Kommunens regnskab Budgetforudsætninger samt regnskabsresultat Kassebeholdningens udvikling Forventninger til fremtiden

Transkript

1 3 Forord 4 Revisionspåtegning Kommunens regnskab Budgetforudsætninger samt regnskabsresultat Kassebeholdningens udvikling Forventninger til fremtiden Kommunens regnskab 10 sopgørelse 11 Resultatopgørelse 12 Balance 14 Pengestrømsopgørelse 15 Noter 25 Anvendt regnskabspraksis Bilag: fordelt på udvalg: 29 Økonomiudvalget By- og Kulturudvalget Ældre- og Handicapudvalget 75 Socialudvalget 95 Børn- og Ungeudvalget 115 Arbejdsmarkedsudvalget Udvidet omregningstabel sopgørelse Opstilling jf. budget 127 Ordliste Odense Kommunes regnskab vil blive publiceret over Internettet på Odense Kommunes hjemmeside soversigt, balance m.v. er specificeret i oversigtshæfte til kommunens regnskab.

2 FORORD Odense Kommunes regnskab for er nu afsluttet og behandlet af Byrådet den 14. april et er herefter overdraget til revisionens behandling. Formålet med regnskabet er at give et overblik over resultatet af kommunens aktiviteter i. Der gøres status i form af årets resultat og over den økonomiske situation. Vi har igennem stadig kunnet mærke den økonomiske afmatning og det pres, som afmatningen lægger på kommunens indtægter og udgifter. Vi har dog også konstateret en vending på de finansielle markeder, der som forventet betyder en styrkelse af kommunens økonomi. Anlægsområdet har i lighed med 2008 været et væsentligt kommunalt fokusområde i, fordi der har været et bredt ønske om at afbøde krisens negative effekter gennem kommunal investeringer i skoler, daginstitutioner mv. Derfor har kommunens udgifter på anlægsområdet i været historisk høje. Omvendt tegner der sig et stadig mere skærpet billede af styringen af kommunens serviceudgifter. Dette har igen i år betydet en stram økonomistyring af området. Samtidig betyder det, at der i fremtiden skal fokuseres endnu mere på at overholde serviceudgiftsrammen og bidrage til en samlet kommunal aftaleoverholdelse. sresultatet for er samlet set meget tilfredsstillende. Kommunen lever med regnskabet op til Byrådets målsætninger i den finansielle strategi. Samtidig er det lykkedes kommunen at navigere gennem endnu et år påvirket af den økonomiske afmatning, endog med positivt resultat. Jeg håber, at vi med regnskabet for giver læseren et solidt overblik over kommunens aktiviteter og et indblik i den økonomiske situation. God læselyst! Odense, den 14. april Anker Boye Borgmester 3

3 Revisionspåtegning Der vil først ske en endelig revisionspåtegning, når revisionen er afsluttet i august, og byrådet har behandlet revisionsberetningen og endeligt godkendt årsregnskabet. 4

4 Kommunens regnskab 5

5 Budgetforudsætninger Odense Kommunes budget for blev vedtaget den 8. oktober 2008 på baggrund af et forlig indgået mellem partierne: Det konservative Folkeparti, Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Venstre, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance. Forliget blev delt op i en hoveddel som vedrørte Aftale for budget og en bilagsdel, som vedrørte Aftale for udmøntning af provenu fra sammenlægning af Odense Energi og Energi Fyn. Budgetforliget indebærer driftsudvidelser på ca. 269,1 mio. kr. og anlægsinvesteringer på ca. 225,3 mio. kr. i budgetperioden til Foruden disse investeringer er der - med fusionen mellem energiselskaberne skabt et finansielt råderum på 850 mio. kr. til nye anlægsinvesteringer i perioden Niveauet for drifts - og anlægs- udvidelser er tilpasset det økonomiske råderum, der er indeholdt i budgetforslaget og samtidig overholdes den indgåede aftale mellem regeringen og KL vedrørende væksten i service - og anlægsudgifter. Budgettet for indeholder en række initiativer, som forligspartierne har valgt at prioritere højt i den kommende budgetperiode. Hovedparten af fusionspengene er afsat til styrkelse af lokalområderne. Derudover er der afsat midler til styrkelse af især småbørneområdet, ældre- og handicapområdet samt sundhedsområdet. Der er endvidere afsat midler til realisering af miljøhandlingsplanen. Med aftalen fastsættes skatteprocenten til 24,5 pct. og grundskyldspromillen fastsættes til 21,71 promille. Dækningsafgiften for erhvervsejendomme nedsættes ekstraordinært til 5,8 promille i, hvilket er en nedsættelse med 0,4 promille i forhold til Fremrykningen af nedsættelsen af dæknings afgiften sker af hensyn til den samlede aftaleoverholdelse for kommunerne under ét. De økonomiske konsekvenser af ovenstående er indrettet i budgettet for samt overslagsårene. Kommunens indtægtsside, som dækker over indkomstskatter, øvrige skatter samt tilskud og udligning, er beregnet på baggrund af valg af statsgaranti for. Byrådet har vedtaget en finansiel strategi med nøgletal for de vigtigste parametre i kommunens økonomi. Budgettet for og overslagsårene opfylder stort set målsætningen i den finansielle strategi om end nøgletallene på det skattefinansierede resultat i 2010 og 2012 ikke kommer op på det ønskede niveau som følge af anlægs- periodiseringer m.v. Hovedsigtet med budgettet er at skabe økonomisk stabilitet og fastholde et højt investeringsniveau samtidig med, at udgifterne tilpasses de løbende indtægtsmuligheder, som Odense Kommune har. 6

6 sresultat Odense Kommunes økonomiske virksomhed er opdelt på bevillingsområder placeret på udvalgsniveau. Af regnskabsopgørelsen på side 10 fremgår det samlede økonomiske resultat i fordelt på bevillingsområder. Som det fremgår af regnskabsopgørelsen, udviser den samlede kommunale virksomhed et underskud på 117 mio. kr., hvilket er mindre end forventet. Det budgetterede underskud var beregnet til 189,7 mio. kr. Årsagen til, at underskuddet i blev mindre end forventet, kan dels henføres til realiserede kursgevinster på 41,5 mio. kr., primært relateret til køb og salg af værdipapirer i forbindelse med kommunens kapitalpleje i november måned, dels mindreforbrug på drift og anlægsområdet på 22,9 mio. kr. Mindreforbruget på drift og anlægsområdet skal dog ses i sammenhæng med en samlet anmodning om overførsel og genbevilling af 45,6 mio. kr. i Kommunen har i samlet lånoptagelse på 76,8 mio. kr., hvor 25 mio. kr. vedrører almindelig finansiering, og 51,8 mio. kr. vedrører lån til finansiering af ældreboliger. Der er samlet afdraget 103,1 mio. kr. på gælden. Nettobevægelser på kortfristede tilgodehavender-/gæld, samt langfristede tilgodehavender udgør 188,2 mio. kr. På området var forventet en samlet nettobevægelse på 163,1 mio. kr. Det samlede resultat udviser herefter en kasseopbygning på 44,9 mio.kr, hvilket er 99,8 mio. kr. mere end forventet i det korrigerede budget, som udviser et forventet kasseforbrug på 54,9 mio. kr. Serviceudgiftsrammen Væksten i serviceudgiftsrammen ligger i regnskab ca. 1,25 pct. over det vedtagne budget for. Afvigelsen svarer til en merudgift på ca. 91 mio. kr. Væksten skal ses i lyset af de relativt store korrektioner i løbet af året som følge af ændrede pris- og lønforudsætninger og kompensation for opgaveændringer. Desuden kan en mindre del af afvigelsen forklares ved Byrådets beslutninger om tillægsbevillinger gennem. Odense Kommune overskrider kommunens andel af den nationale serviceudgiftsramme med 0,80 % svarende til ca. 58 mio. kr. Det forventes dog, at kommunerne under ét overholder serviceudgiftsramme, hvorfor der ikke forventes en økonomisk sanktion for overskridelsen. Odense Kommune vil fremadrettet igangsætte et arbejde med henblik på at overholde kommunens andel af serviceudgiftsrammen. 7

7 Kassebeholdningens udvikling et udviser i en kasseopbygning på 44,9 mio. kr. Hertil kommer positive urealiserede kursreguleringer af obligationsbeholdningen på 37,3 mio. kr. Den samlede kassebeholdning, som består af likvid beholdning, obligationsbeholdning, beholdning af aktier i udbyttebetalende investeringsforeninger m.v., udgør ultimo i alt 700,9 mio. kr. 365 dages gennemsnittet, der i henhold til Indenrigs- og Sundhedsministeriets regler ikke må blive negativt, var ved udgangen af på 909 mio. kr. Specifikationen af den samlede kassebeholdning fremgår af note 10 i regnskabet. Odense Byråd har den 21/ som led i den finansielle strategi vedtaget, at kassebeholdningen skal være minimum 100 mio. kr. pr. ultimo regnskabsåret og gennemsnitlig minimum 350 mio. kr. Begge målepunkter er overholdt i regnskabet for. I figuren nedenfor vises kassebeholdningen dag for dag samt gennemsnit for 365 dage. Den kommunale likviditet er som følge af betalingsmønstrene mindst ultimo måneden. Den gennemsnitlige likviditet ligger dermed en del højere end det, der kan aflæses af regnskabet. 8

8 Forventninger til fremtiden Odense Kommunes Budget for blev vedtaget den 7. oktober på baggrund af et forlig indgået mellem partierne Det konservative Folkeparti, Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Venstre, Dansk Folkeparti. I dette års budget har der været et ønske om at prioritere kerneområderne på baggrund af målretning og effektivisering af kommunens administration. Budgetforliget indebærer således omprioriteringer og ændringer svarende til 182,9 mio. kr. på driften og 44,1 mio. kr. på anlæg i budgetperioden Forudsætningerne for budgetforliget har været: Negativ påvirkning af kommunens indtægtsside fra finanskrisen, eksempelvis faldende selskabsskatter, personskatter og jordsalg. Negativ påvirkning af kommunens udgiftsside fra finanskrisen, eksempelvis overførselsindkomster. Nødvendig genopretning af ubalancer på bl.a. anbringelsesområder og kollektiv trafik. den kommende budgetperiode. Dette gælder undervisningstimetal i skolerne og pulje til bedre undervisning, genopretning på handicap og psykiatriområdet, mere tid til omsorg og seniorhus på ældreområdet, genopretning på området vedrørende kollektiv trafik, økologi i daginstitutionerne, musikbørnehave og rytmiske foreninger. Med aftalen fastsættes skatteprocenten til 24,5 pct., og grundskyldspromillen fastsættes til 21,71 promille. Dækningsafgiften for erhvervsejendomme fastholdes som i på 5,8 promille i 2010, da dækningsafgiften i ekstraordinært blev nedsat med 0,4 promille i forhold til 2008 for at bidrage til den landsdækkende overholdelse af skatteprovenuet for kommunerne under ét. Kommunens indtægtsside, som dækker over indkomstskatter, øvrige skatter samt tilskud og udligning, er beregnet på baggrund af valg af statsgaranti for Budgettet for 2010 indeholder en række initiativer, som forligspartierne har valgt at prioritere højt i 9

9 sopgørelse Note Nettobeløb i mio. kr Budget Korr. budget 2 Skatter 6.418, , , , ,2 3 Generelle tilskud 2.481, , , , ,6 Momsudgifter -3,5-3,1-3,1-2,8-3,1 4 Renter 39,1 34,3 60,7 108,4 62,6 Indtægter i alt 8.936, , , , ,3 Driftsudgifter Økonomiudvalget -863, ,1-953,0-912,8-989,6 By- og Kulturudvalget -552,5-537,3-571,4-580,0-594,3 Ældre- og Handicapudvalget , , , , ,0 Socialudvalget , , , , ,6 Børn- og Ungeudvalget , , , , ,9 Arbejdsmarkedsudvalget -957,6-986, , , ,7 5 Driftsudgifter i alt , , , , ,1 Resultat af ordinær drift 392,3 347,9 315,9 373,5 287,2 Anlægsudgifter Økonomiudvalget -78,6-83,2-94,3-62,5-200,1 By- og Kulturudvalget -162,6-82,2-111,5-166,2-62,0 Ældre- og Handicapudvalget -21,3-56,2-54,4-54,9-18,5 Socialudvalget -12,6 0,0-9,3-3,0-6,0 Børn- og Ungeudvalget -136,5-191,3-236,1-203,9-107,8 Arbejdsmarkedsudvalget -2,4 0,0 0,0 0,0 0,0 5 Anlægsudgifter i alt -414,0-412,9-505,6-490,5-394,4 Ekstraordinære poster -378,1 0,0 0,0 0,0 0,0 Resultat i alt -399,8-65,0-189,7-117,0-107,2 Budget 2010 Finansieringsoversigt Resultat i alt -399,8-65,0-189,7-117,0-107,2 13 Optagelse af skattefinansieret lån 0,0 25,0 25,0 25,0 59,7 13 Afdrag på skattefinansieret lån -91,5-82,8-85,9-84,9-75,2 13 Optagelse af lån - ældreboliger 40,7 50,4 50,4 51,8 0,0 13 Afdrag på lån - ældreboliger -34,6-18,0-17,8-18,2-18,5 Øvrige balanceforskydninger 310,1 133,2 163,1 188,2 177,9 Finansieringsresultat -175,1 42,8-54,9 44,9 36,7 Udgifter/underskud = - indtægter/overskud = intet fortegn I bilag 2 vises forskellen mellem sopgørelsen samt Resultatopgørelsen. 10

10 Resultatopgørelse Note 1 Nettobeløb i mio. kr Skatter 6.418, ,2 3 Generelle tilskud 2.481, ,8 Momsudgifter -3,5-2,8 4 Renter 39,1 108,4 Indtægter i alt 8.936, ,6 Driftsudgifter Økonomiudvalget -751,3-786,9 By- og Kulturudvalget -809,5-953,6 Ældre- og Handicapudvalget , ,6 Socialudvalget , ,5 Børn- og Ungeudvalget , ,4 Arbejdsmarkedsudvalget -962, ,5 5 Driftsudgifter i alt , ,5 Resultat af ordinær drift -169,5 44,1 Ekstraordinære poster -378,1 0,0 Resultat i alt -547,6 44,1 11

11 Balance Opgørelse over aktiver og passiver Aktiver Note Aktiver Mio. kr. Ultimo 2008 Ultimo Grunde og bygninger 6.573, ,9 Tekniske anlæg 73,7 94,3 Inventar 80,3 93,1 Igangværende anlæg 407,5 624,3 6 Materielle anlægsaktiver 7.134, ,6 6 Immaterielle anlægsaktiver 3,8 6,3 7 Langfristede tilgodehavender 2.055, ,9 8 Aktier og andelsbeviser 5.125, ,9 Finansielle anlægsaktiver 7.181, ,8 Omsætningsaktiver - varebeholdninger 0 0 Omsætningsaktiver - fysiske aktiver til salg 279,5 261,2 Tilgodehavender hos staten 127,4 134,3 9 Kortfristede tilgodehavender i øvrigt -157,3-191,7 Omsætningsaktiver - tilgodehavender -29,9-57,4 Omsætningsaktiver - værdipapirer 36,6 38,0 Kontantbeholdning -2,6 2,6 Indskud i pengeinstitutter -225,6-192,5 Obligationer samt investeringsforeninger 847,0 890,8 10 Likvid beholdning 618,8 700,9 Aktiver i alt , ,4 12

12 Passiver Note Passiver Mio. kr. Ultimo 2008 Ultimo Takstfinansierede aktiver 0,0 0,0 Selvejende institutioners aktiver -187,7-188,1 Skattefinansierede aktiver , ,3 Reserve for opskrivninger -96,4-50,7 Donationer 0,0-0,2 Balancekonto -735,7-505,2 11 Egenkapital , ,5 12 Hensatte forpligtigelser , ,2 13 Langsfristede gældsforpligtigelser , ,5 Aktiver vedr. beløb til opkrævning eller udbetaling for andre 49,7 53,0 Aktiver tilhørende fonds, legater m.v. 26,8 27,5 Passiver tilhørende fonds, legater m.v. -65,1-68,1 Passiver vedr. beløb til opkrævning eller udbetaling for andre -544,1-325,2 Nettogæld vedr. fonds, legater, deposita m.v. -532,7-312,8 Kortfristet gæld til pengeinstitutter -46,5 0,0 Kortfristet gæld til staten -31,5-30,2 Kortfristet gæld i øvrigt , ,2 Kortfristede gældsforpligtelser , ,4 Passiver i alt , ,4 Forpligtelser Ultimo 2008 Ultimo Garantiforpligtelser 1.822, ,2 Leje- og leasingforpligtelser (operationel leasing) 12,5 321,4 Gravstedsforpligtelser 49,1 53,7 Skyldig købsmoms, udstykninger 6,7 1,7 13

