Introduktion Konklusion Resultat... 7

Transkript

1 Udbud med forhandling Evalueringsrapport UNIVERSITETSSYGEHUS KØGE 15. MAJ 2013

2 Indholdsfortegnelse Introduktion Udbud med forhandling Forhandlingerne Deltagere Forhandlingsudvalg Forhandlingsforløb Bedømmelse Kvalitative underkriterier Honorarforhold Konklusion Resultat Forslag A/37110/ C.F. Møller A/S med flere Resultat af udbud med forhandling Arkitektur, funktion, totaløkonomi og realiseringsmodel Arkitektur Funktionaliteten Totaløkonomi Realiseringsmodel Organisation, ressourcer og proces Honorarforhold Bedømmelse Forslag E/92315/ aarhus arkitekterne a/s med flere (Køge Gruppen) Resultat af udbud med forhandling Arkitektur, funktion, totaløkonomi og realiseringsmodel Arkitektur Funktionaliteten Totaløkonomi Realiseringsmodel Organisation, ressourcer og proces Honorarforhold Bedømmelse / 30

3 1. Udbud med forhandling Introduktion I juli 2012 udskrev Region Sjælland en projektkonkurrence vedrørende kvalitetsfondsprojektet Universitetssygehus Køge. I forbindelse med udskrivelsen af projektkonkurrencen blev det oplyst, at der ville blive udpeget op til 3 vindere, og at disse vindere ville blive indbudt til at deltage i et efterfølgende udbud med forhandling. Formålet med projektkonkurrencen og det efterfølgende udbud med forhandling har været at belyse mulighederne for at skabe det mest visionære sygehuskoncept med udgangspunkt i det eksisterende Køge Sygehus samt at udpege en totalrådgiver til varetagelse af projektering og fagtilsyn. Det nye Universitetssygehus Køge skal samlet fremstå som en selvstændig arkitektonisk helhed med en arkitektonisk interaktion og sameksistens med Køge by, hvor universitetssygehuset indgår i harmonisk og spændende bebyggelses- og landskabsmæssig sammenhæng med omgivelserne. Fokus i konkurrence- og udbudsfasen har været at komme med bud på visionære og innovative forslag til universitetssygehuset på et overordnet idémæssigt, funktionelt og konceptuelt niveau. Konkurrence- og udbudsforløbet blev gennemført i to faser: Fase 1: Projektkonkurrencen, hvor fem prækvalificerede hold af rådgivere konkurrerede om at komme videre i anden fase. Fasen blev afsluttet den 10. januar Fase 2: Udbud med forhandling, hvor de to vindere fra første fase blev indbudt til at deltage i en viderebearbejdning af deres projekter samt udarbejde honorartilbud og forslag til organisation og proces. Fasen blev igangsat den 11. januar 2013 og afsluttet med evaluering i maj 2013 og regionsrådets behandling den 6. juni Resultat af projektkonkurrencen Resultatet af projektkonkurrencen blev offentliggjort i dommerbetænkningen af 10. januar Følgende teams blev udpeget som vindere og herefter indbudt til deltagelse i det efterfølgende Udbud med forhandling : Ledende firma Konsortiemedlem Underrådgiver A/37110 C. F. Møller A/S Aarhus E/92315 aarhus arkitekterne a/s (Køge Gruppen) København Alectia A/S Rambøll Danmark A/S schmidt hammer lassen architects k/s COWI A/S Moe & Brødsgaard A/S Søren Jensen Rådgivende Ingeniørfirma A/S Cubo Arkitekter A/S JJW Arkitekter A/S Arkitekt Kristine Jensens Tegnestue 3 / 30

4 1. Udbud med forhandling 1 Udbud med forhandling I perioden fra 11. januar 2013 er der gennemført et udbud med forhandling, hvor de to tilbudsgivere på lige vilkår er blevet inviteret til forhandlingsmøder. Formålet har været yderligere at afdække projekternes kvaliteter, robusthed og udviklingsmuligheder samt at vurdere tilbudsgivernes projektorganisation, ressourcer og proces samt honorartilbud. 1.1 Forhandlingerne Deltagere I forbindelse med udbuddet med forhandling har de to vinderteams suppleret sig med yderligere underrådgivere, og de deltagende teams fremgår af nedenstående oversigt. Ledende firma Konsortiemedlem Underrådgiver Nye underrådgivere A/37110 C. F. Møller A/S Aarhus Alectia A/S Rambøll Danmark A/S Søren Jensen Rådgivende Ingeniørfirma A/S Cubo Arkitekter A/S Gehl Architects ApS E/92315 aarhus arkitekterne a/s (Køge Gruppen) København schmidt hammer lassen architects k/s COWI A/S JJW Arkitekter A/S Arkitekt Kristine Jensens Tegnestue Lyngkilde a/s, Rådgivende Ingeniører FRI Moe & Brødsgaard A/S Forhandlingsudvalg Følgende forhandlingsudvalg har gennemført forhandlinger med de to konkurrenceteam: Koncerndirektør Lars Onsberg Henriksen, Region Sjælland (forhandlingsleder) Sygehusdirektør Ib Steen Mikkelsen, Region Sjælland Økonomidirektør Morten Koch, Region Sjælland Byggechef Kurt Reitz, Region Sjælland Projektchef Siri Koldaas, Region Sjælland Chefkonsulent Jørgen Skov Jensen, Region Sjælland Projektleder Niels Christian Toppenberg, Bascon A/S Projektansvarlig Ralf Bo Petersen, Bascon A/S Forhandlingsforløb Fra starten har nedenstående forhandlingsforløb været fastlagt: Tid Fredag den 11. januar 2013 Onsdag den 16. januar 2013 Onsdag den 23. januar 2013 Aktivitet Påbegyndelse af udbud Udsendelse af udbudsmateriale og indbydelse til forhandlingsmøder mv. Opstartsmøde Udsendelse af referater fra opstartsmødet 4 / 30

