Roskildemodellen. - hvad gør vi, hvis omsorgen svigter, eller et barn har brug for særlig støtte? 3.udgave

Transkript

1 Roskildemodellen - hvad gør vi, hvis omsorgen svigter, eller et barn har brug for særlig støtte? 1 3.udgave

2 Forord side 3 Indledning side 4 Roskildemodellen et godt redskab side 4 Loven kræver at du handler side 5 Indhold side 5 Barnets reform og tidlig indsats side 6 Fælles principper i den tidlige indsats side 6 Del 1 Lokal tidlig indsats side Tegn og signaler på at noget er galt side Beskyttende faktorer og risikofaktorer side Omsorgssvigt fysisk og psykisk side Mistanke om vold, seksuelle overgreb og groft omsorgssvigt når sagen er akut side Samarbejdet med forældrene i institutionen eller skolen side 20 Del 2 Børnelinealen et arbejdsredskab side Sådan kan du anvende Børnelinealen side Lokal løsning side 26 Del 3 Underretning til Familie og Børn side Hvornår skal du underrette side Hvordan underretter du Familie og Børn side Underretning side Børnefaglig undersøgelse 50 side Din rolle i institutionen og skolen side 41 Del 4 Tavshedspligt og videregivelse af oplysninger side Tavshedspligt side Tavshedspligt og videregivelse af oplysninger side Særligt vedr. forældre uden del i forældremyndigheden side Særligt om udveksling af oplysninger som led i det tidlige forebyggende arbejde servicelovens 49a side Eksempler på udveksling af oplysninger side Overblik over hvor du kan henvende dig når du har en bekymring eller når sagen er akut side Vil du vide mere side Centrale lovgivninger på området side 59 2

3 Forord Langt de fleste børn og unge vokser op med gode vilkår, men desværre gælder det ikke alle. Nogle savner trygge rammer, opmærksomhed og støtte. Dem har vi et særligt ansvar for at yde særlig støtte og opmærksomhed i vores institutioner og skoler, så de får de bedst mulige betingelser for personlig trivsel, udvikling, læring, sundhed og et selvstændigt voksenliv. Institutioner og skoler kan gøre en afgørende forskel for udsatte børn og unge. I Roskilde Kommune arbejder vi målrettet med at skabe inkluderende børne- og læringsmiljøer for alle børn og unge. Inklusion er også den bærende værdi i Roskildemodellen. Roskildemodellen er et fælles arbejdsgrundlag for direktørområderne Børn og Kultur og Social og Sundhed. Den skal medvirke til at skabe sammenhæng, en rød tråd, så den tidlige indsats lykkes i praksis på tværs af fagområder og direktørområder. Roskildemodellen beskriver, hvordan vi i Roskilde Kommune udmønter bestemmelserne i serviceloven og de øvrige relevante lovgivninger inden for området samt Roskilde Kommunes sammenhængende børnepolitik og Barnets Reform. Jesper Reming Tangbæk Børne og Kulturdirektør Yvonne Barnholdt Social og Sundhedsdirektør Med Roskildemodellen vil vi sætte rammerne for en kvalificeret indsats for børn og unge med behov for særlig støtte og opmærksomhed, med det formål at sikre tidlig opsporing og forebyggelse af, at problemerne vokser sig store. Forældrene skal altid inddrages i løsningen af de vanskeligheder, barnet eller den unge og familien er i. Roskildemodellen er til brug for fagpersoner, der arbej der med børn og unge i institutioner og skoler. Intentionen med Roskildemodellen er at sikre et godt udgangspunkt og arbejdsgrundlag for jer, således I føler jer godt rustet til tidlig indsats overfor de børn, unge og familier, som har særligt brug for støtte og opmærksomhed i en kortere eller længere periode af livet. Roskildemodellen skal medvirke til at skabe en sammenhæng, en rød tråd, så den tidlige indsats lykkes i praksis på tværs af fagområder og direktørområder 3

4 Indledning For at sikre en tidlig indsats og et tværfagligt samarbejde indenfor børne- og ungeområdet er det nødvendigt, at alle fagpersoner indenfor området har et fælles afsæt. Begrebet tidlig indsats dækker dels opsporing og forebyggelse af problemer, dels den indsats, der skal afhjælpe problemerne så tidligt som muligt. Tidlig opsporing indebærer en skærpet opmærksomhed på bekymrende adfærd hos, eller bekymrende forhold omkring, et barn eller en ung, hos fagpersoner der arbejder med børn og unge i institutioner, skoler og sundhedsplejen. Tidlig forebyggelse indebærer, at fagpersoner er opmærksomme på at hindre et problem i at opstå. Tidlig indsats indebærer, at fagpersoner så vidt muligt afhjælper problemer via en rettidig, koordineret og kvalificeret indsats. Roskildemodellen 2012 er en revideret udgave af Roskildemodellen fra Roskildemodellen 2012 er udarbejdet i en arbejdsgruppe på tværs af direktørområderne Børn og Kultur og Social og Sundhed. Der har deltaget repræsentanter fra skoleområdet, dagtilbudsområdet, klubområdet, sundhedsplejen, PPR, SPR og Familie og Børn. Roskildemodellen er for alle ansatte der arbejder med børn og unge i alderen 0 18 år i Roskilde Kommune. Det vil sige, at samtlige dagtilbud, skoler, fritids- og ungdomsklubber, dagplejen, sundhedsplejen, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR), Special Pædagogisk Rådgivning (SPR) og direktørområderne Social og Sundhed og Børn og Kultur er omfattet, herunder også selvejende og private dagtilbud og skoler. I Roskildemodellen anvender vi samlet betegnelsen institutioner om samtlige dagtilbud, fritids- og ungdomsklubber og dagplejen. Med begrebet skoler menes både skolens undervisningsdel og SFO. Du har som fagperson forskellige muligheder for at få råd og vejledning om din rolle og opgave og om, hvordan du selv kan støtte op om udsatte børn og unge lokalt i institutionen og skolen. Bagest i Roskildemodellen finder du en oversigt over, hvor du kan henvende dig, når du har brug for råd og vejledning, eller når sagen er akut. Roskildemodellen et godt redskab Det er en konstant udfordring for professionelle, der arbejder med børn og unge at identificere børn og unge i udsatte positioner. Det er det fordi, der ofte ikke er konkrete og tydelige tegn på udsatheden men blot en mistanke om, at der er eller kan opstå vanskeligheder omkring barnet/den unge. Vurderingen af, hvordan der skal handles i praksis, er også en udfordring. Vi har udviklet Roskildemodellen for at give dig et godt redskab at vurdere og handle ud fra når du får mistanke om risikofaktorer, eksempelvis omsorgssvigt, eller oplever, at et barn af andre årsager har særligt behov for støtte når du skal handle hurtigt og vide, hvad der er dit ansvar når du behøver viden om, hvilke oplysninger der skal være i en underretning til de sociale myndigheder når du skal arbejde godt sammen med andre professionelle, der arbejder med børn med behov for støtte Roskildemodellen beskriver, hvordan samarbejdet med familien og samarbejdspartnere skal foregå, for at der kan ydes den nødvendige hjælp. 4

