Dyrkning af frilandsorkideer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dyrkning af frilandsorkideer"

Transkript

1 Dyrkning af frilandsorkideer Klima og klimazone Der findes forskellige systemer til at inddele landområder i klimazoner, men det mest anvendte for haveplanter er den amerikanske (USDA), der er baseret på den gennemsnitlige minimumstemperatur målt over en 30-årig periode. Ifølge dette system bor de fleste danskere i zone 7 (-12 til -18 C) eller zone 8 (-7 til -12 C). Zone 8 finder man generelt hvor der er mindre end 5 km til kysten, og zone 7 hvor der er mere end 10 km til kysten. Og her tænkes på større havområder, bunden af fjordene tæller ikke med. Roskilde ligger derfor i zone 7 selvom det er tæt på kysten. Der er desuden et par grader mildere i større byer end ude i det åbne land. Tilsammen giver det stor variation i klimaet indenfor relativt korte afstande. Når jeg kører på arbejde en frostklar morgen lige inden solopgang kan der være op til 4 graders forskel på min have lidt nord for Farum og min arbejdsplads i centrum af København. Da Danmark er nordgrænsen for mange frilandsorkideer er der en del arter som trives fint i det milde byklima på Amager (zone 8), hvorimod de hurtigt ville gå til i det barske midtjyske klima (zone 7 og enkelte steder zone 6). Heldigvis kan man i mange tilfælde rykke en klimazone ved at vælge en beskyttet vokseplads op ad husets sokkel eller ved at dyrke orkideerne i en træramme som dækkes med en trapez-plade om vinteren. Jordbund I naturen er mange orkideer knyttet til en speciel jordbund. Det skyldes at de ofte findes, hvor konkurrencen med andre planter er lav. For eksempel er mange knyttet til kalkbund eller plastisk ler, hvor træer og buske ikke trives. I haven er der ikke konkurrence fra andre planter, og mange orkideer (men ikke alle!) kan derfor trives fint under meget forskellige betingelser. Jeg dyrker næsten alle mine orkideer i en almindelig god muldjord som er gjort lettere ved iblanding af groft sand. De færreste orkideer trives i svær lerjord, hvor rødder og knolde ikke udvikles ordentligt. Her kan det anbefales at lave specielle orkidebede hvor jorden er udskiftet med en blanding af lerjord og groft sand i forholdet 1 del jord til 3 dele sand. På lette sandjorde kan det derimod anbefales at iblande 5-10% ler. Sandjord kan også forbedres med organisk materiale, men det kan ikke anbefales at blande almindelig muldjord eller lerjord med kompost og sphagnum. Kompost og sphagnum forbruger store mængder ilt når det omsættes i jorden, og resultatet er for det meste en sammenklasket iltfattig jord, hvor orkiderødder ikke trives. Derimod er det en god ide at dække jorden med et 3-5 cm tykt lag af blade og grannåle som beskytter mod lave temperaturer om vinteren og reducerer fordampningen og jordopvarmningen om sommeren. Haveorkideer vokser hurtigere hvis de får lidt gødning, men de skal have mindre end andre stauder. Det er bedst at bruge kompost eller langsomtvirkende gødning da NPK-gødning let svider rødderne. Under gode forhold fordobles antallet af rodknolde hvert år, hvilket går hurtigere hvis blomsterstanden brækkes af efter afblomstring. Faktisk går det hurtigere hvis blomsterstanden brækkes af lige inden blomstring, men det er jo rent hypotetisk. Engorkideer I denne gruppe findes nogle af de orkideer der er lettest at dyrke i haven. Det er orkideer som i naturen vokser på fugtig bund i enge, moser og ved kilder. Engorkideerne plantes i almindelig god havejord på et solrigt sted. De fleste er ikke kræsne, hvad angår valg af voksested, sålænge der vandes i tørre perioder. Lettest er gøgeurter med hånddelte rodknolde af slægterne Dactylorhiza og Gymnadenia f.eks. majgøgeurt (D. majalis), purpurgøgeurt (D. purpurella), plettet gøgeurt (D. maculata) og priklæbet gøgeurt (D. praetermissa), samt hybrider hvor disse arter er krydset med hinanden. Gøgeurternes blomsterfarve varierer fra hvid over pink til purpurrød. Gøgeurterne visner ned i løbet af efteråret, så det kan være en god idé at markere deres voksested med en pind så man ikke ved et uheld kommer til at hakke dem op. Sumphullæbe (Epipactis palustris), amerikansk hullæbe (E. gigantea), Thunbergs hullæbe (E. thunbergii), asiatisk hullæbe (E. veratrifolia) og E. royleana hører også til i engbedet, hvor de

2 blomstrer senere end gøgeurterne. De breder sig med udløbere, E. gigantea breder sig så kraftigt at den nærmest er et ukrudt der skal holdes i ave. Engplanter: Strågul gøgeurt (Dactylorhiza incarnata f. ochrantha, til venstre), Thunbergs hullæbe (Epipactis thunbergii, midten) og sumphullæbe (Epipactis palustris, til højre). Engplanter: purpurgøgeurt (Dactylorhiza purpurella, til venstre), hvidgul gøgeurt (Dactylorhiza ochroleuca, midten) og hybriden Dactylorhiza praetermissa x maculata ssp ericetorum. Orkideer i hedemoser og højmoser Moseorkideerne gror ofte i levende sphagnummos og hører hjemme i den fugtige del af surbundsbedet, hvor der er lav ph. De er noget besværlige, da de på samme tid kræver rigeligt med vand og masser af luft til rødderne. De bryder sig bestemt ikke om at soppe i en vandmættet, iltfri jord.

