Bestyrelsesmøde hos NT den 20. maj 2014, kl Mødet afholdes hos NT, J. F. Kennedys Plads 1R 3. sal, 9000 Aalborg

Transkript

1 Dagsorden Bestyrelsesmøde hos NT den 20. maj 2014, kl Mødet afholdes hos NT, J. F. Kennedys Plads 1R 3. sal, 9000 Aalborg Mødelokale 1 og 2

2 Pkt. Tekst Side 1 Godkendelse af referat fra 25. april Endeligt regnskab Økonomirapport 1/ Forudsætninger for budget Forslag til udmøntning af takststigning i Meddelelser 17 7 Eventuelt 17 8 Kommende sager 18 Side 2 af 18

3 Godkendelse af referat fra 25. april 2014 Referatet af bestyrelsesmødet den 25. april 2014 er tidligere udsendt og vedlægges som bilag. Det indstilles, at referatet fra bestyrelsesmødet den 25. april 2014 godkendes. Bilag Bilag 1, Referat, NTs bestyrelse, 25. april Endeligt regnskab 2013 Det foreløbige regnskab for 2013 blev godkendt af bestyrelsen til overdragelse til revisionen på bestyrelsesmødet den 25. april. Regnskab 2013 er revideret af BDO Kommunernes Revision, og der forventes at foreligge en revisionserklæring på mødet. Revision har ikke haft bemærkninger til regnskabet. Det indstilles, at regnskab 2013 godkendes og revisionserklæringen tages til efterretning Økonomirapport 1/2014 Økonomirapport 1/2014 udgør første budgetopfølgning for 2014 og indeholder en prognose for året baseret på de realiserede indtægter og udgifter i 1. kvartal samt en vurdering af udviklingen resten af året. Bustrafik Bustrafikkens budget for 2014 er for de basale forudsætninger udarbejdet i april og maj 2013, dvs., før klippekortet blev erstattet af rejsekortet i foråret 2013, og inden det var kendt, at prisudviklingen på bustrafik nærmede sig et rundt nul i Sidstnævnte vil alt andet ligge have en positiv effekt på operatørudgifterne i 2014, mens den fulde udfasning af klippekortet og indfasning af rejsekortet mv. medførte større usikkerhed til indtægtsbudgettet end normalt. Side 3 af 18

4 Indtægtsbudgettet var desuden påvirket af den lange periode med unormal drift på DSBstrækningen i Nordjylland. Årets første prognose udviser en del udsving på de enkelte poster, men det samlede resultat ligger tæt på det budgetterede resultat. Hvad angår bustrafik viser prognosen et samlet resultat meget tæt på det budgetterede, idet der forventes en tilbagebetaling (overskud) vedr på ca. 1,9 mio. kr. Reguleringer (forventet efterbetaling/tilbagebetaling) vedr indregnes i budgettet for Driftsindtægter og takstsamarbejde Indtægtsprognosen for 2014 viser en brutto passagerindtægt på 375,5 mio. kr., hvilket betyder, at brutto-passagerindtægten forventes at blive ca. 5,7 mio. kr. lavere end budgetteret. Prognosen for netto-passagerindtægterne, dvs. passagerindtægter efter fradrag af betalinger Side 4 af 18

5 vedr. takstsamarbejde med bl.a. DSB, forventes at blive ca. 329,7 mio. kr., hvilket er ca. 6,6 mio. kr. mindre end budgetteret. Forventningen om et lavere indtægtsniveau i 2014 skyldes især følgende forhold: Der er de seneste måneder registreret et fald i omsætningen af kontantbilletter og almindelige periodekort (månedskort). Dette fald opvejes delvist af stigende omsætning på rejsekortet. Denne udvikling vurderes pt. at kunne tilskrives, at passagerer, der hidtil har rejst på kontantbillet, skifter til det billigere og mere fleksible rejsekort. Vandring fra kontantbillet til rejsekort har på kort sigt negativ effekt på omsætningen, idet rejsekortrejser er billigere end kontantbilletrejser. NTs kompensation for fritidsrejser på Ungdomskort reduceres i 2014 fra 85 kr. pr. kort i 2013 til 59 kr. pr. kort i Reduktionen er estimeret til at påvirke indtægterne negativt med ca. 1,0-1,5 mio. kr. på årsbasis. For takstsamarbejdet med DSB/ARRIVA-Tog og fjernruter viser prognosen en forventet samlet betaling fra NT på 45,8 mio.kr., der svarer til en negativ afvigelse på 0,9 mio. kr. i forhold til budgettet. Indtægtsprognosen for 2014 vil i lighed med prognoserne i 2013 være behæftet med større usikkerhed end normalt, dels fordi der fortsat sker forskydninger mellem de forskellige produkttyper, og dels fordi 2014 er første hele år med normal drift på DSB-strækningen siden A conto tilskud Der er for 1. kvartal 2014 indbetalt 0,4 mio. kr. (svarende til 1,4 mio. kr. på årsniveau) ekstra a conto. Afvigelsen skyldes aftale med Midttrafik om øget indbetaling, idet NT med virkning fra medio 2014 overtager en kontrakt (rute 67, Viborg - Aars), som delvis finansieres af Midttrafik. Operatørudgifter inkl. Flextur Prognosen for 2014 viser et forventet forbrug på ca. 664,9 mio. kr. svarende til en reduktion på ca. 7,7 mio. kr. i forhold til budgettet. Reduktionen dækker over en række større og mindre ændringer i såvel opadgående som i nedadgående retning. De større ændringer kan kort beskrives således: I budgettet for 2014 er forudsat en prisregulering på 1,2 % i forhold til forventet niveau Prisniveauet i 2013 blev lavere end forventet, jf. regnskab Da budgettet for 2014 blev udarbejdet i foråret 2013, medfører den faktiske prisudviklingen i 2013, at ud- Side 5 af 18

