Roskildemodellen. - hvad gør vi, hvis omsorgen svigter, eller et barn har brug for særlig støtte?

Transkript

1 Roskildemodellen - hvad gør vi, hvis omsorgen svigter, eller et barn har brug for særlig støtte? 1

2 Indhold Forord side 3 Indledning side 4 Roskildemodellens indhold side 6 DEL 1 BEKYMRING FOR BARNET 1.1 Faglig etik side Tegn på at noget er galt side Systematiske iagttagelser side Situationen er alvorlig måske akut side Situationen er bekymrende men ikke akut side 16 DEL 2 BØRNELINEALEN 2.1 Børnelinealen et internt redskab side Mistanke om omsorgssvigt/trivsel side 22 Metode L lokalt for institutioner for børn og unge side 23 Metode L lokalt for skoler og SFO er side 24 Metode U underretning side 25 DEL 3 UNDERRETNINGEN 3.1 En god underretning side Underretningsmetode side Underretningens vej side Socialfaglig undersøgelse 50 side 32 DEL 4 TAVSHEDSPLIGT 4.1 Tavshedspligt side Samarbejde og videregivelse af oplysninger side Forældre uden forældremyndighed side Eksempler på videregivelse af oplysninger side 43 PRAKTISKE OPLYSNINGER Underretningsskemaet side 48 Yderligere information side 49 Åbningstider, adresser og telefonnumre side 50 Et hurtigt overblik side 51 2

3 Forord Roskilde Kommunes sammenhængende børnepolitik har et mål om at sætte ind med en tidlig indsats. Roskildemodellen skal medvirke til at skabe en sammenhæng, en rød tråd, så den tidlige indsats kan fungere og lykkes i praksis. Den skal medvirke til, at vi kan forebygge og målrette indsatserne i forhold til børn, unge og familier. I et samarbejde på tværs af skole-, børne-, sundheds- og socialområdet arbejder vi for at skabe de bedst mulige betingelser for, at børn og unges opvækst skal være så god som mulig. Roskildemodellen er en handleguide, som skal medvirke til at styrke den tidlige indsats samt skabe helhed og sammenhæng i opgaveløsningen over for børn og unge med særlige vanskeligheder. Roskildemodellen er et metodeværktøj for medarbejdere, som arbejder med børn og unge, der har brug for særlig støtte. Samtidigt lægges der vægt på, at barnet og familien inddrages i hele processen omkring løsningen af egne problemer. Jesper Reming Tangbæk Skole- og børnedirektør Yvonne Barnholdt Socialdirektør Ole Hvidesten Rasmussen Sundheds - og forebyggelsesdirektør Roskildemodellen skal medvirke til at skabe en sammenhæng, en rød tråd, så den tidlige indsats kan fungere og lykkes i praksis 3

