Stagnerende cykeltrafik

Transkript

1 Stagnerende cykeltrafik Årsager til at danskerne cykler mindre end tidligere Rapport udarbejdet af Wilke og YEAHYEAH for Vejdirektoratet

2 INTRODUKTION

3 NØGLESPØRGSMÅL Hvorfor fravælger danskere uden for København cyklen? Er det muligt at få dem tilbage på cyklen igen? 2017 Side 4

4 Cyklen forsvandt ud af livet, da hverdagen som forældre begyndte, eller vi f.eks. fik nyt arbejde Ved større skift i livet ryger cyklen ofte ud, og folk kan slet ikke forestille sig, at det er en mulighed at tage cyklen. Cyklen bliver bogstavelig talt gemt og glemt. Bilen er det letteste. I forhold til arbejdet, JA. I forhold til at vi har en syv måneder gammel baby, JA - Kasper, 30 år (16 km til arbejde) 2017 Side 5

5 De mange bekymringer og forestillinger bliver punkteret ved de første erfaringer For rigtig mange kan det sagtens lade sig gøre at benytte cyklen indimellem, men desværre er der mange, der aldrig kommer op på den. De negative forventninger fylder alt for meget. Årstiden var det sværeste, men det er lidt fjollet at tage bilen, når man ikke skal så langt. Og det var jo fint,når man først var ude i det - Julie, 28 år (14 km til arbejde) 2017 Side 6

6 OM UNDERSØGELSEN

7 OM UNDERSØGELSEN Vi er gået eksplorativt til værks, og har derefter lavet en stor spørgeskemaundersøgelse 1 2 Eksplorativ fase Verificeringsfase 12 dybdeinterviews og 2 ekspertinterviews Dybdeinterviews Der er foretaget 12 dybdegående interviews med respondenter i alderen 24 til 86 år. Interviewene er foretaget i respondentens hjem, hvor til- og fravalget af cyklen finder sted. Kvalitative dybdeinterviews er en værdifuld metode, fordi de skaber en dybere indsigt og forståelse af de forhold og bevæggrunde, der ligger bag fravalget og nedprioriteringen af cyklen. Målgruppen er sammensat efter forskellige livsfaser, type bolig, og geografisk placering (land/by (med København & Frederiksberg Kommune og Bornholm undtaget)). 8 af respondenterne er blevet stillet en udfordring i forlængelse af interviewet. De blev udfordret til at cykle tre gange på tre uger på ture/strækninger, hvor de ellers vlle have gået eller taget bilen. Efter tre uger er disse respondenter blevet ringet op: 3 ud af 8 har gennemført udfordringen, og har fået genintroduceret cyklen. 2 ekspertinterviews Der er gennemført to ekspertinterviews med Trine Stig Mikkelsen fra Cyklistforbundet og Birgit Berggrein fra Randers Kommune for at afdække allerede eksisterende viden om cykeltrafik. Spørgeskemaundersøgelse med 2087 respondenter Målgruppe: Respondenterne er minimum 18 år, bor uden for København og Frederiksberg Kommune og cykler hver 14. dag eller sjældnere end det. Verificering af indsigter fra de kvalitative dybdeinterviews: Det kvantitative spørgeskema har taget afsæt i indsigterne fra de kvalitative interviews. Indsigterne om hvorfor danskerne fravælger cyklen er blevet omsat til kvantitative spørgsmål. Samtidig har vi indarbejdet flere spørgsmål med fokus på, hvordan barriererne i forhold til at bruge cyklen kan overkommes. Stor stikprøve Det høje antal interview betyder, at undersøgelsens resultater bliver mere solide og troværdige. Stikprøvens størrelse gør det således muligt for os, at generalisere undersøgelsens konklusioner til populationen af danskere som er minimum 18 år, bor uden for København og Frederiksberg Kommune og cykler hver 14. dag eller sjældnere end det. Samtidig, gør den store stikprøve det muligt at sætte fokus på bestemte undermålgrupper. Den maksimale usikkerhed omkring et procenttal baseret på 2087 besvarelser er +/- 2,15%, og +/- 2,20 baseret på 1984 respondenter Side 12