3 Spiranthes cernua (til venstre) kræver en konstant våd jord, hvorimod Liparis kumokiri (midten) og lynggøgeurt (Dactylorhiza maculata ssp ericetorum, til højre) trives bedst i den lidt tørrere del af mosebedet. Jeg dyrker dem sammen med kødædende planter i nedgravede, liters baljer med huller halvvejs oppe på siden. Op til hullerne er der kalkfrit sand og derover en blanding af 1 del omsatte grannåle til 2 dele groft sand. Denne gruppe er meget følsom overfor salte i jorden og tager derfor let skade af en overdosis gødning. Calopogon tuberosus er en meget smuk og nem højmoseorkid, men den er svær at få fat på selvom den kke er krævende at opformerei laboratoriet. Det samme gælder grønlandsk gøgelilje (Platanthera hyperborea), flosset frynseorkide (Platanthera lacera), Pogonia ophioglossoides og flere arter af mygblomst (Liparis kumokiri og L. krameri) som også trives i det sure mosebed. Spiranthes cernua, en nordamerikansk skrueaks, kræver også sure fugtige forhold og siges at være let at dyrke. I naturen rapporteres det at den kan gro nærmest flydende i vand, men jeg har nu haft en del problemer med overvintringen når den står fugtigt. Derfor gror jeg den i halvskygge i rhododendronbedet og giver maser af vand om sommeren. Det er oftest den kraftigtvoksende klon Chadds Ford af underarten ssp. odorata som man kan være heldig at finde på specialplanteskoler. Plettet gøgeurt (Dactylorhiza maculata) og mosgøgeurt (Dactylorhiza sphagnicola) kommer også fra våde moser med lav ph og trives dårligt i et mosebed med neutral til høj ph. Skovplanter Skovorkideerne skal som minimum beskyttes mod den skarpe middagssol, og flere arter kræver skygge det meste af dagen. Et bed på nordsiden af huset er perfekt, så planterne kun får morgen- og aftensol. Næsten alle skovorkideerne kræver også godt læ. Skovliljerne (Cephalanthera longifolia, C. longibracteata og Cephalanthera rubra) er nemme når de først har fået fat, og breder sig langsomt med udløbere. Den gule C. falcata har jeg ikke haft held med. Det kan skyldes at den er delvis saprotrof, dvs. lever af at nedbryde dødt organisk stof sammen med svampe og derfor er den svær at flytte. Frueskoene (Cypripedium) er de nok de mest imponerende orkideer i haven, og de fleste tåler frost glimrende. Mange arter er lette at dyrke f.eks. C. reginae, C. flavum, C. macranthos og C. parviflorum, men yderligere er der et væld af letdyrkelige hybrider. Fruesko kan ikke lide vand om vinteren, og man kan derfor hjælpe dem gennem den våde danske vinter ved at dække dem med en lille plade.

4 Cypripedium yatabeanum Cypripedium guttatum Cypripedium Ulla Silkens Cypripedium Pueblo Cypripedium margaritaceum var. fargesii Cypripedium parviflorum

5 Fruesko er langsomme at opformere og mange arter er urimeligt dyre, men af og til kan man finde billige hybrider fra en hollandsk producent der sælger dem under sortsnavnene Kentucky, Pueblo, Regina og Parville. Når frueskoene når blomstrende skud er det tid til at dele dem i mindre klumper for at undgå svampeinfektion som kan tage livet af alle skud i en tæt klump. Det rette tidspunkt er når de lige er visnet ned. Arter af knærod (Goodyera pubscens, G. oblongifolia, G. repens og G. schlechtendaliana) er stedsegrønne og kan beholde bladene i årevis. De fleste knærod gror i mos i dyb skygge, og er derfor blandt de lettere orkideer hvis bare jorden ikke er for kompakt. Vandbehovet varierer en del, vores hjemlige G. repens kan findes i tørre fyrreskove, mens G. schlechtendaliana kommer fra Japans monsunbjerge, hvor den nogen steder får op mod 2 meter vand om året, men ingen vand om vinteren. Desværre er sneglene meget glade for knærod og kan rydde et bed på en enkelt nat. Calanthe arcuata. Calanthe tricarinata. Flere skovorkideer er vintergrønne med sommerhvile. Om efteråret får knoldene et overvintrende blad der visner væk det følgende år omkring blomstringen. De vintergrønne skovorkideer kræver godt læ og halvskygge da de kan svides væk af vind og sol på et par timer. Til denne gruppe hører Tipularia discolor og Calypso bulbosa var. occidentalis fra Nordamerika og Oreorchis patens, Cremastra unguiculata og Cremastra appendiculata fra monsunskovene i Østasien. Jeg havde i starten mange problemer med at dyrke Calypso. De var lette at opformere i laboratoriet, men de forsvandt når jeg plantede dem ud, og det var ikke kun fordi de blev spist af snegle. I de canatiske Rocky Mountains gror Calypso bulbosa var. occidentalis i det øverste jordlag af halvomsatte nåle i hvidgranskove, hvor forholdene er ret tørre i sommerperioden. Faktisk trives de fint i et tyndt lag nåle på taget af en gammel autocamper hvor de er knastørre i sommerperioden ( Efter at jeg er begyndt at holde vandkanden væk fra bedene med vintergrønne skovorkideer med sommerhvile er deres overlevelse i haven blevet meget bedre.

6 Fruesko (Cypripedium plectrochilum, til venstre) og hvid skovlilje (Cephalanthera longifolia, midten) trives i den lysere del af skovbedet, hvorimod knærod (Goodyera repens, til højre) trives i skygge. Calanthe derimod kommer fra nordøstasiens monsunskove hvor de får masser af vand om sommeren og har det relativt tørt om vinteren. Selvom de i naturen kan vokse i fugtige miljøer langs bække og åer, kan de ikke tåle vandlidende jord som hurtigt bliver iltfrit. Mange Calanthe er på deres nordgrænse i Danmark og har størst overlevelse i zone 8. Den mest robuste synes at være C. tricarinata, det er i hvert fald den man hyppigst ser i danske haver. Mange Calanthe-arter er vintergrønne og derfor følsomme for barfrost. Jeg dyrker Calanthe, Cremastra, Tipularia, Calypso og Oreorchis og i trærammer i sandblandet havemuld. Om efteråret dækkes jorden med et lag grannåle, og inden frosten for alvor kommer, skrues billige klare PVC-trapez-plader på rammerne. Husk at strø lidt ferramol ud i rammerne inden pladerne skrues på for sneglene synes godt om de vintergrønne blade og knolde. Det er også vigtigt at der er nogen luftcirkulation for at mindske svampeinfektioner. Med denne behandling klarede Calanthe alpina, C. arcuata, C. mannii, C. davidii, C. puberula og C. sieboldii vintrene 2009/2010, 2010/2011 og 2011/1202 uden problemer. C. bicolor og C. concolor kunne derimod ikke klare det barske vinterklima i Farum. Bletilla og Pleione Orkideer fra slægterne Bletilla og Pleione er løvfældende, sarte skovplanter fra Nordøstasien. De kommer begge fra monsunområder med masser af sommerregn efterfulgt af nogen tørke i efterår og en vinter med masser af beskyttende sne. Mikadoblomst (Bletilla striata) er den mest hårdføre og gror i naturen i lyse skovbryn og åbne bjergenge op til 3200 m. I Danmark skal den have godt med sol for at trives og sætte blomster. Bletilla gror fint i almindelig muldjord, hvis jorden ikke er for kompakt og hvis den får rigeligt vand i vækstperioden. Bladene kommer sent, hvis foråret er koldt kan det være så sent som slutningen af juli. B. striata er nok den frilandsorkide der er nemmest af få fat på, den sælges nemlig i næsten alle frøhandler om foråret, hvor den ligger sammen med Dahlia og Gladiolus. Er man ikke tilfreds med den almindelige lyserøde version findes der flere hvide kloner, og hvis man leder på nettet også lavendelblå kloner der sælges under navnet B. striata 'Soryu'. Det sige at 'Soryu'- klonerne blev fundet på den japanske ø Honshu i præfekturet Wakayama, og de er muligvis naturhybrider med med B. formosana. Arten B. ochracea (op til 2400 m) og hybriden Brigantes (B. striata x B. ochracea) kan med god dækning klare sig i haven, de er dog mindre hårdføre end B. striata. Der er de seneste år opformeret en lang række udvalgte sorter og hybrider der dog kan være svære at få fat på. Mange sælges under navne der begynder med Penway (Penway Dragon, Penway Imperial, Penway Paris etc), det skyldes at hr og fru Eveden som har lavet hybriderne netop bor på adressen Penway Drive. Til venstre: Pleione limprictii.

