Ny struktur p daginstitutionsomr det 0-5 r hłringssvar fra daginstitutioner (MED-udvalg), for ldrebestyrelser, organisationer og r d.

Transkript

1 1 Ny struktur p daginstitutionsomr det 0-5 r hłringssvar fra daginstitutioner (MED-udvalg), for ldrebestyrelser, organisationer og r d. Tilbagemelding i hłringssvar vedr. Forvaltningens kommentarer Struktur Tilkendegivelser fra institutionerne: Flere institutioner tilkendegiver at de er enige i overvejelserne om den nye struktur. Flere institutioner łnsker, at der bliver f rre og mere b redygtige omr der. Flere institutioner łnsker en anden struktur i midtbyen (dagtilbuddene 1, 11 og 12 Nordvestbyen, Nyvang og Midtbyen). Flere institutioner łnsker sammenl gninger frem for ny struktur. Enkelt forslag om at dele dagtilbuddene op efter p dagogik m.v. Błrnehaves placering i dagtilbud 10, hvor de łvrige institutioner er integrerede institutioner. Flere institutioner har tilkendegivet, at de łnsker at forblive et selvst ndigt dagtilbud f.eks. Spentrup, Stevnstrup. Forslag om sammenl g mellem dagtilbud 4 (Viborgvej institutionerne) eller 15 (Hornb k og Stevnstrup). Bekymring hvis dagtilbuddene best r af sm institutioner og dagtilbuddene bl.a. p grund af den nye tildelingsmodel starter med et forholdsvist stort underskud dagtilbud 7 (Lang ) og dagtilbud 12 (midtby). Forslag om at l gge dagtilbud 4 (Bjerregrav og Fussingł) og dagtilbud 15 (Viborgvej institutionerne) sammen. Forslag om at se p teamledelse i de dagtilbud, hvor det er en mulighed. De hłringssvar, som vedrłrer den ny struktur er ikke entydige. Nogle foresl r, at institutioner sammenl gges ud fra p dagogiske retninger eller ud fra interesse. Det er forvaltningens opfattelse, at dette ikke er en god ide, idet der ikke nłdvendigvis er sammenfald mellem p dagogisk retning og geografi. Enkelte forholder sig til, at strukturen kan ses som om, der er kommet et ekstra ledelseslag ind. Det er forvaltningens opfattelse, at der ikke er tale om et ekstra ledelseslag, idet de nuv rende daginstitutionsledere og souschefer erstattes af dagtilbudsledere og afdelingsledere. Den nuv rende stilling som leder af daginstitutionerne under błrnechefen bliver, hvis den nye struktur vedtages, nedlagt. Enkelte institutioner forholder sig til spłrgsm let om strukturen ved at foresl, at der i stedet bliver 5 dagtilbud. Efter forvaltningens opfattelse er 5 omr der for lidt. 5 omr der vil i mindre grad medvirke til, at der ndres p den nuv rende struktur og kultur, men vil i hłjere grad fastholde den traditionelle m de at drive daginstitutioner p. En enkelt institution foresl r, at der bliver dobbelt s mange dagtilbud. Set fra forvaltningens synspunkt vil det vanskeliggłre at finde den nłdvendige besparelse, s rligt set i lyset af, at det m forventes, at en v sentlig del af de selvejende daginstitutioner vil v lge at st uden for strukturen. Derved vil der ligesom i dag blive en meget stor gruppe af daginstitutionsledere, hvorfor det fortsat vil v re nłdvendigt at have en leder af daginstitutionerne under błrnechefen. Flere institutioner vender tilbage til et af de forslag, som blev forkastet i forbindelse med sparekataloget i efter ret 2010, hvilket er sammenl gning af naboinstitutioner. Efter forvaltningens opfattelse er dette ikke en mulighed, fordi beregninger p dav rende tidspunkt viste, at der kun var tale om en besparelse p 4 mio. kr. Mange af naboinstitutionerne er desuden selvejende institutioner, hvilket betyder en ny drłftelse af de