Anbefalinger om bygherrens ansvar for koordinering af arbejdsmiljøet i byggeprojekter. 16. november 2010

Transkript

1 Anbefalinger om bygherrens ansvar for koordinering 16. november

2 Indholdsfortegnelse 1. Resumé Introduktion Anbefalings indhold Bygherrens varetagelse af arbejdsmiljøansvaret og varetagelse af koordinatorrollen Kravspecifikation ved udvælgelse og tildeling Projekteringsfasen Udførelsesfasen Bilag 1 Eksempler på formuleringer Bilag 2 - Forslag til paradigme for Journal Resumé Bygherreforeningens arbejdsmiljøudvalg ønsker med Anbefalinger om bygherrens ansvar for koordinering blandt andet at give den professionelle bygherre følgende anbefalinger til arbejdsmiljøansvaret i byggeprojekter: Bygherren bør i udbudsmaterialet fx i byggeprogrammet og byggesagsbeskrivelsen signalere, at arbejdsmiljø og sikkerhed har høj prioritet i projektet, fx ved at lade arbejdsmiljø indgå som tildelingskriterium eller stille krav om særligt arbejdsmiljømæssigt fokus under udførelsen. Bygherren bør tidligt i forløbet have tilvejebragt kompetencer inden for arbejdsmiljø for at kunne definere processen og udarbejde kravstillelse. Bygherren bør lade byggeprojekternes karakter, kompleksitet og valg af udbudsform indgå i tilrettelæggelsen af sikkerhedskoordinatorrollerne. Bygherren bør i udbudsmaterialet stille krav om dokumentation for kompetencer og erfaringer hos sikkerhedskoordinator. Projektering - Sikkerhedskoordinator P: Bør have kompetencer og erfaring med risikoafdækning samt overblik over projektkonsekvenser i både udførelse og drift. Udførelse - Sikkerhedskoordinator B: Bør have kompetencer og erfaring med afgrænsning, koordinering og facilitering på byggepladsen. Koordinatorfunktionen bør være uafhængig af projekteringsledelsen/byggeledelsen, både på person- og virksomhedsniveau, enten i separate virksomheder eller som minimum i separate afdelinger. Bygherreforeningen foreslår, at journalen benyttes aktivt som logbog undervejs i processen, således at den bliver et dynamisk arbejdsredskab, som sætter fokus på arbejdsmiljø gennem faserne. Ved overgangen til driftfasen reduceres indholdet af journalen til kun det for drift- og vedligeholdelsesfasen relevante. 2

3 2. Introduktion I Bekendtgørelse om bygherrens ansvar og pligter under projektering, som så dagens lys i januar 2009, blev der fastlagt nye krav til bygherrens rolle i byggeprocessen. Bekendtgørelsen blev dog ikke umiddelbart fulgt op af konkrete anvisninger eller vejledninger, og gav derfor anledning til en vis usikkerhed om de praktiske konsekvenser. Da arbejdsmiljøområdet omfatter juridisk ansvarspådragende lovgivning for bygherren, giver dette anledning til særlig opmærksomhed. Efterfølgende har Branchearbejdsmiljørådet for Bygge og Anlæg (BAR-BA) i samarbejde med en række organisationer udarbejdet et faktablad om bygherrens pligter, der på fin vis giver overblik over bygherrens forpligtelser i både projekterings- og udførelsesfasen. Faktabladet kan hentes på hjemmesiden for BAR bygge- og anlægssektion Bygherreforeningen har imidlertid identificeret et behov for at supplere faktabladet med anbefalinger til bygherrens varetagelse af arbejdsmiljøansvaret i byggeprojekter, herunder koordination af sikkerheds- og sundhedsarbejdet under planlægning, projektering, udbud og udførelse. Formålet er at give bygherren et bedre overblik over, hvor udfordringerne ligger, og hvordan bygherren bedst planlægger og gennemfører et arbejdsmiljømæssigt fornuftigt forløb i et byggeprojekt. Bygherreforeningen er af den holdning, at bygherren ved at stille krav til arbejdsmiljøforhold, herunder sikkerhed og sundhed, medvirker til at skabe gode arbejdsvilkår både under selve byggeriet men også i den efterfølgende brugsfase, hvilket vil få en positiv indvirkning på projektets økonomi og tidsplan. 3. Anbefalings indhold Denne anbefaling er udarbejdet i Bygherreforeningens Arbejdsmiljøudvalg og beskriver bygherrens ansvar og pligter i forbindelse med arbejdsmiljøarbejdet, herunder anbefalinger vedrørende udvælgelse af og arbejdsopgaver for sikkerhedskoordinatorer, bl.a. kravspecificering, organisering, kompetencer og opgaver. Anbefalingerne er udtryk for foreningens forslag til professionelle bygherrer, som supplement til gældende bestemmelser. I afsnit 4 gennemgås de generelle overvejelser, som bygherren bør gøre sig ift. at varetage arbejdsmiljøansvaret, herunder varetagelse af sikkerhedskoordinatorrollen, og hvorvidt denne skal varetages af egen organisation eller den skal overdrages til eksterne konsulenter. Afsnit 5, 6 og 7 beskriver de væsentligste udfordringer i de forskellige faser af et byggeprojekt, herunder kravspecifikation for de opgaver, bygherren ikke selv ønsker at varetage og derfor udbyder eller på anden vis indkøber. 4. Bygherrens varetagelse af arbejdsmiljøansvaret og varetagelse af koordinatorrollen a. Generelt På byggepladser påhviler det grundlæggende arbejdsmiljøretlige ansvar for medarbejdernes sikkerhed og sundhed arbejdsgiveren. Ved bygge- og anlægssager vil det sige, at ansvaret som udgangspunkt er entreprenørens. Bygherrer har derfor kun de pligter, der specifikt er pålagt i de særlige arbejdsmiljøregler vedrørende bygge- og anlægsprojekter, herunder især bekendtgørelse nr af 27. december 2008 om bygherrens pligter. Emnet er yderligere beskrevet i AT-vejledning om Bygherrens ansvar og pligter (Arbejdstilsynet, vejledning F.1.2 af juni 2008). Jf. bekendtgørelse nr om bygherrens pligter, har bygherren følgende overordnede forpligtelser: At udpege en koordinator for sikkerhed og sundhed under projektering med ansvar for koordinering af sikkerhedsarbejdet under projekteringen (Sikkerhedskoordinator (P)). 3

