ODENSE KOMMUNE REGNSKAB 201

Transkript

1 ODENSE KOMMUNE REGNSKAB 201

2 Indhold FORORD... 1 REVISIONSPÅTEGNING... 2 BUDGETFORUDSÆTNINGER... 3 KASSEBEHOLDNINGENS UDVIKLING... 6 REGNSKABSOPGØRELSE... 7 RESULTATOPGØRELSE... 8 BALANCE... 9 PENGESTRØMSOPGØRELSE NOTER STATUS PÅ LIKVIDE AKTIVER OG LÅNEPORTEFØLJE ANVENDT REGNSKABSPRAKSIS BILAG ØKONOMIUDVALGET: BY- OG KULTURUDVALGET: ÆLDRE- OG HANDICAPUDVALGET: SOCIAL- OG ARBEJDSMARKEDSUDVALGET: BØRN- OG UNGEUDVALGET: BILAG 2 Udvidet omregningstabel BILAG Publicering: Årsberetningen er publiceret på Odense Kommunes hjemmeside (

3 FORORD Odense kommunes regnskab for er nu aflagt, behandlet og godkendt af Byrådet den 15. april Regnskabet er herefter overdraget til revisionens behandling. Formålet med regnskabet er at give et overblik over resultatet af kommunens aktiviteter i. Der gøres status i form af årets resultat og kommunens økonomiske stilling. Odense har også i været udfordret af den økonomiske situation og har på den baggrund skullet arbejde med at omdanne og tilpasse velfærden til den økonomiske virkelighed. Med etableringen af Odense&Co i er der sat fokus på at igangsætte vækstfremmende initiativer, som skal være med til at fremtidssikre velfærden og give Odense et skub i den rigtige retning. Regnskabsresultatet udviser på den baggrund et meget tilfredsstillende resultat, som vidner om god økonomistyring helt ud i de enkelte afdelinger og institutioner. Der er igangsat et arbejde med at transformere Odense til gavn for fælleskabet og velfærden. Odense skulle gerne i de kommende år kunne høste gevinsten af den transformation og investering. Med disse ord vil jeg sige tak til både medarbejdere og politikere for deres indsats i og samtidig ønske læseren god læselyst. Odense, den 15. april Anker Boye Borgmester Regnskab 1

4 REVISIONSPÅTEGNING Der vil først ske en endelig revisionspåtegning, når revisionen er afsluttet i juni, og byrådet har behandlet revisionsberetningen og endeligt godkendt årsberetningen. 2 Regnskab

5 BUDGETFORUDSÆTNINGER Den 19. september 2013 blev der indgået forlig om Odense Kommunes Budget for Overskriften på forliget var Vækst til gavn for fællesskabet og partierne bag forliget var Socialdemokraterne, Det konservative folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Venstre og Dansk Folkeparti. Budgettet for tager afsæt i byrådets arbejde med at omdanne og tilpasse velfærden i Odense Kommune, så den står mål med den økonomiske virkelighed. Odense Kommune skal transformeres fra at være en klassisk udbyder af velfærdsydelser til i endnu højere grad at facilitere velfærd gennem brug af andre ressourcer. Odense oplever netop nu en markant stigende befolkningstilvækst, som er større end nogensinde før. Syddansk Universitet i Odense oplever ligeledes et markant stigende antal studerende det højeste nogensinde. Odense er med andre ord, befolkningsmæssigt, den vækstmotor for Fyn, den naturligt bør være. Det samme har desværre ikke gjort sig gældende økonomisk. Væksten er gået uden om Odense igennem længere tid. Hvor andre byer har rejst sig hurtigere og stærkere efter krisen med mere normal vækst til følge, ser Odense ikke ud til at kunne genfinde tidligere tiders styrke til ulempe for hele øen. Det har kostet jobs og velfærd. Det skal der laves om på. For at sikre fremtiden er Odense derfor under transformation og første skridt tages i budget med følgende to indsatser: Erhverv- og vækstpulje Økonomiudvalget nedsatte i foråret 2013 Odense Business Task Force, som skulle komme med anbefalinger til, hvordan Odense kunne genvinde væksten. Odense Business Task Force var en uafhængig enhed med deltagelse af lokale og nationale erhvervsfolk samt forskningskompetencer. Odense Business Task Force baserer sine anbefalinger på fire præmisser. Odense skal: 1. Investere 100 mio. kr. mere i vækstskabende initiativer 2. Fokusere på få, men kraftfulde initiativer 3. Skabe forpligtende vækstpartnerskaber 4. Styrke den erhvervsrettede servicekultur og fokusere ressourcer I Budget sættes der fokus og handling bag de fire i præmisser og der afsættes 100 mio. kr. om året i en erhvervs- og vækstpulje. Det skal skabe flere arbejdspladser og dermed sikre et langt større beløb til velfærd på længere sigt. Investeringen skal realiseres i stærke partnerskaber med virksomheder og uddannelsesinstitutioner. Regnskab 3

6 Investering i vores børn Bedre uddannelse og opvækst er det bedste fundament for fremtidens velfærd. I Budget investeres der også i børnene. En god opvækst til Odenses børn skal sikres ved at prioritere folkeskolen og daginstitutionerne. På den måde får børnene en god opvækst og uddannelse og kan være med til at bygge Odenses fremtid og den langsigtede vækst. Der afsættes derfor i Budget 20 mio. kr. årligt til en fokuseret indsats for de yngste og 10 mio. kr. i 2015 stigende til 20 mio. kr. årligt fra 2016 til folkeskoleområdet. Tiltag i budgettet Med dette budget tager Odense et stort skridt mod bedre velfærd gennem øget vækst. Vækst og jobs er grundlaget for velfærd. Der investeres derfor i vækst for at sikre fremtidens velfærd. Samtidig investeres der i Odenses børn og unge, så de også er med til at sikre den fremtidige vækst. Budgettet i korte træk Der investeres i budget i følgende områder: 100 mio. kr. årligt til vækstfremmende initiativer med udgangspunkt i Odense Business Task Force anbefalinger 40 mio. kr. årligt til fokuseret indsats for de yngste og folkeskoleområdet Investeringen finansieres af følgende udvalgsfordelte effektiviseringer og igangsatte innovationsspor: Sparsommelighed med mod Nedbringelse af sygefravær Tilretning af udgiftsniveau på ældreområdet Innovationssporene - Vores bygninger, Sammenhængende velfærdsressourcer, Sundhed og forebyggelse og Sammenhængende børneliv 4 Regnskab

