.10). VedatkommaterelogiskTsemantiskistedetforgrammatiskvilkommaernemodsvareen pauseitalen,ogdettekanhjælpebådenårmanskallæreatsættekommaer,ognårmanskal lære at læse en kommateret tekst. Holck (1993) mener at det at kommatere efter den sproglige rytme og den indholdsmæssige sammenhæng [..] ærlig talt ikke [er] særlig svært (Holck, 1993, s. 82). Reglerne for grammatisk kommatering beskriver Togeby og Jensen(1994)derimodsom såindvikledeatnæsteningenkansættekorrektekommaerefter dem (TogebyogJensen,1994,s.246). Det ser altså ud til at man kan støtte læsning, skrivning og forståelse af en tekst ved at vælge at sætte logisktsemantiske kommaer. Disse kommaer markerer tekstens betydningsenhederogvilderforhjælpelæserenmedatafkodehvordantekstenskalforstås. 28

30 3.Metodiskgennemgang 3.(Metodisk(gennemgang( Idetteafsnitopstillesspecialetsundersøgelsesdesign,ogderredegøresfordebagvedliggende metodiske overvejelser. Først defineres begrebet gode og sikre sprogbrugere i afsnit 3.1, derefter gives i afsnit 3.2 en introduktion til sprogholdningsundersøgelser og dernæst beskrivesiafsnit3.3informantgruppen.iafsnit3.4beskrivesdethvordansprogmasketesten, derskalundersøgedeunderbevidsteholdningertilkommatering,erudformet,ogiafsnit3.5 hvordanspørgeskemaet,derskalundersøgedebevidsteholdninger,erudformet.iafsnit3.6 redegøres for indsamling af data, og slutteligt, i afsnit 3.7, gives en kort introduktion til statistisksignifikanstestning. 3.1(Hvem(er(de(gode(og(sikre(sprogbrugere?( Dette speciales sigte er at diskutere vores nuværende kommaregler med udgangspunkt i sprogbrugsprincippetogigodeogsikresprogbrugeressprogholdninger.foratgøredettemå begrebetgodeogsikresprogbrugereoperationaliseres. I BekendtgørelseomDanskSprognævnsvirksomhedogsammensætning (Christensen, 2009, 1)beskrivesgrundlagetforDanskSprognævnsvirksomhed.Herunderbeskrivesdet at retskrivningen skal fastlægges i overensstemmelse med de to hovedprincipper for dansk retskrivning,somertraditionsprincippetogsprogbrugsprincippet. Traditionsprincippeterdetkonservativeprincip,derforeskriverat ordogordformeri dansk [skrives] i overensstemmelse med den praksis, der har været gældende siden bekendtgørelse nr. 24 af 27. februar 1892, og som siden 1955 er kommet til udtryk i de retskrivningsordbøger,somdansksprognævnharudgivet (Christensen,2009,afs.1). Herefter følger: Efter traditionsprincippet ligger stavemåderne af det eksisterende ordforråd principielt fast, bortset( fra( justeringer( som( følge( af( sprogbrugsprincippet (Christensen,2009,afs.1). Sprogbrugsprincippet er det moderne princip, der gør at der af og til kan afviges fra traditionsprincippet.ifølgesprogbrugsprincippetskal ordogordformer i dansk [skrives] i overensstemmelse med den praksis, som følges i gode og sikre sprogbrugeres skriftlige sprogbrug (Christensen, 2009, afs. 1). Bekendtgørelsen siger dog ikke noget om hvordan begrebetgodeogsikresprogbrugereskalforstås. 29

31 3.Metodiskgennemgang 3.1.1(Den(teoretiske(definition( IErikHansensartikel Denhemmeligepræmis fra1975(e.hansen,2001)beskrivesdegode ogsikresprogbrugeresom ikkeheltungemenneskersomskriveroglæsermegetogsomhar en boglig uddannelse klart over befolkningsgennemsnittets (E. Hansen,2001,s.156).De beskrives endvidere som de rutinerede, bevidste og omhyggelige sprogbrugere hvis sprog traditioneltkaldes dannet (E.Hansen,2001,s.156).Andrestederbeskrivesgruppensom omhyggeligeogrutinerede (E.HansenogGalbergJacobsen,1986,s.13). Duncker(2010)erindepåetandetaspektafbegrebet,nemligdetat [e]ngodogsikker sprogbrugerer[..]enskribentsomholdertraditionsprincippetihævd (Duncker,2010,s.23). GalbergJacobsen(2002)skriverietsvarfrasprognævnetssvarsamling 6 at degodeog sikre sprogbrugere ikke er et kvantitativt begreb, men et kvalitativt (Galberg Jacobsen, 2002). KirchmeierTAndersen (2011) beskriver i Omverdensanalyse, som er en del af Dansk Sprognævns rammeaftale 2011T2014, hvordan det er blevet mere vanskeligt at definere gruppenafgodeogsikre: Demokratiseringenafdensprogligeformidlingsomdenyekommunikationsformerreelterudtryk for dvs.atdetikkelængereerautoriseredesprogkyndigederskriveriautoriseredemassemedier, men alle der skriver til alle gør det vanskeligere for nævnet at vurdere hvilke tekster eller tekstproducenterderreelternormdannende,dvs.atidentificere denpraksis,somfølgesigodeog sikresprogbrugeresskriftligesprogbrug (KirchmeierTAndersen,2011) (Den(empiriske(definition( For at komme en operationalisering af begrebet nærmere foretog jeg i foråret 2014 en undersøgelseblandtdetvidenskabeligepersonalepådansksprognævn.nårdeterrelevantat undersøge hvordan netop denne gruppe definerer begrebet, skyldes det selvfølgelig at gruppen til daglig arbejder med at fastlægge retskrivningennetop ud fra bl.a.gode og sikre 6Svarsamlingenbestårafenstormængde særligtrelevante (DanskSprognævn,u.å.c)spørgsmåldererstillet tilsprognævnet,ogdissessvar.svareneersærligtrelevanteidetdeindeholderinformation omdansk sprogbrugsomikkefindesigængseordbøgeroghåndbøger,ellerfordideafspejlernyeudviklingeri sprognormerogsprogproblemer (DanskSprognævn,u.å.c). 30

32 3.Metodiskgennemgang sprogbrugeressprogbrugogderformåformodesathavegjortsignoglekvalificeredetanker omhvemdissesprogbrugereer. HeledetvidenskabeligepersonalepånævnetsamtdirektørSabineKirchmeierTAndersen ogformandjørnlundblevbedtomatskrivetilinjerhvordeforklaredehvaddeforstodved en godogsikkersprogbruger (sebilag5).deressvarbartydeligtprægafatdeteretbegreb derkunvanskeligtladersigoperationalisere,ogihøjgradbliverdefineretkvalitativt. Ravnholtunderstregerathanmenerat vistårosvedatgøreopmærksompåatvitager udgangspunktienprestigenorm ogkonstatererat [s]prognævnetsmedarbejderesæfølivis [hører]tilgruppenafgodeogsikresprogbrugere (bilag5). Derudover skriver han at vis [sic] anbefalingen om ikke at bruge startkomma skal begrundesmedsprogbrugstprincippet,såtrorjegatgruppenafgodeogsikrekanopregnes. Deflesteersprogforskeremeddansksomfag (bilag5). Kjærgaardlægger ud med at beskrive at hun mener at der er to svar på spørgsmålet, nemligetprincipieltogetpragmatisk. [p]rincipielt er det lidt af en kattepine For hvordan pokker skal man afgrænse denne type sprogbrugere?dekanbefindesigallemuligesteder(manbehøverjoikkeatbeskæftigesigsærligtmed dansksprogisinuddannelseforatværemegetoptagetafkorrektsprog),noglevilvisesigatvære meget usikre sprogbrugere selvom man kunne forvente at de var sikre (jf. div. vandrehistorier om folkeskolelærerederskriversomenbrækketarm)osv.(bilag5). Fra en pragmatisk vinkel mener hun at der må være tale om professionelle sprogbrugere (bilag 5), sådan som denne gruppe defineres på sproget.dk: alle de sprogbrugere der arbejder professionelt med sproglig formidling, fx korrekturlæsere, informationsmedarbejdere, journalister, sekretærer m.fl. (Dansk Sprognævn, u.å.a). Hun understreger dog at definitionen kun kan foretages vel vidende at ikke alle disse sprogbrugerevilværeligesikre (bilag5). Afslutningsvisskriverhun: Men jeg synes på en eller anden måde at det er for elitært at definere det som journalister og kandidateridansk(menhvismanskaloperationaliseredet,somdetlydersomomduskal,såerdet måskemegetsmartatstartemedjournalisterogkandidateridansk)(bilag5). 31

33 3.Metodiskgennemgang Nørby Jensen mener at der er tale om sprogbrugere der som hovedregel ikke afviger fra skriftsprogsnormen (bilag5). SkafteJensen(2014)beskriverkortoggodtengodogsikkersprogbrugersomenperson der føler sig hjemme i sproget og ikke holder sig tilbage fra at bruge det (bilag 5). Hun tilføjerdogspecifikationen: I forbindelse med retskrivning er en god og sikker sprogbruger desuden en person der kender de grundlæggendereglerforretskrivning(ortografi,tegnsætning)ogkanbrugedem.vedkommendehar overblikogoverskudogkanmåskeovenikøbetdifferentieremellemgamleognyeregler,mellemde valgfriformeroghvadmansignalerervedatvælgeenformfremforenanden(bilag5). Hartling mener at en god og sikker sprogbruger er en der er meget bevidst om egen sprogbrug (bilag5). Mørch(2014)indledermedatpåpegeatdetermegetsværtatdefinere,ogatdeteren snak der har været oppe mange gange i nævnet (bilag 5). Hun mener at de gode og sikre sprogbrugereer nogensominteresserersigforsproget,eråbneoverforfornyelser,menogså harenvisgradafsprogligkonservatisme (bilag5).hununderstregerendvidereat detikke erpersonernesomerdetinteressantemenderessprogbrug.menhvordanmanskillerdeto tingad,harjegikkenogetbudpå,ogjegharhellerikkehørtandregodeideeromdet (bilag 5). Der er tydeligvis tale om et begreb som er vanskeligt at operationalisere, ikke desto mindre lader der dog til at være nogle fælles elementer, der i nogen grad går igen i de forskelligedefinitioner:stærk(sproglig(bevidsthed;(følger(den(danske(retskrivning;(evne( til(at(reflektere(over(hvilke(signaler(man(sender(ved(at(vælge(én(dobbeltform(frem(for( en(anden;(noget(med(elite/prestige;(har(evt.(en(lang(uddannelse;(journalist/cand.mag.(i( Dansk;(ansatte(i(Dansk(Sprognævn;(sprogforskere(med(Dansk(som(fag;(ikke(helt(unge;( rutinerede,(bevidste(og(omhyggelige;(åbne(overfor(fornyelse,(men(har(også(en(vis(grad( af(sproglig(konservatisme;(føler(sig(hjemme(i(og(bruger(sproget. ( 32

34 3.Metodiskgennemgang 3.1.3(Dette(speciales(definition( Den ideelle måde at finde frem til disse sprogbrugere på ville have været at foretage en kvalitativ screening af en meget stor gruppe mennesker som man havde en formodning om kunne være gode og sikre sprogbrugere. Man skulle her have undersøgt personernes retskrivningsevner,taltmeddemomderesforholdtilsprognormer(hvorkonservative/åbne over for fornyelser/sprogligt bevidst var de?), undersøgt hvor godt de følte sig hjemme i sproget,spurgttilderesuddannelsest/arbejdsbaggrundogalder. Efter denne indledende screening kunne man så have foretaget de sprogholdningsundersøgelser som udgør det empiriske arbejde i dette speciale. Denne fremgangsmådehavdeværetideel,menogsåenormttidskrævende. Idettespecialekonkluderesdetatdeterrimeligtatantageatmangeafdeovenstående træk i høj grad findes hos mennesker der er kandidater i Dansk eller Lingvistik.Derfor er begrebet gode og sikre sprogbrugere her operationaliseret som DanskT eller LingvistikT studerendederstuderersprogvidenskabeligekurserovergrundfagsniveau. Færdiguddannede kandidater i Dansk/Lingvistik valgt ud fra deres profession ville ganske givet have været et mere præcist grundlag for denne undersøgelse, men inden for tidsrammerne ville det have været umuligt at skaffe nok informanter til at kunneforetage statistiskeberegninger.derforerinformanterneallestuderende. Jeg ville gerne have valgt udelukkende at have informanter der var DanskT eller LingvistikTstuderende og læste et fag med et sprogvidenskabeligt fokus på kandidatniveau, mendaderkunvaretparafsådanneholdpåkandidatniveau,harjegværetnødsagettilogså atmedtagebachelortilvalgsholdforatværesikkerpåatfåinformanternok.afdenneårsager informanterne også lidt yngre, end hvis jeg kun havde undersøgt holdninger blandt kandidatstuderende. Dennegruppeafinformanterkannokikkesigesatværerepræsentativforpopulationen godeogsikresprogbrugere somjoiøvrigtikkeersånematafgrænse(se3.1.2) mendet måvurderesatdeterrimeligtatsigeatdisseinformanteridetstoreogheleer godenok,og at specialets undersøgelser derfor kan give os en ide om gode og sikre sprogbrugeres holdningertilkommatering. 33

35 3.Metodiskgennemgang 3.2( Projektet:( en( undersøgelse( af( underbevidste( og( bevidste( sprogholdninger(blandt(gode(og(sikre(sprogbrugere( I specialet undersøges både underbevidste og bevidste sprogholdninger. De bevidste sprogholdningerspørgesderindtilvedhjælpafettraditioneltspørgeskemamedforskellige typerafåbneoglukkedespørgsmål(endirektemetode).deunderbevidstesprogholdninger undersøges vha. en såkaldt indirekte metode, nemlig en masketest. I nedenstående afsnit redegøres for masketesten som indirekte metode og forholdet mellem bevidste og underbevidsteholdninger. ( 3.2.1(Om(sprogholdningsundersøgelser( MasketestenbyggerpådensåkaldtematchedguiseTteknik,somblevintroduceretafLambert etal.i1960(lambert,hodgson,gardner,ogfillenbaum,1960). Masketestenerenindirektemetodeidetdenladerinformanternevurdere sprogbrugere ogikkesprogbrug (ThøgersenogT.Kristiansen,2006,s.9).Metodenergenereltblevetbrugt til at vurdere talt sprogbrug og ikke skrevet sprogbrug. A. Kristiansen(2013) viser dog i sit speciale om holdninger til stavefejl på Facebook at masketesten også fungerer på skriftsprogsprøver, og skriftsprogsprøver er også udgangspunktet for dette speciales masketest. En masketest fungerer sædvanligvis på den måde at informanterne i den pågældende undersøgelse lytter til en række stemmer (sprogbrugere) og dernæst vurderer disse sprogbrugere med hensyn til forskellige karakteristika; hos Thøgersen og T. Kristiansen (2006)vurderesstemmernebl.a.medhensyntilintelligensogtroværdighed. Detsominformanterneikkeerklarover,er attoafstemmerneerdensammepersonder taleritoforskellige sprogdragter,elleriførttoforskelligemasker*ommanvil (Thøgersenog T.Kristiansen,2006,s.9).Deøvrigestemmeriundersøgelsenerbarefyldstemmer,derskal sørgeforatinformanterneikkeopdageratdehørerdensammestemmetogange. Undersøgelsensegentligefokusernetopforskellenivurderingenafdensammestemmes to forskellige sprogdragter. Når man benytter den samme stemme to gange, er det for at minimere og helst udelukke at eventuelle forskelle i vurderingen skyldes andet end det 34

36 3.Metodiskgennemgang sproglige træk man har ændret, altså den sprogbrug man er interesseret i at undersøge holdningentil. En sprogmasketest afdækker folks private (Garrett, Coupland, og Williams, 2003, s. 57) ellerunderbevidste*(t.kristiansen,clausen,oghavgaard,2002,s.19)holdninger.iendirekte holdningsundersøgelse, som fx et spørgeskema eller et interview, risikerer man at informanterneistedetforatgiveudtrykforderesunderbevidsteholdningergivernoglesvar der i højere grad er socialt tilladelige eller [..] socialt ønskværdige (Garrett, Coupland, og Williams,2003,s.57). IfølgeT.Kristiansen,Clausen,ogHavgaard(2002)skyldesdenneskelnenmellembevidste ogunderbevidsteholdningerikkeatfolklyvernårdebliverspurgt. Antagelsenersnarereat derertaleomholdningeriforskelligebevidsthedslag (T.Kristiansen,Clausen,ogHavgaard, 2002,s.19). På områder hvor holdninger typisk er stigmatiserede, kan det være godt at benytte indirekte metoder (T. Kristiansen, Garrett, og Coupland, 2005, s. 14). I Danmark er sprogmasketeknikkenbl.a.blevetbrugttilatundersøgeholdningertildialekterogsociolekter (T.Kristiansen,Clausen,ogHavgaard,2002;Maegaard,2007)ogtilengelskfarvetdansk(og nordisk)(t.kristiansen,2006;heidemannandersen,2004). Maegaard(2009)påpegeratresultaterneafdanskesprogmaskestudierhar vistenklar sammenhæng med den generelle sproglige udvikling i Danmark (Maegaard, 2009, s. 172). Detteharderimodikkeværettilfældethvaddirektesprogholdningsundersøgelserangår. Det sker da også typisk i sprogmaskeundersøgelser at de indirekte undersøgelser viser det komplet modsatte af de direkte (T. Kristiansen, 2006; T. Kristiansen, Clausen, og Havgaard, 2002). Eksempelvis vurderes ens egen dialekt højt når vurderingen foretages bevidst,mensdennedvurderesnårvurderingenerunderbevidst. Detdiskutereshvilkesprogholdningerdersåerdemest virkelige (T.Kristiansen,2009, s.157).maegaard(2009)fremhæveratdenneproblemstillingietsenmoderneperspektiver vanskelig,eftersom holdningerhermåopfattessomfænomenersomkonstrueresforskelligti forskelligesammenhænge (Maegaard,2009,s.173). T. Kristiansen (2009) påpeger dog at fra et sprogforandringsperspektiv er de underbevidste sprogholdninger de virkelige, eftersom det er dem der virker ind på sprogforandring.debevidsteholdningerharderimodingenindvirkning(t.kristiansen,2009, s.157). 35

37 3.Metodiskgennemgang Når dette speciale undersøger underbevidste holdninger til kommatering, er det med udgangspunkt i ovenstående antagelse om at de underbevidste holdninger er de virkelige sprogholdninger. Nårinformanternesbevidsteholdningerogsåundersøges,skyldesdetførstogfremmest atdeterinteressantatseomkommateringeretområdehvordererforskelpådebevidsteog de underbevidste holdninger. Disse resultater vil kunne belyse de kommateringsdebatter vi serimedierne.debatterneernetopetudtrykforoffentlighedensbevidsteholdninger,såhvis detvisersigatdererforskelpådebevidsteogdeunderbevidsteholdningerblandtgodeog sikresprogbrugere,kunnedetværeinteressantatundersøgeomdetteogsågørsiggældende blandtandreendgodeogsikresprogbrugere. Derudovergiverendirektemetodesomspørgeskemaetmulighedforpåenlettilgængelig måde at få nogle mere udførlige forklaringer på informanternes bevidste tanker om kommatering, i og med at informanterne her ved hvad undersøgelsens virkelige sigte er, og derforkansvarepååbnespørgsmålogikkekunsættekrydserpåprædefineredeskalaer. 3.3(Informanter( Informanterne er alle studerende på hold på Dansk på Københavns Universitet. De har gennemgået de to første år på studiet og er i gang med at tage bachelortilvalg eller kandidatfag.størstedelenafdestuderendeharformodentliggrundfagidansk,mennoglevil sandsynligvis komme fra andre fag. Derfor vil både sprogmasketesten og spørgeskemaet indeholde et spørgsmål om informantens grundfag. De hold der blev samlet data på, havde alleetsprogvidenskabeligtfokus.kursetstitel,niveauogunderviserfremgårafnedenstående tabel: 36

38 3.Metodiskgennemgang Kursustitel( ( Niveau( Underviser( Andetsprogspædagogik Kandidat LisbethEgerodHubbard Fagligformidling(hold1) Bachelorogkandidat GitteGravengaard Fagligformidling(hold2) Bachelorogkandidat YngveSøndergaard Identitetogkonversationsanalyse Bachelorogkandidat BrianLystgaardDue Sprogogkønsforskning Kandidat AnjaRosdahl Double voicing. Mikhail Bakhtin og det Bachelorogkandidat JannScheuer dialogiskeubevidste Elevsprogsbeskrivelse Bachelorogkandidat JuniSøderbergArnfast Figur(5:(Hold(til(indsamling(af(data.( ( 3.4(Sprogmasketesten( Sprogmasketesten indeholder et uddrag fra en dansk stil på 3. gymnasieårstniveau.dette uddrag er revideret i tre versioner hvad angår kommatering, derudover er de tre uddrag fuldstændig ens. Kommateringen er som følger i de tre forskellige versioner af sprogmasketesten: 1. kommamedstartkomma(sebilag1) 2. kommaudenstartkomma(sebilag2) 3. kommamedfejl(sebilag3). ( 3.4.1(Valg(af(tekst(til(masketesten( Den tekst som informanterne fik, er et uddrag af en stil skrevet i 3.g på det almene gymnasium.stilenindeholderenkelte,megetsmåfejl,menerderudoverfejlfri. Mankandiskutereomdeterplausibeltatentekstderharforholdsvismangekommafejl, kunvilindeholdefåandrefejl.johannsen(2012)finderisitspecialeensammenhængmellem antalletaffejlidanskegymnasiestileogdenkarakterstilenefår,menhunpåpegerogsåatdet er muligt at der er en stærk sammenhæng mellem formelle fejl og virkelige indholdssvagheder (Johannsen, 2012, s. 23). Hun konstaterer at der er en tendens til at 37