5 1. Udbud med forhandling Tid Aktivitet Fredag den 22. februar 2013 Afleveringsfrist nr. 1 Fredag den 22. februar 2013 til onsdag den 6. marts 2013 Region Sjællands gennemgang og drøftelse af det modtagne materiale Torsdag den 7. marts 2013 Forhandlingsmøde nr. 1 Projekt, organisation og proces Honorar Torsdag den 14. marts 2013 Udsendelse af referater fra forhandlingsmøde nr. 1 Onsdag den 27. marts 2013 Afleveringsfrist nr. 2 Mandag den 8. april 2013 Forhandlingsmøde nr. 2 Projekt, organisation og proces Honorar Fredag den 12. april 2013 Udsendelse af referater fra forhandlingsmøde nr. 2 Tirsdag den 23. april 2013 Tirsdag den 30. april 2013 Mandag den 6. maj 2013 Onsdag den 8. maj 2013 Mandag den 13. maj 2013 Mandag den 27. maj 2013 Torsdag den 6. juni 2013 Aflevering af endeligt forslag og tilbud Præsentationsmøder Udsendelse af referater fra præsentationsmøder Forhandlingsudvalgets indstilling Forhandlingsudvalgets indstilling behandles i projektets styregruppe Indstillingen behandles i forretningsudvalget Forretningsudvalgets indstilling behandles i regionsrådet Den endelige behandling af forhandlingsudvalgets indstilling sker på regionsrådets møde den 6. juni Indtil da er sagen undtaget offentlighed. Vinder af konkurrencen offentliggøres ved en særskilt vinderceremoni og udstilling umiddelbart efter mødet. 1.2 Bedømmelse Under udbuddet med forhandling har tildelingskriteriet været det økonomisk mest fordelagtige tilbud. Følgende underkriterier med tilhørende vægtning er lagt til grund i evalueringen: Underkriterier Vægtningsinterval Vægtning endelig Arkitektur, funktion, totaløkonomi og realiseringsmodel % 50 % Organisation, ressourcer og proces % 30 % Honorarforhold % 20 % I udbudsbetingelserne er angivet ovennævnte intervaller for vægtning af de enkelte underkriterier. Ved den endelige evaluering er anvendt de ovenfor angivne vægtninger Kvalitative underkriterier De kvalitative underkriterier arkitektur, funktion, totaløkonomi og realiseringsmodel organisation, ressourcer og proces er vurderet og pointsat i henhold til nedenstående karakterskala: 5 / 30

6 1. Udbud med forhandling Karakter Indhold 10 Gives til det meget overbevisende tilbud 9 Gives til tilbud meget over middel 8 Gives til tilbud noget over middel 7 Gives til tilbud over middel 6 Gives til tilbud lidt over middel 5 Gives til middel tilbud 4 Gives til tilbud lidt under middel 3 Gives til tilbud under middel 2 Gives til tilbud noget under middel 1 Gives til tilbud meget under middel 0 Gives til det netop acceptable tilbud Honorarforhold Ved vurderingen af dette underkriterium er der foretaget en vurdering af de tilbudte honorarprocenter og timesatser ud fra følgende vægtning: Procentsats for projektering og fagtilsyn: 80 % Timesatser for nøglemedarbejdere: 10 % Timesatser for øvrige medarbejdere: 10 % Honorarprocent pointtildeling Pointtildelingen for honorarprocent/projektering blev fastsat i forhold til en skala, hvor tilbuddet med den laveste honorarprocent tildeles 10 point, medens tilbuddet med en honorarprocent, der er 2 procentpoint højere, tildeles 0 point. For tilbud imellem disse honorarprocenter foretages en lineær interpolation. Pointtildeling timesatser Følgende vægtning af de enkelte timesatser er anvendt for de angivne ydelser/faser: Byggeprogram og helhedsplan 50 % Projektering 25 % Udførelse 25 % Den samlede vægtede timesats er beregnet ved at multiplicere den gennemsnitlige timesats for hver fase med den respektive vægtning og derefter lægge tallene sammen. Pointtildelingen for de således beregnede timesatser for såvel nøglemedarbejdere som øvrige medarbejderkategorier er bestemt ud fra en model, hvor tilbuddet med den laveste gennemsnitlige timesats får 10 point, og derefter fratrækkes 1 point for hver kr. 20 i forskel i timesats. 6 / 30

7 2. Konklusion 2 Konklusion Det gennemførte forhandlingsforløb vurderes som vellykket. Ved konkurrencens afslutning foreligger to konditionsmæssige og godt gennemarbejdede forslag. Begge konkurrenter har leveret et omfattende materiale, som i flere henseender er mere detaljeret end udgangspunktet for visionskonkurrencen, og som tillige belyser udviklingspotentialet i projekterne på en overbevisende måde. Der er også redegjort grundigt for projektorganisation og proces. Forhandlingsmøderne har givet begge parter anledning til en konstruktiv og god dialog om projekterne og forhold omkring organisation, aftalegrundlag og honorar. Konkurrenceteamene har vist evne til at lytte til forhandlingsudvalgets indspil og spørgsmål og omsætte disse til en videre bearbejdning af projekterne og øvrige dele af tilbuddene. Begge teams har holdt fast på deres oprindelige koncept og har gennem processen vist, at disse koncepter er robuste og ved enkle greb kan tilpasses forskellige modeller for klinisk organisering. Dialogen mellem parterne har også bidraget til en afklaring og præcisering af aftalemæssige forhold for at reducere risici i forbindelse med opgaveløsning og honorar. Begge teams koncepter har udviklet sig undervejs, hvilket har givet en præcision til deres oprindelige tanker. Forslag A har i overbevisende grad kunnet skærpe deres koncept og har bevist dets værd, mens det vurderes, at forslag E ikke på samme måde har forbedret det oprindelige konkurrenceforslag. 2.1 Resultat På baggrund af de indkomne forslag indstiller forhandlingsudvalgets forslag A/37110 ved C.F. Møller A/S med flere som det økonomisk mest fordelagtige. Nedenfor angives resultatet af pointgivningen: Bedømmelseskriterier Vægtning C.F. Møller A/S Køge Gruppen Point Vægtet Point Vægtet Arkitektur, funktion, totaløkonomi og realiseringsmodel 50 % 10,0 5,0 8,0 4,0 Organisation, ressourcer og proces 30 % 9,0 2,7 7,0 2,1 Honorarforhold 20 % 9,4 1,9 7,1 1,4 Samlet 100 % 9,6 7,5 7 / 30

8 3. Forslag A/37110/ C.F. Møller A/S med flere 3 Forslag A/37110/ C.F. Møller A/S med flere Luftperspektiv 3.1 Resultat af udbud med forhandling I forhandlingsforløbet har tilbudsgiveren formået at styrke det oprindelige koncept på en overbevisende måde blandt andet i behandlingen af den kliniske funktionalitet (fortætning) samt af landskabsbehandlingen. Det har været en god proces, hvor tilbudsgiver intuitivt har vist forståelse for regionens behov og ønsker. Det endelige projekt viser et sygehus, der kan blive et sundhedsfagligt vartegn for Region Sjælland. Projektet viser en moderne tilgang til, hvad et sygehus er, og overbeviser i sin arkitektur og struktur om, at det vil være et robust projekt både under udførelse og som sygehus i fremtiden. 3.2 Arkitektur, funktion, totaløkonomi og realiseringsmodel Det vurderes, at jo mere detaljeret sygehuset beskrives, jo mere overbevisende fremstår robustheden i projektet og potentialet for at flytte funktioner indenfor konceptet. Tilbudsgiver udviser stor viden om flow og organisering af funktioner i sygehuset. I det reviderede forslag er bygherrens indspil til indbyrdes sammenhæng mellem funktioner og specialer fulgt op på en overbevisende måde, og den foreslåede organisering virker hensigtsmæssig og godt tilrettelagt for effektiv patientbehandling og drift. Projektet opnår stor funktionel værdi af, at have turdet tage skridtet til mere effektivitet ved at rive to af de eksisterende sengebygninger ned. Bygningsstrukturen opleves meget fleksibel og som en robust struktur, der kan udvikles over tid og tilpasses kommende behov. Samtidigt understøttes dette af decentrale installations- og forsyningsprincipper, som virker enkle og tager udgangspunkt i effektivt arealforbrug og teknisk drift, fleksibilitet og elasticitet. 8 / 30

