Der findes børn i skolerne, der er særligt sensitive.
|
|
- Charlotte Petersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 april 2013 Der findes børn i skolerne, der er særligt sensitive. Du kender dem i skolen... Det er de elever, som vi i fortvivlelsens øjeblik kalder sårbare, nærtagende, sarte, langsomme, arrogante eller perfektionistiske. Men det er også dem, som vi i de rette omgivelser ser blomstre med en utrolig kreativitet, medfølelse, videbegærlighed og for nogle af dem med en særlig høj begavelse. Det er dem, som vi på en eller anden udefinerbar måde fornemmer, har en mere følsom og dybsindig tilgang til livet end resten af vores elever. Ifølge den amerikanske psykolog og forsker Elaine N. Aron er % af befolkningen særligt sensitive. Det vil sige, at vi i gennemsnit kan forvente, at der i en almindelig folkeskoleklasse vil sidde 4 6 elever, som kan siges at være mere sensitive end resten af deres klasse. Særligt sensitive mennesker går under betegnelsen HSP (highly sensitive person). Det er ikke en diagnose, der kræver behandling, men et grundtræk i personligheden, der betyder, at disse mennesker har et mere fintfølende nervesystem end andre mennesker. Da der er begrænset viden om trækket som HSP i skoleregi i Danmark, bliver de særligt sensitive elever ofte overset eller misforstået i skolen og de velmenende tiltag, der gøres for at inkludere dem i skolens fællesskab, får ikke altid den effekt, man kunne ønske. Som HSP forening ønsker vi med denne artikel at bidrage med viden om de særligt senstive elever i folkeskolen, og give et bud på hvilke forebyggende tiltag, man som skole og lærer kan gøre i den daglige undervisning. Nedenfor gengives den test, som Elaine N. Aron har udarbejdet for at afdække, om et barn er særligt sensitivt. Testen gengives i sin helhed for at give læseren mulighed for selv at danne sig et indtryk. Efterfølgende går vi ind i nogle af emnerne bag testens udsagn.
2 Hvad kendetegner det særligt sensitive barn? Barnet: 1. bliver let forskrækket 2. klager over tøj, der kradser, sammensyninger i sokkerne eller mærker i tøjet, der irriterer huden 3. bryder sig som regel ikke om store overraskelser 4. lærer bedre af blid irettesættelse end af hård straf 5. kan tilsyneladende læse mine tanker 6. bruger store ord af sin alder 7. lægger mærke til det mindste spor af en usædvanlig lugt 8. har en intelligent sans for humor 9. er tilsyneladende meget intuitiv 10. er svær at få til at sove efter en spændende dag 11. har det ikke godt med store forandringer 12. vil gerne skifte tøj, hvis det er blevet vådt eller fyldt med sand 13. stiller mange spørgsmål 14. er perfektionist 15. lægger mærke til, hvis andre er kede af det 16. foretrækker stilfærdige lege 17. stiller dybe, tankevækkende spørgsmål 18. er meget følsom for smerte 19. bryder sig ikke om steder med meget støj 20. lægger mærke til små ting (noget er blevet flyttet, noget er anderledes ved en persons udseende osv.) 21. overvejer om det er sikkert, inden han klatrer højt op 22. klarer sig bedst, når der ikke er fremmede til stede 23. føler ting dybt. Hvis man kan svare RIGTIGT til tretten spørgsmål eller flere, er barnet formentlig særligt sensitiv. Men ingen psykologisk test er så nøjagtig, at den skal afgøre, hvordan man behandler et barn. Hvis kun ét eller to af spørgsmålene gælder for barnet, men gælder i ekstremt høj grad, er det også rimeligt at kalde barnet for særligt sensitivt. Fysisk sensitivitet. (spm.1, 2, 7, 12, 18, 19 og 20) Barnets sanser er skærpede, og det betyder, at sanseindtryk kan virke meget påtrængende. Lyde, lugte, visuelle indtryk og kropsfornemmelser - det sensitive barn opfatter det hele. Forandringer (spm. 3 og 11) For at undgå at blive overvældet af de mange indtryk, danner de børnene sig et overblik, så de er forberedte på, hvad der skal ske. Når der så pludselig sker noget andet, så skal de til at omorganisere og det tager mange kræfter og kan være angstprovokerende: Når jeg det nu, så jeg ikke bliver overvældet?! Perfektionist (spm.14) Det er naturligt, at barnet ønsker det perfekte, fordi det stræber efter skønhed og harmoni. Når resultatet er helt perfekt, så er der ikke noget, der forstyrrer. Ifølge Elaine N. Aron er de sensitive børn programmeret til at gøre ting rigtigt første gang. Det kan resultere i en stor utålmodighed. Hvis noget nyt ikke bare lykkes for dem, så kan de give op - og vil ikke prøve igen.
