Kirsten Avlund Prisen Dansk Gerontologisk Selskab DARC
|
|
|
- Mads Petersen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kirsten Avlund Prisen Dansk Gerontologisk Selskab
2 Hvem er jeg? How people in science see each other 2006: Cand.Scient. i Matematik, KU 2015: Ph.d. i Sundhedsvidenskab, SDU 2017: Adjunkt ved EBB, SDU
3 Exceptionelt langt liv Fordel eller ulempe? Mikael Thinggaard, Ph.d. Epidemiologi, Biostatistik og Biodemografi
4 Det aldrende samfund Risiko for at dø efter 1 år (log skala) 10% 1% 0.1% 0.01% Alder Danmark, HMD
5 Det aldrende samfund Restlevetid (år) Alder Danmark, HMD
6 Det aldrende samfund Restlevetid (år, log skala) Alder Danmark, HMD
7 Det aldrende samfund Antal personer (log scale) alder alder alder År Danmark, HMD
8 Det aldrende samfund Hvis forbedringer i overlevelse fortsætter: Christensen, et.al. Lancet 2009
9 Den 14. februar 2005 blev alle født i 1905 inviteret til at deltage i et survey: Rasmussen, et.al. IJE 2017
10 5 simple daglige gøremål (modificeret KATZ) bade, tage tøj på, gå på toilettet, bevæge sig rundt i huset og spisning 100% 90% 80% Disabilitet Svær Moderat Ingen 70% Procent 60% 50% 30% 10% 0% Deltagere Deltagere
11 Kaplan-Meier kurve Deltager Ikke deltager Deltager Ikke deltager analyse tid
12 Survey vægte Udfra en logistisk regression finder vi, at associationen mellem sandsynligheden for at deltage og tid til død er følgende: 100% Sandsynlighed for at deltage 80% 60% tid til død
13 Survey vægte Udfra en logistisk regression finder vi, at associationen mellem sandsynligheden for at deltage og tid til død er følgende: Survey vægte tid til død
14 5 simple daglige gøremål (modificeret KATZ) bade, tage tøj på, gå på toilettet, rejse sig fra seng/stol og spisning 100% 90% 80% Disabilitet Svær Moderat Ingen 70% Procent 60% 50% 30% 10% 0% Deltagere Vægtet Deltagere Vægtet
15 Mini-Mental State Examination (MMSE) kun målt hos ikkeproxy personer. 100% 90% 80% MMSE: MMSE: MMSE: % Procent 60% 50% 30% 10% 0% Obs. Obs.
16 Årsag til proxy interviews: Ønsker ikke at deltage 8 (12%) Kan ikke tale/høre 8 (12%) Dement/Senil/forkalket 41 (62%) Syg 6 (9%) Andet 3 (5%)
17 Årsag til proxy interviews: Ønsker ikke at deltage 8 (12%) Kan ikke tale/høre 8 (12%) Dement/Senil/forkalket 41 (62%) Syg 6 (9%) Andet 3 (5%) Kaplan-Meier kurve Ikke-proxy Proxy Ikke-deltager analyse tid
18 Mini-Mental State Examination (MMSE) kun målt hos ikkeproxy personer. 100% 90% 80% MMSE: MMSE: MMSE: % Procent 60% 50% 30% 10% 0% Obs. Obs.