7 Til højre: Pleione Jorullo = limprichtii x (bulbocodioides x [bulbocodioides x yunnanensis]) Øverst til venstre: Pleione Deriba = (formosana x limprichtii) x forrestii. Øverst til højre: Pleione Rakata = pleionoides x (formosana x [albiflora x forrestii]). Nederst til venstre: Pleione El Pico = (formosana x limprichtii) x bulbocodioides. Nederst til højre Pleione formosana x chunii. Er man heldig, ligger der også en Pleione i kassen hos frøhandlen. Erfaringerne med Pleione på friland i Danmark er begrænsede, men da flere af arterne vokser vildt i bjergeegne i Kina og Himalaya må de formodes at være forholdsvis hårdføre hvis de bare beskyttes mod vintervæde. P. limprictii siges at være den mest hårdføre og kan klare -20 grader hvis knolden er tør. Flere andre arter kan også findes højt oppe i Himalayas fjelde så P. coronaria (op til 3500 m), P. praecox (op til 3400 m). P. hookeriana (op til 4200 m), P. scopulorum (op til 4200 m), P. bulbocodioides (op til 3600 m) P. forrestii (op til 3100 m) og P. yunnanensis (op til 3200 m) er sandsynligvis ligeså hårdføre. P. scopulorum, P. bulbocodioides, P. limprictii, P. forrestii P. yunnanensis og hybrider hvor disse arter indgår (f.eks. Jorullo, El Pico, Rakata og Deriba) klarede vintrene 2010 til 2013 fint udendørs her i Farum. Når Pleione dyrkes i potter anbefales det at knolden kun er halvt dækket af jord, men udendørs skal der ca. 5 cm jord over knolden for at beskytte mod frost. I naturen gror Pleione ofte i mos, og de kræver derfor en meget åben jord. I haven dyrker jeg dem i lige dele omsatte grannåle og groft sand, og med godt dræn i bunden. I modsætning til Bletilla kan de ikke lide middagssol, og en placering i halvskygge passer dem derfor bedst. Bedene med Pleione og Bletilla beskyttes fra slutningen af november mod frost med 20 cm visne blade, derefter et stort stykke plastik eller pressenning og til sidst et par grangrene og nogle sten for at holde sammen på det hele. Vinterdækningen skal fjernes midt i april, da mange Pleione blomstrer allerede i starten af maj.

8 Anders R. Johnsen Mobil:

Vores Haveklub. Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk )

Vores Haveklub. Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk ) Vores Haveklub Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk ) Plantning Ved plantning af roser er det vigtigste at få rosen sat så dybt, at podestedet er mindst 7 til 10 cm. under jorden, og at rødderne

Læs mere

Nu er de her! for år ets på visit

Nu er de her! for år ets på visit Nu er de her! Af Pia Buusmann. Foto: Jes Buusmann. Regi: Panduro Hobby, Jens Lyngsø Interiør for år ets b lomster på visit Anemoner, scilla, vintergækker og alle deres smukke følgesvende vidner om forårets

Læs mere

En blomstrende hobby af Bomhusets Blomster. Side 1 af 16

En blomstrende hobby af Bomhusets Blomster. Side 1 af 16 En blomstrende hobby af Bomhusets Blomster Side 1 af 16 Side 2 af 16 Zonale Pelargonier: Zonale pelargonier er dem med den kraftigste vækst og er de mest almindelige sorter på markedet. De vokser hurtigt

Læs mere

Masser af grønsager på et lille areal Af Peter Norris, 2010

Masser af grønsager på et lille areal Af Peter Norris, 2010 Denne lille manual til dyrkning af egne grønsager er skrevet af Peter Norris. Peter Norris har 25 års erfaring med økologisk havebrug. Han er ekspert i at dyrke grønsager også i ydersæsonen, og har derfor

Læs mere

ÅRETS GANG I KØKKENHAVEN

ÅRETS GANG I KØKKENHAVEN Dias 1 ÅRETS GANG I KØKKENHAVEN Karin Gutfelt Jensen karin@overgaardgutfelt.dk www.overgaardgutfelt.dk Dias 2 Mål: Maksimalt udbytte af køkkenhaven A. Via langstrakt sæson 1.Tidlig opvarmning af jorden

Læs mere

Tid til haven. Havetips uge 43

Tid til haven. Havetips uge 43 Tid til haven Havetips uge 43 Af: Marianne Bachmann Andersen Hvad bruger man kvæder til? Billede: Kvaeder.jpg Lige nu er det tid til at få høstet kvæderne. De klart lysende frugter på de hårdt belastede

Læs mere

Tid til haven. Havetips uge 10. Af: Marianne Bachmann Andersen

Tid til haven. Havetips uge 10. Af: Marianne Bachmann Andersen Tid til haven Havetips uge 10 Af: Marianne Bachmann Andersen De allerførste forårsdage Billede: Perlehyasint.jpg Vi har allerede haft de første dejlige forårsdage og marts måned har vist sig fra sin pæneste

Læs mere

Så dine egne tomatplanter

Så dine egne tomatplanter Så dine egne tomatplanter Hvis du vil forkultivere dine egne tomatplanter, skal du så på det rette tidspunkt i forhold til udplantning. Drivhustomater sår du indenfor først i marts og planter ud i drivhuset

Læs mere

Den levende jord o.dk aphicc Tryk: www.gr

Den levende jord o.dk aphicc Tryk: www.gr Den levende jord Brug det afklippede græs som jorddække i bedene. Foto: Mette Kirkebjerg Due. I naturen er jorden sjældent nøgen. Er det mindste vil naturen hurtigt dække det i et kludetæppe af GIV JORDEN

Læs mere

Cypripedium 'Pueblo' Cypripedium calceolus

Cypripedium 'Pueblo' Cypripedium calceolus Bletilla striata Filename: NSCF2848.JPG Description: Ca. 10 arter i det østlige Asien. Denne art stammer fra Japan, Kina og det østlige Tibet. Den foretrækker en solrig til halvskygget plads i humusholdig

