ODENSE KOMMUNES ØKONOMISKE REGNSKAB 2016 En del af årsberetningen

Transkript

1 ODENSE KOMMUNES ØKONOMISKE REGNSKAB En del af årsberetningen

2 Indhold BUDGETFORUDSÆTNINGER... 1 PRÆSENTATION AF REGNSKABSRESULTAT... 3 KASSEBEHOLDNINGENS UDVIKLING... 5 REGNSKABSOPGØRELSE... 7 RESULTATOPGØRELSE... 8 BALANCE... 9 PENGESTRØMSOPGØRELSE NOTER STATUS PÅ LIKVIDE AKTIVER OG LÅNEPORTEFØLJE ANVENDT REGNSKABSPRAKSIS BILAG ØKONOMIUDVALGET: BY- OG KULTURUDVALGET: ÆLDRE- OG HANDICAPUDVALGET: BESKÆFTIGELSES- OG SOCIALUDVALGET: BØRN- OG UNGEUDVALGET: BILAG 2 UDVIDET OMREGNINGSTABEL BILAG 3 REVISIONSPÅTEGNING BILAG 4 ORDLISTE Publicering: Årsberetningen er publiceret på Odense Kommunes hjemmeside (

3 BUDGETFORUDSÆTNINGER Den 17. september 2015 indgik et enigt byråd bestående af Socialdemokraterne, Venstre, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Socialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstre forlig om Odense Kommunes Budget for Overskriften på forliget var Odense Mod på fremtiden. Odense Mod på fremtiden Budget har to overordnede temaer: Odense som storby og Livet i storbyen. - Odense som storby sammenfatter de tiltag, byrådet gør for at videreudvikle byen i retning mod en storby. Med budget understreges det, at Odense er en moderne og åben storby med ambitioner. Byudvikling er vejen til vækst og dermed forudsætningen for, at der også i fremtiden kan blive råd til et godt liv for alle. Et nyt Borgernes Hus sætter nye standarder for samskabelse, hvor ambitioner går hånd i hånd med ansvarlighed. Letbanen er på vej, og dette momentum udnyttes til allerede nu at igangsætte arbejdet for, at også letbanens linje 2 kommer på skinner. - Livet i storbyen sammenfatter de tiltag, der påvirker velfærden og hverdagen i storbyen. Byrådet ønsker en by, hvor borgerne trives i alle livets faser. En by, hvor de yngste får en tryg og sikker opvækst. En by, hvor der med den rette støtte og træning gives de ældre borgere de bedste rammer for et godt liv. En by med en alsidig kultur og idrætsliv, hvor også de mindre sportsgrene har mulighed for faciliteter. En by, hvor tidssvarende infrastruktur og en ambitiøs videreudvikling af Odense som cykelby understøtter, at borgernes hverdag kan hænge sammen. Rammesætningen for budget fremtidssikre økonomi Odense Byråd har håndteret de store økonomiske udfordringer i kriseårene, hvor der er blevet omkostningsstyret og effektiviseret på driften. Det er grunden til, at Odense også i budget kan fremstå, som en økonomisk ansvarlig kommune, der har en økonomi med balance mellem indtægter og udgifter. Der er dog stadig et udviklingsarbejde at gøre i de kommende budgetter for at Odense kan konsolidere sig og ikke mindst ruste sig til fremtidige udfordringer. For knappe ressourcer vil også fremadrettet være et grundvilkår for Odense. Med økonomiaftalen for strammes de økonomiske rammevilkår for kommunerne betydeligt. Kommunerne skal fortsat effektivisere og dertil kommer usikkerheden om konsekvenserne af en kommende udligningsreform og fortsættelsen af det ekstra finansieringstilskud fra staten, som er til genforhandling hvert år i økonomiaftalen. Internt i Odense skal der desuden skabes nødvendigt råderum til at fastholde og udvikle velfærden. Fokus på effekt Igennem 3 vækstmål og 5 velfærdsmål har Odense byråd meget klart formuleret, hvilke effekter der skal skabes for byens borgere og virksomheder i de kommende år. I budget er der formuleret klare ambitionsniveauer for, hvor meget effekt Odense vil skabe på de otte overordnede mål. De otte mål og deres ambitioner er styrende for kommunens aktiviteter og Regnskab 1

4 indsatser, og afspejler byrådets holdninger til, hvad der er vigtigst for borgerne i Odense. Det er derfor også byrådet, der prioriterer de økonomiske midler, så de understøtter opnåelsen af målene. Budget er endnu et skridt i retning mod en attraktiv storby, hvor mennesker samles og glædes, og hvor erhvervslivet er en aktiv medspiller i byens udvikling. 2 Regnskab

5 PRÆSENTATION AF REGNSKABSRESULTAT Odense Kommunes økonomiske virksomhed er opdelt i bevillingsområder placeret på udvalgsniveau. Af regnskabsopgørelsen fremgår det samlede økonomiske resultat for fordelt på de enkelte udvalg. Det samlede regnskabsresultat for viser et overskud på 134,9 mio. kr. Der var budgetteret med et underskud på i alt 49,5 mio. kr., hvilket svare til en forskel på 184,4 mio. kr. Dette kan primært henføres til et mindreforbrug på drift på 40,5 mio. kr. samt et mindreforbrug på anlægsområdet på 119,1 mio. kr. Herudover er der på indtægtssiden realiseret en merindtægt på samlet set på 24,8 mio. kr. På drift og anlægsområdet samt balanceforskydninger er der en samlet anmodning om overførsel og genbevilling af 156,5 mio. kr. i. Kommunen har i optaget lån på 144,6 mio. kr., og der i alt afdraget 109,4 mio. kr. på gælden. Samlet set er den langfristede gæld vokset med 31,4 mio. kr. inkl. statsandel af ældreboliglån og anden regulering direkte på balancen. Stigningen i gælden kan henføres til byrådets beslutning fra efteråret om at fremrykke lån på samlet 69,5 mio. kr. fra årene til regnskabsåret. Nettobevægelser på kortfristede tilgodehavender-/gæld, samt langfristede tilgodehavender udgør 65 mio. kr. På området var forventet en samlet nettobevægelse på 27,9 mio. kr. Forskellen på 37,1 mio. kr. kan i hovedtræk henføres til forskydninger mellem årene, som udelukkende har likviditetsmæssig betydning. Det samlede resultat udviser herefter en kasseopbygning på 235,1 mio.kr, mod en budgetteret kasseopbygning på 16,1 mio. kr. I forhold til kommunens kassebeholdning er der således tale om en positiv afvigelse på 219 mio. kr. Serviceudgiftsrammen (drift) Forbruget på service ligger i regnskab under det vedtagne budget for med 72,5 mio. kr. Dette er en lille del af et samlet budget på ,9 mio. kr. Der er tale om et samlet forbrug på 99,4% af vedtagne budget. I 2015 var der tale om et et mindreforbrug på i alt 164,4 mio. kr. i forhold til det vedtagne budget. Regnskab 3

6 Odense Kommunes fokus på at sikre en god økonomistyring og sikre gennemsigtighed er en væsentlig grund til, at serviceudgifterne har været anvendt præcist i forhold til det budgetterede. Der er naturligt udsving indenfor forskellige områder der er gået hhv. over eller under det budgetterede. Disse områder er beskrevet i de enkelte forvaltningers beskrivelse i bilag 1. Der er tale om relativt små og naturlige mer/mindreforbrug af det budgetterede. En ikke uvæsentlig del af afvigelserne, i forbindelse med serviceudgifter for Odense Kommune, er henførbare til periodeforskydninger i forbindelse med projekter med hel eller delvis ekstern finansiering og entreprenøraftaler. Odense Kommune overholder derved kommunens andel af den nationale serviceudgiftsramme. Det forventes ligeledes, at kommunerne under ét overholder serviceudgiftsrammen, hvor der ikke kommer en økonomisk sanktion på baggrund af regnskab. 4 Regnskab