5 Loven kræver at du handler For at sikre at barnet får den nødvendige hjælp, er der ifølge loven nogle ting, du skal gøre, hvis du får mistanke om omsorgssvigt. Ifølge loven har du pligt til at underrette de sociale myndigheder, dvs. Familie og Børn i Roskilde Kommune, hvis et barn er udsat for omsorgssvigt. Du skal se underretningen, som en mulighed for at hjælpe barnet og familien. Roskildemodellen hjælper dig til at vurdere barnets behov for støtte, før du evt. sender en underretning til Familie og Børn. Roskildemodellen beskriver, hvordan samarbejdet med familien og samarbejdspartnere skal foregå, for at der kan ydes den nødvendige hjælp Indhold del 1 Hvordan du kan identificere udsatte børn og unge. Hvad der kan være beskyttende faktorer i barnet eller den unge og i familien og nærmiljøet. Hvad der kan være risikofaktorer og mulige tegn på udsathed hos børn, unge og forældre. Omsorgssvigt, vold og seksuelle overgreb. Hvordan du skal handle i akutte sager, hvor et barn eller en ung er udsat for seksuelle overgreb, vold eller groft omsorgssvigt. del 2 Støtte til din egen faglighed, til samarbejdet med familien og til det tværfaglige samarbejde. Hvem du kan kontakte for råd og vejledning om din bekymring. Børnelinealen et arbejdsredskab i det tværfaglige samarbejde, Lokal løsning i institutioner og skoler. del 3 Hvordan du foretager en underretning. Hvordan du samarbejder med familien og den unge i et underretningsforløb. Faserne i underretningsforløbet, før under og efter underretningen til Forvisitationen i Familie og Børn. del 4 Regler om din tavshedspligt, og hvordan du kan videregive oplysninger i det tværfaglige samarbejde. Eksempler fra forskellige faggrupper der viser, hvordan det tværfaglige samarbejde kan fungere, og hvordan videregivelse af oplysninger mellem parterne er afgørende for sagen. 5

6 Barnets reform og tidlig indsats Den nye formålsparagraf i servicelovens 46, som er en del af af Barnets Reform, præciserer 5 opmærksomhedspunkter som er centrale i den forebyggende og tidlige indsats. Den forebyggende og tidlige indsats i Roskilde Kommune bygger på disse. De 5 opmærksomhedspunkter handler om, at støtten skal ydes med henblik på at sikre barnets eller den unges bedste og skal have til formål, at sikre kontinuitet i opvæksten og et trygt omsorgsmiljø, der tilbyder nære og stabile relationer til voksne, bl.a. ved at understøtte barnets eller unges familiemæssige relationer og øvrige netværk sikre barnets eller den unges muligheder for personlig udvikling og udvikling af sociale kompetencer til at indgå i fællesskaber med andre børn og unge og i netværk understøtte barnets eller den unges skolegang og mulighed for at gennemføre en uddannelse fremme barnets eller den unges sundhed og trivsel og forberede barnet eller den unge til et selvstændigt voksenliv God faglig etik I Roskilde Kommune sikrer vi høj faglighed, kvalitet og professionalisme i den forebyggende og tidlige indsats bl.a. gennem god faglig etik. De fælles principper handler om, at støtten skal bygge på barnets eller den unges egne ressourcer, og barnets eller den unges synspunkter skal inddrages med passende vægt i forhold til alder og modenhed støtten skal være tidlig og helhedsorienteret, så problemer så vidt muligt kan forebygges og afhjælpes i hjemmet og i det nære miljø barnets eller den unges ressourcer, kompetencer og potentialer for udvikling og læring, skal udvikles i børne- og læringsmiljøet i institutioner og skoler forældrene skal altid inddrages og vanskelighederne skal så vidt muligt løses i samarbejde med familien det er vigtigt at se barnet eller den unge som en del af en familie og et nærmiljø 6

7 7

8 1/Lokal tidlig indsats 8

9 1.1 Tegn og signaler på at noget er galt Når du i institutionen eller skolen ser tegn, der giver anledning til bekymring, skal du rette opmærksomheden på de tegn og signaler, barnet eller den unge selv viser i hverdagen. Først herefter afklares det, hvilke belastningsfaktorer og beskyttende faktorer, der er i barnet/den unge og i de nære omgivelser. På de følgende sider er der nævnt en række tegn og signaler på, at noget er galt. Eksemplerne er ikke udtømmende, og signalerne kan ikke entydigt henføres til den ene eller den anden aldersgruppe. Derfor vil du skulle foretage et skøn i den enkelte situation, når du ser efter tegn og signaler hos et barn eller en ung. 1/ Lokal tidlig indsats 9

10 1.1 Tegn og signaler på at noget er galt Signaler hos småbørn > > reguleringsproblemer (døgnrytme) ved de helt små børn > > spiseproblemer > > søvnproblemer, trivselsproblemer > > hypersensitiv for stimuli (lyde, synsindtryk, smag, lugt) > > barnet er passivt eller sløvt og har manglende vitalitet > > barnet er utilfreds, græder meget, langvarig skrigen > > svær at trøste, berolige, stille tilfreds, virker utryg > > barnet er flygtigt og ukritisk i sin kontakt i forhold til fremmede > > barnet afviser, undviger kontakt > > manglende følelsesmæssig afstemning med omsorgspersonen > > manglende tilknytning til omsorgspersonen > > barnet er uroligt, omkringfarende og hyperaktivt > > barnet er forsømt (m.h.t. hygiejne, påklædning, mad) > > blå mærker kan være andre tegn på vold > > rødmen og irritation omkring kønsorganer Signaler hos større børn > > usædvanligt frygtsom, forstemt, forskræmt, bedrøvet > > trist, indelukket, apatisk > > mangler nysgerrighed og interesse for omgivelserne > > isolation trækker sig fra børnefællesskabet, leger kun med meget yngre børn, eller bliver holdt udenfor af andre > > manglende livsglæde og initiativ > > tager få initiativer til kontakt > > søvnproblemer, mareridt > > ikke alderssvarende vækst vægt og højde uden at der er organisk årsag > > hyppigt ikke-årstidssvarende beklædning > > forsømt hygiejne snavset, uvasket, lugter, usoigneret > > for lidt kost barnet er ekstremt sultent > > dårlig tandhygiejne og mange huller i tænderne > > koncentrationsvanskeligheder i dagtilbud/skole > > urolig, skifter hele tiden beskæftigelse, afledes let > > motorisk urolig, i konstant bevægelse, anspændt muskulatur, kan ikke lide fysisk kontakt og berøring > > indlæringsvanskeligheder > > bliver meget påvirket af uro fra omgivelserne > > mange konflikter med andre børn, går i stykker, skifter hurtigt humør > > ændring i adfærd, som ikke kan henføres til den almindelige udvikling > > vedvarende konfliktfyldt forhold til forældrene > > ukritisk kontaktsøgende > > uformåenhed kan ikke følge/være med > > kender ikke sociale spilleregler > > grænsesøgende > > overdrevent tilpasset forsøger at opfylde andres behov og forventninger > > blå mærker kan være andre tegn på vold > > rødmen og irritation omkring kønsorganer > > atypisk eller overdreven seksualiseret adfærd i forhold til barnets alder 10

