UDVIDELSE AF QORLOR- TORSUAQ VANDKRAFTVÆRK

Transkript

1 Til Nukissiorfiit Dokumenttype Rapport Dato November 2015 UDVIDELSE AF QORLOR- TORSUAQ VANDKRAFTVÆRK RAPPORT OVER FELTARBEJDE

2 UDVIDELSE AF QORLORTORSUAQ VANDKRAFTVÆRK RAPPORT OVER FELTARBEJDE Revision 1 Dato Udarbejdet af Peter Mæhl og Henrik Larsen Kontrolleret af Ole Riger-Kusk Godkendt af Ole Riger-Kusk Beskrivelse Rapport over feltarbejde udført i forbindelse med udvidelse af Qorlortorsuaq vandkraftværk. Ref /I ORK Rambøll Lysholt Allé 6 DK-7100 Vejle T F

3 Rapport over feltarbejde INDHOLD 1. INDLEDNING 1 2. OMFANG AF FELTARBEJDE 1 3. METODER Vegetationsundersøgelser Fiskeri vandløb Fiskeri søer Hg analyser på fjeldørred Øvrige forhold vandløb og søer Fugle- og dyreliv 3 4. DE UNDERSØGTE OMRÅDER Qooroq Kangilleq Området opstrøms og omkring den planlagte dæmning i Qooroq Kangilleq Strækningen mellem den planlagte dæmning i Qooroq Kangileq og Igaliko Kujalleq langs forslag til vejtrace Qooroq Kangilleq elven Qorlortorsuaq-vandsystemet Fysiske og kemiske forhold i søerne Biologiske forhold Hg-indhold i fjeldørred Fysiske forhold i elvene samt forhold i omgivelserne Fugle Pattedyr REFERENCER 43 BILAG Bilag 1 Floralister Bilag 2 Waypoints og Koordinater for botaniske lokaliteter Igaliko Kujalleg -Dæmningen ved Qooroq Kangilleq Bilag 3 Placering og koordinater for georefererede fotos

4 Rapport over feltarbejde 1 af INDLEDNING Denne rapport beskriver feltarbejde udført i forbindelse med udarbejdelse af VVM-redegørelsen for udvidelse af vandkraftværket i Qorlortorsuaq. Feltarbejdet er udført i henhold til Terms of Reference /1/, med tilføjelse i henhold til godkendelse fra Naalakkersuisut /2/. 2. OMFANG AF FELTARBEJDE Feltarbejdet har på baggrund af ovenstående omfattet følgende: 1. Området opstrøms og omkring den planlagte dæmning i Qooroq Kangilleq. Der er udført beskrivelse af plantesamfund og udarbejdet plantelister. 2. Strækningen mellem den planlagte dæmning i Qooroq Kangilleq og Igaliku Kujalleq langs forslag til vejtrace. Der er udført beskrivelse af plantesamfund og udarbejdet plantelister. 3. Elven Qooroq Kangilleq fra Sermeq Kangilleq til det sted hvor den drejer fra det planlagte vejtracé, forløber gennem en slugt og forenes med Kualliup Kuua. Der er udført beskrivelse af elven, fiskeri efter fjeldørred med stang samt udtagning af vandprøve til analyse for turbiditet. 4. Området ved Igaliku Kujalleq, hvor der planlægges modtageplads. Der er udført beskrivelse af plantesamfund og udført plantelister. 5. Elven opstrøms Ammaqqup Tasia. Der er udført fiskeri efter fjeldørred med stang, foretaget beskrivelse af elven og indsamlet mos og alger. 6. Ammaqquo Tasia (Ulvesøen). Der er fisket med biologiske oversigtsgarn efter fjeldørred, udtaget vandprøve og prøve af phytoplankton, målt temperaturprofil og sigtdybde, indsamlet alger, mos og vandplanter langs bredden samt observeret pattedyr og fugle. 7. Elven mellem Amaqqup Tasia og Qorlortorsuup Tasia. Der er udført fiskeri efter fjeldørred med stang, foretaget beskrivelse af elven og indsamlet mos og alger. 8. Qorlortorsuup Tasia. Der er fisket med biologiske oversigtsgarn efter fjeldørred, udtaget vandprøve og prøve af phytoplankton, målt temperaturprofil og sigtdybde, indsamlet alger, mos og vandplanter langs bredden. 9. Elven mellem Qorlortorsuup Tasia og Amitsuarsuup Tasia. Der er udført fiskeri efter fjeldørred med stang, foretaget beskrivelse af elven og indsamlet mos og alger. 10. Amitsuarsuup Tasia. Der er fisket med biologiske oversigtsgarn efter fjeldørred, udtaget vandprøve og prøve af phytoplankton, målt temperaturprofil og sigtdybde, indsamlet alger, mos og vandplanter langs bredden. 11. Elven mellem Qorlortorsuup Ima og Amitsuarsuk Fjord. Der er udført fiskeri efter fjeldørred med stang, foretaget beskrivelse af elven og indsamlet mos og alger. 12. Forekommende terrestrisk fauna som fugle og pattedyr er registreret løbende på alle lokaliteter.