9 3. Forslag A/37110/ C.F. Møller A/S med flere Situationsplan Arkitektur Hovedgrebet er klart defineret med etableringen af et nyt sygehus på østsiden af den eksisterende vandrehal, den høje genanvendelse af det eksisterende sygehus nuværende funktioner og udnyttelsen af det nuværende landskabs kvaliteter. Dermed er vandrehallen fortsat sygehusets centrale hovedstrøg, der forbinder det nye sygehus med det eksisterende. Etableringen af et sygehus på grundens østlige side indebærer en nedrivning af de to eksisterende sengebygninger, og derved gives sygehuset et helt nyt ansigt mod Køge by. Det nye sygehus etablerer en base af tegl i 2-3 etager, hvor basen indeholder behandlingsfunktioner og bygger videre på det eksisterende sygehus karréstruktur med indre gårdhaver, hvor det nuværende tegludtryk videreføres i den nye base. Basens facadeudtryk og materialitet sammenbinder det nye sygehus med det eksisterende sygehus. Over behandlingsbasen placeres sengeafsnittene i en sammenhængende struktur en sengeslange, der fremstår som en lettere bygningsstruktur med et let udtryk i glas og fragmenter af tegl, der svæver over basen med et lettere facadeudtryk. Sygehuset har en varieret etagehøjde. Med en lav base på 2-3 etager og tilføjelsen af sengeslangens 4-7 etager kommer byggeriet op i 10 etager på den midterste del af grunden. Sygehuset vil fremstå markant i Køge by og vil være et vartegn for byen. 9 / 30

10 3. Forslag A/37110/ C.F. Møller A/S med flere I viderebearbejdningen af projektet i forhandlingsforløbet er geometrien i sengeslangen langs vandrehallen blevet spejlvendt i forhold til konkurrenceforslaget. Dermed opnås mere dagslys og større variation i rumforløbet med fire gårdhaver i stedet for tre. Samtidigt er den nuværende vandrehal udvidet med 3 m. Det er etableret en bedre visuel og fysisk sammenhæng mellem de ydre gårdhaver ved ændret udformning af de tværgående bygningsfløje. Såfremt der måtte være behov herfor, kan enkelte gårdhaver, eksempelvis i forbindelse med vandrehallen, overdækkes og derved udvide kapaciteten i tilliggende arealer. Gennemgående torve sammen med fire vertikale transportveje (elevatorer/trapper) fra vandrehallen til sengeetagerne giver stor rumlighed og vertikal sammenhæng i det nye sygehus. Vandrehal og gårdhave Den højeste del af byggeriet ligger nu mere nordligt på grunden og afsluttes mere logisk mod syd, hvor bygningen leder ind til vandrehallen. Med tilføjelsen af en ny fløj i det nordvestlige område indføres endnu en gårdhave, og varegården afgrænses på en god måde. Skrå terrasser for enden af sengefløjene bidrager til variation i gavlfacadernes udtryk og giver rekreative udendørs opholdsarealer på alle etager. Stor rumlighed i vandrehal og hovedindgang, gode dagslysforhold samt udsigt over landskabet og Køge Bugt fra sengeområder og behandlingsrum vil gøre sygehuset til et godt sted at komme til og opholde sig i for både patienter, besøgende og ansatte. De nuværende adgangsforhold videreføres i stor udstrækning i det fuldt udbyggede projekt. Stensbjergvej vil fortsat være den ydre hovedfærdselsåre, og Lykkebækvej indgår fortsat som fordelingsvej for de forskellige trafikflow og indkørsler til sygehuset. 10 / 30

11 3. Forslag A/37110/ C.F. Møller A/S med flere Hovedadkomst til sygehuset Hovedadgangen for selvtransporterende patienter, pårørende og besøgende vil fortsat være fra Stensbjergvej med en central placeret hovedindgang, der er rykket lidt sydligere end den nuværende. Det er rigeligt plads for ophold og afsætning af patienter under den store tagoverdækning. Placeringen af den nye akutafdeling nord for den nye hovedindgang indebærer en ny separat ambulanceadgang, der er blevet indarbejdet fint i forhold til landskabet. Der er etableret helipad ovenpå akutafdelingen samt helipad for Forsvarets helikopter syd/vest for sygehuset i direkte tilknytning til Lykkebækvej. Udover hovedindgangen etableres to indgange henholdsvis nord og syd for vandrehallen. Ved alle indgange er der etableret korttidsparkering i umiddelbar nærhed. Adgang til vareforsyning og personaleadgang fastholdes i den nuværende placering. Adgangsforholdene virker rationelle og gennemtænkte og indgår fint integrerede i landskabet. Det vurderes positivt, at man genanvender den eksisterende trafiklogistik lokalt omkring matriklen og samtidigt får skabt nogle nye forbindelser til byen og det omkringliggende kvarter. Det relativt begrænsede fodaftryk i forhold til byggeriets størrelse gør det muligt senere at udvide med nye fløje i alle retninger indenfor skovringen. Arealet kan også udvides ind i gårdhaverne og i højden. Endvidere vil parkeringsarealet kunne øges ved etablering af parkeringshus i eller udenfor skovringen. Materialevalget i projektet virker fint formidlet. Projektets facadeudtryk tager udgangspunkt i det eksisterende sygehus med anvendelse af røde tegl i basen samt et mere fragmenteret tegl og glasudtryk i den høje lette overbygning. Derved opnås en fin sammenhæng mellem det eksisterende sygehus og det nye. Også i det indvendige materialeudtryk tages udgangspunkt i det eksisterende materialevalg, og der anvendes lyse lette materialer som natursten, træ og malede lette overflader i lyse farver, hvilket er med til at flette de to byggerier sammen som en helhed. 11 / 30

12 3. Forslag A/37110/ C.F. Møller A/S med flere Sygehuset set fra øst over søen mod den nye hovedindgang Landskab De landskabelige kvaliteter i projektet er yderligere styrket igennem forhandlingsforløbet. Projektets landskabelige bearbejdning tager udgangspunkt i den eksisterende landskabelige struktur og bevarer den cirkulære skovring, men i en viderebearbejdning, hvor man udtynder ringen og skaber transparens. Skovringen anvendes også til parkering, men med respekt for ringen som landskabselement. Der etableres aktivitetslommer med forskellige temaer ind mod sygehusets engarealer. Der indgår en vådeng, som sammen med en større sø og vandløb i tilknytning til hovedankomsten indgår som en del af afvandingen. Anlæggelse af en stor sø vil være med til at forbedre miljøet lokalt ikke bare for sygehuset, men også for de omkringlæggende bebyggelser og institutioner som rekreativt område. De øvrige dele af parkrummet indenfor skovringen opretholdes som slettelandskap. Grønne tage på de lave bygningsafsnit bidrager til afvanding og biologisk mangfoldighed. Generelt giver det store landskabsrum med parken, søen og skovringen, indgangszoner og de mange terrasser og gårdhaver med forskelligartede udtryk mange brugsmuligheder og vil være et væsentligt element i den helende arkitektur, som efterspørges i konkurrenceprogrammet. 12 / 30

