ARTSFORVALTNING: KONFLIKTARTER

Transkript

1 DECEMBER 2014 NATURSTYRELSEN ARTSFORVALTNING: KONFLIKTARTER TEMASTUDIE UDGIVELSESDATO December 2014 UDARBEJDET Thomas Secher Jensen, Naturhistorisk Museum, Wilhelm Meyers Allé 10, 8000 Aarhus C. Hans Skotte Møller, Egholmvej 32 B, 4230 Skælskør.

2 KONFLIKTARTER - PATTEDYR OG FUGLE 5 INDHOLD 1 Indledning 7 2 Hvad er en konfliktart? Fugle 8 3 Konfliktarter Pattedyr Fugle 18 4 Lovgrundlag Pattedyr Fugle 24 5 Status for aktuelle konfliktarter bestandsudvikling, national og international beskyttelsesstatus Pattedyr Fugle 27 6 Den hidtidige forvaltning Oversigt over værktøjer til løsning af gener forvoldt af konfliktarter Vurdering af den hidtidige forvaltning i forhold til den nationale lovgivning, EU-regelsæt og internationale konventioner 31 7 Anbefalinger til fremtidig forvaltning Potentielle konfliktarter Konfliktarter i relation til klimaændringerne 37

3 6 KONFLIKTARTER - PATTEDYR OG FUGLE 7.3 Diskussion af principper for forvaltning af konfliktarter hidtidig praksis Forslag til overordnede principper for den fremtidige forvaltning af konfliktarter 40 8 Konklusioner 43 9 Anbefalinger Litteraturliste 48 BILAG Bilag A Danske pattedyr og deres beskyttelse

4 KONFLIKTARTER - PATTEDYR OG FUGLE 7 1 Indledning På baggrund af Natur- og Landbrugskommissionens anbefaling i april 2013, at der udarbejdes en national plan for forvaltningen af plante- og dyrearter, har Naturstyrelsen påbegyndt en proces, der skal føre frem til en plan for artsforvaltningen i Danmark. Som baggrundsmateriale til planen ønsker Naturstyrelsen udarbejdet en række fagligt baserede studier af, hvordan arter forvaltes i Danmark, på hvilket grundlag og med hvilken prioritering. Naturstyrelsen har derfor identificeret en række tematiske områder i artsforvaltningen, som styrelsen ønsker udredt og analyseret. På dette grundlag har Naturstyrelsen bedt Thomas Secher Jensen og Hans Skotte Møller om at udarbejde et tematisk studie omkring konfliktarter. Denne rapport beskriver resultatet af studier af de arter af pattedyr og fugle, der kan betegnes som konfliktarter. Afsnittene om pattedyr er forfattet af Thomas Secher Jensen og afsnittene om fugle af Hans Skotte Møller. Denne rapport er bestilt af Naturstyrelsen og udgør en del af et større baggrundsmateriale, der sammen med andre materialer tænkes anvendt som baggrund for en kommende national plan for artsforvaltning i Danmark. Rapportens indhold og anbefalinger er udelukkende udtryk for forfatternes egne holdninger og beskriver således ikke Naturstyrelsens holdning. Eventuel citering bør kun ske med tydelig henvisning til den forfatter og leverandør, som har udarbejdet rapporten.

5 8 KONFLIKTARTER - PATTEDYR OG FUGLE 2 Hvad er en konfliktart? 2.1 Pattedyr «I historisk perspektiv afspejler forvaltningen af pattedyr i Danmark en udvikling fra at pattedyrene udgjorde en livsnødvendig naturessource for de første mennesker i Danmark til for nutidens mennesker at være en rekreativ ressource, som vi i dag opfatter som en del af vores livskvalitet. Fra at være et led i den menneskelige fødekæde optræder de vilde danske pattedyr nu som en kontrolleret del af den natur og biologiske mangfoldighed, som vi forsøger at fastholde til glæde for os selv og kommende generationer, men også i en relativ ny erkendelse af, at alt levende har en en ret og værdi i kraft af deres egen eksistens. En række pattedyrarter optræder også i Danmark som nøglearter, dvs. de har en betydende effekt i de økosystemer, de lever i.» (citat Søgaard 2007). Det er således tydeligt, at forholdet mellem pattedyrene og mennesket gennemgående er positivt, men det står dog også klart, at visse pattedyrarter gennem deres adfærd konflikter med menneskets interesser. Man taler i bred forstand om konfliktarter, hvor der er tale om, at arterne har negative effekter på menneskets afgrøder, konsumfisk, husdyr, bygninger, sundhed, landskabselementer som diger, eller andre arter. I snævrere forstand kan konfliktarter defineres som hjemmehørende arter, hvor Danmark har en forpligtigelse til at bevare disse, men hvor deres forekomst nogle gange/i visse tilfælde kan være i konflikt med andre interesser. 2.1 Fugle Betegnelsen Konfliktarter anvendes nu om fuglearter, der tidligere blev betegnet som såkaldt skadevoldende/skadelige arter eller problemarter. Baggrunden har været, at arterne traditionelt i kraft af deres adfærd og antal har været anset for at kunne være skadelige i forhold til erhvervsinteresser knyttet til landbrug, skovbrug, gartneri m.v., samt for fiskeri og jagtinteresser. Men deres tilstedeværelse kan også være i konflikt med målene om at beskytte anden fauna. I nogle tilfælde kan de eventuelt udgøre en fare for menneskers sundhed. Konfliktarter er over tid et temmelig dynamisk begreb. For tiden er 14 danske fuglearter specifikt nævnt i Bekendtgørelsen om vildtskader, der under særlige forhold giver adgang til, at man kan regulere dem. Arterne er anført i Tabel 2 (s. 19). To arter nilgås og amerikansk skarveand - er invasive arter, der ikke behandles i

6 KONFLIKTARTER - PATTEDYR OG FUGLE 9 dette notat. Men listen over arter, der gennem tiderne har været i konflikt med især grundejernes og erhvervenes interesser på jordbrugs-, fiskeri- og jagtområdet har været længere. Tilbage i middelalderen gav kongen skydepræmier for udryddelse af rovfuglene, og i jagtloven fra 1967 var yderligere ni fuglearter på listen over skadelige arter, der måtte bekæmpes efter forskellige regler. Disse, der nu alle er totalt fredede, var fiskehejre, musvåge, duehøg, spurvehøg, stormmåge, hættemåge, allike, solsort og gråspurv. Til gengæld var ingen af de nu fem aktuelle gåsearter på listen i Ældre kilder, der beskriver, hvordan opfattelsen af de forskellige skadelige arter har været gennem de sidste 500 år, og hvilke midler man har anvendt til at regulere dem, er henholdsvis Niels Kjærbølling (1852), Carl Weisman (1985 (1931)) og Oluf Winge (2004 (1886)). De arter, der er beskyttede i henhold til Danmarks eller EU s regler, og hvor beskyttelsen i sig selv giver anledning til konflikter, er ikke omfattet af denne udredning. Ligeledes er de arter, der er omfattet af rekreative, jagtlige forhold ikke medtaget, heller ikke selvom disse arter kan give anledning til konflikt. Endelig er de egentlig invasive arter ikke medtaget.

7 10 KONFLIKTARTER - PATTEDYR OG FUGLE 3 Konfliktarter 3.1 Pattedyr Nedenstående artsgennemgang rummer samtlige pattedyrarter, der på en eller anden måde er i konflikt med mennesket eller dets interesser i videste forstand, dvs. at der her er medtaget såvel arter, hvor Danmark har en forpligtigelse til forvaltning, såvel som arter uden en sådan forpligtigelse. Gennemgangen er opdelt efter nogle hovedtyper af konflikt som ovenfor anført. Listen omfatter derved både arter, der kan være skadevoldende, men som ikke opfattes som egentlige konfliktarter, såvel som konfliktarter som Danmark har en forpligtigelse til at beskytte. I Tabel 1 findes en samlet oversigt over de pattedyr, der kan optræde som konfliktarter og skadevoldende arter, baseret på ovenstående gennemgang. Tabel 1 Oversigt over pattedyr, der kan optræde som konfliktarter og skadevoldende arter. Konflikttyper Afgrøder mv Husdyr, dyre- Bygninger, Sundhed, Landskab Andre dyre- hold mv redskaber sikkerhed arter Ræv Husmår Ilder Ulv Odder Grævling Vildkanin Brun rotte Sort rotte Husmus

8 KONFLIKTARTER - PATTEDYR OG FUGLE 11 Konflikttyper Afgrøder mv Husdyr, dyre- Bygninger, Sundhed, Landskab Andre dyre- hold mv redskaber sikkerhed arter Halsbåndsmus Sydmarkmus Alm. markmus Rødmus Brandmus Mosegris Skovmus Bisamrotte Bæver Vildsvin Egern Krondyr Dådyr Rådyr Sika Flagermus Marsvin Spættet sæl Gråsæl Konflikter i forhold til afgrøder mv. En række herbivore pattedyrarter har fødespektre, der medfører, at landbrugsafgrøder, skovplanter og haveplanter kan blive begnavet eller spist. Hertil kommer fysiske skader på planterne i forbindelse med dyrenes adfærd. For de fleste af nævnte arter er skaderne her i landet yderst begrænsede. Vildkanin Findes kun i den sydligste del af landet (Jensen og Jensen 2007) samt på en række mindre øer og er for tiden ret fåtallig, formentlig begrænset af sygdommen myxomatose, men vort kendskab til arten er her i landet meget begrænset. Markskader fra vildkanin kan forekomme i nærheden af kolonier. Vildkanin er ikke omfattet af forpligtigelser. Sydmarkmus Findes ligeledes også kun i det sydlige Jylland og bliver gradvist mindre talrig nordpå (Hansen og Jensen 2007). Arten kan foretage omfattende gnav på landbrugsafgrøder bl.a. lucerne, men det er kun sket i meget begrænset omfang her i landet. Sydmarkmus er ikke omfattet af forpligtigelser.

9 12 KONFLIKTARTER - PATTEDYR OG FUGLE Alm. markmus Vidt udbredt over hele landet med undtagelse af mindre øer (Jensen & Hansen 2007). På trods af navnet lever den ikke på marker (dyrkningsfladen), men findes i områder med højt permanent græs. Skaderne knytter sig især til barkgnav på nyplantede skovtræer eller frugttræer. Skaderne på skovtræer er ikke omfattende (Jensen 1983) og forebyggende foranstaltninger i form af renholdelse af kulturer minimerer her i landet problemet. Bekæmpelse med antikoagulanter er ikke længere tilladt hverken i skovbrug eller frugtavl, Alm. markmus er ikke omfattet af forpligtigelser. Rødmus Vidt udbredt og er formentlig den talrigeste småpattedyrart i landet (Jensen og Hansen 2007). Den findes især i skov, hegn og krat. Skader fra rødmus begrænses stort set til sporadisk barkgnav på grene, men de angrebne træer er især ædelgranarter til juletræer og pyntegrønt (normannsgran og nobilis), hvilket er højt prissatte afgrøder.bekæmpelse med antikoagulanter er ikke længere tilladt hverken i skovbrug eller frugtavl og renholdelse af kulturer er et forebyggende middel. Rødmus er ikke omfattet af forpligtigelser. Mosegris Vidt udbredt langs vandløb og søer og andre fugtige områder (moser og enge) (Lodal 2007). Arten er en meget upopulær gæst i haver, hvor den kan gøre betydelig skade ved gnav på frugttræer og andre buske samt ved at æde rødder og løgplanter. Ligeledes er muldskud et irritationsmoment. Mosegris bekæmpes med mange alternative metoder, men giftudlægning er udbredt. I England er arten i voldsom tilbagegang formentlig på grund af predation fra mink, og forvaltningstiltag til opretholdelese af bestandene foretages. Situationen i Danmark er ikke kendt. Mosegris er ikke omfattet af forpligtigelser og må reguleres hele året. Skovmus Vidt udbredt i landet. Den er hovedsagelig frø- og insektædende, og skader er begrænset til udsæd af større skovfrø (agern og bog). Skovmus er ikke omfattet af forpligtigelser. Vildkanin Vildkanin er indvandret fra Tyskland omkring 1920 og har en hovedudbredelse i Sønderjylland. Den er desuden udsat på en række øer. Bestanden er formentlig faldet i de seneste årtier. Vildkanin kan gøre betydelig skade på landbrugsafgrøder, skovkulturer og gartnerier, samt være til gene i haver, på kirkegårde og golfbaner (Jensen 2007). Vildsvin Under genindvandring i landet, dels sydfra i Slesvig, dels ved udslip fra dyrehaver og illegal udsætning (Jordt 2013). Hvor den forekommer, kan den i henseende til markskader være et alvorligt problem for landbruget, idet den ved sin roden i jorden og fortæring af afgrøder ødelægger for betydelige værdier. Egern Blev tidligere anset for et skadedyr, bl.a. fordi den spiste knopper fra nåletræer, men det er en holdning, der ikke længere er aktuel, og en totalfredningen blev gennemført i Egern er omfattet af Bern-konventionen liste III.

