Eller med andre ord. Sukkersyge. 6 april Af Thor Chalmer Rasmussen Læge, Esbjerg sygehus

Transkript

1 Eller med andre ord Sukkersyge 6 april 2013 Af Thor Chalmer Rasmussen Læge, Esbjerg sygehus

2 Læring for alle Hvad forbinder I med sukkersyge? Hvorfor er sukkersyge vigtigt at vide noget om? I forhold til mad og drikke? I forhold til børn? Hvad vil I gerne vide om angående sukkersyge?

3 Dagens plan: Lidt om diabetes som sygdom Hyppigheden, hvad diabetes er, hvad symptomerne er. Hvad er problemet med diabetes? På længere sigt På kortere sigt Andre konsekvenser (kørekort, forsikring) Behandling Forebyggelse Livsstil Medicinsk behandling

4 Meget hyppig sygdom Knap ved at de har type 2 diabetes har diabetes uden at vide det 10% af kvinder over 66 år har sygdommen 10% af mænd over 60 år har sygdommen Dette for etnisk danskere

5 For etnisk andet end dansk Undersøgele, Danmark 21% af årige pakistanere har diabetes 3% af årige danskere Undersøgelse, England. 19,8 af tyrkere ældre end 40 år Libanesere > 40 år 18,9% Ikke indvandrere > 40 år 3,6%

6 Hvad er diabetes/sukkersyge (Type 1) og type 2 Forstyrrelse af kontrollen med blodets indhold af sukker på grund af dårligt fungerende insulin manglende insulin (type 1) Hvorfor? Generne har betydning, men.. Oftest udløst af fedme, inaktivitet og usunde kostvaner.

7 Symptomer Symptomer på kort sigt Symptomer/komplikationer på lang sigt

8 Symptomer på højt blodsukker på kort sigt Træthed, manglende energi, tristhed sukkeret forsvinder med urinen Hyppig vandladning Man tisser mere på grund af meget sukker i blodet og også urinen Tørst Man drikker mere fordi man tisser meget Svimmel, omtåget eller koma. I starten ingen symptomer.

9 Symptomer på lavt blodsukker en bivirkning ved behandling. Først: Uro, svedtendens, hurtig puls, sultfornemmelse Udtalt (blodglukose < 2): bevidsthedspåvirkning, koma, kramper. Ses ved brug af bestemte former for diabetes medicin.

10 KomplikaFoner på lang sigt Aaænger Varigheden af diabetes Kontrol af blodsukker Andre risikofaktorer(blodtryk, lipid, familiehistorie mm) Genetik Hvilke organer? Nyre, øjne, nerver, blodkar, mavetarm, mm..

11 Nyrerne Nyrerne kan tage skade Lægen måler må urinen, og derfor skal man nogen gange have en urinprøve med.

12 Kan jeg mærke hvis nyren tager skade? Nej, i hvert fald ikke før det er for sent Symptomer ofte ingen Tendens til hævelse Træthed, kvalme, uro Nyren kan ikke udskille affaldsstoffer Saltbalancen ændres blodtrykket stiger.

13 Dialyse Hvor nyren er gået i stykker og diabetes patienten skal have hjælp 3 gange i ugen.

14 Øjnene kan tage skade Blodårene bliver skrøbelige Bløder i øjet Bliver tykkere

15 Øjnene kan tage skade Øjenlæge kontroller Laserbehandling.

16 Nerverne kan tage skade

17 Nerverne er jo I hele kroppen Mave tarm problemer Kvalme, opkast, forstoppelse, sure opstød Svingende blodsukker Seksuelle problemer Mænd: Rejsningsproblemer og manglende lyst Kvinder: Manglende lyst og infektioner Ortostatisk hypotension Svimmelhed/besvimelse når lejringsskift

18 Risikoen for blodpropper øges p.g.a. forkalkninger Blodprop i hjertet Blodprop i hjernen Forsnævring af andre større kar

19 Andre risikofaktorer Nye retningslinier pr 2012 Blodtryk, kolesteroltal, alder, om man ryger, alkohol, familier disposition, andre sygdomme Åreforkalkningssymptomer Blodprop I hjertet, blodprop i hjernen, nedsat blodforsyning

20 SCORE systemet

21 Andre langfds konsekvenser Tandsygedomme Tandkødsbetændelse, sår heler langsomt Fedtlever Hyppig Den diabetisk fod

22 Livet med diabetes Struktur i hverdagen = ændring af vaner Mad Motion Rygning, alkohol Forsikring Kørekort

23 Strukturen ændres lidt.. Måling af blodsukker Kosten skal ændres Mere motion Hyppigere lægebesøg

24 Blodsukker Kan måles derhjemme Nogen få gange Andre flere gange dagligt Mange meget sjældent 0 4 gange dagligt

25 Antal lægebesøg 1 årlig kontrol hos egen læge + mere ved behov 1 2 år imellem øjenlægebesøg Fodterapeut individuelt

26 MoFon Hvorfor? 80% af diabetes type 2 er overvægtige. Udskyde debut af sygdommen og brug af medicin Insulins følsomhed Fedtstofferne falder Blodtrykket kan påvirkes Styrker musklerne og forebygger fx rygsmerter Styrker balancen og forebygger fald Forebygger knogleskørhed/osteoporose og dermed knoglebrud (halvering af risiko)