Læs mere

Og hvad så med en fremtid uden buxbom?? Marshwood Topiary -New Zealand

Og hvad så med en fremtid uden buxbom?? Marshwood Topiary -New Zealand Og hvad så med en fremtid uden buxbom?? Marshwood Topiary -New Zealand Udvikling i planteskolebranchen Før Nu Mange plante producenter Lokale levarandører Lille specialisering Små produktioner Lille

Læs mere

Fuchsia. Havens Perler. Passe & Plejevejledning til fuchsiaer af Bomhusets Blomster

Fuchsia. Havens Perler. Passe & Plejevejledning til fuchsiaer af Bomhusets Blomster Fuchsia Havens Perler Passe & Plejevejledning til fuchsiaer af Bomhusets Blomster Voksemedium. Jord til Fuchsia skal være humusrig og luftførende. Her i haven bruger vi en grov næringsberiget spagnum tilsat

Læs mere

pragthave med stauder 68 BO BEDRE Nr. 8 2012. Af Hanne Gabel Christensen

pragthave med stauder 68 BO BEDRE Nr. 8 2012. Af Hanne Gabel Christensen pragthave med stauder og græsser Tag med til en have i Østsjælland, og oplev Marianne Follings udsøgte fornemmelse for at sætte planter sammen. Hun blander stauder og græsser, så bede bliver en farveoplevelse,

Læs mere

Integrationsgruppen - Kolonihaven 3. april 2016. Hvilke grøntsager vil du dyrke i din have?

Integrationsgruppen - Kolonihaven 3. april 2016. Hvilke grøntsager vil du dyrke i din have? Hvilke grøntsager vil du dyrke i din have? Integrationsgruppen - Kolonihaven 3. april 2016 Er der andre grøntsager der skal plantes, sås eller liggers? Ærter Bladdelleri Jordbær Rabarber Kamille Squash

Læs mere

Sprøjtefri Have Slip for ukrudt uden sprøjtemidler

Sprøjtefri Have Slip for ukrudt uden sprøjtemidler Sprøjtefri Have Slip for ukrudt uden sprøjtemidler Det finder du i folderen Drop sprøjtemidler i haven... 3 Fjern ukrudtet... 4 Ukrudt i køkkenhave og staudebed... 5 Græsplænen... 6 Mos i græsplænen...

Læs mere

Besøg biotopen Nåleskov

Besøg biotopen Nåleskov Besøg biotopen Nåleskov Lær om de nøgenfrøede planter og om frøspredning. Få nogle triks til at kende nåletræerne fra hinanden og lær noget om, hvilke vilkår nåletræerne skaber for skovens øvrige planter.

Læs mere

Besøg biotopen Heden

Besøg biotopen Heden Danmarks flora, danmarksflora.dk Besøg biotopen Heden Informationer og opgaver om heden som kulturlandskab, om naturpleje, jordbundsforhold, flora især lyng og ene, dyr og insekter, mad og drikke og endelig

Læs mere

Dit haveaffald sådan gør du!

Dit haveaffald sådan gør du! Dit haveaffald sådan gør du! Din have og dit affald Som haveejer er du selv ansvarlig for at komme af med dit haveaffald. I denne folder kan du se, hvordan du kan komme af med det. Du kan også læse om,

Læs mere

Fakta om Tomatdyrkning

Fakta om Tomatdyrkning Fakta om Tomatdyrkning Tomat, Lycopersicon lycopersicum, stammer oprindeligt fra Mexico. Fra begyndelsen af det 20 ende århundrede blev dyrkningen mere udbredt i Danmark. Det påstås at man i starten herhjemme

Læs mere

Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning

Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Hvidkløver er en flerårig bælgplante, der formerer sig ved krybende rodslående stængler. Hvidkløverens blomster er samlet i et hoved

Læs mere

Sådan dyrker du økologiske KARTOFLER. Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms Amt

Sådan dyrker du økologiske KARTOFLER. Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms Amt Sådan dyrker du e KARTOFLER Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms Amt SUNDHED Kartofler er sunde. De indeholder plantefibre og gode næringsstoffer, bl.a. mange forskellige vitaminer og mineraler. Kartoflen

Læs mere

In-vitroformering af haveorkideer 26/7-2012

In-vitroformering af haveorkideer 26/7-2012 In-vitroformering af haveorkideer 26/7-2012 Anders R. Johnsen www.invitroorchids.dk info@invitroorchids.dk Introduktion: Det kan faktisk være enkelt at lave et sterilt vækstmedium til spiring af orkidefrø.

Læs mere

Insekter og planter Elev ark - Opgaver

Insekter og planter Elev ark - Opgaver INSEKTER Insekter og lugte Nu skal I tage det rødvin, som jeres lærer har taget med. I skal bruge 1 deciliter rødvin og 1 deciliter sukker. I blander det indtil alt sukkeret er opløst i rødvinen I skal

Læs mere

Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen. Dansk Skovforening

Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen. Dansk Skovforening Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen Dansk Skovforening 1 Hvad er klima? Vejret, ved du altid, hvordan er. Bare se ud ad vinduet. Klimaet er, hvordan vejret opfører sig over længere tid, f.eks. over

Læs mere

Besøg biotopen Løvskov

Besøg biotopen Løvskov Besøg biotopen Løvskov Skoven giver de blomstrende urter særlige vækstbetingelser. Saml og bestem skovens urter. Undersøg lysforholdene i løvskoven. Lær at iagttage forskellige jordbundsforhold og bestem

Læs mere

tegning NATUREN PÅ KROGERUP

tegning NATUREN PÅ KROGERUP tegning NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.

Læs mere

Ønsker du et væld af blomster i dine hortensia?

Ønsker du et væld af blomster i dine hortensia? Ønsker du et væld af blomster i dine hortensia? Så læs med her! Hortensie er nok en af de mest elskede blomsterplanter i haverne, men også en af de planter der giver flest spørgsmål til eksperterne. Læs

Læs mere

Gå til forside: Klik HER. Plantekuvøse

Gå til forside: Klik HER. Plantekuvøse Plantekuvøse Gå til forside: Klik HER Beskrivelse af dyrkningsmetoder og resultater I virkeligheden er det kun få af årets måneder, at vi har tomater, agurker, peberfrugte osv. i vores drivhuse. Juli og

Læs mere

5 nemme trin. Den enkle løsning mod dårligt skorstenstræk. - sådan tænder du op

5 nemme trin. Den enkle løsning mod dårligt skorstenstræk. - sådan tænder du op Den enkle løsning mod dårligt skorstenstræk Ved at installere en exodraft-røgsuger skaber du optimalt træk i skorstenen uanset vind og vejr, og opnår tilmed: Bedre forbrænding og brændselsøkonomi Sundere

Læs mere

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2015. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2015. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Prøve i Dansk 1 November-december 2015 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

I Aster er Rodfiltsvamp (Rhizoctonia), gråskimmel, meldug og trips de hyppigst forekommende skadegørere.