39 3.Metodiskgennemgang eleverderharmangefejlafénslags,ogsåharmangefejlafandreslags(johannsen,2012,s. 22). Derforerdetmåskeogsåusandsynligtatsprogmasketeksteniversionen medkommafejl ikkevilhaveflereøvrigefejl.deterikkedestomindrenødvendigtforprojektetkunatændre kommaerneogatholdedeandrevariablerkonstante,såledesatmankanværesikkerpåat eventuelleforskelleivurderingskyldeskommaerneogikkenogetiteksten. Når man laver en sprogmasketest, er det ideelt at benytte en indholdsneutral tekst (Maegaard,2009,s.173).Detteerforsøgttilgodesetvedatvælgeenstil,deraftouafhængige gymnasielæreretilstudentereksamenervurderettilenhøjkarakter.detouddragfrastilen der bruges i sprogmasketesten, er de mest refererende og stilmæssigt neutrale passageri teksten for at undgåat informanterne reagerer på tekstens standpunkt i stedet for dens udformning (ThøgersenogT.Kristiansen,2006,s.12). ( 3.4.2(Valg(af(kommafejl( Idetteafsnitredegøresfordetgrundlagsomsprogmasketestenskunstigekommafejlerlavet på. Der redegøres for en pilotundersøgelse af fem gymnasiet/hftstile, som er foretaget i forbindelsemedudarbejdelsenafdettespeciale,ogderudoverinddragesenundersøgelseaf grammatiskkommateringipraksisforetagetafhårbøl(1993). Problemet med Hårbøls (1993) undersøgelse i forhold til denne sprogmasketest er at Hårbøl (1993) udelukkende undersøger professionelle tekster, nemlig tekster fra bøger og aviser,dererskrevetafmereellermindreprofessionelleskribenterogjournalister. Man må formode at disse tekster er blevet gennemlæst af både redaktør og korrekturlæser, og den fejlprocent Hårbøl (1993) finder, er højst sandsynligt en anden end hvis han havde undersøgt tekster der var skrevet af ikketprofessionelleskribenter,ogikke havdeværetigennemredaktørogkorrekturlæser. Foratfåenfornemmelseafhvormangefejldeterrealistiskatfindeiengymnasiestil,har jegderforlavetenlilleundersøgelseafkommaerogkommafejlifemdanskestile.optællingen 38

40 3.Metodiskgennemgang erforetagetifirestilefrahfogenstilfrastx,dadetvardettematerialejegkunnefåfatpå. Stilene er rettet efter den kommateringspraksis som gav stilen færrest fejl. I nogle stile vardettedogsværtatvurderefordisprogetvaruklart,ogdermangledepunktummer,ogdet derforvarsværtatvurderesætningerneskarakter. Dererundersøgtensidefrahverstil.Pådennesideerregistrerethvormangekommaer der skulle have været hvis den skulle have været korrekt kommateret med eller uden startkomma, registreret hvor mange kommaer der manglede, og registreret hvor mange kommaerdervarplaceretforkert. Hos Hårbøl (1993) tæller både manglende kommaer og forkert satte kommaer med i beregningerneaffejlprocent,ogforholdetmellemhvormangekommaerderersatforkert,og hvormangedermangler,erikkebeskrevet. For at angive disse forskellige fejltyper mere præcist er der i nedenstående tabel inkluderet en beregning af hvor stor en andel af kommafejlene der skyldes forkert satte kommaer.derudovererdensamledefejlprocent,ligesomhoshårbøl,ogsåberegnet(1993). Manglende( kommaer Forkert( satte( kommaer( Antal(korrekte( kommaer(hvis( teksten(havde( været(korrekt( kommateret( Procent(af( kommafejl( der(skyldes( forkert(satte( kommaer( Fejlprocent( (jf.(hårbøl( (1993))( Stil(1(( Rettetefterenformodningom atstilskriverenharsatkomma medstartkomma.vurderettil karakteren10på12tskalaenaf læreren.( Stil(2( Rettetefterenformodningom atstilskriverenharsatkomma medstartkomma.vurderettil karakteren10på12tskalaenaf læreren. Stil(3(( Rettetefterenformodningom % (15/0,38=) 39,5% 10 0* 52 0% (10/0,52=) 19,2% ,4% (22/0,33=) 66,6% 39

41 3.Metodiskgennemgang atstilskriverenharsatkomma medstartkomma.stileneraf lærerenvurderetikke*bestået. Stil(4( Rettetefterenformodningom atstilskriverenharsatkomma udenstartkomma.stileneraf lærerenvurderetikke*bestået. Stil(5 Rettetefterreglernefor grammatiskkommaanno2004. Vurderettilkarakteren11på 13Tskalaenaflærerogcensor. Denstilderbrugesi masketesten ,5% (18/0,29=) 62,1% % (1/0,33=)3 % Figur(6:(Oversigt(over(kommafejl(i(fem(danske(stile.( FejlprocenterneidenneundersøgelseerganskelangtfraHårbøls(1993).Ihansundersøgelse havdetekstenmedflestfejl17%,ogtekstenmedfærrest2,2%.idenneundersøgelsehar stilenmedflestfejl66,6%ogstilenmedfærrest3%.deøvrigestilehar62,1%,39,5%og 19,2%. I sprogmasketesten med fejl er lavet14fejl. Stilen skal have 33 kommaer, når den er kommateretmedstartkomma,ogfejlprocenteneraltså42,4%.fejlenefordelersigsåledespå fejltyper: otte manglende startkommaer, fem andre manglende kommaer og et forkert placeretkomma. SomHårbøls(1993)undersøgelseviser,ervivanttilatlæseprofessionelletekstermed en relativt høj procent kommafejl. Derfor skal en tekst formodentlig også have mange kommafejl for at læseren skal reagere på dette, og af den årsag er der valgt en relativt høj andelfejlisprogmasketesten.denpræciseprocentsatseregentligikkesåvigtig.detdrejersig blotomatskabetotekstermedkommafejldererrealistiske,ogoptræderietantalmanlet villekunnestødepåienautentiskkommateretdanskgymnasiestil. Andelenaffejlderskyldesforkertsatkomma,gårfra0%itoafstileneover5,5%og20 %til36,4%.detsvarertiletgennemsnitpå12,38%.overføresdenneprocentsatstilde14 kommafejl i sprogmasketesten med fejl, skal den have 1,7 forkert satte kommaer. Den har 40

42 3.Metodiskgennemgang dogkunfåetétforkertsatkomma. Hårbøl(1993)finderatfejltype*a,dvs.manglendekommaforanledsætninger,udgørover 40% af kommafejlene(hårbøl, 1993, s. 95). I sprogmasketesten udgør fejltype* a 8 ud af 14 fejl,dvs.57%.foratgøredetsværtatgennemskueomdererforsøgtsatkommamedeller udenstartkommaisprogmasketesten,erderlavetmangeafdissefejl. Tekstens resterende kommafejl er fordelt med udgangspunkt i Hårbøls fejltaksonomi (1993)såledesatdeerrealistiskekommafejludfradesætningerdernuengangeriteksten, derudover har jeg taget udgangspunkt i de fejltyper jeg fandt i min undersøgelse, og i mine mangeårserfaringmedkorrekturlæsning (Rammefortælling( For at kunne indsamle informanternes underbevidste holdninger er de blevet fortalt en rammefortællingderangiveratspecialethandleromnogetandetenddetvirkeliggør.dehar fået at vide at specialet undersøger om der er sammenhæng mellem karaktergivning og personlighedstrækiendanskstiligymnasiet.detteskalgøredetplausibeltatdeskallæseet uddragafenstilfordernæstatvurdereforskelligepersonlighedstrækhosdenpersonderhar skrevetstilen. Det er også derfor sprogmasketesten indledes med sætningen: I mit speciale på Dansk undersøger jeg sammenhængen mellem opnået karakter i dansk stil og karaktergiverens forestillingeromstilskriverensomperson.samtderfordeninkludererspørgsmålene: Hvor enig er du i følgende påstand: Der er en sammenhæng mellem karaktergivning og forestillingeromstilskriverensomperson og Hvilkenkaraktervilledugivestilen? (Vurderingskriterier(og(skalaer( I sprogmasketesten bruges de otte adjektiver der beskriver personlighedstræk, der også bruges hos Thøgersen og T. Kristiansen(2006, s. 15). Disse er:ambitiøs,* intelligent,* effektiv,* selvstændig,*tiltalende,*tillidsvækkende,*interessant,*afslappet.* 41

43 3.Metodiskgennemgang Disse otte personlighedstræk udgør fire vurderingsdimensioner (Thøgersen og T. Kristiansen,2006,s.15),nemligdimensionernekompetence*vs.*sociabilitet*og*superioritetvs.* dynamik.*trækkenefordelersigpådimensionernesomafbildetpånedenståendefigur. ( Dynamik( Superioritet( Kompetence( Sociabilitet( selvstændig effektiv afslappet interessant intelligent ambitiøs tiltalende tillidsvækkende Figur(7:(Personlighedstræk(og(vurderingsdimensioner((Thøgersen(og(T.(Kristiansen,(2006,(s.(16).( T.Kristiansen,Clausen,ogHavgaard(2002)påpegermedreferencetilGiles,Hewstone,Ryan, og Johnson (1987) at de forskelle der findes mellem standardt og ikketstandardt sprogbrug(ere), især vurderes mht. kompetence og socialitet (T. Kristiansen, Clausen, og Havgaard,2002,s.28).Derforbenyttesoftestskalaerhvordennedimensiontydeliggøres. Eftersomdenneundersøgelseerdenførsteafsinslags,erdetikkepåforhåndtilatvide hvad jeg kommer til at finde, og jeg har derfor valgt at tage udgangspunkt i disse otte, velprøvede adjektiver, der er fordelt på ovenstående dimensioner, som har vist sig at være meningsfuldeimangesprogholdningsstudier. Informanterne skal ved afkrydsning på en Likert0skala med syv felter angive i hvilken graddemeneratstilskriverenkantilskrivesdeovennævntepersonlighedstræk.detsersådan herud: 42

44 3.Metodiskgennemgang Hvad er dit umiddelbare indtryk af stilskriveren: (sæt et kryds pr. linje) Ambitiøs Slet ikke Meget Jegharvalgtathaveenlukket,antonymskala.Dererforskelligerisicivedenlukketskala,bl.a. denatinformanterneforstårordeneanderledesendjeghargjort,elleratinformanterneikke synes at de adjektiver jeg har valgt, er relevante (Maegaard, 2009, s. 173f). Havde informanternesvaretiåbnekategorieristedet,somhosmaegaard(2005),havdeproblemet måskeværetdetomvendte:nemligatjeghavdeforståetinformanternesordanderledesend deselvgjorde. A. Kristiansen(2013) påpeger i øvrigt at Maegaards(2005) resultater svarer helt til de resultater som findes hos T. Kristiansen, Clausen, og Havgaard (2002) hvor der er brugt lukkedeskalaer(a.kristiansen,2013,s.25).derformådetantagesatdeterformålstjenstligt at bruge en lukket skala. Især da dette projekt i høj grad er kvantitativt, og disse lukkede skalaergørprojektetsdatalangtmeretilgængeligeforoptællingogstatistik. Jeg har valgt at have en skala med syv felter, men uden neutral kategori. Der er mange argumenterforogimodathaveenskalamedligehhv.uligeantalfelter.jegharvalgtetulige antal,dadettegiverinformantenmulighedforattilkendegiveen ægteneutral (E.J.Hansen oghjorthandersen,2009,s.117). Jeg har undladt at have et felt for Ved* ikke, da jeg ønsker at tvinge informanterne til at svare,påtrodsafatdetkanværevanskeligtattagestillingtildeottepersonlighedstræk,og informanternekanværebangeforatafsløresigselvsom sådannoglederdømmer,somen afminepilotdeltageretilkendegav(seafsnit3.4.7). 43

45 3.Metodiskgennemgang 3.4.6(Kommatering(i(sprogmasketesten( Det skal kort nævnes at sprogmasketesten visse steder er formuleret lidt snørklet. Den indledende sætning lyder fx: I* mit* speciale* på* Dansk* undersøger* jeg* sammenhængen* mellem* opnået* karakter* i* dansk* stil* og* karaktergiverens* forestillinger* om* stilskriveren* som* person.* Denne sætning kunne let være brudt op med flere ledsætninger. Jeg har dog valgt helt at undgåkommaerisprogmasketesten,såledesatvalgetafkommateringspraksisikkevirkerind påinformanterne. ( 3.4.7(Revision(efter(pilottest( Derblevsomnævntforetagetenpilottestafsprogmasketesten.Pilottestensformålvarisærat kvalificerevalgetafadjektiver (personlighedstræk)vedatsikre mig atdisse også forekom meningsfuldeforandre.pilottestenblevgennemførtvedatjegbadfireafminegodevenner gennemføre sprogmasketesten, overveje om der var noget de ikke forstod, og efterfølgende talemedmigomtestenogisærordvalget. Detoafdeltagernevarhhv.cand.mag.iDansk(Sine)ogspecialestuderendevedDansk (Marie),dentredjevarcand.mag.iEngelsk(Karoline),ogdenfjerdehavdeenikkeTakademisk baggrund(jacob). Jegvalgteengruppemenneskersomjegkendergodt,foratøgesandsynlighedenforatde villeværeærligeoverformighvisdervarnogetdeikkeforstod.derudoverhavdetreafdem stortsetdensammebaggrundsommineinformanter. Deltagerne i pilottesten havde forskellige kommentarer til adjektiverne. Marie havde undladtatsvarepåomstilskriverenvartiltalende. Detvarforsvært,og jegvilikkeafsløre atjegersådanenpersonderdømmer,sagdehun. Jacobgavudtrykforathanvaritvivlomhvorvidthankunnedefinereinteressantudfra dentekstfordidenvarsåneutral.bådetiltalendeoginteressantvarvanskelige. Sinehavdeogsåvanskeligerevedatsvarepånogle af adjektiverne, men konkluderede alligevel: Dervarikkenogetafdetjegikkekunnesvarepå. Karoline havde nemmere ved at vurdere tekstskriveren ud fra kriterierne ambitiøs, effektiv og intelligens end kriterierne afslappet, tiltalende og interessant. De førstnævnte forbandthunihøjeregradenddesidstnævntemednogetmankanaflæseienstil. 44

46 3.Metodiskgennemgang Selvomdeltagerneallegavudtrykforatdesyntesatdetvarsværtattagestillingtilnogle af adjektiverne, konkluderede de dog alle fire at de forstod alle spørgsmålene, og at alle spørgsmålenegavmeningfordem. Deltagernevidstegodthvadsprogmasketestensvirkeligesigtevar,ogdetteharmuligvis ogsågjortdetsværerefordemattagestillingtilnogleafmasketestensspørgsmål. Jeg valgte at bibeholde de adjektiver jeg i første omgang havde valgt til masketesten, eftersomsamtligepilotdeltageregavudtrykforatdeforstodordene,selvomdedogsyntesat opgavenmedatvurdereiforholdtilisæradjektivettiltalendeoginogengradinteressantvar vanskelig. Sprogmasketestenskansesidenendeligeversionibilag1,2og3. 3.5(Spørgeskemaet( Udoversprogmasketestenbestårundersøgelsensombeskrevetogsåafetspørgeskema.Dette skal undersøge informanternes bevidste holdninger til kommatering, og dette angives i overskriften,derlyder:spørgeskemaomkommatering. Spørgeskemaet består primært af lukkede spørgsmål og indledes med nedenstående to spørgsmål: Lægger du mærke til, hvordan kommaerne i en tekst er sat? I høj grad I nogen grad I ringe grad Slet ikke Ved ikke Mener du, at det påvirker din opfattelse af skribenten, hvis der er kommafejl i teksten? I høj grad I nogen grad I ringe grad Slet ikke Ved ikke Dissespørgsmålgiverinformanternemulighedforattilkendegivehvorvidtdelæggermærke til og påvirkes af kommafejl i en tekst, inden de skal besvare næste del af spørgeskemaet. Denne del har samme struktur som kernen i masketesten i spørgeskemaet bedes informanten blot om at tage stilling til hvilken betydning kommafejl har for informantens forestillingeromdenderharskrevetteksten,ogikkeomatvurderestilskriveren: 45

47 3.Metodiskgennemgang Hvis du mener, at det påvirker din opfattelse af skribenten, hvilken konsekvens har kommafejlene så. I de følgende spørgsmål skal du forestille dig, hvad du gør dig af tanker om skribenten, når du læser en tekst, der indeholder kommafejl. Jeg forestiller mig, at den, der har skrevet teksten, er ambitiøs. Slet ikke Meget Ideindledendespørgsmålharjegvalgtatbrugeordettekstfremforatspecificeredette.Dette er gjort ud fra en tese om at langt de fleste ville tilkendegive at de lagde mærke til kommateringen i en tekst, også selvom ordet tekst også dækker fx sms er og facebookt opdateringer. På den måde bliver informanterne tvunget til at tilkendegive om de generelt læggermærketilkommatering,ogikkeblotomdelæggermærketilkommaerneifxenstil ellerenjobansøgning. Efter at informanterne har vurderet personen med kommafejl ud fra adjektiverne: ambitiøs,* intelligent,* effektiv,* selvstændig,* tiltalende,* tillidsvækkende,* interessant* og* afslappet, kommernoglepåstandesominformantenskalerklæresigenig/uenigi. Påstandeneer:A)Detervigtigtformig,atjegsætterkorrektkomma.B)Detervigtigtfor mig,atandresætterkorrektkomma.c)denuværendekommareglererforsvære. Efterdetoførstepåstandefølgeretåbentspørgsmål,hvorinformantenbliverbedtomat uddybesitsvar,ifaldinformantenharsvaretbekræftendepåpåstanden.dissespørgsmåler holdt åbne således at informanten selv skal begrunde hvorfor det er vigtigt at hun/andre sætter korrekt komma, for på den måde at undgå at lægge argumenter i munden på informanten. Efterdensidstepåstandskalinformantenvurderesinegenkommateringpåenskalamed fem felter der går fra Meget mangelfuld til Perfekt, og slutteligt skal informanten angive hvilket komma hun sætter. Dette er også formuleret som et åbent spørgsmål således at jeg kanfåinformanternesegnebegreberforforskelligslagskommatering. Jeg gennemførte også en pilottest på spørgeskemaet. Denne hjalp til at afsløre passager dervarsværeatforstå,ogbekræftedeiøvrigtatspørgeskemaetgenereltvarforståeligt. 46

48 3.Metodiskgennemgang Detkanbemærkesatderispørgeskemaeterbenyttetkommamedstartkomma.Detteer gjortudfraenvurderingomatdeterdenmådeatkommaterepådergenereltvækkermindst opmærksomhed. Spørgeskemaetkansesisinfuldelængdeibilag4. 3.6(Indsamling(af(data( Derblevindsamletdataideførstetreugerafseptember (Fremgangsmåde( Når man laver et sprogholdningsstudie, er proceduren sædvanligvis den at man først gennemfører sprogmasketesten uden at informanterne ved hvad formålet er. Bagefter afslører man hvad projektet egentlig handler om, og giver informanterne mulighed for at trække deres svarskema tilbage hvis de måtte ønske det. Derpå kan man så evt. indsamle bevidsteholdningsdatavedbrugafspørgeskema.procedurenfordettesprogholdningsstudie blev dog nødt til at være lidt anderledes for at forsøge at undgå at der skulle gå rygter på DanskTstudietomatjegvarigangmedatforetageenholdningsundersøgelse,ogatjegikke undersøgtedetsomjegsagdejegundersøgte. Derfor forsøgte jeg at lægge indsamlingen af underbevidste holdningsdata vha. sprogmasketestenidenførsteundervisningsugepåalleholdeneogindsamlingenafbevidste holdningsdata vha. spørgeskemaet i den anden undervisningsuge på holdene. I praksis var dettedogikkefuldtmuligt,dadetikkekunnefungereforalleundervisere.detlykkedesmig dogatindsamlestørstedelenafdeunderbevidsteholdningsdataindenjegbegyndteatafsløre pånogleafholdenehvadjegegentliginteresseredemigfor. Denneproceduregjordeatjegskulleudpåholdenetogange bortsetfrapåétholdhvor jeg udleverede spørgeskemaet umiddelbart efter sprogmasketesten, eftersom det var det sidsteholdjegindsamlededatapå.fordiindsamlingenpådeflesteholdforløbovertogange, erinformanternederhardeltagetisprogmasketesten,ikkeheltdesammesominformanterne derharbesvaretspørgeskemaet. Indenjegudleveredemasketestskemaerneinstrueredejegiøvrigtinformanterneiikkeat deltage hvis de havde deltaget på et andet hold. På enkelte hold hvor jeg indsamlede 47

49 3.Metodiskgennemgang underbevidsteholdningsdata,varderinformanterderalleredehavdedeltagetiindsamlingen afbevidsteholdningsdata. I forbindelse med at jeg afslørede hvad jeg egentlig undersøgte, bad jeg også informanterne om ikke at fortælle om det til deres øvrige studiekammerater på Dansk. Min fornemmelsevargenereltatinformanterneikkehavdemistankeom/havdefåetatvideatjeg egentligundersøgteholdningertilkommatering,førjegselvafslørededet. For at holde etikken omkring indsamlingen i orden nummererede jeg masketestskemaerneogfortaltemineinformanteratdekunnenoteretestensnummerogmin mailadresse, således at de efterfølgende kunne skrive til mig hvis de fortrød at de havde deltaget. Nummeret på testen startede enten med 1, 2 eller 3, afhængigt af om teksten var kommateret 1) med startkomma, 2) uden startkomma eller 3) med fejl, og dette kunne informanterne således også informeres om når jeg afslørede for dem hvad jeg egentlig undersøgte (Fordeling(af(versionerne(af(sprogmasketesten( (uintenderet(pilottest( Fremgangsmåden var fra starten den at der kun skulle udleveres én version af sprogmasketesten på hvert hold for at undgå at nogle af informanterne ville kigge hos sidemandenogkonstatereatkommateringenidennestekstvaranderledes,ogpådenmåde måske regne ud at det handlede om kommatering. Sådan foregik det på de to første hold (AndetsprogspædagogikogIdentitetogkonversationsanalyse). Detkunnedoghurtigtkonstateresatdervarmegetstorforskelpåbesvarelsernefradisse tohold,ogderforblevprocedurenændret,såledesatderpåalledeøvrigeholdblevudleveret alletreversionerafsprogmasketesten,menselvfølgeligstadigkunénversionpr.studerende. Detharefterfølgendevistsigatforskellenepådetoførsteholdsbesvarelservarstatistisk signifikante. Beslutningen om at ændre proceduren blev også understøttet af at jeg oplevede at informanternegenereltvarmegetkoncentreredeomatudfyldemasketesten,ogdervarkun megetlidtinteraktionimelleminformanterneimens. 48

