Da jeg (KYH) blev spurgt, om jeg ville skrive et par ord om, hvorfor. Tutorlæge. Tutorlæge

Transkript

1 Vær med til at præge fremtiden for vores fag som tutorlæge Af Karen Yde Hove og Roar Maagaard Kontakt Biografi Forfatterne er praktiserende læger i henholdsvis Møldrup og Skødstrup. RESUME: Vi mangler speciallæger i almen medicin. De unge læger har behov for god og inspirerende uddannelse. I almen medicin har vi gode forudsætninger for at tilbyde en spændende karriere og en rigtig god uddannelse. Som tutorlæge er der ikke kun tale om en investering for faget, men en investering af tid og kræfter, som kommer rigeligt igen både for klinikken og personligt. Da jeg (KYH) blev spurgt, om jeg ville skrive et par ord om, hvorfor jeg synes, det er anbefalelsesværdigt at være tutorlæge, tøvede jeg kun kortvarigt. For der er mange gode grunde til at melde sig som tutorlæge. Jeg vil i det følgende forsøge at belyse, hvad det betyder for mig og den praksis, jeg er en del af. Vi mennesker tror ofte, at livet er en kontinuerlig bevægelse fremad med indlagte op- og nedture, men indimellem oplever vi måske, at livet også er cirkulært og går i ring. Sådan har jeg det med denne artikel. I 1996 blev jeg nemlig spurgt, om jeg ville skrive et indlæg til Månedsskriftet om det at være turnuslæge datidens KBU-læge (1). Når jeg nu genlæser artiklen, får jeg en fornemmelse af, at mange af de overvejelser, jeg og andre uddannelseslæger havde dengang, fortsat er relevante og vigtige at reflektere over. Der var bl.a. bekymringer omkring mængden og sværhedsgraden af de krav, man som uddannelseslæge blev stillet over for. Der var bekymringer om graden og kvaliteten af supervision fra tutorlægens side. Formålet med videreuddannelse Dengang i 90 erne var turnusordningen ifølge Sundhedsstyrelsen med 447

2 Den gode uddannelse og efteruddannelse er en integreret og naturlig del af arbejdstilrettelæggelsen til at tilsikre medicinske kandidater tilladelse til selvstændigt virke som læge samt sikre den enkelte læge en hurtig og uddannelsesmæssigt korrekt start på den lægelige videreuddannelse. Nogenlunde det samme er beskrevet med flere ord i den nuværende målbeskrivelse for den kliniske basisuddannelse, hvor det er formuleret således: Et centralt formål med den kliniske basisuddannelse er, at den skal fungere som en læringsramme for den nyuddannede læges overgang fra den universitære uddannelse til det kliniske arbejde, med alt hvad det indbefatter af såvel medicinsk ekspertise som kommunikative og professionelle kompetencer mv. Det drejer sig med andre ord om at være læge, at komme til at føle sig hjemme i den hvide kittel og at tage det dertil hørende ansvar på sig, samtidig med at evnen til at kunne dette udvikles. Lægen skal på den ene side videreføre de læringsvaner og rutiner i at tilegne sig teoretisk viden, som er etableret i universitetstiden, og på den anden side lære at træffe velovervejede kliniske beslutninger, selvom beslutningsgrundlaget kan være ufuldstændigt i en given situation (2). I målbeskrivelsen for speciallægeuddannelsen i almen medicin er rammerne for virket som praktiserende læge konkretiseret. Praktiserende læger er speciallæger uddannet i fagets principper. De er personlige læger; primært ansvarlige for den samlede og vedvarende behandling uanset alder, køn og sundhedsproblem. De tager sig af den enkelte i forhold til dennes familie, lokalsamfund og kultur i respekt for den enkelte patients autonomi. De vedkender sig også deres professionelle ansvar over for lokalsamfundet. De integrerer fysiske, psykologiske, sociale, kulturelle og eksistentielle faktorer i den behandlingsplan, de Boks 1 / Månedsskrift for almen praksis maj 2017 I denne artikel refererer til for uddannelseslæger. Men det er vigtigt at understrege, at der også er et stort behov for tutorer for medicinstuderende, så de kommende læger får en god indføring til vores speciale. Der kommer flere typer uddannelseslæger i almen praksis: der ikke har haft almen medicin i KBU, er varigheden 1 år). gang med specialeuddannelsen i almen medicin mellem de to stillinger er 448