4 Indledning Roskildemodellen 2008 er en ny og revideret udgave af publikationen fra Den er skrevet til medarbejdere, der arbejder med børn og unge i institutioner, fritidshjem, skoler, SFO er, klubber for børn og unge, dagplejen, sundhedsplejen, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR), i Familieafdelingen og i forvaltningerne. Roskildemodellen 2008 omhandler arbejdet med udsatte børn og unge, men af læsehensyn vil begge grupper i teksten blive omtalt samlet under kategorien børn. Forskning på området peger entydigt på, at børn bliver særligt udsatte, når bestemte risikofaktorer optræder samtidigt over længere tid. Tilsammen bidrager de til, at barnet bliver udsat. Det er en ophobning, der belaster barnet, og som bør undgås. I dit daglige arbejde med børn, vil du komme ud for at skulle vurdere, om et barn er udsat for belastningsfaktorer, eksempelvis omsorgssvigt. Eller du skal kunne vurdere, om barnet af andre årsager kan have behov for særlig støtte. Måske bliver du professionelt bekymret for barnet, fordi du bemærker, at han/hun har vanskeligheder. Du har måske en fornemmelse af, at barnet lever under forhold i hjemmet, som giver grund til bekymringer. Der kan også være tale om, at et barn har brug for særlig støtte i en periode, inden vanskelighederne vokser sig for store. Du skal (evt. sammen med din leder) kunne vurdere, hvornår støtten kan og bør gives i skolen, dagtilbuddet, i hjemmet eller andre steder. I dagtilbud og skoler er det din professionelle opgave at forholde dig til, hvilke læringsstrategier der skal til for at integrere alle børn i lærende fællesskaber. Ved at involvere børn og sørge for, de opnår social anerkendelse uanset deres forudsætninger, kan professionelle søge at modarbejde, at børn bliver socialt udsatte. Den pædagogiske ramme og læringsmiljøet i hverdagen skal kunne støtte positivt op om barnet. Hvis et barn befinder sig i en socialt udsat position, skal du altså kunne vurdere, hvordan barnet bedst støttes individuelt. Samtidig skal du kunne vurdere og sætte fokus på læringsstrategier for, hvordan barnet får de bedste betingelser for at lære i hverdagen. Når du har læst Roskildemodellen, er det vores håb, at du selv oplever, at du har den nødvendige viden til at arbejde med en tidlig indsats over for børn, der enten befinder sig i en udsat position eller er i risiko for at havne i en sådan. Vi håber også, du vil opleve at have fået den nødvendige viden om, hvilken metode du skal benytte, hvis du skal sende en underretning til Familieafdelingen. I en sådan situation skal du kunne vurdere, om et barn er i en livssituation præget af mangelfuld trivsel og mangelfulde udviklingsmuligheder. Eller om barnet er i risiko for at ende i en social udsat situation. 4

5 Roskildemodellen et godt redskab Det er en konstant udfordring for professionelle, der arbejder med børn, at identificere børn i udsatte positioner. Det er det, fordi der ofte ikke er konkrete og tydelige tegn på udsatheden. men blot en mistanke om, at der er eller kan opstå vanskeligheder omkring et barn. Vurderingen af, hvordan der skal handles i praksis, er også en udfordring. Vi har udviklet Roskildemodellen for at give dig et godt redskab til at vurdere og handle ud fra:»» når du får mistanke om risikofaktorer, eksempelvis omsorgssvigt, eller oplever, at et barn af andre årsager har særligt behov for støtte Loven kræver at du handler For at sikre, at barnet får den nødvendige hjælp, er der ifølge loven nogle ting, du skal gøre, hvis du får mistanke om omsorgssvigt. Ifølge loven har du pligt til at underrette de sociale myndigheder, dvs. Familieafdelingen i Roskilde Kommune, hvis et barn er udsat for omsorgssvigt. Du skal se underretningen som en mulighed for at hjælpe barnet og familien. Roskildemodellen hjælper dig til at vurdere barnets behov for støtte, før du evt. sender en underretning til Familieafdelingen. Du kan se et eksempel på underretningsskemaet bagest i modellen. Der er en række punkter, du kan gå frem efter, når du skal skrive en underretning.»» når du skal handle hurtigt og vide, hvad der er dit ansvar»» når du behøver viden om hvilke oplysninger, der skal være i en underretning til de sociale myndigheder»» når du skal arbejde godt sammen med andre professionelle, der arbejder med børn med behov for støtte Roskildemodellen beskriver, hvordan samarbejdet med familien og samarbejdspartnere skal foregå, for at der kan ydes den nødvendige hjælp. Roskildemodellen beskriver, hvordan samarbejdet med familien og samarbejdspartnere skal foregå, for at der kan ydes den nødvendige hjælp 5