selvejende institutioners status. Assentoft omr det og institutionerne i Romalt accepterer inddelingen, og finder den naturlig. Andre institutioner peger p uhensigtsm ssigheder i forhold til, at de opfatter deres omr de som for lille, og med vanskeligheder i forhold til b redygtighed. Endelig foresl r Stevnstrup błrnehave, at institutionen sammen med den nye institution i Stevnstrup, bliver et omr de. Spentrup błrnehave łnsker p grund af sin stłrrelse, at v re et omr de alene. Det er forvaltningens holdning, ikke at tilgodese disse 2 łnsker, idet det vil give yderligere 2 omr der. Det er forvaltningens opfattelse, at forslaget om den nye struktur ud fra et helhedssyn, tager hłjde for de fleste problematikker i forbindelse med institutionernes geografiske placering, men ogs hensynet til de fremtidige institutioners p dagogisk- og łkonomisk udfordringer. Der er en s rlig udfordring i midtbyen, idet de institutioner, der bliver lagt sammen, prim rt er vuggestuer. Selv om dagtilbudsstrukturen kan tilrettel gges fleksibelt, s ledes at vuggestuepladser lłbende kan anvendes til błrnehavepladser, s peger flere hłringssvar p, at der er en ubalance. Institutionerne i Nyvang łnsker alle at v re med i et stłrre geografisk omr de Forvaltningens anbefaling; De 15 dagtilbud, som oprindelig blev foresl et, ndres til 14 dagtilbud. ndringer best r i, at Nyvangsinstitutionerne sammenl gges med midtbyom det

2 2 (dagtilbud 11 og 12). Herved lłses to forhold, som der er peget p i hłringssvarene; nemlig at der bliver flere błrnehavepladser i midtbyen og at Nyvangomr det sammenl gges med et stłrre omr de. Herudover vil der v re snitfladeproblematikker, som tidligere er skitseret i forvaltningens forslag. Disse vil der blive arbejdet med, n r det g lder den kommende samarbejdsstruktur i en ny dagtilbudsstruktur. konomi og finansiering Tilkendegivelser fra institutioner; Flere institutioner tilkendegiver, at łkonomien er ugennemskuelig og sv r at forholde sig til. Bekymring for at besparelsen i sidste ende skal findes blandt personalet łnsker et forslag uden normeringsforringelser. Flere tilkendegiver, at det er utilfredsstillende, at nogle skal g ned i lłn. Den nye tildelingsmodel giver en sk v fordeling af store og sm institutioner. Forslag om rammebesparelse i stedet for. Flere stłtter BUPL s forslag om at finde besparelse ved at afskedige ledere. Den nye tildelingsmodel rammer de mindre institutioner og dagtilbud med sm institutioner h rdt. nske om at bevare den nuv rende tildelingsmodel for at sikre p dagogisk udvikling i alle institutioner. Forskellige tilkendegivelser om hvorvidt besparelsen p ledelse ligeledes rammer kerneydelse eller ej. Mange af hłringssvarene forholder sig til besparelser generelt, og p peger blandt andet, at udgifterne til daginstitutioner i Randers er blandt de laveste i landet. Der er desuden refleksioner om, at struktur ndringer og besparelser ikke g r godt h nd i h nd. Herudover er der hłringssvar med łnsker om, at besparelsen helt bortfalder. Der er desuden flere institutioner, som peger p det forslag, som Beboerlistens tidligere har stillet om at anvende de midler, som Randers Kommune har til r dighed i 2 r fra frokostordningerne. Forslaget er tidligere nedstemt i Byr det. Endelig er der hłringssvar, som peger p, at man foretr kker en rammebesparelse. Her er det forvaltningens opfattelse, at en rammebesparelse vil blive en meget stor udfordring i s rdeleshed for de sm daginstitutioner. N r det kommer til den