AI, demokrati og sociale medier 2. En analyse blandt befolkningen
|
|
- Nicklas Jørgensen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 AI, demokrati og sociale medier 2 En analyse blandt befolkningen Februar 2019
2 AI, demokrati og sociale medier 2 Resume Uanset om nyheder kommer på avispapir, organiserede digitale medier eller som mere eller mindre tilfældige dryp på de sociale medier, har det en afgørende indflydelse på vores opfattelse af verden, vores måde at tænke på og vores politiske holdninger. Kunstig intelligens spiller en større og større rolle i medieverdenen, både som grundlag for effektiv manipulation, men måske også som et værktøj til at forhindre fake news, misinformation og kampagner styret af udefrakommende. Lisbeth Knudsen, tværgående chefredaktør for Mandag Morgen, har for SIRI-kommissionen gennemført en analyse af kunstig intelligens, medier og fake news blandt befolkningen. Undersøgelsens resultater Mediebilledet er i dag meget mere fragmenteret, end det var dengang, hvor DR havde monopol, og hvor partipressen levede i bedste velgående. I dag kan man få viden og nyheder via alskens kanaler. Aviserne eksisterer fortsat, men er under pres. Omfanget af både tv- og radiokanaler er eksploderet. Og oveni det kommer internettet og herunder ikke mindst diverse sociale medier. For den grundige og kildekritiske informationssøger er denne fragmentering en gave. Men for den mindre kildekritiske person, og måske tilmed en person, som ikke har så meget tid til rådighed i forhold til at validere ægtheden af den ene nyhed overfor den anden, er det lidt en anden sag. Omfanget af nyhedskilder kan være en jungle, og det kan være vanskeligt at gennemskue, hvilke medier der er til at stole på, og hvilke der ikke er. Af samme årsag øges risikoen for at sprede fake news, hvilket betragtes som et demokratisk problem. Undersøgelsen viser blandt andet, at danskerne foretrækker at tænde for tv et, når de skal have viden om i) den politiske dagsorden og ii) partierne/kandidaternes holdninger i forbindelse med et folketingsvalg. Kun 15 pct. af befolkningen deltager i den politiske debat, og når de gør det, er det fortrinsvis på de sociale medier, at de deltager. Facebook er befolkningens foretrukne medie, og de anvender det primært for at have kontakt med venner og familie og til at gøre andre opmærksomme på noget interessant, mens politiske holdninger og kritik af politiske forslag og indlæg ikke fylder ret meget heller ikke for de 15 pct., som deltager i den politiske debat. I modsætning til politikerne og deres rådgivere virker livet på de sociale medier forholdsvis fredfyldt og konfliktfrit for den almindelige dansker. Kun de færreste oplever at skulle reagere på kritik, at blive udsat for usandheder omkring deres person og for at blive misforstået, hvorfor også kun de færrest er gået over stregen, og har skrevet noget på de sociale medier, som de ikke ville have gjort i en almindelig debat. 61 pct. af befolkningen er dog i tvivl om, hvem der gemmer sig bag profilerne på de sociale medier. Og kun 16 pct. faktatjekker indholdet af det, de deler, inden de deler det med andre. 2
3 Indhold AI, demokrati og sociale medier Resume... 2 Tv er befolkningens foretrukne medie til viden... 4 Tv er vores primære kilde til nyhed og viden... 4 Vi får viden om politiske holdninger i tv, men politikerne spreder dem på SoMe... 4 Deltagelse i den politiske debat...5 Kun 15 pct. deltager i den politiske debat... 5 Vil vælgerne overhovedet i kontakt med politikerne?... 6 Lettest at komme igennem med kritik... 7 Sociale medier brugen og adfærden... 8 Facebook som nummer Flest bruger sociale medier til at være i kontakt med venner og familie... 8 Virkeligheden på de sociale medier Er vi tilstrækkeligt kildekritiske? Kan vi stole på, hvem der gemmer sig bag profilerne? Nej tak til personlige angreb pct. af danskerne er aldrig gået over stregen på de sociale medier Metode
4 Tv er befolkningens foretrukne medie til viden I dette afsnit søger analysen at belyse, hvorfra befolkningen får deres generelle viden og nyheder samt viden om partiernes/kandidaternes politiske holdninger op til et folketingsvalg. Tv er vores primære kilde til nyhed og viden Tv er for hovedparten af befolkningen den primære kilde til nyheder og viden om aktuelle politiske dagsordener. Jf. tabel 1 rangerer 49 pct. tv som deres nyhedskilde nr. 1. Herefter følger aviser på en andenplads, radio på en tredje og sociale medier på en fjerdeplads. Tabel 1. Hvor får du primært dine nyheder og viden om aktuelle politiske dagsordener fra? 1. plads 2. plads 3. plads 4. plads 5. plads 6. plads I alt GNS Tv 49 % 28 % 14 % 5 % 3 % 1 % 100 % 1,9 Radio 13 % 29 % 28 % 17 % 9 % 4 % 100 % 2,9 Aviser (trykte eller netsider) 27 % 23 % 26 % 16 % 5 % 2 % 100 % 2,6 Sociale medier 12 % 18 % 21 % 23 % 16 % 11 % 100 % 3,4 Partiernes egne nyhedskanaler 1 % 3 % 5 % 16 % 35 % 39 % 100 % 5,0 Andet 4 % 4 % 8 % 21 % 28 % 35 % 100 % 4,7 Note: n_tv = 1837, n_radio = 1763, n_professionelle medier = 1792, n_sociale medier = 1620, n_partiernes egne nyhedskanaler = 1579 og n_andet = Note: Respondenterne blev i forbindelse med dette spørgsmål bedt om at rangere de forskellige muligheder i forhold til hinanden. Note: Gennemsnit: Jo lavere gennemsnit, desto højere rangeret/prioriteret. Vi får viden om politiske holdninger i tv, men politikerne spreder dem på SoMe Tabel 1 viste, at befolkningen primært tænder for tv et, når de hungrer efter viden og nyheder, og det samme gør sig gældende, når de søger viden om partiernes/kandidaternes politiske holdninger i forbindelse med folketingsvalg. Rangeringen i tabel 1 går således igen i tabel 2. Tabel 2. Hvorfra får du primært din viden om partiernes/kandidaternes politiske holdninger i forbindelse med folketingsvalg? 1. plads 2. plads 3. plads 4. plads 5. plads 6. plads I alt GNS Tv 52 % 24 % 13 % 5 % 4 % 2 % 100 % 1,9 Radio 11 % 31 % 26 % 17 % 11 % 4 % 100 % 3,0 Aviser (trykte eller netsider) 24 % 27 % 26 % 15 % 6 % 2 % 100 % 2,6 Sociale medier 11 % 16 % 20 % 24 % 17 % 12 % 100 % 3,6 Partiernes egne nyhedskanaler 6 % 6 % 10 % 20 % 32 % 25 % 100 % 4,4 Andet 5 % 2 % 6 % 16 % 27 % 43 % 100 % 4,9 Note: n_tv = 1842, n_radio = 1697, n_professionelle medier = 1748, n_sociale medier = 1595, n_partiernes egne nyhedskanaler = 1554 og n_andet = Note: Respondenterne blev i forbindelse med dette spørgsmål bedt om at rangere de forskellige muligheder i forhold til hinanden. Note: Gennemsnit: Jo lavere gennemsnit, desto højere rangeret/prioriteret. 4
