Kirsten Avlund Prisen Dansk Gerontologisk Selskab DARC

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kirsten Avlund Prisen Dansk Gerontologisk Selskab DARC"

Transkript

1 Kirsten Avlund Prisen Dansk Gerontologisk Selskab

2 Hvem er jeg? How people in science see each other 2006: Cand.Scient. i Matematik, KU 2015: Ph.d. i Sundhedsvidenskab, SDU 2017: Adjunkt ved EBB, SDU

3 Exceptionelt langt liv Fordel eller ulempe? Mikael Thinggaard, Ph.d. Epidemiologi, Biostatistik og Biodemografi

4 Det aldrende samfund Risiko for at dø efter 1 år (log skala) 10% 1% 0.1% 0.01% Alder Danmark, HMD

5 Det aldrende samfund Restlevetid (år) Alder Danmark, HMD

6 Det aldrende samfund Restlevetid (år, log skala) Alder Danmark, HMD

7 Det aldrende samfund Antal personer (log scale) alder alder alder År Danmark, HMD

8 Det aldrende samfund Hvis forbedringer i overlevelse fortsætter: Christensen, et.al. Lancet 2009

9 Den 14. februar 2005 blev alle født i 1905 inviteret til at deltage i et survey: Rasmussen, et.al. IJE 2017

10 5 simple daglige gøremål (modificeret KATZ) bade, tage tøj på, gå på toilettet, bevæge sig rundt i huset og spisning 100% 90% 80% Disabilitet Svær Moderat Ingen 70% Procent 60% 50% 30% 10% 0% Deltagere Deltagere

11 Kaplan-Meier kurve Deltager Ikke deltager Deltager Ikke deltager analyse tid

12 Survey vægte Udfra en logistisk regression finder vi, at associationen mellem sandsynligheden for at deltage og tid til død er følgende: 100% Sandsynlighed for at deltage 80% 60% tid til død

13 Survey vægte Udfra en logistisk regression finder vi, at associationen mellem sandsynligheden for at deltage og tid til død er følgende: Survey vægte tid til død

14 5 simple daglige gøremål (modificeret KATZ) bade, tage tøj på, gå på toilettet, rejse sig fra seng/stol og spisning 100% 90% 80% Disabilitet Svær Moderat Ingen 70% Procent 60% 50% 30% 10% 0% Deltagere Vægtet Deltagere Vægtet

15 Mini-Mental State Examination (MMSE) kun målt hos ikkeproxy personer. 100% 90% 80% MMSE: MMSE: MMSE: % Procent 60% 50% 30% 10% 0% Obs. Obs.

16 Årsag til proxy interviews: Ønsker ikke at deltage 8 (12%) Kan ikke tale/høre 8 (12%) Dement/Senil/forkalket 41 (62%) Syg 6 (9%) Andet 3 (5%)

17 Årsag til proxy interviews: Ønsker ikke at deltage 8 (12%) Kan ikke tale/høre 8 (12%) Dement/Senil/forkalket 41 (62%) Syg 6 (9%) Andet 3 (5%) Kaplan-Meier kurve Ikke-proxy Proxy Ikke-deltager analyse tid

18 Mini-Mental State Examination (MMSE) kun målt hos ikkeproxy personer. 100% 90% 80% MMSE: MMSE: MMSE: % Procent 60% 50% 30% 10% 0% Obs. Obs.

