GRØNDALSLUND SOGNS KIRKEBLAD 5. ÅRGANG NR. 1 MARTS-APRIL-MAJ Foto: Grete

Transkript

1 GRØNDALSLUND SOGNS KIRKEBLAD 5. ÅRGANG NR. 1 MARTS-APRIL-MAJ 2007 Foto: Grete Grøndalslund Kirke 1

2 2 Onsdag den 7. marts Det moderne Italien ved journalist Mette Rem Mette Rem vil blandt andet komme ind på det politiske Italien og den tidligere ministerpræsident og tv-konge Silvio Berlusconi. Foredraget handler også om mafiaen, de store forskelle mellem Nord- og Syditalien og det italienske familiemønster. Mette Rem er uddannet journalist og har boet ti år i Rom og været Politikens Italiens-korrespondent. Nu er hun tilbage i Danmark, hvor hun arbejder som freelancejournalist og foredragsholder. psl Onsdag den 21. marts Den hellige Birgitta og Crocodile Dundee eller: Om mod! ved sognepræst Mette Magnusson Et anderledes foredrag om Birgitta fra Vadstena i Sverige, der både var mor, hustru og ordensstifter - med tråde til den måske fiktive Michael Crocodile Dundee fra Australiens Northern Territory. Eftermiddagsmøder i Sognegården onsdage kl Vi skal rejse tilbage i tiden - til 1300-tallet - og høre om Birgitta, der så dagens lys for første gang i 1303 i Uppland på Herregården Finsta nordøst for Uppsala, og som livet igennem havde særlige syn og oplevelser, der blev bestemmende for hendes liv. - Et liv, der måske starter som et traditionelt kvindeliv i Sveriges højeste kredse, idet Birgitta både bliver gift og føder 8 børn, - men som derefter pludselig tager en voldsom drejning og ender i Rom i 1373, hvor Birgitta dør - faktisk uden en endelig godkendelse af hen- des orden - Den Allerhelligste Frelsers Orden - måske bedre kendt som: Birgittiner-ordnen. Men vi skal også rejse halvvejs rundt om Jorden til Australiens uvejsomme og barske områder i Northern Territory, hvor vi skal møde Crocodile Dundee, turistguide og vist nok krokodille-krybskytte. Også han kommer af forskellige årsager pludselig til at befinde sig i en for ham totalt fremmed og ukendt verden - nemlig New York. Hvad de to dog kan have til fælles skal ikke åbenbares her men i løbet af foredraget! bwb Onsdag den 18. april Grønland set fra søsiden ved fotograf Leif Stubkjær Fotograf Leif Stubkjær holder foredrag om en eventyrlig sejlads med sejlbåden Feen fra Godthåb i syd til området nord for Thule i det nordligste Grønland. En 3 måneders tur i de gamle hvalfangeres kølvand, hvor man kan nyde skønheden i de kæmpemæssige isbjerge, men hvor isen også lægger hindringer i vejen, og hvor vinde af orkanstyrke sætter mandskabet på hårde prøver. En sejlads i områder, der endnu ikke er kortlagt, og hvor kompasset ikke virker. Feen og dens mandskab nåede længere nordpå end noget andet fartøj af lignende art tidligere er nået i Grønland. Det er også beretningen om store oplevelser i denne majestætiske natur, hvor mennesket endnu har sat sig så få spor, og hvor havfugle, hvaler og sæler i store mængder er medspillere. Det handler også om menneskevarme møder med eskimoer i de små bygder, hvor fangerkulturen stadig er lyslevende, og om narhvaljagt, som stadig foregår med de traditionelle metoder. Med andre ord: Grønland oplevet fra den bedst mulige vinkel, nemlig fra søsiden. Leif Stubkjær er professionel fotograf, film- og videoproducent og har produceret adskillige dokumentar- og naturprogrammer til bl.a. DR 1 og TV 2. psl