5 Resultatet er interessant, fordi det på ingen måde stemmer overens med de kanaler, som politikerne primært bruger til at få deres politiske budskaber ud over rampen. Jf. IDA Analyse: AI, sociale medier og sociale medier 1 en analyse blandt folketingets politikere og deres sekretariatsmedarbejdere ses det nemlig, at det er de sociale medier, der bliver flittigst brugt, når politiske budskaber skal spredes. Hele 56 pct. rangerer dette medie, som deres nummer 1, og herefter følger aviser med 32 pct. 1 Deltagelse i den politiske debat Et er at få viden om partiernes og kandidaternes politiske holdninger i forbindelse med folketingsvalg. Noget andet er at deltage aktivt i den politiske debat. I det følgende belyser analyser danskernes aktivitetsniveau og engagement i den politiske debat. Kun 15 pct. deltager i den politiske debat I tabel 3 ses det, at kun 15 pct. af os deltager i den politiske debat. 82 pct. afviser blankt, at de deltager, og 4 pct. ved ikke, om de deltager. Tabel 3. Deltager du selv i den politiske debat? Antal Procent Ja % Nej % Ved ikke 70 4 % I alt % Det er relevant at belyse, hvor de 15 pct. deltager i den politiske debat. Resultatet fremgår af tabel 4. Her ses det, at 54 pct. angiver sociale medier som deres førstevalg, når de deltager i den politiske debat. Herefter følger andet, mens partiernes egne nyhedskanaler og radio anvendes mindst. Tabel 4. Hvor deltager du i den politiske debat? 1. plads 2. plads 3. plads 4. plads 5. plads 6. plads I alt GNS Tv 20 % 13 % 10 % 16 % 18 % 23 % 100 % 3,7 Radio 8 % 17 % 11 % 21 % 28 % 15 % 100 % 3,9 Aviser (trykte eller netsider) 17 % 23 % 26 % 19 % 11 % 4 % 100 % 2,9 Sociale medier 54 % 21 % 9 % 7 % 7 % 2 % 100 % 2,0 Partiernes egne nyhedskanaler 9 % 21 % 24 % 16 % 16 % 13 % 100 % 3,5 Andet 39 % 15 % 11 % 8 % 7 % 21 % 100 % 2,9 Note: n_tv = 149, n_radio = 146, n_professionelle medier = 167, n_sociale medier = 244, n_partiernes egne nyhedskanaler = 165 og n_andet = 198. Note: Respondenterne blev i forbindelse med dette spørgsmål bedt om at rangere de forskellige muligheder i forhold til hinanden. Note: Gennemsnit: Jo lavere gennemsnit, desto højere rangeret/prioriteret. 1 IDA Analyse (2019): AI, demokrati og sociale medier 1 en analyse blandt folketingspolitikere og deres sekretariatsmedarbejdere, tabel 3 5
6 Resultaterne i tabel 3 og 4 er interessante af flere årsager. Dels fordi hovedparten af danskerne ikke deltager i den politiske debat. Og dels fordi dem der deltager, overvejende deltager via de sociale medier. Politikerne er massivt tilstede på de sociale medier, og betragter dem som et godt sted at komme i kontakt med vælgerne 2. Men hvem er det, de er i kontakt med og får opmærksomhed fra, når kun 15 pct. betragter sig selv som deltagende i den politiske debat? Er det de samme vælgere igen og igen? Eller er det andre politikere? Og er det i så fald et demokratisk problem i et repræsentativt demokrati? Vil vælgerne overhovedet i kontakt med politikerne? At kun 15 pct. af befolkningen deltager i den politiske debat, må være nedslående for de folkevalgte (med mindre de selvfølgelig ønsker arbejdsro). Og ligeledes må det være nedslående for dem, at befolkningen søger viden om politiske holdninger primært på tv, når de folkevalgte primært profilerer deres politiske budskaber på de sociale medier. Omvendt må det være opmuntrende, at de 15 pct. politisk deltagende primært deltager på de sociale medier, idet de folkevalgte mener, at de særligt på de sociale medier kan komme i kontakt med og få opmærksomhed fra vælgerne. Den del af befolkningen, som forsøger at komme i kontakt med politikerne, er ved første øjekast enige med politikerne i, at de sociale medier er et godt mødested. Af gennemsnitskolonnen i tabel 5 fremgår det, at befolkningen primært anvender de sociale medier til at komme i kontakt med politikerne. Herefter følger tv og aviser. Befolkningen er dog mindre begejstret for de sociale medier, end de folkevalgte og deres sekretariatsansatte er. Kun 18 pct. af befolkningen har de sociale medier som deres førstevalg, mens det samme gør sig gældende for 59 pct. af folketingspolitikerne og medarbejderne i de politiske sekretariater 3. Det ses også af tabellen, at en stor andel af befolkningen har svaret ingen. Enten forsøger de slet ikke at komme i kontakt med politikerne eller også forsøger de via andre kanaler end de listede. Eftersom kun 15 pct. af danskerne deltager i den politiske debat, skal svaret nok findes i førstnævnte. Tabel 5. Hvordan kommer du lettest i kontakt med politikerne? 1. plads 2. plads 3. plads 4. plads 5. plads 6. plads Ingen I alt GNS Tv 12 % 6 % 6 % 6 % 5 % 4 % 61 % 100 % 3,0 Radio 4 % 8 % 6 % 9 % 9 % 3 % 62 % 100 % 3,5 Aviser (trykte eller netsider) 5 % 9 % 12 % 7 % 4 % 2 % 61 % 100 % 3,0 Sociale medier 18 % 8 % 6 % 5 % 3 % 3 % 57 % 100 % 2,4 Partiernes egne nyhedskanaler 8 % 9 % 5 % 6 % 8 % 4 % 60 % 100 % 3,3 Andet 8 % 3 % 3 % 3 % 6 % 14 % 63 % 100 % 4,1 Note: n_tv = 1721, n_radio = 1689, n_professionelle medier = 1726, n_sociale medier = 1836, n_partiernes egne nyhedskanaler = 1743 og n_andet = Note: Respondenterne blev i forbindelse med dette spørgsmål bedt om at rangere de forskellige muligheder i forhold til hinanden. Note: Gennemsnittet er beregnet uden ingen. Jo lavere gennemsnit, desto højere rangeret/prioriteret. 2 IDA Analyse (2019): AI, demokrati og sociale medier 1 en analyse blandt folketingspolitikere og deres sekretariatsmedarbejdere, tabel 7 3 IDA Analyse (2019): AI, demokrati og sociale medier 1 en analyse blandt folketingspolitikere og deres sekretariatsmedarbejdere, tabel 8 6
7 Respondenterne er også blevet bedt om at forholde sig til påstanden om, at sociale medier er den bedste måde at komme i kontakt med politikerne på. Resultaterne ses i tabel 6, og de understøtter overvejende resultaterne i tabel 5. Mere end hver fjerde er delvis eller helt enig i påstanden, mens næsten hver tredje er helt eller delvis uenig. Sammenlignes der med politikernes svar på tilsvarende spørgsmål, ses det ligeledes her, at politikerne og deres ansatte i de politiske sekretariater er meget mere begejstret for de sociale medier som kanal for vælgeropmærksomhed og -kontakt 4. Tabel 6. Sociale medier er den bedste måde at komme i kontakt med politikerne på Antal Procent Helt uenig % Delvis uenig % Hverken eller % Delvis enig % Helt enig % Ved ikke % I alt % Lettest at komme igennem med kritik De 15 pct., som deltager i den politiske debat (jf. tabel 3), er blevet bedt om blandt andet at forholde sig til, hvor let eller vanskeligt det er at få mediernes opmærksomhed, at komme med kritik af politiske forslag og at komme med sladder om politikerne. Resultatet fremgår af tabel 7. Her ses det, at befolkningen mener, at det er lettest at komme med kritik af politiske forslag og hernæst at komme med kritik af politiske modstandere og at komme med sladder om politikerne. Vanskeligst er det at få mediernes opmærksomhed. Tabel 7. Hvor let eller svært er følgende? Gennemsnit At komme med kritik af politiske forslag 7,4 At komme med kritik af politiske modstandere 7,3 At komme med sladder om politikerne 7,3 Lettere eller sværere end for 5 år siden 7,2 At komme med person-historier om politikerne 7,0 At komme med positive historier og konkrete forslag 6,1 At få mediernes opmærksomhed 5,4 Note. N = 296 Note: Respondenterne blev bedt om at svare på en skala fra 1 til 11, hvor 1 er meget svært og 11 er meget let. Det er på denne baggrund, at gennemsnittet er beregnet. Note: Gennemsnit: Jo højere gennemsnit, desto lettere. I forhold til at det opleves som lettest at komme igennem med kritik i den politiske debat, er befolkningen og politikerne/de sekretariatsansatte enige 5. Der virker således til at være konsensus om, at vil du bringes/høres i den politiske debat, må du ty til de kritiske taster fremfor 4 IDA Analyse (2019): AI, demokrati og sociale medier 1 en analyse blandt folketingspolitikere og deres sekretariatsmedarbejdere, tabel 7 5 IDA Analyse (2019): AI, demokrati og sociale medier 1 en analyse blandt folketingspolitikere og deres sekretariatsmedarbejdere, tabel 4. 7
