CURA ARBEJDSGANG HELBREDSTILSTANDE BESKRIVELSE OG EKSEMPLER
|
|
|
- Jonas Klausen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Odsherred Kommune CURA ARBEJDSGANG BESKRIVELSE OG EKSEMPLER Ansvarlig: Systemadministratorer Revideret 27/ Version 1.0
2 Indhold Beskrivelse af helbredstilstande
3 Beskrivelse af helbredstilstande Nedenunder følger en beskrivelse af helbredstilstande. Formålet er at give en uddybe beskrivelse af, hvad de enkelte helbredstilstande indebærer, samt understøtte valg af korrekt helbredstilstand hos borgeren. Under Beskrivelsen af tilstand finder du eksempler på typiske kendetegn, symptomer, reaktioner og risici ved helbredstilstanden. Eksemplerne kan anvendes som inspiration ved dokumentation af beskrivelsen af helbredstilstanden. Under Årsag finder du eksempler på diagnoser der kan være tilhørende helbredstilstanden. 3
4 1. FUNKTIONSNIVEAU Problemer med personlig pleje Problemer med daglige aktiviteter Problemer med evne og initiativ til at klare sig i det daglige liv ADL som følge af sygdom eller skade. Problemer med at planlægge og koordiner hverdagen samt varetage opgaver i forhold til eget helbred. Problemer med at varetage opgaver ift. Borgerens helbred fx medicinadministration pga. ledstivhed i fingre, tremor, muskelsvaghed og/eller lammelser Parkinson Muskel- og skeletsygdomme 2. BEVÆGEAPPARAT Problemer med mobilitet og bevægelse Problemer med at bevæge sig, forflytte sig, ændre kropsstilling eller mobilisere sig selv som følge af sygdom, skade og/eller inaktivitet Svimmelhed, tremor, kramper, lammelser, spasticitet, ledstivhed eller muskelsvaghed, der fx fører til faldtendens og/eller balanceproblemer Parkinson Muskel- og skeletsygdomme 4
5 3. ERNÆRING Problemer med væskeindtag Problemer med væskeindtag som følge af sygdom eller behandling med risiko for dehydrering Synkeproblemer, fejlsynkning, kvalme eller opkast. Træthed, forvirring og konfusion, svimmelhed, nedsat hudtugor, nedsat urinmængde og/eller mørkfarvet urin. Dysfagi Infektion, fx norovirus Problemer med fødeindtag Uhensigtsmæssig vægtændring Ernæringsproblemer som følge af af sygdom eller behandling. Problemer med for højt eller for lavt blodsukker eller problemer med at optage ernæring og/eller vitaminer, fx B12. Borgere, der modtager ernæring parenteral eller via sonde. Hurtig vægtændring, der skyldes en ernæringsproblematik og/eller bivirkning fra medicin. Tykke/synkeproblemer, fejlsynkning, kvalme eller opkast og/eller problemer med at optage ernæring, vitaminer og mineraler. For højt eller for lavt blodsukker. Hypoglykæmi fx træthed, øget svedtendens, sitren/rysten, bleghed, svimmelhed, koncentrationsbesvær og ændret adfærd. Hyperglykæmi fx øget tørst og vandladning, mundtørhed, hudkløe, kvalme, træthed og vægttab. Vægttab, kvalme og/eller opkast, madlede, manglende appetit eller overspisning. Diabetes Korttarmssyndrom Perniciøs anæmi Dysfagi Psykiske lidelser Stofskiftesygdomme 5
6 4. HUD OG SLIMHINDER Problemer med kirurgisk sår Sår der er opstået som følge af et kirurgisk indgreb efter en operation, fx efter knoglebrud eller efter fjernelse af cancer eller pilonidalcyste. Kirurgisk sår lukket med suturer, agraffer, lim eller tape. Såret kan være åbnet spaltet cicatrice. Fraktur Pilonidalcyste Problemer med diabetisk sår Sår opstået som følge af diabetiske senkomplikationer. Lokaliseret på tæer, knoglefremspring eller hæle. Ofte sort nekrose, som kan blive fugtig og inficeret. Diabetes Neuropati Arteriosklerose Problemer med cancersår Sår opstået som følge af hudcancer, hudmetastaser eller gennembrud af primærtumoren gennem huden. Hyppigst ved modermærkecancer, bryst- eller hovedhalscancer. Blomkålslignende struktur, der vokser ud over hudniveau eller danner et krater. Ofte karakteriseret ved blødning, sårsekret og nekroser. Modermærkecancer Brystcancer Hovedhalscancer 6
7 Problemer med tryksår Sår opstået som følge af tryk eller tryk kombineret med shear. Lokaliseret over knoglefremspring. Kendetegn afhænger af, hvilket stadie såret er i. Ofte karakteriseret ved fisteldannelse, underminering, nekrose, blotlagte knogler, sener eller muskulatur. Risici: Huden udsættes for tryk og/eller shear. Immobilitet og dårlig ernæringsstatus. Problemer med mobilitet og bevægelse Problemer med undervægt Problemer med fødeindtag Problemer med arterielt sår Problemer med venøst sår Sår opstået som følge af nedsat arteriel blodtilførsel. Sår opstået som følge af venøs insufficiens som regel grundet nedsat eller manglende funktion af veneklapperne. Lokaliseret på fødder, tæer, hæle eller malleolerne. Ofte forbundet med smerte. Ofte dybe og tørre sår med tydeligt afgrænsede sårkanter. Blank, kold og hårløs hud. Svag eller ingen fodpuls. Smerter i benene ved gang. Lokaliseret på indersiden af underbenet. Kraftig sekretion og hvide, arlignende områder i huden i ankelområdet, ødemer, brunlig misfarvning af huden samt kløende, tør og skælende eksem. Arteriel insufficiens Arteriosklerose Venøs insufficiens 7
