Bestyrelsens beretning

Transkript

1 Dansk Mejeriingeniør Forening Bestyrelsens beretning Generalforsamling den 25. aug i Odense

2 Indhold i beretning for Dansk Mejeriingeniør Forening 2009/10 1 Indledning Medlemsforhold Antal medlemmer + fordeling Ansættelse + lønstatistik Arbejdsmarkedet Beskæftigelsen/ledighed vs. akademikere i øvrigt Forskning og uddannelse KU-LIFE Professionsbachelor i mejeriteknologi Mejerikontaktudvalget Dairy Forum De stærke alliancer Løn- og aftaleforhold Bestyrelser og udvalg Medlemsaktiviteter i året der gik Nordisk Mejeriteknisk Råd AEDIL Samarbejde med Foreningen af mejeriledere og funktionærer Mælkeritidende Resultat og kapitalforhold Drift (MT&DDFI), oplag, distribution, igangværende læserundersøgelse m.m Web + nyhedstjeneste Stillingsannoncer Dansk Mejeristforenings gensidige Ulykkesforsikring Afslutning Side 2 af 17

3 1 Indledning Her i 2009/10 har Dansk Mejeriingeniør Forening haft et ekstraordinært langt foreningsår i alt 15 måneder, hvilket var et resultat af de vedtægtsændringer, som blev besluttet ved urafstemningen sidste forår. Disse ændringer betød blandt andet, at regnskabsåret blev ændret til at følge de øvrige aktiviteter i sekretariatet, hvilket på sigt vil betyde en forenkling i de regnskabs- og skattemæssige forhold. Rent praktisk betød ændringen at forenings- og regnskabsåret 2009 blev forlænget med 3 mdr. til udgangen af marts 2010, og året blev således på 15 måneder. Fremadrettet vil regnskabsåret igen være 12 måneder og løbe fra 1/4 31/3. Generalforsamlingen er som følge af dette rykket nogle måneder fra at ligge i kvartal 2 til at ligge i kvartal 3. At foreningsåret har været langt medvirker naturligvis til, at rækken af begivenheder i foreningen og ikke mindst i branchen som helhed er lang, men uanset om vi skulle kigge 12 eller 15 måneder bagud så har 2009 og 2010 været et par ekstreme år for dansk mejeribrug. Der er stort set ikke en sten, som ikke er vendt, eller en organisation, som ikke har været igennem en spare- eller optimeringsrunde. Det har været turbulent, og ind i mellem har spørgsmålene været mange og svarene uklare, når man forsøgte at få overblikket over strukturen og de forskellige aktiviteter i branchen. Første store udspil kom i foråret 2009, da Arla Foods iværksatte en stor spareplan, hvor i alt ca. 250 medarbejdere blev opsagt. Enkelte mejeriingeniører blev ramt ikke mange og de fleste kom heldigvis hurtigt i job igen, men for alle, som blev ramt, var det naturligvis hårdt. Den 2. april 2009 hold Mejeriforeningen sin årlige generalforsamling. Her blev sløret løftet for, at Mejeriforeningen ville undersøge mulighederne for at gå med i den store fusion, som landbrugets organisationer var i gang med på daværende tidspunkt, og som man forventede skulle gennemføres i forsommeren Knap 2 måneder senere sidst i maj kunne det offentliggøres, at Mejeriforeningen ville gå med i denne fusion, og at den 97-årige og hæderkronede brancheorganisation Mejeriforeningen ville komme til at undergå store forandringer. Midt på sommeren var den nye organisation klar medarbejdere blev opsagt og stort set ligeså mange overflyttet til den nye og fælles organisation, Landbrug & Fødevarer. Omkring 30 ansatte blev overflyttet til Dansk Kvæg i Skejby og en lille skare på ca. 15 personer blev tilbage i Mejeriforeningen, som stadig er mejeriernes brancheorganisation, men som nu outsourcer langt de fleste opgaver til Landbrug & Fødevarer. Mejerierne gør i dag deres indflydelse gældende via en mindre bestyrelse for Mejeriforeningen og i særdeleshed via Mejeriudvalget, som i regi af Landbrug & Fødevarer er branchens talerør. Mejeriudvalget består af 14 repræsentanter for og fra industrien. Nedlæggelse af Mejeriforeningen i sin kendte og højt estimerede form gav anledning til bekymring i branchen det gjaldt ikke mindst områderne forskning og uddannelse, hvor der var stor bekymring for, at mejeribranchen ville drukne i den store organisation og dermed ikke få den støtte og opmærksomhed, som har været medvirkende til og stadig ses som en forudsætning for, at vi kan sætte Danmark på verdenskortet, når det handler om mejeribrug og mejeriprodukter. Mejeribrugets ForskningsFond blev voldsomt debatteret, fordi det først blev meldt ud, at den ikke ville blive tilført midler fremadrettet, men heldigvis var der ildsjæle, som ikke gav så hurtigt op, og sidst på året 2009 blev det annonceret at Mejeribrugets ForskningsFond igen var på banen. Der var fundet penge til fondens fortsatte arbejde, og der kunne igen søges støtte til finansiering af mejeriforskning. Det var en glædelig udvikling!! Side 3 af 17