8 at finde den rosende og samtykkende pen frem. Hvorvidt medierne er enige i dette, finder vi svar på i IDA Analyse: AI, demokrati og sociale medier 3 en analyse blandt medierne. Man kan argumentere for, at kritik er en indlejret del af medierne. Dels for at leve op til nyhedskritikerne, og dels for at leve op til idealet som den fjerde statsmagt. Men kan kritik komme til at fylde for meget? Og vil det i så fald være et demokratisk problem? De spørgsmål lader vi stå ubesvaret. Sociale medier brugen og adfærden Når nu 54 pct. dem, der deltager i den politiske debat, foretrækker at deltage via de sociale medier, er det relevant at belyse, på hvilke konkrete medier de er aktive, og på hvilken måde de bruger de sociale medier både generelt og i forhold til den politiske debat. Facebook som nummer 1 Sociale medier er efterhånden blevet en stor del af vores liv, og IDA Analyse: AI, demokrati og sociale medier 1 en analyse blandt folketingspolitikere og deres sekretariatsmedarbejdere viste, at vores politikere i stor stil bruger de sociale medier i deres politiske profilering. Analysen viste også, at det primært er på Facebook, at politikerne slår deres folder 6. Jf. tabel 8 ses det, at politikernes valg om aktiv tilstedeværelse på Facebook, er et klogt valg. 61 pct. af befolkningen har Facebook som deres førstevalg i forhold til det sociale medie, hvor de er mest aktiv. Herefter følger Instagram og LinkedIn, imens bundskraberen ud af de listede muligheder er Twitter. Tabel 8. På hvilke sociale medier er du mest aktiv? 1. plads 2. plads 3. plads 4. plads 5. plads 6. plads Ingen I alt GNS Facebook 61 % 13 % 4 % 2 % 1 % 1 % 19 % 100 % 1,4 Twitter 5 % 10 % 14 % 13 % 14 % 8 % 36 % 100 % 3,7 LinkedIn 14 % 22 % 13 % 11 % 8 % 4 % 28 % 100 % 2,8 Instagram 16 % 24 % 15 % 10 % 4 % 1 % 29 % 100 % 2,5 Snapchat 6 % 16 % 18 % 10 % 12 % 6 % 33 % 100 % 3,3 Andre 5 % 5 % 7 % 7 % 10 % 25 % 41 % 100 % 4,5 Note: n_facebook = 1869, n_twitter = 978, n_linkedin = 1238, n_instagram = 1187, n_snapchat = 1051 og n_andre = 842. Note: Respondenterne blev i forbindelse med dette spørgsmål bedt om at prioritere de forskellige muligheder i forhold til hinanden. Note. Gennemsnittet er beregnet uden ingen.jo lavere gennemsnit, desto højere rangeret/prioriteret. Flest bruger sociale medier til at være i kontakt med venner og familie Af tabel 9 fremgår det, at befolkningen mest bruger de sociale medier til at være i kontakt med venner og familie. Herefter følger at gøre andre opmærksom på noget interessant og at deltage i og arrangere arrangementer. Det er de færreste, der bruger de sociale medier til at hænge andre ud for noget. Resultaterne i tabel 9 omfatter alle respondenter. Eftersom kun 15 pct. af dem deltager i den politiske debat, er det ikke overraskende, at i) komme med politiske holdninger og ii) svare kritisk på politiske forslag og indlæg rangerer så lavt. 6 IDA Analyse (2019): AI, demokrati og sociale medier 1 en analyse blandt folketingspolitikere og deres sekretariatsmedarbejdere, tabel 11 8
9 Tabel 9. Hvad bruger du selv sociale medier til? Gennemsnit Kontakt med venner og familie 1,9 Gøre andre opmærksomme på noget interessant 3,0 Deltage i og arrangere arrangementer 3,3 Komme med underholdende bemærkninger 3,5 Vise personlighed (fx billede af morgenmad eller træning) 3,9 Andet 4,7 Komme med politiske holdninger 4,9 Svare kritisk på politiske forslag og indlæg 5,1 Hænge andre ud for noget 6,9 Note: n_komme med politiske holdninger = 574, n_vise personlighed =690, n_svare kritisk på politiske forslag og indlæg = 553, n_komme med underholdende bemærkninger = 763, n_hænge andre ud for noget = 420, n_gøre andre opmærksomme på noget interessant = 951, n_deltage i og arrangere arrangementer = 940, n_kontakt med venner og familie = 1438 og n_andet = 626 Note: Tabeltekst. Respondenterne blev i forbindelse med dette spørgsmål bedt om at prioritere de forskellige muligheder i forhold til hinanden. Note: Jo lavere gennemsnit, desto højere rangeret/prioriteret. Isoleres resultaterne i tabel 9 til de 15 pct., som deltager i den politiske debat, bliver udfaldet lidt anderledes. I tabel 10 ses det, at det at komme med politiske holdninger og at svare kritisk på politiske forslag og indlæg ikke overraskende rangerer højere for de deltagende i den politisk debat, end det gør for gennemsnittet af befolkningen. Kontakt med venner og familie samt at gøre andre opmærksom på noget interessant indtager dog fortsat en første- og en andenplads. Det ses dog også, at de respektive gennemsnit er højere end det gør sig gældende i tabel 9. Dette indikerer, at om end kontakt med venner og familie samt at gøre andre opmærksom på noget interessant fortsat er det, som de politisk deltagende gør mest, gør de det mindre end gennemsnittet af befolkningen. Tabel 10. Hvad bruger du selv sociale medier til? De 15 pct. der deltager i den politiske debat. Pct. Gennemsnit Kontakt med venner og familie 2,9 Gøre andre opmærksomme på noget interessant 3,3 Komme med underholdende bemærkninger 3,7 Komme med politiske holdninger 3,8 Svare kritisk på politiske forslag og indlæg 4,0 Deltage i og arrangere arrangementer 4,0 Vise personlighed (fx billede af morgenmad eller træning) 4,3 Hænge andre ud for noget 6,4 Andet 6,5 Note: n_komme med politiske holdninger = 189, n_vise personlighed =141, n_svare kritisk på politiske forslag og indlæg = 171, n_komme med underholdende bemærkninger = 177, n_hænge andre ud for noget = 98, n_gøre andre opmærksomme på noget interessant = 199, n_deltage i og arrangere arrangementer = 178, n_kontakt med venner og familie = 232 og n_andet = 95 Note: Tabeltekst. Respondenterne blev i forbindelse med dette spørgsmål bedt om at prioritere de forskellige muligheder i forhold til hinanden. Note: Jo lavere gennemsnit, desto højere rangeret/prioriteret. 9
10 Virkeligheden på de sociale medier Hvis man skal tro resultaterne i IDA Analyse: AI, demokrati og sociale medier 1 en analyse blandt folketingspolitikere og deres sekretariatsmedarbejdere er de sociale medier mere end et sted, hvor man holder kontakt med venner og familie. Det er også stedet, hvor i) man kan være i tvivl om, hvem der gemmer sig bag de profiler, der forsøger at kommunikere med en, ii) man kan føle sig misforstået, iii) noget bliver taget ud af en kontekst, og iv) man kan komme til at skrive noget, som man ikke ville have sagt i en ansigt-til-ansigt debat. I omtalte analyse fremgik det fx, at ca. hver anden mindst ugentlig i) er nødt til at reagere på noget kritik og ii) bliver angrebet på sine politiske synspunkter. Ca. 40 pct. oplever ugentligt i) kritik baseret på elementer taget ud af en kontekst og ii) usande påstande om deres politik eller person. Og endelig ugentligt eller månedligt oplever hver anden at føle sig misforstået 7. I det følgende belyses befolkningens opfattelse af virkeligheden på de sociale medier. Er vi tilstrækkeligt kildekritiske? Påstandene i tabel 11 er magen til dem, som politikerne og deres sekretariatsansatte skulle forholde sig til, men derudover er der ikke meget mere, som de to grupper har tilfælles. Befolkningen har i hvert fald en helt anden opfattelse af, hvor ofte de er udsat for de forskellige hændelser. Blandt andet er det interessant, at halvdelen eller flere svarer aldrig, mens mellem hver anden og hver tredje politiker dagligt oplever de samme hændelser 8. Tabel 11. Hvor ofte sker følgende for dig på de sociale medier? Alle svar, Pct. Jeg starter en debat på sociale medier Jeg er nødt til at reagere på kritik på sociale medier Jeg bliver angrebet på mine politiske synspunkter på sociale medier Jeg bliver angrebet på det personlige plan på sociale medier Jeg oplever usande påstande om min person Jeg oplever, at kritik er baseret på elementer taget ud af en kontekst En gang om ugen En gang om måneden Sjældnere Aldrig Ved ikke I alt 5 % 7 % 24 % 58 % 6 % 100 % 7 % 11 % 28 % 46 % 8 % 100 % 3 % 6 % 15 % 65 % 11 % 100 % 2 % 3 % 15 % 70 % 9 % 100 % 2 % 4 % 11 % 72 % 11 % 100 % 11 % 9 % 15 % 48 % 17 % 100 % Jeg føler mig misforstået 3 % 6 % 25 % 53 % 12 % 100 % Note: n = Note: Respondenterne blev i forbindelse med dette spørgsmål bedt om at prioritere de forskellige muligheder i forhold til hinanden. 7 IDA Analyse (2019): AI, demokrati og sociale medier 1 en analyse blandt folketingspolitikere og deres sekretariatsmedarbejdere, tabel IDA Analyse (2019): AI, demokrati og sociale medier 1 en analyse blandt folketingspolitikere og deres sekretariatsmedarbejdere, tabel