3 Kravet om at nå det perfekte kan også bidrage til et højt ambitionsniveau og en stor indre kritiker. Det er nedslående, når det ikke lykkes at matche den fysiske virkelighed med det indre perfekte billede. Påvirkelige følelser (spm. 1, 4 og 23) Skælder man et sensitivt barn ud, så bliver det stærkt følelsesmæssigt påvirket. Når barnet således overstimuleres, så nedsættes dets kognitive kapacitet, og barnet har svært ved at opfatte indholdet i det, der bliver sagt. Energien opleves som voldsom og aggressiv, og barnet lukker ned. Det samme kan være tilfældet ved kollektiv skæld ud, eller når andre skældes ud. Tonen er vigtig. Et irriteret tonefald forstyrrer barnet tilsvarende. De sensitive børn kan også have et stort behov for gensidig respekt. De kan opleve det som meget provokerende, hvis de ikke bliver respekteret på samme niveau som de voksne. Børnene føler i det hele taget dybt. Deres følelsesliv kan være meget letbevægeligt, så de reagerer stærkt på både ubehagelige og glædelige begivenheder og på indre forestillinger og bekymringer. Når andres opmærksomhed rettes mod barnet (spm. 22) Et barn, der har lært sine lektier hjemme, kan blive ude af sig selv, når det skal svare i klassen især hvis det skal ske ved tavlen. De andres opmærksomhed overstimulerer barnet, så klappen går ned. Mange tanker (spm. 10) Barnet tager mange indtryk ind og det reflekterer rigtig meget over sammenhængene. Denne optagethed af at efterbearbejde dagens oplevelser kan skabe vanskeligheder med at falde til ro og med at falde i søvn. Selve det høje energiniveau, som dagens mange oplevelser har skabt, trækker samme vej. Den sociale sensitivitet (spm. 5 og 15) De sensitive børn har lange antenner, så de opfatter andre menneskers behov og følelser intenst. Det er ikke usædvanligt, at de sensitive børn ved, hvad der sker for de andre børn i klassen. Hvem er kede af det? Hvem er uvenner med hvem? De opfatter det, og det går dem på. De føler med de andre i en grad, så det kan være svært for dem at registrere deres egne følelser og behov og tage dem alvorligt. De mange indtryk gør, at det kan være svært for det sensitive barn at være nærværende og deltagende, når der er mange børn sammen. Det sensitive barn kan let blive observerende. Videbegærlig (spm. 13 og 6) Mange børn er videbegærlige, og det gælder i høj grad de sensitive børn. De tager mange informationer ind, og de skal have dem til at falde på plads i en forståelse for at der bliver ro indeni. Informationer, der ikke giver mening fungerer som støj. Deres videbegærlighed gælder også livets store spørgsmål. Det er en del af det sensitive træk at søge efter mening og meningsfuldhed. Det kan føre barnet til at stille meget fundamentale spørgsmål omkring livet, hvordan universet fungerer osv.
4 Intuition (spm. 9) Intuition har man, når man synes at vide noget, som man egentlig ikke kan vide. Hvad vej skal vi gå her? Hvad siger din mavefornemmelse? En del af de sensitive børn har en stærk intuition. Særligt sensitive elever i skolens inkluderende fællesskab Den danske folkeskole står overfor flere nye tiltag i de kommende år - Den fortsatte inkludering af elever med særlige behov, besparelser og ikke mindst en evt. ny heldagsskolereform. Det vil give mange udfordringer for de særligt sensitive elever og de lærere og pædagoger, der er omkring dem. For de særligt sensitive elever kan mødet med skolens hverdag være en større stimulering end for andre af skolens elever. Det er vigtigt at understrege, at en stimulering ikke nødvendigvis er forbundet med negative følelser eller tanker, men handler om, at de særligt sensitive elever helt nøgternt tager flere informationer ind, som de bearbejder dybere i deres tanke- og følelsesliv. Hvis der efter en stimulering ikke er den nødvendige tid, ro og forståelse for at få bearbejdet informationerne, da kan der blive tale om en negativ overstimulering, som kan få de værste sider frem i eleven. Det kan derfor være en god idé, at man som lærer og team i den daglige planlægning af undervisningen reflekterer over, hvordan man kan skabe de bedste betingelser for de særligt sensitive elever i det inkluderende fællesskab. Herunder følger nogle konkrete bud på forebyggende tiltag, så en overstimulering undgås. Og idéer til, hvordan man hensigtsmæssigt afhjælper en særligt sensitiv elev, der er blevet overstimuleret. Som lærer kan du kan overveje at Lave holddifferentiering med særligt sensitive Periodisk kan man lave hold eller mindre grupper udelukkende med særligt sensitive. Oftest skabes der en blidere og mere følsom atmosfære i gruppen, som kan styrke de særligt sensitives tryghed og væren og skabe et nyt interessefællesskab. Differentiere tid Du kan også overveje at differentiere den planlagte tid i klassen, således at der tages hensyn til de særligt sensitives behov for at have mere tid til opgaver eller handlinger. Ligeledes kan det være hensigtsmæssigt at give en særligt sensitiv elev god tid til at mærke efter og finde roen igen, når vedkommende er blevet overstimuleret.