4 Omlægningen af Mejeriforeningen betød kun i meget begrænset omfang afskedigelse af mejeriingeniører, men til gengæld betød det ændringer i ansættelse, vilkår og rammer for mange så også her var der konsekvenser for de berørte. Samtidig med, at Mejeriforeningen gik ind i fusionen med Landbrug & Fødevarer, blev det meldt ud, at Mejeribrugets Arbejdsgiverforening ville danne fællessekretariat med SALA, som er Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger. Herved ville man opnå synergi og besparelser. Danmarks Mejeritekniske Selskab, som havde til huse i Mejeribrugets Arbejdsgiverforening flyttede i den forbindelse til et sekretariat i Mejeriforeningens regi nærmere bestemt i Landbrug & Fødevare. Opremsningen kunne fortsætte med mange andre virksomheder mejerier og leverandører, som har spændt livremmen ind eller taget drastiske skridt med konsekvenser for blandt andet virksomhedernes medarbejdere, og selvom mere lune vinde blæser her i 2010, sker der stadig forandringer i branchen. Ikke meget er, som det var for bare 2 år siden og vi har med garanti ikke set de sidste forandringer. Kigger vi dybere og dermed på årsagerne til disse store og mærkbare tilpasninger i branchen så finder vi ned til markedspriser, mælkepriser og finanskrise og på disse områder har året, som alle ved, også være begivenhedsrigt meget begivenhedsrigt!! Der er sket rigtigt meget fra mælkeprisen var skyhøj i efteråret 2008, til den skrabede bunden et års tid senere, for så langsomt at stige igen her i På foreningsniveau har disse begivenheder og forandringer naturligvis haft stor indflydelse. Mange berørte medlemmer har fået hjælp og rådgivning, og i nogle sammenhænge har det været nødvendigt at finde nye veje, når opgaver skulle løses. Derudover har foreningen arbejdet med mange nye tiltag, hvoraf en del retter sig mod nuværende medlemmer, og en del retter sig mod de forhåbentligt kommende medlemmer. Disse nye tiltag vender jeg tilbage til senere i beretningen. Udover de mange organisatoriske forandringer i branchen, så har politikerne også spillet branchen et puds ved at indføre den såkaldte fedtskat. Fedtafgiften er aldeles usædvanlig og indføres på niveau med afgifter på tobak, spiritus og sukkervarer/sodavand under påskud af at skulle adfærdsregulere men reelt er der tale om en afgift på basisfødevare en differentieret moms, som rammer lige ned i hjertet af dansk mejeribrug. Der har været meget lang vej, fra fedtafgiften først blev annonceret, til den blev besluttet her før sommerferien og træder i kraft medio 2011, men trods den lange vej kan den nye skat kun ses som udtryk for afgiftstænkning mere end sundhed, og den vil betyde store administrative byrder for dem, som skal håndtere den administrativt. Debatten om fedtafgiften har dog medført, at der i hvert fald her i Danmark er blevet sat meget fokus på, HVOR usundt det mættede fedt rent faktisk er, og i dag stilles der jo langt mere spørgsmålstegn ved dette, end tilfældet var for bare 1-2 år siden. Forskere anfører nu ligefrem, at visse mættede fedtstoffer er gunstige og har positiv indvirkning på helbredet så tendensen er måske så småt ved at vende, således at ost og de federe mælkeprodukter igen får et bedre omdømme og kan spises med god samvittighed i moderate mængder. Side 4 af 17

5 2 Medlemsforhold 2.1 Antal medlemmer + fordeling Dansk Mejeriingeniør Forenings medlemstal er pr. 31. marts 2010 opgjort til 406 medlemmer, og siden er tallet steget til 412 medlemmer. I alt er cifrene udtryk for et fald på 10 medlemmer i forhold til året før. Det totale tal dækker dog over en pæn tilgang af nye medlemmer ikke mindst her i 2010, men at vi grundet medlemmernes aldersspredning desværre ser, at mange i disse år går fra aktiv til passiv status, at mange falder bort/dør eller at passive medlemmer melder sig ud i en høj alder efter mange år som pensionister. Der er i dag 323 aktive medlemmer incl. 38 såkaldt dobbeltmedlemmer som er medlem af både Dansk Mejeriingeniør Forening og Foreningen af mejeriledere og funktionærer. I bestyrelsen er vi fuldt ud opmærksomme på, at rekrutteringen til foreningen skal komme fra de nyuddannede mejeriingeniører, og i dag ligger vi desværre i hård konkurrence med IDA, som ganske vist er en noget dyrere organisation at være medlem af, men som til gengæld får de studerende meldt ind/tilknyttet allerede mens de går på KU-Life. Årsagen til dette er, at IDA har været så venlig at varetage hele medlemshåndteringen for De levnedsmiddelstuderendes Forening, hvoraf man skal være medlem for at kunne deltage i de sociale aktiviteter på KU-Life. D.v.s. at alle som optages på bachelorstudiet i fødevarevidenskab melder sig ind i De levnedsmiddelstuderendes Forening, og de studerende stifter derved solidt kendskab til IDA, som er en stor organisation med meget at byde på. De studerende, som vælger mejeripraktikken og/eller mejerilinjen og har interessen for mejeribranchen, er desuden som hovedregel medlemmer Dairy Forum, som er en interessegruppe for de studerende, som har særlig interesse for det mejerifaglige område. For også at få Dansk Mejeriingeniør Forening på banen i forhold til disse studerende altså de kommende mejeriingeniører har Dairy Forum og Dansk Mejeriingeniør Forening nu indgået et tættere samarbejde, og i den forbindelse er der lagt en plan for, hvorledes Foreningen bliver mere synlige for de studerende samtidig med, at de orienteres om, hvad Dansk Mejeriingeniør Forening har at byde på hvis og når man tager sin uddannelse og ser sin fremtid inden for mejeribranchen. Der har tidligere været samarbejdet og taget initiativer på en række områder: Mælkeritidende leveres til alle studerende, som læser mejeriteknologi på kandidatlinjen. Dansk Mejeriingeniør Forening sørger for omtale og fokus på de studerende og deres aktiviteter i Mælkeritidende. Der afholdes et årligt kandidatarrangement for nyuddannede. Deltagelse i bestyrelsesarbejde omkring Forening af rejsende Mejeriingeniørstuderende. Mejeribrugets Lommebog/årbog foræres til de studerende. Deltagelse i Mejerikontaktudvalget, Følgegruppen hertil samt Mejeripraktikudvalget. Og disse aktiviteter suppleres nu eller er allerede suppleret med følgende initiativer: Mælkeritidende leveres til alle, fra og med de tilmelder sig mejeripraktikken. Side 5 af 17

