- Metodisk fokus på udvikling af læsestrategiske kompetencer i matematik
|
|
- Ejvind Graversen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 - ord? - Metodisk fokus på udvikling af læsestrategiske kompetencer i matematik Af Jannie Høgh Jensen Hvad er der på spil i matematikfaget, når kendte hverdagsord som, blandt andre kendte hverdagsord, pludselig indgår i en betydningssammenhæng med specifikke og fag- faglige ord som Hvordan kan man som lærer sikre, at der i undervisningen tages højde for at rette opmærksomhed mod, at hverdagsordet i en matematisk betydningskontekst skal forstås i en tæt sammenhæng med talangivelser, tegninger og figurer og at tillige kan stå i stedet for eksempelvis det synonyme ord Hvordan kan man på den ene side fastholde ambitionen om et højt fag- fagligt niveau, samtidig med at man retter eksplicit opmærksomhed på sprog og betydninger i matematikfaget? Følgende metodebeskrivelse har til formål at give et indblik i en matematiklærers løbende sprogpædagogiske arbejde i forhold til hverdagens matematikundervisning i en AVU- klasse. Lærerens metodiske tilgang har været styret af et overordnet mål, der handler om at styrke kursisternes kompetencer i at uddrage væsentlige matematiske oplysninger til brug for opgaveløsning. Der er altså først og fremmest tale om, hvordan man i en afgrænset del af praksis, nemlig forforståelsesfasen, kan arbejde koncentreret og løsningsfokuseret i matematikfaget med et fokus på kursisternes tilegnelse af matematiktekster, genkendelse, forståelse og anvendelse af matematikord på korrekt vis. Beskrivelsen omfatter en præsentation af metoder i anvendelse generelt samt inddrager et konkret eksempel på, hvordan læreren og kursisterne arbejder sig igennem en matematiktekst med udpræget opmærksomhed på tilegnelsen af fag- faglige ord, samtidig med at der rettes eksplicit opmærksomhed på sprogets betydning. 1
2 En praksisforandring kan begynde i På AVU- matematikholdet arbejder matematiklæreren løbende med, hvordan man bevidst metodisk kan udvikle kursisternes sproglige bevidsthed og læsestrategiske kompetencer i forhold til matematikfaglige tekster. Det er lærerens antagelse, at kursisterne, etniske danske som tosprogede, kan få en større bevidsthed omkring matematikkens anvendelse, hvis man som lærer arbejder med det matematiske sprog og betydninger samt relevante matematikfaglige læsestrategier som vigtigt led i erkendelsen. Det indebærer, at man i undervisningssituationen retter opmærksomheden på følgende betydninger og forudsætninger for den matematiske erkendelse: - En velfungerende afkodning af det matematiske sprog, og dermed også sproglig beherskelse af den matematiske instruktion, er afgørende for korrekt opgaveløsning: Hvad har jeg forstået? Hvad er jeg blevet spurgt om? - Den korrekte opgaveløsning er forudsat af, at kursisterne kan skelne matematikord og begreber fra ikke- matematikord, hvilket igen forudsætter en løbende opmærksomhed omkring betydninger og forskelle i det skriftlige og mundtlige matematiksprog. Afkodning og forståelse En forudsætning for at kunne løse matematiske opgaver er, at kursisterne dels kan afkode teksten og matematiske symboler teknisk, men også at kursisterne kan forstå det, de læser. Den første forudsætning, nemlig dét at kunne afkode teksten rent teknisk synes ikke at udgøre den største udfordring for kursisterne. Som en kursist udtrykker det:, når jeg skal lave opgaven Det er her vigtigt at være opmærksom på, at kursistens udlægning af dét alene drejer sig om evnen til at kunne genkende et ord og teknisk afkode det. Det næste led i den matematiske læsefærdighed, nemlig at kunne identificere de nødvendige data for at kunne løse problemet 2
3 udebliver sandsynligvis, fordi kursisten ikke får rettet opmærksomheden på væsentlige aspekter og oplysninger i en given opgave. Ifølge Michael Wahl Andersen ligger der en stor udfordring for underviseren i at støtte kursisterne i at udvikle en funktionel og matematikfaglig læsekompetence, der netop indbefatter et udpræget fokus på, at den som er i gang med at lære matematikkens sprog bliver i stand til at uddrage relevante data, vælge hensigtsmæssige strategier og anvende dem korrekt i opgaveløsning. 1 Eksperimenterende læseøvelser med fokus på matematikord Kursisterne i AVU- klassen har over en længere periode arbejdet aktivt med at omsætte sproget i matematiske læseopgaver igennem faseinddelte, eksperimenterende læse- og sprogaktiviteter. Nogle af opgaveformuleringerne har centreret sig om følgende metodiske trin: Trin1: Læreren læser opgaven højt to gange første gang lytter kursisterne kun, anden gang noterer kursisterne matematikord ned. Efterfølgende samtales på klassefællesskabet om ord og betydninger, der forhandles og afklares. Trin2: Kursisterne rekonstruerer opgaven mundtligt parvis og gør rede for den logiske trinfølge deri. Trin3: Kursisterne samarbejder omkring opgaveløsningen, hvor sproget kobles på anvendelsen undervejs. Trin4: Kursisterne skal på egen hånd læse og bearbejde en matematiktekst med udgangspunkt i de indøvede strategier (Uddybende eksempel på metodisk tilgang følger på side 5) Fase 1 (trin1) er integreret som en fast metodisk tilgang til matematikundervisningens tekster i almindelighed, mens de øvrige metodiske trin ikke nødvendigvis har været anvendt konsekvent i nedenstående trinfølge hver gang. Overordnet er målet imidlertid, at kursisterne skridtvis skal oparbejde kompetencer til på egen hånd at læse matematikkens tekster ved hjælp af tilegnede strategier. 1 3