10 KONFLIKTARTER - PATTEDYR OG FUGLE 13 Krondyr Under kraftig ekspansion i Danmark, både udbredelsesmæssigt og antalsmæssigt. (Asferg & Madsen 2007, Flinterup 2014). Krondyr fouragerer overvejende på græsser og kan anrette store skader på markafgrøder. Desuden forårsager de ved skrælning på nåletræer omfattende indtægtstab for skovbruget. Arten er jagtbar i perioden 1. oktober 31. januar for hinder og kalve og i perioden 1. september til 31. januar for hjorte. Der eksisterer imidlertid en række særfredninger lokalt. Krondyr er omfattet af Bern-konventionen Liste III. Sika Sika er indført til Danmark fra Østasien og er således ikke naturligt hjemmehørende (Asferg og Madsen 2007). Bestanden anslås til dyr, men er formentlig større, da der nedlægges ca 400 dyr om året (Weischer 2014). Sika kan volde betydelige skader i skovbruget, da de skræller barken af træer og bider yngre træer. Arten er jagtbar i perioden 1. september 31. januar for hjorte, 1. oktober 31. januar for kalve og hinder Konflikter i forhold til husdyr Det er i særlig grad rovdyrene, der står for skud, når konfliktarter omtales, da deres angreb på menneskers husdyr er meget synlige og har følelsesmæssige konsekvenser. Som følge deraf er der fastsat jagttider for de fleste arter med undtagelse af de mindste rovdyr, brud og lækat, der ikke længere må jages (Elmeros et al 2007), samt skovmår, der er en truet art, men let forvekslet med husmår. Ræv Nok den rovdyrart, der efterstræbes mest i Danmark. Efterstræbelsen skyldes dels et notorisk ry som hønsetyv, men skyldes sikkert først og fremmest andre grunde (se senere). Tidligere blev ræv også jaget for skindets skyld, men afsætning til pelsauktioner er faldet drastisk i de senere år. Ræv har en fastsat jagttid, men kan også reguleres. Ræv er ikke omfattet af forpligtigelser. Husmår Ildeset overalt på grund af hønsetyverier. Husmår har fastsat jagttid 1. september til 31. Januar, og må udover jagtiden reguleres når den volder skade, bl.a. i forsvarlige indhegninger med fjerkræ. Husmår er omfattet af Bern-konventionen liste III. Ilder Besøger også lejlighedsvis hønsehuse, men er en meget sjældnere art end husmåren med spredt forekomst over hele landet. På grund af dens sjældenhed er den totalfredet, men må reguleres året rundt under visse betingelser. Ilder er omfattet af Bern-konventionen Liste III. Ulv Under genindvandring til Danmark efter at have været bortskudt i 200 år (Trolle & Jensen 2013, Jensen og Andersen 2014). Det forventes, at der inden for en kortere årrække vil være tale om en ynglende bestand. Angreb på husdyr, især får og lam, men også kalve, er forekommet i det seneste år. Ulven er strengt beskyttet gennem Habitatdirektivet, men dispensation herfra kan gives. En nylig forvaltningsplan åbner op for kompensation til husdyravlere for tab ved angreb, samt for tilskud til opsætning af afværge-

11 14 KONFLIKTARTER - PATTEDYR OG FUGLE foranstaltninger. Ulv er omfattet af Habitatdirektivet Bilag II og IV. Odder Fortrinsvis blevet anset som en konfliktart i forhold til dambrug, idet angreb på fisk her er forbundet med økonomisk tab. Odderen har været næsten udryddet i Danmark, men er imidlertid nu på fremgang takket være totalfredning og forvaltningsmæssige tiltag i form af stopriste og faunapassager under broer. Implementering af Forvaltningsplan for odder indebærer bl.a. regelmæssige overvågninger. Odder er bl.a. omfattet af Habitatdirektivet bilag II/IV og Bern-konventionen Liste II. Grævling Har tidligere været opfattet som konfliktart pga dens forkærlighed for havre, men pga denne afgrødes tilbagegang, anses dette ikke for et problem længere. Grævling er totalfredet. Grævling er omfattet af Bern-konventionen Liste III. Brandmus En art, der i Danmark kun forekommer på Lolland, Falster og i Midtjylland. (Hansen & Jensen 2007, Jensen og Vedel-Smith 2012), men er almindelig i landene syd for os og derfor ikke rødlistet. Arten er på trods af den meget begrænsede udbredelse i Danmark ikke på nogen beskyttelseslister, da den er talrig, hvor den forekommer her i landet, og i europæisk målestok er den vidt udbredt og almindelig. Brandmus er vektor for Leptospira pomona, som overført til kvæg kan give kalvekastningsfeber og hos grise dødfødte kuld (Bang 1969). Brandmus må iflg Lov om Jagt- og Vildtforvaltning ikke reguleres, men en vis bekæmpelse omkring bygninger er foretaget. Egentlig bekæmpelse under udbrud af sygdommen vil skulle gennemføres som storskala, hvilket ikke forekommer realistisk. Brandmus er ikke omfattet af forpligtigelser. Vildsvin Har i Danmark hidtil kun forekommet i dyrehaver, og undslupne dyr herfra er blevet bekæmpet hårdt. Imidlertid er der nu tale om en genindvandring af arten fra det nordlige Tyskland, således at der nu må antages at være en fritlevende bestand især i Sønderjylland (Jordt 2013). Der er dog tvivl om, hvorvidt der er tale om en ynglebestand. Årsagen til bekæmpelse begrundes i en frygt for at vildsvin kan sprede svinepest til frilandsgrise, såfremt vildsvinene selv inficeres med sygdommen. Udbrud af svinepest i Danmark vil formentlig koste det danske landbrug milliarder af kroner. Rationalet for frygt omkring svinepest er blevet undersøgt gennem en risikovurdering af den såkaldte Wildrisk Group (Alban et al 2005), der konkluderede, at risikoen for at vildsvin kunne bringe en eventuel smitte videre var minimal. På trods heraf er det stadig en udbredt opfattelse i landbruget, at vildsvin skal udryddes for en sikkerheds skyld. I en økosystembetragtning er vildsvin en nøgleart, der gennem sin roden i skovbunden skaber ny frøspiring af skovtræer og dermed dynamik i skoven. I jagtlig henseende er vildsvin attraktiv, og danske jægere betaler store summer for jagt på vildsvin i Polen og Sverige.

12 KONFLIKTARTER - PATTEDYR OG FUGLE 15 Vildsvin er omfattet af Bern-konventionen Liste III Konflikter i relation til bygninger, redskaber mv. Listen over pattedyrarter, der er i konflikt med menneskets bygninger eller i konflikt på grund af tilstedeværelse i bygninger samt i konflikt med menneskers redskaber, er meget omfattende. Det spænder over «storskadedyr» som brun rotte til arter, der mest giver mindre irritationsmomenter som fx nogle af flagermusarterne. Brun rotte Forekommer overalt i landet, også på mindre øer. (Lodal 2007). Arten må nok regnes som invasiv men har været i landet så længe som følgesvend med mennesket, at den betragtes som «naturligt forekommende». I relation til bygninger er brun rotte skyld i milliontab på grund af skader på kloaknet, elinstallationer, bygningsfundamenter mm. Arten inklusive dens yngel er derfor free game hele året og har sin helt egen bekendtgørelse om rottebekæmpelse («rotteloven»). Bekæmpelse med antikoagulanter har medført sekundær forgiftning af bl.a. mårdyr og fugle. Brun rotte er ikke omfattet af forpligtigelser. Sort rotte Er mest kendt ved at være vært for pestloppen, der spredte den sorte død til Danmark i Middelalderen, er ligeledes fredløs. Der er kun få nutidige fund af bestande af arten, fortrinsvis i havneindustrier, og arten formodes pt helt udryddet. Arten er omfattet af Bekendtgørelse om rottebekæmpelse. Sort rotte er ikke omfattet af forpligtigelser. Husmus Kan også betragtes som en meget tidlig invasiv art, eller måske rettere to arter, mørk husmus der kun findes i det sydlige Jylland, og lys husmus, der forekommer i resten af landet inklusivt på mange øer (Jensen & Lodal 2007). Husmus er som brun rotte en konfliktart i forhold til skader på bygninger og elinstallationer med deraf følgende brandfare. Husmusarterne er ikke omfattet af reglerne i Bekendtgørelse om forebyggelse og bekæmpelse af rotter. Husmus er ikke omfattet af forpligtigelser. Halsbåndsmus Er i de senere år mere og mere ved at etablere sig som den gnaverart, der generer flest mennesker i hjemmene, og den har som sådan afløst husmusene. Konflikt opstår som følge af gnav på bygningsdele og og generelt svineri (urin, faeces). Bekæmpelse med gift frarådes i husene, da utilgængelige, døde dyr afgiver ubehagelig lugt. Halsbåndmus er ikke omfattet af forpligtigelser. Flagermus Flagermus er som gruppe konfliktskabende i huse i henseende til deres ophold på lofter og i skunke. Generne er lyde, svineri og lejlighedsvis flyven rundt i stuer, kontorer eller badeværelser. Der er i yngleperioden ikke muligheder for indgreb, da der er unger i kolonierne, men senere kan flagermusene udsluses. De mest menneske tilknyttede arter er sydflagermus,

13 16 KONFLIKTARTER - PATTEDYR OG FUGLE som opholder sig i bygninger året rundt, dværgflagermus, pipistrelflagermus og skimmelflagermus, der skifter fra parcelhuse som sommerkvarter til høje bygninger om vinteren. Alle er omfattet af Habitatdirektivet bilag IV, Bern-konventionen liste II og Bonn-konventionen liste II. Arterne og deres levesteder inklusive de menneskabte er derfor strengt beskyttede. Marsvin, spættet sæl, gråsæl For de marine arter, marsvin, gråsæl og spættet sæl, gælder generelt, at konflikter omkring ødelæggelse af fiskeredskaber (garn) kan være et problem på linje med fortærede fisk. Marsvinen vikles ind i garn, hvorved de drukner, og sæler bider hul i garnene. Afværgeforanstaltninger omfatter pinger, lydkilder, der afskrækker dyrene, og udvikling af mere robuste fangstredskaber, der kan modstå sælernes gnav. Marsvin er omfattet af Habitatdirektivet bilag II/IV, Bern-konventionen liste II og Bonnkonventionen liste II, samt CITES liste II. Desuden er den opført på den danske rødliste som A/VU. Gråsæl og spættet er sæl er opført på Habitatdirektivets Bilag II/IV, Bern-konventionen liste III og Bonn-konventionen liste II. Gråsæl er på den danske rødliste opført som E/LR, hvilket ikke længere holder stik, da arten nu yngler i landet Konflikter i relation til sundhed og sikkerhed Brun rotte Den art, der er mest fokus på med hensyn til overførelse af smitte til mennesket. Rotter lever i kloaksystemer og lossepladser og kan bringe smitte med Leptospirose (Weil s syge) og Salmonellose til mennesker. Arbejdere der færdes i kloaksystemer bliver ofte ramt af sidstnævnte, og på landbrugsejendomme overføres mange husdyrsygdomme med rotter. Brun rotte er ikke omfattet af forpligtigelser. Husmus Har en tæt tilknytning til mennesker, hvilket medfører hygiejniske og sundhedsmæssige problemer, fx forurening af fødevarer med bakterier, og infektioner med bl.a. Salmonella.Husmus er ikke omfattet af forpligtigelser. Halsbåndsmus Kommer ligeledes ind i husene og kan gennem urin smitte mennesker med bl.a. hantavirus, der kan give nyreproblemer. Halsbåndmus er ikke omfattet af forpligtigelser. Rødmus Kommer sjældent i kontakt med mennesker men er ligeledes bærere af flere sygdomme, bl.a. hantavirus. Rødmus er ikke omfattet af forpligtigelser. Ræv, grævling Kan smitte med rabies til mennesket, og i forbindelse med rabiesudbrud er der tidligere blevet udført udryddelseskampagner i hele Sønderjylland. Rabies er blevet et mindre problem efter der er fremkommet vaccine mod sygdommen, og p.t. er sygdommen kun konstateret langt fra Danmark. Ræv og grævling er ikke omfattet af forpligtigelser.

14 KONFLIKTARTER - PATTEDYR OG FUGLE 17 Flagermus Kan ligeledes være smittebærere af rabies, og det anbefales, at syge flagermus ikke håndteres. Sydflagermus er den danske flagermusart, der langt hyppigst er smittet med flagermusrabies. Detaljer om rabies kan findes i hæftet «Flagermus i huset». Ovennævnte arter er omfattet af Habitatdirektivet bilag IV, Bern-konventionen liste II og Bonn-konventionen liste II. Krondyr, dådyr, rådyr, grævling Udgør et sikkerhedsmæssigt problem pga påkørsler i trafikken Konflikter i relation til landskab mv Nogle få pattedyrarter har direkte indflydelse på landskabet i kraft af deres især gravende aktivitet. Bæver Laver dæmninger og kanaler, der kraftigt påvirker omgivelserne. P.t. har der været få problemer i forhold til lodsejere, men konflikter kan imødeses. Som nævnt anses disse aktiviteter for positive i relation til økosystemerne omkring bæverens levesteder. Bisamrotte En nordamerikansk art under indvandring i Danmark sydfra (Ramsgaard 2007), er ligeledes en landskabsingeniør, men dens aktivitet underminerer dæmninger og diger, hvilket kan have alvorlige følger. Arter bekæmpes kraftigt i Holland, men i Danmark foretages meget lidt, og der er ikke lavet landsdækkende moniteringer siden Bisamrotte er ikke opført på beskytteleslister. Sydmarkmus I mindre målestok også kendt for sin gravende aktivitet og underminerede på et tidspunkt Rømødæmningen. Bekæmpelse må her ses som en nødvendighed. Sydmarkmus er ikke opført på beskyttelseslister Konflikt med/om andre arter af dyr En række pattedyrarter har en indflydele på andre arter vilde dyr, som mennesket anser for at udgøre en del af menneskets interesser. Det gælder især for arter af rovdyr, hvis byttedyr har betydning for mennesket, enten som menneskelig konsumart eller som beskyttet art. Ræv Ræv en af de konfliktarter, der får mest opmærksomhed. Der er konflikt med jagtlige interesser på grund af rævens predation på rådyr og småvildt (harer, fasaner, agerhøns). Egentlige udryddelses-kampagner foretages på mindre øer, hvor de jagtlige interesser dominerer, eller i områder, hvor ornithologiske interesser rammes, fx i form af kolonirugende fugle eller beskyttede fuglearter på sårbare områder. Ræv er ikke opført på beskyttel-