konkrete łkonomi, s vil den endelige łkonomi i en ny struktur v re afh ngig af de overordnede beslutninger, som Byr det tr ffer. Herunder hvordan finansieringen skal v re i forhold til de selvejende institutioner. N r sm institutioner skriver, at der er tale om en favorisering af de store institutioner, og at de sm institutioner bliver h rdt ramt, s skyldes dette, at Byr det i forbindelse med vedtagelsen af, at der skal udarbejdes en struktur p dagtilbudsomr det, samtidig vedtog at der skal v re en ny ressourcetildelingsmodel. Hidtil har institutionerne modtaget et grundbelłb, uanset stłrrelse og et belłb pr. barn. I den ny struktur tildeles der alene et belłb pr. barn. Den hidtidige tildeling har tilgodeset de sm institutioner, idet grundbelłbet betyder, at prisen pr. plads er dyrere i de sm end i de store institutioner, og de store institutioners błrn derved har bidraget til at finansiere dette. Forvaltningen foresl r fortsat at ressourcetildelingen barn er den samme uanset institution. ndres, s ledes at prisen pr. Herudover har institutionerne forholdt sig til den finansiering, som de nuv rende daginstitutionsledere skal bidrage med ifłlge forslaget. Der er flere som giver udtryk for utilfredshed med, at daginstitutionslederne ikke kan fastholde deres lłn, men at lłnnen i en kommende struktur kommer til at afspejle de nye roller som dagtilbudsledere og afdelingsledere Hvis de nuv rende lłnniveau fastholdes for job som f.eks. afdelingsledere, vil det f betydning for indplaceringen af de kommende dagtilbudsledere. Nogle foretr kker BUPL s model, hvor der spares p ledelse. Det er forvaltningens opfattelse, at dette ikke er en god ide, idet BUPLs model ikke forholder sig til spłrgsm let om, hvordan den lokale/n re ledelse skal udmłntes, men alene til en finansieringsmodel, som p papiret flytter besparelsen til lederniveauet. Efter forvaltningens opfattelse kan det ikke undg at f konsekvenser for personalet i deres direkte arbejde med błrnene. I forvaltningens forslag er ikke afsat midler til f.eks. fratr delsesordninger for ledere. Forvaltningens anbefalinger: Efter forvaltningens opfattelse er der 2 finansieringsmuligheder, nemlig a)det forslag som forvaltningen har beregnet, hvor en del af besparelsen finansieres ved at de nuv rende daginstitutionsledere flyttes til andre stillinger, og indplaceres i overensstemmelse med de opgaver, som er i de nye jobs. Det andet forslag b) er det som BUPL stiller, og hvor finansieringen findes ved, at alle fastholder nuv rende lłn, uanset den fremtidige besk ftigelse, men at besparelsen findes ved at afskedige 12 daginstitutionsledere.

3 3 Efter forvaltningens opfattelse vil BUPLs forslag herudover betyde yderligere timer fra błrnene, idet det ud over finansieringen ikke st r klart, hvorledes der skal arbejdes med den nye struktur. vrige forslag som at al besparelse skal bortfalde, at det hellere skal v re en rammebesparelse, eller sympati for Beboerlistens forslag om at bruge midler fra frokostordningen, er ikke medtaget i vurderingen. I forhold til den nye ressourcetildeling er det ligeledes forvaltningens opfattelse, at det er nłdvendigt med en ny tildelingsmodel nu, s ledes at midlerne til omr det tildeles der, hvor der er stłrst udbytte heraf. En sk vdeling til fordel for sm institutioner, betyder, at midlerne tages fra de store institutioner, som arbejder med en rationel drift. Ledelse De fleste institutioner głr opm rksom p, at det er nłdvendigt at beskrive ledelsesm ssige