7 Mio. kr. KASSEBEHOLDNINGENS UDVIKLING Regnskabet udviser i en kasseopbygning på 235,1 mio. kr. Hertil kommer positive urealiserede kursreguleringer af obligationsbeholdningen på 26,2 mio. kr. Den samlede kassebeholdning, som består af likvid beholdning, obligationsbeholdning, beholdning af aktier i udbyttebetalende investeringsforeninger m.v., udgør ultimo i alt 697,8 mio. kr. 365 dages gennemsnittet, der i henhold til Økonomi- og Indenrigsministeriets regler ikke må blive negativt, var ved udgangen af på mio. kr. Specifikationen af den samlede kassebeholdning fremgår af note 11 til regnskabet. Odense Byråd har den 8/ som led i den økonomiske strategi vedtaget, at kassebeholdningen skal være minimum 150 mio. kr. pr. ultimo regnskabsåret og gennemsnitlig minimum 350 mio. kr. Begge målepunkter er overholdt i regnskabet for. I figuren nedenfor vises kassebeholdningen dag for dag samt gennemsnit for 12 måneder. Kassebeholdning inkl. obligationer Daglig 12 måneder Den kommunale likviditet er som følge af betalingsmønstrene mindst ultimo måneden. Den gennemsnitlige likviditet ligger dermed en del højere end det, der kan aflæses af regnskabet. Regnskab 5

8 Inden for den enkelte måned forløber likviditeten traditionelt således, at bloktilskud fra Staten indgår først på måneden, mens store udbetalinger til løn, pensioner m.v. primært sker ultimo måneden. En del af kommunens kassebeholdning er båndlagt som hensættelser til ældreboligområdet. Ultimo udgør den samlede hensættelse vedrørende vedligeholdelse og fornyelse samt ordinær drift på ældreboligområdet 67,7 mio.kr. 6 Regnskab

9 REGNSKABSOPGØRELSE Regnskabsopgørelse Udgiftsregnskab Note Nettobeløb i mio. kr. Regnskab 2015 Budget Korr. Budget Regnskab Budget Skatter 7.717, , , , ,3 3 Generelle tilskud 3.879, , , , ,8 4 Renter 18,0 22,1 29,8 32,3 14,2 Indtægter i alt , , , , ,3 DRIFTSUDGIFTER Økonomiudvalget , , , , ,4 By- og Kulturudvalget , , , , ,4 Ældre- og Handicapudvalget , , , , ,9 Beskæftigelses- og Socialudvalget , , , , ,2 Børn- og Ungeudvalget , , , , ,9 5 Driftsudgifter i alt , , , , ,8 RESULTAT AF ORDINÆR DRIFT 442,6 376,4 435,3 500,6 292,5 ANLÆGSUDGIFTER Økonomiudvalget -79,3-191,9-202,8-165,6-180,5 By- og Kulturudvalget -647,4-393,1-278,1-197,8-286,6 Ældre- og Handicapudvalget -2,7 0,0-2,7-2,1 0,0 Beskæftigelses- og Socialudvalget 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Børn- og Ungeudvalget -4,7-5,0-1,2-0,2-7,3 5 Anlægsudgifter i alt -734,1-590,0-484,8-365,7-474,4 Ekstraordinære poster 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 RESULTAT I ALT -291,5-213,6-49,5 134,9-182,0 FINANSIERINGSOVERSIGT Regnskab 2015 Budget Korr. Budget Regnskab Budget 2017 Resultat i alt -291,5-213,6-49,5 134,9-182,0 14 Optagelse af skattefinansieret lån 80,5 75,1 144,6 144,6 39,8 14 Afdrag på skattefinansieret lån -77,9-76,3-75,7-75,4-72,5 14 Optagelse af lån - ældreboliger 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 14 Afdrag på lån - ældreboliger -30,1-31,2-31,2-34,0-34,8 5 Balanceforskydninger - Forvaltningerne -21,3-14,5-43,4-3,7-15,6 Balanceforskydninger i øvrigt 288,7 74,1 71,3 68,7 56,7 1 FINANSIERINGSRESULTAT -51,6-186,4 16,1 235,1-208,4 - = udgifter, intet fortegn = indtægter. Den udgiftsbaserede regnskabsopgørelse indeholder ikke afskrivninger. Regnskab 7

10 RESULTATOPGØRELSE Den omkostningsbaserede resultatopgørelse indeholder afskrivninger, pensionshensættelser til tjenestemænd, feriepengehensættelser samt forpligtelse til arbejdsskadeerstatninger samt tab og fortjeneste ved salg af anlægsaktiver, men indeholder ikke anlægsudgifter. Resultatopgørelse Omkostningsregnskab Note Nettobeløb i mio. kr. Regnskab 2015 Regnskab 2 Skatter 7.717, ,2 3 Generelle tilskud 3.879, ,4 4 Renter 18,0 32,3 Indtægter i alt , ,9 DRIFTSUDGIFTER Økonomiudvalget , ,2 By- og Kulturudvalget , ,2 Ældre- og Handicapudvalget , ,4 Beskæftigelses- og Socialudvalget , ,9 Børn- og Ungeudvalget , ,2 5 Driftsudgifter i alt , ,9 RESULTAT AF ORDINÆR DRIFT 140,3 251,0 Ekstraordinære poster 0,0 0,0 1 RESULTAT I ALT 140,3 251,0 - = udgifter, intet fortegn = indtægter I bilag 2 vises forskellen mellem Regnskabsopgørelsen samt Resultatopgørelsen. 8 Regnskab

11 BALANCE Aktiver mio. kr. Note Ultimo 2015 Ultimo Grunde 1.650, ,1 Bygninger 5.312, ,5 Tekniske anlæg 95,7 71,4 Inventar 125,1 119,7 Igangværende anlæg 689,5 577,8 Materielle anlægsaktiver , ,5 Immaterielle anlægsaktiver 6 0,9 0,9 Langfristede tilgodehavender 7 694,8 647,1 Aktier og andelsbeviser , ,7 Udlæg vedrørende forsyningsvirksomheder 197,9 214,4 Finansielle anlægsaktiver 8.996, ,3 Omsætningsaktiver - varebeholdninger 0 0 Omsætningsaktiver - fysiske aktiver til salg 171,0 91,2 Tilgodehavender hos staten 9 317,8 321,3 Kortfristede tilgodehavender i øvrigt ,1 336,6 Omsætningsaktiver - tilgodehavender 504,9 658,0 Omsætningsaktiver - værdipapirer 17,7 17,1 Kontantbeholdning 0,6 0,5 Indskud i pengeinstitutter -856,5-504,6 Obligationer samt investeringsforeninger 1.292, ,9 Likvid beholdning ,4 697,8 Aktiver i alt , ,8 Regnskab 9