5 Planlægge pauser Særligt sensitive elever kan have brug for at lade op alene eller i mindre grupper. En vej kan være at differentiere pauser, så særligt sensitive elever har mulighed for at lade op i mere private eller stille områder. En stille gåtur i det fri eller en anden form for naturoplevelse kan ligeledes være en god pauseform for de særligt sensitive elever. Bruge rum og omgivelser bevidst Det er hensigtsmæssigt at være ekstra opmærksom på de omgivelser, som de særligt sensitive elever færdes i. Det kan derfor være forebyggende at bruge skolens lokaler bevidst, når du planlægger din undervisning for særligt sensitive elever. Du kan overveje hvor undervisningen foregår. Mindre rum og tydeligt afgrænsede rum kan skærme for en overstimulering af de visuelle eller auditive input. Ligesom mere harmoniske og æstetisk udsmykkede rum kan virke forebyggende og beroligende for de særligt sensitive elever. Du kan også planlægge, hvornår du laver de store forandringer i omgivelserne, så de mindst muligt påvirker den særligt sensitives læringsparathed. Anerkende den særligt sensitives styrker i fællesskabet Når de særligt sensitive elever er i balance har de mange ressourcer at tilbyde. Mange er begavede, altruistiske og kreative af sind, som naturligt vil være en ressource i den daglige undervisning. Ofte er de meget intuitive og med lange antenner på de andres sindsstemninger. De opfanger nemt stemninger i grupper både af positiv og negativ art, og er de første til at reagere på klassens trivsel. Anerkend at de særligt sensitive kan være indikator på klassens trivsel. Skabe en daglig og nærværende kontakt med den særligt sensitive. De særligt sensitive kan være meget tilpasningsdygtige, så de nemt kan blive overset i en hektisk skoledag. Tit kan de sidde med et lavt selvværd og følelsen af ikke at været forstået eller set. De kan også have svært ved rigtig at føle sig som en del af fællesskabet. I teamet kan I aftale, hvem der som lærer har et ekstra øje på den særligt sensitive elev. Ofte føler de sig mødt og værdsat, når de kan opnå en dyb og nærværende kontakt med andre. Have fokus på konflikter og kritik Konflikter og kritik påvirker en særligt sensitiv dybere end andre. Det er derfor hensigtsmæssigt, hvis man kan undgå sarkasme og en hård tone i kontakten. Vær opmærksom på, at kritik, der for andre opleves som neutral, for en særligt sensitiv kan opleves meget hårdere. Den hårde tone skal undgås - også i kontakten med andre elever, hvor den sensitive er til stede.
6 Brug naturen Naturen er for mange særligt sensitive en kanal til at finde roen igen. Så du kan overveje, om naturen kan inddrages i kontakten med den særligt sensitive elev - enten som et forebyggende tiltag, eller når eleven allerede er overstimuleret. Inddrage og samarbejde med forældrene Inddrag forældrene og informer dem om trækket som særligt sensitiv. Forældrene har stor erfaring med deres særligt sensitive børn og ved ofte, hvad det er, der virker overstimulerende og forebyggende for dem derhjemme. Måske kan noget af det, der virker hjemme, overføres til skolens verden. Vær opmærksom på fysiske reaktioner. Nogle særligt sensitive elever viser det ikke, selvom de er meget overstimulerede i skolen. Er overstimuleringen mere skjult, kan det vise sig som hovedpine, overdreven træthed eller lign. Nogle gange først efter skoletid eller om aftenen. Afslutningsvis vil vi gerne understrege, at det er regeringens vision at skabe en fælles folkeskole for alle. En skole hvor børn trives og lærer mest muligt. En større opmærksomhed på de særligt sensitive elever og deres behov er derfor nødvendig i en tid, hvor samfundet og skoledagen opleves mere og mere hektisk og krævende for mange. Vi vil derfor opfordre til, at man som skole og lærer overvejer, hvordan man kan forebygge eller afhjælpe overstimuleringen hos de særligt sensitive elever. Så vi kan skabe et godt og sundt læringsmiljø og styrke det inkluderende fællesskab, som den særligt sensitive elev også på sine præmisser gerne skulle føle sig som en del af. Vi står gerne til rådighed med yderligere vejledning, oplæg eller foredrag om de særligt sensitive elever i folkeskolen. HSP foreningen Athina Delskov (psykolog) Birgitte Rosetzsky Hermann (skoleleder og familierådgiver) Anne Mette Hilker (lærer, cand.pæd.pæd.soc)
Særligt Sensitive Børn. ved psykolog Lene S. Misfeldt, fysioterapeut Paul Misfeldt Sensitiv Eksistens
Særligt Sensitive Børn ved psykolog Lene S. Misfeldt, fysioterapeut Paul Misfeldt Sensitiv Eksistens For følsom Ængstelig Sart Sårbar Bekymre sig Genert Tilbageholdende Indadvendt Frygtsom Hæmmet Neurotisk
Læs mereResumé fra foredraget Stå ved dig selv som særligt sensitiv Susanne Møberg www.moeberg.dk
Resumé fra foredraget Stå ved dig selv som særligt sensitiv Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er mere fintfølende og
Læs mereResumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk
Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er
Læs mereResumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk
Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er mere fintfølende og indtryk opleves
Læs mereER DU OGSÅ SÆRLIGT SENSITIV?
