Lær med lyst. Lær med lyst er udarbejdet for Arbejdernes Landsbank af Svend Erik Schmidt

Transkript

1 Lær med lyst Lær med lyst er udarbejdet for Arbejdernes Landsbank af Svend Erik Schmidt

2 2 Lær med lyst Kære forældre Kære forældre I Arbejdernes Landsbank vil vi gerne gøre vores kunder og deres børn rigere på noget af det mest værdifulde, der fi ndes nemlig viden. Derfor har vi sammen med læringsekspert Svend Erik Schmidt udarbejdet dette hæfte, der har til formål at styrke børns læring. Som forældre kan vi støtte såvel børn som lærere ved at vide mere om, hvordan vores børn lærer bedst. Børn er jo meget forskellige. Og det er måderne, de lærer på, også. Med dette hæfte bliver du klogere på de forskellige måder, børn lærer på. Du kan teste, hvilken læringsstil der passer dit barn bedst. Og du får konkrete værktøjer og ideer til, hvordan du kan hjælpe dit barn med skolearbejdet på en sjovere og mere lærerig måde. God fornøjelse Med venlig hilsen Peter Froulund Marketingdirektør

3 Indhold Lær med lyst 3 Indhold Om læring 4 HELHEDS-børn 6 DETALJE-børn 8 SE-børn 10 HØRE-børn 12 RØRE-børn 14 GØRE-børn 16 Ideer til SE-børn 18 Ideer til HØRE-børn 20 Ideer til RØRE-børn 22 Ideer til GØRE-børn 24 Andre ideer 26 Om forfatteren 27

4 4 Lær med lyst Xx Vidste du: Kvinder og mænd i den samme familie lærer på vidt forskellige måder. Det er tilfældet i 9 ud af 10 familier. Derfor kan der let opstå uenighed om, hvordan barnet skal hjælpes med skolearbejdet. Og forskellige meninger om skolens indsats.

5 Om læring Lær med lyst 5 Ved du, hvordan dit barn bedst lærer? Mange forældre oplever, at skolearbejdet laves mere af pligt end af lyst. Og at barnet kan virke træt og umotiveret. Ofte skyldes det, at forældre ikke er klar over, at børn lærer på forskellige måder. Det kan skabe unødvendige konflikter i hjemmet. Med den rette tilgang kan du give dit barn lyst til at lære, så skolearbejdet bliver både sjovere og mere effektivt. Glade børn lærer nemlig mest. Hvordan dit barn bedst lærer, afhænger blandt andet af, om det er bedst til at forholde sig til helheder eller detaljer. Tænker dit barn i helheder eller detaljer? Nogle børn er helhedsorienterede. De lærer bedst, når de på forhånd kan se et klart formål med det, de skal lære. Og hvis de selv har stor indfl ydelse på, hvordan de arbejder med tingene. Det skal være sjovt. Så de skal selv have lov til at lave deres egen struktur for arbejdet. Andre børn er detaljeorienterede. De lærer bedst, når der er en klar struktur. Og når de får lov til at arbejde med én ting ad gangen. De arbejder bedst ud fra klare tydelige anvisninger og sætter ikke spørgsmålstegn ved, hvorfor de skal lære stoffet. Overordnet kan man altså inddele børn efter, om de er bedst til at beskæftige sig med detaljer eller helheder. Når du har identifi ceret, hvilken en af grupperne dit barn tilhører, skal du fi nde ud af, om dit barn lærer bedst ved at se, høre, røre eller gøre. Lærer dit barn bedst ved at se, høre, røre eller gøre? Nogle børn lærer bedst ved at læse om tingene (se). Andre kan bedst lære noget nyt og svært, når de får tingene fortalt (høre). En tredje gruppe lærer bedst ved at arbejde med konkrete materialer (røre). Mens en helt fjerde gruppe bedst forstår tingene ved rent faktisk at gøre det i praksis (gøre). Disse forskellige måder at lære på kaldes for lær ingsstile. Dem kan du bruge, når du vil give dit barn mulighed for at arbejde med lektierne på den bedste måde. Sådan opnår I den bedste læring Om dit barn lærer noget eller ej afhænger af, hvordan barnet får mulighed for at arbejde. Når du har fundet ud af, hvilken læring der virker bedst for dit barn, kan du prøve at inddrage det i lektiearbejdet hjemme. Her er det vigtigt at bruge barnets stærke sider. Hvis barnet skal lære noget nyt og vanskeligt stof, er opskriften ifølge prof. Rita Dunns mangeårige forskning på St. Johns University i New York følgende: a) Lad barnet starte med at bruge sin stærkeste indlæringskanal (SE, HØRE, RØRE eller GØRE). b) Lad barnet repetere stoffet ved at bruge sin næststærkeste indlæringskanal. c) Lad barnet fremlægge, hvad det har lært, igennem sin stærkeste indlæringskanal.