12 Passiver mio. kr. Note Ultimo 2015 Ultimo Takstfinansierede aktiver 0,0 0,0 Selvejende institutioners aktiver -116,8-112,6 Skattefinansierede aktiver , ,8 Reserve for opskrivninger -49,7-36,2 Donationer -9,6-9,6 Balancekonto , ,8 Egenkapital , ,9 Hensatte forpligtelser , ,5 Langsfristede gældsforpligtelser , ,6 Aktiver vedr. beløb til opkrævning eller udbetaling for andre 0,0 0,0 Aktiver tilhørende fonds, legater m.v. 29,7 31,0 Passiver tilhørende fonds, legater m.v. -68,8-68,2 Passiver vedr. beløb til opkrævning eller udbetaling for andre 0,0 0,0 Nettogæld vedr. fonds, legater, deposita m.v. -39,1-37,2 Kortfristet gæld til pengeinstitutter 0,0 0,0 Kortfristet gæld til staten -36,5-37,5 Kortfristet gæld i øvrigt , ,1 kortfristede gældsforpligtelser , ,6 Passiver i alt , ,8 Forpligtelser mio. kr. Note Ultimo 2015 Ultimo Garantiforpligtelser 4.248, ,0 Leje- og leasingforpligtelser (operationel leasing) 199,8 177,7 Gravstedsforpligtelser 69,6 69,3 Momsreguleringsforpligtelse af investeringsgoder (P-kælder) 0,0 57,5 Følgende indgår ikke i tabellen over forpligtelser, da der er meget stor usikkerhed om i hvilket omfang det kommer til at påvirke kommunens økonomi: Krav mod kommunen: Bækkelunds Have: Dom afsagt i anerkendelsessøgsmål. Forhandlinger pågår. 10 Regnskab

13 PENGESTRØMSOPGØRELSE Pengestrømsopgørelse mio. kr. Regnskab Pengestrømme - drift Årets resultat, Resultatopgørelsen 251,0 Regulering for afskrivninger m.v. 320,8 Andre reguleringer -246,4 I alt 325,4 Pengestrømme - anlæg Investeringer -190,4 I alt -190,4 Pengestrømme - finansiering Langfristet tilgodehavende 48,8 Langfristet gæld 35,2 Kortfristet gæld 160,3 Kortfristede tilgodehavender -144,1 I alt 100,2 Kassebevægelse 235,2 Kursregulering af obligationer 26,2 Kassebeholdning - primo 436,4 Kassebeholdning - ultimo 697,8 Pengestrømsopgørelsen viser netto, hvor likviditeten kommer fra, og hvad den er anvendt til. I pengestrømsopgørelsen skal overskuddet fra resultatopgørelsen på 251 mio. kr. korrigeres for omkostninger, der ikke umiddelbart har nogen likviditetsvirkning. Det gælder for afskrivningerne på 320,8 mio. kr. samt -246,4 mio. kr. vedrørende andre reguleringer som består af pensionshensættelser til tjenestemænd og feriepengehensættelser samt forpligtelse til arbejdsskadeerstatninger. Driften bidrager således likviditetsmæssigt med et overskud på 325,4 mio. kr. Herfra fragår investeringer i året på 190,4 mio. kr. Forskydninger i gæld samt tilgodehavender påvirker likviditeten positivt med 100,2 mio. kr. Sammenlagt er kommunens kassebeholdning forøget med 235,2 mio. kr. Hertil kommer en urealiseret positiv kursregulering af værdipapirer (obligationer og investeringsbeviser) på 26,2 mio. kr. Kassebeholdningen kan herefter opgøres til 697,8 mio. kr. ultimo. Regnskab 11

14 NOTER Note 1 - Omregningstabel fra regnskabsopgørelse til resultatopgørelse Nedenstående omregningstabel viser forskellen mellem det udgiftsbaserede og det omkostningsbaserede resultat. mio. kr. Ultimo Årets overskud ifølge regnskabsopgørelsen 134,9 Anskaffelser 190,4 Afskrivninger -320,7 Andre reguleringer: Pensionshensættelser til tjenestemænd og feriepengehensættelser samt forpligtelse til arbejdsskadeerstatninger 246,4 Årets overskud ifølge resultatopgørelsen 251,0 Det omkostningsbaserede resultat viser et overskud på 251 mio. kr., hvor det udgiftsbaserede resultat viser et overskud på 134,9 mio. kr. I alt en forskel på 116,1 mio. kr. I bilag 2 til regnskabet er en mere detaljeret omregningstabel, der viser, hvordan de forskellige reguleringsposter påvirker opgørelsen af udgifter contra omkostninger på de enkelte områder. 12 Regnskab

15 Note 2 - Skatter Skatter består af to hovedgrupper. Indkomstskatter fra skattepligtige borgere samt øvrige skatter, som hovedsageligt består af beskatning på jord, ejendomme og selskaber. mio. kr. Korr. budget Regnskab Budget 2017 Kommunal indkomstskat Forskudsbeløb 7.220, , ,7 Afregning vedr. det skrå skatteloft ,6 Kommunal indkomstskat i alt 7.220, , ,1 Øvrige skatter Selskabsskat 126,3 126,3 140,7 Dødsboskat 2,6 2,6 1,9 Skat vedr. forskerordningen - 9,1 - Grundskyld 532,6 527,1 536,6 Dækningsafgifter erhverv 57,6 55,6 47,5 Dækningsafgifter offentlig 25,2 23,3 23,4 Øvrige skatter og afgifter - 0,2 - Øvrige skatter i alt 744,4 744,3 750,2 Skatter i alt 7.965, , ,3 Regnskabsresultatet for på skatteområdet udviser balance. Resultatet er dog sammensat af flere modsatrettede elementer: Mindreindtægt på områderne grundskyld, dækningsafgift på erhvervsejendomme og dækningsafgift på offentlige ejendomme indtægter på henholdsvis 5,5 mio. kr., 2,0 mio. kr. og 1,8 mio. kr., hvilket primært skyldes fradrag for forbedringer og tilbagebetalinger, som følge af klagesager. I blev grundskylden fastfrosset for alle ejerboliger, således at den afgiftspligtige grundværdi var den samme som i Kommuner blev i den forbindelse fuld kompenseret for mindreindtægten, som følge af fastfrysningen. Merindtægt ved forskerskatten på 9,1 mio. kr. Odense Kommune budgetterer ikke med indtægter på området. Den kan derfor anvendes til at dække evt. mindreindtægter på andre områder. Sammenligning med andre kommuner Udskrivningsprocenter og promiller i. Odense Aarhus Aalborg Esbjerg Randers København Skatteudskrivningsprocent 24,5 24,4 25,4 25,6 25,6 23,8 Grundskyldspromille 21,71 24,58 26,95 25,29 27,93 34,00 Dækningsafgift af Forretningsejendomme 3,60 5,75 5,35 0,00 4,50 9,80 Regnskab 13