19 Multipel imputation MI Multiple imputation bruger anden observeret data til at give information om manglende data. 30 MMSE (observeret): median = MMSE /71=(8%) 15/90=(17%) 51/93=(55%) ikke disabilitet moderat disabilitet svær disabilitet andel (%) angiver andelen af ingen MMSE måling

20 Multipel imputation MI Multiple imputation bruger anden observeret data til at give information om manglende data. 30 MMSE (observeret): median = 22 MMSE MMSE (MI): median = /71=(8%) 15/90=(17%) 51/93=(55%) ikke disabilitet moderat disabilitet svær disabilitet andel (%) angiver andelen af ingen MMSE måling

21 Mini-Mental State Examination (MMSE) kun målt hos ikkeproxy personer. 100% 90% 80% MMSE: MMSE: MMSE: % Procent 60% 50% 30% 10% 0% Obs. MI Obs. MI

22 Mini-Mental State Examination (MMSE) kun målt hos ikkeproxy personer. 100% 90% 80% MMSE: MMSE: MMSE: % Procent 60% 50% 30% 10% 0% Obs. MI MI (vægtet) Obs. MI MI (vægtet)

23 MMSE 24 Ingen disabilitet 80% 90% 70% 80% 70% Procent 60% 50% Procent 60% 50% 30% 30% Alder Alder Thinggaard, et.al. ARGG 2017

24 MMSE 24 Ingen disabilitet 80% 90% 70% 80% 70% Procent 60% 50% Procent 60% 50% 30% 30% Alder Alder Thinggaard, et.al. ARGG 2017

25 MMSE 24 Ingen disabilitet 80% 90% 70% 80% 70% Procent 60% 50% Procent 60% 50% 30% 30% Alder Alder Thinggaard, et.al. ARGG 2017

26 MMSE 24 Ingen disabilitet 80% 90% 70% 80% 70% Procent 60% 50% Procent 60% 50% 30% 30% Alder Alder Thinggaard, et.al. ARGG 2017

27 Independent: MMSE 23 og ingen disabilitet Christensen, et.al. PNAS 2008

28 Register data af hospitaliseringer, som følger 1905 kohorten Engberg, et.al. A.Cell 2009

29 Konklusion: Fordel: Hvis du bliver 100, så har du haft et godt helbred som 93 årig, svarende til en gennemsnitlig 80 årig. Ulempe: Når vi bliver ældre, stiger vores risiko for dårligere helbred.

30 Konklusion: Fordel: Hvis du bliver 100, så har du haft et godt helbred som 93 årig, svarende til en gennemsnitlig 80 årig. Ulempe: Når vi bliver ældre, stiger vores risiko for dårligere helbred. Men dem som bliver 100-årige, ser ud til at kunne udskyde denne risiko.

31 Forrige analyse er kun gældende for en fødselsårgang. Sandsynligheden for at blive 100 stiger med stigende fødselsårgange. Er det fordi vi nu hjælper de svageste frem til høj alder?

32 100-årige er blevet undersøgt fra fødselsårgange: 1905 kohorten: 42 mænd, 214 kvinder, gennemsnit alder = 99.7 år 1910 kohorten: 59 mænd, 214 kvinder, gennemsnit alder = år 1915 kohorten Øst for Storebælt: 20 mænd, 106 kvinder, gennemsnit alder = år

33 100% 90% 80% 70% Disabilitet Svær Moderat Ingen 100% 90% 80% 70% MMSE: MMSE: MMSE: % 60% Procent 50% Procent 50% 30% 30% 10% 10% 0% Øst Øst 0% Øst Øst

34 Konklusion: Fordel: På trods af at flere procentvis bliver 100 år, så gør de det i bedre helbred. Ulempe: Selvom procentvis flere har et bedre helbred, kan antallet af 100 årige, som har et dårligt helbred godt stige, og samfundet og sygehuse skal være gearet til dette.

35 Tak Stort tak, til alle kollegaer ved: Dansk Center for Aldringsforskning Max-Planck Odense Center on the Biodemografi of Aging Epidemiologi, Biostatistik og Biodemografi, SDU

OR stiger eksponentielt med forskellen i BMI. kompliceret model svær at forstå og analysere

OR stiger eksponentielt med forskellen i BMI. kompliceret model svær at forstå og analysere Epidemiologi og biostatistik. Uge 5, torsdag 5. september 003 Morten Frydenberg, Institut for Biostatistik. 1 Analyse af overlevelsesdata (ventetidsdata) Censurering (højre + andet) Kaplan-Meyer kurver

Læs mere

Er man færdig når man er firs?