4 Formålet med opgavens trin 1 har været at aktivere elevernes forforståelse samt at skærpe elevernes opmærksomhed i forhold til matematiksproget generelt. Når læreren læser matematikteksten højt, gives kursisterne mulighed for at aktivere forskellige lyttestrategier, deriblandt global lytning, hvor fokus er på genkendelige ord og generelle betydninger. Anden del af trin1 består i, at læreren endnu en gang læser teksten op, denne gang med det formål at lade kursisterne aktivere deres bevidste viden i forhold til fag- faglige ord, som de skal kunne isolere fra andre ord (før- faglige) og betydninger for at komme frem til de rigtige fagresultater. I denne fase noterer kursisterne de hørte matematikord. Målet med det bevidste sorteringsarbejde er dermed, at der til sidst kun står tallene og fakta tilbage, altså de betydningsbærende elementer, som eleverne skal anvende i opgaveløsningen. Der skal i den forbindelse gøres opmærksom på, at man tillige kan arbejde med fokuseret lytning (især i forhold til længere tekster), der lægger op til, at kursisterne på forhånd bliver gjort opmærksom på fremkomsten af bestemte matematikord. Dette hjælper kursisterne i forhold til at kunne sortere i væsentlig/uvæsentlig data i den samlede matematiktekst (jf. Wahlgren). Et centralt formål med trin 2, nemlig mundtlig rekonstruktion af teksten, har været at skærpe kursisternes bevidsthed i forhold til dét at udtrykke sig emnespecifikt om matematikopgaven via sproget. Med sproget som støtte for erkendelsens fremkomst har eleverne haft udvidede muligheder for at rekonstruere tekstens betydning formuleret i spørgsmål som, hvad har jeg hørt?, hvad er blevet fortalt?, hvad skal jeg gøre? I trin 3 skal kursisterne samarbejde om opgaveløsningen med det formål at støtte hinanden i processen med dels at fastholde fokus på de valgte og relevante matematikord samt dét at lave deludregninger. Dette trin sikrer, at kursisternes opmærksomhed er rettet mod brugen af fagsproget i en specifik samarbejdsrelation, en samarbejdsrelation der samtidig tillader kursisterne at afprøve og teste deres opnåede viden i et afgrænset og trygt fagfællesskab med andre kursister. 4. og sidste trin har til formål at afdække kursisternes erhvervede matematiske læsekompetencer. Har kursisterne tilegnet sig de inddragede matematiske læsestrategier i tilfredsstillende grad? Er de i stand til selvstændigt at omsætte og fastholde strategierne i den fortløbende matematik- undervisning? 4
5 Udregning af et salær: Konkret eksempel på metoden i praksis (Nedslag i trin 1, del I og del II) Vi skal i det følgende kigge lidt nærmere på en konkret matematiktekst samt en sprogpædagogisk tilgang til arbejdet med denne, der har været genstand for undervisningen på AVU- holdet i en matematiktime i december måned Matematiklæreren på AVU- holdet har gennem de sidste par måneder arbejdet konsekvent med de ovenfor fremhævede metodiske trin i forbindelse med præsentation af nye matematiktekster. Trin 1 er kørt ind som en fast øvelse, mens trin 2 og 3 trækkes ind, når læreren vurderer det oplagt for læringsmålet. Kursisterne har opnået fortrolighed med de metodiske trin, hvorfor det på nuværende tidspunkt netop ikke hver gang er nødvendigt for kursisterne at gennemføre samtlige metodiske trin for at finde frem til den korrekte matematiske løsning. I denne time skal kursisterne beskæftige sig med procentregning og lære at udregne et salær. Læreren starter timen med at rette kursisternes opmærksomhed hen mod timens første aktivitet: seopgave, og det er en procentopgave Læreren gør herefter kursisterne opmærksomme på formålet med aktiviteten og ridser kort op, hvad der forventes af kursisterne. Herefter starter læreren sin oplæsning af opgaven, der er forholdsvis kort, men dog sprogligt komprimeret: En ejendomsmæglers betaling for medvirken til salg af et hus kan f.eks. være aftalt som en fast procentdel af husets værdi. Et hus blev solgt til en pris på kr., og salæret var aftalt til 2,5 %. Beregn ejendomsmæglerens salær. 5
6 Et ganske kort sproganalytisk blik på teksten kan umiddelbart fastslå, at de fire linjer bærer præg af udtalt brug af sproglige ressourcer, hvorunder blandt andet forstås, at et udsagnsord omdannes til et navneord. Denne måde at bruge sproget på komprimerer tekstindholdet. er gjort til er gjort til og i de sidste to linjer skal kursisterne være fortrolige med sætningsopbygninger, hvor personer, der foretager handlingen formulering:. Endelig skal kursisterne kunne forbinde det mere frekvente og genkendelige ord med det synonyme og mindre frekvente ord i slutningen af opgaven. Såfremt man som læser ikke er stand til at identificere matematikord til brug for løsning af opgaven, vil man hurtigt kunne lade sig forvirre og måske endda lade sig opholde ved den kringlede tekststruktur i opgaven. Den mere trænede