AUTISME OG ANIMATION Animationslæring på Krabbeshus Heldagsskole

Transkript

1 AUTISME OG ANIMATION Animationslæring på Krabbeshus Heldagsskole Af Hanne Pedersen, animator Vi havde en ide om at animationsmediet ville være et godt medie for autistisk udfordrede børn at udtrykke sig igennem, da animationsmediet taler ind til deres styrker, blandt andet stor detaljeopmærksomhed, fokus og koncentration, hvis interessen er fanget, og behov for kontrol over, hvad der skal ske. Krabbeshus skolen havde fundet to elever, en dreng og en pige, med diagnosen infantil autisme. Da projekt startede, var de henholdsvis 12 og 13 år. De skulle lave animationsfilm en gang om ugen i to timer. Den lærer, der skulle følge eleverne, fik et introduktionskursus på to timer. Animationsmediet styrkes af at rette opmærksomheden mod detaljerne, det er en langsom og repetitiv produktion, hvor producenten er i fuld kontrol over handlingen. Animationsmediet udtrykker sig gennem grafiske repræsentationer, hvor al unødvendigt kan skæres bort, så budskabet træder klart og tydeligt frem. Den første gang fik de to elever lov til sammen at lave deres helt egen film. Samarbejdet om filmens historie og figurerne, der skulle laves, gik rigtig fint. De snakkede sig frem til en historie i grove træk og lavede efterfølgende figuren og baggrunden. Drengen er ivrig computerbruger og tog helt naturligt over, Liv i skolen nr indd :45:34

2 Når der var brug for et gab eller et bange udtryk, skulle børnene lægge ansigtet i de rette folder, som blev fotograferet. Hanne Pedersen er animator og leder af Center for Animationspædagogik på The Animation Workshop i VIA UC da der skulle filmes, og pigen viste sig at have et naturtalent, når det gjaldt animation. Handlingen i historien tog en anden drejning, efterhånden som filmen blev lavet. fandt for det meste selv ud af tingene. Historien udviklede sig fra gang til gang, hvor eleverne hyggede sig med at finde på, hvad der nu skulle ske. Historien tog overraskende vendinger. 12 Fordelte arbejdet Vi var imponerede af elevernes evne til samarbejde og til spontant at lade sig inspirere af, hvad de så, og det betød, at vi også ved den næste produktion lod dem have frie hænder. Der blev dog lagt en udfordring mere til opgaven. Børnene skulle tage billeder af hinandens hoveder og bruge dem i filmen, sat på kroppe klippet ud i pap. Når der så var brug for et gab eller et bange udtryk, skulle børnene lægge ansigtet i de rette folder, som så blev fotograferet. Det var en grænseoverskridende ting for de to at gøre, men de gik med på ideen. De blev enige om at holde sig til eventyrgenren. En genre de begge holder af. Også her snakkede de sig tilrette. Vi tegnede i fællesskab lidt på et storyboard, men det var som om det ikke rigtig fængede. De havde billeder i hovedet til de første scener. Drengen var ikke så glad for at klippe, men han hjalp dog til, da han fandt ud af, at det meste kunne klares med at klippe rektangler ud af pap, som så blev sat sammen til sprællemænd. Pigen er en god tegner, så hun tegnede baggrunde, ting og figurer. De blev færdige med det, de havde i hovedet på de par timer, vi havde til rådighed. De fortsatte arbejdet med filmen ved næste animationslektion. Eleverne arbejdede selvstændigt, spurgte om råd, men Arnold og hovedet Kort fortalt kom filmen til at handle om en dreng, der sidder og læser i en eventyrbog. Han bliver søvnig og går i seng. En drage og prinsesse kommer ud af bogen, da drengen er faldet i søvn. Prinsessen vækker nu drengen og giver ham en ridderhjelm på. De går ud på gaden, hvor drengen bliver kørt ned, så han mister hovedet, der triller ned i et hul i vejen. Hullet går helt ned til kineserne, hvor alt vender på hovedet i starten, men alt vendes, da hovedet kommer op gennem jorden. Hovedet står nu og kigger. Pludselig taber det næse og mund i forbavselse over, at Arnold Schwarzenegger kommer dalende ned som engel og siger I am back. Arnold sparker hovedet væk, så det flyver tilbage til drengens værelse. Drengen vågner og ser sig omkring. Filmen er meget fint animeret og underholder sit publikum. Som vi siger i branchen: Alle historier er fortalt, det er måden de bliver fortalt på, der udgør forskellen. Filmen er også et fantastisk dokument over, at animationsmediet ikke bare er et udtryksmiddel, men også giver indblik i, hvad eleverne mestrer og har kendskab til. Hvis man gennemgår filmen, opdager man, at eleverne bevæger sig ind på områder, der normalt ikke anses for deres stærke sider Liv i skolen nr indd :45:35