6 6 Lær med lyst HELHEDS-børn HELHEDS-børn Helene lærer bedst i helheder Helene er en pige, der har brug for at få det store overblik, inden hun bliver motiveret for at lære. For at lære godt skal hun også kunne forstå, hvad det, hun arbejder med, skal bruges til. Når en aktivitet starter, er de første 2-3 minutter afgørende for, om Helene bliver engageret eller ej. Hvis aktiviteten interesserer hende, er hun meget aktiv. Det er vigtigt for hende, at hun selv har stor indfl ydelse på arbejdet. Helene er meget afhængig af at kunne lide de voksne omkring hende for at få noget ud af ak tiviteten, fordi hele stemningen har stor betydning for hende. Derfor skal der også være plads til små jokes. Hvorfor skal vi lave det her?, spørger hun ofte. Helene opfattes ofte som en udfordring for sine omgivelser. Men faktisk er hun en stærk ressource, hvis hun er motiveret for arbejdet. Er dit barn et HELHEDS-barn? Hvis du kan svare ja til mindst 6 af disse udsagn, er dit barn helhedsorienteret. Mit barn er god til at lave fl ere ting på samme tid Mit barn er god til at huske ansigter Mit barn taler meget Mit barn er god til at fi nde på nye sjove ting Mit barn er god til at huske sine drømme Mit barn kan godt lide at tegne og male Mit barn kan godt lide at læse eller kigge i bøger med farver og billeder i Mit barn kan godt lide at få forklaret, hvorfor han/hun skal lave noget bestemt Mit barn kan godt lide, når de voksne fortæller vittigheder og små sjove historier Mit barn gør for det meste det, han/hun har lyst til

7 Vidste du: Søskende lærer på vidt forskellige måder. Mange forældre oplever, at det ældste barn elsker skolearbejdet og som regel får positiv feed-back fra lærerne. Men når lillesøster eller lillebror så kommer i skole, er oplevelsen en helt anden.

8 Vidste du: Det kan være et spørgsmål om held, om børn klarer sig godt i skolen. Jo bedre barnets læringsstil matcher lærerens undervisningsstil, des bedre ser det ud til, at barnet klarer sig i skolen.

9 DETALJE-børn Lær med lyst 9 DETALJE-børn Daniel lærer bedst i detaljer Daniel er en dreng, der har det fint med at lære stoffet, når læreren gennemgår det trin for trin i en logisk rækkefølge. Daniel synes, det er spild af tid, hvis en voksen fortæller lange indledende historier, eller bruger tiden på at fortælle en vittighed. Eller snakker med børnene om, hvad de har oplevet i weekenden. Daniel kan godt lide, at tingene kører planmæssigt efter en bestemt rytme, så han ved, hvad han har at forholde sig til. Han bryder sig ikke så meget om større projekter. Det er lidt forvirrende, synes han. Daniel stiller ikke så mange spørgsmål omkring, hvorfor han skal arbejde med en bestemt aktivitet. Daniel passer rigtig godt ind i den traditionelle skole med faste skemaer og rutiner. Men hvis en plan pludselig ændres, og en uventet situation opstår, bliver Daniel måske usikker. Er dit barn et DETALJE-barn? Hvis du kan svare ja til mindst 6 af disse udsagn, er dit barn detaljeorienteret. Mit barn er god til at lave planer for det, der skal arbejdes med Mit barn er god til at følge med i tv-programmer om interessante emner Mit barn er god til at tale fl ydende Mit barn er god til at lave små logiske opgaver Mit barn er god til at huske det, han/hun får fortalt Mit barn kan godt lide at lave en ting ad gangen Mit barn kan godt lide at gøre tingene i en bestemt rækkefølge Mit barn kan godt lide at have orden i sine ting Mit barn kan godt lide at læse eller lytte til én, der læser om spændende emner Mit barn tænker sig grundigt om, inden han/ hun gør noget