6 giftsniveauet i 2014 ligger 1-1,5 procentpoint under niveauet i budgettet. Effekten er, at der forventes lavere operatørudgifter på 7-10 mio. kr. i forhold til budget. Der er i flere kommuner (bl.a. Frederikshavn, Morsø, Rebild, Thisted og Vesthimmerlands kommuner) forudsat gennemført køreplanreduktioner, som ikke var indeholdt i budgettet. Et eksempel herpå er bl.a. skolereformen medio I Mariagerfjord Kommune gennemføres medio 2014 et koordineringsprojekt, som bl.a. medfører, at 5 tidligere skolebus-ruter overgår til åbne ruter, så alle borgere kan anvende dem. Ændringen indgår ikke i NTs budget Der forventes indgået en aftale med kommunen om forhøjelse af a conto tilskuddet i Operatørudgifter - lokalbaner Prognosen for 2014 viser en forventet betaling på ca. 58,5 mio. kr., hvilket svarer til en reduktion på ca. 0,1 mio. kr. i forhold til budget. Lokalbanerne afregnes dels på grundlag af udført persontransportarbejde, og dels på grundlag af tilskud. Prognosen er baseret på en svag stigning i det udførte transportarbejdet og dermed en stigning i betalingen. Denne stigning modsvares dog af et forventet fald i tilskudsbetalingen. Øvrige driftsudgifter Billetteringsudstyr opskrives med 5,0 mio. kr. i prognosen for 2014, hvilket alene kan tilskrives et indskud til kapitalforhøjelse hos Rejsekort A/S på 6,4 mio. kr. Kapitalforhøjelsen var ikke planlagt i budget Rejsekort projektafslutning opskrives til 11,1 mio. kr., hvilket alene kan henføres til, at NT nu bliver faktureret for rejsekortudstyr, som blev leveret og installeret i 2012 og Der er alene tale om en periodisering af forventede udgifter mellem årene, og det ændrer således ikke på estimatet for den forventede samlede investering i billetteringsudstyr til rejsekortet. Udgifterne kan således fortsat håndteres indenfor det lån på 74,6 mio. kr., der er hjemtaget hos KommuneKredit i Billetudgifter (variable), som dækker over transaktions- og distributionsafgifter på rejsekortet og øvrige produkter, nedskrives med 8,6 mio. kr.. Den væsentlige forklaring er, at transaktionsafgifter til Rejsekort A/S nedskrives med i alt 7,5 mio. kr. Årsagen til det høje budget på transaktionsafgifter til Rejsekort A/S i budget 2014 skal ses i sammenhæng med tidspunktet for udarbejdelsen af budget I foråret 2013 var det således fortsat forventet, at fastprisprodukter ville blive flyttet over på rejsekortet i Forsinkelser i levering af funktionalitet til rejsekortet har imidlertid udskudt lanceringen af fastprisprodukter på rejsekortet, hvilket resulterer i markant lavere transaktionsafgifter til rejsekortet i 2014 end budgetteret. Prognosen for 2014 vedr. busterminaler, busit og stoppestedsudstyr viser, at det planlagte niveau i budget 2014 på i alt 24,3 mio. kr. forsat forventes realiseret. Årsagen til, at der er rea- Side 6 af 18

7 liseret et lavere forbrug af udgifter i Q1 i forhold til budgettet i Q1, kan hovedsageligt tilskrives en periodisering af udgifterne til senere på året. Administration Lønudgifterne i prognosen for 2014 viser en stigning på 0,6 mio. kr., hvilket hovedsageligt kan henføres til: Ansættelsen af en ny økonomichef i februar 2014 Færre lønudgifter afregnet via X Bus samarbejdet. X Bus opgaven er dog uforandret, men fremover afholdes en større andel af udgifterne til samarbejdet hos de enkelte trafikselskaber. NTs andel udgør 0,3 mio. kr. Personaleudgifter opskrives med 0,1 mio. kr. i prognosen for 2014 i forhold til budget 2014, hvilket skyldes øget rejseudgifter i forbindelse med test af Rejsekort version 5. Prognosen for 2014 vedr. lokaler, intern IT, kontorhold og konsulenter er på i alt 10,1 mio. kr., hvilket er uforandret fra budget De øgede udgifter på 0,6 mio. kr. til lønudgifter i prognosen finansieres af et tilsvarende lavere niveau på samarbejdsaftaler i både bus- og flextrafikken. Salgsudgifter mv. I prognosen for 2014 fastholdes forventningerne fra budgettet på i alt 3,4 mio. kr. til salgsudgifter. Samarbejdsaftaler I forhold til budget 2014 nedskrives samarbejdsaftaler med 0,3 mio. kr., hvilket relaterer sig til samarbejdsaftalen på X Bus, som nedskrives med 0,3 mio. kr. jf. bemærkningen under administration. Udviklingspuljen Udviklingspuljen fastholdes på 2,8 mio. kr. i prognosen for 2014, hvor den disponeres til medfinansiering af udviklingsprojekter, der har opnået støtte fra Trafikstyrelsens puljer, Letbaneprojektet, mv. Side 7 af 18

8 Flextrafik Hvad angår Flextrafik viser prognosen et samlet resultat over det budgetterede, idet der forventes en tilbagebetaling (overskud) vedr på ca. 0,8 mio. kr. Reguleringer (forventet efterbetaling/tilbagebetaling) vedr indregnes i budgettet for Indtægter Flexhandicap Brugerindtægterne på Flexhandicap i form af egenbetaling og abonnement ramme det budgetterede niveau for 2014, hvilket stort set også betyder uændrede niveauer for antallet af udførte rejser og medlemsantal på Flexhandicap. A conto tilskuddet fastholdes uforandret i prognosen for Indtægter Øvrig Flextrafik Kørselsbidraget på Øvrig Flextrafik modsvares af tilsvarende kørselsudgifter på Øvrig Flextrafik. Generelt forventes der en øget aktivitet på Øvrig Flextrafik i prognosen, hvor særligt Flexaktivitet og Flexskole forventes at ligge over budgettet for Samlet set forventes kørselsbidraget at stige med 7,8 mio. kr. i 2014 i forhold til budget Side 8 af 18

9 Den stigende aktivitet på Øvrig Flextrafik betyder derfor også flere indtægter (administrationsbidrag) i forhold til budget I forhold til budgettet er der tale om en stigning på 0,4 mio. kr. Kørselsudgifter På Flexhandicap forventes kørselsudgifterne at ligge meget tæt på budget 2014, jf. ovenstående forventning om uændret niveau af antal udførte rejser på Flexhandicap. På Øvrig Flextrafik modsvares stigningen i kørselsudgifter af en tilsvarende stigning i kørselsbidrag. Den øgede aktivitet medfører en stigning i kørselsudgifterne på 7,8 mio. kr. Administration Lønudgifterne i prognosen for 2014 viser en stigning på 0,6 mio. kr., hvilket hovedsageligt kan henføres til ansættelsen af en ny økonomichef i februar Prognosen for 2014 vedr. lokaler, personaleudgifter, intern IT, kontorhold, konsulenter og markedsføring fastholdes på samme niveau som budget De øgede udgifter på 0,6 mio. kr. til Administration i prognosen finansieres et tilsvarende lavere niveau på samarbejdsaftaler i både Bustrafik og Flextrafik. Samarbejdsaftaler I forhold til budget 2014 nedskrives FlexDanmark samarbejdsaftalen med 0,9 mio. kr., da NT allerede i 2014 forventer at kunne gennemføre administrative besparelser på Flextrafikkens administrative udgifter, som følge af ændret ansvarsfordeling mellem NT og kommunerne samt den generelle vækst på Flextrafikområdet. Det indstilles, at økonomirapport 1/2014 tages til efterretning Forudsætninger for budget 2015 Forud for udarbejdelsen af budgetforslaget for 2015 beskrives i det følgende en række principper og forudsætninger, som foreslås at ligge til grund for administrationens udarbejdelse af forslaget. Budgetforslaget vil herefter blive behandlet på bestyrelses- og repræsentantskabsmødet den 17. juni med henblik på udsendelse i høring hos kommunerne og regionen. Side 9 af 18