11 På baggrund af resultaterne i tabel 11 samt resultaterne blandt politikerne og deres sekretariatsansatte kan det sluttes, at der er en betydelig forskel på, hvor ofte man måtte opleve de listede hændelser på de sociale medier. Hvad forskellen skyldes, undersøger ingen af de to analyser. En oplagt mulighed er, at der nu engang er radikal forskel på at være en helt almindelig dansker og en offentlig kendt folketingspolitiker. Sidstnævnte er unægtelig mere i risikozonen i forhold til at få ørerne i maskinen. Sådan er det, når man vover at stikke næsen frem. Tilsvarende er risikoen langt mindre, når man som 82 pct. af danskerne vælger ikke at deltage i den politiske debat. En anden mulighed kunne også være, at politikerne først og fremmest diskuterer med hinanden på de sociale medier og dermed misforstår og kritiserer hinanden. Altså en særlig adfærd inden for en specifik gruppe. Resultaterne i tabel 11 understøttes i tabel 12. Her præsenteres danskerne for påstanden om, at de bruger mere tid på at forsvare sig på de sociale medier end på at komme med forslag og input. Næsten halvdelen er helt eller delvis uenig i påstanden, mens kun 5 pct. er helt eller delvist enig heri. Næsten hver anden svarer ved ikke eller hverken eller, hvilket indikerer, at spørgsmålet måske er mindre relevant for den almene dansker. Tabel 12. Jeg bruger mere tid på at forsvare mig end på at komme med forslag og input Antal Procent Helt uenig % Delvis uenig % Hverken eller % Delvis enig 56 3 % Helt enig 38 2 % Ved ikke % I alt % Det er nu slået fast, at befolkningen er mindre naturligt eksponeret for politisk kritik og personlige angreb. Det er positivt for dem, men det kan være en ulempe for demokratiet. Hvorfor det? Fordi hvis den almene dansker ikke selv oplever kritik og usandheder på de sociale medier, er de potentielt ikke opmærksomme på, at de sociale medier kan være arnested for den slags hændelser. Dette kan resultere i, at man tager det, man læser, for pålydende og ikke forholder sig kildekritisk, og i værste fald distribuerer man usandheder videre. I tabel 13 ses det, at ca. 30 pct. sjældnere eller aldrig udføre de tre listede handlinger. Knap 30 pct. tjekker ugentligt eller månedligt, at det indhold, de deler, er rigtigt, inden de deler med andre. 8 pct. er ugentligt eller månedligt opmærksom på, når noget synes som falske påstande, og anmelder den slags til det sociale medie. Og kun 6 pct. anmelder ugentligt eller månedligt hadsk tale og stærke personangreb til det sociale medie. I forhold til de to sidste listede adfærdsmuligheder har en stor andel af danskerne svaret ved ikke. Henset til, hvor ofte politikerne føler sig misforstået og mener, at noget af det, de har sagt, er taget ud af en kontekst, kan det være problematisk, at vi danskere ikke oftere i) faktatjekker indhold, som vi har læst på de sociale medier og ii) anmelder falske påstande. Årsagen er sikkert, at vi ikke er opmærksomme på risikoen for at læse noget usandt, men man kan mene, at det er ikke en undskyldning. En slagside ved de sociale medier er risikoen for fake news, og vil man være på de sociale medier, har vi alle også et ansvar for at nedbringe omfanget af 11
12 usandheder og under ingen omstændigheder distribuere dem videre. Analysen peger umiddelbart på, at der er et potentiale i at oplyse den almene dansker om nødvendigheden af kildekritik helt generelt og særligt i brugen af de sociale medier. Tabel 13. Hvor ofte sker følgende for dig på de sociale medier? Alle svar, Pct. Jeg tjekker, at indholdet i det, jeg deler, er rigtigt, inden jeg deler det med andre Jeg er opmærksom på, når noget efter min mening er falske påstande, og jeg anmelder den slags til det sociale medie En gang om ugen En gang om måneden Sjældnere Aldrig Ved ikke I alt 16 % 13 % 15% 15% 16% 100 % 3 % 5 % 10% 20% 40% 100 % Jeg anmelder hadsk tale og stærke personangreb til det sociale medie 2 % 4 % 7% 20% 47% 100 % Note: n = Note: Respondenterne blev i forbindelse med dette spørgsmål bedt om at prioritere de forskellige muligheder i forhold til hinanden. Kan vi stole på, hvem der gemmer sig bag profilerne? I forlængelse af opfordringen til at være mere kildekritiske er det relevant at belyse, i hvilket omfang danskerne mener, at de kan stole på, hvem der gemmer sig bag profilerne på de sociale medier. Af tabel 14 fremgår det, at danskerne er usikre på, hvem der gemmer sig bag profilerne på de sociale medier. Næsten 60 pct. er helt eller delvis enig i, at de kan være i tvivl om, hvem der gemmer sig bag profilerne. Det tilsvarende gør sig gældende for 70 pct. for de folkevalgte og deres sekretariatsansatte 9. Tabel 14. Jeg kan være i tvivl om, hvem der gemmer sig bag profilerne på de sociale medier Antal Procent Helt uenig 62 3 % Delvis uenig % Hverken eller % Delvis enig % Helt enig % Ved ikke % I alt % Forudsat den politiske diskussion i større omfang udspiller sig på de sociale medier (hvilket både analysen blandt folketingspolitikerne og deres sekretariatsansatte og denne analyse giver anledning til at tro), er det et demokratisk problem, hvis ikke vi kan stole på, at de mennesker, som vi måtte kommunikere med, nu engang er dem, de udgiver sig for at være. Dette stiller yderligere krav til den enkeltes kildekritik. En ting er, at vi skal være kritiske overfor, hvad 9 IDA Analyse (2019): AI, demokrati og sociale medier 1 en analyse blandt folketingspolitikere og deres sekretariatsmedarbejdere, tabel