7 REGNSKABSRESULTAT Odense Kommunes økonomiske virksomhed er opdelt i bevillingsområder placeret på udvalgsniveau. Af regnskabsopgørelsen fremgår det samlede økonomiske resultat for fordelt på de enkelte udvalg. Som det fremgår af regnskabsopgørelsen, udviser den samlede kommunale virksomhed et underskud på 34,7 mio. kr. Underskuddet er mindre end forventet. Det budgetterede underskud var beregnet til 59,3 mio. kr. Årsagen til, at underskuddet i blev 24,6 mio. kr. mindre end forventet, kan primært henføres til mindreforbrug på drift og anlægsområdet med henholdsvis 4,5 mio. kr. på drift og 41,4 mio. kr. på anlæg. Herudover er der på indtægtssiden realiseret en mindreindtægt på samlet set 21,3 mio. kr. På drift og anlægsområdet samt balanceforskydninger er der en samlet anmodning om overførsel og genbevilling af 53,3 mio. kr. i Kommunen har i optaget lån på 76,2 mio. kr. Der er samlet afdraget 97,6 mio. kr. på gælden. Samlet set har der været en nettogældsafvikling på 28,3 mio. kr. inkl. indeksregulering og statsandel af ældreboliglån. Nettobevægelser på kortfristede tilgodehavender-/gæld, samt langfristede tilgodehavender udgør 114,8 mio. kr. På området var forventet en samlet nettobevægelse på 253,3 mio. kr. Forskellen på 138,5 mio. kr. kan i hovedtræk henføres til, at der ultimo har været beløbsmæssige store udskrivninger af regningskrav, hvor indbetalingen sker i Der er derfor tale om en forskydning mellem årene, som udelukkende har likviditetsmæssig betydning. Det samlede resultat udviser herefter et kasseopbygning på 58,7 mio.kr, mod en budgetteret kasseopbygning på 171,8 mio. kr. I forhold til kommunens kassebeholdning er der således tale om en negativ afvigelse på 113,1 mio. kr. Serviceudgiftsrammen (drift) Forbruget på serviceudgiftsområderne ligger i regnskab 33,9 mio. kr. under det vedtagne budget for. Mindreforbruget kan primært forklares ved at der samlet er overført 76 mio. kr. fra til 2015 i forbindelse med vedtagelsen af budget Derudover er der foretaget en periodisering vedrørende Tjenestemænd Fynbus på 50 mio. kr., som er fremrykket med 20 mio. kr. fra 2016 og 30 mio. kr. fra Odense Kommune overholder derved kommunens andel af den nationale serviceudgiftsramme. Det forventes ligeledes, at kommunerne under ét overholder serviceudgiftsrammen, hvorfor der ikke kommer en økonomisk sanktion. Regnskab 5

8 KASSEBEHOLDNINGENS UDVIKLING Regnskabet udviser i en kasseopbygning på 58,7 mio. kr. Hertil kommer positive urealiserede kursreguleringer af obligationsbeholdningen på 23,1 mio. kr. Den samlede kassebeholdning, som består af likvid beholdning, obligationsbeholdning, beholdning af aktier i udbyttebetalende investeringsforeninger m.v., udgør ultimo i alt 495,2 mio. kr. 365 dages gennemsnittet, der i henhold til Økonomi- og Indenrigsministeriets regler ikke må blive negativt, var ved udgangen af på 934 mio. kr. Specifikationen af den samlede kassebeholdning fremgår af note 11 til regnskabet. Odense Byråd har den 8/10 som led i den økonomiske strategi vedtaget, at kassebeholdningen skal være minimum 150 mio. kr. pr. ultimo regnskabsåret og gennemsnitlig minimum 350 mio. kr. Begge målepunkter er overholdt i regnskabet for. I figuren nedenfor vises kassebeholdningen dag for dag samt gennemsnit for 365 dage. Kassebeholdning inkl. obligationer Mio. kr Daglig 365 dage Den kommunale likviditet er som følge af betalingsmønstrene mindst ultimo måneden. Den gennemsnitlige likviditet ligger dermed en del højere end det, der kan aflæses af regnskabet. En del af kommunens kassebeholdning er båndlagt som hensættelser til ældreboligområdet. Ultimo udgør den samlede hensættelse vedrørende vedligeholdelse og fornyelse samt ordinær drift på ældreboligområdet 58,8 mio.kr. 6 Regnskab

9 REGNSKABSOPGØRELSE Regnskabsopgørelse - Udgiftsregnskab Note Nettobeløb i mio. kr. Regnskab 2013 Budget Korr. Budget Regnskab Budget Skatter 7.499, , , , ,7 3 Generelle tilskud 3.853, , , , ,2 4 Renter -4,9 14,3 23,0 20,5 16,6 Indtægter i alt , , , , ,5 DRIFTSUDGIFTER Økonomiudvalget , , , , ,9 By- og Kulturudvalget -881,0-959, , , ,1 Ældre- og Handicapudvalget , , , , ,6 Social- og Arbejdsmarkedsudvalget , , , , ,2 Børn- og Ungeudvalget , , , , ,5 5 Driftsudgifter i alt , , , , ,3 RESULTAT AF ORDINÆR DRIFT 362,7 518,2 607,4 590,6 395,2 ANLÆGSUDGIFTER Økonomiudvalget -74,6-82,0-207,0-205,4-49,0 By- og Kulturudvalget -489,2-546,3-458,9-420,1-672,6 Ældre- og Handicapudvalget -2,8 0,0-0,8 0,2 0,0 Social- og Arbejdsmarkedsudvalget 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Børn- og Ungeudvalget -4,6-2,1 0,0 0,0-5,0 5 Anlægsudgifter i alt -571,2-630,5-666,7-625,3-726,6 Ekstraordinære poster 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 RESULTAT I ALT -208,5-112,3-59,3-34,7-331,4 FINANSIERINGSOVERSIGT Regnskab 2013 Budget Korr. Budget Regnskab Budget 2015 Resultat i alt -208,5-112,3-59,3-34,7-331,4 14 Optagelse af skattefinansieret lån 104,8 76,2 76,2 76,2 80,5 14 Afdrag på skattefinansieret lån -117,6-76,3-76,3-75,1-104,2 14 Optagelse af lån - ældreboliger 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 14 Afdrag på lån - ældreboliger -21,5-22,1-22,1-22,5 0,0 5 Balanceforskydninger - Forvaltningerne -3,9-4,3-15,5-10,4-18,0 Balanceforskydninger i øvrigt 13,1 103,5 268,8 125,2 351,9 1 FINANSIERINGSRESULTAT -233,6-35,3 171,8 58,7-21,2 - = udgifter, intet fortegn = indtægter Den udgiftsbaserede regnskabsopgørelse indeholder ikke afskrivninger. Regnskab 7

10 RESULTATOPGØRELSE Den omkostningsbaserede resultatopgørelse indeholder afskrivninger, pensionshensættelser til tjenestemænd, feriepengehensættelser samt forpligtelse til arbejdsskadeerstatninger samt tab og fortjeneste ved salg af anlægsaktiver, men indeholder ikke anlægsudgifter. Resultatopgørelse - Omkostningsregnskab Note Nettobeløb i mio. kr. Regnskab 2013 Regnskab 2 Skatter 7.499, ,5 3 Generelle tilskud 3.853, ,6 4 Renter -4,9 20,5 Indtægter i alt , ,6 DRIFTSUDGIFTER Økonomiudvalget , ,1 By- og Kulturudvalget , ,0 Ældre- og Handicapudvalget , ,8 Social- og Arbejdsmarkedsudvalget , ,6 Børn- og Ungeudvalget , ,6 5 Driftsudgifter i alt , ,1 RESULTAT AF ORDINÆR DRIFT 9,7 200,5 Ekstraordinære poster 0,0 0,0 1 RESULTAT I ALT 9,7 200,5 - = udgifter, intet fortegn = indtægter I bilag 2 vises forskellen mellem Regnskabsopgørelsen samt Resultatopgørelsen. 8 Regnskab