19 Multipel imputation MI Multiple imputation bruger anden observeret data til at give information om manglende data. 30 MMSE (observeret): median = MMSE /71=(8%) 15/90=(17%) 51/93=(55%) ikke disabilitet moderat disabilitet svær disabilitet andel (%) angiver andelen af ingen MMSE måling
20 Multipel imputation MI Multiple imputation bruger anden observeret data til at give information om manglende data. 30 MMSE (observeret): median = 22 MMSE MMSE (MI): median = /71=(8%) 15/90=(17%) 51/93=(55%) ikke disabilitet moderat disabilitet svær disabilitet andel (%) angiver andelen af ingen MMSE måling
21 Mini-Mental State Examination (MMSE) kun målt hos ikkeproxy personer. 100% 90% 80% MMSE: MMSE: MMSE: % Procent 60% 50% 30% 10% 0% Obs. MI Obs. MI
22 Mini-Mental State Examination (MMSE) kun målt hos ikkeproxy personer. 100% 90% 80% MMSE: MMSE: MMSE: % Procent 60% 50% 30% 10% 0% Obs. MI MI (vægtet) Obs. MI MI (vægtet)
23 MMSE 24 Ingen disabilitet 80% 90% 70% 80% 70% Procent 60% 50% Procent 60% 50% 30% 30% Alder Alder Thinggaard, et.al. ARGG 2017
24 MMSE 24 Ingen disabilitet 80% 90% 70% 80% 70% Procent 60% 50% Procent 60% 50% 30% 30% Alder Alder Thinggaard, et.al. ARGG 2017
25 MMSE 24 Ingen disabilitet 80% 90% 70% 80% 70% Procent 60% 50% Procent 60% 50% 30% 30% Alder Alder Thinggaard, et.al. ARGG 2017
26 MMSE 24 Ingen disabilitet 80% 90% 70% 80% 70% Procent 60% 50% Procent 60% 50% 30% 30% Alder Alder Thinggaard, et.al. ARGG 2017
27 Independent: MMSE 23 og ingen disabilitet Christensen, et.al. PNAS 2008
28 Register data af hospitaliseringer, som følger 1905 kohorten Engberg, et.al. A.Cell 2009
29 Konklusion: Fordel: Hvis du bliver 100, så har du haft et godt helbred som 93 årig, svarende til en gennemsnitlig 80 årig. Ulempe: Når vi bliver ældre, stiger vores risiko for dårligere helbred.
30 Konklusion: Fordel: Hvis du bliver 100, så har du haft et godt helbred som 93 årig, svarende til en gennemsnitlig 80 årig. Ulempe: Når vi bliver ældre, stiger vores risiko for dårligere helbred. Men dem som bliver 100-årige, ser ud til at kunne udskyde denne risiko.
31 Forrige analyse er kun gældende for en fødselsårgang. Sandsynligheden for at blive 100 stiger med stigende fødselsårgange. Er det fordi vi nu hjælper de svageste frem til høj alder?
32 100-årige er blevet undersøgt fra fødselsårgange: 1905 kohorten: 42 mænd, 214 kvinder, gennemsnit alder = 99.7 år 1910 kohorten: 59 mænd, 214 kvinder, gennemsnit alder = år 1915 kohorten Øst for Storebælt: 20 mænd, 106 kvinder, gennemsnit alder = år
33 100% 90% 80% 70% Disabilitet Svær Moderat Ingen 100% 90% 80% 70% MMSE: MMSE: MMSE: % 60% Procent 50% Procent 50% 30% 30% 10% 10% 0% Øst Øst 0% Øst Øst
34 Konklusion: Fordel: På trods af at flere procentvis bliver 100 år, så gør de det i bedre helbred. Ulempe: Selvom procentvis flere har et bedre helbred, kan antallet af 100 årige, som har et dårligt helbred godt stige, og samfundet og sygehuse skal være gearet til dette.
35 Tak Stort tak, til alle kollegaer ved: Dansk Center for Aldringsforskning Max-Planck Odense Center on the Biodemografi of Aging Epidemiologi, Biostatistik og Biodemografi, SDU
OR stiger eksponentielt med forskellen i BMI. kompliceret model svær at forstå og analysere
Epidemiologi og biostatistik. Uge 5, torsdag 5. september 003 Morten Frydenberg, Institut for Biostatistik. 1 Analyse af overlevelsesdata (ventetidsdata) Censurering (højre + andet) Kaplan-Meyer kurver
Er man færdig når man er firs?
Er man færdig når man er firs? Karen Andersen-Ranberg, PhD Overlæge, Geriatrisk afd., Odense Universitetshospital Lektor, Dansk Center for Aldringsforskning, SDU De kommende årtiers udfordring 700.000
Øvelse 7: Aktuar-tabeller, Kaplan-Meier kurver og log-rank test
Øvelse 7: Aktuar-tabeller, Kaplan-Meier kurver og log-rank test Formålet med øvelsen er at analysere risikoen for død forbundet med forskelligt alkoholforbrug. I denne øvelse skal analyserne foretages
OR stiger eksponentielt med forskellen i BMI komplicet model svær at forstå og analysere simpel model
Epidemiologi og biostatistik. Uge 5, torsdag. marts 1 Morten Frydenberg, Institut for Biostatistik. 1 Analyse af overlevelsesdata (ventetidsdata) Censurering (højre + andet) Kaplan-Meyer kurver Det statistiske
Morten Frydenberg Biostatistik version dato:
Caerphilly studiet Design og Data Biostatistik uge 14 mandag Morten Frydenberg, Afdeling for Biostatistik Poisson regression En primær tidsakse og ikke stykkevise konstante rater Cox proportional hazard
Overlevelsesfunktion. Vi kalder S(t) for overlevelsesfunktionen.