6 Roskildemodellens indhold Hæftet består af fire dele, der tilsammen viser, hvad du skal være opmærksom på i arbejdet med børn, der har problemer. Del 1 Fortæller kort om, hvad der er faglig god etik i arbejdet med børn, som har et særligt behov for støtte. Herudover beskriver vi nogle af de tegn og risikofaktorer, der tyder på, at noget er galt. Endelig vil vi beskrive, hvornår en situation er akut, alvorlig eller bekymrende. Hvem står bag? Roskildemodellen 2008 er udarbejdet af en tværfaglig arbejdsgruppe af medarbejdere fra skole, dagtilbud, PPR, Sundhedsplejen, Familieafdelingen og Alkoholprojektet samt fra Skole- og Børneforvaltningen. Kontaktpersonen er Trine Sonne, afsnitsleder i Pædagogisk Afsnit, Børn i Skole- og Børneforvaltningen. Trine Sonne kan kontaktes på: skoleogborneforvaltning@roskilde.dk Del 2 Præsenterer Børnelinealen. Den er en intern oversigt, hvori du kan placere dine egne overvejelser om et barn. Det kan hjælpe dig til at vurdere, om situationen er bekymrende eller alvorlig. Afsnittet fortæller også om de to metoder, der fører til: >> at du/i løser problemet i skolen/institutionen eller, >> at du sender en underretning til de sociale myndigheder i Familieafdelingen. Del 3 Fortæller, hvordan du og din leder skriver en god underretning. Del 4 Fortæller om lovgivningen vedr. tavshedspligt og videregivelse af oplysninger. Afsnittet beskriver reglerne for din pligt til at underrette de sociale myndigheder, når du møder børn, som måske er udsatte for omsorgssvigt, eller af andre årsager har behov for særlig støtte. 6

7 7

8 1/BEKYMRING FOR BARNET 8

9 1.1 Faglig etik Etik i arbejdet med børn, unge og familier handler om at kunne vurdere, hvad man bør gøre. Hvad vil være det gode og det rigtige? 1/ bekymring for barnet Man kan sige, at der gælder en slags principper for god etik i arbejdet med børn. Principperne handler om:»» at barnet skal være i fokus»» at forældrene inddrages fra starten i respekt for, at barn og forældre hører sammen. Uanset vilkårene, så er familien det vigtigste holdepunkt»» åben og ærlig information. Forældrene til barnet udgør et uundværligt led og skal inddrages i det samarbejde, der skal foregå, når en vanskelig situation skal løses»» at håndtere fortrolige oplysninger korrekt»» at huske, at barnet også har ressourcer og styrkesider, der kan udvikles ikke kun problemer Uanset vilkårene, så er familien det vigtigste holdepunkt 9

10 1.2 Tegn på at noget er galt Fra forskningen (fra blandt andre SFI Det Nationale Forskningscenter for velfærd 2007) ved vi, at social udsathed opstår, når risikofaktorer i bestemte kombinationer optræder igennem længere tid. Der er en række fokuspunkter, som er værd at være opmærksom på:»» Risikofaktorer forøger sandsynligheden for fejludvikling, men der kan ikke automatisk sættes lighedstegn mellem risikofaktorer og fejludvikling»» De fleste, som udsættes for risikofaktorer, bliver ikke fejludviklede»» Som regel forøges risikoen for fejludvikling først, når der forekommer 2-3 risikofaktorer»» Nogle risikofaktorer har større betydning end andre»» Fødselsskader er en tung risikofaktor»» Social isolation er også en væsentlig risikofaktor»» Hyppige negative hændelser udgør en risikofaktor, hvilket den store engangshændelse ikke nødvendigvis gør»» Det er af afgørende betydning, hvordan begivenheder håndteres i nærmiljøet»» Risikofaktorernes farlighed bestemmes bl.a. af den enkeltes reaktion, dvs. om barnet er åbent og søger hjælp, eller om det reagerer ved at blive indesluttet eller opfarende og vredt»» Antallet af belastningsfaktorer og længden af den tid, barnet er udsat for flere belastningsfaktorer, har betydning. Det vil sige, at barnets udsathed betinges af risikofaktorernes varighed og omfang De nævnte punkter udgør væsentlig baggrundsinformation, når du skal identificere socialt udsatte børn. De reagerer forskelligt: nogle bliver svært belastede af de risikofaktorer, de udsættes for; andre belastes næsten ikke. Du observerer måske, at et barn ikke reagerer eller ikke udvikler sig alderssvarende. Du bliver måske opmærksom på nogle tegn eller signaler, der giver dig mistanke om, at noget er galt. Børn og unges robusthed og reaktioner over for belastninger er forskellige. Det er også vigtigt at huske, at selv om børn generelt har samme reaktionsmønstre, kan årsagerne til reaktionerne være forskellige. Oversigten på side 11 viser nogle af de tegn, der er vigtige at være opmærksomme på. Listen er ikke fyldestgørende, men består af eksempler, der kan skærpe din faglige opmærksomhed. Det er vigtigt at understrege, at du i første omgang skal rette din opmærksomhed mod de tegn barnet udviser. Først derefter kan du blive klar over, hvilke eventuelle belastningsfaktorer, som findes i barnets liv. 10