8 Problemer med blandingssår Sår opstået som følge af arteriel og venøs insufficiens. Opstår ofte som forværring af et venøst sår. Ofte lokaliseret på indersiden af underbenet. Forværring i et venøst sår med nekrose og sårsmerter og distale ødemer. Venøs insufficiens Arteriel insufficiens Problemer med traumesår Sår opstået som følge af traumer på hård væv og/eller bløddele, fx efter fald eller anden ulykke. Stiksår, snitsår, hudafskrabning, brandsår, ætsninger eller forfrysninger. Andre problemer med hud og slimhinder Andre gener fra hud og slimhinder, der ikke er sår fx i munden. Borgere med problemer med ørevoks Kløe, kradsemærker, udslet, skældende hud, tør hud, rødme, eksem, ændringer i hudens farve, hvide belægninger, hudløshed, og/eller blå mærker. Bærertilstand MRSA Fnat Psoriasis 8
9 5. KOMMUNIKATION Problemer med kommunikation Problemer med at tale, forstå, skrive/stave og læse som følge af sygdom, skade og/eller behandling. Nedsat evne til at udtrykke sine behov og oplevelser sprogligt. Ekspressiv og/eller impressiv afasi. Dysartri. Parkinson 6. PSYKOSOCIALE FORHOLD Problemer med socialt samvær Problemer med at håndtere socialt samvær og begå sig sammen med andre grundet uheldige adfærdsformer eller problem med personlighedsstrukturer. Indadvendt og menneskesky. Trækker sig fra socialt samvær. Udfordringer med at kontrollere impulser og følelser eller at overholde sociale normer i samvær med andre. Psykiske lidelser Parkinson Emotionelle problemer Problemer med at håndtere følelser i forbindelse med kronisk sygdom, skade eller i forbindelse med svære livsbegivenheder fx tab, der ikke skyldes en psykiatrisk diagnose. Vedvarende tristhed, sorg, savn, tomhed, apati, rastløshed, smerte, vrede, angst, uro, affekt, aggressivitet eller lettelse. Tab af nærtstående 9
10 Problemer med misbrug Vedvarende, overdreven og skadelig brug af medicin eller psykoaktive stoffer som fx alkohol, kokain, heroin der medfører legemlige, psykiske og/eller sociale skader. Selvdestruktiv adfærd, forandring i adfærd, humørsvingninger, nedsat egenomsorg. Abstinenser rysten, svedeture, hovedpine, indre uro, tankemylder og/eller fysiske smerter. Psykiske lidelser Mentale problemer Problemer med psykiske og/eller psykiatriske symptomer som følge af sygdom eller skade. Selvdestruktiv adfærd, forandring i adfærd, humørsvingninger, nedsat egenomsorg. Tankeforstyrrelser, tvangstanker, tvangshandlinger, paranoia, fobier, koncentrationsbesvær, isolerer sig, trist og/eller apatisk. Depression Skizofreni Parkinson 10
11 7. RESPIRATION OG CIRKULATION Respirationsproblemer Problemer i forbindelse med vejrtrækning som følge af sygdom. Borgere med trakeostomi. Dyspnø, hoste, opspyt, hyperventilation/hypoventilation, forlænget ekspir, pibende eller hvæsende vejrtrækning, cyanotiske læber og/eller negle. Nedsat saturation, træthed, ømhed og smerter over brystkassen. KOL Astma Lungecancer Cirkulationsproblemer Problemer med kadiovaskulære symptomer som følge af sygdom. Ødemer, smerter i ben og fødder, smerte/trykken over brystet, vægtstigning, dyspnø, takypnø, lungeødem, angst, cyanose, bleghed, træthed og/eller svimmelhed. Hypertension, hypotension, bradycardi, takycardi og/eller feber. Hjertekarsygdom Kunstig hjerteklap Hjertesvigt 8. SEKSUALITET Problemer med seksualitet Forstyrrelser i samlivet som følge af fx sygdom, skade, behandling eller operation. Manglende lyst, samlejesmerter, skedekrampe hos kvinder. Nedsat eller manglende seksuel lyst, erektionssvigt, impotens, for tidlig, forsinket eller manglende ejakulation hos mænd. Bivirkning af medicin Hjertekarsygdom Depression 11
12 9. SMERTE OG SANSEINDTRYK Akutte smerter Akutte smerter som følge af skader eller sygdomme karakteriseres ved, at de har kort varighed. Pludseligt indsættende smerte. Pulserende, dunkende, udstrålende, gennemtrængende, skærende, krampelignende, sviende, brændende, vag, diffus, øm, værkende smerte. Sammenfald i ryggen Gigt Knoglebrud Periodevise smerter Smerte som følge af skader eller sygdomme og som kun forekommer i perioder. Pulserende, dunkende, udstrålende, gennemtrængende, skærende, krampelignende, sviende, brændende, vag, diffus, øm, værkende smerte. Migræne Kroniske smerter Smerter som følge af skader eller sygdomme og som har varet mere end 6 måneder. Pulserende, dunkende, udstrålende, gennemtrængende, skærende, krampelignende, sviende, brændende, vag, diffus, øm, værkende smerte. Sammenfald i ryggen Gigt Knoglebrud Amputation Problemer med synssans Ændret eller nedsat syn, synsforstyrrelser, synsbortfald eller infektionstilstand i øjet. Gradvist aftagende syn, aftagende perifert syn, borgeren kan ikke bruge sine briller. Blændes let af lys, aftagende farvesyn. Rødme, svien, kløe, irritation og snask i øjet. Grøn stær Grå stær Øjenbetændelse Nethindeløsning 12