6 Dansk Mejeriingeniør Forening er i større udstrækning repræsenteret ved de aktiviteter, branchen afholder for de studerende. Dansk Mejeriingeniør Forening sørger i større ustrækning for omtale og fokus på de studerende og deres aktiviteter i Mælkeritidende. Alle på kandidatuddannelsen inviteres til at deltage i det årlige kandidatarrangement for nyuddannede. Der afholdes et årligt arrangement for de studerende, som er i mejeripraktik. Dansk Mejeriingeniør Forening er sponsor for Dairy Forums hjemmeside og bliver herigennem synlig for de studerende og kan informere om relevante nyheder via links. Studenterrelevant information vedr. f.eks. A-kasse formidles via direkte mail og/eller den nye hjemmeside. Medsponsor på kitler med logo for at øge synligheden og kendskabet. Mulighed for studentermedlemskab til beslutning senere i dag. Når bestyrelsen i forbindelse med fremlægning af budget og kontingent vil foreslå, at der indføres mulighed for individuelle studentermedlemskaber, er det ud fra betragtningen om, at Dansk Mejeriingeniør Forening skal knytte de unge til sig allerede i studietiden, således at de lærer Foreningen og de benefits, der følger med, at kende allerede mens de læser, og inden de efter endt uddannelse træffer valget om, hvor de vil fortsætte deres medlemskab. For de unge er der også fokus på nogle områder, som foreningens bestyrelse har arbejdet med, og det er blandt andet forsikringsmuligheder samt muligheden for reduceret kontingent i orlovsperioder. Vi må være opmærksomme på, at foreningen også skal basere sin fremtid på de unge og på de studerende, og derfor er det nødvendigt, at allokere ressourcer på de områder, som er attraktive for dem. En forening skal i høj grad gøre sig fortjent til en indmeldelse i dag den kommer ikke af sig selv. MAN SKAL GØRE SIG LÆKKER!! Der uddannes i gennemsnit 12 mejeriingeniører pr. år. I 2009 dimitterede 10 nye mejeriingeniører, og vi har desværre kun optaget 4 af disse som medlemmer i Dansk Mejeriingeniør Forening. Det er bestyrelsens forventning, at de aktiviteter, der sat i gang for at øge kendskabet til Dansk Mejeriingeniør Forening, vil have en vis effekt allerede her i 2010, og hvis vi ser 2-3 år frem, bør effekten være slået fuldt igennem, så Dansk Mejeriingeniør Forening vil være et naturligt og selvfølgeligt valg for de nyuddannede mejeriingeniører. På kontingentsiden kan Dansk Mejeriingeniør Forening stadig hamle op med de store og her se at vores største konkurrent, IDA, stadig ligger en del højere end Dansk Mejeriingeniør Forening i årligt kontingent. Som det fremgår af de søjler vi ser her, så er det generelt glædeligt at kunne konstatere, at Dansk Mejeriingeniør Forening ligger med det laveste kontingent, når man sammenligner med de faglige organisationer, som organiserer akademikere, og som typisk er medlem af Akademikernes Centralorganisation. De få organisationer, Side 6 af 17

7 som ligger lavere i pris, er typisk tværfaglige organisationer uden tilknytning til Akademikernes Centralorganisation. De nye skattefradragsregler betyder at hele kontingentet til Dansk Mejeriingeniør Forening vil være fradragsberettiget, mens mange af de øvrige foreninger ligger over 3000 kroners grænsen, som blev fastsat i forårets skatteforlig mellem Regeringen og Dansk Folkeparti. 2.2 Ansættelse + lønstatistik I lighed med tidligere år fik Dansk Mejeriingeniør Forening i 2009 udarbejdet en lønstatistik. Den var på mange områder identisk med de foregående år, men der var dog også nogle nye elementer i statistikken. Det blev muligt, at relatere lønnen til indholdet i stillingen og til et evt. ledelsesansvar på forskellige niveauer. Forventningen var, at dette ville gøre lønstatistikken mere brugbar. Foreningens bestyrelse er i øvrigt meget opmærksom på, at der er forholdsvis få besvarelser fra de yngre medlemmer, hvilket er beklageligt set i lyset af, at det måske netop er de yngre årgange, som har mest behov for en lønstatistik, og netop derfor forsøges statistikken også gjort så detaljeret for disse årgange, som det ud fra antallet af besvarelser er muligt. Når vi senere i dag kommer til budgettet for 2010/11 vil I se, at bestyrelsen lægger op til, at der ikke laves lønstatistik i år. Årsagen er at finanskrise og stigende ledighedstal må forventes at betyde en meget begrænset lønudvikling og derfor en forholdsvis uinteressant lønstatistik Af den årsag har bestyrelsen vurderet, at det var bedre at bruge de økonomiske ressourcer på andre områder, men i øvrigt vende stærkt tilbage med lønstatistik igen i Ud fra vores medlemsregister ved vi, at ca. 40 medlemmer er offentligt ansatte og ud af den aktive del af medlemskredsen udgør dette således ca. 12 % af medlemsskaren. Vi ved også at ca. 20 medlemmer arbejder i udlandet og nogle få er selvstændige. De resterende medlemmer d.v.s.. ca. 250 er således privatansatte. Ud fra lønstatistikken har vi desuden oplysninger om stillingsindholdet og ledelsesniveau for de mejeriingeniører, som har svaret. Tallene er naturligvis ikke 100% retvisende, men de giver dog en vis indikation, og vi ser, at rigtigt mange mejeriingeniører beskæftiger sig med ledelse på et vist niveau, og at der herudover er en meget stor andel næsten 50%, som beskæftiger sig med forskning, udvikling, undervisning samt rådgivning. 3 Arbejdsmarkedet 3.1 Beskæftigelsen/ledighed vs. akademikere i øvrigt Beskæftigelsen blandt danske mejeriingeniører er fortsat meget fin. I 2008 lå ledigheden for danske mejeriingeniører meget lavt - under 0,85 % i gennemsnit, hvilket sammenlignet med andre akademikergrupper, er meget lavt. Ingeniørerne lå på samme lave og flotte niveau som mejeriingeniørerne. For ca. et år siden begyndte finanskrisen og opsigelserne i branchen at slå igennem i ledighedsstatistikken og nu er ledighedstallet omkring 1,5 % - hvilket svarer til at ca. 6 Side 7 af 17