1 Levetidsanalyse Overlevelsesfunktionen Censurering Kaplan-Meier estimatoren Hazard funktionen Proportionale hazards Multipel regression PSE (I17) FSV1 Statistik - 5. lektion 1 / 19 Overlevelsesfunktionen
Hvor gamle kan vi blive? Hvordan bliver de nye ældre?
Hvor gamle kan vi blive? Hvordan bliver de nye ældre? Jeanne Calment Chris Mortensen Et langt liv i et aldrende samfund February 21th, 1875 August 4th, 1997 August 16th,1882 April 15th, 1998 SUFO Årskursus
Beskrivelse af Finanstilsynets benchmark for levetidsforudsætninger
Finanstilsynet 17. august 2012 LIFA/IMPE J.nr. 6639-0006 Beskrivelse af Finanstilsynets benchmark for levetidsforudsætninger Anvendelse af benchmark Finanstilsynets benchmark for den observerede nuværende
Epidemiologi og Biostatistik Opgaver i Biostatistik Uge 10: 13. april
Århus 8. april 2011 Morten Frydenberg Epidemiologi og Biostatistik Opgaver i Biostatistik Uge 10: 13. april Opgave 1 ( gruppe 1: sp 1-4, gruppe 5: sp 5-9 og gruppe 6: 10-14) I denne opgaveser vi på et
9. Chi-i-anden test, case-control data, logistisk regression.
Biostatistik - Cand.Scient.San. 2. semester Karl Bang Christensen Biostatististisk afdeling, KU [email protected], 35327491 9. Chi-i-anden test, case-control data, logistisk regression. http://biostat.ku.dk/~kach/css2014/
Dag 6: Interaktion. Overlevelsesanalyse
Dag 6: Interaktion. Overlevelsesanalyse How does CHD depend on gender and hypertension? Males: hypertension chd01 Females: Frequency Row Pct 0 1 Total ---------+--------+--------+ 0 352 95 447 78.75 21.25
Fatigue en indikator påp. tidlig aldring. Why do we age so differently? Anette Ekmann, MScPH
Why do we age so differently? Fatigue en indikator påp tidlig aldring Anette Ekmann, MScPH Afdelingen for Social Medicin Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet [email protected] Funded
Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier
Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier Lektor cand.med., ph.d. Rikke Lund Afdeling for
Svend Aage Madsen. Chefpsykolog, Rigshospitalet SVEND AAGE MADSEN
Kan det lade sig gøre? Svend Aage Madsen Chefpsykolog, Rigshospitalet Og hvad er så fordelen? Levetid i Colombia: Mænd: 72 år Kvinder: 79 år Kilde: WHO 1 Global udvikling i middelevtid 1980 2015 1980 2015
Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende
Mental sundhed blandt 16-24 årige 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner, at kunne håndtere
Friske ældre. Har overskud: tid penge- godt helbred. Kan selv mestre og tage ansvar for egen sundhed
Har overskud: tid penge godt helbred Kan selv mestre og tage ansvar for egen sundhed Har mulighed for at hjælpe andre frivilligt arbejde? Friske ældre Eksempler på emner til Temamøder Forebyggelse af fald
Løsning til eksamensopgaven i Basal Biostatistik (J.nr.: 1050/06)
Afdeling for Biostatistik Bo Martin Bibby 23. november 2006 Løsning til eksamensopgaven i Basal Biostatistik (J.nr.: 1050/06) Vi betragter 4699 personer fra Framingham-studiet. Der er oplysninger om follow-up
6. SEMESTER Epidemiologi og Biostatistik Opgaver til Uge 1 (fredag)
Institut for Folkesundhed Afdeling for Biostatistik Afdeling for Epidemiologi. SEMESTER Epidemiologi og Biostatistik Opgaver til Uge 1 (fredag) Opgave 1 Udgangspunktet for de følgende spørgsmål er artiklen:
Funktionsniveau blandt 60-årige og derover
Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Funktionsniveau blandt 60-årige og derover Resultater fra Sundhedsog sygelighedsundersøgelsen
24. februar Analyse af overlevelsesdata (ventetidsdata) Ikke parametrisk statistiske test : Det statistiske modelbegreb Modelselektion
. februar 00 Ikke parametrisk statistiske test : Ideen bag Epidemiologi og biostatistik. Uge, mandag. februar 00 Morten Frydenberg, Institut for Biostatistik. To grupper: Mann-Whitney / Wilcoxon testet
Regressionsanalyse i SurveyBanken
Først vælges datasættet De Kommunale Nøgletal. Klik på Variable Description og derefter De Kommunale Nøgletal 2010. De enkelte variable i datasættet bliver nu oplistet og kan vælges. Klik herefter på Analysis
Epidemiologi og Biostatistik. Mogens Erlandsen, Institut for Biostatistik Uge 1, tirsdag d. 5. februar 2002
Epidemiologi og Biostatistik Mogens Erlandsen, Institut for Biostatistik Uge 1, tirsdag d. 5. februar 2002 1 Statestik Det hedder det ikke! Statistik 2 Streptomycin til behandling af lunge-tuberkulose?