13 vi læser, men vi skal også være ekstra opmærksomme på, hvorvidt vi kommunikerer med en ægte person og ikke en falsk profil. Nej tak til personlige angreb Både danskerne og politikerne er blevet bedt om at forholde sig til, hvorvidt det er i orden, at politikerne bliver angrebet på det personlige plan. Svarene herpå fremgår af tabel 15. Her ses det, at flertallet af den danske befolkning, af politikerne og af de sekretariatsansatte er uenige i, at det er naturligt, at politikerne bliver angrebet på det personlige plan. Således erklærer 61 pct. af befolkningen, 70 pct. af politikerne og 77 pct. af de ansatte i sekretariaterne sig helt eller delvis uenig i den fremsatte påstand. Andelen, der svarer helt eller delvis enig, er nogenlunde ens på tværs af de tre grupper, og kredser omkring de 12 pct. +/-. Tabel 15. Jeg synes, det er naturligt, at politikerne bliver angrebet på det personlige plan Inddelt efter befolkningen, politikerne og de ansatte i de politiske sekretariater. Pct. Befolkningen Politikerne Sekretariatsansatte Helt uenig 41 % 40 % 57 % Delvis uenig 20 % 30 % 20 % Hverken eller 16 % 21 % 9 % Delvis enig 8 % 5 % 11 % Helt enig 4 % 5 % 3 % Ved ikke 12 % 0 % 0 % I alt 100 % 100 % 100 % og IDA Analyse (2019): AI, demokrati og sociale medier 1 en analyse blandt folketingspolitikere og deres sekretariatsmedarbejdere. Note: n_alle = 2.000, n_politikerne = 43, n_sekretariatsansatte = pct. af danskerne er aldrig gået over stregen på de sociale medier De sociale medier anvendes af danskerne i stor stil til at holde kontakt med venner og familie. Men de skaber også en afstand mellem de parter, der kommunikerer med hinanden, idet man ikke sidder ansigt til ansigt. Dette giver for nogen anledning til at skrive ting, som de ikke nødvendigvis ville have sagt, hvis de havde siddet ansigt til ansigt med den, de diskuterede med. I IDA Analyse: AI, demokrati og sociale medier 1 en analyse blandt folketingspolitikere og deres sekretariatsmedarbejdere ses det, at over 40 pct. af alle folketingets politikere og de ansatte i de politiske sekretariater har oplevet at gå over stregen på de sociale medier 10. Tabel 16 viser, at det samme billede ikke kan genfindes blandt befolkningen. Her ses det, at 78 pct. svarer, at det aldrig er sket for dem. 13 pct. af danskerne svarer sjældent, og 5 pct. af og til. Hvad denne forskel skyldes, siger nærværende analyse ikke noget om. Et godt bud kunne dog være, at folketingets politikere i væsentlig højere grad stikker næsen frem i diverse debatter, mens den almene dansker primært bruger sociale medier til at holde kontakt med venner og familie. 10 IDA Analyse: AI, demokrati og sociale medier 1 en analyse blandt folketingspolitikere og deres sekretariatsmedarbejdere, tabel 18 13
14 Tabel 16. Er du selv gået over stregen og har skrevet noget på de sociale medier, som du ikke ville have gjort i en almindelig debat, fordi du er blevet provokeret? Alle svar samt inddeling i køn, politisk blok samt Folketingsmedlem eller ansat. Pct. Antal Procent Aldrig % Sjældent % Af og til 85 5 % Ofte 8 0 % Ved ikke 54 3 % I alt % 14
15 Metode Metode Userneeds har for IDA udført dataindsamlingen til brug for denne analyse. Undersøgelsen er gennemført blandt et repræsentativt udsnit af den danske befolkning og er foretaget i november I alt er der indsamlet svar. Repræsentativiteten er sikret via en række baggrundsvariable. Alle spørgsmål er ligeledes blevet krydset med disse variable, og der er ikke nogen nævneværdige forskelle på svarene mellem fx køn, alder, bopæl, uddannelse mv. 15
AI, demokrati og sociale medier 1. En analyse blandt folketingspolitikere og deres sekretariatsmedarbejdere
AI, demokrati og sociale medier 1 En analyse blandt folketingspolitikere og deres sekretariatsmedarbejdere Februar 2019 AI, demokrati og sociale medier 1 Resume Uanset om nyheder kommer på avispapir, organiserede
Læs mereAI, demokrati og sociale medier 3. En analyse blandt de danske medier
AI, demokrati og sociale medier 3 En analyse blandt de danske medier Februar 2019 AI, demokrati og sociale medier 3 Resume Uanset om nyheder kommer på avispapir, organiserede digitale medier eller som
Læs mereKommunal- og regionsvalg 2013 Valgkampens medier KMD Analyse November 2013
Kommunal- og regionsvalg 2013 Valgkampens medier KMD Analyse November 2013 DANSKERNE FORETRÆKKER VALGKAMP PÅ TV FREM FOR BESØG VED HOVEDDØREN SOCIALE MEDIER KAN FÅ BETYDNING FOR UDFALDET AF VALGET VALGPLAKATER
Læs mereSoMe og demokratiet. en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier
SoMe og demokratiet en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier DEL 1: PERSPEKTIVER INDHOLD DEL 1: PERSPEKTIVER DEL 2: RESULTATER SOCIALE MEDIER OG DEMOKRATI...
Læs mereJuni Politikere. Befolkningsundersøgelse.
Juni 2019 Politikere Befolkningsundersøgelse www.radiuscph.dk i Indhold Politikere... i Befolkningsundersøgelse... i Om analysen... iv Resultater...1 Spørgsmål 1: Hvor højt vurderer du følgende faggruppers
Læs merePolitisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse
Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse I opløbet til Folkemødet på Bornholm kan politikerne glæde sig over, at mange danskere har let ved at tage stilling til politiske spørgsmål
Læs mereBorgerpanel: Lokaldemokratiet i Fredericia Kommune
Borgerpanel: Lokaldemokratiet i Fredericia Kommune Byrådet i Fredericia Kommune ønsker at styrke lokaldemokratiet i kommunen. Derfor har vi brug for dine inputs til, hvordan vi engagerer endnu flere borgere
Læs mereValg til Europa-Parlamentet og folkeafstemning om patentdomstolen 2014 Valgkampens medier
Valg til Europa-Parlamentet og folkeafstemning om patentdomstolen 2014 Valgkampens medier KMD Analyse Maj 2014 VEJEN TIL EU GÅR VIA TV KLASSISKE MEDIER SLÅR DE NYE SOCIALE MEDIER MED FLERE LÆNGDER VALGPLAKATER:
Læs mereSOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST KONKLUSION
SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST KONKLUSION En anden væsentlig konklusion i rapporten er, at det ikke er på de, befolkningen debatterer mere politiske emner men det varierer med bl.a.
Læs mereKlimabarometeret. Februar 2010
Klimabarometeret Februar 2010 1 Indledning Fra februar 2010 vil CONCITO hver tredje måned måle den danske befolknings holdning til klimaet. Selve målingen vil blive foretaget blandt cirka 1200 repræsentativt
Læs mereHOVEDRESULTATER FRA UNDERSØGELSEN
FEBRUAR 2013 HOVEDRESULTATER FRA UNDERSØGELSEN TEENAGERE - DERES PRIVATE OG OFFENTLIGE LIV PÅ SOCIALE MEDIER EN REPRÆSENTATIV UNDERSØGELSE BLANDT A) TEENAGERE I ALDEREN 12-18 ÅR SAMT B) FORÆLDRE TIL 9-18-ÅRIGE
Læs mereBYGGET PÅ KOMPETENCER. OG KOMPETENCER POLITIKERNES HOLDNING TIL LOBBYISME SURVEY MED DANSKE POLITIKERE. November 2015
CLICK TO ADD TEXT BYGGET PÅ KOMPETENCER. OG KOMPETENCER Vi kombinerer altid faglig indsigt I kundernes verden med skarpe kommunikationskompetencer. Det kalder vi dobbeltkompetencer. POLITIKERNES HOLDNING
Læs mereDigital kontakt til det offentlige
Digital kontakt til det offentlige Februar 2018 Indledning I processen med at modernisere den offentlige sektor er digitaliseringen blevet et vigtigt værktøj. Dette muliggør et bedre samspil mellem borgerne
Læs mereHOLBÆK KOMMUNES KOMMUNIKATION
HOLBÆK KOMMUNES KOMMUNIKATION BORGERPANELUNDERSØGELSE AUGUST 2015 Indholdsfortegnelse Indledning Side 3 Om undersøgelsen Side 4 Sammenfatning Side 5 Resultater fordelt på emnerne: Information om Holbæk
Læs mereANALYSE AF LOBBYISME I DANMARK
LOBBYISME I DANMARK ERFARINGER OG HOLDNINGER TIL LOBBYISME BLANDT POLITIKERE I FOLKETINGET, REGIONER OG KOMMUNER 25. juni 2012 ADVICE A/S GAMMEL KONGEVEJ 3E, BAGHUSET 1610 KØBENHAVN V ADVICE@ADVICEAS.DK
Læs mereSociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation
Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation Kontakt: Merethe Kring merethe.kring@yougov.com www.yougov.dk København, februar 2012 1 Sociale medier ændrer verden 2
Læs mereUndersøgelse om sikker internetbrug. Medierådet for Børn og Unge
Undersøgelse om sikker internetbrug Medierådet for Børn og Unge Resumé udarbejdet af Medierådet for Børn og Unge Debatten om datadeling uden samtykke er aktuel som aldrig før, men hvad lærer børn hjemmefra?