13 3. Forslag A/37110/ C.F. Møller A/S med flere Udsigt fra terrasse ved sengeafdeling Bæredygtighed og energi Et af de vigtigste og mest visionære bæredygtige tiltag ved projektet er den lave brutto/netto-faktor på 1,72 og et totalareal, som er m 2 lavere end det programmerede areal. Ved at to eksisterende sengebygninger nedrives, opnås et begrænset fodaftryk for det samlede byggeri, større andel energirigtigt nybyggeri, højere arealeffektivitet og lavere driftsomkostninger. Forslagets bæredygtighedsstrategi tager udgangspunkt i Region Sjællands 7 visioner og indgår i projektets samlede vision om det sammenhængende sygehus. Der lægges op til en række tiltag, der virker fornuftige. Der er foretaget en gennemgang af opgraderingen fra BR 2015 til BR 2020, og de vigtigste punkter er sikring af tæthed og vinduesareal hvilket tilbudsgiver vurderer til ikke at være en økonomisk faktor samt etablering af alternativ energikilde. Tiltag og virkemidler kan defineres nærmere i en viderebearbejdning i projektet ud fra ambitioner i forhold til generel miljøprofil, finansieringsmuligheder og ønsket DGNB-certificering. 13 / 30

14 3. Forslag A/37110/ C.F. Møller A/S med flere Sengestue med udsigt Teknik Den tekniske vision bygger på velkendte komponenter, tænkt ind i en ny mere fleksibel og arealbesparende decentral teknisk struktur. Projektet opererer med en fordeling på 85/15 mellem decentrale og centrale tekniske anlæg. Sengerum bestykkes over loft med de nødvendige tekniske anlæg for rummets funktion. Der foreslås etableret vakuumsystem til afløb. Behandlingsafsnit forsynes fra centrale anlæg. Der er redegjort for forskellige tekniske forsyningsløsninger. Projektet beskriver, hvordan en høj grad af præfabrikation vil spare tid og ressourcer i udførelsesfasen. I forbindelse med drift og vedligeholdelse samt ved ændring af rummenes funktion vil kun én sengestue blive berørt ad gangen, og komponenter vil kunne opgraderes løbende til nye teknologier. Udskiftning af større teknisk udstyr kan ske gennem facaden. Den decentrale installationsteknik friholder tagflader for tekniske installationer, hvilket giver muligheder for fremtidige udvidelser. Grønne tage bidrager til afvanding og biologisk mangfoldighed. 14 / 30

15 3. Forslag A/37110/ C.F. Møller A/S med flere Lyse, gennemgående torve i vandrehal og sengeafdelinger Funktionaliteten Projektet er visionært med høj grad af fleksibilitet i forhold til funktionsorganisering, komprimeret bygningsstruktur og effektiv logistik, der muliggør flere modeller for klinisk organisering. Forslaget har gennem forhandlingsforløbet anvist flere organisationsmodeller, der enkelt kan optages indenfor konceptet. Projektet beskriver mange muligheder for tilpasninger blandt andet for ambulant og stationær behandling, kontorer og forskning med fokus på understøttelse af drifts- og behandlingsmæssigt sammenspil mellem funktioner. Dette giver gode muligheder for at udvikle projektet i henhold til ønsket klinisk struktur både nu og i fremtiden. Den komprimerede bygningsstruktur, den høje fleksibilitet og robusthed anviser sammen med den funktionsorganisering, der foreslås, gode muligheder for at understøtte et sammenhængende patientforløb. Derudover viser projektet en visionær tilgang til forsyning og logistik ved anvendelse af lagerautomater og AGV (automatic guided vehicle). En tæt funktionsorganisering med korte bevægelsesafstande, der suppleres af en effektiv logistik, giver også gode muligheder for at kunne optimere driften. I projektet er behandlings- og diagnostikfunktionerne fastholdt i de nederste 2-3 etager og sengene i de øvre etager. Samtidigt fastholdes de eksisterende behandlingsfunktioner i deres nuværende funktion, men indgår i en fin funktionel sammenhæng med det nye sygehus i den samlede behandlingsbase. De eksisterende sengebygninger nedrives og erstattes af den nye sengeslange. Dermed opnås en samling af sengene over behandlingsbasen, hvilket giver en meget effektiv logistik mellem senge og behandling. 15 / 30

16 3. Forslag A/37110/ C.F. Møller A/S med flere I basen ligger behandlingsfunktioner organiseret med nærhed og god relation til de funktioner, hvor der er tætte relationer og patienttransport mellem funktionerne, for eksempel mellem akutafdeling og billeddiagnostik. På samme måde er stationære og ambulante funktioner organiseret ud fra et enkelt tilgængelighedsprincip. Ambulatorier i nederste etage sikrer enkel adgang for dagpatienter og ro længere oppe i etagerne, hvilket virker hensigtsmæssigt. Derudover ligger ambulatorier placeret, så de kan indgå både med sammenhæng til senge og med god sammenhæng til de øvrige sygehusfunktioner, hvilket vil give fleksibilitet i udnyttelsen. Placering af akutafdeling nord for hovedindgangen virker rationel i forhold til adgangsforhold/infrastruktur. Tillige opnås godt flow og nærhed mellem akutafdeling og billeddiagnostik, operationsafdeling, intensiv og fødeafsnit. Forskning og undervisning ligger samlet og synligt med et auditorium helt henne ved hovedindgangen og med øvrige funktioner placeret lige over med vertikal kontakt til vandrehal og gårdhaver. Dette giver god tilgængelighed og et hensigtsmæssigt flow. Den store trappe op til kantine og forsknings- og undervisningsområder vil også kunne blive et attraktivt sted at sidde for studenter og besøgende. Ankomstplads ved hovedindgang Placeringen af onkologisk afdeling ligger godt i forhold til adgang for ambulante patienter og har samtidigt en skærmet og god placering med nærhed til apoteket. 16 / 30