8 OM UNDERSØGELSEN De kvalitative respondenter er spredt på køn, alder og geografi Julie, 28 år. Bor i Birkerød med mand og 2 børn. Bruger cyklen 2-4 gange/måned. Helle, 52 år. Bor i Hedensted. Karsten, 54 år. Bor alene i Virum. Bruger cyklen i fritiden ca. 2 gange/måned. Vibeke, 53 år. Bor i Dalum med to voksne børn. Har ikke ejet en cykel i 17 år. Sisse, 42 år. Bor i Svendborg med sin 7-årige søn. Har ikke cyklet i 1,5 år. Gitte, 56 år. Bor med sin mand i Lyngby. Har ikke brugt sin cykel i et år. Jesper, 32 år. Bor i Århus. Cykler ikke længere til arbejde grundet distance. Kasper, 30 år. Bor med kæreste og søn på 7 måneder i Viby J. Ejnar, 86 år. Bor i Ballerup. Har ikke brugt sin cykel i 16 år. Knud, 75 år. Bor i Årslev. Cykler ikke længere grundet problemer med sit knæ. Pia, 50 år. Bosat i Vejle med sin mand. Har ikke cyklet fast i et halvt år. André, 24 år. Bor i Taastrup. Har brugt sin cykel to gange inden for de sidste fire år. *Alle respondenters navne er pseodonymer

9 TRANSPORTVANER

10 DANSKERNES ANBEFALINGER TRANSPORTVANER TIL AT ØGE CYKLISME De fleste har en cykel, så det er ikke derfor, at vi ikke cykler Der er potentiale for at få flere danskere op på cyklen, da flertallet drømmer om at cykle mere 73% Har en cykel 89% Jeg vil gerne cykle mere, end jeg gør i dag Har adgang til bil 91 % har en cykel som kan køre, og 9% har en cykel, som ikke kan køre. Hovedparten (61%) har én bil. 36% har adgang til to biler og fåtallet (3%) har adgang til mere end to biler Side 15 Base: n= 2087, personer som har en cykel: n= 1529, personer som har minimum en bil: n= 1864

11 DANSKERNES TRANSPORTVANER Hvor ofte cykler du i hverdagen? Næsten alle har også cyklet mere tidligere, så cyklen er ikke fremmed for os Hvor ofte cykler du? 12% Hver 14. dag 15% Ca. én gang månedligt 37% Sjældent 36% Aldrig Men, 95% har cyklet mere end de gør i dag, og 62% vil gerne cykle mere, end de gør i dag - men hvorfor gør de det så ikke? 2017 Side 16 Base: n= 2087

12 DANSKERNES TRANSPORTVANER Fravalget af cyklen skyldes måske nærmere, at vi bedre kan lide andre transportmidler Andel som har angivet at de foretrækker det pågældende transportmiddel 67% 23% Foretrækker bil 4% Foretrækker at gå Foretrækker cyklen 2% Foretrækker bus 1% Foretrækker toget 1% Foretrækker motorcykel 1% Foretrækker knallert 1% Foretrækker taxa 2017 Side 17 Base: n= 2087

13 CYKELKULTUR ER DANSK KULTUR

14 CYKELKULTUR ER DANSK KULTUR Selvom cyklen ikke er det transportmiddel, vi bedst kan lide, vil vi gerne give cykeltraditionen videre 65% At cykle er en dansk værdi, vi skal værne om og give videre til fremtidige generationer 66 % blandt dem med adgang til bil mener, at det er vigtigt at værne om den danske cykeltradition mod 57 % uden adgang til bil. Mange oplever cykeltrafik som noget særligt dansk. I Danmark cykler vi og vi er kendte for vores cykelkultur. Den danske cykelkultur er noget helt specielt, og mange forældre vil gerne give den videre til deres børn og fremtidige generationer. Cyklen bør være børnenes primære transportmiddel, og det nager mig også, at jeg bliver nødt til at køre dem i institution, fordi jeg synes, en cykel giver rigtig meget selvstændighed Julie, 28 år 2017 Side 19 Base: n= 2087, andelen som er rapporteret har svaret meget enig/enig

15 CYKELKULTUR ER DANSK KULTUR Vi har også meget positivt at sige om cyklen 38% Jeg får livsglæde af at cykle 88% At cykle er gratis motion Cyklen forbindes med mange sunde og positive aspekter af livet. Cykling er gratis motion og forbindes med livsglæde, og når vi cykler, har vi en tendens til at føle os frie. 89% At cykle er en billig måde at transportere sig på Dét at cykle giver et BOOST, og man kan samtidig spare noget tid ved at cykle Sisse, 42 år 2017 Side 20 Base: n= 2087, andelen som er rapporteret har svaret meget enig/enig