4 At udpege en koordinator for sikkerhed og sundhed under udførelse med ansvar for koordinering af sikkerhedsarbejdet under udførelsen (Sikkerhedskoordinator (B)). At koordinere sikkerhedsarbejdet overordnet og i fællesområder, herunder at afgrænse sikkerhedsforanstaltninger i fællesområder, f.eks. fagentreprenører med ansvar for stilladser. At lade den udpegede koordinator forestå udarbejdelse og vedligeholdelse af Plan for Sikkerhed og Sundhed (PSS), herunder oversigtstegning samt tids- og bemandingsplan. At anmelde byggepladsen til Arbejdstilsynet. At medvirke til, at arbejdet udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt. Bygherrens rolle som koordinator i projekterings- og udførelsesfasen defineres i bekendtgørelsen. Rollen kan overdrages til andre, men i sidste ende er bygherren ansvarlig og kan straffes for eventuelle forsømmelser (iht. arbejdsmiljøloven). Derfor har bygherren også ansvar for kvaliteten af det arbejde, som udføres. Bygherren skal derfor gennem en række overvejelser omkring håndtering af koordinatorrollerne, herunder om de skal varetages i egen organisation eller overdrages til eksterne konsulenter. I de følgende afsnit tager beskrivelserne udgangspunkt i, at bygherren vælger at udbyde opgaven, og dermed skal kravspecificere herom i en udbudssituation, men det giver samtidig et billede af, hvilke kompetencer, som bygherren skal besidde, hvis man vælger at beholde koordinatorrollen i egen organisation. Derudover bør bygherren gøre sig overvejelser om, hvilken mængde af kompetencer, som organisationen selv skal besidde, når koordinatorrollen udbydes. Uanset at opgaven varetages eksternt, bør der i organisationen være en ekspertise på området, der muliggør at kunne beskrive, udbyde, bedømme og kontrollere koordinatoropgaven. For bygherrer med flere samtidige byggepladser anbefales det derudover at standardisere retningslinierne for koordinatorrollen og gennemføre en form for kontrol af arbejdsmiljøkoordineringen, så et ensartet arbejdsmiljøniveau kan opnås inden for alle projekter. Dette er at foretrække frem for at anvende de forskellige eksterne sikkerhedskoordinatorers egne retningslinjer. Bygherreforeningen anbefaler derfor, at bygherren standardiserer de arbejdsmiljømæssigt relevante dele af følgende dokumenter: - Overordnede retningslinier for arbejdsmiljø inden for bygherrens øvrige strategier og politikker. - Programoplæg/byggeprogram. - Udbudsmaterialer vedrørende projekteringsydelsen, herunder ydelsesbeskrivelser samt paradigmer, der skal anvendes under projekteringen. - Udbudsmaterialer vedrørende entreprisearbejderne, herunder Byggesagsbeskrivelse og Plan for Sikkerhed og Sundhed (PSS). I denne forbindelse bør bygherren have standardiserede formuleringer, der entydigt fastlægger det ansvar,som Sikkerhedskoordinator (P) har som en del af projekteringen til at beskrive arbejdssikkerhedsmæssigt forsvarlige arbejdsgange eller foranstaltninger, og som Sikkerhedskoordinator (P) har til at gribe ind under projekteringen, såfremt der beskrives forhold, der er sikkerhedsmæssigt uforsvarlige. b. Generelt om faser, entrepriseaftaler og samarbejdsformer Bygherren anbefales at tilvejebringe den nødvendige ekspertise på arbejdsmiljøområdet til at stille krav til indarbejdelse af arbejdsmiljøforhold under projekteringen allerede tidligt i forløbet, hvor projektet tilrettelægges dvs. før projektering. Det kan ske enten internt i bygherreorganisationen eller ved at tilknytte rådgivere med viden om området. Det er ikke et krav i bekendtgørelsen, men kan være af stor betydning for tilrettelæggelsen af det efterfølgende projekt og for at opnå en god proces. 4

5 Koordinatorrollen er knyttet til to forskellige faser projektering henholdsvis udførelse, og kan udføres af to forskellige personer. Den valgte entreprise- eller samarbejdsform har betydning for, hvordan projektet gennemføres, og hvordan ansvaret for arbejdsmiljøet fordeles i de enkelte faser. Derfor er det afgørende, at bygherren i hvert projekt tager stilling til koordinatorernes roller og ansvar. Bygherren skal først og fremmest overveje, hvordan koordinatorrollerne varetages i de forskellige faser og hvordan viden overleveres. Med en sikkerhedskoordinator, som har den tilstrækkelige viden og erfaring til at varetage rollen i både projekterings- og udførelsesfasen, er behovet for overlevering af viden mellem faserne af mindre betydning. Her skal der primært fokuseres på at formidle til andre parter i projektet. Det vil da normalt være en sikkerhedskoordinator (B), der også kan varetage ansvaret som sikkerhedskoordinator (P). Det vurderes dog, at den samme person kun sjældent besidder de fornødne kompetencer, og derfor bør bygherren overveje, hvordan viden og erfaring fastholdes fra projekteringen frem til og med udførelse. Projekteringsfasens journal, der er et krav, kan udbygges til at være en logbog som opfølgningsværktøj under projektering og udførelse, Projekteringsfasens journal vil normalt være sikkerhedskoordinator (P) s ansvar fra projektering over udførelse til samling af alt for driftog vedligeholdelsesfasen relevant som således udført, når der afleveres og overdrages til kunden/brugeren. I den forbindelse anbefales det at stille krav om et overleveringsmøde fra sikkerhedskoordinator (P) til sikkerhedskoordinator (B). En del entreprise- og samarbejdsformer udfordrer roller og faser i forhold til mere traditionelle projektformer. Derfor bør bygherren lade projektets karakter og valg af udbudsform indgå i tilrettelæggelsen af koordinatorrollerne. Eksempelvis fortsætter projekteringen ofte ind i udførelsen, fx i en totalentreprise, og derfor vil en adskillelse af koordinatorrollerne skulle defineres nærmere. I det følgende beskrives eksempler på udbuds- og samarbejdsformer samt på mulige løsninger af koordinatorrollen: Traditionel proces projekteringsfase med rådgivere, udførelsesfase med fag-, stor- eller hovedentreprise. Roller er klart definerede, og der er en faseopdeling, som koordinatorrollerne kan relateres til. Koordinatorrollerne kan alt efter projekternes karakter opdeles i to, projektering og udførelse, eller gennemføres af den samme person. Sikkerhedskoordinator (P) vil normalt være på rådgiversiden. For hovedentrepriser vil sikkerhedskoordinator (B) ofte være i hovedentreprenørens organisation på samme måde som byggeledelsesfunktionen. For at mindske arbejdsskader kan det være en fordel at lade én entreprenør have ansvaret for samtlige stilladser og hejse-/løfteværktøjer, ligesom det kan være en fordel at lade én entreprenør have ansvaret for oprydning i fællesarealer. Det kan ydermere være en fordel at etablere særlige procedurer for oprydning i entreprenørernes egen områder. Totalentreprise Projekteringen er en del af ydelsen hos den udførende, og der vil i højere grad være en glidende overgang mellem projektering og udførelse. Adskillelse af koordinatorrollen kræver derfor i høj grad en definering af, hvornår ansvaret overlades til sikkerhedskoordinator (B). Det vurderes, at der i totalentreprise kan være nytte af at placere koordinatorrollerne, og dermed ansvaret for arbejdssikkerheden, tæt på totalentreprenøren, men der er også en risiko for, at interesser sammenblandes. Bygherren skal derfor i særlig grad være opmærksom på uafhængighedsprincippet og stille sine krav gennem udbudsmaterialerne. Partnering Samarbejdsform, hvor alle parter i højere grad bidrager til løsninger undervejs i projekteringen og under udførelse. De to faser er heller ikke her klart adskilte, og der kan være tilsvarende overvejelser som for totalentreprisemodellen. Bygherren involverer sig typisk i højere grad som en del af partneringsamarbejdet, og vil derfor også undervejs skulle forholde sig aktivt til arbejdsmiljøspørgsmål på lige fod med de øvrige parter. Sikkerhedskoordinator (P) vil normalt være på rådgiverside. Placering af sikkerhedskoordinator (B) vil afhænge af entrepriseform jf. ovenfor. Tidligt udbud Som i totalentreprise og partnering er både rådgivende og udførende aktive under projekteringen. Der gælder normalt samme forhold som under partnering. Sammenfaldende sikkerhedskoordinatoropgaver For små opgaver kan det være uhensigtsmæssigt at opdele ansvaret for sikkerhedskoordination på to personer, ligesom det kan være uhensigtsmæssigt at lade sikkerhedskoordinator (P) være uafhængig af projekteringsledelsen. Bygherreforeningen har endnu ikke erfaringer, der kan underbygge faste regler for, 5