kompetencefordeling mellem dagtilbudsleder og afdelingsleder mere indg ende. Flere tilkendegiver, at de łnsker personaleledelse under afdelingslederen, s ledes det bliver t t p personalet. Forslag om at alle ledere skifter institution, idet det vurderes at det vil give de bedste muligheder for en ben og ny dialog om fremtidig struktur. Flere łnsker, at der skal v re en afdelingsleder i hver afdeling. Bekymring for łget afstand mellem leder og for ldre. Bekymring for ledelsesstrukturen, n r souscheffunktionen nedl gges, specielt i forbindelse med afdelingsleders frav r. Mange institutioner głr opm rksom p vigtigheden i n rv rende ledelse. P trods af at der er tale om en proces, s giver mange hłringssvar udtryk for, at der allerede nu burde v re en afklaring og konkretisering af ledelsesroller, kompetencer og fordeling af ledelse. I den godkendte tids og procesplan er det vedtaget, at lederrollerne skal drłftes med faglige organisationer i den n rmeste fremtid. Hłringssvarene viser, at mange giver udtryk for, at der er behov for ledelse t t p, man vil gerne have en n rv rende leder i huset. Andre udtrykker bekymring for souscheferne. Fordelingen og kompetenceafklaringen skal som sagt drłftes med de faglige organisationer. Herunder er det forvaltningens opfattelse, at den nuv rende overenskomst mellem KL og BUPL giver mulighed for at lave individuelle ordninger afh ngig af de enkelte omr der. I et omr de kan afdelingslederen have en rolle, i et andet omr de en anden, afh ngig af omr dets opgaver, sammens tning og udfordringer. I nogle hłringssvar forholder institutionerne sig til fordelingen af opgaverne for afdelingsleder og dagtilbudsleder ved at pointere, at det er nłdvendigt med fuld ledelsestid til afdelingslederne. Det er ikke forvaltningen opfattelse, at afdelingslederne skal v re p fuld tid. En del af form let med omstruktureringen er at fastholde flest mulige h nder t t p błrnene, derfor skal der kun bruges den nłdvendige tid til ledelse, hvilket skal afklares i en konkret forhandling. En enkelt institution foresl r, at ingen ledere kan blive i deres gamle institution, alle skal skifte plads, hvilket efter den p g ldende institutions opfattelse giver den bedste dialog. Nogle hłringssvar peger p, at det er problematisk, at nogle omr der er uden egen afdelingsleder. Det vurderes, at dette kan lłses indenfor de muligheder overenskomsten giver. Endelig foresl r en institution, at ledere błr have fortrinsret til stillingerne. Det vil efter forvaltningens opfattelse ogs ske, idet alle stillinger opsl s internt fłrst. Forvaltningens konklusion ledelse: Forvaltningen deler den opfattelse, at stillingsindholdet skal drłftes snarest. Der er vedtaget en tids- og procesplan, der tager hłjde herfor. N r den overordnede struktur er vedtaget, kan opgaven med at definere de nye roller g i gang. Det er drłftet med BUPL, at det vil v re v sentligt, at det sker i et meget t t samarbejde. Visitation Tilkendegivelser fra institutioner; Alle for ldrebestyrelser og institutioner tilkendegiver, at de fortsat gerne vil have muligheden for at łnske plads i en bestemt afdeling/institution. I forvaltningens forslag til ny struktur er det foresl et, at visitation fortsat sker til de enkelte afdelinger. Dette ses der positivt p fra for ldreside, hvor mange understreger, at det netop er hvad de łnsker. Konklusion: Det er forvaltningens forslag, at visitation til de enkelte afdelinger, som det er beskrevet i forvaltningens opl g, fastholdes.