3 Foto 1 / Foto: Thyra Hilden sammen med patienten udarbejder, styrket af den viden og tillid, der opstår ved gentagne kontakter (3). Formålet med tutorlæger Som tutorlæge har man muligheden for at møde og i bedste fald præge fremtidens læger. Yngre Læger har formuleret en vision om den gode uddannelse. Den gode uddannelse og efteruddannelse er en integreret og naturlig del af arbejdstilrettelæggelsen. Den gode uddannelse og karriere er karakteriseret ved, at alle yngre læger fra KBU-læger til speciallæger opnår en løbende faglig udvikling. Der er fokus på, at den enkelte læge hele tiden dygtiggør sig, at alle læger har mulighed for at blive speciallæger, og at uddannelsen er tilrettelagt, så den enkelte læge positivt motiveres til at blive speciallæge så hurtigt som muligt (4). Og præcis her har almen praksis en enestående mulighed for at gøre en forskel. Set med en uddannelseslæges øjne var der også for 21 år siden andre rammer for supervision og evaluering i almen praksis sammenlignet med hospitalerne: 449

4 Boks 2 / Er der behov for flere tutorlæger? Ja! Alt tyder på, at der bliver behov for flere tutorlæger meget snart og der er primært to grunde til det (jf. lægedækningsudvalgets nylige rapport, som der er politisk opbakning til): mende mange år er der tale om meget store årgange. og der vil forhåbentlig være tale om en begrænsning i andre specialer, så der er større sandsynlighed for at få mange (alle?) stillinger besat. Boks 3 / Ansættelsesforhold for uddannelseslæger Hvem ansætter Økonomi? KBU Regionen Regionen - praksis får ca. 6200/måned I-stilling Regionen Regionen - praksis betaler 0 og får 0 Fase 1 Regionen Regionen - praksis betaler 0 og får 0 Fase 11 Praksis Delvis refusion fra Regionen - praksis betaler 32 % af lønnen (Regionen har HRfunktionen og forestår lønudbetalingen) Fase 111 Praksis Delvis refusion fra Regionen - praksis betaler 39 % af lønnen (Regionen har HRfunktionen og forestår lønudbetalingen) Månedsskrift for almen praksis maj Der er de rent faglige forskelle mellem hospitals- og praksisdelen, men også de fysiske rammer er anderledes. Og netop de tætte rammer i almen praksis er en stor fordel. Den tætte kontakt mellem tutorlæge og uddannelseslæge giver udtalt mulighed for supervision og vejledning i det daglige, hvilket øger udbyttet af opholdet i almen praksis, da man derved har mulighed for at få umiddelbar respons på de spørgsmål, der uvægerligt opstår hen ad vejen (1). Aktuelt er det cirka 80 % af de nyuddannede kandidater, der stifter bekendtskab med praksis i løbet af deres KBU-tid. Men fremadrettet sker der efter alt at dømme det positive, at alle uddannelseslæger igen får lov at opleve et halvt år i almen praksis, som det bl.a. er foreslået af regeringens lægedækningsudvalg. Vilkårene for supervision og evaluering for de uddannelseslæger, der får ansættelse i praksis, er ikke forringet siden 90 erne, tværtimod. DSAM revurderer løbende kravene til tutorlæger. Nye krav blev senest indført i januar 2013, hvor det blev slået fast, at hovedfokus i uddannelsen fortsat vil være den daglige supervision. Det blev anført, at der skal