11 BALANCE Aktiver mio. kr. Note Ultimo 2013 Ultimo Grunde 1.679, ,8 Bygninger 5.242, ,5 Tekniske anlæg 102,0 104,3 Inventar 137,8 141,4 Igangværende anlæg 469,3 633,1 Materielle anlægsaktiver , ,0 Immaterielle anlægsaktiver 6 1,8 1,0 Langfristede tilgodehavender , ,6 Aktier og andelsbeviser , ,5 Udlæg vedrørende forsyningsvirksomheder 253,1 225,1 Finansielle anlægsaktiver 9.389, ,2 Omsætningsaktiver - varebeholdninger 0 0 Omsætningsaktiver - fysiske aktiver til salg 219,5 201,7 Tilgodehavender hos staten 9 467,5 305,5 Kortfristede tilgodehavender i øvrigt ,9 455,9 Omsætningsaktiver - tilgodehavender 69,6 761,4 Omsætningsaktiver - værdipapirer 36,0 18,6 Kontantbeholdning 0,8 0,6 Indskud i pengeinstitutter -617,2-711,3 Obligationer samt investeringsforeninger 1.029, ,8 Likvid beholdning ,4 495,2 Aktiver i alt , ,2 Regnskab 9

12 Passiver mio. kr. Note Ultimo 2013 Ultimo Takstfinansierede aktiver 0,0 0,0 Selvejende institutioners aktiver -122,9-119,3 Skattefinansierede aktiver , ,2 Reserve for opskrivninger -51,7-53,3 Donationer -9,6-9,6 Balancekonto , ,7 Egenkapital , ,1 Hensatte forpligtigelser , ,8 Langsfristede gældsforpligtigelser , ,3 Aktiver vedr. beløb til opkrævning eller udbetaling for andre 0,0 0,0 Aktiver tilhørende fonds, legater m.v. 29,9 29,6 Passiver tilhørende fonds, legater m.v. -68,5-67,6 Passiver vedr. beløb til opkrævning eller udbetaling for andre -0,1 0,0 Nettogæld vedr. fonds, legater, deposita m.v. -38,7-38,0 Kortfristet gæld til pengeinstitutter 0,0 0,0 Kortfristet gæld til staten -33,1-34,0 Kortfristet gæld i øvrigt , ,1 kortfristede gældsforpligtelser , ,0 Passiver i alt , ,2 Forpligtelser mio. kr. Note Ultimo 2013 Ultimo Garantiforpligtelser 3.466, ,1 Leje- og leasingforpligtelser (operationel leasing) 204,1 221,8 Gravstedsforpligtelser 69,6 69,6 Skyldig købsmoms, udstykninger 0,8 1,1 10 Regnskab

13 PENGESTRØMSOPGØRELSE Pengestrømsopgørelse mio. kr. Pengestrømme - drift Årets resultat, Resultatopgørelsen 200,5 Regulering for afskrivninger m.v. 280,3 Andre reguleringer -243,5 Regnskab I alt 237,3 Pengestrømme - anlæg Investeringer -272,0 I alt -272,0 Pengestrømme - finansiering Langfristet tilgodehavende 146,6 Langfristet gæld -21,4 Kortfristet gæld 705,6 Kortfristede tilgodehavender -737,4 I alt 93,4 Kassebevægelse 58,7 Kursregulering af obligationer 23,1 Kassebeholdning - primo 413,4 Kassebeholdning - ultimo 495,2 Pengestrømsopgørelsen viser netto, hvor likviditeten kommer fra, og hvad den er anvendt til. I pengestrømsopgørelsen skal overskuddet fra resultatopgørelsen på 200,5 mio. kr. korrigeres for omkostninger, der ikke umiddelbart har nogen likviditetsvirkning. Det gælder for afskrivningerne på 280,3 mio. kr. samt -243,5 mio. kr. vedrørende andre reguleringer som består af pensionshensættelser til tjenestemænd og feriepengehensættelser samt forpligtelse til arbejdsskadeerstatninger. Driften bidrager således likviditetsmæssigt med et overskud på 237,3 mio. kr. Herfra fragår investeringer i året på 272 mio. kr. Forskydninger i gæld samt tilgodehavender påvirker likviditeten positivt med 93,4 mio. kr. Sammenlagt er kommunens kassebeholdning forøget med 58,7 mio. kr. Hertil kommer en urealiseret positiv kursregulering af værdipapirer (obligationer og investeringsbeviser) på 23,1 mio. kr. Kassebeholdningen kan herefter opgøres til 495,2 mio. kr. ultimo. Regnskab 11

14 NOTER Note 1 - Omregningstabel fra regnskabsopgørelse til resultatopgørelse Nedenstående omregningstabel viser forskellen mellem det udgiftsbaserede og det omkostningsbaserede resultat. mio. kr. Ultimo Årets underskud ifølge regnskabsopgørelsen -34,7 Anskaffelser 272,0 Afskrivninger -280,3 Andre reguleringer 1) 243,5 Årets overskud ifølge resultatopgørelsen 200,5 1) Pensionshensættelser til tjenestemænd og feriepengehensættelser samt forpligtelse til arbejdsskadeerstatninger. Det omkostningsbaserede resultat viser et overskud på 200,5 mio. kr., hvor det udgiftsbaserede resultat viser et underskud på 34,7 mio. kr. I alt en forskel på 235,2 mio. kr. I bilag 2 til regnskabet er en mere detaljeret omregningstabel, der viser, hvordan de forskellige reguleringsposter påvirker opgørelsen af udgifter contra omkostninger på de enkelte områder. 12 Regnskab

15 Note 2 - Skatter Skatter består af to hovedgrupper. Indkomstskatter fra skattepligtige borgere samt øvrige skatter, som hovedsageligt består af beskatning på jord, ejendomme og selskaber. Korr. budget Regnskab Budget mio. kr Kommunal indkomstskat Forskudsbeløb 6.902, , ,1 Reguleringer vedr. tidligere år 0,0 0,0 0,0 Kommunal indkomst skat i alt 6.902, , ,1 Øvrige skatter Selskabsskat 109,9 109,9 119,0 Dødsboskat 2,8 2,8 1,5 Skat vedr. forskerordningen 0,0 7,6 - Grundskyld 475,1 483,8 505,6 Tilbagebetaling af uretmæssigt opkrævet grundskyld - -18,8 - Kompensation for uretmæssigt opkrævet grundskyld - 7,8 - Dækningsafgifter erhverv 65,2 60,9 61,1 Dækningsafgifter offentlig 25,6 24,5 24,4 Dækningsafgifter offentlig - tilbagebetaling OUH -8,0-8,0 - Tilskud fra pulje vedr. skattenedsættelse fra 2013 til -2,5 0,0 - Øvrige skatter i alt 668,0 670,6 711,7 Skatter i alt 7.570, , ,7 Regnskabsresultatet for ligger 2,6 mio. kr. højere i forhold til det korrigerede budget og er sammensat af flere modsatrettede elementer. Dækningsafgift for offentlige ejendomme endte med mindreindtægter på 1,1 mio. kr. hvilket dels skyldes klagesager, men også en mere tilpasset budgetlægning, hvor der bl.a. benyttes en lavere reguleringsprocent end på landsplan. Budgettet er derudover ved vedtagelsen af budget 2015 korrigeret for en tilbagebetaling til SDU på 1,4 mio. kr. i. På dækningsafgift for private ejendomme er der mindreindtægter på 4,3 mio. kr. Også her gælder, at der er udfordringer med tilbagebetalinger som følge af klagesager, selvom der er forsøgt taget højde herfor med en lavere reguleringsprocent end på landsplan ved budgetlægningen. Indtægter fra grundskyld endte med mindreindtægter på 2,2 mio. kr. I lighed med de to øvrige områder, er der udfordringer med tilbagebetalinger. Odense Kommune har siden 2011 skullet tilbagebetale grundskyld til borgere grundet fejl i KMD s ejendomsskattesystem. Disse tilbagebetalinger modsvares delvist af særtilskud til kommunerne fra staten, der skal dække udgifterne på landsplan. Der opnås dog ikke 100 pct. kompensation for den enkelte kommune. Regnskab 13