15 18 KONFLIKTARTER - PATTEDYR OG FUGLE seslister. Ulv Som toprovdyr har ulv fået megen opmærksomhed siden genindvandringen i 2012, men på nuværende tidspunkt vides ikke, om der er tale om en ynglebestand. Ulvens byttedyr hører også til menneskets største jagtbare byttedyr, og en konkurrence er derfor opstået igen. Beregninger viser dog, at en samlet ulvebestand næppe kan gøre indhug i mere end 5 % af det årlige jagtudbytte af disse arter. Mere alvorligt kan situationen være for lodsejere, der udlejer fx. kronvildtjagt, og hvor tilstedeværelse af et ulvekobbel kan sprede krondyrene til andre lodsjere. Ulv er opført på Habitatdirektivets bilag IV. Sæler Sæler kan lokalt gøre indhug i kystnære fiskebestande, hvilket kan have konsekvenser for både fiskebestandenes sammensætning som for fiskeriet. Desuden ødelægger sælerne fangsten ved at bide fiskene i stykker, så de ikke kan sælges. Endelig er der i Østersøen et stort problem med at sæler bl.a.overfører parasitten sælorm til torsk og laksefisk, der herefter er usælgelige. Bestanden af spættet sæl er vokset betragteligt efter fredningen, også selv om der er sket decimering som følge af sælpest og influenca. Bestanden af den truede art gråsæl er i de senere år også vokset i Østersøen og har på det seneste givet anledning til konflikt med fiskerne. Sælerne er optaget på Habitatdirketivets bilag II/IV, Bern-konventionen liste III og Bonn-konventionen liste II. Odder Lever af fisk og er toprovdyr i vandløb. Predation på vilde, hjemmehørende fiskearter kan have indflydelse på disses bestandsstørrelser (snæbel), men de store naturgenopretningstiltag omkring snæbel har øget dennes bestand samtidig med at odderen har bredt sig ind over snæblens område. Desuden kan der være et konkurrenceforhold til lystfiskere, men problemet er pt ikke akut. Brun rotte Bekæmpelse af brun rotte følger bekendtgørelsen om rottebekæmpelse, men vilde dyrearter er udsat for sekundær forgiftning. Vildtlevende smågnaverarter risikerer direkte forgiftning ved at spise udlagt rottefoder, og vildtlevende rovdyrarter som brud, lækat og mårarter er udsat for sekundær forgiftning ved at spise giftramte rotter og mus. 98 % af undersøgte mårdyr havde rester af antikoagulanter i sig (Elmeros et al in press). 3.2 Fugle Der er i Danmark registreret i alt 470 fuglearter, hvoraf cirka 14 regnes som konfliktarter. Beskyttelsen i medfør af Lov om Jagt og Vildtforvaltning og Lov om Na-

16 KONFLIKTARTER - PATTEDYR OG FUGLE 19 turbeskyttelse omfatter både et generelt forbud mod jagt og fangst bortset fra arter, som har en fastsat jagttid, samt i varierende omfang beskyttelse af deres levesteder (ynglepladser samt rasteområder i fuglenes træktid og til dels overvintringsområder). Størsteparten af de fuglearter, der optræder som konfliktarter, er trækfugle, som kun opholder sig i Danmark en del af året, enten som ynglefugle, som trækgæster under forårs- og efterårstrækket og/eller som vintergæster. På andre tider af året opholder de fleste arter sig i sær i Vest-, Syd- og Centraleuropa eller på ynglepladser i de boreale og arktiske områder. Arterne udnytter typisk landbrugslandet eller de ferske og kystnære marine områder. I et par tilfælde er de også knyttet til bymiljøerne. De fleste arter reguleres som følge af konflikter i forhold til jordbruget (tab. 2). Tabel 2 Fuglearter der særligt må reguleres efter BEK nr. 443 af 6. maj 2014 om vildtskader. Ud over disse 14 arter reguleres fiskehejre i større antal. Konflikttyper Afgrøder mv Husdyr, dyrehold, fiskeri Bygninger, redskaber Human sundhed, sikkerhed Landskab Andre dyrearter Skarv Amer. Skarveand Kortnæbbet Gås Blisgås Grågås Canadagås Bramgås Nilgås Sølvmåge Ringdue Stær Husskade Krage Råge

17 20 KONFLIKTARTER - PATTEDYR OG FUGLE 4 Lovgrundlag I dette findes en oversigt over det lovgrundlag, der i dag regulerer forvaltningen af konfliktarterne. 4.1 Pattedyr Regelsæt Forvaltningsgrundlaget udgøres for pattedyrenes vedkommende især af EF- Habitatdirektivets bilag II, IV og V, Lov om Jagt- og Vildtforvaltning samt den tilhørende bekendtgørelse om vildtskader samt Lov om naturbeskyttelse. Internationale regelsæt udgøres af følgende: EF-Habitatdirektivet Bilag II: Dyre- og plantearter af fællesskabsinteresse, hvis beskyttelse kræver udpegning af særlige beskyttelsesområder (habitatområder) Bilag IV: Dyre- og plantearter af fællesskabsinteresse, som kræver streng beskyttelse. Bilag V: Dyre- og plantearter af fællesskabsinteresse Bern-Konventionen Appendiks II: Strengt beskyttede arter Appendiks III: Beskyttede arter Bonn-Konventionen Appendiks I: Truede, trækkende arter Appendiks II: Trækkende arter med særlige aftaler

18 KONFLIKTARTER - PATTEDYR OG FUGLE 21 Centrale danske regelsæt udgøres af følgende: Bekendtgørelse om vildtskader: BKG nr. 443 af 06/05/2014 om vildtskader LBK nr. 951 af 03/07/2013 af lov om naturbeskyttelse Jagt- og vildtforvaltningsloven: LBK nr. 735 af 14/06/2013 af lov om jagt og vildtforvaltning Forvaltningsplaner Udover de centrale regelsæt er der for en række arter udarbejdet forvaltnings eller handlingsplaner. For potentielle konfliktarter er disse planer udarbejdet, idet bemærkes at planernes primære formål har været beskyttelsesaspektet eller en kombination af beskyttelse og regulering. Forvaltningsplan for odder i Danmark Forvaltningsplan for bæver i Danmark Forvaltningsplan for spættet sæl og gråsæl i Danmark Forvaltningsplan for flagermus Forvaltningsplan for ulv Midlertidig ordning til regulering af gråsæl Handlingsplan for beskyttelse af marsvin De eksisterende forvaltnings- og handlingsplaner er gennemgået nedenfor. Odder Formålet med forvaltningsplanen er at at give den nødvendige baggrundsviden og de overordnede retningslinjer for at beskytte og sikre den danske odder bestand og dens levesteder, med det resultat at odderen forbliver en naturlig og levedygtig del af den vilde danske fauna. Planen er fra 1996 og skulle være revideret allerede i 2001, men det er ikke sket. Imidlertid har den danske odderbestand udviklet sig så positivt siden 1996, at der næppe er stort behov for en revision. I henseende til konfikter er disse i takt med dambrugs lukning og de tilbageblevnes effektivisering blevet et mindre problem. Bæver Forvaltningsplanen er udarbejdet som et forstudie til reintroduktion af bæver i Danmark, og den skulle give svar på en række praktiske spørgsmål. Planen omhandler også minimering af potentielle konflikter, og anfører, at lodsejere, der generes af bæverskader, bør kunne få tilladelse til at bentte afværgemidler, herunder regulering, til at forhindre disse. Ligeledes anføres, at styrelsen ikke vil indføre erstatningspraksis. I stedet vil styrelsen afværge eller fjerne problemer, eventuel ved at indfange og flytte dyrene. Til dato har der været få konflikter, især pga dæmningsbyggeri, og disse er løst gennem fjernelse af dæmninger eller ved at lægge drænrør under dæmninger.

19 22 KONFLIKTARTER - PATTEDYR OG FUGLE Spættet sæl, gråsæl Forvaltningsplan for sæler er udarbejdet med det formål at fastsætte retningslinjer for forvaltning af sæler i relation til arternes beskyttelse og håndtering af problemer i forhold til fiskeriet. Planen er fra 2005 og planperioden blev fastsat til fem år, men er ikke revideret.. En beredskabsplan for havpattedyr er revideret i 2012 og er baseret på et samarbejde med Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg, Statens Naturhistoriske Museum, Zoologisk Museum; DTU Veterinærinstituttet og Inst. for Bioscience (DMU), Aarhus Universitet. Planen forudsætter dispensationsmulighed til regulering af spættet sæl på visse vilkår, samt at regulering foregår under hensyntagen til populationens størrelse og reproduktive potentiale samt under videst mulig hensyntagen til etiske og dyreværnsmæssige principper. Der skal endvidere iværksættes afprøvning af modificerede redskaber og andre tekniske afværgemidler med henblik på at reducere skader på redskaber og fangster. En midlertidig ordning til regulering af gråsæl er udarbejdet i 2014, som et tillæg til forvaltningsplan for sæler og erstatter formuleringen i afsnit 4.4 underpunkt 4.5. Ordningen betyder, at der nu kan gives dispensation til regulering af gråsæl under bestemte vilkår, herunder alvorlige skader på fangst og fiskeriredskaber. Flagermus Forvaltningsplanen giver et omfattende beskrivelse af up-to-date viden om de danske flagermusarters biologi, samt den nugældende lovgivning og erfaringer med forvaltning af arterne. Planen henviser også til udgivne publikationer, fx pjecen «Flagermus i huset» (Baagøe 1998), hvor offentligheden kan få rådgivning om, hvorledes de kan håndtere konflikter med flagermus i bygninger. Alle flagermusarter og deres levesteder er totalbeskyttede, og konflikterne med især husejere søges løst gennem en rådgivningstjeneste, hvor håndteringen af henvendelser varetages af vildtkonsulenterne, som får bistand af fagfolk fra bl.a. Zoologisk Museum. Vildtkonsulenterne kan således rådgive om afværgeforanstaltninger, fx hvorledes der kan ske udslusning af flagermusene efter ynglesæsonen. Ulv Forvaltningsplanen for ulv fastlægger, at en midlertidig kompensationsordning for skader forvoldt af ulv gøres permanent, og at de suppleres med en særlig tilskudsordning til afværgeforanstaltninger, fx. «ulvesikre» hegn. I helt særlige situationer kan det blive nødvendigt at Naturstyrelsen udsteder tilladelse til at regulere (nedlægge) en ulv, fx af hensyn til den offentlige sundhed og sikkerhed. Derudover vil der ske en systematisk overvågning af ulv i Danmark, bl.a. gennem DNA-undersøgelser mv. Planen skal revideres senest i Marsvin Handlingsplan for beskyttelse af marsvin beskriver målsætninger for reduktion af utilsigtet bifangst, hvor anvendelse af af akustiske alarmer, redskabsmodifikationer og regulering af visse typer fiskeri er hovedelementerne. For sidstnævnte aktitet gælder at der skal foreligge videnskabelig dokumentation for at de pågældende områder er særligt vigtige for marsvin. Desuden at der fortsættes forsknings- og overvågningsprogrammer samt et samarbejde mellem Østersølandene. Planperioden fastsættes til 5 år fra

20 KONFLIKTARTER - PATTEDYR OG FUGLE 23 handlingsplanens godkendelse Muligheder for regulering af beskyttede pattedyrarter efter Bekendtgørelse om vildtskader, nr. 443 af 6. maj 2014 For at regulere vildt, der volder skade, skal man for de fleste pattedyrarters vedkommende have en tilladelse fra Naturstyrelsen. Nogle arter af pattedyr kan i visse tilfælde reguleres uden tilladelse. Pattedyrarter, der kan reguleres, omfatter ræv, husmår, ilder, spættet sæl, gråsæl, hjortevildt, hare, vildkanin, muflonvædder og vildsvin. Ræv: Kan reguleres uden forudgående tilladelse i og omkring forsvarlige indhegninger med frilandsgrise og fjerkræ, i og omkring bebyggelse, samt på ejendomme for hvilke der er udarbejdet og gennemført naturforbedringer i h.t. biotopplaner, alle i perioden 1. juni 29. februar og i egne, hvor ræv volder skade på den øvrige fauna i perioden februar. Desuden må rævehvalpe uden for rævegrave reguleres i perioden 1.juni-31. august. Ræv kan efter forudgående tilladelse reguleres i og omkring forsvarlige indhegninger med fårehold i fårenes læmningsperiode. Desuden i og omkring bebyggelse, i indhegnede haver samt i pelsdyrfarme i perioden 1. marts -31. maj, samt i og omkring forsvarlige indhegninger med frilandsgrise og fjerkræ i perioden 1. marts maj. Husmår og ilder: Disse mårdyr kan reguleres uden forudgående tilladelse hele året i og omkring forsvarlige indhegninger med fjerkræ, samt i bebyggelse og i en afstand af 25 m fra bebyggelse, i indhegnede haver samt i pelsdyrfarme. Spættet sæl: Spættet sæl kan reguleres efter forudgående tilladelse ved faststående, fungerende fiskeredskaber på fiskeriterritoriet i perioden 1. august- 31. maj. Gråsæl: Der kan midlertidigt gives dispensation til regulering af gråsæl under bestemte vilkår. Vildsvin og muflonvædder må reguleres hele året uden forudgående tilladelse. Vildkanin: Vildkanin kan uden forudgående tilladelse reguleres hele året i egne, hvor arten volder skade. Hjortevildt og hare må uden forudgående tilladelse reguleres hele året i gartnerier, frugthaver, frugtplantager og planteskoler, som er forsvarligt indhegnede.