16 Beskatningsgrundlag for de kommunale skatter, budget. Hele kr. Odense Aarhus Aalborg Esbjerg Randers København Beskatningsgrundlag pr. indbygger Note 3 - Generelle tilskud Generelle tilskud m.v. har til formål at udligne økonomiske og sociale forskelle mellem kommunerne. Indtægterne omfatter det kommunale statstilskud (bloktilskuddet) og en række udligningsordninger, samt et beskæftigelsestilskud til forsikrede ledige. Korr. budget Regnskab Budget mio. kr Landsudligning (inkl. overudligning) 2.493, , ,1 Udligning - højt strukturelt underskud 406,2 406,2 405,4 Udligning vedr. udlændinge 72,8 72,8 72,3 Udligning vedr. selskabsskat 50,1 50,1 46,5 Statstilskud (inkl. betinget statstilskud) 299,9 299,9 247,2 Kollektiv skattesanktion/budgetværn 0,0-0,1-4,6 Tilskud til et generelt løft af ældreplejen 22,2 22,2 22,6 Tilskud til at styrke kvalitet i ældreplejen 29,7 29,7 30,3 Tilskud til styrkelse af akutfunktioner i hjemmesygeplejen 1,6 1,6 3,0 Tilskud til bedre kvalitet i dagtilbud 19,0 19,0 19,2 Regionalt tilskud - udviklingsbidrag -25,8-25,8-26,4 Beskæftigelsestilskud 424,4 424,4 403,4 Midtvejsreguleringer UO i og LCP -35,6-13,6 0,0 Tilskud til boliginvesteringer, flygtninge 4,0 4,0 0,0 Ekstraordinært integrationstilskud 11,1 11,1 0,0 Beskæftigelsestilskud efterregulering -60,2-60,2 0,0 Beskæftigelsestilskud - midtvejsregulering -27,6-27,6 0,0 Beskæftigelsestilskud forsikringsordning -0,7-0,7 0,0 Bidrag og tilskud vedrørende tilskud til kommuner med en høj andel af borgere med sociale problemer 23,3 23,3 0,0 Folkeskolereform - overgangstilskud 10,6 10,6 5,3 Refusionsreform - overgangstilskud -13,5-13,5-6,4 Tilskud fra pulje til skattenedsættelse fra 2013 til ,3 8,3 0,0 Tilskud fra pulje til skattenedsættelse fra 2014 til ,6 1,6 0,0 Tilskud fra pulje til skattenedsættelse fra 2015 til 2,4 2,2 0,0 Tilskud til styrkelse af kommunernes likviditet 195,0 195,0 151,9 Moms -3,1-2,5-3,1 Generelle tilskud m.v. i alt 3.909, , ,8 På tilskud og udligning udviser regnskabsresultatet en merindtægt på 22,3 mio. kr., hvilket i hovedtræk skyldes, at en negativ midtvejsregulering på området for forsørgelses- og sikringsydelser er blevet budgetteret dobbelt. I forbindelse med byrådets politiske behandling af sagerne Beskæftigelsesområdet Budgetregulering og Lov og Cirkulæreprogram 14 Regnskab

17 -2019 Budget 2017 er en negativ midtvejsregulering vedrørende området for forsørgelses- og sikringsydelser på indtægtssiden blevet medtaget i begge sager. Note 4 - Renter mio. kr. Korr. budget Regnskab Likvide aktiver 39,0 46,1 Kortfristede tilgodehavender -1,0 0,6 Langfristede tilgodehavender 16,0 14,4 Kortfristet gæld 0,0-1,4 Langfristet gæld -29,4-25,4 Nettorenter 24,6 34,3 Realiserede kurstab og kursgevinster mv. 5,2-2,0 Nettorenter inkl. kursreguleringer i alt 29,8 32,3 - = udgifter, intet fortegn = indtægter Odense Kommunes nettorenteindtægter var i på 32,3 mio. kr. I korrigeret budget for var der forudsat en nettorenteindtægt på 29,8 mio. kr. Den positive afvigelse på 2,5 mio. kr. vedrører primært renter vedrørende langfristet gæld. I forbindelse med regnskabsaflæggelsen er der herudover foretaget en regulering af kommunens beholdning af værdipapirer til dagskursen pr på 26,2 mio. kr., som er bogført direkte på balancen og dermed opskriver kassebeholdningen. Note 5 - Drifts- og anlægsudgifter Årsberetningen er inddelt således, at det indeholder et samlet regnskab for hele Odense kommune og et selvstændigt afsnit for hvert udvalgs bevillinger, delt op i drifts- og anlægsudgifter samt eventuelle balanceforskydninger. Regnskab 15

18 Note 6 - Anlægsoversigt Anlægsoversigten viser den regnskabsmæssige værdi af kommunens materielle og immaterielle aktiver. mio. kr. Grunde Tekniske anlæg Bygninger Inventar Materielle anlæg under udførsel Immaterielle anlægsaktiver Kostpris pr , ,1 388,0 502,4 689,5 11, ,7 I alt Tilgang/forbedringer 0,0 128,2 6,1 32,5 208,1 0,0 374,9 Afgang -13,4-55,8-17,0-1,8-15,6 0,0-103,6 Overført 0,0 304,2 0,0 0,0-304,2 0,0 0,0 Kostpris pr , ,7 377,1 533,1 577,8 11, ,0 Ned- og afskrivninger , ,8-292,3-377,3 0,0-10, ,7 Årets afskrivninger 0,0-271,1-13,5-36,1 0,0 0,0-320,7 Årets nedskrivninger 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Af- og nedskrivninger afhændende aktiver 0,0 14,7 0,1 0,0 0,0 0,0 14,8 Ned- og afskrivninger , ,2-305,7-413,4 0,0-10, ,6 Regnskabsmæssig værdi , ,5 71,4 119,7 577,8 0, ,4 Samlet ejendomsværdi , ,0 Finansielt leasede aktiver (mio. kr.) 24,0 Afskrives over år: Der afskrives ikke på grunde Af den samlede regnskabsmæssige værdi udgør 112,6 mio. kr. Selvejende institutioners aktiver. Der har ikke været tilgang af finansielt leasede aktiver i. 16 Regnskab

19 Note 7 - Langfristede tilgodehavender mio. kr. Ultimo 2015 Ultimo Tilgodehavender hos grundejere 3,8 3,7 Udlån beboerindskud 56,9 58,3 Indskud i landsbyggefonden 1) - - Andre langfristede udlån og tilgodehavender 233,0 234,3 Deponerede beløb m.v.: Pensionsforpligtelse 56,8 73,3 Salg af gadebelysning 133,8 137,0 Salg af Odense Energi (10-årig frigivelse fra 2009) 210,5 140,5 Deponering i alt 401,1 350,8 I alt 694,8 647,1 1) Saldoen markeres med "-" i kommunens regnskab i henhold til Økonomi- og Indenrigsministeriets konteringsregler. Kommunens tilgodehavende i landsbyggefonden udgør 491,6 mio. kr. ultimo. Note 8 - Aktier og andelsbeviser mio. kr. Aktier: Ultimo 2015 Ultimo Sampension KP Livsforsikring A/S 23,1 17,4 Fjernvarme Fyn A/S 1.660, ,3 VandCenterSyd Holding A/S 5.787, ,6 Odense Renovation A/S 98,5 99,8 Ejendomsselskabet Den Fynske Forskerpark A/S 58,2 60,7 Odense Letbane P/S 65,4 64,8 Odense Letbane Komplementar APS 0,1 0,1 Geo Fyn A/S 3,1 3,2 Udvikling Fyn P/S 0,6 0,8 Udvikling Fyn Komplementar APS 0,0 0,0 Andelsbeviser og indskud Naturgas Fyn I/S 84,2 98,4 Tarup-Davinde I/S 26,2 26,3 Beredskab Fyn I/S 0,0 0,0 Odense Havn 279,8 399,3 Hans Christian Andersen Airport SMBA 17,3 14,0 I alt 8.104, ,7 Regnskab 17

20 Note 9 - Tilgodehavender hos staten mio. kr. Ultimo 2015 Ultimo Refusionstilgodehavender 36,0 9,5 Kontante tilgodehavender hos staten som følge af delingsaftalen Fynbus 236,2 261,6 Restancebogføring af købsmoms 45,6 50,2 I alt 317,8 321,3 Note 10 - Kortfristede tilgodehavender i øvrigt mio. kr. Ultimo 2015 Ultimo Tilgodehavender i betalingskontrol 242,9 243,1 Andre tilgodehavender 0,1-2,0 Mellemregninger med foregående, flg. regnskabsår -76,9 71,7 Selvejenede institutioner med overenskomst 21,0 23,8 I alt 187,1 336,6 Note 11 - Kassebeholdning Den kommunale virksomhed har i medført en kasseopbygning på 235,1 mio. kr. Kassebeholdningen kan opgøres således: Regnskab mio. kr. Kassebeholdning ved årets begyndelse: 436,4 Forbrug iflg. Regnskabsopgørelsen 235,1 Kursregulering obligationsbeholdning/investeringsforening 26,3 Kassebeholdning: 697,8 Kassebeholdningen er placeret således: Regnskab mio. kr. Kontanter og indeståender i pengeinstitutter -504,1 Obligationsbeholdning/investeringsforening 1.201,9 Kassebeholdning: 697,8 18 Regnskab