11 Tegn ved samspil med andre >> Bliver påvirket/tiltrukket af uro fra omgivelserne. >> Antisocial adfærd aggressiv, destruktiv, impulsstyret, raserianfald og manglende kontrol af vrede. >> Ændring i adfærd, som ikke kan henføres til almindelig udvikling. >> Isolation trækker sig fra fællesskabet eller bliver holdt ude af andre. >> Ukritisk kontaktsøgende barnet klæber til voksne. >> Uformåenhed kan ikke følge/være med. Meget fravær fra skolen. Tegn på seksuelle overgreb >> Påfaldende seksuel adfærd, f.eks. i lege. >> Umotiveret gråd angstreaktioner. >> Søvnløshed mareridt. >> Fysiske symptomer (f.eks. unaturlig rødmen, mærker eller underlivssmerter). >> Selvdestruktiv adfærd. >> Hjælpeløshed, passivitet, manglende selvværdsfølelse. >> Vedholdende tavshed og hemmelighed - trusler om repressalier og konsekvenser tvinger barnet til tavshed og isolation. 1/ bekymring for barnet Tegn ved vækst og påklædning (forsømmelse) >> Ikke alderssvarende vækst påfalden udvikling i vægt, højde, uden at der er en organisk årsag. >> Ofte uhensigtsmæssig påklædning i forhold til årstiden. >> Forsømt hygiejne uvasket, snavset, usoigneret eller uplejet. >> Forsømt kost ekstrem sult. Virker evt. stærkt over/eller undervægtig. Tegn på mishandling >> Uforklarlige blå mærker eller brandsår. >> Kropsmærker efter afstraffelse - bid, rivemærker eller røde plamager. Tegn ved barnets psykiske tilstand >> Usædvanligt frygtsom, angst, forskræmt, forstenet. >> Virker indelukket, depressiv, ulykkelig. >> Usædvanligt nedtrykt, apatisk, bedrøvet, mangler interesse og nysgerrighed over for omgivelserne. >> Klager over fysiske smerter (hoved- og/eller mavesmerter). >> Barnet har misbrugs- eller alkoholvaner, som kan mærkes i hverdagen. >> Kriminalitet/rapserier. Tegn hos forældrene >> Misbrug møder gentagne gange påvirket op i institutionen. >> Ekstremt selvoptagethed fokus på sig selv frem for på barnet. >> Fysisk belastning, vold i familien. >> Psykisk belastning, sygdom og/eller arbejdsløshed. Tegn hos 0-2 årige >> Anspændthed eller passivitet, tilbagetrukkethed. >> Vanskelighed ved at regulere søvn, mad, opmærksomhed og stimulation. >> Udforskelse af omverdenen uden at søge støtte og anerkendelse fra voksne. >> Klynk i særlig grad og udtryk for utryghed. Listen er skrevet med inspiration fra SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd samt SISO/Servicestyrelsen 11

12 Definition af gruppen børn med særlige behov: Oversigten ovenfor omtaler karakteristika ved social udsathed, dvs. karakteristika hos de børn, der kommer fra familier med alvorlige sociale og/eller personlige problemer. Derudover forekommer en række andre grupper, som kan have behov for særlig støtte:»» Børn, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte i form af specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand for at kunne udvikle deres kompetencer»» Alle børn i dagpleje, dagtilbud, skole, SFO, fritidshjem og klubber, der skal ydes en ekstra indsats over for I dit arbejde med børn bruger du din faglige viden og indsigt. Derfor bliver du!opmærksom på, hvis et barn ikke trives 12