6 hvorvidt en eller to sikkerhedskoordinatorer skal løse sikkerhedskoordinatoropgaverne under projektering og udførelse. Til gengæld vurderer Bygherreforeningen, at det normalt altid er hensigtsmæssigt at adskille ansvaret for sikkerhedskoordinationen under projekteringen fra projekteringsledelsen, med mindre det er meget små opgaver. 5. Kravspecifikation ved udvælgelse og tildeling Bygherrens valg i de tidlige faser fastlægger niveauet for de efterfølgende faser, og derfor er der behov for, at bygherren allerede tidligt gør sig overvejelser om projektets karakter, og hvilket sikkerhedsniveau, der ønskes. Kravspecificering Når bygherren i udbudsmaterialet skal stille krav til koordinator i projekterings- og udførelsesfasen, omfatter det blandt andet krav til koordinators erfaringsniveau. BAR-BA s faktablad om bygherrens pligter og ansvar giver et godt overblik over forholdet mellem byggepladsens størrelse og koordinatorens erfaringsgrundlag. Byggeplads med mere end 1 arbejdsgiver Lille byggeplads (Under 5 personer samtidigt) Mellemstor byggeplads (5-10 personer samtidigt) Stor byggeplads (Over 10 personer samtidigt) Krav til arbejdsmiljøkoordinatorer (Arbejdsmiljøkoordinator (P) skal udpeges, inden projekteringen af det aftalte byggeanlægsprojekt igangsættes. Arbejdsmiljøkoordinator (B) skal udpeges, inden byggepladsen etableres.) Sagkyndig viden om byggeri Kendskab til byggeriets aktører Sagkyndig viden om byggeri Kendskab til byggeriets aktører Viden om byggeriets arbejdsmiljø Sagkyndig viden om byggeri Kendskab til byggeriets aktører Viden om byggeriets arbejdsmiljø Praktisk ledererfaring i byggeri Gennemført godkendt koordinatoruddannelse Kilde BARs faktablad om bygherrens pligter og ansvar Krav til koordinatorer af arbejdsmiljøarbejdet For at bygherren kan gennemføre en præcis kravstillelse, og kan foretage vurdering af de bydende vedrørende arbejdssikkerhedsforholdene ud fra objektive kriterier, er der dog behov for en yderligere præcisering af det ønskede erfaringsniveau. Derfor anbefales bygherren at præcisere begreberne sagkyndig viden, kendskab til byggeriets aktører, viden om arbejdsmiljø i sit udbudsmateriale. Derudover anbefaler Bygherreforeningen, at der bør dokumenteres: Generel viden om sikkerheds- og sundhedsmæssige forhold i øvrigt, samt indgående kendskab til arbejdsmarkedsforhold, overenskomstforhold mv. I faktabladet er der ingen skelnen mellem krav til koordinator under projektering (P) og koordinator under udførelsen af bygge- og anlægsarbejdet (B). Bygherren bør derfor også præcisere krav til hver af disse funktioner, når disse ikke udføres af samme person. Bygherreforeningen anbefaler, at der bør dokumenteres: Koordinator under projektering: Praktisk erfaring med projektering, hvor arbejdsmiljøhensyn er blevet indarbejdet og anvendt under udførelsen. Koordinator under udførelse: Praktisk erfaring i ledelse af et bygge- og anlægsarbejde. Samtidig bør bygherren overveje, om man udelukkende følger BARs anvisninger for krav til koordinator i forhold til størrelse af byggeplads. Det kan være hensigtsmæssigt at stille krav i forhold til arbejdets kompleksitet. En lille byggeplads kan have en høj kompleksitet i udførelsen fx med vanskelige udgravninger, stillads eller på steder, som indebærer særlige risici, fx i forbindelse med bygninger i brug eller hvor trafikale forhold påvirkes. Derfor kan bygherren i visse situationer vælge at skærpe kravene til koordinator. Bygherreforeningen anbefaler, at der i størst mulig grad 6