10 10 Lær med lyst SE-børn SE-børn Simone lærer bedst ved at SE Simone er helt vild med bøger og tegneserier. Simone tænker i tekst og billeder. Hun er glad for at læse, og hendes teknik er helt enkel. Hun kan se ordene for sig. Når for ældrene læser højt for hende, er det bedste, hun ved, at tegne på et stykke papir. Når Simone skal i gang med et nyt emne, bryder hun sig ikke om, at en voksen giver lange mundtlige forklaringer. Men hvis hun derimod skal se en fi lm eller læse om et emne, vågner hun op. Simone kan også lide at digte lange historier. Og når hun arbejder i en gruppe, får hun ofte rollen som den, der skriver eller tegner, hvad gruppen arbejder med. Simone taler generelt ikke særligt højt. Hun siger ikke så meget i større grupper men kan sagtens sludre en masse med vennerne. Er dit barn et SE-barn? Hvis du kan svare ja til mindst 5 af disse udsagn, lærer dit barn godt ved at SE. Dit barn er god til at huske det, han/hun har set i en bog Dit barn er god til at huske en fi lm, han/hun har set Dit barn har let ved at huske ansigter Dit barn kan huske en kode, ved at se den for sig, når han/hun lukker øjnene Dit barn forstår bedst en forklaring, når han/ hun ser den i en bog Når dit barn får noget fortalt, laver han/hun billeder inde i hovedet for at huske det Dit barn kan bedst lære noget, når han/hun ser en tekst eller et billede Dit barn kan godt lide at tegne og skrive

11 Vidste du: Hvis dit barn har svært ved at lære, er det måske fordi undervisningen ikke matcher dit barn. Der kan ske små mirakler, når man begynder at arbejde med læringsstile. Og i højere grad underviser, så barnet kan lære på sin egen måde.

12 Vidste du: Hvis et barn ikke kan læse omkring 8-årsalderen, kan det være fordi, den rette metode for barnet ikke er blevet anvendt. Der fi ndes mange forskellige læsemetoder, og de er hver især særdeles effektive. Find derfor den rigtige metode til dit barn.

13 HØRE-børn Lær med lyst 13 HØRE-børn Hans lærer bedst ved at HØRE Hans kan nogle gange holde en lille samtale med en kammerat i gang, samtidigt med at han lytter til en voksen. Hvis den voksne oplever, at Hans ikke er opmærksom og derfor beder ham gentage, hvad der lige blev sagt, kan Hans ofte gøre det uden de store problemer. Hans er engageret i det, der foregår. Han kan godt lide, når han skal lytte til en voksen, der giver lange mundtlige forklaringer. For at lære godt, kan Hans have behov for selv at tale med en kammerat om det, de får fortalt. Hans kan ofte huske lange forklaringer udenad og gengive disse ordret. Han er ofte meget aktiv og kan godt lide at sige noget højt i en større gruppe. Hans læser eller kigger ikke så meget i bøger. Men han bliver glad, hvis han kan få en kammerat eller en voksen til at fortælle noget om et interessant emne. I gruppearbejde er det tit Hans, der taler og kommer med bud på en løsning. Hvis han er i gruppe med Simone, kan det være godt for dem begge. Simone får skrevet eller tegnet resultaterne. Mens Hans sørger for, at klassen hører om arbejdet. Er dit barn et HØRE-barn? Hvis du kan svare ja til mindst 5 af disse udsagn, lærer dit barn godt ved at HØRE. Dit barn er god til at huske det, der bliver fortalt Dit barn er god til at huske lange tekster til sange Dit barn har let ved at huske og genkende folks stemmer Når dit barn skal huske en kode, kan han/ hun høre den for sig Dit barn forstår bedst en forklaring, når han/ hun hører den Når dit barn får noget fortalt, kan han/hun huske det ved at høre det for sig Dit barn lærer bedst noget nyt, når en voksen fortæller om emnet, og barnet selv må være med i en diskussion Dit barn kan godt lide at lege med rim og remser