13 1.3 Systematiske iagttagelser Første skridt er altså, at du er blevet opmærksom på, at et barn muligvis ikke trives eller ikke udvikler sig hensigtsmæssigt. Næste skridt er at følge din bekymring op med mere systematiske iagttagelser. Systematik er det modsatte af tilfældighed, og systematiske iagttagelser resulterer muligvis i vished eller forstærkede indtryk af problemet.»» Hvordan vil I sikre, at der sker en løbende vurdering og opfølgning af den særlige indsats, der sættes i værk lokalt i institutionen eller skolen?»» Er situationen så alvorlig, at I må skrive en underretning til Familieafdelingen? 1/ bekymring for barnet I vurderingen af dine iagttagelser skal du både inddrage din faglige viden om børn og familier, men du bør også inddrage dine egne normer i dine overvejelser. Vores faglige viden er langt hen ad vejen fælles, men vores egne normer kan være forskellige, og de kan have en betydning for, hvad vi synes, er det rigtige og det gode at gøre. Hvad du opfatter som normalt, skal fremgå af din vurdering. Informér din leder Det er vigtigt, at du på et tidligt tidspunkt informerer din nærmeste leder om din bekymring og dine iagttagelser. Når du har fortalt om problemets karakter, er det lederens ansvar, at der i samarbejde med dig lægges en plan for det videre forløb. I skal finde ud af, hvordan I vil handle ud fra de oplysninger og iagttagelser, I har gjort. I skal overveje følgende:»» Hvordan skal forældrene tidligt informeres og inddrages? Dialogen med forældrene er vigtig. De har forældremyndigheden og har ikke kun ret til at træffe afgørelser om barnets forhold, men også pligt til at drage omsorg for barnet»» Kan I selv klare problemerne i samarbejde med forældrene?»» Kan I klare problemerne, hvis I samarbejder med andre professionelle, f.eks. sundhedsplejerske, psykolog eller andre fra PPR? Selvom du på et tidligt tidspunkt har informeret din leder, har du fortsat underretningspligt se afsnit 3.1. Er det akut? Det er vigtigt, at du og din leder vurderer, om situationen er akut. Hvis det er tilfældet, skal I omgående kontakte Familieafdelingen se afsnit 1.4. Tids- og belastningsfaktor I alle andre end akutte tilfælde, hvor en medarbejder bliver bekymret for et barn, drøftes iagttagelser og bekymring på et medarbejdermøde i institutionen eller skolen. Forældrene skal også involveres i jeres iagttagelser og bekymring for barnet. Tidsfaktoren (hvor permanente er barnets vanskeligheder?) og belastningsfaktoren (hvor hyppige er signalerne?) har betydning for, hvor meget en sag haster. Det kan I bedst afgøre i skolen, institutionen, dagplejen eller sundhedsplejen. I de følgende afsnit tager vi udgangspunkt i to typer af sager. I den ene er der tale om en alvorlig - måske akut situation i den anden en bekymrende situation. 13

14 1.4 Situationen er alvorlig måske akut Hvis et barn viser tegn på, at der er øvet vold/mishandling mod det, eller hvis barnet udviser symptomer på at være udsat for seksuelle overgreb, skal der omgående tages kontakt til Familieafdelingen det vil sige samme dag. Hvad gør du, når situationen er akut?»» I åbningstiden: Du kontakter omgående Familieafdelingen. Familieafdelingen afgør som myndighedsudøver 1, om barnet skal undersøges af en læge, også selvom forældrene ikke mener, det er nødvendigt. (Bagest i hæftet finder du åbningstider og telefonnummer til Familieafdelingen)»» Uden for åbningstiden: Du kontakter omgående Familieafdelingens Sociale Døgnvagt ved at ringe til Roskilde Politi. Politiet kontakter Familieafdelingens Sociale Døgnvagt, som herefter ringer tilbage til dig»» Ved akutte underretninger i sager om vold, seksuelle overgreb og grov omsorgssvigt skal der handles samme dag»» Ved akutte underretninger skal Familieafdelingen kontaktes, før forældrene inddrages. Familieafdelingen afgør, hvordan forældrene inddrages i sagen Vold og mishandling fysisk & psykisk I det følgende gennemgår vi de typer af overgreb, et barn kan blive udsat for. Vi starter med det, man kalder aktive handlinger (f.eks. fysisk vold). Fysisk vold eller mishandling Barnet udsættes for handlinger fra forældrene (eller andre), som ikke er hændelige uheld, og hvor barnet aktivt påføres skade. Typisk er det skader, der medfører mærker eller andre tegn, som f.eks. knoglebrud, sår, brandsår eller bløddelslæsioner (f.eks. hævelser, blå mærker eller et blåt øje). Det er vigtigt at være opmærksom på de forklaringer, barnet eller forældre giver om de fysiske skader. Passer forklaringerne ikke sammen, eller passer de ikke til skaderne, som de fremtræder, kan det være tegn på, at barnet eller forældrene dækker over, hvad der faktisk er sket. Psykisk vold Der er også tale om aktive overgreb, hvis barnet bliver udsat for skadende handlinger af ikke-fysisk karakter. Barnet kan blive truet med vold/tæv eller indespærring. Der kan blive talt til barnet på en krænkende måde, eller forældrene kan forholde sig fjendtligt til eller ignorere barnet. Det kan være et tilbagevendende mønster, at barnet får at vide, at det er værdiløst, ikke elsket og uønsket.»» Ved akutte underretninger tilrettelægger familierådgiveren forløbet i hver enkelt sag 14 1 Myndighedsudøver betyder, at familierådgiveren administrerer og fortolker de love, regler og cirkulærer, der findes inden for området.