7 stilles krav om egentlig godkendt sikkerhedskoordinatoruddannelse og om dokumenterede erfaringer med arbejdssikkerhedsarbejde på byggepladser under tidligere gennemførte projekter. Koordinatorrollerne skal samtidig defineres i forhold til de øvrige aktører i projekterings- og udførelsesfaserne. Kan den samme virksomhed fx både varetage projekterings- og koordinatorrollen uden at der bliver uklare ansvarsforhold? Bygherren anbefales at præcisere en klar afgrænsning af koordinatorrollerne: Koordinatorrollerne kan udføres i samme virksomhed, men af to uafhængige afdelinger og med en person udpeget alene til koordineringsfunktionerne. Eller: Koordinatorrollerne varetages af en uafhængig virksomhed. Bygherren bør i udbudsmaterialet, fx gennem byggeprogrammet og byggesagsbeskrivelsen, signalere, at arbejdsmiljø og sikkerhed er af betydning i projektet. Bilag: Eksempler på bygherrens formuleringer af arbejdsmiljøets betydning i et byggeprogram Eksempler på bygherrens formulering af arbejdsmiljøets betydning i henholdsvis en ydelsesbeskrivelse og en byggesagsbeskrivelse herunder valg af procesbeskrivelser for komplicerede arbejdsprocesser på byggepladsen. Kravspecifikation for sikkerhedskoordinator (P). Udvælgelse og tildeling Bygherrens krav til koordinatorrollen bør indgå i enten udvælgelses- eller tildelingskriterierne, idet der ikke må forekomme gentagelser imellem de to procedurer. Udvælgelseskriterierne anvendes i forbindelse med prækvalifikation af de bydende, der vurderedes egnede til at kunne løse den konkrete opgave, mens tildelingskriterierne anvendes i forbindelse med tildeling af den konkrete opgave Bygherren bør i forbindelse med tildelingen som hovedregel anvende arbejdsmiljø som delkriterie, fx med % vægtning. Der kan indgå konkrete krav om sikkerheden i det kommende projekt, fx forslag til valg af procesbeskrivelser for komplicerede arbejdsprocesser på byggepladsen, forslag til organisering af arbejdsmiljøarbejdet og beskrivelse af konkrete løsningsmodeller for arbejdsmiljøet. Bygherren kan fx vælge at lade egentlig dokumentation indgå i vurderingsgrundlaget for tildelingen. Derudover skal bygherren kræve: At dokumentation for uddannelse vedlægges tilbud/kontrakt. At navn på koordinator indarbejdes i kontrakter ( personbundet opgave). Af det følgende fremgår de krav til kompetencer og de opgaver, som sikkerhedskoordinator (P) skal kunne honorere for at kunne varetage opgaverne for bygherren, uanset om koordinatoren er placeret i bygherrens egen organisation eller er ekstern. Specificering af kompetencer hos sikkerhedskoordinator (P): Evne til at gennemskue projektets effekt både i gennemførelsesfase og i drifts/brugsfasen Evne til at facilitere processen i projekteringsfasen ud fra en forestilling om, at flere par øjne ser bedre end et par. Skabe ejerskab for arbejdsmiljø og sikkerhed, involvere de rigtige personer fra fx projekteringsteam, udførelse og driftsfase. Evne til at forankre men også at tage ansvar for beslutninger. Bilag: Eksempel på bygherrens formulering af tildelingskriteriet i et udbud henholdsvis for rådgivning og udførelse 7

8 6. Projekteringsfasen Generelt Sikkerhedskoordinering i projekteringsfasen er en funktion, som er indarbejdet i bekendtgørelsen om bygherrens pligter. Der er i vejledningen ikke detaljeret information, om hvordan koordinatorrollen skal udmøntes, men det vurderes, at der vil være behov for lidt andre kompetencer end den tilsvarende koordineringsopgave under udførelse (B). Derfor vil dette afsnit også gå lidt mere i dybden med koordinator (P)s opgaver og ansvar. Koordinator (P) skal varetage bygherrens ansvar med at tilrettelægge afgrænsning af sikkerhedsforanstaltninger i fællesområderne og koordinere sikkerhedsarbejdet i gennemførelsen, men derudover også allerede i projektfasen ud fra et arbejdsmiljømæssigt hensyn kunne identificere og planlægge arbejder, for at sikre at de kan udføres forsvarligt i både bygge- og driftsfase. Fokus for sikkerhedskoordinator (P) vil være at kunne gennemskue projektets konsekvenser, både i bygge- og driftsfasen, altså at vurdere om de valgte løsninger kan gennemføres og anvendes uden sikkerheds- og sundhedsmæssige konsekvenser. Koordinator (P) skal ikke blot have forståelse for projektets udførelse på byggepladsen, og de opgaver som skal gennemføres forsvarligt her, men også for den efterfølgende drifts/brugsfase. Det vil sige, at koordinator (P) i princippet skal have grundlæggende viden om funktionaliteten i et givet projekt for at kunne vurdere de valgte løsninger. Det er formentlig ikke realistisk, at en enkelt person rummer al den viden og erfaring og derfor bør man tilrettelægge en proces, som kan understøtte koordineringsopgaven. Altså i højere grad lade koordinator få en rolle som koordinator af risikoanalysen i projekteringsfasen, suppleret af de øvrige faglige kompetencer fra projektorganisationen, som kan bidrage med væsentlig viden for at afdække sikkerheds- og sundhedsmæssige risici. Man kan derfor i højere grad betragte koordinator (P), som den person, som evner at afdække projektets potentielle arbejdsmiljømæssige risici, i bund og grund at kunne stille de rigtige spørgsmål og samle de rigtige personer til at besvare dem. Til dette er der behov for en person, som både har erfaring med arbejdssikkerhed og byggeprojekter svarende til størrelsen og kompleksiteten af det konkrete projekt, og dermed til arbejdsmiljømæssig bygbarhed, men som derudover kan koordinere processen og få den rigtige viden frem til alle. For bygherren er det afgørende, at koordinatorfunktionen giver udbytte i form af et bedre projekt med færre fejl og en bedre funktionalitet, men dette kan kun ske, hvis projektorganisationen forberedes og bakker op om koordinator (P). Derfor skal bygherren lægge vægt på vigtigheden af koordinatorfunktionen og fastlægge proces og rolle allerede i forbindelse med udbud af ydelser. Fx kan der beskrives en proces, hvor koordinator (P) deltager på projekteringsmøderne med henblik på at afdække risici for sikkerhed og sundhed ved de valgte løsninger. Ligeledes kan koordinator have til opgave at indkalde ressourcepersoner fra drift-/brugsfasen for at sikre nødvendig viden om bygningsværkets anvendelse. Særlige opgaver for sikkerhedskoordinator (P) under projektering. Koordineringsopgaven Koordinators (P) ansvar er at sørge for, at projektet gennemgås og granskes med særligt fokus på arbejdsmiljøforhold dvs. om projektet er bygbart, vel at mærke så udførelsen kan ske på en forsvarlig måde på byggepladsen og om det efterfølgende kan benyttes og vedligeholdes på en tilsvarende hensigtsmæssig måde af bygherre og brugere. 8

9 Det betyder ikke, at koordinator (P) overtager projekteringsansvaret, som stadig påhviler projekteringslederen, men har ansvaret for at oplyse bygherre og projekterende om eventuelle kritiske områder i projektet og til at rådgive om sikkerheds- og sundhedsspørgsmål undervejs i projekteringen. Ansvar for, at det projekterede er arbejdsmiljømæssigt bygbart gennem nøje granskninger og stikprøvevis verificering af det projekterede. Arbejdsmiljø-/sikkerhedskoordinatoren har ikke projekteringsansvaret, men har ansvaret for løbende at oplyse øvrige rådgivere og bygherren, såfremt arbejdsmiljømæssigt kritiske materialer og arbejdsprocesser indgår i det projekterede eller at arbejdsmiljømæssige forhold ikke er tilstrækkeligt indarbejdede. Give fyldestgørende rådgivning til øvrige rådgivere under projekteringen samt orientere/rådgive bygherren. Aktivt sikre koordination af projekteringsarbejdet vedrørende sikkerhed, sundhed og arbejdsmiljø mellem rådgiverne, herunder at området indgår som en del af projekteringsmøder og granskningsmøder. Særlige opgaver for sikkerhedskoordinator (P) under projektering - Løsninger der skal udføres Koordinators (P) fokus i projekteringsfasen vil være på at projektet kan udføres og kan ligge til grund for forsvarlige forhold for arbejdsmiljø. Det vil sige, at koordinator skal holde fokus, på hvilke vilkår og processer arbejdet udføres under og hvilke materialer, der anvendes og medvirke til at potentielle risici kan afdækkes: Sikre, at der vælges løsninger, herunder processer og materialer, med lavest mulig sikkerheds- og sundhedsmæssige risici. Processer og materialer for vanskelige arbejdsprocesser skal være beskrevet, herunder skal evt. farligt arbejde være klart defineret og beskrevet. Sikre en rimelig tidsplan, der forebygger risikofyldte arbejdsprocesser. Sikre at de arbejdsmiljørelevante forundersøgelser gennemføres betids under projekteringen, herunder f.eks. asbest, skimmelsvamp, forurening med PCB og olieprodukter mv. Sikre, at strømførende kabler og ledninger, gasledninger og andre tekniske installationer i terræn m.v. er registrerede og indtegnet på udbudsmaterialets plan over byggepladsen. 9