ER DU OGSÅ SÆRLIGT SENSITIV? Særligt sensitive mennesker Man er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er mere fintfølende. Indtryk bearbejdes mere detaljeret og nuanceret og opleves derfor
Læs mereSÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED. Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60
SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60 SÆRLIGT SENSITIVE Biologisk forskel i nervesystemet. Har et mere følsomt nervesystem. Stimuli, indtryk
Læs mereStyrk de særligt sensitive børn
Styrk de særligt sensitive børn Særligt sensitive børn er på godt og ondt mere påvirkede af det omgivende miljø. De er blandt de mest fagligt og socialt stærke børn, når de trives i et miljø. Men føler
Læs mereSærligt sensitive mennesker
Særligt sensitive mennesker Psykolog Athina Delskov Formand for HSP foreningen Min baggrund Arbejde med spiseforstyrrelser siden 2003 Opdagede, at jeg selv er særligt sensitiv Elaine N. Aron: Særligt sensitive
Læs mereSærligt sensitive mennesker
Særligt sensitive mennesker 1 2 Kan blive ret utilpas af lugte, lys, lyde, kulde og træk, berøring www.vielskerstilhed.dk 3 Sansesart Omkring hver femte er særligt sensitiv Det gælder også højerestående
Læs mereIndholdsfortegnelse. Tre fordele ved at være særligt sensitiv s. 1. Intuition s. 2. Kreativitet s. 3. Er man så kun introvert? s 4
Indholdsfortegnelse Tre fordele ved at være særligt sensitiv s. 1 Intuition s. 2 Kreativitet s. 3 Er man så kun introvert? s 4 Tre fordomme ved at være særligt sensitiv s. 5 Fordom nr. 2 s. 6 Stress og
Læs mereSærligt sensitive børn (og højt begavede børn)
Særligt sensitive børn (og højt begavede børn) - er ofte misforståede børn Han er uopdragen! Nederen at jeg er så forkert! Han har curling-forældre! Han har ADHD! Han er forkælet! Han er autist! Han er
Læs mereSærlig sensitivitet & mindfulness. Eva Bie Lilleør Ledelses- og Stressrådgiver
Særlig sensitivitet & mindfulness Eva Bie Lilleør Ledelses- og Stressrådgiver Særlig Sensitivitet har altid været Nervøsitetens tidsalder (Billede & tekst fra Byvandring.nu) 3 I modstand med det, der er
Læs mereSærlig sensitive og Inklusion
Særlig sensitive og Inklusion Sandra Karoline Åvang Klöcker 1310033 Ugeopgave, 2. semester d. 4 juni 2014 Den Frie Lærerskole Antal Anslag: 25.553 Vejleder: Lone Billeskov Jensen Underskrift: Sandra Karoline
Læs mereAt være forældre i Herlev Kommunes dagtilbud. om gensidige forventninger
At være forældre i Herlev Kommunes dagtilbud om gensidige forventninger I har nu fået tilbudt en plads i et dagtilbud i Herlev Kommune. Her kan I læse om, hvad I kan forvente af os, og hvordan vi forventer,
Læs mereIlse Sand. find dine strategier Omkring hver femte er særligt sensitiv Det gælder også højerestående dyrearter Ligeligt fordelt på begge køn
Særligt sensitiv Fakta om særligt sensitive find dine strategier Omkring hver femte er særligt sensitiv Det gælder også højerestående dyrearter Ligeligt fordelt på begge køn 1 2 Sansesart Stærk eller svag
Læs mereBedre Balance testen:
Bedre Balance testen: Sæt kryds på skalaen, hvor du umiddelbart tænker at det hører hjemme. prøv ikke at tænke så meget over hvad der står bare vælg det, der falder dig ind. Intet er rigtigt eller forkert
Læs mereSensitivitet - et problem eller en gave?
Sensitivitet - et problem eller en gave? af Transformationskinesiolog og Livscoach Helle Bøving Mange mennesker - både voksne og børn - har nu til dags svært ved at trives i sammenhænge, Det betyder i
Læs mereKENDETEGN FOR SÆRLIGT SENSITIVE BØRN
KENDETEGN FOR SÆRLIGT SENSITIVE BØRN Jeg er af personlige årsager begyndt at interessere mig for særligt sensitive børn (og voksne). I den forbindelse er jeg stødt på Familiekonsulent Anette Bitten Christensen,
Læs mereSensitiv og sansestærk
Sensitiv og sansestærk Sansestærk Jette Ottosen, Tid til ro Fysioterapeut, mindfulnessinstruktør, akupunktør, yogalærer Enagron 2017 Hvad er det, at være sansestærk? At være sansestærk, at være særligt
Læs mereDOES 4 OMRÅDER AF SÆRLIG SENSITIVITET
DOES 4 OMRÅDER AF SÆRLIG SENSITIVITET Elaine Aron har inddelt beskrivelsen af det særligt sensitive træk i fire hovedområder, som kan give et overblik over forskellige aspekter ved trækket. D står for
Læs mereVågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne
Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Kilde: Mindfulness Mark Williams & Danny Penman At skifte perspektiv Du sidder på en bakketop
Læs mereEt synligt handicap, en brækket arm eller ben er noget alle kan forholde sig til - men noget vi ikke lige kan se, kan vi ikke forholde os til.
Et synligt handicap, en brækket arm eller ben er noget alle kan forholde sig til - men noget vi ikke lige kan se, kan vi ikke forholde os til. Autisme eller HSP-adfærd kan ikke ses, og derfor kan omverdenen
Læs mereSensitiv vi kalder det sansestærk 07/10/16
Sensitiv vi kalder det sansestærk At være Sansestærk Hvad betyder særlig sensitivitet? Hvad kendetegner en, der er sansestærk? En sansestærk i kærlighed, på job og i venskaber Mulige sansestærke strategier
Læs mereG UDDRA m ø b e r g s f o r l a g
m ø b e r g s f o r l a g UDDRAG Indhold forord 7 INDLEDNING 9 12 Fællestræk 15 Er du også særligt sensitiv? 16 Forskningen bag Overstimulering 17 18 Hvad er stimulering? 18 Tilpas stimulering 21 Kilder
Læs mere6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL
ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række
Læs mereSærligt sensitive. Web: Det sensitive karaktertræk. Indtryk kan blive en plage.