50 3.Metodiskgennemgang Når det efterfølgende blev afsløret at de forskellige masketests var nummereret og kommateret forskelligt, blev informanterne overraskede. Det må derfor formodes at informanternegenereltikkeharopdagetforskelleneikommatering. Sprogmasketesten blev altså fordelt således: Alle studerende på Andetsprogspædagogik ogidentitetogkonversationsanalysefikversionen medstartkomma (1).Påalleøvrigehold fik de studerende enten versionen med startkomma (1), versionen uden startkomma (2) ellerversionen medkommafejl (3).Denenkeltestuderendefikkunénversion. 3.7(Statistisk(signifikanstestning( Til behandling af de indsamlede data bruges statistisk signifikanstestning. Beregningerne er foretagetiprogrammetspssmedstorhjælpframinvejledertorekristiansen. Signifikanstestning er en metode der gør det muligt at inferere fra de data man har samlet.nårmanberegnersignifikans,erdetsåledesforat kunneudtalesigompopulationen som sådan og ikke bare om det udvalg (fra populationen) som man har undersøgt. (T. Kristiansen,Clausen,ogHavgaard,2002,s.37). Somjegharargumenteretforiafsnit3.1Hvemerdegodeogsikresprogbrugere?,viljeg antageatmitudvalgafinformanterkansigesatrepræsenteredennoget diffuse population afgodeogsikresprogbrugere godtnok. Det er almindeligt i humanistisk forskning at man tillader sig at generalisere når signifikanstestningen viser at der er mindre end 5% risiko for at tage fejl, udtrykt som p < 0,05.Detteniveauerogsåvalgtidettespeciale. * 49

51 4.Resultater 4.(Resultater( I dette afsnit redegøres for de analyserede resultater af specialets to sprogholdningsundersøgelser. I afsnit 4.1 beskrives resultaterne fra sprogmasketesten, og i afsnit 4.2 beskrives resultaterne fra spørgeskemaet. Idettekapitelredegøresderførstog fremmest for de analyserede resultater. Disse resultater diskuteres yderligere i specialets kapitel5,diskussion. På findes de to ExcelTfiler der indeholder specialets rådata,tildownload. 4.1(Underbevidste(holdninger( (resultater(fra(sprogmasketesten( 4.1.1(Indledende(bemærkninger(om(informantgruppen( Detvarindledningsvistbesluttetatgruppenafgodeogsikresprogbrugereskulleudgøresaf de DanskT og LingvistikTstuderende (jf. afsnit 3.1.3), og ikke af de studerende der havde et andetgrundfagenddisse.foratundersøge om denne inddeling var meningsfuld i praksis, blev resultaterne fra gruppen af DanskT og LingvistikTstuderende sammenlignet med resultaternefragruppenafstuderendemedandregrundfag. Dervistesigkunatværetresignifikanteforskelleudaf24muligemellemdetogrupper: DeDanskTogLingvistikTstuderendevurderedeversionen medstartkomma signifikantmere negativtenddestuderendemedandregrundfagpåskalaenambitiøs(p=0,043).ligesomde DanskT og LingvistikTstuderende vurderede versionen uden startkomma signifikant mere negativtpåskalaerneselvstændig(p=0,013)ogtillidsvækkende(p=0,004). Eftersom der kun var disse tre signifikante forskelle, blev det vurderet at alle de deltagendestuderendeskullerepræsenteregruppenafgodeogsikresprogbrugere. Pådetoførsteholdhvorderblevindsamletdata,varfremgangsmåden,sombeskreveti afsnit3.6.2,lidtanderledesendpådeøvrigehold.pådissetoholdfikalledestuderendeden sammeversionafsprogmasketesten,nemligden medstartkomma. Foratundersøgeomdissetoholdsbesvarelserafvegsignifikantfradeøvrigehold,blev resultaternefraalleholdenesammenlignet.hervistesigkunatværeénsignifikantforskelpå deforskelligeholdsbesvarelser,nemligdenatdestuderendepåfagetandetsprogspædagogik 50

52 4.Resultater vurderedeversionen medstartkomma merepositivtpåskalaeneffektiv(p=0,007).eftersom derkunvardenneenkeltstående,signifikanteforskel,erdissetoholdtagetmed. Densamledegruppeafinformanterisprogmasketestentælleraltså97.Dissefordelersig såledespådetreversioner: Medstartkomma Udenstartkomma Medfejl Total( 97 Tabel(1:(Fordeling(af(informanter(på(de(tre(sprogmasketests.( Demangeflereinformanterpåversionen medstartkomma skyldessomforklaretatallede studerende på holdene Andetsprogspædagogik og Identitet og konversationsanalyse fik denneversion,imodsætningtildeøvrigeholdhvordetreversionerblevfordeltnogenlunde ligeligtblandtdestuderende ( Signifikanstest( af( resultaterne( fra( de( tre( versioner( af( sprogmasketesten:( med(startkomma,( uden(startkomma (og( med(fejl ( Indenjeggikigangmedatindsamledata,havdejegforestilletmigatdervilleværetydelige forskelle på alle skalaerne i sprogmasketesten, således at versionen med startkomma genereltvilleblivevurderetabsolutmestpositivt,ogversionerne udenstartkomma og med fejl genereltvilleblivevurderetmindrepositivt.dettehardogikkeværettilfældet. Nedenstående tabel viser de gennemsnitlige vurderinger på hver af de 8 personlighedstræk: ( Sprogmaske( Ambitiøs( SelvstænX( dig( Tiltalende( InteresX sant( Intelligent( AfslapX( pet( TillidsX vækkende( Medstartkomma 3,94 3,40 3,49 3,19 3,79 4,56 3,92( 3,79 Udenstartkomma 4,00 3,78 3,35 2,91 3,91 3,91 3,13( 3,32 Medfejl 4,14 4,05 3,71 3,33 4,10 4,86 3,76 3,52 Effektiv( Total 4,00 3,63 3,51 3,15 3,89 4,47 3,70 3,62 Tabel(2:(Vurdering(af(skribent(bag(de(tre(tekstversioner:( med(startkomma,( uden(startkomma,( med(fejl.(tallene(er( gennemsnitsværdier(på(7xtrinsskalaer.(høj(værdi(er(mere(positiv(vurdering.( 51

53 4.Resultater Denenestesignifikanteforskelerforskellenmellem medstartkomma og udenstartkomma påskalaentillidsvækkende(p=0,042).dissetalermarkeretiovenståendetabel. Det( ser( altså( ud( til( at( man( løber( en( risiko( for( at( blive( vurderet( som( mindre( tillidsvækkende( hvis( man( kommaterer( uden( startkomma,( end( hvis( man( kommaterer( med( startkomma,( når( man( skriver( en( tekst( der( bliver( læst( af( en( god( og( sikker( sprogbruger.( Det kan bemærkes at informanterne vurderer versionen med fejl som mere tillidsvækkendeendversionen udenstartkomma.forskellenerdogikkesignifikant.faktisk vurderesversionen medfejl højest(ikkesignifikant)påseksafdeotteskaler. En anden faktor der eventuelt kan afspejle et hierarki imellem de tre tekstversioner, er hvilkenkarakterstileuddragetharfået: ( Sprogmaske( Medstartkomma 4,94 Udenstartkomma 5,45 Medfejl 4,50 Total 4,97 Gennemsnit( Tabel(3:(Tekstversionernes(opnåede(gennemsnitskarakter.( Versionen uden startkomma har fået den højeste karakter, og versionen med fejl har fået denlaveste.denneforskelerdogikkesignifikant. Derudovererdetvedbrugafkorrelationsanalyseblevetundersøgtomderersignifikant sammenhængmellempådenenesidehvorenige/uenigeinformanterneeripåstanden:*der*er* en* sammenhæng* mellem* karaktergivning* og* forestillinger* om* stilskriveren* som* person,* og på denandensidehvilkenkarakterdegiverstileuddraget.dereringensammenhæng. Der er heller ingen sammenhæng mellem på den ene side hvor enige/uenige informanterne er i ovenstående påstand, og på den anden side hvordan de vurderer stileuddragetmht.deottepersonlighedstræk. Deterogsåblevetundersøgtomderersignifikanteforskellepådemandligeogkvindelige informantersbesvarelser.deterderikke. Slutteligterdetblevetundersøgtomdererforskelpåinformanternesbesvarelserfordelt påalder.informanterneblevdeltopitoaldersgrupperdervarnogenlundeligestore:17t25 52

54 4.Resultater årog26t68år.dervarénsignifikantforskelidetogruppersvurderinger,nemligdenatde 26T68Tårige vurderede versionen med startkomma signifikant mere tillidsvækkende (p = 0,025). Der var ingen signifikante forskelle i de to gruppers vurderinger af versionerne uden startkomma og medfejl. 4.2(Bevidste(holdninger( (resultater(fra(spørgeskemaet( Som det har vist sig i mange andre sprogholdningsundersøgelser (se afsnit 3.2.1), afviger informanternes bevidste holdninger også i denne undersøgelse generelt fra deres underbevidsteholdninger. Det skal dog bemærkes at de informanter der medvirker i sprogmasketesten, ikke er præcisdesammesomdemderharbesvaretspørgeskemaet.spørgeskemaeterbesvaretaf68 informanter, og de studerende på holdene Andetsprogspædagogik og Identitet og konversationsanalyseharikke medvirket. Størstedelen af de 68 informanter må formodes ogsåathavedeltagetisprogmasketesten (Kvantitative(resultater( SomdetfremgårafTabel4 hvorforskellenemellemvurderingernepådeotteskalaersamlet seterhøjstsignifikante(friedmantestp<0.001) vilenskribentmedkommafejlbliveanset somrelativtlidetambitiøsogintelligentogsamtidigsomrelativtmereafslappet. Ambitiøs 3,06 Selvstændig 3,57 Tiltalende 3,55 Interessant 3,60 Intelligent 3,06 Afslappet 4,94 Tillidsvækkende 3,49 Effektiv 3,35 Tabel(4:(Bevidste(vurderinger(af(skribenten(af(en(tekst(med(kommafejl.(Tallene(er(gennemsnitlig(vurdering(på(7X trinsskalaer.(høj(værdi(er(mere(positiv(vurdering.( Sombeskrevetiafsnit3.5harjegbevidstvalgtatbrugeordettekstogikkespecificeretdette nærmerefornetopatfåinformanternesgenerelleholdningtilkommafejl.kunéninformant 53

55 4.Resultater kommentererpåatordetikkeerspecificeret,ogathunderforeritvivlomhvordanhunskal svare. Detteskalnæppetagessomudtrykforatdeandreinformantervurdereralleslagstekster ens. Flere informanter beskriver nemlig i deres kommentarer at de vurderer tekster forskelligt alt afhængigt af genren: socialt medie, sms, publiceret/upubliceret mv. Man må derforformodeatinformanternegenereltharforståetspørgsmåletefterhensigten,nemligom degenerelt*læggermærketilogbliverpåvirketafkommafejl. Dererenmegetsignifikant(p<0,001)positivkorrelation(Pearsonsr=0,517)mellempå denenesideatinformanterneangiveratdelæggermærketilhvordankommaerneientekst ersat,ogpådenandensideatdemeneratdetpåvirkerderesopfattelseafskribentenhvisder er kommafejl i teksten. Jo mere man mener at man lægger mærke til kommatering, jo mere mener man også at kommafejl påvirker ens opfattelse af skribenten. Generelt har informanternesvaretatde ihøjgrad eller inogengrad læggermærketilogbliverpåvirket afkommafejliteksten: 1.Læggerdumærketil,hvordankommaerneientekster 1,76 sat? 2. Mener du, at det påvirker din opfattelse af skribenten, 1,88 hvisdererkommafejliteksten? Tabel(5:(Gennemsnitsværdier(på( Lægger(du(mærke(til,(hvordan(kommaerne(i(en(tekst(er(sat?,(og( Mener(du,(at(det( påvirker(din(opfattelse(af(skribenten,(hvis(der(er(kommafejl(i(teksten?.(skalaen(går(fra(1(til(4.(1(betyder( I(høj(grad,( 4(betyder( Slet(ikke.( Informanterne er også temmelig enige i at det er vigtigt at kommatere korrekt, især hvad angårderesegenkommatering(bemærkatskalaenhergårfra1til5): 3.Detervigtigtformig,atjegsætterkorrektkomma. 1,60 4.Detervigtigtformig,atandrekommatererkorrekt. 2,15 Tabel(6:(Gennemsnitsværdier(for( Det(er(vigtigt(for(mig,(at(jeg(sætter(korrekt(komma (og( Det(er(vigtigt(for(mig,(at( andre(kommaterer(korrekt.(lav(værdi(markerer(høj(enighed(på(en(5xtrinsskala.( Der er meget signifikante positive korrelationer mellem grad på spørgsmål 1 og 2 og enighed påspørgsmål3og4:jomeremanlæggermærketilhvordankommaerneientekst ersat,jovigtigereerdetforenatmanselvsætterkorrektkomma(r=0,564ogp<0,001),og jovigtigereerdetforenatandresætterkorrektkomma(r=0,493ogp<0,001). 54

56 4.Resultater Jomeremanmeneratdetpåvirkerensopfattelseafskribentenhvisdererkommafejli teksten,jovigtigereerdetogsåatmanselvsætterkorrektkomma(r=0,485ogp<0,001),og atandresætterkorrektkomma(r=0,385ogp=0,001). Informanternevurderergenereltatdereskommateringerretgod: Hvordanvildubeskrivedinegenmådeatsættekomma? 3,55 Tabel( 7:( Vurdering( af( egne( kommaevner.( Tallet( er( gennemsnitlig( vurdering( på( en( 5Xtrinsskala.( Høj( værdi( angiver( gode(kommaevner.( Der er meget signifikante (p < 0,001; 0,001; 0,001 og p = 0,001) negative korrelationer mellemspørgsmål1,2,3og4(setabel5og6),oghvorperfektmanselvmeneratmansætter komma(r=t0,676;t0,498;t0,567;t0,410). Detvilaltsåsigeatjomereman1)læggermærketilkommateringenientekst,2)lader sinopfattelseaftekstensskribentpåvirkeafkommafejliteksten,3)vurdereratdetervigtigt atmanselvsætterkorrektkomma,eller4)vurdereratdetervigtigtatandresætterkorrekt komma,destomereperfektmenermanatmanselvsætterkomma. Korrelationenerstærkestforsammenhængenmellematlæggemærketilkommafejlenei entekstogmeneatmanselvsætterperfektkomma;ogsvagestforsammenhængenmellemat vurdereatdetervigtigtatandresætterkorrektkommaogmeneatmanselvsætterperfekt komma. Der er ikke nogen stærk tendens til at informanterne mener at de nuværende kommareglererhverkenforsværeellerforlette: Denuværendekommareglererforsvære. 2,70 Tabel(8:(Vurdering(af(de(nuværende(kommaregler.(Tallet(er(gennemsnitlig(vurdering(på(en(5Xtrinsskala.(Høj(værdi( angiver(at(informanten(er(helt(uenig(i(at(reglerne(er(for(svære.( Tværtimod fordeler informanternes besvarelser sig primært på midterkategorierne af skalaen: Heltenig 4 Overvejendeenig 23 Hverkeneller 23 Overvejendeuenig 9 Heltuenig 2 Tabel(9:(Fordeling(af(svar(for("De(nuværende(kommaregler(er(for(svære".(( 55

57 4.Resultater Derersignifikante,menkunsvagtpositivekorrelationermellemjomereenigmaneriatde nuværendekommareglererforsvære,destomereenigermaniatdetervigtigtatmanselv sætterkorrektkomma(r=0,313ogp=0,014),ogdestomereenigermanogsåiatdeter vigtigtatandresætterkorrektkomma(r=0,276ogp=0,033). Der er en svag negativ korrelation (r = T0,225) mellem jo mere man vurderer at kommareglerneersvære,destomeretilfredsermanogsåmedegneevnertilatsættekomma. Dennekorrelationerdogkunnæstenpåsignifikansniveau(p=0,086). Man kan forestille sig at det handler om at de informanter der går op i at kommatere korrekt, ved mere om kommasystemet end de informanter der ikke går op i at kommatere korrekt,ogatdederforogsåerklaroverhvorvanskeligereglernefaktisker. Slutteligt blev det også undersøgt om der var forskelle på de kvindelige og de mandlige informanters besvarelser. Én enkelt forskel viste sig at være signifikant(p = 0,038), nemlig den at kvinder i højere grad end mænd mener at de vil opleve en skribent der laver kommafejl,sommindretiltalende. Dervaringensignifikanteforskellepåinformanternesbesvarelsernårdisseblevdeltopi toaldersgrupper(21t25årog26t46år) (Informanternes(kommentarer( Ud over de data der ligger til grund for beregningerne i ovenstående afsnit, indeholdt spørgeskemaet også tre åbne spørgsmål, nemlig: Hvorfor* er* det* vigtigt* for* dig,* at* du* sætter* korrekt* komma?;* Hvorfor* er* det* vigtigt* for* dig,* at* andre* sætter* korrekt* komma?;* Hvad* slags* komma*sætter*du?* Resultaternefordissespørgsmålgennemgåsidetteafsnit.Talletiparentesefteretcitat angiver informantnummer; informanternes fulde besvarelser på disse spørgsmål kan ses i bilag 6. Informanternes besvarelser fremstår med den ortografi, herunder tegnsætning, informanterneselvharbenyttet. 56

58 4.Resultater Hvorfor%er%det%vigtigt%for%dig,%at%du%sætter%korrekt%komma?(og(Hvorfor%er%det%vigtigt%for% dig,%at%andre%sætter%korrekt%komma?% Foratfåenstærkerefornemmelseafhvilkeargumenterinformanternebrugertilatforklare hvorfordemeneratkorrektkommateringervigtig,erderesbesvarelserblevetkategoriseret. Deottekategorierersomfølger: 1. Undgå( Kategorien*dækker*over*argumenter*der*handler*om*at*forkerte*kommaer*tiltrækker*sig* unødig*opmærksomhed,*og*at*dette*ønskes*undgået.* Eksempler(fra(besvarelserne:( Sproglig sikkerhed, herunder tegnsætning, sikrer fokus på indhold frem for fremstilling (55). Læserenskullegernehavefokuspåindholdogikkebliveforstyrret (61). for at undgå at fokus på indholdet af det skrevne bliver flyttet til fokus på"sjusket" kommatering (29). 2. Komma( Kategorien* dækker* over* argumenter* der* handler* om* at* kommatering,* grammatik* og* /eller*syntaks*er*vigtig*blot*for*kommateringens/grammatikkens/syntaksens*skyld.* Eksempler(fra(besvarelserne:( Detbetydermegetformig,atminekommaerersatrigtigt (14). Fordidetviser,atmanmestrerdetdanskesprogsgrammatiskeregler (7). Dakommasystemetoverskueliggørdendanskesyntaks (22). 3. Læsbar( Kategorien* dækker* over* argumenter* der* handler* om* at* korrekt* kommatering* generelt* øger*læsbarheden.* Eksempler(fra(besvarelserne:( Foratfolkikkeharbesværmedatlæsedetjegskriver (6). Fordijegsynesdetforvirrerlæseoplevelsenhvisderikkeersatkorrektkomma (23). Detkanforvirremeningenhviskommaerneersatforkert (24). ( 57

59 4.Resultater 4. Identitet( Kategorien*dækker*over*argumenter*der*handler*om*at*korrekt*kommatering*medvirker* til*at*opbygge*et*positivt*billede*af*skribenten*hos*læseren*af*en*tekst.* Eksempler(fra(besvarelserne:( Determegetvigtigtforminselvfølelseogselvforståelse (47). Detvirkermereintelligentpålæseren.Detgivermodtagerenetbedreindtrykafmig og giver modtageren en bedre læseoplevelse. Så ja, det handler meget om image =:) (50). Foratvirketroværdig[..]Forikkeat[..]fremståuseriøsogkikset (58). ( 5. Faglig(stolthed( Kategorien*dækker*over*argumenter*der*baserer*sig*på*informanternes*faglige*stolthed.* Eksempler(fra(besvarelserne:( Som lingvistikstuderende vil jeg helst gerne gøre det så godt som muligt, når det kommertilsproggenerelt (30). Det er vigtigt at kunne sætte komma rigtigt, når man har den faglige baggrund, jeg har (35). Fordijegunderviseridansksprogoggernevilværeetgodteksempel (67).( 6. Professionalisme( Kategorien*dækker*over*argumenter*der*handler*om*at*korrekt*kommatering*udstråler* professionalisme,*ordentlighed,*perfektion,*grundighed,*at*man*har*styr*på*formalia*mv.* Det* er* således* en* underkategori* til* Identitet,* men* Professionalisme% har* fået* sin* egen* kategori*eftersom*netop*dette*aspekt*af*identitet*var*ret*udbredt.* Eksempler(fra(besvarelserne:( Det er vigtigt for mig udstråle [sic] professionalisme, når jeg skriver opgaver, jobansøgningerogandet,hvorjegskalopnånogethosmodtageren (18). Determedtilatvise,atmanhargjortsitarbejdeordentligt,ogatmangåropidet, manskriver (34). [M]ankanse,atmanhargjortsigumage (40). 58

60 4.Resultater 7. Genre( Kategorien* dækker* over* argumenter* der* baserer* sig* på* at* korrekt* kommatering* er* vigtigere*i*nogle*genrer*end*i*andre.* Eksempler(fra(besvarelserne:( Det er vigtigt for mig udstråle professionalisme, når jeg skriver opgaver, jobansøgninger og andet, hvor jeg skal opnå noget hos modtageren. Men når jeg skriverskønlitteratur,kommunikerersocialtell.lign.,erdetkunvigtigtatkommaerne gørtekstenletlæselig.atpauseringenhjælpertilforståelsen (18). Det kommer an på sammenhængen. Hvis det er til en opgave eller noget studiekammerater skal læse skal der helst findes et rimeligt niveau ved kommasætning.ellerserdetligegyldigt (25). Ertekstenpubliceret,forventerjegenfejlfritekst,ogbliverskuffethvisdenikkeer det (33).( 8. Pragmatisk( Kategorien* dækker* over* argumenter* der* baserer* sig* på* at* der* er* forskel* på* forskellige* slags*kommaers*vigtighed,*og*at*kommatering*ikke*er*så*vigtig*i*forhold*til*andre*ting.* Eksempler(fra(besvarelserne:( Jegsynes,mindrekommafejlertilgivelige (51). Afhængermegetafsituationen/teksten (14). Jeg lægger vægt på kommaer med betydning for forståelsen af teksten. Rent grammatiskekommaererikkevigtige (37). Det er vigtigt MEN det betyder ikke, at jeg[..] opfatter skribenten som utiltalende mv.,blotfordivedkommendesætterukorrektkommatdetkommerogsåanpåandre sprogligeparametreogindhold (38). 59