13 Pengestrømsopgørelse Mio. kr. Pengestrømme - drift Årets resultat, Resultatopgørelsen 44,1 Regulering for afskrivninger m.v. 250,7 Andre reguleringer -69,8 I alt 225,0 Pengestrømme - anlæg Investeringer -342,0 I alt -342,0 Pengestrømme - finansiering Langfristet tilgodehavende 454,2 Langfristet gæld Kortfristet gæld -26,3-290,1 Kortfristede tilgodehavender 24,1 I alt 161,9 Kassebevægelse 44,9 Kursregulering af obligationer 37,2 Kassebeholdning - primo 618,8 Kassebeholdning - ultimo 700,9 Pengestrømsopgørelsen viser netto, hvor likviditeten kommer fra, og hvad den er anvendt til. I pengestrømsopgørelsen skal overskuddet fra resultatopgørelsen på 44,1 mio. kr. korrigeres for omkostninger, der ikke umiddelbart har nogen likviditetsvirkning. Det gælder for afskrivningerne på 250,7 mio. samt -69,8 mio. kr. vedrørende andre reguleringer. Driften bidrager likviditetsmæssigt med et overskud på 225 mio. kr. herfra fragår investeringer på 342 mio. kr. Fra forskydninger i gæld samt tilgodehavender er der tilgået 161,9 mio. kr. Sammenlagt er kommunens kassebeholdning forøget med 44,9 mio. kr. hertil kommer positive urealiserede kursreguleringer af obligationsbeholdningen på 37,2 mio. kr. således kassebeholdningen udgør 700,9 mio. kr. 14

14 Noter Note 1 Omregningstabel fra regnskabsopgørelse til resultatopgørelse Omregningstabel Årets underskud ifølge regnskabsopgørelsen -117,0 Anskaffelser 342,0 Afskrivninger -250,7 Andre reguleringer 1) 69,8 Årets overskud ifølge resultatopgørelsen 44,1 Ultimo Note 1) Pensionshensættelser til tjenestemænd og feriepengehensættelser samt forpligtelse til arbejdsskadeerstatninger. Anmærkning Ovenstående omregningstabel viser forskellen mellem det omkostningsbaserede og det udgiftsbaserede resultat. Det omkostningsbaserede resultat viser et overskud på 44,1 mio. kr., hvor det udgiftsbaserede resultat viser et underskud på 117,0 mio. kr. I alt en forskel på 161,1 mio. kr. I bilag 2 er en mere detaljeret omregningstabel, der viser, hvordan de forskellige reguleringsposter påvirker opgørelsen af udgifter contra omkostninger på det enkelte område. Note 2 Skatter Indkomne skatter Kommunal indkomstskat Korr. budget Budget 2010 Forskudsbeløb 5.873, , ,3 Reguleringer vedr. tidligere år 0,0 0,0 0,0 Kommunal indkomst skat i alt 5.873, , ,3 Øvrige skatter Selskabsskat 189,8 191,3 152,9 Anden skat pålignet visse indkomster 0,0 4,9 11,1 Grundskyld 365,5 364,9 390,6 Dækningsafgifter 142,7 138,8 157,3 Ejendomsværdiskat 0,0 0,0 0,0 Øvrige skatter og afgifter 0,0 0,0 0,0 Øvrige skatter i alt 698,0 699,9 711,9 Skatter i alt 6.571, , ,2 For regnskabsåret kan der konstateres en afvigelse mellem det korrigerede budget og det endelige regnskab på 1,9 mio. kr. Afvigelsen kan primært henføres til en lavere indtægt på ca. 3,9 mio. kr. vedr. dækningsafgifter og 0,6 mio.kr. vedr. grundskyld. Dog konstateres der en merindtægt på anden skat pålignet visse indkomster på 4,9 mio.kr. som dækker over skat fra forskerordningen og en merindtægt på 1,5 mio.kr. på selskabsskat. 15

15 Sammenligning med andre kommuner Udskrivningsprocenter og promiller i Odense Århus Aalborg Esbjerg Randers Skatteudskrivningsprocent 24,5 24,4 25,4 25,4 25,6 Grundskyldspromille 21,71 24,58 26,95 25,29 27,93 Dækningsafgift af forretningsejendomme 5,80 5,75 5,35 0,00 6,00 Beskatningsgrundlag for de kommunale skatter - budget Odense Århus Aalborg Esbjerg Randers Hele kr. Beskatningsgrundlag pr. indbygger Note 3 Generelle tilskud Generelle tilskud m.v. omfatter det kommunale statstilskud (bloktilskuddet) og en række udligningsordninger, der har til formål at udligne økonomiske og sociale forskelle mellem kommunerne. Tilskuddene fordeler sig på følgende hovedgrupper: Statstilskud som indeholder det kommunale statstilskud (bloktilskuddet). Landsudligning som er et tilskud der ydes, såfremt forskellen mellem kommunens beregnede skatteindtægt og udgiftsbehov er negativt. Tilskuddet udgør 58 % af forskellen. I beregningen indgår sociale og aldersmæssige kriterier. Ugunstigt stillede kommuner dækker over et tilskud der ydes, såfremt forskelsbeløbet fra landsudligningen når en vis størrelse. Ca. halvdelen af landets kommuner, herunder Odense, modtager dette tilskud. Tilskud ældreområdet som er et statstilskud til ældreområdet. Ældrepuljen er tilskud fra en særlig pulje rettet mod styrket kvalitet i ældreplejen. Udligning vedr. udlændinge indeholder en række ændringer i forhold til den tidligere udlændingeligning. Dette er dels en ændring af udlændingebegrebet og dels en reduktion af tilskuddet. Udligning selskabsskat er en mellemkommunal udligning af selskabsskat, der udligner i forhold til det gennemsnitlige provenu pr. indbygger med 50 %. Grundbidrag udvikling og Grundbidrag sundhed er begge bidrag til regionen. Kvalitetsfond indeholder midler fra kvalitetsfonden til forbedringer af de fysiske rammer for børn og unge på dagtilbudsområdet, i folkeskolen og idrætsfaciliteter samt ældreområdet. Efterreguleringer indeholder midtvejsreguleringen af statstilskuddet. I er det betingede balancetilskud ligeledes indtægtsført her. Beskæftigelsestilskud udgør for hver kommune et tilskud til aktiveringsindsatsen og medfinansiering af forsikrede lediges dagpenge. 16

16 Generelle tilskud m.v. Korr. budget Statstilskud 592,7 592,6 607,5 Landsudligning 1.980, , ,1 Ugunstigt stillet 336,5 336,5 364,0 Tilskud ældreområdet 20,2 20,2 20,6 Ældrepulje 17,5 17,5 17,9 Udligning udlændinge 71,8 71,8 73,2 Udligning - selskabsskat 16,6 16,6 29,1 Grundbidrag - udvikling -22,1-22,0-22,6 Grundbidrag - sundhed -221,2-221,2-227,2 Kvalitetsfond 34,4 34,3 137,0 Efterreguleringer 83,7 117,9 30,7 Beskæftigelsestilskud ,4 Generelle tilskud m.v. i alt 2.910, , ,7 Budget 2010 Note 4 Renter Korr. budget Likvide aktiver 46,2 40,0 Kortfristede tilgodehavender 0,0 1,4 Langfristede tilgodehavender 82,1 85,2 Kortfristet gæld Langfristet gæld -3,3-2,1-64,3-57,6 Nettorenter 60,7 66,9 Kursreguleringer 0,0 41,5 Nettorenter inkl. kursreguleringer i alt 60,7 108,4 Udgifter= -, indtægter= intet fortegn Odense Kommunes nettorenteindtægter var i på 108,4 mio. kr. I korrigeret budget var der forudsat en nettorenteindtægt på 60,7 mio. kr. De væsentligste årsager til forbedringen på 47,7 mio. kr. er realiseret kursgevinst som følge af omlægning i kapitalplejedepoter ultimo og udlodning i december i forbindelse med opløsning af MLK på 8,6 mio. kr., der indgår under kursreguleringer. Herudover har faldet i de korte renter medført en besparelse på renter på den langfristede gæld. 17

17 Note 5 Drifts- og anlægsudgifter Årsregnskabet er inddelt således, at det indeholder et samlet regnskab for hele Odense kommune og et selvstændigt afsnit for hvert udvalgs bevillinger, delt op i drifts- og anlægsudgifter. Den udgiftsbaserede regnskabsopgørelse indeholder ikke afskrivninger. Den omkostningsbaserede resultatopgørelse indeholder afskrivninger, pensionshensættelser til tjenestemænd, feriepengehensættelser samt forpligtelse til arbejdsskadeerstatninger samt tab og fortjeneste ved salg af anlægsaktiver, men indeholder ikke anlægsudgifter. soversigt, balance m.v. er specificeret i oversigtshæfte til kommunens regnskab. Note 6 Anlægsoversigt Mio. kr. Grunde og Tekniske anlæg Inventar Materielle anlæg Immaterielle I alt bygninger under ud- førsel anlægsaktiver Kostpris pr ,5 235,5 198,5 407,5 4, ,5 Korrektion tidligere år 148,0 7,2 1,3 319,1 0,0 475,6 Tilgang/forbedringer 120,9 29,0 42,3 255,6 4,9 452,7 Afgang -65,7-4,2 0,0-10,4-0,6-80,9 Overført 342,0 5,5 0,0-347,5 0,0 0,0 Kostpris pr ,7 273,0 242,1 624,3 8, ,9 Ned- og afskrivninger -835,5-161,8-118,2 0,0-0, , Årets afskrivninger -201,5-16,9-30,8 0,0-1,8-251,0 Årets nedskrivninger 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Af- og nedskrivninger afhændende 4,2 0,0 0,0 0,0 0,0 4,2 aktiver Ned- og afskrivninger ,8-178,7-149,0 0,0-2, , smæssig værdi 6.920,9 94,3 93,1 624,3 6, , Samlet ejendomsværdi 7.648, Afskrives over år: Der afskrives ikke på grunde. Anlægsoversigten viser den regnskabsmæssige værdi af kommunens materielle og immaterielle aktiver. Af den samlede regnskabsmæssige værdi udgør 188,1 mio. kr. Selvejende institutioners aktiver og 36,5 mio. kr. vedrører leasede aktiver. 18

18 Note 7 Langfristede tilgodehavender Ultimo 2008 Ultimo Tilgodehavender hos grundejere 5,4 5,0 Udlån beboerindskud 69,2 61,5 Indskud i landsbyggefonden 1) - - Andre langfristede udlån og tilgodehavender 184,5 199,9 Deponerede beløb for lån m.v. Deponering vedrørende eksterne lejemål 30,7 38,5 Salg af gadebelysning (15-årig frigivelse fra 2017) 82,2 82,2 Midlertidig binding af overskudslikviditet (frigives 2010) 177,5 88,8 Salg af Elsam 2004/05 (10-årig frigivelse fra 2005) 356,4 307,2 Salg af Odense Energi 2008: Odense Kommunes andel (10-årig frigivelse fra ) 690,0 621,0 Statens andel (afregnes til staten i 2010) 460,0 248,8 Deponering i alt 1.796, ,5 I alt 2.055, ,9 1) Saldoen markeres med - i kommunens regnskab i henhold til Indenrigs- og Sundhedsministeriets konteringsregler. Kommunens tilgodehavende i landsbyggefonden udgør 369,2 mio. kr. ultimo. 19

19 Note 8 Aktier og andelsbeviser Ultimo 2008 Ultimo Aktier: Tarco A/S 1,1 1,3 Sampension KP Livsforsikring A/S 16,1 16,4 Fjernvarme Fyn A/S 1.796, ,5 Odense Vandselskab a/s 2.912, ,1 Odense Renovationsselskab A/S 89,1 94,4 Ejendomsselskabet Den Fynske Forskerpark A/S 8,5 8,2 Visma Services Odense A/S 3,1 3,6 Grundkort Fyn A/S 5,6 2,8 Andelsbeviser og indskud Naturgas Fyn I/S 59,9 40,1 Tarup-Davinde I/S 16,2 16,3 Fonden International Science Park 2,8 0,0 Indskud KMD A/S 0,2 0,0 Modtagestation Syddanmark I/S 0,0 0,8 Odense Havn 172,1 184,5 Odense Lufthavn S.m.b.a. 21,5 22,6 Kapitalindskud Infraservice (1) 21,0-1,7 I alt 5.125, ,9 1) Ejerne har besluttet, at afvikle interessentskabet InfraService I/S og alle selskabets driftsaktiviteter er ophørt med udgangen af Selskabet er endnu ikke afviklet, idet der fortsat udestår salg af selskabets ejendom på Klokkestøbervej. Note 9 Kortfristede tilgodehavender i øvrigt Ultimo 2008 Ultimo Tilgodehavender i betalingskontrol 489,2 518,9 Andre tilgodehavender 2,6 9,4 Mellemregninger med foregående eller følgende regnskabsår -679,6-756,8 Selvejende institutioner med overenskomst 30,5 36,3 Tilgodehavender hos andre kommuner og regioner 0 0,5 I alt -157,3-191,7 20

20 Note 10 Kassebeholdning Kassebeholdningen kan opgøres således: Kassebeholdning ved årets begyndelse: 618,8 Forbrug iflg. sopgørelsen 44,9 Kursregulering af obligationsbeholdning/investeringsforening 37,2 Kassebeholdning: 700,9 Heraf pensionsforpligtelse Odense Fjernvarmeforsyning og Odense Engeri A/S -357,3 Disponibel kassebeholdning: 343,6 Den kommunale virksomhed har i medført en kasseopbygning på 44,9 mio. kr. Kassebeholdningen er placeret således: Kontanter og indeståender i pengeinstitutter -189,9 Obligationsbeholdning 890,8 Heraf pensionsforpligtelse Odense Fjernvarmeforsyning og Odense Energi A/S -357,3 533,5 Disponibel kassebeholdning: 343,6 Den samlede kassebeholdning udgør i alt 700,9 mio. kr. Odense Kommune har i 2004 modtaget 357,3 mio. kr. fra Odense Fjernvarmeforsyning og Odense Energi A/S som vedrører frikøb af pensionsforpligtelse. Til gengæld har Odense Kommune overtaget pensionsforpligtelsen fra 1/ Note 11 Egenkapital Egenkapital ,5 +/- Udvikling i modposter til fysiske aktiver -582,5 +/- Udvikling i balancekontoen 230,5 Egenkapital ,5 Egenkapitalen kan populært forklares med, hvis Odense Kommune sælger sine aktiver og indfrier sin gæld og forpligtigelser, vil kommunen have 8,5 mia. kr. i frie midler. Det er dog under forudsætning af, at aktiverne kan sælges eller gælden indfries til den bogførte værdi. 21

21 Bevægelser på balancekontoen Ultimo Balancekonto - ultimo ,7 Resultatopgørelsen - Resultat i alt -117,0 Øvrige finansforskydninger -8,7 Diverse 1,6 Bevægelser på balancekontoen: Kursregulering af obligationsbeholdning -37,3 Regulering af langfristede tilgodehavender 26,2 Regulering af kortfristede tilgodehavender -0,5 Regulering af materielle anlægsaktiver 1,9 Regulering af kortfristet gæld 38,0 Regulering af langfristet gæld 73,4 Regulering af hensatte forpligtelser 91,8 193,5 Regulering af aktiverede anskaffelser 342,0 Regulering af ned- og afskrivninger -250,7 Andre reguleringer 69,8 Balancekonto ,2 Note 12 Hensatte forpligtelser Odense Kommune har i 2004 modtaget 357,3 mio. kr. fra Odense Fjernvarmeforsyning og Odense Energi A/S som vedrører frikøb af pensionsforpligtelse. Til gengæld har Odense Kommune overtaget pensionsforpligtelsen fra 1/ Da der ikke er sket væsentlige ændringer i inddateringsgrundlaget og forudsætningerne i forhold til den opgjorte pensionsforpligtelse primo året, er der ikke foretaget ny aktuarmæssig beregning pr. 31/ Pensionsforpligtelsen er aktuarmæssigt opgjort i forbindelse med åbningsbalancen pr og skal som minimum genberegnes aktuarmæssigt hvert 5. år. Med henblik på at sikre det retvisende billede af udviklingen i pensionsforpligtelsen, skal ændringer i forpligtelsen fremover medtages i omkostningsregnskabet jf. Indenrigs- og Sundhedsministeriets konteringsregler. Det betyder, at forpligtelsen årligt tillægges pensionsret optjent af erhvervsaktive tjenestemænd og fradrages løbende udbetalinger til pensionerede tjenestemænd. Odense Kommunes forpligtelse til arbejdsskader er aktuarmæssigt opgjort i til 71. mio. kr. og skal som minimum genberegnes aktuarmæssigt hvert 5 år. 22

22 Ultimo Ultimosaldo ,6 Regulering for 2008: Odense Bytrafik - fejlagtig med i opgørelsen for ,9 Saldo ,5 Regulering for : Pensionstilvækst 20,3% -44,9 Udbetalte tjenestemandspensioner m.v. 209,6 164,7 Regulering bonusbetaling pilotjobcentre -10,4 Forpligtelse til arbejdsskadeerstatninger -71,0 I alt ,2 Note 13 Langfristede gældsforpligtelser Gældssammensætning Ultimo 2008 Ultimo Selvejende institutioner med overenskomst -20,5-18,8 Stat og hypotekbank -42,5-42,4 Andre kommuner og regioner -52,3-46,5 Realkredit -16,1-15,0 Kommunekredit ,1-995,2 Pengeinstitutter -11,6 0,0 Anden langfristet gæld med indenl. kreditor -9,0-9,0 Skattefinansieret gæld , ,9 Gæld vedrørende finansielt leasede aktiver -12,4-42,3 Gæld vedr. ældreboliger -790,3-834,3 Langfristet gæld i alt , ,5 Odense Kommunes langfristede gæld udgjorde 2.003,5 mio. kr. ved udgangen af, hvilket er 44,7 mio. kr. mere end primo. Der er optaget nye lån for i alt 76,8 mio. kr. Udviklingen i den langfristede gæld: Gældsudvikling Gæld primo ,8 Præsterede ordinære afdrag i alt 84,9 Præsterede afdrag på ældreboliglån i alt 18,2 Indfrielse vedrørende selvejende institutioner 0,8 Låneoptagelse, KommuneKredit -25,0 Låneoptagelse efter lov om ældreboliger -51,8 Låneoptagelse i alt -76,8 Tilgang leasing (netto) -29,9 Gældsovertagelse fra Region Syddanmark -37,0 Indeks-/kursreguleringer m.v. -4,9 Gæld ultimo ,5 Ændring -44,7 23