I Aster er Rodfiltsvamp (Rhizoctonia), gråskimmel, meldug og trips de hyppigst forekommende skadegørere. IPM-produktion af Aster Når man dyrker efter IPM-tankegangen, betyder det at gartneren altid vælger løsninger, der belaster mennesker og miljø mindst muligt. Integreret bekæmpelse er ensbetydende med at

Læs mere

Skibstrup kompost og topdress. God kompost - glad have

Skibstrup kompost og topdress. God kompost - glad have Skibstrup kompost og topdress God kompost - glad have 2 Skibstrup kompost - det naturlige valg Al kompost fra Skibstrup Affaldscenter er fremstillet af rent haveaffald grene, blade og græs fra haver og

Læs mere

Biosanering af køkkenhaven Tekst og Foto: Magnus Gammelgaard

Biosanering af køkkenhaven Tekst og Foto: Magnus Gammelgaard Biosanering af køkkenhaven Tekst og Foto: Magnus Gammelgaard Jorden i køkkenhaven indeholder et mylder af nyttige og skadelige organismer der i et samspil påvirker hinanden og de afgrøder vi dyrker. Kan

Læs mere

Elementbeskrivelser - Beplantning

Elementbeskrivelser - Beplantning Vejdirektoratet, Driftsområdet Side 1 af 15 Elementbeskrivelser - Beplantning Overstregede elementer indgår ikke i denne entreprise. Element PRYDBUSKE BUNDDÆKKENDE BUSKE BUSKET FRUGTBUSKE KRAT BUSKET MED

Læs mere

Primula auricola. Primula auricula

Primula auricola. Primula auricula Primula auricola Filename: DSCF1465.JPG Description: Stammer fra Alperne, Karpaterne og Appeninerne hvor de vokser i klippespalter i kalkstensområder. Dufter. De findes også på fugtige græsenge. I haverne

Læs mere

Kompost Den økologiske kolonihave

Kompost Den økologiske kolonihave Kompost Den økologiske kolonihave Brug hovedet frem for sprøjten - Inspiration til en have med plads til både dig og naturen Udarbejdet af initiativgruppen Grønne kolonihaver et samarbejde mellem Veje

Læs mere

Forårsplanter i skoven

Forårsplanter i skoven Titel: Forårsplanter i skoven Fag: Natur/teknik Klassetrin: 0. 3. klasse Beskrivelse: Tag ud i det tidlige forår og find nogle af forårsskovens planter. Tid: 4 lektioner Årstid: april Kilde: www.skoven-i-skolen.dk

Læs mere

Natur og naturfænomener

Natur og naturfænomener Natur og naturfænomener Naturoplevelser i barndommen har både en følelsesmæssig, en kognitiv og en kropslig dimension. Naturfaglig dannelse for børn i dagtilbud handler om, at børnene får mangeartede naturoplevelser

Læs mere

Søer og vandløb. 2 slags ferskvandsområder

Søer og vandløb. 2 slags ferskvandsområder Søer og vandløb Ferskvandsområderne kan skilles i søer med stillestående vand og vandløb med rindende vand. Både det stillestående og det mere eller mindre hastigt rindende vand giver plantelivet nogle

Læs mere

Plantning af ny hæk, nye grunde på Faldet

Plantning af ny hæk, nye grunde på Faldet Plantning af ny hæk, nye grunde på Faldet Som lovet, vil jeg hermed komme med forslag og anbefalinger, som forhåbentlig vil gøre det lidt nemmere, når vi skal vælge hvilken hæk der skal plantes omkring

Læs mere

NØGLE TIL DE DANSKE ORKIDÉER

NØGLE TIL DE DANSKE ORKIDÉER NØGLE TIL DE DANSKE ORKIDÉER Tekst og illustrationer af Jimmy Lassen 14 marts 2010 Sådan kan de danske orkidéer kendes fra andre plantefamilier. Der er altid kun en blad- og blomsterbærende stængel. Løvbladene

Læs mere

Hold dine frugttræer sunde

Hold dine frugttræer sunde Hold dine frugttræer sunde Æble- og pæretræer kan angribes af sygdomme og skadedyr og påvirkes af klima og jordbund. I dette katalog kan du se over 20 af de mest almindelige problemer i æbler og pærer

Læs mere

Frøproduktion af efter- og grøngødningsafgrøder

Frøproduktion af efter- og grøngødningsafgrøder Frøproduktion af efter- og grøngødningsafgrøder Birte Boelt & René Gislum Danmarks JordbrugsForskning Forskningscenter Flakkebjerg Anvendelse af efter- og grøngødningsafgrøder Gennem de seneste 10-15 år

Læs mere

NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg

NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg DEN EUROPÆISKE BÆVER NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg Den europæiske bæver HISTORIE For 3000 år siden levede der bævere mange steder i Danmark. Men bæverne blev jaget af mennesket. Kødet smagte

Læs mere

Indsatsplan Bekæmpelse af kæmpebjørneklo

Indsatsplan Bekæmpelse af kæmpebjørneklo Indsatsplan Bekæmpelse af kæmpebjørneklo 23. januar 2008 Kæmpebjørneklo er en smuk plante, men man skal passe på og omgås planten med forsigtighed, da dens saft indeholder flere kemiske stoffer, der kan

Læs mere

Tid til haven. Havetips uge 33. Træer til våde områder i haven

Tid til haven. Havetips uge 33. Træer til våde områder i haven Tid til haven Havetips uge 33 Af: Marianne Bachmann Andersen Planter, der er velegnet til vådområder Godt med nedbør i juli og rekord meget vand i august. Det er svært at forestille sig tidligere sommers

Læs mere

Vandafstrømning på vejen

Vandafstrømning på vejen Øvelse V Vandafstrømning på vejen Formål: Hvordan forsinker man vandet der hvor det rammer? Her skal I styre hastigheden af vandet, og undersøge hvilke muligheder der er for at forsinke vandet, så mindst

Læs mere

Vildtremiser - nr. 3 på demonstrationsarealet.

Vildtremiser - nr. 3 på demonstrationsarealet. Vildtremiser Vildtremiser - nr. 3 på demonstrationsarealet. Vildtremiser er beplantninger, hvis eneste formål er at være til gavn for vildtet. Det kan de f.eks. være som ynglested, dækning og spisekammer.

Læs mere

... 1 Pas på... Her finder du en kort gennemgang af metoder der kan anvendes til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo.