10 Den endelige behandling af budget 2015 sker på bestyrelsesmødet den 10. september 2014, idet budgettet iht. loven skal være vedtaget senest den 15. september. Bustrafik Oplægget til budgetforslaget for bustrafikken vedr vil bygge på følgende overordnede principper og forudsætninger: Passagerindtægter Passagerindtægter indregnes på basis af de nyeste estimater fra 1. kvartal 2014, hvor Rejsekortet som erstatning for klippekortet - er fuldt implementeret i hele NT s område. Desuden indregnes en generel passagervækst på 1 %, idet der tages udgangspunkt i målsætningen i forretningsplanen for og i de senere års vækst. Takststigning Der indarbejdes en takststigning på 0,5 %, som består af takststigningsloftet på 0,6 % for 2015 samt en negativ opsparing fra 2013 på -0,1 %. Opsparing er defineret som forskellen mellem det oprindelige udmeldte takststigningsloft for et givent budgetår, og hvad takststigningen reelt blevet realiseret for det givne budgetår. Fx var takststigningsloftet 3,5 % for 2013, men ved genberegning i april 2014 viste takststigningen sig at være realiseret til 3,6 % altså blev der realiseret en negativ opsparing på -0,1 % i Ifølge bekendtgørelsen skal en negativ opsparing senest anvendes efter 2 år. Operatørudgifter Operatørudgifterne fremskrives med gældende reguleringsindeks fra Trafikselskaberne i Danmark, hvor seneste prognose ligger på + 0,8 % i forhold til forventet niveau for I de kommende måneder kan ændringer i oliepriser, renteniveau mm. påvirke reguleringsindekset markant, hvilket i så fald vil blive indarbejdet i det endelige budgetforslag for Eventuelle udvidelser eller reduktioner af driftsomfanget for buskørslen indarbejdes i det omfang, der træffes beslutning herom i kommunerne eller hos regionen, jf. bestyrelsesmødet den 27. marts Der tages højde for forventninger til prisudviklingen på de lokalruter, som kommer i udbud og har driftsmæssig effekt i Øvrige driftsudgifter Fremskrives med KL's seneste pris- og lønskøn for priser i alt, som pt. er 2,1 % vedr Der er opnået støtte fra Trafikstyrelsen til investeringer i terminaler og stoppesteder, og i budget 2015 indarbejdes den implementeringstakt, som aftales i samarbejde med kommunerne. Side 10 af 18

11 Administration Lønudgifterne fremskrives med KL's seneste pris- og lønskøn for løn, som pt. er 2,0 % vedr Lokaler, personaleudgifter, intern IT, kontorhold og konsulenter fremskrives med KL's seneste pris- og lønskøn for priser i alt, som pt. er 2,1 % vedr Lønsumsafgiften fastholdes indtil videre uændret på 6,87 %, men efterfølgende ændringer i satsen fra SKAT vil blive indarbejdet i det endelige budgetforslag for Øvrige salgsudgifter Salgsudgifter fremskrives med KL's seneste pris- og lønskøn for priser i alt, som pt. er 2,1 % vedr Samarbejdsaftaler Samarbejdsaftaler fremskrives med KL's seneste pris- og lønskøn for priser i alt, som pt. er 2,1 % vedr Udviklingspuljen Udviklingspuljen fremskrives med KL's seneste pris- og lønskøn for priser i alt, som pt. er 2,1 %. Flextrafik Indtægter Kommuner og Region Nordjylland dækker NT's udgifter til at udføre Flextrafik for ejerne. Bidragene er opdelt i kørselsbidrag og administrationsbidrag. Kørselsbidragene er tilsvarende kørselsudgifterne. Administrationsbidragene er fastsat ud fra en administrationssats, hvor kommuner og Region Nordjylland betaler de administrationsudgifter, der er forbundet med de enkelte kørselsordninger. Hver kørselsordning har, afhængig af valgt serviceniveau, en budgetteret administrationssats pr. tur. Som besluttet på bestyrelsesmødet den 25. april 2014 reguleres under- og overskud på administrationsudgifterne gennem administrationssatsen for alle kørselsordninger inkl. Flexhandicap. Takster Abonnementsbetalingen og kilometerbetalingen for Flexhandicap fastholdes på det nuværende niveau. Side 11 af 18

12 Antal brugere For Flexhandicap budgetteres samme antal brugere og ture som realiseret i Kørselsudgifter For hovedparten af Flextrafikken reguleres betalingen til entreprenørerne ikke, da kørslen udbydes hvert år. Kørselsudgifterne for denne kørsel reguleres med prisudviklingen fra seneste udbud der budgetteres med en samlet prisudvikling på 2,1 % for For den øvrige kørsel på længere kontrakter anvendes Flextrafikkens reguleringsindeks, som pt. ligger på 2,1 %. I de kommende måneder kan ændringer i oliepriser, renteniveau mm. påvirke reguleringsindekset markant, hvilket i så fald vil blive indarbejdet i det endelige budgetforslag for Administration og samarbejdsaftaler Lønudgifterne fremskrives med KL's seneste pris- og lønskøn for lønudgifter i 2015, som pt. er 2,0 %. Lønsumsafgiften fastholdes indtil videre uændret på 6,87 %, men efterfølgende ændringer i satsen fra SKAT vil blive indarbejdet i det endelige budgetforslag for Samarbejdsaftaler fremskrives med KL's seneste pris- og lønskøn for priser i alt, som pt. er 2,1 %. Desuden indarbejdes den reviderede samarbejdsaftale med FlexDanmark, hvilket isoleret set giver en årlig besparelse på 1,3 mio. kr. på samarbejdsaftalerne. Det indstilles, at principperne og forudsætningerne godkendes som grundlag for det budgetforslag, der udarbejdes til bestyrelses- og repræsentantskabsmødet den 17. juni Forslag til udmøntning af takststigning i 2015 Udmøntningen af takststigninger i NT tager udgangspunkt i den pris- og produktstrategi, som er godkendt af NTs bestyrelse. Senest blev denne strategi behandlet i forbindelse med beslutningen om takststigninger for 2014 (oktober 2013). Selvom takststigningsloftet for 2015 er af begrænset størrelse (netto 0,5 % for NT) betyder tidligere indgåede aftaler på landsplan omkring Den Landsdækkende Enkeltbillet (DLE), at NT må lave nogle forholdsvis markante takstændringer i 2015, for at kunne leve op til aftalerne. Side 12 af 18