Læs mereAnalyseinstitut for Forskning
Analyseinstitut for Forskning Folk og forskning Forskningsformidling - Danskernes kilder til viden om forskning Notat 2001/2 ISSN: 1399-8897 Analyseinstitut for Forskning/ The Danish Institute for Studies
Læs mereVildledning er mere end bare er løgn
Vildledning er mere end bare er løgn Fake News, alternative fakta, det postfaktuelle samfund. Vildledning, snyd og bedrag fylder mere og mere i nyhedsbilledet. Både i form af decideret falske nyhedshistorier
Læs mereALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL
ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Jeg er glad for at kunne sende dig den anden pixi-rapport fra
Læs mereSociale medier. Undersøgelse om lederes og virksomheders brug af sociale medier
Sociale medier Undersøgelse om lederes og virksomheders brug af sociale medier Lederne April 2014 Indledning Undersøgelsen belyser i hvilket omfang ledere bruger de sociale medier, og hvilke sociale medier
Læs mereVENSTREORIENTEREDE ER MEGET MINDRE EU-SKEPTISKE END HØJREORIENTEREDE
VENSTREORIENTEREDE ER MEGET MINDRE EU-SKEPTISKE END HØJREORIENTEREDE Kontakt: Kommunikationschef, Malte Kjems +45 23 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk RESUME Danske vælgere er over en bred politisk kam særdeles
Læs mereLOKALDEMOKRATIET RAPPORT 2019
LOKALDEMOKRATIET RAPPORT 2019 FREDERICIA KOMMUNE POLITIK & KOMMUNIKATION LOKALDEMOKRATIET I FREDERICIA RAPPORT 2019 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. HOVEDKONKLUSIONER... 3 2. VIDEN OM LOKALDEMOKRATIET... 5 Afsnittet
Læs mereRapport om kommunikation i Ringsted Kommune Udarbejdet for Ringsted Kommune, august 2014
Rapport om kommunikation i Ringsted Kommune Udarbejdet for Ringsted Kommune, august 2014 Indhold Indledning... 4 Om undersøgelsen... 4 Oplægget til borgerne... 5 Sådan læses grafikken... 6 Kommunens information...
Læs mereEniro-Krak // SME-analyse. Tabelrapport (DK & SE)
Eniro-Krak // SME-analyse Tabelrapport (DK & SE) www.radiuskommunikation.dk i Indhold Om analysen... iv Hovedkonklusioner... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Tabel 1: Hvilken branche tilhører din virksomhed?...1
Læs mereUndersøgelse om sikker internetbrug. Medierådet for Børn og Unge
Undersøgelse om sikker internetbrug Medierådet for Børn og Unge Sp.1 Har du en smartphone? Base (1008) Ja 98% Nej 2% 2 Sp.2 Hvor ofte bruger du din smartphone til følgende aktiviteter, når du ser noget
Læs mereNotat på baggrund af national repræsentativ survey
27.05.14 Danskernes syn på medlemsdemokrati Side 1 af 6 Notat på baggrund af national repræsentativ survey En stor del af danskerne er aktive i foreninger og har med jævne mellemrum mulighed for at yde
Læs mereMarkedsanalyse. 11. juli 2018
Markedsanalyse 11. juli 2018 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Officielle anbefalinger og kostråd ja tak Sundhedsdebatten fortsætter, og der
Læs mereKommunikation i Ringsted Kommune
2019 Kommunikation i Ringsted Kommune RINGSTED KOMMUNE KOMMUNENS KOMMUNIKATION, JANUAR 2019 PROMONITOR Info@promonitor.dk Indhold Ringsted Kommune. Kommunens kommunikation, kontakt og inddragelse 2018.
Læs mereUndersøgelse af kommunikationsindsatsen under oktoberstormen Allan
Undersøgelse af kommunikationsindsatsen under oktoberstormen Allan Beredskabsstyrelsen Rigspolitiet RAPPORT November 2013 Indhold INDHOLD 1 2 Executive summary Side 3-5 Befolkningsundersøgelsen Side 6-17
Læs mereINDHOLD. Baggrund 2 Værktøjet 5 Workshoppen 9 Resultaterne 11 Udbredelse 17 Medieomtale 18
PROJEKTRAPPORT INDHOLD Baggrund 2 Værktøjet 5 Workshoppen 9 Resultaterne 11 Udbredelse 17 Medieomtale 18 Projektet er blevet til i samarbejde mellem bibliotekerne i København, Silkeborg og Billund og Center
Læs mereEvaluering af borgerdialog i forbindelse med forslag til Kommuneplan 2009 debatmøde 9. marts 2009
7.05.2009 Evaluering af borgerdialog i forbindelse med forslag til Kommuneplan 2009 debatmøde 9. marts 2009 Cafémetoden er valgt som den gennemgående metode. Metoden er kendetegnet ved en høj grad af deltagerinvolvering
Læs mereSociale medier. Seks trin til bedre indhold
Sociale medier Seks trin til bedre indhold Med inspiration fra Sig du kan li mig Indholdsstrategi for sociale medier af Astrid Haug. Middelfart Sparekasse 2017 1 Kend dit formål Hvad vil du opnå med din
Læs mereBorgerlige vælgere sender blå blok på bænken
Borgerlige vælgere sender blå blok på bænken 43 procent af de vælgere, der ved seneste valg stemte borgerligt, mener, at blå blok trænger til at komme i opposition. Det fremgår af en meningsmåling, som
Læs mereOmdømmeundersøgelse af Danmarks Statistik
5. november 18 Omdømmeundersøgelse af Danmarks Statistik I foråret 18 har Epinion gennemført en undersøgelse af den danske befolknings kendskab og tillid til Danmarks Statistik ved at spørge et repræsentativt
Læs mereTVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER
NOTAT 24. november 2015 TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk Kommunikationschef, Malte Kjems +45 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk
Læs mereEvaluering af Videncenter for energibesparelser i bygninger - resultat af spørgeskemaundersøgelse
Notat Kontor/afdeling SEG Dato 3. juli 2018 Evaluering af Videncenter for energibesparelser i bygninger - resultat af spørgeskemaundersøgelse J nr. 2018-14137 /mra, hlm Resumé Videncenter for energibesparelser
Læs mereStandard Eurobarometer 82. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2014 NATIONAL RAPPORT DANMARK
Standard Eurobarometer 82 MENINGSMÅLING I EU Efterår 2014 NATIONAL RAPPORT DANMARK Undersøgelsen er blevet bestilt og koordineret af den Europa Kommissionen, Generaldirektoratet for Kommunikation. Denne
Læs mereLederes holdning til og brug af sociale medier.
SOCIALE MEDIER Facebook, twitter og LinkedIn Lederes holdning til og brug af sociale medier. Juni 2010 Resumé... 1 Lederne aktive på sociale medier... 2 Begrænset aktivitet i arbejdstiden... 3 Sociale
Læs mereMuligheder frem for begrænsninger
Muligheder frem for begrænsninger Universitetsstuderendes syn på fremtiden Forord Der er langt mellem de gode nyheder i mediernes udlægning af beskæftigelsessituationen blandt nyuddannede akademikere.
Læs mereØnskes: Lokalpolitik med idéer for lighed
17.11.09 Ønskes: Lokalpolitik med idéer for lighed Side 1 af 7 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K Tlf +45 31 64 11 22 kontakt@cevea.dk www.cevea.dk Notat fra Cevea, 17/11-2009 Resumé Dette notat
Læs mereKendskab og holdning til Syddjurs Kommune Nulpunktsmåling maj 2016 analyse og konklusioner
Side 1 af 10 Kendskab og holdning til Syddjurs Kommune Nulpunktsmåling maj 2016 analyse og konklusioner Metode Spørgeskemaundersøgelse blandt 510 respondenter som: - er bosiddende i Favrskov, Norddjurs,
Læs mereAnalyse. Bilag til strategi for kommunikation 2015-17
Analyse Bilag til strategi for kommunikation 2015-17 Om analysen For at kunne udvikle kommunikation fra Nordfyns Kommune, er det nødvendigt at have indblik i kommunikationen, som den praktiseres i dag.