... 1 Pas på... Her finder du en kort gennemgang af metoder der kan anvendes til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo. Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Indholdsfortegnelse Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo... 1 Pas på... 1 Bekæmpelsesmetoder... Rodstikning med spade... Græsning... Afdækning... Skærmkapning...

Læs mere

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1:04.09.2015) Gærdesmutte

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1:04.09.2015) Gærdesmutte Gærdesmutte Videnskabeligt navn: Troglodytes troglodytes (L) I Danmark yngler en art af slægten Troglodytes, der er en del af gærdesmuttefamilien. Gærdesmuttefamilien som omfatter godt 80 arter, fordelt

Læs mere

Hvordan og hvor må jeg samle?

Hvordan og hvor må jeg samle? Hvordan og hvor må jeg samle? Det er vigtigt at man har en grundlæggende viden om hvordan man samler, så man ikke overhøster eller på anden måde beskadiger naturen, hvis det bliver gjort rigtigt kan det

Læs mere

Børneundersøgelse Grafrapport August 2014

Børneundersøgelse Grafrapport August 2014 Børneundersøgelse Grafrapport August 2014 10 9 8 9 Har du børn mellem 7 og 14 år? Base: Før screening (n=2084) 7 4 8% Ja Nej 2 Må vi stille dit barn nogle spørgsmål sammen med dig? Base: Før screening

Læs mere

Vandafstrømning på vejen

Vandafstrømning på vejen Øvelse V Version 1.5 Vandafstrømning på vejen Formål: At bremse vandet der hvor det rammer. Samt at styre hastigheden af vandet, og undersøge hvilke muligheder der er for at forsinke vandet, så mindst

Læs mere

Grundbegreber om naturens økologi

Grundbegreber om naturens økologi Grundbegreber om naturens økologi Om videnskab og erfaringer Hold en sten i hånden og giv slip på den stenen falder til jorden. Det er et eksperiment, vi alle kan gentage som led i en naturvidenskabelig

Læs mere

Strandenge. Planter vokser i bælter

Strandenge. Planter vokser i bælter Strandenge Strandenge er lavtliggende voksesteder, der delvist overskylles med havvand to gange i døgnet. Strandengen kan inddeles i flere zoner afhængig af, hvor hyppigt jorden oversvømmes af saltvand.

Læs mere

Himmelsk hortensia. Dyrk dem i krukker og bede

Himmelsk hortensia. Dyrk dem i krukker og bede Af Anita Banner og Susie Helsing Nielsen. Foto: Sari Tammikari Dyrk dem i Himmelsk hortensia Hortensia er et elsket indslag i haven, uanset om den vokser i større busketter, midt i staudebedet eller i

Læs mere

Det er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med

Det er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med det vilde køkken INDLEDNING Det er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med mindre der skulle opstå

Læs mere

Seniorrådgiver Iben M. Thomsen, Skov & Landskab, Københavns Universitet

Seniorrådgiver Iben M. Thomsen, Skov & Landskab, Københavns Universitet Mulige årsager til problemer med thujahække Seniorrådgiver Iben M. Thomsen, Skov & Landskab, Københavns Universitet Flere kirkegårde i Jylland har i de sidste par år undret sig over, at deres thujahække

Læs mere

Sådan bekæmper du kæmpebjørneklo

Sådan bekæmper du kæmpebjørneklo Sådan bekæmper du kæmpebjørneklo Sådan genkender du kæmpebjørnekloen Du kan kende kæmpebjørnekloen på de meget store grundblade (op til en halv meter lange), som viser sig i april-maj. Grundbladene er

Læs mere

Giftfri bekæmpelse af dræbersneglen

Giftfri bekæmpelse af dræbersneglen Giftfri bekæmpelse af dræbersneglen TEKNIK OG MILJØ Dræbersnegl Der er usikkerhed om dræbersneglens oprindelse. Den nyeste teori er, at sneglen stammer fra Sydeuropa, nærmere bestemt fra grænsen mellem

Læs mere

Valg af planter til den nemme have

Valg af planter til den nemme have Valg af planter til den nemme have Ved at vælge de rigtige planter, kan du få en have, der er nem at holde. Se her, hvilke typer bunddække, stedsegrønne og blomstrende buske samt små træer, der egner sig

Læs mere

Quiz og byt Spættet Sæl

Quiz og byt Spættet Sæl Quiz og byt Spættet Sæl Formål: En aktivitet som er god til at træne elevernes ordforråd, viden og færdigheder. Metoden er her eksemplificeret med Spættet Sæl, men kan bruges med alle andre arter. Antal

Læs mere

VELKOMMEN TIL N/F SUNDVÆNGET

VELKOMMEN TIL N/F SUNDVÆNGET VELKOMMEN TIL N/F SUNDVÆNGET En kort introduktion til nye medlemmer 27-03-2013 1 OM NF SUNDVÆNGET Nyttehaverne på Amager Strandvej 5 blev etableret på et tidligere lossepladsareal som De Unges Skolehaver

Læs mere

Science Fiction. Fordybelsesområde: Science fiction

Science Fiction. Fordybelsesområde: Science fiction Science Fiction Fordybelsesområde: Science fiction Begrundelse for valg af prøveoplæg: Jeg valgte Kælderfødt, fordi den snakkede for en god sag. Familier der pga. fattigdom bliver tvunget til at arbejde

Læs mere

Tag pulsen på vandmiljøet

Tag pulsen på vandmiljøet Tag pulsen på vandmiljøet Ved hjælp af en hvid skive, en pind, dit syn og din lugtesans kan du bestemme vandmiljøets sundhedstilstand. Denne artikel beskriver, hvordan du gennemfører et systematisk miljøtilsyn,

Læs mere

Søndag seksagesima Mark. 4,26-32

Søndag seksagesima Mark. 4,26-32 Søndag seksagesima Mark. 4,26-32 15, 598, 413 / 320, 477, 156 Holsteinborg Lad hvisle kun i ormegård, at riget er lagt øde, Gud kroner ligefuldt dets år med frugtbarhed og grøde. Amen Danskerne er et haveglad

Læs mere

ØKOLOGISKE GRØNSAGER. dyrkningsdata

ØKOLOGISKE GRØNSAGER. dyrkningsdata ØKOLOGISKE GRØNSAGER dyrkningsdata Landbrugets Rådgivningscenter Sektion for Økologi Juni 1998 Hæftet Økologiske grønsager - dyrkningsdata er udgivet af: Specialudvalget for Økologi Landbrugets Rådgivningscenter

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Naturværdier i sø-landskabet. Resultater fra spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med debatarrangement d. 14. januar, Ringsted kommune

Naturværdier i sø-landskabet. Resultater fra spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med debatarrangement d. 14. januar, Ringsted kommune Naturværdier i sø-landskabet Resultater fra spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med debatarrangement d. 14. januar, Ringsted kommune Antal Spørgeskema om naturværdier Respondenter 33 personer, 23 mænd,

Læs mere

Ansøgning om landzonetilladelse efter planlovens 35 til lovliggørelse af sø på ca. 1.500 m² på ejendommen matr. nr. 1-p Lykkesholm Hgd., Ellested.