3 Fredage i marts kl. 6-7 INDSAMLING Nyt fra menighedsrådet Fastevandring for både hjerne og hjerte Fasten er over os, og faste er en tid til at tænke sig godt om. Ind imellem kræver det, at vi skaber en anderledes situation en såkaldt tænkepause. Fredage i marts vil der være mulighed for at give sig selv en sådan tænkepause, mens vi går. Vi mødes kl. 6 i Grøndalslund Kirke til en ganske kort andagt. Første gang fredag d. 2. marts. Herefter går vi ca. 45 min. Der vil være en ny rute til hver gang. Senest kl. 7 er vi tilbage ved kirken igen. Søndag den 4. marts 2007 Menighedsrådene i Rødovre arrangerer indsamling til fordel for mennesker, der lever i skyggen af Aids-epidemien. Hver eneste dag bliver fl ere end mennesker smittet med hiv. Hver anden af de nye smittede er en ung mellem 15 og 24 år. I Afrika er 3/4 af de nye smittede unge kvinder, som fristes til usikker sex på grund af fattigdom. De bliver smittet, fordi kvindens ret til at bestemme over deres egen krop ofte ikke respekteres. Medicinsk behandling kan ikke standse Aids. Smitten skal hindres i at blive givet videre. Aids kan standses - også i Afrika. Det viser de nyeste statistikker. Men viden, forebyggelse og effektiv beskyttelse koster penge. Derfor håber vi søndag den 4. marts at kunne sende så mange indsamlere på gaden, at alle i Rødovre får mulighed for at lægge et bidrag i indsamlingsbøsserne. DU kan melde dig som indsamler ved at kontakte indsamlingsleder Mette Kristensen på telefon Af Jann Larsen formand for menighedsrådet På menighedsrådets møde den 25. januar godkendte rådet en anmodning fra menighedsrådsmedlem Evan Rungsted om at måtte udtræde af Grøndalslund Sogns Menighedsråd. Menighedsrådet udtrykte samtidig en stor tak til Evan for det arbejde, han har udført som medlem af rådet gennem mange år. Evan Rungsted har været medlem af menighedsrådet lige siden november 1984, og han var tillige valgt som kirkeværge, en post som Evan har beklædt i godt 14 år. Desuden sad Evan i menighedsrådets IT-udvalg og i Børne- og Ungeudvalget. Evan Rungsted blev senest genvalgt ved menighedsrådsvalget i november 2004 på Folkekirkelisten. Første suppleanten på listen bad imidlertid om fritagelse for at indtræde i rådet. I stedet for Evan er det således Grete Pilegaard Hansen, som nu er indtrådt i menighedsrådet. Grete Hansen er ikke ubekendt med arbejdet i Grøndalslund menighedsråd, idet Grete siden valget i 2004 har været medlem af det redaktionsudvalg, der laver vores kirkeblad. Desuden har Grete fulgt langt de fleste af menighedsrådets møder fra tilhørepladserne. Og endelig skal det nævnes, at Grete Hansen er gift med menighedsrådsmedlem og formand for bygningsudvalget Peter Hansen. Menighedsrådet byder Grete Hansen hjertelig velkommen som medlem af rådet. Som ny kirkeværge har menighedsrådet valgt Arly Larsen, mens pladserne i IT-udvalget og i Børne- og Ungeudvalget ikke genbesættes for tiden. Sammensætning af menighedsrådets udvalg kan ses på side 13. 3

4 Nyt fra kirkegården af Peter Hansen, Kirkegårdsudvalget 4 GÅR GARTNERNE I HI OM VINTEREN? Nej, bestemt ikke. Kirkegårdslederen har sammen med gartnerne udfærdiget en vinterarbejdsplan, der består af mange forskellige opgaver. Disse opgaver bliver løbende planlagt således at selv meget dårligt vejrlig ikke forhindrer, at der arbejdes. Et typisk eksempel er renovering af kirkegårdens bænke, der foregår indendørs. Kirkegårdens altmuligmand, der typisk vedligeholder kirkegårdens maskinpark, udfører i løbet af vinteren mange af de indendørs reparationer, der er nødvendige i de mange forskellige bygninger som kirken består af. Gartnerne fælder og beskærer træer og buske. Kanterne og hækkene langs gravstederne ordnes så alt fremgår som en smuk helhed. Der køres tonsvis af grene, bladaffald og blomster til kompostering på udvalgte områder i kirkegårdsparken, og hvem ved? Måske kan der engang i fremtiden blive anlagt en kælkebane til glæde for de mange børn, der kommer der. Der plantes takshække på gangstien ud mod Schweizerdalsvej. Der er blevet lagt cirka tulipanløg i lilla og lyserøde farver, så det bliver et smukt syn til foråret. Hele området langs kirkegårdsmuren gennemgås grundigt, og rydning og beplantning bliver udført af gartnerne. Lapidariet, det område på kirkegården hvor der er opstillet gamle gravsten, vil ligeledes blive ordnet, så de bevaringsværdige sten bliver smukt sat op og mere synlige for dem, der passerer området. Stenbelægningen foran kirken bliver omlagt hvor det er nødvendigt, og der etableres en trædesti til kældernedgangen til sognegårdens kælder. Jo, der er mange aktiviteter, der bliver til glæde for de mange gravstedsejere og gæster på kirkegården og i kirkegårdsparken. Til sidst et hjertesuk fra gartnerne: Kære hundeejere! Hold jeres hunde i snor (som påbudt). Børnehavebørnene, der daglig besøger kirkegårdsparken, bliver bange for løsgående hunde, og vi, der arbejder på kirkegården, vil være kede af, hvis vi med et af vores arbejdskøretøjer påkører og sårer en af jeres hunde. Foto: Grete