Udbrændthed og brancheskift
Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade
Social ulighed i sundhed. Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor
Social ulighed i sundhed Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor Danskernes sundhed De fleste har et godt fysisk og mentalt helbred men der er store sociale forskelle i sundhed Levealderen stiger,
Måling af stress to forskellige metoder, to forskellige svar
Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Måling af stress to forskellige metoder, to forskellige svar Folkesundhedsdage 22. september 2009 Projektleder, specialkonsulent, cand. polyt.,
Hvad er demens. Hanne Friberg og Tove Buk Uddannelseskonsulenter Nationalt Videnscenter for Demens
Hvad er demens Hanne Friberg og Tove Buk Uddannelseskonsulenter Nationalt Videnscenter for Demens Nationalt Videnscenter for Demens 5. maj 2017 Demenssygdomme Demens er ikke en naturlig følge af at blive
Statistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab. Mantel-Haenszel analyser
Statistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab Mantel-Haenszel analyser Mantel-Haenszel analyser Sidst lærte vi om stratificerede analyser. I dag kigger vi på et specialtilfælde: både exposure
Sociale forskelle i sundhed hvordan ser det du i Region Midtjylland? Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed
Sociale forskelle i sundhed hvordan ser det du i Region Midtjylland? Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Hvad taler vi om, når vi taler om social ulighed i sundhed? Sociale forskelle i sundhed
Overlevelse efter AMI. Hvilken betydning har følgende faktorer for risikoen for ikke at overleve: Køn og alder betragtes som confoundere.
Overlevelse efter AMI Hvilken betydning har følgende faktorer for risikoen for ikke at overleve: Diabetes VF (Venticular fibrillation) WMI (Wall motion index) CHF (Cardiac Heart Failure) Køn og alder betragtes
Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?
Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten
Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?
Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten
Skriftlig eksamen juni 2017
Skriftlig eksamen juni 2017 Titel på kursus: Statistik og evidensbaseret medicin Uddannelse: Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering Semester: 2. semester Eksamensdato: 13-06-2016
Kursus i Epidemiologi og Biostatistik. Epidemiologiske mål. Studiedesign. Svend Juul
Kursus i Epidemiologi og Biostatistik Epidemiologiske mål Studiedesign Svend Juul 1 Pludselig uventet spædbarnsdød (vuggedød, Sudden Infant Death Syndrome, SIDS) Uventet dødsfald hos et rask spædbarn (8
Statistik kommandoer i Stata opdateret 22/ Erik Parner
Statistik kommandoer i Stata opdateret 22/4 2008 Erik Parner Indledning... 1 Simple beskrivelser... 1 Data manipulation... 1 Estimation af proportioner... 2 Estimation af rater... 2 Estimation af Relativ
Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004).