Ansøgning om landzonetilladelse efter planlovens 35 til lovliggørelse af sø på ca. 1.500 m² på ejendommen matr. nr. 1-p Lykkesholm Hgd., Ellested. Teknik- og Miljøafdelingen Byggeri og Fast Ejendom Vormosegård ApS Att.: Connie Vinther Harrekilde Søvejen 1 8660 Skanderborg Sendt via mail: connie@harrekilde.com Rådhuset, Torvet 1 5800 Nyborg Betjen

Læs mere

Kære Ati, Snefnug daler blidt skispormønstre brydes brat hér lavinen bed.

Kære Ati, Snefnug daler blidt skispormønstre brydes brat hér lavinen bed. Kære Ati, Engang i slutningen af nittenfirserne sagde min bekendte, Jens Voertmann, pludselig disse ord: Snefnug daler blidt skispormønstre brydes brat hér lavinen bed. Det, han havde sagt var et japansk

Læs mere

Skiverod, hjerterod eller pælerod

Skiverod, hjerterod eller pælerod Træernes skjulte halvdel III Skiverod, hjerterod eller pælerod Den genetiske styring af rodsystemernes struktur er meget stærk. Dog modificeres rodarkitekturen ofte stærkt af miljøet hvor især jordbund

Læs mere

PROGRAM Orientering om dagen

PROGRAM Orientering om dagen PROGRAM 27 Orientering om dagen UUA Udarbejdet af Uddannelses Udviklings Afdelingen I samarbejde med Forsvarets Gymnastikskole Mål Efter gennemgang af dette program skal du, i den efterfølgende sluttest

Læs mere

Gentofte og fjernvarmen

Gentofte og fjernvarmen Gentofte KOMMUNE og fjernvarmen Undervisningsmodul 3 Fra skraldespand til radiator Varmen kommer fra vores affald Nede under jorden i Gentofte Kommune ligger der en masse rør. I de rør løber der varmt

Læs mere

Opbevaringsguide til frugt & grønt

Opbevaringsguide til frugt & grønt Opbevaringsguide til frugt & grønt A Agurk skal i en plastpose i køleskabets grøntskuffe. Aubergine kan opbevares både på køl og ved stuetemperatur. Holdbarheden er dog længst ved en temperatur omkring

Læs mere

Side 1. De tre tønder. historien om Sankt Nicolaus.

Side 1. De tre tønder. historien om Sankt Nicolaus. Side 1 De tre tønder historien om Sankt Nicolaus Side 2 Personer: Nicolaus Side 3 De tre tønder historien om Sankt Nicolaus 1 Nicolaus 4 2 Naboen 6 3 Tre poser guld 8 4 Mere guld 10 5 Gaden er tom 12 6

Læs mere

DERFOR! HVORFOR VÆLGE GET MEE? KNOW-HOW GET MEE dyrkes i moderne væksthuse af medarbejdere med mange års erfaring, og holdbarhedstestes

DERFOR! HVORFOR VÆLGE GET MEE? KNOW-HOW GET MEE dyrkes i moderne væksthuse af medarbejdere med mange års erfaring, og holdbarhedstestes HVORFOR VÆLGE GET MEE? GET MEE dyrkes i moderne væksthuse af medarbejdere med mange års erfaring, og holdbarhedstestes hver uge, hele året rundt UDVÆLGELSE GENNEM 25 ÅR GET MEE er udvalgt blandt mere end

Læs mere

Kompost: Porøsitet Kompost: Vandholdende evne Kompost: Indhold af organisk stof Kompost: Bufferkapacitet

Kompost: Porøsitet Kompost: Vandholdende evne Kompost: Indhold af organisk stof Kompost: Bufferkapacitet Kompost: Porøsitet Kompost: Vandholdende evne Kompost: Indhold af organisk stof Kompost: Bufferkapacitet af Page 1/20 Indholdsfortegnelse Hvilken indflydelse har kompost på jordens egenskaber?... 3 Indledning:...

Læs mere

Forældreundersøgelse

Forældreundersøgelse Forældreundersøgelse Grafrapport August 2014 Sp.1 I hvilket land er du født? 10 9 9 9 9 8 7 6 5 4 3 2 1 2% 2% 2% Danmark Vestligt land Østeuropæisk land Andet Forældre (n=1007) Kvinde (n=477) Mand (n=530)

Læs mere

Forslag til. Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Assens Kommune - 2011-2020

Forslag til. Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Assens Kommune - 2011-2020 Forslag til Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Assens Kommune - 2011-2020 Baggrund Kæmpe-Bjørneklo ses i dag ofte i store sammenhængende bestande langs vandløb og veje, ved søer og moser

Læs mere

PAPEGØJE SAVNES. 3-4. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje

PAPEGØJE SAVNES. 3-4. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje PAPEGØJE SAVNES 3-4. klasse. undervisningsmateriale Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje 1 Hej venner jeg er den grønne ara 4 3 1 1 5 5 3 5 Farv de rigtige numre 1. Sort 2. Rød 3. Lyserød 4. Grøn 5.

Læs mere

for prangende og påfaldende. Den der lever skjult lever godt.

for prangende og påfaldende. Den der lever skjult lever godt. På en blæsende, iskold og klar dag beslutter vi at tage til Voderup lyset er flot. I dag kan der skydes gode billeder. Vinden er i nordvest og går susende langs øen. Vandet bliver drevet modvilligt frem.

Læs mere

Havet glitrede i fuldmånens skær. Skibet gled rask frem gennem bølgerne. En mand stod ved styreåren og holdt skibet på ret kurs.

Havet glitrede i fuldmånens skær. Skibet gled rask frem gennem bølgerne. En mand stod ved styreåren og holdt skibet på ret kurs. Havet glitrede i fuldmånens skær. Skibet gled rask frem gennem bølgerne. En mand stod ved styreåren og holdt skibet på ret kurs. Alle andre lå og sov. Bortset fra Knøs. Han sad i forstavnen og så ud over

Læs mere

Forord. Julen 2005. Hej med jer!