Er man færdig når man er firs? Er man færdig når man er firs? Karen Andersen-Ranberg, PhD Overlæge, Geriatrisk afd., Odense Universitetshospital Lektor, Dansk Center for Aldringsforskning, SDU De kommende årtiers udfordring 700.000

Læs mere

Øvelse 7: Aktuar-tabeller, Kaplan-Meier kurver og log-rank test

Øvelse 7: Aktuar-tabeller, Kaplan-Meier kurver og log-rank test Øvelse 7: Aktuar-tabeller, Kaplan-Meier kurver og log-rank test Formålet med øvelsen er at analysere risikoen for død forbundet med forskelligt alkoholforbrug. I denne øvelse skal analyserne foretages

Læs mere

OR stiger eksponentielt med forskellen i BMI komplicet model svær at forstå og analysere simpel model

OR stiger eksponentielt med forskellen i BMI komplicet model svær at forstå og analysere simpel model Epidemiologi og biostatistik. Uge 5, torsdag. marts 1 Morten Frydenberg, Institut for Biostatistik. 1 Analyse af overlevelsesdata (ventetidsdata) Censurering (højre + andet) Kaplan-Meyer kurver Det statistiske

Læs mere

Morten Frydenberg Biostatistik version dato:

Morten Frydenberg Biostatistik version dato: Caerphilly studiet Design og Data Biostatistik uge 14 mandag Morten Frydenberg, Afdeling for Biostatistik Poisson regression En primær tidsakse og ikke stykkevise konstante rater Cox proportional hazard

Læs mere

Overlevelsesfunktion. Vi kalder S(t) for overlevelsesfunktionen.

Overlevelsesfunktion. Vi kalder S(t) for overlevelsesfunktionen. 1 Levetidsanalyse Overlevelsesfunktionen Censurering Kaplan-Meier estimatoren Hazard funktionen Proportionale hazards Multipel regression PSE (I17) FSV1 Statistik - 5. lektion 1 / 19 Overlevelsesfunktionen

Læs mere

Hvor gamle kan vi blive? Hvordan bliver de nye ældre?

Hvor gamle kan vi blive? Hvordan bliver de nye ældre? Hvor gamle kan vi blive? Hvordan bliver de nye ældre? Jeanne Calment Chris Mortensen Et langt liv i et aldrende samfund February 21th, 1875 August 4th, 1997 August 16th,1882 April 15th, 1998 SUFO Årskursus

Læs mere

Beskrivelse af Finanstilsynets benchmark for levetidsforudsætninger

Beskrivelse af Finanstilsynets benchmark for levetidsforudsætninger Finanstilsynet 17. august 2012 LIFA/IMPE J.nr. 6639-0006 Beskrivelse af Finanstilsynets benchmark for levetidsforudsætninger Anvendelse af benchmark Finanstilsynets benchmark for den observerede nuværende

Læs mere

Epidemiologi og Biostatistik Opgaver i Biostatistik Uge 10: 13. april

Epidemiologi og Biostatistik Opgaver i Biostatistik Uge 10: 13. april Århus 8. april 2011 Morten Frydenberg Epidemiologi og Biostatistik Opgaver i Biostatistik Uge 10: 13. april Opgave 1 ( gruppe 1: sp 1-4, gruppe 5: sp 5-9 og gruppe 6: 10-14) I denne opgaveser vi på et

Læs mere

9. Chi-i-anden test, case-control data, logistisk regression.

9. Chi-i-anden test, case-control data, logistisk regression. Biostatistik - Cand.Scient.San. 2. semester Karl Bang Christensen Biostatististisk afdeling, KU [email protected], 35327491 9. Chi-i-anden test, case-control data, logistisk regression. http://biostat.ku.dk/~kach/css2014/