16 Forskerskatten har i år bidraget med indtægter på 7,6 mio. kr. hvilket er medvirkende til at skabe balance på hele skatteområdet. I forbindelse med budgetvedtagelsen af budget blev der budgetteret med indtægter fra skattenedsættelsespuljen på 14,6 mio. kr. Da puljen på landsplan blev overtegnet endte Odense med et tilskud på 12,1 mio. kr. Differencen på 2,5 mio. kr. er ved en fejl blevet korrigeret både under Skatter og Tilskud og Udligning. Sammenligning med andre kommuner: Udskrivningsprocenter og promiller i. Odense Aarhus Aalborg Esbjerg Randers København Skatteudskrivningsprocent 24,5 24,4 25,4 25,4 25,6 23,8 Grundskyldspromille 21,71 24,58 26,95 25,29 27,93 34,00 Dækningsafgift af forretningsejendomme 4,00 5,75 5,35 0,00 4,50 9,80 Beskatningsgrundlag for de kommunale skatter, budget. Hele kr. Odense Aarhus Aalborg Esbjerg Randers København Beskatningsgrundlag pr. indbygger 156,08 170,84 159,37 164,19 153,54 176,80 14 Regnskab

17 Note 3 - Generelle tilskud Generelle tilskud m.v. har til formål at udligne økonomiske og sociale forskelle mellem kommunerne. Indtægterne omfatter det kommunale statstilskud (bloktilskuddet) og en række udligningsordninger, samt et beskæftigelsestilskud til forsikrede ledige. Korr. budget Regnskab Budget mio. kr Landsudligning (inkl. overudligning) 2.291, , ,9 Udligning - højt strukturelt underskud 342,8 342,8 366,3 Udligning vedr. udlændinge 73,8 73,8 75,3 Udligning vedr. selskabsskat 30,0 30,0 43,6 Statstilskud (inkl. betinget statstilskud) 629,4 629,4 363,9 Tilskud til ældreområdet 21,6 21,6 21,9 Tilskud - Ældrepulje 28,9 28,9 29,4 Tilskud - dagpasningsområdet 17,9 17,9 18,4 Regionalt tilskud - udviklingsbidrag -24,4-24,4-25,2 Beskæftigelsestilskud 545,9 545,9 487,3 Midtvejsreguleringer UO og LCP 12,3 12,3 - Modregning i statstilskud vedr. parkeringsindtægter -2,0-2,0 - Beskæftigelsestilskud efterregulering -41,1-41,1 - Beskæftigelsestilskud - midtvejsregulering -15,2-15,2 Særtilskudspulje 26,7 26,7 19,7 Folkeskolereform - overgangstilskud 6,6 6,6 12,0 Tilskud fra pulje til skattenedsættelse fra 2013 til 12,1 12,1 8,3 Tilskud fra pulje til skattenedsættelse fra til ,4 Tilskud til styrkelse af kommunernes likviditet ,9 Moms 19,3-2,1-3,1 Generelle tilskud m.v. i alt 3.976, , ,2 For regnskab er der mindreindtægter på 21,4 mio. kr. hvilket skyldes afvigelse på moms. Odense Kommune har i hjemtaget momsrefusion vedrørende vederlag til private familieplejere for tidligere år (2009 til 2013) på i alt 22,4 mio. kr. Hjemtagelsen blev godkendt af kommunens revision og er tidligere af 2 omgange blevet godkendt af Økonomi- og Indenrigsministeriet, hvorfor Børn- og Ungeforvaltningen har budgetteret med indtægten i. I efteråret ændrer Økonomi- og Indenrigsministeriet fortolkning af regelgrundlaget om hvorvidt private plejefamilier skal betragtes som private eller kommunalt ansatte. Odense Kommune har derfor måtte tilbagebetale hele hjemtagelsen på de 22,4 mio. kr. Derudover er der mindreudgifter vedrørende momsrefusionsordningen for egne huslejeindtægter (budgetteret til 3,1 mio. kr.) på knap 1 mio. kr. Indtægter fra Tilskud og Udligning udviser balance. Regnskab 15

18 Note 4 - Renter mio. kr. Budget Regnskab Likvide aktiver 57,5 61,8 Kortfristede tilgodehavender -2,0 1,1 Langfristede tilgodehavender 8,2 6,0 Kortfristet gæld 0,0-4,7 Langfristet gæld -41,7-41,5 Nettorenter 22,0 22,7 Realiserede kurstab og kursgevinster mv. 1,0-2,2 Nettorenter inkl. kursreguleringer i alt 23,0 20,5 - = udgifter, intet fortegn = indtægter Odense Kommunes nettorenteudgifter var i på 20,5 mio. kr. I korrigeret budget for var der forudsat en nettorenteindtægt på 23,0 mio. kr. Den negative afvigelse på 2,5 mio. kr. vedrører primært udbetalt rentegodtgørelse i forbindelse med tilbagebetaling af grundskyld/dækningsafgift. Afvigelsen skal ses i sammenhæng med en urealiseret kursgevinst på i alt 23,1 mio. kr. vedrørende regulering af kommunens beholdning af værdipapirer til dagskursen pr , som er bogført direkte på balancen. Note 5 - Drifts- og anlægsudgifter Årsberetningen er inddelt således, at det indeholder et samlet regnskab for hele Odense kommune og et selvstændigt afsnit for hvert udvalgs bevillinger, delt op i drifts- og anlægsudgifter. 16 Regnskab

19 Note 6 - Anlægsoversigt Anlægsoversigten viser den regnskabsmæssige værdi af kommunens materielle og immaterielle aktiver. mio. kr. Grunde Bygninger Tekniske Inventar anlæg Materielle anlæg Immaterielle I alt under anlægsaktiver udførsel Kostpris pr , ,9 363,5 423,9 469,3 11, ,4 Tilgang/forbedringer 0,0 74,9 20,1 49,3 166,5 0,0 310,8 Afgang -14,8-9,3 0,0 0,0 0,0 0,0-24,1 Overført 0,0 2,7 0,0 0,0-2,7 0,0 0,0 Kostpris pr , ,2 383,6 473,2 633,1 11, ,1 Ned- og afskrivninger , ,8-261,5-286,1 0,0-9, ,8 Årets afskrivninger 0,0-216,0-17,8-45,7 0,0-0,8-280,3 Årets nedskrivninger 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Af- og nedskrivninger afhændende aktiver 0,0 3,1 0,0 0,0 0,0 0,0 3,1 Ned- og afskrivninger , ,7-279,3-331,8 0,0-10, ,0 Regnskabsmæssig værdi , ,5 104,3 141,4 633,1 1, ,1 Samlet ejendomsværdi , ,3 Finansielt leasede aktiver (mio. kr.) 25,0 Afskrives over år: Der afskrives ikke på grunde Af den samlede regnskabsmæssige værdi udgør 119,3 mio. kr. Selvejende institutioners aktiver. Der har ikke været tilgang af finansielt leasede aktiver i. Regnskab 17