læser vil imidlertid relativt hurtigt være i stand til at aktivere bestemte læsestrategier og udpege relevante ord til brug for løsningen af opgaven, jf. Michael Wahl Andersen. Eleverne lytter koncentreret og opmærksomt ved lærerens første oplæsning. Ved anden oplæsning sidder de og noterer de hørte matematikord i roligt tempo. Efter anden oplæsning får kursisterne lige lidt ekstra tid til at sikre sig, at alle nødvendige ord for opgaveløsningen er med, før læreren opsamler matematikord og betydninger i en samtale på klassen. I den fælles opsamling opstår drøftelsen, hvorvidt er et matematikord? Læreren gør ordet til genstand for eksplicit opmærksomhed, og inddrager kursistsynspunkter løbende i den fælles samtale og forhandling omkring ordets betydning i den konkrete betydningssammenhæng. Dét at arbejde med matematikkens fagbegreber er pludselig blevet gjort til en sproglig opmærksomhedsopgave på én og samme tid, og kursisterne deltager engageret i betydningsforhandlingen. Det er altså legalt i denne fase at danne hypoteser angående ordets relevans, læreren giver det tid og tilbyder samtidig en kritisk konstruktiv forhandlingsramme, der giver kursisterne mulighed for at nuancere og evt. problematisere deres forståelse og valg af ordet 6
7 hvorfor dette ord gennemgås i betydningssammenhæng med stadig med samme seriøsitet og opmærksomhed i klassens fællesskab. En kompetence er godt på vej til at blive tilegnet.. Rundt omkring i klassen sidder kursisterne med deres notater, og mange steder dukker de samme matematikord op: (enkelte steder er ordet tiviteten med at efterspørge den korrekte løsning i fællesskabet, og adskillige kursister markerer for at give deres konkrete bud på løsningen. I en efterfølgende evaluerende samtale på holdet spørger læreren til kursisternes udbytte af den implementerede metode, og flere af kursisterne tilkendegiver, at den anvendte strategi hjælper dem til at få hold på relevante informationer. I den tidlige implementeringsfase havde læreren ligeledes erfaret, at samtlige af kursisterne i en øvelsesopgave havde udregnet det rigtige matematiske resultat, til stor glæde for kursisterne først og fremmest, men også for læreren, der nu bevidst fremover kan tage en metode i anvendelse, der virker i en lignende konkret sammenhæng med samme konkrete formål. En enkelt kursist fre kursister ikke nødvendigvis profiterer i samme grad af metoden. Mere generelt betragtet, giver det giver anledning for undervisere til at overveje, hvilke differentieringsmuligheder der i almindelighed ligger indbygget i implementerede metoder. Hvordan sikrer man sig, at også de kursister, der hurtigt knækker koden (som tilfældet her viser) bevarer motivationen ved fortsat anvendelse af inddragede metoder? En opfølgende betragtning i forhold hertil rundes afslutningsvis i skriftet. Man kan i forlængelse af ovenstående afsnit sige, at inddragelse af nye metoder i al væsentlighed også handler om løbende at reflektere over, hvordan de underviste kursist- /elevgrupper bliver givet forandrede positioneringsmuligheder i fællesskabet. Sagt på en anden måde: hvordan afspejler nye måder at organisere klassefællesskabet på sig i gruppedynamikken? Hvilke kursister/elever har hidtil fået taletid, opmærksomhed, og hvilke andre kursist- /elevgrupper, som 7
8 måske hidtil har været mere tavse, får stemme i undervisningen? Det medfører, at læreren må rette opmærksomhed mod, hvordan man tillige i implementeringsarbejdet sikrer, at alle rent faktisk oplever sig inkluderede i de nye metoder og bliver imødekommet på deres individuelle forudsætninger. Den overordnede kontekst i AVU- klassen for det metodiske arbejde med at skelne - information i en skriftlig opgave fra mindre væsentlig information. Man kan med baggrund i en viden om matematikfagets fag- faglige ord og før- faglige ord hævde, at det i en problemløsningsopgave (med et eksplicit fokus på løsningsstrategi) i første omgang ville give ringe mening at fokusere på oplysende beskrivelser af f.eks. landeområder eller eksempelvis detaljerede beskrivelser af former på forskellige bygningsdele til et hus. Som læreren udtrykker det: Hvis man har sådan en lang opgave med en masse tekst, så i stedet for at sidde og læse og gøre har vi af matematikord? Vi har 50 meter, så er der noget der hedder en diameter, der er så og så mange meter. På den måde får man sorteret alt det uvedkommende fra og har kun tallene og fakta tilbage på papiret. I lyset af ovenstående udsagn kan man sige, at der ligger en væsentlig opgave for underviseren i at tydeliggøre, hvordan beskrivelser og emneuddybninger har en eksemplificerende og kontekstualiserende funktion i opgaven snarere end, at de tjener et egentligt anvendelsesformål. Netop fordi de oplysende beskrivelser i flere tilfælde volder kursisterne vanskeligheder og skygger for et fokus på andre mere centrale matematikord- og begreber, der skal anvendes i opgaven, ligger der en opgave for underviseren i at understøtte kursisternes tilegnelse af læsestrategiske kompetencer, der sætter dem i stand til at identificere og selektere relevant data i informationsophobningen. Der er altså her tale om, at give kursisterne en særlig læse- og selektionskompetence, de kan bringe i anvendelse i det fortløbende arbejde med tilegnelse af betydningsbærende matematiske ord i holdets tekster. Samtidig tjener øvelsen et andet vigtigt 8