8 mejeriingeniører går ledige. Det er naturligvis 6 for meget, men en ledighed på omkring 1,5% er stadig at betragte som en meget lav ledighed, og tallet er da også stadig langt lavere end tallene for såvel akademikere i alt som for ingeniører i øvrigt. Når vi kigger ledighedstal og har set tallene stige det seneste års tid så er det glædeligt at kunne konstatere, at ledighedsperioden som udgangspunkt ikke har været lang. Mange er i job igen inden for 3 måneder nogle ryger op i kategorierne på 3-5 eller 6-8 måneder, men det er først det seneste stykke tid, at vi ser enkelte medlemmer, som har været ledige i op i mod et år. Afhængig af om man er yngre eller ældre kan det være enten opmuntrende eller bekymrende, men faktuelt er det desuden, at den største ledighed ses blandt medlemmer, som har passeret de 40 år, og som har en årrække som færdiguddannet mejeriingeniør bag sig. Dette hænger formentlig sammen med, at man er mere specialiseret, man er måske mere bundet til et geografisk område, hvis man har familie, eller man er mere kritisk i forhold til hvilke jobs man søger. Der er flere muligheder, men statistikken viser i hvert fald, at de yngre og nyuddannede mejeriingeniører ikke behøver at frygte for jobmulighederne de kommer stort set alle hurtigt ud og får en stilling. 4 Forskning og uddannelse 4.1 KU-LIFE Der blev i sommeren 2009 optaget 70 bachelorstuderende på Fødevarevidenskab, hvilket var et relativt lavt tal. I år er tallet 80 optagne og 154 ansøgere. Institut for Fødevarevidenskab har en målsætning om at optage 120 studerende i løbet af de næste 3-4 år. Sidste år startede 16 studerende på mejeriingeniør-overbygningen, hvilket var på niveau med Optaget i år kendes endnu ikke da flere først nu er i gang med at afslutte deres bachelor. Men med 19 studerende i mejeripraktik burde forudsætningerne være til stede for et højt optag. Søgningen til mejeripraktik i foråret 2011 er ikke klar endnu men der er allerede nu 13 studerende, som har tilmeldt sig mejeripraktikken, så forventningen er, at tallet vil nærme sig 2010 niveauet omend det nok ikke nå helt derop. Sidens sidste års generalforsamling er der sket en opgradering af lokaler og inventar i det daværende pilotmejeri i levnedsmiddelbygningen på Rolighedsvej 30. Det nye forskningsmejeri blev indviet den 14. maj 2009, og Dansk Mejeriingeniør Forening var på plads med gaver og lykønskninger. I foråret 2010 blev Richard Ipsen udnævnt til professor med særlige opgaver i Food Structure Engineering på Institut for Fødevarevidenskab ved KU-Life. Richard Ipsen, som tidligere var lektor og faggruppeleder for Mejeriteknologi, vil i sit nye professorat blandt andet forske i samspillet mellem fødevarers molekylære struktur og menneskekroppens velbefindende. Forskningen vil i fremtiden kunne give forbrugerne nye, sunde fødevarer med større velsmag. Richard Ipsen vil på undervisningsområdet stå i spidsen for uddannelsen af fremtidens mejeriingeniører. Der er ligeledes sket ændring i persongalleriet omkring mejeripraktikken, idet lektor Dereck Chatterton, som i et par år har undervist i de mejeriteknologiske fag på KU-Life, her i foråret har overtaget koordinering af mejeripraktikken. Dereck er således blevet nøgleperson i forhold til planlægning, afvikling og opfølgning på mejeripraktikken, og Dereck vil i sin egenskab af Side 8 af 17

9 mejeripraktikkoordinator komme rundt på en del danske praktiksteder hvert år, når han besøger de studerende i praktik. 4.2 Professionsbachelor i mejeriteknologi I 2008 blev der taget initiativ til at få søsat en ny uddannelse inden for mejeribruget i form af en 4- årig professionsbachelor i mejeriteknologi. Uddannelsen skulle foregå på Kold college, og man havde håbet på via denne uddannelse at skabe endnu en fødekæde til kandidatuddannelsen inden for mejeriteknologi på KU-Life. Desværre har to års forsøg på at markedsføre uddannelsen ikke givet resultat, og det er efter denne sommers optag besluttet ikke på nuværende tidspunkt at udbyde uddannelsen igen. Uddannelsen var ellers unik på den måde, at den byggede bro mellem den nuværende procesteknologuddannelse og mejeriingeniøruddannelsen, og uddannelsen var desuden skræddersyet, således at den præcist modsvarede de krav, der stilles til en bachelor for at blive optaget/kunne gennemføre en kandidatuddannelse på mejerilinjen. Uddannelsen blev tidligere i år bemærket af AC s øverste ledelse, som fandt den utraditionelle tilgang og de mange mulige veje til at blive mejeriingeniør yderst interessant. Men desværre er dette jo helt uden betydning, når det ikke er lykkedes at få de unge til at søge ind på uddannelsen. 5 Mejerikontaktudvalget For forsat at kunne tilfredsstille mejeriindustriens forsknings- og kandidatkompetencebehov er det vigtigt med en tæt konstruktiv erhvervskontakt til mejeriindustrien. Mejerikontaktudvalget og dertil hørende idé- og høringsgruppe (også kaldet Følgegruppen) er etableret for at opfylde dette behov. Udvalget består af repræsentanter fra mejeribranchen, repræsentanter fra KU-Life samt formandskabet i det tidligere nævnte Dairy Forum. Mejerikontaktudvalget har til formål, at komme med konstruktive inputs omkring mejeriingeniøruddannelsen, således at de mejeriingeniørstuderende uddannes på et højt akademisk og internationalt anerkendt niveau. Ydermere har udvalget til formål at fastholde og øge tilgangen til mejeriingeniøruddannelsen, så KU- Life kan levere de mejeriingeniører, som erhvervslivet efterspørger. Hvor mange dette præcist er, drøftes løbende i forskellige fora, men tal fra 25 kandidater pr. år og derover, er ofte i spil. Når vi ser på de nuværende cifre med kun omkring 12 kandidater pr. år ja så er der lang vej igen, og mange stillinger, som kunne besættes af mejeriingeniører, går i dag til andre akademikere eller dygtige procesteknologer. Mejerikontaktudvalget har således i forhold til øget tilgang eller optag en meget vigtig opgave at fokusere på. Dansk Mejeriingeniør Forening er repræsenteret i Mejerikontaktudvalget og kan derigennem medvirke til at synliggøre mejerierhvervets behov og ønsker over for KU-Life og KU s ledelse samt de ansvarlige undervisere på mejeriingeniøruddannelsen. De mange initiativer, aktiviteter og resultater opnået ved Mejerikontaktudvalgets og det tilhørende mejerierhvervs arbejde offentliggøres løbende i Mælkeritidende under Nyt fra Mejerikontaktudvalget og skal derfor ikke omtales detaljeret her. Side 9 af 17