21 24 KONFLIKTARTER - PATTEDYR OG FUGLE Muldvarpe, rotter, mosegrise og mus, bortset fra brandmus, hasselmus, havesyvsover og birkemus må reguleres hele året uden forudgående tilladelse. Spidsmus må ikke reguleres. 4.2 Fugle Regelsæt Forvaltningsgrundlaget udgøres for fuglenes vedkommende primært af den aktuelle Lov om Jagt- og Vildtforvaltning samt den tilhørende bekendtgørelse om vildtskader. Det overordnede EU-Fuglebeskyttelsesdirektiv, samt flere andre internationale aftaler er også centrale elementer i forvaltningen: Centrale regelsæt udgøres af følgende: LBK nr. 735 af 14/06/2013 af lov om jagt og vildtforvaltning BKG nr. 443 af 06/05/2014 om vildtskader Rådets direktiv nr. 2009/147/EF af 30.november 2009 om beskyttelse af vilde fugle, EU-Tidende 2010, nr. L 20, side 7 LBK nr. 951 af 03/07/2013 af lov om naturbeskyttelse Internationale regelsæt udgøres af følgende: BKI nr. 98 af 20/10/1994 af ændringer i bilagene til konventionen af 23. juni 1979 om beskyttelse af migrerende arter af vilde dyr (Bonn-konventionen). 1997/2 BSF 3. Folketingsbeslutning om godkendelse af Aftale om Beskyttelse af Afrikansk Eurasisk Migrerende Vandfugle. Vedtaget 7. maj 1998 (AEWA). BKI nr. 109 af 20/10/1994 af ændringer af 3. juni 1987 til Ramsarkonventionen af 2. februar 1971 om vådområder af international betydning, navnlig som levesteder for vandfugle (Ramsar-konventionen). BKI nr. 2 af 26/0D1/2006 af ændringer i bilagene til konventionen af 19. september 1979 om beskyttelse af Europas vilde dyr og planter samt naturlige levesteder (Bern-konventionen) Forvaltningsplaner Der er kun udarbejdet specifikke forvaltningsplaner for to danske fuglearter, henholdsvis skarven og den kortnæbbede gås, jf. s Muligheder for regulering af beskyttede fuglearter efter Bekendtgørelse om vildtskader, nr. 443 af 6. maj 2014

22 KONFLIKTARTER - PATTEDYR OG FUGLE 25 I dag er der i bekendtgørelsen om vildtskader muligheder for at regulere konfliktarterne i en række forskellige situationer og på forskellige vilkår som anført i Tabel 3. Tabel 3 Muligheder for regulering af beskyttede fuglearter efter Bekendtgørelse nr. 443 af 6. maj 2014 (cifrene henviser til den relevante paragraf i bekendtgørelsen) Motivation/Art Arter Tid og sted for regulering 2.1. Fare for mennesker og sundhed 2.2. Fare for smitte af mennesker eller dyr Alle Alle 2.3 Fare for luftfartssikkerheden Alle 2.4. Beskytte flora og fauna Alle 2.5. Hindre omfattende skader på afgrøder, husdyr, herunder vildtopdræt, skove, fiskeopdræt eller fiskeri- og andre vandområder Alle 12. Erhvervsmæssigt drevne gartnerier, frugthaver, frugtplantager, planteskoler og marker med erhvervsproduktion af grønstager 8. Særlige arter Nilgås, amerikansk skarveand Ringdue Stær Krage Råge Behandles under invasive arter Hele året efter forudgående tilladelse fra NST 13. Råge efter forudgående tilladelse fra NST 14. Canadagås efter forudgående tilladelse fra NST 15. Skarv efter forudgående tilladelse fra NST 16. Sølvmåge efter forudgående tilladelse fra NST 17. Husskade og krage efter forudgående tilladelse fra NST Råge Større flokke på ikke høstede og nysåede marker I rågekolonier inden redebygning og æglægning samt unger uden for reden Rågeunger på ikke høstede marker Canadagås På dyrkede marker Skarv Af ejere 1 km fra faststående fiskeredskaber Hele året ved havbrug og dambrug samt put and take fiskesøer (< 5 ha). Regulering af ynglekolonier. For at beskytte stalling, ål, udtræk af smolt af snæbel, laks og ørred I kystområder vigtige for fiskeri og fiskebestande Sølvmåge Hele året, herunder ødelæggelse af reder og æg for at beskytte anden fauna og imødegå fare for mennesker og menneskers sundhed. Husskade Den , hvor de forvolder skader på Krage markafgrøder eller den øvrige fauna. På

23 26 KONFLIKTARTER - PATTEDYR OG FUGLE Motivation/Art Arter Tid og sted for regulering ejendomme med gennemførte biotopplaner desuden krage i fælder Ringdue efter forudgående tilladelse fra NST Ringdue I rapsmarker I ærte- og kålmarker samt nysåede marker I nysåede marker På ikke-høstede marker Ved omfattende skade på markafgrøder Grågås, blisgås og kortnæbbet gås - efter forudgående tilladelse fra NST Grågås Blisgås Kortnæbbet gås Grågæs i flok på ikke høstede marker Grågås, blisgås og kortnæbbet gås i flok på dyrkede marker (International forvaltningsplan foreligger for kortnæbbet gås) 20. Bramgås efter forudgående tilladelse fra NST Bramgås I flok på dyrkede marker

24 KONFLIKTARTER - PATTEDYR OG FUGLE 27 5 Status for aktuelle konfliktarter bestandsudvikling, national og international beskyttelsesstatus 5.1 Pattedyr Vidensgrundlag: Vi ved meget om danske pattedyrs biologi (Jensen 1993, Baagøe & Jensen 2007) og ret lidt om, med undtagelse af de jagtbare arter, hvordan bestandenes status er. Årsager til dette ligger i en generel manglende monitering af danske pattedyr. I Dansk Pattedyratlas (2007) er pattedyrenes udbredelse i Danmark kortlagt, men der er ikke her forsøgt nogen kvantificering af bestandsstørrelser. Vildtudbyttestatistikken giver i et vist omfang dog giver tendenslinjer for bestandsudviklingen af de jagtbare arter. Vedføjede tabel i bilaget giver en oversigt over samtlige danske pattedyrarter, og angiver, hvorledes de forholder sig til diverse love og konventioner, samt hvorvidt de falder inden for kategorien konfliktart, jagtbar art eller neutral art, dvs en art uden direkte kontakt til mennesket eller dets produkter. Tabellen giver også en vurdering af bestandenes status. 5.2 Fugle Over de sidste årtier er udviklingen i antallet af de ynglende og rastende bestande positiv eller stabil for næsten alle de arter, der er specifikt omfattede af reguleringsbestemmelserne, jf. Tabel 4. Undtagelserne omfatter stæren med en langvarig negativ bestandsudvikling, fiskehejre-indekset er gået tilbage, både hvad angår den ynglende og senest også den ikke-ynglende bestand, og kragens ikkeynglende bestandsindeks er vigende. Tabel 4 Konfliktarternes status i Danmark bestandsstørrelser og udviklingstendenser ( ). Art Ynglebestand Ynglebestand Ikke-ynglende bestand (Antal par) (Tendens) (Tendens) (Basisår, indeks 1976 eller senere) 1) (Basisår, indeks = 1976 eller senere) 1

25 28 KONFLIKTARTER - PATTEDYR OG FUGLE Skarv (2014) 2 Kraftig fremgang Kraftig fremgang [Nedgang ] 3 Fiskehejre (1991) 6 Moderat nedgang Moderat fremgang Kraftig nedgang Kortnæbbet - - Kraftig fremgang 4 Gås Blisgås - Kraftig fremgang 5 Grågås Moderat/kraftig Kraftig fremgang 5 ( ) Fremgang Canadagås Kraftig fremgang Moderat nedgang Bramgås 1318 (2008) (Indvandret 1992) Kraftig fremgang 5 Sølvmåge (2010) 7 Moderat fremgang Moderat nedgang Stabil Ringdue ( ) Moderat fremgang Moderat fremgang Kraftig fremgang Stær ( ) Moderat nedgang Moderat nedgang Kraftig nedgang Husskade Stabil Stabil ( ) Moderat nedgang Krage Moderat fremgang Moderat nedgang Midt 1980 erne Stabil Råge (44.000) 6 Midt 1980 erne Moderat fremgang Stabil Stabil Stabil 1 Heldbjerg, H., N. Brandtberg & M.F. Jørgensen, 2014 Bestandsindeks for ynglefugle baseret på punkttællinger dækker hele perioden , eller hvis to forskellige tendenser er givet fra tælleprogrammets start og til 2013 (øverst) hhv. perioden (nederst). Bestandsindekset for ikke ynglende fugle dækker tilsvarende perioderne 1975/ /13 og 2003/ /2013; 2 Bregnballe, T. & O.R. Therkildsen, 2014; 3. Bregnballe, T. 2014; 4 Madsen, J. & J. H. Williams, (eds.) 2012; 5 Madsen, J. 2010; 6 Grell, M.B., 1998; 7 Bregnballe, T. & P. Lyngs Fugleart Tabel 5 Oversigt over national og international beskyttelsesstatus for konfliktarter, der aktuelt kan reguleres (nov. 2014). Generel Jagtbar (J)/ Totalfredet(T) 1 BKG om Vildtskader (arten er specifikt nævnt) 2 EU s Fugle- Beskyttelses- Direktiv 3 Bonn-konventionen AEWA 4 Skarv T Ja (Tidl. Annex I) AEWA LC Fiskehejre T Nej AEWA LC? Blisgås J Ja Annex II/2 AEWA LC? Kortnæbbet Gås J Ja Annex II/2 AEWA Regional aftale fra 2012 IUCN s Rødliste Status/ trend 5 Grågås J Ja Annex II/1 AEWA LC Canadagås J Ja Annex II/1 LC Bramgås T Ja Annex I AEWA LC Sølvmåge 1a T Ja Annex II/2 AEWA LC Ringdue J Ja Annex II/1 LC Husskade J Ja Annex II/2 LC

26 KONFLIKTARTER - PATTEDYR OG FUGLE 29 Råge T Ja 1) Arter LC med Krage J Ja Annex II/2 LC hhv. Stær T Ja LC uden en åben jagttid i 2014 i medfør af Lov om jagt og vildtforvaltning. 1a Sølvmåge, Sildemåge og Svartbag blev totalfredede i Sølvmåge kan fortsat reguleres efter Bekendtgørelse om vildtskader. 2) Arter specifikt nævnt i Bekendtgørelsen om vildtskader (2014). 3) Arter optaget på EU s Fuglebeskyttelsesdirektiv Bilag I = strengt beskyttede arter, Bilag II/1 = arter kan jages i EU; Bilag II/2 = arter kan jages i visse lande i EU heriblandt i Danmark. 4) Bonn konventionen. AEWA = Agreement on the Conservation of African-Eurasian Migratory Waterbirds. 5) IUCN s Red Data List. LC = Least concern (Ikke truet). Tab. 5 er en oversigt over de arter, som for tiden kan reguleres, jf. BEK 443 af 06/05/2014 samt deres nationale og internationale beskyttelsesstatus. Fuglearterne, der i dag klassificeres som konfliktarter, er nu primært arter, der enten udnytter landbrugsafgrøder (korn, raps, græs) som fødekilde, som konkurrerer med fiskere om fangsten, eller som nogle steder, hvor de yngler i bymæssig bebyggelse opfattes genererende på grund af deres larm i yngletiden. I få tilfælde (skarv, sølvmåge og til dels grågås og kortnæbbet gås) bliver arterne også reguleret af hensyn til anden fauna.

27 30 KONFLIKTARTER - PATTEDYR OG FUGLE 6 Den hidtidige forvaltning 6.1 Oversigt over værktøjer til løsning af gener forvoldt af konfliktarter Der findes en hel række forskellige værktøjer, der kan bringes i anvendelse, hvis man vil afværge eller løse en opstået konflikt forårsaget af en arts tilstedeværelse på en bestemt lokalitet. Værktøjerne rettet mod at løse eller forebygge konflikter strækker sig fra information og rådgivning, over afværgeforanstaltninger til regulering af antal individer inden for et mindre eller større geografisk område. De værktøjer, som vedrører afværgemidler spænder fra opstilling af et simpelt fugleskræmsel og bortskræmning fra yngle- og rastepladser, over anlæg af alternative levesteder (biotoper) på steder, hvor artens forekomst accepteres, og til opsætning af hegn for at forebygge adgang til husdyr. Naturstyrelsen forbereder et katalog med gode råd om vildtafværgemidler, der ventes udgivet på styrelsens hjemmeside i 2015 (H.-H. Erhardi pers.medd.). Nogle konflikter vil kunne løses gennem økonomisk kompensation til private lodsejere eller brugere, der kan dokumentere væsentlige økonomiske tab. Der er dog i Danmark indtil for nylig ikke praksis at udbetale økonomisk kompensation til skadelidte, men det er et værktøj, som man i særlige situationer bør overveje at bringe i anvendelse, herunder undersøge mulighederne for anvendelse af EU s landbrugsstøttemidler. I forvaltningsplan for ulv er der åbnet mulighed for kompensation for husdyrtab og tilskud til afværgeforanstaltninger. Der foreligger kun undtagelsesvis dokumentation for de økonomiske tab, som arterne påfører skadelidte. Hvis man ikke kan løse konflikten ved hjælp af vildtafværgemidler, kan man som grundejer eller med grundejerens tilladelse efter ansøgning få dispensation til at skyde enkelte individer eller et antal af fredede arter, eller ødelægge deres æg og reder. I nogle tilfælde er det kun Naturstyrelsen, der kan foretage denne regulering. I et par tilfælde er der lavet handlingsplaner eller forvaltningsplaner for at regulere bestandsniveauet hos en bestemt art, enten på lokalt eller regionalt niveau (skarv) eller på flyway niveau (kortnæbbet gås). For en række trækfuglearter, der under trækket raster eller overvintrer i flere lande, kan det være hensigtsmæssigt eller nødvendigt for at opnå en effektiv, fælles forvaltning, at flere lande indgår en regional aftale om artens forvaltning, for vandfuglenes vedkommende f.eks. under

28 KONFLIKTARTER - PATTEDYR OG FUGLE 31 Bonn-konventionens AEWA-aftale (African-Eurasian Waterbird Agreement). Det er dog ganske ressourcekrævende at udarbejde og implementere sådanne internationale aftaler om enkelte arter. Tabel 6 Værktøjer til løsning af problemer med konfliktarter. A. Information og vejledning Oplysningsmateriale hjemmesider og andre sociale medier, brochurer, videofilm, artikler, faglig konsulentrådgivning B. Afværgeforanstaltninger Tilpasses lokaliteternes og områdernes størrelse og karakter Løsninger i lokale/større områder Afdækning og fysisk spærring af adgang til fødekilder, redesteder, rastepladser m.v. med net o.l. (bundgarn, frugtplantager, fiskedamme, skorstene, kirketårne, juletræer m.v.) Bortskræmnings-værktøjer fugleskræmsler, hylere, bevægelige og oppustelige skræmmemænd, gaskanoner, model-predatorer, plastikstrimler. Blokering af adgang til og bortskræmning /vildtspejle) fra trafikårer Blokering af adgang til og bortskræmning fra overnatningspladser Anlæg af alternative levesteder (fodermarker og fourageringsområder) C. Økonomisk kompensation Erstatning for dokumenterede, omfattende skader som forvoldes af beskyttede arter og påføres enkelte ejere/brugere i uforholdsmæssigt stort omfang. Afværgeforanstaltninger skal have været forsøgt. Tilskud til hegning. Naturerhvervsstyrelsens midler til fremme af naturvenligt jordbrug i NATURA 2000-områder m.v. Jagtegnsmidler til kompensation i enkeltstående tilfælde D. Regulering af enkeltindivider Enkeltsagsbehandling efter forudgående ansøgning med dokumentation for omfattende skader. Grundlag: specifikke artsforvaltningsplaner med retningslinjer for hvor og hvornår, der kan meddeles dispensation. E. Generel regulering Generelle muligheder for regulering i henhold til bekendtgørelse om vildtskader. Forudgående dispensation skal søges for nogle arter, men lempeligere krav til dokumentation for skader, mens der for andre ikke kræves forudgående tilladelse. 6.2 Vurdering af den hidtidige forvaltning i forhold til den nationale lovgivning, EU-regelsæt og internationale konventioner I forhold til den nationale og overordnede EU-lovgivning samt Bonn-konventionen ses der ikke at være problemer i den aktuelle brug af regulering af arterne. (Det samme gælder Bern-konventionen, der ikke behandles nærmere her): EU s Fuglebeskyttelsesdirektivets bilag I om strengt beskyttede arter har tidligere omfattet skarven, der blev taget af listen i (2009), og omfatter stadig bramgåsen, som dog reguleres.