5 Særlige gudstjenester og arrangementer i Sognegården Lørdag den 24. marts kl. 11 Børnegudstjeneste Det er en stor glæde igen at kunne byde velkommen til denne lidt anderledes gudstjeneste. Børnene er i centrum, men voksne er naturligvis også meget velkomne. Vi skal høre fortællingen om at være lille i en stor verden, elsket af en stor Gud. Der vil være dåb og børnevenlig nadver, og det varer ca. en halv time. Palmesøndag den 1. april kl. 10 Grøndalslundkoret deltager ved gudstjenesten, og synger bl.a. salmen: Påskeblomst! hvad vil du her. Teksten til salmen er skrevet af N.F.S. Grundtvig i 1817, og melodien er komponeret af Carl Nielsen i Salmen er så smuk, at den er kommet med på Det danske Drengekors cd Danske Toner Efter gudstjenesten er der fællesspisning i Sognegården. Tilmelding på Kordegnekontoret senest den 25. marts. 2. påskedag den 9. april kl. 11 Ved denne gudstjeneste vil vi se på påskens mysterium med børneøjne. Hvad skete der egentligt i påsken og hvorfor? Der vil være børnevenlig nadver og alle er meget velkomne. Bemærk venligst tidspunktet. Efter gudstjenesten vil der være familievenlig påskefrokost i Sognegården. Tilmelding på Kordegnekontoret senest den 1. april. Søndag den 6. maj kl. 10 Familiegudstjeneste En familiegudstjeneste er en almindelig gudstjeneste også kaldet en højmesse hvor der blot er indlagt børnevenlige forklaringer undervejs. Der vil være læsninger fra Bibelen, salmer, prædiken og børnevenlig nadver. Efter gudstjenesten vil der være kirkeskovtur, hvor vi vandrer ud i Kirkegårdsparken for at se bøgetræerne springe ud. Medbring din frokost. Vi sørger for vand og øl. Bliver det dårligt vejr går vi ind i Sognegården. Tilmelding er ikke nødvendig. 5

6 ved Tommy Østerlind Grøndalslundkorets aktiviteter her i foråret er en blanding af gode rutiner og nye udfordringer. Efter korets medvirken under højmessen første søndag i advent har korets medlemmer fået smag for at skabe kirkelige events, og de vil igen kunne opleves i kirken under højmessen Palmesøndag. Grøndalslundkoret ningen. Dorte Elsebet Larsen er uddannet på Den. kongelige Opera her i København, og hun har, trods sin forholdsvis unge alder, allerede godt gang i en international karriere. Fjorten dage efter workshopdagen er der så koncert i Grøndalslund Kirke. Søndag den 3. juni kl. 15 præsenterer Grøndalslundkoret et spændende og varieret program. Foruden musik af Elton John, Sebastian og ABBA vil der blive lejlighed til at høre flere af de allermest kendte numre fra Den glade Enke af Léhar med Dorte Elsebet Larsen som solist sammen med Grøndalslundkoret. Fredagene 9. og 30. marts samt 13. april kl i Sognegården Matiné-musik Kommende arrangementer Vinterens matiné-musik med Svend Hjartbo og Balck Jensen afsluttes hermed. I pausen bydes på en let frokost til kr. 20,-. Enhver er hjertelig velkommen. psl 6 Sidste år havde koret stort fagligt udbytte af den workshop som kgl. operasanger Anne Kleinstrup stod for. Koret vil derfor lave en workshop og inspirationsdag igen. Det bliver den 20. maj, og det er i år operasangeren Dorte Elsebet Larsen som står for sang- og stemmetræ- Grøndalslundkoret runder forårssæsonen af med at skabe midsommerstemning til Skt. Hans. Trods udfald i elforsyningen sidste år var det en fornøjelse for koret at synge i fri luft. Det gør vi så igen. Søndag den 22. april kl. 16 i Kirken Koncert med Stengård Kirkes Pigekor Dirigent: Birgitte Stage Program: Påske m.m.