4 4 For ldrebestyrelser Stort łnske fra for ldrebestyrelser om, at de łnsker en rig repr sentation af for ldre fra hver afdeling i de nye for ldrebestyrelser. Flere głr opm rksom p vigtigheden i, at man som for lder kan f indflydelse p ens barns hverdag. Stor bekymring for at n rhedsprincippet forsvinder og bestyrelsesarbejdet udvandes. nske om at hele ledelsesteamet indg r i den nye bestyrelse. Forslag om for ldrer d i afdelingerne. Generelt er der en bekymring hos for ldre i forhold til afstanden mellem for ldre og daginstitutionsledelse og dermed ogs til den samlede for ldrebestyrelse. Flere peger p, at de łnsker et for ldrer d eller en bestyrelse i den enkelte afdeling, med valg herfra til den f lles bestyrelse. Der er generelt en frygt for, at medindflydelsen forsvinder, ligesom det kan blive sv rt at rekruttere medlemmer. Flere spłrger til, hvorledes styrelsesvedt gten skal se ud fremover, og om antallet af błrn i en afdeling f r betydning for repr sentationen. N r det g lder personalets repr sentation, peger nogle p, at afdelingslederne błr deltage i bestyrelsesarbejde, ligesom der błr v re en personalerepr sentant fra hver afdeling i bestyrelsen. N r der er truffet beslutning om en fremtidig struktur, neds ttes der arbejdsgrupper, som skal se p, hvorledes der bedst muligt kan arbejdes med nye bestyrelser, herunder at sikre, at der fortsat er fokus p afdelingerne. Det er forvaltningens opfattelse, at for ldrene i videst muligt omfang skal inddrages i denne proces. N r forvaltningen ikke peger p bestyrelser i hver afdeling, skyldes det dels, at de nye for ldrebestyrelser skal afspejle den nye struktur, dels at dette forsat vil kr ve en młdestruktur, hvor tiden hertil vil g fra det p dagogiske arbejde. En enkelt institution peger p, at de nye bestyrelser skal medvirke ved ans ttelsen af kommende dagtilbudsledere. Der naturligvis forvaltningens opfattelse, at for ldrebestyrelserne skal have mulighed for at benytte sig af en indstillingsret. Forvaltningens konklusion for ldrebestyrelser: Det er forvaltningens opfattelse, at der skal v re en bestyrelse p det overordnede dagtilbudsniveau. Til geng ld skal der arbejdes indg ende med b de det overordnede niveau og med at sikre sammenh ng til de enkelte afdelinger. Det kan ske i form af kurser for de nye bestyrelser, men det kan ogs ske ved at neds tte arbejdsgrupper, som har fokus p problematikken. Hvis der formelt neds ttes lokale r d i de enkelte afdelinger, vil der g tid fra błrnene til at opretholde en s dan ordning. TR/AMR Tilkendegivelse fra institutionerne; nske om at bevare en hłj grad af medindflydelse i egen institution. Flere głr opm rksom p vigtigheden i at der er TR og AMK i hver afdeling. Forvaltningens vurdering/konklusion Hłringssvarene peger p, at der er behov for en pr cisering af antallet af tillidsm nd og SR Denne pr cisering vil fłlge, n r den endelig struktur er vedtaget. Selvejende daginstitutioner Alle tilkendegiver, at de gerne vil bidrage til besparelsen, men at det skal v re retf rdigt. Herved forst s, at de selvejende ikke łnsker at bidrage til finansiering af de nye dagtilbudsledere. Flere tilkendegiver, at de łnsker at forblive selvejende. De selvejende institutioner indvendinger mod forslaget, at de finansierer de kommunale dagtilbudsledere, og foresl r derfor som alternativ, at ressourcerne tildeles efter błrnetal. Langt de fleste selvejende institutioner vil fortsat v samarbejde om en ny struktur. re selvejende, men vil gerne P den anden side er der kommunale institutioner, som finder det uretf rdigt, at de skal v re med til at finansiere de selvejende institutioners fravalg af en ny struktur. BUPL peger i deres hłringssvar p, at de selvejende institutioner burde kommunaliseres. Efter forvaltningens opfattelse kan de selvejende forts tte som selvejende, og der kan etableres en konstruktiv samarbejdsform omkring dette. Hvis der senere bliver et łnske hos de selvejende om at v re med i den kommunale

5 5 struktur, vil det efter forvaltningens foruds tning v re nłdvendigt at et eventuelt underskud er afviklet forinden, s ledes at kommunale institutioner ikke skal bidrage til at lłse eventuelle łkonomiske udfordringer for de selvejende institutioner. Konklusion: N r det g lder finansieringen af den ny struktur, har de selvejende institutioner haft bem rkninger til den łkonomiske fordeling mellem kommunale og selvejende institutioner i forvaltningens oprindelige forslag. Det foresl s nu, at ingen dele af lłnnen til dagtilbudsledere tildeles forlods. Hele belłbet tildeles institutioner efter antallet af błrn. Tildelingen bliver herefter ens for b de kommunale og selvejende institutioner. De selvejende institutioner skal efter forvaltningens opfattelse fortsat have mulighed for p et senere tidspunkt at indg i den kommunale struktur, hvis de łnsker det. Foruds tningen for dette vil dog v re, at de selvejende institutioner i givet fald har et budget i balance.