Modelcafeen. - Diskussion af centrale begreber og sammenhænge ud fra visualiseringer. Øvelsens varighed: 30 minutter

Transkript

1 Modelcafeen - Diskussion af centrale begreber og sammenhænge ud fra visualiseringer Øvelsens varighed: 30 minutter Formål At styrke elevernes evne til at fortolke og forklare ud fra visuelle modeller. At træne elevernes brug af forløbets centrale begreber. Forberedelse Et udprint af hver af de otte modeller, som du finder på de næste sider (eller det antal modeller, som er relevant for klassen). Øvelsen kræver god plads og et rum, hvor eleverne kan sidde i adskilte grupper ved borde. På hvert bord placeres et udprint af en model. Trin for trin 1 Eleverne behøver kun at blive instrueret i øvelsens første punkter. Resten kan underviseren forklare løbende. 2 Eleverne inddeles i grupper, hvor hver gruppe er lige delt mellem drenge og piger (om muligt). Hver gruppe skal sætte sig ved et bord. 3 Nu skal grupperne indbyrdes finde ud af, hvad den model, der ligger på deres bord, betyder. Efter fem minutter, eller når eleverne begynder at miste koncentrationen, tager underviseren ordet. 4 En måde at skabe rotation på er, at lade pigerne rykke et bord til højre. Drengene og modellen bliver siddende. Drengene skal nu forklare modellen til de nye piger. Efter tre minutter beder underviseren alle drenge rykke et bord til venstre. 5 Nu skal pigerne forklare deres model til de nye drenge. 6 Sådan fortsætter øvelsen, indtil alle eleverne har siddet ved hvert bord. 7 Til slut samler underviseren op i klassen; Var der noget, der var forvirrende? Er der nogle begreber, vi skal arbejde mere med? Hvad har I lært? Tip 1: Du kan variere opgaven ved at bruge faglige begreber i stedet for modeller. Du kan tilgå en liste over forløbets centrale begreber på vidensportalen. Tip 2: Grupperne behøver ikke at være opdelt efter dreng/pige. Alternativt kan udgangspunktet være kort/langt hår eller noget helt tredje.

2 Figur 1, Honneths anerkendelses niveauer: Sociologen, Axel Honneth, har peget på tre anerkendelsessfærer, der alle har stor betydning for vores identitetsdannelse og liv. Det handler om, hvor vi får vores selvtillid, selvværd og følelsen af ligeværd fra. Kan du genkende dette fra dig selv og dine relationer?

3 Figur 2, Ekstremistiske fællesskaber: Politiske og religiøse ekstremistiske miljøer kan virke tillokkende på unge, der mangler en følelse af at høre til, at være en del af noget meningsfyldt og at blive anerkendt. Hvilke årsager kan der være til, at nogle unge søger ekstremistiske fællesskaber? Hvilke push/pull faktorer kan have indflydelse på deres søgen?

4 Figur 3, Fællesskabets vægtskål: Vi indgår alle i mange forskellige fællesskaber. Nogle er frivillige, såsom vores vennegruppe kan være det. Andre, såsom vores klassekammerater, har vi ikke selv valgt. Fællesskaber bidrager til at opfylde behov såsom anerkendelse, tryghed og identitet. Figuren foroven er et forsøg på at illustrere en svær balanceakt imellem problematiske og konstruktive elementer i et fællesskab. Tænk over, hvad et fællesskab kan basere sig på. Hvornår er et fællesskab konstruktivt? Hvornår er det problematisk? Er der nogle elementer eller dynamikker, der går igen i både problematiske og konstruktive fællesskaber?

5 Figur 4, Push/Pull: Ingen radikaliseringsprocesser er ens. Alligevel er der nogle træk, der går igen. Man taler om Push- og Pull- faktorer, som betyder skub og træk på engelsk. En oplevelse af politisk uretfærdighed eller personlige sårbarheder kan for nogle være skub mod radikalisering. Samtidig kan foreksempel handlings- og meningsfællesskaber være attraktive og meningsfulde og dermed trække nogle i retning af ekstremisme. Hvad, tror du, kan gøre et menneske sårbart? Og hvad kan virke tiltrækkende ved et ekstremistisk fællesskab? Kom gerne med flere forklaringer.

6 Figur 5, Socialiseringens fundament: Vores verdenssyn formes af forskellige indtryk, der påvirker os. Det er de nære og tidlige relationer, der har størst indflydelse på, hvordan vi former vores verdenssyn, men vi bliver ved med at lære, ændre vores holdninger og udvikle os livet igennem. Det er imidlertid forskelligt fra person til person, hvilke personer og relationer der har størst betydning for vores socialisering. Hvem og hvad, tror du, har haft størst indflydelse på din identitet? Hvordan ville dit fundament se ud?

7 Figur 6, Social kategorisering: Verden er uhyre kompleks. Derfor forsimpler vores hjerne nogle gange virkeligheden ved for eksempel at gruppere mennesker i kategorier, der er lette at forstå. Det kaldes social kategorisering. Som person kan man følge sig sat i bås af disse kategoriseringer, ligesom det kan bidrage til, at vi ikke ser alle de forskelligheder, der gør et menneske unikt. Hvornår kan social kategorisering for eksempel være problematisk? Og hvilke elementer af din egen identitet kunne du godt tænke dig, at andre lagde mere mærke til?

8 Figur 7, Radikalisering: At blive radikaliseret er at blive stadigt mere ekstremistisk i sin tankegang og adfærd. Deri ligger udviklingen af en stærk intolerance eller et direkte had over for bestemte samfundsgrupper og en accept af anvendelsen af ikke-demokratiske, ulovlige eller voldelige midler for at ændre noget i samfundet. Hvorfor, tror du, at nogle mennesker bliver radikaliseret? Hvilke trin kan der være i den proces, de går igennem? Og hvordan, tænker du, at man bedst kan hjælpe dem på bedre tanker, så de kommer til at se mere nuanceret på tingene?

9 Figur 8, Polarisering: Polarisering er en proces, hvorved individer eller gruppers holdninger splittes op i stadig mere ekstreme modsætninger. Har du kendskab til historiske eksempler, hvor der er foregået en polarisering i et samfund? Har du selv oplevet polarisering?