13 Problemer med lugtesans Ændret lugtesans som følge af sygdom eller skade. Kan enten ikke lugte noget eller har fået dårligere lugtesans end normalt. Forringet eller forstyrret smagssans. Maden smager ikke, som den plejer. Næsepolypper Problemer med hørelse Problemer med smagssans Ændret hørelse eller hørenedsættelse som følge af sygdom eller skade. Ændret eller nedsat smagssans som følge af sygdom, behandling (bivirkning) eller skade. Summelyd eller ringetoner i ørerne. Problemer med at høre hvad der bliver sagt, særligt hvis der er meget baggrundsstøj. Problemer med at høre dørklokken eller telefonen. Trykken for øret, smerter, kløe samt svimmelhed. Manglende evne til at smage maden, metalsmag, bitter smag eller dårlig smag i munden. Mistet appetit, kvalme. Tinnitus Mellemørebetændelse Medicinbivirkning Problemer med følesans Ændret eller nedsat følesans som følge af sygdom, behandling eller skade. Snurrende, prikkende, sviende eller brændende fornemmelser i fingre og tæer, følelse af at gå på vat, overfølsomhed eller smerte ved let berøring eller nedsat/ændret følesans i huden, manglende evne til at mærke at fx skoen trykker. Diabetes Polyneuropati Sammenfald i ryggen 13
14 10. SØVN OG HVILE Døgnrytmeproblemer Problemer med evnen til at adskille dag og nat, der fører til problemer med at holde sig vågen om dagen og falde i søvn om natten. Vender op og ned på døgnet, forskudt søvnmønster, forsinket søvnfasesyndrom, uregelmæssigt søvnmønster. Udmattelse, kraftesløshed, træthed, småsover i løbet af dagen. Psykiske lidelser Delir Søvnproblemer 11. VIDEN OG UDVIKLING Problemer med dårlig søvnkvalitet, fx at falde i søvn, at sove igennem eller problemer med for tidlig opvågning. Insomni eller hypersomni. Hyppige opvågninger, indsovningsproblemer, søvnapnø, vågner tidligt og kan ikke falde i søvn igen. Udmattelse, kraftesløshed, træthed, muskelsmerter eller hovedpine. Hjertekarsygdom Angst Depression Delir Problemer med hukommelse Problemer med sygdomsindsigt Problemer med at huske, genkende og anvende tidligere erfaringer. Manglende mental evne til at indse/forstå og handle på egen sundhed, sygdom og/eller symptomer. Problemer med at give informeret samtykke til videregivelse af helbredsoplysninger. Glemsom, problemer med at finde ord, forvirring vedrørende tid og sted og vanskeligheder med at finde ting. Afviser at være syg, afviser at have helbredsproblemer, manglende egenomsorg, overvurderer egne evner, tager ikke sin medicin og overholder ikke ordineret behandling. Mangler evne til helt eller delvist at give informeret samtykke. Psykiske lidelser 14
15 Problemer med indsigt i behandlingsformål Manglende mental evne til at forstå formålet med behandling, der fører til udfordringer med at gennemføre en behandling. Problemer med at give informeret samtykke til en behandling. Forstår ikke hensigten med behandlingen, tager ikke medicinen efter ordination. Overholder ikke aftaler med fx lægen. Mangler evne til helt eller delvist at give informeret samtykke. Kognitive problemer 12. UDSKILLELSE Problemer med logisk tænkning, tilegnelse af viden, overblik, koordinering og svigtende dømmekraft som følge af sygdom, skade eller som følge af bivirkning af medicin. Problemer med at tænke abstrakt, neglekt, problemer med adfærdsregulering, svigtende dømmekraft. Nedsat evne til at koncentrere sig, besvær med at udføre velkendte opgaver samt nedsat evne til at lære nye opgaver. Desorienteret, forvirret og urolig. Cystitis Pneumoni Delir Problemer med vandladning Forhindring i fri passage fra blære eller fra nyre til urinblære som følge af sygdom og/eller skade. Problemer med rensning af blodet. Problemer med infektion i urinvejene. Fx borgere med nefrostomi, urostomi, topkateter eller kateter á demeure. Borgere i dialysebehandling Slap stråle, hyppig vandladning, natlig vandladning, tømningsproblemer, efter dryp, små urinmængder. Svien ved vandladning, grumset og ildelugtende urin, blod i urinen, feber, ufrivillig vandladning og/eller lændesmerter. Nyreinsufficiens Cystitis Pyelonefritis Benign forstørret prostata Prostata hyperplasi Prostatacancer Østrogenmangel 15
16 Problemer med urininkontinens Ufrivillig vandladning, fx stressinkontinens, tranginkontinens, blandingsinkontinens eller falsk inkontinens. Sivende urin, urinlækage, efterdryp, kan ikke nå på toilettet. Østrogenmangel Svag bækkenbund Problemer med afføringsinkontinens Ufrivillig afføring, lækage af luft eller afføring. Problemer med at holde på eller styre afføring eller luft. Kan ikke nå på toilettet. Stråleskader Svag bækkenbund Problemer med mave og tarm Problemer med fordøjelsen, fx obstipation, diarre, smertefuld afføring og/eller hæmorider. Fx borgere med ileostomi eller kolostomi. Nedsat appetit, kvalme, opkastning, mavesmerter, oppustet og spændt mave, diarre, obstipation, trykkende fornemmelse i endetarmen, knoldet afføring, blødning og rifter ved endetarmen. Tarmsygdomme Mavesår Norovirus Infektioner Medicinbivirkning 16