9 formål, som dog ikke er italesat: nemlig at reducere kompleksiteten i et omfattende og kompakt tekststof i faget. Afslutningsvis kunne man stille spørgsmålet: Hvordan tilrettelægger man så undervisningen fremover, så den fortsat er sprogbaseret og tillige arbejder hen mod at fremme kursisternes tilegnelse af matematiske læseopgaver, især de kontekstbaserede opgaver, der måske ikke altid nødvendigvis kan løses gennem kompleksitetsreduktion som bevidst strategi? Vender man blikket tilbage til AVU- klassen (med tanke på kursisten der ytrede sig om, at metoden var banal ), kan man måske allerede finde en del af svaret på ovenstående spørgsmål hos en anden af kursisterne på AVU- holdet. I en fælles opgavegennemgang på klassen erfarer AVU- læreren nemlig på et tidspunkt, at en af kursisterne har skrevet den mundtlige instruktion til den netop gennemgåede opgave ned, hvilket angiveligt har hjulpet kursisten til at få øje på nogle processer i matematikteksten. Disse processer ville med stor sandsynligvis ikke have været ligeså synlige for kursisten ved en individuel gennemlæsning af opgaven uden en mundtlig nedskreven instruktion. Der er altså her tale om en ubevidst strategi fra kursistens side, der går på at d det formål lettere at kunne få øje på matematiske processer. En sådan ubevidst strategi kan med stor fordel styres hen mod at blive 9
10 Litteratur Andersen, Michael Wahl (2008): Matematiske billeder, sprog og læsning, Dafolo 10
Ideer til sproglige aktiviteter.
Matematikundervisning har gennem de senere år fokuseret på refleksion, problemløsning og kommunikation som både et mål og et middel i forhold til elevernes matematiske forståelse og begrebsudvikling. I
Læs mereVejledning til forløb om regnestrategier med multiplikation og division
Vejledning til forløb om regnestrategier med multiplikation og division Denne lærervejledning beskriver i detaljer forløbets gennemførelse med fokus på lærerstilladsering og modellering. Beskrivelserne
Læs mereFaglig læsning i matematik
Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har
Læs mereFAGUNDERVISNING OG SPROGLIG UDVIKLING (I MATEMATIK)
FAGUNDERVISNING OG SPROGLIG UDVIKLING (I MATEMATIK) Ministeriets Informationsmøde, Hotel Nyborg Strand, 5. marts 2015 Rasmus Greve Henriksen (rgh-skole@aalborg.dk) Det ambitiøse program! 1. Afsæt - Projekt
Læs mereSprogbaseret undervisning i de naturvidenskabelige fag. Jannie Høgh Jensen
Sprogbaseret undervisning i de naturvidenskabelige fag Jannie Høgh Jensen Formål Opnå indblik i: Hvordan læreren kan organisere klasserumskonteksten, så eleverne opnår faglig forståelse og sproglig udvikling
Læs mereHvorfor gør man det man gør?
Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at
Læs mereAt regne med forståelse
r FAGLIG LÆSNING OG SKRIVNING l FAGENE At regne med forståelse - Faglig læsning og skrivning i matematik Af Michael Wahl Andersen og Trine Kjær Krogh Der bliver i øjeblikket afsat mange ressourcer til
Læs mereInfokløft. Beskrivelse. Faglige mål (i dette eksempel) Sproglige mål(i dette eksempel)
Infokløft Beskrivelse Eleverne sidder 2 og 2 med skærm imellem sig De får forskellig information som de skiftes til at diktere til hinanden. Fx en tegning eller ord /begreber. Der er fokus på præcis formulering
Læs mereSPROGLIG UDVIKLING I MATEMATIK
SPROGLIG UDVIKLING I MATEMATIK UVM Matematikfaglige temadage - Rebild 14.9.18 og Roskilde 21.9.18 Rasmus Greve Henriksen (rgh-skole@aalborg.dk) Dagens pointer Sprogbaseret undervisning handler om: - at
Læs mereHunden kan sige et nyt tal (legen kan selvfølgelig udvides til former) hver dag, men kun det tal.
4. oktober 9.00-15.00 Tårnby Faglig læsning Program Præsentation Hunden - en aktivitet til at vågne op på Oplæg om begrebsdannelse Aktiviteter hvor kroppen er medspiller Matematikkens særlige sprog Aktiviteter
Læs mereHvad er matematik? Case: Logaritmer
Hvad er matematik? Case: Logaritmer et forløb om matematikfagets identitet og metoder Skole Deltagende lærer(e) og klasse(r) Kontaktoplysninger Emne for forløbet Indgående fag Niveau og studieretning Læringsmål
Læs mere2 Udfoldning af kompetencebegrebet
Elevplan 2 Udfoldning af kompetencebegrebet Kompetencebegrebet anvendes i dag i mange forskellige sammenhænge og med forskellig betydning. I denne publikation som i bekendtgørelse og vejledning til matematik
Læs mereDIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)
DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere
Læs mereLæseplan for børnehaveklasserne
Læseplan for børnehaveklasserne Børnehaveklassernes overordnede mål Undervisningen i børnehaveklassen er med til at lægge fundamentet for skolens arbejde med elevernes alsidige personlige udvikling ved
Læs mereLæs-Tænk-Regn Indskolingen
Læs-Tænk-Regn Indskolingen Hvad er Læs-Tænk-Regn? Læsning er ikke kun dansklærerens domæne mere, og i UVM s Læseplan for faget matematik står der da også under det tværgående emne Sproglig udvikling :
Læs mereElevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.
Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-
Læs mereMundtlig matematik. - et udviklingsarbejde Startet på Skovshoved Skole fortsætter her. Ikke bare en proces, men i proces..
Mundtlig matematik - et udviklingsarbejde Startet på Skovshoved Skole fortsætter her. Ikke bare en proces, men i proces.. Hjørring 7. sep. 2012 Line Engsig matematikvejleder på Skovshoved Skole og Mikael
Læs mereFaglig læsning og skrivning - i matematik. Næsbylund d. 17.9.10
Faglig læsning og skrivning - i matematik Næsbylund d. 17.9.10 Hvad har I læst i dag? Tal med din sidemakker om, hvad du har læst i dag Noter på papir, hvad I har læst i dag Grupper noterne Sammenlign
Læs mereSYNLIG LÆRING OG LÆRINGSMÅL I MATEMATIK. Sommeruni 2015. Louise Falkenberg og Eva Rønn
SYNLIG LÆRING OG LÆRINGSMÅL I MATEMATIK Sommeruni 2015 Louise Falkenberg og Eva Rønn UCC PRÆSENTATION Eva Rønn, UCC, er@ucc.dk Louise Falkenberg, UCC, lofa@ucc.dk PROGRAM Mandag d. 3/8 Formiddag (kaffepause
Læs mereLæseplan for faget Dansk som andetsprog - basisundervisning
Læseplan for faget Dansk som andetsprog - basisundervisning Indledning Basisundervisningen i dansk som andetsprog tager sigte på elever, som ved optagelsen ikke har sproglige forudsætninger for at kunne
Læs mereScenariet kan benyttes ud fra flere forskellige fokusområder. I udarbejdelsen af scenariet har forfatterne særligt haft følgende mål i tankerne:
Lærervejledningen giver supplerende oplysninger og forslag til scenariet. En generel lærervejledning fortæller om de gennemgående træk ved alle scenarier samt om intentionerne i Matematikkens Univers.
Læs mereVejledning til 5 muligheder for brug af cases
Vejledning til 5 muligheder for brug af cases Case-kataloget kan bruges på en række forskellige måder og skabe bredde og dybde i din undervisning i Psykisk førstehjælp. Casene kan inddrages som erstatning
Læs mereOrganisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS. Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen
Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen Læringsmål At inspirere og motivere til at bruge vejledere til
Læs mereMatematiske forklaringer. Samspil mellem fag og sprog
Matematiske forklaringer. Samspil mellem fag og sprog 31. januar 2019 Lone Wulff LW@KP.dk Regional matematikvejlederdag Systematisk arbejde med fagsproget udvikler elevernes faglige kompetencer Kort præsentation
Læs mere8:30-14:30 Sproglig udvikling Kort aktivitet Planlægning af undervisningsforløb Fremlæggelse af undervisningsforløb
8:30-14:30 Sproglig udvikling Kort aktivitet Planlægning af undervisningsforløb Fremlæggelse af undervisningsforløb Kaffepause 10:00-10:15 Frokost 12:15-13:00 Kaffepause 13:45-14:00 SPROGLIG UDVIKLING
Læs mereUCC - Matematikdag - 08.04.14
UCSJ Målstyret + 21 PD - UCC - 25.02.14 www.mikaelskaanstroem.dk Der var engang. Skovshoved Skole Hvad svarer du på elevspørgsmålet: Hvad skal jeg gøre for at få en højere karakter i mundtlig matematik?
Læs mereUndervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje. Bodil Nielsen Lektor, ph.d.
Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje Bodil Nielsen Lektor, ph.d. Fælles Mål som udgangspunkt for elevernes medbestemmelse for kollegialt samarbejde for vurdering af undervisningsmidler
Læs mereLæsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år
Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.
Læs mereGuide: Få indsigt i elevernes perspektiver
Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver Få indsigt i elevernes perspektiver Hvordan oplever dine elever din undervisning? Hvad kendetegner en rigtig god time,
Læs mereKompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin
Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kort bestemmelse af faget Faget matematik er i læreruddannelsen karakteriseret ved et samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds-
Læs mereAktionslæring som metode
Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program
Læs mereHvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen?
Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen? Iflg. formålet for faget tysk står der, at: Undervisningen skal udvikle elevernes sproglige bevidsthed om tysk sprog og om sprogtilegnelse.
Læs mereSta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M
o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag
Læs mereÅrsplan for 5. klasse, matematik
Årsplan for 5. klasse, matematik I matematik bruger vi bogsystemet Sigma som grundmateriale. I systemet er der, ud over også kopiark og tests tilknyttet de enkelte kapitler. Systemet er udarbejdet så det
Læs mereBILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER
BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER PÅ JAGT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.