5 afsættes den fornødne tid til supervision. Det er vigtigt, at denne tid er beskyttet og fastsat på dagsprogrammet. Hvor stort behovet er for supervision kan variere for de enkelte uddannelseslæger, men de fleste vil have behov for 30 minutter daglig, fastlagt supervision (5). Dertil kommer, at uddannelseslæger inden for specialet almen medicin skal kompetencevurderes ved brug af fem kompetencevurderingsredskaber. De fem redskaber er udarbejdet således, at feedback og samtale med uddannelseslægen er centrale omdrejningspunkter. I redskaberne indgår formativ feedback, hvor blikket rettes fremad med henblik på at lære, justere og udvikle. Der indgår samtidig summativ kompetencevurdering i redskaberne, hvor tutorlægen afgør, om de relevante mål og delmål er opnået i tilstrækkelig grad hos uddannelseslægen (6). Den tætte kontakt mellem tutorlæge og uddannelseslæge giver udtalt mulighed for super-vision og vejledning i det daglige Dagligdagen for tutorlæger Det er overordnet set givende og lærerigt at have uddannelseslæger i praksis. Uddannelseslægerne er generelt kompetente og dygtige. De bibringer ny viden og inspiration til praksis. Det er vigtigt, at uddannelseslægen så hurtigt som muligt bliver en del af fællesskabet og føler et tilhørsforhold til stedet. I vores praksis introduceres uddannelseslægen løbende til alle områder og funktioner i praksis. De to første uger i form af en mere formel og systematisk introduktion, men også senere i forløbet sker der en ad hoc-introduktion til stadig mere detaljerede områder både praktiske og faglige. Det er vigtigt, at uddannelseslægen føler sig tryg og ved, at vedkommende altid kan spørge. Der findes ikke dumme spørgsmål kun mangelfulde svar. Som tutorlæge bliver man ofte udfordret på rutiner og (u)vaner. Det er en fantastisk mulighed for at reflektere over, hvorfor man gør, som man gør. Er rutinerne netop kun rutiner, eller er de altid fagligt velfunderede? Uddannelseslægerne bidrager positivt til udvikling hos tutorlæge og tutorpraksis netop ved at stille de nødvendige spørgsmål og ved indimellem at undre sig. Uddannelseslægens spørgsmål kan ofte hjælpe én til at se på sig selv og sin egen praksis udefra. På samme måde kan man som tutorlæge understøtte uddannelseslægen i brugen af den fokuserede, hypotetisk-deduktive metode, som adskiller sig fra den induktive tilgang, der er fremherskende i hospitalsverdenen. I vores praksis deler vi supervisionen op i flere niveauer. Der er ad hoc-supervision, hvilket betyder, at uddannelseslægen altid kan spørge tutorlægen eller én af de andre læger ved behov. Det kan fx være konkrete og overskuelige problemstillinger, hvor uddannelseslægen har brug for råd, vejledning eller sparring her og nu for at komme videre i sit arbejde. Desuden er der systematiseret supervision, som er fastlagt til 30 minutter dagligt. 451