23 Anvendelse af finansielle instrumenter i Som et led i Odense Kommunes finansielle strategi vedrørende gældspleje anvendes finansielle instrumenter til afdækning af rente- og valutarisiko på låneporteføljen. Som led i langsigtet (strategisk) gældspleje er indgået følgende finansielle instrumenter: Type / aftalemodpart Rente Udløb Valuta Restgæld i DKK Renteswaps ( variabel til fast rente): Jyske Bank 3,9850 % DKK Danske Bank 3,7025 % DKK Nordea Bank Danmark 3,6265 % DKK Nordea Bank Danmark 3,5665 % DKK Som led i kortsigtet (taktisk) gældspleje er der indgået følgende finansielle instrumenter: Type / aftalemodpart Kurs / strike Udløb Valuta Beløb i DKK Valutaterminskontrakter: Salg af 10 mio. CHF 490, CHF Salg af 10 mio. CHF 493, CHF Salg af 10 mio. CHF 497, CHF Valutaoption: Salg af 5 mio. USD 520, USD Receiwer swaption: Salg af renteswap 50 mio. DKK 3,00 % DKK Renteswaps ( variabel til fast rente): Jyske Bank 3,5350 % DKK Jyske Bank 3,9550 % DKK Jyske Bank 3,1800 % DKK

24 Anvendt regnskabspraksis Generelt Odense Kommunes regnskab aflægges i henhold til gældende lovgivning og efter de retningslinier, der er fastlagt af Indenrigs- og Sundhedsministeriet i Budgetog ssystem for Kommuner. et aflægges som et totalregnskab, der omfatter alle drifts-, anlægs- og kapitalposter. I regnskabet indgår tillige udgifter, indtægter, aktiver og gæld vedrørende de selvejende institutioner, som kommunen har driftsoverenskomst med. for Odense Kommune rummer på et overordnet og mere overskueligt niveau de samme oplysninger vedrørende kommunens årsregnskab, som kommunen på et detaljeret niveau skal give i form af en række obligatoriske oversigter til sit regnskab. Endvidere indeholder regnskabet et noteafsnit samt supplerende oplysninger. Mere detaljerede specifikationer af regnskabets poster kan læses i oversigtshæfte. God bogføringsskik Kommunens bogføring skal foretages i overensstemmelse med god bogføringsskik. Den gode bogføringsskik kan beskrives som den praksis, der til enhver tid anses for god skik og brug blandt kyndige og ansvarsbevidste fagfolk inden for bogføringsområdet. Det er en forudsætning for god bogføringsskik, at reglerne i Budget- og ssystem for Kommuner samt øvrige relevante forskrifter er fulgt. smaterialet omfatter de faktiske registreringer, herunder transaktionsspor, beskrivelser af bogføringen, herunder aftaler om elektronisk dataudveksling, beskrivelser af systemer til at opbevare og fremfinde opbevaret regnskabsmateriale, bilag og anden dokumentation, oplysninger i øvrigt, som er nødvendige for kontrolsporet, regnskaber samt revision. Ændringer i anvendt regnskabspraksis i forhold til foregående år Anvendt regnskabspraksis er som konsekvens af nye udmeldinger fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet ændret på følgende områder: Fra og med er regnskabskravene ændret, så private donationer af aktiver eller modtagne tilskud på kr. eller derover til helt eller delvis finansiering af aktiver, der indgår i kommunens serviceproduktion, håndteres således: aktivet indregnes til den kostpris, som kommunen skulle betale for det, hvis det ikke var modtaget som en donation (dagsværdi) der optages samtidigt en tilsvarende passivpost som modpost for donationer der foretages løbende afskrivning på det anskaffede/ modtagne aktiv den modtagne donation indtægtsføres i omkostningsregnskabet over aktivets levetid Fra og med er forpligtigelser, der ikke er forsikringsmæssigt afdækket vedrørende arbejdsskader, optaget i balancen under hensatte forpligtigelser, og håndteres således: forpligtigelsen indregnes til kapitalværdien af forpligtigelsen som er beregnet aktuarmæssigt der optages samtidigt en tilsvarende modpost under den finansielle egenkapital fremtidige ændringer i forpligtigelsen regnskabsførers i omkostningsregnskabet Ændringen har bevirket, at der i løbet af er optaget en passivpost på 71,2 mio. kr. Ændringen fra primo til ultimo er endvidere også som noget nyt indregnet i omkostningsregnskabet for. Endvidere er regnskabspraksis tilrettet vedrørende omsætningsaktiver - fysiske aktiver til salg. Der er tale om en præcisering af gældende praksis og præciseringen har ikke regnskabsmæssig virkning. Bortset fra foran nævnte ændringer er regnskabet aflagt efter samme regnskabspraksis som sidste år. Indregning af indtægter, udgifter og omkostninger Indtægter indregnes så vidt muligt i såvel regnskabsopgørelse som resultatopgørelse i det regnskabsår, de vedrører, jf. transaktionsprincippet. Driftsudgifter i regnskabsopgørelsen og omkostninger i resultatopgørelsen indregnes i det regnskabsår, de vedrører, jf. transaktionsprincippet, forudsat at de er kendte for kommunen inden udløbet af supplementsperioden. Anlægsudgifter indregnes i regnskabsopgørelsen i det/ de regnskabsår hvori anlægsudgiften afholdes. I resultatopgørelsen afskrives der første gang på et aktiv i det regnskabsår, hvori aktivet er anskaffet/endeligt færdig opført og klar til anvendelse. Materielle anlægsaktiver Aktiver med kostpris på under kr. eller en levetid på under 1 år udgiftsføres i anskaffelsesåret. 25

25 Afskrivninger foretages lineært over følgende forventede levetider: Hovedkategori Mellemkategori Restlevetid Bygninger og grunde Administration m.v. Skoler, daginst., plejehj. mv. Grunde Indretning af lejede lokaler 50 år 30 år Afskrives ikke 10 år eller over lejekontaktens varighed Teknisk anlæg, maskiner, større specialudstyr og transportmidler Maskiner m.v. Specialudstyr Transportabelt specialudstyr Lastbiler Persontransportmidler m.v. 10 år 5-7 år 5-10 år 5-8 år 5 år Inventar El- og VVS udstyr m.v. Inventar m.v. IT-udstyr, fax m.v år 3-5 år 3 år Immaterielle anlægsaktiver Finansielt leasede aktiver Eksternt udviklede systemer som dokumenteres ved kontrakter eller fakturaer Optages som et almindeligt anlægsaktiv 5-10 år 26

26 Det bemærkes, at følgende typer aktiver ikke aktiveres: Infrastrukturelle anlægsaktiver som veje, broer mv. ikke-operative anlægsaktiver som rekreative arealer, aktiver af kulturhistorisk værdi, kunstgenstande mv. Aktiver indregnes som hovedregel i balancen til kostpris og afskrives over den forventede levetid. Udgifter på over kr. (bagatelgrænse) der medfører en væsentlig forbedring af et aktivs egenskaber eller væsentlige forlængelse af et aktivs levetid, aktiveres sammen med det pågældende aktiv og afskrives over den nye levetid. Udgifter til mindre reparationer og lign., som ikke har en væsentlig indflydelse på aktivets levetid eller egenskaber i øvrigt udgiftsføres i det regnskabsår, hvori de afholdes. Grunde og bygninger Bygninger og grunde anskaffet før 1. januar 1999 er pr. 1. januar 2004 indregnet til ejendomsvurderingen pr. 1. januar 2004 med fradrag af afskrivninger. Bygninger og grunde anskaffet efter 1. januar 1999 er optaget til anskaffelsesværdien med fradrag af afskrivninger. Der afskrives ikke på grunde. Øvrige materielle anlægsaktiver Øvrige materielle anlægsaktiver er indregnet til anskaffelsespris med fradrag af afskrivninger. Aktiver til over kr., der indgår som en del af et større anlæg, registreres som et samlet anlæg, det vil især være aktiver som inventar på skoler, institutioner mv. Inventar indkøbt til samme formål aktiveres, når der er tale om en start-/nybygning eller om en væsentlig modernisering eller udvidelse. Finansielt leasede anlægsaktiver Optages som egne anlægsaktiver. For finansielle leasingkontrakter opgøres kostprisen til laveste værdi af dagsværdi og nutidsværdien af de fremtidige leasingydelser. Materielle anlægsaktiver under udførelse Igangværende materielle anlægsaktiver værdiansættes til de samlede afholdte omkostninger på balancetidspunktet. Immaterielle anlægsaktiver Udgifter til eksternt udviklede systemer som dokumenteres ved kontrakter eller fakturaer. Finansielle anlægsaktiver Kapitalandele i noterede selskaber indregnes og måles løbende til kursværdien gennem regnskabsåret. sårets sidste indregning og måling skal finde sted til kursværdi pr. 31/12. Kapitalandele i unoterede selskaber indregnes og måles efter den indre værdi, der svarer til selskabets egenkapital. Der skal indregnes en andel svarende til kommunens forholdsmæssige ejerandel. Der foretages opgørelse i.h.t. seneste aflagte regnskab for de selskaber som kommunen har ejerandele i. Værdipapirer i øvrigt, omfatter børsnoterede obligationer, der måles til dagsværdi (børskurs) på balancedagen. Diverse tilgodehavender er indregnet til nominel værdi korrigeret for forventet tab på tilgodehavender i henhold til gældende regler. Omsætningsaktiver - varebeholdninger Varebeholdninger der overstiger 1 mio. kr. indregnes i balancen til kostpris. Varebeholdninger som er større end kr., men mindre end 1 mio. kr. indregnes til kostpris, såfremt der sker væsentlige forskydninger i lagerstørrelsen. Omsætningsaktiver - fysiske aktiver til salg Grunde og bygninger til salg er opskrevet til forventet salgspris. Fysiske aktiver til salg måles til kostpris eller nettorealisationsværdi, hvor denne er lavere. Der kan foretages opskrivning til den forventede salgspris. 27

27 Omsætningsaktiver likvide beholdninger samt værdipapirer Likvide beholdninger omfatter beholdninger samt kortfristede værdipapirer, der uden hindring kan omsættes til likvide beholdninger, og hvorpå der kun er ubetydelig risiko for værdiændringer. Likvide beholdninger indregnes til nominel værdi, og værdipapirer indregnes til dagsværdi (kurs) på balancedagen. Omsætningsaktiver - tilgodehavender Indregnes til nominel værdi. Egenkapital I egenkapitalen er også indeholdt selvejende institutioner, som kommunen har indgået driftsoverenskomst med og en modpost for modtagne donationer til anskaffelse af aktiver. Langfristede gældsforpligtelser Prioritetsgæld: Indregnes til restgæld. Leasingforpligtelser: Finansielt leasede aktiver, der har karakter af finansieringsaftaler, indregnes i balancen under anlægsaktiver på lige fod med egne anlægsaktiver og afskrives som sådan. Den kapitaliserede værdi af leasingforpligtelsen indregnes under langfristet gæld. Operationelt leasede aktiver, der ikke har karakter af finansieringsaftaler, indregnes ikke under anlægsaktiver eller langfristet gæld, men optages i årsregnskabets fortegnelse over leasingforpligtelser som ikke er bogført (forpligtelser). Gæld i udenlandsk valuta omregnes til valutakursen ultimo året. Kortfristet gæld Kortfristet gæld til pengeinstitutter, staten, kirken, andre kommuner og regioner optages med restværdien på balancetidspunktet. Kommunens feriepengeforpligtelse indregnes under kortfristet gæld. Feriepengeforpligtelsen opgøres for personale med ret til ferie med løn i forhold til lønsum, feriedage og særlige feriedage. Ændringen i feriepengeforpligtelsen fra primo til ultimo er indregnet i omkostningsregnskabet. Hensatte forpligtelser Forpligtigelser indregnes i balancen, når kommunen på balancedagen har en retslig eller faktisk forpligtigelse, som resultat af en tidligere begivenhed, og det er sandsynligt, at afviklingen heraf vil medføre et træk på kommunens økonomiske ressourcer, og der kan foretages en pålidelig beløbsmæssig måling af forpligtigelsen. Forpligtigelser, der ikke er forsikringsmæssigt afdækket vedrørende arbejdsskader, optages i balancen under forpligtigelser. Kapitalværdien er beregnet aktuarmæssigt og genberegnes hver 5 år. Ændringen i forpligtelserne fra primo til ultimo er indregnes i omkostningsregnskabet. Garantiforpligtelse Afgivne garantier og forpligtelser indregnes ikke i balancen, men anføres i fortegnelse over eventualforpligtelser i årsregnskabet. Garantiforpligtelsen er optaget med beløb svarende til årsregnskabet 2008, idet der endnu ikke foreligger regnskab for. Pengestrømsopgørelse Pengestrømsopgørelsen tegner et billede af, hvor likviditeten kommer fra, og hvad den er anvendt til. Opgørelsen viser kommunens pengestrøm i året fordelt på drifts-, investerings- og finansieringsaktivitet for året samt årets forskydninger i likvider samt beholdningen primo og ultimo. Pengestrømsopgørelsen viser den samlede likviditets udvikling. Noter til driftsregnskab og balance Der er udarbejdet noter til henholdsvis driftsregnskab og balance i det omfang, der er væsentlige forhold, som bør belyses, og/eller Indenrigs- og Sundhedsministeriet har stillet krav om noteoplysning/regnskabsbemærkning. 28

28 Økonomiudvalget 29

29 Drift kr. 1.1 Fællesadministration Korr. budget Afvigelser (- = merudgift) Forslag til overførsel med overførsel Fællesudgifter med overførsel uden overførsel Byråd og valg med overførsel Sundhedsområdet med overførsel uden overførsel Brandvæsen med overførsel Drift i alt med overførsel uden overførsel Anlæg kr. 1.1 Fællesadministration Fællesudgifter Odense Brandvæsen Anlæg i alt

30 ØKONOMIUDVALGETS BUDGETOMRÅDER Økonomiudvalget varetager kommunens overordnede tværgående økonomiske, personalemæssige og planlægningsmæssige opgaver. Økonomiudvalgets rolle er i den forbindelse at fokusere på: Tværgående strategiske overvejelser Understøttelse af politiske processer Koordinering og sikring af helhedsorientering på tværs af kommunen i samspil med de øvrige udvalg Økonomiudvalget har desuden til opgave dels at påvirke kommunens generelle udvikling og dels at medvirke til, at kommunen er en fleksibel og effektiv organisation med borgere og virksomheder i centrum. Endvidere ligger den centrale forvaltning af følgende drifts- og udviklingsopgaver under Økonomiudvalget: Personaleadministration, IT, kommunikation, uddannelse, jura, statistik, erhvervs- og arbejdsmarkedsforhold, markedsføring, venskabsbyer og internationale forhold samt Stadsarkivet. Målgruppen for området er såvel borgere, erhvervsliv, byrådets medlemmer samt øvrige forvaltninger. Hovedopgaverne er: Budgetområde 1.1 Fællesadministration Området omfatter aktiviteter i forbindelse med tværgående samordning af kommunens økonomi, overordnede planlægning, personaleforhold og juridiske administration. Endvidere omfatter området aktiviteter i forbindelse med lønadministration, uddannelse og Stadsarkivet. Budgetområde 1.2 Fællesudgifter Området er primært relateret til større projekter og udviklingsorienterede aktiviteter, der går på tværs af kommunen. Centrale aktiviteter er f.eks. kommunens erhvervsindsats med hensyn til at understøtte udviklingen af byens erhvervsliv og sikre et højt videns- og beskæftigelsesniveau, bl.a. gennem øget samspil mellem erhvervsliv, uddannelse og forskning. Markedsføringsindsatsen er centreret om at styrke Odenses position som hovedby i Region Syddanmark. Indsatsen er rettet både mod erhvervsliv, turisme, bosætning mv. Området indeholder også interne tværgående aktiviteter og udgifter som tjenestemandspensioner, forsikringsstyring, kommunens fælles økonomisystem, IT, elever, medlemskab af KL mv. Budgetområde 1.3 Byråd og valg - Området omfatter aktiviteter samt udgifter i forbindelse med byrådsmedlemmernes m.fl. deltagelse i kommunens egen virksomhed via medlemskab af råd og nævn samt udgifter til repræsentation, vederlag, diæter, møder, rejser og IT-arbejdsplads. Endvidere indgår afholdelse af valg til byrådet, folketinget, EU-parlamentet samt folkeafstemninger. Budgetområde 1.4 Sundhedsudgifter Området omfatter primært den aktivitetsbestemte medfinansiering, herunder bl.a. genoptræning vedrørende indlæggelse. Budgetområde 1.5 Odense Brandvæsen Odense Brandvæsen udfører rednings- og brandslukningsopgaver samt bekæmper akutte miljøuheld inden for Odense kommune. Herudover opretholder brandvæsenet til stadighed et beredskab med henblik på at forebygge, begrænse og afbøde skader på personer, ejendom og miljøet under såvel det daglige beredskab som ved katastrofer. En væsentlig del af den forebyggende virksomhed omfatter vedligeholdelse af kommunens beredskabsplaner og brandsyn i brandfarlige virksomheder og institutioner samt den dermed forbundne brandtekniske byggesagsbehandling. Herudover tilbyder brandvæsenet uddannelse i bl.a. førstehjælp og brandbekæmpelse samt udfører en række serviceopgaver for øvrige kommunale institutioner, herunder telefonomstilling, alarm- og nødkaldsovervågning, demensopsporing og afhjælpning af skader på kommunens bygninger og vejnet. 31

