Vedr.: Høringssvar til udkast til bekendtgørelse om indfasning af kvælstof til akvakulturerhvervet

Transkript

1 Mijø- og Fødevareminsiteriet CC: Mathias Mæhle AquaCircle er: Brancheorganisation for leverandører af komponenter, anlæg, foder, serviceydelser og viden til akvakultursektoren. Det danske spejl af European Aquaculture Technology & Innovation Platform (EATIP) Medlem af Landbrug & Fødevarer 6. november 2018 Pligtgårdsvej 22 DK Brøndby Strand Kontor: (+45) Mobil: (+45) Vedr.: Høringssvar til udkast til bekendtgørelse om indfasning af kvælstof til akvakulturerhvervet AquaCircle takker for modtagelsen af og muligheden for at kommentere på høringsudkastet. AquaCircle finder udkastet til bekendtgørelse om indfasning af kvælstof til akvakulturerhvervet yderst positivt. Vi finder særligt, at muligheden for øget kvælstof til nyetableringer af miljø-og ressourceeffektive ferskvandsdambrug, saltvandsdambrug eller FREA-anlæg under forudsætning af, at disse skal drives på en emissionsbaseret miljøgodkendelse som et positivt tiltag, idet vi mener, at dette vil kunne føre til en umiddelbar efterspørgsel af eksisterende teknologier til vandrensning i akvakultur men også virke som incitament for nyudvikling og forbedringer af eksisterende teknologier. Teknologier der også vil være efterspurgte på eksportmarkeder for dansk akvakulturteknologi og dermed bidrage til eksportværdi og fastholdelse af Danmark som førernation indenfor recirkuleret fiskeopdrætsanlæg. Vi finder dog, at fordelingen af kvælstofpuljerne med 200 tons til eksisterende dambrug ikke vil kunne anvendes til udvidelse af den danske produktion i samme grad som nyanlagte miljø- og ressourceeffektive anlæg. På den baggrund mener vi at forbrug fra 200 tons puljen skal evalueres årligt og ikke først efter 3 år/udløb af Vi ønsker med andre ord at den samlede kvælstofpulje skal komme nye miljø- og ressourceeffektive fersk- og saltvandsanlæg til gavn og dermed også forstærke den ovenfor nævnte mulighed for udvikling af ny/forbedrede vandrensningsteknologier. Med de bedste hilsner på brancheorganisationens vegne Jesper Heldbo Sekretariatet Tel: (+45) Mobil: (+45) jesper@aquacircle.org Brancheforening for leverandører af anlæg, komponenter, foder, serviceydelser og viden til akvakultursektoren. 1

2 Dato: 05. november 2018 Til Miljø og Fødevareministeriet cc DNs høringsbemærkninger til Miljø- og Fødevareministeriets udkast til bekendtgørelse om indfasning af kvælstof til akvakulturerhvervet (journalnummer ) Baggrund Følgende fremgår af høringsbrevet: Bekendtgørelsen skaber mulighed for, at visse akvakulturvirksomheder som følge af Landbrugspakken kan tildeles en supplerende mængde kvælstof på i alt 423 tons, og dermed øge deres produktion af fisk. De 423 tons kvælstof er som udgangspunkt fordelt på tre kvælstofpuljer på henholdsvis 200 tons, 180 tons og 43 tons, hvoraf 380 tons skal gå til miljø- og ressourceeffektive dambrug og 43 tons til visse havbrug. Puljen med 200 tons kvælstof skal så vidt muligt understøtte, at eksisterende ferskvandsdambrug får mulighed for at bibeholde deres nuværende kvælstofudledningstilladelse i forbindelse med overgangen til en ny miljøgodkendelse. 180 tons er afsat til nye dambrugsanlæg eller udvidelser af eksisterende dambrugsanlæg, hvor der maksimalt kan ansøges om og gives tilladelse til 45 tons kvælstof pr. anlæg. Puljen på 180 tons omfatter både ferskvands- og saltvandsdambrug. Endelig skal 43 tons kvælstof til havbrug give mulighed for, at eksisterende havbrug kan bibeholde deres fulde udledningstilladelse i forbindelse med overgangen til en ny miljøgodkendelse. Det fremgår af bekendtgørelsen, at kvælstofpuljerne ( ) indfases over en 3-årig periode, hvor der frigøres 263 tons i 2019, 100 tons i 2020 og 60 tons i De tre årspuljer angiver som udgangspunkt, hvor meget kvælstof der maksimalt kan gives tilladelse til i de enkelte år. Der vil være mulighed for, at kvælstof, som ikke er blevet udmøntet i et tidligere år, kan videreføres til det efterfølgende år, og indtil ordningens udløb i 2021, hvor der er sidste ansøgningsrunde. Dambrug skal være miljø- og ressourceeffektive for at kunne få adgang til dambrugspuljerne. Dette betyder, at dambruget skal have en emissionsbaseret miljøgodkendelse og som minimum have rensegrader på 50 % på kvælstof, 65 % på fosfor og 75 % på organisk materiale. Derudover skal dambruget også som minimum have en recirkulering af vand på 70 %. Der stilles ikke tilsvarende krav om rensegrader og recirkulering til havbrug, men det vil være et krav, at havbruget skal overgå til en miljøgodkendelse, hvor næringsstofudledningen alene er baseret på en udledningstilladelse, og ikke en fodertilladelse. Muligheden for en øget udledning af 423 tons kvælstof i 2021 er skabt, da der er planlagt indsatser, som i fornødent omfang skal udligne den kvælstofudledning, der kan gives tilladelse til. Dette skal sikre, at udledningen ikke fører til forringelse af overfladevand. DNs høringsbemærkninger Danmarks Naturfredningsforening Masnedøgade København Ø dn@dn.dk