10 Ét område fortjener dog en særlig opmærksomhed, og det er muligheden for at få genetableret mejeriingeniøruddannelsen, som en selvstædig kandidatuddannelse fra år Hvis dette lykkes vil det helt klart støtte erhvervets ønske om, at endnu flere kandidater vælger mejeripraktikken og bliver mejeriingeniører. En selvstændig kandidatuddannelse vil nemlig betyde, at uddannelsen kan og skal markedsføres selvstændigt og dermed blive tydeligere profileret, end tilfældet er i dag hvor mejeriingeniøruddannelse er en del af den fødevarevidenskabelige uddannelse, cand. techn. al. 6 Dairy Forum Dairy Forum foreningen for mejeriinteresserede studerende drives af en lille gruppe unge mejerientusiaster, som vi uden tvivl vil se ude i erhvervet om få år. De driver foreningen og afholder blandt andet Rejseaften og arrangerer studieture i ind- og udland. I samarbejde med erhvervet afholder de mejeriingeniørdagen, hvor bl.a. bachelorstuderende, som påtænker mejeripraktik og studerende på mejerioverbygningen kan stifte bekendtskab med, hvad unge mejeriingeniører har og får af jobmuligheder i ind- og udland. Dairy Forum sørger desuden med økonomisk støtte fra erhvervet for, at de studerende har en stand på Landsmejeriudstillingen i Herning, og sidst men ikke mindst gøres der en stor indsats i Foreningen af rejsende Mejeriingeniørstuderende kaldet FM. Denne forening sikrer via én legatansøgning til hver af branchens virksomheder, at disse ikke oversvømmes af legatansøgninger fra alle som planlægger studieture, men at de i stedet kan give ét samlet bidrag, som så fordeles til de rejselystne studerende, som inden for nogle specifikke vedtægter og rammer søger støtte til deres studierejse. Det er værd at fremhæve den store indsats, de unge entusiaster i Dairy Forums og FM s bestyrelse gør og samtidig pointere vigtigheden af, at branchen fortsat støtter op om disse arrangementer og aktiviteter både økonomisk med tilskud og legater men selvsagt også ved deltagelse, hvor og når det er muligt. 7 De stærke alliancer Akademikernes Centralorganisation, som også kaldes AC, er en af de samarbejdspartnere, Foreningen har omkring medlemsforhold, aftaler m.m. I AC har tilknytningen i nogle år foregået via fællesrepræsentationen, som før hed BPTKM og nu er omdøbt til De 6, som udgøres af Bibliotekarforbundet, Dansk Psykolog Forening, Tandlægeforeningen, Dansk Kiropraktor Forening, Kliniske Diætister og Dansk Mejeriingeniør Foreningen. Denne fællesrepræsentation udgjorde én ud af 9 organisationer/fællesrepræsentationer, som var medlem af AC, og de underliggende foreninger var dermed ikke direkte medlem af AC, men medlem af en af disse 9 enheder. Imidlertid er AC s vedtægter ændret her i 2009, hvilket betyder, at Dansk Mejeriingeniør Forening og alle øvrige AC-organisationer igen er direkte medlem. Det betyder at Fællesrepræsentationen De 6 er en slags koordinerende organ, som blandt andet fungerer som valgforum, hvor bestyrelsesrepræsentanter til AC vælges, og hvor kontingenter opkræves. P.t. er det Bibliotekarforbundets formand Pernille Drost, som varetager hvervet for BPTKM fællesrepræsentation. I Akademikernes Centralorganisation er Erik Jylling fra Lægeforeningen formand, og han besøgte i foråret Dansk Mejeriingeniør Forening sammen med Sekretariatschef, Jens Mølbach. Formålet med Side 10 af 17

11 besøget var at informere om DET NYE AC, som er introduceret efter Erik Jyllings tiltræden. Man arbejder efter en metodik med færre møder, men til gengæld møder, hvor den politiske linje udstikkes af bestyrelsen, og udvalgene bruges i næste led til at kvalificere diskussionerne og det politiske arbejde, hvorefter AC s ansatte og formandskab kan udfylde disse rammer og arbejde for og med de politiske temaer, som er valgt. Derudover vil man i AC gerne gøre mere på det private område samt øge udbuddet af f.eks. konferencer omkring de emner, som optager akademikerorganisationerne. P.t. prioriteres de opgaver, der ligger inden for Lønkommissionens arbejde, Universitetsområdet og Ledigheden samt beskæftigelsesindsatsen. Det har fyldt meget i AC, at IDA for et par år siden meldte sig ud og gik solo, og det har givet anledning til megen selvransagelse i AC, ligesom det har skabt en ny platform at arbejde ud fra, og man har således trimmet organisationen, ændret vedtægter og foretaget organisatoriske forandringer for at bruge den ændrede situation konstruktivt og fremadrettet. Akademikernes Arbejdsløshedskasse er ligeledes en stærk samarbejdspartner, med hvem vi har en god dialog, og hvor vi ikke mindst med fokus på de studerende har samarbejdet omkring informationsmateriale og møde(r), hvor de studerende orienteres om deres muligheder samt vigtigheden af at huske indmeldelse osv. Der er i 2009 kommet nye regler, som gør det muligt for nyuddannede at få dagpenge fra 1. ledighedsdag efter endt uddannelse og d.v.s.. undgå karantæneperioden på 5 uger før man kunne opnå dagpenge. Dette er informeret massivt af både Dansk Mejeriingeniør Forening og af Akademikernes Arbejdsløshedskasse, sådan at alle mejeriingeniørstuderende bør være bekendt med mulighederne, og hvordan de opnår rettigheden. 8 Løn- og aftaleforhold For offentligt ansatte blev der i 2008 indgået overenskomst for både statsansatte, kommunalt ansatte og ansatte i regionerne. Overenskomstens varighed er marts/april 2008 til marts 2011, og forarbejdet til næste års forhandlinger har stort set været i gang hele 2010, idet Akademikernes Centralorganisation allerede ved årets start begyndte at indhente oplysninger og forslag, for at kunne forberede næste års overenskomstforhandlinger. Dansk Mejeriingeniør Forening har igangsat sin del af processen ved at indhente forslag til forbedring af overenskomsterne direkte hos alle offentligt ansatte medlemmer. Stort set samme fremgangsmåde anvendes i de øvrige medlemsorganisationer, og når kravene er indsendt bliver disse samlet og forberedt til forhandlingerne går i gang. Fra Dansk Mejeriingeniør Forenings side må vi konstatere, at ingen af foreningens godt 40 offentlige ansatte har forslag til krav, som man ønsker rejst. Dansk Mejeriingeniør Ingeniør Forening indgår derfor i forhandlingerne hvad angår de fælles krav som dog endnu ikke er defineret. Det kan i den forbindelse nævnes, at Akademikernes Centralorganisation er skeptiske hvad angår lønstigninger i Dette skyldes, at der foretages en form for takstregulering i forhold til lønudviklingen på det private område, som har været meget afdæmpet under og efter finanskrisen. Det betyder, at lønudviklingen på det offentlige område rent faktisk er kommet lidt foran, hvilket skal justeres før der bliver plads til nye lønstigninger. Samtidigt ved vi jo alle, at konjunkturerne er lave i disse år og stigningstaksterne derfor begrænsede uanset førnævnte efterregulering. Side 11 af 17