16 At cykle er en form for kvalitetstid Knud, 75 år Det der med at bruge cyklen som transportmiddel er jo i Danmark ret anerkendt og ses i alle samfundslag - der er dem, der ikke har en bil, men der er også vores naboer, der er advokater, som bruger cyklen, fordi det er det mest praktiske, og det er de føler sig mest tilpas i og i øvrigt er det også sundt Julie, 28 år Man er mere fri, når man cykler. Man kommer ud i frisk luft, og man nyder naturen mere, når man cykler Ejnar, 86 år Cykelture så tænker jeg på det med den friske luft, og glæden ved at cykle. Altså at komme ud på sådan nogle små veje på asfalten, hvor man bare kan drøne derudaf Sisse, 42 år Jeg får det godt i kroppen af at cykle Vibeke, 53 år

17 INDSIGTER -FEM ÅRSAGER TIL AT CYKLEN FRAVÆLGES

18 Indsigter 1 CYKLEN RYGER TYPISK UD VED STØRRE SKIFT I LIVET 2 NÅR CYKLEN FØRST ER UDE, ER DEN HELT UDE 3 BILEN STARTER SOM BEKVEMMELIGHED, MEN BLIVER NØDVENDIGHED 4 HVERDAGEN KAN IKKE HÆNGE SAMMEN PÅ EN CYKEL. PUNKTUM. 5 VI FØLER OS BÅDE USIKRE OG UTRYGGE PÅ CYKLEN 2017 Side 23

19 Indsigter 1 CYKLEN RYGER TYPISK UD VED STØRRE SKIFT I LIVET Skulle jeg cykle, ville det betyde en times længere transport, og at børnene skulle være i institution to timer længere, og det er jeg ikke villig til at ofre Julie, 28 år 2NÅR CYKLEN FØRST ER UDE, ER DEN HELT UDE 3 BILEN STARTER SOM BEKVEMMELIGHED, MEN BLIVER NØDVENDIGHED 4 HVERDAGEN KAN IKKE HÆNGE SAMMEN PÅ EN CYKEL. PUNKTUM. 5 LOKALOMRÅDET ER IKKE INDRETTET TIL CYKLER 2017 Side 24

20 INDSIGT 1: CYKLEN RYGER TYPISK UD VED STØRRE SKIFT I LIVET Flere faktorer har betydning for, at vi ikke længere cykler så ofte 38% Jeg har fået længere til arbejde eller uddannelse 30% Mit helbred forhindrer mig i at cykle 30% Jeg skal bruge bil i forbindelse med mit arbejde 27% Jeg er flyttet 2017 Side 25 Base: personer som tidligere har cyklet mere end de gør nu. n= 1984 Andel som mener, at udsagnet har haft nogen- eller stor betydning for, at de ikke længere cykler, så ofte som de tidligere har gjort 26% Jeg har fået nyt arbejde 14% Jeg har fået barn/børn 22% Jeg har fået bedre økonomi, og har nu råd til andre transportmuligheder 9% Jeg har været ude for en trafikulykke eller nærvedulykke 7% Der er få i min omgangskreds, som cykler

21 INDSIGT 1: CYKLEN RYGER TYPISK UD VED STØRRE SKIFT I LIVET Der er rigtig mange, som har langt til arbejde eller uddannelse Hvilke af nedenstående kategorier, passer bedst på, hvor langt du har på arbejde/uddannelse? Over 15 km km km 7-9 km 4-6 km 32% 4% 5% 6% 12% Vores transportvaner er en integreret del af vores hverdag og en forudsætning for at hverdagen går op. Når der er langt til arbejde eller uddannelse, så bliver andre transportmuligheder end cyklen mere attraktive. Før hen boede jeg 3 km fra arbejde, men nu bor jeg mere end 50 km fra arbejde, så cyklen er ikke realistisk Pia, 50 år, over 50 km til arbejde 1-3 km 0-1 km 21% 20% Efter vi er flyttet, er der for langt til at cykle. Jeg kunne nok godt men det er bare lettere at tage bilen Kasper, 30 år, 15 km til arbejde 2017 Side 26 Base: n= 2087