Læs mereVærktøjer til kommunikation af mærkesager ved kommunalvalg 2017
Værktøjer til kommunikation af mærkesager ved kommunalvalg 2017 Skarp og målrettet kommunikation af en sag Når I har overvejet, hvilke sager der kan være interessante for jer at skabe debat om i forbindelse
Læs mereMarkedsføring og e-handel
Eniro Danmark A/S Markedsføring og e-handel Lederanalyse blandt små og mellemstore private virksomheder Figurrapport, landsdele 14.11.2014 Indhold Om analysen... 3 Resultater... 4 Spørgsmål 1 - Hvor stor
Læs mereEniro Danmark // SMV-analyse 2015. Tabelrapport. www.radiuskommunikation.dk
Eniro Danmark // SMV-analyse 2015 Tabelrapport www.radiuskommunikation.dk i Indhold Om analysen... iv Tabel 1. Hvilken branche tilhører din?...1 Tabel 2. Hvilken gruppe af kunder kommer størstedelen af
Læs mereDet siger FOA-medlemmer om stemningen på deres arbejdsplads, herunder sladder
FOA Kampagne og Analyse 12. juni 2013 Det siger FOA-medlemmer om stemningen på deres arbejdsplads, herunder sladder FOA har i perioden 26. april-6. maj 2013 gennemført en undersøgelse via forbundets elektroniske
Læs mereSOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST
SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST En anden væsentlig konklusion i rapporten er, at det ikke er på de sociale medier, befolkningen debatterer mere politiske emner men det varierer med bl.a.
Læs mereKendskabs- og læserundersøgelse
Kendskabs- og læserundersøgelse Magasinet Sammen om Rødovre Konsulent: Connie F. Larsen Konsulent: Asger H. Nielsen Gennemført d. 16. til 21. november, 2016 1 Om undersøgelsen Undersøgelsen er gennemført
Læs mereInternettet og Web 2.0
Internettet og Web 2.0 Internettet er et verdensdækkende IT-netværk. Det bygger på det netværk, som USA opbyggede under den kolde krig for at sikre, at selv en atomkrig ikke ville stoppe kommunikationen.
Læs mereMarkedsanalyse. Danskerne mangler kendskab til tilberedning af gris
Markedsanalyse 13. juli 2018 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne mangler kendskab til tilberedning af gris Landbrug & Fødevarer ønsker
Læs mereBorgerpanelundersøgelse. Kommunikation og information. Januar 2014
Borgerpanelundersøgelse Kommunikation og information Januar 2014 Strategi og Analyse, januar 2014 1 Indhold Metode og resultater... 3 Hovedresultater... 4 Information fra BRK til borgerne... 5 Nyheder
Læs mereKOMMUNIKATION OG KILDEKRITIK
KOMMUNIKATION OG KILDEKRITIK VEJLEDNING, DANSK OM TEMAET Påvirkninger og manipulation online foregår på mange niveauer; i forbindelse med reklamevirksomhed, bestemte politiske budskaber men også som tiltrækkende
Læs mereBørn påvirker forældrenes brug af de sociale medier
Børn påvirker forældrenes brug af de sociale Er man internetbruger og lever i et parfold med, er der større sandsynlighed for, at man bruger sociale, end hvis man lever i et parforhold uden. 82 pct. af
Læs mereUdkast til. Politik og strategi for de sociale medier i Struer Kommune
Udkast til Politik og strategi for de sociale medier i Struer Kommune POLITIK FOR DE SOCIALE MEDIER Der sker i disse år en skelsættende udvikling i mediebillet, hvor sociale medier spiller en stadig større
Læs mereDIGITAL ARV EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES DIGITALE ADFÆRD SAMT DERES HOLDNINGER TIL OG INTERESSE FOR DIGITALE SPOR OG ISÆR DIGITAL ARV
DIGITAL ARV EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES DIGITALE ADFÆRD SAMT DERES HOLDNINGER TIL OG INTERESSE FOR DIGITALE SPOR OG ISÆR DIGITAL ARV Rapporten er udarbejdet for Landsforeningen Liv&Død i samarbejde med
Læs mereARBEJDSSPØRGSMÅL. bruger du i din hverdag, og hvad bruger du dem til? BLIVER MAN ASOCIAL AF INTERNETTET? end når man er sammen virtuelt?
ARBEJDSSPØRGSMÅL HVAD ER WEB 2.0? 1. Hvilke sociale medier (f.eks. Facebook, Snapchat, instagram) bruger du i din hverdag, og hvad bruger du dem til? 2. Hvad kendetegner ifølge kapitlet web 2.0? 3. Hvilke
Læs mereErhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning
Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning Det diskuteres i øjeblikket at ændre reglerne for revisorer for at skabe en større adskillelse imellem revisor og kunder. Et forslag er
Læs mereKommunikation i Ringsted Kommune
2016 Kommunikation i Ringsted Kommune RINGSTED KOMMUNE KOMMUNENS KOMMUNIKATION, 21. OKTOBER 2016 PROMONITOR Info@promonitor.dk Indhold Ringsted Kommune. Kommunens kommunikation 2016. Side 1 Indhold...
Læs mereNetværk på sociale medier og etf.dk. Kommunikationsoplæg - Netværksmøde, 22. juni 2015
Netværk på sociale medier og etf.dk Kommunikationsoplæg - Netværksmøde, 22. juni 2015 Kort om KOM i Etf Hvem er vi Hvad laver vi Hvilke medier anvender vi Netværk på sociale medier og etf.dk Netværksmøde
Læs mereDanskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen
Notat Danskernes e-julehandel i 2013 Traditionen tro er julehandlen gået i gang, og danskerne bruger meget tid og mange penge på at købe julegaver til familie og venner. Dansk Erhverv har, på baggrund
Læs mereDanskerne er blevet mere demensvenlige.
Danskerne er blevet mere demensvenlige Undersøgelse af danskernes viden og holdning til demenssygdomme 16 1. Resumé... 1. Flere ved mere og færre ingenting om demens... 3. Flere ved hvordan de kan hjælpe
Læs mereKom ud over rampen med budskabet
Kom ud over rampen med budskabet Side 1 af 6 Hvad er god kommunikation? God kommunikation afhænger af, at budskaberne ikke alene når ud til målgruppen - de når ind til den. Her er det særligt vigtigt,
Læs mereArbejdspladstyverier. Rapport
Arbejdspladstyverier Rapport Disposition 1. Om undersøgelsen 2. Resultater 3. Bivariate sammenhænge 4. De underliggende holdningsdimensioner 5. Multivariate analyser 2 Arbejdspladstyverier Om undersøgelsen
Læs mereEr danskerne parat til digital kommunikation med det offentlige?
Side 1 af 6 TDC A/S, Presse 13. oktober 2014 BWJ/IKJE Final Er danskerne parat til digital kommunikation med det offentlige? Fra den 1. november 2014 skal vi vænne os til, at der ikke længere kommer brevpost
Læs mereNotat: Medierne sætter lærerne under pres
Notat: Medierne sætter lærerne under pres Det er afgørende at have den offentlige mening bag sig for at kunne komme stærkt ud af en forhandlingssituation. Og på det seneste er resultater fra meningsmålinger
Læs mereResultatrapport for DUFs spørgeskemaundersøgelse om demokratiets tilstand blandt et repræsentativt udsnit af den danske befolkning
Danskernes syn på demokratiet anno 2018 Resultatrapport for DUFs spørgeskemaundersøgelse om demokratiets tilstand blandt et repræsentativt udsnit af den danske befolkning Om undersøgelsen DUF har siden
Læs mere30. april 2008. Brugerundersøgelse af Jobindsats.dk
30. april 2008 Brugerundersøgelse af Jobindsats.dk Indledning og sammenfatning Slotsholm har i foråret 2008 på vegne af Arbejdsmarkedsstyrelsen gennemført en undersøgelse af brugernes anvendelse af og
Læs mereUndersøgelse om danskernes mobilvaner
t Undersøgelse om danskernes mobilvaner Danmarks Radio 2. dec 2015 AARHUS COPENHAGEN MALMÖ OSLO SAIGON STAVANGER VIENNA 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Frekvenser... 3 2. Kryds med køn... 24 3. Kryds med alder...