17 CENTER FOR OMSORG OG SUNDHED ODSHERRED KOMMUNE Telefon:
GUIDE HELBREDSTILSTANDE
GUIDE E Oprettet med eksempler efter inspiration Københavns kommune 1.FUNKTIONSNIVEAU personlig pleje daglige aktiviteter evne og initiativ til at klare sig i det daglige liv ADL som følge af sygdom eller
Om FSIII helbredstilstande
Om FSIII helbredstilstande Helbredstilstande beskriver borgerens aktuelle og/eller potentielle helbredsproblemer inden for de 12 sygeplejefaglige problemområder. Derudover beskrives borgerens ressourcer
Guide til helbredstilstande
Fælles Sprog III Guide til helbredstilstande Version 1.6 Indholdsfortegnelse Indledning...4 e...5 1. Funktionsniveau...5 Problemer med personlig pleje...5 Problemer med daglige aktiviteter...5 2. Bevægeapparat...5
Hjemmesygeplejeindsatser mappet til helbredstilstande
Hjemmesygeplejeindsatser mappet til helbredstilstande version 1.21 (09.10.17) En indsats kan leveres til flere FSIII mapningerne er ikke udtømmende og ikke evidensbaseret. De er udarbejdet i projektet
Hjemmesygeplejeindsatser mappet til helbredstilstande
Hjemmesygeplejeindsatser mappet til helbredstilstande version 1.11 (12.04.16) En indsats kan leveres til flere forskellige helbredstilstande Indsats Helbredstilstande Helbredstilstande-områder Anlæggelse
Løsninger på udfordringer i mapning af relevante FSIII data til indlæggelsesrapporten
Løsninger på udfordringer i mapning af relevante FSIII data til indlæggelsesrapporten Oplæg til KKR digitaliseringsnetværkets møde den 4. marts 2019. Dette notat beskriver mulighederne for løsning af de
Indsatser mappet til helbredstilstande rev. pr. 26. nov 2015
Indsatser mappet til helbredstilstande rev. pr. 26. nov 2015 En indsats kan leveres til flere forskellige helbredstilstande Indsats Helbredstilstande Helbredstilstande-områder ADL-aktivitet Problem relateret
Bilag: Beskrivelse af Helbreds- og Funktionsevnetilstande
Nedenunder følger en beskrivelse af helbredstilstandene. Formålet er at give en uddybende beskrivelse af, hvad de enkelte helbredstilstande indebærer, samt understøtte valg af korrekt helbredstilstand
Tjek på beboerens medicin
Dette er et redskab til at afdække mulige problemer og tegn på problemer med beboerens medicin. De mulige problemer, som er listet på de følgende sider, er udvalgt på basis af litteratur om emnet, på anerkendte
Kvalitetsstandard for hjemmesygepleje
Social- og Sundhedscenteret Kvalitetsstandard for hjemmesygepleje Når du læser kvalitetsstandarden, skal du være opmærksom på, at den består af to dele. Den første del er information til dig og dine pårørende
Symptomer. Hovedet: Hovedpine Migræne Svimmelhed Søvnbesvær Vågner om natten Taber hovedhåret
Symptomer Bedøm hvordan du har haft det de sidste måneder efter denne skala og skriv det aktuelle tal ud for symptomet. Der hvor det er relevant må du gerne skrive årstal eller hvor længe du har haft symptomet.
nærvær tryghed - respekt Aktive ældre Forebyggelse af uhensigtsmæssige indlæggelser Haderslev Kommune Voksen og Sundhed i eget liv
nærvær tryghed - respekt Forebyggelse af uhensigtsmæssige indlæggelser Haderslev Kommune Voksen og Sundhed Nørregade 41, 6100 Haderslev Telefon 74 34 28 01 Fax 74 34 27 59 Aktive ældre i eget liv E-mail:
Sygeplejefaglig udredning for Nancy Test Berggren 251248-4916 AFLASTNING DAG- OG TRÆNINGSCENTERET 4840 Nørre Alslev
Observations dato 21. jan 2016 Status Tags Sidst ændret af Lisse-Lotte Rosenkilde, 21. jan 2016 10:43 Skemaet er udarbejdet med udgangspunkt i FSlll standarder 'Tilstand' i FSIII er en borgers helbredsmæssige
SPØRGESKEMA TIL KOSTVEJLEDNING. Dato:
SPØRGESKEMA TIL KOSTVEJLEDNING Dato: Navn: Fødselsdato: Alder: Stilling: Mobil: Adresse: Postnummer og by: Email: Arbejdstider: Egen læge: Seneste kontakt: Vægt: Højde: Blodtryk: Hvilken problemstilling
Center for Sundhed & Pleje, Faxe Kommune.
Frederiksgade 9 4690 Haslev Telefon 56 20 30 00 Telefax 56 20 30 01 www.faxekommune.dk Titel: Instruks for sygeplejefaglige optegnelser, inklusiv plan for plejen og behandling Gældende for: Ansvarlig:
Navn: Alder: Telefonnummer:
Navn: Alder: Telefonnummer: Velkommen til akupunktur behandling hos Jordemoder.dk i samarbejde med Sackmann Akupunktur For at kunne give dig den bedst mulige behandling bedes du udfylde nedenstående spørgeskema
SUNDHEDSDATA I KOMMUNERNE. Christian Harsløf, afdelingschef, Social- og Sundhed
SUNDHEDSDATA I KOMMUNERNE Christian Harsløf, afdelingschef, Social- og Sundhed Udfordringen: Patientens udflugter 2 INDSÆT EMNE INDSÆT TITEL Borgerjournal version 2.0? Kilde: Is It a Bird 4 Samarbejdsflader
Navn: Dato: Egen læge: Hvilke(t) problemområde(r) ønsker du hjælp til at få klarhed over og forbedre?