Læs mere

Dag 6: Interaktion. Overlevelsesanalyse

Dag 6: Interaktion. Overlevelsesanalyse Dag 6: Interaktion. Overlevelsesanalyse How does CHD depend on gender and hypertension? Males: hypertension chd01 Females: Frequency Row Pct 0 1 Total ---------+--------+--------+ 0 352 95 447 78.75 21.25

Læs mere

Fatigue en indikator påp. tidlig aldring. Why do we age so differently? Anette Ekmann, MScPH

Fatigue en indikator påp. tidlig aldring. Why do we age so differently? Anette Ekmann, MScPH Why do we age so differently? Fatigue en indikator påp tidlig aldring Anette Ekmann, MScPH Afdelingen for Social Medicin Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet [email protected] Funded

Læs mere

Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier

Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier Lektor cand.med., ph.d. Rikke Lund Afdeling for

Læs mere

Svend Aage Madsen. Chefpsykolog, Rigshospitalet SVEND AAGE MADSEN

Svend Aage Madsen. Chefpsykolog, Rigshospitalet SVEND AAGE MADSEN Kan det lade sig gøre? Svend Aage Madsen Chefpsykolog, Rigshospitalet Og hvad er så fordelen? Levetid i Colombia: Mænd: 72 år Kvinder: 79 år Kilde: WHO 1 Global udvikling i middelevtid 1980 2015 1980 2015

Læs mere

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed blandt 16-24 årige 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner, at kunne håndtere

Læs mere

Friske ældre. Har overskud: tid penge- godt helbred. Kan selv mestre og tage ansvar for egen sundhed

Friske ældre. Har overskud: tid penge- godt helbred. Kan selv mestre og tage ansvar for egen sundhed Har overskud: tid penge godt helbred Kan selv mestre og tage ansvar for egen sundhed Har mulighed for at hjælpe andre frivilligt arbejde? Friske ældre Eksempler på emner til Temamøder Forebyggelse af fald

Læs mere

Løsning til eksamensopgaven i Basal Biostatistik (J.nr.: 1050/06)

Løsning til eksamensopgaven i Basal Biostatistik (J.nr.: 1050/06) Afdeling for Biostatistik Bo Martin Bibby 23. november 2006 Løsning til eksamensopgaven i Basal Biostatistik (J.nr.: 1050/06) Vi betragter 4699 personer fra Framingham-studiet. Der er oplysninger om follow-up

Læs mere

6. SEMESTER Epidemiologi og Biostatistik Opgaver til Uge 1 (fredag)

6. SEMESTER Epidemiologi og Biostatistik Opgaver til Uge 1 (fredag) Institut for Folkesundhed Afdeling for Biostatistik Afdeling for Epidemiologi. SEMESTER Epidemiologi og Biostatistik Opgaver til Uge 1 (fredag) Opgave 1 Udgangspunktet for de følgende spørgsmål er artiklen:

Læs mere

Funktionsniveau blandt 60-årige og derover

Funktionsniveau blandt 60-årige og derover Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Funktionsniveau blandt 60-årige og derover Resultater fra Sundhedsog sygelighedsundersøgelsen

Læs mere

24. februar Analyse af overlevelsesdata (ventetidsdata) Ikke parametrisk statistiske test : Det statistiske modelbegreb Modelselektion

24. februar Analyse af overlevelsesdata (ventetidsdata) Ikke parametrisk statistiske test : Det statistiske modelbegreb Modelselektion . februar 00 Ikke parametrisk statistiske test : Ideen bag Epidemiologi og biostatistik. Uge, mandag. februar 00 Morten Frydenberg, Institut for Biostatistik. To grupper: Mann-Whitney / Wilcoxon testet