21 Note 12 - Egenkapital Egenkapitalen kan populært forklares med, hvis Odense Kommune sælger sine aktiver og indfrier sin gæld og forpligtigelser, vil kommunen have 9,6 mia. kr. i frie midler. Det er dog under forudsætning af, at aktiverne kan sælges eller gælden indfries til den bogførte værdi. Regnskab mio. kr. Egenkapital ,0 +/- Udvikling i modposter til fysiske aktiver 114,3 +/- Udvikling i balancekontoen 720,8 Egenkapital ,9 Bevægelser på balancekontoen mio. kr. Ultimo Balancekonto - ultimo ,5 Overskud hovedkonto ,0 Regulering af aktiverede anskaffelser -190,4 Regulering af ned- og afskrivninger 320,7 Andre reguleringer -246,4 Direkte posteringer på konto 9 (udgiftsregnskab) Kursregulering af obligationsbeholdning -26,2 Regulering af kortfristede tilgodehavender -10,2 Regulering af langfristede tilgodehavender -163,3 Regulering af forsyningsvirksomheder -37,2 Regulering af kortfristet gæld -17,3 Regulering af langfristet gæld -2,1-256,3 Korrektion af primoposteringer (00-07) mv. 0,0 Direkte posteringer på konto 9 (omkostningsregnskab) Fysiske anlæg til salg -16,1 Hensatte forpligtelser 1.358,5 Modpost selvejende institutioners aktiver -4,2 Modpost skattefinansierede aktiver -96,6 Reserve for opskrivninger -13,5 Donationer 0, ,1 Balancekonto - ultimo ,8 Regnskab 19

22 Note 13 - Hensatte forpligtelser Ifølge Økonomi- og Indenrigsministeriets regler er der pr. 31/12 foretaget en ny aktuarmæssig genberegning af pensionsforpligtelsen, hvilket betyder at pensionsforpligtelsen er opskrevet med 1.385,7 mio. kr., hvor 417 mio. kr. af opskrivningen skyldes, at alle udlånte tjenestemænd indgår i forpligtigelsen. Forpligtelsen på 417 mio. kr. vedrørende udlånte tjenestemænd modsvares af et tilsvarende tilgodehavende, som er indarbejdet under aktiverne. Pensionsforpligtelsen til tjenestemænd skal som minimum genberegnes aktuarmæssigt hvert 5 år. Med henblik på at sikre det retvisende billede af udviklingen i pensionsforpligtelsen, justeres forpligtelsen årligt med de erhvervsaktive tjenestemænd optjente pensionsret, fradrages løbende udbetalinger til pensionerede tjenestemænd samt tilskrives forrentning for den del der vedrører VandCenter Syd. Den samlede pensionsforpligtigelse udgør i alt mio. kr. Der er ingen hensættelser til fratrædelse vedrørende åremålsansættelser. Odense Kommunes forpligtelse til arbejdsskader er aktuarmæssigt opgjort pr og skal som minimum genberegnes aktuarmæssigt hvert 5 år. Forpligtelsen udgør i alt 249,5 mio. kr. Udviklingen i forpligtelser: Pensionsforpligtelser mio. kr. Ultimo Ultimosaldo ,0 Pensionstilvækst 20,3 % -24,9 Bevægelse i tilgodehavende hos FynBus 11,6 Udbetalte tjenestemandspensioner m.v. 268,0 Aktuarberegning af hensættelser til tjenestemandspensioner ,7 I alt ,0 Hensættelse til fratrædelse- åremålsansættelser mio.kr. Ultimo Hensættelser 0,0 I alt 0,0 Arbejdsskade mio. kr. Ultimo Ultimosaldo ,2 Udbetalte arbejdsskadeerstatninger 18,7 I alt -249,5 Hensatte forpligtelser i alt ,5 20 Regnskab

23 Note 14 - Langfristede gældsforpligtelser Odense Kommunes langfristede gæld udgør 1.852,6 mio. kr. ved udgangen af, hvilket er 31,4 mio. kr. mere end ultimo Der er optaget nye lån for i alt 144,6 mio. kr. i. Gældssammensætning mio. kr. Ultimo 2015 Ultimo Selvejende institutioner med overenskomst -10,7-9,4 Stat og hypotekbank 0,0 0,0 Andre kommuner og regioner -1,4 0,0 Realkredit -6,0-5,7 Kommunekredit , ,0 Pengeinstitutter 0,0 0,0 Anden langfristet gæld med indenlandsk kreditor -9,0-9,0 Skattefinansieret gæld , ,1 Gæld vedrørende finansielt leasede aktiver -25,8-24,0 Gæld vedr. ældreboliger -765,9-730,5 Langfristet gæld i alt , ,6 Udviklingen i den langfristede gæld: Gældsudvikling mio. kr. Gæld primo ,2 Præsterede afdrag skattefinansieret gæld i alt 75,4 Præsterede afdrag på ældreboliglån i alt 34,0 Låneoptagelse, KommuneKredit -144,6 Låneoptagelse efter lov om ældreboliger 0,0 Låneoptagelse i alt -144,6 Årets regulering vedr. finansiel leasing 1,7 Regulering vedr. selvejende institutioner 0,6 Statsandel ældreboliglån 2,1 Indeksreguleringer -0,6 Gæld ultimo ,6 Ændring -31,4 Note 15 Kortfristet gæld i øvrigt mio. kr. Ultimo 2015 Ultimo Kirkelige skatter og afgifter -0,3 0,2 Andre kommuner og regioner -3,5-5,9 Skyldige feriepenge -794,8-794,2 Kortfristet gæld med indenlandsk betalingsmodtager -531,8-644,3 Mellemregningskonto -174,0-201,9 Selvejende institutioner med overenskomst -24,4-27,0 I alt , ,1 Regnskab 21

24 STATUS PÅ LIKVIDE AKTIVER OG LÅNEPORTEFØLJE Indledning Borgmesterforvaltningen giver i henhold til Odense Kommunes Økonomiske Strategi 2 gange årligt en afrapportering for Odense Kommunes likvide aktiver og låneportefølje. Likviditet Odense Kommunes samlede likviditet omfatter kommunens kassebeholdning samt deponerede midler. I forbindelse med den løbende likviditetsstyring af de likvide midler opdeles likviditeten i hhv. Driftslikviditet, som omfatter daglige konti i kommunens pengeinstitut, og Overskudslikviditet, som omfatter deponerede midler og den del af kassebeholdningen, som ikke aktuelt er placeret på daglige bankkonti. Sammenhæng mellem kassebeholdning/deponering jf. kommunens regnskab og placeringen af kommunens likviditet i pengeinstitut på daglige bankkonti eller i kapitalplejedepot fremgår af nedenstående diagram: mio. kr I alt Regnskab Samlet likviditet - 31/12 I alt Pengeinstitut Kapitalpleje - dep. Kapitalpleje - kassebeh. Bankkonti Deponering Kassebeh. ultimo (min.150 mio. kr.) Odense Kommunes overskudslikviditet udgør ultimo ca. 1,6 mia. kr., som er placeret i kapitalplejedepoter via aftaler med 4 kapitalforvaltere. Beløbet indgår i balancen under langfristede tilgodehavender (deponerede midler) samt likvide midler (kassebeholdningen). Den overordnede placering af likviditeten fremgår af nedenstående tabel: 22 Regnskab