Særligt sensitive - og hvordan de sætter grænser Det sensitive karaktertræk Sansesart Letpåvirkelig Kreativ Samvittighedsfuld 1 2 Indtryk kan blive en plage Vegetativ tid Særligt sensitive tager flere
Læs mereProblemet er ikke så meget at vide hvad man bør gøre, - som at gøre hvad man ved.
1 Problemet er ikke så meget at vide hvad man bør gøre, - som at gøre hvad man ved. Vedholdenhed og opmærksomhed. En del børn, der har svært ved den vedholdende opmærksomhed, er også tit motorisk urolige.
Læs merePlejebørns sansemotoriske udvikling, set i relation til udvikling, indlæring og at indgå i sociale fællesskaber!
Kursusaften for plejeforældre d. 16. november 2016 for plejefamilier ansat i Lollands kommune, om: Plejebørns sansemotoriske udvikling, set i relation til udvikling, indlæring og at indgå i sociale fællesskaber!
Læs mereSanselighed og glæde. Ved psykologerne Bente Torp og Anny Haldrup
Sanselighed og glæde Ved psykologerne Bente Torp og Anny Haldrup I Specular arbejder vi med mennesker ramt af fx stress, depression og kriser. For tiden udvikler vi små vidensfoldere, som belyser de enkelte
Læs mereLÆRING DER SÆTTER SPOR
LÆRING DER SÆTTER SPOR Faglighed Relationer Bevægelse Kreativitet - Initiativ Min drømmeskole - tegnet af Viktor, 3.A. VISION FOR SKOLEN PÅ NYELANDSVEJ LÆRING DER SÆTTER SPOR Vi er stolte af den kvalitet
Læs mereNyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge
Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau
Læs mereFødt for tidligt? Pjece til pårørende og venner
Født for tidligt? Pjece til pårørende og venner Indhold Forord....................................... s. 3 Forældrenes reaktion......................... s. 4 Hvordan skal man forberede sig?..............
Læs mereLøber du panden mod en mur? Dialog med sko ole og institution, venner og familie Sensitiv familie.dk
Løber du panden mod en mur? Dialog med skole og institution, venner og familief e Inspiration og forslag til forældre med særligt sensitive børn fra Sensitiv familie.dk 1 Dialog med skole og institution,
Læs mereVelkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.
Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt
Læs mereHmm, hvem er Clever Consulting?
Højtbegavede børn Hmm, hvem er Clever Consulting? Talent og begavelse At være højt begavet er en anderledes måde at være i verden på, en anden måde at være sammensat eller gearet på, hvilket gør, at du
Læs mereJeg ønsker ikke at være et geni Jeg har problemer nok med bare at forsøge at være menneske Albert Camus
Program Kort præsentation af min baggrund. Kort definition på højt begavede børn (HBB). Skolernes og PPR s perspektiv på højt begavede børn. Komplikationer, hvorfor er det ikke let? Vigtige faktorer for
Læs mereAntimobbepolitik for Rosenkilde Skole Februar 2018
Antimobbepolitik for Rosenkilde Skole Februar 2018 Vi vil med vores antimobbepolitik sikre elevernes trivsel i deres skolegang på Rosenkilde Skole. Den skal hjælpe os med at skabe læringsmiljøer, der sikrer,
Læs mere"Sådan hjælper du det eksplosive og vrede barn i ro igen"
"Sådan hjælper du det eksplosive og vrede barn i ro igen" - guide for forældre og fagpersonale af psykoterapeut Dorthe Gjerlevsen - for mennesker med sensitivitet inde på livet "Sådan hjælper du det eksplosive
Læs mereTrivsel på Gl. Rye Skole og i Bison
Trivsel på Gl. Rye Skole og i Bison TRIVSEL OG TRYGHED På Gl. Rye Skole og i Bison stræber vi helt overordnet efter: Alle børn trives og er trygge i deres hverdag. I Gl. Rye er daginstitutionen og skolen
Læs mere0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE. FORÆLDRE med et pårørende barn
0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte 0-2 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en
Læs mereForældre Loungen Juli 2015
Forældre Loungen Juli 2015 De fleste af os ar et meget hektisk liv med mange ansvarsområder: børn, arbejde, familie, venner og andre aktiviteter. Det kræver en konstant udadrettet opmærksomhed, og derfor
Læs mereSådan skælder du mindre ud E-bog
Sådan skælder du mindre ud E-bog Hvis ikke skældud, hvad så? "Når min mor skælder ud, får jeg ridser i hjertet" Clara, 5år Skældud er stadig en alt for almindelig del af opdragelsen af børn i dag. På tværs
Læs mereKærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort
Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og
Læs mereVedr. Sennels Børnehave
Vedr Sennels Børnehave Plads til forskelle Jeg er mor til to tvillingepiger på 5 år, som går i Sennels børnehave Da jeg i december 2008 gik i fødsel var det ikke en glædelig begivenhed, da det var 13 uger
Læs mereTIKØB SKOLE MOBBEPOLITIK
TIKØB SKOLE MOBBEPOLITIK HELSINGØR KOMMUNE VI ARBEJDER AKTIVT PÅ, AT TIKØB SKOLE ER EN SKOLE HVOR ALLE TRIVES VI ARBEJDER AKTIVT FOR EN MOBBEFRI SKOLE. ALLE BØRN HAR RET TIL GOD TRIVSEL TIKØB SKOLES MOBBEPOLITK
Læs mereElsk dig selv. en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle
Elsk dig selv en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle Indhold Forord Indledning Kapitel 1 Det særligt sensitive karaktertræk To forskellige typer inden for samme art Vi tager flere indtryk
Læs mereBaggrund. Mental træthed. Forskellige former for træthed 30-04-15
Baggrund Psykolog fra Århus Universitet Specialist i neuropsykologi Sundhedschef Vejlefjord Ledende neuropsykolog, Hammel Neurocenter Psykologisk Institut, Århus Universitet Århus Amt Neuroteamet Aalborg
Læs mereSANSESTÆRK AT LEVE SANSELIGT
SANSESTÆRK AT LEVE SANSELIGT MAYAYA LOUISE SCHUBERT, TID TIL RO ID PSYKOTERAPEUT, SPIRITUEL MENTOR, COACH OG KLANGMASSØR DAGENS INDHOLD 1. SANSERNE 2. HVORDAN PÅVIRKER SANSERNE OS? 3. KEND DIN MÅDE AT
Læs mereNORDVESTSKOLEN. Antimobbepolitik
NORDVESTSKOLEN Antimobbepolitik 2017 Vi har et ønske om, at man på Nordvestskolen ser elever, der er glade, trives, tager ansvar for hinanden og har overskud til undervisningen. Det er derfor skolens målsætning
Læs mereHvad er NLP. Står for nerve og refererer til nervesystemet og hjernen. Henviser til vores sprog både det talte og kropssproget.