3 1. Grundlæggende mener DN at det er en helt forkert prioritering af den begrænsede ressource som udledning af kvælstof og fosfor til vandmiljøet de facto udgør, at lade de åbne netbursanlæg til havs komme i betragtning til de ekstra puljer. Det fremgår for det første af at de jo netop ikke er i stand til at operere miljø- og ressourceeffektivt på samme måde som anlæg på land, som kan foretage en rensning af deres spildevandsstrøm og hermed markant begrænse deres økologiske belastning med N, P, org. Stof og medicin og hjælpestoffer. Havbrugene udgør en kategori af fiskeopdrætsanlæg, som bør udfases pga deres store forurening pr tons produceret fisk. Det er ganske enkelt dårlig husførelse med kvælstof og fosfor at producere med den teknologi og at lade den del af branchen få del i øgede puljer forværrer kun det forhold. 2. Det anføres i høringsbrevet at Muligheden for en øget udledning af 423 tons kvælstof i 2021 er skabt, da der er planlagt indsatser, som i fornødent omfang skal udligne den kvælstofudledning, der kan gives tilladelse til. Dette skal sikre, at udledningen ikke fører til forringelse af overfladevand. Sandt er det, at det var det politiske figenblad for hele landbrugspakken at den ikke førte til forringelser (merudledninger). Men det står jo også ganske klart, at der allerede ved vedtagelsen var særdeles stor usikkerhed på netop den præmis og at en samlet faglig ekspertise måtte tage afstand fra ministeriets beregninger herom. Siden er den grundlæggende model for N-tab fra dyrkningsjorden sat under seriøs mistanke for at være misvisende, og endelig er der konstateret flere år med systematisk for lave laboratorieanalyser af udledt fosfor og kvælstof til vandmiljøet af størrelsesordenen 7-13 %. Når hertil lægges at de vedtagne vandområdeplaners indsatsprogrammer løbende udhules gennem udtag af vandløb, af vådområdeprojekter, som underkendes som ikke-kosteffektive og for langsomme indsatser overfor eksempelvis spildevand, og vi samtidigt ser stadigt flere eksempler på ulovlige, men ikke håndhævede, vedligeholdelses-indgreb i vandløb til stor skade for deres selvrensende effekt, så forsvinder troen på at N-puljerne til akvakulturen faktisk bliver udlignet af modsvarende indsatser tons puljen til ny eller eksisterende højteknologiske anlæg er, som DN har forstået det, indregnet forholdsvis i samtlige vandoplandes baselines. Forventeligt vil puljen blive uddelt i ret store klumper af op til 45 tons N for at anlæggene bliver rentable og derfor vil udledningerne blive koncentreret få steder i landet. De kommuner, som får sådanne anlæg, skal være fuldt opmærksomme på at en tilladelse nu til udledning af betydelige mængder N efter al sandsynlighed skal hentes hjem igen i 3. vandområdeplan-periode, hvis vandoplandets miljømål skal nås og indsatsbehovet derfor skal gå i 0. Tænkeligt er det ikke hos akvakulturbranchen denne yderligere reduktionsindsats senere bliver pålagt, men hos andre kilder i kommunen som indebærer skattekroner. Det er således næppe gratis for en kommune at godkende nye store anlæg md udledninger. 4. De vinduer, hvori der kan søges om del i puljerne, er alle af 9 måneders varighed nemlig fra 1.januar til 1.september i årene 2019, 2020 og Hertil kommer 3 måneder til Miljøstyrelsens afgørelse altså i alt 1 års ventetid. Det er for DN uforståeligt hvorfor der skal være så lange ansøgningsperioder, idet det jo har som konsekvens at der går lang tid før de anlæg, der søger fra puljerne som højteknologiske anlæg, rent faktisk får tilsagn og kan komme i gang med den omfattende tekniske etablering eller udbygning. Årlige ansøgningsperioder på 3 måneder burde være tilstrækkeligt da de kendes på forhånd. Med venlig hilsen Henning Mørk Jørgensen, havbiolog DN Sekretariatet hmj@dn.dk Danmarks Naturfredningsforening Masnedøgade København Ø dn@dn.dk

4 Miljø- og Fødevareministeriet Departementet Slotholmsgade København K (Sendt elektronisk til: mfvm@mfvm.dk cc. mamae@mfvm.dk ) Vingsted den 6. november 2018 Danmarks Sportsfiskerforbunds bemærkninger vedrørende høring af udkast til bekendtgørelse om indfasning af kvælstof til akvakulturerhvervet samt miljørapport over samme. Indledningsvis vil jeg takke for muligheden på Danmarks Sportsfiskerforbunds vegne at afgive høringssvar i ovennævnte sag. Bekendtgørelse om indfasning af kvælstof til akvakulturerhvervet udmønter lov nr. 467 af 14. maj 2018 om ændring af lov om miljøbeskyttelse (Indfasning af kvælstof til akvakulturerhvervet), som Regeringen med støtte fra DF og S vedtog den 8. maj Lovforslaget udmønter en del af aftalen mellem regeringen (Venstre), Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om en fødevare- og landbrugspakke fra 22. december 2015 og vækstplanen»dansk akvakultur i vækst«af 30. juni Danmarks Sportsfiskerforbund har tidligere afgivet høringssvar til 2 lovforslag som er grundlaget for vækstplan for dansk akvakultur: L 111 Forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (Kompenserende marine virkemidler ved etablering eller udvidelse af havbrug). L 169 Forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (indfasning af kvælstof til akvakulturerhvervet) Jeg vil henvise til disse høringssvar, da der ikke er grund til at gentage de mange indvendinger mod den fejlagtige satsning på at vækst i Dansk Akvakultur primært skal drives som traditionelle fiskeopdrætsanlæg i utidssvarende gamle ferskvandsanlæg eller i åbne netbure i havet. Der er dog også positive tiltag i udkast til Bekendtgørelse.

5 I høringsbrev til udkast til bekendtgørelsen står: Bekendtgørelsen skaber mulighed for, at visse akvakulturvirksomheder kan tildeles en supplerende mængde kvælstof på i alt 423 tons, og dermed øge deres produktion af fisk. De 423 tons kvælstof er som udgangspunkt fordelt på tre kvælstofpuljer på henholdsvis 200 tons, 180 tons og 43 tons, hvoraf 380 tons skal gå til miljø- og ressourceeffektive dambrug og 43 tons til visse havbrug. Puljen med 200 tons kvælstof skal så vidt muligt understøtte, at eksisterende ferskvandsdambrug får mulighed for at bibeholde deres nuværende kvælstofudledningstilladelse i forbindelse med overgangen til en ny miljøgodkendelse. 180 tons er afsat til nye dambrugsanlæg eller udvidelser af eksisterende dambrugsanlæg, hvor der maksimalt kan ansøges om og gives tilladelse til 45 tons kvælstof pr. anlæg. Puljen på 180 tons omfatter både ferskvands- og saltvandsdambrug. Endelig skal 43 tons kvælstof til havbrug give mulighed for, at eksisterende havbrug kan bibeholde deres fulde udledningstilladelse i forbindelse med overgangen til en ny miljøgodkendelse. Danmarks Sportsfiskerforbund mener bekendtgørelsen burde have en mere præcis retning mod at der skal satses på ny teknologi. I høringsbrev og bekendtgørelse introduceres et udefineret begreb; ressourceeffektive og miljøvenlige dambrugsanlæg. Vi anbefaler at disse begreber defineres samt beskrives nærmere samt gøres målbare og der er grund til at skrue op for renseteknologiens potentialer. Det fremgår af udkastet i 2 stk. 4 hvad Miljø- og ressourceeffektive dambrug dækker: Saltvandsdambrug, ferskvandsdambrug eller FREA-anlæg, jf. listepunkt I 201, I 202 eller I 204 i bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomheder, der har en emissionsbaseret miljøgodkendelse, eller som i forbindelse med godkendelsesansøgningen overgår til en emissionsbaseret miljøgodkendelse, med minimumsrensegrader på 50 % på kvælstof, 65 % på fosfor og 75 % på organisk materiale og en recirkuleringsgrad af vand i anlægget på minimum 70 %. Landbaserede recirkulerede opdrætsanlæg er inde i en rivende udvikling, som bekendtgørelsen fremmer med tildeling på en kvote på 180 og 200 tons, men DSF har ønsker til en mere ambitiøs og målrettet satsning på de recirkulerede landbaserede anlæg. Der præsteres rigtig godt i ferskvandsdambrugene, hvilket både gælder typerne Model 1 samt Model 3. På de landbaserede saltvandsopdræt er leverandører af den nyeste renseteknologi ikke i tvivl om at det kan gøres meget bedre end de krav der opstilles i bekendtgørelsesudkastes 2 stk. 4 beskrevet ovenfor. Der er f.eks. ingen grund til at tildele utidssvarende opdrætsanlæg i åbne netbure i havet uden nogen form for rensning en kvote på 43 tons. Landbaserede saltvandsbaseret recirkulerede fiskeopdrætsanlæg er fremtiden og de skal tilgodeses i et større omfang end det fremgår af udkastet: Fra bekendtgørelsen træder i kraft er der åbent for ansøgning til 1. september 2019, hvilket er en unødvendig lang ventetid. Det betyder í praksis, at de ventende investorer må vente næsten et år, før de ved om de kan gå i gang med deres projekter. DSF foreslår derfor, at der åbnes et ansøgningsvindue i en meget kortere periode, samt at kravene til rensegrader og recirkuleringsgrad skærpes betydeligt, hvilket kan gøres i en faseopdelt godkendelse. Dermed skabes udvikling i teknologier og det er det rigtige koncept der fremmes. At skabe vækst ved at give 43 tons N til visse havbrug og give 200 tons til at eksisterende ferskvandsdambrug, der ganske vist skal på emissionsbaseret udledning og får mulighed for at bibeholde deres eksisterende udledningstilladelse ved overgang til ny miljøgodkendelse, er ikke at booste den moderne teknologi og skabe nye moderne anlæg. Anlæg der vil skabe varige arbejdspladser og som vil skabe et eksporteventyr, hvis vi er med helt fremme i den teknologiske udvikling. Det vil dog have en positiv effekt på miljøet og medvirke til at de mange ferskvandsanlæg der endnu ikke er miljøgodkendt måske bliver det.