22 Indsigter 1 CYKLEN RYGER TYPISK UD VED STØRRE SKIFT I LIVET 2 NÅR CYKLEN FØRST ER UDE, ER DEN HELT UDE Nu her hvor jeg ikke er kommet i gang med at tage cyklen, der er det helt per automatik, at jeg tager bilen Karsten, 54 år 3 BILEN STARTER SOM BEKVEMMELIGHED, MEN BLIVER NØDVENDIGHED 4 HVERDAGEN KAN IKKE HÆNGE SAMMEN PÅ EN CYKEL. PUNKTUM. 5 VI FØLER OS BÅDE USIKRE OG UTRYGGE PÅ CYKLEN 2017 Side 27

23 INDSIGT 2: NÅR CYKLEN FØRST ER UDE, ER DEN HELT UDE Der kan gå lang tid i mellem, at vi tager vores transportvaner op til overvejelse Hvor længe er det siden, at du brugte cyklen mere, end du gør nu? Mere end 6 år siden 47% 5-6 år siden 13% 3-4 år siden 1-2 år siden Mindre end 12 måneder 16% 8% 17% For 60% er det over 5 år siden, at de cyklede mere, end de gør i dag 2017 Side 28 Base: personer som tidligere har cyklet mere end de gør nu. n= 1984

24 INDSIGT 2: NÅR CYKLEN FØRST ER UDE, ER DEN HELT UDE Og når først cyklen er blevet fravalgt, så mister vi interessen for den og pakker den væk 46% Jeg har mistet interessen for at cykle 2017 Side 29 30% Overvejer ikke at bruge cyklen som transportmiddel Når man har bil, er cyklen et dårligere alternativt! 47% af dem med adgang til bil overvejer ikke at bruge cyklen som transportmiddel mod 37 % blandt dem uden adgang til bil Base: personer som tidligere har cyklet mere end de gør nu. n= 1984 Der er ikke plads til cyklen i garagen. Der står bilen. Så cyklen må stå inde i udestuen - Vibeke, 53 år Det er min cykel, du kan spotte bagved den anden cykel. Min mand sætter den derind, når han er træt af, at jeg ikke bruger den Pia, 50 år

25 Indsigter 1 CYKLEN RYGER TYPISK UD VED STØRRE SKIFT I LIVET 2NÅR CYKLEN FØRST ER UDE, ER DEN HELT UDE 3 BILEN STARTER SOM BEKVEMMELIGHED, MEN BLIVER NØDVENDIGHED Jeg kan spare meget tid på at tage bilen. Måske startede det som bekvemmelighed, men idag er det en nødvendighed Ejnar, 86 år 4 HVERDAGEN KAN IKKE HÆNGE SAMMEN PÅ EN CYKEL. PUNKTUM. 5 VI FØLER OS BÅDE USIKRE OG UTRYGGE PÅ CYKLEN 2017 Side 30

26 INDSIGT 3: BILEN STARTER SOM BEKVEMMELIGHED, MEN BLIVER NØDVENDIGHED Når bilen først har fået en plads i vores hverdag, så kan vi ikke leve uden den 46% Bilen startede som et bekvemmeligt transportmiddel, men nu er den nødvendig Bilen åbner op for nogle muligheder, der ikke kan klares på cykel, og der opstår situationer, der kun kan gennemføres i bil. Store indkøb, familieture, weekendture, lange distancer til arbejde og familiebesøg med meget oppakning er eksempler på ting, der ikke kan klares uden bilen. 34% Dagene hænger bare ikke sammen, hvis jeg skal cykle Julie, 28 år Jeg har fået mere travlt i hverdagen Da jeg først fik bilen, så begyndte jeg at bruge den hele tiden. Ejnar, 86 år 2017 Side 31 Base: personer som tidligere har cyklet mere end de gør nu. n= 1984

27 INDSIGT 3: BILEN STARTER SOM BEKVEMMELIGHED, MEN BLIVER NØDVENDIGHED Cyklen opleves mere besværlig, når først vi er begyndt at køre i bil Når cyklen først er blevet udskiftet med bilen, opstår der barrierer for at (gen)vælge cyklen, som ikke tidligere fandtes. I denne kontekst bliver bl.a. vejret en afgørende faktor. Det er super praktisk at have en bil, fordi det er bekvemt. Samtidig vil det kræve mere tid på en dag at cykle og mere planlægning Karsten, 54 år 38% Det danske vejr egner sig grundlæggende ikke til at cykle i 29% Jeg gider ikke cykle, hvis det regner. Hvis det blæser, gider jeg heller ikke at cykle, og så er der ikke mange dage tilbage Gitte, 56 år Jeg synes, at det er for besværligt at cykle 2017 Side 32 Base: personer som tidligere har cyklet mere end de gør nu. n= 1984