20 Note 7 - Langfristede tilgodehavender mio. kr. Ultimo 2013 Ultimo Tilgodehavender hos grundejere 3,6 2,7 Udlån beboerindskud 52,5 54,0 Indskud i landsbyggefonden 1) - - Andre langfristede udlån og tilgodehavender 228,2 233,7 Deponerede beløb m.v.: Deponering vedrørende eksterne lejemål 0,0 0,0 Deponering af uforbrugte kvalitetsfondsmidler 38,8 0,0 Pensionsforpligtelse 350,4 368,3 Salg af gadebelysning 123,6 123,6 Salg af Elsam aktier (10-årig frigivelse fra 2005) 87,6 32,8 Salg af Odense Energi (10-årig frigivelse fra 2009) 349,1 279,5 Deponering i alt 949,5 804,2 I alt 1.233, ,6 1) Saldoen markeres med "-" i kommunens regnskab i henhold til Økonomi- og Indenrigsministeriets konteringsregler. Kommunens tilgodehavende i landsbyggefonden udgør 456,7 mio. kr. ultimo. Note 8 - Aktier og andelsbeviser mio. kr. Aktier: Ultimo 2013 Ultimo Tarco A/S (AFT 2005 A/S) 1,3 1,3 Sampension KP Livsforsikring A/S 19,6 23,7 Fjernvarme Fyn Holding A/S 1.713, ,8 VandCenterSyd Holding A/S 5.674, ,8 Odense Renovation A/S 96,6 98,1 Ejendomsselskabet Den Fynske Forskerpark A/S 53,6 56,4 Odense Letbane P/S 0,0 0,5 Odense Letbane Komplementar APS 0,0 0,1 Geo Fyn A/S 3,3 3,1 Udvikling Fyn P/S 0,9 0,9 Udvikling Fyn Komplementar APS 0,0 0,0 Andelsbeviser og indskud Naturgas Fyn I/S 79,5 83,2 Tarup-Davinde I/S 20,0 26,1 MOTAS I/S 1,8 1,8 Odense Havn 215,7 230,7 Hans Christian Andersen Airport SMBA 22,4 21,0 I alt 7.902, ,5 18 Regnskab

21 Note 9 - Tilgodehavender hos staten mio. kr. Ultimo 2013 Ultimo Refusionstilgodehavender 122,7 18,1 Kontante tilgodehavender hos staten som følge af delingsaftalen - Fynbus 277,9 256,5 Restancebogbøring af købsmoms 66,9 30,9 I alt 467,5 305,5 Note 10 - Kortfristede tilgodehavender i øvrigt mio. kr. Ultimo 2013 Ultimo Tilgodehavender i betalingskontrol 264,3 336,6 Andre tilgodehavender 1,5-0,5 Mellemregninger med foregående, flg. regnskabsår -695,8 91,3 Selvejenede institutioner med overenskomst 32,1 28,5 I alt -397,9 455,9 Note Kassebeholdning Den kommunale virksomhed har i medført en kasseopbygning på 58,7 mio. kr. Kassebeholdningen kan opgøres således: Regnskab mio. kr. Kassebeholdning ved årets begyndelse: 413,4 Forbrug iflg. Regnskabsopgørelsen 58,7 Kursregulering obligationsbeholdning/investeringsforening 23,1 Kassebeholdning: 495,2 Kassebeholdningen er placeret således: Regnskab mio. kr. Kontanter og indeståender i pengeinstitutter -710,6 Obligationsbeholdning/investeringsforening 1.205,8 Kassebeholdning: 495,2 Regnskab 19

22 Note 12 - Egenkapital Egenkapitalen kan populært forklares med, hvis Odense Kommune sælger sine aktiver og indfrier sin gæld og forpligtigelser, vil kommunen have 10,4 mia. kr. i frie midler. Det er dog under forudsætning af, at aktiverne kan sælges eller gælden indfries til den bogførte værdi. Regnskab mio. kr. Egenkapital ,5 +/- Udvikling i modposter til fysiske aktiver 8,2 +/- Udvikling i balancekontoen -124,8 Egenkapital ,1 Bevægelser på balancekontoen mio. kr. Ultimo Balancekonto - ultimo ,9 Overskud hovedkonto ,7 Regulering af aktiverede anskaffelser -272,0 Regulering af ned- og afskrivninger 280,3 Andre reguleringer -243,5 Direkte posteringer på konto 9 (udgiftsregnskab) Kursregulering af obligationsbeholdning -23,1 Regulering af kortfristede tilgodehavender 45,8 Regulering af langfristede tilgodehavender -141,7 Regulering af forsyningsvirksomheder 6,8 Regulering af kortfristet gæld -21,1 Regulering af langfristet gæld -5,9-139,2 Korrektion af primoposteringer (00-07) mv. 93,5 Direkte posteringer på konto 9 (omkostningsregnskab) Fysiske anlæg til salg 0,0 Hensatte forpligtelser 223,2 Modpost selvejende institutioners aktiver -3,6 Modpost skattefinansierede aktiver -6,3 Reserve for opskrivninger 1,6 Donationer 0,0 214,8 Balancekonto - ultimo ,7 20 Regnskab

23 Note Hensatte forpligtelser Pensionsforpligtelsen til tjenestemænd skal som minimum genberegnes aktuarmæssigt hvert 5 år og er senest aktuarmæssigt beregnet pr Med henblik på at sikre det retvisende billede af udviklingen i pensionsforpligtelsen, justeres forpligtelsen årligt med de erhvervsaktive tjenestemænd optjente pensionsret, fradrages løbende udbetalinger til pensionerede tjenestemænd samt tilskrives forrentning for den del der vedrører VandCenter Syd. Den samlede pensionsforpligtigelse udgør i alt 4.084,3 mio. kr. Odense Kommune har afregnet pensionsforpligtelsen vedrørende tjenestemænd til Fynbus med i alt 49,8 mio. kr. Hensættelse til fratrædelse vedrørende åremålsansættelser udgør i alt 2,5 mio. kr. Odense Kommunes forpligtelse til arbejdsskader er aktuarmæssigt opgjort pr og skal som minimum genberegnes aktuarmæssigt hvert 5 år. Forpligtelsen udgør i alt 280 mio. kr. Udviklingen i forpligtelser: Pensionsforpligtelser mio. kr. Ultimo Ultimosaldo ,6 Pensionstilvækst 20,3 % -23,9 Udbetalte tjenestemandspensioner m.v. 316,2 I alt ,3 Hensættelse til fratrædelse- åremålsansættelser mio.kr. Ultimo Hensættelser -2,5 I alt -2,5 Arbejdsskade mio. kr. Ultimo Ultimosaldo ,7 Aktuarberegning af arbejdsskadeerstatninger -274,3 I alt -280,0 Odense kommunes samlede forpligtelse udgør i alt 4.366,8 mio. kr. ultimo. Regnskab 21

24 Note Langfristede gældsforpligtelser Odense Kommunes langfristede gæld udgør 1.845,3 mio. kr. ved udgangen af, hvilket er 28,3 mio. kr. mindre end ultimo Der er optaget nye lån for i alt 76,2 mio. kr. i. Gældssammensætning mio. kr. Ultimo 2013 Ultimo Selvejende institutioner med overenskomst -14,1-12,4 Stat og hypotekbank 0,0 0,0 Andre kommuner og regioner -17,1-9,3 Realkredit -6,7-6,3 Kommunekredit -980,6-990,8 Pengeinstitutter 0,0 0,0 Anden langfristet gæld med indenlandsk kreditor -9,0-9,0 Skattefinansieret gæld , ,8 Gæld vedrørende finansielt leasede aktiver -26,0-25,0 Gæld vedr. ældreboliger -820,1-792,5 Langfristet gæld i alt , ,3 Udviklingen i den langfristede gæld: Gældsudvikling mio. kr. Gæld primo ,6 Præsterede afdrag skattefinansieret gæld i alt 75,1 Præsterede afdrag på ældreboliglån i alt 22,5 Låneoptagelse, KommuneKredit -76,2 Låneoptagelse efter lov om ældreboliger 0,0 Låneoptagelse i alt -76,2 Årets regulering vedr. finansiel leasing 1,0 Regulering vedr. selvejende institutioner 0,8 Statsandel ældreboliglån 6,0 Indeksreguleringer -0,9 Gæld ultimo ,3 Ændring 28,3 22 Regnskab