Hvad er NLP Neuro Står for nerve og refererer til nervesystemet og hjernen. Gennem dem indtager vi info gennem de fem sanser: - Visuelt (vi ser) - Auditivt (vi hører) - Kinestetisk (vi føler) - Olifaktorisk
Læs mereINFORMATION TIL FORÆLDRE
MIND MY MIND-FORSØG 2017-2019 INFORMATION TIL FORÆLDRE Afprøvning af psykologisk hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder. MIND MY MIND Afprøvning af psykologisk
Læs mereDagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.
Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper
Læs mereappendix Hvad er der i kassen?
appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan
Læs mereKaren Blixen skolens anti- mobbestrategi
Karen Blixen skolens anti- mobbestrategi Hvad er vores vision? Hvor skal værdiregelsættet lede os hen? Vi ønsker en skole hvor alle trives, og hvor alle er trygge ved at være. Vi tager ansvar for hinanden,
Læs mereHarboøre d. 26.sept. 2014 Ved autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape
Harboøre d. 26.sept. 2014 Ved autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape At få arbejdsliv, fritidsliv, familieliv og kristenliv til at hænge sammen - og stadig selv hænge sammen! Et psykologisk
Læs mereHvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser
Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades
Læs mereSÆRLIGT SENSITIV. Dagens indhold Eva Zelander, Tid til ro Narrativ psykoterapeut, stresscoach og mindfulness-instruktør
SÆRLIGT SENSITIV Eva Zelander, Tid til ro Narrativ psykoterapeut, stresscoach og mindfulness-instruktør Dagens indhold 1. Hvad vil det sige at være særligt sensitiv? 2. Hvordan virker det? 3. Kend dig
Læs mereStress. Hvorfor opstår stress? Hvad belaster især særlige sensitive? Mindfulness & natur som positive forebyggende strategier
Stress Hvorfor opstår stress? Hvad belaster især særlige sensitive? Mindfulness & natur som positive forebyggende strategier Gitte Bowman Bak, Tid til ro Psykolog, Ph.D., Specialist i Psykoterapi, Uddannet
Læs mereSIPP-118. Spørgeskema om Personlighed. Navn: Dato: Alder:
SIPP-118 Spørgeskema om Personlighed Navn: Dato: Alder: Bemærk Spørgeskemaet angår de sidste 3 måneder. Det er din egen opfattelse, der gælder, ikke andres. Det er vigtigt at læse spørgsmålene grundigt,
Læs mereugepraksis et billede på dit liv
Daisy Løvendahl Personlig rådgiver ugepraksis et billede på dit liv www.daisylovendahl.dk #1. En guide til refleksion og handling Om ugepraksissen Denne ugepraksis er resultatet af megen refleksion og
Læs mereRåd og redskaber til skolen
Råd og redskaber til skolen v/ Anna Furbo Rewitz Udviklingskonsulent i ADHD-foreningen og projektleder på KiK ADHD-foreningens konference Kolding d. 4/9 2015 Temablokkens indhold De tre overordnede råd
Læs mereAntimobbestrategi for Åmoseskolen Et godt værested er et godt lærested
Antimobbestrategi for Åmoseskolen Et godt værested er et godt lærested En fælles skolekultur med fælles grundlæggende værdier skal sikre, at eleven oplever: Formål: - At alle elever trives i skolens sociale
Læs mere13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn
13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række
Læs mereOrientering om VILDE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole
Orientering om VILDE PIGER Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Til den unge ER LIVET FOR VILDT? ER DU EN PIGE MELLEM 13-15 ÅR? Kan du kende noget af dette fra dig selv: Du kommer ofte op at skændes med
Læs mereAlle taler om det, men hvor finder du overskuddet, når hverdagen ofte selv står i vejen?