31 sresultat for drift kr. Korr. budget Afvigelser (- = merudgift) Forslag til overførsel Netto driftsudgift Heraf med overførsel Heraf uden overførsel Bemærkninger til driftsregnskabet Det samlede driftsregnskab for udviser udgifter på kr. Sammenholdt med det korrigerede budget på kr. er der tale om et samlet mindreforbrug på kr. Driftsbevillingerne på områder med overførselsadgang viser et samlet mindreforbrug på kr. Heraf vedrører kr. endnu ikke udbetalte refusioner fra barselsudligningsfonden til kommunens arbejdssteder. Der søges overført i alt kr. til 2010, og der tilgår kr. til kassebeholdningen. Driftsbevillingerne på områder uden overførselsadgang viser et samlet mindreforbrug på kr., som tilgår kassebeholdningen. Området omfatter bl.a. udgifter til forsikringsområdet, og det skal i den forbindelse bemærkes, at de økonomiske konsekvenser som følge af branden på CSV-skolen endnu ikke er kendte. sresultat for anlæg kr. Korr. budget Afvigelser (- = merudgift) Forslag til overførsel Netto anlægsudgift Heraf med overførsel et viser et samlet mindreforbrug på kr. Der søges overført kr. til Forskellen vedrører 5 afsluttede anlægsprojekter, hvor det samlede mindreforbrug på kr. tilgår kassebeholdningen. 32

32 Resultatkrav og opfølgning på resultatkrav Økonomiudvalgets budget for har været koncentreret omkring 4 større fokusområder, der understøtter realiseringen af Vision Odense, og imødekommer en række af de udfordringer og udviklingstendenser, der forventes at få vital betydning for kommunens fremtidige virke. Mål og resultatkrav Den udviklende arbejdsplads: Opbygning af organisatoriske grundsystemer, der sikrer en systematisk indsats indenfor arbejdsmiljø, rekruttering, kompetenceudvikling og ledelsesudvikling. Opfølgning på resultatkrav Der er på en række områder arbejdet med at systematisere, professionalisere og effektivisere arbejdsgangene indenfor arbejdsmiljøområdet. Det gælder eksempelvis indenfor arbejdsmiljøledelse, hvor der i forbindelse med arbejdsmiljøcertificeringsprojektet er tilvejebragt værktøjer/procedurer der, sikrer en systematisk indsats indenfor arbejdsmiljøledelse. Der er udarbejdet procedurer for videndeling om påbud i Odense Kommune. Dette skal bidrage til forebyggelse af påbud samt en systematisk videndeling på området. Der er i også arbejdet systematisk med at videreudvikle arbejdsmiljøregnskabet med henblik på at kunne opgøre resultater og synliggøre igangsatte centrale og lokale arbejdsmiljøindsatser. Procedurer for opsamling af data er effektiviseret i - og forventes yderligere udviklet i Der har i været fokus på at udbrede viden om social kapital. En række arbejdspladser har deltaget i Bar Sosu projektet Det stærke fællesskab. I projektet udvikles systematiske metoder til at arbejde med den sociale kapital i praksis. Projektet afsluttes i Der har også i været fokus på at arbejde professionelt og effektivt med sygefravær. Økonomiudvalget får nu forelagt kvartalsstatistikker så udviklingen følges løbende. Via LIS-portalen kan den enkelte leder løbende følge udviklingen i sygefraværet. Der er systematisk dialog om udviklingen i og håndteringen af sygefraværet mellem forvaltningerne og KCHR. Derudover sikrer KCHR opfølgning, når en medarbejder har 20 dages fravær. Den effektive organisation: Udvikling af systemer, der sikrer effektive arbejdsgange indenfor personaleadministration, rekruttering, kompetenceudvikling, ledervurdering, arbejdspladsvurdering mv. Der er implementeret en fælles rekrutteringsstrategi, som understøttes af den nye job side samt rekrutteringssystemet Easy Cruit. På samme måde er der arbejdet med understøtningen af andre væsentlige HR processer på arbejdspladserne i forhold til eksempelvis MUS og LUS, lønsystem, personale og organisationsoplysninger (APOS) og trivselsmålinger. Fælles for de mål, som HR har arbejdet mod i, er at de er fælles for hele kommunen og understøtter effektivisering og udvikling af de processer, der foregår på den enkelte arbejdsplads. Den enkelte medarbejder vil derfor i hverdagen opleve en lettelse eller en forbedring af kvaliteten. Helhed og høj kvalitet i ydelserne: At bruge hjemmesiden og andre digitale medier til at gøre den offentlige service bedre for den enkelte borger og virksomhed og at udnytte Odense Kommunes on-line brand til at understøtte kommunens strategiske indsatsområder som eksempelvis borgerinddragelse og Vision Odense. Der er formuleret en web-strategi for Strategien omhandler odense.dk og Odense Kommunes medarbejderportal. Odense.dk: Strategien har fokus på at flytte udvalgte målgrupper, erhverv, studerende og børnefamilier til nettet. Et større udbud af selvbetjeningsløsninger, herunder de nationalt udviklede services, mere markedsføring af mulighederne på nettet - og via nettet, og en mere brugervenlig og sammenhængende services, vil være grundlaget for at arbejde med at lukke kanaler og opnå besparelser. 33 På længere sigt bliver det et mål fortsat at stille flere services til rådighed for borgerne på en legende og inddragende måde. Odense.dk skal anvendes aktivt i borgerinvolveringen og den demokratiske dialog og proces med henblik på at forny såvel kommunens services som kommunens organisation.

33 Mål og resultatkrav Opfølgning på resultatkrav Medarbejder- og politikerportalen: En ny web-baseret medarbejderportal med adgang for alle medarbejdere skal danne grundlaget for at effektivisere medarbejdernes arbejdsprocesser til gavn for borgerne. Samtidig skal medarbejderportalens faciliteter stilles til rådighed for politikerne, således at vi kan nedlægge den nuværende politikerportal og dermed opnå en driftsbesparelse. Medarbejderportalen skal bidrage til at skabe fælles kultur og identitet omkring innovation, leg og læring som et væsentligt element i vores måde at arbejde på og som et element til at styrke paratheden til forandring. Samtidig skal medarbejderportalen bruges til at afprøve, udvikle og styrke medarbejdernes IT-kompetencer og brug af nye digitale medier, således at disse erfaringer kan bruges i forhold til borgerne. Billeddatabase og designportal: Der er udarbejdet positive business-cases for billede- og designportal i Odense Kommune. Streaming af byrådsmøder: Det er vedtaget, at Odense Kommunes auditive byrådsmøder skal erstattes af web-transmissioner af byrådetsmøderne fra midten af Der skal etableres en web-tv arkiv, som kan håndtere alle web-tv indslag, som skal være tilgængelige via odense.dk. Web-strategien og de relaterede projektet er finansieret via KMD-provenu. Tværgående sundhedsopgaver: Videreførsel af sundhedsfremme og forebyggelsesindsatsen for socialt udsatte og etniske minoriteter. Sundhedscenter Vollmose er overgået til drift under Social- og Arbejdsmarkedsforvaltning ens Socialcenter. Indsatserne fortsætter, dog i et reduceret omfang som følge af reduceret driftsbudget. Tværgående sundhedsopgaver: Udviklingsprojekt vedrørende etablering af sundhedscentre til understøttelse af målet om at skave sammenhængende borgerforløb. Direktørgruppen besluttede på møde den 14. december at afslutte sundhedscenterprojektet. Der var et fælles ønske om at få realiseret ideerne om fysiske sundhedshuse. Det blev besluttet at igangsætte konkrete forsøg i et samarbejde på tværs i kommunen. I forsøgene handler det meget om at gøre de private investorer og praktiserende læger interesserede i et samarbejde omkring sundhedshuse. Ansvaret herfor blev placeret i Ældre- og Handicapforvaltningen, der arbejder videre med ideerne i Tværgående sundhedsopgaver: Opprioritering af arbejde med evaluering og kvalitet for at skabe et mere veldokumenteret politisk og administrativt beslutningsgrundlag på sundhedsområdet. Den 8. oktober 2008 blev en ny organisering af sundhedsområdet besluttet i Odense Byråd. I byrådsbeslutningen anbefales, at der etableres en sundhedsanalyse- og dokumentationsenhed (SAND-enhed), som får ansvaret for løsning af opgaver vedrørende dokumentation, effektmåling, kvalitetsmodeller samt analyse af sundhedsudgifter. På baggrund af ovenstående opdrag er der udarbejdet rammenotat godkendt i strategisk sundhedsgruppe, der beskriver arbejdsgrundlag for SAND-enheden, herunder konkretiserer den opgaveportefølje, som enheden har. SAND-enheden er organiseret som en matrix-enhed med en medarbejder i hver forvaltning og fungerer samtidig som én enhed på tværs af kommunen. Enheden refererer til Strategisk Sundhedsgruppe, som har ansvaret for tværgående analyser ud fra forvaltnings- og driftsmæssige behov og har dermed ansvaret for at koordinere enhedens arbejde og sikre, at der på tværs af forvaltningerne bliver arbejdet struktureret med dokumentation. 34

34 By- og Kulturudvalget 35

35 Drift kr. 2.1 Fællesadministration Korrigeret budget Afvigelser (- = merudgift) Forslag til overførsel Forslag til tillægsbevilling med overførsel Plan og Byggeri med overførsel Kulturaktiviteter med overførsel Natur, Miljø og Trafik med overførsel uden overførsel Drift i alt med overførsel uden overførsel Renter og afdrag kr. 2.2 Plan og Byg Renter Afdrag Renter og afdrag i alt Anlæg kr. 2.1 Fællesadministration Plan og Byggeri Kulturaktiviteter Natur, Miljø og Trafik Anlæg i alt

36 BUDGETOMRÅDE 2.1 FÆLLESADMINISTRATION Hovedopgaverne er: Fællesadministration omfatter Ledelsessekretariatet og Økonomifunktionen, der yder beslutningsstøtte til By- og Kulturudvalget, til rådmanden og til chefmødet og sikrer driftsstøtte til de udførende afdelinger bl.a. indenfor økonomi, kommunikation, organisation, HR, IT og jura. Fællesadministrationen er også støttefunktion for forvaltningens programmer og projekter. sresultat for drift kr. Korrigeret budget Afvigelser (- = merudgift) Forslag til overførsel Netto driftsudgift Heraf med overførsel Heraf uden overførsel Bemærkninger til driftsregnskabet Det samlede regnskab for udviser på driftssiden et netto-merforbrug på kr., hvoraf de kr. udlignes ved et tilsvarende mindreforbrug på almene boliger (balanceforskydninger). Der søges om overførsel af et netto-merforbrug på kr. til De væsentligste årsager til merforbruget er, at der er pålagt en forventet overførsel for By- og Kulturforvaltningen på kr., der udlignes ved en tilsvarende bevilling i Der er endnu ikke indgået indtægter fra EU vedrørende projektet Mobilis, og der er således en samlet merudgift på EU-projekter på kr., der søges overført til Endvidere er der et mindreforbrug på direktør/rådmandspuljen på kr., der søges overført til

37 Specifikation af overførsler Pålagt ramme (forventet overførsel) EU-projekt Mobilis EU-projekt AENEAS EU-overhead Direktør/rådmandspulje Udvalgstur Diverse I alt sresultat for anlæg kr. Korrigeret budget Afvigelser (- = merudgift) Forslag til overførsel Netto anlægsudgift Heraf med overførsel Specifikation af overførsler kr. Korrigeret budget EU-projekter Afvigelser (- = merudgift) Forslag til overførsel * Forbedring af vandkvaliteten * Liveable City * Udvikling af Odense Havn I alt

38 BUDGETOMRÅDE 2.2 PLAN OG BYGGERI Hovedopgaverne er: Byfornyelse: Støtte til bevaringsværdige bygninger, bygningsforbedringsudvalg, aftalt boligforbedring, helhedsorienteret byfornyelse. Støttet byggeri: Offentlig støttet til opførelse og drift af almene familieboliger, almene ungdomsboliger og private andelsboliger. Tilvejebringelse og salg af byggemodnet jord til bolig- og erhvervesformål. Drift af kommunale ejendomme omfattende: Beboelses- og erhvervsejendomme, andre faste ejendomme, almene ældreboliger og offentlige toiletter Drift af administrationsbygninger, herunder eksterne lejemål Rengøring af kommunale ejendomme Fastsættelse af leje for kommunal anvendelse af lokaler sresultat for drift kr. Korrigeret budget Afvigelser (- = merudgift) Netto driftsudgift Heraf med overførsel Forslag til overførsel 39

39 sresultat for renter og afdrag kr. Korrigeret budget Afvigelser (- = merudgift) Forslag til overførsel Netto udgift Heraf med overførsel Bemærkninger til driftsregnskabet På administrationsområdet er merforbruget sammensat en række forskellige og modsatrettede årsager. Her kan nævnes merforbrug på løn- og IT området (planlagt) på ca. 3,2 mio. kr., mindreindtægt på byggesagsgebyr på ca. 3 mio. kr., merindtægter fra mæglerydelser og arbejder gennemført for andre forvaltninger i alt ca. 2,6 mio. kr., samt mindreudgifter til møder, kontorhold telefoni m.m. Merforbruget på jordforsyningsområdet på ca. 1,4 mio. kr. vil søgt blive dækket inden for det samlede driftsbudget på budgetområde 2.2. i Det samlede ejendomsområde (adm. bygninger, udlejningsbygninger og intern husleje) udviser et samlet merforbrug på ca. 3,7 mio. kr. hvoraf ca. 3,9 mio. kr. er på det takstfinansierede område for almene ældreboliger, som i forbindelse med vedtagelsen af budget blev omfattet af hvile-isig-selv-princippet. Den væsentligste forklaring til merforbruget på ejendomsområdet er den nedregulering af budgetterne, der blev foretaget i forbindelse med byrådets beslutning den 26/8 om regulering af prisfremskrivningen for. Beslutningen medførte en nedregulering af den samlede udvalgsramme på ca. 7,6 mio. kr., hvoraf ca. 4,0 mio. kr. vedrørte budgetområde 2.2 Plan og Byg, herunder primært budgetter til el, varme m.m. på ejendomsområdet. Merforbruget vil blive søgt balanceret de kommende år. Rengøringsområdet udviser en mindreindtægt på ca. 1,8 mio. kr. der kan henføres til at planlagte effektiviseringstiltag først har kunnet effektueres senere en forventet. Det er forvaltningens vurdering at merforbruget vil kunne dækkes ind de kommende år. I forbindelse med behandling af Udmøntning af budget samt udfordringer konstateret ved budgetopfølgningen 1/10 på By- og Kulturudvalgets møde den 8/12 godkendte udvalget en række initiativer for at sikre balance i driftsbudgetterne for 2010 og frem, herunder på budgetområde 2.2 Plan og Byg. Der henvises til denne sag for nærmere uddybning. sresultat for anlæg kr. Korrigeret budget Afvigelser (- = merudgift) Forslag til overførsel Forslag til tillægsbevilling Netto anlægsudgift

40 Området består af følgende delområder: Korrigeret Afvigelser Forslag til Forslag til kr. budget (- = merudgift) overførsel tillægsbevilling Byfornyelse Støttet byggeri Jordforsyning, Plan og byg Jordforsyning, Natur, miljø og Trafik Udlejningsbygninger Anlægsarbejder i offentlige bygninger I alt Byfornyelse På byfornyelsesområder udviser regnskabet en mindreudgift på kr., der skyldes forskydninger i projekternes gennemførelse, og som søges overført til Støttet byggeri Af regnskabsresultatet, der udviser en mindreudgifter på kr., anvendes kr. til at kompensere for merudgifter på budgetområde 2.1, drift, der er opstået i forbindelse med, at en pålagt DUT-besparelse vedrørende støttet byggeri er blevet placeret under budgetområde 2.1. Den resterende mindreudgift søges overført til Jordforsyning, Plan og byg Som følge af svigtende salg, primært forårsaget af finanskrisen, kan der på området konstateres en mindreindtægt på kr. Der søges om overførsel af en netto mindreindtægt til 2010 på kr., der primært stammer fra manglende salg på Odense Havn, kr., samt mindreindtægt fra salg af Boligjord, Erhvervsjord og jord til ubestemte formål, kr. Jordforsyning, Natur Miljø og Trafik et udviser et netto mindreforbrug på kr. Mindreforbruget på en række projekter skyldes dels forskydninger i anlægsarbejdernes udbygningstakt og dels dårligt vejrlig. Det drejer sig hovedsagelig om udstykningerne Fraugde, Tyrsbjerg, Marienlund, NæsbyhovedBroby og M.P. Allerups Vej. Der ansøges om overførsel af kr. til 2010 for nedenstående projekter Udlejningsbygninger Mindreindtægten på området skyldes primært manglende salg af udlejningsejendomme, kr., samt manglende salg af Rugårdsvej 60, kr., dette er delvist modsvaret af mindreudgifter vedrørende bevillingen til renovering af udlejningsejendomme, kr. Der søges om overførsel til 2010 af en samlet netto mindreindtægt på kr. Anlægsarbejder i offentlige bygninger På området er der et samlet mindreforbrug på kr., heraf søges der om en negativ tillægsbevilling på kr. vedrørende nedrivningsrammen, der modsvares af en ansøgning om tillægsbevilling på budgetområde 2.3 Kultur vedrørende bevillingen til arkæologiske undersøgelser i forbindelse med nyt musik og teaterhus. Endvidere søges der om overførsel af mindreudgifter på til