28 INDSIGT 3: BILEN STARTER SOM BEKVEMMELIGHED, MEN BLIVER NØDVENDIGHED Bilen har færre begrænsninger end cyklen, og bliver foretrukket til alt 62% Sammenlignet med cyklen kan bilen altid bruges. Bilen opleves som tidsbesparende (uden for de store byer) og mere rummelig og praktisk. Det passer mig bedre at køre bil 38% Jeg er blevet doven Jeg har en bil - og generelt sindssygt stort dovenskab. For som jeg siger, det er dumt, jeg har fem minutter på gåben ned at handle, og alligevel tager jeg bilen, så ja, det er ret meget dovenskab Vibeke, 53 år Vi har hver vores bil, og jeg bruger den til at komme på arbejde hver dag. Det er så convenient med bil Helle, 54 år 2017 Side 33 Base: n= 2087

29 Indsigter 1 CYKLEN RYGER TYPISK UD VED STØRRE SKIFT I LIVET 2 NÅR CYKLEN FØRST ER UDE, ER DEN HELT UDE 3 BILEN STARTER SOM BEKVEMMELIGHED, MEN BLIVER NØDVENDIGHED 4 HVERDAGEN KAN IKKE HÆNGE SAMMEN PÅ EN CYKEL. PUNKTUM. Jeg kan ikke have begge mine børn med på cyklen, så jeg venter til min ældste søn bliver gammel nok til at kunne cykle selv Julie, 28 år 5 VI FØLER OS BÅDE USIKRE OG UTRYGGE PÅ CYKLEN 2017 Side 34

30 INDSIGT 4: HVERDAGEN KAN IKKE HÆNGE SAMMEN PÅ EN CYKEL Mange synes ikke, at de kan få hverdagens kabale til at gå op på en cykel 53% Jeg kan ikke få hverdagens kabale til at gå op med cyklen som mit primære transportmiddel I en travl hverdag skal kabalen gå op, for at alle dele kan lykkes. Børnene skal afleveres i institution eller skole, møderne på arbejdet skal passes, vi skal transportere de rigtige og nødvendige ting med os, der skal handles ind, børnene skal hentes igen, og der skal være tid til at besøge familie og venner. Valget af transportmiddel handler ikke kun om det nemme og bekvemmelige valg, og det er en afgørende faktor, at valget af transportmiddel spiller sammen med de ting, man ellers skal nå i sin hverdag. 58 % af dem med adgang til bil oplever ikke at kunne få hverdagens kabale til at gå op mod kun 28 % blandt dem uden adgang til bil Jeg kan slet ikke nå alle de ting, jeg gør i dag, hvis jeg skulle cykle Ejnar, 86 år 2017 Side 35 Base: n= 2087

31 INDSIGT 4: HVERDAGEN KAN IKKE HÆNGE SAMMEN PÅ EN CYKEL Og når distancerne bliver længere, forsvinder cyklen som transportmulighed 52% De ting som jeg gerne vil deltage i, ligger for langt væk til at cykle 42% Det tager for lang tid at transportere sig på cykel I dag er man ofte mere fleksibel i forhold til arbejdsplads og ikke adresse, og flere får derfor længere til arbejde. Samtidig sammenlægges skoler, sygehuse flyttes, og der bliver generelt længere til ting, når man bevæger sig uden for byerne. I disse omstruktureringer får bilen en naturlig plads, når distancerne bliver længere. Jeg cykler ikke længere til arbejde. Før boede vi tættere på mit arbejde, og der kunne jeg sagtens cykle. Dog ikke hver dag, og ikke i regnvejr der tyede jeg til bilen Kasper, 30 år Hvis jeg skal på arbejde og tager bilen, tager det et kvarter. Hvis jeg tager cyklen, tager det en halv time. Hvis jeg tager det offentlige, tager det næsten trekvarter - og så er det nemt bare at sætte sig ud i bilen og bare køre - Gitte, 56 år 2017 Side 36 Base: personer som tidligere har cyklet mere end de gør nu. n= 1984, og alle: n= 2087