29 32 KONFLIKTARTER - PATTEDYR OG FUGLE IUCN har i den seneste rødliste (2014) klassificeret alle danske fugle- og pattedyrarter pånær odder, Bechsteins flagermus, damflagermus og bredøret flagermus (near threatened) som ikke-truede (Least concern). Kun rågen har i sit meget store udbredelsesområde en vigende bestandstendens. Bramgåsen har tidligere været klassificeret som nær-truet, men er efter bestandsfremgang nu ændret til ikke-truet. Den aktuelle praksis omkring regulering af konfliktarter er generelt i god overensstemmelse med de nationale og internationale regelsæt og vejledninger, som Danmark har tiltrådt, jf. bilag A og tabel 5. Som helhed synes anvendelsen af dispensationsmulighederne i Vildtforvaltningsloven at virke efter hensigten. Næsten alle arter, som nu reguleres, har stabile eller voksende bestande, og mulighederne for at regulere dem i Danmark påvirker mest artens forekomst på lokalt niveau. Kun i de få tilfælde, hvor man samordnet (kortnæbbet gås) eller mere ukoordineret (skarv) regulerer arten over større geografiske områder begrænses bestandene af de trækkende arter. Skarven er den eneste fugleart, som i mere end 10 år har været omfattet af en national handlingsplan, som giver mulighed for regulering i forskellige områder samt i yngletiden med henblik på at begrænse bestanden. Den forvaltningspraksis, der indførtes i ynglesæsonen 1994, som opfølgning på forvaltningsplanen fra 1992 har - sammen med udvidelsen af reguleringen efter en nyere forvaltningsplan fra medvirket til at begrænse bestandsstørrelsen lokalt og regionalt samt stabilisere den samlede skarvbestand i Danmark på et lavere niveau, end det ellers ville have været tilfældet (Bregnballe 2009). På lokalt niveau har reguleringen af skarvkolonierne imidlertid ikke i alle tilfælde haft den ønskede effekt (Bregnballe 2009). Regulering af husmus-arterne/underarterne har formentlig medvirket til, at disse arter nu er i kraftig tilbagegang i Danmark, formentlig også pga af strukturrationalisering i landbruget og bedre hygiejne i køkkener mv (Laursen 2005). For brun rotte, mosegris og muldvarp er der ikke data for bestandsudvikling, men umiddelbart er der ikke tegn på bestandsnedgange. I et tilfælde har en nylig analyse (Olesen 2013) dog vist, at der for ringduens vedkommende sker en ubegrundet, omfattende regulering af ringduer i september oktober, hvor de stadig har unger i rederne. Reguleringen kan i de to måneder foretages for at hindre, at arten forvolder omfattende skader på markafgrøder, men sådanne synes generelt ikke at være et problem på dette tidspunkt af året ( Der nedlægges her ca ringduer, og det er estimeret, at unger som følge heraf sulter ihjel i rederne. Bekendtgørelsen om vildtskader forventes som konsekvens heraf ændret. I den sammenhæng bør man vurdere effekten af, at ringdue også kan reguleres i (marts)-april og i ynglesæsonen i juli-august (på ikke høstede marker), henholdsvis i august på nysåede marker. Konfliktarter og deres forvaltning er som nævnt et dynamisk begreb, der ændrer sig over tid ikke voldsomt fra år til år, men det vil være hensigtsmæssigt f.eks. hver 4. år at indføre et gennemgribende rutinecheck af forhold som (1) Skal listen af konfliktarter i snæver betydning revideres, skal nogle arter tages af den, andre tilføjes? (2) Har værktøjerne til konfliktløsning fungeret efter hensigten hvilke resultater er nået er der nye værktøjer, der kan tages i brug? (3) Er forvaltningen omkostningseffektiv? (4) Kan konfliktarter gennem nytænkning gøres til

30 KONFLIKTARTER - PATTEDYR OG FUGLE 33 bonusarter, der genererer ekstraordinære, positive oplevelser for et større publikum samt indkomster, f.eks. gennem natur-turisme a la Sort Sol i Tøndermarsken? Tabel 7 Oversigt over jagtudbytte af fuglearter, der ikke har en generel jagttid, men som kan nedlægges i henhold til Bekendtgørelse om Vildtskader (Vildtinformation 2014). Fugleart 2010/ / /13 Skarv Fiskehejre Sølvmåge Råge Stær Fiskehejren kan fra 2014 ikke længere reguleres ved dambrug i medfør af bekendtgørelsen om vildtskader; antallet af nedlagte fiskehejrer i 2012/13 er sandsynligvis overestimeret på grund af en systemfejl i databasen (T. Asferg pers. medd.). En nøgleudfordring for den ideelle forvaltning ligger i at have 1) et fagligt velfunderet forvaltningsgrundlag, hvor vildtskadebekendtgørelsen sikrer, at der i fuglenes yngletid ikke gennemføres reguleringer, der påfører fuglene og deres unger unødige lidelser, og at behovet for reguleringer er dokumenteret, og 2) at have et omkostningseffektivt informationssystem, der oplyser om afværgemetoder samt sikrer en effektiv, ensartet og fejlfri behandling af ansøgninger om regulering. Ønsker om bestandsbegrænsninger af forskellige arter bringes frem fra tid til anden. Diskussionen om skarvernes antal og skade har dog stået på i flere årtier. I de seneste år har ønskerne især været fremført for bramgåsen (ønsket fra landbrugsside især i Vadehavsregionen), for sæler (ønsket af fiskere) og for ynglende sølvmåger og rågers vedkommende fra folk, der lokalt i nogle byer har følt sig generet af deres tilstedeværelse.

31 34 KONFLIKTARTER - PATTEDYR OG FUGLE 7 Anbefalinger til fremtidig forvaltning Den fremtidige forvaltning af konfliktarter skal omfatte vurderinger af de potentielle konfliktarter, bl.a. i lyset af de næste årtiers klimaændringer. I praksis vil det dog sjældent være muligt at tilpasse forvaltningen mere end nogle få år ud i fremtiden. Dertil er usikkerhederne om den faktiske bestandsudvikling for store og den politiske opfattelse af problemernes omfang for uforudsigelig, så en mere langsigtet planlægning risikerer let at skyde ved siden af. Anbefalingerne til den fremtidige forvaltning omfatter både forslag til overordnede principper for forvaltningen og mere konkrete anbefalinger, der kan understøtte den fremtidige forvaltningspraksis. 7.1 Potentielle konfliktarter Nogle arter kan i de kommende år ventes at give ophav til flere konflikter, og der kan opstå behov for nye, statslige initiativer til løsning af problemerne forårsaget af deres tilstedeværelse. Den følgende liste er ikke et komplet problemkatalog, og de fleste af problemerne har allerede været kendt i en del år. Andre problemer er helt begrænsede i omfang, men påkalder sig ofte stor medieopmærksomhed. Neden for er anført eksempler af begge typer, og det vurderes, om de bør have høj eller lav prioritet i det videre forvaltningsarbejde Høj prioritet i det videre forvaltningsarbejde Følgende arter må gives høj prioritet i det forestående forvaltningsarbejde: Ulv. Arten er under indvandring til Danmark, og egentlige ulvekobler forventes inden for en 10 års horisont (DCE 2012). Med forvaltningsplanen er der åbnet op for kompensationsordninger for drab på husdyr, hvad der er nyt i den danske naturforvaltning. Mere kontroversielt er udbetaling af tilskud til afværgeforanstaltninger som hegn, idet tilskud forudsætter, at lodsejer befinder sig i et ulveområde. Definition af dette er påkrævet. Krondyr. Arten er under spredning i Danmark Bestanden er i kraftig vækst, da afskydning ikke står mål med reproduktionen og særfredninger fra jægerside er almindelige. Krav om kompensation for omfattende markskader er stigende fra landmænd.

32 KONFLIKTARTER - PATTEDYR OG FUGLE 35 Vildsvin. Arten er under indvandring i Danmark, hvilket medfører stigende nervøsitet i landbrugskredse, der frygter at vildsvin eventuelt kan sprede svinepest til tamsvinbesætninger. Fra jægerside og fra naturorganisationen hilses vildsvin velkomment. Spættet sæl Bestanden er vokset betydeligt siden den seneste sælpest epidemi i 2002, og overstiger nu iflg. DCE individer i danske farvande. Det medfører et stigende antal klager fra fiskere og krav fra Danmarks Fiskeriforening om, at bestanden skal reduceres. Iflg. fiskerne er den nugældende reguleringsordning ikke et tilstrækkeligt virkemiddel imod sælskader på fangst og grej. Den nuværende praksis er fastlagt i Forvaltningsplan for sæler fra I denne er anført, at der ikke kan gives dispensation til regulering af spættet sæl fra 1. maj til 31. august (4 måneder). I Vildtskadebekendtgørelsen (nr. 443 af 06/05/2014) er perioden uden regulering imidlertid indskrænket til kun 2 måneder (1. juni til 31. juli). Det vides ikke, hvorfor denne indskrænkning er sket, men da bekendtgørelsen principielt udmønter forvaltningsplanen i praksis er diskrepansen uheldig. Gråsæl. Arten er under genindvandring fra den østlige Østersø, men den reproduktive bestand er endnu på et meget lavt niveau. Fra fiskeriside ses især ved Bornholm et stigende krav for ophævelse af fredning på grund af ødelæggelser af garn og fangster Marsvin. Bevaringsstatus for arten er vurderet gunstig i Nordsøen, selvom usikkerhed på opgørelse er stor, hvorimod bevaringsstatus er vurderet moderat ugunstig i de indre danske farvande og stærkt ugunstig i Østersøen.. Arten er truet på grund af utilsigtede dødsfald i garn, hvilket samtidig er til gene for fiskeriet. Marsvin indgår i udpegningsgrundlaget i 16 Natura 2000 områder i indre danske farvande, i Kattegat og i Nordsøen. Derudover er marsvinet på habitatdirektivets bilag IV, hvilket medfører at arten er omfattet af en generel, streng beskyttelse i hele sit naturlige udbredelsesområde. Der er ikke aktuelt planer om en ny handlingsplan. Fiskehejre. Arten er fra 2014 ikke længere specifikt nævnt i Vildtskadebekendtgørelsens kap. 2 og 3, men kan reguleres i henhold til bek. 26, hvis der er andre særlige grunde til det. Arten er tidligere blevet reguleret ved dambrug, men denne mulighed er ikke længere til stede, idet dambrugene i dag skal være afskærmede med net for at hindre, at fugle gør skade ved at fouragere i dem. Man kan imidlertid i VILREG fortsat (november 2014) søge om tilladelse til regulering af arten for hhv. (1) Fiskehejre- reder, reder med æg og yngel samt yngel og Fiskehejre i andre situationer. Fiskehejrer kan desuden gøre skade i havedamme, hvor der er udsat guldfisk og karper. Det anbefales, at man vurderer om den aktuelle praksis i VILREG er forenelig med bekendtgørelsens ordlyd. Skarv. Selv om den danske ynglebestand er stabiliseret på et lavere niveau vurderes artens forekomst fortsat at være give konflikter i forhold til erhvervsfiskeriet og til det rekreative fiskeri. Bramgås. Bestanden er tiltaget stærkt i løbet af de sidste år, og der kan være behov for en regional forvaltningsplan for arten, der er omfattet af EU Fuglebeskyttelsesdirektivets Liste I over strengt beskyttede arter. Der er behov for at finde forvaltningsmodeller, der bl.a. gennem en nøjere planlægning kan genskabe sammenhængende landskaber med naturlige enge og strandenge, hvor arten kan søge føde. Dokumenterede markska-

33 36 KONFLIKTARTER - PATTEDYR OG FUGLE der bør kunne kompenseres af EU s landbrugsstøttemidler. Naturerhvervsstyrelsen og Naturstyrelsen bør særlig i Nationalpark Vadehavet initiere et pilotprojekt for at få undersøgt sådanne muligheder. Knopsvane, sangsvane og pibesvane. De tre svanearter er gennem de sidste årtier begyndt at søge føde på dyrkede marker, f.eks. vinterraps og andre vinterafgrøder. Udviklingen afspejler bl.a., at deres naturlige føde i form af vandplanter som følge af eutrofieringen fra landbruget og tidligere også bysamfundene er forsvundet fra mange søer og lavvandede fjorde. Samtidig er bestanden af sangsvaner steget, knopsvanebestanden er oppe på et stabilt niveau, mens pibesvanen er i tilbagegang og kun har begrænsede forekomster. Alle tre svanearter har i Danmark såvel som i de øvrige nordiske lande en særlig kulturel og rekreativ betydning, og det vil derfor ikke være hensigtsmæssigt at regulere deres antal ved afskydning. Det kan være aktuelt at udarbejde et nyt informationsmateriale rettet til særligt berørte jordbrugere samt på et tidspunkt iværksætte en landsdækkende undersøgelse, der dokumenterer problemernes reelle økonomiske omfang og mulige alternative løsninger for såvel svaner som gæs. Skovog Naturstyrelsen udarbejdede i 1997 en handlingsplan vedrørende markskader forårsaget af gæs og svaner. Handlingsplanens anbefalinger er formentlig fortsat gangbare Konfliktarter med mulig, men lavere prioritet i det kommende forvaltningsarbejde Følgende arter kan gives lavere prioritet i det forestående forvaltningsarbejde: Kongeørn. Arten har siden 1999 ynglet i Nordjylland, og den er med 3 ynglepar en af Danmarks mest sjældne ynglefugle og lokalt en turistmæssig attraktion. Et af parrene yngler nær et stort hønseri med frilandshøns, hvilke indgår i parrets fødegrundlag. Der er tale om en exceptionel situation, hvor man bør undersøge muligheden for at yde den skadelidte økonomisk kompensation. Musvåge. Arten har været totalfredet siden I takt med den stærke stigning i antallet af motionsløbere i skovene og i bynære naturområder har der i de senere år været episoder, hvor ynglende musvåger i den periode, hvor de har unger i reden, målrettet har angrebet mennesker, der kommer løbende gennem musvågens territorium. Der er som regel tale om skinangreb rettet mod baghovedet af løberen, der får en uventet og ubehagelig oplevelse. Der er tale om et tidsbegrænset og ganske lokalt problem, der kan løses med informationsmateriale (Naturstyrelsens hjemmeside) og skiltning i det pågældende skovområde med opfordring til at undgå at løbe i området i de få uger, musvågerne har unger i rederne, eller evt. brug af ansigtsmaske o.l. Fasan: Arten var gennem mange af og 1900-årene den art, der gav flest konflikter i forhold til de hjemmehørende rovfuglearter, der blev bekæmpet og i mange tilfælde udryddet i forbindelse med udsætninger af fasaner til jagtformål. Der forekommer stadig nogle steder omfattende udsætninger, hvis påvirkninger af den øvrige natur kan være et problem f.eks. i forhold til arter, der er omfattet af Habitatdirektivets bilag iv. Det vil være hensigtsmæssigt at få gennemført et udredningsprojekt, der kortlægger konsekvenserne af omfattende udsætninger af fasaner i forhold til deres byttedyr omfattet af Habitatdirektivets bilag IV.