41 Specifikation af overførsler Byfornyelse Korrigeret budget Afvigelser Forslag til overførsel Bygningsfornyelse af enkeltejendomme Områdefornyelse 2006, områdefornyelse i Odense Havn Ramme til bygningsfornyelse af enkeltejendomme 2007 Ramme til bygningsfornyelse af enkeltejendomme Bygningsfornyelse af enkeltejendomme Ramme til friarealforbedring Byfornyelsesbeslutning 24 for Vesterbrokvarteret Planlægning af Vollsmoseområdet Ikke bevilgede I alt Støttet byggeri Indskud i Landsbyggefonden Jordforsyning Plan og Byg Salgsindtægter vedr. boligformål Salgsindtægter vedr. erhvervsformål Køb af arealer og ejendomme Areal og bygningserhvervelse (byggemodning) Salgsindtægter vedr. jorde til ubestemte formål Erhvervsområde i SØ, markedsføringsudgifter Nedrivning i Tietgenbyen Odense Havn, salgsindtægter Markedsføring generelt Arkæologiste undersøgelser vedr. storparceller og erhvervsområder I alt Natur, Miljø og Trafik Syd for Søhusvej i Kirkendrup, 35 parcelhusgrunde Seden Syd III 4 storparceller og 27 parcelhusgrunde Højby syd, Diget, 19 parcelhusgrunde Lind Hansens Vej Fraugde B18 og 19, 23 grunde Næsbyhoved-Broby, 65 parcelhusgrunde og 1 storparcel

42 Specifikation af overførsler Korrigeret budget Afvigelser Forslag til overførsel Marienlund Seden Syd, etape 3, B Næsbyhoved-Broby, Søballehøjen, 9 parcelhusgrunde Villestofte Skovvej, vest for, 17 parcelhusgrunde Færdiggørelsesarbejder Østparken 129,Fraugde, 6 parcelhusgrunde Højby Syd, Lindehaveskoven Fraugde Øst, Riddersporen Skt. Klemens Bellinge Væbnerhatten Tyrsbjerg Område i SØ, NBA s, forlængelse Odense Havn, byggemodning Teknikvej mod vest Tietgenbyen EC-område M.P. Allerups Vej, etape III Tietgenbyen, omladeplads Mindre projekter I alt Udlejningsbygninger Renovering af udlejningsejendomme Salg af beboelsesejendomme Salg af Rugårdsvej I alt Anlæg i offentlige bygninger Byggesyn Toldbodgade Klubfaciliteter, Vollsmose Alle Innovationens Hus Ombygning af Odense Slot Egeparken, ombygning og ibrugtagning I alt Plan og Byggeri i alt

43 Specifikation af tillægsbevillinger Korrigeret budget Afvigelser Forslag til tillægsbevilling Anlæg i offentlige bygninger Nedrivninger 2.2 Plan og Byggeri, i alt

44 BUDGETOMRÅDE 2.3 KULTUR Kultur omfatter Odense Bys Museer, Odense Centralbibliotek, Kulturmaskinen og Odense Symfoniorkester. Derudover varetages opgaver indenfor teater, musik, billedkunst, dans, udstillingsaktiviteter, film, kulturhuse, events, H.C. Andersen m.m. med henblik på at sikre borgere og gæster et alsidigt udbud af kulturelle oplevelser, udfordringer og aktiviteter. Hovedopgaverne er: Det er Kulturs opgave at fastholde og styrke Odenses image som kulturby i ind- og udland og at sikre borgere og gæster et alsidigt udbud af kulturelle oplevelser, udfordringer og aktiviteter. Endvidere er det Odense Bys Museers opgave er at give befolkningen adgang til kulturarven, herunder belyse den kulturhistoriske udvikling for de ansvarsområder, som er tildelt i det landsdækkende museumsnet. Odense Centralbibliotek skal varetage opgaven som Odense Kommunes folkebibliotek, samt varetage opgaven som centralbibliotek for de fynske kommuner, og Odense Symfoniorkester skal varetage opgaven som landsdelsorkester. sresultat for drift kr. Korrigeret budget Afvigelser (- = merudgift) Forslag til overførsel Netto driftsudgift Heraf med overførsel Området består af følgende delområder kr. Korrigeret budget Øvrige kulturaktiviteter incl. administration Afvigelser (- = merudgift) Forslag til overførsel Kulturmaskinen Odense Symfoniorkester Odense Bys Museer Odense Centralbibliotek I alt

45 Øvrig kultur incl. administration Området udviser et netto-mindreforbrug på kr., der søges overført til Den væsentligste årsag til mindreforbruget er uforbrugte midler på kr. vedrørende Kulturregion Fyn, som Odense Kommune administrerer på vegne af de fynske kommuner. Specifikation af overførsler Kulturregion Fyn Den Fynske Opera -700 Tilskud til børneteatre og opsøgende teatre 326 Børn- og Ungekulturkoordinator 430 Øvrige områder I alt Kulturmaskinen Området udviser et netto-merforbrug på kr., som søges overført til På den samlede drift af området har der i været et merforbrug på ca kr., idet merforbruget primært vedrører det overførte merforbrug fra 2008 på ca kr. Odense Symfoniorkester Området udviser et netto-mindreforbrug på kr., der søges overført til Odense Bys Museer Området udviser et netto-merforbrug på kr., der søges overført til Merforbruget vedrører primært sag om husleje i forbindelse med rømning af Hollufgård. Odense Centralbibliotek Området udviser et netto-mindreforbrug på kr., der søges overført til

46 Resultatkrav og opfølgning på resultatkrav Resultatmål Innovtive miljøer Gå på tværs af traditionelle genrer og kulturformer ved at bringe kulturaktører sammen omkring performance at give publikum nye kulturoplevelser Kultur og erhverv Skabe kontakt og opbygge et aktivt netværk mellem fynske erhvervsfolk og skabende kunstnere, og skabe udvikling og vækst i erhvervslivet ved at bruge kunstnernes kreative potentiale ved etablering af et aktivt netværk mellem erhvervsfold og udøvende kunstnere, som afsæt for fremtidige samarbejdsalliancer på tværs af kunst og erhverv. Indhold i husene Skabe mulighed for afholdelse af regelmæssige begivenheder i byens forskellige pladser med henblik på at gøre dem til aktive byrum ved 20 til 25 aktiviteter i Farvergården ved den nye Kulturmaskine. Understøttelse af byens kulturliv ved at introducere nye studerende til Odense og til byens kulturinstitutioner og fastholde unge studerende som brugere af kulturinstitutionerne. Historisk museum Opbygning af et samlet historisk museum på Møntergården ved samling af museumsaktiviteter og skabe nye muligheder for oplevelser og viden gennem udstillinger og tilgængelighed til de historiske samlinger Nyt udstillingsafsnit Nyt udstillingsafsnit i H. C. Andersens Hus til fastholdelse og udbygning af museet som moderne og seværdig attraktion og sikring af bevaringsmæssige forhold for samlingerne, samt forbedring af museumsbesøget som følge af nye udstillingsafsnit i Kunsten og Skatkammeret. Carl Nielsen Iværksættelse af Carl Nielsen lancering som optakt til markering i 2015 af 150-året for komponistens fødsel ved at fastholde og udbygge interessen omkring Carl Nielsen og det nye musik- og teaterhus i Odense, samt ved at forbedre publikumsfaciliteter i Carl Nielsen Museet, herunder udvidet åbningstid, øgede aktiviteter og nye udstillinger. Opfølgning på resultatmål Kulturaktører er gået sammen omkring afvikling af projekter og performance i form af bl.a. samarbejdet mellem rockgruppen Ave og Odense Symfoniorkester, blandingen mellem kunstformer under Odense Internationale Filmfestival, og Dansens Dag. De nye rammer i Vollsmose Kulturhus er fulgt op af en udendørs lyskunst ligesom kulturhuset i dag præsenterer nye kulturoplevelser i Vollsmose. Valget af vinderprojektet til museumstilbygningen på Møntergården giver plads til nye kulturoplevelser i attraktive omgivelser, der bl.a. kan skabe sammenhæng i formidlingen både indendørs og udendørs. Der er støttet en udstilling med fokus på samarbejde mellem kunstnere og erhvervsliv. Udstillingen var et samarbejde mellem specifikke virksomheder og kunstnere med henblik på at lave visuel storytelling omkring virksomheden, og der er etableret en større sponsorforening på Posten, som er med til at styrke spillestedets muligheder. Samarbejdet mellem Det Fynske Kunstakademi, Gæsteatelier Hollufgård og Fyns Grafiske Værksted omkring kunstbyen er påbegyndt en fase, hvor det understøttes af Odense Kommune i form af analyser med henblik på realisering. Analyserne afdækker økonomi og geografisk placering, der kan understøtte fremtidige samarbejdsalliancer mellem kunst, byudvikling og erhverv. Farvergården er løbende blevet anvendt af Kulturmaskinens daglige tilbud såsom træværksted og cafe. Ligesom Farvergården har lagt klinker til nogle store arrangementer som Odense Filmfestival, arrangementet Åben By rettet mod studerende, og Robotfestivalen, samt flere publikumsinddragende dansearrangementer. Der er igangsat et samarbejde mellem flere spillesteder omkring fælles markedsføringsaktiviteter. Odense Symfoniorkester har igangsat et forsøg rettet mod unge, hvor der gives 65% rabat til studerende og unge under 26. Sammen med en mere sprælsk profil i markedsføringen skal forsøget medvirke til at symfoniorkestret møder det unge publikum som et attraktivt kulturtilbud. Både Studenterhuset, Internationalt Hus, og Kulturmaskinens egne arrangementer har i stigende grad fat i et ungt publikum både indendørs og udendørs i Farvergården. Efter afvikling af et pilotprojekt er der løbende udviklet en ungeinvolvering i Kulturmaskinen. Det seneste skud på stammen er projektet Dance Like a Monkey, som handler om at hjælpe unge med at planlægge og afvikle musikarrangementer Arkitektfirmaet Maali & Lalanda vandt i arkitektkonkurrence om ny udstillingsbygning på Møntergården. Byggeriet, som påbegyndes i 2010, er muliggjort via bevillinger fra A. P. Møller og Hustrus Fond, Augustinus Fonden og Odense Kommune. Der blev ikke i bevilget midler til et nyt udstillingsafsnit eller til forbedring af de bevaringsmæssige forhold for samlingerne i H.C.Andersens Hus. Odense Bys Museer indgik i i nationalt netværkssamarbejde med Radio Symfoniorkest-ret, Det Kgl. Bibliotek, Det Kgl. Teater, Det Kbh. Musikkonservatorium, Danmarks Radio, Odense Symfoniorkester og Det Fynske Musik- konservatorium om udvikling af koncept til fejringen. Øget aktivitetsniveau og tilpassede åbningstider på Carl Nielsen Museet har i medført et stigende besøgstal på museet og øget interesse for Carl Nielsen. 47

47 Resultatmål Netværkssamarbejder Øget fokus på netværkssamarbejder MASKOT og Historisk Atlas ved at tænke forskning, ekspertise og historisk viden i fremtidige bygge/anlægs- og kulturhistoriske projekter i Odense. at tilgængeliggøre viden på nettet at forbedre indhold og nemmere adgang til viden Opfølgning på resultatmål Ny forbedret version af websitet Historisk Atlas Syddanmark blev præsenteret i. 30 institutioner leverer nu indhold til sitet og Region Syddanmark bevilgede ultimo året midler til udbredelse af sitet blandt alle museer, arkiver og biblioteker i Syddanmark. MASKOT har iværksat to forskningsområder: byudvikling og frivilliges deltagelse. Projekterne har medført bevillinger til phd ere og frikøb til forskning. Det virtuelle bibliotek Videreudvikling af det digitale bibliotekstilbud med afsæt i de nyeste web-teknologier ved at brugere inviteres til at medvirke i udvikling af digitale tjenester at en større del af bibliotekstilbuddet digitaliseres og brugen øges at lokale ressourcer digitaliseres og der tegnes flere licenser til nationale og internationale informationsressourcer at personalet kompetenceudvikles informationsteknologisk. Via udviklingen af den nye hjemmeside inviteres brugerne virtuelt til at bidrage med fx rating og kommentarer til indhold og tilbud. De to store særlige tilbud Fynske Kunstportal og Fynsbibliografien er udbygget i perioden. Indholdet på Netmusikken er øget betragteligt til ca. 2 mio. numre ved udgangen af. Der er anskaffet flere elektroniske licenser med direkte adgang for brugerne hjemmefra ( fjernadgangslicens ). Der afholdes løbende interne og eksterne kurser og introduktioner til de nye elektroniske tjenester herunder for de fynske biblioteker og andre medarbejdere i Odense Kommune. Fra materiale- til ressourcecenter OC er et ressourcecenter og en attraktiv samarbejdspartner nås ved at OC er aktør i den nationale og internationale biblioteksudvikling at OC besidder de kompetencer og ressourcer, der efterspørges at konsulentfunktionen opprioriteres på udvalgte ekspertområder at der sættes fokus på projektarbejdsformen og analytisk kunnen. Det lærende miljø OC understøtter aktivt borgernes livslange læring ved at OC understøtter demokratiske processer ved at facilitere lokale politikker og debatter at OC skaber rum, rammer og indhold for brugernes livslange læring at der etableres formelle og uformelle læringsforløb for brugere at læringsaspektet inddrages i kompetenceudvikling. OC har indgået en række formelle og uformelle samarbejder med forskellige samarbejdspartnere. Der har f.eks. været gennemført en række aktiviteter med Fyens Stiftstidende, Odense Teater m.fl. LitNet samt andre aktører på OC indgår i forskellige nationale netværk på biblioteksområder, bl.a.: Litteratursiden, Biblioteksvagten, det nationale storskærms- projekt Indholdskanalen, udvikling af nyt børnesite Palles Gavebod samt en række andre projekter. På det internationale område indgik OC efter udbud en ny rammeaftale med Europa- Kommissionen som Europe Direct Informationscenter samt en hel ny aftale med Generation Europe Foundation som national dansk partner for det fælles europæiske projekt EU-Kalenderen (for skole- og gymnasium-elever). OC har desuden deltaget i og bidraget med oplæg i internationale fora og mødevirksomhed i den forbindelse samt er repræsenteret i centrale positioner i den internationale biblioteksorganisation IFLA samt i den europæiske lobbyorganisation for biblioteker og dokumentationscenter EBLIDA. OC har opkvalificeret flere medarbejdere på læringsområdet, så OC i endnu højere grad kan tilbyde borgere og egne medarbejdere nye og flere læringsforløb især inden for borgerrettet IT. Op til KV gennemførte OC fire velbesøgte temabaserede valgmøder med kandidater fra alle etablerede partier tilrettelagt i samarbejde med de lokale partiforeninger. Udvikling af en helt ny integreret hjemmeside samt opkvalificering af personalet inden for de sociale web-medier ( 23 ting ) har tilført medarbejdere nye kompetencer omkring de nye sociale teknologier i forhold til at imødekomme nye behov hos borgerne. OC var i det danske bibliotek, der afholdt flest IT-baserede kurser for borgerne. Kurserne afholdes både i Hovedbiblioteket og i udvalgte filialer. 48

48 Nøgletal for Odense Symfoniorkester Antal koncerter Antal tilhørere Antal CD-indspilninger Besøgstal Odense Bys Museer Besøgstal i Odense Bys Museer i alt Bymuseet Møntergården Den Fynske Landsby Fyns Kunstmuseum *) H.C. Andersens Hus H.C. Andersens Barndomshjem Carl Nielsen Museet Carl Nielsens Barndomshjem Koncerter/rundvisninger *) Lukket pga. ombygning okt./nov.. Odense Centralbibliotek Antal besøgende Antal udlån* Antal udlån pr indbygger* 13,2 14,4 13,9 Materialebestand* (enheder pr. indb.) 4,7 4,6 4,5 Musikbestand* (enheder pr. indb.) 0,7 0,7 0,7 Antal lånere, der pga handicap betjenes i eget hjem Antal abonnementer på lydavisen Antal ældreinstitutioner med bilbliteksbetjening Antal børneinstitutioner med biblioteksbetjening Antal deltagere i kulturelle arrangementer, undervisning og foredrag Antal besøg på hjemmesiden