32 INDSIGT 4: HVERDAGEN KAN IKKE HÆNGE SAMMEN PÅ EN CYKEL Vi tror heller ikke, at cyklen kan rumme alle de ting, vi skal have med os En konkret barriere for at tilvælge cyklen som transportmiddel er behovet for at transportere andre mennesker eller ting. Det kan f.eks. være børn, der skal afleveres i institution, eller tunge ting, man skal bruge på sit arbejde. I disse situationer bliver bilen igen det praktiske og nemme valg. 19% Jeg har ikke indkøbsmuligheder inden for cykelafstand 40% Jeg har fået behov for at transportere andre /medbringe ting Jeg er ikke kommet så meget på den digitale verden endnu, så det er typisk med to rangnet og en rygsæk på ryggen, hvis jeg skal cykle Jesper, 32 år Vi handler jo stort set kun stort ind, og så gider jeg ikke slæbe med to poser på en cykel, med risiko for at det falder af. Så tager vi bil Kasper, 30 år (500 meter til nærmeste indkøbsmuligheder) 2017 Side 37 Base: personer som tidligere har cyklet mere end de gør nu. n= 1984

33 Indsigter 1 CYKLEN RYGER TYPISK UD VED STØRRE SKIFT I LIVET 2NÅR CYKLEN FØRST ER UDE, ER DEN HELT UDE 3 BILEN STARTER SOM BEKVEMMELIGHED, MEN BLIVER NØDVENDIGHED 4 HVERDAGEN KAN IKKE HÆNGE SAMMEN PÅ EN CYKEL. PUNKTUM. 5 VI FØLER OS BÅDE USIKRE OG UTRYGGE PÅ CYKLEN "Jeg vil ikke dø, når jeg skal på arbejde André, 24 år 2017 Side 38

34 INDSIGT 5: VI FØLER OS BÅDE USIKRE OG UTRYGGE PÅ CYKLEN Det er ikke alle som synes, at forholdene for cyklister er optimale 26% Forholdene for cyklister er for dårlige 9% Der er trængsel på cykelstierne Overordnet set oplever mange, at deres kommuner tilbyder fine cykelforhold, men der er forhold, der gør, at nogle føler sig usikre i trafikken. Manglende cykelstier eller belysning på mørke strækninger eller tung trafik i nærheden af bopæl eller børneinstitutioner/skole er situationer, hvor man som cyklist kan føle sig usikker. Ligeledes fremhæves huller på vejene og glasskår som barrierer for at cykle. Det er ikke så cykelvenligt, Danmark, som man går og tror André, 24 år Jeg cykler helst ikke om aftenen, fordi der ikke er sat noget lys op på vejene, så jeg har ikke lyst. Jeg kan ikke se hullerne og om der er noget på vejen Helle, 52 år 2017 Side 39 Base: personer som tidligere har cyklet mere end de gør nu. n= 1984

35 På halvdelen af vejen til skolen er der ikke cykelsti, og der er tung trafik Sisse, 42 år Der er mange steder, hvor der er bump på cykelstierne, og indimellem er cykelstierne dårlige -Gitte, 56 år Generelt synes jeg at vi har fået bedre cykelvilkår, men det er stadig områder, som ikke er behagelige at cykle på Knud, 75 år Jeg kører ikke i bil til København. Derinde cykler de som sindssyge Ejnar, 86 år Det er ulovligt at cykle på vores vej fordi den er så stejl, så det betyder tit, man ikke bruger cyklen Pia, 5o år

36 INDSIGT 5: VI FØLER OS BÅDE USIKRE OG UTRYGGE PÅ CYKLEN Samtidig er bilen er bilen en tryg forlængelse af hjemmet. Det er cyklen ikke 48% Jeg føler mig mere tryg i en bil end på en cykel Vi lever i en verden, hvor vi konstant præsenteres for farlige og skræmmende fortællinger og de fortællinger påvirker os, når vi bevæger os i trafikken. Vi oplever i den forbindelse bilen som en forlængelse af vores hjem, der fungerer som en slags beskyttende boble for os, hvori vi føler os sikre og trygge. I bilen konfronteres vi ikke direkte med andre mennesker, og hvor man kan føle sig utryg og udsat på en cykel, kan man i bilen låse døren og kontrollere sin egen sfære. Man føler sig hjemme i sin bil. Når man sætter sig ind i sin bil, det er ligesom ens hus og hjem, så er man hjemme, og så kører man i bilen - Ejnar, 86 år Da jeg var yngre, der cyklede jeg hele tiden, men for 12 år siden havde vi indbrud, og det har sat en eller anden skræk i livet på mig for det der med alt for mørke steder. Det har helt sikkert også noget at gøre med årsagerne til, at jeg har en bil Vibeke, 53 år 2017 Side 41 Base: personer som tidligere har cyklet mere end de gør nu. n= 1984