25 2015 Finansiel Overskudslikviditet ultimo mio.kr. Andel mio.kr. Andel strategi Kapitalplejedepoter: Danske stats- og realkredit obl % % min. 7 5% Investeringsforeninger: max. 25% Aktier % % max. 15% Virksomhedsobligationer 61 4% 100 6% max. 15% * Samlet overskudslikviditet % % * 10% - op til max. 15% afhængig af rating. Kapitalplejedepoterne har i givet et afkast på ca. 3,8 pct. Resultatet vurderes som tilfredsstillende, hvilket dels skal ses i forhold til forventningen i det korrigerede budget om et afkast på 3,0 pct., men også i forhold til det fortsat lave renteniveau, hvor hovedparten af kommunens likviditet er investeret i danske stats- og realkreditobligationer. Odense Kommune har som langsigtet målsætning for kapitalpleje, at området set over en 3- årig periode skal give et merafkast på 1,25 pct. p.a. set i forhold til indskudsbevisrenten. Dette er opfyldt med et akkumuleret afkast for de seneste 3 år på ca. 9,8 pct. Gældspleje Odense Kommunes skattefinansierede lån udgør ca. 1,1 mia. kr., hvoraf hovedparten er optaget i Kommunekredit og er omfattet af løbende gældspleje. Den gennemsnitlige lånerente på kommunens skattefinansierede gæld inkl. effekten fra renteswap-aftaler har i udgjort ca. 1,64 pct. Den aktuelle sammensætning af låneporteføljen hos Kommunekredit pr inkl. renteswap-aftaler er vist nedenfor: Låneportefølje inkl. renteswap-aftaler DKK variabel; 31% DKK fast; 69% Regnskab 23

26 Nye lån optages som udgangspunkt altid med variabel rente. Som led i kommunens gældspleje foretages der løbende vurdering af, hvorvidt der skal ske justering af lånesammensætningen mht. fast eller variabel rente. I forbindelse med afdækning af renterisikoen på låneporteføljen anvendes simple renteswap-aftaler. En renteswap er en aftale om på bestemte tidspunkter at betale (modtage) fast rente og modtage (betale) variabel rente i samme valuta. En renteswap benyttes derfor til at omlægge finansiering fra variabel til fast rente eller fra fast til variabel rente. Odense kommune har frem til 2014 anvendt renteswap-aftaler til renteafdækning i stedet for almindelige fast rente lån, idet lånerenten på renteswap-aftaler med fast rente erfaringsmæssigt er ca. 0,50-0,70 procentpoint lavere end på et tilsvarende lån med fast rente. Kommunekredit har ultimo 2014 lanceret en ny låntype, der har samme karakteristika som afdækning via renteswap-aftale. Denne låntype er anvendt fra og med 2015 ved optagelse af nye lån med fast rente. I tabellen nedenfor er der i henhold til Økonomi- og Indenrigsministeriets regnskabsregler redegjort for Odense Kommunes renteswap-aftaler pr : Mio. kr. Type / aftalemodpart Rente Valuta Startdato Udløbsdato Opr. hovedstol Nom. restgæld Markedsværdi Variabel til fast rente Nordea Bank Danmark A/S 3,0270% DKK ,5 61,5-8,5 Danske Bank A/S 3,7025% DKK ,7 68,0-13,3 Nordea Bank Danmark A/S 3,6265% DKK ,4 47,6-10,1 Nordea Bank Danmark A/S 3,5665% DKK ,4 36,6-8,1 Nordea Bank Danmark A/S 2,0125% DKK ,4 113,2-11,1 Kommunekredit 2,0100% DKK ,4 113,2-9,9 Nordea Bank Danmark A/S 2,7840% DKK ,1 55,6-7,8 Renteswap-aftalerne medvirker til en højere grad af budgetsikkerhed, idet variabelt forrentede lån er lagt over i fast rente. Swapaftalerne er som udgangspunkt indgået med henblik på at skulle løbe frem til aftalernes udløb. En evt. positiv eller negativ markedsværdi på swapaftalerne har dermed ikke indflydelse på Odense Kommunes gæld. 24 Regnskab

27 ANVENDT REGNSKABSPRAKSIS Generelt Odense Kommunes regnskab aflægges i henhold til gældende lovgivning og efter de retningslinjer, der er fastlagt af Økonomi- og Indenrigsministeriet i Budget- og Regnskabssystem for Kommuner. Regnskabet aflægges som et totalregnskab, der omfatter alle drifts-, anlægs- og kapitalposter. I regnskabet indgår tillige udgifter, indtægter, aktiver og gæld vedrørende de selvejende institutioner, som kommunen har driftsoverenskomst med. Regnskab for Odense Kommune rummer på et overordnet og mere overskueligt niveau de samme oplysninger vedrørende kommunens årsregnskab, som kommunen på et detaljeret niveau skal give i form af en række obligatoriske oversigter til sit regnskab. Endvidere indeholder regnskabet et noteafsnit samt supplerende oplysninger. Mere detaljerede specifikationer af regnskabets poster kan læses i "oversigtshæfte". God bogføringsskik Kommunens bogføring foretages i overensstemmelse med god bogføringsskik. Den gode bogføringsskik kan beskrives som den praksis, der til enhver tid anses for god skik og brug blandt kyndige og ansvarsbevidste fagfolk inden for bogføringsområdet. Det er en forudsætning for god bogføringsskik, at reglerne i Budget- og Regnskabssystem for Kommuner samt øvrige relevante forskrifter er fulgt. Regnskabsmaterialet omfatter de faktiske registreringer, herunder transaktionsspor, beskrivelser af bogføringen, herunder aftaler om elektronisk dataudveksling, beskrivelser af systemer til at opbevare og fremfinde opbevaret regnskabsmateriale, bilag og anden dokumentation, oplysninger i øvrigt, som er nødvendige for kontrolsporet, regnskaber samt revision. Ændringer i anvendt regnskabspraksis i forhold til foregående år Anvendt regnskabspraksis er ændret på følgende område: Ifølge Økonomi- og Indenrigsministeriets regler er der foretaget aktuarmæssig beregning af tjenestemandsforpligtelsen pr Regnskabspraksis vedrørende Odense Kommunes indskud i Odense Letbane P/S Indregning af indtægter, udgifter og omkostninger Indtægter indregnes så vidt muligt i såvel regnskabsopgørelse som resultatopgørelse i det regnskabsår, de vedrører, jf. transaktionsprincippet. Regnskab 25

28 Driftsudgifter i regnskabsopgørelsen og omkostninger i resultatopgørelsen indregnes i det regnskabsår, de vedrører, jf. transaktionsprincippet, forudsat at de er kendte for kommunen inden udløbet af supplementsperioden. Anlægsudgifter indregnes i regnskabsopgørelsen i det/de regnskabsår hvori anlægsudgiften afholdes. I resultatopgørelsen afskrives der første gang på et aktiv i det regnskabsår, hvori aktivet er anskaffet/endeligt færdig opført og klar til anvendelse. Materielle anlægsaktiver Aktiver med kostpris på under kr. eller en levetid på under 1 år udgiftsføres i anskaffelsesåret. Afskrivninger foretages lineært over følgende forventede levetider: Hovedkategori Mellemkategori Restlevetid Bygninger og grunde Administration m.v. Skoler, daginst., plejehj. mv. 50 år 30 år Teknisk anlæg, maskiner, større specialudstyr og transportmidler Inventar Immaterielle anlægsaktiver Finansielt leasede aktiver Grunde Indretning af lejede lokaler Maskiner m.v. Specialudstyr Transportabelt specialudstyr Lastbiler Persontransportmidler m.v. El- og VVS udstyr m.v. Inventar m.v. IT-udstyr, fax m.v. Eksternt udviklede systemer som dokumenteres ved kontrakter eller fakturaer Optages som et almindeligt anlægsaktiv Afskrives ikke 10 år eller over lejekontaktens varighed 10 år 5-7 år 5-10 år 5-8 år 5 år 5-10 år 3-5 år 3 år 5-10 år Det bemærkes, at følgende typer aktiver ikke aktiveres: - Infrastrukturelle anlægsaktiver som veje, broer mv. - ikke-operative anlægsaktiver som rekreative arealer, aktiver af kulturhistorisk værdi, kunstgenstande mv. Aktiver indregnes som hovedregel i balancen til kostpris og afskrives over den forventede levetid. 26 Regnskab