11 1.1 Tegn og signaler på at noget er galt Signaler hos unge Signaler hos forældre > > klager over mavesmerter, hovedpine m.v., er tit syg > > misbrug møder gentagne gange påvirket frem i institutionen > > for meget/for lidt kost/forkert kost overvægt/undervægt > > ekstrem selvoptagethed fokus på sig selv frem for på barnet > > spiseforstyrrelser > > psykisk sygdom vær opmærksom på indlagte forældres børn > > trist, hæmmet, mimikfattig, tilbagetrukken, defensiv > > psykisk belastning sygdom, arbejdsløshed > > angst og bekymring for fremtiden > > depression og angsttilstande > > føler sig anderledes/forkert > > skiftende stemningsleje med adfærdsændring fra overfrisk til > > forladthed/ensomhed usikker/nervøs > > en stærk facade > > fysisk belastning partneren udsat for vold > > lavt selvværd og selvtillid > > manglende evne til at opfatte barnet realistisk/have realistiske > > koncentrationsproblemer stress svært ved indlæring forventninger til barnets kunnen > > ufrivillig vandladning og/eller afføring dag/nat > > følelsesmæssig uformåenhed systematisk adfærd, hvor barnet > > motorisk urolig afvises/ignoreres, trues, beskrives > > svigtende indsats i skolen permanent eller periodevist > > krænkende, ikke trøstes > > problemer med venner og socialt tilhørsforhold > > manglende evne til at aflæse og indleve sig i barnets behov/ > > overdrevent tilpasset situation > > dækker andres behov underlæggelse/servilitet > > forældrene forandrer sig > > klovner / fjoller > > uforudsigelighed barnet hentes ofte ikke fra institutionen, > > tidlig seksuel debut, kønssygdomme, graviditet hentes af mange forskellige voksne > > selvskadelige handlinger/adfærd > > problemer med at kontrollere impulser (hyppige raserianfald, manglende kontrol over sin vrede) > > antisocial adfærd aggressiv, destruktiv, udadreagerende > > misbruger alkohol og stoffer > > begår kriminalitet > > blå mærker kan være andre tegn på vold > > bekymrende seksualiseret adfærd 1/ Lokal tidlig indsats 11

12 1.2 Beskyttende faktorer og risikofaktorer Børn og unge reagerer forskelligt på belastende faktorer i deres liv. Barnets/den unges egen modstandskraft overfor belastninger er sammen med forhold, der virker beskyttende med til at bestemme barnets/den unges udvikling og udsathed. Omfanget af belastningsfaktorer og den tid barnet/den unge er udsat for flere belastningsfaktorer, har betydning. Mange børn og unge kan klare en enkelt eller nogle få risikofaktorer uden at komme i vanskeligheder. Hvis omfanget af risikofaktorer er store sammenholdt med omfanget af beskyttende faktorer, er sandsynligheden for, at barnet eller den unge kommer i vanskeligheder væsentligt tilstede. Modsat kan mange beskyttende faktorer og få risikofaktorer betyde, at der ikke er grund til alvorlig bekymring. Når du skal vurdere, om et barn eller en ung er udsat, skal du først tage udgangspunkt i dine iagttagelser af tegn hos barnet, den unge og hos forældrene. Ud fra tegnene gennemgår du eksemplerne på beskyttende faktorer og risikofaktorer på de følgende sider. Det er vigtigt, at du fokuserer på både risikofaktorerne og på de beskyttende faktorer i og omkring barnet eller den unge. Der kan også være forhold i institutionen eller skolen, der er væsentlige at inddrage som faktorer, der kan være med til at bestemme graden af udsathed. Du skal nu sammenholde omfanget af risikofaktorer og beskyttende faktorer, og på den baggrund vurdere, hvilken lokal indsats I skal sætte i gang i jeres eget regi, og om der er brug for råd og vejledning fra andre faggrupper i kommunen. Du skal også vurdere, om du skal underrette Forvisitationen i Familie og Børn på baggrund af dine iagttagelser. Fra forskning ved vi, at der er en række beskyttende faktorer og en række risikofaktorer, som har betydning for barnet eller den unges udsathed. 12

13 1.2 Beskyttende faktorer og risikofaktorer 1/ Lokal tidlig indsats Beskyttende faktorer i barnet/den unge > > familiens første barn > > vitalitet > > grundlæggende positivt følelsesmæssigt disponeret > > positiv social orientering > > aktiv interesse for omgivelserne > > positiv selvfølelse > > selvstændighed > > alderssvarende sansemotoriske færdigheder > > gode kommunikative færdigheder > > evne til at koncentrere sig > > evne til at kontrollere og regulere impulser > > hobbyer og interesser > > lyst til at lære og udvikle sig Beskyttende faktorer i familien > > megen opmærksom i de første leveår > > positiv forældre-barn relation i tidlig barndom > > forældrene er sammen om at opdrage barnet > > flere omsorgspersoner end moderen > > gode sociale og økonomiske forhold > > godt søskendeforhold > > forældre i stabilt arbejde med tilknytning til arbejdsmarkedet > > fælles og sammenhængende værdier i familien > > gode helbredsforhold fysisk og psykisk > > forældre har afsluttet deres skolegang > > forældrene har erhvervsfaglig eller videregående uddannelse > > struktur og regler i hjemmet > > gode boligforhold Beskyttende faktorer i netværk / nærmiljø > > positive relationer til bedsteforældre > > adgang til støtte hos familie > > tætte kammeratskabs-relationer > > adgang til socialt netværk i nærmiljøet > > adgang til råd og vejledning fra betydningsfulde voksne, fx pædagoger og lærere > > adgang til ydre ressourcer pasning, skole, sundhed, uddannelse > > støtte hos venner og kolleger > > gode boligområder med aktivitetsmuligheder for børnene 13