13 Grundlæggende principper i NTs pris- og produktstrategi NTs pris- og produktstrategi er, at vi har forskellige produkter til forskellige behov, men dog er der grænser for, hvor mange produkt- og prisvarianter, som vi administrativt og kommunikativt vil gabe over. Vi arbejder helt overordnet med tre produktgrupper, hvor kontantbilletten (herunder mobilprodukterne) er det dyreste produkt uden mængderabat, Rejsekortet belønner kunden ud fra et princip om, at jo mere man rejser, jo billigere bliver det, og periodekortet (herunder 3. parts kort) giver den hyppigt rejsende en fast og rabatteret pris. Produktporteføljen spænder altså over en prispalette fra den ikke rabatterede kontantbillet til de rabatterede rejse- og periodekort. Gennem prissætningen af vores produkter ønsker vi at skabe et stærkt motiv for, at kunderne vælger de af NTs billetprodukter, som gør det nemt og billigere at rejse kollektivt (jo mere man rejser ) og dermed skabe grundlaget for flere og mere loyale kunder. Produktstrategien er at gøre Rejsekortet til nordjydernes foretrukne rejsehjemmel, uanset om man er lejlighedsvis bruger af den kollektive trafik, eller man er en højfrekvent pendler. Brugerundersøgelser omkring rejsekortet i Nordjylland viser, at Rejsekortet gør den kollektive trafik mere tilgængelig i såvel Nordjylland som i de øvrige dele af Danmark, hvor Rejsekortet kan bruges, f.eks. i København. Dertil kommer, at rejser foretaget på Rejsekortet (modsat rejser på f.eks. periodekort eller mobilbillet) bidrager til et forbedret datagrundlag til brug for optimering af køreplaner og indtægtsdeling. Status på produktgrupperne Ændringer i taksten kan helt overordnet ske inden for hver af vores tre produktgrupper, der har følgende karakteristika: 1. Kontantbilletter, som også omfatter mobilbilletter, er et ikke rabatteret produkt. Samlet set omsatte NT for 94 mio. inden for denne produktgruppe i Niveauet vurderes til at være svagt faldende til fordel for Rejsekortet. Kontantpriserne blev senest ændret i januar Kontantbilletterne er den af NTs produkter med den højeste priselasticitet, dvs., efterspørgslen har en relativ stor følsomhed overfor prisændringer. 2. Rejsekortet har en indbygget progressiv rabatstruktur efter princippet om, at jo mere man rejser, jo billigere bliver det. I 2013 blev der omsat for 72 mio. kr på Rejsekortet. Niveauet vurderes at være stigende. Der er sket ændringer i rabatsatser, mv. inden for Rejsekortet senest i forbindelse med fastsættelsen af taksterne for Periodekort, der giver en fast pris på ubegrænset antal rejser inden for et defineret område, og kortene har dermed en indbygget rabat. Omsætningen for periodekort var i 2013 på 59 mio. kr. Niveauet vurderes at være svagt faldende til fordel for Rejsekort og Ungdomskort. Der er sket ændringer (stigninger) i taksterne for periodekort senest i Prisen på periodekortet bestemmer også størrelsen af den refusion på 3. parts finansierede kort, primært Side 13 af 18

14 Ungdomskortet, som NT får fra Trafikstyrelsen. Omsætningen på Ungdomskort var i 2013 på 79 mio. kr., og det vurderes, at omsætninger har fundet et stabilt niveau her omkring. Aftalen omkring Den Landsdækkende Enkeltbillet (DLE) I henhold til Lov om Trafikselskaber er det NTs bestyrelse, som har kompetencen til at definere produktgrupper og fastsætte taksterne inden for vores eget takstområde (dvs. hele NTs område). Der gælder nogle specielle regler omkring involvering og høring af de øvrige operatører, som betjener NTs område (DSB og Arriva Tog), hvis indtægter vil være påvirket af de takstniveauer, som NT beslutter. På NTs bestyrelsesmøde den 25. maj 2012 besluttede bestyrelsen, at NT skulle tilslutte sig aftalen omkring Den Landsdækkende Enkeltbillet (DLE). Samarbejdet omkring DLE foregår i regi af Bus & Tog, som omfatter alle selskaber, der udfører offentlig servicetrafik i Danmark: Trafikselskaberne, DSB, DSB S-tog, Metro, Arriva Tog og Trafikstyrelsen (DSB Øresund). I DLE-aftalen er kompetencemodellen således, at trafikselskaberne fremsætter forslag til takster og træffer den endelige beslutning for rejser op til og med 9 zoner, mens togoperatørerne fremsætter forslag og træffer den endelige beslutning på rejser over 9 zoner, uanset om rejsen på f.eks. 10 zoner foregår internt i et trafikselskabsområde. Den væsentligste baggrund for initiativet er, at det fremgår af Lov om Trafikselskaber, at man skal kunne rejse i alle relationer i landet på én billet, der gælder til bus og tog. Da ikke alle selskaber har truffet beslutning om implementering af Rejsekortet, fremgår det af departementets takstredegørelse, at loven er opfyldt, hvis der er et takstsamarbejde på kontantbilletter. Konsekvensen ved at indføre en landsdækkende enkeltbillet var oprindeligt, at kontantprisen for at rejse med kollektiv trafik skulle låses på samme niveau på tværs af alle grænser og operatører. I foråret 2012 endte forhandlingerne i Bus & Tog omkring DLE med en model, hvor der opereres med to takstrækker: Én for Jylland og Fyn samt én for Sjælland. Delingen i to parallelle takstrækker betyder, at passagerne vil opleve en fælles takstrække for rejser på kontantbilletter i henholdsvis vest Danmark (Jylland/Fyn) og øst Danmark (Sjælland/hovedstaden). Det ligger også i aftalen, at et trafikselskab kan sælge delvise enkeltbilletter til andet end børn, hunde og cykler. Disse delvise billetter til f.eks. pensionister har alene gyldighed til denne parts eget transportsystem (f.eks. NTs busser), med mindre andet aftales. Mellem parterne i eller på tværs af et trafikselskabsområde kan det også aftales at udbyde fælles mobilbilletter og kampagnebilletter (= billetter gyldige til bus og tog i en begrænset periode til en takst, der afviger fra taksten i Det landsdækkende Enkeltbilletsystem). Aftalen indebærer, at såfremt et trafikselskab ønsker generelt at afvige fra den takstrække, som er besluttet i dette tilfælde mellem de jysk-fynske trafikselskaber så skal aftalen opsiges og selskabet skal udtræde af samarbejdet. Dette vil umiddelbart have store kommunikations- og systemmæssige konsekvenser, idet kontantbilletsystemet er et fælles udviklet system. Side 14 af 18