17 3. Forslag A/37110/ C.F. Møller A/S med flere Kontorer ligger fordelt jævnt på sygehuset, hvilket vil være med til at minimere afstande. Den viste placering giver mulighed for, at kontorer kan forbeholdes den enkelte afdeling eller deles mellem flere afdelinger, ligesom kontorer vil kunne anvendes til en kombination af kontor- og ambulatorieenheder. Projektet anviser en høj grad af generalitet ved anvendelse af standardrum/afsnit, der vil give stor fleksibilitet i forhold til udnyttelsen. Ønsket elasticitet er varetaget ved, at behandlings- og ambulatorieafsnit kan udvides ind i naboafsnit. Tilsvarende kan sengeafsnit via koblingszonen udvides til flere senge, til personalefunktioner eller til nærbehandling. Konceptet med den centralt placerede hovedindgang, vandrehallen som fordelingsområde og de fire vertikale transportveje med torv i tilknytning til hver sin gårdhave gør det enkelt at orientere sig i anlægget. Dette understøttes af den vertikale åbenhed og sammenhæng i de gennemgående fællesområder i sengeafdelingerne med rigeligt dagslys og udsigt i flere himmelretninger. Det har været væsentligt for forslagsstiller at etablere vandrehallen som et oplevelsesrigt område med mulighed for indplacering af funktioner som apotek, alternative behandlingstilbud, cafe, kiosk mv. Organiseringen med torv og gade genspejler strukturen i en by og skal bidrage til, at patienter og besøgende oplever omgivelserne som velkendte og trygge. Foyer/vandrehal set mod ny hovedindgang Fra kælderområderne forsynes den nye del af sygehuset via et horisontalt flow af AGV til lodrette lagerrobotter (miniloads), der fungerer som depot og elevator. Hver miniload kan deles i en ren og i en uren zone. Dette minimerer lager og depotplads på sygehusets afdelinger og virker som et effektivt princip. For de eksisterende bygningsafsnit forudsættes udviklet et andet logistiksystem Totaløkonomi Der er udført analyser angående totaløkonomi i relation til de nye dele af sygehuset. Det vurderes som et stort aktiv for totaløkonomien, at man ved at rive eksisterende bygninger ned opnår et sygehus med bedre logistik. Det giver mulighed for at opføre færre og driftsmæssigt billigere kvadratmetre, end hvis man havde valgt at beholde samtlige bygninger. Det er det mest overbevisende argument, der kan gives for en god totaløkonomi i denne fase af et byggeri, hvor øvrige tal kan være noget usikre. Risikoen for uforudsete ombygningsudgifter reduceres ligeledes. De forudsatte driftsoptimeringer er sandsynliggjort ved byggeriets hensigtsmæssige brutto/netto-forhold, optimerede udformning af afstande, moderne logistikløsninger samt energiløsninger. 17 / 30

18 3. Forslag A/37110/ C.F. Møller A/S med flere Budget Forslaget indeholder både et anlægsoverslag med underopdelte hovedposter og en areal- og budgetoversigt opdelt i bygningsafsnit. Det fremgår af de to budget- og arealopstillinger, at den overordnede budgetramme på kr. 3,20 mia. ekskl. IT og medicoteknisk apparatur overholdes, samt at beløb afsat til henholdsvis uforudseelige udgifter og projektomkostninger er håndteret korrekt. Samlet set udnyttes rammen for anlægsbudgettet stort set fuldt ud. Der er ligeledes i den anlægsøkonomiske beskrivelse redegjort for, hvorledes omkostninger til byggeplads mv. fordeles på de enkelte bygningsposter. Projektgruppen har gennem hele processen leveret detaljerede og bearbejdede anlægsbudgetter, der har ligget stabilt omkring den totale budgetramme. Tilbudsgiveren har noteret sig bygherrens kommentarer i forbindelse med de første to delafleveringer og foretaget relevante tilretninger og justeringer. Samtidigt giver de to budgetopstillinger med beskrivelse af omregninger et godt og enkelt overblik over den samlede anlægsøkonomi. Sygehuset set fra parken Realiseringsmodel Teamet har udarbejdet en realistisk realiseringsmodel med endelig aflevering ultimo 2020, som giver mulighed for opretholdelse af driften i hele perioden. Indflytningstakten, der opereres med, er hensigtsmæssig for driften af sygehuset og for etapevis realisering af regionens sygehusplan. Tidlig etablering af sterilcentral og laboratorier samt øvrige tværgående funktioner på sygehuset giver mulighed for etapevis ibrugtagning og drift ved indflytning af funktioner fra andre sygehuse. Bygningens udformning som et kompakt byggeri samt den planlagte tilpasning af eksisterende faciliteter har betydning for udbygningstakten, men det beskrives godt, hvor meget kapacitet der ligger i de forskel- 18 / 30

19 3. Forslag A/37110/ C.F. Møller A/S med flere lige ombygningsfaser. Det eksisterende sygehus berøres mindst muligt under byggeriet med få perioder, hvor dele af vandrehallen spærres af. Der beskrives, hvordan man dimensionerer konstruktionen for at kunne bygge flere etager ovenpå huset senere hen. Udbygningsmulighederne virker fornuftige og harmonerer fint med det øvrige koncept for sygehuset. 3.3 Organisation, ressourcer og proces Tilbudsgiver agter, såfremt de vinder opgaven, at etablere et interessentskab under navnet Rådgivergruppen USK I/S (RG USK), hvor interessenterne har solidarisk hæftelse og ansvar overfor bygherren. Organisatorisk er der god sammenhæng i de forskellige faser, og det bemærkes positivt, at projekteringslederen støttes af delprojekteringsledere. De indbudte ressourcer virker alle yderst kompetente, og bemandingen er troværdig i sin stabilitet og robusthed. Den beskrevne projektudviklingsproces er udførligt beskrevet og med et overbevisende men krævende forløb. Brugerinddragelse er gennemgående i udviklingsfaserne af projektet, og tilbudsgiver er kommet med konkret oplæg til, hvilke arbejdsgrupper der skal oprettes, og hvornår i processen disse skal afvikles. Især i programfasen er forløbet intenst. Tilbudsgiver anbefaler Region Sjælland et parallelt organisatorisk udviklingsforløb for at imødekomme den ændrede organisation og driftsform i det nye sygehus. Den beskrevne proces virker umiddelbart professionel og gennemtænkt. Det bemærkes, at der stilles krav til bygherres beslutningskompetence fra et tidligt tidspunkt i forløbet, hvilket giver et fornuftigt modspil. Tilbudsgiver foreslår at etablere et projektkontor på sygehusområdet og anbefaler ligeledes en løsning med etablering af fælles stationær skurby på matriklen, der kan udvides og indskrænkes i takt med byggeriets fremdrift og også fungere som byggepladskontor. 3.4 Honorarforhold De tilbudte honorarforhold er samlet beregnet til karakteren 9,4. Bedømmelseskriterier Point Vægtning Vægtede point Honorarprocent (10,9 %) 10,0 80 % 8,0 Nøglemedarbejdere (gnsn. kr ) 3,7 10 % 0,4 Øvrige medarbejdere (gnsn. kr. 832) 10,0 10 % 1,0 Samlet honorar 100 % 9,4 3.5 Bedømmelse Bedømmelseskriterier Point Vægtning Vægtede point Arkitektur, funktion, totaløkonomi og realiseringsmodel % 5 Organisation, ressourcer og proces 9 30 % 2,7 Honorarforhold 9,4 20 % 1,9 Samlet 100 % 9,6 19 / 30