14 1.2 Beskyttende faktorer og risikofaktorer Risikofaktorer barnet/den unge > > stress og misbrug i graviditeten > > for tidlig fødsel komplikationer i forbindelse med fødslen > > manglende omsorg de første levemåneder > > lang adskillelse fra primær omsorgsperson inden for de første leveår > > fysiske helbredsproblemer og handicap > > psykisk udviklingshæmning > > psykiske problemer > > fødsel af yngre søskende inden for første to leveår > > adfærdsproblemer > > konfliktfyldt forhold til kammerater > > dårlig tilpasning til dagtilbuds- eller skolemiljø > > hyperaktive adfærdsformer > > perioder med fravær fra dagtilbud/skole > > placering uden for hjemmet > > kriminalitetsproblemer > > manglende fremmøde i forbindelse med obligatoriske børneundersøgelser og tandplejebesøg Risikofaktorer i familien > > fattigdom/social nød > > omsorgssvigt fysisk, psykisk eller socialt seksuelle overgreb > > dårlige sociale forhold > > somatisk eller mental sygdom hos forældrene > > forældres misbrug af alkohol eller stoffer > > depressioner hos forældrene > > arbejdsløshed eller ringe tilknytning til arbejdsmarkedet > > forældre, der både aldersmæssigt og følelsesmæssigt er umodne > > forældre, der har været anbragt som børn > > lukkede familier, hvor barnet isoleres socialt > > forældre, der selv har haft en dårlig opvækst > > forældres kriminalitet > > opdragelsesproblemer/ konflikter mellem barn og forældre > > etnisk familiebaggrund med dårlig social integration > > traumatiserede forældre > > forældrene er fraværende (sygdom, død) > > forældre i nyt ægteskab og nye stedbørn i familien > > kroniske familiekonflikter og forældres skilsmisse Risikofaktorer i netværk / nærmiljø > > fysiske, psykiske og seksuelle overgreb > > socialt belastet boligområde > > opbrud eller dødsfald blandt søskende eller kammerater > > børn, der krænker andre børn fysisk eller seksuelt > > mobning i børnegruppen > > dårlige boligforhold > > hyppige boligskift > > institutioner med høj andel af socialt udsatte børn > > uheldige kammeratskaber > > kriminalitet > > konflikter i netværket > > miljøer præget af vold og misbrug af alkohol og stoffer > > normløs eller krænkende adfærd over for børns/unges skole, institution eller boligområde 14

15 1/ Lokal tidlig indsats I dit arbejde med børn bruger du din faglige viden og indsigt. Derfor bliver du!opmærksom på, hvis et barn ikke trives 15

16 1.3 Omsorgssvigt fysisk og psykisk Hvis du i institutionen eller skolen får viden om eller ser tegn på, at et barn eller en ung udsættes for fysisk eller psykisk omsorgssvigt af de nære omsorgspersoner, skal du altid og hurtigst muligt gøre noget med din bekymring eller viden. Du har en skærpet underretningspligt, der indtræder, når du som fagperson får kendskab til eller grund til at antage, at et barn eller en ung har behov for særlig støtte i servicelovens forstand. Ved omsorgssvigt forstås enhver tilsigtet eller utilsigtet fysisk eller psykisk skade påført barnet eller den unge af nære voksne. Skaden er af en sådan karakter, at den hindrer barnets eller den unges almene udvikling. Ved mistanke eller viden om omsorgssvigt, er der brug for en hurtig afklaring af sagens karakter. Informer din leder Du skal fortælle din nærmeste leder om det du ser, som har vakt din bekymring I skal vurdere og konkretisere bekymringen I skal vurdere i hvilket omfang I kan afhjælpe problemstillingen i eget regi, og om der er grundlag for, at der skal foretages underretning til Forvisitationen i Familie og Børn I skal vurdere, om der er tegn på vold, seksuelle overgreb eller groft omsorgssvigt I skal underrette Forvisitationen i Familie og Børn akut, hvis det er tilfældet. Se nærmere i afsnit 1.4 I skal afklare, hvordan I vil forelægge og drøfte jeres bekymring med forældrene, gælder dog ikke i akutte sager Brug børnelinealen til at afgøre sagens karakter og søg rådgivning i Forvisitationen i Familie og Børn, PPR, SPR eller sundhedsplejen, hvis du er i tvivl eller har brug for råd og vejledning. Du kan også få råd og vejledning om, hvordan du kan tale med forældrene om din bekymring. 16

17 1.3 Omsorgssvigt fysisk og psykisk Aktivt fysisk omsorgssvigt Passivt fysisk omsorgssvigt 1/ Lokal tidlig indsats Barnet eller den unge udsættes for handlinger fra forældrene (eller andre), som ikke er hændelige uheld, og hvor barnet aktivt påføres skade. Tegn Mærker eller andre tegn, som f.eks. knoglebrud, sår, brandsår eller bløddelslæsioner (f.eks. hævelser, blå mærker eller blå øjne). Skader i ansigt, hoved, halsregionen og mundhulen. Rifter eller hudafskrabninger på ydre kønsorganer. Kraftig rødmen og irritation omkring mund eller kønsorganer. Vær opmærksom på de forklaringer, barnet eller forældre giver om de fysiske skader. Passer forklaringerne ikke sammen, eller passer de ikke til skaderne, som de fremtræder, kan det være tegn på, at barnet eller forældrene dækker over vold. Din rolle i sagen Du skal underrette Forvisitationen i Familie og Børn omgående, hvis der er mistanke om vold, seksuelle overgreb eller groft omsorgssvigt. Se nærmere i afsnit 1.4 Barnet eller den unge udsættes for alvorlige forsømmelser fra forældrenes side. Der er tale om mangel på tilfredsstillelse af barnets/den unges basale omsorgsbehov. Tegn Utilstrækkelig eller uhensigtsmæssig ernæring, påfaldende uhensigtsmæssig påklædning, virker upasset, usoigneret, upasset, uplejet, snavset. Forsømt med hensyn til undersøgelser ved læge eller tandlæge. Gentagne gange ikke blevet hentet fra institutionen. Mangel på opsyn i hjemmet. Din rolle i sagen Du skal på et tidligt tidspunkt inddrage forældrene mhp, at støtte op om forældrenes kompetencer til at drage omsorg for barnet/den unge. Du har underretningspligt, og du skal underrette Forvisitationen i Familie og Børn, da der er tale om alvorlig omsorgssvigt. Sideløbende med, at underretningen behandles i Familie og Børn, skal du benytte de muligheder, I har i eget regi for at inkludere og støtte op om barnet eller den unge. 17