37 INDSIGT 5: VI FØLER OS BÅDE USIKRE OG UTRYGGE PÅ CYKLEN Vi føler os lige så udsatte i trafikken på landet og i storbyen 37% Jeg føler mig udsat i trafikken, når jeg er på cykel Følelsen af udsathed afhænger ikke af byens størrelse Storby ( indbyggere) By ( indbyggere) By ( indbyggere) By ( indbyggere) 41% 39% 33% 36% Strækningen til mit arbejde er for mørk, og jeg føler mig ikke sikker på cykel. Vejen er så mørk og bilerne kører med langt lys, så man enten bliver blændet og styrter, og ellers ser de slet ikke en André, 24 år, Taastrup ( indbyggere) By ( indbyggere) By (under indbyggere) Landområde 35% 40% 40% 2017 Side 42 Der er mange dårligt opdragede cyklister i Aarhus, f.eks. når det kommer til at give tegn. Det synes jeg er irriterende. Jeg føler mig tryg nok i trafikken, men det kræver at man kan tage vare på sig selv - Jesper, 32 år, Århus ( indbyggere)

38 ANBEFALINGER TIL AT ØGE CYKLISME

39 ANBEFALINGER TIL AT ØGE CYKLISME Der er potentiale for at få flere danskere op på cyklen, da flertallet drømmer om at cykle mere Cyklen er kvalitetstid og livsglæde Når respondenterne skal fortælle om fordelene ved cyklen, fremhæver de mulighederne for at få frisk luft, fornyet energi og at nyde naturen. 88% mener, at cyklen er gratis motion 38% får livsglæde af at cykle Cyklen er en del af vores ophav og tradition Mange af respondenterne ser cyklisme som en del af dansk kultur, som vi skal værne om. Vi skal give cykelkulturen videre til vores børn og dermed fremme gode, grønne vaner og selvstændighed. 65% forbinder cyklen med noget særligt dansk, som vi skal værne om og give videre til fremtidige generationer. 62% Jeg vil gerne cykle mere, end jeg gør i dag 2017 Side 44

40 Den hyppigste årsag til at cyklen fravælges, er afstand, så fokuser på de kortere ture Fokuser på de korte afstande i hverdagen Over halvdelen af respondenterne har under 6 km til arbejde/uddannelse, hvilket er en afstand, som de fleste kan lære at cykle. Der forventes derfor at være bedst mulighed for at få denne del til at cykle i hverdagen. 53% har under 6 km til arbejde eller uddannelse Fokuser på fritid og ferie Cyklen kan også bruges på andre ture end til arbejde og uddannelse, som mange finder uoverkommeligt. Fokuser derfor også på cykelmuligheder i fritiden og ferier, hvor distancerne kan være kortere og tiden typisk er bedre. Fokuser på fritiden hvor ruten kan varieres og tiden er bedre 2017 Side 45

41 Følelsen af kontroltab er helt normal, når man ændrer vaner, men med de rigtige indsatser kan vi mindske og hjælpe Indsatsområde 1 : SKUBBET Man skal påmindes, når man er mest omstillingsparat De faste rutiner og vaner får hverdagen til at glide, og der stilles sjældent spørgsmålstegn ved, om de er de smarteste. Der er dog tidspunkter, hvor man genovervejer sine transportvaner, og cyklen skal her introduceres som en mulighed. Indsatsområde 2 : FLERE ERFARINGER Man skal have kropslige erfaringer og succesoplevelser Det kræver mere end information at etablere nye transportvaner, og negative forestillinger overkommes bedst med kropslige erfaringer. Der er en indkøringsperiode, hvor man løbende får erfaringer med nye årstider, påklædning o. lign. Indsatsområde 3 : FASTHOLDELSE Cykelturen skal konstant vise sit værd Når vanen er blevet en del af livet, er det ikke længere forestillinger om punkteringer eller cykelhjelmhår, der fylder. Det er derimod praktiske forhold som god belysning og velholdte cykelstier, der kan få cyklen ud og ind af skuret Side 46