Læs mere

Regressionsanalyse i SurveyBanken

Regressionsanalyse i SurveyBanken Først vælges datasættet De Kommunale Nøgletal. Klik på Variable Description og derefter De Kommunale Nøgletal 2010. De enkelte variable i datasættet bliver nu oplistet og kan vælges. Klik herefter på Analysis

Læs mere

Epidemiologi og Biostatistik. Mogens Erlandsen, Institut for Biostatistik Uge 1, tirsdag d. 5. februar 2002

Epidemiologi og Biostatistik. Mogens Erlandsen, Institut for Biostatistik Uge 1, tirsdag d. 5. februar 2002 Epidemiologi og Biostatistik Mogens Erlandsen, Institut for Biostatistik Uge 1, tirsdag d. 5. februar 2002 1 Statestik Det hedder det ikke! Statistik 2 Streptomycin til behandling af lunge-tuberkulose?

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

Social ulighed i sundhed. Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor

Social ulighed i sundhed. Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor Social ulighed i sundhed Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor Danskernes sundhed De fleste har et godt fysisk og mentalt helbred men der er store sociale forskelle i sundhed Levealderen stiger,

Læs mere

Måling af stress to forskellige metoder, to forskellige svar

Måling af stress to forskellige metoder, to forskellige svar Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Måling af stress to forskellige metoder, to forskellige svar Folkesundhedsdage 22. september 2009 Projektleder, specialkonsulent, cand. polyt.,

Læs mere

Hvad er demens. Hanne Friberg og Tove Buk Uddannelseskonsulenter Nationalt Videnscenter for Demens

Hvad er demens. Hanne Friberg og Tove Buk Uddannelseskonsulenter Nationalt Videnscenter for Demens Hvad er demens Hanne Friberg og Tove Buk Uddannelseskonsulenter Nationalt Videnscenter for Demens Nationalt Videnscenter for Demens 5. maj 2017 Demenssygdomme Demens er ikke en naturlig følge af at blive

Læs mere

Statistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab. Mantel-Haenszel analyser

Statistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab. Mantel-Haenszel analyser Statistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab Mantel-Haenszel analyser Mantel-Haenszel analyser Sidst lærte vi om stratificerede analyser. I dag kigger vi på et specialtilfælde: både exposure

Læs mere

Sociale forskelle i sundhed hvordan ser det du i Region Midtjylland? Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Sociale forskelle i sundhed hvordan ser det du i Region Midtjylland? Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Sociale forskelle i sundhed hvordan ser det du i Region Midtjylland? Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Hvad taler vi om, når vi taler om social ulighed i sundhed? Sociale forskelle i sundhed

Læs mere

Overlevelse efter AMI. Hvilken betydning har følgende faktorer for risikoen for ikke at overleve: Køn og alder betragtes som confoundere.

Overlevelse efter AMI. Hvilken betydning har følgende faktorer for risikoen for ikke at overleve: Køn og alder betragtes som confoundere. Overlevelse efter AMI Hvilken betydning har følgende faktorer for risikoen for ikke at overleve: Diabetes VF (Venticular fibrillation) WMI (Wall motion index) CHF (Cardiac Heart Failure) Køn og alder betragtes

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

Skriftlig eksamen juni 2017

Skriftlig eksamen juni 2017 Skriftlig eksamen juni 2017 Titel på kursus: Statistik og evidensbaseret medicin Uddannelse: Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering Semester: 2. semester Eksamensdato: 13-06-2016

Læs mere

Kursus i Epidemiologi og Biostatistik. Epidemiologiske mål. Studiedesign. Svend Juul

Kursus i Epidemiologi og Biostatistik. Epidemiologiske mål. Studiedesign. Svend Juul Kursus i Epidemiologi og Biostatistik Epidemiologiske mål Studiedesign Svend Juul 1 Pludselig uventet spædbarnsdød (vuggedød, Sudden Infant Death Syndrome, SIDS) Uventet dødsfald hos et rask spædbarn (8

Læs mere

Statistik kommandoer i Stata opdateret 22/ Erik Parner

Statistik kommandoer i Stata opdateret 22/ Erik Parner Statistik kommandoer i Stata opdateret 22/4 2008 Erik Parner Indledning... 1 Simple beskrivelser... 1 Data manipulation... 1 Estimation af proportioner... 2 Estimation af rater... 2 Estimation af Relativ

Læs mere

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004).