14 14 Lær med lyst RØRE-børn RØRE-børn Rikke lærer bedst ved at RØRE Når Rikke skal lytte til en voksen, sidder hun ofte og tegner kruseduller på et stykke papir. Eller finder nogle ting i penalhuset, som hun kan røre ved. Nogle gange får Rikke besked om, at hun skal følge med, og ikke lave alt muligt andet. Men Rikke kan faktisk bedst koncentrere sig, når hun samtidigt bruger sine hænder. Rikke har nemlig brug for at have noget i hænderne, når hun skal koncentrere sig. Hun kan bedre huske det, hun får forklaret, hvis hun aktiverer sine hænder imens. Rikke keder sig, når en voksen snakker for meget. Og hun er heller ikke så motiveret for at læse eller kigge i bøger. Men Rikke bliver glad, når hun skal i gang med nye emner. Og hun får mulighed for at vælge aktiviteter, hvor hun skal bruge sine hænder. Er dit barn et RØRE-barn? Hvis du kan svare ja til mindst 5 af disse udsagn, lærer dit barn godt ved at RØRE. Dit barn er god til at huske det, der bliver forklaret, hvis han/hun tegner imens Dit barn er god til at lytte, hvis han/hun må pille ved noget imens Dit barn er god til at lave ting med sine hænder Når dit barn skal huske en kode, sidder den i fi ngrene Dit barn forstår bedst en forklaring, hvis han/ hun kan arbejde med sine hænder imens Når dit barn får noget fortalt, kan han/hun bedst huske det ved at skrive eller tegne undervejs Dit barn lærer bedst noget nyt, hvis han/hun får nogle praktiske opgaver at arbejde med Dit barn kan godt lide at arbejde ved en computer

15 Vidste du: Nogle børn lærer bedst, når de sidder på gulvet i svag belysning med musikken kørende og fjernsynet tændt. Helhedsorienterede børn lærer bedst i afslappede, uformelle omgivelser. Mens detaljeorienterede børn har det lige omvendt.

16 Vidste du: Mange børn kan ikke arbejde uden hyppige pauser. Helhedsorienterede børn lærer bedst i korte intensive sekvenser. Perioder på omkring minutter kan anbefales. Herefter skal der være en pause eller ske noget andet.

17 GØRE-børn Lær med lyst 17 GØRE-børn Gunnar lærer bedst ved at GØRE Når en voksen giver en forklaring, kan Gunnar uden at tænke over det, pludselig have rejst sig fra sin plads. Han går rundt i lokalet, kravler op på en reol eller sætter sig i vindueskarmen. Gunnar kan ikke sidde stille ret længe. Hans krop bliver urolig, og han er nødt til at røre sig. Gunnar har svært ved at bevare koncentrationen. Men han er en ganske almindelig dreng, der bare har brug for, at der sker noget andet. Nogle af kammeraterne kan godt synes, at Gunnar er irriterende. Der er meget støj omkring ham, og han tager ofte en stor del af de voksnes tid. Sammen med Rikke, er Gunnar et barn, der virkelig har brug for, at omgivelserne er opmærksomme på, at der er mange måder at lære på. En større bevidsthed om dette hos både de voksne og kammerater kan måske hjælpe Gunnar til at få en bedre skoledag. Ellers kan han let blive kategoriseret som en utilpasset dreng. Er dit barn et GØRE-barn? Hvis du kan svare ja til mindst 5 af disse udsagn, lærer dit barn godt ved at GØRE. Dit barn er god til at huske noget, hvis du går rundt, mens du fortæller Dit barn er god til at lytte, hvis han/hun selv må bevæge sig imens Dit barn er god til at bruge sin krop Når dit barn skal huske en kode, går han/ hun rundt og kommer så i tanke om den Dit barn forstår bedst en faglig forklaring, hvis du laver en praktisk øvelse Når dit barn taler i telefon, kan han/hun bedst koncentrere sig ved at gå rundt imens Dit barn lærer bedst noget nyt og svært igennem praktiske øvelser (drama eller rollespil) Dit barn er glad for at bruge sin krop