61 4.Resultater Informanternesargumenterfordelersigpådeottekategoriersomvistinedenståendetabel. Mangeinformanternævnermereendétargument,derforerderingendirektesammenhæng mellemantalletafargumenterogdetsamledeantalinformanter(68). ( Hvorfor( er( det( vigtigt( for( dig,( at( du( sætter(korrekt(komma?( Undgå 7 5 Komma 8 4 Læsbar Identitet Fagligstolthed 13 0 Professionalisme 6 5 Genre 5 6 Pragmatisk 3 6 Tabel(10:(Fordeling(af(argumenter(for(kommaterings(vigtighed(fordelt(på(de(otte(kategorier.( Hvorfor(er(det(vigtig(for(dig,(at(andre( sætter(korrekt(komma?( Hvad%slags%komma%sætter%du?% Informanternesbeskrivelserafdereskommateringbærerprægafatkunfåafdemerbekendt med den terminologi der anvendes i RO informanter benytter ordet startkomma i beskrivelsen af deres komma; nogle er mere i tråd med RO12 s terminologi end andre. En sætter fx grammatisk komma T altså ikke startkomma (63), og en anden beskriver sin kommateringsåledes: Æh?Jegvedikkehvaddethedder,menihvertfaldstartkomma (5). Enenkeltinformantgiverindtrykafatvidepræcisthvordandenuværendekommaregler ser ud, og af også at kende terminologien (med/uden startkomma) og af at forholde sig særdelesreflekterettilsinkommatering: Jeg sætter både med og uden startkomma, alt efter situationen. I jobansøgninger sætter jeg altid startkomma, fordi jeg er bange for, at modtageren ikke kender de nye kommaregler, og derfor ikke tagermigseriøst.iskønlitteratursætterjegikkestartkomma,fordidetgiverenbedresprogligrytme (mindreafbrydende)(18). 16informanterbrugerordetgrammatisk*tilatbeskrivedereskommatering,og20brugerord som gammeldags, det gamle* komma, traditionelt eller oldschool. 6 beskriver på forskellig grammatisk vis at de sætter komma efter kryds og bolletmetoden (nexus; sv,* sv* (subjekt verbum,sk)).3beskriveratdereskommateringerenblanding*affleresystemer. 60

62 4.Resultater Flere giver udtryk for at de er forvirrede over kommasystemet: En skriver Jeg er lidt "lost"mellemdetnyeogdetgamlekomma (36).Enandenskriver: Denyereglererformig et mysterium (21). Og en tredje beskriver sin kommapraksis og sin forståelse af de nuværende kommaregler således: Jeg sætter grammatisk komma (det gamle) mener det stadigerokayatgøre?nuerdetvistbarefrivilligt,ommanvilsættepausekomma (67). I Tabel 10 har jeg inddelt informanternes svar i fire forskellige typer kommatering: grammatisk, logisktsemantisk, situationsbestemt og andet. Kategorien grammatisk dækker selvfølgelig grammatisk komma, men derudover også gammeldags, gammelt og kommatering der på anden vis er beskrevet som grammatisk, gammelellertraditionel. LogiskTsemantisk * dækker over engelsk* komma, pausekomma, nyt* komma og kommatering uden* startkomma. Det dækker også over varianter der er beskrevet som intuitivt,somkommatering efterbehov eller EnblandingafstartogslutTkomma.Denne kategoridækkersåledesbådelogisktsemantiske kommaer der baserer sig på grammatiske regler,såsomkommateringudenstartkomma,oglogisktsemantiskekommaerderbaserersig påsprogfornemmelseogintuition,såsompausekomma. Situationsbestemt *dækkeroverdeinformanterderharbeskrevetderesvalgafkomma somafhængigtafskrivesituationen. Andet * dækker over de resterende besvarelser. De informanter der ikke har svaret, er ikketagetmed. IBilag6Bsesdethvordanbesvarelserneerinddelt. Komma( Frekvens( Fordeling(i(%( Grammatisk(herunder 39 62,9% gammelt/gammeldags) LogiskTsemantisk 16 25,8% Situationsbestemt 2 3,2% Andet 5 8% Total % Tabel(11:(Fordeling(af(kommavarianter( Detskalnævnesatjegikkeforholdermigtilinformanternesfaktiskekommateringi besvarelserne,kuntilderesbeskrivelserafdereskommatering.hvisjeghavdeforholdtmigtil 61

63 4.Resultater deresfaktiskekommatering,villefordelingenformodentlighaveværetanderledesenddener iovenståendetabel. Mankanforestillesigatinformanterneharværetmegetopmærksommepåhvordande kommatereredeideresbesvarelser,ogderforharjegvalgtatsebortfradette,dajegikketror atdennekommateringvilafspejlederesreellekommapraksisnårdeikkeharekstrafokuspå denne. Hvisjeghavdeundersøgtderesfaktiskekommateringibesvarelserne,havdejegogså måttetopstilletetkriteriumforhvormangefejldermåtteværeføreninformants kommateringkunnebeskrivespåenbestemtmåde.detteharjegikkeønsketatgøre. 62

64 5.Diskussion 5.(Diskussion( Idetteafsnitsamlesderoppåhvilkebevidsteogunderbevidsteholdningertilkommatering derfindesblandtgodeogsikresprogbrugere(5.1). Herefterdiskuteresmedudgangspunktheridenuværendekommaregler,ogdetvurderes hvorvidt resultaterne af dette speciales sprogholdningsundersøgelser giver anledning til en ændringafkommareglerne(5.2og5.3). Slutteligtdiskuteresdenanvendtemetodeogdensmuligefejlkilder(5.4). 5.1( Underbevidste( og( bevidste( holdninger( til( kommatering( blandt(gode(og(sikre(sprogbrugere( 5.1.1(Underbevidste(holdninger( Denenestesignifikanteforskelivurderingerneafdetreversionerafsprogmasketestenvarat versionen uden startkomma blev vurderet som mindre tillidsvækkende( end versionen med startkomma (p=0,042). Sprogmasketestenviserosaltsåatdenskrivendeløberenrisikoforatblivevurderetsom mindretillidsvækkende*hvishunsætterkommaudenstartkommaendhvishunsætterkomma med startkomma, hvis hendes tekst læses af en god og sikker sprogbruger. Derimod er der ingen forskel på hvordan hun bliver vurderet på skalaerne ambitiøs,* intelligent,* effektiv,* selvstændig,*tillidsvækkende,*interessant*og*afslappet.* Der er altså kun fundet én signifikant forskel ud af 24 mulige i vurderingerne af de tre versionerafsprogmasketesten: 63

65 5.Diskussion med( startkomma ( vs.( uden(startkomma ( med(startkomma (vs.( med( fejl ( uden( startkomma ( vs.( med(fejl ( afslappet* ingensignifikantforskel ingensignifikantforskel ingensignifikantforskel ambitiøs ingensignifikantforskel ingensignifikantforskel ingensignifikantforskel effektiv ingensignifikantforskel ingensignifikantforskel ingensignifikantforskel intelligent ingensignifikantforskel ingensignifikantforskel ingensignifikantforskel interessant ingensignifikantforskel ingensignifikantforskel ingensignifikantforskel selvstændig ingensignifikantforskel ingensignifikantforskel ingensignifikantforskel tillidsvækkende signifikant(forskel ingensignifikantforskel ingensignifikantforskel tiltalende* ingensignifikantforskel( ingensignifikantforskel ingensignifikantforskel Tabel(12:(Signifikante(forskelle(mellem(de(tre(versioner(af(sprogmasketesten.( Derudover viser sprogmasketesten også at ældre gode og sikre sprogbrugere (26T68 år) vurdererkommateringmedstartkommasignifikantmeretillidsvækkende*endyngregodeog sikresprogbrugere(17t25)gør(p=0,025). ( 5.1.2(Bevidste(holdninger( Spørgeskemaetviserosatgodeogsikresprogbrugeremeneratdevilopfatteenskribentmed kommafejlsomrelativtlidetambitiøsogintelligentogsamtidigsomrelativtmereafslappet(p <0,001). Derudovermenerkvinderihøjeregradendmændatdevilopfatteenskribentderlaver kommafejl,sommindretiltalende(p=0,038). Detergenereltvigtigtforinformanterneatisærdeselv,menogsåandre,sætterkorrekt komma(setabel6),ogdemeneratdelæggermærketilogladersigpåvirkeafkommafejlien tekst(se Tabel 5). De mener generelt ikke at kommareglerne er hverken for svære eller for lette(setabel8). Detargumentinformanterneførstogfremmestbruger,forhvorforkorrektkommatering (bådeegenogandres)ervigtig,erlæsbarhed*(setabel10).*etandetmegetstærktargument forhvorfordetervigtigtatdeselvkommatererkorrekt,eridentitet.*detteansesdogikkesom 64

66 5.Diskussion nærsåvigtigthvadangårandreskommatering:19informanterangiveridentitet*sometvigtigt argumentforderesegenkorrektekommatering,hvorkun10informanterangiverdetsamme hvadangårandreskorrektekommatering. 13 informanter angiver argumentet faglig* stolthed hvad angår egen kommatering, men ingen informanter hvad angår andres kommatering. Dette er forventeligt, da en stor del af informanternelæserdanskoglingvistik. Detargumentsomjegharkaldtundgå,nævnesaf7informanterhvadegenkommatering angår,og 5 hvad andres kommatering angår. Undgå*handler om at informanterne ønsker at undgåatdårligtsprogtiltrækkersigunødvendigopmærksomhed. 62,9%afinformanterneangiveratdesætteretgrammatiskkomma;25,8%atdesætter etlogisktsemantiskkomma;3,2%angiveratderesvalgafkommateringersituationsbestemt (Sammenfatning( Resultaternefradetosprogholdningsundersøgelserviseratderikkeersammenfaldmellem godeogsikresprogbrugeresbevidsteogunderbevidsteholdninger. Dette er interessant fordi det perspektiverer det billede som vi ser i medierne, af hvor megetkommateringbetyderfordanskerne,jf.bl.a.artiklen Sprognævn:Hvorforhidserfolk sig sådan op? (L. Thorsen, 2010b) hvori Dorthe Duncker, der på daværende tidspunkt var formandfordansksprognævn,udtalerdetfølgende: Viskalhavegennemførtnogleinterviewundersøgelser,derkanfortælleos,hvorforfolkreagererså følelsesmæssigt over for eksempelvis ændringer af kommareglerne, at det udløser deciderede kommakrige i medierne. Vi er nødt til at prøve at forstå de reaktioner, for vi kan ikke sidde dem overhørig(dunckeri:thorsen,2010). Destærkefølelsesmæssigereaktionerfrafolk,somviafogtilserellerhøreromimedierne,er et udtryk for folks bevidste holdninger til kommatering. Dette speciale viser dog at disse bevidste holdninger ikke nødvendigvis er et udtryk for hvordan folk egentlig vurderer teksterskommatering.specialetviserihvertfaldatderblandtgodeogsikresprogbrugereer forskelpåbevidsteogunderbevidsteholdninger. 65

67 5.Diskussion Som nævnt i afsnit har resultaterne af danske sprogmaskestudier vist en klar sammenhængmeddengenerellesprogligeudviklingidanmark (Maegaard,2009,s.172).De bevidsteholdningerharderimodikkehaftnogenindvirkning(t.kristiansen,2009,s.157). Det er som skrevet normalt at bevidste og underbevidste sprogholdningsstudier viser forskellige resultater, men eftersom de underbevidste resultater er dem der virker ind på sprogforandring,argumenterert.kristiansen(2009)foratdeterdeunderbevidste,ogikke de bevidste sprogholdninger, der skal opfattes som de virkelige holdninger (T. Kristiansen, 2009,s.157). IFigur7såvihvordandeottepersonlighedstrækfrasprogmasketestenfordelersigpå dimensionernekompetence*vs.*sociabilitet*og*superioritetvs.*dynamik. Resultaternefraspørgeskemaetviseratgodeogsikresprogbrugeremeneratdevurderer en skribent med kommafejl lidt dårligere på to skalaer på kompetencet og superioritetsdimensionen, nemlig intelligent* og ambitøs, og samtidig lidt bedre på en enkelt skalapåsociabilitetst*ogdynamikdimensionen,*nemligafslappet. Resultaterne fra sprogmasketesten (de underbevidste holdninger) viser at den eneste signifikanteforskelivurderingeratentekstmedstartkommaafgodeogsikresprogbrugere vilblivevurderetlidtbedrepåenenkeltskalapåsociabilitetstogsuperioritetsdimensionen,* nemligtillidsvækkende,endentekstudenstartkomma. Dereraltsåingenforskellehvadangårvurderingenafkompetencehosskribenten,sådan somderfxsåshosa.kristiansen(2013)hvadstavefejlpåfacebookangår. 5.2( De( nuværende( kommaregler( set( i( et( sprogholdningsx perspektiv( Etargumentforathaveretskrivninglydersomtidligerenævntatden( udelukkeruvæsentlig og forstyrrende information om den skrivende (E. Hansen, 1981, s. 20). En lignende forklaringfindeshosgalbergjacobsenogskyumtnielsen(2004,s.71). Nogleafinformanternebrugerogsådetteargument somjegharkaldtundgå nemligat dereskommateringskalværekorrektsåledesatdeundgåratkommafejltiltrækkersigunødig opmærksomhed. 66

68 5.Diskussion Det er ikke tidligere blevet undersøgt om fejlkommatering faktisk giver uvæsentlig og forstyrrendeinformationomdenskrivende (E.Hansen,1981,s.20).Menundersøgelsernei dette speciale tyder på at kommatering kun betyder meget lidt for hvordan vi ser den skrivende. Ud fra et sprogholdningsperspektiv er der derfor umiddelbart ingen grund til at havesåvanskeligeogkompliceredereglerforkommateringsomvipt.har. Detkanendviderekonstateresatdénsignifikanteforskelderfindesmellemvurderingen aftekstenmedhhv.udenstartkomma,ikkeangårdenskrivendeskompetence,menderimod haratgøremedhvorvidtdenskrivendeopfattessomtillidsvækkende. Ifølge gode og sikre sprogbrugere er de vigtigste argumenter for korrekt kommatering læsbarhed* og identitet.* På baggrund af resultaterne fra sprogmasketesten må det dog konkluderesatkommateringfaktiskkunbetydermegetlidtforhvordandenskrivendebliver opfattet.derseraltsåikkeudtilatværeholdiatkommateringspillerenvæsentligrollefor denskrivendesidentitet.* Argumentet læsbarhed* er ikke blevet undersøgt direkte i dette speciale, men sprogmasketesten siger dog alligevel indirekte noget om forholdet mellem kommatering og læsbarhed:manmåformodeatdervillehaveværetstørreforskelleivurderingerneafdetre versionerafsprogmasketesten,hviskommateringhavdespilletenstorrolleforlæsbarheden afentekst.herunderkunnemanmuligvishaveforventetatdervillehaveværetsignifikante forskelle på de tre versioners karakterer, hvis kommatering havde været meget vigtig for læsbarheden.deterikketilfældet.sprogmasketestenpegeraltsåindirektepåatkommatering ikkeermegetvigtigforteksterslæsbarhed. Ravnholt (upubliceret) påpeger i en endnu upubliceret artikel, der udspringer af et foredrag han holdt d. 9. oktober 2014 ved 15. Møde om Udformningen af Dansk Sprog at kommareglernes omfangogdetaljeringsgradervoksetvoldsomt.detmåsessometresultat af den opfattelse at detaljeringsgraden er afgørende for forståelsen og anvendeligheden af reglerne (Ravnholt,upubliceret,s.10). At reglerne ses som mere anvendelige, jo mere omfangsrige de er, er formodentlig et udtrykforatreglerneskalkunnefungeresometopslagsværkdertilhverentidindeholder præcise* angivelser af nøjagtig hvor kommaet skal placeres. Dette påpeges også af Galberg 67

69 5.Diskussion Jacobsen(2010,s.1111). HosAppel(1993)blevdetvistatforskelligeslagsteksterbedstblevstøttetafforskellig slags kommatering, men også at en mellemting mellem pausekommaet og grammatisk komma, nemlig det såkaldte enhedskomma, støttede læsning af alle slags tekster. En teksts læsbarhedladeraltsåikketilatværeetdirekteproduktafénbestemtslagskommatering. De nuværende kommaregler foreskriver at man enten sætter komma med startkomma ellerkommaudenstartkomma,ogatmanerkonsekventogfølger sammepraksisindenfor sammetekst (Jervelundetal.,2012,s.995). Dette speciale viser dog at kommatering kun i meget ringe grad har betydning for hvordan man bliver vurderet; og den risiko for at blive diskvalificeret som Brøkner ChristiansenogHedal(1976,s.8)meneratdetathavekommafejludgør,eraltsåikkereel. Set fra et sprogholdningsperspektiv er der således ingen grund til at have så komplicerede,detaljeredeogkonsekventekommareglersomviharidag. Specialet viser også at gode og sikre sprogbrugere allerede nu kommaterer forholdsvis forskelligt:62,9%afinformanterneangiveratdesætteretgrammatiskkomma;25,8%atde sætter et logisktsemantisk komma; 3,2 % angiver at deres valg af kommatering er situationsbestemt. Disse tal baserer sig selvfølgelig på informanternes egne beskrivelser af derespraksis,menkanikkedestomindresessomudtrykforatderalleredeblandtgodeog sikresprogbrugereerendelderkommatererlogisktsemantisk. 5.3(Fremtidige(kommaregler?( Specialetsresultaterstøtteropomatkommareglerneudmærketvilkunneændresiretningaf mindrekonsekvens,eftersomdetharvistsigatkommateringkunspillerenmegetlillerolle forhvordandenskrivendeopfattes.denskrivendevilderforkunløbeenminimalrisikoved atsætteetandetkommaenddet gængse. Enmådeatløsneopforreglernepåkunneværeatopgivekravetomatderskalvælges konsekventmellematsætteellerikkeatsættestartkomma,såledesatgrundlagetforatfolk tillærerogtilladersigatkommateremereintuitivtogpragmatisk,udenatdetteerimodstrid medretskrivningsreglerne,ertilstede. 68

70 5.Diskussion Ravnholt (upubliceret) opfordrer netop til at vi slipper kommaerne fri (Ravnholt, upubliceret,s.1).hanforeslåratdettegøresvedatopgivekravetomkonsekventvalgmellem at kommatere med eller uden startkomma og ved på længere sigt at give en mindre rigid formulering end nu, bl.a. sådan at det bliver muligt at sætte pausekomma (Ravnholt, upubliceret,s.1). Atdetburdekunneladesiggøreatgåfragrammatiskkommateringtiletmindrerigidt formuleret,logisktsemantiskkomma,viserdensvenskeudviklingpåområdet. Ekerot (1991) beretter at der i Sverige netop er sket en udvikling fra rigid satskommatering (altså sætningskommatering, dvs. grammatisk komma) til en såkaldt tydlighetskommatering (svenskpendanttildetdanskepausekomma)(ekerot,1991). Ekerot(1991)argumentereriartiklenfor: (a) att det finns en naturlig väg från den rigida satskommateringen til den nu gängse tydlighetskommateringen, så att vissa kommatecken altid faller före andra, och (b) att detta sammenhänger med att tydlighetskommateringen i grunden styrs av naturliga grammatiska principer som finns internaliserade i varje språkbrukares mentala grammatik, inte som satskommateringen av ett uppifrån påbjudet regelsystem som måsta läras in på hög medvetenhetsnivå.framväxten(av(tydlighetskommateringen(har(därför(starka(drag( av(vanlig( spontan (språkutveckling((ekerot,1991,s.34,minfremhævning). IdettelysdiskutererRavnholt(upubliceret)ogsåderesultatersomHårbøl(1993)(seafsnit 3.4.2) finder, og påpeger at de afvigelser i kommatering som findes i Hårbøls (1993) eksempelmateriale,netopkanforklaresudfraatdeskrivendepådenenesideharenlogiskt semantisk sprogfornemmelse, men på den anden side har et kompliceret grammatisk regelsæt.resultatetbliverenkommateringspraksisdererprægetaf modstridendekræfter (Ravnholt,upubliceret,s.7). Denne intuitive sprogfornemmelse underbygges af flere af mine informanters beskrivelser af deres egen kommatering, fx informant 19, der kommaterer efter behov ; informant36,derskriver: Jegsætterkomma"nårjegtrækkervejret",oginformant15,der kommaterer Intuitivt (15)(seBilag6B). VejenfrarigidgrammatiskkommateringtilenlogiskTsemantiskkommateringderihøjere grad baserer sig på sprogfornemmelse, synes at være mulig, også i et sprogsamfund der er vanttilathavepræcisegrammatiskereglerforkommatering. 69