6 Kommunerne skal finde reduktioner i udledning fra andre kilder eller etablere vådområder, der fjerne 423 ton N efter 2021 Udkast til bekendtgørelse medfører en merudledning på 423 ton i 2021 samt årene herefter. Denne merudledning skal hentes hjem ved begrænsninger i anden udledning eller etablering af vådområder, hvilket stille udfordringer til de kommuner der godkender et akvakulturanlæg med en øget udledning. Det er en god investering at sikre de moderne landbaserede anlæg kvoter og stille skærpede krav. For kun da vil teknologien udvikles, da en forureningskvote vil kunne anvendes til at producere mange flere fisk, hvis det sker i moderne lukkede anlæg, der på samme forureningskvote kan producere 4 5 gang så mange fisk som et traditionelt havbrug. På denne måde kan der skabe flere varige arbejdspladser, samt udvikles teknologi som vil skabe en udvikling af BAT, som vi kender fra andre virksomheder i dette land, men som altid har Dansk Akvakultur været fod slæbende, blandt andet fordi der politisk ikke har været tradition for at stille krav til dette erhverv. Miljørapporten viser tydeligt hvor vanskeligt det er at skabe vækst der medfører øget udledning af N + P: Afslutningsvis vil DSF påpege at vi ser mange forhindringer i vækstplan for dansk akvakultur. Blandt andet en dårlig miljøtilstand i Danmarks overfladevand, samt at det er umuligt at udlede yderligere 423 tons kvælstof og ikke mindst 47 tons fosfor, uden at det kan påvirke Natura2000 områder negativt. Vi henviser som i indledningen til tidligere høringssvar til L 111 samt L 169. Fra Miljørapport over udkast til bekendtgørelse om indfasning af kvælstof til akvakulturerhvervet: S Nuværende regulering og hovedformål Når en ansøgning om miljøgodkendelse af et dambrug eller et havbrug behandles, er godkendelsesmyndigheden således forpligtet til at respektere de miljømål og indsatsprogrammer, der er fastlagt i henhold til lovgivningen om vandplanlægning og havstrategi, bl.a. ved fastsættelse af vilkår i miljøgodkendelsen. Efter den nuværende regulering skal godkendelsesmyndigheden ved behandling af ansøgninger om miljøgodkendelse af dambrug og havbrug tage hensyn til, at de miljømål, der er fastlagt efter lovgivningen om vandplanlægning og havstrategi, ikke forhindres opnået. I praksis vil dette betyde, at den begrænsede adgang til merudledning af næringsstoffer i vandområderne konkret kan være til hinder for, at myndighederne meddeler godkendelse til etablering eller udvidelse af en virksomhed, der udleder næringsstoffer, hvis der ikke tilrettelægges kompenserende foranstaltninger. Det er således især begrænsningerne i adgangen til udledning af kvælstof, der udgør en væsentlig forhindring for fremtidig vækst i dambrugs- og havbrugsproduktionen. For at imødegå denne begrænsning afsættes der med planen tre puljer på i alt 423 tons kvælstof til akvakulturerhvervet, som skal understøtte vækst i sektoren. Når jeg læser ovenstående er min konklusion at det er udfordrende at skabe vækst i akvakultursektoren med den tilstand vort vandmiljø befinder sig i. Der kunne skabe vækst med moderne bæredygtige produktioner med de nyeste teknologier, der med samme udledning kan producere 4-5 gange den mægde fisk, som de traditionelle anlæg præsterer. Alligvel satses der i Vækstplan for dansk akvakultur på mere af det samme, blandt andet ved at planlægge nye havbrug i Kattegat med en udledning på 800 tons kvælstof og dette giver ikke en positiv udvikling til gavn for vort samfund, erhverv, beskæftigelse samt eksport. Med venlig hilsen Lars Brinch Thygesen Natur- og Miljøkonsulent

7 Mijø og Fødevareminsiteriet 5. november 2018 cc Mathias Mæhle Vedr.: Høringssvar til udkast til bekendtgørelse om indfasning af kvælstof til akvakulturerhvervet Tak for høringsudkast, hvortil vi har følgende bemærkninger. Vi finder, at udkastet overordnet udmønter lovforslag om indfasning af kvælstof til akvakulturerhvervet (ændring af miljøbeskyttelsesloven), de politiske intentioner i Landbrugs og Fødevarepakken og vækstplanen for akvakultur. Vi finder det positivt, at godkendelsesmyndigheden skal lægge Miljøstyrelsens afgørelse vedrørende forholdet til vandplanlægningen for overfladevand til grund ved udformningen af vilkår om maksimal udledning af kvælstof i miljøgodkendelsen. Vi finder det ligeledes positivt, at Miljøstyrelsens afgørelse om tilladelse til brug af kvælstofpuljerne ikke kan påklages til anden administrativ myndighed. Vi noterer, at der efter vores vurdering er behov for en række præciseringer og justeringer, og vi har følgende konkrete bemærkninger til høringsudkastet. 1 Anvendelsesområde Vi indstiller, at 1 tilpasses, så der bliver en mere tydelig kobling til de forskellige ansøgningsordninger og de tre puljer. Jf. nedenstående bemærkninger til 15 og 16 så er det vores forståelse, at der skal etableres fire ordninger. Konkret bemærkes det, at nuværende nr. 3 (180 tons puljen) ikke er afgrænset til nye anlæg. Vi indstiller, at 1 formuleres som følger: 1. Bekendtgørelsen finder anvendelse på behandling af ansøgninger om miljøgodkendelse af visse ferskvandsdambrug, saltvandsdambrug, FREA anlæg og havbrug som indebærer en merudledning af kvælstof, hvorved forstås: 1) Bestående og eksisterende ferskvandsdambrug, jf. 15, der ansøger om at blive miljø og ressourceeffektiv, jf. 2 nr. 4, og om at overgå til emissionsbaseret miljøgodkendelse, hvis dette indebærer en merudledning i forhold til deres hidtidige faktiske kvælstofudledning 2) Eksisterende ferskvandsdambrug, jf. 16, der allerede er overgået til en emissionsbaseret miljøgodkendelse, og som i den er blevet begrænset i deres kvælstofudledning på grund af lovgivningen om vandplanlægning 3) Ferskvandsdambrug, saltvandsdambrug og FREA anlæg, jf. 19, der ansøger om etablering af ny eller øget produktion og dermed ny kvælstofudledning. 4) Havbrug, jf. 20, der udleder den mængde kvælstof, som anlægget har tilladelse eller godkendelse til på ansøgningstidspunktet, og ansøger om udvidelse af produktionen og dermed en forøgelse af kvælstofudledningen samt havbrug, fra hvilke den faktiske kvælstofudledning, som gennemsnit af de seneste 5 år, er mindre end anlæggets gældende tilladelse eller godkendelse på ansøgningstidspunktet, og som ansøger om udvidelse af produktionen og dermed en forøgelse af anlæggets faktiske kvælstofudledning. Dansk Akvakultur repræsenterer det samlede opdrætserhverv for fisk, skaldyr og tang. Med en eksport på ca. 1,5 mia. kr. bidrager vores medlemmer positivt til dansk økonomi og beskæftigelse primært i landdistrikterne. Vores målsætning er at fremme bæredygtig vækst og produktion af gode og sunde akvakulturprodukter. Det gør vi ved at sikre bedre rammevilkår og synliggøre akvakulturerhvervets værdi for samfundet. Dansk Akvakultur Vejlsøvej 51 DK 8600 Silkeborg Tel.: danskakvakultur@danskakvakultur.dk