18 18 Lær med lyst Ideer til SE-børn Ideer til dit Helhedsorienterede SE-barn Her følger nogle råd, når du skal hjælpe dit HELHEDSorienterede SE-barn med skolearbejdet. 4 Lad barnet læse selvvalgte relevante tekster, der kan motivere til en løsning af opgaven. 1 Hjælp dit barn med at få overblik over, hvad opgaven går ud på. Lav en tegning, der illustrerer alle dele af opgaven. Vis nærvær og skab en hyggelig atmosfære for dit barn. 5 Sørg for at dit barn har papir og blyant til rådighed. Lad barnet illustrere eller skrive sine ideer ned på papir. 2 Forklar dit barn (kort), hvorfor opgaven kan være relevant. Brug billedsprog i din forklaring. Digt en god historie, så opgaven bliver levende. Relater opgaven til barnets interesser. 3 Giv dit barn mulighed for selv at bestemme, i hvilken rækkefølge de enkelte dele af opgaven løses og hvornår. Lad barnet gå til og fra sin opgave, men opstil en tydelig deadline. 7 6 Tegn/skriv på store stykker papir, når du hjælper dit barn. En fl ipover kunne være en god investering. Hjælp barnet med at strukturere ideerne og fremstille en løsning på skrift. Lad barnet illu strere sine opgaver.

19 Ideer til dit Detaljeorienterede SE-barn Her følger nogle råd, når du skal hjælpe dit DETALJEorienterede SE-barn med skolearbejdet. 5 Sørg for, at dit barn har papir og blyant til rådighed. Lad barnet skrive sine ideer ned. 1 Vis dit barn de enkelte dele af opgaven og hjælp eventuelt dit barn med at skrive den første del af opgaven ned på papir. 4 6 Skriv og tegn på papir, når du hjælper dit barn. Opstil tingene i en logisk rækkefølge. 2 Lad dit barn gå direkte i gang med opgaven fra den ene ende til den anden. Sørg for at dit barn får arbejdsro, og at arbejdet foregår på et fast tidspunkt hver dag. 3 Find relevante tekster, som barnet skal læse for bedre at kunne løse opgaven. Hjælp barnet med at fremstille en løsning på skrift. 7 Vidste du: Mange børn har brug for at bevæge sig, når de skal lære noget nyt og svært. Sørg for at dit barn har en klar struktur at arbejde efter, når opgaven skal løses. Lav små opskrifter med tekster og illustrationer. En del drenge har brug for at bevæge sig, når de skal lære. Høj fysisk aktivitet og opgaver, hvor de bruger kroppen, kan anbefales.

20 20 Lær med lyst Ideer til HØRE-børn Gå på biblioteket og fi nd lydbånd med relevante tekster, der kan motivere barnet til at løse opgaven. Ideer til dit Helhedsorienterede HØRE-barn Her følger nogle råd, når du skal hjælpe dit HELHEDSorienterede HØRE-barn med skolearbejdet. 4 1 Hjælp dit barn med at skabe overblik over, hvad opgaven går ud på. Lad barnet fortælle dig, hvad opgaven går ud på. Spørg interesseret ind til opgaven. Vis nærvær og skab en hyggelig atmosfære for dit barn. 2 5 Sørg for at dit barn har adgang til en diktafon eller cd-afspiller i forbindelse med løsningen af opgaven. Forklar dit barn, hvorfor opgaven er relevant. Skab en god samtale om opgaven. Digt en god historie, så opgaven bliver levende. Lad barnet selv digte med. Relater opgaven til barnets interesser. 6 Giv lange og sjove forklaringer, når du hjælper dit barn. 7 Vidste du: Nogle børn lærer bedst alene andre lærer bedst med en klassekammerat, mens en tredje gruppe har brug for en voksen. I en typisk klasse kan kun 13 % af børnene arbejde selvstændigt med lektierne. 30 % af børnene får mest ud af at lave lektierne sammen med en klassekammerat eller en større søskende. Mens resten lærer bedst sammen med en voksen. 3 Giv dit barn mulighed for selv at bestemme, i hvilken rækkefølge de enkelte dele af opgaven løses og hvornår. Lad barnet gå til og fra sin opgave, men opstil en tydelig deadline. Hjælp barnet med at strukturere ideerne og fremstille en løsning på diktafon eller cd. Opgaven kan til sidst skrives på papir eller computer, hvis der er krav om dette.