71 5.Diskussion Ekerot (1991) påpeger at udviklingen mod tydelighedskommatering i Sverige netop er skett i reaktion mot satskommateringen, som uplevts som onaturlig eftersom den, konsekventtillämpnad,tenderarattskiljaisärsatserochsatselementsomnärahörsamman (Ekerot,1991,s.33). Rent praktisk kunne et nyt sæt retningslinjer for kommatering udformes som Ravnholt (upubliceret, s. 10) foreslår, nemlig således at mængden af kommaer ses som et kontinuum mellempådenenesidehvormangekommaerdermaksimaltkanværeientekst(traditionel grammatisk kommatering med startkomma), og på den anden side hvor få kommaer der minimalt kan være i en tekst(nyt(grammatisk) komma uden startkomma). Inden for disse rammerkanfolksåsættekommaefterderesegensprogfornemmelseudenatsætteforkerte kommaervelatmærke. Ravnholttilføjeratmanmedtidenkanovervejeatbeskrivedisseretningslinjer(forderer netop ikke tale om regler) for kommatering på grundlag af prosodiske og informationsstrukturelle forhold (Ravnholt, upubliceret, s. 10), fx som kommatering efter sammenfatningsprincippet og parentesprincippet somhostogebyogjensen(1994, 62 64). Hvis kommareglerne skal ændres i form af mindre konsekvens, skal der skal dog også tages højde for den stærke danske standardsprogsideologi. Dette forhold er Ravnholt (upubliceret) også inde på. Han håber at en opblødning af holdningerne til kommatering i Dansk Sprognævn, kan medvirke til at opbløde holdningerne i offentligheden (Ravnholt, upubliceret,s.2). Man kunne ligeledes forestille sig at det kunne være med til at opbløde holdningerne i offentligheden, hvis offentligheden fik kendskab til hvor lidt gode og sikre sprogbrugere faktisk(underbevidst) lægger mærke til hvordan en tekst er kommateret, til trods for at de (bevidst)tilkendegiveratdeiforholdsvishøjgradlæggermærketildet.pådettepunkthar specialet altså også vist at kommatering slet ikke spiller den rolle som sprogets slips (Andersson,2014)somnogleladertilattroatdetgør. Kommateringspraksis lader til at være evigt aktuel her til lands. Partiet Venstre har for nylig( ),forudforforhandlingerneomennygymnasiereform,væretudemedetkrav om et eftersyn af sprogfagene i hele uddannelsessystemet. I den forbindelse har der bl.a. væretfokuspåatkendskabettilgrammatik,herunderkommatering,erfordårligt. 70

72 5.Diskussion Den socialdemokratiske undervisningsordfører, Ane HalsboeTJørgensen, udtaler i forbindelse med dette: Der er studerende, som forlader universitetet uden at kunne sætte kommaer (Gjertsen,2014). Hendes udtalelse forekommer en anelse komisk når man ved hvor vanskeligt det er at kommatere fuldstændig korrekt efter de nuværende kommaregler. Hansen (1993, s. 20) er enigiatdetforholdersigsådanhvadangårgrammatiskkomma,somsvarertilkommatering med startkomma. Og jeg vil vove den påstand at det at skelne mellem parentetiske og bestemmende relativsætninger, der er en del af at kommatere korrekt efter reglerne for kommatering uden startkomma, også er yderst vanskeligt. Jeg har i min tid som studentermedhjælper i Dansk Sprognævn selv oplevet at måtte spørge mere end én sprognævnsmedarbejdertilrådsidenslagstilfælde. Spørgsmålet er dog om det virkelig er tvingende nødvendigt at lære de studerende så megetgrammatikatdekansættegrammatiskkomma detkræverifølgee.hansen(1973) års indterpning af en grammatisk analyse (E. Hansen, 1973, s. 97) eller om man hellere skalstøttedestuderendesgenerellesprogfornemmelseoglæredematsættekommaudfra denne. Ienundervisningssammenhængkanmanforestillesigatdetvilværemeremeningsfuldt at lære eleverne at sætte komma ud fra sprogfornemmelse end ud fra grammatik. Et sprogfornemmelseskommavilværelettereforeleverneatlæreiogmedatprincippernefor etsådantalleredefindes internaliseret (Ekerot,1991,s.34). Det at styrke denne sprogfornemmelse vil formodentlig også give eleverne en bedre fornemmelse for teksters opbygning, da et sådant logisktsemantisk komma i højere grad vil baseresigpålydligeforholdisprogetogvilværeet udtryksmiddel (E.Hansen,1968,s.81), ikkekunettegndervisernogetomsyntaktiskeforhold. 5.4(Metodekritik( Idetteafsnitviljegdiskuteredemetoderderbenyttesispecialet,oghvilkefaktorerderkan havepåvirketundersøgelsensresultaterellertolkningenafdisse. Nårmanudførerensprogmasketest,medførerdetselvfølgeligaltidenusikkerhediform afatmanikkekanværeheltsikkerpåominformanterneiundersøgelsenhargennemskuet undersøgelsensegentligeformål. 71

73 5.Diskussion Dette forhold blev yderligere problematiseret i denne undersøgelse eftersom de underbevidsteholdningsdatablevindsamletoverenlængereperiode,ogjegderforblevnødt til at påbegynde indsamlingen af bevidste holdningsdata inden jeg havde indsamlet alle de underbevidste.jegnåededogatindsamlelangtdeflesteunderbevidsteholdningsdatainden jegpåbegyndteindsamlingenafdebevidste,oginformanterneblevbedtomikkeatfortælle deresmedstuderendeomundersøgelsen. Jegharsomtidligerenævntgenerelthaftfornemmelsenafatinformanterneikkeharvidst hvad jeg i virkeligheden undersøgte. En informant kom fx hen til mig efter at have udfyldt sprogmasketesten og spurgte nærmere ind til mit falske speciale om karaktergivning og forestillingeromstilskriveren.rammefortællingenladeraltsåtilathaveværetplausibel. Når jeg har afsløret hvad sprogmasketesten i virkeligheden undersøgte, har informanterne også været overraskede. Ingen har givet udtryk for at de har mistænkt at undersøgelsenhandledeomnogetandetenddevarblevetfortalt.derformenerjegatkunne konstatereatjegharhaftheldmedatindsamleinformanternesunderbevidsteholdninger. Oftest vil en sprogmasketest være bygget sådan op at det er den samme informant der bedømmer en række forskellige slags sprogbrug, som fx hos Kristiansen, Clausen, og Havgaard(2002). Specialetssprogmasketestharennogetanderledesopbygningidetdenenkelteinformant kun skal vurdere én slags sprogbrug, nemlig enten versionen med startkomma, uden startkomma eller med fejl. Til gengæld er alle andre variabler holdt konstante i og med at den tekst de forskellige informanter får, er nøjagtig den samme, bortset fra hvad angår kommateringen. I den typiske sprogmasketest vil der derimod være nogle forskelle mht. talehastighed,stemmekvalitetogindholdetafdetsprogbrugernesiger. Den opbygning som bruges i specialets sprogmasketest, gør at man ikke kan sige noget om den enkeltes holdninger til forskellige kommasystemer, men derimod kun om gruppens holdninger.detteskyldesatdenenkelteinformantkunharbedømtétkommasystem. Hvisdenenkelteinformanthavdefåetflereversionermedforskelligslagskommatering, erdetmuligtathunvillehavebemærketatkommateringenvarmegetforskellig.dethavde ogsåværetsværtatfindeteksterdervarsåensideresindholdogøvrigeudformning,atman kunnehaveværetsikkerpåateventuelleforskellevaropståetpga.forskelleikommateringog ikkeforskelleiindholdellerudformning. 72

74 5.Diskussion Det skal også bemærkes at de informanter der har deltaget i sprogmasketesten, ikke er præcisdesamme,somdeinformanterderharbesvaretspørgeskemaet.dervartoholdder kun deltog i sprogmasketesten. De øvrige fem hold deltog i begge sprogholdningsundersøgelser. På fire ud af disse fem hold blev sprogmasketesten udført en andendagendspørgeskemaetblevbesvaret,ogderforerinformanterneikkemedsikkerhed præcisdesamme. Denne procedure var som sagt nødvendig for at undgå at sprede rygtet om at jeg i virkeligheden undersøgte holdninger til kommatering og ikke karaktergivning. Men man kunnemedfordelhaveindførtenartnummereringe.l.,såledesatdetvarblevettydeliggjort hvilkeinformanterderhavdedeltagetibeggeundersøgelser. Jeghuskerdogatenstordelafinformanternevardesammevedbeggeindsamlingeraf data,ogderudoverforekommerdetogsåovervejendesandsynligtatdetteharværettilfældet, eftersom de fleste af deltagerne på et hold formodentlig vil komme til de første par undervisningsgange. Når man indsamler data ved hjælp af lukkede spørgsmål, er der altid en risiko for at informanterne forstår noget andet ved spørgsmålene end man selv har intenderet (E. J. HansenogHjorthAndersen,2009).Ispecialeterdetteforsøgtimødekommetvedatlaveåbne spørgsmålhvordetharværetmeningsfuldt. Kernen i sprogmasketesten, og også en væsentlig del af spørgeskemaet, er dog lukkede spørgsmåldertagerudgangspunktiatinformanterneforstårnogenlundedetsammevedde otte personlighedstræk ambitiøs,* intelligent,* effektiv,* selvstændig,* tiltalende,* tillidsvækkende,* interessant*og*afslappet. Disse otte personlighedstræk er valgt fordi de har vist sig brugbare i andre sprogmaskeundersøgelser (bl.a. Thøgersen og Kristiansen, 2006). Derudover er det i en pilotundersøgelse undersøgt om disse adjektiver gav mening for informanter der havde en baggrundderlignedeellervaridentiskmedsprogmasketestensinformanters. Deottepersonlighedstrækersåledesblevetkvalificeret,ogdetvurderesderforatvære overvejende sandsynligt at informanterne har forstået ordene nogenlunde som det var intenderet. Spørgeskemaetsforståelighederogsåtestetigennemenpilottest,ogdeterefterfølgende blevetrevideretmedudgangspunktipilotdeltagerneskommentarer. 73

75 Nårmanforetagerensprogmasketest,gøresdetiensituationderertagetudafkontekst. Spørgsmåletbliverpådenmådeomdeholdningermanfinderidenneopstilledekontekst,er de virkelige holdninger. Somtidligerenævnthardetvistsigatderersammenhængmellemdetendenserderviser sigiunderbevidstesprogholdningsundersøgelser,ogsprogforandringsprocesserneidanmark (T. Kristiansen, 2009, s. 157), og derfor forekommer det meningsfuldt at foretage disse kvantitative sprogmasketest, også i og med at de muliggør at man kan indsamle data fra en langtstørregruppeinformanterendvha.kvalitativemetoder. Dethavdeogsåværetinteressantatundersøgeholdningertilkommateringvedhjælpaf enkvalitativmetode,mendetteviljegladeværeoptilnogleandre. Slutteligt skal det påpeges at gruppen gode og sikre sprogbrugere som sagt er meget vanskelig at operationalisere. Dette er dog forsøgt alligevel(se i øvrigt afsnit 3.1), da det er nødvendigt for at kunne forholde sig kritisk til sprogbrugsprincippet som det bruges i Bekendtgørelse*om*Dansk*Sprognævns*virksomhed*og*sammensætning*(Christensen,2009). Specialetsdefinitionafbegrebetkanselvfølgeligdiskuteres,menjegvildogantageatmit udvalgafinformanterkansigesatrepræsenteredenneforholdsvis diffuse populationafgode ogsikresprogbrugere godtnok tilatresultaterneerbrugbare. Altialtmenerjegatspecialetsresultatertiltrodsfordissemetodiskefejlogmanglermå sessomrelevanteiforholdtildiskussionenomhvorvidtdenuværendekommareglerudfraet sprogholdningsperspektivbørændres. ( ( 74

76 6.Konklusion 6.(Konklusion( I dette speciale er det blevet undersøgt hvilke bevidste og underbevidste holdninger til kommateringderfindesblandtgodeogsikresprogbrugere. I forlængelse af resultaterne fra disse sprogholdningsundersøgelser er de nuværende kommareglerblevetdiskuteret,ogidettelyserdetblevetvurderetomdissebørændres. Ikapitel2blevderredegjortforhvordankommateringenharudvikletsigfradentidligste kommapraksis til de nyeste kommaregler. Det blev beskrevet at der igennem tiden har eksisterettogrundlæggendeprincipperforkommatering,nemligetgrammatiskogetlogiskt semantisk. Grammatisk kommatering har været kendt som det* grammatiske* princip, grammatisk komma, traditionelt komma og kommatering med startkomma, og logiskt semantisk komma som det* lydlige* princip,* pausekomma, nyt* komma (enhedskomma) og kommatering*uden*startkomma. Siden1918harderværetvalgfrihedmellemengrammatiskogenlogiskTsemantiskmåde at kommatere på. Grundlæggende ligner den kommatering der beskrives i de nuværende kommaregler,dendervari1918.kommareglerneerdoglangtmeredetaljeredeidag. Når et kommateringssystem er blevet ændret, har årsagen generelt været sprogpolitisk, ogændringerneharværetminimale,hvisderdaoverhovedetharværettaleomændringeri mådenhvorpåkommaerneskullesættes,ogikkeblotændringerihvadkommasystemetblev kaldt. I kapitel 2 blev der ligeledes redegjort for kommaet som udtryksmiddel og kommaets betydning for læsningen. Der blev redegjort for at det grammatiske komma ikke har nogen entydig semantisk betydning, men derimod en syntaktisk betydning som markør af hvor sætninger starter og slutter. Det logisktsemantiske komma markerer derimod sætningens betydningsenheder. Derblevydermereredegjortforatlæsningenafforskelligetyperafteksterbedststøttes af forskellige kommateringer, men også at det logisktsemantiske komma enhedskommaet støtterlæsningafalletyperaftekster. Endvidere så vi at logisktsemantisk kommatering også har den fordel i forhold til at understøtte læsning og forståelse af en tekst, at de pauser som logisktsemantiske kommaer markerer,ogsåerlydligepauser. 75

77 6.Konklusion Ikapitel3blevspecialetsmetodeopstillet.Førstblevderredegjortforhvordanbegrebet gode og sikre sprogbrugere forstås og operationaliseres i forbindelse med sprogholdningsundersøgelserne. Specialetsdefinitionafbegrebetudspringerafdefåteoretiskedefinitionerdereksisterer, ogafenempiriskundersøgelseafbegrebet,somjegharforetagetblandtdetvidenskabelige personale i Dansk Sprognævn. I specialet er begrebet gode og sikre sprogbrugere operationaliseret som DanskT og LingvistikTstuderende der studerer sprogvidenskabelige kurserovergrundfagsniveau. Herefterblevderredegjortforsprogmasketestensommetodeogforatspecialetsfokusi højgraderdeunderbevidsteholdninger,eftersomdeterdisseholdningerderharvistsigat være de virkelige, forstået på den måde at der har vist sig at være sammenhæng mellem sprogforandringen i Danmark og underbevidste sprogholdninger (T. Kristiansen, 2009, s. 157). Når de bevidste holdninger også undersøges, skyldes det først og fremmest at det er interessantatfindeudafomdebevidsteogdeunderbevidsteholdningertilkommateringer ens eller modstridende, eftersom dette kan perspektivere de kommateringsdebatter vi ser i medierne. Ikapitel3blevderogsågjortredeforsprogmasketestensogspørgeskemaetsudformning ogslutteligtforhvordanindsamlingenafdataforegik. I4.kapitelblevspecialetsresultatergennemgået. Sprogmasketestenviste: at versionen med startkomma af gode og sikre sprogbrugere blev vurderet som meretillidsvækkendeendversionen udenstartkomma. atderkunvardenneenesignifikanteforskelivurderingerneafdetreversioneraf tekstenudaf24muligeforskelle. at den ældre gruppe af gode og sikre sprogbrugere vurderede versionen med startkomma meretillidsvækkendeenddenyngregruppegjorde. Spørgeskemaetviste: at gode og sikre sprogbrugere mener at de vil anse en skribent med kommafejl somrelativtlidetambitiøsogintelligentogsamtidigsomrelativtmereafslappet. atgodeogsikresprogbrugeremeneratdelæggermærketilogbliverpåvirketaf kommafejlientekst. 76

78 6.Konklusion atgodeogsikresprogbrugeregenereltmeneratdetervigtigtatisærdeselv,men ogsåandresætterkorrektkomma. at62,9%afinformanterneangiveratdesætteretgrammatiskkomma;25,8%at de sætter et logisktsemantisk komma, og 3,2 % angiver at deres valg af kommateringersituationsbestemt. I kapitel 5 blev det først konkluderet at de bevidste og underbevidste holdninger til kommateringblandtgodeogsikresprogbrugereervidtforskellige. Denne konklusion er især interessant idet den kan bringe et nyt lys over de voldsomme reaktionerpåændringerikommatering,somisærdansksprognævnharskulletforholdesig til i forbindelse med ændringer i kommareglerne. De holdninger der kommer til udtryk i medierne,eretudtrykforfolksbevidsteholdninger,ogdettespecialeviseratdet,ihvertfald blandtgodeogsikresprogbrugere,forholdersigsådanatdebevidsteholdningersletikkeer desammesomdeunderbevidsteholdninger. Herefter blev de nuværende kommaregler diskuteret i lyset af specialets resultater. Resultaterne af de to sprogholdningsundersøgelser har vist at kommatering ikke betyder særligmegetforhvordangodeogsikresprogbrugereopfatterdenskrivende.detblevderfor ogsåvurderetatder,setfraetsprogholdningsperspektiv,ikkeernogengrundtilathaveså vanskeligereglerforkommateringsomdenuværende. Når kommareglerne er så komplicerede som de er nu, skal en del af forklaringen formodentlig findes i at det forventes at kommareglerne angiver præcis* hvor kommaet skal stå*ienhvilkensomhelstsituation(galbergjacobsen2010,s.1111). Hvisdethavdevistsigatfejlkommateringfaktiskhavdegivet uvæsentligogforstyrrende information om den skrivende (E. Hansen, 1981, s. 20), havde den slags præcise, om end komplicerede regler været meningsfulde. Men eftersom det viste sig ikke at være tilfældet, forekommer det at være en god ide at gøre kommareglerne mindre komplicerede og mere brugbare. Derfor blev et forslag til de fremtidige kommaregler med udgangspunkt i Ravnholt (upubliceret)diskuteret. Forslagetgikudpåatafskaffekravetomatmanskalvælgekonsekventmellematsætte 77

79 6.Konklusion ellerikkeatsættestartkomma,menistedetgiveretningslinjerforhvormangehhv.hvorfå kommaer der bør være i en tekst. Derudover skal befolkningen opfordres til at kommatere medudgangspunktideresegensprogfornemmelse. Efterenperiodemedsådanneretningslinjerkunnemanindførenoglenyeretningslinjer der i højere grad baserede sig på logisktsemantisk forhold, og ikke på syntaktiske og grammatiske. Detblevfremhævetatderharværetenlignendeudviklingisvenskkommatering,ogaten sådanudviklingmodetsprogfornemmelseskommavilblivestøttetopafatprincipperneforet sådantkommaalleredefindes internaliseret (Ekerot,1991,s.34)imennesker. Detskaldogbemærkesatensådanudviklingogsåvilkræveatbefolkningeneråbenover fordenslagsforandring.specialetsresultaterviserdogatder,ihvertfaldblandtgodeogsikre sprogbrugere,erforskelpådebevidsteogdeunderbevidsteholdningertilkommatering. Man kan derfor håbe på at de underbevidste holdninger, der sædvanligvis ikke når medierne,ermindreprægedeafensådanstandardsprogsideologi,ogatoffentlighedenderfor irealitetenermereåbneoverforsprogforandringenddenbevidstgiverudtrykfor.somdet er blevet understreget flere gange, har der generelt vist sig at være sammenhæng mellem underbevidstesprogholdningerogsprogforandring,ogmankunnehåbepåogforestillesigat detteogsåkanværetilfældetpåkommaområdet. Ensådanforandringmodetkommaderihøjeregradbaserersigpåsprogfornemmelse, vilformodentligogsåkunneigangsættesafatholdningentilkommateringidansksprognævn ændrersigmodmindrekonsekvensoggrammatikogmeresprogfornemmelseviaetlogiskt semantiskkomma,hvilketravnholt(upubliceret,s.2)ogsåerindepå. Slutteligt blev fejl og mangler ved specialets metode diskuteret, og det blev endelig konkluderetatspecialetsresultaterpåtrodsafdisseerrelevanteiendiskussionaffremtidige kommaregler. Såledeskandetkonstateresatgodeogsikresprogbrugeremeneratdelæggermærketil og bliver påvirket af hvordan en skribent kommaterer. Dette viser sig dog stort set ikke at holdestik,idetderkunsesénforskeludaf24muligeivurderingerneafdetreversioneraf 78

80 6.Konklusion sprogmasketesten ( med startkomma, uden startkomma og med fejl ). Der er altså stor forskel på hvordan de gode og sikre sprogbrugere mener at de vil reagere på forskellig kommatering,oghvordandeegentligreagerer. Derforvurderesdetatdenuværendekommareglermedfordelkanændressåledesatde bliver mindre komplicerede og mindre konsekvente, men til gengæld mere brugbare. En sådan ændring vil ikke udgøre en væsentlig risiko for den skrivende for at blive vurderet dårligere. Det er således i dette speciale for første gang blevet undersøgt hvilke bevidste og underbevidste holdninger til kommatering der egentlig findes blandt gode og sikre sprogbrugere, og specialet har fundet at der er store forskelle på de bevidste og underbevidsteholdningerpåområdet. Specialetsmetodeharvistsigatværebrugbar,ogspecialetlæggerderforoptilatderkan foretages lignende sprogholdningsundersøgelser blandt andre grupper end gode og sikre sprogbrugere. ( 79

81 7.Litteratur 7.(Litteratur( 7.1(Bøger( Andersen,N.M.(2004).Kanmanoversætteetkomma?I:Jørgensen,H.,ogStrayJørgensen,P. (Red.),På*godt*dansk.*Festskrift*til*Henrik*Galberg*Jacobsen*i*anledning*af*hans*60*års* fødselsdag*den*4.*februar*2004(s.23t28).århus:wesseloghuitfeldt. Appel,V.(1993).Kommaetoglæseren.I:GalbergJacobsen,H.,ogGradenwitz,M.(Red.), Komma* *hvornår*og*hvorfor?(s.125t144).københavn:dansksprognævn. BrøknerChristiansen,P.,ogHedal,I.(1976).Om*grammatisk*komma.København:Hans Reitzel. DanskSprognævn.(1986).Retskrivningsordbogen(2.udg.).København:DanskSprognævn. DanskSprognævn.(2004).Kommaregler.København:Alinea.Hentet16.decemberfra Duncker,D.(2010).Dansksprognormeringnuogifremtiden.I:Kristinsson,A.P.,Ennab,H., Jarvad,P.,Lindgren,B.,Hauge,R.E.,ogGustafsson,A.M.(Red.),Sprog*i*Norden*2010.* Tema:*Sprognormering*og*tegnsprog(s.19T31).København:Netværketfor sprognævneneinorden.nordiskministerråd. Ekerot,L.TJ.(1991).Satskommateringochtydlighetskommatering.Ettbidragtildensvenska kommateringens1900ttalshistoria.i:malmgren,s.tg.,ogralph,b.(red.),studier*i* svensk*språkhistoria*2(bd.2,s.31t56).göteborg:actauniversitasgothoburgensis. GalbergJacobsen,H.(2005).På#sproglig#grund:#Dansk#Sprognævn#fra#a#til#å# Odense:SyddanskUniversitetsforlag. GalbergJacobsen,H.(1973).Sprogrøgt*i*Danmark*i*1930rne*og*1940rne.København: GyldendalskeBoghandel,NordiskForlag. GalbergJacobsen,H.(1993a).Enhedskommaet etforslag.i:galbergjacobsen,h.,og Gradenwitz,M.(Red.),Komma* *hvornår*og*hvorfor?(s.145t172).københavn:dansk Sprognævn. GalbergJacobsen,H.(1993b).Kommadebati75år.I:GalbergJacobsen,H.,ogGradenwitz,M. (Red.),Komma* *hvornår*og*hvorfor?(s.21t50).københavn:dansksprognævn. 80