8 2: Definitioner Der bør tilføjes en definition på begrebet saltvandsdambrug. I 2 nr. 4 skal det sikres, at havbrug, hvor den tidligere tilladelse er udløbet, og som ikke har fået en ny miljøgodkendelse, også er medtaget. Derfor indstiller vi, at der suppleres med følgende: eller senest i 2014 har ansøgt om miljøgodkendelse. I nr. 4 defineres miljø og ressourceeffektive dambrug ved minimumsrensegrader og minimum recirkuleringsgrad. Det følger af dambrugsbekendtgørelsens 1 bilag 2 ( Beregning af maksimal årlig og daglig udledning fra dambrug på emissionsbaseret regulering ), at de anførte værdier kun omfatter ferskvandsdambrug med en produktionsstørrelse (F till ) på over 25 tons. Mindre anlæg med en F till på under 25 tons kan imidlertid også have en interesse i at ansøge om ekstra kvælstof fra puljerne i forbindelse med overgang til emissionsbaseret regulering. Vi indstiller derfor, at der i 2 nr. 4 alene henvises til dambrugsbekendtgørelsens bilag 1 ( Indretning og drift af dambrug på emissionsbaseret regulering ) og bilag 2. Dermed sikres konsistens mellem dambrugsbekendtgørelsens krav og kravene i denne bekendtgørelse. Vi gør videre gældende, at det principielt ikke er hensigtsmæssigt at kopiere tekstafsnit fra gældende bestemmelser, men at der alene bør henvises til bestemmelser og bilag i relevante bekendtgørelser. 4: Myndighed I 4 bør betegnelsen dambrug erstattes med ferskvandsdambrug, saltvandsdambrug, FREA anlæg jf. definitionerne i 2. 5: Håndtering af ansøgninger Vi indstiller, at der anføres en frist på fx 2 uger for hhv. udsendelse af materiale i høring hos godkendelsesansøgeren og videre sendelse til Miljøstyrelsen. 6: Årlige ansøgningsrunder Jf. 6 er ansøgningsperioden i alle år fastlagt til 8 måneder (1. januar til 1. september), og først derefter træffer Miljøstyrelsen afgørelse, hvilket jf. 10 forventes at ske senest 3 måneder efter ansøgningsfristens udløb. Det giver et tidsforløb fra ansøgning til afgørelse på op til 1 år, og det kan bremse mulighederne for at udnytte den samlede kvælstofmængde. Vi anbefaler derfor, at ansøgningsperioden reduceres til 3 måneder (1. januar til 31. marts). 9: Prioritering mellem ansøgninger Vi er bekymrede for de foreslåede prioriteringskriterier. Vi anerkender det politiske ønske om at prioritere efter miljø og ressourceeffektivitet, men det er efter vores vurdering ikke realistisk på anlægsniveau. 1 BEK nr af 07/12/2016 Side 2 af 6

9 Det må antages, at ansøger vil argumentere for, at det ansøgte projekt grundet særlige forhold medfører særligt lave udledning pr. ton produceret fisk. Det er problematisk af flere årsager. Det er svært at validere realismen i et projekt, da der er tale om betydelige marginalgevinster. Den teoretiske produktion stiger fx (alt andet lige) med 25 %, hvis rensegraden for kvælstof hæves med blot 1 % fra 95 til 96%. Det er reelt umuligt at validere realismen, hvis der er tale om et nyt projekt, hvor der ikke er realiserede data for udledninger. Det er risikofrit, fordi ansøger ikke skal aflevere den tildelte mængde kvælstof, hvis anlægget efterfølgende ikke performer i henhold til det ansøgte. Dermed er der risiko for, at realistiske projekter får afslag. Udledninger kan ændre sig over tid som følge af fx ændringer i driften. I vurderingen af miljøeffektivitet bør der principielt inddrages flere indikatorer som fx CO 2 udledning per ton produceret fisk. Der er risiko for, at der skal bruges mange ressourcer på at kvalitetssikre ansøgninger. Vi gør gældende, at der allerede er foretaget en overordnet prioritering af mulige ansøgere Vi indstiller på den baggrund, at der ikke anvendes prioriteringskriterier på anlægsniveau, men at der trækkes lod blandt de ansøgninger, der opfylder de overordnede kriterier. Det princip anvendes fx også i den nye taxalov, hvor der hvert kvartal trækkes lod om tilladelser til erhvervsmæssig persontransport. Vi indstiller yderligere, at der i forhold til 180 tons puljen gives prioritet til eksisterende anlæg, dvs. anlæg der per 1. januar 2019 har en miljøgodkendelse. 14: Kvælstofpuljerne I stk. 2 bør det tilføjes, at puljen på 200 tons kan tildeles bestående og eksisterende ferskvandsdambrug 15: 200 tons puljen: Ansøgninger om overgang til emissionsbaseret regulering Det er vores forståelse, at 15 skal omfatte de tilfælde, hvor et ferskvandsdambrug ansøger om at overgå fra foder til emissionsbaseret regulering. Derfor bør nr. 1 udvides til også at omfatte bestående anlæg. Ved overgang til emissionsbaseret regulering skal der i miljøgodkendelsen fastsættes vilkår om maksimal årlig udledning af kvælstof (N) jf. bilag 2 i dambrugsbekendtgørelsen: N Max = F till * P TN *(100 % R TN ) * 1,86. I bilaget er rensegrad (R TN ) og produktionsbidrag (P TN ) sat til hhv. 50 % og 56 kg/tons foder. Dermed kan ovenstående formel omskrives til: N Max = F till * 56 *(100 % 50 %) * 1,86 = 52,08 * F till, hvor F till er den foderkvote, der blev meddelt dambruget i en fodertilladelse jf. bekendtgørelse nr. 224 af 5/04/1989 Det indstilles, at dambrugets udledning før overgang til emissionsbaseret regulering opgøres som gennemsnit af den mængde, som godkendelsesmyndigheden har indberettet til punktkilderapporterne i de seneste 5 år. Dermed er der ikke tvivl om, hvordan den faktiske udledning skal opgøres, og der etableres et ensartet grundlag for alle ansøgere. Side 3 af 6