6 Boks 4 / Formelle krav til tutorlæger. Der findes følgende krav til tutorlæger nedenstående er udelukkende overskrifter, og de enkelte punkter foldes ud her: 1) Krav om udfærdigelse af eget uddannelsesprogram for alle uddannelseselementer 2) Krav om deltagelse i tutorlægekurser/vejledningskurser 3) Krav om supervision af uddannelseslæge 4) Krav om kompetencevurdering af uddannelseslæge i henhold til mål 5) Krav om tilfredsstillende evalueringer af praksis fra uddannelseslæger 6) Krav om egnet konsultationslokale med tidssvarende indretning og udstyr 7) Krav vedrørende patientgrundlag i praksis 8) Krav om anciennitet og habilitet som praktiserende læge 9) Krav om tilstedeværelse af tutorlæge. Hovedfokus i uddannelsen er den daglige supervision, og i tutorlægekravene er anført, at der skal afsættes den fornødne tid til supervision. Det er vigtigt, at denne tid er beskyttet og fastsat på dagsprogrammet. Hvor lang tid den enkelte uddannelseslæge har behov for supervision kan variere. Men for de fleste uddannelseslæger vil 30 minutter dagligt være passende. Indimellem er der afsat længere tid til supervision; således er der cirka hver anden uge afsat en hel time, som efter aftale med uddannelseslægen fx kan bruges til undervisning i et bestemt klinisk emne eller videosupervision. Desuden er der hver uge fællesundervisning for hele klinikken, hvor forskellige emner belyses. Alle i klinikken bidrager på skift til undervisningen, således også uddannelseslægen, der ofte har spændende emner og nye vinkler at bidrage med. Månedsskrift for almen praksis maj 2017 Er det tidskrævende at være tutorlæge? Som tutorlæge skal man være indstillet på at bruge tid og energi på, at uddannelseslægens ophold bliver til gavn og udvikling, først og fremmest for uddannelseslægen selv, men også for praksis. Boks 5 / Hvor får man mere at vide og hvor får man hjælp? Uddannelsen i almen medicin koordineres af regionale videreuddannelsessekretariater. I hver region er der almenmedicinske uddannelseskoordinatorer, der bl.a. har til opgave at servicere tutorlægerne, så en kontakt til en af disse er altid velkommen! Man finder bl.a. kontaktoplysningerne til sekretariaterne og uddannelseskoordinatorerne på 452

7 Man skal melde sig som tutorlæge af lyst og nysgerrighed. Hvis man er interesseret i at bidrage til yngre kollegers videreuddannelse og finder det værdifuldt, har man muligheden for at få sin investering mangefold igen. Det er vigtigt, at der i den enkelte praksis er enighed om, hvorvidt man ønsker at være en uddannelsespraksis eller ej. Uddannelseslægen skal føle sig velkommen og set af alle. Siden 1980 erne har der næsten kontinuerligt været uddannelseslæger tilknyttet vores praksis. Patienterne har således i mange år været vant til at møde skiftende uddannelseslæger. Folk er generelt meget tilfredse med dette, og ikke sjældent oplever vi, at en patient begræder, at en uddannelseslæge er rejst videre på sin færd. Hverdagen i en praksis er præget af rutiner, men også af uforudsigelighed. Det er et grundvilkår, og normale tider hersker sjældent. Det er vigtigt at forberede en uddannelseslæge herpå, men også at sikre, at den supervision og uddannelse, som måtte bringes i fare herved, altid bliver kompenseret senere. Er det indsatsen værd at være tutorlæge? Jeg har været tutorlæge siden 2004, og det har været lærerigt og udviklende. Jeg håndterer nok mange ting anderledes i dag end dengang, delvist fordi kravene til en tutorlæge har ændret sig, og delvist fordi jeg også har ændret mig undervejs. Nu bliver uddannelseslægerne kompetencevurderet i henhold til de fem nye metoder til dette. Der foregår mesterlære, videosupervision, eller jeg er fluen på væggen. Men først og fremmest holder jeg af den daglige kontakt med dygtige og kompetente uddannelseslæger, der brænder for at lære mere og dygtiggøre sig. I tillæg er det en gave efterfølgende at få lov til at følge uddannelseslægernes vej gennem (læge)livet. Det er både fagligt og personligt givende at møde og blive mødt af fremtiden inden for vores fag. Økonomiske interessekonflikter: ingen angivet Litteratur 1. Hove KY. Turnusordningen. Månedsskr Prakt Lægegern 1996: Sundhedsstyrelsen. Målbeskrivelse for den kliniske basisuddannelse Okt. 3. Sundhedsstyrelsen. Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i almen medicin Apr. 4. Yngre Læger. Den gode læge. Politikpapir. 5. DSAM. Krav til tutorlæger Jan DSAM. Kompetencevurdering Jan