29 Udgifter på over kr. (minimumsgrænse) der medfører en væsentlig forbedring af et aktivs egenskaber eller væsentlige forlængelse af et aktivs levetid, aktiveres sammen med det pågældende aktiv og afskrives over den nye levetid. Udgifter til mindre reparationer og lign., som ikke har en væsentlig indflydelse på aktivets levetid eller egenskaber i øvrigt udgiftsføres i det regnskabsår, hvori de afholdes. Materielle anlægsaktiver - Grunde og bygninger Bygninger og grunde anskaffet før 1. januar 1999 er pr. 1. januar 2004 indregnet til ejendomsvurderingen pr. 1. januar 2004 med fradrag af afskrivninger. Bygninger og grunde anskaffet efter 1. januar 1999 er optaget til anskaffelsesværdien med fradrag af afskrivninger. Der afskrives ikke på grunde. Materielle anlægsaktiver under udførelse Materielle anlægsaktiver er f.eks bygninger, tekniske anlæg, maskiner og specialudstyr. Igangværende materielle anlægsaktiver værdiansættes til de samlede afholdte omkostninger på balancetidspunktet. Immaterielle anlægsaktiver Udgifter til "eksternt udviklede systemer" eksempelvis IT-systemer (Økonomisystem mv.) som dokumenteres ved kontrakter eller fakturaer. Omsætningsaktiver varebeholdninger Varebeholdninger der overstiger 1 mio. kr. indregnes i balancen til kostpris. Varebeholdninger som er større end kr., men mindre end 1 mio. kr. indregnes til kostpris, såfremt der sker væsentlige forskydninger i lagerstørrelsen. Omsætningsaktiver - fysiske aktiver til salg Grunde og bygninger til salg er opskrevet til forventet salgspris. Fysiske aktiver til salg måles til kostpris eller nettorealisationsværdi, hvor denne er lavere. Der kan foretages opskrivning til den forventede salgspris. Øvrige materielle anlægsaktiver Øvrige materielle anlægsaktiver er indregnet til anskaffelsespris med fradrag af afskrivninger. Aktiver til over kr., der indgår som en del af et større anlæg, registreres som et samlet anlæg, det vil især være aktiver som inventar på skoler, institutioner mv. Inventar indkøbt til samme formål aktiveres, når der er tale om en start-/nybygning eller om en væsentlig modernisering eller udvidelse. Regnskab 27

30 Finansielt leasede anlægsaktiver Optages som egne anlægsaktiver. For finansielle leasingkontrakter opgøres kostprisen til laveste værdi af dagsværdi og nutidsværdien af de fremtidige leasingydelser. Finansielle anlægsaktiver Kapitalandele i unoterede selskaber indregnes og måles efter den indre værdi, der svarer til selskabets egenkapital. Der skal indregnes en andel svarende til kommunens forholdsmæssige ejerandel. Der foretages opgørelse i.h.t. seneste aflagte regnskab for de selskaber som kommunen har ejerandele i. Diverse tilgodehavender er indregnet til nominel værdi korrigeret for forventet tab på tilgodehavender i henhold til gældende regler. Omsætningsaktiver likvide beholdninger samt værdipapirer Likvide beholdninger omfatter beholdninger samt kortfristede værdipapirer, der uden hindring kan omsættes til likvide beholdninger, og hvorpå der kun er ubetydelig risiko for værdiændringer. Likvide beholdninger indregnes til nominel værdi, og værdipapirer indregnes til dagsværdi (kurs) på balancedagen. Under langfristede tilgodehavender indgår deponerede midler vedrørende selskabernes frikøb af pensionsforpligtelse. Herved sikres at beløbet reserveres til pensionsudbetalinger samtidig med, at kassebeholdningen er uden reserverede midler, og dermed er udtryk for kommunens disponible kassebeholdning. Omsætningsaktiver - tilgodehavender Indregnes til nominel værdi. Egenkapital I egenkapitalen er også indeholdt selvejende institutioner, som kommunen har indgået driftsoverenskomst med og en modpost for modtagne donationer til anskaffelse af aktiver. Langfristede gældsforpligtelser Prioritetsgæld: Indregnes til restgæld. Leasingforpligtelser: Finansielt leasede aktiver, der har karakter af finansieringsaftaler, indregnes i balancen under anlægsaktiver på lige fod med egne anlægsaktiver og afskrives som sådan. Den kapitaliserede værdi af leasingforpligtelsen indregnes under langfristet gæld. Operationelt leasede aktiver, der ikke har karakter af finansieringsaftaler, indregnes ikke under anlægsaktiver eller langfristet gæld, men optages i årsregnskabets fortegnelse over leasingforpligtelser som ikke er bogført (forpligtelser). Gæld i udenlandsk valuta omregnes til valutakursen ultimo året. 28 Regnskab

31 Kortfristet gæld Kortfristet gæld til pengeinstitutter, staten, kirken, andre kommuner og regioner optages med restværdien på balancetidspunktet. Kommunens feriepengeforpligtelse indregnes under kortfristet gæld. Feriepengeforpligtelsen opgøres for personale med ret til ferie med løn i forhold til lønsum, feriedage og særlige feriedage. Ændringen i feriepengeforpligtelsen fra primo til ultimo er indregnet i omkostningsregnskabet. Hensatte forpligtelser Forpligtigelser indregnes i balancen, når kommunen på balancedagen har en retslig eller faktisk forpligtigelse, som resultat af en tidligere begivenhed, og det er sandsynligt, at afviklingen heraf vil medføre et træk på kommunens økonomiske ressourcer, og der kan foretages en pålidelig beløbsmæssig måling af forpligtigelsen. Forpligtigelser, der ikke er forsikringsmæssigt afdækket vedrørende arbejdsskader, optages i balancen under forpligtigelser. Kapitalværdien er beregnet aktuarmæssigt og genberegnes hver 5 år. Ændringen i forpligtelserne fra primo til ultimo er indregnes i omkostningsregnskabet. Garantiforpligtelse Afgivne garantier og forpligtelser indregnes ikke i balancen, men anføres i fortegnelse over eventualforpligtelser i årsregnskabet. Garantiforpligtelsen er optaget med beløb svarende til årsregnskabet. Pengestrømsopgørelse Pengestrømsopgørelsen tegner et billede af, hvor likviditeten kommer fra, og hvad den er anvendt til. Opgørelsen viser kommunens pengestrøm i året fordelt på drifts-, investerings- og finansieringsaktivitet for året samt årets forskydninger i likvider samt beholdningen primo og ultimo. Pengestrømsopgørelsen viser den samlede likviditets udvikling. Noter til driftsregnskab og balance Der er udarbejdet noter til henholdsvis driftsregnskab og balance i det omfang, der er væsentlige forhold, som bør belyses, og/eller Økonomi- og Indenrigsministeriet har stillet krav om noteoplysning/regnskabsbemærkning. Regnskab 29