10 Den difference, der henvises til i 15 stk. 2, er dermed differencen mellem den beregnede maksimale årlige udledning af kvælstof jf. ovenstående formel og indberetningerne til punktkilderapporter. Det indstilles, at 15 konsekvensrettes i henhold til ovenstående og bemærkninger til 1, og at skema A justeres i henhold til nedenstående: Skema A. Ansøgning om tilladelse til brug af kvælstof fra 200 tons puljen jf. 15 (ferskvandsdambrug) C1 Ansøgt supplerende kvælstof (ton N/år) (C3 minus GS C5) C2 Produktionsstørrelse (Ftill i ton/år) C3 Gældende foderkvote omregnet til maksimal årlig udledning af ton N/år, jf. bilag 2 i dambrugsbekendtgørelse (*) C4 Årstal for de seneste fem produktionsår C5 Udledt N i for de seneste fem produktionsår (**) Vandløb / Sø / Vandløbssystem Kystvandområde der udledes til Kommunens eventuelle bemærkninger (*): Beregnes som: F till * 52,08 (**): Opgørelser indberettet til Punktkilderapporter 16: 200 tons puljen: Ansøgere der er overgået til emissionsbaseret regulering Det er vores forståelse, at 16 skal omfatte de tilfælde, hvor et eksisterende ferskvandsdambrug ved overgang til emissionsbaseret miljøgodkendelse er blevet begrænset i udledning af kvælstof på grund af lovgivning om vandplanlægning. Som anført ovenfor skal et ferskvandsdambrug ved overgang til emissionsbaseret regulering tildeles en maksimal årlig udledning af kvælstof beregnet som F till * 52,08 Den difference, der henvises til i 16 stk. 2, er dermed differencen mellem den beregnede maksimale årlige udledning af kvælstof (F till * 52,08) og den mængde kvælstof, som dambruget blev tildelt ved overgang til emissionsbaseret regulering. Det anbefales, at 16 konsekvensrettes i henhold til ovenstående og bemærkninger til 1, og at der oprettes et nyt skema A1 til håndtering af ansøgninger under 16 jf. nedenstående: Skema A1. Ansøgning om tilladelse til brug af kvælstof fra 200 tons puljen jf. 16 (ferskvandsdambrug) C1 Ansøgt supplerende kvælstof (ton N/år) (C3 minus C4) C2 Produktionsstørrelse (Ftill i ton/år) Gældende foderkvote omregnet til maksimal årlig udledning af C3 ton N/år, jf. bilag 2 i dambrugsbekendtgørelse (*) C4 Tildelt N ved overgang til emissionsbaseret regulering (N/år) Vandløb / Sø / Vandløbssystem Kystvandområde der udledes til Kommunens eventuelle bemærkninger (*): Beregnes som: F till * 52,08 Side 4 af 6

11 18: Overførsel fra 200 til 180 tons puljen Efter vores vurdering vil 200 tons puljen næppe blive udnyttet fuldt ud. Derfor indstiller vi, at der i 18 tilføjes mulighed for, at der fra 1. april 2020 (efter anden ansøgningsrunde jf. ovenstående bemærkninger til 6) kan overføres kvælstof fra 200 tons puljen til 180 tons puljen. Det er vigtigt, at der skabes de bedste muligheder for at udnytte den samlede kvælstofmængde i de to puljer. 19: 180 tons puljen Jf. 19 nr. 3 stk. 2 kan der maksimalt tildeles 45 tons kvælstof per anlæg. Dette skal medvirke til, at flere anlæg kan få del i puljen. Vi forventer, at der vil være en betydelig interesse for at ansøge om kvælstof fra denne pulje. Med et loft på 45 tons kan 4 anlæg lægge beslag på hele puljen. Vi indstiller derfor, at loftet sænkes til 15 tons, i det vi vurderer, at det bør kunne danne grundlag for rentable projekter. 20: 43 tons puljen Vi indstiller, at der i stk. 2 henviser til punkt C6 i ansøgningsskema C, og at der i stk. 3 henviser til punkt C9 i ansøgningsskema C. 21: Ny fysisk lokalitet Vi indstiller, at formuleringen på en fysisk lokalitet inden for samme vandområde ændres, så det følger aftaleteksten. Teksten kan fx ændres til: på en ny fysisk lokalitet inden for samme vandområde eller en mindre sårbar lokalitet. 22: Tidsmæssig indfasning Vi indstiller, at den nuværende formulering i 22 stk. 2 erstattes med nedenstående tabel, så der ikke er tvivl om, hvordan de 423 tons kvælstof fra de 3 puljer bliver indfaset. De årlige mængder fra de 3 puljer afspejler vores forventninger til ansøgninger. Kvælstofpuljer 200 tons 180 tons 43 tons I alt I alt Side 5 af 6

12 Bilag 1: Ansøgningsskema Det tilføjes, at puljen med 200 tons også omfatter bestående ferskvandsdambrug, og det præciseres, at puljen med 180 tons omfatter saltvandsdambrug, ferskvandsdambrug eller FREA anlæg. Skema A Det henvises til bemærkninger under 15 Skema B Det tilføjes, at puljen også omfatter bestående ferskvandsdambrug, og angivelser af forventede udledninger per ton fisk udgår jf. bemærkninger til 9. Skema C Vi indstiller, at skemaet ændres, så C5, C7 og C8 udgår, og C6 ændres til C2 C4. Havbrugets aktuelle udledning som gennemsnit over de sidste 5 år produktion er ikke et anvendeligt tal i forhold til planlægning og rammegodkendelser. Størrelsen af havbrugets uudnyttede N udledning i plansammenhæng skal beregnes som forskellen mellem N kvoten (C2) og gældende fodertilladelse omregnet til årlig udledning af kvælstof (C4). Størrelsen mellem havbrugets N kvote og den faktiske N udledning baseret på driften er et udtryk for, hvor stor en del af et havbrugs rammegodkendelse, der er blevet udnyttet i et specifikt år. Et havbrugs produktion, og dermed den årlige udledning, varierer fra år til år, men vil som udgangspunkt altid ligge under den godkendte ramme (N kvote eller foderkvote). For ikke at overskride rammegodkendelsen i en miljøgodkendelse, skal et havbrug altid planlægge den årlige drift, så rammen ikke overskrides, hvilket vil medføre, at selv ved en optimal produktionssituation, så vil den realiserede produktion ligge under rammetilladelsen. Forhold som fx mangel på sættefisk, vejrlig og giftige alger kan medføre, at den tilladte kvote ikke kan udnyttes fuld ud. C4: Der gøres opmærksom på, at de anvendte baggrundsværdier for foderkvotienter, N indhold i foder og herigennem beregninger af udledt N, er værdier som varierer både imellem havbrug og imellem produktionsår. Desuden erindres, at der ved tilførsel af ekstra N til havbrug, også skal følge en P kvote med. Venlig hilsen Dansk Akvakultur Brian Thomsen Direktør Side 6 af 6