15 Forslag til takstændringer for 2015 Implementeringen af DLE en er flere gange blevet udsat, men den aktuelle plan er, at takstrækker, systemer og kommunikation sættes i værk med takstskiftet i januar Konsekvensen for NT er, at bestyrelsen, for at følge aftalen, skal beslutte, at NT foretager en ændring af kontant-billettaksterne for 2015 således at vi rammer en takstrække, som er fælles med niveauet i Midttrafik, Sydtrafik og Fynbus. Ændringer i taksten for kontantbilletter ses i tabellen nedenfor: Antal zoner NT kontantbillet takster 2014* DLE vestlig takstrække zoner 20,00 22,00 3 zoner 30,00 32,00 4 zoner 40,00 42,00 5 zoner 50,00 50,00 6 zoner 60,00 60,00 7 zoner 70,00 70,00 8 zoner 80,00 80,00 9 zoner 90,00 90,00 10 zoner 100,00 100,00** 11 zoner 110,00 108,00** 12 zoner 120,00 116,00** * Uændret siden januar 2012 ** Er ikke endeligt fastlagt af parterne, men dette er et forslag udarbejdet af Trafikstyrelsen i maj 2014 De foreslåede ændringer rammer de kortere rejser (2, 3 og 4 zoner), hvor NT har en stor andel af sin omsætning for kontantbilletter. Konsekvensen heraf er, at NT, ifølge den beregningsmodel, som NT har udarbejdet på baggrund af Trafikstyrelsens retningslinjer, vil få en takststigning på 1,33 % i 2015, hvilket er 0,73 % over det tilladte på 0,6 %. Dette betyder, at NT skal reducere taksterne på øvrige produkter med en beregnet effekt, der svarer til minus 0,73 % samt yderligere 0,1 % pga. den negative opsparing på 0,1 % fra 2013, altså i alt minus 0,83 %. Administrationens forslag til takstreduktioner følger samme princip, som blev anvendt ved fastlæggelsen af takster for 2014 og er i tråd med grundideen i NTs pris- og produktstrategi, jf. ovenstående. Målet er at skabe et incitament for dels at rejse mere kollektivt, dels at anvende Side 15 af 18

16 Rejsekortet som det foretrukne rejsehjemmel. Det foreslås derfor, at NT reducerer rabatprocenterne på rejsekortrejser for de passagerer, der rejser ofte, dvs. de passagerer, der vil befinde sig på rabattrin 4-7. Nedenfor er vist en tabel, der viser hvor mange rejser, der skal rejses i løbet 30 dage på de enkelte rabattrin, ligesom der er vist, hvordan rejsekortrejserne fordeler sig på de forskellige rabattrin. Rejsekort (rabattrin) Rejser pr. 30 dage på de forskellige rabattrin Fordeling af rejser på rabattrin* Trin rejser 5,9 % Trin rejser 13,5 % Trin rejser 14,1 % Trin rejser 24,5 % Trin rejser 11,1 % Trin rejser 9,7 % Trin rejser 7,9 % Trin 7 40 el. flere 13,3 % * Fordelt efter 2013-rejsetal. For 2015 forventes der ca. 6,5 mio. rejser på rejsekort Taksterne for periodekort og Rejsekortets normalpriskurve berøres ikke af takststigningerne for Normalpriskurven er den takstrække, der anvendes i forbindelse med beregning af rejsekort rejser. Øvrige takster I dag er der forskellige takster for medtagning af cykler i NTs regionalbusser, X Busser og lokalbanetog, og det forslås, at taksten harmoniseres således, at NT fremadrettet kun har to takster for cykelmedtagning: Rejsekorttakst på 13 kr. (enhedspris) og en kontant-takst, der følger DLE-kontantprisen for delvis billet (1/2 voksentakst). Rejsekortprisen er en enhedspris, der ikke er afhængig af rejselængden, og er altså stærkt rabatteret. Cykel-kontantprisen er afhængig af rejselængden i zoner. For Flexhandicap foreslås, at prisen for abonnement samt km-taksten fastholdes på det nuværende niveau. Endelig foreslås, at taksten for Flextur ligeledes fastholdes på det nuværende niveau. Side 16 af 18

17 Det indstilles, at under forudsætning af, at NTs budget for 2015 godkendes med den præmis, at takststigningsloftet på 0,6 % udnyttes fuldt ud (for NT netto 0,5 %), og at parterne bag Bus & Tog samarbejdet fastholder tidsplanen omkring Den Landsdækkende Enkeltbillet, udmøntes NTs takststigninger for 2015 som beskrevet ovenfor i tabellernes grønt markerede kolonner. Overordnet betyder dette: At takststigninger pålægges kontantbilletpriserne i henhold til aftalerne med de jysk-fynske trafikselskaber om en fælles DLE vestlig takstrække pr. januar 2015 At administrationen får bemyndigelse til at udmønte takstreduktionerne på rejsekortets rabattrin 4, 5, 6 og 7 således, at rejsende med en mellem til høj rejsefrekvens får et større incitament til at benytte Rejsekortet. At takster for medtagning af cykler i NTs regionalbusser, X Busser og lokalbanetog harmoniseres i henhold til ovennævnte Meddelelser Der vil på mødet blive orienteret om: "Bussen kan også" - artikel fra Busmagasinet (vedlagt) Planlægning af studietur i oktober 2014 Tilfredshed med billetrazzia den 8. maj 2014 Kvalitetskontrol i Flextrafik Bilag Bilag 6, Bussen kan også Eventuelt Side 17 af 18