3 Som vi siger i branchen: Alle historier er fortalt, det er måden de bliver fortalt på, der udgør forskellen. Lad os prøve at se på nogle eksempler. Erfaringsbaseret animation Selve animationen er meget fin og langt over niveau for alder og erfaring. Der er tale om fornemmelse for animation. Der har ikke foregået en egentlig oplæring i animation, vi lod dem simpelthen gå i gang og opfordrede dem til ofte at se, hvad de havde lavet, så man kan sige, at der er foregået en æstetisk og erfaringsbaseret oplæring. Animationen er udført med indlevelse i menneskelige handlemønstre og reaktioner. Man fornemmer elevernes kærlighed til detaljen, der er et aktiv i forhold til animation. Når der laves animation, er det vigtigt, at animatoren fører sit publikum med ind i handlingen og bevægelsen. Man siger, at animatoren anticiperer handling og bevægelse. For eksempel tager pigen i filmen hænderne op til hovedet i skræk, da drengen går ud på gaden og vi endnu ikke kan se bilen. Hendes handling fortæller os, at om lidt sker der noget skrækkeligt. Publikum er forberedt. Publikum bliver også fint orienteret om, at det kropsløse hoved falder ned, da de små benstumper, der stikker ud af hjelmen, er de første der peger ned, inden hele hovedet falder. For at animere godt, må man have et klart billede af bevægelsen. Det gælder om at bevare overblikket over bevægelsen Hvorfra og hvortil vil man og hvordan? Det vil sige, at man skal være nærværende, lige hvor man er i animationen for at skabe det rigtige udtryk, samtidig med at man ved, hvor man vil hen. Det kræver meget struktur og indlevelse. Planlægning Selve planlægningen af filmen foregik mest som samtale, vi arbejdede lidt med storyboard, men det var, som om de ikke havde brug for den støtte og struktur, hvilket i sig selv er overraskende. De improviserede og lod sig inspirere undervejs, men forholdt sig til en overordnet historie, de var enige om. For eksempel ramte spidsen, der var på hjelmen, ind i siden af hullet, den faldt ned igennem. Det var ikke tiltænkt, at det skulle se sådan ud, men de observerede at det var sådan, det så ud. De diskuterede, om de nu skulle lave den scene om, men blev enige om, at de kunne lade spidsen brække af, så de hurtigt kunne komme videre. De udviste nærvær, spontanitet og fleksibilitet. De udnyttede hinandens kompetencer fint, gav plads til hinandens ideer og samarbejdet forløb uden gnidninger. Det var, som om filmen blev deres fælles vision. Fortællestil og historiestruktur Historien arbejdede med genrebegrebet. Eleverne var bevidste om, at de arbejdede med eventyrgenren. Da drengen mistede hovedet, diskuterede de om der skulle være blod, men blev enige om, at det jo ikke var en splatter, men et eventyr, så ingen blod. Filmen forholder sig også til begreberne fiktion og virkelighed. Hvornår starter eventyret og hvornår holder det op? De lader eventyret være en drøm, og i drømme kan alt ske, præcis som Liv i skolen nr indd :45:35

4 Når der laves animation, er det vigtigt, at animatoren fører sit publikum med ind i handlingen og bevægelsen. i eventyr og animation. De viser overgangen til eventyrverdenen, da drengen i filmen falder i søvn og dragen kommer ud af bogen. skal klippes fra den ene baggrund til den næste. Eleverne var for eksempel ikke i tvivl om, at børnene i filmen var inde bag døren, da de skiftede fra børneværelset over til gaden uden for huset. Håndtaget bevæges så fint ned, inden døren åbnes. En abstraktion, man ellers kunne tænke sig ville volde problemer for et autistisk udfordret menneske. Det voldte i det hele taget ikke problemer at gå fra en baggrund til den næste, og der var fuld forståelse for logikken i filmsproget. 14 Figuren Arnold var inspireret af et blad, der lå. Eleverne klippede hovedet ud og lavede krop og vinger, dermed holdt de designstilen. De laver en reference til et citat, som Arnold er kendt for og som får et ekstra pift, da han kommer tilbage som engel. Strukturen i historien er klassisk. Uden at have lavet et storyboard formår de to intuitivt tilsammen at benytte berettermodellen. Filmen kom til at strække sig over flere lektioner, hvilket godt kan bryde overblikket og flowet, men når de kom til animationslektionerne, gik de i gang, småsludrede og klippede for så at animere videre. Filmen foregår flere forskellige steder, så der Sproglig opmærksomhed I filmen bruger eleverne sproglige billeder, så som at tabe hovedet. Eleverne snakkede indbyrdes, om det at tabe hovedet betød, man var forvirret og det var drengen i filmen også, da han kom ud på gaden. Et andet sprogbillede de legede med, var at tabe næse og mund. Eleverne leger med den kendte joke om, at kinesere vender på hovedet, da de jo bor på den anden side af jorden. Det bliver lige antydet, hvorefter det hele bliver drejet på plads. I animationsprocessen var der overskud og forståelse til at anvende og joke med sproglige metaforer, hvilket ofte siges om autistiske børn, at de ikke kan. Mennesket har medfødte paratheder eller medfødte kognitive strukturer til at opfatte omgivelserne. Disse medfødte strukturer for at samle info og danne indre rummelige forestillinger om det ydre rum aktiveres af barnets interaktion med verden og forandres uafladeligt livet igennem. Mogens Hansen: Billedtænkning (Åløkke 1997) side Liv i skolen nr indd :45:35

5 Filmen forholder sig til begreberne fiktion og virkelighed. Hvornår starter eventyret og hvornår holder det op? Animated Learning er et EU projekt under Lifelong Learning, som Animationsværkstedet er tovholder på. Projektet arbejdet med sproglig udvikling gennem animation. Projektgruppen består af deltagere fra tre lande, England, Estland og Danmark. Fra England deltager Kings College, fra Estland KinoBus, og fra Danmark deltager VIA UC og Danmarks Pædagogiske Universitet. Der er 6 fokusskoler knyttet til projektet: børn i Skive Referencer Projektbeskrivelse om Animated Learning: Liv i skolen nr indd :45:37