15 Omsorgssvigt fysisk & psykisk Omsorgssvigt betyder mangel på omsorg eller pleje og er, modsat de aktive handlinger, udtryk for såkaldte undladelseshandlinger. Fysisk omsorgssvigt Hvis barnet omsorgssvigtes rent fysisk, er der tale om alvorlige forsømmelser fra den voksnes side. Det kan være utilstrækkelig eller uhensigtsmæssig ernæring, påfaldende uhensigtsmæssig påklædning, utilstrækkelig hygiejne, mangel på påkrævede lægeundersøgelser eller mangel på opsyn i og uden for hjemmet. Psykisk omsorgssvigt Der er tale om psykisk omsorgssvigt, når barnet udsættes for alvorlige forsømmelser på grund af forældrenes manglende følelsesmæssige formåen til at give tryghed, omsorg og kærlighed. Barnet kan eksempelvis blive udsat for at overvære fysisk vold mellem forældrene. Det kan også være, at forældrene på grund af egne problemer (som psykisk sygdom eller misbrugsproblemer) ikke er i stand til at opbygge en tilværelse med tryghed og omsorg. Psykisk omsorgssvigt er betegnelsen for en systematisk adfærd hos forældrene, hvor barnet afvises/ ignoreres, trues, omtales krænkende eller ikke trøstes, og hvor barnets interesser og behov ikke får opmærksomhed. Seksuelle overgreb Den fysiske del af det seksuelle overgreb kan bestå i, at barnet udsættes for berøringer af seksuel karakter: fx kys og berøring af kønsdele. Det er også seksuelle overgreb, hvis barnet forføres eller tvinges til at berøre de voksnes kønsdele eller tvinges til samleje. Det seksuelle overgreb kan også have psykisk karakter. Samværet mellem barnet og den voksne kan være præget af en seksualiseret atmosfære: Barnets kønsdele diskuteres, barn og voksen ser pornofilm sammen, barnet deltager i læsning af pornoblade eller lignende. Seksuelle overgreb af psykisk karakter har ikke et oplysende formål, men er alene udtryk for den voksnes behov. Børn er oftest loyale over for deres forældre og oplever det som værende i deres interesse, at familiekonflikter bliver holdt hemmelige. Barnet vil derfor oftest sætte det, barnet oplever som familiens tarv, over eget behov for beskyttelse. 1/ bekymring for barnet!hvis du får kendskab til omsorgssvigt eller overgreb mod børn, har du ifølge Lov om Social Service underretningspligt 15