Din e-guide til mere OVERSKUD Alle taler om det, men hvor finder du overskuddet, når hverdagen ofte selv står i vejen? For at hjælpe dig på vej med at finde dit overskud har jeg formuleret 7 vigtige spørgsmål.
Læs mereBørn bør hverken over- eller understimuleres. Der skal være balance mellem krop og psyke.
Sanse-stimulering i passende mængde Børn bør hverken over- eller understimuleres. Der skal være balance mellem krop og psyke. Nogle børn har det sværere end andre. De er klodsede, usikre og tør ikke være
Læs mereSAMMENBRAGTE FAMILIER
SAMMENBRAGTE FAMILIER POLITIKENS HUS 3. FEBRUAR 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden PROGRAM FOR I AFTEN FORÆLDREEVNENS 7 FUNKTIONER At have realistiske forventninger til, hvad barnet kan klare.
Læs merePris kr. 49,- Psykisk førstehjælpskasse til børn
Pris kr. 49,- Psykisk førstehjælpskasse til børn af Tove og Steen Kofoed 0203 0405 Velkommen til denne psykiske førstehjælpskasse til børn. Hæftet indeholder syv små øvelser, der kan afhjælpe barnets tilstand,
Læs mereAf Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT
Læs en børnepsykiaters vurdering af forskellige børn hvor vi umiddelbart tror, det er ADHD, men hvor der er noget andet på spil og læs hvad disse børn har brug for i en inklusion. Af Gitte Retbøll, læge
Læs mereEr du også SÆRLIGT? SENSITIV m ø b e r g s f o r l a g
Er du også SÆRLIGT? SENSITIV m ø b e r g s f o r l a g Er du også særligt sensitiv? af Susanne Møberg Copyright Møbergs Forlag, 2009 1. udgave 1. oplag Layout og omslag: Line Ryming Kristoffersen Tlf.
Læs mereSådan afdækker du problemer i en gruppe
Sådan afdækker du problemer i en gruppe Det er ikke alltid let at se med det blotte øje, hvad der foregår i en elevgruppe. Hvis man kan fornemme, at der er problemer, uden at man er sikker på, hvad det
Læs mereReferat fra seminar Sensitive Fordele i København den 9. maj 2015
Referat fra seminar Sensitive Fordele i København den 9. maj 2015 med Elaine Aron og Lise og Martin August Bestyrelsen i HSP foreningen var blandt de 500 deltagere i seminaret. Oplæg med Elaine Aron Hovedemnet
Læs mereMINDFULNESS. for særligt sensitive. mennesker
MINDFULNESS for særligt sensitive mennesker m ø b e r g s f o r l a g Mindfulness for særligt sensitive mennesker af Susanne Møberg www.moeberg.dk Møbergs Forlag, 2010 1. udgave 1. oplag ISBN 978-87-988993-5-8
Læs mereNetværksmødet. Områdesamarbejdet Alice Stensbo 2010. Århus Kommune Socialcenter Centrum Socialforvaltningen
Netværksmødet Områdesamarbejdet Alice Stensbo 2010 Betingelser for at forandring lykkedes Forstyrrelse Forstyrrelsen skal være tilpas Tid til eftertanke Anerkendelse / værdsættelse Problem- og Mangeltænkning
Læs mereTrivselsevaluering 2010/11
Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel
Læs mereVI STÅR SAMMEN OM TRIVSEL OG MOD MOBNING
VI STÅR SAMMEN OM TRIVSEL OG MOD MOBNING HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller har en lav tolerance. Konsekvensen
Læs mereInklusion og Eksklusion
Inklusion og Eksklusion Inklusion og Eksklusion via billeder! Vælg et billede der får dig til at tænke inklusion og et der får dig til at tænke eksklusion. Fortæl dit hold hvorfor! Giver god debat. Billederne
Læs mereANDERLEDES AF EVA NITSCHKE KLOGE BØRN
ANDERLEDES AF EVA NITSCHKE KLOGE BØRN I K L E M 18 PSYKOLOG NYT Nr. 13. 2005 M E Højtbegavede børn bliver overset, misforstået af omgivelserne og stemplet som forstyrrende elementer eller afvigere. Men
Læs mereAntimobbestrategi for Glyngøre skole
Antimobbestrategi for Glyngøre skole Baggrund: Formål: Målsætning: På Glyngøre skole har vi fokus på trivsel og ønsker fortsat at fremme denne. Det betyder for os, at alle børn skal trives og opholde sig
Læs mereUdtalelse vedrørende revideret forslag til ny skolestruktur i Randers Kommune
Randers 18/12/2014 Udtalelse vedrørende revideret forslag til ny skolestruktur i Randers Kommune Følgende udtalelse er lavet af personalet i skolens specialklasser og vedtaget i MED-udvalget på Tirsdalens
Læs mereFrederiksbjerg Dagtilbuds kerneopgave, vision og strategi
1 Frederiksbjerg Dagtilbuds kerneopgave, vision og strategi Frederiksbjerg Dagtilbud er en del af Børn og Unge i Aarhus Kommune, og dagtilbuddets kerneopgave, vision og strategi er i harmoni med magistratens
Læs mere2015-2016 INFORMATION. Tidlig hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder
PilotPROJEKT 2015-2016 INFORMATION TIL Forældre Tidlig hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder Mind My Mind tidlig hjælp til børn og unge med tegn på angst,
Læs mereFørskolegruppens. Pædagogiske værdier. Anerkendende fællesskab. Udfordrende udvikling. Positivt livssyn. April 2013
Førskolegruppens Pædagogiske værdier Anerkendende fællesskab Udfordrende udvikling Positivt livssyn April 2013 Førskolegruppen Værdi: Anerkendende fællesskab Hvordan skal værdien komme til udtryk i Voksen
Læs mereSkolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION
Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION Vores mission er, at hvert eneste barn udvikler livsduelighed i samtid og fremtid at de kan skabe sig et meningsfuldt liv i egne øjne og i omverdenens, som barn og som voksen
Læs mereMIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6
MIZZ UNDERSTOOD DANS MOD MOBNING Niels Simon August Nicolaj WORKSHOP BESKRIVELSE Side 1 af 6 Indhold HVORFOR FÅ BESØG AF MIZZ UNDERSTOOD DRENGENE?... 3 BYGGER PÅ EGNE ERFARINGER... 3 VORES SYN PÅ MOBNING...