Spørgeskema til individuel kostvejledning, hvor du bedes besvare spørgsmålene så godt du kan. Giv dig god tid og tilføj gerne yderligere forhold, du synes kan være relevante. På den sidste side skal du
Helbredstilstande mappet til hjemmesygeplejeindsatser
Helbredstilstande mappet til hjemmesygeplejeindsatser version 1.11 (12.04.16) Flere indsatser knytter sig til en helbredstilstand Helbredstilstande-områder Helbredstilstande Indsats Funktionsniveau Problemer
Oversigt over indberetninger om formodede bivirkninger efter vaccination med HPV-vaccine fordelt på regioner i perioden 1. juni 2013-31. august 2013.
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 887 Offentligt Oversigt over indberetninger om formodede bivirkninger efter vaccination med HPV-vaccine fordelt på regioner
Skader som følge af alkoholindtag
Skader som følge af alkoholindtag Skader som følge af alhoholindtag Når du indtager alkohol kan der ske forskellige skader i din krop. Skader som følge af alkoholindtag Tilstand Opsamling af resultater
Palliativ indsats for personer med demens.
Palliativ indsats for personer med demens. Kunsten at erkende en forestående terminal fase. Connie Engelund Holmegårdsparken copyright Holmegårdsparken www.holmegaardsparken.dk Kort om Holmegårdsparken
Emne: Dokumentation Terminal palliativ indsats 16.08.05 21.11.06
Holmegårdsparken Standarder Emne: Dokumentation Terminal palliativ indsats 16.08.05 21.11.06 Formål: En værdig livsafslutning Udarb. D.: Revideret: Godkendt: Erstatter: 21.11.06 Afd. ledere 16.08.05 Mål:
Helbredstilstande mappet til indsatser rev. pr. 26. nov 2015
Helbredstilstande mappet til indsatser rev. pr. 26. nov 2015 Flere indsatser knytter sig til en helbredstilstand Helbredstilstande-områder Helbredstilstande Indsats Funktionsniveau Problem relateret til
INTERVIEWGUIDE TIL BORGERE OG DATAGRUNDLAG ANMELDT KOMMUNALT TILSYN DIAKONISSESTIFTELSENS HJEMMEPLEJE FREDERIKSBERG. Frederiksberg Kommune
2019 Frederiksberg Kommune Sundheds og Omsorgsafdelingen INTERVIEWGUIDE TIL BORGERE OG DATAGRUNDLAG ANMELDT KOMMUNALT TILSYN DIAKONISSESTIFTELSENS HJEMMEPLEJE FREDERIKSBERG Rubrikkerne neden for viser
Navn: Dato: Fødselsdato: Alder: Telefonnummer: E- mail: Arbejde: Antal timer: Egen læge:
Spørgeskema til individuel kostvejledning, hvor du bedes besvare spørgsmålene så godt du kan. Giv dig god tid og tilføj gerne yderligere forhold, du synes kan være relevante. (5 sider) Navn: Dato: Fødselsdato:
Vejledning - Høj og lav blodglucose
Vejledning - Høj og lav blodglucose Høj blodglucose (hyperglykæmi) Symptomer: Træthed Hyppige og store vandladninger Tørst Uoplagthed, depressionsfølelse Kvalme Mundtørhed Hudkløe Synsforstyrrelser Øget
Hvad er stress? Er du stresset? Stress er ikke en sygdom, men en tilstand. Eller har du travlt?
Stress Stress Hvad er stress? Hvordan opstår stress? Symptomer og reaktioner på stress Hvordan kan vi håndtere og forebygge stress? Stress af (selvstændig læringsfil) 1 Hvad er stress? Stress er ikke en
SKRIV LÆSELIGT. Årsagssammenhæng* Grad seneste dage. 9 0 1 2 3 U- Musands
SKRIV LÆSELIGT Selvratingsskala for evaluering af lœgemiddelbehandling UKU-SERS-Pat - Skoringsark (Nord J Psychiatry 2001;xx:yy-yy) ANVEND BESVAR ALLE SPØRGSMÅL KUGLEPEN M K Patientens navn (init.) Køn
Hamilton Angstskala (HAM-A 14 )
Hamilton Angstskala (HAM-A 14 ) Scoringsark Nr. Symptom Score 1* Angst 0 4 2* Anspændthed 0 4 3* Fobisk angst 0 4 4 Søvnforstyrrelser 0 4 5* Koncentrationsforstyrrelser 0 4 6 Nedsat stemningsleje 0 4 7*
Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism)
Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) PREVIEW fællesmøde 12 maj 2015 Diabetes er et voksende globalt problem 2014 2035 WORLD
Retningslinjer for sygeplejefaglige opgaver ved indlæggelse og udskrivelse i Lynghuset Odsherred kommune.