5 Rapport over feltarbejde 2 af 43 Feltarbejdet er foregået efter følgende plan: 21. juli Ankomst til Qaqortoq 22. juli Detailplanlægning af feltarbejdet 23. juli Udflyvning med helikopter. Undersøgelse af området opstrøms og omkring den planlagte dæmning i Qooroq Kangilleq. Overnatning i telt. 24. juli Undersøgelse af strækningen mellem den planlagte dæmning i Qooroq Kangilleq og Igaliku Kujalleq langs forslag til vejtrace samt undersøgelse af Qooroq Kangilleq. Overnatning i telt. 25. juli Undersøgelse af den nederste del af vejtraceet langs Qooroq Kangilleq samt området ved Igaliku Kujalleq. Afhentning af helikopter. 26. juli Qaqortoq. Dataopsamling, planlægning. 27. juli Fløjet til afløbet fra Amaqqup Tasia. Undersøgelse af elven ned til starten af Qorlortorsuup Tasia. Afhentet af helikopter. 28. juli Fløjet til Qorlortorsuup Tasia ved dæmningen. Udsætning af biologiske oversigtsgarn, søundersøgelser. Overnatning i telt 29. juli Indtagning af biologiske oversigtsgarn i Qorlortorsuup Tasia, udsætning og indtagning af biologiske oversigtsgarn i Amitsuarsuup Tasia, øvrige undersøgelser i denne sø, undersøgelse af elvene opstrøms og nedstrøms Amitsuarsuup Tasia. Overnatning i telt. 30. juli Flytning af lejr til den øverste ende af Amaqqup Tasia. Undersøgelse af elven der løber til denne sø. Overnatning i telt. 31. juli Fiskeundersøgelser og øvrige søundersøgelser i Amaqqup Tasia. Afhentning i Helikopter. 1. august Qaqortoq. Databearbejdning og rapportering 2. august Qaqortoq. Databearbejdning og rapportering 3. august Afsendelse af indsamlet materiale og prøver til Danmark. Hjemrejse Henrik Larsen 4. august Hjemrejse Peter Mæhl 3. METODER 3.1 Vegetationsundersøgelser Langs den planlagte anlægsvej fra Igaliku Kujalleq til den planlagte dæmning er der foretaget en overordnet registrering af de vigtigste vegetationstyper. Desuden er der for 28 lokaliteter langs det planlagte tracé udarbejdet artslister for karakteristiske arter. Langs vandløb og søbredder er karakteristiske vegetationstyper registreret og eventuelle særlige arter og lokaliteter registreret. 3.2 Fiskeri vandløb I forhold til /1/ er der efter godkendelse af Naalakkersuisut /3/ foretaget en ændring i feltarbejdet, idet elbefiskning af elvene udgår. Dette er sket med baggrund i, at elbefiskning under den normalt store afstrømning i juli-august er vanskelig at udføre og at udbyttet vurderes at blive lavt i forhold til den logistisk krævende transport af elfiskeudstyr rundt i området. I forhold til /1/ tilføjes i stedet fiskeundersøgelse med stang og beskrivelse af elven Qooroq Kangilleq. 3.3 Fiskeri søer Ved fiskeri i søer er i hver sø anvendt 3 biologiske oversigtsgarn af 42 meters længde med 14 forskellige maskevidder (Ny nordisk norm). Ved hver befiskning blev anvendt 1 flydegarn, 1 bundgarn fra bredden og udefter, samt 1 bundgarn på større dybde (10-30 m). Fiskene blev frosset ned efter højst 1 dag og fragtet til Danmark. Efterfølgende er længde og vægt, køn og kønsmodenhed samt maveindhold og forekomst af parasitter registreret for alle fisk.