Læs mereKompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin
Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske kompetencer, matematikdidaktik samt matematiklærerens praksis i folkeskolen og bidrager herved
Læs mereArtikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan?
Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan? Planlægning af forældremøde med udgangspunkt i det eleverne er i gang med at lære i fagene Skrevet af: Ulla Kofoed, lektor, UCC 11.05.2017 Forældresamarbejde
Læs mereSimon - en elev i generelle læringsvanskeligheder
Simon - en elev i generelle læringsvanskeligheder Indhold og mål i undervisningen 1. observation: Klassen arbejder i dansk med gysergenren og forberedende skriveøvelser med henblik på at kunne skrive egne
Læs mereGør tanke til handling VIA University College. Læs og Lær Kursusgang 1
Gør tanke til handling VIA University College Læs og Lær Kursusgang 1 Program kursusgang 1 kl. 12.00-16.00 1. Intro til forløbet 2. Hvad er læsning? 3. Eksempler på teksttyper 4. Øvelse identificer teksttype
Læs mereGentofte Skole elevers alsidige udvikling
Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,
Læs mereOpgavekuben og differentierings-stilladsering
1 Indhold: Bent Lindhart har i sine artikler om faglig læsning i matematik (tidsskriftet Matematik nr. 4 og 5, 2011) skrevet om opgavekuben. Opgavekuben sættes her sammen med en sprogbaseret tilgang til
Læs merePBL på Socialrådgiveruddannelsen
25-10-2018, AAU/MAN PBL på Dette papir beskriver guidelines for Problembaseret Læring på. Papiret er udarbejdet og godkendt af studienævnet d. 24. oktober 2018 og er gældende, men tages løbende op til
Læs mereDansk som andetsprog - Supplerende undervisning
Fagformål for faget dansk som andetsprog Tosprogede elever skal i dansk som andetsprog udvikle sproglige kompetencer med udgangspunkt i deres samlede sproglige forudsætninger, sådan at eleverne kan forstå
Læs mereUndersøgende og eksperimenterende matematikundervisning i indskolingen. Ole Freil Matematik i marts den 11. april 2018
Undersøgende og eksperimenterende matematikundervisning i indskolingen Ole Freil Matematik i marts den 11. april 2018 Program Kl. 14.30: Præsentation - Hvordan kan eleverne arbejde undersøgende og udvikle
Læs mereBILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER
BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BENNI BÅT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.
Læs mereSproglig udvikling i Fælles Mål i alle fag Kl
Sproglig udvikling i Fælles Mål i alle fag Kl. 14.40-15.20 Dansk som andetsprog som dimension i fagene samt faglig læsning og skrivning er under overskriften Sproglig udvikling skrevet ind som tværgående
Læs mereHåndbog over strategier til før- under og efterlæsning
Håndbog over strategier til før- under og efterlæsning Af Lillian Byrialsen, læsekonsulent i Norddjurs Kommune 1 At læse for at lære Indhold Indledning Hvad gør en kompetent læser i 9. kl? Beskrivelse
Læs mereGuide til lektielæsning
Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen
Læs mereLæsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring. Skoleområdet. Mellemtrin
Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Skoleområdet Mellemtrin På mellemtrinnet skifter fokus fra at lære at læse til fokus på at læse for at lære; læsning styrkes i og
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til lærere og pæda goger i grundskolen. Redskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet
Læs mereKompetencemål for Matematik, 4.-10. klassetrin
Kompetencemål for Matematik, 4.-10. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds- og tænkemåder, matematikdidaktisk teori samt matematiklærerens praksis i folkeskolen
Læs mereDANSK i indskolingen SANKT BIRGITTA SKOLE
DANSK i indskolingen SANKT BIRGITTA SKOLE December 2012 På Sankt Birgitta Skole er læsning et indsatsområde. I indskolingen har vi særligt fokus på den tidlige indsats. Allerede i 0. klasse har vi fokus
Læs mereTAKEAWAY TEACHING. Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier TEMA: PROJEKTORIENTERET FORLØB AT ANVENDE SIN FAGLIGHED I PRAKSIS
TAKEAWAY TEACHING Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier TEMA: PROJEKTORIENTERET FORLØB AT ANVENDE SIN FAGLIGHED I PRAKSIS Udviklet af Ulla Hjorth Andersen (Arts Karriere), Susanne Kronborg
Læs mereMatematik i marts. nu i april
Matematik i marts nu i april Dagens fødselar 2 127 1 1857 1876 Diofantiske ligninger En løsning for N>1: N = 24 og M = 70 François Édouard Anatole Lucas (4 April 1842 3 October 1891) 2, 1, 3, 4, 7, 11,
Læs mereSelvevaluering på Helsinge Realskole ( ): Kapitel 3: Undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse
Evaluering af kapitel 3: Undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse Formålet med kapitlet er at evaluere, hvordan skolen formulerer og justerer undervisningsmålene for skolens fag og fagområder.