Retningslinjer for sygeplejefaglige opgaver ved indlæggelse og udskrivelse i Lynghuset Odsherred kommune. Udarbejdet og godkendt af: kommunal risikomanager, sygeplejerske Christine Vammen Godkendt af:
Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser
Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades
Information om Sinalfa tabletter 1 mg, 2 mg og 5 mg Terazosinhydrochlorid
Information om Sinalfa tabletter 1 mg, 2 mg og 5 mg Terazosinhydrochlorid Læs denne information godt igennem, før du begynder at tage medicinen Gem denne information, du får måske brug for at læse den
FSIII Halsnæs Kommune. Materiale til Intro til FSIII for vikarer hos PlejeVikar ApS 2019
FSIII Halsnæs Kommune Materiale til Intro til FSIII for vikarer hos PlejeVikar ApS 2019 Hvem må hvad: SSH, Sygehjælper og Hjælpere: Redigere i handlingsanvisningen Anvisning hverdagsliv Dette er kun for
HOMØOPATI SPØRGESKEMA TOTAL CARE
HOMØOPATI SPØRGESKEMA TOTAL CARE NAVN: ADRESSE + POST NR.: ALDER/FØDSELSDATO: ÆGTESKABSSTATUS + BØRN & BØRNEBØRN: TELEFON & MOBIL NR: Angiv venligst grunden til at du ønsker homøopatisk behandling & hvad
Velkommen til undervisning.
Velkommen til undervisning. Hvad er demens? Demens Sekundær demens Længerevarende lavt stofskifte Udtalte saltforstyrrelser Meget lave B12 Visse blodansamlinger Trykforstyrrelser i hjernen Borrelia Pseudodemens
Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B
Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B Opgave A: Symptomer på stress Et vigtigt skridt i forhold til at forebygge og håndtere stress er at blive opmærksom på egne
FÆLLES INDSATSKATALOG TIL SYGEPLEJEINDSATSER EFTER SUNDHEDSLOVEN
0. Udredning og opfølgning I denne hovedgruppe indgår er i relation til sygeplejefaglig udredning, opfølgning og koordinering. 0.1 Sygeplejefaglig udredning Deltage og bidrage med viden til sygeplejefagligudredning
FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED
FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM ANGST ANGST 1 PROGRAM Viden om: Hvad er angst? Den sygelige angst Hvor mange har angst i Danmark? Hvorfor får man angst? Film Paulinas historie
Principper for sårbehandling og sårtyper
Principper for sårbehandling og sårtyper Mia Lund Produktspecialist/sygeplejerske Mölnlycke Health Care Wound Care Division Principper for sårbehandling Find årsagen til såret diagnose Primær behandling
Funktionelle Lidelser
Risskov 2011 Psykiater Lone Overby Fjorback [email protected] Psykiater Emma Rehfeld [email protected] Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital www.funktionellelidelser.dk Funktionelle
Model for risikovurdering modul 4 og 6
Modul 4 Aktuelt sygeplejeproblem Teoretisk begrundelse for risici Aktuelt sygeplejeproblem Teoretiske begrundelser for risici Epidemiologiske belæg for risici og forhold, der forstærker risici Eksempelvis:
Med venlig hilsen Hong
Kære læser Du sidder nu med materialet fra mit foredrag. Venligst kontakt mig, hvis du ønsker at kopiere eller gengive tekst og/eller billeder da alt materiale er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke
0 Har aldrig eller næsten aldrig symptomet; døjer aldrig eller næsten aldrig med dette
Hvordan har du det? side 1 af 8 Brug dette spørgeskema til at identificere dine problemområder samt at følge hvordan de forbedres uge for uge, mens du følger et program. Start med at gøre status, inden
DIABETES OG DEMENS Omsorgs og behandlingsmæssige tiltag hos personer med demens og diabetes
DIABETES OG DEMENS Omsorgs og behandlingsmæssige tiltag hos personer med demens og diabetes V. Diabetessygeplejerske Susanne Myrup Houe ERFARINGER MØDET MED PERSONEN Indlagte patienter med demens/hukommelsesbesvær
BORGERENS FORBEREDELSE TIL SUNDHEDSTJEK spørgeskema
BORGERENS FORBEREDELSE TIL SUNDHEDSTJEK spørgeskema Som forberedelse til sundhedstjekket hos din læge skal du besvare en række spørgsmål, som handler om din sundhed og dit helbred, og hvordan du i det
Overgangsskema. Somatisk sygdom og sygepleje. Munksgaard. December Somatisk sygdomslære og farmakologi. Sygepleje.
Overgangsskema. sygdom og sygepleje. Munksgaard. December 2016. sygdom og sygepleje De grønne markeringer viser, hvad vi har vurderet er kernen i målet Faget sygdom og sygepleje rummer stof fra flere bøger,
HOMØOPATI SPØRGESKEMA TOTAL CARE
HOMØOPATI SPØRGESKEMA TOTAL CARE NAVN: ADRESSE: ALDER/FØDSELSDATO: ÆGTESKABSSTATUS: BØRN & BØRNEBØRN: Angiv venligst grunden til at du ønsker homøopatisk behandling & hvad din forventninger er til behandlingen?