10 Særlige opgaver for sikkerhedskoordinator (P) under projektering. Dokumentation Koordinator skal sørge for, at der i projekteringsfasen løbende udarbejdes dokumentation om forhold, som vedrører arbejdsmiljøet for de efterfølgende faser. Herunder journalen, hvori koordinator skal angive særlige forhold til information for drifts- og vedligeholdelsesfasen, men som derudover i dette notat foreslås at gives særlig opmærksomhed som egentlig logbog. Se i øvrigt særligt afsnit om journalen samt vedhæftede bilag med forslag til paradigme for journalen. Koordinator (P) skal ligeledes kunne agere som rådgiver og sparringspartner for bygherren i tilrettelæggelsen af den efterfølgende udførelsesfase. Hvis bygherren fx ønsker, at der er en proaktiv proces ift. sikkerheds- og sundhedsarbejdet, skal dette indarbejdes i udbud af udførelsen. (Eksempler: Fælles sikkerhedsmøder, fælles frokoststue mm.). Ligeledes hvis bygherren ønsker at indarbejde anvendelse af principperne for Mønsterarbejdsplads og Byggeriets Sikkerhedsmålinger under selve udførelsen. Derudover skal koordinator udarbejde Plan for Sikkerhed og Sundhed (PSS), som ligeledes skal indgå i udbudsmaterialet. Udarbejde en journal, som indeholder en liste over de særlige forhold vedrørende sikkerhed og sundhed, der bør tages hensyn til i forbindelse med udførelsen og det efterfølgende vedligehold. Afklare arbejdssikkerhedsmæssige grænseflader mellem de enkelte entreprenører (arbejdsgivere) og definere samt beskrive koordinationen af arbejdssikkerheden i fællesområderne. Under kvalitetssikringen af udbudsdokumenterne sikre, at de arbejdsmiljø- og sikkerhedsmæssige forhold er fyldestgørende beskrevet i byggesags-, arbejds- og bygningsdelsbeskrivelserne samt i PSS. PSS skal være udarbejdet i tilnærmelsesvis færdig form (på nær oplysninger, som kun den specifikke entreprenør kan udfylde) og indgå i udbudsmaterialet. Forberede processen for sikkerhedsarbejdet under udførelse i dialog med bygherren og til indarbejdelse i udbudsmaterialet. Herunder fx forberede anvendelse af principperne for Mønsterarbejdsplads og Byggeriets Sikkerhedsmålinger under selve udførelsen. Særlige opgaver for sikkerhedskoordinator (P) under projektering - Overgang til udførelse Ved overgang til udførelsesfasen skal der især være opmærksomhed på at få overleveret viden til de udførende, herunder at journalen overdrages til den efterfølgende sikkerhedskoordinator for udførelsen (B). Bygherreforeningen anbefaler, at koordinator (P) afholder et særligt møde, (evt. deltager allerede i forbindelse med spørgemøde i tilbudsfasen), hvor journalen gennemgås med tilbudsgivere/potentielle udførende. Samtidig bør koordinator bistå i arbejdet med at vurdere indkomne tilbud på udførelsen, dog med det særlige fokus at vurdere, hvordan krav til arbejdsmiljømæssige forhold er dokumenteret og opfyldt i de enkelte bud. Vurdere entreprenørernes tilbudte arbejdsmiljøydelser, herunder priser jf. tilbudslisten. Forestå projektgennemgang med de udvalgte entreprenører vedrørende de arbejdsmiljømæssige forhold. Overdrage journalen til koordinator (B) med ansvar for arbejdssikkerhed under udførelse, herunder på byggepladsen. Sikkerhedskoordinator (P) vil fortsat have ansvaret for opdatering af journalen gennem projektopfølgningen. 10

11 Særligt om journalen I bekendtgørelsen om bygherrens pligter er det beskrevet, at koordinator (P) skal udarbejde en journal tilpasset bygningens eller anlæggets karakteristika, og som indeholder en liste over de særlige forhold vedrørende sikkerhed og sundhed, der bør tages hensyn til i forbindelse med eventuelle fremtidige arbejder. Der er ikke defineret nærmere krav til journalen, indholdsmæssigt eller formmæssigt. Journalen vurderes dog at kunne få en positiv betydning for det samlede projekt, hvis den benyttes aktivt, f.eks. som egentlig logbog og dialogredskab undervejs i processen. I denne vejledning foreslås det derfor, at bygherren overvejer at udvide journalens funktion, således at den bliver et grundlæggende værktøj i hele projektet - et dynamisk arbejdsredskab, som sætter fokus på arbejdsmiljø gennem faserne. Formålet med journalen bliver dermed en fortløbende risikovurdering, hvor projektgruppen/koordinator (P) sætter fokus på kritiske processer i henholdsvis udførelsesfasen og driftsfasen. Journalen understøtter koordinator (P) s arbejde og dokumenterer de overvejelser og beslutninger, som kommer undervejs, efterhånden som projektet tager form. Koordinator (P) gennemgår sammen med projektgruppen projektet på fastlagte møder, fx i forbindelse med projekteringsmøder, og gennemgår her systematisk projektet for at identificere og klassificere risici. I bilaget, som er vedhæftet, foreslås det at systematisere risikovurderingen efter bygningsdele, og derefter at klassificere et givent problem, fx rød, gul, grøn, som det kendes fra lignende paradigmer. I journalen beskrives det konkrete problem, og der lægges op til en løsning af problemstillingen. Det skal derudover fastlægges, i hvilken fase problemstillingen opstår, henholdsvis under udførelse eller drift. Samtidig placeres ansvaret hos en person i projekteringsteamet, og der fastsættes en dato for afklaring af det specifikke problem. Formålet er at journalen opdateres løbende og slutteligt ved overdragelse til udførelse, udelukkende indeholder grønne emner, således at alle sikkerhedspunkter har fundet en fornuftig løsning inden udførelsen. Det kan overvejes at udvælge de 5-10 vigtige/mest komplicerede arbejdsprocesser jf. ydelsesbeskrivelsen/byggesagsbeskrivelsen, der af entreprenørerne efterfølgende skal gøres til genstand for en egentlig arbejdsproces-/sikkerhedsvurdering (APV). Arbejdet med journalen som logbog behøver ikke at påvirke rammer og omfang af materiale, som skal overleveres til de efterfølgende faser. Her skal alle åbne problemstillinger under projektering og senere under udførelse være identificeret og afhjulpet, så der ved byggeriets afslutning alene resterer punkter i journalen, som kræver opmærksomhed i drifs- og vedligeholdsfasen. Forslag til journal udbygget med nye funktioner Identificere risici ift. bygningsdele (på overordnet niveau) Beskrivelse problemområder Klassificering af risiko for problemområder eks. rød, gul, grøn Identificere hvor/hvornår problemet vil udmønte sig (udførelsesfase afgrænsning af arbejdsområder, eller særligt farlige arbejder eller driftsfase) Løsningsforslag Ansvarshavende for afklaring evt. dato for beslutning under projekteringsforløb Afslutningsvis indarbejdes beslutninger i udbudsmateriale (PSS, arbejdsbeskrivelser) samt i endelig journal med information til driftsfasen. Bilag Eksempel på paradigme for journal 11