18 1.3 Omsorgssvigt fysisk og psykisk Aktivt psykisk omsorgssvigt Barnet eller den unge udsættes for verbal krænkelse, trusler, afvisning en kontaktform med negative signaler om, at barnet eller den unge ikke er noget værd. Barnet eller den unge er følelsesmæssigt forsømt og kontaktnegligeret. Tegn Barnet eller den unge bliver truet med vold og tæv, forhindres i kontakt med samvær med andre børn/unge og voksne, barnet bliver passet af et stort antal ikke-voksne eller af skiftende/tilfældige voksne. Udebliver fra institutionen eller skolen. Din rolle i sagen Du skal underrette Forvisitationen i Familie og Børn. Se nærmere i afsnit 1.4. Passivt psykisk omsorgssvigt Barnet eller den unge udsættes for forsømmelser af psykisk karakter. Tegn Barnet eller den unge har overværet vold i hjemmet, har ofte været passet af voksne, der har været påvirket af alkohol, narkotika eller medicin. Dagligdagen i hjemmet er præget af uforudsigelighed og mangel på tryghed og omsorg. Forældrene er kun i begrænset omfang i stand til at reagere på barnets eller den unges følelser og behov, bliver hyppigt afvist følelsesmæssigt. Din rolle i sagen Du skal på et tidligt tidspunkt inddrage forældrene mhp at støtte op om forældrenes kompetencer til at drage omsorg for barnet eller den unge. Du har underretningspligt, og du skal underrette Forvisitationen i Familie og Børn, da der er tale om alvorlig omsorgssvigt. Sideløbende med, at underretningen behandles i Familie og Børn, skal du benytte de muligheder, I har i eget regi for at inkludere og støtte op om barnet/den unge. 18

19 1.4 Mistanke om vold, seksuelle overgreb og groft omsorgssvigt når sagen er akut Hvis du ser tegn på, at et barn eller en ung kan have været udsat for vold, seksuelle overgreb eller groft omsorgssvigt, skal du straks drøfte din mistanke med din leder. Sammen skal I grundigt vurdere, om tegnene kan skyldes vold eller seksuelle overgreb, eller om tegnene kan skyldes andre risikofaktorer, der belaster barnet/den unge. Barnets/den unges egne udsagn om overgreb og groft omsorgssvigt skal altid tages alvorligt. Det afgørende er, at I handler på enhver mistanke, om at barnet/den unge har været udsat for overgreb og groft omsorgssvigt. Når der er mistanke om vold, seksuelle overgreb og groft omsorgssvigt, er sagen akut, og der skal straks underrettes til Forvisitationen i Familie og Børn. I må ikke inddrage forældrene, inden I underretter Familie og Børn, hvis mistanken er rettet mod forældrene. Hvis mistanken ikke er rettet mod forældrene, skal forældrene til de involverede børn/unge orienteres med det samme. Det gælder også, hvis et barn/ung har begået overgreb mod et andet barn/ung, eller en ung har begået overgreb mod et yngre barn. Vær opmærksom på både barnet/den unge, der har begået overgrebet, og på barnet/den unge, der har været udsat for overgrebet. Forældrene til begge involverede parter skal orienteres med det samme. Der skal sideløbende underrettes om begge parter til Familie og Børn. Hvis din leder ikke er til stede, og du ikke kan få kontakt til vedkommende, skal du alligevel omgående underrette Forvisitationen i Familie og Børn. Sådan underretter du akut Forvisitationen i Familie og Børn kontaktes på telefon Åbningstiderne er mandag, tirsdag og onsdag kl , torsdag kl og fredag kl Udenfor Familie og Børns åbningstid kontaktes Midt- og Vestsjællands Politi på telefon eller 114 (døgnåbent). Politiet kontakter Roskilde Kommunes Sociale Døgnvagt. Familie og Børns ledelse kontaktes af den Sociale Døgnvagt. Hvis der er mistanke om, at forældrene kan have foretaget overgrebet, skal Familie og Børn underrettes, før forældrene inddrages. Familie og Børn forestår det videre forløb og vurderer, hvilke for barnet/den unge kendte voksne, der skal inddrages i forløbet. Familie og Børn foretager en risikovurdering af sagen og efterfølgende en vurdering af barnets/den unges behov for beskyttelse. Hvis mistanken er rettet mod en ansat i institutionen eller skolen, skal I sideløbende kontakte ledelsen i Børn og Kultur. Børn og Kultur forestår det videre forløb om personalesagen i samarbejde med HR og ledelsen i institutionen eller skolen. 1/ Lokal tidlig indsats 19

20 1.5 Samarbejdet med forældrene i institutionen eller skolen Hvis du ser tegn på mistrivsel hos et barn/ung, eller du ser tegn hos forældrene, der vækker bekymring, skal du på et tidligt tidspunkt inddrage forældrene i et samarbejde om løsningen af problemstillingerne. Måske har du behov for råd og vejledning om, hvordan I holder møder med forældrene og fastholder forældresamarbejdet, idet forældrene ofte er i en meget sårbar situation. Den daglige leder i institutionen eller skolen, bør altid deltage i møder med forældre, hvor der er en mistanke om omsorgssvigt, og barnets eller den unges trivsel, sundhed, læring og udvikling er væsentligt belastet. Sammen med forældrene planlægger I en indsats, der skal sikre bedst mulige rammer og vilkår for barnet eller den unge. Der aftales mål- og tidsperspektiv for den lokale indsats. > > Mål: Hvad skal der være sket, hvilke tegn på positiv forandring og udvikling vil vi se hos barnet, den unge, forældrene > > Tid: Hvornår skal denne forandring være sket, hvornår vil vi se tegn på positiv forandring. Hvornår skal der evt. underrettes Du og din leder sørger for, at der udarbejdes en handleplan, og at der er skriftlig dokumentation gennem hele forløbet. Lederen har ansvaret for, at forældrene inddrages tidligt i bekymringen og i løsningen af problemstillingerne. Lederen sikrer, at der sættes mål og retning for den lokale indsats, at der følges op på indsatserne og resultaterne og vurderer sagens karakter. Der foretages underretning til Familie og Børn, når vanskelighederne omkring barnet eller den unge ikke længere alene kan løses ved en indsats i lokalt regi. Lederens rolle er vigtig, således at forældresamarbejde med konfliktpotentiale kan flyttes længst muligt væk fra medarbejderen, der i det daglige samarbejder med forældrene om barnet eller den unge. 20

21 Hvis du ser tegn på mistrivsel hos et barn/ung, eller du ser tegn hos forældrene, der vækker bekymring, skal du på et tidligt tidspunkt inddrage forældrene i et samarbejde om løsningen af problemstillingerne 21