16 1.5 Situationen er bekymrende men ikke akut Det er vigtigt, at du også handler i bekymringssager, selvom situationen ikke er akut. I sådanne sager skal du søge rådgivning hos din nærmeste leder, og du kan endvidere henvende dig til Det Tværfaglige Team. Det kan du både gøre, hvis du har en aftale med forældrene, eller hvis du drøfter sagen anonymt. En situation kan give anledning til bekymring i forskellig grad:»» Situationen er alvorlig, men ikke akut. I processen omkring et barn, hvor der er mistanke om omsorgssvigt, skal du og din leder sikre, at forældrene bliver inddraget så tidligt som muligt. Sammen med forældrene skal I overveje, hvilken hjælp der kan være brug for, og hvem der skal kontaktes. Dialogen er vigtig.»» Situationen stiller dig i et dilemma/giver usikkerhed, eller du har behov for et godt råd. Du og din leder kan søge rådgivning hos Det Tværfaglige Team, hvis du er bekymret for et barn, men savner en bredere faglig vurdering af situationen. I Det Tværfaglige Team møder du andre professionelle, dvs. familierådgiver, lærere og pædagoguddannede medarbejdere, sundhedsplejerske og psykolog. Du vil kunne fremlægge dit dilemma, din usikkerhed eller din bekymring for barnet og samtidigt få råd om samarbejdet med forældrene, om henvisninger, om familierådslagning, om underretninger og om pædagogiske handlemuligheder. Yderligere information om Det Tværfaglige Team finder du på Roskilde Kommunes intranet. (Se bagerst i dette hæfte.)»» Situationen er bekymrende. Du og din leder kan søge rådgivning hos de relevante samarbejdspartnere i Det tværfaglige Team, Sundhedsplejen, PPR og i Familieafdelingen. Du/I vil kunne hente konsulentbistand hos sundhedsplejerskerne, tale/høre-pædagogerne og hos psykologerne, der jævnligt er ude på skolerne og institutionerne. 16

17 I processen omkring et barn, hvor der er mistanke om omsorgssvigt, skal du og din leder sikre, at forældrene bliver inddraget så tidligt som muligt 17

18 18 2 /Børnelinialen

19 2.1 Børnelinealen et internt redskab 2/ børnelinealen I dette afsnit præsenterer vi Børnelinealen. Den er et internt redskab, der viser, hvad du skal lægge vægt på i vurderingen af et barns vanskeligheder. Ved hjælp af Børnelinealen kan du (i samarbejde med andre professionelle) give et klart og fagligt skøn af en vanskelig situation. Det er vigtigt at huske, at barnets vanskeligheder på forskellige tidspunkter i livet kan få forskellige placeringer på Børnelinealen. Det skyldes, at du med din placering tegner et øjebliksbillede. Barnet kan på et givent tidspunkt være i en belastende situation (f.eks. pga. skilsmisse eller et dødsfald) og kan derfor reagere med en bekymrende adfærd. Senere vil barnet have overvundet krisen og ikke længere give anledning til bekymring. Dine overvejelser om barnet kan derfor over tid placere sig forskellige steder på Børnelinealen. Når dine og evt. lederens iagttagelser og overvejelser placeres på Børnelinealen, skal du/i vurdere, om der er grundlag for at inddrage Familieafdelingen som myndighed. I nogle tilfælde kan psykolog, tale/hørepædagog, støttepædagog eller sundhedsplejerske være mere oplagte samarbejdspartnere. Det er vigtigt at huske, at Børnelinealen er et internt redskab, der kan hjælpe professionelle til at foretage det bedste skøn. Den er et internt redskab, der viser, hvad du skal lægge vægt på i vurderingen af et barns vanskeligheder 19