7 Studiekredse i Sognegården kl Aftenturen 2007 Onsdagene den 28. marts og den 4. april Vinterens studiekreds om Martin Luther afsluttes med disse 2 dage. psl Onsdagene den 14. marts og den 11. april Efter at have været de enkelte led af højmessen igennem, vil vi de sidste 2 gange dels se på Torsdag den 15. marts kl. 19 Fra en pilgrims dagbog ved sognepræst og pilgrimsvandrer Hanne Sander Hvad får mennesker til at gå pilgrimsvandring? Hvad er meningen med det? Hvad er det, der får pilgrimstanken til at blomstre op i disse år? Erfaringer og tanker fra en pilgrimsvandring på Jakobsvejen til Santiago de Compostella i Nordspanien kombineres med lysbilleder fra turen. Aftenmøde i Sognegården gudstjeneste som helhed. Prøve at finde ud af, hvad det er for en størrelse. Hvorfor fejrer vi egentlig gudstjeneste? Og dels se på andre gudstjenesteformer. Hvad dækker begreber som Thomas-messe og Rock- Gudstjeneste over? Hvad foregår der mon i de andre kirker, når de fejrer gudstjeneste? De enkelte gange er uafhængige af hinanden, og man kan derfor sagtens nå at være med. bwb Onsdag den 13. juni kl Aftenturen 2007 Nærmere beskrivelse af turen kommer i næste nummer af kirkebladet Billetter á kr. 50 kan købes på Kordegnekontoret efter gudstjenesten den 3. juni 7

8 Palmesøndag er dagen, hvor Jesus rider ind i Jerusalem på et æsel og tiljubles og hyldes af begejstrede folkeskarer. Men få dage senere på Langfredag råber de samme folk: Korsfæst ham! Korsfæst ham! De foretrækker Barrabas i stedet for Jesus. Der fandtes på Jesu tid et parti, som kaldtes zeloterne. Det betyder de ivrige. Det var et yderliggående nationalt-revolutionært parti, der gik ind for åbent oprør imod besættelsesmagten. Disse zeloter havde allerede nogle år tidligere gjort væbnet oprør imod romerne, men det var blevet slået ned med hård hånd. Deres fører ved den lejlighed, Judas fra Gamala, havde de kaldt Messias. Zeloterne betragtede Messias som en politisk befrier, der skulle drive undertrykkerne ud af landet og sætte sig på Davids kongetrone. stand, er i år 130 e. Kr. Den blev ledet af Bar-Kokba, som også lod sig kalde Messis. Men ind imellem disse større opstande ulmede det ustandeseligt, så det er ikke sært, at zeloterne var blevet noget af et problem for den romerske ordensmagt. Når folkemængden hyldede Jesus ved indtoget i Jerusalem, var det, fordi de betragtede ham som en zelot-fører, der skulle sætte sig i spidsen for kampen mod undertrykkerne. De palmer, de svingede den dag, har næppe været fredspalmer, som vi måske er tilbøjelige til at tro. Fem dage efter var det Langfredag. Jesus var blevet arresteret. Prædiken til Palmesøndag af P Folkemængden, der havde hyldet ham Palmesøndag, kunne ikke andet end være dybt skuffet. Pilatus ville nu følge traditionen og give en fange fri i anledning af påskehøjtiden. Han stillede derfor folket over for valget mellem Jesus og Barrabas. Barrabas var sammen med andre anklaget for at have deltaget i politisk oprør mod romerne. Han var zelot. Men ham valgte folket i stedet for Jesus, der havde vist sig ikke at være den politiske Messias, de til det sidste havde håbet på. De samme grunde, som havde fået folket til at hylde ham Palmesøndag, fik det til at forkaste ham Langfredag. Det var ikke folket, der havde forandret sig, men Jesus havde vist sig at være en anden, end de havde ment og troet. Så blev Jesus korsfæstet. 8 Senere rejste zeloterne igen et stort oprør, og det førte til romernes ødelæggelse af Jerusalem i år 70 e. Kr. Den sidste gang, vi hører om en sådan større op- Officielt blev han henrettet som zelot. På korset hang han mellem to zeloter. Han havde haft sympati for disse zeloter, og de havde også følt sig tiltrukket af