Læs mereAnalysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.
Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.
Læs mereVi ønsker at skabe et miljø fri for mobning, hvor den enkelte kan trives.
Vision: Vi ønsker at skabe et miljø fri for mobning, hvor den enkelte kan trives. Definition af trivsel Hoven Friskole bygger på 5 værdier: Individ og fællesskab Ansvar Tryghed og nærvær Kompetencer Kommunikation
Læs mereFor os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn.
For os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn. Vi møder børn med vanskeligheder, det kan være sproglige motoriske psykosociale eller andet.
Læs mereINFORMATION TIL FORÆLDRE
MIND MY MIND-FORSØG 2017-2019 INFORMATION TIL FORÆLDRE Afprøvning af psykologisk hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder. MIND MY MIND Afprøvning af psykologisk
Læs mereFølg de 5 nemme tips, og bliv glad for kunsten på dine vægge længe!
Følg de 5 nemme tips, og bliv glad for kunsten på dine vægge længe! Her får du opskriften på, hvad du skal gøre for at købe det maleri, der er det helt rigtige for lige præcis dig. Rigtig god fornøjelse!
Læs mereINFORMATION TIL FAGFOLK
MIND MY MIND INFORMATION TIL FAGFOLK Afprøvning af psykologisk hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder. MIND MY MIND Psykologisk hjælp til børn og unge med tegn
Læs mereMindfulness i hverdagen. Mayaya Louise Schubert, Tid Til Ro ID Psykoterapeut, Coach og Spirituel Mentor
Mindfulness i hverdagen Mayaya Louise Schubert, Tid Til Ro ID Psykoterapeut, Coach og Spirituel Mentor Program Hvad kan støtte os i mindful væren i hverdagen! Vores fysiske omgivelser: udendørs og indendørs!
Læs mereTror du, at der er RUSMIDDELPROBLEMER. i børnefamilien? Ring til BRUS Syddjurs på tlf
Tror du, at der er RUSMIDDELPROBLEMER i børnefamilien? Ring til BRUS Syddjurs på tlf. 40 12 61 53 Stol på din MAVEFORNEMMELSE Siger din mavefornemmelse dig, at der er rusmiddelproblemer i en familie? Så
Læs merePIXIGUIDEN 5 metoder til hvordan du undgår, at dit barn får en NEDSMELTNING
PIXIGUIDEN 5 metoder til hvordan du undgår, at dit barn får en NEDSMELTNING 5 metoder til hvordan du undgår, at dit barn får en nedsmeltning Jeg har været dér, hvor du er og ved, hvordan det føles, når
Læs mereMYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG
MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG Grundsynspunkter i pædagogikken: Vi fokuserer på ressourcer og styrker i mennesket, hvilket giver kompetence udvikling for barnet. Vi styrker det enkelte barns selvfølelse, og dermed
Læs mereFælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken
Fælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken Alsidig personlig udvikling Områdets fælles mål for udvikling af børnenes alsidige personlige udvikling er, At barnet oplever sejre og lærer, at håndtere
Læs mereDet udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er.
Også lærere har brug for anerkendelse (Jens Andersen) For et par måneder siden var jeg sammen med min lillebrors søn, Tobias. Han går i 9. klasse og afslutter nu sin grundskole. Vi kom til at snakke om
Læs mereNORDAHL COACHING HAR FOKUS PÅ MØNSTERBRUD MED OPSTILLINGSMETODEN
NORDAHL COACHING HAR FOKUS PÅ MØNSTERBRUD MED OPSTILLINGSMETODEN Opstillingsmetoden er et unikt redskab, der er blevet integreret i Nordahl Coaching ApS til mønsterbrud for unge og voksne dels ved individuelle
Læs mereBørnehuset værdier er, Nærvær, Respekt, Ansvar, & tryghed. Hvis du vil læse mere om vores værdier, kan du læse dem alle på de forskellige faner.
1 I børnehuset ved Noret udspringer vores menneskesyn af den hermeneutiske tilgang, hvilket betyder at det enkelte individ, barn som voksen tillægges betydning og værdi. I tillæg til dette, er vores pædagogiske
Læs mereUDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14
UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 9.00-9.15 Hvad har jeg gjort anderledes siden sidst? 9.15-10.00 Iltningsretning og PUMA 10.00-10.15 Pause 10.15-11.30 KRAP 11.30-12.00 Frokost 12.00-13.00
Læs mere