82 7.Litteratur GalbergJacobsen,H.(2010a).2.47.Majonæsekrigen(1985).IRet*og*skrift.*Officiel*dansk* retskrivning* (bd.1,s.228t230).odense:syddanskuniversitetsforlag. GalbergJacobsen,H.(2010b) Tretskrivningen.IRet*og*skrift.*Officiel*dansk* retskrivning* (bd.1,s.584t610).odense:syddanskuniversitetsforlag. GalbergJacobsen,H.(2010c).Efterskrift.IRet*og*skrift.*Officiel*dansk*retskrivning* (Bd.2,s.1105T1114).Odense:SyddanskUniversitetsforlag. GalbergJacobsen,H.,ogSchack,J.(Red.).(1996).Retskrivningsordbogen(2.udg.).København: DanskSprognævn. GalbergJacobsen,H.,ogSkyumTNielsen,P.(2004).Dansk*sprog:*en*grundbog.København: Schønberg. GalbergJacobsen,H.,ogStrayJørgensen,P.(2013).Håndbog(i(nudansk.København:Politiken. Garrett,P.,Coupland,N.,ogWilliams,A.(2003).Investigating*language*attitudes:*social* meanings*of*dialect,*ethnicity*and*performance.cardiff:universityofwalespress. Giles,H.,Hewstone,M.,Ryan,E.B.,ogJohnson,P.(1987).ResearchonLanguageAttitudes.I: Ammon,U.,Dittmar,N.,ogMattheier,K.J.(Red.),Sociolinguistics.*An*international* handbook*of*the*science*of*language*and*society.(s.585t598).berlin,newyork:walter degruyter. Gradenwitz,M.(1993).Mestomgrammatiskkomma.I:GalbergJacobsen,H.,ogGradenwitz, M.(Red.),Komma* *hvornår*og*hvorfor?(s.51t62).københavn:dansksprognævn. Hansen,A.(1957).Pausekommaet.København:Gyldendal. Hansen,E.(1973).Magister*Stygotii*betænkninger*over*det*danske*sprog.København:Hans Reitzel. Hansen,E.(1981).Skrift,*stavning*og*retstavning.København:HansReitzelsForlag. Hansen,E.(1993).KommaetshistorieiDanmark.I:GalbergJacobsen,H.,ogGradenwitz,M. (Red.),Komma* *hvornår*og*hvorfor?(s.15t20).københavn:dansksprognævn. 81

83 7.Litteratur Hansen,E.(2001).Denhemmeligepræmis.I:GalbergJacobsen,H.,ogJørgensen,H.(Red.), Erik*Hansen.Glæden*ved*Grammatik.*Udvalgte*artikler*og*afhandlinger(s.151T163). København:HansReitzelsForlag. Hansen,E.,ogGalbergJacobsen,H.(1986).Om*den*nye*Retskrivningsordbog.København: Gyldendal. Hansen,E.J.,ogHjorthAndersen,B.(2009).Et*sociologisk*værktøj.*Introduktion*til*den* kvantitative*metode(2.udg.).københavn:hansreitzelsforlag. HeidemannAndersen,M.(2004).Engelsk*i*dansk* *sprogholdninger*i*danmark:*helt*vildt*sjovt* eller*wannabeagtigt*og*ejendomsmæglerkækt?københavn:dansksprognævn. Holck,N.(1973).Punktum*punktum*komma*streg:*tegnsætning*som*udtryksmiddel. København:Gjellerup. Holck,N.(1993).Kreativtegnsætning.I:GalbergJacobsen,H.,ogGradenwitz,M.(Red.), Komma* *hvornår*og*hvorfor?(s.73t88).københavn:dansksprognævn. Hårbøl,K.(1993).Kommaeripraksis dengrammatiskekommateringinoglebøgerog aviser.i:galbergjacobsen,h.,oggradenwitz,m.(red.),komma* *hvornår*og*hvorfor?, 89T123.København:DanskSprognævn. Jervelund,A.Å.,Schack,J.,Andersen,M.H.,ogJensen,J.N.(2012).Retskrivningsordbogen(4. udg.).københavn:dansksprognævn. Kristiansen,T.(2000).Normeringogholdninger.I:Holmen,A.,ogJørgensen,J.N.(Red.), Sprogs*status*i*Danmark*i*år*2011(s.21T58).København:DanmarksPædagogiske Universitet. Kristiansen,T.(Red.).(2006).Nordiske*Sprogholdninger.Oslo:Novusforlag. Kristiansen,T.(2009).Migogdedanskedialekter:Enfortællingombaggrundenformine fortællinger.i:gudiksen,a.,hovmark,h.,quist,p.,scheuer,j.,ogsletten,i.s.(red.), Dialektforskning*i*100*år(s.149T169).København:MuseumTusculanum. 82

84 7.Litteratur Maegaard,M.(2009).Denkvalitativesprogmaskemetode.I:Gudiksen,A.,Hovmark,H.,Quist, P.,Scheuer,J.,ogSletten,I.S.(Red.),Dialektforskning*i*100*år(s.171T196).København: MuseumTusculanum. Milroy,J.,ogMilroy,L.(1985).Authority*in*language:*Investigating*language*prescription*and* standardisation.london:routledge&keganpaul. Oxenvad,E.,ogGlahder,J.(Red.).(1955).Retskrivningsordbog(1.udg.).København:Dansk Sprognævn. Sandvad,H.,ogDanskRetskrivningsforening.(1920).Vor*Tegnsætning:*Kommaregler. Kolding:Chr.Hansen. Thorsen,P.K.(Red.).(1919).Saabys*Retskrivningsordbog(8.udg.).KjøbenhavnogKristiania: GyldendalskeBoghandel,NordiskForlag. Thøgersen,J.,ogKristiansen,T.(2006).Masketestensteoriogmetode.I:Kristiansen,T.(Red.), Nordiske*sprogholdninger.*En*masketest.Oslo:Novusforlag. Togeby,O.,ogJensen,H.V.(1994).Brug*sproget*Om*skriftlig*fremstilling(2.udg.).København: HansReitzelsForlag. 7.2(Tidsskrifter(og(aviser( Andersson,M.(2014).Blæksprutten:Sprogetsslips.Weekendavisen,27.juni,s.4. GalbergJacobsen,H.(1989).Dekommaer,dekommaer.Nyt*fra*Sprognævnet,1989(1),1T6. Gjertsen,M.N.(2014).Sprogetskalhaveetløft.JyllandsTPosten,11.december.Hentet11. december2014frahttp://jyllandstposten.dk/indland/ece /sprogettskalt havetettløft/ Hansen,E.(1968).Et50Tårsjubilæum.Meddelelser*fra*Dansklærerforeningen,75T83. Hansen,E.(underpseudonymetMagisterStygotius).(1967).Pausekommaog grammatikkomma.information,6.januar.optrykt(letforkortet)i*den*danske* Realskole*1976. Johannsen,S.(2012).Fejlogkaraktergivningidanskegymnasiestile.Mål*og*Mæle,35.* 83

85 7.Litteratur årgang(1),18t23. Kreiner,D.S.,Schnakenberg,S.D.,Green,A.G.,Costello,M.J.,ogMcClin,A.F.(2002).Effectsof SpellingErrorsonthePerceptionofWriters.Journal*of*General*Psychology,129(1),5T 17. Kristiansen,T.(2013).AnmeldelseafDanskSprognævn:Retskrivningsordbogen,4.udgave. Nydanske*Sprogstudier,2013(43),93T102. Kristiansen,T.,Clausen,T.B.,ogHavgaard,M.(2002).SprogholdningerhosungeiNakskov. Danske*Talesprog,2002(3),17T70. Kristiansen,T.,Garrett,P.,ogCoupland,N.(2005).Introducingsubjectivitiesinlanguage variationandchange.acta*linguistica*hafniensa,*2005(37),9t36. Kulturministeriet.(2003).Kommakrigenbilægges.Kulturministeriet,4.oktober.Hentet16. december2014frahttp://kum.dk/nyhedertogt presse/pressemeddelelser/nyheder/kommakrigentbilaegges/1/1/ Lambert,W.E.,Hodgson,R.C.,Gardner,R.C.,ogFillenbaum,S.(1960).EvaluationalReactions tospokenlanguages.journal*of*abnormal*and*social*psychology,60(1),44t51. Maegaard,M.(2005).LanguageAttitudes,NormandGender.Acta*Linguistica*Hafniensia, 2005(37),54T80. Maegaard,M.(2007).UdtalevariationogTforandringikøbenhavnsk.Enetnografisk undersøgelseafsprogbrug,socialekategorierogsocialpraksisblandtungepåen københavnskfolkeskole.danske*talesprog,2007(8). Nielsen,M.(2000).Bizarkommakrig.Ekstra*Bladet,20.november,s.14. Scharff,T.(2009).Detevindeligekomma.Information,31.august,s.46. Thorsen,L.(2010a).Kommaopfinderdropperkommaerne.Politiken,30.april.Hentet11. september2014frahttp://politiken.dk/kultur/ece961008/kommaopfindertdroppert kommaerne/ Thorsen,L.(2010b).Sprognævn:Hvorforhidserfolksigsådanop?Politiken,20.maj.Hentet 20.juni2014frahttp://politiken.dk/kultur/ECE975566/sprognaevnThvorforThidserT folktsigtsaadantop/ Thorsen,L.,ogKristiansen,S.M.(2001).Denstoredanskekommakrig.Politiken,27.januar. Hentet16.december2014frahttp:// 84

86 7.Litteratur 7.3(Andre(tekster( Christensen,C.(2009).BekendtgørelseomDanskSprognævnsvirksomhedog sammensætning retsinformation.dk.hentet16.december2014fra DanskSprognævn.(u.å.a).Baggrunden sproget.dk.hentet9.oktober2014fra dk/baggrund/?exact_terms=professionelle,sprogbrugereoginexact_terms=professionel ts,professionelt,professionelles,professionel,sprogbrugerne,sprogbruger,sprogbrugern es,sprogbrugeren,sprogbrugeres,sprogbrugerens,sprogbrugers DanskSprognævn.(u.å.b).Kommareglerne uddybning sproget.dk.hentet7.oktober2014 frahttp://sproget.dk/raadtogtregler/typisket problemer/komma/kommaregler/kommatuddybning#kommatvedtparentetisket relativs DanskSprognævn.(u.å.c).Svarsamlingen DanskSprognævn.Hentet13.oktober2014fra GalbergJacobsen,H.(2002).RE:godeogsikresprogbrugere.TilgængeligiSvarsamlingen, DanskSprognævn. Hansen,E.,ogLund,J.(2009).kommatering Gyldendal DenStoreDanske,31.januar. Hentet28.juni2014fra matering KirchmeierTAndersen,S.(2011).Omverdensanalyse.4.juli.Hentet16.december2014fra 14%20m%20bilag.pdf Kristiansen,A.(2013). Det*er*lidt*dumt*hvis*man*ikke*kan*stave,*ik? *Unges*bevidste*og* ubevidste*holdninger*til*stavefejl*i*statusopdatering*på*facebook.(speciale). KøbenhavnsUniversitet. Luk,G.(2009).KommakrigeniDanmark,1918til2014.Hentet16.december2014fra Lundgaard,E.(1997).LovomDanskSprognævn retsinformation.dk.14.maj.hentet1. marts2014frahttps:// 85

87 7.Litteratur Lund,M.(2003).Kommakrigenersletikkeslut.Kommunikationsforum,6.oktober.Hentet16. juni2014frahttp:// ikketslut Ravnholt,O.(upubliceret).Slipkommaernefri,deterforår.Manuskript*til*foredrag/artikel*til* 15.*Møde*om*Udformningen*af*det*Danske*Sprog.Forventespublicereti2015. RitzausBureau.(2003).Kommakrigenafblæst.Ritzau,3.oktober.Hentet16.december2014 frahttp:// Språkrådet.(u.å.).Kommaregler Språkrådet.Hentet1.juli2014fra 86

88 Bilag1:Sprogmasketestiversion medstartkomma Bilag(1:(Sprogmasketest(i(version( med(startkomma ( I(mit(speciale(på(Dansk(undersøger(jeg(sammenhængen(mellem(opnået(karakter(i( dansk(stil(og(karaktergiverens(forestillinger(om(stilskriveren(som(person. Nedenfor(er(et(uddrag(fra(en(dansk(stil(fra(gymnasiet.(Læs(det(igennem(en(gang(eller(to.( Prøv(at(forestille(dig(personen(bag(stilen.(Bagefter(skal(du(svare(på(nogle(spørgsmål(om( personen. SaSaraC.L.Kohl,3.B Skriftligdansk 6.november2013 Søndag Novellen Søndag erskrevetafcamillachristensen(f.1957)ogkommerfrasamlingen Stjernebarn,derudkomi1996.CamillaChristensentilhørerdenforfattergeneration,vi sædvanligvisbenævnersom90erforfattere,dogerhunlidtældreenddeflesteafhendes øvrige artsfæller.[ ] Novellen Søndag handleromenpige,derpludseligspringerudafsinsædvanligetilværelse ogtræderieksistens.jegvilmene,atpigeneromkring10år.hungåriskoleogliggerstadig underfor destore.allerførsthørerviomenoplevelse,pigenenganghavde.hunblevbundet af de,ogdetruedemedatbrændehende.nufølgerhunaltidmed dem,selvomdetafogtil gårudoverhende.dennedagfølgerhun dem sammenmedkim.hanersandsynligvisen venelleretfamiliemedlem,ihvertfaldikkeenaf dem.hunforeslårkim,atdeløberpå rulleskøjteristedetforatfølgeefter dem,mendetgørdeikke.deendervedredskabsskuret påskolen. De bliverurolige,fordiderikkekommernoglelydederindefra.sååbner de dørenogtrækkerenlillepigeud.pigenharskidtibukserne.jegpersonenved,atpigener rakker.hunvedikke,hvaddetbetyder,menhunved,atdeternogetgrimt.hunvilgerne vækfraskuret,menhunbevægersigikke.selvomhunharlysttilathjælpepigen,gørhundet ikke,menhjælperistedet dem medatværeondemodpigen. De vilhave,athunskalfinde pånogetmereatgørevedpigen,såtisserhunibukserne,ogendeligtagerhunsigsammentil atforsøgeathjælpepigen.hunråber,athunskalløbehjemogsigedettilsinmor,og pludseligser de påhendepåenandenmådeendfør.hunprøveratrækkeudefterkim,men hanerderikkelængere. 87

89 Bilag1:Sprogmasketestiversion medstartkomma Novellenfortællesafenimplicitogpersonbunden3.personsfortæller.Derermedsyni novellen,bortsetfrastarten,hvorpigenfortælleromdengang,hunblevbundet.dérer bagudsyn.christensenbenyttersigprimærtafberetningogbrugerkunreplikkeritokorte passager,dervedbliverdissereplikkerogsåendnumerefremtrædendeogoverraskende.der fortællesretsceniskinovellen,igenisærhvismanserbortfrastarten,flashbacket.derer fokuseretpådenenkeltescene,ogfortællingenslutterogsårelativtbratogudennogenrigtig afslutning.detbliveroptillæserenselvatvælge,hvilkenslutningmanvilskabe.[ ] Hvad(er(dit(umiddelbare(indtryk(af(stilskriveren:(( (sæt*et*kryds*pr.*linje) Ambitiøs Sletikke Meget Selvstændig Sletikke Meget Tiltalende Sletikke Meget Interessant Sletikke Meget ( ( 88

90 Bilag1:Sprogmasketestiversion medstartkomma Intelligent Sletikke Meget Afslappet Sletikke Meget Tillidsvækkende Sletikke Meget Effektiv Sletikke Meget Hvor(enig(er(du(i(følgende(påstand:(Der(er(en(sammenhæng(mellem(karaktergivning(og( forestillinger(om(stilskriveren(som(person. heltenig overvejendeenig hverkeneller overvejendeuenig heltuenig vedikke 89

91 Bilag1:Sprogmasketestiversion medstartkomma Hvilken(karakter(ville(du(give(stilen((12XtrinsXskalaen,(se(evt.(sidste(side)? X3 Har(du(nogen(øvrige(kommentarer? ( Hvor(gammel(er(du?((( Er(du:( ( kvinde( ( (( ( ( mand( Hvad(er(dit(grundfag?( 90

92 Bilag1:Sprogmasketestiversion medstartkomma Karakter Benævnelse Begrundelse 12 Denfremragendepræstation Karakteren12givesforden fremragendepræstation,der demonstrererudtømmende opfyldelseaffagetsmål,medingen ellerfåuvæsentligemangler. 10 Denfortrinligepræstation Karakteren10givesforden fortrinligepræstation,der demonstrereromfattende opfyldelseaffagetsmål,mednogle mindrevæsentligemangler. 7 Dengodepræstation Karakteren7givesfordengode præstation,derdemonstrerer opfyldelseaffagetsmål,medendel mangler. 4 Denjævnepræstation Karakteren4givesfordenjævne præstation,derdemonstrereren mindregradafopfyldelseaffagets mål,medadskilligevæsentlige mangler. 2 Dentilstrækkeligepræstation Karakteren02givesforden tilstrækkeligepræstation,der demonstrererdenminimalt acceptablegradafopfyldelseaf fagetsmål. 00 Denutilstrækkeligepræstation Karakteren00givesforden utilstrækkeligepræstation,der ikkedemonstrererenacceptabel gradafopfyldelseaffagetsmål. T3 Denringepræstation KarakterenT3givesfordenhelt uacceptablepræstation. Figur(1:(7XtrinsXskalaen.( ( 91

93 Bilag2:Sprogmasketestiversion udenstartkomma Bilag(2:(Sprogmasketest(i(version( uden(startkomma ( I(mit(speciale(på(Dansk(undersøger(jeg(sammenhængen(mellem(opnået(karakter(i( dansk(stil(og(karaktergiverens(forestillinger(om(stilskriveren(som(person. Nedenfor(er(et(uddrag(fra(en(dansk(stil(fra(gymnasiet.(Læs(det(igennem(en(gang(eller(to.( Prøv(at(forestille(dig(personen(bag(stilen.(Bagefter(skal(du(svare(på(nogle(spørgsmål(om( personen. Sara C. L. Kohl, 3.B Skriftlig dansk 6. november 2013 Søndag Novellen Søndag er skrevet af Camilla Christensen(f.1957) og kommer fra samlingen Stjernebarn, der udkom i Camilla Christensen tilhører den forfattergeneration vi sædvanligvis benævner som 90erforfattere, dog er hun lidt ældre end de fleste af hendes øvrige artsfæller. [ ] Novellen Søndag handler om en pige der pludselig springer ud af sin sædvanlige tilværelse og træder i eksistens. Jeg vil mene at pigen er omkring 10 år. Hun går i skole og ligger stadig under for de store. Allerførst hører vi om en oplevelse pigen engang havde. Hun blev bundet af de, og de truede med at brænde hende. Nu følger hun altid med dem, selvom det af og til går ud over hende. Denne dag følger hun dem sammen med Kim. Han er sandsynligvis en ven eller et familiemedlem, i hvert fald ikke en af dem. Hun foreslår Kim at de løber på rulleskøjter i stedet for at følge efter dem, men det gør de ikke. De ender ved redskabsskuret på skolen. De bliver urolige fordi der ikke kommer nogle lyde derindefra. Så åbner de døren og trækker en lille pige ud. Pigen har skidt i bukserne. Jegpersonen ved at pigen er rakker. Hun ved ikke hvad det betyder, men hun ved at det er noget grimt. Hun vil gerne væk fra skuret, men hun bevæger sig ikke. Selvom hun har lyst til at hjælpe pigen, gør hun det ikke, men hjælper i stedet dem med at være onde mod pigen. De vil have at hun skal finde på noget mere at gøre ved pigen, så tisser hun i bukserne, og endelig tager hun sig sammen til at forsøge at hjælpe pigen. Hun råber at hun skal løbe hjem og sige det til sin mor, og pludselig ser de på hende på en anden måde end før. Hun prøver at række ud efter Kim, men han er der ikke længere. 92

94 Bilag2:Sprogmasketestiversion udenstartkomma Novellen fortælles af en implicit og personbunden 3.personsfortæller. Der er medsyn i novellen, bortset fra starten, hvor pigen fortæller om dengang hun blev bundet. Dér er bagudsyn. Christensen benytter sig primært af beretning og bruger kun replikker i to korte passager, derved bliver disse replikker også endnu mere fremtrædende og overraskende. Der fortælles ret scenisk i novellen, igen især hvis man ser bort fra starten, flashbacket. Der er fokuseret på den enkelte scene, og fortællingen slutter også relativt brat og uden nogen rigtig afslutning. Det bliver op til læseren selv at vælge hvilken slutning man vil skabe. [ ] Hvad(er(dit(umiddelbare(indtryk(af(stilskriveren:(( (sæt*et*kryds*pr.*linje) Ambitiøs Sletikke Meget Selvstændig Sletikke Meget Tiltalende Sletikke Meget Interessant Sletikke Meget ( ( 93