34 KONFLIKTARTER - PATTEDYR OG FUGLE 37 Sølvmåge og svartbag: Bestandene af sølvmåger, svartbage (samt sildemåger) er gennem en årrække tiltaget, og sølvmågerne har i en del år også ynglet inde i adskillige større byer, hvor de er til gene for nogle beboere, og de er af denne grund i en del tilfælde blevet reguleret i yngletiden. Sølvmågen har siden 1969 været reguleret på Saltholm (sprøjtning af æggene) af hensyn til flysikkerheden og i i flere udvalgte kolonier med sovemidlet alfa-chloralose for at hjælpe den tidligere kystfuglefauna mod sølvmågernes predation. Sølvmågerne reguleres af samme grund i dag fortsat enkelte steder, bl. a. på Græsholmen i Hirsholmene i yngletiden. Sølvmåge og svartbag ekspanderer i disse år og yngler i stigende antal på en række kyst- og ø-lokaliteter, hvor de bl.a. er med til at fortrænge de mindre mågearter (stormmåge, hættemåge) og ternearterne (hav-, fjord- og splitterne), der næsten alle er i tilbagegang og i forskelligt omfang truede. Der er behov for at undersøge, om man af hensyn til disse arter skal iværksætte en mere geografisk målrettet regulering af disse to arter på nøje udvalgte lokaliteter (Natura 2000-områder, hvor ternearterne indgår som udpegningsgrundlag). Der kan være behov for at give sølvmågen højere prioritet. Ravn: Bestanden er over en årrække tiltaget. Lokalt har der været konflikter med ravne, der i nogle tilfælde har præderet på frilandsgrise (pattegrise). Konflikten kan evt. løses med individuelle dispensationer til regulering i de berørte indhegninger uden for ravnens yngletid. Råge: Ynglekolonier i bynære områder giver i villakvarterer og lignende steder konflikter på grund af støjen fra kolonierne. Problemerne løses de fleste steder ved bortskræming af fuglene i begyndelsen af yngletiden. 7.2 Konfliktarter i relation til klimaændringerne Klimaændringerne i Danmark frem mod 2050 forventes at blive i form af (i) temperaturstigninger på 1,2 grader (A1B-scenariet) med varmere og mere tørre somre, mildere vintre og mere nedbør, hvoraf en del vil komme som ekstrem nedbør, og (ii) stigende havvandspejl samt hyppigere kraftige storme, der vil føre til oversvømmelser af lavtliggende kystområder. Især de ventede havstigninger på op mod 0,75 m frem mod år 2100 kan ventes at afstedkomme ændringer af lavtliggende kyststrækninger. Desuden vil øget nedbør og hyppigere storme føre til flere oversvømmelser af ådale og lavtliggende områder. Det kan ventes, at staten og kommunerne inden for det næste tiår vil gennemføre en række præventive tiltag, der kan minimere de forventede skadevirkninger af oversvømmelserne langs kysterne og i ådalene. For pattedyrenes vedkommende må man se indvandring af nye arter i et langt historisk perspektiv, hvor seneste istid trængte pattedyrarterne langt syd- og østpå, og hvor genindvandring er en lang proces (Aaris-Sørensen 2007). Klimaforandringer vil måske kunne speede den proces op, men ikke væsentligt. Sydligt udbredte flagermusarter vil dog kunne udgøre en undtagelse, også for nyligt indvandrede arter. Ingen af de behandlede konfliktarter forventes at blive signifikant påvirkede af klimaændringerne i det mindst ikke inden for en tidshorisont på år. En art som ringduen kan få forlænget sin ynglesæson, så den vil kunne have kuld næsten

35 38 KONFLIKTARTER - PATTEDYR OG FUGLE hele året. Ynglesuccessen hos grågås, kortnæbbet gås og bramgås kan evt. blive forbedret i forbindelse med en længere vækstsæson hos græsser og anden vegetation, for de to sidstnævnte arters vedkommende bl.a. på deres højarktiske ynglepladser. Det naturlige fødegrundlag for sølvmåger, der yngler på kystlokaliteter, kan ændre sig, hvis bestandene af byttedyr i de marine økosystemer ændrer sig som følge af højere vandtemperaturer (og invasive arter som sortmundet kutling). Fugtige, vedvarende græsarealer er en naturtype, der gennem de sidste årtier er blevet meget reduceret i Danmark, men retablering af sådanne større arealer i ådale og nær kysterne vil med en grundig planlægning kunne løse marginaljordsproblemer, sikre klimaløsninger, der reducerer risici for oversvømmelser i nærtliggende bysamfund samt fungerer som alternative levesteder for en række arter heriblandt rastende flokke af de gåsearter, der i dag fouragerer på marker i sædskifte. Danmark har betydelig erfaring i at gennemføre naturgenopretningsprojekter og skabelse af sådanne lavbundsarealer med vedvarende græs vil også forudsætte et samarbejde mellem lodsejere, Naturstyrelsen, Naturerhvervsstyrelsen, kommuner, konsulenter og biologer. 7.3 Diskussion af principper for forvaltning af konfliktarter hidtidig praksis Der har ikke hidtil været defineret nogle særlige eller faste principper for, hvornår fugle- eller pattedyrarter i lovgivningssammenhænge kan betragtes som så skadevoldende eller problematiske, at forvaltningen (Naturstyrelsen) kan dispensere fra de generelle regler om beskyttelse i medfør af Lov om jagt og vildtforvaltning, f.eks. fra totalfredninger eller fredninger i yngletiden eller i særligt udpegede områder som Natura Forvaltningen på området er gennem de sidste 150 (300) år og til for få år siden bygget op på en række ad hoc beslutninger, der har afspejlet, hvilke arter man politisk har besluttet at opfatte som skadevoldende. Grundige faglige udredninger og analyser af skadernes omfang har kun ligget til grund for nogle få af de senere års beslutninger. Lovens begreb om omfattende skader er stadig i dag svagt defineret og der føres ikke fra myndighedernes side tilsyn hermed. Beslutningsgrundlaget har i et historisk perspektiv omfattet: Om arterne voldte skade på kongens/kronens/de større jordbesidderes markvildt og ædelvildt, forgreb sig på fasan- og andeopdræt m.v. Om arterne voldte skader på jordbrugets afgrøder, husholdningernes nyttedyr og nyttehaver Om arterne forvoldte skader på erhvervsfiskeriet det marine fiskeri såvel som i ferske vande samt i dambrug Om arterne ødelagde skovbevoksninger.

36 KONFLIKTARTER - PATTEDYR OG FUGLE 39 Gennem de sidste år er beslutningsgrundlaget blevet mere nuanceret: Med jagtloven af 1967 reduceres antallet af skadelige fuglearter, der må bekæmpes, men omfatter da stadig arter som fiskehejre, musvåge, spurvehøg, duehøg, hættemåge, stormmåge, allike, solsort og gråspurv, men f.eks. ingen arter af gæs. Arter, der efter forudgående dispensation i særlige tilfælde kunne bekæmpes, var skarver, knopsvane og tyrkerdue. Med senere jagtlovsændringer i 1983 og 1994 åbnes der op for, at arter også kan reguleres 1) hvis de udgør fare for mennesker og sundhed, 2) fare for smitte af mennesker eller dyr og 3) for at beskytte andre arter (flora og fauna), 4) risiko for bebyggelser og fiskeområder. Gennem de sidste år er forvaltningsgrundlaget blevet fagligt styrket: Vidensgrundlaget om de enkelte arters bestandsstørrelse og økologi (men ikke så meget om deres konkrete skadevirkninger) er blevet øget, og internationalt samarbejde om de trækkende arters forvaltning er i nogle tilfælde etableret. For to arter er der udarbejdet henholdsvis en international forvaltningsplan (kortnæbbet gås, AEWA, fra 2012) og en egentlig national forvaltningsplan (skarv i 1992, og 2002 samt en revision i 2009). De to nyere skarvforvaltningsplaner vurderes af aktørerne at have tjent deres formål, og en ny, opfølgende plan gældende fra 2015 eller 2016 er under nu udarbejdelse. Disse planer angiver de overordnede rammer for omfang og metoder til løsning af konflikter knyttet til arternes optræden. Gennem de sidste år er administrationen af forvaltningen blevet ændret: I 1997 udarbejdede Skov- og Naturstyrelsen en handlingsplan til løsning af markskader forvoldt af gæs og svaner. Der er tale om den første egentlige handlingsplan, der giver bredere anvisninger på løsning af problemer forårsaget af en gruppe konfliktarter. Der er behov for at opdatere handlingsplanen, hvilket bør ske i et samarbejde mellem Naturstyrelsen og Naturerhvervsstyrelsen og en række interessenter. Der er siden 2010 sket en digitalisering af Naturstyrelsens sagsbehandling m.h.t. at meddele dispensation til grundejeren eller brugeren af en ejendom til at foretage regulering af de 12 arter, der er nævnt specifikt i bekendtgørelsen samt af fiskehejre. Desuden kan man ansøge om tilladelse til regulering af andre, ikke-nævnte fuglearter. Ansøgningerne om regulering behandles af Naturstyrelsen på decentralt niveau ved styrelsens 18 lokale enheder. Den decentrale sagsbehandling stiller krav til en central koordinering og udmelding af retningslinjer for at sikre, at praksis ikke udvikler sig i helt forskellige retninger. Generelt har digitaliseringen medført, at der ikke længere er samme direkte kommunikation mellem de sagkyndige vildtforvaltningskonsulenter og dispensationsansøgerne som tidligere, og at udstedelsen af eller afslaget på ansøgningerne nu i mange tilfælde sker automatisk efter en korrekt udfyldelse [afkrydsning] af et spørgeskema på hjemmesiden

37 40 KONFLIKTARTER - PATTEDYR OG FUGLE vildt/regulering-af-skadevoldende-vildt/. For nogle få arters (skarv, ringdue) vedkommende foreligger der publicerede data med antal og geografisk fordeling af det udbytte, der nedlægges i medfør af de givne dispensationer. Yderligere oplysninger herom vil kunne hentes fra VILREG databasen. Aktuel status: I 2013 modtog Naturstyrelsen ansøgninger om regulering af skadevoldende vildt. Tallet omfatter både fugle og pattedyr). Der blev givet tilladelser og afslag. En samlet oversigt over eller analyse af anvendelsen af dispensationsmulighederne og deres resultater findes i øvrigt ikke, men data om det indberettede, regulerede udbytte kan i flere tilfælde hentes fra jagtudbyttestatistikken. Årsagerne til afslagene kendes heller ikke. Det har vakt aktuel debat og kritik, at dispensationerne til jagt på ringduer i september oktober gives automatisk, hvis ansøgningen via VILREG blot er korrekt udfyldt, og at Naturstyrelsen ikke laver stikprøvekontroller af de mange automatisk udstedte tilladelser ( Hvis man vil sikre et bedre forvaltningsgrundlag for de aktuelle konfliktarter, vil det være hensigtsmæssigt at foretage analyser af yderligere et antal arter ud over skarv og ringdue, hvor man kan få overblik over den geografiske og tidsmæssige variation i reguleringerne, deres konkrete baggrunde og så vidt muligt deres effekter. - Det er væsentligt at vide, om reguleringerne og afværgeforanstaltningerne har haft den ønskede effekt. Digitaliseringen af sagsbehandlingen har formentlig været omkostningseffektiv, men det kan være hensigtsmæssigt at få lavet en analyse af de aktuelle ressourceforbrug i Naturstyrelsen og ressourcernes anvendelse i forhold til de forskellige typer af reguleringer og dispensationer. 7.4 Forslag til overordnede principper for den fremtidige forvaltning af konfliktarter De ovenstående artsgennemgange viser tydeligt, at det er vanskeligt at opstille generelle principper for forvaltning af konfliktarter, idet hensyn til lodsejere, berørte erhverv, almindelig offentlighed, danske lovbestemmelser og EU-lovgivning alle spiller ind. Som udgangspunkt må det dog være et princip, at forvaltning af en hjemmehørende dansk fugle- eller pattedyrart, såvel beskyttede som ikke-beskyttede arter, ikke må medføre, at arten opnår en ugunstig bevaringsstatus, eller at en hjemmehørende, tidligere naturligt forekommende art hindres genindvandring til landet. En ugunstig bevaringsstatus bør kun accepteres, såfremt der er væsentlige sundhedsfarer for mennesket forbundet med artens tilstedeværelse. Yderligere kan føjes til, at reguleringspraksis ikke bør være til gene for offentlighed eller lodsejere, heller ikke medføre at offentligheden indskrænkes mulighed for op-