49 sresultat for anlæg kr. Korrigeret budget Afvigelser (- = merudgift) Forslag til overførsel Netto anlægsudgift Heraf med overførsel Specifikation af overførsler kr. Korrigeret budget Arkæologiske undersøgelser, nyt musik- og teaterhus Afvigelser (- = merudgift) Forslag til overførsel Indretning af Kulturmaskinen Eventyrslot i Lotzes Have Udbygning af Møntergården: * Projektering * Arkitektkonkurrence * Middelalderudstilling Ombygning af Dalum gl. rådhus til bibliotek I alt

50 BUDGETOMRÅDE 2.4 NATUR, MILJØ OG TRAFIK Hovedopgaverne er: Drift på veje, fortove, torve, pladser, trafikstier, broer, signalanlæg, parkeringsafgiftssystemet, vejbelysning og regningsarbejder. Drift på parker, legepladser, gadeplantninger, idrætsanlæg, strandområder, visse kommunale institutioner samt indendørs plantemiljøer. Drift af kommunale kirkegårde, kapel og krematorium. Drift af kommunale vandløb. og naturbeskyttelse Vintertjeneste (glatførebekæmpelse og snerydning). Kollektiv trafik herunder driften af Stige færge. Anlægsopgaver, grønne områder, kirkegårde og byggemodninger. Miljøadministration og Miljøforanstaltninger. Energi og Vedligehold - drift og anlæg. Administration. sresultat for drift kr. Korrigeret budget Afvigelser (- = merudgift) Forslag til overførsel Netto driftsudgift Heraf med overførsel Heraf uden overførsel Bemærkninger til driftsregnskabet kr. Korrigeret budget Med overførselsadgang: Afvigelser (- = merudgift) Forslag til overførsel Administration Vej- og trafikområdet Kollektiv trafik Grønne områder og kirkegårde Vandløb og naturbeskyttelse Miljøforanstaltninger Bygningsvedligehold I alt med overførselsadgang Uden overførselsadgang: Vintertjeneste I alt uden overførselsadgang I alt Det samlede regnskabsresultat udviser et mindreforbrug på kr. bestående af mindreforbrug på områder med overførselsadgang kr.kr. og merforbrug på områder uden overførselsadgang på kr. Mer- og mindreforbrug på områder med overførselsadgang søges overført til Administration. Administration er excl. Miljøadministrationen, hvis direkte udgifter er under budgetområde Miljøforanstaltninger. sresultatet udviser et merforbrug på kr., so skyldes telefoni., mobil og fastnet. Der ønskes overført kr. til

51 Vej og Trafikområdet. sresultatet udviser et merforbrug på kr., som hovedsagelig skyldes : merforbrug til vandafledningsbidrag på kr. som følge af forskydning i anlægsaktiviteten i VandCenterSyd. Bidrag udgør 8% af anlægsudgifter. merforbrug til Vejbelysning på kr. som følge af øget udgifter iht. aftale med Energi Fyn (reguleringsindeks). Der er sket budgetreduktion på ca , som følge af artsnedskrivning af budgetbeløb. mindreindtægt på på regningsarbejder. Indtægten bogføres i merindtægter på netto kr. på asfaltretablering for fremmede, hvilket skyldes forudbetalte arbejder fra ledningsejere, hvilket medfører en tilsvarende merudgift i Dette beløb skal derfor overføres til mindreforbrug på netto kr. på parkeringsområdet, da investering i nye automater er udskudt til Merforbruget indeholder også udgifter på kr. til nye udbud og konsulentbistand m.v. i forbindelse med ophør af Infra-Service, hvilket kompenseret fra BMF Kollektiv Trafik. sresultatet udviser et merforbrug på kr., der er sammensat således merforbrug til kr. til Køb af kørsel og Afregning tjenestemandspensioner hos Fynbus. Merforbruget skyldes bortfald af momsudligningsfradrag på området(fradraget har udgjort 2% af forbruget svarende til kr.). mindreforbrug på kr. vedrørende Linienet(læskure og rengøring) og Stige færge. Der ønskes overført kr. til Grønne områder og Kirkegårde. sresultatet udviser et mindreforbrug på kr. som hovedsageligt dels vedrører mindreforbrug på Grønne områder på kr som bl.a. skyldes forsinkelser i arbejdet med at etablere drikkevandsposter og legegader, som vi kontraktligt er forpligtet til at udføre og dels mindreudgift på Kirkegårde på kr , som vedrører forsinkelser i et ombygningsarbejde på krematoriet, som er pålagt af arbejdstilsynet samt indgået indtægter på på Lege- og Bevægelsesruten. Der ønskes overført kr. til Vandløb og Naturbeskyttelse. sresultatet udviser et mindreforbrug på kr , som skyldes udskydelse af en række forsinkede opgaver, som f.eks. ved Ryds Å, som vedrører at forbedre forholdene for Malermusling, som vi er forpligtet til, jvf. EU s habitatdirektiv samt bredsikring langs Odense Å og Skovsøen. Der ønskes overført kr. til Miljøforanstaltninger. Budgetområdet omfatter Miljøbeskyttelse og Miljøadm inistration(direkte udgifter). sresultatet udviser et merforbrug på kr. Miljøbeskyttelse: sresultatet udviser et merforbrug på kr., som hovedsagelig skyldes: en uforudset udgift på kr. til at dække kommunens forpligtelse i forbindelse en privat olietankforurening, der overstiger forsikringsordningens 2 mill. kr.-grænse. en merindtægter på kr. på miljøgodkendelser og tilsyn for begge miljøkontorer som inkluderer en ekstrabevilling fra staten til at dække godkendelsesarbejdet med landbrug en mindreindtægt på affaldshåndtering på kr. pga. mange fritagelser til ordning for farligt affald et mindreforbrug til Danmarks Miljøportal på kr. da opkrævningen fra statens side blev mindre end forudsat. Miljøadministration: sresultatet udviser et mindreforbrug på kr. Der ønskes overført kr. til Bygningsvedligehold. sresultatet udviser et mindreforbrug på kr., som skyldes en periodisk forskydning, hvor arbejder er igangsat hen over regnskabsåret. Der har været en del efterslæb på driften af bygningerne, som først er blevet startet meget sent. Heraf denne driftsforskydning. Der ønskes overført kr. til Vintertjeneste. sresultatet udviser et merforbrug på kr., hvilket skyldes de store snemængder, der startede medio december. Vintertjenesten er uden overførselsadgang. 52

52 Målsætninger og resultatkrav for og opfølgning Målsætninger/indsatsområder/resultatmål Strategisk tema: Bæredygtighed Grønne områder, vandløb og naturbeskyttelse samt kirkegårde Parker og grønne områder er attraktive, indbydende og dækker borgernes forskelligartede behov Ejerperspektiv: Odense er kendt som grøn storby ved at: 1) Udvikle områdernes identitet og karakter og dermed oplevelsesmulighed. 2) Værne om investeringer og synliggøre Investeringsbehov. 3) Der arbejdes i langsigtet perspektiv når byvækst og grøn udvikling afvejes. 4) Ny park i bymidten retter op på et underforsynet Område. Opfølgning 1) Ikke opfyldt 2) Ikke opfyldt 3) Ikke opfyldt 4) Ikke opfyldt Brugerperspektiv: Kommunen er kendt for at udøve Godt naboskab ved at: 1) Involvere naboer i større projekter. 2) Informere borgerne om konkrete tiltag i nærmiljøet. 3) Sikre, at hovedparten af eventuelle borgerklager er uden berettiget kritik af kommunen. 4) Friholde eksisterende parker og grønne områder for byvækst 1) Delvis opfyldt 2) Delvis opfyldt 3) Skønnes opfyldt 4) Opfyldt Legepladser i det grønne bruges flittigt Ejerperspektiv: Attraktive legepladser stimulerer til fysisk aktivitet og forebygger stress. Legepladser fungerer som sociale mødesteder og giver øget livskvalitet. Odense markerer sig på landkortet indenfor udvikling af leg/legepladser/legegader Delvis opfyldt Brugerperspektiv: Efterspørgslen på legepladser opleves i mødekommet. Kommunens nye vision opleveres realiseret ved at: 1) Standardlegepladserne i det grønne udgør gedigne mødesteder for især mindre børn. 2) Temalegepladser er specialudviklede pladser, der henvender sig til alle og er en udflugt værd. Naturen forbedres Ejerperperspektiv: Arbejdet med Vand- og Naturplaner sker på højt niveau og relevante projekter igangsættes rettidigt. Det opnås ved at: 1) Relevant viden opbygges i kontoret. 2) Der igangsættes årligt mindst 1 projekt. 3) Der samarbejdes med eksterne parter på Kommunalt og statsligt niveau. 4) Fortsætte den igangværende etapevise fredning af Odense Å. 1) Delvis opfyldt 2) Under delvis opfyldelse 1) Delvis opfyldt 2) Ikke opfyldt 3) Opfyldt 4) Opfyldt Brugerperspektiv: Borgerinvolvering/borgerinfo opnås ved at: 1) 90% af borgerhenvendelser om emnet kan besvares uden brug af ekstern rådgiver. 2) Nye projekter synliggøres på hjemmeside. Der oprettes borgervenlige referencegrupper ved større projekter. 1) Skønnes opfyldt 2) Opfyldt 53

53 Målsætninger/indsatsområder/resultatmål Naturen giver mere plads Ejerperspektiv: Der følges op på underskrivelsen af Count Down 2010 ved at: 1) Der udarbejdes konkrete forslag til de årlige budgetter. 2) Sikre at kommunen selv går foran på egne arealer for at fremme biodiversiteten. 3) På sigt arbejdes for, at lodsejere med højt prioriterede områder kontaktes og tilbydes en naturforvaltningskontrakt. Opfølgning 1) Opfyldt 2) Delvis opfyldt 3) Ikke opfyldt Brugerperspektiv: Kommunen er kedndt for at udøve Godt naboskab ved at: 1)Ved etablering af naturområder skal hensyn til friluftsliv indtænkes. 2) Ved etablering af nye naturområder er der positiv afsmittende virkning på tilstødende ejendommes herlighedsværdi. 3) Det kan betale sig at være ejer af højt målsatte områder. Skove og skovrejsning forbedrer biodiversiteten, beskytter grundvandet, modvirker klimagener og skaber nye muligheder for friluftslivet Ejerperspektiv: Kommunale skove drives efter principper om naturnær skovdrift og skovrejsningsaktiviteten øges ved at: 1) Der rejses mere skov som kommunen finansierer i samarbejde med VandCenterSyd. 2) Der sker en vurdering af omkostningerne ved en mere robust skov. 1) Delvis opfyldt 2) Skønnes opfyldt 3) Ikke opfyldt endnu 1) Delvis opfyldt 2) Ikke opfyldt Brugerperspektiv: Kommunen er meget skovfattig set i forhold til landsgennemsnittet og enhver ny skovparcel vil have betydning for borgerne i nærmiljøet. Naturformidling tydeliggør tilbuddene til borgerne Ejerperspektiv: Attraktive naturtilbud stimulerer til mere fysisk aktivitet og virker forebyggende på stress. Ikke opfyldt Brugerperspektiv: Borgerne får bedre adgang til relevante oplysninger ved at: 1) Udelivsklummerne i avisen fortsætter. 2)Hjemmesiden opdateres med naturinformationer. 3) Nye tilbud udvikles, herunder med anvendelse af nye teknologiske muligheder. Kirkegårdsområdet udvikles til at imødekomme borgernes nye ønsker og nødvendige moderniseringer gennemføres Ejerperspektiv: Ydelserne indenfor området leveres i bæredygtig kvalitet og samfundets mangfoldighed afspejles ved at: 1) Omdanne katastrofekirkegård til areal for andre Trosretninger. 2) Etablere en skovkirkegård. 1) Opfyldt 2) Ikke opfyldt 3) Delvis opfyldt 1) Ikke opfyldt 2) Ikke opfyldt Brugerperspektiv: 1) Tryghed og sikkerhed i levering af kvalitetsydelse i både krematorium og på kirkegård. 2) Et udvalg af klassiske og mere utraditionelle tilbud til borgerne på de 5 kommunale kirkegårde 1) Delvis opfyldt 2) Delvis opfyldt 54

54 Målsætninger/indsatsområder/resultatmål Miljøområdet: Landbrug og grundvand Beskytte grundvandet Ejerperspektiv: En bæredygtig udnyttelse af vores grundvandsressource gennem a) Friholdelse af grundvandsdannende områder for bolig- og erhvervsområder b) Anvendelse af overfladevand til udvalgte formål eller nedsivning c) Vandsparekampagner og kampagner for reduceret brug af sprøjtemidler. Opfølgning Arbejdet med dette område har dels fundet sted gennem den daglige sagsbehandling og dels gennem nye bestemmelser i kommuneplanen. Vi har ikke udført egentlige kampagner for reduceret brug af sprøjtemidler. I er arbejdet med temaplan for det åbne land startet op, hvor initiativer til grundvandsbeskyttelse indgår. Brugerperspektiv: Nok rent og billigt grundvand til stede til såvel privat som erhvervsudnyttelse. Generelt er der nok rent og billigt vand i Odense Kommune. I Stige-området følger vi dog udviklingen pga. for lidt vand Myndighedsarbejde og samarbejde i forhold til jordbruget Ejerperspektiv: En jordbrugsdrift i harmoni med miljø og naboerne gennem a) Overholde minimumsfrekvenser for tilsyn aftalt med KL. b) Arbejde for frivillig etablering af naturoaser og spredningskorridorer i landskabet c) På sigt arbejde for områder med ekstensivt og intensivt landbrug. Brugerperspektiv: a) Opleve en kompetent sagsbehandling med en god dialog mellem kommunen og ansøger. b) Opleve hjælp i form af vejledning ved initiativer, der fremmer naturen og miljøet i landbrugsdriften. Industrimiljø Overholde minimumsfrekvenserne for samlet tilsyn som aftalt mellem KL og Miljøministeriet for forskellige typer virksomheder (listevirksomheder, branchevirksomheder og bilag 1 -virksomheder) Tilsynsindsatsen differentieres blandt andet ud fra virksomhedens egen miljøindsats. Ejerperspektiv: Bedre eksternt miljø. Brugerperspektiv: Virksomheder i byen opfylder gældende miljøkrav Samspil mellem kommune og virksomhed styrkes I er minimumsfrekvenserne for tilsyn overholdt. Pga. nye frister for godkendelse og tilsyn har det frivillige arbejde i forhold til landbruget været nedprioriteret. I er arbejdet med temaplan for det åbne land startet op, hvor initiativer hvor planlægning for jordbruget i Odense Kommune indgår (herunder områder med ekstensivt og intensivt landbrug). Arbejdet i forhold til ansøgere er løbende søgt prioriteret så en god service tilbydes, hvor ansøgere har behov herfor. Der har også været holdt møde med Centrovice for at fremme det gode samarbejde Minimumsfrekvenserne for samlet tilsyn for de forskellige typer virksomheder er overholdt i : Listevirksomheder: Krav: 33%. Udførte tilsyn i : 42% Anmeldevirksomheder: Krav: 25%. Udførte tilsyn i : 34% Branchevirksomheder: Krav: 25%. Udførte tilsyn i : 28%. Strategisk tema: Vækst. Vej- og Trafikområdet. Opretholde en hensigtsmæssig og sikker trafikafvikling. Bevare de investerede værdier i vej- og stianlæggene. Baggrunden for, at der har været ført flere tilsyn i er efterslæb fra forrige år, samt der har været behov for at nogle virksomheder får hyppigere tilsyn (differentieret tilsyn) Opfyldt Ikke opfyldt faldende vej- og stikapital. Holde kommunens gader, pladser m.v. i ren og pæn stand. Ejerperspektiv: Tilrettelægge vedligeholdelses- og renholdelsesarbejder, således at budgettet udnyttes mest optimalt. Brugerperspektiv: Arbejderne prioriteres således at flest mulige borgere får gavn af indsatsen. Opfyldt Opfyldt Opfyldt 55

55 Målsætninger/indsatsområder/resultatmål Opretholde en hensigtsmæssig og trafiksikker vejbelysning. Belysningen skal medvirke til at fremme et godt bymiljø. Brugerperspektiv: Tilrettelægge vedligeholdelses- og renholdelsesarbejder, således at flest mulige borgere får gavn af indsatsen Vintertjeneste Tilgængelighed på vejnettet A - opgaver Veje, stier og pladser, som har afgørende betydning for den kollektive og gennemgående trafik. Brugerperspektiv: Tilstræbes holdt farbare uden væsentlige gener hele døgnet. Gælder også søn- og helligdage. B - opgaver Veje, stier og pladser, som har væsentlig betydning for den lokale trafik. Brugerperspektiv: Tilstræbes holdt farbare i dagtimerne. C - opgaver Veje, stier og pladser, som har mindre betydning for trafikken. Brugerperspektiv: Sneryddes og gruses kun undtagelsesvist. Opfølgning Uheldsstatistik * Uheld med personskade Dræbte Alvorligt tilskadekomne *opgjort pr 15.feb Trafiktallene for Odense Kommunes veje er steget de seneste 3 år. Opfyldt bortset fra decemberperiode med store snemængder. Opfyldt bortset fra decemberperiode med store snemængder. Opfyldt bortset fra decemberperiode med store snemængder. sresultat for anlæg kr. Korrigeret budget Afvigelser (- = merudgift) Forslag til overførsel Forslag til tillægsbevilling Netto anlægsudgift