Forord. Julen 2005. Hej med jer! Indhold Julen 2005. Forord 2 1. Historien om jul i Muserup Yderkær. 4 2. Venner af Muserup Yderkær. 7 3. Den mærkeligste dag på året. 9 4. I nødens stund. 11 5. Bedste hædres som heltenisse. 14 6. Den

Læs mere

Hø, wraphø, ensilage, halm, frøgræs halm, samt grass

Hø, wraphø, ensilage, halm, frøgræs halm, samt grass Hø, wraphø, ensilage, halm, frøgræs halm, samt grass Jeg har valgt at lave en artikel omkring forskellen på hø, wraphø, ensilage, halm og frøgræs halm, da jeg gang på gang støder på folk, både indenfor

Læs mere

Morgenfruen. HAVEDESIGN af Tycho Holcomb & Karoline Nolsø Aaen. Udebørnehaven

Morgenfruen. HAVEDESIGN af Tycho Holcomb & Karoline Nolsø Aaen. Udebørnehaven Udebørnehaven Morgenfruen HAVEDESIGN af Tycho Holcomb & Karoline Nolsø Aaen Fra havelågen føres du gennem skoven af bærbuske, frugt- og nøddetræer til en lysåbning i det grønne. I det fjerne hjørne skimter

Læs mere

Projekt: Kogeø, en guide til at bygge en fed bålplads ver. 1.1 af Høng Crewet

Projekt: Kogeø, en guide til at bygge en fed bålplads ver. 1.1 af Høng Crewet Projekt: Kogeø, en guide til at bygge en fed bålplads ver. 1.1 af Høng Crewet 1. Indledning og krav Efter tur til Middelaldermarkedet i København d. 12/6 2011 blev det i bestyrelsen vedtaget at kigge på

Læs mere

I denne tekst skal du lære om:

I denne tekst skal du lære om: TILBAGE TIL FORTIDEN Tekst, layout og opsætning: Tania Lundberg Lykkegaard Redigering: Karsten Elmose Vad Illustrationer: Inger Chamilla Schäffer, Grafikhuset Billede side 2: Birgitte Rubæk Billedserie

Læs mere

Muligheder og udfordringer for biodiversitet i sommerhusområderne

Muligheder og udfordringer for biodiversitet i sommerhusområderne Det man siger, er man selv? - Naturen for vigtig til at overlade til landmænd og stat/kommune alene Muligheder og udfordringer for biodiversitet i sommerhusområderne Jens Reddersen, biolog, Nationalpark

Læs mere

Missionsprojekt 2016 Skattejagt

Missionsprojekt 2016 Skattejagt Missionsprojekt 2016 Skattejagt 1 Foto: Sxc.hu Peru skattejagt Engang var der i Peru et meget rigt rige, som man kalder Inkariget. Da spanierne kom, og erobrede riget, plyndrede de det, og tog Perus guld

Læs mere

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur Knopsvane Knopsvane han i imponerepositur Videnskabeligt navn (Cygnus olor) Udbredelse: Knopsvanen er udbredt fra Irland i vest, gennem Vest og Mellemeuropa (indtil Alperne) til det vestlige Rusland, og

Læs mere

Lille vandsalamander Kendetegn Levevis

Lille vandsalamander Kendetegn Levevis Lille vandsalamander Som for alle andre padder i Danmark er bestanden af lille vandsalamander gået meget tilbage de sidste 50 år. Dog er den lille vandsalamander blandt de almindeligste af Danmarks nuværende

Læs mere

Jeg synes, at eftermiddagen går langsomt. Jeg er så spændt på at det bliver aften og vi skal i biografen. Jeg går op på mit værelse og prøver, om jeg

Jeg synes, at eftermiddagen går langsomt. Jeg er så spændt på at det bliver aften og vi skal i biografen. Jeg går op på mit værelse og prøver, om jeg Jeg synes, at eftermiddagen går langsomt. Jeg er så spændt på at det bliver aften og vi skal i biografen. Jeg går op på mit værelse og prøver, om jeg kan finde Robin Hood-bladet. Mor siger, at jeg roder,

Læs mere

Objektivet er i øvrigt næsten identisk med 55mm f/1,8 eneste forskel er, at f/2 eren er fysisk begrænset imod at åbne blænden til 1,8.

Objektivet er i øvrigt næsten identisk med 55mm f/1,8 eneste forskel er, at f/2 eren er fysisk begrænset imod at åbne blænden til 1,8. Generelt indtryk Asahi Takumar objektiver er for mig efterhånden gået hen og blevet lidt af en udfordring. En udfordring, fordi jeg har så svært ved at lade være med at købe dem, når jeg ser et objektiv

Læs mere

Rydning af skov i bondestenalderen

Rydning af skov i bondestenalderen Figur 1: Arkæologer klædt i stenaldertøj brænder et stykke skov. De vil finde ud af hvordan bønderne i stenalderen fik nye marker. Rydning af skov i bondestenalderen I bondestenalderen begyndte man at

Læs mere

Digerne ved Digehytten. Hvordan blev de bygget?

Digerne ved Digehytten. Hvordan blev de bygget? Digerne ved Digehytten Hvordan blev de bygget? 1 Til pædagoger og børn, der gæster Digehytten. 2 Når du sidder i Digehytten og kikker ud af døren, kan du se et dige. Det hedder Søndre fløjdige 3 Går du

Læs mere

lave. Men i dag har jeg ikke rigtig lyst til noget som helst. Sådan har jeg det sommetider, men som regel varer det ikke så længe.

lave. Men i dag har jeg ikke rigtig lyst til noget som helst. Sådan har jeg det sommetider, men som regel varer det ikke så længe. Vi kører blade Jeg er lige kommet hjem fra skole, har klædt om, og ved ikke rigtig hvad jeg skal lave. Jeg går op på mit værelse og tager kassen med mit legetøj. I kassen ligger alt mit Tekno ingeniørsæt,

Læs mere

Supplerende forsøg med. bekæmpelse af blåtop. på Randbøl Hede.

Supplerende forsøg med. bekæmpelse af blåtop. på Randbøl Hede. Supplerende forsøg med bekæmpelse af blåtop på Randbøl Hede. Af Hans Jørgen Degn Udarbejdet for Randbøl Statsskovdistrikt, 2006. 1 Indledning. Den voksende dominans af blåtop er et alvorligt problem på

Læs mere

Hængelamper Copyright "dukkehussiden 2010 kun til privat brug

Hængelamper Copyright dukkehussiden 2010 kun til privat brug Hængelamper Copyright "dukkehussiden 2010 kun til privat brug Pic. 01 Pic. 01 Som I ser på formen af lamperne, er de runde, ovale, paddehat formet. OBS. De bedste steder, hvor man kan finde ting, man kan

Læs mere

En del af: SAMSØ ØKOJORD A/S

En del af: SAMSØ ØKOJORD A/S SAMSØ ØKOJORD A/S VISION På Samsø har vi valgt en ny vej for landbruget. Vi har stiftet en jordbrugsfond med det formål at købe jorden fri til økologi og fremtidssikre bæredygtigt landbrug Jordbrugsfonden

Læs mere