38 KONFLIKTARTER - PATTEDYR OG FUGLE 41 levelse og tilgængelighed af arten. Det er i sidstnævnte tilfælde almindeligt, at jagt og anden forstyrrelse kan medføre, at arter søger større afstand til mennesker, hvorved disses oplevelse af dyrene bliver ringere. Bagatelagtige gener bør ikke være afsæt for bekæmpelse af en art. Det bør være et princip, at regulering foregår etisk forsvarligt, hvilket bl.a.indebærer, at regulering af moderdyr ikke må finde sted i yngleperioden. Specifikt skal fremhæves : Dispensationer til regulering skal være i overensstemmelse med de generelle regler i Lov om jagt og vildtforvaltning samt de internationale retsforskrifter, som disse følger, først fremmest EU s Fuglebeskyttelsesdirektiv. Lov om dyrebeskyttelse er også relevant. Dispensationerne må ikke være i konflikt med generelle bestemmelser om fuglebeskyttelse i Danmark: totalfredede arter, der er opført på Fuglebeskyttelsesdirektivets liste I, og som ikke har jagttid eller kan reguleres efter den gældende lovgivning må ikke reguleres, men konflikterne skal primært søges løst på andre måder (information, afværgeforanstaltninger m.v.). -Reguleringerne må ikke påføre dyrene unødige lidelser, og f.eks. må reguleringer ikke finde sted i yngletiden, hvor forældredyr kan blive dræbt, hvorefter ungerne langsomt kan sulte ihjel. -Reguleringer i form af nedlæggelse af pattedyr og fugle bør kun gives efter, at der: - er sket dokumentation for, at der bliver forvoldt omfattende skader på jordbrug, fiskeri, menneskers sundhed og smittefare, samt dokumenteret behov for at beskytte andre arter med en dårlig eller ugunstig bevaringsstatus eller, at de udgør en seriøs risiko for bebyggelser og fiskeområder. - at der er der gennemført forsøg på at løse konflikterne på andre måder (vejledning, afværgeforanstaltninger m.v.). - i tilfælde hvor tilladelse til regulering gives automatisk bør man periodisk foretage stikprøvekontroller med henblik på at sikre, at der ikke forekommer misbrug af systemet. De ovenstående foreslåede principper vurderes i langt de fleste tilfælde allerede at være opfyldt med den aktuelle forvaltning af konfliktarterne. Reguleringerne af ringduer i september oktober er den mest markante undtagelse. Nye aspekter, som man kan inddrage i den fremtidige forvaltning kan omfatte: Man bør være opmærksom på, at arter, der er i fokus som konflikt- eller problem-arter også kan være til glæde og gavn, f.eks. give friluftslivet muligheder

39 42 KONFLIKTARTER - PATTEDYR OG FUGLE for store naturoplevelser og danne grundlag for en målrettet natur-turisme, der i Danmark endnu kun er udviklet i begrænset omfang. Der er en ny politisk beslutning om, at naturen i Danmark frem mod 2020 skal have mere plads ( Naturplan Danmark, oktober 2014). I denne sammenhæng og i forbindelse med de kommende års arbejde med klimatilpasning bør man i den fremtidige arealplanlægning søge at genskabe nogle af de naturtyper, som ferske enge og strandenge, der kan fungere som levesteder for arter, der forvolder markskader. I forbindelse med Naturplanens gennemførelse bør der kunne afsættes midler til at kompensere lodsejere, der kan dokumentere væsentlige økonomiske tab forårsaget af konfliktarter. Omkostningseffektivitet i administrationen skal fortsat sikres.

40 KONFLIKTARTER - PATTEDYR OG FUGLE 43 8 Konklusioner 1 Generelt synes forvaltningen af konfliktarterne med Naturstyrelsen som den hovedansvarlige myndighed at blive løst på en konstruktiv og formentlig også omkostningseffektiv måde. Ressortafgrænsning mellem ministerier bør løses ved at Miljøministeriet er forvaltningsmyndighed. 2 Den nuværende regulering af danske fuglearter i.h.t. bekendtgørelsen om skadevoldende vildt omfatter primært 14 ud af de 470 danske fuglearter, og ca. 22 ud af de ca. 63 danske pattedyrarter. Det præcise antal fugle, der nedlægges i medfør af dispensationerne fra de generelle jagttidsbestemmelser foreligger ikke, men skønnes i 2012/13 at udgøre min ( ) eller % af det samlede fuglevildtudbytte. De mest talrigt nedlagte arter som følge af regulering er ringdue og råge, og usikkerheden til tallene knytter sig til mængden af dispensations-nedlagte gæs, krager og husskader. 3 Der foreligger især for de ikke-jagtbare pattedyrarter kun i begrænset omfang viden om bestandsudvikling, og heller ikke viden om effekt af regulering på bestandsudvikling. Anvendelse af antikoagulante rodenticider er nu forbudt til bekæmpelse af bl.a. mosegris og markmus i naturen, men enkelte produkter kan stadig anvendes til bekæmpelse af rotter ved vildtfoderpladser og fugleøer. Anvendelse af antikoagulanter har betydet ophobning af disse stoffer i vildtlevende rovdyr og rovfugle. 4 Digitaliseringen af sagsbehandlingen på reguleringsområdet fra 2010 har formentlig medført et større antal ansøgninger om regulering og reduceret kontakten mellem Naturstyrelsens sagkyndige vildtforvaltningskonsulenter og ansøgerne, men en analyse af disse forhold er ikke foretaget. I 2013 modtog Naturstyrelsen i alt ansøgninger om regulering af skadevoldende vildt (tallet omfatter både fugle og pattedyr). Det bør overvejes at foretage systematiske stikprøvekontroller af ansøgningernes validitet. Der foretages ikke stikprøvekontroller af ansøgningernes validitet. Det må formodes, at digitaliseringen har været eller vil blive omkostningseffektiv, men dette er ikke undersøgt nøjere. Digitaliseringen vurderes at have været brugervenlig, idet ansøgere nu kan søge på alle tidspunkter, og man vil oftest modtage et hurtigt svar.

41 44 KONFLIKTARTER - PATTEDYR OG FUGLE 5 Næsten alle de arter, der for tiden kan reguleres har stabile eller stigende bestande i såvel Danmark som i det meste af Europa. Undtagelser er stær, fiskehejre og husmus. Den aktuelle praksis omkring regulering af arter er generelt i god overensstemmelse med den nationale lovgivning, de betydende internationale regelsæt (primært EU s fuglebeskyttelsesdirektiv, EF Habitatdirektiv og Bonn-konventionen samt IUCN s og den nationale rødiste). Undtagelser er tilfælde, hvor der sker regulering af ynglefugle og ræv, hvis unger som konsekvens dør ved moderdyrets død. Dette er i betydeligt omfang tilfældet for ringduen. Miljøministeren har derfor i oktober 2014 besluttet at ændre bekendtgørelsen, så ynglende duer ikke længere bliver skudt. Desuden er bramgåsen på den nationale rødliste fra 2010 klassificeret som nær-truet som følge af den relativt lille (men nu voksende) ynglebestand. 6 Klimaændringerne vurderes ikke inden for de næste år at få afgørende betydning for nogle af konfliktarterne, men mildere vintre kan forlænge ynglesæsonen for ringdue og mildere og længere vækstsæsoner kan øge gæssenes ynglesucces. 7 Der foreligger begrænset og spredt informationsmateriale digitalt som trykt om, hvordan man gennem forskellige afværgeforanstaltninger kan reducere konflikterne med de forskellige arter. Naturstyrelsens årshæfter og hjemmeside med Vildtinfo er det vigtigste medium til formidling af information, som når ud til en bred kreds af brugere. Naturstyrelsens katalog om afværgeforanstaltninger planlagt i 2012 udestår. Der foreligger en ældre handlingsplan for reduktion af gæs og svaners markskader samt specifikke forvaltningsplaner for henholdsvis skarv og kortnæbbet gås. 8 Man bør være opmærksom på, at arter, der er i fokus som konflikt- eller problemarter, f.eks. kortnæbbede gæs, bramgæs, stære, krondyr, sæler, marsvin og bævere også er og kan være til glæde og gavn for friluftslivet, og f.eks. giver muligheder for en målrettet naturturisme.

42 KONFLIKTARTER - PATTEDYR OG FUGLE 45 9 Anbefalinger 1 Aktuelle behov for at få revideret Vildtskadebekendtgørelsen. Der er aktuelt behov for at ændre bekendtgørelsen i forhold til ringduen, der reguleres i betydeligt antal, mens arten har unger i reden. Tilsvarende bør man vurdere, om det er hensigtsmæssigt at regulere krager og husskader i april i forhold til deres tidlige yngletid. Fiskehejren reguleres tilsyneladende i betydende antal, og der er behov for at få analyseret motiver og den tidsmæssige og geografisk fordeling af reguleringerne. Man bør overveje, om det er hensigtsmæssigt, at der fortsat er adgang til at regulere stæren, der er i tilbagegang. 2 Vildtskadebekendtgørelsen bør ændres, således at ræv og andre arter ikke kan reguleres i yngleperioden. Naturforbedringer bør ikke være en gyldig grund til regulering af hjemmehørende pattedyrart. Husmår kan let selv af øvede forveksles med den totalfredede, sjældne skovmår, og det anbefales derfor, at frede husmår på den frie jagt bane, hvor forvekslingsmulighed er stor, men bevare muligheden for regulering. 3 Bestandsvurdering af vildkanin bør iværksættes og reguleringsmulighed sættes ud af kraft, indtil det vides, om arten har en gunstig bevaringsstatus. Vildkanin er i Danmark formentlig meget fåtallig. 4 Vildsvin bør tillades naturlig genindvandring. Vildsvin bør som en hjemmehørende art tillades fri genindvandring, og jagt og regulering standses. 5 Forvaltningsplan for sæler revideres. Planen er fra 2005 og bestandsudviklingen for begge arter har siden da været kraftig, hvilket har medført stigende konflikter med fiskeriet. Derfor hilses det velkomment, at Naturstyrelsen nu har planlagt en revision i Handlingsplan strammes op, således at det er klart, hvem der foretager optællinger mv. Den diskrepans, der er mellem forvaltningsplanen og vildtskadebekendtgørelsen for så vidt angår den reguleringsfri periode, bør rettes. Indtil da bør der i Naturstyrelsens konkrete udstedelse af dispensationer tages udgangspunkt i forvaltningsplanens bestemmelser, dvs. at der ikke må dispenseres til regulering af spættet sæl mellem 1. maj og 31. august.

43 46 KONFLIKTARTER - PATTEDYR OG FUGLE 6 Systematisk revision af vildtskade-bekendtgørelsen; stikprøvekontroller ved automatisk udstedelse af dispensationer til regulering. Konfliktarter er et dynamisk og til en vis grad politiseret begreb, og det vil være hensigtsmæssigt med f.eks. fire års mellemrum at lave et rutinecheck af områdets status og evt. behov for ændring af bekendtgørelsen. For arter, hvor der udstedes automatiske tilladelser til regulering, bør der foretages stikprøvekontroller, som verificerer behovet for dispensationen. 7 Undersøgelse af omkostningseffektivitet i forbindelse med Naturstyrelsens digitalisering af sagsbehandlingen af dispensationsansøgninger samt af den øvrige aktivitet vdr. information og konfliktforebyggelse. Digitaliseringen af Naturstyrelsens sagsbehandling m.h.t. dispensationer i medfør af vildtskadebekendtgøren har fra 2010 og fremefter formentlig været omkostningseffektiv, men det kan være hensigtsmæssigt at få lavet en analyse af de aktuelle ressourceforbrug i Naturstyrelsen og ressourcernes anvendelse i forhold til de forskellige typer af reguleringer og dispensationer. Dette gælder også styrelsens indsats vedrørende information og konfliktforebyggende afværgeforanstaltninger, der kan reducere behovet for regulering. Udgivelsen af et katalog varslet i 2012 (Vildtinformation 2012) med gode råd om vildtafværgeforanstaltninger bør fremmes. 8 Behov for forskningsprojekter, der analyserer baggrund, indhold og resultater af alle ansøgninger om dispensation i henhold til vildtskadebekendtgørelsen. Det vil styrke såvel det naturfaglige som det administrative grundlag for anvendelsen af vildtskadebekendtgørelsen, hvis der f.eks. i form af et eller flere forskningsprojekter gennemføres en bearbejdning og analyse af de data, der findes for de hidtil ikke-analyserede arter, hvor der er givet dispensationer til regulering siden Man vil herved kunne få overblik over den geografiske og tidsmæssige variation i reguleringerne, deres konkrete baggrunde og så vidt muligt deres effekter. Det er fundamentalt væsentligt at vide om reguleringer og afværgeforanstaltningerne har haft den ønskede effekt. 9 Reguleringsværktøjer på internationalt niveau; omkostningseffektivitet. For en række trækfuglearter, som under trækket raster eller overvintrer i flere lande, kan det være hensigtsmæssigt, at flere lande indgår en regional aftale om arternes forvaltning for vandfuglenes vedkommende f.eks. under Bonnkonventionens AEWA-aftale. Internationale aftaler om forvaltningsplan på artsniveau er kun indgået i et tilfælde (kortnæbbet gås). Aftalen er først indgået i En anden art skarven reguleres på forskellig vis i de fleste lande i EU, men handlingsplanerne er ikke internationalt koordinerede. De nationale behov for regulering af arten er for forskellige. Internationale aftaler kan være mere effektive værktøjer end nationale reguleringer, men vil også være mere komplicerede og omkostningstunge at få på plads og implementere som følge af internationale forhandlinger og højere krav til monitering og rapportering m.v. Hvis flere danske fuglearter skal reguleres integreret i internationale aftaler skal området tilføres midler til implementering og monitering af aftalerne. 10 Behov for forskning og udredning til at skabe et bedre beslutningsgrundlag ved vurdering af markskade-begrebet. Nyt informationsmateriale.