21 Ideer til HØRE-børn Lær med lyst 21 Ideer til dit Detaljeorienterede HØRE-barn Her følger nogle råd, når du skal hjælpe dit DETALJEorienterede HØRE-barn med skolearbejdet. 5 Motiver dit barn til at formulere løsningerne på opgaven højt for sig selv. 1 Forklar dit barn de enkelte dele af opgaven og hjælp eventuelt dit barn med at lave den første del af opgaven. 2 4 Gå på biblioteket og fi nd relevante lydbøger, som barnet skal høre for bedre at kunne løse opgaven. 6 Lad dit barn gå direkte i gang med opgaven fra den ene ende til den anden. Sørg for at dit barn får arbejdsro, og at arbejdet foregår på et bestemt tidspunkt hver dag. Giv logiske forklaringer, når du hjælper dit barn. 3 Sørg for, at dit barn har en klar struktur at arbejde efter, når opgaven skal løses. Lav små remser, så barnet kan huske rækkefølgen. 7 Lad eventuelt dit barn indtale løsningen på en diktafon eller cd. Opgaven kan til sidst skrives på papir eller computer, hvis der er krav om dette.

22 224 Lær med lyst Ideer til RØRE-børn Ideer til dit Helhedsorienterede RØRE-barn Lav små papstykker med spørgsmål på den ene side og svar på den anden side. Dit barn vil elske at sidde at arbejde med disse og herved blive klogere på opgaven. Her følger nogle råd, når du skal hjælpe dit HELHEDSorienterede RØRE-barn med skolearbejdet Hjælp dit barn med at skabe et overblik over, hvad opgaven går ud på. Fremstil små papirstrimler eller papstykker med de enkelte dele af opgaven. Vis nærvær og skab en hyggelig atmosfære for dit barn. Giv dit barn mulighed for selv at bestemme, i hvilken rækkefølge de enkelte dele af opgaven løses og hvornår. Lad barnet gå til og fra sin opgave, men opstil en tydelig deadline. 5 Lad dit barn sidde med noget i hænderne, mens du (kort) forklarer dit barn, hvorfor, opgaven er relevant. Brug små papstykker med stikord i din forklaring. Digt en god historie, så opgaven bliver levende. Relater opgaven til barnets interesser. 6 Sørg for at dit barn har saks, pap, papir og blyant til rådighed, og lad barnet illustrere sine ideer i konkrete materialer. Tegn/skriv på små stykker karton, når du hjælper dit barn. 7 Hjælp barnet med at strukturere ideerne og fremstille en løsning på skrift, hvis opgaven kræver det.

23 Ideer til dit Detaljeorienterede RØRE-barn 4 Lav et lille dominospil med spørgsmål og svar, som barnet skal lægge op på bordet i den rigtige rækkefølge. Her følger nogle råd, når du skal hjælpe dit DETALJEorienterede RØRE-barn med skolearbejdet. 1 6 Vis dit barn de enkelte dele af opgaven. Hjælp eventuelt dit barn med at skrive den første del af opgaven ned på papir. 2 5 Sørg for at dit barn har saks, papir, pap og blyant til rådighed. Lad barnet skrive sine ideer ned i en logisk rækkefølge. Skriv og tegn på papir, når du hjælper dit barn. Opstil tingene i en logisk rækkefølge. 7 Hjælp barnet med at fremstille en løsning på skrift, hvis opgaven kræver det. Lad dit barn gå direkte i gang med opgaven fra den ene ende til den anden. Sørg for at dit barn får arbejdsro Lad arbejdet foregår på et fast tidspunkt hver dag. Vidste du: 3 Sørg for at dit barn har en klar struktur at arbejde efter, når opgaven skal løses. Lav små papstykker med de enkelte dele af opgaven, og lad barnet placere papstykkerne på bordet i en logisk rækkefølge. Nogle børn kan bedst arbejde i kølige lokaler, mens andre foretrækker at have det varmt. Mennesker kan bedst koncentrere sig, når de fi nder temperaturen behagelig. En familie kan derfor sagtens opleve, at det ene barn skal have det køligt, mens det andet har brug for varme.