42 Indsatsområde 1: Skubbet Hvornår kan vi skubbe Prøv at ramme folk når en anledninger gør, at de tager deres transportvaner op til overvejelse. Store skift i livet kan betyde at cyklen vælges fra, men er også en mulighed for at vælge den til. F.eks. når man får nyt arbejde, nyt hjem, børnene begynder i skole, pension o. lign. Ved sæsonskifte og lange ferier tager mange deres vaner op til overvejelse, og lægger planer for en ny, bedre version af sig selv. Cyklen skal her fri af skuret eller kælderen. Hvordan kan vi skubbe Tal til den forælder alle drømmer om at være. Den der giver sine børn den bedste start på dagen og på livet. Tal til den version af en selv man drømmer om at være. Den version der har overskud, får vind til hjernen og motion. Eksempel Elever der er fysisk aktive, er bedre i skolen En cykeltur er en super god start på skoledagen, så hjælp forældrene med at sende deres børn i skole med energi og hoveder, der har fået de bedste forudsætninger for at lære noget nyt. Eksempel I Danmark hilser vi på hinanden Forestil jer omvendt et samfund hvor vi alle kører i bil fra dør til dør, og ikke møder naboerne. Her er man rigtig alene ude på vejene. På cyklen kan vi derimod hilse på hinanden og sammen skabe både tryghed og god stemning i lokalområdet Side 47

43 Indsatsområde 2: Flere erfaringer Hvornår skal vi give flere erfaringer Weekender og ferier er udmærkede tidspunkter at bruge cyklen, også selvom den ikke er en del af hverdagen. Brug cyklen til besøg hos venner, sport, fornøjelser, bageren o. lign. Hvordan kan vi give flere erfaringer Giv folk flere erfaringer med cyklen ved at vise, at det ikke behøver være så omstændigt. Det skal ikke være svært at holde cyklen inde som en transportmulighed, og her er lidt bedre end intet. Sørg for ikke at blive for hellige eller fremstille et ultimatum. Hvis det er enten bilen eller cyklen, er der stor risiko for at cyklen vælges fra. Der skal være plads til begge dele, og man snyder ikke, fordi man også kører bil. Eksempel Tag cyklen og hav en festlig aften En dejlig grillaften hos vennerne behøver ikke ende i en diskussion om, hvem der skal køre bilen hjem. På cyklen kan I begge få én drink og vende snuden hjem, når I hver især har lyst. Ovenikøbet kan I cykle nogle af kalorierne væk! Eksempel Lad os hylde alt, der er mere end nul De små cykelture er også motion! Hvis du cykler en time i roligt tempo, forbrænder du kalorier. Til sammenligning er der 260 kalorier i en magnum-is. Tag derfor cyklen hjem fra kiosken med din magnum-is. Det føles bare bedre Side 48

44 Indsatsområde 3: Fastholdelse Hvornår skal vi fastholde folk De praktiske forhold er vigtige året rundt og på alle tider af døgnet. Særligt når det bliver mørkt, koldt og vådt, kan der være behov for ekstra opmuntringer og vedligeholdelse af faciliteterne. Hvordan kan vi fastholde folk Når folk skal holdes til ilden, er det vigtigt, at alt det funktionelle er på plads. Gør derfor opmærksom på alt det, der bliver gjort, og tal ind i de negative oplevelser som er knyttet til den enkelte årstid og lokation eksempelvis at der er ekstra lys på cykelstien om vinteren, bladene er ryddet fra cykelstien om efteråret, hullerne i vejen er udbedret mm. Eksempel Frygt ej - vi fjerner bladene Vejrændringer kan skabe bekymringer for den nye cyklist. Kom bekymringer i forkøbet med indsatser der sikrer trygge og cykelvenlige forhold, som f.eks. at fjerne bladene fra cykelstierne i efteråret, så de ikke bliver glatte. Husk at informere om alle de gode initiativer, da det viser, at cyklisten er værdsat og tilgodeset. Eksempel Her er vi glade for både bilister og cyklister Mange er utrygge ved at cykle på landeveje, hvor der ikke er cykelstier. Vis derfor at vejene tilhører alle transportgrupper, og understreg at cyklisterne også er velkomne - for det føler de ikke altid. Gør opmærksom på at vejene også er til cyklister, for det føler de ikke altid, når der ikke er cykelstier, lyssignal til dem mm Side 49