13 Brancheforeningen Dansk Miljøteknologi Høring af udkast til bekendtgørelse om indfasning af kvælstof til akvakulturerhvervet Dansk Miljøteknologi støtter intentionen om at skabe vækst i dansk akvakultur. Vi mener, at de store muligheder for ny beskæftigelse og øget eksport ligger i at satse på landbaseret produktion i miljø- og ressourceeffektive, recirkulerede anlæg. Det vil skabe baggrund for en øget efterspørgsel efter teknologier og udstyr, som Danmark har en god mulighed for at blive verdensførende indenfor. En konkurrence om kvælstofpuljer på basis af krav om miljø- og ressourceeffektivitet vil virke som et incitament for nyudvikling og forbedring af eksisterende vandrensningsteknologier og løsninger for større ressourceeffektivitet. Den teknologiske udvikling inden for landbaserede recirkulationsanlæg foregår i øjeblikket med rivende hast, og der er gode udsigter til, at man i de kommende år kan producere fisk med en udledning på kun % af, hvad vi ser i de åbne havbrug pr. ton produceret fisk. Hertil kommer muligheden for at producere uden at belaste havmiljøet med antibiotika og miljøfremmede hjælpestoffer. Derfor er det positivt, at der afsættes en kvote på 180 tons til sådanne miljø- og ressourceeffektive ferskvands- og saltvandsanlæg. Hvis potentialet skal udnyttes fuldt ud, er der imidlertid brug for en større pulje. Vi forudsætter naturligvis, at der bliver taget de fornødne skridt til at opfylde vandmiljøkravene og de nødvendige reduktioner i de samlede kvælstof- og fosfortilledninger til det marine miljø, så de samlede tilledninger samlet set reduceres som forudsat i vandområdeplanerne. Den foreslåede pulje på 200 tons til eksisterende dambrug vil ikke kunne bruges til at øge produktionen og udvikle ny teknologi på samme måde som puljen til miljø- og ressourceeffektive anlæg. Vi foreslår derfor, at denne pulje evalueres årligt og ikke først efter De foreslåede kvælstofpuljer bør efter Dansk Miljøteknologis opfattelse i størst muligt omfang tildeles de miljøeffektive anlæg. Puljen til havbrug er efter Dansk Miljøteknologis opfattelse overflødig, da miljø- og ressourceeffektive landbaserede anlæg vil kunne langt større mængder fisk med mindre miljøbelastning. Vi ønsker med andre ord, at den samlede kvælstofpulje skal komme nye miljø- og ressourceeffektive anlæg til gode.

14 Ifølge forslaget til bekendtgørelse er der åbent for ansøgninger til 1. september 2019, og det er efter vores opfattelse en unødig lang ventetid. Dansk Miljøteknologi foreslår derfor, at der åbnes for en faseopdelt ansøgningsproces, så nogle ansøgninger kan behandles hurtigere. Samlet set er det Dansk Miljøteknologis forhåbning, at puljen til de mest miljø- og ressourceeffektive anlæg kan markere begyndelsen på en ny strategi for dansk akvakultur, hvor der satses entydigt på de mest moderne og mest miljøeffektive anlæg, og vi dermed i kan blive verdensførende inden for teknologier og udstyr, som der også vil være international efterspørgsel efter. Det kan føre til en markant vækst inden for dansk akvakulturindustri og til at gøre Danmark til en grøn og verdensførende nation inden for recirkuleret fiskeopdrætsanlæg. Med venlig hilsen Jørn Jespersen Direktør Dansk Miljøteknologi

15 Vejle d Høringssvar fra Endelave Hav- og Dambrug Nej Tak til høring om Udkast til bekendtgørelse om indfasning af kvælstof til akvakulturerhvervet Bekendtgørelsen vil med sikkerhed øge udledningen af kvælstof, mens opsamlingen er meget usikker. Det hævdes i Miljørapport over udkast til bekendtgørelse om indfasning af kvælstof til akvakulturområdet, at Muligheden for en øget udledning af 423 tons kvælstof i 2021 er skabt, da der er planlagt indsatser, som i fornødent omfang skal udligne den kvælstofudledning, der kan gives tilladelse til. Dette skal sikre, at udledningen ikke fører til forringelse af overfladevand. Det svarer til at sælge skindet, før bjørnen er skudt. Der er endnu ikke truffet konkrete beslutninger, der kan bidrage til at modsvare denne kvælstofudledning, og deres evt. virkningsgrad belyses normalt kun gennem modelberegninger. Den ansvarlige fremgangsmåde med respekt for vandmiljøet vil være at gennemføre indsatser med opsamling af kvælstof og derefter gennem målinger af virkningen af denne indsats at dokumentere, at der er plads til øget udledning af kvælstof. Udledningen af kvælstof er er kun ét aspekt i vurderingen af de miljømæssige virkninger af en merproduktion. Tilførsel af fosfor, medicin, hjælpestoffer og organisk stof kan også være til hinder for opnåelse af god miljøkvalitet og skal derfor indgå i en forsvarlig miljøpolitik. Miljøtilstanden i hovedparten af de indre danske farvande er dårlig eller ringe, og vejen er lang til det mål, som EU har opstillet, om at miljøtilstanden i danske havområder og vandområder skal være god senest i henholdsvis 2020 og De andre Østersølande bærer en væsentlig del af ansvaret for at løse denne udfordring, men en effektiv dansk indsats over for udledning af kvælstof vil kunne mærkes langs de danske kyster. En målbevidst og konsekvent dansk miljøpolitik vil også vise vejen for de øvrige lande rundt om Østersøen gennem samarbejdet i EU og Helcom og dermed bidrage til at skabe fælles løsninger på fælles problemer. Der er brug for renere miljø i de danske havområder og vandområder. Renseanlæg og landbrug yder deres store bidrag til et bedre vandmiljø. Det er urimeligt, hvis denne indsats nu skal soldes op af akvakultursektoren. Tiden er løbet fra tanken om indfasning af kvælstof til akvakulturerhvervet. Anders Grosen Talsmand for Endelave Hav- og Dambrug Nej Tak Brummersvej 12, Vejle

16 Miljø og Fødevareministeriet Slotsgade København K KL høringssvar om bekendtgørelse om indfasning af kvælstof til akvakulturerhvervet KL har d. 9. oktober 2018 modtaget "høring af bekendtgørelse om indfasning af kvælstof til akvakulturerhvervet". KL takker for muligheden for at kommentere på bekendtgørelsen. Baggrunden for bekendtgørelsen er Aftale om Fødevare- og landbrugspakken fra 2016 og efterfølgende aftalen Dansk akvakultur i vækst. Der skabes med aftalerne mulighed for at udlede ekstra kvælstof til vandområderne således, at der kan produceres flere fisk i akvakulturerhvervet. Puljen er på i alt 423 T kvælstof og skal indfases over perioden , via nye miljøgodkendelser til erhvervet. Dato: 6. november 2018 Sags ID: SAG Dok. ID: CWEB@kl.dk Direkte: Weidekampsgade 10 Postboks København S Side 1 af 2 Der tages forbehold for efterfølgende politisk behandling af høringssvaret. Generelle bemærkninger Med bekendtgørelsen er der medsendt en miljørapport som beskriver, at der er skabt et (modelberegnet) kvælstofråderum i vandområdeplan Da der i de fleste vandområder fortsat skal ske en indsats for at opnå god miljøtilstand, betyder det, at andre erhverv kan være nødt til at mindske udledningen, for at skabe plads til den øgede udledning fra akvakulturerhvervet. Den øgede udledning af kvælstof vil uvægerligt også medføre en øget udledning af fosfor. Der er ikke på samme måde skabt et råderum for fosfor, idet dette ikke er indregnet i vandområdeplanerne. KL finder dette bekymrende. Ikke mindst set i lyset af, at det manglende råderum for fosfor er en betydelig barriere for etablering af vådområder i medfør af vandområdeplanerne. Der er således risiko for, at den øgede fosforudledning reelt kan komme til at hæmme etablering af vådområder. Der er et erkendt behov for, at identificere hvor ændringer i fosfortilførslen har betydning for miljøtilstanden og dermed, om der er mulighed for, at opfylde miljømålet. Miljøstyrelsen har således til den faglige referencegruppe for Vandplanarbejdet oplyst, at der er startet et nyt projekt kaldet kortlægning af fosforfølsomme kystvandområder. Tanken er, at projektet kan danne baggrund for en senere fastlæggelse af en egentlig fosfor-målbelastning.