9 g af ham. Men han var alligevel ikke en af deres. Han var en trussel imod de etablerede og en skuffelse for de revolutionære. Jesus kom ikke for at afsætte kejseren. Giv kejseren, hvad kejserens er, sagde han. Og giv Gud, hvad Guds er. Der er noget, som ikke er kejserens. Kejseren er ikke Gud. Det politiske er ikke alt. Jesus kom heller ikke for at standse zeloterne eller forbyde dem at gøre oprør. Men han kom for at forkynde, at det ikke var Guds rige, de kæmpede for med deres politiske aktivisme. Det rige, de ville skabe ved at omstyrte det bestående, var ikke Guds rige, men blot det gamle på en ny måde. Det betyder, at de højre-frelste så vel som de venstre-frelste altid er fortabte får, der har frelse behov. Frelsen kommer fra den korsfæstede Jesus Kristus. Kristendommen indeholder en klar og tydelig afvisning af at gøre kejseren eller demokratiet eller menneskerettighederne til Gud. Ethvert forsøg på at frelse menne-sker eller gøre dem til sande mennesker ad politisk og ideologisk vej er djævelens værk. Der er kun een Gud, og det er hverken kejseren eller demokratiet eller menneskerettighederne. Og der er kun en Messias, og det er den korsfæstede Kristus. Der går en lige linie fra indtoget i Jerusalem Palmesøndag og til korsfæstelsen Langfredag. Alt sker efter en nøje fastlagt plan. Intet sker tilfældigt. Det er Guds plan, der iværksættes en plan, som er uforståelig for mennesker! og derfor vender de ryggen til. De forstår det ikke. For det er stik imod deres forventninger. Men sådan er evangeliet. Sådan vil Gud det. Frelsen tilhører ham. Vi derimod henvises til jorden, til at gøre vor tjeneste her på denne side af døden. Gøre den gerning, der kræves af os, og høre Guds ord. Dette her er ikke til at fatte med forstanden. Det skal du heller ikke. Så meget kræver Gud ikke af dig. Men du skal tro det! For det er ved troen, du lever og overlever i en kaotisk og meningsløs verden. Grundtvig udtrykker det på denne måde: Hil dig, Frelser og Forsoner! Verden dig med torne kroner, du det ser, jeg har i sinde rosenkrans om kors at vinde, giv dertil mig mod og held! Du, som har dig selv mig givet, lad i dig mig elske livet, så for dig kun hjertet banker, så kun du i mine tanker er den dybe sammenhæng! Amen 9

10 t af påskes kendte motiver er 10 Et af påskes kendte motiver eer billedet af Jesus, der bærer sit kors på vejen fra Jerusalem til Golgata. Ligesom der er mange forskellige udgaver af Jesus, der hænger på korset, så er der også stor forskel på, hvordan Jesus er afbilledet mens han går med korset. Nogle har valgt at gengive ham som et hårdt prøvet menneske, der næsten ikke kan klare mere. Andre viser hans guddommelighed og hans tålmodighed med mennesker. Midt i trængslerne lyser hans tilgivelse og kærlighed til mennesker ud af hans øjne. Via Dolorosa den smertefulde vej af Kort over Via Dolorosa i Jerusalem Tilbage i 1500-tallet skabte eller genskabte nogle munke Via Dolorosa. Den vej, som Jesus skulle være gået igennem Jerusalem fra sin dom og til sin død. Fra borgen Antonia, der ligger nord for Tempelpladsen, og til Golgata - der hvor man i dag finder Gravkirken. På Via Dolorosa opsatte munkene i alt 14 korsvejsstationer. De to første på det sted, hvor Jesus skulle være blevet dømt og pisket og derefter have fået korset. De næste 7 forskellige steder undervejs. De sidste 5 inden i selve Gravkirken. Ruten er ca. 3 km lang, og hver station er markeret med en messingplade. Munkene gik denne tur hver fredag, og rigtigt mange andre har siden hen også gået den - særligt på Langfredag. Det er dog langt fra alle, der har mulighed for at tage turen til Jerusalem. I langt de fleste katolske kirker har man derfor genskabt korsvejen. Som regel med 14 billeder der hænger rundt om i kirken. Her kan man så gå langsomt rundt i kirken, mens man mindes Langfredag eller mens man holder andagt. Der er mange grunde til at mennesker kaster sig ud i vandringer som disse pilgrimsvandringer. Nogen gør det af historisk interesse. Andre gør det, fordi ens tanker ofte vandrer meget friere, mens man bruger kroppen. Nogen ønsker at komme tættere på Gud, og føler at det kommer de ved enten at være et sted, hvor han også har været, eller ved at sætte den almindelige hverdag lidt til side og gå, mens de taler med Gud. Andre ser det som en god måde at komme tættere på hinanden på. At man ikke altid behøver at tale en hel masse med hinanden. Men at man også kan være en del af hinandens liv ved at vandre sammen. Ikke kun Langfredag eller påsken i Jesu liv var præget af vandringer. Han brugte netop dette med at vandre rundt i Israel og undervejs fortælle om Gud og Guds rige. Som et billede på, at vi ikke skal kæmpe os vej frem til eller op til Gud, men at Gud kommer til os, lige midt i vores liv og hverdag. Jesus har derfor beskrevet sig selv med disse smukke ord fra Johannesevangeliet: Jeg er vejen og sandheden og livet. (Johs. 14,6)