18 Kommende sager Repræsentantskabsmøde (juni) Godkendelse af budgetforslag 2015 (juni) Side 18 af 18

19 29. april 2014/OS Referat Bestyrelsesmøde hos NT den 25. april 2014 Deltagere Thomas Kastrup-Larsen, Aalborg kommune Svend Heiselberg, Region Nordjylland Folmer Hjort Kristensen i stedet for Daniel Nyboe Andersen, Aalborg kommune Jan Thorbøll Andersen, Mariagerfjord kommune Poul Erik Andreasen, Region Nordjylland Niels Krebs Hansen, Vesthimmerlands kommune Lars Holt, Jammerbugt kommune Morten Lem, Rebild kommune Viggo Vangsgaard, Morsø kommune Kaj Kirk, Thisted kommune Jens Otto Størup, NT Nicolai B. Sørensen, NT Ole Schleemann, NT Lars Vitnes Thomsen, NT (punkt 1 og2) Godkendelse af referat fra den 27. marts 2014 Referatet af bestyrelsesmødet den 27. marts 2014 er tidligere udsendt og vedlægges som bilag. Det indstilles, at referatet fra bestyrelsesmødet den 27. marts 2014 godkendes. Beslutning Referatet fra bestyrelsesmødet den 27. marts 2014 blev godkendt.

20 Referat, bestyrelsesmøde hos NT den 25. april Foreløbigt regnskab 2013 I forlængelse af bestyrelsens behandling af hovedtallene for regnskab 2013 på mødet den 27. marts 2014 foreligger der nu et foreløbigt regnskab med fordeling på finansieringsenheder (kommuner og region) for såvel bustrafik som flextrafik. Overordnet er regnskabet markant forbedret i forhold til seneste økonomirapport for 2013, og i forhold til budgettet fremviser regnskabet et overskud vedr. bustrafik på 18,1 mio. kr., og for flextrafik et overskud på 0,9 mio. kr. vedr. Flexhandicap. Bustrafik For bustrafikken er der en række faktorer, som er de væsentlige årsager til et markant bedre resultat i 2013 i forhold til budget og forventet i årets økonomirapporter. I 2013 påvirker driftsindtægterne årets resultat negativt, men det bliver mere end opvejet af en gunstig udvikling på særligt operatørudgifter, billetteringsudstyr og salgsprovision. Driftsindtægterne er påvirket af udfasningen af klippekortet, og det vurderes til at være den væsentlige årsag til lavere driftsindtægter end budgetteret. Det skyldes med stor sandsynlighed, at klippekort, som er købt og betalt før 2013, er opbrugt inden 31. maj 2013, hvor klippekortene ikke længere kunne anvendes. Der er en stigning i passagertallet på 1 % fra 2012 til 2013, hvilket er baseret på tællinger opregnet til årsniveau. Operatørudgifter blev realiseret markant lavere end både budget og forventet i økonomirapporter, hvor den primære årsag er en lavere pristalsudvikling i 2013 end forventet. Udgifter til billetteringsudstyr er også markant lavere end budgetteret, hvilket hovedsageligt skyldes, at der endnu ikke er foretaget endelig fakturering af udstyr til rejsekortinstallationerne udført i 2012 og Side 2 af 9

21 Referat, bestyrelsesmøde hos NT den 25. april 2014 Endeligt er der også betydeligt færre udgifter til provision. Denne gunstige udvikling er drevet af den nye salgsstrategi via udfasning af klippekortet og øget internetbaseret salg samt positiv effekt fra korrektion af dobbelt udgiftsføring af provisionsudgifter til DSB. Flextrafik For flextrafikken blev resultatet et overskud på 0,9 mio. kr. i ordinær drift, hvilket er en forbedring på 0,9 mio. kr. i forhold til budget og 0,7 mio. kr. i forhold til seneste økonomirapport. Den primære årsag til det positive resultat skyldes lavere samarbejdsudgifter til FlexDanmark, herunder ny licensstruktur til Pluto og færre IT-udgifter. Det foreløbige regnskab omfatter, udover drift- og fordelingsregnskab, udkast til balance. Den endelige balance for 2013 vil blive udarbejdet i samarbejde med revisionen. Det indstilles, at det foreløbige regnskab for 2013 overdrages til revisionen med henblik på endelig godkendelse på bestyrelsesmødet i maj Beslutning Det foreløbige regnskab for 2013 overdrages til revisionen med henblik på endelig godkendelse på bestyrelsesmødet i maj Side 3 af 9

22 Referat, bestyrelsesmøde hos NT den 25. april Finansiering og arbejdsdeling i NTs Flextrafik Nedenfor gennemgås kortfattet det høringsoplæg, der blev præsenteret for NTs bestyrelse den 27. marts, og som efterfølgende er blevet sendt i høring hos kommunerne og Region Nordjylland i perioden 28. marts 7. april I det udsendte høringsmateriale blev det foreslået at ændre: Arbejdsdelingen mellem kommunerne og NT i forhold til Flexhandicap (bestiller/udfører model) Den generelle finansieringsmodel for hele NTs flextrafik. Arbejdsdeling vedr. Flexhandicap I NTs flextrafik løses en lang række opgaver på specialkørselsområdet for kommunerne og Region Nordjylland. Kørselsordningerne er inddelt i 7 kørselstyper. Fælles for 6 ud af 7 kørselsordninger er, at det alene er kommunen eller Regionen, der forestår visitering og fastsætter serviceniveauet i forhold til den enkelte borger. For Flexhandicap er arbejdsdelingen af historiske grunde anderledes. Her er NT involveret i både visiteringsprocessen og fastsættelse af serviceniveauet for den enkelte borger. Det foreslås, at arbejdsdelingen mellem NT og kommunerne for Flexhandicap tilpasses, således at arbejdsdelingen svarer til de øvrige kørselsordninger for Flextrafik, hvor kommunerne har det fulde ansvar for den enkelte borgers visitering og serviceniveau. Dette er i tråd med den almindelige arbejdsdeling mellem NT og kommunerne. Tilpasningen vil ske med virkning fra Finansieringsmodel Omkostninger til flextrafik betales 100 % af kommuner og Region Nordjylland. Ligesom for NTs busdrift består omkostningerne grundlæggende af kørselsomkostninger og administrationsomkostninger, fratrukket passagererindtægter. For flextrafikken færdig-faktureres kommuner og Region månedsvist. Bidraget til NTs administration faktureres på samme måde månedsvist, ud fra en fastsat prisliste for, hvor meget de enkelte kørselsordninger trækker på NT, opgjort pr. tur. Finansieringsmodellen er konstrueret således, at over- og underskud på de administrative udgifter fordeles (som en residual) på Flexhandicap. Dette betyder, at administrationsomkostninger til Flexhandicap varierer fra år til år, uden sammenhæng med, hvad de reelle administrations-omkostninger faktisk er for Flexhandicap. Dette er uhensigtsmæssigt, og i NT s vedtægter forudsættes, at udgifterne til administration og call-center pålignes alle kørselsordninger efter, hvor meget hver kørselsordning trækker på NT s administration. Uhensigtsmæssigheden skyldes også, at det alene er kommunerne, der dækker udgifterne til Flexhandicap. Før 2007 blev alle udgifter til Flexhandicap delt mellem kommunerne og Nordjyllands Amt. Side 4 af 9