12 For privatansatte mejeriingeniører, som forhandler egen løn, tilbyder foreningen helt i tråd med tidligere praksis rådgivning, kontraktgennemgang, evt. advokatbistand samt adgang til den årlige lønstatistik, som dog i år vil være 1 år gammel. Dansk Mejeriingeniør Forenings lønstatistik blev i 2009 besvaret af 56 % af de adspurgte medlemmer, hvilket var samme niveau som året før. Foreningens bestyrelse er forsat ikke tilfreds med denne svarprocent, og havde i 2009 sat mere fokus på at informere om lønstatistikken i håb om at opnå en større opbakning. De 56 % ses dog, ved sammenligning med de øvrige akademikerorganisationer, som også laver lønstatistik, at være indenfor normalområdet, idet typisk modtager mellem 50 og 60 % svar. Dansk Mejeriingeniør Forening kunne således godt forvente en lidt højere svarprocent, som ikke mindst i en lille forening med et begrænset antal respondenter ville give bedre mulighederne for mere finmasket statistik. Der skal således heller ikke herske tvivl om, at en større svarfrekvens specielt fra de yngre mejeriingeniører - ville være meget værdsat og gøre statistikken mere anvendelig. 9 Bestyrelser og udvalg Udover repræsentationerne i Akademikernes Centralorganisation har Dansk Mejeriingeniør Forening en række andre repræsentationer, hvoraf de væsentligste fremgår af denne slide. Dansk Mejeriingeniør Forening har 3 bestyrelsesposter i Mælkeritidendes bestyrelse og i en årrække har Flemming Aamann, næstformand i Dansk Mejeriingeniør Forening, været formand for Mælkeritidende. I forsommeren 2010 valgte Flemming imidlertid at trække sig tilbage, efter at have siddet på denne post i godt 5 år, og der blev foretaget et skifte, således at Søren Jensen, formand for Foreningen af mejeriledere og funktionærer, nu også er formand for Mælkeritidende, og Flemming fortsætter som næstformand. Fra bestyrelsens side skal lyde en stor tak til Flemming for indsatsen i Mælkeritidende igennem de forløbne år. Nordisk Mejeriteknisk Råd er en anden af de repræsentationer, som skal fremhæves ikke mindst her i 2010, hvor Nordisk Mejerikongres blev afholdt i Finland. Dansk Mejeriingeniør Forening er sammen med Foreningen af mejeriledere og funktionærer de danske repræsentanter i Rådet og foreningen er således medarrangør af kongressen. Mejeribrugets Dag er en ny repræsentation for Dansk Mejeriingeniør Forening. Tidligere har Mejeriforeningen, Kold college og Kredsudstillingen (nærmere bestemt Foreningen af mejeriledere og funktionærer) stået bag arrangementet, men nu udvides arrangørkredsen til også at omfatte Danmarks Mejeritekniske Selskab og Dansk Mejeriingeniør Forening. Der har af og til været tvivl om hvorvidt alle var velkomne til Mejeribrugets Dag men det kan understreges, at arrangementet er og har været åbent for alle med tilknytning til dansk mejeribrug, og at alle danske mejeriingeniører er velkomne. 10 Medlemsaktiviteter i året der gik Udover ovenstående arbejdes der i Foreningen på med passende intervaller at tilbyde eller medvirke til afholdelse af arrangementer for medlemmer og evt. andre mejerifolk. Året, der er gået, har været ganske aktivt og på disse slides ser vi de forskellige aktiviteter. Side 12 af 17

13 Særligt glædeligt er det, at det lykkedes at samle opbakning til en studietur. 33 deltagere var med på turen til Skåne og Bornholm, og det var en fin tur både hvad angår det faglige indhold og det sociale aspekt. Der var mange positive tilbagemeldinger, og sekretariatet er i gang med at planlægge en tur i foråret 2011, hvor økonomi og tidsramme er på nogenlunde samme niveau som i Kommende arrangementer skal naturligvis også nævnes, og her kan Mælkeritidendes kalender jo bruges som et udmærket værktøj til at holde sig for øje, hvad der er i gang i foreningsregi eller i branchen som helhed. Det fremgår af denne slide, at der også i de kommende måneder er en del arrangementer at se frem til i form af Arbejdsmiljøkonference, Landsmejeriudstilling m.m., og udover de møder og arrangementer, der her er annonceret, har Dansk Mejeriingeniør Forening ligeledes taget initiativ til et nyt kursus, som hedder Vejen til trivsel og succes i arbejdslivet og er et udviklingsforløb med individuelt fokus, hvor deltagerne hjælpes til at træffe de rette valg i relation til planlægning og valg af karriereveje. Kurset afvikles over 6 moduler, og vi håber på god tilslutning, så vi kan gennemføre forløbet for de medlemmer, der er interesserede. Endvidere arbejdes, der som nævnt på at få arrangeret en studietur i foråret 2011, og på tværs af mejeribranchens foreninger undersøges mulighederne og interessen for at få arrangeret en efteruddannelsesdag Mejeriforskningens Dag formentlig i foråret Udgangspunktet her vil være at formidle resultater fra nogle af de forskningsprojekter, som Mejeribrugets ForskningsFond støtter på de danske universiteter. Mejeribruget byder, som det fremgår af mødekalenderen, generelt på mange mejerifaglige tilbud, som Dansk Mejeriingeniør Forening i nogle tilfælde er arrangør af, i nogle tilfælde medarrangør og endelig nogle gange blot er gæst eller indbudt til. Uanset hvordan og af hvem arrangementerne afholdes, så er vi jo en relativ lille branche og dermed et begrænset antal deltagere, så hvis vi generelt vil have fremmøde, må vi planlægge arrangementerne under hensyntagen til hinanden og gerne i samarbejde. Bestyrelsen og sekretariatet tager i øvrigt altid mod gode ideer og forslag til møder og andre aktiviteter i foreningens regi. 11 Nordisk Mejeriteknisk Råd Nordisk Mejeriteknisk Råd er en ganske unik sammenslutning, som siden 1920 har haft som sit formål at arrangere mejerifaglige kongresser for mejerifolk i de nordiske lande. Rådet er unikt på den måde, at det er sammensat over 5 landegrænser nemlig Sverige Norge Finland Island og Danmark. Alle deltagere kommer fra interesse- og faglige organisationer for mejerifolk i Norden, og Rådet har ikke nogen form for kommercielt formål det handler ene og alene om at få disse mejerikongresser stablet på benene og få deltagerne til at blive så begejstrede, at de kommer igen! Der er frem til her i 2010 afholdt 42 mejerikongresser og i år blev kongressen for første gang afholdt på engelsk hvilket betød, at der kunne mønstres flere deltagere fra ikke nordiske lande og kongressen bød på i alt 257 deltagere. Tidligere har kongressens indlæg været tolkede, hvilket var både dyrt og besværligt. I år blev der talt engelsk og det var en stor succes. Nordisk Mejeriteknisk Råd er allerede nu Side 13 af 17