27 MoFon Men mindst lige så vigtigt Forhindrer svind af muskler og forebygger isolation Forbedrer humøret

28 OpfaRelsen af mofon Opfattelsen hos nogle befolkningsgrupper af Motion som behandling Overvægt som usundt/sundt Hvis ansvar er et vægttab?

29 Typiske indvendinger Jeg har ikke tid Hvis du ikke har tid til motion nu, skal du bruge tid på sygdom senere. Lad motion være en del af hverdagen i stedet for et punkt i hverdagen. Det er ubehagelig faktisk gør det ondt. Start roligt og øg intensiteten Det skal gøre (lidt) ondt før det gør godt.

30 Indbyg mofon i hverdagen Gå med dit barn til skole Forebyg overvægt hos dit barn Lad barnet selv bære rygsækken Stå af bussen et eller to stop tidligere

31 De små ændringer gør forskellen Gå eller tag cyklen til supermarkedet Gå en tur om aftenen

32 Kost Mindre fedt og mindre af det usunde fedt Mindre portioner Flere grøntsager Flere fibre og fuldkorn Mindre sukker

33 Indkøbsvejledning Google: Indkøbsvejledning for diabetikere

34 Indkøbsvejledning Vejleder I hvor meget af hver I forskellige varer

35 Skær ned på fedtet Mælk Sødmælk: 35 gram pr liter Letmælk: 15 gram pr liter Skummetmælk: 1 5 gram pr liter Yoghurt

36 Fedtstof Skær det synlige fedt væk kød, smør. Det usynlige fedt Mayonaise, fed ost, fløde, crème fraiche mm

37 Typer af fedtstof Faste fedt mættede fedt usundt fedt Flydende fedt umættede mindre usunde fedt

38 Hvad er sundt? Nødder er sunde, men har mange kalorier 500 KJ

39 PorFoner Overvej en mindre tallerken Særligt børn! Inddel tallerknen Y T

40 Y tallerken

41 Flere fuldkorn og grove grøntsager

42 Sidst men ikke mindst Mindre sukker

43 Rygning Øger risikoen for blodpropper og alt muligt andet. Ingen kan tvinge nogen til rygestop, men husk Rygning forkorter livet 8 10 år De sidste mere sandsynligt præget af sygdom Og så er det dyrt 20 dagligt: 40 kr x 365 dage = kr/år Overvej et rygestop kursus.

44 Medicin Fl diabetes

45 Kørekort Kravene er anderledes, ansvaret ens eget.. Kravene aaænger af hvilken medicin, til hvilken slags kørekort, forståelse af sygdommen og kontrol af sygdommen. Lægeattest: Diabetesattest

46 Kørekort Folk som har kørekort ved diagnosetidspunkt Ingen pligt til at meddele myndigheder Færdselsloven Folk som skal forny kørekortet lægeattest Nyerhvervelse af kørekort Lægeattest

47 Forsikring Kan være Dyrere Andre vilkår For ulykkesforsikring Dækker den ved lavt blodsukker? Komplikationer til sygdommen

48 Mer udgiw Tre krav Imellem 18 år og pensionistalder Insulinkrævende diabetes, eller hjælpkrævende sygdom Merudgifter på mere end 500/måned Pensionister Pensionsloven, lov om personlige tillæg

49 Mer udgiw Hvad tæller med? Diabetes kost Diabetes medicin Egen betalingen Transport til kontrol Fornyelse af kørekort Højere forsikringspræmie

50 Kommunen kan hjælpe

51 Take home notes Rygning er den absolut vigtigste risiko faktor for hjerte kar sygdom Insister på tolk hos egen læge, hvis du føler I misforstår hinanden Skift læge hvis du føler kemien er dårlig Brug kommunens tilbud om forebyggelse Indbyg motion I hverdagen

52 Hjemmesider Diabetesforeningens hjemmeside. Hjerteforeningen.dk Indvandrermedicinsk klinik Odense Altomkost.dk Fødevarestyrelsens hjemmeside. Nøglemærke opskrifter.

53 App Fl smartphone Dia+ Hold styr på blodsukker, blodtryk kolesterol mm. Diabetes og kulhydrattælling Til insulindosering Diabetesbarometer Medlemmer af diabetesforeningen.

54 Referencer Diabetes.dk DSAM vejledning om Type 2 diabetes Motionsmanualen Medibox, lægehåndbogen