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004). Kapitel 5 Alkohol Kapitel 5. Alkohol 51 Mænd overskrider oftere genstandsgrænsen end kvinder Unge overskrider oftere genstandsgrænsen end ældre Der er procentvis flere, der overskrider genstandsgrænsen,

Læs mere

Program dag 2 (11. april 2011)

Program dag 2 (11. april 2011) Program dag 2 (11. april 2011) Dag 2: 1) Hvordan kan man bearbejde data; 2) Undersøgelse af datamaterialet; 3) Forskellige typer statistik; 4) Indledende dataundersøgelser; 5) Hvad kan man sige om sammenhænge;

Læs mere

MATEMATIK A-NIVEAU. Anders Jørgensen & Mark Kddafi. Vejledende eksempler på eksamensopgaver og eksamensopgaver i matematik, 2012

MATEMATIK A-NIVEAU. Anders Jørgensen & Mark Kddafi. Vejledende eksempler på eksamensopgaver og eksamensopgaver i matematik, 2012 MATEMATIK A-NIVEAU Vejledende eksempler på eksamensopgaver og eksamensopgaver i matematik, 2012 Kapitel 4 Statistik & sandsynlighedsregning 2016 MATEMATIK A-NIVEAU Vejledende eksempler på eksamensopgaver

Læs mere

Hvornår er man (for) gammel? Kaare Christensen, Dansk Center for Aldringsforskning, SDU

Hvornår er man (for) gammel? Kaare Christensen, Dansk Center for Aldringsforskning, SDU Hvornår er man (for) gammel? Kaare Christensen, Dansk Center for Aldringsforskning, SDU Alder Fødsel 100 år Alder GRAMMATISK: gammel Fødsel 100 år Alder GRAMMATISK: ung gammel Fødsel 100 år Alder GRAMMATISK:

Læs mere

Mål med mening: Om at bruge data til forbedring af den faglige kvalitet

Mål med mening: Om at bruge data til forbedring af den faglige kvalitet Mål med mening: Om at bruge data til forbedring af den faglige kvalitet Jacob Anhøj, overlæge, DIT Rigshospitalet 2013-11-05 Mål for kvalitet Nye styringsmekanismer skal understøtte kvalitet frem for kvantitet

Læs mere

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE I HJEMMEPLEJEN OG PÅ PLEJECENTRE

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE I HJEMMEPLEJEN OG PÅ PLEJECENTRE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE I HJEMMEPLEJEN OG PÅ PLEJECENTRE NORDDJURS KOMMUNE 5. marts 2014 INDHOLD 1. Om rapporten 2. Tilfredsheden med hjemmeplejen i Norddjurs Kommune 3. Leverandører af hjemmepleje

Læs mere

Baggrund. < 1 % af alle nye brystkræft tilfælde. Årligt godt 30 nye tilfælde

Baggrund. < 1 % af alle nye brystkræft tilfælde. Årligt godt 30 nye tilfælde Brystkræft hos mænd Marianne Lautrup Peer Christiansen Vibeke Jensen Inger Højris Karen Haugaard Katrine Søe, Hjørdis Jørnsgaard Mette Holmquist Gro Qvamme, Susanne Bokmand Anne-Marie Bak Jylling, Giedrius

Læs mere

Definition, udbredelse, helbredskonsekvenser og interventioner

Definition, udbredelse, helbredskonsekvenser og interventioner Ensomhed Definition, udbredelse, helbredskonsekvenser og interventioner Lektor Rikke Lund cand.med. Ph.d Institut for Folkesundhedsvidenskab Dias 1 Ensomhed Den subjektive følelse af at være uønsket alene