56 Der søges om overførsel af kr. til Anlæg kr. Korrigeret budget Afvigelser (- = merudgift) Forslag til overførsel Vej og trafikområdet Image og tryghed, de fysiske rammer i Vollsmose Byudstyr Renovering af asfaltslidlag Større fortovsrenoveringer Private fællesveje til kommunale veje Trafiksikkerhedsplan Vejreguleringer Bløde trafikanter og bymidten Gråbrødre Plads, omlægning Grønnegade, omlægning Ørbækvej 97, IKEA Toldbodgade, forlægning Kanalforbindelsen Stibro over Assensvej Implementering af kvarterplan, Trafik og Mobilitetsplan m.m Grønne områder og kirkegårde Etablering af rekreative områder Ren. af stier/nyt parkudstyr Renovering af idrætsanlæg og plejehjem Renovering af legepladser Grønne indsatser Stige Ø Kongens Have, arkitektkonkurrence Ikke bevilgede Miljøforanstaltninger Havnebadsanalyse Bygningsvedligehold Ramme til bygningsvedligeholdelse Ramme til bygningsvedligeholdelse Opretningsarbejder på bygningsvedligeholdelse Energibesparende foranstaltninger Væddeløbsbanen Vintertjeneste Materialeanskaffelser til vintertjenesten I alt

57 Veje sresultatet viser et mindreforbrug på kr, som hovedsageligt skyldes forskydninger i anlægsarbejdet på grund af dårligt vejrlig og vintervejret, samarbejde med andre parter herunder borgere har været mere tidskrævende i den sidste fase end antaget. Mindreforbrug: De største poster for Trafiksikkerhedsplanen med et samlet mindreforbrug på kr : Mindre projekter udenfor ringgaden - længere varende borgerdialog Krydsombygninger på Stærmosegårdsvej og Niels Bohrs alle - anlægsarbejdet har afventet færdiggørelse af IKEA, samt Kryds ved Åsumvej/Sct Jørgens gade - anlægsarbejdet er afsluttet, men betales i De største poster for Vejreguleringer med et samlet mindreforbrug på kr med krydsene i forbindelse med privates projet for Risingvej samt forsinkede fortovsprojekter pga dårligt vejrlig og vintervejr. De største poster for Blødetrafikanter og bymidten med et samlet mindreforbrug på kr: Legegaderne - mere omfattende borgerdialog Ældrevenlige gåruter - forsinket pga dårligt vejrlig og vintervejr See me projektet - afventede Vejdirektoratets dispensations godkendelse De største poster for Vejreguleringer med et samlet mindreforbrug på kr: Krydsene i forbindelse med Risingvej - har afventet samarbejde med privates andel Forsinkede fortovsprojekter - dårligt vejrlig og vintervejret. De største poster for enkeltprojekter er: Toldbodgade forsinkelse af færdiggørelse p.g.a dårligt vejrlig og vintervejret mindreforbrug på kr. Trafik og Mobilitetsplanen mindreforbrug på kr. Merforbrug: Ørbækvej 97, IKEA, endelig afregning med IKEA indgår i 2010 merforbrug på kr. Overførsel til 2010 udgør kr grønne områder og kirkegårde. sresultatet udviser et samlet mindreforbrug på kr.m skyldes udskydelser af projekt Stige Ø forårsaget af forsinkelser i projektarbejdet og et vintervejr, der satte en stopper for anlægsopgaver. Desuden findes et merforbrug på kr. på Fiskepassagen Saabyes Stryg, som hovedsageligt er forårsaget af fejlberegninger fra rådgiver i mængdeberegningerne. Der ønskes overført kr til Miljøforanstaltninger. Mindreforbruget på kr. ønskes overført til Bygningvedligeholdelse. sresultatet udviser et mindreforbrug på kr. som skyldes mindreforbrug på kr. vedr. energibesparende foranstaltninger mindreforbrug på kr. vedr. projekt Væddeløbsbanen mindreforbrug på kr. vedr. bygningsvedligehold og opretning. Sidstnævnte rammer medfinansierer udgifter på Amtsgården, i f.m. udskiftning af vinduer (ifølge aftale med Borgmesterforvaltningen, Kompetence Økonomi). Restbudget skal derfor overføres til borgmesterforvaltningen.. Udgiften er bogført på projektet Ombygning og renovering af amtsgården, som administrativt henhører under Borgmesterforvaltningen. Overførsel til 2010 udgør kr Vintermateriel. sresultatet udviser et merforbrug på kr., som skyldes nødvendig udskiftning af materiel. Der ønskes overført kr. 58

58 Ældre- og Handicapudvalget 59

59 Drift kr. 3.1 Fællesadministration Korrigeret budget Afvigelser (- = merudgift) Forslag til overførsel med overførsel Pleje og omsorg med overførsel Handicap og psykiatri med overførsel Sundhed med overførsel Drift i alt med overførsel Anlæg kr. 3.2 Pleje og omsorg Handicap og psykiatri Anlæg i alt Bemærkninger til driftsregnskabet Driftsbevillingerne på områder med overførselsadgang viser et samlet mindreforbrug på 16,9 mio. kr., hvoraf de selvejendes mindreforbrug udgør 3,3 mio. kr. Der søges om genbevilling af det samlede mindreforbrug i Den primære årsag til et samlet mindreforbrug kan henføres til overført mindreforbrug fra 2008, øgede indtægter på statsrefusionsområdet samt et mindreforbrug på de selvejende institutioner. Ved budgetopfølgningen pr. 1/10 var forventningen et samlet mindreforbrug på 10,5 mio. kr., hvoraf de selvejendes mindreforbrug udgjorde 1,1 mio. Det betyder, at mindreforbruget samlet er øget med 6,4 mio. kr. Stigningen i mindreforbruget er sammensat af, at der på flere områder er brugt flere penge end forventet ved budgetopfølgningen 1/10 og på områder som hjemmeplejen, selvejende institutioner, betaling til færdigbehandlede patienter samt motorkøretøjer er brugt færre. Anlægsbevillinger, som endnu ikke er afsluttet i udviser et samlet merforbrug på 1,4 mio. kr. som søges overført til merforbruget er sammensat forskydning i en række mindre projekter herunder manglende indtægter på tilskud til servicearealer. Der overføres en uforbrugt leasingramme på 8 mio. kr. til budget 2010 grundet tidsmæssig forskydning i indgåelse af leasingkontrakt på døgnplejebiler. 60

60 Ældre- og Handicapforvaltningen varetager opgaver, der omfatter hjemmepleje, sygepleje, hjælpemidler, trænings- og aktivitetstilbud, madlevering, plejeboliger, og boligtilbud. Endvidere varetages opgaver i forhold til målgruppen af borgere med længerevarende psykiatriske lidelser og borgere med vidtgående fysiske og psykiske handicaps med behov for tilbud i form af personlige hjælpere i hjemmet, støttecentre, bofællesskaber, støtte og råd til hjemmeboende, døgninstitutioner, beskyttede værksteder, beskæftigelsestilbud m.v. Resultatkrav og opfølgning på resultatkrav Ældre- og Handicapforvaltningens medarbejdere varetager hver dag pleje- og omsorgopgaver til mange af kommunens ældre, sindslidende og handicappede borgere. Mennesker som har brug for hjælp til at klare hverdagen. Opgaverne er mange, og forventningerne og kravene til arbejdet ændrer sig hele tiden. Borgernes behov ændrer sig, og kravene bliver mere individuelle. Mange borgere ønsker indflydelse på, hvilken hjælp de modtager. Der bliver også flere ældre borgere, som har brug for hjælp, og der kommer ikke nødvendigvis flere hænder til at hjælpe. Det betyder, at evnen til at forny og innovere bliver afgørende for at kunne leve op til fremtidige krav. Ældre- og Handicapforvaltningen ønsker derfor, at udvikling og nytænkning står side om side med den daglige drift. Borgerens ønsker og behov er en vedvarende inspiration til at nytænke måden at gøre tingene på. Både for at øge livskvaliteten hos borgeren og samtidig for at skabe en endnu mere effektiv og sammenhængende organisation. Med strategikortet for, har Ældre- og Handicapforvaltningen således forpligtet sig til at arbejde målrettet med udvikling og innovation samt at sætte fokus på effekten af den indsats der ydes. Ældre- og Handicapudvalget besluttede ved udmøntning af rammebevillingen i budget 2008 at afsætte 2 mio. kr. til udviklingsprojekter og kvalitetsudvikling. Der har været overordnet politisk enighed om at arbejde ud fra en række effektmål, som beskriver de politiske forventninger til indsatsen. Effektmålene fordeler sig på to hovedspor, som afspejler de overordnede strategiske temaer i forvaltningens strategikort for. Det ene hovedspor sætter med overskriften Den gode arbejdsplads fokus på arbejdsmiljø, sygefravær, trivsel og medindflydelse. Det andet hovedspor Den effektive og sammenhængende organisation omhandler blandt andet forsøg med mål- og rammestyring. Ligesom der har været igangsat projekter med der omfatter Visitationskontoret og OKÆ med det formål at skabe bedre styringsgrundlag gennem fokus på relevant ledelsesinformation, balance i økonomien samt sammenhæng og kvalitet i ydelserne bl.a. gennem et øget samspil mellem borger, visitator og leverandør. Det er afgørende, at medarbejdernes egne erfaringer og oplevelser med borgerne fra dagligdagen inddrages, og herved sikres samtidig viden om effekterne af den service, der leveres herunder hvad der vigtigst for den enkelte borger. Med udgangspunkt i ovenstående igangsatte Ældreog Handicapforvaltningen i tæt samarbejde med de decentrale enheder i OKÆ syv udviklingsprojekter i efteråret Projekterne skulle blandt andet lægge vægt på ledelse frem for styring, høj grad af motivation af medarbejderne, ligesom der skulle skabes rum til at tænke kreativt, gives plads til fejl og med fokus på fælles læring i organisationen. 61

61 De syv projekter: Projekt Fokus på: Projekt 1: Inddragelse af medarbejderne i arbejdstilrettelæggelsen at inddrage medarbejderne i arbejdstilrettelæggelsen samt at identificere en metode til at sikre et højere informationsniveau i lokalgruppen og bedre kommunikation Projekt 2: Fastholdelse af social- og sundhedsassistenter i OKÆ Projekt 3: Omsorgskollegaer Projekt 4: Afklaring til SOSU uddannelsen i virksomheder At fastholde social- og sundhedsassistenter i OKÆ ved at optimere opgavefordelingen mellem sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og hjælpere med særligt fokus på at anvende social- og sundhedsassistenter kompetencer optimalt At højne trivsel bevare den gode arbejdsplads forbygge bestemte typer af psykisk betinget fravær. At motivere ledige til at tage en social- og sundhedsuddannelse Projekt 5: Projekt Frie Rammer mål og rammestyring på Hjallese Plejecenter At skabe bedre tilbud/service til beboerne gennem højere grad af fleksibilitet samt bedre anvendelse af ressourcer Projekt 6a: Kvalitet og sammenhæng for borgeren gennem øget samspil mellem borger, leverandør og visitator Projekt 6b: Borgersamarbejde i et rehabiliteringsperspektiv At bevillingerne svarer til brugernes behov og mål i den udstrækning at hjælpen kan indeholdes i kvalitetsstandarden. At basismedarbejderne, i højere grad, arbejder efter målene i bevillingen, er bevidste om hvilke indsatser, der fører til målene, og følger op på indsatsen At borgere med nedsat funktionsevne selv definerer den indsats, de har behov for. Samt at borgere med nedsat funktionsevne genvinder højest mulig funktionsevne eller kan tilpasse sig et liv med funktionsnedsættelse Projekterne er afsluttet og evalueret ultimo. Evalueringen er gennemført af ekstern evaluator Bjarne Hansen, Negotia. Ud fra evalueringen vurderes det, at formålet med og målene for de enkelte projekter samt de bagvedliggende antagelser, om hvad der kan og bør gøres for at opnå disse mål, i langt overvejende grad er opfyldt. Medarbejderinddragelsen har været høj i alle projekterne og vurderes som en væsentlig forudsætning for opnåelsen af de ønskede effekter. Trivsel og arbejdsmiljø har vist sig forbedret flere steder. Den store medarbejderinddragelse nævnes som en medvirkende faktor hertil. I et af projekterne, hvor det primære fokus har været på medarbejder / kollegialomsorg, er der udviklet spilleregler, der er anvendt med god effekt. Ligesom at der peges på at den øgede tydeliggørelse af den enkelte medarbejders indsats, samt bedre anvendelse af den enkeltes viden og kompetencer har givet såvel bedre trivsel samt højere grad af ansvar for helheden. De projekter med skærpet fokus herpå, kan konstatere at borgerne i højere grad får ydelser i overensstemmelse med bevillingerne. Det vurderes at det øgede fokus på det tværfaglige samarbejde i disse projekter har ført til en stigende grad af vidensdeling, hvilket har kvalificeret arbejdet og samarbejdet blandt medarbejderne med positiv effekt på den direkte kontakt til borgerne. Generelt har det vist sig, at metoden med en central defineret ramme og en decentral formuleret projektbeskrivelse, er en konstruktiv og udbytterig måde at køre projekter på. Samarbejdet mellem det centrale og det decentrale niveau har vist sig sundt og værdifuldt for alle og har resulteret i en god udveksling af viden samt en stor forståelse for og indblik i andre fagområder. 62

62 BUDGETOMRÅDE 3.1 FÆLLESADMINISTRATION Budgetområdet omfatter udgifter/indtægter til Ledelsessekretariatet og Økonomisekretariatet i forbindelse med den centrale administration i Ældre- og Handicapforvaltningen. Ledelsessekretariatet og Økonomisekretariatet bistår rådmand og direktør i den politiske og administrative ledelse, samt ved koordinering og udvikling af forvaltningens forskellige opgaveområder. Ledelsessekretariatet og Økonomisekretariatet skal i samarbejde sikre beslutningsgrundlag og relevant information til Ældre- og Handicapudvalget og Byrådet. Målet er at fungere som et effektivt, moderne serviceorgan for rådmand, udvalgsmedlemmer og de øvrige afdelinger i forvaltningen samt at varetage den overordnede økonomiske og strategiske styring heraf. Hovedopgaverne er: Koordinering og samordning Strategisk udvikling og politikformulering Understøtte organisationen i varetagelse af forvaltningens kerneopgaver Kvalitetssikring, tilsyn, selvejende inst. og private leverandører Faglig udvikling/niveaulægning på såvel ældreområdet som sundhedsområdet Udvikling af nye tilbud, eks planlægning af plejeboligudbygning og visitationsopgaver Generelle sekretariatsopgaver Budgetbeskrivelse og serviceniveau (kvalitetsstandarder og servicedeklarationer) Budget, herunder budgetprocessen og budgetopfølgning Diverse analyser og ansvaret for styringsværktøjer Diverse vedr. IT-området Byggesager sresultat for drift kr. Korrigeret budget Afvigelser (- = merudgift) Forslag til overførsel Netto driftsudgift Heraf med overførsel Bemærkninger til driftsregnskabet Ved budgetopfølgningen pr. 1/10 var forventningen balance. Det endelige regnskab udviser et merforbrug på 0,6 mio. kr. som kan henføres til øgede personaleudgifter til udbetaling af feriepenge ved afrejse samt fratrædelsesgodtgørelse. 63

63 BUDGETOMRÅDE 3.2 PLEJE OG OMSORG Budgetområdet omfatter hjemmehjælp samt boligtilbud til alle med behov. Hovedopgaverne er: Hjælp til praktiske opgaver i hjemmet og personlig pleje i henhold til Lov om social service og Plejeboliger i henhold til Lov om almene boliger og Lov om social service 192. Kontant tilskud til hjælp i henhold til Lov om social service til borgere, der får hjælp efter Lov om social service 83 Sengedagsbetaling til regionen efter Sundhedslovens 238 Pasning af døende i henhold til Lov om social service Visitation til kerneydelser sresultat for drift kr. Korrigeret budget Afvigelser (- = merudgift) Forslag til overførsel Netto driftsudgift Heraf med overførsel Bemærkninger til driftsregnskabet Ved budgetopfølgningen pr. 1/10 var forventningen et samlet mindreforbrug på 17,6 mio. kr., hvoraf de selvejende institutioner forventede et mindreforbrug på 1,1 mio. kr. I forhold til forventningen ved budgetopfølgningen udviser det endelige regnskab et mindreforbrug på 15 mio. kr., hvoraf de selvejende institutioner udgør et mindreforbrug på 3,2 mio. kr. Det betyder med andre ord, at mindreforbruget er reduceret med 4,7 mio. kr. i forhold til forventningen ved budgetopfølgningen pr. 1/10. Reduktionen skyldes primært en genopretning til Handicap- og Psykiatri på 5,3 mio. kr. som vedrører indførsel af borgerstyret personlig assistance (BPA). Ydelsesdelen: Ydelsesdelen udviser et samlet merforbrug på 12 mio. kr., hvilket er en stigning i forhold til forventningen ved budgetopfølgningen pr. 1/10 på knap 2 mio. kr. Reelt er stigningen 9,5 mio. idet ydelsesdelen er budgetkompenseret for merforbruget til personlige hjælpere efter SL 94 og 95. Afvigelsen i forhold til budgetopfølgningen skyldes primært øgede udgifter til hjemmeplejen, pasning af døende, elever samt en reduktion af det forventede mindreforbrug på plejeboligområdet. Der er et merforbrug på 7,5 mio. kr. til personlige hjælpere efter SL 94 og 95, hvilket er en stigning i forhold til forventningen ved budgetopfølgningen pr. 1/10. Der har været iværksat en analyse af området, som har vist at stigningen dels skyldes tilgang af borgere, der ikke tidligere har modtaget hjælp fra kommunen og dels merudgifter forbindelse med indførsel af borgerstyret personlig assistance (BPA). Hjemmeplejen udviser et merforbrug på 7,6 mio. kr. hvilket er en stigning på 5,1 mio. i forhold til forventningen ved budgetopfølgningen pr. 1/10, som primært skyldes udgifter til respirationsborgere og samt øgede udgifter til fast vagter. 64