12 7. Udførelsesfasen Generelt Koordinatorrollen (B) i udførelsesfasen har især fokus på koordinering af selve byggepladsen og de aktiviteter, som sker her. Derudover skal koordinator (B) ligeledes sikre overgangen af projektet til drift. Det betyder at sikkerhedskoordinator (B) i særlig grad skal have erfaring med udførelsen af projekter, der har samme karakter som det konkrete bygge- og anlægsprojekt. Her skal bygherren igen skele til både størrelse og kompleksitet og sikre sig, at koordinator (B) s erfaring dokumenteres allerede i tilbudsgivningen. Koordinator (B) varetager bygherrens ansvar med at tilrettelægge arbejdet forsvarligt på byggepladser med mere end én arbejdsgiver. Det vil sige at afgrænse sikkerhedsforanstaltninger i fællesområderne og koordinere sikkerhedsarbejdet. Da koordinator (B) s opgave i høj grad handler om at tilrettelægge arbejder på byggepladsen så hensigtsmæssigt som muligt, er der formentlig flere incitamenter for bygherren til at prioritere koordinatorrollen og processen. Koordination af arbejder på byggepladsen har til formål, udover at forebygge ulykker, også at få arbejdet til at glide fornuftigt og at få samarbejdet optimeret. For bygherren er der derfor formentligt også et afkast i at investere i optimal koordinering af udførelsen og tilrettelægge processen på forhånd. Koordinatorrollen (B) er som i projekteringsfasen afhængig af, at koordinator evner at forankre opgaven blandt samarbejdspartnerne på byggepladsen. Derfor bør bygherren også vægte disse evner, når opgaven udbydes og erfaringsgrundlaget skal dokumenteres. Ydermere bør bygherren give koordinator (B) klare ansvarsområder og på forhånd beskrive processen, så den er tydelig for alle i projektet. Hvis bygherren vil gøre brug af særlige foranstaltninger undervejs i udførelsen, skal det ligeledes være beskrevet på forhånd. I nogle projekter er der opnået gode erfaringer med fx fælles frokoststue, afholdelse af faste ugentlige sikkerhedsmøder for alle folk på byggepladsen, og sociale arrangementer som grundlag for større dialog og ejerskab for byggeplads og sikkerhed. Sådanne initiativer fungerer bedst, når bygherren sætter arbejdsmiljøet højt, og stiller krav til sine samarbejdspartnere fx i forbindelse med udbuddet. Af det følgende fremgår de krav til kompetencer og de opgaver, som sikkerhedskoordinatoren skal kunne honorere for at kunne varetage opgaven for bygherren, uanset om koordinatoren er placeret i bygherrens egen organisation eller er ekstern. Evne til at facilitere processen i udførelsesfasen. Skabe ejerskab for arbejdsmiljø og sikkerhed på byggepladsen, involvere de rigtige personer fra fx projekteringsteam, udførelse og driftsfase. Evne til at forankre, men også at tage ansvar for beslutninger. Særlige opgaver for sikkerhedskoordinator (B) under udførelse - Sikkerhed på byggepladsen For koordinator er det væsentligste fokus at gøre byggepladsen sikker. Det betyder, at der er en række grundlæggende, lovmæssige opgaver, som koordinator varetager for bygherren på byggepladsen. Det handler især om at sikre at pladsen er organiseret i fællesområderne, og at alle folk på pladsen er orienterede om sikkerhedsprocedurer, inden de begynder arbejdet. Derudover skal plan for sikkerhed og sundhed opdateres. 12

13 Særlige opgaver omkring koordinering af sikkerhed og sundhed på byggepladsen: Sikre, at entreprenørerne ikke går i gang med arbejdet, før medarbejderne er blevet instruerede i PSS på byggepladsen. Sikre at alle, der skal beskæftiges på pladsen, har gennemgået et introduktions- /opstartsmøde inden de kommer på selve byggepladsen. Eventuelt afholde opstartskurser/-møder inden personer kommer ind på byggepladsen og/eller udarbejde og fordele flyers om arbejdssikkerhed på byggepladsen til medarbejderne. Sikre, at entreprenører ikke igangsætter de udvalgte arbejdsprocesser, for hvilke der er udarbejdet arbejdsprocesvurderinger, før disse er godkendt af bygherrens koordinator. Forestå evt. overdragelse af arbejdsmiljøkoordinationen mellem sikkerhedskoordinatoren under projekteringen og sikkerhedskoordinatoren under udførelsen. At der udarbejdes fælles sikkerhedsinstrukser for bl.a. arbejde i højden, i dybden, personlige værnemidler, adgang til byggeplads, kemiske stoffer og materialer mv. Varetage adgangskontrol for at undgå ikke-beføjede personer på byggepladsen. Påpege manglende orden og oprydning på byggepladsen. Særlige opgaver for sikkerhedskoordinator (B) under udførelse - Samarbejde på byggepladsen Herudover er koordinationen undervejs i udførelsesfasen en væsentlig del af koordinator (B) s arbejde, hvor de involverede entreprenørfirmaer både ved opstart og undervejs gennemgår sikkerheds- og sundhedsprocedurer for pladsen. Deltage i projektgennemgange og sikre, at der bliver taget hensyn til sikkerhed og sundhed undervejs i gennemførelsen af bygge- og anlægsopgaven. Sikre, at arbejdsmiljøet styrkes gennem en involvering af alle relevante parter i et tæt samarbejde. Sikre at konstruktive arbejdsmiljøaktiviteter bliver synlige på byggepladsen. Sikre at arbejdsmiljøet bliver inddraget både i planlægningen og i den mere kortsigtede tilrettelæggelse af arbejdet, når der bliver drøftet tekniske, økonomiske og tidsmæssige forhold samt forhold, der kan have betydning for det psykiske arbejdsmiljø. Inddrages ved løsning af evt. konflikter undervejs i byggeprocessen. Sikre at de enkelte udførende lever op til de stillede arbejdsmiljøkrav. 13