11 For børn i påskeugen Indskrivning Mandag den 2., Tirsdag den 3. og Onsdag den 4. april kl Påskemord ved Påsken handler om et mysterium. Om en mand, der blev slået ihjel, og så alligevel ikke er død. Grøndalslund Kirke vil gerne invitere børn i 2. og 3. klasse til at komme og hjælpe os med at løse mysteriet. Vi mødes i Kirken/Sognegården for sammen at gå på opdagelse i påsken. Hvad er det for en, den der påske? Hvorfor vender vi tilbage til den hvert år? Hvorfor slog de en mand ihjel, og hvad er det med, at han alligevel ikke er død. Gennem mødet med de personer, der var til stede dengang, skal børnene finde ud af, hvad der egentligt skete, og fremlægge det ved familiegudstjenesten 2. påskedag (mandag d. 9. april). Tilmelding er nødvendig og kan ske til sognepræst Berit W. Berg på mail: bwb@km.dk eller på telefon Konfirmationer i 2008 har indskrivning af elever fra Nyager Skoles 8 B og C fredag den 7. september i Sognegården har indskrivning af elever fra Nyager Skoles 8 A søndag den 2. september 2007 kl. 19 i Kirken Indskrivninger kommer til at foregå lidt anderledes i år, og alle, der skal konfirmeres af Berit, skal derfor møde op på samme tidspunkt. Vi begynder i kirken, og aftenen slutter senest kl

12 Vor tids alvorligste sygdom hedder flok-sygen. Det er ikke en sygdom, som hospitalsvæsenet kan kurere. Den er ikke beskrevet i medicinske lærebøger. Det er ikke en diagnose, som findes i lægernes diagnosefortegnelse. Det er i det hele taget ikke en sag for den lægevidenskabelige sagkundskab. Det er alene en sag for kirken. For evangeliet forkynder, at det enkelte menneske er sat med Flok-sygen af ansvar overfor Gud og næsten. Hvis det enkelte menneske ikke skal stå til ansvar overfor Vorherre, så havner det i flok-sygen. Flok-sygen findes overalt i samfundet. Vi ser den blandt vore politikere, som ikke tør regere og holde fast i et standpunkt og en holdning, fordi de er bange for at miste stemmer. Det er derfor danske soldater befinder sig ude i den store verden med fare for at vende hjem i en ligkiste, eller afviste asylansøgere tilbringer år i passivitet under umenneskelige vilkår. Men når mennesket ikke drages til ansvar, bliver det uroligt og nervøst, og det forsøger at finde et tilholdssted ved at blive som alle andre og gøre som alle andre gør. Flok-sygen vinder. Men hertil siger kristendommen et klart og tydeligt nej. Det enkelte menneske har ikke fået livet for at leve det, som alle andre. Men det har fået det, for at leve i ansvar og lydighed mod Vorherre. Det enkelte menneske skal træde i karakter og leve livet på eget ansvar. Det er det, mennesket skal. Kristendommen er budskabet om, at det enkelte menneske tilhører Gud, fordi det er hans skabning, og hans barn i dåben. Det er bundet til Ham, som har givet det livet. Og det er netop denne bundethed, som er Guds beskyttelse og omsorg. Det er at være hos sin skaber og herre, det er at være dér, hvor mennesket er bestemt til at være. Det er netop denne bundethed, der giver livet mening og indhold. Thi uden at være bundet, kan mennesket ikke leve, for det ved ikke, hvor det hører hjemme. Og så er det, at det bare løber rundt og varmer sig i en eller anden tilfældig flok. 12 Det er alene denne bundethed ansvaret overfor Vorherre som kan helbrede vor tids alvorligste sygdom: Flok-sygen.