Læs mere

SÅRBARE ÆLDRE MED SPINKELT NETVÆRK

SÅRBARE ÆLDRE MED SPINKELT NETVÆRK SÅRBARE ÆLDRE MED SPINKELT NETVÆRK SUFO Årskonference 2019 Jenny Havn Leder af forebyggende Hjemmebesøg i Odense Kommune DEPARTMENT OF SPORTS SCIENCE AND CLINICAL BIOMECHANICS Paolo Caserotti, Lektor Institut

Læs mere

Hvordan får man raske ældre til at træne

Hvordan får man raske ældre til at træne Hvordan får man raske ældre til at træne Horsens 12. marts 2012 Lis Puggaard Hvorfor træne? Aktive leveår Fysisk aktivitet, håndbog om forebyggelse og behandling, SST, 2011 Den onde cirkel? Inaktivitet

Læs mere

Hvordan oplever medarbejdere med en anmeldt psykisk erhvervssygdom det danske arbejdsskadesystem

Hvordan oplever medarbejdere med en anmeldt psykisk erhvervssygdom det danske arbejdsskadesystem Hvordan oplever medarbejdere med en anmeldt psykisk erhvervssygdom det danske arbejdsskadesystem Yun Ladegaard, Cand. Psych. Projektleder Institut for Psykologi Arbejds- & Organisationspsykologi 16-01-2017

Læs mere

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden Arbejdsnotat Tendens til stigende social ulighed i levetiden Udarbejdet af: Mikkel Baadsgaard, AErådet i samarbejde med Henrik Brønnum-Hansen, Statens Institut for Folkesundhed Februar 2007 2 Indhold og

Læs mere

Sommereksamen Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Sommereksamen Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering Sommereksamen 2016 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Statistik og evidensbaseret medicin Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato: 13-06-2016 Tid:

Læs mere

Statistisk modellering og regressionsanalyse

Statistisk modellering og regressionsanalyse Statistisk modellering og regressionsanalyse Claus Thorn Ekstrøm KU Biostatistik [email protected] Oktober 25, 2018 Slides @ biostatistics.dk/talks/ 1 2 Hvad er statistik? Statistics is a science, not

Læs mere

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer Kapitel 7 Ophobning af KRAM-fa k t o rer Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer 65 Dagligrygere spiser generelt mere usundt og har oftere et problematisk alkoholforbrug end svarpersoner, der ikke ryger

Læs mere

Logistisk regression

Logistisk regression Logistisk regression http://biostat.ku.dk/ kach/css2 Thomas A Gerds & Karl B Christensen 1 / 18 Logistisk regression I dag 1 Binær outcome variable død : i live syg : rask gravid : ikke gravid etc 1 prædiktor

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

Jette Blands Enhed for forebyggelse og borgernære sundhedstilbud

Jette Blands Enhed for forebyggelse og borgernære sundhedstilbud Værktøjer til tidlig opsporing af sygdomstegn, nedsat fysisk funktionsniveau og underernæring proces og anbefalinger KL Konference om værktøjer til tidlig opsporing Torsdag Klik for den at 13. redigere

Læs mere

Af Thomas Mackrill, cand.psych. PhD, fagkonsulent og forskningsmedarbejder, [email protected]; +45 21708958. Januar 2011

Af Thomas Mackrill, cand.psych. PhD, fagkonsulent og forskningsmedarbejder, tma@tuba.dk; +45 21708958. Januar 2011 TUBA terapi virker Af Thomas Mackrill, cand.psych. PhD, fagkonsulent og forskningsmedarbejder, [email protected]; +45 21708958. Januar 2011 TUBA hjælper unge fra familier med alkoholproblemer til en bedre hverdag.