22 22 2 /Børnelinealen et arbejdsredskab

23 2.1 Sådan kan du anvende Børnelinealen Når vi samarbejder tværfagligt, har vi brug for en fælles forståelse af de vanskeligheder, børn og unge kan møde i deres liv. Vi har brug for en fælles forståelse af hvornår og hvor længe, vi kan arbejde i det daglige rum i institutionen og skolen med hjælp og støtte til barnet, den unge og familien, og hvornår der er brug for, at andre faggrupper inddrages. Børnelinealen er et arbejdsredskab internt i institutioner og skoler og i det tværfaglige samarbejde. 1. Begynd med at beskrive de beskyttende faktorer i barnet/den unge, familien og i netværket (tænk også på børne- og læringsmiljøets betydning for barnet eller den unge i institutionen eller skolen). Skriv gerne alle faktorer ned. 2. Nu kan du beskrive risikofaktorerne i barnet/den unge, i familien og i netværket. Skriv gerne alle faktorer ned. 3. Ved at have beskrevet henholdsvis de beskyttende faktorer og risikofaktorerne har du et aktuelt billede af barnets/den unges aktuelle sårbarhed, robusthed og livsvilkår. 4. Nu kan du reflektere over og beskrive, hvad du i daginstitutionen eller skolen selv kan gøre i eget regi. Se den lokale indsats i sammenhæng med risikofaktorerne og de beskyttende faktorer. 5. På baggrund af dine vurderinger af barnets/den unges aktuelle sårbarhed, robusthed og livsvilkår kan du nu vurdere, hvor på Børnelinealen du vil kategorisere barnets/den unges aktuelle situation. 6. Børnelinealen viser også hvilke indsatser, der kan iværksættes på det generelle plan, og hvilke aktører du kan søge råd og vejledning hos eller inddrage som samarbejdspartnere. 2/ Børnelinealen et arbejdsredskab Den er et internt redskab, der viser, hvad du skal lægge vægt på i vurderingen af vanskelighederne omkring barnet/den unge 23

24 Børnelinealen Børn og unge vanskeligheder der kan løses lokalt i institutioner og skoler Børn og unge i generelt god trivsel Børn og unge med midlertidig risiko for dårlig trivsel Børn og unge i langvarige/kroniske vanskeligheder Barnets/ den unges trivsel, sundhed, læring og udvikling Barnet/den unge udvikler sig almindeligt både socialt, emotionelt, fysisk og intellektuelt med de almindelige udsving i trivslen, der naturligt følger med. Barnet/den unge er udsat for en større men forbigående belastning og viser tegn på, at noget er galt. Barnet/den unge kan være påvirket psykisk og socialt af en bestemt hændelse. 3 typer af problemstillinger 1. Fokus skifter fra midlertidig risiko til langvarig/kroniske vanskeligheder 2. Medfødt eller erhvervet fysisk og/eller psykisk handicap 3. Tydelige tegn på, at mistrivsel, kommer dagligt til udtryk i barnets/den unges mistrivsel, dårlig sundhedstilstand, vanskeligheder i forhold til egen læring, gennemgår en ikke almindelig udvikling fysisk og/eller psykisk Forældrekompetencerne og ressourcerne er gode (f.eks. i relation til handicappede børn) Forældrekompetencer og ressourcer Forældrekompetencerne og ressourcerne er gode. Forældrene søger rådgivning, hvis barnet/ den unge i en periode ikke trives. Forældrene søger måske bistand hos læge, sundhedsplejerske, i daginstitutionen, skolen mv. Forældrekompetencerne og ressourcerne er gode. Forældrene søger selv eller på opfordring råd og vejledning fra lærer, pædagog, sundhedsplejerske, PPR psykolog, SPR, Åben anonym rådgivning. eller Forældrekompetencerne og ressourcerne er midlertidigt eller konstant reduceret. Indsatser Fagpersoner kan søge råd og vejledning fx hos SPR og andre fagpersoner og igangsætte særlige lokale løsninger i institutionen eller skolen med et kort tidsperspektiv. Problemstillingerne kan løses inden for det private netværk. Fagpersoner kan søge råd og vejledning fx hos SPR eller andre fagpersoner og igangsætte særlige lokale løsninger i institutionen eller skolen med et kort tidsperspektiv. Problemstillingerne kan løses inden for det private netværk. Der er brug for en tværfaglig indsats. Belastende- og beskyttende faktorer samt tidsperspektivet analyseres grundigt. Det vurderes, om der skal sendes en underretning til Forvisitationen i Familie og Børn og/eller hvilke andre fagpersoner i PPR, SPR eller sundhedsplejen, der skal inddrages. Aktører i det tværfaglige samarbejde Forældrene kan søge råd og vejledning i kommunen og give barnet eller den unge særlig omsorg, støtte og opmærksomhed med et kort tidsperspektiv. Institution, skole, dagpleje, sundhedsplejerske, PPR, SPR, ungdomsskolen, fritids- og ungdomsklubber, foreningslivet. Forældrene kan søge råd og vejledning i kommunen og give barnet eller den unge særlig omsorg, støtte og opmærksomhed med et kort tidsperspektiv. Institution, skole, dagpleje, sundhedsplejerske, PPR, SPR, ungdomsskolen, fritids- og ungdomsklubber, foreningslivet. Institution, skole, dagpleje, sundhedsplejerske, PPR, SPR, ungdomsskolen, fritids- og ungdomsklubber, foreningslivet. 24

25 Børnelinealen Børn og unge med behov for særlig støtte i servicelovens forstand Der er underretningspligt 2/ børnelinealen Børn og unge med væsentlige behov for særlig støtte Barnet/den unge er udsat for langvarig tung belastning og viser meget tydelige tegn på, at noget er galt. Barnet/den unge viser vanskeligheder med at knytte sig til eller skabe relationer til andre børn eller til voksne. Der er tegn på begyndende udviklingsskader i barnets/den unges personlighed. Forældrekompetencerne er reduceret i så høj grad, at vanskelighederne ikke kan magtes i familien. Børn og unge i åbenbar risiko for varig skade Barnet/den unge viser dagligt signaler om forsinket udvikling som følge af omsorgssvigt. Barnet mistrives alvorligt og har psykiske lidelser har kontaktsvaghed har misbrug og/eller begår kriminalitet Barnet/den unge har varige udviklingsskader og skader i personligheden. Stærkt reducerede forældrekompetencer og ressourcer. Forældrene er præget af stærkt belastede faktorer i form af personlige, psykiske, sociale, økonomiske og/eller netværksmæssige vanskeligheder. Alle lokale tilbud er afprøvet, uden det har haft den ønskede virkning. Barnets/ den unges trivsel, sundhed, læring og udvikling Forældrekompetencer og ressourcer Der er brug for en intensiv og ofte længerevarende tværfaglig fælles indsats, så barnet eller den unge og familien kan få den hjælp og støtte der, er brug for i institutionen eller skolen og i familien. Foranstaltninger iværksættes af Familie og Børn Der er brug for en intensiv og ofte længerevarende tværfaglig fælles indsats på tværs af sektorer, så barnet eller den unge og familien kan få den hjælp og støtte, der er brug for i institutionen eller skolen og i familien. Foranstaltninger iværksættes af Familie og Børn Indsatser Institution, skole, dagpleje, sundhedsplejerske, PPR, SPR, ungdomsskolen, fritids- og ungdomsklubber, foreningslivet, Familie og Børn, Børneafdelingen på sygehus, Børnepsykiatrisk klinik og Ungdomspsykiatrisk klinik. Institution, skole, dagpleje, sundhedsplejerske, PPR, SPR, ungdomsskolen, fritids- og ungdomsklubber, foreningslivet, Familie og Børn, Børneafdelingen på sygehus, Børnepsykiatrisk klinik og Ungdomspsykiatrisk klinik. Aktører i det tværfaglige samarbejde 25