SPØRGESKEMA TIL KOSTVEJLEDNING
SPØRGESKEMA TIL KOSTVEJLEDNING Bedes udfyldt inden kostvejledning og medbringes! Brug god tid til besvarelsen, det du kan og vil, da hvert spørgsmål er af stor vigtighed. Anette Gammelgaard + Ernæringsterapeut
Helbredsangst. Patientinformation
Helbredsangst Patientinformation Hvad er helbredsangst? Helbredsangst er en relativt ny diagnose, der er karakteriseret ved, at du bekymrer dig i overdreven grad om at blive eller være syg, og dine bekymrende
Social- og Sundhedscenteret. Kvalitetsstandard for hjemmesygepleje
Social- og Sundhedscenteret Kvalitetsstandard for hjemmesygepleje 2 Kvalitetsstandard for hjemmesygepleje (For borgere uden for plejecentre) Formålet med hjemmesygepleje Hvem kan få hjælp? Hvad består
Kompetenceprofiler. Gældende Omsorg og Sundhed Udarbejdet af: ODSHERRED KOMMUNE. Udarbejdet: Revideret:
10-04-2019 Kompetenceprofiler Gældende Omsorg og Sundhed Udarbejdet:2017-12.04 Revideret: Udarbejdet af: ODSHERRED KOMMUNE Overordnet kompetenceskema Husk at følge lokale procedurebeskrivelser og stillingsbeskrivelser
Faldregistrering og faldudredning - Instruks
1 Faldregistrering og faldudredning - Instruks Formål: At der foretages faldregistrering ved alle fald hos borgere, der modtager indsatser fra Sundhed og Omsorg. At alle borgere der falder gentagne gange
Sådan spotter du tegn på stress og psykiske sygdomme, når du møder patienter i mistrivsel
MATERIALE FRA FOREDRAGET Sådan spotter du tegn på stress og psykiske sygdomme, når du møder patienter i mistrivsel LIKE eller CONNECT og få nyheder, tips og info om gratis events Stressekspert og instruktør
Navn: Dato: Egen læge: Hvilke(t) problemområde(r) ønsker du hjælp til at få klarhed over og forbedre?
Spørgeskema til individuel kostvejledning, hvor du bedes besvare spørgsmålene så godt du kan. Giv dig god tid og tilføj gerne yderligere forhold, du synes kan være relevante. På den sidste side skal du
Hamiltons Depressionsskala
Bilag 3 - Tværregional retningslinje Unipolar depression udredning, behandling og rehabilitering af voksne DokID 520881 Pt.-etiket Dato: Læge: Hamiltons Depressionsskala (HAM-D 17 ) Scoringsark Nr. Symptom
Livet med nyresvigt Hæmodialysepatienter
Livet med nyresvigt Hæmodialysepatienter Guidet Egen-Beslutning til hæmodialysepatienter 2015. Finderup, Bjerre, Søndergaard, Zoffmann. 1 Forløbsoversigt og ark til Livet med nyresvigt Dit liv med nyresvigt-
Behandling med Pembrolizumab
Behandling med Pembrolizumab Til patienter med metastatisk moderkræft September 2014 Denne skriftlige information er et supplement til vores mundtlige information om behandlingen. Pembrolizumab Pembrolizumab
Faldende ernæringsindtagelse Mindre end 800 ml
Metformin Digoxin Tramadol Pinex Movicol Sub.dulcolax pn Morfin pn Svært ved at sidde stille. Roder med sin aff. Især om natten Nedsat pga immobilisering Virker til at være tør i munden. Problem: obstipation
PsykInfo arrangement Lokalpsykiatri Haderslev. Februar 2019
PsykInfo arrangement Lokalpsykiatri Haderslev Februar 2019 Velkommen Præsentation Formål Program Angst Angst er en tilstand af frygt, rædsel, uro og anspændthed ledsaget af fysiske symptomer. Alle mennesker
Information om inkontinenstyper fra TENA
Information om inkontinenstyper fra TENA Indhold Forskellige typer inkontinens... 3 Stressinkontinens/ anstrengelsesinkontinens.... 3 Urgeinkontinens/ tranginkontinens... 4 Blandingsinkontinens... 5 Andre
3 Sygdomsårsager og Diagnose. Godken dt 1 Udfyld skemaet med Yin organernes positioner. Nummer Spørgsmål Point
Undergruppe Puls 1 Udfyld skemaet med Yin organernes positioner. Udfyld skemaet med de kinesiske navne på pulspositionerne. 3 = 6 point Eksempel på Pulsskema i lille udsnit. 2 Hvilket organ s Qi kan skades
Gruppe opgave til akupunktør uddannelsen.
Gruppe opgave til akupunktør uddannelsen. Gruppens medlemmer: Opgaven skal løses uden brug af bogen eller elementskema. Opgaven skal afleveres når I mener I har løst den på bedst mulige vis. God fornøjelse.
Seksualitet og kronisk syg. Medicinsk Gastroenterologisk Ambulatorium Medicinsk Gastroenterologisk Ambulatorium
Seksualitet og kronisk syg Medicinsk Gastroenterologisk Ambulatorium Medicinsk Gastroenterologisk Ambulatorium Seksualitet og kronisk syg Sygdom kan skabe stor afstand, når der er allermest brug for nærhed
FAKTORER SOM SPILLER IND I BEHANDLING AF SÅR
FAKTORER SOM SPILLER IND I BEHANDLING AF SÅR Hvor på kroppen befinder såret sig? Hvad har frembragt det? arteriel insufficiens venøs insufficiens blandet arteriel/venøs insufficiens diabetiske sår decubitus
DEMENS, DEPRESSION OG
DEMENS, DEPRESSION OG DELIR SYGEPLEJESKOLEN FEBRUAR 2011 Lone Vasegaard Demensklinikken OUH telefon: 6541 4163. mail: [email protected] Verden opleves med hjernen, som skaber sanseindtrykkene.
DEMENS. Fagdage for fodterapeuter 1. og 2. november 2012. Lone Vasegaard kliniksygeplejerske Demensklinikken OUH
DEMENS Fagdage for fodterapeuter 1. og 2. november 2012 Lone Vasegaard kliniksygeplejerske Demensklinikken OUH telefon: 6541 4163. mail: [email protected] Verden opleves med hjernen,
Hvad er urininkontinens?