23 Referat, bestyrelsesmøde hos NT den 25. april 2014 I overensstemmelse med NTs forretningsplan forventer NT fra 2015 at tilbyde selvbetjening for kørselsordningerne Flextur og Flexhandicap, således at passagererne selv kan bestille deres kørsel på NTs hjemmeside. Telefonisk betjening via call-center udgør en stor del af den samlede omkostningsstruktur for Flextrafik. Da selvbetjening er væsentligt billigere for NT, er det nødvendigt at tilpasse prislisten for kommunernes og regionens bidrag til NT. Dette gøres samtidig med at finansieringsmodellen tilpasses, som beskrevet ovenfor. Det foreslås at ændre den nuværende finansieringsmodel i henhold til NTs vedtægter. Konkret indebærer det, at udgifter til Flexhandicap fra 2015 fordeles på samme måde som for øvrige kørselsordninger i kommunerne, samt at prislisten for Region Nordjyllands og kommuners betaling revideres i overensstemmelse med vedtægterne. Økonomiske konsekvenser De samlede indtægter til NT fra kommunerne og Region Nordjylland vil ikke blive påvirket af en ny finansieringsmodel. Tværtimod forventer NT at kunne gennemføre administrative besparelser på Flextrafikken på ca. 1,4 mio. kr, som følge af ændret ansvarsfordeling mellem NT og kommunerne samt den generelle vækst på Flextrafikområdet. Dog vil finansieringsmodellen ændre fordelingen mellem kørselsordningerne i Flextrafikken og dermed påvirke omkostningsfordelingen internt i den enkelte kommune, fordi NT fakturer omkostningerne direkte ud til den enkelte fagforvaltning og/eller institution. Overordnet set betyder ændringen, at Flexhandicap bliver billigere for kommunerne, og Flextur bliver lidt dyrere, og af denne grund har forslaget været fremsendt i høring. Det skal noteres, at kommunerne har mulighed for at påvirke administrations-omkostningerne for Flextur positivt, ved at lade telefoniske bestillinger overgå til selvbetjening, hvor administrationsomkostningen er væsentligt lavere. Denne mulighed tilbydes kommunerne fra De økonomiske konsekvens-beregninger viser, at bortset for Aalborg Kommune, ligger afvigelserne fra kr. pr. år (mindre omkostning) til kr. pr. år (fordyrelse) svarende til afvigelser på (-/+) ¼ - ½ % af de samlede omkostninger til Flextrafik. Beslutningsprocessen Det er NTs bestyrelse, der jf. NTs vedtægter fastsætter de nærmere fordelingsprincipper for NTs Flextrafik. I følge planen blev høringsmaterialet drøftet I NTs bestyrelse den 27. marts 2014 og efterfølgende udsendt i høring med følgende præciseringer: At finansieringsmodellen ændres i henhold til NTs vedtægter At Region Nordjylland (modsat i dag) fremadrettet er med til at finansierer underskud eller få del i overskud At den nye arbejdsdeling vedr. flexhandicap giver kommunerne mulighed for at fastsætte serviceniveauet i visiteringen (visitationsstandard) for flexhandicap, på samme måde som kommunerne gør for alle andre kørselsordninger. Det er især visiteringen, der er omkostningsdriveren for kommunerne Side 5 af 9

24 Referat, bestyrelsesmøde hos NT den 25. april 2014 At NT hjælper kommunerne i omstillingsprocessen, således at kunderne ikke falder mellem flere stole i implementeringen. Beslutningsprocessen har været følgende: Fremlæggelse af høringsoplæg i Styregruppen for Flextrafik Godkendelse af høringsoplæg i NT s strategigruppe Præsentation af høringsoplæg for NT s bestyrelse Høringsperiode i Region Nordjylland og kommunaldirektør-gruppen Endelig beslutning i NT s bestyrelse Indkomne høringssvar Beslutningsforslaget har i perioden 28. marts til 7. april 2014 været i høring hos kommunerne og Region Nordjylland. NT har modtaget høringssvar fra Region Nordjylland samt fra 8 kommuner. Sammenfattede fra høringssvarene er: At kommunerne og Region Nordjylland generelt er enige i den forslående finansieringsmodel og arbejdsdeling vedr. Flexhandicap At principperne er logiske og fornuftige At NT skal bestræber sig på at sikre, at de budgetforudsætninger, der indgår i høringsoplægget (besparelse på 1,4 mio. kr. på NTs administration), opnås At Flextur udgør en vigtig brik i landområderne, og at det i den sammenhæng er vigtigt, at Flextur forsat er attraktiv At Flextur bliver dyrere for kommunerne At Flexhandicap bliver billigere for kommunerne At NT laver en implementeringsplan i tæt dialog med kommunerne Alle indkomne høringssvar fremgår af vedlagte bilag. Det indstilles, At finansieringsmodellen for Flextrafik ændres i henhold til NTs vedtægter som beskrevet med virkning fra budget 2015 At arbejdsdelingen mellem kommunerne og NT for Flexhandicap ændres som beskrevet Beslutning Finansieringsmodellen for Flextrafik ændres i henhold til NTs vedtægter med virkning fra budget 2015, og arbejdsdelingen mellem kommunerne og NT for Flexhandicap ændres som beskrevet. Side 6 af 9