26 2.2 Lokal løsning Skemaet viser hovedfaserne i et forløb, dine muligheder for råd og vejledning, faggrupper du kan samarbejde med, og hvad du skal være særligt opmærksom på undervejs i forløbet. Forløb Lokal løsning i institutionen og skolen Fase 1 Bekymringen opstår Du bliver opmærksom på, at et barn eller en ung muligvis ikke trives, og du deler på et tidligt tidspunkt din bekymring med dine kolleger og med din nærmeste daglige leder. I vurderer sagen ved brug af Børnelinealen. Fase 2 Forældrene inddrages på et tidligt tidspunkt Du og din leder aftaler, hvordan forældrene inddrages. I deler jeres bekymring for barnet/den unge med forældrene. Det aftales, hvordan I sammen støtter barnet/den unge i dagligdagen. Forældrene oplyses om, hvor de kan få råd og vejledning. Det aftales, hvordan og hvor tit der skal ske opfølgning på den særlige indsats, så der fortsat sikres fokus på barnets/den unges trivsel, læring og udvikling. Andre aktører i samarbejdet Du kan få råd og vejledning ved SPR specialpædagogisk rådgivning Distriktspsykologen i PPR PPR konsulenterne Den pædagogiske konsulent Det lokale LP team SSP konsulenterne Sundhedsplejen Forvisitationen i Familie og Børn Du kan få råd og vejledning ved SPR specialpædagogisk rådgivning Distriktspsykologen i PPR PPR konsulenterne Den pædagogiske konsulent Det lokale LP team SSP konsulenterne Sundhedsplejen Forvisitationen i Familie og Børn Forældrene kan få råd og vejledning ved Distriktspsykologen i PPR (vedr. barnets/den unges forhold i institutionen eller skolen) SPR specialpædagogisk rådgivning (vedr. barnets/den unges forhold i institutionen eller skolen) Åben anonym rådgivning Distriktssundhedsplejersken Opmærksomhed og vurdering Enhver bekymring skal tages alvorligt og drøftes med andre fagpersoner, der er tæt på barnet eller den unge, samt nærmeste leder. Det skal vurderes, om problemstillingen kan løses i institutionen eller skolen, og om fagpersoner udenfor institutionen eller skolen skal inddrages. Er sagen akut, skal der underrettes med det samme til Forvisitationen i Familie og Børn, uden at forældrene inddrages først. Ofte ved forældre til børn og unge i udsatte positioner ikke, hvor stor betydning de har for deres barns trivsel, læring og udvikling. Gennem dialogen med forældrene kan du understøtte og synliggøre forældrenes betydning for barnet eller den unge. Du skal være opmærksom på, at den unge er part i sin egen sag, når han/hun er fyldt 15 år, 26

27 2.2 Lokal løsning 2/ børnelinealen Forløb Lokal løsning i institutionen og skolen Fase 3 Lokale løsninger igangsættes Du sætter læringsmiljøet i fokus og igangsætter inkluderende og støttende indsatser i hverdagen i institutionen og skolen. Forældrene arbejder med de aktuelle problemstillinger i familien. Du følger op på indsatserne i institutionen eller skolen med systematiske iagttagelser, fokus er på barnets/den unges trivsel, udvikling og læring. Andre aktører i samarbejdet Du kan få råd og vejledning ved SPR specialpædagogisk rådgivning Distriktspsykologen i PPR PPR konsulenterne Den pædagogiske konsulent Det lokale LP team SSP konsulenterne Sundhedsplejen Forvisitationen i Familie og Børn Forældrene kan få råd og vejledning ved: Distriktspsykologen i PPR (vedr. barnets/den unges forhold i institutionen eller skolen) SPR specialpædagogisk rådgivning (vedr. barnets/den unges forhold i institutionen eller skolen) Åben anonym rådgivning Distriktssundhedsplejersken Opmærksomhed og vurdering Daginstitutioner og skoler kan gøre en forskel for et barn eller en ung, der er socialt udsat. LP analyse og Kompetenceanalysen er nogle brugbare redskaber til at blive klogere på de ressourcer, der også er tilstede hos barnet/den unge og i miljøet og hvordan de bringes endnu mere i spil i institutionen og skolen. Når problemstillingerne udspringer af familiens vilkår, er det vigtigt, at du har særligt fokus på, hvordan du støtter op om barnets eller den unge trivsel, sundhed, læring og udvikling i institutionen og skolen. Måske er forældrene ikke klar over, hvilken hjælp de kan få i kommunen. Du kan hjælpe forældrene til at søge råd og vejledning. 27

28 2.2 Lokal løsning Forløb Lokal løsning i institutionen og skolen Fase 4 Opfølgning og vurdering Sammen med din nærmeste leder vurderer du sagen og gør brug af Børnelinealen. I inddrager forældrene og drøfter jeres vurdering og konklusion med forældrene. Forskellige konklusioner I vurderer, at der ikke længere er grund til bekymring I vurderer, at problemstillingerne kan løses i institutionen og skolen evt. med inddragelse af fagpersoner i PPR, SPR, sundhedsplejen I vurderer, at der er brug for en tværfaglig drøftelse (på tværs af sektorer) I vurderer, at der er brug for særlig støtte, og at der skal foretages underretning til Forvisitationen i Familie og Børn Andre aktører i samarbejdet Afhængigt at hvad problemstillingen drejer sig om og hvad der er brug for, kan I inddrage PPR (psykolog eller konsulenter) SPR Sundhedsplejen Det lokale LP team Samarbejdet kan fx bestå i råd og vejledning, LP forløb, psykologisk undersøgelse af barnet eller den unge, specialpædagogisk vejledning og bistand, undersøgelse og bistand ved tale/høre konsulenterne. Hvis i vurderer, at der skal ske underretning til Forvisitationen i Familie og Børn følger i faserne i underretningsforløbet. Se side Opmærksomhed og vurdering Servicelovens 49a giver mulighed for, at fagpersoner kan have en tværfaglig drøftelse tidligt i en bekymringssag. Formålet med en tidlig tværfaglig drøftelse er, at I som fagpersoner kan sætte ind med en tidlig indsats, inden problemstillingerne vokser sig store, og der skal foretages underretning. I skal først søge at få forældrenes samtykke. Vil forældrene ikke give samtykke, kan I alligevel drøfte sagen, hvis det er nødvendigt af hensyn til barnets eller den unges bedste. Fritids- og ungdomsklubberne må ikke indgå i denne form for tværfaglig drøftelse, da fritids- og ungdomsklubber ikke er omfattet af SSD samarbejdet jf. servicelovens 49a. Når du underetter til Forvisitationen i Familie og Børn, undersøger Familie og Børn barnet/den unge og forholdene i familien. Du har i institutionen og skolen fortsat fokus på barnet eller den unge og støtter op om barnet eller den unge i eget regi også efter at have foretaget en underretning. Vær opmærksom på, at en underretning til Forvisitationen i Familie og Børn ikke kan udgøre en indstilling til PPR og omvendt. 28