Læs mere

Evalueringsmetoder og forventninger til udbytte

Evalueringsmetoder og forventninger til udbytte Evalueringsmetoder og forventninger til udbytte Anna Lund Jepsen Lektor, ph.d. Institut for Miljø- og Erhvervsøkonomi SDU i Esbjerg Evalueringsmetoder Anna Lund Jepsen maj 2008 1 Formålet med at evaluere

Læs mere

DE NYE ÆLDRE OG BEHOVET FOR BOLIGER. Anu Siren, PhD, Seniorforsker

DE NYE ÆLDRE OG BEHOVET FOR BOLIGER. Anu Siren, PhD, Seniorforsker DE NYE ÆLDRE OG BEHOVET FOR BOLIGER Anu Siren, PhD, Seniorforsker Befolkningsfremskrivning, borgere 70+, 2017-2060 2 Befolkningsudvikling: ikke blot demografi #1 Der er flere ældre samfundet skal tilpasse

Læs mere

TUBA effekt for 2011. januar 2012

TUBA effekt for 2011. januar 2012 TUBA effekt for 2011 januar 2012 TUBA hjælper unge fra familier med alkoholproblemer til en bedre hverdag. TUBA er særlig god til at hjælpe de unge med symptomer på depression og posttraumatisk stress

Læs mere

REGION HOVEDSTADEN Multisygdom definition: 3 eller flere samtidige kroniske sygdomme

REGION HOVEDSTADEN Multisygdom definition: 3 eller flere samtidige kroniske sygdomme Skema med data fra Sundhedsprofil 2017 Kronisk sygdom Prævalens og Incidens begrebsafklaringer relateret til Sundhedsprofilen 2017 - kronisk sygdom Prævalens Forekomst af kronisk sygdom. Samlet antal borgere

Læs mere

Statistik kommandoer i Stata opdateret 16/3 2009 Erik Parner

Statistik kommandoer i Stata opdateret 16/3 2009 Erik Parner Statistik kommandoer i Stata opdateret 16/3 2009 Erik Parner Indledning... 1 Hukommelse... 1 Simple beskrivelser... 1 Data manipulation... 2 Estimation af proportioner... 2 Estimation af rater... 2 Estimation

Læs mere

Multiple choice test (MCQ) Multiple mini interview (MMI)

Multiple choice test (MCQ) Multiple mini interview (MMI) OPTAGELSESPROCEDUREN I KVOTE 2 Multiple choice test (MCQ) Multiple mini interview (MMI) d. 22.10.2012 Maria Cecilie Vonsild, projektkoordinator [email protected] Det sundhedsvidenskabelige fakultet,

Læs mere

Værktøjer til systematisk identifikation af nedsat fysisk funktionsniveau hos ældre borgere

Værktøjer til systematisk identifikation af nedsat fysisk funktionsniveau hos ældre borgere Værktøjer til systematisk identifikation af nedsat fysisk hos ældre borgere Nina Beyer, ekstern lektor,, PhD Forskningsenhed for Musculoskeletal Rehabilitering & Institut for Idrætsmedicin tsmedicin, Bispebjerg

Læs mere

REEKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

REEKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N REEKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT

Læs mere

Den Nationale Sundhedsprofil

Den Nationale Sundhedsprofil Den Nationale Sundhedsprofil 2017 www.danskernessundhed.dk Anne Illemann Christensen Forskningschef Statens Institut for Folkesundhed 7. juni 2018 Danskeres sundhed Spørgeskemaet Nationale undersøgelser

Læs mere

Morten Frydenberg 26. april 2004

Morten Frydenberg 26. april 2004 Introduktion til Logistisk Regression Morten Frydenberg, Inst. f. Biostatistik RESUME: 2 2. gang: 2002 Institut for Biostatistik, Århus Universitet MPH. studieår Specialmodul 4 Cand. San. uddannelsen.

Læs mere