17 Pt. mangler der altså viden, og det vanskeliggør kommunernes arbejde med, at vurdere hvor meget mere fosfor (om noget) som det omgivende vandmiljø kan tåle i forbindelse med behandling af ansøgninger om en ny eller øget fiskeproduktion. Det ville derfor være ønskeligt om staten forholdt sig til, hvordan ordningen skal administreres og koordineres i vandoplandene, herunder evt. udstikke retningslinjer, der er nødvendige for at sikre, at øget fosforbelastning ved implementering af ordningen ikke forringer vandområders tilstand [1] eller forhindrer opfyldelse af fastlagte miljømål for overfladevandområder og grundvandsforekomster [2]. Dato: 6. november 2018 Sags ID: SAG Dok. ID: CWEB@kl.dk Direkte: Weidekampsgade 10 Postboks København S Side 2 af 2 Det skal i den forbindelse nævnes, at fosfor kan ophobes i store mængder i havbunden, så der her opbygges en pulje gennem mange års tilførsler. Denne pulje vil blive større, hvis der gives tilladelse til øget fosforudledning. Staten bør i forbindelse med ovennævnte forholde sig til risikoen for, at akkumulering af fosfor bevirker, at der kommer til at gå længere tid før der opnås en god miljøtilstand i de følsomme vandområder, selv efter at vandområdeplanernes mål om reduktion af kvælstof er nået. I forhold til den vurdering (vedr. VVM og Natura konsekvensvurdering) som kommunerne skal lave jf 4, er det problematisk at skulle lave en vurdering af den samlede miljøpåvirkning uden at kunne inddrage alle parametre (kvælstof). De enkelte parametre påvirker hinanden. Bekendtgørelsen beskriver en ordning, hvor Miljøstyrelsen skal godkende den ekstra mængde kvælstof som må udledes i forbindelse med en ansøgning. Det er således staten der tildeler kvælstoffet inden for puljerne. KL anbefaler at staten, når den tildeler kvælstof, også forholder sig til den øgede mængde fosfor som vil blive udledt. Bekendtgørelsen er samtidig sendt i økonomisk høring, og KL vil svare særskilt på denne. Med venlig hilsen Charlotte Weber Konsulent [1] Jf. BEK nr af 15/12/2017: Bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter [2] Jf. BEK nr af 15/12/2017: Bekendtgørelse om miljømål for overfladevandområder og grundvandsforekomster.

18 Til: Miljø- og fødevareministeriet Cc: Mathias Mæhle Rasmus Ejbye-Ernst Jakob Larsen (Holstebro Kommune) Anne Marie Henriksen Pia Jensen - Thisted Kommune (PIJ@thisted.dk), jaaj@thisted.dk (jaaj@thisted.dk), Flemming Holmslykke Nielsen (fhn@norddjurs.dk) Fra: Anders Nørskov Stidsen (anders.stidsen@rksk.dk) Titel: Journalnummer Administrative bemærkninger til udkast til bekendtgørelse om indfasning af kvælstof til akvakulturerhvervet Sendt: :56:52 Til Miljø- og Fødevareministeriet Administrationen i Ringkøbing-Skjern Kommune har sammen med de øvrige kommuner, hvor der er eksisterende anlæg eller planer om anlæg til landbaseret saltvandsopdræt, diskuteret udkastet til bekendtgørelse om indfasning af kvælstof til akvakulturerhvervet. Som et udfald af diskussionen er nedenstående bemærkninger og spørgsmål dukket op. Der er således udelukkende tale om administrative bemærkninger af teknisk (ikke-politisk) karakter. Mvh Anders Nørskov Stidsen Land, By og Kultur anders.stidsen@rksk.dk Ringkøbing-Skjern Kommune Telefon Hjemmeside Administrative bemærkninger fra kommuner med eksisterende anlæg eller planer om anlæg til landbaseret saltvandsopdræt (Norddjurs, Frederikshavn, Hjørring, Thisted, Holstebro og Ringkøbing-Skjern) Kommunerne ønsker en oversigt over i hvilke kystvandområder, en merudledning af N er fuldstændig udelukket i ansøgningsperioden - hvis sådanne findes. Her vil forarbejde med ansøgning jo ikke kunne betale sig. Potentialekortet nedenfor kan med fordel uddybes, som det fremstår nu, giver det anledning til undren.

19 Kommunerne ønsker en uddybning af 1, stk. 1, pkt. 2 - Gælder det kun for ferskvandsdambrug og havbrug? (det tyder 15 og 19 på). føj gerne godkendelses-listepunkter på. - Gælder det kun ved eksisterende foderkvote? (det kunne skema A tyde på). - Hvordan vurderes den faktiske udledning - fx ved et anlæg på foderkvote og 6 årlige egenkontrolprøver? - Hvad er det overordnede formål med dette punkt? Hvilke anlægstyper tænkes dækket ind her? føj gerne godkendelseslistepunkter på. Hvori ligger vurderingen af et behov for 200 tons N til denne pulje? (ekstra vejledende tekst ønskes). Kommunerne forstår kombinationen af 4 og 11 stk. 3 sådan, at godkendelsesmyndigheden kan indsende ansøgning om N-pulje til MST, så snart vi har modtaget en ansøgning, som vi umiddelbart vurderer kan miljøgodkendes i en eller anden form og udstrækning, og hvor kun N-udledningen tegner til at blive problemet. Det vil sige, at projektet ikke behøver at være i sin endelige form på N- kvote-ansøgningstidspunktet. Kan Ministeriet bekræfte det? Kommunerne ønsker en uddybning af 19, stk. 3. Hvor kunne det finde anvendelse? Der ønskes et eksempel, idet I204-anlæg i godkendebekendtgørelsen er defineret som FREA-anlæg UDEN direkte udledning. I forlængelse heraf ønskes en stillingtagen til om FREA-anlæg, hvor der eventuelt kan være en diffus udsivning af kvælstof (altså en indirekte udledning) til overfladevand, er omfattet af dette punkt. Angående 22: Kan Miljøstyrelsen også flytte kvælstof mellem de tre puljer - fx fra 200 tons-puljen til 180 tons-puljen inden udløbet af ordningen i 2021? Ellers kan der jo ligge ubrugt og utilgængeligt N i en pulje. Kommunerne konstaterer, at 24 formentlig udelukkende kan være relevant for eksisterende havbrug, som ikke skal lave en fysisk anlægsudvidelse. Kan Ministeriet bekræfte, det?

20 Kommunerne gør opmærksom på, at der ved nyanlæg kan gå adskillige år, inden en produktion er på det maksimale niveau. Den medfølgende N-udledning kan derfor blive tilsvarende forskudt. For anlæg, der først skal bygges når godkendelsen er i hus (og evt. ikke påklaget), vil en fuld udnyttelse i 2021 som beskrevet i 24 i mange tilfælde være urealistisk.