14 og med Norge i spidsen gået i gang med at arrangere den næste kongres, som løber af stabelen den juni 2013 i Lofoten. Temaet bliver Nordiske Mejeriprodukter. 12 AEDIL Den europæiske sammenslutning af mejerifolk er den danske betegnelse for AEDIL, som p.t. samler 13 europæiske lande og sætter fokus på uddannelse inden for mejeribruget i medlemslandene. I AEDIL er Danmark repræsenteret ved både Mejerifagets Fællesudvalg samt Dansk Mejeriingeniør Forening og Foreningen af mejeriledere og funktionærer. Foruden de officielle medlemsrepræsentanter er også Kold college og Arla Foods repræsenteret. I AEDIL arbejdes der på at øge kompetencerne og udveksle erfaringer inden for de mejerifaglige uddannelser på tværs af EU s medlemslande. I England er man her i 2009 blandt andet med afsæt i AEDIL s kortlægning af mejeriuddannelser lykkes med at få genetableret mejeristuddannelsen, og i Sverige bruger man ligeledes ressourcer på at få veluddannet og faguddannet personale til mejerierne. Disse spændende tiltag i vores nabolande er interessante at holde øje med i en tid, hvor det af og til dukker op i debatten, at der er risiko for, at de selvstændige mejeriuddannelser ikke vil eksistere i fremtiden. Her er det vigtigt at vide og kunne fremhæve, at de af vores nabolande, som for årtier siden nedlagde mejeri-uddannelserne, nu er krøbet til korset og har genindført dem fordi branchen har behov for disse veluddannede og dygtige fagfolk. AEDIL udbyder også specialkurser. Kold college er en af de store udbydere, men også Frankrig, Schweiz og Polen udbyder sådanne kurser. Sprogbarrieren er imidlertid også et issue her, og langt fra alle mejeriskoler er i stand til at udbyde kurser på engelsk, hvorfor søgningen til kurserne af og til bliver begrænset. 13 Samarbejde med Foreningen af mejeriledere og funktionærer Samarbejdet med vores søsterforening og meget gode og nære samarbejdspartner Foreningen af mejeriledere og funktionærer har i 2009/10 været godt og konstruktivt, hvilket vi jo heldigvis har været vant til i mange år. Samarbejdet indeholder mange facetter fælles lokaler, hjemmeside, sekretariat, medlemsmøder, webshop m.m. og ikke mindst vores fælles medlemsblad, Mælkeritidende. Samarbejdet har i 2009/10 været præget af en del forandringer og deraf følgende koordinering. Senest har beslutning om at flytte sekretariatet fra Det gamle Mejeri ved Kold college her til Erhvervsskolernes Forlag, været genstand for overvejelser og beslutning. Derudover er flere nye aktiviteter kommet til sekretariatet, og de fælles beslutninger er blevet truffet. Mejeribrugets Lommebog som fra 2011 kommer til at hedde Mejeribrugets Årbog blev flyttet fra Mejeriforeningen til Mælkeritidende, og bogen redigeres og udgives nu i vores fælles sekretariat. Dernæst har sekretariatet åbnet webshop og sælger nu mejerifaglige bøger i en lind strøm. Side 14 af 17

15 Foreningen af mejeriledere og funktionærer har, som de fleste sikkert ved Mejeristhuset i Kandestederne, og samarbejdet mellem de to foreninger betyder, at Dansk Mejeriingeniør Foreningens medlemmer har adgang til at leje dette fantastiske hus på gode vilkår. Hidtil har leje kun været muligt med 2 mdr. varsel, men der er nu sket nogle ændringer i disse regler. Højsæsonen er stadig forbeholdt aktive medlemmer af Foreningen af mejeriledere og funktionærer, men uden for højsæsonen kan mejeriingeniører nu som noget nyt leje huset på lige fod med disse. Hvis højsæsonen ikke udlejes ved en ansøgnings- og udlejningsrunde i februar, vil det blive annonceret, og her vil mejeriingeniører ligeledes kunne leje huset i god tid. Hvis I ikke har besøgt huset skulle i gøre det Det er absolut turen værd!! 14 Mælkeritidende 14.1 Resultat og kapitalforhold Mælkeritidende I/S er, som det jo nok er mange bekendt, et interessentskab, hvor Dansk Mejeriingeniør Forening og Foreningen af mejeriledere og funktionærer ejer hver 50 %. Bladets resultat fordeles derfor mellem de to foreninger. Ved sidste års generalforsamling kunne vi bryste os af, at Mælkeritidende I/S havde haft en omsætning på 2,7 mio. kr., og trods finanskrisen og tilbageholdenhed blandt bladet annoncører havde Mælkeritidende været i stand til at fastholde sin position og sin indtjening. Imidlertid har indtjeningen i det seneste regnskabsåret været kraftigt mærket af finanskrisen, og Mælkeritidende har fulgt den omsætningsnedgang, som de fleste fagblade og magasiner har oplevet. Mælkeritidende blev blot ramt nogle måneder senere end de fleste andre. Det betyder, at omsætningen i det seneste regnskabsår kun løb op i godt 2 mio. kr., og konsekvensen heraf er, at Mælkeritidende har vanskeligt ved at bidrage fuldt ud med sin andel af de fælles omkostninger, som afholdes i sekretariatet. At Mælkeritidende er under økonomisk pres påvirker således også begge de bagvedliggende foreninger. I 2009/10 foretog redaktionen skift af trykkeri og grafiker samt omlagde bladets indhold således, at trykkeri og portoomkostningen blev optimeret. For læserne betyder dette, at mange blade er på kun 20 sider mens et mindre antal blade så til gengæld er på væsentligt flere sider. Det gav en betragteligt besparelse på portoen, og samtidig faldt omkostningerne til trykning i det nye trykkeri, hvilke var to kærkomne besparelser i et år med trængte indtægter. Imidlertid vil dette års postforlig allerede i 2011 æde det meste af portobesparelsen igen. Portoen er klart en af de største enkeltstående udfordringer for bladets økonomi, og vi har p.t. ikke reelle alternativer Drift (MT&DDFI), oplag, distribution, igangværende læserundersøgelse m.m. Mælkeritidende I/S udgiver Mælkeritidende 23 gange pr. år og Danish Dairy & Food Industry... worldwide 1 gang pr. år. Indeholdt i de 23 numre af Mælkeritidende er 1-3 temanumre pr. år. Mælkeritidende har et oplag på ca blade og distribueres til ca navngivne medlemmer, virksomheder og andre abonnenter. Side 15 af 17