64 Der er et merforbrug på 1,9 mio. kr. til pasning af døende, hvilket er en stigning på 0,6 mio. kr. i forhold til forventningen ved budgetopfølgningen pr. 1/10. Både udviklingen i antallet af sager samt længden af sagsforløbet har ligget niveaumæssigt højere i end tidligere. Det er usikkert om niveauet i er et udtryk for, hvordan udgiftsniveauet på området vil blive fremover. På den baggrund fastholdes budgetforudsætningerne til budget 2010, men udviklingen i udgiftsniveauet følges tæt. Der er et merforbrug på 2,7 mio. kr. til social- og sundhedselever, som skyldes manglende refusionsafregning for 4. kvartal fra staten, grundet implementering af nyt IT system Der er et merforbrug på 1 mio. kr. til betaling for færdigbehandlede patienter, hvilket er en forbedring med 1 mio. kr. i forhold til forventningen ved budgetopfølgningen pr. 1/10. I forhold til merforbruget mangler regulering fra Regionen vedrørende regningskontrol for 4. kvartal svarende til 0,5 mio. kr. Den målrettede indsats på området har således haft en øget effekt i sidste kvartal. Rammestyret og indtægtsdækket område: OKÆ service og hjemmeplejen udviser et samlet mindreforbrug på 14,5 mio. kr., hvilket er en markant forbedring i forhold til forventningen på 2,7 mio. kr. ved budgetopfølgningen pr. 1/10. Mindreforbruget skyldes en fortsat reduktion i de gennemsnitlige vikarudgifter. Set i forhold til 2008 er udgifterne til eksterne reduceret med godt 47 %. Mindreforbruget i på OKÆ Hjemmepleje medfører med stor sandsynlighed et fald i fritvalgspriserne for Den udarbejdede økonomiske redegørelse for omkostningkalkulationer ved kommunal leverandørvirksomhed kvalitetssikres pt. i samarbejde med revisionen. Da fritvalgspriserne sandsynligvis reguleres i nedadgående retning, vil det ikke have nogen konsekvenser bagudrettet for. Plejeboligområdet udviser et merforbrug på 2,8 mio. kr., hvor der ved budgetopfølgningen pr. 1/10 blev forventet balance. Årsagen til merforbruget skyldes primært tilgodehavender fra barselsfonden. Øvrige områder: Den primære årsag til det samlede mindreforbrug kan henføres til overført mindreforbrug fra 2008 på godt 6 mio. kr. øgede statsrefusionsindtægter på 21,4 mio. kr., hvilket er en forbedring i forhold til forventningen ved budgetopfølgningen 1/10 på 2,4 mio. Forvaltningens arbejde med kvalitetssikring af hjemtagelsen af statsrefusion har medført, at vi i høj grad har sikret at vi hjemtager den refusion vi er berettiget til. 65

65 Antal visiterede timer til hjemmehjælp Måned Visiterede timer praktisk bistand Visiterede timer pleje dag Visiterede timer pleje aften Visiterede timer pleje nat Januar 21055: : : :32 Februar 19264: : : :14 Marts 21254: : : :24 April 21278: : : :46 Maj 20264: : : :14 Juni 21236: : : :20 Juli 22199: : : :05 August 20214: : : :44 September 21367: : : :26 Oktober 21518: : : :04 November 20642: : : :06 December 22656: : : :38 *Omsorgssystemet Antal borger der modtager praktisk bistand og personlig pleje Måned Antal borgere der modtager praktisk bistand Antal borgere der modtager pleje dag Antal borgere der modtager pleje aften Antal borgere der modtager pleje nat Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December *Omsorgssystemet 66

66 Antal visiterede timer til personlige hjælpere efter SL 94 og 95. Måned Visiterede timer praktisk bistand Visiterede timer pleje dag Visiterede timer pleje aften Visiterede timer pleje nat Januar : : :01 Februar 191: : : :29 Marts 206: : : :31 April 194: : : :38 Maj 192: : : :19 Juni 207: : : :50 Juli : : :06 August 199: : : :16 September 208: : : :05 Oktober 208: : : :37 November 208: : : :53 December 235: : : :30 *Omsorgssystemet Antal borgere der har hjælpeordning efter SL 94 og 95. Måned Antal borgere der modtager praktisk bistand Antal borgere der modtager pleje dag Antal borgere der modtager pleje aften Antal borgere der modtager pleje nat Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December *Omsorgssystemet 67

67 sresultat for anlæg kr. Korrigeret budget Afvigelser (- = merudgift) Forslag til overførsel Netto anlægsudgift Heraf med overførsel kr. Korrigeret budget Afvigelser (- = merudgift) Forslag til overførsel Ældrecenter Øst boligdel Ældrecenter Øst servicedel Sanderum Plejehjem opf. på arbejdsmiljømæssige krav *Marienlund Plejehjem - boligdel *Marienlund Plejehjem servicedel *Renovering af Sanderum Plejehjem boligdel *Renovering af Sanderum Plejehjem - servicedel Tilskud til servicearealer Sanderum Plejehjem *Renovering af Kragsbjergløkke - boligdel *Renovering af Kragsbjergløkke servicedel Tilskud til servicearealer Kragsbjergløkke Provstegårdshjemmet medfinansiering af servicearealer Provstegårdshjemmet Diverse tilskud til servicearealer Resterende vedr. tilskud til servicearealer ang. renovering af Egmont, Øst, Marienlund, Pårup og Villestofte Nøglebokse Ren og smertefri rengøring Renovering af Skt. Klemens Grundkapital indskud Anlæg i alt Anlæg afsluttet jf. byrådssag 27/10 68

68 BUDGETOMRÅDE 3.3 HANDICAP OG PSYKIATRI Det er Handicap og psykiatriafdelingens overordnede opgave at støtte borgere med fysiske og/eller psykiske handicaps- og/eller sindslidelser til en tilværelse, der i mindst mulig udstærkning begrænses af deres handicaps, indenfor økonomiske og etiske rammer. Handicap- og Psykiatriafdelingen har tre hovedområder: Sindslidende Psykisk og fysisk handicappede Senhjerneskadede På psykiatriområdet udgør målgruppen borgere over 18 år med længerevarende sindslidelser og komplekse sociale problemer. På handicapområdet består målgruppen af borgere over 18 år med vidtgående fysiske og/eller psykiske handicaps (psykisk udviklingshæmmede, svært bevægelseshæmmede, senhjerneskadede, talelidende, blinde og svagtseende, døve, tunghøre og døvblinde). Indenfor senhjerneskadede udgør målgruppen borgere over 18 år, der har erhvervet en senhjerneskade. sresultat for drift kr. Korrigeret budget Afvigelser (- = merudgift) Forslag til overførsel Netto driftsudgift Heraf med overførsel Bemærkninger til driftsregnskabet Ved budgetopfølgningen pr. 1/10 var forventningen et samlet merforbrug på 6,6 mio. kr. I forhold til forventningen ved budgetopfølgningen udviser det endelige regnskab et merforbrug på 2,6 mio. kr., hvoraf de selvejende institutioner udgør et mindreforbrug på 0,1 mio. kr. Det betyder med andre ord, at merforbruget er reduceret med 4 mio. kr. i forhold til forventningen ved budgetopfølgningen pr. 1/10. Reduktionen skyldes primært en genopretning til Handicap- og Psykiatri på 5,3 mio. kr. Genopretningen skal ses i sammenhæng med indførsel af borgerstyret personlig assistance (BPA). Uden budgettilførslen ville der således have været en mindre stigning i merforbruget på 1,3 mio. kr. i forhold til budgetopfølgningen pr. 1/10. En stigning, som kan henføres til, at udgifterne til køb af pladser er blevet højere end forventet, hvilket hovedsagligt skyldes efterreguleringer af taksten på eksisterende brugere, samt enkelte nye sager, hvoraf nogle er overtaget fra andre forvaltninger. Årsagen til det samlede merforbrug på køb af pladser er, at pris- og løn fremskrivningen på området har været mindre end de faktiske stigninger på taksterne. Modsat er statsrefusionsindtægterne øget, som følge af at udgifterne til den Borgerstyrede Personlige Assistance og køb af pladser er steget. Endvidere er indtægterne ved salg af pladser/ydelser til andre kommuner steget i forhold til budgetopfølgningen. Dette kan især henføres til åbningen af det nye botilbud Sedenhuse, hvor der har været indskrevet flere brugere fra andre kommuner end forudsat. 69

69 Resultatkrav og opfølgning på resultatkrav Generelt for hele afdelingen Resultatkrav Opfølgning Borgernes livsrytme skal i videst mulig omfang respekteres. Borgeren skal opleve at få hjælp til at deltage i selvvalgte fritidsinteresser, opretholdelse af intellektuelle tiltag og mulighed for at opretholde netværk. Borgeren understøttes i at leve et selvstændigt og meningsfuldt liv. Handicap- og Psykiatriafdelingen arbejder fortsat målrettet med rehabilitering som en fælles faglig ramme. Den tager udgangspunkt i borgernes ønsker og behov. Der arbejdes kontinuerligt med at øge kompetencerne hos medarbejderne og sikre bedre sundhed og forebyggelse i forhold til arbejdsrelaterede skader og fravær. Der er udarbejdet en trivselspolitik på tværs af ÆHF som en opfølgning på trivselsundersøgelsen. Der er udarbejdet en forflytningspolitik på tværs af ÆHF, der skal nedbringe antallet af arbejdsskader og mindske nedslidning. Der er udarbejdet en nærværs- og fraværsanalyse, hvor 8 udvalgte områder i H&P har deltaget. En matrixgruppe på tværs af ÆHF arbejder videre med resultaterne af analyserne. Borgerne oplever, at de får et godt og fleksibelt tilbud. Afdelingen står som resten af Odense Kommune overfor at skulle finde besparelser. Samtidigt skal vi sørge for, at borgerne oplever, at de får et godt og fleksibelt tilbud. Afdelingen har derfor iværksat nogle strategiprojekter, hvor udfordringen er at give borgerne et godt og dækkende tilbud - på en anderledes og billigere måde. Projektgrupper på handicapområdet og psykiatriområdet arbejder på at finde en bedre udnyttelse af ressourcerne, der samtidigt imødekommer borgernes fleksible og individuelle behov. Psykiatriområdet arbejder på at støtte borgerne i ønsket om at bo i egen lejlighed ved at give udvidet team-støtte og mulighed for korterevarende rehabiliteringsophold. Besparelsen ligger i nedlæggelse af et antal dyre døgn-pladser. Handicapområdet arbejder bl.a. på bedre udnyttelse af personaleressourcer og bedre udnyttelse af fysiske ressourcer som lokaler, busser m.v. Effektiviseringsgevinst på 1 % af budgettet for de overtagne amtsopgaver. Er implementeret. Egne borgere der modtager et dag- eller botilbud Status pr Status pr Ændring I procent Egne botilbud ,3 % Eksterne botilbud ,4 % Samlet botilbud ,3 % Egne dagtilbud ,0 % Eksterne dagtilbud ,1 % Samlet dagtilbud ,0 % 70

70 Venteliste oversigt pr. januar 2010: Område Personer i alt Handicap Senhjerneskadede Psykiatri Personer, som har et botilbud i forvejen Samlede netto venteliste Botilbud med døgndækning Botilbud uden døgndækning Støtte i eget hjem Dagtilbud Udenbys tilbud Samlet Note *) Tabel skal læses sådan: Summen af Handicap, Senhjerneskadede og Psykiatri svarer til Person i alt : Herfra trækkes Personer, som har et botilbud i forvejen, hvorved den Samlede netto venteliste fremkommer. sresultat for anlæg kr. Korrigeret budget Afvigelser (- = merudgift) Forslag til overførsel Netto anlægsudgift Heraf med overførsel Udspecificering af anlæg kr. Korrigeret budget Afvigelser (- = merudgift) Forslag til overførsel Bosted for yngre handicappede - boligdel Bosted for yngre handicappede - servicedel Dobbelt diagnoser Munkehatten Tornhuset Dania Diverse tilskud til servicearealer Afrunding Anlæg i alt I forbindelse overtagelse Tornhuset fra Region Syddanmark blev der afsat en anlægsbevilling på mio. kr. På grund af tidsforskydning af byggeriet overtog Odense Kommune et byggeri, som ikke var så langt som forudsat, modsat blev den gæld Odense Kommune overtog fra Region Syddanmark mindre. Udgiften til at færdiggøre byggeriet bliver derved kr. større, men beløbet tilføres fra BMF. 71

71 BUDGETOMRÅDE 3.4 SUNDHED Budgetområdet omfatter madservice, hjemmesygepleje og genbrugshjælpemidler til alle i Odense Kommune, herunder optrænings-, og aktivitetstilbud til alle med behov. Hovedopgaverne er: Madservice Koordinering af sundhedsområdet for forvaltningen og i forhold til kommunen Genoptræning og vedligeholdelsestræning hvor der også ydes 83 ydelser. Hjemmesygepleje i henhold til Sundhedslovens Medicinadministration Enkeltstående genoptræning og vedligeholdelsestræning i henhold til sundhedsloven 140 samt Lov om social service Genbrugshjælpemidler og boligindretning i henhold til og , i Lov om social service. Forebyggende hjemmebesøg i henhold til Lov om forebyggende hjemmebesøg. Motorkøretøjer i henhold til 114 i Lov om social service sresultat for drift kr. Korrigeret budget Afvigelser (- = merudgift) Forslag til overførsel Netto driftsudgift Heraf med overførsel Bemærkninger til driftsregnskabet Ved budgetopfølgningen pr. 1/10 var forventningen et samlet mindreforbrug på 0,5 mio. kr. I forhold til forventningen ved budgetopfølgningen udviser det endelige regnskab et mindreforbrug på 5,2 mio. kr. Det betyder med andre ord, at mindreforbruget er øget med 4,7 mio. kr. i forhold til forventningen ved budgetopfølgningen pr. 1/10. Mindreforbruget er sammensat af afvigelser på forskellige områder, men skyldes primært, at en række bevillinger på motorkøretøjer ikke er nået at blive afsluttet som forventet, hvorfor udgiften forskydes til Der forventes et merforbrug på sygeplejen genereret af øgede udgifter til stomi - og kateterområdet, som dog modsvares af dels et mindreforbrug på administrationen og dels uudmøntet ramme vedr. befolkningsudviklingen Fokusområdet i Sundhed er bl.a. ventelisten på genoptræningsområdet, som har fået tilført 1,6 mio. kr. til at nedbringe ventelisten idet det har været vanskeligt, at leve op til det fastsatte servicemål. Udviklingen i genoptræningsplaner har været stigende siden 2007 og forventes også i 2010 at stige. Det samlede disponible mindreforbrug for reserveres derfor bl.a. til fastholdelse af serviceniveauet på genoptræningsområdet. 72

72 Resultatkrav og opfølgning på resultatkrav Resultatmål Der skal i kommunen som minimum være 40 rehabiliteringsboliger. Opfølgning på resultatmål Odense kommune har i 16 rehabiliteringsboliger på Sanderum plejehjem og 24 på den selvejende insti tution Kragsbjergløkke. Det skal kunne dokumenteres en væsentlig forbedring af brugernes funktionsniveau. Tendensen i resultaterne fra en undersøgelse af 60 borgere er, at borgerne på døgnrehabilitering i høj grad opnår mindre afhængighed af andre, genvinder såvel fysisk styrke som forbedret helbredsrelateret livskvalitet samt genvinder muligheden for at gøre, hvad de har lyst til. Opfølgning efter 3 måneder tyder på, at en mindre del af borgerne har svært ved at fastholde de genvundne resultater, når de er tilbage i eget hjem Cafeteriatilbudene skal være fleksible og afpasses efterspørgslen ud fra de økonomiske muligheder. Tilbudene skal tilrettes det enkelte dagcenter i forhold til ydelse og levering. Madservice har 14 cafétilbud geografisk fordelt rundt omkring i Odense. Der er udarbejdet en pjece Velkommen på café, som kort beskriver hvordan man bliver visiteret og hvad Madservice kan tilbyde i caféerne. Tilbud om forplejning til dagtilbud er tilpasset de enkelte dagtilbud i forhold til deres ydelse og levering til borgerne. 73

73 Venteliste vedligeholdende aktivitet og træning 74