21 Til: Miljø- og fødevareministeriet Cc: Mathias Mæhle Fra: Lene Steffensen Landbrug & Vand Teknik & Miljø Vejle Kommune Titel: Vedr. udkast til bekendtgørelse om indfasning af kvælstof til akvakulturerhvervet Sendt: :29:25 Til Miljø- og Fødevareministeriet, Det bemærkes, at prioriteringen af ansøgninger i 9, stk. 2, i udkast til bekendtgørelsen ikke umiddelbart tager højde for produktion på avlsdambrug, hvor produktionen består af æg og ikke af fisk. Venlig hilsen Lene Steffensen Civilingeniør Landbrug & Vand Teknik & Miljø Kirketorvet 22, 7100 Vejle T: E: lenst@vejle.dk Sådan behandler vi dine personoplysninger i Vejle Kommune

22 Til: Miljø- og fødevareministeriet Cc: Mathias Mæhle Fra: Peter - Anmari (peter-anmari@mail.dk) Titel: Høringssvar, j.nr Sendt: :03:43 Til Miljø- og fødevareministeriet. Vi har med tak modtaget invitationen til at afgive et høringssvar til Udkast til Bekendtgørelse om indfasning af kvælstof til akvakulturerhvervet, og har følgende kommentarer: Det er med stor undren og på trods af gentagne faglige indsigelser, at Ministeriet nu implementerer den del af Landbrugspakken, der tillader en øget udledning af især kvælstof fra akvakulturerhvervet. De miljømæssige problemer ved at tillade en øget kvælstofudledning er tidligere blevet fremsat af både de grønne organisationer samt af forskerne ved bl. a. Århus Universitet, og fremgår tydeligt af den til udkastet vedlagte Miljørapport: Ingen af de danske havområde under HELCOM er i god miljøtilstand, jfr. Havstrategiens basisanalyse fra 2012, samt Miljørapporten fra 2016 Især algevæksten i form af primærproduktionen og klorofylindholdet har været stigende over de seneste 4 år Iltindholdet i havvandet har været faldende siden 1960 erne, og med et kraftigere fald de seneste 5-6 år Afstrømningen af kvælstof fra land - korrigeret for forskelle i nedbørsmængden - har været stigende de seneste 3-4 år Vandområdeplanerne har imidlertid til formål at forebygge forringelser og opnå god tilstand i kystvandene For vandområder hvor miljømålet ikke er opfyldt, kan en afgørelse der direkte eller indirekte påvirker vandområdet, kun træffes hvis afgørelsen ikke medfører en forringelse af vandområdets tilstand, og hvis den ikke hindrer opfyldelsen af det fastlagte miljømål 62% af den samlede mer-udledning jfr. udkastet til bekendtgørelsen, vil kunne ske allerede i 2019 Der er d.d. ingen konkrete tiltag for foranstaltninger, der kan kompensere for den foreslåede mer-udledning. Konklusionen er således klar: Den foreslåede bekendtgørelse vil uden for al tvivl kunne resultere i en aktuel og målbar/beregn-bar merudledning af kvælstof til de danske farvande, såfremt de berørte akvakultur-virksomheder ønsker at udnytte den. Dette vil være en klar tilsidesættelse af de nationale forpligtelser i forhold til Vandrammedirektivet, Havstrategidirektivet, HELCOMaftalen og de nationale Vandmiljøplan I Ministeriet holdning til en fortsat støtte til det traditionelle hav- og dambrugserhverv ligger implicit et ønske om at fastholde et erhverv, der notorisk skaber ikke bare forurening, men også en udbredt lokal modstand. Dette er så meget desto mere uforståeligt, når man betænker, at der i dag findes teknologier til landbaseret fiskeropdræt med minimal miljøpåvirkning. Det burde ikke have undgået Ministeriets opmærksomhed, at der i en havbrugsland som Norge er stigende interesse for at flytte produktionen af opdrætsfisk på land, ikke alene af miljømæssige årsager, men også af økonomiske. Denne udvikling burde Ministeriet søge fremmet ved at stimulere forskning og udvikling omkring de udfordringer som den landbaserede fiskeopdræt i sin spæde start står midt i. Det vil være visionært og vil kunne skabe et fremtidssikret og økonomisk bæredygtigt erhverv. Med venlig hilsen. Peter Blanner, Seniorbiolog, Projektkoordinator, WWF Verdensnaturfonden. Virusfri.

23 #BREVFLET# Click here to enter text. Dokument: Neutral titel Aalborg Kommune, MP Vandløb Stigsborg Brygge 5, 9400 Nørresundby Miljø- og Fødevareministeriet Slotsholmsgade København K Departementet MP Vandløb Høringssvar fra Aalborg Kommune til udkast til bekendtgørelse om indfasning af kvælstof til akvakulturerhvervet Aalborg Kommunes har følgende bemærkninger til udkast til bekendtgørelse om indfasning af kvælstof til akvakulturerhvervet: 1 omhandler anvendelsesområde for tre kategorier af dambrug. For dambrug omfattet af Punkt 1) og 3) er det tydeligt, at disse dambrug kan have brug for en ny godkendelse af kvælstofudledningen. Mens det ikke er tydeligt, i hvilke situationer, dambrug under kategorien punkt 2) har brug for en ny godkendelse af kvælstofudledningen, i stedet for at udnytte den tilladelse, som dambruget allerede har. Som det fremgår indirekte af 15, gælder det også for dambrug under punkt 2), at de har en tilladelse til udledning af kvælstof baseret på en teoretisk omregning fra en foderkvote, hvilket så måske også bør fremgå af 1. 9 omhandler den prioritering Miljøstyrelsen skal foretage, hvis der er flere ansøgninger til samme vandområde. Det bør også indgå i prioriteringen, hvor meget kvælstof, der er fordelt til det enkelte vandområde og hvordan sammenhængen er til de kvælstofreducerende tiltag, for at sikre en hensigtsmæssig fordeling på de enkelte vandområder. I bla. 19 stk. 2 anvendes begrebet anlæg. Det bør være tydeligt, hvad der definerer et anlæg, da et dambrug kan indeholde flere produktionsenheder. 17 Det bør fremgå tydeligt, hvordan samme vandområde defineres, da det kan læses som samme vandløbssystem eller som samme fjord/havområde. Og det vil have stor betydning om det er det ene eller det andet, som gælder. 23 omhandler Miljøstyrelsens offentliggørelse af, hvor mange tilladelser der er givet. Det vil være hensigtsmæssigt hvis Miljøstyrelse også offentliggør, hvilke vandområder, der har råderum tilbage. 25 omhandler klageadgang. Miljøstyrelsens afgørelse kan ikke påklages direkte, men da miljøgodkendelsen kan påklages, går Aalborg Kommune ud fra, at Miljøstyrelsens afgørelse indirekte kan påklages. 4 omhandler den vurdering (VVM og Natura 2000-konsekvensvurdering) kommunerne skal foretage, uden at skulle forholde sig til kvælstofudledningen. Aalborg Kommune finder det problematisk, at skulle foretage en vurdering af den samlede miljøpåvirkning, som krævet i disse sammenhænge, uden at kunne inddrage kvælstof. Udledningen af kvælstof har eksempelvis betydning for, hvornår fosfor er begrænsende for algevæksten. Miljø- og Energiforvaltningen Stigsborg Brygge Nørresundby Sagsnr.: Dok.nr.: Init.: MRA EAN nr.: Åbningstider: Mandag - onsdag Torsdag Fredag Har du fået dette brev digitalt kan du svare ved at bruge besvar - knappen i Digital Post/eBoks. Du kan altid kontakte Aalborg Kommune sikkert på aalborg.dk eller via Digital Post på borger.dk. Har du brug for hjælp til Digital Post kan du ringe til Den Digitale Hotline på