16 Der har siden sidste generalforsamling været udgivet 4 temanumre: nr Landsmejeriudstillingen 2009 nr Dansk Mejeribrug mod år 2020 nr Den 42. Nordiske Mejerikongres nr Lederudvikling 14.3 Web + nyhedstjeneste Mælkeritidende udgiver hver uge et elektronisk nyhedsbrev. Man melder sig til og fra på hjemmesiden, og vi er nu godt og vel over 500 modtagere af denne meget populære nyhedstjeneste. De positive tilbagemeldinger vi får på nyhedstjenesten er at den: Kun kommer én gang om ugen. Den sammenfatter relevante nyheder fra ind- og udland. Den bringer navnestof og nyheder på listeniveau. Man har med andre ord et hurtigt overblik når man har set denne enkle mail igennem. Skulle I, der er her i dag, ikke allerede være modtagere af nyhedsbrevet så giv os en melding og I bliver straks tilmeldt. Hjemmesiden bruges og besøges generelt også mere og mere Stillingsannoncer Stillingsannoncer, som vi før så mange af i Mælkeritidende, ville vi helt sikkert gerne se flere af. Desværre så er der ikke så mange ledige stillinger i disse år, og samtidig er muligheden for at eksponere disse på internettet på forskellige portaler gode. Men virksomhederne når via nettet ikke ud de mennesker, som egentlig ikke er aktivt jobsøgende, men som måske alligevel lader sig friste af et nyt job hvis det bliver serveret for dem i et medie de læser f.eks. i en annonce i Mælkeritidende. Derfor er der stadig et marked i de trykte medier, ligesom Mælkeritidendes hjemmeside bruges til eksponering af ledige stillinger. For at forbedre Mælkeritidendes position og udbud er der indgået et samarbejde med Jobzonen, således at opslag på Jobzonen kan købes med rabat via Mælkeritidende, hvis den købes sammen med en trykt annonce i Mælkeritidende. Vi forventer at dette vil øge omsætningen på stillingsannoncer i bladet. 15 Dansk Mejeristforenings gensidige Ulykkesforsikring Medlemmer af Dansk Mejeriingeniør Forening har hidtil fået tilbudt at tegne ulykkesforsikring og forsikre tænder i Dansk mejeristforenings gensidige Ulykkesforsikring. I foråret blev det imidlertid annonceret, at Dansk Mejeristforenings gensidige Ulykkesforsikring efter anbefaling fra sin revisor arbejdede frem i mod en afvikling. De medlemmer af Dansk Mejeriingeniør Forening, som har tegnet en forsikring her, er allerede orienteret direkte via flere breve, men generelt kan vi oplyse, at der Side 16 af 17

17 arbejdes intenst på at finde et alternativt tilbud, så de nuværende medlemmer/forsikringstagere kan få overført deres forsikringer uden afgivelse af nye helbredserklæringer. Samtidig søger vi at finde en løsning, som er lige så godt et tilbud til nye medlemmer eller nye forsikringstagere, og vi undersøger endvidere muligheden for at koble yderligere forsikringer op på ordningen. Mere om dette i løbet af de næste par måneder. Alle, som har en forsikring i den nuværende ordning, vil igen blive kontaktet direkte. 16 Afslutning Så nærmer vi os afslutningen på denne beretning, og når man summerer op, kan der vist ikke herske tvivl om, at det har været et turbulent år men også et år hvor en del af mejeribrugets aktiviteter er havnet i nye strukturer, og hvor der er taget initiativ til en del nye aktiviteter, som vi håber, vil blive tilbagevendende eller i hvert fald udgangspunkter for aktiviteter i de kommende år. Foreningens bestyrelse havde gerne set, at dagens møder og aftenens jubilæumsarrangement havde trukket flere mejeriingeniører af huse, men trods dette er tilslutningen nu ganske fin, og vi håber på, at det bliver en god dag og aften, som kan danne grundlag for en fortsat tradition. I der er her i dag, vil forhåbentlig være gode ambassadører for arrangementet, hvis vores evaluering og beslutning bliver, at vi skal lave et tilsvarende arrangement i de kommende år. Bestyrelsen vil desuden opfordre vores medlemmer til at søge råd og vejledning i Foreningen, når eller hvis der opstår behov herfor. Ikke kun sekretariatet her i Odense, men også bestyrelsen står altid til tjeneste for Jer medlemmer, uanset hvor i verden I befinder jer. Før jeg runder af, vil jeg gerne takke tidligere lektor, Preben Stordal Christiansen, som ikke har ønsket at genopstille til bestyrelsen, for den indsats han via bestyrelsesarbejdet har gjort for Foreningen. Det har været en stor fordel, at have en bestyrelsesrepræsentant fra KU-Life, som havde fingeren på pulsen m.h.t. KU-Life, samt hvad der rørte sig i blandt de studerende. Tak for indsatsen vi håber du må nyde dit otium. Samtidig vil jeg byde Dagmar F. Pedersen, Arla Foods, velkommen i Dansk Mejeriingeniør Forenings bestyrelse. Det er spændende for bestyrelsen nu at have en bestyrelsesrepræsentant fra landets store mejeriselskab. Det har vi savnet. Vi glæder os til at arbejde sammen med dig i de kommende år. Yderligere vil jeg gerne benytte lejligheden til takke de engagerede medarbejderne på sekretariatet i Odense med Anne-Sofi Christiansen i spidsen - for jeres indsats. Jeres support og hjælpsomhed er ikke bare til gavn for bestyrelsesarbejdet, men i særdeleshed også for medlemmerne. Side 17 af 17