Læs mereUndersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen
Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen . Indledning. Baggrund for undersøgelsen TNS Gallup har for UNICEF Danmark og Institut for Menneskerettigheder gennemført
Læs mereKundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande
Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA
FOA Kampagne og Analyse 6. september 2012 Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA FOA har i perioden 27. april - 8. maj 2012 gennemført en undersøgelse om medlemmernes brug af
Læs mereSOCIALE MEDIER INDHOLDSPRINCIPPER
SOCIALE MEDIER INDHOLDSPRINCIPPER 2016 #1 Hvad er formålet? Hvad vil jeg opnå med indsatsen? #1 Hvad er formålet med din indsats og hvad vil du opnå med den? HOW TO Definér dit mål. Derefter hvordan du
Læs mereMEDIEBRUG PÅ INTERNETTET
MEDIEBRUG PÅ INTERNETTET STREAMING, INDHOLD OG ADGANG SPØRGESKEMAER En anden væsentlig konklusion i rapporten er, at danskerne er blevet en nation af internet-mediebrugere.vi kan af undersøgelsen se, at
Læs mereDigital literacy. Digital kompetence
Digital literacy Digital kompetence 1 Formål og læringsmål Eleverne skal lære at begå sig på de sociale medier på en kritisk og reflekteret måde. Eleverne skal udvikle kendskab til sociale mediers fremstillingsformer.
Læs mereKOMMUNIKATION OG KILDEKRITIK
KOMMUNIKATION OG KILDEKRITIK LÆRERVEJLEDNING, SAMFUNDSFAG OM TEMAET Påvirkninger og manipulation online foregår på mange niveauer; i forbindelse med reklamevirksomhed, bestemte politiske budskaber men
Læs mereAnalyse fra Cevea, 3. juni 2009
03.06.09 EP-valget skuffer vælgerne Side 1 af 5 Analyse fra Cevea, 3. juni 2009 Cevea Teglværksgade 27 2100 København Ø Tlf +45 31 64 11 22 kontakt@cevea.dk www.cevea.dk Skuffelse med stort S sådan dømmer
Læs mereDet siger medlemmer af FOA om jobsikkerhed mv. i en undersøgelse fra DR Nyheder
FOA Kampagne og Analyse December 2012 Det siger medlemmer af FOA om jobsikkerhed mv. i en undersøgelse fra DR Nyheder DR Nyheders analyseafdeling har i perioden 29. oktober 2012 til 4. november 2012 gennemført
Læs mereSolidaritet, risikovillighed og partnerskønhed
Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool
Læs mereRapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune
Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune Lektor Karsten Pedersen, Center for Magt, Medier og Kommunikion, kape@ruc.dk RUC, oktober 2014 2 Resume De nye breve er lettere
Læs mereBYGGET PÅ KOMPETENCER. OG KOMPETENCER LOBBYISME PÅ CHRISTIANSBORG SURVEY MED FOLKETINGSPOLITIKERNE. September 2015
CLICK TO ADD TEXT BYGGET PÅ KOMPETENCER. OG KOMPETENCER Vi kombinerer altid faglig indsigt I kundernes verden med skarpe kommunikationskompetencer. Det kalder vi dobbeltkompetencer. LOBBYISME PÅ CHRISTIANSBORG
Læs mereSILKEBORG BORGERPANEL DIGITAL SERVICE
Til Silkeborg Kommune Dokumenttype Rapport Dato November, 2010 SILKEBORG BORGERPANEL DIGITAL SERVICE SILKEBORG BORGERPANEL DIGITAL SERVICE Dato 2010-11-17 Udarbejdet af Karen Nørskov Jensen Kontrolleret
Læs mereDet internationale område
Det internationale område Tema: Globalisering Fag: Dansk Fag: Samtidshistorie Titel: Medierne, samfundet og kulturen Indhold 1.0 Indledning udvikling i nyhedsmedier.3 2.0 Problemformulering..3 3.0 Tv-mediets
Læs mereMøder og mødekultur 2017
Møder og mødekultur 217 Lederne Maj 217 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet: Hvor mange møder og hvor meget tid respondenterne bruger på møder Mødekulturen på interne møder Respondenternes udbytte
Læs mereUNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI
UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI Hill & Knowlton for Ekokem Rapport August 2016 SUMMARY Lavt kendskab, men stor interesse Det uhjulpede kendskab det vil sige andelen der kender til cirkulær økonomi uden
Læs mereUndersøgelse om konkurrenceudsættelse
Sagsnr. 17-212 Ref. LSH/EDO Den 3.februar 2017 Undersøgelse om konkurrenceudsættelse Undersøgelsen er gennemført af Epinion for LO blandt 2.559 respondenter, der udgør et repræsentativt udsnit af hele
Læs mereStrategi for brugerinvolvering: Robinson Ekspeditionen
Strategi for brugerinvolvering: Robinson Ekspeditionen Valg af TV program og begrundelse: Vi har valgt at lave en strategi for brugerinvolvering for Robinson Ekspeditionen (RE). Programmet er stadig kongen
Læs mereFAKE NEWS OG MISINFORMATION
FAKE NEWS OG MISINFORMATION Hvad er temaet i denne artikel? Dette tema handler om fake news og misinformation. Vi kommer omkring - Hvordan de opstår,og hvordan de er opbygget. Hvad kendetegner fake news?
Læs mereSkal man lade sit barn vaccinere? Er cannabis
TÆNKETANKEN Stigende usikkerhed om sundhed det mener danskerne Mens mængden af information om, hvad man selv kan gøre for at holde sig sund, bare vokser og vokser, oplever et stigende antal danskere, at
Læs mereTelemedicin i Danmark
Telemedicin i Danmark 3 INDSIGTER om danskernes holdning til digitale sundhedsløsninger i eget hjem PUBLICERET DEN 5. JULI 2019 Forord I den nationale strategi for digital sundhed 2018-2022 står der, at
Læs mere01 / DIALOGFORUM. EN INTRODUKTION TIL DRs DIALOGFORA
01 / DIALOGFORUM EN INTRODUKTION TIL DRs DIALOGFORA 02 / DIALOGFORUM INDHOLD 03 / Velkommen til DRs Dialogfora 05 / Hvad er et dialogforum? 06 / Dialog er vigtig for DR 08 / Den gode dialog og et par tommelfingerregler
Læs mereDen demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati
www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse
Læs mere01 / DIALOGFORUM. EN INTRODUKTION TIL DRs DIALOGFORA
01 / DIALOGFORUM EN INTRODUKTION TIL DRs DIALOGFORA 02 / DIALOGFORUM INDHOLD 03 / Velkommen til DRs Dialogfora 05 / Hvad er et dialogforum? 06 / Dialog er vigtig for DR 08 / Den gode dialog og et par tommelfingerregler
Læs mereHovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere
Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Erik Albæk, Arjen van Dalen & Claes de Vreese Center for Journalistik Institut for Statskundskab Syddansk Universitet
Læs mereFlertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte
Af forskningschef Geert Laier Christensen Direkte telefon 61330562 5. marts 2010 Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte En spørgeskemaundersøgelse, gennemført
Læs mereBIBLIOTEKARFORBUNDETS STRESSRAPPORT
1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...
Læs merePARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET
PARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET 2015 Parlør til Folketingsvalget 2015 Forskellen på det, man siger, og det, man mener Vi oplever, at politikerne i dag befinder sig i en virkelighed langt fra vores. At de
Læs mereZA4453. Flash Eurobarometer 189a White Paper on Communication - Public at large. Country Specific Questionnaire Denmark
ZA4453 Flash Eurobarometer 189a White Paper on Communication - Public at large Country Specific Questionnaire Denmark Flash EB 189 White Paper on Communication Questionnaire Public at large God morgen
Læs mereTWITTERGUIDE for @Alternativet s FT-kandidater #dkpol
TWITTERGUIDE for @Alternativet s FT-kandidater #dkpol Twitterguide # Twitter er et godt og spændende redskab. Især for en folketingskandidat. # I denne guide vil du se hvorfor du skal bruge Twitter, og
Læs merePlast og kemi. - Resultater af survey om danskernes holdning
Plast og kemi - Resultater af survey om danskernes holdning Det mener danskerne om plast og kemi Undersøgelsen giver tre hovedkonklusioner: 1. Hovedparten af danskerne er overordnet glade for plasten i
Læs mere