29 29

30 3 Underretning til /Familie og Børn 30

31 3.1 Hvornår skal du underrette Underretningspligten indtræder, når du i institutionen og skolen ikke længere har rimelig mulighed for at hjælpe barnet eller den unge i eget regi, på trods af rådgivning og vejledning til forældrene og særlige (special)pædagogiske og undervisningsmæssige indsatser i institutionen og skolen. Der er tale om en underretning, når du oplyser Familie og Børn om, at et barn eller en ung er truet. Det er ikke en underretning, når familierådgiveren i øvrigt indhenter oplysninger eller anmoder om en indberetning om et barn eller en ung. En henvendelse til fx PPR eller SPR om råd og vejledning eller specialpædagogisk støtte til et barn eller en ung i institutionen og skolen, fritager dig ikke din underretningspligt til Familie og Børn, hvis en underretning er påkrævet. 3/ Underretning til Familie og Børn Offentligt ansattes underretningspligt efter servicelovens 153 Offentligt ansatte og andre personer, der gennem deres arbejde får kendskab til eller grund til at antage, at et barn eller en ung under 18 år har brug for særlig støtte, har pligt til at underrette kommunen. Underretningspligten er ikke betinget af, at der er tale om omsorgsvigt, overgreb eller lignende situationer. Det er således tilstrækkeligt, at barnet eller den unge har vanskeligheder. Underretningspligten indtræder dog kun, hvis det ikke er muligt selv at afhjælpe problemerne i tide gennem dialog med forældrene og barnet eller den unge. Underretningspligten gælder også i relation til et ufødt barn, hvor der er grund til at antage, at barnet kan få behov for særlig støtte umiddelbart efter fødslen på grund af de vordende forældres forhold. Alle borgeres generelle underretningspligt efter servicelovens 154 Enhver, der får kendskab til, at et barn eller en ung under 18 år fra forældres eller andre opdrageres side udsættes for vanrøgt eller nedværdigende behandling eller lever under forhold, der bringer dets sundhed eller udvikling i fare, har pligt til at underrette kommunen. Dette gælder alle borgere, herunder offentligt ansatte. Fraflytningskommunens underretningspligt efter servicelovens 152 Når en familie med et eller flere børn under 18 år eller vordende forældre, der har behov for særlig støtte, flytter til en anden kommune, har fraflytningskommunen pligt til at underrette tilflytningskommunen. 31

32 3.2 Hvordan underretter du Familie og Børn Du skal bruge den elektroniske underretningsblanket på Roskildes Kommunes hjemmeside. En underretning skal altid sendes til Forvisitationen i Familie og Børn forvisitationen@roskilde.dk. Underretningen skal indeholde en række oplysninger om de iagttagelser, I har gjort, som er nødvendige for Familie og Børns behandling af underretningen og for, at en tidlig indsats evt. kan iværksættes. Vær derfor meget grundige når I udfylder blanketten, så I sikrer, at alle nødvendige oplysninger fremgår af underretningen. Det er vigtigt, at du skelner mellem, hvad du ved, og hvad du antager. Din viden bygger på dine konkrete iagttagelser. Iagttagelserne skal være så konkrete som muligt, og I må meget gerne komme med eksempler fra hverdagen. Underretningen skal ikke indeholde jeres egne vurderinger eller forslag til, hvad der kan gøres ved problemet. Punkter, der skal med i underretningen > > Barnets/den unges navn, personnummer, adresse og telefonnummer > > Navn på mor/far/værge, evt. personnummer og adresse > > Oplysning om forældremyndighed, hvis oplysningen haves > > Hvor længe problemet har eksisteret og hvor længe institutionen/skolen har kendt barnet/den unge > > Beskrivelse af barnets ressourcer, problemer og vanskeligheder > > Hvad institutionen/skolen/du/andre har gjort for at hjælpe > > Samarbejdet med forældrene hvordan har de reageret på din bekymring > > Hvis underretningen er sendt uden forældrenes viden, skal dette begrundes > > Dit navn og stilling 32

33 3.3 Underretning Skemaet på de efterfølgende sider viser hovedfaserne i et underretningsforløb, når I har vurderet, at der skal underrettes, inddragelse af forældrene og faserne i samarbejdet med Familie og Børn afledt af underretningen. Skemaet viser dine muligheder for råd og vejledning, faggrupper du kan samarbejde med, og hvad du skal være særlig opmærksom på undervejs i forløbet. Vær opmærksom på, at ved mistanke eller viden om vold, seksuelle overgreb eller groft omsorgssvigt, skal du omgående underrette Forvisitationen i Familie og Børn. Forældrene må ikke inddrages, før der underrettes, hvis mistanken er rettet mod den ene eller begge forældre. I akutte sager afventer familierådgiveren ikke, at der holdes et underretningsmøde. Familierådgiveren tilrettelægger et individuelt sagsforløb i hver enkelt sag ud fra gældende interne procedurer og retningslinjer. Hvis forældre ikke ønsker at komme til et møde om underretningen i institutionen eller skolen, eller reagerer de ikke på mødeindkaldelsen, skal I udlevere en kopi af underretningen til forældrene, inden den sendes til Forvisitationen i Familie og Børn. I bør være grundige med jeres forberedelser til mødet med forældrene. Det er oftest en vanskelig samtale både for forældrene og for dig og din leder. Lederen fortæller om mødets formål og rammer. Lederen fortæller derefter forældrene om bekymringerne for barnet. Her er det vigtigt, helt konkret, at forholde sig til problemerne, iagttagelserne og bekymringerne. Det er vigtigt, at I ikke begynder at tolke på, hvad I tror, adfærden er udtryk for, men holder jer til, hvad I har set og hørt. Det er vigtigt, at I har en saglig og faglig stil i mødet, og at I på en respektfuld og ligeværdig måde formidler jeres iagttagelse og bekymring, også når forældrene bliver kede af det, angste og vrede. Vær opmærksom på, om der er behov for tolkebistand. Det kan være en vanskelig situation for dig at indgå i et underretningsforløb. Det er vigtigt, at du taler med din leder eller dine kolleger og deler det, du synes, er svært i situationen. Et underretningsforløb er også et forløb i institutionen eller skolen, og I, der er tæt inde på barnet/den unge i hverdagen, kan ikke undgå at blive berørt. Tag derfor godt hånd om hinanden, tal sammen og lyt til hinanden, så ingen føler sig alene. Din tavshedspligt gælder oplysninger om barnet, den unge og familiens forhold. Dit behov for faglig sparring eller råd og vejledning kan altid imødekommes uden, at du bryder med din tavshedspligt. Alle sager kan drøftes anonymt. Henvend dig fx til din nærmeste leder eller til SPR for sparring og sagssupervision. 3/ Underretning til Familie og Børn 33