25 Referat, bestyrelsesmøde hos NT den 25. april Passagerpulsen Forbrugerrådet TÆNK har gennemført en foranalyse omkring en idé om at oprette en organisation, der skal varetage passagernes interesser i relation til den kollektive trafik. Analysen er finansieret af Transportministeriet og blev offentliggjort den 6. april Passagerpulsens indhold En sammenfatning af analysens konklusioner er vedlagt som bilag. Initiativet har fået navnet "Passagerpulsen" og omfatter en række aktiviteter, herunder: 1) Etablering af et interessentforum, hvor grupper af passagerer, pendlerklubber, handicapforeninger, mv. samles i en fast struktur, med årsmøder, temamøder mv. 2) Etablering af et passagerpanel og -agenter, hvor alle typer af passagerer (op til personer i alt) indsamler viden på vegne af Passagerpulsen om forskellige emner i den kollektive trafik samt deltager i uddybende undersøgelser. 3) Nationale passagertilfredshedsundersøgelser, hvor passagerer på tværs af hele Danmark og transportformer spørges om deres tilfredshed med den kollektive trafik. Der vil være fokus på den samlede rejse fra A til B, evt. med skift mellem transportformer. Aktiviteterne under aktivitet 1 og 2 er foreslået finansieret af Transportministeriet. De nationale passagertilfredshedsanalyser foreslås finansieret af Trafikselskaberne, DSB og Metro, da det efter Forbrugerrådets vurdering vil kunne erstatte de undersøgelser, som selskaberne i dag selv udfører og finansierer. Der er foreslået en organisering omkring Passagerpulsen, hvor aktiviteterne placeres i og styres af Forbrugerrådet TÆNK. I forslaget er der lagt op til en samarbejdsorganisation, hvor medlemmerne af Bus & Tog (alle ovennævnte selskaber) indgår specielt omkring de nationale passagertilfredshedsundersøgelser. Bus & Tog samarbejdet, som NT er en del af, har i fællesskab udtalt sig positivt om initiativet. De fleste selskaber, herunder NT, udfører i dag passagertilfredshedsundersøgelser, men muligheden for at lave benchmark på tværs af trafikselskaber er en ny og interessant dimension. NT deltagelse i passagerpulsen De selskaber som opererer på kontrakt med staten, bl.a. DSB, forventes at indgå i Passagerpulsens undersøgelser, når initiativet starter op. NT er sammen med andre trafikselskaber i den situation, at vi i dag kører vores egne passagertilfredshedsundersøgelser. Resultaterne af disse undersøgelser indgår i de bonusordninger, som NT har med vores entreprenører. Her afgør udviklingen i forskellige tilfredshedsniveauer, hvilke entreprenører og ruter som er berettiget til bonus. NT er kontraktlig forpligtiget med det analysefirma, som udfører interviews og undersøgelser ude i marken de kommende to år. Side 7 af 9

26 Referat, bestyrelsesmøde hos NT den 25. april 2014 Det er administrationens holdning, at NT forholder sig afventende i forhold til at erstatte NTs egne passagerundersøgelser med de nationale undersøgelser fra Forbrugerrådets Passagerpuls. NT bakker op omkring ideen med nationale passagerundersøgelser, benchmark, m.v. og NT vil indgå i en dialog med Forbrugerrådet Tænk omkring hvordan og hvornår passagerer i de nordjyske busser og lokalbaner kan blive en del af de nationale passageranalyser. I forhold til tanken om at erstatte NT egne undersøgelser er der imidlertid to forhold, som gør sig gældende: Da passagerundersøgelserne indgår i vores kontraktlige forhold med entreprenørerne, er det er vigtigt, at et skifte til en ny undersøgelsestype og -leverandør sker i enighed og med en vis tryghed omkring metode, mv. Det er administrationens vurdering, at dette sker nemmest, når den nye nationale undersøgelse har overstået en indkøringsperiode på 1-2 år. Dertil kommer at det naturligvis skal sikres, at de nationale undersøgelser imødekommer de krav om metode og spørgsmål, som er afgørende for NTs og entreprenørernes arbejde med kvalitetsudvikling i Nordjylland En deltagelse fra start vil medføre en dobbeltudgift, hvor NT både gennemfører egne undersøgelser, men også deltager i og medfinansierer de nationale kundetilfredshedsmålinger. I de drøftelser, som NT har deltaget i omkring passagerpulsen - inden offentliggørelsen - har vi sammen med de øvrige medlemmer af Bus & Tog lagt vægt på, at alle deltagende selskaber får fuld adgang til data omkring tilfredshedsundersøgelserne herunder også de data, som indsamles i passagerpanelet mv. Bus & Tog fællesskabet har desuden påpeget, at det er vigtig for debatten omkring den kollektive trafiks udvikling, at interesseorganisationen under Forbrugerrådet TÆNK udviser en forståelse for de økonomiske, politiske og fysiske rammebetingelser, som den kollektive trafik fungerer under. Det indstilles, at NT bakker op omkring Passagerpulsen som nationalt initiativ med forbehold for, at Forbrugerrådet TÆNK imødekommer et krav om fuld dataadgang til alle undersøgelsesresultater at NT afventer en egentlig deltagelse (inklusive med finansiering) i de nationale passagerundersøgelser indtil der er opbakning i NTs bestyrelse og entreprenør bagland til at de nationale passageranalyser under Passagerpulsen reelt kan erstatte NTs egne undersøgelser Beslutning NT bakker op omkring Passagerpulsen som nationalt initiativ med forbehold for, at Forbrugerrådet TÆNK imødekommer et krav om fuld dataadgang til alle undersøgelsesresultater, og at NT afventer en egentlig deltagelse (inklusive medfinansiering) i de nationale passagerundersøgelser, indtil der er opbakning i NTs bestyrelse og entreprenørbagland til, at de nationale passageranalyser under Passagerpulsen reelt kan erstatte NTs egne undersøgelser. Side 8 af 9

27 Referat, bestyrelsesmøde hos NT den 25. april Meddelelser Der blev på mødet orienteret om: Passagertal for 2013 Nøgletal for kundetilfredshed, kundehenvendelser og brændstofforbrug Rapport fra Danske Regioner: Udbygning af den regionale kollektive trafik til at understøtte timemodellen Opfølgning på 20. udbud af flextrafik City-Trafik A/S og Nettbuss AS fusionerer til Keolis Bestyrelsesmødet i maj afholdes den 20. maj, kl Den planlagte studietur i maj 2014 flyttes til oktober 2014, og bestyrelsesmødet i oktober 2014 afholdes i forbindelse med studieturen (det aftalte møde den 24. oktober aflyses) Eventuelt Ingen punkter Kommende sager Økonomirapport 1/2014 (maj) Forudsætninger for budget 2015 (maj) Repræsentantskabsmøde (juni) Godkendelse af budgetforslag 2015 (juni) Side 9 af 9

28

29

30

31