20 4. Forslag E/92315/ aarhus arkitekterne a/s med flere (Køge Gruppen) 4 Forslag E/92315/ aarhus arkitekterne a/s med flere (Køge Gruppen) Luftperspektiv 4.1 Resultat af udbud med forhandling I forhandlingsforløbet har tilbudsgiveren med baggrund i kommentarer fra forhandlingsudvalget beskrevet flere forskellige løsningsmuligheder. Det fremsendte tilbudsprojekt baserer sig på et begrundet valg mellem de skitserede muligheder. Teamet har fastholdt de oprindelige strukturer men har ikke helt formået at udnytte forhandlingsrunderne til, at udvikle de positive sider ved konceptet. Dette gælder også den landskabelige bearbejdning. 4.2 Arkitektur, funktion, totaløkonomi og realiseringsmodel Konkurrenceteamet har været tro mod sit oprindelige koncept med sygehuset som en bystruktur med den lave karrébebyggelse og krydset som bærende idé. Projektet overbeviser ikke med sin tilgang til sygehuset som sundhedsfagligt og arkitektonisk vartegn. Det endelige koncept er beskrevet som robust nok til at kunne tilpasses forskellige organiseringsmodeller og lokaliseringer af de enkelte funktioner, dog ikke uden logistiske udfordringer. Det vurderes, at tilbudsgiver har lyttet fint til de bemærkninger, som er fremkommet i forhandlingsmøderne, og har vist stor viden om flow og organisering af funktioner i sygehuset. 20 / 30

21 4. Forslag E/92315/ aarhus arkitekterne a/s med flere (Køge Gruppen) Situationsplan Arkitektur Hovedgrebet for forslaget tager udgangspunkt i det eksisterende sygehus bygningsstruktur, skala og materialitet. Med de nye, forholdsvis lave karréer argumenteres for videreførelse af Køge bys bygningsskala i projektet. Der tilføjes en ny øst-vestgående akse i sygehuset, vidensaksen, der sammen med den nuværende nord-syd gående vandrehal etablerer et kryds som basis for hovedflow i anlægget. Dermed etableres en ny forbindelse og nye bevægelsesmønstre i sygehuset. Store dele af de eksisterende bygninger bevares, og det nye sygehus bygges omkring det eksisterende sygehus. Behandlingsfunktioner og sengebygninger i det eksisterende sygehus bevares, men ombygges delvist. Teknik og forsyning i den vestlige del af grunden nedrives for at kunne give plads til det nye sygehus. Ny serviceby med teknik og forsyning etableres i den nordligste del af grunden skjult i skovringen. Kapellet etableres i skovringen mod vest. De nye bygninger er 5 etager høje med en base på 2 etager af rødt tegl. De øverste 3 etager fremstår som lette facader af glas. Enkelte steder trækkes teglen fra basen op i fulde 5 etager og fremstår som slanke lodrette markante spor, der sammen med indtrukne terrasser giver en variation til de stringente stramme glasfacader. Udtrykket er homogent og vil med sit materiale og skalaforhold være i fin sammenhæng med arkitekturen fra det eksisterende sygehus. De nuværende adgangsforhold videreføres i stor udstrækning i det fuldt udbyggede projekt, men adgangen til sygehusområdet er nyfortolket og udvidet som nye ramblaer. Stensbjergvej vil fortsat være den ydre hovedfærdselsåre, og Lykkebækvej indgår fortsat som fordelingsvej for de forskellige trafikflow og indkørsler til sygehuset. Hovedadgangen for selvtransporterende patienter, pårørende og besøgende vil fortsat være fra Stensbjergvej/Lykkebækvej til en hovedindgang, der er rykket lidt sydligere end den nuværende. Hovedindgangen er centralt placeret på grunden, men lidt perifært i forhold til hjertet i sygehuset. 21 / 30

22 4. Forslag E/92315/ aarhus arkitekterne a/s med flere (Køge Gruppen) Adgangen til den nye akutafdeling i grundens syd-/vestlige hjørne foregår ad den eksisterende adgangsvej fra Lykkebækvej, der er ført rundt langs skovringen. Der er etableret en helipad ovenpå akutafdelingen, hvilket virker velfungerende. Adgang til vareforsyning foregår i den nordlige del af grunden. Da teknik og forsyning ligger i skovringen i grundens randområde, holdes den tunge trafik helt væk fra sygehusets område, hvilket vurderes positivt. Udover hovedindgangen etableres indgange i hver ende af vandrehallen samt i den vestlige ende af vidensaksen. Projektet kendetegnes ved at have meget store synlige parkeringsområder i alle de omgivende udearealer. Ved hovedindgangen er der etableret korttidsparkering i umiddelbar nærhed. Derudover er placeret et parkeringshus i skovringen ved hovedindkørslen til sygehuset. Der etableres gang- og cykelforbindelser via ramblaer og i skovringen. Adgangsforhold virker rationelle og gennemtænkte i forhold til sygehusets funktioner. Det virker fint, at man genanvender den eksisterende trafiklogistik lokalt omkring matriklen og samtidigt får skabt nogle nye forbindelser til byen og det omkringliggende kvarter via de nye ramblaer. Gårdhave Anlæggets menneskelige skala og gårdhaverne vil være projektets største aktiv. Det vil i den sammenhæng stille store krav til, hvordan gårdhaverne indgår i sammenhæng med sygehuset, og hvordan de indrettes. De nye gårdhaver vil alle blive omgivet af femetagers bygninger og derved blive mere skyggefulde end gårdhaverne i det eksisterende sygehus. Den landskabelige bearbejdning af projektet og de kvaliteter, der kunne have været i landskabet indenfor skovringen, virker noget begrænsede, selvom de gennem konkurrenceforløbet er blevet tilført en mere landskabelig bearbejdning og et grønnere præg. 22 / 30

23 4. Forslag E/92315/ aarhus arkitekterne a/s med flere (Køge Gruppen) Projektet er kendetegnet ved at anvende en meget generel og modulær karréstruktur og et enkelt princip for logistik. Karréerne med patientrum mod gårdhaver giver udfordringer med hensyn til indkik. Standardisering af dimensioner og trafikflow i de nye huse indebærer fleksibilitet og generalitet også med tanke på senere ændringer. Undtaget er laboratoriehuset, hvor de tre øverste etager ikke har horisontal kontakt til andre afdelinger i sygehuset og dermed ikke vil være egnet for alle typer funktioner. Sengestue mod gårdhave Elasticiteten med hensyn til udvidelse af afdelinger udover det enkelte hus begrænses noget af den valgte løsningen med enkelthuse, selv om disse er forbundet med glassgange. Krydset, der deler projektet op i fire dele med de offentlige bevægelsesakser, kan være begrænsende i forhold til optimale og fleksible funktionssammenhænge selv om publikumstrafik og patienttransport sker på adskilte plan. Projektet anviser gode muligheder for udbygning både horisontalt og vertikalt ved sin enkle bygningsstruktur. Matriklen vil dog ved fuld horisontal udbygning være tæt bebygget, og det vil give udfordringer blandt andet med hensyn til lange gangafstande og udnyttelsen af de grønne arealer, som i forvejen ikke er optimale. Projektet tager udgangspunkt i det nuværende sygehus materialekarakter med facader af rød tegl, lette glasfacader med opaliseret/silketrykt glas, glasprofiler af aluminium og grønne tage. Indvendigt videreføres de lyse materialer fra det eksisterende sygehus, hvor der i enkelte områder anvendes træ for at give varme til interiøret. Materialevalget vil give en fin sammenhæng mellem nyt og eksisterende. 23 / 30