Læs mereMATEMATIKUNDERVISNING OG NEGATIV SOCIAL ARV
1 MATEMATIKUNDERVISNING OG NEGATIV SOCIAL ARV Arbejdsgruppen for matematik stx om problemer for elever med gymnasiefremmed baggrund: Marianne Kesselhahn, Egedal Gymnasium og HF, Niels Hjølund Pedersen,
Læs mereInterviewteknik. Gode råd om interviewteknik
Interviewteknik En vigtig del af et kundemøde er de spørgsmål, som du stiller. For at få det bedste ud af dine kundemøder skal du kombinere tre elementer: 6. Start ikke med at sælge: Definér behov. Kom
Læs merea) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog,
Tysk fortsættersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,
Læs mereEvaluering af matematik undervisning
Evaluering af matematik undervisning Udarbejdet af Khaled Zaher, matematiklærer 6-9 klasse og Boushra Chami, matematiklærer 2-5 klasse Matematiske kompetencer. Fællesmål efter 3.klasse indgå i dialog om
Læs mereBedømmelseskriterier
Bedømmelseskriterier Grundforløb 1 og 2 - Afsluttende prøve i Dansk Gældende ved prøver, der afholdes efter 1. august 2015 1 Indhold DANSK NIVEAU F... 3 DANSK NIVEAU E... 8 DANSK NIVEAU D...13 DANSK NIVEAU
Læs merePRØVEVEJLEDNING. Dansk Niveau F, E, D og C
PRØVEVEJLEDNING Dansk Niveau F, E, D og C Gældende for hold med start efter 1. januar 201 Indhold Mål... 3 Forudsætning for prøven... 3 Prøveform... 3 Prøvens tilrettelæggelse... 4 Eksaminationsgrundlag...
Læs mereColofon. Udgivet af Inerisaavik 2009 Udarbejdet af fagkonsulent Erik Christiansen Redigeret af specialkonsulent Louise Richter Elektronisk udgave
Colofon Udgivet af Inerisaavik 2009 Udarbejdet af fagkonsulent Erik Christiansen Redigeret af specialkonsulent Louise Richter Elektronisk udgave Indhold Evaluering af matematik 2008 2 Tekstopgivelser 2
Læs mere5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer
1 5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Tekniske og forståelsesmæssige Læselyst, læsevaner og læsehastighed Der arbejdes med brug af notater, grafiske modeller, ord- og begrebskort, oversigtslæsning,
Læs mereMålsætning. Se hovedmål for scenariet og hovedmål for færdighedslæring her. Økonomi
Målsætning Økonomiske beregninger som baggrund for vurdering af konkrete problemstillinger. Målsætningen for temaet Hvordan får jeg råd? er, at eleverne gennem arbejde med scenariet udvikler matematiske
Læs mereKompetencemål for Matematik, klassetrin
Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds- og tænkemåder, matematikdidaktik samt matematiklærerens praksis i folkeskolen og
Læs mereSpace Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen
Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen I dette kapitel beskrives det, hvilke Fælles Mål man kan nå inden for udvalgte fag, når man i skolen laver aktiviteter med Space Challenge.
Læs mereForord til skoleområdet Mellemtrin Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring
Forord til skoleområdet Mellemtrin Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Forord til skoleområdet; mellemtrin På mellemtrinnet skifter fokus fra at lære at læse til fokus
Læs mereLæsning af matematikholdige tekster i skole og uddannelse
87 Læsning af matematikholdige tekster i skole og uddannelse Helle Zacher Nielsen VIA UC, Læreruddannelsen i Aarhus Susanne Simoni Hedegård VIA UC, Læreruddannelsen i Aarhus Peder Rostgaard VIA UC, Læreruddannelsen
Læs mereFra opgave til undersøgelse
Fra opgave til undersøgelse Kan man og skal man indrette læringsmiljøer med undersøgende tilgang til matematik? Er det her en Fed Fobilooser? Det kommer an på! Hvad kan John Dewey bruges til i dag? Et
Læs mereTysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle
Tysk begyndersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,
Læs mereKonstruktiv Kritik tale & oplæg
Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,
Læs mereMundtlighed i matematikundervisningen
Mundtlighed i matematikundervisningen 1 Mundtlighed Annette Lilholt Side 2 Udsagn! Det er nemt at give karakter i færdighedsregning. Mine elever får generelt højere standpunktskarakter i færdighedsregning
Læs mereHoney og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori
Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det
Læs mereEngelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen
avu-bekendtgørelsen, august 2009 Engelsk Basis, G-FED Engelsk, basis 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog,
Læs mereLæsning og skrivning af matematikfagets tekster
79 Læsning og skrivning af matematikfagets tekster Steffen M. Iversen, Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier, Syddansk Universitet Kommentar til artiklen Læsning af matematikfagtekster i
Læs mereDansk. Kompetencemål Færdigheds-og vidensmål Læringsmål for Smarte rettigheder
Arbejdet med webmaterialet udvikler elevernes ordforråd og kendskab til begreber, der vedrører udviklingslande. De læser samt forholder sig til indholdet. Lærer, hvad gør du? Hjælper eleverne i gang med
Læs mereBILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER
BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER KEVINS HUS Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores
Læs mereLæseløft Syd - Et følgeforskningsprojekt
Læseløft Syd - Et følgeforskningsprojekt LENE ILLUM 29. MARTS 2017 Dagsorden 1. Undersøgelsens formål 2. Følgeforskning: Metode og analyse Fund 3. De første bud på anbefalinger Baggrund for undersøgelsen