25 STATUS PÅ LIKVIDE AKTIVER OG LÅNEPORTEFØLJE Indledning Borgmesterforvaltningen giver i henhold til Odense Kommunes Økonomiske Strategi 2 gange årligt en afrapportering for Odense Kommunes likvide aktiver og låneportefølje. Overordnede betragtninger likviditet og gældspleje I forbindelse med den seneste afrapportering i budgetforslaget for 2015 i efteråret, blev der udtrykt forventning om, at kommunens nettorenter for samlet set ville blive realiseret lidt over eller på niveau med det korrigerede budget for. Forventningerne er blevet indfriet, idet nettoresultatet af kommunens likviditet og gældspleje inkl. urealiseret kursgevinst på 23,1 mio. kr. udviser en merindtægt på 20,6 mio. kr. sammenholdt med det korrigerede budget for. Likviditet Odense Kommunes samlede likviditet omfatter kommunens kassebeholdning samt deponerede midler. I forbindelse med den løbende likviditetsstyring af de likvide midler opdeles likviditeten i hhv. Driftslikviditet, som omfatter daglige konti i kommunens pengeinstitut, og Overskudslikviditet, som omfatter deponerede midler og den del af kassebeholdningen, som ikke aktuelt er placeret på daglige bankkonti. Sammenhæng mellem kassebeholdning/deponering jf. kommunens regnskab og placeringen af kommunens likviditet i pengeinstitut på daglige bankkonti eller i kapitalplejedepot fremgår af nedenstående diagram: mio. kr Samlet likviditet december Ialt Regnskab Ialt Pengeinstitut Kapitalpleje - dep. Kapitalpleje - kassebeh. Bankkonti Deponering Kassebeh. ultimo (min.150 mio. kr.) Regnskab 23

26 Odense Kommunes overskudslikviditet udgør ultimo ca. 2,1 mia. kr., som er placeret i kapitalplejedepoter via aftaler med 4 kapitalforvaltere. Beløbet indgår i balancen under langfristede tilgodehavender (deponerede midler) samt likvide midler (kassebeholdningen). Den overordnede placering af likviditeten fremgår af nedenstående tabel: 2013 Finansiel Overskudslikviditet ultimo mio.kr. Andel mio.kr. Andel strategi Kapitalplejedepoter: Danske stats- og realkredit obl % % min. 75% Investeringsforeninger: max. 25% Aktier % % max. 15% Virksomheds- og statsobl % 135 6% max. 15% * Samlet overskudslikviditet % % * Fra 10% op til max. 15% afhængig af rating Kapitalplejedepoterne har i givet et afkast på 3,79 % (2013: 3,44 %). Resultatet vurderes som tilfredsstillende, hvilket dels skal ses i forhold til forventningen i det korrigerede budget om et afkast på 3,0 %, men også i forhold til det lave renteniveau, hvor hovedparten af kommunens likviditet er investeret i danske stats- og realkreditobligationer. Odense Kommune har som langsigtet målsætning for kapitalpleje, at området set over en 3- årig periode skal give et merafkast på 1,25 % p.a. set i forhold til indskudsbevisrenten. Dette er opfyldt med et akkumuleret afkast for de seneste 3 år på ca. 14 %. Gældspleje Odense Kommunes skattefinansierede lån udgør ca. 1 mia. kr., hvoraf hovedparten er optaget i Kommunekredit og er omfattet af gældspleje. Den gennemsnitlige lånerente på kommunens skattefinansierede gæld inkl. effekten fra renteswap-aftaler har i udgjort ca. 2,15 %. Den aktuelle sammensætning af låneporteføljen hos Kommunekredit pr inkl. renteswap-aftaler er vist nedenfor: 24 Regnskab

27 Låneportefølje inkl. renteswap-aftaler aftaler DKK variabel; 40% DKK fast; 60% Nye lån optages som udgangspunkt altid med variabel rente. Som led i kommunens gældspleje foretages der løbende vurdering af, hvorvidt der skal ske justering af lånesammensætningen mht. fast eller variabel rente. I forbindelse med afdækning af renterisikoen på låneporteføljen anvendes simple renteswap-aftaler. En renteswap er en aftale om på bestemte tidspunkter at betale (modtage) fast rente og modtage (betale) variabel rente i samme valuta. En renteswap benyttes derfor til at omlægge finansiering fra variabel til fast rente eller fra fast til variabel rente. Renteafdækning via renteswap-aftaler anvendes i stedet for almindelige fast rente lån, idet lånerenten på renteswap-aftaler med fast rente erfaringsmæssigt er ca. 0,50-0,70 procentpoint lavere end på et tilsvarende lån med fast rente. I tabellen nedenfor er der redegjort for Odense Kommunes renteswap-aftaler pr Mio. kr. Type / aftalemodpart Rente Valuta Startdato Opr. hovedstol Nom. restgæld Udløbsdato Markedsværdi Variabel til fast rente Jyske Bank A/S 3,9850% DKK ,0 73,2-4,5 Danske Bank A/S 3,7025% DKK ,7 79,4-15,7 Nordea Bank Danmark A/S 3,6265% DKK ,4 54,4-11,1 Nordea Bank Danmark A/S 3,5665% DKK ,4 41,4-9,0 Nordea Bank Danmark A/S 2,0125% DKK ,4 128,8-10,8 Kommunekredit 2,0100% DKK ,4 128,8-9,3 Nordea Bank Danmark A/S 2,7840% DKK ,1 64,1-8,4 Variabel til fast rente, forward start Nordea Bank Danmark A/S 3,0270% DKK ,5 61,5-6,7 Renteswap-aftalerne medvirker til en højere grad af budgetsikkerhed, idet variabelt forrentede lån er lagt over i fast rente. Swapaftalerne er som udgangspunkt indgået med henblik på at skulle løbe frem til aftalernes udløb. En evt. positiv eller negativ markedsværdi på swapaftalerne har dermed ikke indflydelse på Odense Kommunes gæld. Regnskab 25