Kapitel 5 Alkohol Kapitel 5. Alkohol 51 Mænd overskrider oftere genstandsgrænsen end kvinder Unge overskrider oftere genstandsgrænsen end ældre Der er procentvis flere, der overskrider genstandsgrænsen,
Program dag 2 (11. april 2011)
Program dag 2 (11. april 2011) Dag 2: 1) Hvordan kan man bearbejde data; 2) Undersøgelse af datamaterialet; 3) Forskellige typer statistik; 4) Indledende dataundersøgelser; 5) Hvad kan man sige om sammenhænge;
MATEMATIK A-NIVEAU. Anders Jørgensen & Mark Kddafi. Vejledende eksempler på eksamensopgaver og eksamensopgaver i matematik, 2012
MATEMATIK A-NIVEAU Vejledende eksempler på eksamensopgaver og eksamensopgaver i matematik, 2012 Kapitel 4 Statistik & sandsynlighedsregning 2016 MATEMATIK A-NIVEAU Vejledende eksempler på eksamensopgaver
Hvornår er man (for) gammel? Kaare Christensen, Dansk Center for Aldringsforskning, SDU
Hvornår er man (for) gammel? Kaare Christensen, Dansk Center for Aldringsforskning, SDU Alder Fødsel 100 år Alder GRAMMATISK: gammel Fødsel 100 år Alder GRAMMATISK: ung gammel Fødsel 100 år Alder GRAMMATISK:
Mål med mening: Om at bruge data til forbedring af den faglige kvalitet
Mål med mening: Om at bruge data til forbedring af den faglige kvalitet Jacob Anhøj, overlæge, DIT Rigshospitalet 2013-11-05 Mål for kvalitet Nye styringsmekanismer skal understøtte kvalitet frem for kvantitet
BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE I HJEMMEPLEJEN OG PÅ PLEJECENTRE
BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE I HJEMMEPLEJEN OG PÅ PLEJECENTRE NORDDJURS KOMMUNE 5. marts 2014 INDHOLD 1. Om rapporten 2. Tilfredsheden med hjemmeplejen i Norddjurs Kommune 3. Leverandører af hjemmepleje
Baggrund. < 1 % af alle nye brystkræft tilfælde. Årligt godt 30 nye tilfælde
Brystkræft hos mænd Marianne Lautrup Peer Christiansen Vibeke Jensen Inger Højris Karen Haugaard Katrine Søe, Hjørdis Jørnsgaard Mette Holmquist Gro Qvamme, Susanne Bokmand Anne-Marie Bak Jylling, Giedrius
Definition, udbredelse, helbredskonsekvenser og interventioner
Ensomhed Definition, udbredelse, helbredskonsekvenser og interventioner Lektor Rikke Lund cand.med. Ph.d Institut for Folkesundhedsvidenskab Dias 1 Ensomhed Den subjektive følelse af at være uønsket alene
SÅRBARE ÆLDRE MED SPINKELT NETVÆRK
SÅRBARE ÆLDRE MED SPINKELT NETVÆRK SUFO Årskonference 2019 Jenny Havn Leder af forebyggende Hjemmebesøg i Odense Kommune DEPARTMENT OF SPORTS SCIENCE AND CLINICAL BIOMECHANICS Paolo Caserotti, Lektor Institut
Hvordan får man raske ældre til at træne
Hvordan får man raske ældre til at træne Horsens 12. marts 2012 Lis Puggaard Hvorfor træne? Aktive leveår Fysisk aktivitet, håndbog om forebyggelse og behandling, SST, 2011 Den onde cirkel? Inaktivitet
Hvordan oplever medarbejdere med en anmeldt psykisk erhvervssygdom det danske arbejdsskadesystem
Hvordan oplever medarbejdere med en anmeldt psykisk erhvervssygdom det danske arbejdsskadesystem Yun Ladegaard, Cand. Psych. Projektleder Institut for Psykologi Arbejds- & Organisationspsykologi 16-01-2017
Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden
Arbejdsnotat Tendens til stigende social ulighed i levetiden Udarbejdet af: Mikkel Baadsgaard, AErådet i samarbejde med Henrik Brønnum-Hansen, Statens Institut for Folkesundhed Februar 2007 2 Indhold og
Sommereksamen Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering
Sommereksamen 2016 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Statistik og evidensbaseret medicin Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato: 13-06-2016 Tid:
Statistisk modellering og regressionsanalyse
Statistisk modellering og regressionsanalyse Claus Thorn Ekstrøm KU Biostatistik [email protected] Oktober 25, 2018 Slides @ biostatistics.dk/talks/ 1 2 Hvad er statistik? Statistics is a science, not
Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer
Kapitel 7 Ophobning af KRAM-fa k t o rer Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer 65 Dagligrygere spiser generelt mere usundt og har oftere et problematisk alkoholforbrug end svarpersoner, der ikke ryger
Logistisk regression
Logistisk regression http://biostat.ku.dk/ kach/css2 Thomas A Gerds & Karl B Christensen 1 / 18 Logistisk regression I dag 1 Binær outcome variable død : i live syg : rask gravid : ikke gravid etc 1 prædiktor
En tablet daglig mod forhøjet risiko
En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge
Jette Blands Enhed for forebyggelse og borgernære sundhedstilbud
Værktøjer til tidlig opsporing af sygdomstegn, nedsat fysisk funktionsniveau og underernæring proces og anbefalinger KL Konference om værktøjer til tidlig opsporing Torsdag Klik for den at 13. redigere
Af Thomas Mackrill, cand.psych. PhD, fagkonsulent og forskningsmedarbejder, [email protected]; +45 21708958. Januar 2011
TUBA terapi virker Af Thomas Mackrill, cand.psych. PhD, fagkonsulent og forskningsmedarbejder, [email protected]; +45 21708958. Januar 2011 TUBA hjælper unge fra familier med alkoholproblemer til en bedre hverdag.