Denne informationsfolder handler om urininkontinens og de problemer de forskellige typer af urininkontinens kan medføre. Samtidig er det en vejledning i, hvordan problemet kan afhjælpes med de hjælpemidler,
Spørgeskema vedr. flåtbårne infektioner i Danmark (oversat og tilpasset fra et Skotsk oplæg)
Spørgeskema vedr. flåtbårne infektioner i Danmark (oversat og tilpasset fra et Skotsk oplæg) Dette spørgeskema er beregnet for alle folk, som mener at have pådraget sig Borreliose og evt. anden flåtbåren
Til patienter og pårørende. Åreforkalkning. Vælg billede. Vælg farve. Karkirurgisk Afdeling
Til patienter og pårørende Åreforkalkning Vælg billede Vælg farve Karkirurgisk Afdeling 2 Blodet transporterer ilt ud til cellerne i kroppen via pulsårerne. Når blodet har afgivet ilt til cellerne, transporteres
INKONTINENS. AFDELING FOR PLEJE OG OMSORG vordingborg.dk
INKONTINENS AFDELING FOR PLEJE OG OMSORG vordingborg.dk Inkontinens Inkontinens kan være både urin- og afføringsinkontinens. Det vil sige, at du har svært ved at holde på vandet /afføringen (ufrivillig
Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason
Patientinformation Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling 1 rev. aug. 2011 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2
STOMI INFO. Komplikationer der kan opstå efter en stomioperation
06 STOMI INFO Komplikationer der kan opstå efter en stomioperation Ved alle typer kirurgiske indgreb, får man en gennemgang af årsagen, fordele og risici. Ved en stomioperation er risikoen den samme som
SPØRGESKEMA ADIPOSITAS
Side 1 af 10 navnemærkat Endokrinologisk afdeling M, Enheden for Klinisk Ernæring Odense Universitetshospital Tlf. 6541 1710 SPØRGESKEMA ADIPOSITAS Du er henvist til undersøgelse, vurdering og behandling
GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk
Information om Depression hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Hver morgen er der ca. 200.000 danskere, der går dagen i møde med en depression. Det påvirker
Depression. Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse
Depression Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse Hvad er depression Fakta: 200.000 personer i DK har depression En femtedel af befolkningen vil udvikle depression Depression er
FSIII: Referencebegreber og navigationshierarki
FSIII: Referencebegreber og navigationshierarki Referencebegreberne skal populært sagt udtrykke en række underoverskrifter, som Helbredstilstande og Funktionsevnetilstande har mulighed for at dele. Referencebegreberne
Diagnoser, symptomer mv.
Psykotraumatologi Diagnoser, symptomer mv. Kognitiv Terapi Stress og Traumer Thomas Iversen, aut. psykolog Personalepsykolog, ekstern lektor F 43 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktioner F
Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser
Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Udgivet af Psykologcentret Trekanten 1998 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 VORES REAKTIONER EFTER EN CHOKERENDE OPLEVELSE...3...3
Elektronisk patientjournal Sygeplejemodellen i notatmodulet
Elektronisk patientjournal Sygeplejemodellen i notatmodulet Orientering og status pr. september 2007 Henrik Lindholm, EPJ-sekretariatet Karen Clausen, afdeling N Conny Brandt, afdeling O Disposition Baggrund
Caspershus. Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående.
Caspershus Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående. Ud over informationen i denne folder, står vi naturligvis altid til rådighed med støtte, råd og vejledning. Det er meget individuelt,
Voksne med Cornelia de Lange syndrom (CdLS) bør undersøges hos deres praktiserende læge hvert år.
Voksne med Cornelia de Lange syndrom (CdLS) bør undersøges hos deres praktiserende læge hvert år. Undersøgelsen skal indeholde et generelt helbredstjek samt en gennemgang af eventuelle særlige symptomer,
Børn med forstoppelse og/eller fækal inkontinens
Børn med forstoppelse og/eller fækal inkontinens Regionshospitalet Randers/Grenaa Børneafdelingen 2 Rigtig mange børn har problemer med forstoppelse og har brug for professionel hjælp for at komme problemet
Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center
Når døden nærmer sig Information til pårørende Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt sygt menneske, opstår der ofte usikkerhed og spørgsmål
12-10-2015 Trin 1 Pleje og dokumentation / lof 2015
12-10-2015 Trin 1 Pleje og dokumentation / lof 2015 Faget Pleje og dokumentation Trin 1 Skoleperiode 2: 36 lektioner (9 blokke á 4 lektioner) Skoleperiode 3: 30 lektioner (7 blokke + 2 lektioner) 12-10-2015
Patientvejledning. Hæmoride operation
Patientvejledning Hæmoride operation Over halvdelen af befolkningen har på et tidspunkt i deres liv gener fra hæmorider. Mange har en tendens til at gå med disse gener i lang tid, inden de søger læge af
Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet
Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet
DIN GUIDE TIL ARIPIPRAZOL
DIN GUIDE TIL ARIPIPRAZOL Informationsbrochure til patient/plejepersonale Introduktion Din læge har stillet diagnosen bipolar lidelse type I og ordineret Aripiprazol. Denne brochure vil hjælpe dig og din
Medicin ved hofte- og knæoperation
Gentofte Hospital Ortopædkirurgi Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Medicin ved hofte- og knæoperation Fordeling af tabletter Den normale fordeling og dosis af tabletterne er: Præparat
INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN. Megace 160 mg tabletter. Megestrolacetat
INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Megace 160 mg tabletter Megestrolacetat Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage medicinen. Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den
Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse. Følg altid lægens anvisning.
Centyl tabletter 5 mg Læs denne information godt igennem, før du begynder at tage medicinen Gem denne information, du får måske brug for at læse den igen. Ønsker du mere information, så kontakt læge eller