95 Bilag2:Sprogmasketestiversion udenstartkomma Intelligent Sletikke Meget Afslappet Sletikke Meget Tillidsvækkende Sletikke Meget Effektiv Sletikke Meget Hvor(enig(er(du(i(følgende(påstand:(Der(er(en(sammenhæng(mellem(karaktergivning(og( forestillinger(om(stilskriveren(som(person. heltenig overvejendeenig hverkeneller overvejendeuenig heltuenig vedikke 94

96 Bilag2:Sprogmasketestiversion udenstartkomma Hvilken(karakter(ville(du(give(stilen((12XtrinsXskalaen,(se(evt.(sidste(side)? X3 Har(du(nogen(øvrige(kommentarer? ( Hvor(gammel(er(du?((( Er(du:( ( kvinde( ( (( ( ( mand( ( Hvad(er(dit(grundfag?( 95

97 Bilag2:Sprogmasketestiversion udenstartkomma Karakter Benævnelse Begrundelse 12 Denfremragendepræstation Karakteren12givesforden fremragendepræstation,der demonstrererudtømmende opfyldelseaffagetsmål,medingen ellerfåuvæsentligemangler. 10 Denfortrinligepræstation Karakteren10givesforden fortrinligepræstation,der demonstrereromfattende opfyldelseaffagetsmål,mednogle mindrevæsentligemangler. 7 Dengodepræstation Karakteren7givesfordengode præstation,derdemonstrerer opfyldelseaffagetsmål,medendel mangler. 4 Denjævnepræstation Karakteren4givesfordenjævne præstation,derdemonstrereren mindregradafopfyldelseaffagets mål,medadskilligevæsentlige mangler. 2 Dentilstrækkeligepræstation Karakteren02givesforden tilstrækkeligepræstation,der demonstrererdenminimalt acceptablegradafopfyldelseaf fagetsmål. 00 Denutilstrækkeligepræstation Karakteren00givesforden utilstrækkeligepræstation,der ikkedemonstrererenacceptabel gradafopfyldelseaffagetsmål. T3 Denringepræstation KarakterenT3givesfordenhelt uacceptablepræstation. Figur(1:(7XtrinsXskalaen.( ( 96

98 Bilag3:Sprogmasketestiversion medfejl Bilag(3:(Sprogmasketest(i(version( med(fejl ( I(mit(speciale(på(Dansk(undersøger(jeg(sammenhængen(mellem(opnået(karakter(i( dansk(stil(og(karaktergiverens(forestillinger(om(stilskriveren(som(person. Nedenfor(er(et(uddrag(fra(en(dansk(stil(fra(gymnasiet.(Læs(det(igennem(en(gang(eller(to.( Prøv(at(forestille(dig(personen(bag(stilen.(Bagefter(skal(du(svare(på(nogle(spørgsmål(om( personen. Sara C. L. Kohl, 3.B Skriftlig dansk 6. november 2013 Søndag Novellen Søndag er skrevet af Camilla Christensen(f.1957) og kommer fra samlingen Stjernebarn, der udkom i Camilla Christensen tilhører den forfattergeneration vi sædvanligvis benævner som 90erforfattere, dog er hun lidt ældre end de fleste af hendes øvrige artsfæller. [ ] Novellen Søndag handler om en pige der pludselig springer ud af sin sædvanlige tilværelse og træder i eksistens. Jeg vil mene, at pigen er omkring 10 år. Hun går i skole og ligger stadig under for de store. Allerførst hører vi om en oplevelse pigen engang havde. Hun blev bundet af de og de truede med at brænde hende. Nu følger hun altid med dem, selvom det af og til går ud over hende. Denne dag følger hun dem sammen med Kim. Han er sandsynligvis en ven eller et familiemedlem, i hvert fald ikke en af dem. Hun foreslår Kim, at de løber på rulleskøjter i stedet for at følge efter dem men det gør de ikke. De ender ved redskabsskuret på skolen. De bliver urolige, fordi der ikke kommer nogle lyde derindefra. Så åbner de døren og trækker en lille pige ud. Pigen har skidt i bukserne. Jegpersonen ved, at pigen er rakker. Hun ved ikke hvad det betyder, men hun ved, at det er noget grimt. Hun vil gerne væk fra skuret, men hun bevæger sig ikke. Selvom hun har lyst til at hjælpe pigen gør hun det ikke, men hjælper i stedet dem med at være onde mod pigen. De vil have at hun skal finde på noget mere at gøre ved pigen, så tisser hun i bukserne og endelig tager hun sig sammen til at forsøge at hjælpe pigen. Hun råber, at hun skal løbe hjem og sige det til sin mor, og pludselig ser de på hende på en anden måde end før. Hun prøver at række ud efter Kim, men han er der ikke længere. 97

99 Bilag3:Sprogmasketestiversion medfejl Novellen fortælles af en implicit og personbunden 3.personsfortæller. Der er medsyn i novellen, bortset fra starten hvor pigen fortæller om dengang hun blev bundet. Dér er bagudsyn. Christensen benytter sig primært af beretning og bruger kun replikker i to korte passager, derved bliver disse replikker også endnu mere fremtrædende og overraskende. Der fortælles ret scenisk i novellen, igen især hvis man ser bort fra starten flashbacket. Der er fokuseret på den enkelte scene, og fortællingen slutter også relativt brat og uden nogen rigtig afslutning. Det bliver op til læseren selv at vælge hvilken slutning, man vil skabe. [ ] Hvad(er(dit(umiddelbare(indtryk(af(stilskriveren:(( (sæt*et*kryds*pr.*linje) Ambitiøs Sletikke Meget Selvstændig Sletikke Meget Tiltalende Sletikke Meget Interessant Sletikke Meget ( ( 98

100 Bilag3:Sprogmasketestiversion medfejl Intelligent Sletikke Meget Afslappet Sletikke Meget Tillidsvækkende Sletikke Meget Effektiv Sletikke Meget ( Hvor(enig(er(du(i(følgende(påstand:(Der(er(en(sammenhæng(mellem(karaktergivning(og( forestillinger(om(stilskriveren(som(person. heltenig overvejendeenig hverkeneller overvejendeuenig heltuenig vedikke 99

101 Bilag3:Sprogmasketestiversion medfejl Hvilken(karakter(ville(du(give(stilen((12XtrinsXskalaen,(se(evt.(sidste(side)? X3 Har(du(nogen(øvrige(kommentarer? ( Hvor(gammel(er(du?((( Er(du:( ( kvinde( ( (( ( ( mand( ( Hvad(er(dit(grundfag?( 100

102 Bilag3:Sprogmasketestiversion medfejl Karakter Benævnelse Begrundelse 12 Denfremragendepræstation Karakteren12givesforden fremragendepræstation,der demonstrererudtømmende opfyldelseaffagetsmål,medingen ellerfåuvæsentligemangler. 10 Denfortrinligepræstation Karakteren10givesforden fortrinligepræstation,der demonstrereromfattende opfyldelseaffagetsmål,mednogle mindrevæsentligemangler. 7 Dengodepræstation Karakteren7givesfordengode præstation,derdemonstrerer opfyldelseaffagetsmål,medendel mangler. 4 Denjævnepræstation Karakteren4givesfordenjævne præstation,derdemonstrereren mindregradafopfyldelseaffagets mål,medadskilligevæsentlige mangler. 2 Dentilstrækkeligepræstation Karakteren02givesforden tilstrækkeligepræstation,der demonstrererdenminimalt acceptablegradafopfyldelseaf fagetsmål. 00 Denutilstrækkeligepræstation Karakteren00givesforden utilstrækkeligepræstation,der ikkedemonstrererenacceptabel gradafopfyldelseaffagetsmål. T3 Denringepræstation KarakterenT3givesfordenhelt uacceptablepræstation. Figur(1:(7XtrinsXskalaen.( ( 101

103 Bilag4:Spørgeskemaomholdningertilkommatering Bilag(4:(Spørgeskema(om(holdninger(til(kommatering( Spørgeskema om kommatering Lægger du mærke til, hvordan kommaerne i en tekst er sat? I høj grad I nogen grad I ringe grad Slet ikke Ved ikke Mener du, at det påvirker din opfattelse af skribenten, hvis der er kommafejl i teksten? I høj grad I nogen grad I ringe grad Slet ikke Ved ikke Hvis du mener, at det påvirker din opfattelse af skribenten, hvilken konsekvens har kommafejlene så. I de følgende spørgsmål skal du forestille dig, hvad du gør dig af tanker om skribenten, når du læser en tekst, der indeholder kommafejl. Jeg forestiller mig, at den, der har skrevet teksten, er ambitiøs. Sletikke Meget Jeg(forestiller(mig,(at(den,(der(har(skrevet(teksten,(er(selvstændig.( Sletikke Meget Jeg(forestiller(mig,(at(den,(der(har(skrevet(teksten,(er(tiltalende. Sletikke Meget Jeg(forestiller(mig,(at(den,(der(har(skrevet(teksten,(er(interessant. Sletikke Meget ( Jeg(forestiller(mig,(at(den,(der(har(skrevet(teksten,(er(intelligent. Sletikke Meget ( ( ( 102

104 Bilag4:Spørgeskemaomholdningertilkommatering Jeg(forestiller(mig,(at(den,(der(har(skrevet(teksten,(er(afslappet. Sletikke Meget ( Jeg(forestiller(mig,(at(den,(der(har(skrevet(teksten,(er(tillidsvækkende. Sletikke Meget Jeg(forestiller(mig,(at(den,(der(har(skrevet(teksten,(er(effektiv. Sletikke Meget Hvor enig er du i følgende påstand: Det er vigtigt for mig, at jeg sætter korrekt komma. Heltenig Overvejendeenig Hverkeneller Overvejendeuenig Heltuenig Vedikke Næste spørgsmål besvares kun, såfremt du har erklæret dig enig i ovenstående påstand. Hvorfor er det vigtigt for dig, at du sætter korrekt komma? Kan du begrunde det? ( ( ( ( ( ( ( Hvor enig er du i følgende påstand: Det er vigtigt for mig, at andre sætter korrekt komma. Heltenig Overvejendeenig Hverkeneller Overvejendeuenig Heltuenig Vedikke 103

105 Bilag4:Spørgeskemaomholdningertilkommatering Næste spørgsmål besvares kun, såfremt du har erklæret dig enig i ovenstående påstand. Hvorfor er det vigtigt for dig, at andre sætter korrekt komma? Kan du begrunde det? ( ( ( ( ( ( ( Hvor enig er du i følgende påstand: De nuværende kommaregler er for svære. Heltenig Overvejendeenig Hverkeneller Overvejendeuenig Heltuenig Vedikke Hvordan vil du beskrive din egen måde at sætte komma? Megetmangelfuld Perfekt Hvad slags komma sætter du? ( ( Hvor gammel er du? ( Er(du:(( kvinde(( (( mand( Hvad er dit grundfag? ( 104

106 Bilag5:Mailsfraundersøgelsenafbegrebetgodeogsikresprogbrugereblandtdet videnskabeligepersonaleidansksprognævn Bilag(5:(Mails(fra(undersøgelsen(af(begrebet(gode%og%sikre% sprogbrugere( blandt( det( videnskabelige( personale( i( Dansk(Sprognævn( A.(Den(mail(jeg(sendte(ud( KærevidenskabeligmedarbejdervedDanskSprognævn,SabineogJørn(eller:Kærekollega) Jegersåsmåtgåetigangmedmitspeciale,sombeskæftigersigmedkommatering,ogiden forbindelsehåberjegatduvilhjælpemigmednedenstående: I følge Bekendtgørelse* om* Dansk* Sprognævns* virksomhed* og* sammensætning[1]* skal retskrivningen fastlægges i overensstemmelse med traditionst og sprogbrugsprincippet. Sprogbrugsprincippetbeskrivesi 1,stk.4,således: Eftersprogbrugsprincippetskrivesord og ordformer i dansk i overensstemmelse med den praksis, som følges i gode og sikre sprogbrugeresskriftligesprogbrug. Det defineres i bekendtgørelsen ikke nærmere hvem disse gode og sikre sprogbrugere er. Derforviljeggernehavedigtilatskrivetilinjer,hvorduforklarermighvadduforstårveden godogsikkersprogbruger. Påforhåndtak. MangehilsnerSara [1]Lokaliseretd.16.februar2014på: 105

107 Bilag5:Mailsfraundersøgelsenafbegrebetgodeogsikresprogbrugereblandtdet videnskabeligepersonaleidansksprognævn B.(Svar(fra(Ole(Ravnholt( HejSara Detvirkeligeproblemersådansetikkedefinitionen selvomdererfleremuligheder men denempiriskeudpegningafdegodeogsikresprogbrugere. Mankanforstådetsådanatdegodeogsikresprogbrugereerdemdernormalt 1.følgerdenofficiellenorm,dvs.staverordderfindesiROefterforskriften, 2.erkonsistenteideresvalgnårderervalgfriheder 3.følgerdengeneraliseredenormvedordderikkekanslåsop 4. Dorthe Dunckers guldstandard (Sprog i Norden 2010) kan ses som en variant af dette: et korpusafteksterderfølgernormenilangtdeflestehenseender;afvigelserneersådemder kantagesunderovervejelsenårstavemåderskaljusteres. Hvis man gør det sådan, så kan de sociale og aldersmæssige kriterier blive implicitte. Det synesjegeruheldigt,fordetindebæreratderfindessprogbrugderisigselverbedre,mere korrektosv.endandensprogbrug,ogjegtrorvistårosvedatgøreopmærksompåatvitager udgangspunktienprestigenorm.jegsynesafsammengrundatdeteruheldigtogoverflødigt at retskrivningsloven forpligter alle statsinstitutioner til at følge den officielle retskrivning. Detvilletilstrækkeligtatenbekendtgørelsegjordedenofficielleretskrivningtilrettesnorfor undervisningen i skolerne. Aviserne, som ikke er underlagt retskrivningsloven, følger jo i storetrækdenofficiellenorm,ogdetvillestatsinstitutionerneogsågøreheltafsigselv(eller somme tider lade være med, som det faktisk også sker nu: Ederfugl er helt almindeligt i bekendtgørelseromjagtogdenslags). ErikHansensartikelom denhemmeligepræmis fra1975afsløredeatdereretsocialtoget aldersmæssigtkriterium: ikkeheltungemenneskersomskriveroglæsermegetogsomhar en boglig uddannelse klart over befolkningsgennemsnittets, rutinerede, bevidste og omhyggeligesprogbrugerehvissprogtraditioneltkaldes dannet (Glædenvedgrammatik,s. 156). Man kan tilføje at de normalt også vil være højkøbenhavnsktalende (som i udtaleordbogen),menviharhaftenkollegamedgenkendeligtjyskprægetudtale tilnogen forundring for nogle spørgere ved svartelefonen hvor man jo kunne høre det. Men den officiellenormangårjokundenskriftligesprogbrug. DenStoreDanskeUdtaleordbogopererermedenstandardperson:Rigsmåleterdetdertales afhøjkøbenhavnsktalende,født1930 stortseterikhansen,dogf.1931.sådannepersoners distinkteudtaleerdenførstederangives.hererderdelsetsociolingvistiskkriterium,delset generationskriterium. Det sociolingvistiske består vel stadig, men 1930Tgenerationen kan næppe være normsættende i dag, måske er det Jørn Lund nu. Peter Molbæk Hansens udtaleordbogblevienanmeldelsekritiseretforatværeen jydeordbog. Sprognævnetsmedarbejderehørersæfølivistilgruppenafgodeogsikresprogbrugere;derfor 106

108 Bilag5:Mailsfraundersøgelsenafbegrebetgodeogsikresprogbrugereblandtdet videnskabeligepersonaleidansksprognævn spørgervihinandennårvikommeritvivl.menviharforskelligalder;derforerdetskikog brugatforfatterensfødselsåranføresvedartiklerinfsoglign. OG:visanbefalingenomikkeatbrugestartkommaskalbegrundesmedsprogbrugsprincippet, så tror jeg at gruppen af gode og sikre kan opregnes. De fleste er sprogforskere med dansk somfag. Mh/Ole 107

109 Bilag5:Mailsfraundersøgelsenafbegrebetgodeogsikresprogbrugereblandtdet videnskabeligepersonaleidansksprognævn C.(Svar(fra(Anne(Kjærgaard( KæreSara,studentermedhjælpervedDanskSprognævn(eller:kærekollega) Hvorerjegsjov:TDNuviljegogsåprøveatskriveetnogenlundefornuftigtsvar selvomdet ersvært Som jeg vist fik antydet, så synes jeg der er to svar på spørgsmålet: et principielt og et pragmatisk. Principielt er det lidt af en kattepine For hvordan pokker skal man afgrænse denne type sprogbrugere? De kan befinde sig alle mulige steder(man behøver jo ikke at beskæftige sig særligtmeddansksprogisinuddannelseforatværemegetoptagetafkorrektsprog),nogle vilvisesigatværemegetusikresprogbrugereselvommankunneforventeatdevarsikre(jf. div.vandrehistorieromfolkeskolelærerederskriversomenbrækketarm)osv. Udfraenmerepragmatisksynsvinkelsynesjegdeterlidtmindresmertefuldt:Detmåvære tale om det vi kalder professionelle sprogbrugere på sproget.dk ( sprogett dk/baggrund/?exact_terms=professionelle,sprogbrugereoginexact_terms=professionelts,prof essionelt,professionelles,professionel,sprogbrugerne,sprogbruger,sprogbrugernes,sprogbrug eren,sprogbrugeres,sprogbrugerens,sprogbrugers ). Og det er jo så vel vidende at ikke alle dissesprogbrugerevilværeligesikre selvomdemåskeburdeværedet.mendetsvarervel til at nogle ingeniører er bedre end andre til at regne. Men problemet ved at afgrænse gruppensåbredterjonokatnormenpådetgrundlagkanbliveretusikker deternokikke allelægesekretærerderstaverligegodt(jf.beskrivelsenpåsproget.dk).ogdeterjoogsået praktiskproblemnårmanskalnormereforhvemerdetsåmanskalrettesigefter?menjeg synes på en eller anden måde at det er for elitært at definere det som journalister og kandidateridansk(menhvismanskaloperationaliseredet,somdetlydersomomduskal,så erdetmåskemegetsmartatstartemedjournalisterogkandidateridansk). Hmmm,lidtsvævendeHåberdetkanbruges.Ellersmådukommetilbage Kh.Anne 108

110 Bilag5:Mailsfraundersøgelsenafbegrebetgodeogsikresprogbrugereblandtdet videnskabeligepersonaleidansksprognævn D.(Svar(fra(Jørgen(Nørby(Jensen( KæreSara Først og fremmest må man vel slå fast er der er tale om et kvalitativt begreb, og ikke et kvantitativt (der findes med andre ord ikke en liste med navnene på de gode og sikre sprogbrugere). Gode og sikre sprogbrugere kan som udgangspunkt defineres som sprogbrugere der som hovedregel ikke afviger fra skriftsprogsnormen. Hvis en såkaldt stavefejlskalophøjestilnorm,skaldensåledesværeudbredthosetflertalafgodeogsikre sprogbrugere dvs.hossprogbrugerederiøvrigtikkeafvigerfranormen.hvismanigenog igen støder på stavemåder der afviger fra den officielle retskrivning hos sprogbrugere der ellersikkelaverstavefejl,mådettilsidstovervejesomdisseafvigelserskalgodkendessom korrektestavemåder. På internettet kan man finde eksempler på snart sagt en hvilken som helst stavefejltsommetiderkanmanfindeflereeksemplerpåenukorrektskrivemådeafetordend på en korrekt skrivemåde, men det får bare ingen indflydelse på den officielle retskrivning. Selvfølgeligerdergodeogsikresprogbrugerepånettet,mendererogsåsåmangeandre,og derforerdetikkesådanathvismanharfundettilstrækkeligmangeeksemplerpåenstavefejl pånettet,såophøjesfejlentilnorm.detgørdenikkeellersagtpåenandenmåde:hvisen stavefejl optræder hos personer der i øvrigt har mange stavefejl, ja, så gælder det ikke I modsætning til hvad mange måske tror, er den danske retskrivning altså faktisk ret konservativ og temmelig elitær: Ikke alle stavefejl er lige gode. Det er kun stavefejl udbredt hosde"rigtigepersoner"derevt.kanbliveendelafdenofficielleretskrivning. Galberg gav i 2002 et længere svar om de gode og sikre sprogbrugere (der tidligere har optrådtunderforskelligeandrebetegnelser).dukanfindedetvedatsøgepå godeogsikre sprogbrugere isvarbasen.jegharogsåvedhæftetsvaret(2002/162). Mangehilsner Jørgen 109

111 Bilag5:Mailsfraundersøgelsenafbegrebetgodeogsikresprogbrugereblandtdet videnskabeligepersonaleidansksprognævn E.(Svar(fra(Eva(Skafte(Jensen( KæreSara Værsgo,oggodarbejdslyst Engodogsikkersprogbrugererdybestsetenpersonderfølersighjemmeisprogetogikke holdersigtilbagefraatbrugedet.dennemegetåbnedefinitiongøratmin10tårigedatterer omfattetafden(ogdetvarhunogsådahunvar5år). Iforbindelsemedretskrivningerengodogsikkersprogbrugerdesudenenpersonderkender de grundlæggende regler for retskrivning (ortografi, tegnsætning) og kan bruge dem. Vedkommende har overblik og overskud og kan måske oven i købet differentiere mellem gamleognyeregler,mellemdevalgfriformeroghvadmansignalerervedatvælgeenform fremforenanden. En god og sikker sprogbruger har gerne et stort ordforråd og kender til mange forskellige stillejer. Engodogsikkersprogbrugereraldrigbangeforatslånogetefter,hverkenmht.retskrivning ellermht.ordenesbetydningogbrug. MangehilsnerEva 110