28 ANVENDT REGNSKABSPRAKSIS Generelt Odense Kommunes regnskab aflægges i henhold til gældende lovgivning og efter de retningslinier, der er fastlagt af Økonomi- og Indenrigsministeriet i Budget- og Regnskabssystem for Kommuner. Regnskabet aflægges som et totalregnskab, der omfatter alle drifts-, anlægs- og kapitalposter. I regnskabet indgår tillige udgifter, indtægter, aktiver og gæld vedrørende de selvejende institutioner, som kommunen har driftsoverenskomst med. Regnskab for Odense Kommune rummer på et overordnet og mere overskueligt niveau de samme oplysninger vedrørende kommunens årsregnskab, som kommunen på et detaljeret niveau skal give i form af en række obligatoriske oversigter til sit regnskab. Endvidere indeholder regnskabet et noteafsnit samt supplerende oplysninger. Mere detaljerede specifikationer af regnskabets poster kan læses i "oversigtshæfte". God bogføringsskik Kommunens bogføring skal foretages i overensstemmelse med god bogføringsskik. Den gode bogføringsskik kan beskrives som den praksis, der til enhver tid anses for god skik og brug blandt kyndige og ansvarsbevidste fagfolk inden for bogføringsområdet. Det er en forudsætning for god bogføringsskik, at reglerne i Budget- og Regnskabssystem for Kommuner samt øvrige relevante forskrifter er fulgt. Regnskabsmaterialet omfatter de faktiske registreringer, herunder transaktionsspor, beskrivelser af bogføringen, herunder aftaler om elektronisk dataudveksling, beskrivelser af systemer til at opbevare og fremfinde opbevaret regnskabsmateriale, bilag og anden dokumentation, oplysninger i øvrigt, som er nødvendige for kontrolsporet, regnskaber samt revision. Ændringer i anvendt regnskabspraksis i forhold til foregående år Regnskabet er aflagt efter samme regnskabspraksis som sidste år. Ifølge Økonomi- og Indenrigsministeriets konteringsregler skal der fra 2013 ske en udkontering af regnskabsposten Mellemregninger med foregående og følgende regnskabsår, som hidtil har indgået i balancen under "kortfristede tilgodehavender" som nettobeløb. Ændringen er blevet implementeret i Odense Kommunes regnskab i, hvilket betyder, at kortfristede tilgodehavender er forøget med ca. 700 mio. kr. Kortfristet gæld er forøget med tilsvarende beløb. 26 Regnskab

29 Ifølge Økonomi- og Indenrigsministeriets konteringsregler er der foretaget aktuarmæssig beregning af forpligtelsen til arbejdsskader. Indregning af indtægter, udgifter og omkostninger Indtægter indregnes så vidt muligt i såvel regnskabsopgørelse som resultatopgørelse i det regnskabsår, de vedrører, jf. transaktionsprincippet. Driftsudgifter i regnskabsopgørelsen og omkostninger i resultatopgørelsen indregnes i det regnskabsår, de vedrører, jf. transaktionsprincippet, forudsat at de er kendte for kommunen inden udløbet af supplementsperioden. Anlægsudgifter indregnes i regnskabsopgørelsen i det/de regnskabsår hvori anlægsudgiften afholdes. I resultatopgørelsen afskrives der første gang på et aktiv i det regnskabsår, hvori aktivet er anskaffet/endeligt færdig opført og klar til anvendelse. Materielle anlægsaktiver Aktiver med kostpris på under kr. eller en levetid på under 1 år udgiftsføres i anskaffelsesåret. Afskrivninger foretages lineært over følgende forventede levetider: Hovedkategori Mellemkategori Restlevetid Bygninger og grunde Teknisk anlæg, maskiner, større specialudstyr og transportmidler Inventar Immaterielle anlægsaktiver Finansielt leasede aktiver Administration m.v. Skoler, daginst., plejehj. mv. Grunde Indretning af lejede lokaler Maskiner m.v. Specialudstyr Transportabelt specialudstyr Lastbiler Persontransportmidler m.v. El- og VVS udstyr m.v. Inventar m.v. IT-udstyr, fax m.v. Eksternt udviklede systemer som dokumenteres ved kontrakter eller fakturaer Optages som et almindeligt anlægsaktiv 50 år 30 år Afskrives ikke 10 år eller over lejekontaktens varighed 10 år 5-7 år 5-10 år 5-8 år 5 år 5-10 år 3-5 år 3 år 5-10 år Regnskab 27

30 Det bemærkes, at følgende typer aktiver ikke aktiveres: - Infrastrukturelle anlægsaktiver som veje, broer mv. - ikke-operative anlægsaktiver som rekreative arealer, aktiver af kulturhistorisk værdi, kunstgenstande mv. Aktiver indregnes som hovedregel i balancen til kostpris og afskrives over den forventede levetid. Udgifter på over kr. (bagatelgrænse) der medfører en væsentlig forbedring af et aktivs egenskaber eller væsentlige forlængelse af et aktivs levetid, aktiveres sammen med det pågældende aktiv og afskrives over den nye levetid. Udgifter til mindre reparationer og lign., som ikke har en væsentlig indflydelse på aktivets levetid eller egenskaber i øvrigt udgiftsføres i det regnskabsår, hvori de afholdes. Materielle anlægsaktiver - Grunde og bygninger Bygninger og grunde anskaffet før 1. januar 1999 er pr. 1. januar 2004 indregnet til ejendomsvurderingen pr. 1. januar 2004 med fradrag af afskrivninger. Bygninger og grunde anskaffet efter 1. januar 1999 er optaget til anskaffelsesværdien med fradrag af afskrivninger. Der afskrives ikke på grunde. Materielle anlægsaktiver under udførelse Igangværende materielle anlægsaktiver værdiansættes til de samlede afholdte omkostninger på balancetidspunktet. Immaterielle anlægsaktiver Udgifter til "eksternt udviklede systemer" som dokumenteres ved kontrakter eller fakturaer. Omsætningsaktiver - varebeholdninger Varebeholdninger der overstiger 1 mio. kr. indregnes i balancen til kostpris. Varebeholdninger som er større end kr., men mindre end 1 mio. kr. indregnes til kostpris, såfremt der sker væsentlige forskydninger i lagerstørrelsen. Omsætningsaktiver - fysiske aktiver til salg Grunde og bygninger til salg er opskrevet til forventet salgspris. Fysiske aktiver til salg måles til kostpris eller nettorealisationsværdi, hvor denne er lavere. Der kan foretages opskrivning til den forventede salgspris. 28 Regnskab

31 Øvrige materielle anlægsaktiver aktiver Øvrige materielle anlægsaktiver er indregnet til anskaffelsespris med fradrag af afskrivninger. Aktiver til over kr., der indgår som en del af et større anlæg, registreres som et samlet anlæg, det vil især være aktiver som inventar på skoler, institutioner mv. Inventar indkøbt til samme formål aktiveres, når der er tale om en start-/nybygning eller om en væsentlig modernisering eller udvidelse. Finansielt leasede anlægsaktiver Optages som egne anlægsaktiver. For finansielle leasingkontrakter opgøres kostprisen til laveste værdi af dagsværdi og nutidsværdien af de fremtidige leasingydelser. Omsætningsaktiver - værdipapirer Kapitalandele i noterede selskaber indregnes og måles løbende til kursværdien gennem regnskabsåret. Regnskabsårets sidste indregning og måling skal finde sted til kursværdi pr. 31/12. Kapitalandele i unoterede selskaber indregnes og måles efter den indre værdi, der svarer til selskabets egenkapital. Der skal indregnes en andel svarende til kommunens forholdsmæssige ejerandel. Der foretages opgørelse i.h.t. seneste aflagte regnskab for de selskaber som kommunen har ejerandele i. Værdipapirer i øvrigt, omfatter børsnoterede obligationer, der måles til dagsværdi (børskurs) på balancedagen. Diverse tilgodehavender er indregnet til nominel værdi korrigeret for forventet tab på tilgodehavender i henhold til gældende regler. Omsætningsaktiver likvide beholdninger samt værdipapirer Likvide beholdninger omfatter beholdninger samt kortfristede værdipapirer, der uden hindring kan omsættes til likvide beholdninger, og hvorpå der kun er ubetydelig risiko for værdiændringer. Likvide beholdninger indregnes til nominel værdi, og værdipapirer indregnes til dagsværdi (kurs) på balancedagen. Under langfristede tilgodehavender indgår deponerede midler vedrørende selskabernes frikøb af pensionsforpligtelse. Herved sikres at beløbet reserveres til pensionsudbetalinger samtidig med, at kassebeholdningen er uden reserverede midler, og dermed er udtryk for kommunens disponible kassebeholdning. Regnskab 29