13 Formand: Jann Larsen Næstformand: Karsten Køllund Grøndalslund Sogns menighedsråd og udvalg Aktivitetsudvalg Kirsten Torp Bente Jensen Linda Windfield Rita Schoubye Værdigrundlagsudvalg Arly Larsen Rita Schoubye Jens Westergaard Berit W. Berg Ad hoc udvalg om logo Peter Skriver Berit W. Berg Hanne Kjærulff Arly Larsen Kirkeværge: Arly Larsen Kontaktperson: Bente Jensen Medlem af provstiudvalg: Peter Skriver Forretningsudvalg Jann Larsen Karsten Køllund Peter Hansen Kirsten Pedersen Kirsten Torp Børne-unge udvalg Karsten Køllund Maiken Dencker Peter Skriver Berit W. Berg IT udvalg Peter Skriver Arly Larsen Redaktionsudvalg Hanne Kjærulff Maiken Dencker Grete Hansen Udvalg vedrørende menighedsplejen Berit W. Berg Linda Windfield Arly Larsen Ad hoc udvalg om deltagerbetaling i arrangementer Karsten Køllund Berit W. Berg Peter Hansen Kirkegårdsudvalg Kirsten Pedersen Peter Hansen Preben Gutfelt Udvalg vedrørende lokalavis Peter Skriver Hanne Kjærulff Bygningsudvalg Peter Hansen Karsten Køllund Bente Jensen Kirsten Torp Udsmykningsudvalg Bente Jensen Hanne Kjærulff Berit W. Berg Kirsten Torp 13

14 14 Marts Grøndalslundkoret øver tirsdage fra kl i Sognegården Børnekoret øver torsdage fra kl i Sognegården Fredag den 2. kl. 6 morgen Andagt og fastevandring Onsdag den 7. kl Det moderne Italien ved journalist Mette Rem Fredag den 9. kl. 6 morgen Andagt og fastevandring Fredag den 9. kl Matinémusik i Sognegården Onsdag den 14. kl Studiekreds om gudstjenesten ved Torsdag den 15. kl. 19 Foredrag om pilgrimsvandringer ved sognepræst Hanne Sander Fredag den 16. kl. 6 morgen Andagt og fastevandring Onsdag den 21. kl Den hellige Birgitta og Crocodile Dundee ved sognepræst Mette Magnusson Fredag den 23. kl. 6 morgen Andagt og fastevandring Lørdag den 24. kl. 11 Børnegudstjeneste med dåb og nadver Om at være lille i en stor verden, elsket af en stor Gud Tirsdag den 27. kl. 19 Menighedsrådsmøde i Sognegården Mødet er offentligt Onsdag den 28. kl Studiekreds om Martin Luther ved Fredag den 30. kl. 6 morgen Andagt og fastevandring Fredag den 30. kl Matinémusik i Sognegården April Grøndalslundkoret øver tirsdage fra kl i Sognegården Børnekoret øver torsdage fra kl i Sognegården Søndag den 1. ved højmessen Palmesøndag medvirker Grøndalslundkoret Søndag den 1. efter højmessen Påskefrokost i Sognegården Tilmelding Kirkekalender Se endvidere gudstjenestelisten på side 16 Mandag den 2. - onsdag den 4. kl Påske for børn Tilmelding Onsdag den 4. kl Studiekreds om Martin Luther ved Studiekredsen slutter hermed Mandag den 9. kl Påskedag Børnegudstjeneste med efterfølgende frokost Tilmelding Onsdag den 11. kl Studiekreds om gudstjenesten ved Studiekredsen slutter hermed Fredag den 13. kl Matinémusik i Sognegården Sæsonen slutter hermed Onsdag den 18. kl Grønland set fra søsiden ved fotograf Leif Stubkjær Søndag den 22. kl. 16 Koncert med Stengård Kirkes Pigekor Dirigent Birgitte Stage Onsdag den 25. kl. 19 Menighedsrådsmøde i Sognegården Mødet er offentligt Maj Grøndalslundkoret øver tirsdage fra kl i Sognegården Børnekoret øver torsdage fra kl i Sognegården Søndag den 6. kl. 10 Familiegudstjeneste derefter picnic i Kirkegårdsparken Torsdag den 24. kl. 19 Menighedsrådsmøde i Sognegården Mødet er offentligt Juni Søndag den 3. kl. 15 Koncert i kirken med Grøndalslundkoret Onsdag den 13. kl Aftenturen 2007 Tilmelding Lørdag den 23. kl. 18 Sankt Hans bål i kirkegårdsparken Kl andagt i kirken Grøndalslundkoret medvirker Mandag den 25. kl. 19 Menighedsrådsmøde i Sognegården Mødet er offentligt