112 Bilag5:Mailsfraundersøgelsenafbegrebetgodeogsikresprogbrugereblandtdet videnskabeligepersonaleidansksprognævn F.(Svar(fra(Anna(Sofie(Hartling( HejSara Hererlidtskriblerieromde:Godeogsikresprogbrugere Formigerensåkaldtgodogsikkersprogbrugerenperson(journalist,forfatter,forskeretc.) derskrivermegetsomendelafderesarbejde.dendefinitionkanmanfindepåinternettet(fx og jeg ville ønske at jeg kunne præsentere noget epokegørende anderledes, men det er nu engangførstogfremmestdetjegtænker...detatskrivesomendelafsitarbejdemedførervel ofteenstorsprogligbevidsthed,ogdetsynesjegogsåmåværekendetegnende.altsåen god og sikker sprogbruger er meget bevidst om egen sprogbrug; der er ikke så meget sproglig slinger i valsen.(hvis en forfatter e.l. fx vælger at skrive tar frem for tager, så er det helt konsekvent...osv.) Endelig indeholder segmentet af gode og sikre sprogbrugere for mig helt sikkert også en enklave af de såkaldt sure gamle mænd (som kan have alle aldre og alle køn..;t); altså sprogrevserneeller sprogpolitiet.determegetgodtbeskrevether: Du kender ham godt: Den bevidste og sikre sprogbruger. Han holder sig til den officielle danske retskrivning og kunne aldrig finde på at tale om sin tur til Vesterhavet isommers, omfodboldskampeni søndags eller om huset, der blevsprungeti luften. Han raser over sprogsjuskogkæmperindædtmoddetblomstrendesprogligeukrudt,derbredersigoveralt med vildtvoksende vrangstavninger og fandens fejlformuleringer. Og han er ikke alene. Bevæbnetmedpenogblækkæmperde denhårdekerneafsprogetsselvudråbtevogtere foratfålugetudidendanskesproghave.( Og så er ringen sluttet: Den gode og sikre sprogbruger følger den officielle danske retskrivning, og den officielle danske retskrivning følger den gode og sikre sprogbruger. Hmmmm...Megetinteressantemne;T) KhAnna 111

113 Bilag5:Mailsfraundersøgelsenafbegrebetgodeogsikresprogbrugereblandtdet videnskabeligepersonaleidansksprognævn G.(Svar(fra(Ida(Elisabeth(Mørch( KæreSara Denervirkeligsvær.Jegvedatvifleregangeharsnakketomdetogprøvetatnåfremtilhvem deer,degodeogsikresprogbrugere.deterikkesånemtatdefinere,mendetervelnogen som interesserer sig for sproget, er åbne overfor fornyelser, men også har en vis grad af sproglig konservatisme. Jeg mener ikke det har noget med uddannelsesniveau at gøre, men måske har mange af dem en personlighed som indebærer empati og evnen til at lytte. Det lydermåskemærkeligt,menjegtænkeridebanerfordimangeafdemsomikkeer godeog sikre får forskellige faste udtryk og vendinger forkert kodet ind, og så tænker jeg at det er fordideikkehørerordentligtefter (lidtlommefilosofiellerlommepsykologi ). Enandentingjegvilnævneeratdeterværdatbemærkeatdetikkeerpersonernesomerdet interessantemenderessprogbrug.menhvordanmanskillerdetotingad,harjegikkenoget budpå,ogjegharhellerikkehørtandregodeideeromdet. Jeghåberdukanbrugedet. KhIda 112

114 Bilag6:Kommentarerfraspørgeskemaet 113 Bilag(6:(Kommentarer(fra(spørgeskemaet( A.(Hvorfor(er(det(vigtigt(for(dig,(at(du(sætter(korrekt(komma?(og( Hvorfor(er(det(vigtigt(for(dig,(at(andre(sætter(korrekt(komma?( Inform ant numm er Hvorforerdetvigtigtfordig,atdusætter korrektkomma? Hvorforerdetvigtigtfordig,atandresætterkorrekt komma? 1 2 Detsignalererenperfektionogenindsatsi atgøresitarbejdetkorrekt.påvirker opfattelsenafensarbejdsindsats. Detpåvirkermitindtrykafafsenderenoghans grammatiskekunnen.desudensågenererdetmin læsningafentekst. 3 Detgiveretprofessioneltudtryk. Detgiverdetbedsteindtryk. 4 Detervigtigt,fordidet,jegskriver,siger nogetommigsomperson.medmin uddannelseogdetkendskabjeghartil kommaer,erdetessentielt,atjegsætter kommaernekorrekt. Detervigtigtforforståelsensamtforhvordanjegopfatter personenbag. 5 Detformelleskalværeiorden.Formen betydernogetfor,hvordanmangårtil indholdet.hvisformenikkeeriorden,kan jegsynesmindregodtomindholdet. 6 foratfolkikkeharbesværmedatlæsedet jegskriver deterforstyrrendeatlæsetekstmedkommafejl ift.spørgeskemaet:duspørgerheletidentilentekst,til teksten.hvaderdetforentekst?jegkanikkefindeudaf hvaddeterduspørgertil.skaljegskaltagestillingtilom enimaginærforfattertilenimaginærteksterinteressant? detkanjegikkeligetagestillingtil. 7 Fordidetviser,atmanmestrerdetdanske sprogsgrammatiskeregler.dererknytteten visautoritettildet.detindrømmerjeg gerne. Deterforstyrrendeforlæsningenafentekst,hvisderer kommafejlogfejlgenerelt. 8 Foratlettelæseoplevelsensåmitbudskab kommertydeligereigennem.jomindreman læggermærketilmidlet,mankommunikerer med,jobedre. Tjaa Hvorforerdetegentligvigtigt?Detvedjegsguikke hah:)fordijegselverlidthysogopmærksompåmine egnekommaer,bliverjegvelogsåopmærksompåandres? 9 Detgørlæsningnemmere.Dererogsålidt signalværdiiatkunnesættekorrektkomma, iforholdtilatskriveengodtekst. Forståelsenblivernemmere.Tillidentildetskrevnebliver større. 10 Foratletteforståelsen. 11 Manøskeratskrivekorrektdansk Etkorrektsprogligtudtrykervigtigtformig, ogtegnsætningervigtigtforforståelsenaf entekst.ydermerefinderjegdetsjusket, hvistegnsætningsfejlertilstedeientekst. Såbudskabafentekstikkemisforstås,ogatetvist ambitionsniveauertilstede. 14 detharafgørendebetydningforensætnings betydningtellerdetkanhave.detbetyder megetformig,atminekommaerersat rigtigt. Hererjegmegetblandet.Nogleafminebedste veninder/vennertogsamtidigdeklogesteindenforderes fagligeområdekanikkenødvendigvissættekorrekt komma.afhængermegetafsituationen/teksten.

115 Bilag6:Kommentarerfraspørgeskemaet Jegtror,atdetharnogetatgøremeddet indtryk,jegselvfårafenperson,hvisjeg opdagerskriftligefejl. 17 FordijeglæserDansk,ogfordijegsynes,at detvigtigt,atkommateringerkorrektforat forståentekst. Foratforståbudskabet. 18 Detervigtigtformigudstråle professionalisme,nårjegskriveropgaver, jobansøgningerogandet,hvorjegskalopnå nogethosmodtageren.mennårjegskriver skønlitteratur,kommunikerersocialtell.lign. erdetkunvigtigt,atkommaernegørteksten letlæselig.atpauseringenhjælpertil forståelsen. Detvisermig,atdehargjortnogetudafteksten.Dehar f.eks.læstkorrektur.derforgårjegudfra,attekstener meregennemtænkt.ogderfortagerjegdenihøjeregrad seriøst. 19 Detervigtigt,fordiattekstensbetydning kanafhængeafkommasætning. Detgørdetlettereatforståentekst Detgørentekstraratlæse. 22 Dakommasystemetoverskueliggørden danskesyntaks. Dakommasystemetoverskueliggørdendanskesyntaks. 23 Fordijegsynesdetforvirrerlæseoplevelsen hvisderikkeersatkorrektkomma. Fordijegsynesdetforvirrerlæseopfattelsenhvisderikke ersatkorrektkomma. 24 Detkanforvirremeningenhviskommaerne ersatforkert.detvirkerogsåsjusket. Såmeningenbliverkorrekt. 25 Detkommeranpåsammenhængen.Hvisdet ertilenopgaveellernoget studiekammeraterskallæseskalderhelst findesetrimeligtniveauvedkommasætning. Ellerserdetligegyldigt. Hvisandresætterkorrektkommaletterdetforståelsenog gørdetnemmereatlæseogforståhvaddermenes.hvis andreikkesætterkorrektkommaved"vigtige"tingerdet megetforstyrende fagligstolthed Foratundgåmisforståelser,ogforatundgå atfokuspåindholdetafdetskrevnebliver flyttettilfokuspå"sjusket"kommatering.i privatetekstersomfxsms'er,kort sog facebooktbeskedererdetmindrevigtigtfor mig. 30 Somlingvistikstuderendeviljeghelstgerne gøredetsågodtsommuligt,nårdetkommer tilsproggenerelt.mendetbetyder selvfølgeligikke,atjegikkekanblivebedre tilatsættekomma:) Mangekommafejlersjuskede,somfxatsættekomma foranat+inftdetvirkerlidtdoventaltidatsættekomma foran'at'.kommaererdogsværeatsætte,derforerjeg hellerikke'heltenig'tjeglænermåskeenddalidtmod 'hverkeneller' 31 Kommateringerformigetredskabtilat styrelæsbarheden,såledesatdenfremstår logiskogsammenhængende. Jegsætterkrydsi"Heltenig"Tboksenudfraen forudsætningom,atdenlæsteteksterenfagtekst,hvori enpåstandskalargumenteres.itilfældeafmere uforpligtendeteksterteksenfacebooktbeskedtharjeg sletikkesamme"kommateringsetik".detafhængeraf konteksten. 32 Atkunnesættekommaerlangthenafvejen ligesåafgørendesomatkunnestaveeller talekorrekt.detsigernogetomdin intelligens,akkuratsomdetervigtigtat behandlesprogetordentligt. Enkeltekommafejlgørikkedetstore,menhvisde konsekventersatheltforkert,bliverjegirriteretogfår mindrelysttilatlæse,hvadvedkommendeskriver.det virkermindreklogt,vigtigtogveludført. 33 Kommatering,ogtegnsætninggenerelt,er vigtigformig,datvivlsomog/eller fejlbehæftettegnsætningkanværemeget Indrømmet,jegkangodtlideafdeberømte'røde knopper'vedlæsningaffejl,mendetkommeranpå afsender.ertekstenpubliceret,forventerjegenfejlfri

116 Bilag6:Kommentarerfraspørgeskemaet 115 meningsforstyrrende tekst,ogbliverskuffethvisdenikkeerdet. 34 Determedtilatvise,atmanhargjortsit arbejdeordentligt,ogatmangåropidet, manskriver. Jegsynes,derbørværekonsekvensom,hvordandet skrevnesprogserud.deterrodet,hvisformangetekster indeholderkommafejl 35 Jegvilgerneopfattessomendygtig sprogbruger.detervigtigtatkunnesætte kommarigtigt,nårmanhardenfaglige baggrund,jeghar. Detletterlæsningenogtekstforståelsen.Detskaldog siges,atdetformigervigtigt,hvemdeter,derlaver fejleneoghvordefindes.erdetenofficieltekst,synesjeg, determegetvigtigt,atkommateringenerfejlfri,mener detderimodetpersonligtbrevfraen,manmåske ovenikøbetvedikkeersærligsproglig,betyderdetikke nærsåmegetforminopfattelseafpersonen. 36 Detharenbetydningfordemderlæsermine tekster,ogumiddelbarttænkerjegogsåat demågøresigtankerommig,nårdeser minefejl. Forklaringpåhvorforinformantenerovervejendeuenig (4):Jegserikkeselvandreskommafejl,dajegersuper dårligtilkommatering. 37 Jeggåropisprogligkorrekthed,nårandre skallæsemintekst.derforfølgerjegoftest degældenderegler.kommaerkanvære vigtigeforforståelsenafteksten.kommaer, derikkeervigtigeforforståelsen,læggerjeg ikkesåmegetvægtpå. Jeglæggervægtpåkommaermedbetydningfor forståelsenafteksten.rentgrammatiskekommaererikke vigtig. 38 Detervigtigtatudtrykkesigklartog forståeligt.ogderforerdetvigtigtatsætte korrektkomma.nogenlundeihvertfald. DetervigtigtTMENdetbetyderikke,atjegafsamme grundsomovenforopfatterskribentensomutiltalende mv.,blotfordivedkommendesætterukorrektkommat Detkommerogsåanpåandresprogligeparametreog indhold. 39 Vedkorrektkommateringhåberjegatundgå fokuspådårligkommatering.desudenkan kommateringindvirkepåbetydningen 40 Manøgerforståelighedoglæsbarhed+man kanse,atmanhargjortsigumage. Manøgerforståelighedoglæsbarhed+mankanse,at manhargjortsigumage. 41 Fagligstolthed,ogfordidetevt.vilspilleen rolleietkommendejob.derudoversynes jegdetersjovtoginteressantatskrive korrekt. Fordijegihøjgradmener,atteksterernemmereatlæse ogforstå,hvisdersætteskorrektkomma. 42 Formigkommerdetanpåhvilkentypekommadersættes.Jegsætter"pauseTkommaer"ogikkeefter subjekt/verbumosv. 43 Jegblivernødttilatsætterigtigekommaer foratleveoptilminfremtidigerollesom dansklærer. Hvisdetermineelever,erdetmitansvaratlæredemdet. 44 Detharatgøremeddentillidtilens kompetencer Forkertkommateringflytterfokusfraindholdetoverpå detsproglige,hvilketerforstyrrende 45 Såtekstenfremstårletlæseligogpålidelig Sådeterletatlæseogfremstårtroværdigt 46 Jegsyneskommateringbetydernoget,men mestfordidetkangenereøjetatlæsetekster medmangefejl.menjegerheltsikkert mærketafatværedansktstuderende Jegsyneskommateringbetydernoget,menmestfordidet kangenereøjetatlæsetekstermedmangefejl.menjeger heltsikkertmærketafatværedansktstuderende 47 Determegetvigtigtforminselvfølelseog selvforståelse. Detstyrkerdenandenstroværdighed. 48 Nej Nej 49 Kommateringerrelevant,dajegharenBA.i dansk. 50 Detudstrålerfagligindsigtidetdanske sprog.detvirkermereintelligentpå læseren.detgivermodtagerenetbedre indtrykafmigoggivermodtagerenenbedre læseoplevelse.såja,dethandlermegetom image=:) Detgivermigenmegetbedrelæseoplevelse.Jegkanellers blivemegetdistraheret(vedgentagnekommafejl),hvilket kanpåvirkemitudbytteafselvetekstensindhold.

117 Bilag6:Kommentarerfraspørgeskemaet Detervigtigtformig,nårjegforfatteren officieltekst.mindrevigtigt,nårdener privat.(sms,facebookmv,).dethandlerom, atmodtagerenkanforståhvilken kommunikationssfære,vibefinderosi.jo mereofficiel,desmerekorrekt sprog/tegnsætning Detfremmerforståelsenideflestetilfækde.Jegsynes, mindrekommafejlertilgivelige. 52 Sætningernebliverlettereatlæse,hviskommaerersatrigtigt(cirkarigtigt)Formigfremmerdet forståelsen,nårkommaerneersatrigtigt. 53 Jegvedatdetkrævesafmigpåmin uddannelse Jegtrorjegvilleoplevedetforstyrrendeforminlæsning afvidenskabeligeartiklerhviskommaerheltvarudeladt. 54 Iforbindelsemedmitstudie(KATdansk)er detafgørendeatsættekorrektekommaer. Gradenaf"rigtighed"erdermedogså situationsbestemt,fxikkegældendeisms'er o.lign. Det"fjerner"mitfokus,hvisdererfejlagtigekommaerifx artikler,lærebøgero.lign.manglendekommaerharikke sammeeffekt.kommaerersomoftestikkeafbetydninger forforståelse. 55 Sprogligsikkerhed,herunder tegnsætning,sikrerfokuspå indholdfremforfremstilling. Fagligstolthed. Somdanskfagligpersonskalman selvværesikkeridisciplinen.jf.en overvægtigdiætist Mangekommateringsfejlkanværeforstyrrende forindholdetientekst. 56 Fordidetgørenforskelforteksten,ogfordi jeggåropiatskrivekorrektdansk. Fordidetvidnerom,atdehargjortsigumage.Men dermedikkesagt,atjegikkekanabstraherefradeti forskelligesituationer. 57 Detervigtigstformig,atjegforstårmeningenmeddet skrevneogderforerkommaernevigtige. 58 Foratvirketroværdigogikkeunderminere mitbudskab.forikkeatfjernefokusog fremståuseriøsogkikset. Detsammesomnårjegselvsætterkorrektkomma.Tfor atfastholdefokusogbudskab,væreletlæseligt+virke engageretogtroværdig. 59 Tekstenskalfølesnaturligtskrevetogforståelig.Hvisetkommamanglerellerersatforkert,kanteksten måskevirkerodet. 60 Karaktermæssigt.Læserensopfattelseaf migsomskribent. Såensætningikkemisforstår.Sådetertydeligthvemder gørhvad.atdererennaturligpause. 61 Jegvilgernesikremig,attekstenkanlæses uden,atlæserenbliver"forpustet".læseren skullegernehavefokuspåindholdogikke bliveforstyrret. Hviskommateringenerkorrekt,såskalmanikkebruge energipåatudredebudskabetiteksten. 62 Foratblivetagetseriøst Detgørtekstenlettereatlæse 63 Minopfattelseer,atetkorrektsatkomma gørentekstnemmereatlæse Detgørdetnemmereatlæsetekstenflydende Detudtrykker,atmanharstyrpå kommareglerne.derudovervirkerman intelligentsamttillidsvækkende. Skabertillidsamtetproffessioneltudtryk. 66 Hvisjegikkedemonstrererforlæserenaf minproduceredetekst,atjegkanbeherske nogetsåsimpeltsomkommatering,må læserenmistetillidtilminintelligensniveau. Detervigtigtforatproducereenforståeligtekst,men ogsåforatdemonstrereordenssans. 67 Fordijegunderviseridansksprogoggernevilværeetgodteksempel.Ingenjegblevunderviservardet dogstadigvigtigtformigpga.minopdragelsehvorbeggemineforældrevægtededethøjt(deerbegge undervisere) 68 Fordidetgørdetnemmereforlæserenat læsedetjegharskrevet,hvismin tegnsætningerkorrekt. HvisdeterfaglitteraturTJA.Hvisdeterenbeskedframin mortnej.detafhængeraltsåafkontekst.

118 Bilag6:Kommentarerfraspørgeskemaet B.(Hvad(slags(komma(sætter(du?( Inddelingiforskelligetyperafkomma: grammatisk =1, logisktsemantisk =2, situationsbestemt =3og andet =4 Informantnummer Hvadslagskommasætterdu? Type 1 2 Gammeldagskomma 1 3 Grammatiskkomma 1 4 Grammatiskkomma 1 5 Æh?Jegvedikkehvaddethedder,menihvertfaldstartkomma. 4 6 udenstartkomma 2 7 Grammatisk 1 8 EnblandingafstartogslutTkomma 2 9 Somvindenblæser:) 4 10 Detnye 2 11 gammeldagskomma KrydsTogTbollekomma detgamlekommatprimærtoghelst 1 15 Intuitivt 2 iskrivendestundt>pausekomma.vedkorrekturt>grammatisk 16 komma 3 17 Efterdegamlekommaregler 1 18 Jegsætterbådemedogudenstartkomma,alteftersituationen.I jobansøgningersætterjegaltidstartkomma,fordijegerbangefor,at modtagerenikkekenderdenyekommaregler,ogderforikketagermig seriøst.iskønlitteratursætterjegikkestartkomma,fordidetgiveren bedresprogligrytme(mindreafbrydende) efterbehov 2 20 blanding;pausekomma,mellem2xgrundled/udsagnsled 2 Denyereglererformigetmysterium.MenEngelskKomma.Kommer 21 jegtittilatbruge Grammatisk 1 23 Udenstartkomma 2 24 OvervejendeEngelskTogsåidansketekster 2 25 Overvejendepausekomma 2 26 Demjegersikrepå(opremsningeks) 2 27 startkomma 1 28 Grammatisk.Ml.nexsus? detdersvarertildetgamlekomma 1 31 Jegburdegernesættegrammatiskkomma.:) 1 32 medstartkomma 1 33 Overvejendegrammatiskkomma,menkanfåheltpræstationsangst overdet.harhovedfagiengelsk,ogdettehardaklartenindflydelse,da detengelskekommaminderlangtmereom'pausekommaet' EnhverhelTellerunderordnetsætning,derindeholdersubjektog verbalerensætningforsigselv.derforskalenhverunderordnet sætningmedsubjektogverbaladskillesfrahelsætningenmedkomma

119 Bilag6:Kommentarerfraspørgeskemaet 35 Gammeldagskomma. 1 Jegsætterkomma"nårjegtrækkevejret",ogefterenkeltekommaregler 36 jeghuskerjegerlidt"lost"mellemdetnyeogdetgamlekomma Detgamlekomma 1 38 plusstartkomma 1 39 Enfusionaf'gammel'kommateringogengelskhovedsætn./bisætn Detgamle 1 41 Grammatisk 1 42 DetkommaderlignerdetengelskeT"pause"Tkomma? 2 43 NytkommaTudenstartkomma 2 44 Detgamle 1 45 grammatiskkomma 1 46 Oldschoolway 1 47 startkomma 1 48 Detperfektekomma 4 49 Detgamlekomma 1 50 Traditionelt("gammelt")komma DetGrammatiskkomma 1 53 Jegtrorjegharlært3forskelligeslagsogjegkanikkehuskeeneneste afden.determitevigenytårsfortsætatfåstyrpå Grammatisk(gammelTkomma) 1 55 startkomma 1 56 Grammatisk 1 57 Deterlidtenblandingafdetgamleogdetnye.Jegeropvoksetmeddet gamleogharkunlærtetparenkelteafdenyeregler 4 58 Detgamlekomma 1 59 Gammeltkomma grammatiskkomma(sv,sv) 1 62 "gammeldags" 1 63 GrammatiskkommaTaltsåikkestartkomma 1 64 Anbefaletminuskommaforanledsætning JegsætterkommamellemHVERverbalTsubjektTkonstruktion Jegsættergrammatiskkomma(detgamle)Tmenerdetstadigerokayat gøre?nuerdetvistbarefrivilligt,ommanvilsættepausekomma Gamle 1 118

120 Bilag7:Rådatafrasprogholdningsundersøgelserne Bilag(7:(Rådata(fra(sprogholdningsundersøgelserne( Rådata fra sprogholdningsundersøgelserne kan downloades i ExcelTformat på 119