20 Børn/unge med brug for særlig støtte UNDERRETNINGSPLIGT! Er i almindelig udvikling og trivsel Er i faldende trivsel Har brug for særlig støtte Er i væsentlig grad socialt udsat >> Barnet udvikler sig almindeligt både socialt, emotionelt, fysisk og intellektuelt med de almindelige udsving i trivslen, der naturligt følger med. >> Barnet/den unge er udsat for lettere (men konstante) belastninger og viser tegn på, at noget er galt. eller >> Barnet er udsat for en større (men forbigående) belastning og viser tegn på, at noget er galt (Barnet kan f.eks. være påvirket psykisk og socialt af en bestemt hændelse). >> Barnet er i risiko for at blive socialt udsat. >> Barnet viser tydelige tegn på, at noget er galt, f.eks. ved handicaps, spiseforstyrrelser, vanskeligheder med læring eller andet. >> Barnet udviser signaler i form af psykiske reaktioner og/eller ved vanskeligheder i samspillet med andre. >> Barnet er udsat for hyppige og langvarige belastninger og viser meget tydelige tegn på, at noget er galt (jf. pkt. 1.2). >> Barnet fungerer meget dårligt og udvikler sig permanent i en dårlig retning. >> Barnet er i vanskeligheder med at knytte sig til eller skabe relationer til andre børn el. voksne. >> Personlighedsmæssigt i begyndende fejludvikling. OG/ELLER OG/ELLER >> Forældreomsorgen er god. >> Forældrene søger rådgivning, hvis barnet/den unge i en periode ikke trives. Forældrene søger måske bistand hos læge, sundhedsplejerske, i institutionen, skolen mv. >> Forældrene gør på opfordring brug af råd og vejledning fra lærer, pædagog, sundhedsplejerske, psykolog m.fl. >> Forældrenes omsorg er god (f.eks. i relation til handicappede børn). Og/eller >> Forældrenes omsorg er konstant eller midlertidigt reduceret (fordi de er psykisk syge, misbrugere, udviklingshæmmede eller udsat for aktuelle kriser som f.eks. sygdom.) >> Forældreomsorgen er reduceret i så høj grad, at belastninger i familien ikke magtes. Barnets tegn på, at noget er galt, tager derfor til i styrke og omfang. Tidsperspektiv - kort Tidsperspektiv - kort Tidsperspektiv - varierende længde Tidsperspektiv - langvarigt Problemerne klares i det daglige rum Problemerne kræver bistand fra andre 20

21 2/ børnelinealen Er socialt udsat og i åbenbar risiko for varig skade >> Barnet viser dagligt tegn på forsinket udvikling som følge af omsorgssvigt. Barnet mistrives alvorligt: >> har psykiske lidelser >> udviser kontaktsvaghed >> er evt. i misbrug og/eller kriminalitet. >> Barnet har varige skader i udviklingen og personligheden. OG/ELLER >> Forældreomsorgen mangler helt. >> Forældrene er præget af stærkt belastede faktorer i form af personlige, psykiske, sociale, økonomiske og/eller netværksmæssige vanskeligheder. >> Alle lokale tilbud er afprøvet, uden at det har haft den ønskede virkning. Børnelinealen Det er vigtigt at gøre sig klart, at du skal bruge børnelinealen til at placere dine overvejelser og IKKE hverken barnet eller forældrene. Børnelinealen er et internt redskab til at systematisere dine iagttagelser og vurderinger. Når du og din leder har vurderet graden af barnets vanskeligheder, skal I beslutte, hvad der videre skal ske. I skal vurdere, om I kan klare vanskelighederne selv, om I skal involvere PPR og sundhedsplejerske, eller om I skal sende en underretning til Familieafdelingen. Du/I skal nu vælge mellem to metoder for at komme videre: Metode L (lokal løsning) I er selv i stand til at løse problemet i institutionen eller på skolen i samarbejde med forældrene, evt. med støtte fra PPR og/eller sundhedsplejerske. Metode U (underretning) I anser problemet for at være så alvorligt, at I vil skrive en underretning til Familieafdelingen. Husk at inddrage og orientere forældrene. Tidsperspektiv - meget langt Problemerne løses særlige steder 21

22 2.2 Mistanke om omsorgssvigt/mistrivsel - to metoder Metoderne på de følgende sider er en guide til, hvordan du som professionel i Familieafdelingen, PPR, Sundhedsplejen, dagtilbuddet og i skolen skal handle i forbindelse med børn med særlig behov for støtte. I de følgende tre skemaer får du hjælp til at forholde dig til nedenstående spørgsmål: >> >> >> >> Er der tale om omsorgssvigt? Er der brug for afklaring af barnets behov for støtte? Hvem er ansvarlige for hvad, og hvem handler hvornår i praksis? Hvilke procedurer skal følges? De første to skemaer, Metode L, viser hvilke lokale løsningsmetoder, man følger i henholdsvis institutioner, dagpleje og i skoler- og SFO er. Det tredje skema, underretningsmetoden, Metode U, er ens for alle dagpleje, institutioner og skoler/sfo er. 22