24 4. Forslag E/92315/ aarhus arkitekterne a/s med flere (Køge Gruppen) Ankomstplads ved ny hovedindgang Landskab Det oprindelige forslag indebar en række landskabsmæssige løsninger, som nødvendiggjorde en viderebearbejdning. Projektet er kommet et godt stykke på vejen fra de indledende skitser hen imod et mere brugbart og levedygtigt grundlag for en videre proces. Landskabsmæssigt virker forslaget dog stadigt ikke så gennemarbejdet. Den landskabelige bearbejdning består af fire elementer: Fastholdelse af skovringen som byskov; landskabet imellem; gårdhaverne og ramblaer. De otte ramblaer/ankomster, som etableres ind til sygehusområdet, skal skabe sammenhæng mellem byen og sygehuset. Skovringen bevares, men udvikles til byskov med lysninger, områder for aktivitet og en ny oplyst cykel-/ gangforbindelse. Landskabet indenfor skovringen vil primært være parkeringsareal og fremstå som et belagt, noget bymæssigt areal med begrænset beplantning og vandløb. Parkeringspladserne på fladen omkring sygehuset kaldes for et blåt og grønt landskab, men de store parkeringsarealer vurderes som problematiske i forhold til at kunne inddrage landskabet som et element i den helende arkitektur. Udsigten til det grønne fra sygehuset vil således blive noget sløret af en meget markant p-plads i forgrunden. Samtidigt virker ramblaerne lidt teoretiske i forhold til at blive aktive arealer mellem by og sygehus, når sygehuset fortsat ligger så gemt bag skovringen. 24 / 30

25 4. Forslag E/92315/ aarhus arkitekterne a/s med flere (Køge Gruppen) Overfladevand fra tag og belægning ledes primært væk fra sygehuset langs ramblaen i åbne regnbed mod byskoven og videre til større bassiner uden for ringen. Løsningen med mange bassiner vurderes problematisk i forhold til drift. I kraft af, at parkeringspladserne etableres indenfor skovringen, åbnes der op for en mere rekreativ anvendelse af skoven. Dette ses som et positivt træk. Bæredygtighed og energi Der er foretaget en grundig gennemgang af opgraderingen fra BR 2015 til BR 2020, og de betydeligste punkter er sikring af tæthed, ventilation og øget omfang af solceller, hvilket er prissat til en meromkostning på 400 kr./m². Projektet anviser 6 fokusområder, der tager udgangspunkt i metoden DGNB. Hvert indsatområde virker som relevante områder i forhold til det aktuelle projekt. Der er anført en række forslag til virkemidler, der understøttes fint af principperne i projektet. Anvendelse af fjernvarme som den primære energikilde til opvarmning og varmt brugsvand samt grundvandskøling er positivt i forhold til den overordnede bæredygtighed. Grønne tage bidrager til afvanding og biologisk mangfoldighed. Vidensaksen Teknik Den eksisterende tekniske central nedrives og erstattes af en ny energicentral i den nye serviceby i skovringen. Driften af de eksisterende bygninger kan foregå uforstyrret, imens den nye energicentral etableres. Der etableres en ny kølecentral for hele sygehuset, baseret på energieffektiv grundvandskøling i kombination med kompressorkøling. 25 / 30

26 4. Forslag E/92315/ aarhus arkitekterne a/s med flere (Køge Gruppen) På baggrund af en grundig analyse er den oprindelige tekniske løsning med centrale ventilationsanlæg ændret til decentrale anlæg i sengestuer og ringforbundne centrale anlæg for behandlingsafsnit. Ved det opnås en mere fleksibel og arealbesparende teknisk struktur. Sengerum ventileres fra skabsmoduler i gangforløbene med luftindtag fra facade og centralt afkast over tag. I forbindelse med drift og vedligeholdelse samt ved ændring af rummenes funktion, vil kun én sengestue blive berørt ad gangen. Der er nem betjening af de tekniske anlæg fra gangene, og komponenter vil kunne opgraderes løbende til nye teknologier. Det ringforbundne ventilationsanlæg er fleksibelt og har store driftsmæssige fordele Funktionaliteten Projektets primære tiltag med hensyn til i funktionalitet ses i den modulære, generelle og ensartede bygningsstruktur, der med sin bygningsmæssige generalitet giver stor mulighed for fleksibel funktionsorganisering. Der er vist flere principper for klinisk organisering, der virker mulige i den generelle bygningsstruktur. Princippet med front stage elevatorer til publikum og back stage elevatorer til patienttransport giver mulighed for uhindret og skærmet patienttransport. Derudover viser projektet en innovativ tilgang til forsyning og logistik ved anvendelse af lagerautomater og AGV (automatic guided vehicle) både i nybyg og i eksisterende bygninger. Projektet er organiseret med behandling i de nederste etager og senge i de øvre etager, der med den viste funktionssammenlægning understøtter fleksibilitet. Venteområde i sengeafdeling Gennem konkurrenceforløbet har der været vist en række funktionsorganiseringer omkring projektets to hovedakser, hvilket viser, at projektet rummer en robusthed. I det endelige projekt er vist en samling af akutafdeling og intensiv, operationsafdeling og fødeafdeling i den sydlige del af sygehuset, hvor samling af disse funktioner på den samme side af aksen virker hensigtsmæssig. Billeddiagnostik er dog fortsat placeret på den modsatte side (nord) af vidensaksen ved den nuværende billeddiagnostik. Det er et rationale i forhold til en samling med den eksisterende billeddiagnostik og til 26 / 30