32 Omsætningsaktiver - tilgodehavender Indregnes til nominel værdi. Egenkapital I egenkapitalen er også indeholdt selvejende institutioner, som kommunen har indgået driftsoverenskomst med og en modpost for modtagne donationer til anskaffelse af aktiver. Langfristede gældsforpligtelser Prioritetsgæld: Indregnes til restgæld. Leasingforpligtelser: Finansielt leasede aktiver, der har karakter af finansieringsaftaler, indregnes i balancen under anlægsaktiver på lige fod med egne anlægsaktiver og afskrives som sådan. Den kapitaliserede værdi af leasingforpligtelsen indregnes under langfristet gæld. Operationelt leasede aktiver, der ikke har karakter af finansieringsaftaler, indregnes ikke under anlægsaktiver eller langfristet gæld, men optages i årsregnskabets fortegnelse over leasingforpligtelser som ikke er bogført (forpligtelser). Gæld i udenlandsk valuta omregnes til valutakursen ultimo året. Kortfristet gæld Kortfristet gæld til pengeinstitutter, staten, kirken, andre kommuner og regioner optages med restværdien på balancetidspunktet. Kommunens feriepengeforpligtelse indregnes under kortfristet gæld. Feriepengeforpligtelsen opgøres for personale med ret til ferie med løn i forhold til lønsum, feriedage og særlige feriedage. Ændringen i feriepengeforpligtelsen fra primo til ultimo er indregnet i omkostningsregnskabet. Hensatte forpligtelser Forpligtigelser indregnes i balancen, når kommunen på balancedagen har en retslig eller faktisk forpligtigelse, som resultat af en tidligere begivenhed, og det er sandsynligt, at afviklingen heraf vil medføre et træk på kommunens økonomiske ressourcer, og der kan foretages en pålidelig beløbsmæssig måling af forpligtigelsen. Forpligtigelser, der ikke er forsikringsmæssigt afdækket vedrørende arbejdsskader, optages i balancen under forpligtigelser. Kapitalværdien er beregnet aktuarmæssigt og genberegnes hver 5 år. Ændringen i forpligtelserne fra primo til ultimo er indregnes i omkostningsregnskabet. 30 Regnskab

33 Garantiforpligtelse Afgivne garantier og forpligtelser indregnes ikke i balancen, men anføres i fortegnelse over eventualforpligtelser i årsregnskabet. Garantiforpligtelsen er optaget med beløb svarende til årsregnskabet 2012, idet der endnu ikke foreligger regnskab for Pengestrømsopgørelse Pengestrømsopgørelsen tegner et billede af, hvor likviditeten kommer fra, og hvad den er anvendt til. Opgørelsen viser kommunens pengestrøm i året fordelt på drifts-, investerings- og finansieringsaktivitet for året samt årets forskydninger i likvider samt beholdningen primo og ultimo. Pengestrømsopgørelsen viser den samlede likviditets udvikling. Noter til driftsregnskab og balance Der er udarbejdet noter til henholdsvis driftsregnskab og balance i det omfang, der er væsentlige forhold, som bør belyses, og/eller Økonomi- og Indenrigsministeriet har stillet krav om noteoplysning/regnskabsbemærkning. Regnskab 31

34 BILAG 1 ØKONOMIUDVALGET: Drift Korrigeret Regnskab Afvigelser Forslag til Forslag til k r. budget (- = merudgift) kassen overførsel 1.1 Fællesadministration med overførsel projekter med ekstern finansiering Fællesudgifter med overførsel uden overførsel projekter med ekstern finansiering Byråd og valg med overførsel Sundhedsområdet med overførsel uden overførsel projekter med ekstern finansiering Odense Brandvæsen med overførsel Generelt BMF med overførsel Drift i alt med overførsel uden overførsel projekter med ekstern finansiering Anlæg Korrigeret Regnskab Afvigelser Forslag til Forslag til k r. budget (- = merudgift) kassen overførsel 1.1 Fællesadministration Fællesudgifter Odense Brandvæsen Generelle puljer - Od. Kommune Anlæg i alt Kommentarer er til driftsudgifter Økonomiudvalgets driftsregnskab udviser et samlet mindreforbrug på 23,6 mio. kr. svarende til 1,6 % af udvalgets driftsramme. Mindreforbruget er sammensat af mindreforbrug på driftsområder med overførselsadgang og projekter med ekstern finansiering samt merforbrug på driftsområder uden overførselsadgang. Udsvingene på de tre områder er udtryk for, at der er områder under Økonomiudvalget, som påvirkes af konjunkturerne. På driftsområder med overførselsadgang er der et samlet mindreforbrug på 37,2 mio. kr., hvilket kan henføres til: Mindreforbrug ved Odense&Co på 23,6 mio. kr., som skyldes, at enheden har været i en opstartsfase med hensyn til etablering og igangsættelse af indsatser og events. Der 32 Regnskab

35 har som følge heraf været knyttet en vis usikkerhed til regnskabsresultatet, hvilket har været en medvirkende årsag til, at overførslen af mindreforbruget først sker her ved regnskabsafslutningen og ikke har indgået i overførselspuljen, som blev indlagt i forbindelse med budget Området har været fulgt tæt og løbende henover året. Den forventede overførsel har således været signalet både i budget 2015 og ved budgetopfølgningen 1/10. Mindreforbrug på 6,5 ved barselsudligningsfonden, hvilket skyldes færre ansatte i kommunen og lavere fødselsrate. Mindreforbrug ved stabene vedr. velfærdsteknologi og velfærdsudvikling på 3,2 mio. kr., der ligesom Odense&Co har været i en etableringsfase i, hvorfor de overføres til Mindreforbrug ved sundhedsområdet på 1,6 mio. kr., som vedrører ikke igangsatte sundhedsprojekter under forebyggelsespuljen. Øvrige afvigelser på budgetområderne med mer- og mindreforbrug. Bortset fra mindreforbruget ved Odense&Co og stabene på velfærdsområdet, som overføres til 2015, lægges summen af de øvrige mer-/mindreforbrug på driftsområder med overførselsadgang på i alt 10,4 mio. kr. i kassen. På driftsområder uden overførselsadgang er der et samlet merforbrug på 17,8 mio. kr., hvilket vedrører: Merforbrug på sundhedsområdet (medfinansiering af sundhedsudgifter) på 29,2 mio. kr., som primært skyldes forhøjet aktivitet. De månedlige regninger fra regionen svinger meget, hvilket gør økonomistyringen på området vanskeligt. Odense Kommune er i dialog med de øvrige 6 byer kommuner og KL om udfordringen. Derudover er området sammen med forebyggelse udvalgt som effektanalyseområdet til budget Mindreforbrug på forsikringsområdet på 11,4 mio. kr., hvilket skyldes færre ansatte i Odense Kommune samt færre skader end tidligere. Ved tjenestemandspensioner forventes der balance, hvilket skyldes en ekstraordinær indbetaling fra Odense Renovation på 8 mio. kr. Indbetalingen vedrører historiske forpligtelser overfor aktive og pensionerede tjenestemænd, der har gjort tjeneste i eller for Odense Renovation. Merforbruget finansieres af kassen. Ved projekter med ekstern finansiering er der et mindreforbrug på 4,2 mio. kr. hvilket primært kan henføres til boligstrategiske puljer under Bystrategisk Stab. Da der er tale om projekter med ekstern finansiering overføres mindreforbruget til Regnskab 33