14 Derudover stilles der krav om dokumentation af koordineringsopgaven, både i forhold til at opfylde lovens krav og i forhold til at dokumentere opgavens varetagelse overfor bygherren, som er lovmæssigt ansvarlig. Sørge for anmeldelse af bygge- og anlægspladsen til Arbejdstilsynet Medvirke ved færdiggørelse af PSS samt holde denne ajour Føre den samlede ulykkesstatistik for byggepladsen. Kvalitetssikre sit eget arbejde og dokumentere sin arbejdsindsats. Føre et overordnet tilsyn med byggepladsens arbejdsmiljø og jævnligt rapportere til bygherren. Særlige opgaver for sikkerhedskoordinator (B) under udførelse - Særligt om fremmedsprog på byggepladsen I de senere år, er der blevet særligt behov for at kunne håndtere fremmedsprog på byggepladsen. Det vurderes derfor at koordinator (B) vil få en særlig rolle i at koordinere eventuelle fremmedsprogede entreprenører og medarbejdere undervejs i byggeprocessen. Såfremt der beskæftiges fremmedsprogede personer, skal respektive arbejdsgiver(e) foranledige, at bl.a. PSS er oversat til respektive land(e)s sprog, som medarbejder kommer fra, eller til et fællesprog, der kan forstås. Dette gælder ligeledes evt. sikkerhedsinstrukser, samt at arbejdsgiver stiller kvalificeret tolk til disposition til fx sikkerhedsmøder, sikkerhedskurser mv. Det anbefales endvidere, at der mellem de evt. fremmedsprogede medarbejdere tilføres en skandinavisk talende kollega, som kan kommunikere med øvrige kollegaer også fx ved en evt. beredskabshændelse. Dette skal indgå i udbudsmaterialet som en ydelse. Særlige opgaver for sikkerhedskoordinator (B) under udførelse - Overlevering til driftsfasen Når projektet er færdiggjort, skal det overdrages til brugerne til den efterfølgende driftsfase. Her ligger en vigtig opgave i at få viderebragt informationer fra projektet til brugere og driftsfolk. Koordinator (B) og (P) vil derfor få et særligt ansvar for at få overleveret denne viden og sørge for instruktion og eventuelle opfølgninger. Det anbefales derfor, at der aftales en særlig overleveringsprocedure, hvor koordinator (B), entreprenører, relevante driftsfolk og eventuelt også koordinator (P) deltager. Her gennemgås den af koordinator (P) med projektændringer opdaterede journal samt driftsinstruktioner og kvalitetssikringsmateriale. Ligeledes sørger koordinator for, at eventuelle instruktioner i teknisk materiel bliver gennemført for relevante driftsfolk, og hvis det er nødvendigt at der sikres opfølgning på dette. Journalen skal indgå i det til bygherre og brugere overdragede Drifts- og Vedligeholdsmateriale. 14

15 Både koordinator (P) og (B) anbefales at skulle deltage i 1- og 5-årsgennemgang. Sikre at erfaringer under udførelsen, der har medført ændringer i projektmaterialet, eller har særlig fokus under den efterfølgende drift og vedligehold, indarbejdes i journalen Sikre, at D&V-materialet generelt er på plads og opfylder det efterspurgte niveau. 15

16 BILAG Bilag 1 Eksempler på formuleringer Nedenstående eksempler kan anvendes som inspiration i forbindelse med konkrete udbud. Bygherreforeningen kan ikke påtage sig noget ansvar ved hel eller delvis anvendelse heraf. Eksempler på bygherrens formuleringer i uddrag af byggeprogram: Bygherren stiller krav om, at byggeriet både under opførelse og efter ibrugtagning har et godt arbejdsmiljø. Det medfører, at der under projekteringen dels planlægges på brug af arbejdsprocesser og materialer under selve byggeriet, der imødegår arbejdsskader og gener, og dels planlægges på brug af konstruktioner og materialer, der imødegår arbejdsskader efter ibrugtagning og som giver et godt indeklima. Der lægges vægt på forebyggelse (frem for afhjælpning) af indeklimaproblemer og på rengøringsvenlig indretning. Der skal sikres god plads til drift, vedligehold, reparation og udskiftning af installationerne. Brugen af farlige materialer skal minimeres (f.eks. lime, fugemasser og overfladebehandlinger). 16

17 BILAG Eksempler på bygherrens formulering af arbejdsmiljøforhold i ydelsesbeskrivelser (fx bygherrens tilføjelser til Danske Arkitektvirksomheder/FRI ydelsesbeskrivelser), herunder valg af procesbeskrivelser for komplicerede arbejdsprocesser på byggepladsen: Den projekterende rådgiver er byggeprojektets sikkerhedskoordinator i hele planlægnings-, projekterings- og udførelsesforløbet og varetager i forbindelse med udførelsen bygherrens forpligtelser jf. arbejdsmiljøloven og tilhørende bekendtgørelser. Den medarbejder, der varetager opgaven som sikkerhedskoordinator (P), må ikke samtidig have en ledende funktion på projekteringsopgaven. Som en del af rådgivningsydelsen under projektering og udførelse indgår udarbejdelse og vedligeholdelse af Plan for Sikkerhed og Sundhed (PSS). Rådgiver skal anvende bygherrens paradigma med tilhørende vejledning for PSS. Udkast til PSS, på nær den valgte entreprenørs specifikke data og arbejdsprocesser, skal indgå i udbudsmaterialet. Der udarbejdes redegørelser for forundersøgelser vedrørende asbest, PCB, råd og svamp, skimmelsvamp, forurening, højspænding etc.. Der skal foreskrives løsninger, der fremmer arbejdsmiljømæssige hensyn under såvel udførelse som drift af byggeriet. Bygherren vil forbedre arbejdsmiljøet på byggepladsen, hvorfor det er valgt at sætte fokus på bl.a. planlægning og gennemførelse af visse arbejdsmiljøkritiske arbejdsprocesser på byggepladsen. Rådgiver skal udpege 5 ( 10) arbejdsmiljømæssigt vanskelige processer, til bygherrens godkendelse, hvor entreprenøren efterfølgende som del af entrepriseforberedelsen skal udarbejde arbejdsprocesvurdering (APV). Der skal udarbejdes en journal, der indeholder en liste over de særlige forhold vedrørende sikkerhed og sundhed, der bør tages hensyn til i forbindelse med evt. fremtidige arbejder, herunder vedligehold, af det færdige byggeri. Udførelsestidsplanen skal udarbejdes således, at den lever op til kravene i Branchearbejdsmiljørådet for Bygge og anlæg (BAR) Byggepladsens Plan for Sikkerhed og Sundhed (PSS). Ved udarbejdelse af projektmaterialet kvalitetssikres, at der foreskrives løsninger (materialer og processer), der fremmer arbejdsmiljømæssige hensyn under såvel udførelse som drift af byggeriet. Projektet skal være arbejdsmiljømæssigt bygbart, og der skal være entydige grænseflader vedrørende arbejdssikkerhedsforanstaltninger. Byggeprojektet gennemføres som mønsterarbejdsplads. Sikkerhedskoordinator varetager gennemførelsen af Byggeriets Sikkerhedsmåling (BS-målinger) ved ugentlige gennemgange af byggepladsen. Gennemgangene sker i samarbejde med respektive entreprenører/underentreprenører. Notat fra gennemgangene vedlægges næstfølgende referat fra sikkerhedsmøderne. Ved konstatering af væsentlige afvigelser fra PSS rettes fejlene omgående og relevante entreprenører og bygherren underrettes umiddelbart. Sikkerhedskoordinator indkalder til og leder sikkerhedsmøder samt udarbejder referat. Det skal sikres, at alle fagområder/entrepriser deltager i sikkerhedsmøderne efterhånden som respektive arbejder/entrepriser påbegyndes. Der skal altid afholdes sikkerhedsmøde og projektgennemgang forud for påbegyndelsen af farligt arbejde. 17