44 KONFLIKTARTER - PATTEDYR OG FUGLE 47 Nye skræmmemidler. Der foreligger ingen klar definition af begrebet omfattende markskade eller analyser af de økonomiske tab, der er knyttet til disse. Det vil være behov for en udredning eller et forskningsprojekt, der kan skabe et kvalificeret grundlag for at vurdere, hvornår der er tale om omfattende markskader, og som kan skabe klarhed over, hvilken økonomi, der knytter sig til sådanne. Når en sådan definition foreligger bør stikprøvekontrol af påståede markskader overvejes indført. Nyt informationsmateriale om afværgeforanstaltninger bør udarbejdes, f.eks. til Naturstyrelsens hjemmeside. Nye skræmmemidler bør efter behov søges udviklet. En handlingsplan til løsning af markskade-konflikter forårsaget gæs og svaner fra 1997 bør opdateres i et samarbejde mellem Naturstyrelsen og Naturerhvervsstyrelsen med flere interessenter. 11 Behov for forskning og udvikling af alternative bekæmpelsesmetoder til bekæmpelse af rotter. Udfasning af antikoagulante rodenticider bør iværksættes. 12 Nyt værktøj til konfliktløsning. Der er i Danmark ikke længere praksis for at udbetale økonomisk kompensation til skadelidte, men det er et værktøj, som man i nogle særlige tilfælde bør overveje at bringe anvendelse, herunder undersøge mulighederne for anvendelse af EU s landbrugsstøttemidler. Naturstyrelsen og Naturerhvervsstyrelsen opfordres til at undersøge muligheden for dette. 13 Øgning af vedvarende græs- og engarealer. I kommende tilpasningsprojekter til klimaændringer i kystnære områder og i visse ådale samt ved gennemførelsen af Naturplan Danmark bør man ved arealomlægninger planlægge en øgning af vedvarende græs- og engarealer, der kan tjene som naturlige fødesøgningsområder for gæs (samt også tilgodese en række andre arter). 14 Konfliktarter eller bonusarter? Der er behov for at få lavet en udredning af mulighederne for at fremme naturturismen i Danmark, herunder udnytte potentialet i nogle af de oplevelsesmuligheder, der f.eks. er til stede, når flokke med tusindvis af store fugle som bramgæs eller kortnæbbede gæs går ned for at søge føde på en grøn eng, eller når titusindvis af stære i solnedgangen søger til en kollektiv overnatningsplads i rørskoven. Oplevelsesmulighederne for friluftslivet skal holdes op imod behovet for reguleringer og bortskræmning af fuglene. Indførelse af jagt på sæler bør også ud fra denne synsvinkel frarådes.

45 48 KONFLIKTARTER - PATTEDYR OG FUGLE 10 Litteraturliste Alban, L., et al. 2005: Classical swine fever and wild boar in Denmark. A risk Analysis. Danish Institute for Food and Veterinary Research. 114 pp. Asbirk, S. (red.). 1998: Forvaltningsplan for bæver (Castor fiber) in Danmark. Miljøog energiministeriet. Asferg, T. & Madsen, A. 2007: Krondyr. I : Baagøe, H.B. & Jensen, T.S. Dansk pattedyratlas. Gyldendal. København. Bang, P Brandmus. I : Hvass, J. (red.): Danmarks Dyreverden. Rodenkilde og Bagger. Gentofte. Bregnballe, T. 2009: Skarven. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet, Forlaget Hovedland, 103 pp. Bregnballe, T. & O.R. Therkildsen Nr. 41; Danmarks ynglebestand af skarver i Aarhus Universitet, DCE Nationalt Center for Miljø og Energi. Teknisk rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 41. Bregnballe, T. & P. Lyngs. 2014: Udviklingen af ynglebestanden af Sølvmåger i Danmark Dansk Orn. Foren. Tidssk. 108: Bregnballe, T. 2014: Status for Skarverne i Vestpalæarktis. Dansk Orn. Foren. Tidsskr. 108: Baagøe, H.J. 1998: Flagermus i huset. Foreningen til Dyrenes beskyttelse. 15 pp. Elmeros, M. et al. (in press): Spredning af antikoagulante rodenticider med mus og eksponeringsrisiko for rovdyr. Miljøministeriet. Elmeros, M., Madsen, A.B. & Asferg, T. 2007: Lækat og brud. I : Baagøe, H.B. & Jensen, T.S. Dansk pattedyratlas. Gyldendal. København. Flinterup, M. 2014: Hjortevildtoversigten Jæger 23 :

46 KONFLIKTARTER - PATTEDYR OG FUGLE 49 Grell, M. B. 1998: Fuglenes Danmark. Gads Forlag. Udgivet i samarbejde med Dansk Ornitologisk Forening. Grøndahl, L. & N. Poulsen. 2014: Analyse af IPCC delrapport 2. Effekter, klimatilpasning og sårbarhed med særligt fokus på Danmark. Naturstyrelsen. Hansen, T.S. & Jensen, T.S. 2007: Brandmus. I : Baagøe, H.B. & Jensen, T.S. Dansk pattedyratlas. Gyldendal. København. Hansen, T.S. & Jensen, T.S. 2007: Sydmarkmus. I Baagøe, H.B. & Jensen, T.S. Dansk pattedyratlas. Gyldendal. København. Heldbjerg, H., N. Brandtberg & M. F. Jørgensen. 2014: Overvågning af de almindelige fuglearter i Danmark Årsrapport for Punkttællingsprojektet. Dansk Ornitologisk Forening. Jensen, B. & Jensen, A : Vildkanin. I : Baagøe, H.B. & Jensen, T.S. Dansk pattedyratlas. Gyldendal. København. Jensen, B. 1993: Danmarks pattedyr. Gyldendal. Jensen, T.S. & Andersen, L.W. 201:. Nyt kort over ulveforekomster i Danmark Videnskab.dk. Jensen, T.S. & Hansen, T.S. 2007: Rødmus. I : Baagøe, H.B. & Jensen, T.S. Dansk pattedyratlas. Gyldendal. København. Jensen, T.S. & Vedel-Smith, C. 2013: Brandmus i Jylland. Flora og Fauna. Jensen, T.S. 1983: Musene og skovbruget - forsøg på en status. Dansk Skovforenings Tidsskrift. 68 : Jepsen, P. U. 1997: Gæs og Svaner. Handlingsplan for forvaltning af trækkende bestande af gæs og svaner i relation til arternes fouragering og skader på markafgrøder. Notat. Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen, Reservatsektionen. Jepsen, P.U. (red) 2005: Forvaltningsplan for spættet sæl (Phoca vitulina) og gråsæl (Halichoerus grypus) i Danmark. Miljøministeriet. Jepsen, P.U. (red) 2005.: Handlingsplan for beskyttelse af marsvin. Miljøministeriet. Jordt, A.M. 2013: Forekomst af vildsvin i Danmark. Speciale, Institut for geovidenskab og naturforvaltning. Københavns Universitet. Kjærbølling, N. 1852: Danmarks Fugle. Kjøbenhavn. Forfatterens Forlag.

47 50 KONFLIKTARTER - PATTEDYR OG FUGLE Laursen, J.T. 2005: Er husmusen i stærk tilbagegang? Bestandsudvikling i Danmark på grundlag af forekomst i uglegylp. Flora og Fauna 111(2) : Lodal J Brun rotte. I : Baagøe, H.B. & Jensen, T.S. Dansk pattedyratlas. Gyldendal. København. Lodal, J Mosegris. I : Baagøe, H.B. & Jensen, T.S. Dansk pattedyratlas. Gyldendal. København. Madsen A. & Søgaard, B. 2001: Development and implementation of the otter action plan for Denmark. Habitat 13: Madsen, J. & Williams, J. H. (Compilers) 2012: International Species Management Plan for the Svalbard Population of the Pink-footed Goose Anser brachyrhynchus. AEWA Technical Series No. 48. Bonn, Germany. Madsen, J. 2010: The challenge of managing increasing numbers of geese in the Wadden Sea area: the need for objectives and tools to prioritize and evaluate efforts. Coastal Management and Sustainability xx: Wadden Sea Ecosystem No. 26. Madsen, J., M. Bjerrum & I. M. Tombre. 2014: Regional Management of Farmland Feeding Geese Using an Ecological Prioritization Tool. Ambio 2014, 43: Miljøministeriet, Naturstyrelsen. 2014/15:2: Naturplan Danmark. Vores fælles natur Munksgaard, K. M. & K. Sloth 2014: Minister vil se på regler for jagt på duer. Møller, J.D., Baagøe, H.J. & Degn, H.J. 2013: Forvaltningsplan for flagermus. Miljøministeriet. Naturstyrelsen 2014: Forvaltningsplan for ulv i Danmark. Naturstyrelsen 2012: Vildtinformation Naturstyrelsen 2014: Vildtinformation Olesen, C. R. 2013: Undersøgelse af ringduens (Columba palumbus) ynglesæson i Danmark. Fagrapport. Danmarks Jægerforbund Ramsgaard, N. 2007: Bisamrotte. I : Baagøe, H.B. & Jensen, T.S. Dansk pattedyratlas. Gyldendal. København. Sloth, K. & K. M. Munksgaard 2014: Eksperter: Ingen store problemer med duer i efteråret. Søgaard, B. 1996: Forvaltningsplan for odder (Lutra lutra) i Danmark. Miljø- og Energiministeriet.

48 KONFLIKTARTER - PATTEDYR OG FUGLE 51 Søgaard, B.2007: Forvaltningen af danske pattedyr. I : Baagøe, H.B. & Jensen, T.S. Dansk pattedyratlas. Gyldendal. København. Trolle, M. & Jensen, T.S. 2013: Faktahæfte om ulv i Danmark. Naturhistorisk Museum. Weismann, C (2. udgave 1985): Vildtets og Jagtens Historie i Danmark. Forlaget Skippershoved. Winge, O (2. udgave 2004): Jægernes Skadelige Dyr. Forlaget BæreDygtighed. Aaris-Sørensen, K Fra istid til nutid. I : Baagøe, H.B. & Jensen, T.S. Dansk pattedyratlas. Gyldendal. København.

49 52 KONFLIKTARTER - PATTEDYR OG FUGLE Bilag A Danske pattedyr og deres beskyttelse Nedenstående tabel giver en oversigt over danske pattedyr og deres beskyttelse i henhold til internationale direktiver og konventioner, den nationale rød- og gulliste samt vurdering af bevaringsstatus i Danmark. Kilde: Søgaard, B., 2007, i: Baagøe, H.J. & Jensen, T.S. Dansk Pattedyratlas med enkelte rettelser iflg. IUCN red list 2014 Desuden tilføjelse af konfliktarter og neutralarter (TSJ). Art/artsgruppe Habitat Bern Bonn Insektædere Cites, EC, ICRW DK l Rødlister/IUCN DK Status Jagtbar art Konfliktart Neutralart Pindsvin - III - - -/LR,lc x Alm. Spidsmus - III /LR,lc x Dværgspidsmus - III /LR,lc x Vandspidsmus - III /LR,lc x Muldvarp /LR,lc X Flagermus Bechsteins flagermus II/IV* II II R/NT Ukendt* Brandts flagermus IV II II V/LR,lc Gunstig* Damflagermus II/IV II II V/AY*/NT Gunstig* Vandflagermus IV II II V/LR,lc Gunstig* Skægflagermus IV II II V/LR,lc Gunstig* x x x x x Frynseflagermus IV II II V/LR,lc Ukendt* Troldflagermus IV II II -/LR,lc Gunstig* Dværgflagermus IV II II -/LC* Gunstig* X x x Pipistrelflagermus IV II II -/LC* Gunstig X Brunflagermus IV II II V/LR,lc Gunstig* Nordflagermus IV II II -/LR,lc - Sydflagermus IV II II -/LR,lc Gunstig* X X X kimmelflagermus IV II II -/LR,lc Gunstig* X Bredøret flagermus II/IV* II II R/NT Ukendt* x Langøret flagermus IV II II V/LR,lc Gunstig* x Harer/kaniner Hare - III - - X/LR,lc Usikker X X

50 KONFLIKTARTER - PATTEDYR OG FUGLE 53 Vildkanin /LR,lc Gunstig X X Gnavere Egern - III - - -/lc - x Jordegern -/LR,lc x Bæver (II/IV) III - - -/NT,lc - X Rødmus /LR,lc - X Mosegris /LR,lc - X Bisamrotte /LR,lc - X Nordmarkmus /LR,lc - X Sydmarkmus /LR,lc - X Dværgmus /LR,lc - x Brandmus /LR,lc - X x Halsbåndmus /LR,lc - X Skovmus /LC* - x Brun rotte /LR,nc - X Husrotte /LR,lc - X Mørk husmus /LR,lc - X Lys husmus /LR,lc - X Hasselmus IV III - - V /lc Usikker x Birkemus IV II - - R/lc Ukendt x Bæverrotte /LR,lc - x Rovdyr Ræv /LC*- Gunstig X X Mårhund /LC* - X X Vaskebjørn /LR,lc - x Lækat - III - - -/LR,lc - x Brud - III - - -/LR,lc - x Ilder - III - - -/LR,lc - X Mink /LR,lc - X Husmår - III - - -/LR,lc - X X Skovmår V III - - R/LR,lc - x Grævling - III - - -/LR,lc Gunstig x Odder II/IV II - I V/NT* Usikker X Ulv II/IV II -/LR.lc X Sæler Hvalros - II - - -/LR,lc - x Grønlandssæl - II - - -/LR,lc - x Ringsæl - III - - -/LR,lc - x Spættet sæl II/IV III II - -/LR,lc Gunstig X Gråsæl II/IV III II - E/LR,lc Ugunstig X Klapmyds - II - - -/LR,lc - x Hvaler Hvidnæse IV II II II, A -/LR,lc - x Hvidskæving IV II II II, A -/LR,lc - x Alm. Delfin IV I/II II - -/LR,lc - x Øresvin II/IV II II II, A -/lc - x

51 54 KONFLIKTARTER - PATTEDYR OG FUGLE Stribet delfin IV II II II, A -/LR,cd - x Grindehval IV II II II, A -/LR,lc - x Halvspækhugger IV II - II, A -/LR,,lc - - x Spækhugger IV II II II, A -/LR,cd - x Rissos Delfin IV II II II, A -/DD - x Marsvin II/IV II II II, A X/lc-øk Usikker X Hvidhval IV II II II, A -/VU-A1abd - x Alm. Næbhval IV II - II, A -/DD - x Døgling IV II II II, A -/LR,cd - x Kaskelot IV - - I, A, P -/VU-A1bd - x Vågehval IV - - I A, P -/LR,nt - x Brydeshval IV II - I, A, P /DD x Sejhval IV - - I, A, P -/EN-A1abd - x Finhval IV II - I, A, P -/EN-A1abd - x Blåhval IV II I I, A, P -/EN-A1abd - x Pukkelhval IV II I I, A, P -/EN-A1abd - x Hovdyr Vildsvin - III - - -/LR,lc - X X Kronhjort - III - - -/LR,lc Gunstig X X ådyr - III - - -/LR,lc Gunstig X x ika /LR,lc Gunstig X X ådyr - III - - -/LR,lc Gunstig X x lg - III - - -/LR,lc - x Mufflon - III - -/VU-A2cde - x

52 KONFLIKTARTER - PATTEDYR OG FUGLE 55