24 24 Lær med lyst Ideer til GØRE-børn 6 Skriv forskellige svarmuligheder på nogle stykker karton og hæng dem op på en væg. Giv barnet en fl uesmækker. Læs et spørgsmål op for dit barn, som herefter så hurtigt som muligt skal klaske med fl uesmækkeren på det rigtige svar. Ideer til dit Helhedsorienterede GØRE-barn Her føler nogle råd, når du skal hjælpe dit HELHEDSorienterede GØRE-barn med skolearbejdet. 1 Hjælp dit barn med at skabe et overblik over, hvad opgaven går ud på. Gå en tur sammen med barnet, og lad barnet fortælle, hvad opgaven går ud på. Vis nærvær og skab en hyggelig atmosfære for dit barn. 2 Forklar dit barn (kort), hvorfor opgaven er relevant. Brug drama i din forklaring. Digt en god historie, så opgaven bliver levende. Relater opgaven til barnets interesser. 4 5 Sørg for at dit barn har god plads til at arbejde med sit skolearbejde. Lad barnet gå rundt og læse med en bog i hånden. Lad barnet hoppe tabellerne eller de tyske verber. Lav opgaver på nogle papstykker med spørgsmål og svar. Brug dem som et vendespil så du placerer spørgsmål og svar med stor afstand imellem hinanden. Lav en konkurrence for barnet, hvor det gælder om at kombinere de rigtige spørgsmål og svar så hurtigt som muligt. Vidste du: Børn lærer mest, når barnet har lyst til at lære. Ved traditionel undervisning oplever detaljeorienterede SE- og HØRE-børn størst sammenhæng imellem krav og lyst. Udfordringen for lærere og forældre er derfor at skabe sammenhæng mellem krav og lyst. 3 Giv dit barn mulighed for selv at bestemme, i hvilken rækkefølge de enkelte dele af opgaven løses og hvornår. Lad barnet gå til og fra sin opgave, men opstil en tydelig deadline. 7 Hjælp barnet med at strukturere ideerne og fremstille en løsning på skrift, hvis opgaven kræver det.

25 Ideer til GØRE-børn Lær med lyst 25 Ideer til dit Detaljeorienterede GØRE-barn Her følger nogle råd, når du skal hjælpe dit DETALJEorienterede GØRE-barn med skolearbejdet. 4 5 Sørg for at dit barn har god plads til at arbejde med sit skolearbejde. Tegn store tallinier, tabeller, tidslinier og andre remser med kridt på asfalten. 1 Vis dit barn de enkelte dele af opgaven og hjælp eventuelt dit barn med at løse den første del af opgaven. Lav et dominospil med spørgsmål og svar på nogle store stykker pap eller papir. Lad barnet lægge brikkerne på gulvet i en logisk rækkefølge Skriv og tegn på papir, når du hjælper dit barn. Opstil tingene i en logisk rækkefølge. Skriv og tegn på papir, når du hjælper dit barn. Opstil tingene e i en logisk rækkefølge. kefølg e. Lad dit barn gå direkte i gang med opgaven fra den ene ende til den anden. Sørg for at dit barn får arbejdsro. Lad arbejdet foregår på et fast tidspunkt hver dag. Hjælp barnet med at fremstille en løsning på skrift. 3 Sørg for at dit barn har en klar struktur at arbejde efter, når opgaven skal løses. Lav opskrifter med tekster og illustrationer i stort format.