18 BILAG Eksempel på bygherrens formulering af krav til Sikkerhedskoordinator (P) i f.eks. bilag til ydelsesbeskrivelse for udbud af rådgivningsydelsen: Bygherren stiller følgende krav til sikkerhedskoordinatorers kompetencer ud over det, der fremgår af bekendtgørelsen: Sagkyndig teknisk viden om bygge- og anlægsområdet, herunder kendskab til byggeriets aktører og processerne på byggepladsen. Have gennemført en arbejdsmiljøuddannelse for koordinatorer af sikkerheds- og sundhedsarbejdet inden for bygge- og anlægsområdet. Dokumentation for gennemført og bestået kursus skal vedlægges tilbuddet/rådgiverkontrakt. I kontrakten indskrives sikkerhedskoordinatoren på samme måde som projekteringsleder og byggeleder med navns nævnelse. Dokumentere praktisk erfaring med projektering, hvor arbejdsmiljøhensyn er blevet indarbejdet og anvendt under udførelsen. Dokumentere praktisk erfaring i ledelse af et bygge- og anlægsarbejde. Viden om sikkerheds- og sundhedsmæssige forhold i øvrigt. Viden om de arbejdssikkerhedsmæssige elementer i overenskomster. Bygherren prioriterer byggepladserfaring frem for projekteringserfaring, idet byggepladserfarne bedre kan assistere på sikkerhedsområdet i projekteringsfasen end omvendt. Bygherren prioriterer erfaring fra byggepladser inden for koordination af sikkerhed og sundhed. 18

19 BILAG Eksempler på bygherrens formulering af tildelingskriterier i udbud af projekteringsydelsen: Tildelingskriteriet er det økonomisk mest fordelagtige bud med følgende delkriterier, hvor bygherrens vægtning af det enkelte delkriterium er vist: 1. Pris (x %) 2. Kvalitet (y %) 3. Projektoptimering (z %) Ved bedømmelsen lægges der især vægt på. Ad 3. Den bydende skal vedlægge en beskrivelse af optimering af xxx, yyy, zzz og arbejdsmiljøet. For arbejdsmiljøet forventer bygherren en detaljeret beskrivelse (maksimalt 2 A4- sider) af, hvorledes den bydende i det konkrete byggeprojekt under projekteringen vil sikre indarbejdelse af arbejdsmiljøforhold på byggepladsen, herunder fokusområder, og i det færdige byggeri. Eksempler på bygherrens formulering af tildelingskriterier i udbud af entreprenørydelsen: Tildelingskriteriet er det økonomisk mest fordelagtige tilbud med følgende delkriterier, hvor bygherrens vægtning af det enkelte delkriterium er vist: 1. Pris (x %) 2. Kvalitet (y %) 3. Projektoptimering (z %) Ved bedømmelsen lægges der især vægt på. Ad 3. Den bydende skal vedlægge en beskrivelse af optimering af xxx, yyy, zzz og arbejdsmiljøet. For arbejdsmiljøet forventer bygherren en detaljeret beskrivelse (maksimalt 2 A4- sider) af, hvorledes den bydende i det konkrete byggeprojekt vil bidrage til, at alle beskæftigede på den aktuelle byggeplads opnår bedst muligt arbejdsmiljø, og hvor flest mulige medarbejdere opnår størst mulig indflydelse på eget arbejdsmiljø. 19

20 BILAG Eksempler på bygherrens formulering af arbejdsmiljøforhold i byggesagsbeskrivelser (f.eks. bygherrens tilføjelser til BIPS beskrivelsesprincipper), herunder valg af procesbeskrivelser for komplicerede arbejdsprocesser på byggepladsen. Entreprenøren skal udfylde Udkast til PSS med de entreprenørspecifikke data og arbejdsprocesser inden påbegyndelse af arbejder på byggepladsen. PSS er hermed det gældende grundlag for arbejdsmiljøet på byggepladsen. Som et led i sine bestræbelser på at forbedre arbejdsmiljøet på byggepladsen, har bygherren valgt at sætte fokus på bl.a. planlægning og gennemførelse af visse arbejdsmiljøkritiske arbejdsprocesser på byggepladsen. Dette indebærer, at entreprenøren skal udarbejde en arbejdsprocesvurdering (APV) for hver enkelt af følgende 5 (- 10) bygningsdele, xxx, xxx etc. Ved APV menes en analyse af, hvordan arbejdet på den pågældende bygningsdel skal gennemføres. Analysen skal omfatte en stillingtagen til de krav og risici, der knytter sig til bl.a.: Materialer. Værktøjer og hjælpemidler. Faldhøjde. Tunge løft. Ubekvemme arbejdsstillinger. Støj. Støv. Fugt. Varme. Kulde. Psykiske påvirkninger. APV er en betingelse for, at arbejde på den enkelte bygningsdel kan påbegyndes, og skal afleveres til gennemsyn hos sikkerhedskoordinatoren senest 10 arbejdsdage inden tidspunktet for denne bygningsdels planlagte opstart. Forsinkelse, der skyldes entreprenørens manglende aflevering af en kontraktmæssig arbejdsprocesvurdering, giver ikke entreprenøren ret til forlængelser af tidsfrister, jf. AB 92 24, stk. 1. Det understreges, at ovennævnte krav ikke fraviger de forpligtelser, som binder entreprenøren i medfør af arbejdsmiljøloven mv. 20