32 BILAG 1 ØKONOMIUDVALGET: Drift Korrigeret Regnskab Afvigelser Forslag til Forslag til budget kassen overførsel kr. Service generelt (overføres i udgangspunktet) undtagelser (tilføres i udgangspunktet kassen) projekter med ekstern finansiering (overføres i udgangspunktet) Overførselsudgifter mv generelt (tilføres i udgangspunktet kassen) undtagelser (overføres i udgangspunktet) Økonomiudvalget Økonomiudvalgets økonomiske regnskab Driftudgifter under økonomiudvalget viser et mindreforbrug på i alt 30,7 mio. kr. Dette er, set i sammenhæng med Effekt- og Økonomiopfølgningerne i løbet af året, en stigning siden 1/10- prognosen på i alt 5,8 mio. kr. Denne stigning skyldes flere forskelligrettede ting i forhold til budget. I forbindelse med regnskabsafslutningen indstilles det, at Økonomiudvalgets område afleverer 22 mio. kr. til kassen. Mindreforbruget på 30,7 mio. kr. indeholder 20,2 mio. kr. på områder der, i henhold til økonomistyringsprincipperne, kan overføres til I Effekt- og Økonomiopfølgningen pr. 1/10 for områder under Økonomiudvalget blev det dog forudsat, at en del af det forventede mindreforbrug tilgår kassen. Konkret gælder det, at 11,5 mio. kr. vedrørende områderne som f.eks. støtte til el-biler, restramme velfærdsudvikling-/teknologi og valg, ikke overføres til Det samlede beløb, der søges overført, udgør derfor 8,7 mio. kr. fordelt på 2017, 2018, 2019 og De resterende 22 mio. kr. tilgår kassen. Heraf vedører 10,5 mio. kr. områder der i henhold til økonomistyringsprincipper ikke kan overføres og ovennævnte 11,5 mio. kr. Der er en samlet positiv afvigelse på anlæg under Økonomiudvalget på 37,2 mio. kr. Dette skyldes primært periodeafgrænsninger og milepælsbetalingsplaner. 30 Regnskab

33 Drift - forslag til overførsel: Områder der er disponeret, men først forventes brugt i 2017: For Sundhedssekretariatet forekommer der et mindreforbrug på 5,7 mio. kr., hvilket blandt andet kan henføres til tidsmæssige forskydninger i forhold til projektet "Sundt Børneliv Sammen" og implementering af den nye sundhedsaftale. Under Sundhedsudvalget er der et forventet mindreforbrug på 0,9 mio. kr., som søges overført. Der forventes et mindreforbrug på 9,1 mio. kr. på effektanalysen "Kontrakt- og leverandørstyring", hvilket var et tema i sagen "Budgetbidrag 2017 for områder under Økonomiudvalget", som blev behandlet Økonomiudvalget den 18/5-. De økonomiske potentialer i projektet er estimeret fra 2017, dog har der allerede i være salgsindtægter i forbindelse med salg af KMD-bygninger. Midlerne er afsat til håndtering af implementeringsudgifter til systemskifte under monopolbruddet samt investeringer under etablering af en professionel organisation til håndtering af kontrakt- og leverandørstyring på It-området. Mindreforbruget i forventes overført til 2017 til finansiering af nævnte implementeringsudgifter. Letbanen linie 2 fra Seden til Zoo - et ikke forbrugt budget på 2,8 mio. kr. For projekter vedrørende udvikling af IT- og telefoniløsninger forekommer der et mindreforbrug på 4 mio. kr., hvilket skal overføres til Dette skyldes, at et fuldt skifte af telefoniplatformen ikke er gennemført i, hvilket er samme tilfælde for udvikling af fælles IT-løsninger. For at sikre servicerammen for Odense Kommune i 2017 er der overført 40 mio. kr. fra til Dette er udgiftsneutralt imellem og 2017, men vil i påvirke regnskabet som et merforbrug. Vækstmidler i Odense&Co/Bystrategisk Stab er endt med et mindreforbrug på 13,5 mio. kr i. Mindreforbruget opstår via Tiltrækningsområdet med 5,5 mio. kr., 4,4 mio. kr. på Oplevelser og 0,5 mio. kr. på Turisme samt et ikke disponeret budget på 3,4 mio. kr. De 13,5 mio. kr. søges overført med 6,3 mio. kr. til 2017 og 7,2 mio. kr. til Dette medfører, med de disponeringer der p.t. er foretaget, at der er balance i økonomien i 2017 såvel som For de øvrige stabe forekommer der et mindreforbrug på 10,5 mio. kr., som søges overført til Den væsentligste afvigelse skyldes et mindreforbrug på elevområdet, hvor det i ikke har været muligt at opfylde den samlede dimensioneringsaftale for SOSU-elever. Det er forudsat, at 6,2 mio. kr. ud af det samlede mindreforbrug under stabene skal medgå til finansiering af hhv. Fælles offentlig ledelsesinformation, politikervederlag og tilskud til Odense lufthavn, hvilket er en del af realiseringen af budgetforudsætninger til Regnskab 31

34 Øvrige områder, der søges overført: Barselsudligningsfonden er i endt med et merforbrug på 1,9 mio. kr. Budgettet blev reduceret med 4 mio. kr. til budget på baggrund af historiske mindreforbrug (5,3 mio. kr. i 2015 og 6,5 mio. kr. i 2014). I budgetreduktionen var der således søgt at tage højde for et vist udsving, da området er et risikoområde, hvor udgifterne er svære at styre. For projekter med hel eller delvis ekstern finansiering forekommer der et mindreforbrug på 3,5 mio. kr. De væsentligste af disse områder er et mindreforbrug på 4,3 mio. kr. som tilhører det Boligstrategiske område, hvilket er opsparet igennem en årrække. Disse forventes, at blive fordelt ligeligt i 2017, 2018, 2019 og 2020, hvor de bliver disponeret, således at forbrug og budget passer bedre fremadrettet. Ud over det Boligstrategiske område er der for projektet Vollsmose Initiativaftalen en mindreindtægt på 1,3 mio. kr., der dog vil blive modsvaret af tilsvarende merindtægt i Drift - områder der ikke overføres til 2017 Der tilføres i alt 22 mio. kr. til kasssen fra Økonomiudvalgets område, hvilket består af følgende områder: Service der ikke overføres indeholder Valg, tilskud til elbiler, generelle puljer og tilskud. Der tilføres i alt kassen 11,5 mio. kr. Service med undtagelser overføres ikke (tilføres kassen) og indeholder forsikringer, tjenestemandspensioner og kommunal medfinansiering af sundhedsudgifter. Der tilføres i alt kassen 6,4 mio. kr. Overførselsudgifter, der tilføres kassen, indeholder ligeledes tjenestemandspensioner og medfinansiering af sundhed samt forsikringer. Det samlede beløb er 4,1 mio. kr, som tilføres kassen. Regnskab for anlæg: Anlæg Korrigeret Regnskab Afvigelser Forslag til Forslag til kr. budget kassen overførsel Økonomiudvalget Økonomiudvalgets anlægsprojekter vedrører primært bytransformationen i Odense. En stor del heraf er Fra gade til by. Dette er skabelsen af en ny bydel ved omdannelse af Thomas B. Thriges Gade. Overførslen dækker over flere dele i forhold til igangværende anlægsprojekter. Der er tale om igangværende projekter hvor betalingsgrundlaget ikke har været der i, 32 Regnskab