26 26 Lær med lyst Andre ideer Andet der har betydning for dit barns læringsstil Udover at finde ud af, om dit barn er HELHEDS- eller DETALJEorienteret. Og om dit barn lærer bedst ved at SE, HØRE, RØRE eller GØRE, er der en række andre forhold, som du med fordel kan tage højde for, når du skal hjælpe dit barn med skolearbejdet. Måske er der nogle forhold, som du aldrig har tænkt over kunne have betydning. Lyd Detaljeorienterede børn foretrækker som oftest ro, mens helhedsorienterede børn fi nt kan koncentrere sig med lyd i baggrunden. Lys Detaljeorienterede børn foretrækker som oftest meget lys, mens helhedsorienterede børn godt kan arbejde i dæmpet belysning. Temperatur Detaljeorienterede børn foretrækker kølige lokaler, mens helhedsorienterede børn foretrækker varme rum. Som forældre tror vi, at vi ved, om barnet fryser eller ej, men lyt hellere til barnet. Indretning Nogle børn har brug for at sidde på en stol ved et bord, når de skal koncentrere sig. Andre kan sagtens koncentrere sig, når de sidder i en sofa eller ligger på gulvet. Alene Hvis dit barn foretrækker at arbejde alene, er det vigtigt, at du giver korte instruktioner. Og så trækker dig tilbage, når barnet skal arbejde men altid så du kan tilkaldes, hvis barnet har brug for det. Par Hvis dit barn foretrækker at arbejde i par, er det vigtigt, at du giver dig tid til at sidde ved barnet også selvom barnet har let ved opgaverne. Det er også fi nt, hvis barnet kan lave skolearbejdet sammen med en kammerat eller en søskende. Gruppe Hvis dit barn foretrækker at arbejde i grupper, må du tænke lidt kreativt. Du kan f.eks. opfordre pædagogerne i SFO til at lave en lektiecafe. Eller det kan være en god ide at lave en lektiegruppe med børn, der lærer på samme måde. Variation Nogle børn foretrækker nogle gange at arbejde alene. Andre gange arbejder de bedst i par, og ind imellem bedst i en gruppe. For de børn er det vigtigt, at de får mulighed for den variation, de har brug for. Mad og drikke Mange børn kan bedst koncentrere sig, når de får mulighed for at spise eller drikke undervejs i arbejdet. Det er ofte helhedsorienterede mennesker, der har det sådan. Detaljeorienterede mennesker kan ikke koncentrere sig om arbejdet, hvis de samtidig spiser eller drikker. Bevægelse Nogle børn har brug for at bevæge sig undervejs i arbejdet. De skal bare lige rejse sig op fra deres plads, gå en lille tur rundt om bordet, og så er de klar igen. Mange helhedsorienterede mennesker har det sådan, mens de detaljeorienterede bliver siddende stille og roligt på deres plads, indtil de er færdige med opgaven. Tid på dagen Detaljeorienterede mennesker arbejder bedst tidligt om morgenen og om formiddagen. Helhedsorienterede mennesker arbejde som oftest mest effektivt op af dagen eller om aftenen. Det kan variere helt op til 40 %, alt efter om et menneske arbejder på det mest effektive tidspunkt af døgnet eller ej. Prøv dig lidt frem Det er en god ide at eksperimentere lidt. De fl este børn vil elske at prøve at arbejde med skolearbejdet på forskellige måder og sammen med dig jagte, hvad der virker bedst. Sæt barnet i forskellige situationer og se, hvad der virker.

27 Om forfatteren Lær med lyst 27 Om forfatteren Svend Erik Schmidt er læringsstilsekspert, foredragsholder, konsulent og den ene af idemændende bag TV2 serierne: Plan B og Skolen verdensklasse på 100 dage. Svend Erik Schmidt har skrevet en del artikler og bøger om mangesidig intelligens og var den første dansker, der udgav en bog om læringsstile. Han var i øvrigt en af de første danskere, der blev certifi ceret i læringsstile på St. Johns University i New York. Svend Erik Schmidt er gift med Mariane og far til 3 børn på hhv. 17, 14 og 8 år og har således rig mulighed for at arbejde med læringsstilene i praksis. Sammen med sin kone og den førende svenske læringsstilsforsker, Lena Boström, har Svend Erik Schmidt i de seneste 10 år arbejdet med at sætte læringsstilene ind i et skandinavisk perspektiv. Skandinaviens Læringsstilscenter er således blevet en realitet her i I samarbejde med blandt andet Nicolai Moltke-Leth, Susanne Aabrandt og Mariane Schmidt er Svend Erik Schmidt desuden i færd med at etablere: Center for innovativ læring. Læs mere på: Henvisninger Boström, L & Schmidt, M (2009) Hvordan lærer dit barn bedst? Kan bestilles på sets@mail.dk Boström, L & Schmidt, S E (2006) At lære på den bedste måde Købes på Schmidt, S E (2001) Børns læringsstil. Teori og praksis. Dafolo Aabrandt, S & Schmidt, S E (2000) De mange intelligenser i praksis Dafolo Schmidt, S E (2008) Nu kan de lære det Alinea og TV2 LESYRE (en cd med masser af skabeloner til arbejdet med RØRE-børn) Kan bestilles på sets@mail.dk Svend Erik Schmidt f Nyttige links ( klik Test din læringskanal mv.) (læs om camps for unge) (læs om Dansk Læsestil Institut) (find materialer om læringsstile)

28 Arbejdernes Landsbanks Fond Arbejdernes Landsbank A/S Vesterbrogade København V Hvis du har et læringsprojekt eller en anden ide, der fremmer viden i det danske samfund, kan du søge midler til dit projekt i Arbejdernes Landsbank Fond. Du kan hente et ansøgningsskema i banken eller på al-bank.dk/fond