Kunstneren i undervisningen og vigtigheden af æstetiske læreprocesser

Transkript

1 Projektudvikling og fundraising Hilde Østergaard Kunstneren i undervisningen og vigtigheden af æstetiske læreprocesser Hilde Østergaard og Hamayun Butt

2 Min baggrund Bachelor i kunsthistorie Diplomuddannelse i kunst- og kulturledelse Kunstformidler på Glyptoteket Kunstformidler og inspektør på Louisiana Leder af Undervisning og Skoletjeneste i Nikolaj Kunsthal Siden 2017: børnekulturkonsulent i Gentofte Kommune Medstifter af samskabelsesprojektet IMAGINARIUM

3 GENTOFTE KOMMUNE

4

5 Hvad er jeg optaget af? Min erfaring kommer primært fra kunstverdenen, hvor jeg i 18 år har beskæftiget mig med især samtidens kunst. Jeg har en stor viden om børn og unge og deres skoler og uddannelsessteder som målgrupper Jeg er generelt optaget af læring- og dannelsesdagsordner, publikumsudvikling, medborgerskab, kulturelt demokrati og verdensmål Jeg tror at langvarige samarbejder og partnerskaber er vigtigere end kortvarige kulturoplevelser og events, hvor dejlige de end kan være Min tese er at projekter der handler om og dyrker samskabelse og partnerskaber også ofte interesserer fonde.

6 Arbejdsspørgsmål Hvordan er man en interessant samarbejdspartner for fonde eller sponsorer? Hvordan er man en interessant samarbejdspartner? Hvordan er man interessant?

7 hypertilpasning eller narcissisme? Majken Schultz og Mary Jo Hatch, 2009

8 At designe et interessant projekt Ide (skal gøre verden til et bedre sted - ofte en kreativ proces) Projektudvikling (ideen oversættes til (smarte) mål) Finansiering/fundraising (balance mellem hypertilpasning og narcissisme) Organisering (idealisme og det muliges kunst) Partnerskabsaftaler (styrker samarbejdet og skaber kritisk masse) Kommunikation og formidling/ videndeling (skaber værdi og legitimitet for andre, herunder bidragydere) Evaluering (synliggør evidens og fortolker resultater i forhold til mål) Forankring (den svære bevægelse at oversætte udvikling til drift)

9 Fundraising - hvordan får man overblik? fonde.dk legatbogen.dk danmarksfonde.dk

10 Armslængde og selvværd Nogle fonde vil gerne have meget impact (gælder både private og offentlige) og andre holder en længere armslængde. Find ud af hvor lang armen er og gør op med dig selv, hvor meget du er villig til at lade fonden bestemme. Husk at dit projekt ikke eksisterer i et lufttomt rum, men skal have relevans for andre end dig, fx for dem der skal finansiere projektet. Lad være med at bilde dig ind, at din ide er ufejlbarlig og kan klare sig alene (narcissisme). Fonde er ofte idealister og er som regel optaget af en sag, et emne, en ide. Nogle fonde kan have en vision som måske kan kvalificere dit projekt. Vær parat til at tone dit projekt efter fondens vision, men gør op med dig selv om dit projekt reelt kan spejle visionen eller du må tilpasse din oprindelige ide for meget (hypertilpasning)

11 Kriterier og rådgivning Vær omhyggelig med at opfylde kriterier, men start med at være sikker på, at du forstår dem ring og tal med fondens rådgivere Benyt i det hele taget altid fondsrådgivere, hvis det er en mulighed i processen frem til en ansøgningsfrist. Nogle fonde regner det ligefrem for en betingelse, at man har en modningsproces med dem først. Overhold altid regler om indrapportering af eventuelle ændringer undervejs. De fleste fonde bliver irriterede og i værste fald trækker de midlerne retur, hvis du ændrer grundlaget for bevillingen (kriterierne) uden at spørge dem om lov først.

12 Økonomi Medfinansiering evt. som kapitaliseret arbejdskraft er ofte en betingelse Husk fondsmomsen fra private fonde på 17,5 %, som du nogen gang kan lægge oven i dit budget, men ikke altid. Husk at autoriseret revision ofte er en betingelse hvis bevillingen er stor regn denne udgift med i dit budget

13 EKSEMPEL: Huskunstnerpuljen, Statens Kunstfond Frister to gange årligt: 5. marts og 1.oktober 2019 svar efter ca. 12 uger. Finansierer 75 % af kunstnerens honorar Ansøgninger skal rumme: beskrivelser af målgruppe, varighed, overordnet formål, refleksioner over alle parters ansvar og udbytte, uddybende projektbeskrivelse, budget og CV er

14 Hvem kan søge Huskunstnerpuljen? Skoler/ungdomsuddannelser og diverse dagtilbud for børn og unge Kommuner og regionale netværk Kulturinstitutioner Professionelle kunstnere Foreninger samt andre institutioner med tilbud for børn og unge

15 Et huskunstnerforløb skal: baseres på et ligeværdigt partnerskab mellem institution og kunstner være involverende og give børn/unge erfaring med aktivt at følge, deltage og fordybe sig i en professionel kunstnerisk proces vægte processen fremfor et eventuelt afsluttende produkt styrke børn og unges relation til kunst, gribe dem, og anspore dem til en kritisk og nysgerrig tilgang til kunsten og dens vilkår give børn og unge forståelse for værktøjer og metoder i den kunstneriske proces.

16 Hvad lægges vægt på i din ansøgning? Om partnerskabet Er ambitiøst og eksperimenterende og tør udfordre parterne i hver deres praksis. Skaber mulighed for et ligeværdigt samarbejde omkring planlægning, gennemførelse og evaluering af de kunstbaserede processer i huskunstnerforløbet. Har fokus på den kunstneriske skabelsesproces, formidler kunsten og styrker deltagernes relation til kunsten. Udspringer af en stærk og original kunstnerisk intention, og om forløbet er tilrettelagt med klare overvejelser om sammenhængen mellem form og indhold. Om kunstneren Arbejder på et højt kunstnerisk niveau og har et aktivt kunstnerisk virke Er involverende og giver børnene/de unge indblik i og erfaring med den kunstneriske proces. Udviser et professionelt og reflekteret forhold til målgruppe, idé, materiale og kontekst Om børnenes institution Har en aktiv og deltagende rolle i forhold til planlægning og gennemførelsen af projektet og bidrager i forhold til kvaliteten af samarbejdet.