Evalueringsmetoder og forventninger til udbytte
Evalueringsmetoder og forventninger til udbytte Anna Lund Jepsen Lektor, ph.d. Institut for Miljø- og Erhvervsøkonomi SDU i Esbjerg Evalueringsmetoder Anna Lund Jepsen maj 2008 1 Formålet med at evaluere
DE NYE ÆLDRE OG BEHOVET FOR BOLIGER. Anu Siren, PhD, Seniorforsker
DE NYE ÆLDRE OG BEHOVET FOR BOLIGER Anu Siren, PhD, Seniorforsker Befolkningsfremskrivning, borgere 70+, 2017-2060 2 Befolkningsudvikling: ikke blot demografi #1 Der er flere ældre samfundet skal tilpasse
TUBA effekt for 2011. januar 2012
TUBA effekt for 2011 januar 2012 TUBA hjælper unge fra familier med alkoholproblemer til en bedre hverdag. TUBA er særlig god til at hjælpe de unge med symptomer på depression og posttraumatisk stress
REGION HOVEDSTADEN Multisygdom definition: 3 eller flere samtidige kroniske sygdomme
Skema med data fra Sundhedsprofil 2017 Kronisk sygdom Prævalens og Incidens begrebsafklaringer relateret til Sundhedsprofilen 2017 - kronisk sygdom Prævalens Forekomst af kronisk sygdom. Samlet antal borgere
Statistik kommandoer i Stata opdateret 16/3 2009 Erik Parner
Statistik kommandoer i Stata opdateret 16/3 2009 Erik Parner Indledning... 1 Hukommelse... 1 Simple beskrivelser... 1 Data manipulation... 2 Estimation af proportioner... 2 Estimation af rater... 2 Estimation
Multiple choice test (MCQ) Multiple mini interview (MMI)
OPTAGELSESPROCEDUREN I KVOTE 2 Multiple choice test (MCQ) Multiple mini interview (MMI) d. 22.10.2012 Maria Cecilie Vonsild, projektkoordinator [email protected] Det sundhedsvidenskabelige fakultet,
Værktøjer til systematisk identifikation af nedsat fysisk funktionsniveau hos ældre borgere
Værktøjer til systematisk identifikation af nedsat fysisk hos ældre borgere Nina Beyer, ekstern lektor,, PhD Forskningsenhed for Musculoskeletal Rehabilitering & Institut for Idrætsmedicin tsmedicin, Bispebjerg
REEKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester
D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N REEKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT
Den Nationale Sundhedsprofil
Den Nationale Sundhedsprofil 2017 www.danskernessundhed.dk Anne Illemann Christensen Forskningschef Statens Institut for Folkesundhed 7. juni 2018 Danskeres sundhed Spørgeskemaet Nationale undersøgelser
Morten Frydenberg 26. april 2004
Introduktion til Logistisk Regression Morten Frydenberg, Inst. f. Biostatistik RESUME: 2 2. gang: 2002 Institut for Biostatistik, Århus Universitet MPH. studieår Specialmodul 4 Cand. San. uddannelsen.