15 Kirkekontor Kordegn Rita Schoubye Tårnvej 350, 2610 Rødovre Tlf.: , Fax.: Åbent mandag-onsdag kl torsdag-fredag kl torsdag tillige kl Sognepræst (kirkebogsfører og begravelsesmyndighed) Tårnvej 352, 2610 Rødovre Tlf.: Mobiltlf.: Træffes bedst tirsdag, onsdag og fredag kl Torsdag kl Men også gerne efter aftale Sognepræst Schweizerdalsvej Rødovre Tlf.: Træffes bedst mandag, onsdag, torsdag og fredag kl I øvrigt efter aftale. Kirketjener Per Vienberg Medhjælp: Celia Rasmussen Tlf.: Træffes dagligt kl Kirkelige adresser og oplysninger tilhørende Grøndalslund Kirke Organist Ulla Østergaard Tlf.: , Fax: Menighedsrådets formand Jann Larsen Juelsmindevej 2A, 2610 Rødovre Tlf.: jl@im.dk FDF Grøndalslund Oplysninger fås hos Evan Rungsted Tlf.: e.mail: evan@fdf.dk Hjemmeside Webmaster: Peter Skriver peterskriver@get2net.dk Kirkegårdskontor Kirkegårdsleder: Jan Bøje Nordholm Schweizerdalsvej 50, 2610 Rødovre Tlf.: Fax: groendalslundkirkegaard@mail.dk Kontortid: mandag-fredag kl Kirkelig vejviser Registrering af fødsel, død, navngivelse, ændring og anmodning af attester sker ved henvendelse til kordegnen. Anmodning om dåb, konfirmation, bisættelse eller begravelse sker ved henvendelse til en af præsterne eller kordegnen. Kirkebil Grøndalslund kirkebil, til gudstjenester eller andre arrangementer i kirke og sognegård, bestilles ved at ringe på tlf.: Kirkeblad Redaktionsudvalg: Hanne Kjærulff (ansv.) hanne_kjaerulff@net.dialog.dk Maiken Dencker Grete P. Hansen Dtp og tryk: Islev Tryk a/s, Rødovre Konfirmationer i 2007 Store Bededag den 4. maj ved Kristi Himmelfartsdag den 17. maj ved Konfirmationer i 2008 Store Bededag den 18. april ved Kristi Himmelfartsdag den 1. maj ved. Indskrivning se side 11. Til næste nummer Bidrag til næste nummer af kirkebladet, som udkommer i uge 22, bedes være redaktionen i hænde inden 1. maj. 15

16 Marts Søndag den 4. kl søndag i fasten Søndag den 11. kl søndag i fasten Søndag den 18. kl. 10 Midfaste Lørdag den 24. kl. 11 Børnegudstjeneste Søndag den 25. kl. 10 Mariæ bebudelses dag April Søndag den 1. kl. 10 Palmesøndag Torsdag den 5. kl. 10 Skærtorsdag Fredag den 6. kl. 10 Langfredag Søndag den 8. kl. 10 Påskedag Mandag den 9. kl. 11 Anden påskedag Gudstjenester Maj Fredag den 4. kl. 10 Bededag Konfirmation Søndag den 6. kl søndag efter påske Familiegudstjeneste Søndag den 13. kl søndag efter påske Torsdag den 17. kl. 10 og kl. 12 Kristi himmelfarts dag Konfirmation Der er kirkekaffe i våbenhuset efter Berit Weigand Bergs gudstjenester 16 Søndag den 15. kl søndag efter påske Søndag den 22. kl søndag efter påske Søndag den 29. kl søndag efter påske Søndag den 20. kl søndag efter påske Søndag den 27. kl. 10 Pinsedag Mandag den 28. kl. 10 Anden pinsedag