Læs mereRoskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil
Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Sundhed, krop og stil November 2014 Indledning Faget Sundhed, krop og stil som valgfag, er etårigt og kan placeres i 7./8./9. klasse. Eleverne
Læs mereAvnø udeskole og science
www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,
Læs mereSammenfatning af erfaringer med forenklede Fælles Mål i dansk og matematik
Sammenfatning af erfaringer med forenklede Fælles Mål i dansk og matematik Forår 2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfatning for Fælles Mål i matematik... 4 3. Sammenfatning for Fælles
Læs mereUndervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole
Undervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold: Undervisningens organisering og omfang Undervisningsplanens anvendelse Evaluering og opfølgning Formål for faget Slutmål
Læs mereKlassens egen grundlov O M
Klassens egen grundlov T D A O M K E R I Indhold Argumentations- og vurderingsøvelse. Eleverne arbejder med at formulere regler for samværet i klassen og udarbejder en grundlov for klassen, som beskriver
Læs mereAktivitetshjulet en model for aktivitetsinddragelse i matematikundervisningen
Aktivitetshjulet en model for aktivitetsinddragelse i matematikundervisningen Aktivitet er et ord, som optræder 62 gange i Fælles Mål 2009 Matematik. Der er megen fokus på at elever skal være aktive og
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Kære team i grundskolen Dette udviklingsredskab guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Som team eller arbejdsgruppe kan I bruge redskabet til en systematisk
Læs mereFaglig læsning i matematik. - Michael Wahl Andersen, Ålborg, 2012
Faglig læsning i matematik - Michael Wahl Andersen, Ålborg, 2012 Begrundelser Faglig læsning hvorfor? Fælles mål Mentale repræsentationer Tænkning Aktiv læsning Matematikbogen som genre Bogens opbygning
Læs mereLæsebånd Friskolen Østerlund
Læsebånd Friskolen Østerlund Rent teknisk er et læsebånd et bånd af tid, hvor eleverne arbejder fokuseret med læsning af mange forskellige typer tekster. Hos os har vi placeret dette bånd af tid på alle
Læs mereTysk fortsættersprog A stx, juni 2010
Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget
Læs mereEn matematikundervisning der udfordrer alle elever.
En matematikundervisning der udfordrer alle elever. Lær af nye bøger, men af gamle lærere!! Det vigtigste spørgsmål handler ikke længere om, hvordan børn lærer matematik men om, hvordan de tænker, når
Læs mereSKOLENS EVALUERING AF DEN SAMLEDE UNDERVISNING
1. Evaluering af trinmål Vi forventer, at Roser Skolens elever til enhver tid har mulighed for at opnå kundskaber og færdigheder, der gør dem i stand til uden problemer at kunne fortsætte i folkeskolen.
Læs mereKatalog over sprogpædagogiske aktiviteter
Katalog over sprogpædagogiske aktiviteter Aktivitet: Progressiv brainstorm Mål/hjælper til: At videndele i klassen i begyndelsen af et temaarbejde. Hjælper læreren med at vurdere elevernes her og nu viden
Læs mereVejledning til opfølgning
Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM
Læs mereTematik: København, elevernes egen verden går herfra. De bedste arkivalier, mulighed for at koble på elevernes egen verden og hverdag.
Undervisning onsdag d.18.2.15 Unge Stemmer Tematik: København, elevernes egen verden går herfra. De bedste arkivalier, mulighed for at koble på elevernes egen verden og hverdag. Grupperne skal arbejde
Læs mereLæsning er en aktiv proces!
Faglig læsning i udskolingen Når koden er knækket DGI-byen 21. januar 2015 Louise Rønberg Adjunkt, Program for Læring og Didaktik, Professionshøjskolen UCC lour@ucc.dk Læsning er en aktiv proces! Læseforståelse
Læs mereForløb om undervisnings- differentiering. Introduktion
Program for løft af de fagligt svageste elever Intensivt læringsforløb Lærervejledning Forløb om undervisnings- differentiering Introduktion . Introduktion Dette undervisningsforløb er udarbejdet til Programmet
Læs mereAT LØSE LIGNINGER og om at danne billeder i matematik
AT LØSE LIGNINGER og om at danne billeder i matematik - af Birgitte Ahrenfeldt, på baggrund af samarbejde med Flemming Lind, matematiklærer i 9. klasse på Herningvej Skole, skoleåret 2011/2012-9. klasse
Læs mereVejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen
Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Herunder kan du finde hjælp til tiltrædelsessamtalen og til udviklingssamtalen og udviklingskontrakten. 1 Vejledning til tiltrædelsessamtalen Denne
Læs mereSmag på læsningen - oplæsning og smagsprøver
Side: 1/5 Smag på læsningen - oplæsning og smagsprøver Forfattere: Lisa Hansen Redaktør: Thomas Brahe Faglige temaer: Essay Kompetenceområder: Læsning, Fortolkning Introduktion: Denne aktivitet bygger
Læs merenumeralitet Afdækning af hos nyankomne elever TRIN
Hele vejen rundt om elevens sprog og ressourcer afdækning af nyankomne og øvrige tosprogede elevers kompetencer til brug i undervisningen Afdækning af numeralitet TRIN 2 Afdækning af numeralitet hos nyankomne
Læs mereEn dialogisk undervisningsmodel
8 Lær e r v e j l e d n i n g En dialogisk undervisningsmodel Helle Alrø gør i artiklen En nysgerrigt undersøgende matematikundervisning 6 rede for en måde at samtale på, som kan være et nyttigt redskab,
Læs mere