27 4. Forslag E/92315/ aarhus arkitekterne a/s med flere (Køge Gruppen) muligheden for at kunne udvide kapaciteten, men det vurderes uhensigtsmæssigt, at sengeliggende patienter skal passere sygehusets hovedstrøg. Samme udfordring må imødeses ved placering af fødeafsnittet i forhold til operationsafdelingen. Placeringen af den onkologiske afdeling ved hovedindgangen giver let ankomst for dagpatienter, som imidlertid samtidigt bliver meget eksponeret. Placeringen af laboratorier virker ikke hensigtsmæssig i forhold til det øvrige sygehus. Forskning er placeret i sygehusets 2. etage med en begrænset kontakt til behandlingsafsnit i sygehuset og fællesområder på hovedplanet. Generelt virker principperne for placering af kontorer meget fornuftig. Universitetsområdet i vidensaksen Overordnet set virker strukturen robust i forhold til at kunne organisere sygehuset i forhold til den ønskede arbejdsform og funktionsorganisering både nu og i fremtiden. Imidlertid vurderes det, at de horisontale afstandsforhold og hensyntagen til diskret patienttransport over de to akser giver en begrænsning af mulighederne for organisering af funktioner. Projektet foreslår en høj grad af standardisering af rum, primært ved behandlingsrum, hvor ensartet bestykning og geometri vil give fleksibel anvendelsesmulighed. Den stationære og ambulante behandling kan derved uden omfattende ombygninger udnyttes fleksibelt af de forskellige kliniske specialer. Fleksibiliteten ses også i de sammenhængende sengeringe, hvor vertikale og horisontale forbindelser giver mulighed for at ændre på fordelingen af senge og ambulatorier. For at sikre et mere direkte forsyningsflow er en ny serviceby placeret i den nordligste del af grunden ud for den eksisterende vandrehal, hvor man via en ny tunnel kobler på den eksisterende kælder. Derudover etableres en ny tunnel i den vestlige del af grunden, der forbinder servicebyen med teknikområderne. Fra kælderområderne forsynes sygehuset via et horisontalt og vertikalt flow af AGV til lagerautomater, der fungerer som depot og elevator. Lagerautomaterne placeres decentralt på sygehuset og vil derved også fungere som lokalt depot med tilknyttede rene rum. Dette minimerer lager og depotplads på 27 / 30

28 4. Forslag E/92315/ aarhus arkitekterne a/s med flere (Køge Gruppen) sygehusets afdelinger og virker som et effektivt princip. Der etableres på samme måde urene rum i alle afdelinger med gennemgående afkast til affald Totaløkonomi Der er udført analyser angående totaløkonomi i relation til de nye dele af sygehuset. Der er opnået arealoptimeringer og driftsbesparelser ved den ændrede tekniske løsning. Det vurderes, at de angivne ombygningsgrader for de eksisterende dele af sygehuset er noget optimistisk sat. Trods omfattende genbrug af de eksisterende bygninger på sygehuset giver dette en usikkerhed i anlægsøkonomien ud over de driftsmæssige ulemper, der ligger i at vedligeholde ældre byggerier. Den udarbejdede effektiviseringsanalyse vurderes troværdig, men effektiviseringsgevinsterne er svære at vurdere, da der er stor usikkerhed om tallene i denne fase af byggeriet. Budget Forslaget bærer præg af stor bearbejdning på alle niveauer, hvor bl.a. enhedspriser er yderst detaljerede og specifikke og varierende for de enkelte bygningsafsnit. Parkeringshuset er ydermere opstillet som et særskilt bygningsafsnit, hvoraf anlægspris fremgår. Detailkalkulationen overholder den overordnede budgetramme på kr. 3,20 mia. ekskl. IT og medicoteknisk apparatur, ligesom beløb afsat til uforudseelige udgifter og projektomkostninger er håndteret korrekt. Herudover er kalkulationen afleveret opdelt i relevante bygningsafsnit iht. tilbudsgiverens foreslåede opdeling. Rammen for anlægsbudgettet udnyttes. Tilbudsgiveren har gennem hele forløbet udvist forståelse for og vigtigheden af detaljerede anlægsbudgetter under de givne betingelser. Projektgruppen udviser fokuseret indstilling til, at projektet skal gennemføres under en stram økonomisk styring. 28 / 30

29 4. Forslag E/92315/ aarhus arkitekterne a/s med flere (Køge Gruppen) Ankomstplads ved akutafdeling Realiseringsmodel Realiseringsmodellen virker umiddelbart fleksibel og fornuftig med endelig aflevering ultimo Den beskrevne rækkefølge giver dog visse udfordringer og tilgodeser i mindre grad sygehusets løbende behov. Der kan ligge en frygt for, at dele af det nybyggede sygehus må stå tomt, til den samlede udbygning er færdig, såfremt der ikke er kapacitetsmæssig sammenhæng mellem behandlingsafsnit, tværgående funktioner og sengeafdelinger. Her tænkes især på den meget store akutafdeling, der færdiggøres tidligt, samt en meget sen udbygning af laboratorierne, som skal servicere både akutafdelingen og det øvrige sygehus. Projekteringstidsplanen virker uhensigtsmæssig, idet projekteringen af de fleste etaper afsluttes op til to år før byggestart. Det medfører risiko for projektændringer og vanskeliggør inddragelse af ny viden. De fremtidige udbygningsmuligheder er logiske i forhold til det valgte koncept, men forøger konceptets logistiske udfordringer vedrørende afstande på sygehuset og vil yderligere reducere de grønne arealer. 4.3 Organisation, ressourcer og proces Tilbudsgiver har beskrevet en hensigtsmæssig organisation, der dog indebærer flere større skift undervejs i realiseringsforløbet, i teamet, der udfører projekteringen af sygehuset. Der vises en god forståelse for samarbejdet med bygherrens organisation. De indbudte ressourcer er udmærkede og vurderes til at kunne løse opgaven. Det bemærkes positivt, at projekteringslederen støttes af delprojekteringsledere. Involveringen af de stærkeste cv er klinger af i løbet af processen. 29 / 30

30 4. Forslag E/92315/ aarhus arkitekterne a/s med flere (Køge Gruppen) Den beskrevne proces er fin, om end lidt afventende. Processen virker således ikke så proaktiv. Den forkortede projekteringstidsplan giver en problematik vedrørende vidensopsamling og -deling tilbage til projektet fra de første etaper. Det gælder både med hensyn til brugernes tilbagemelding og for erfaringsopsamling i rådgivergruppen. Det rammer den fleksibilitet, der ellers ligger i realiseringsplanen. 4.4 Honorarforhold De tilbudte honorarforhold er samlet beregnet til karakteren 7,1. Bedømmelseskriterier Point Vægtning Vægtede point Honorarprocent (11,6 %) 6,5 80 % 5,2 Nøglemedarbejdere (gnsn. kr. 951) 10,0 10 % 1,0 Øvrige medarbejdere (gnsn. kr. 858) 8,7 10 % 0,9 Samlet honorar 100 % 7,1 4.5 Bedømmelse Bedømmelseskriterier Point Vægtning Vægtede point Arkitektur, funktion, totaløkonomi og realiseringsmodel 8 50 % 4 Organisation, ressourcer og proces 7 30 % 2,1 Honorarforhold 7,1 20 % 1,4 Samlet 100 % 7,5 h:\33xxx\33249 universitetssygehus køge\07 udbud\03 udbud med forhandling\06 forhandlingsmøder\ _evalueringsrapport_4.docx 30 / 30