6 Rapport over feltarbejde 3 af Hg analyser på fjeldørred På 10 fisk fra søen Qorlortorsuup Tasia er målt Hg indhold i rygmuskulatur. Analyserne er foretaget af Aarhus Universitet, Institut for Bioscience, ved faststof kviksølv analysator (AMA). 3.5 Øvrige forhold vandløb og søer Vandløbenes fysiske forhold er beskrevet ud fra besigtigelse af vandløbsstrækningerne. Temperaturforholdene i søerne er målt med en Hack-iltmåler ned til 15 meters dybde. Kemiske forhold i søerne er undersøgt ved udtagelse af vandprøver, der er analyseret for ph, konduktivitet, turbiditet og total-fosfor. 1 vandprøve fra Qooroq Kangilleq er analyseret for turbiditet. I søerne er udtaget 0,5 l vandprøver til semikvantitativ analyse for phytoplankton og zooplankton. Prøverne er konserveret i Lugol s opløsning. Efter hjemkomsten til Danmark er prøverne oparbejdet af Orbicon a/s. Langs søbredder og i vandløb er udtaget prøver af mosser og bundlevende alger. Bundlevende alger er bestemt af Orbicon a/s og mosserne er bestemt af biolog Irina Goldberg, Københavns Universitet. 3.6 Fugle- og dyreliv Fugleobservationer og observationer af pattedyr er gjort løbende. 4. DE UNDERSØGTE OMRÅDER 4.1 Qooroq Kangilleq Området opstrøms og omkring den planlagte dæmning i Qooroq Kangilleq Beskrivelse af området Området omfatter den stenede flodslette foran isranden og ned til indsnævringen, hvor den planlagte dæmning placeres. Elven Qooroq Kangilleq forløber gennem flodsletten, der bærer præg af at flodlejet ændrer sig konstant (der ses udtørrede flodlejer, volde og plateauer af sten mv.) (Figur 1). Flodsletten er domineret af små til mellemstore sten, men der findes sten i alle størrelser (Figur 2).

7 Rapport over feltarbejde 4 af 43 Figur 1. Den stenede flodslette foran isranden med elven Qooroq Kangilleq (IMGP409). Figur 2. Isranden i nærbillede. I beskyttede lavninger, hvor fint materiale har samlet sig, findes hovedparten af den stenede flodslettes vegetation. Arealet af flodsletten er skønnet til 1,5 km 2 (meget usikkert ud fra Google Earth). Flodsletten er på begge sider omgivet af fjelde, der når op i m o.h. På Figur 3 ses, at i den øverste del af dalen er siderne endnu ikke bevokset efter at isen har trukket sig tilbage, medens vegetationen i den nederste del stedvist når helt ned til dalbunden.

8 Rapport over feltarbejde 5 af 43 Figur 3. Øverst den nordvestlige side af delen og nederst den sydøstlige side af dalen (IMGP0443, IMGP0442). Vegetationstyper Vegetationen i selve dalbunden består af blokmarksvegetation/fjeldmarksvegetation, medens der på dalsiderne er krat af pil og birk og hedevegetation, afbrudt af mindre vandløb og mose/kærområder. I det sydøstligste hjørne er der et mindre klitområde.

9 Rapport over feltarbejde 6 af 43 Følgende lokaliteter i området er undersøgt, jf. Figur 4: 1. Flodbundens stenmark på den sydøstlige side af floden 2. Blokmark med kær/mose og fremsivende vand 3. Pilekrat 4. Urteli 5. Klit 6. Blokmark på toppen af det sydøstlige fremspring. Figur 4. Oversigt over undersøgelsesområder i området nord for den planlagte dæmning (kort fra Google Earth, placeringen er omtrentlig). Lokalitet1 Grus og småsten samt visse steder store sten er det almindelige indtryk af lokalitet 1. Vegetationen er generelt meget spredt forekommende, mest hyppig er tuevoksende arter som tuelimurt, skotsk timian og rypelyng (Figur 5). Herudover forekomst af storblomstret gederams (Figur 5), blågrøn pil, tundrapil, dværgpil, bjørnebrod, rank star, rypestar, trebladet siv, klippestenbræk, fjeldguldhavre, mælkebøtte og bjergløvefod. Det er alle almindelige og vidt udbredte arter i Grønland.

10 Rapport over feltarbejde 7 af 43 Figur 5. Storblomstret gederams og rypelyng. To arter, der er karakteristiske for golde, forblæste flader. Lokalitet 2 Der fandtes blandt andet topspirende pileurt, bjørnebrod, mosebølle, revling, sorttop, vibefedt, brandtroldurt, rosenrod, solstenbræk, grønlandsk fjeldsimmer, blågrøn pil, tundrapil, kirtelbirk, kolbestar, rank star, sylstar, hårstar, tofarvet star, Krause s star og arktisk leverurt på lokalitet 2. Figur 6. Lokalitet 2 med fremsivende vand fra skråningen (IMGP0416).

11 Rapport over feltarbejde 8 af 43 I /4/ angives to-farvet star at være meget sjælden i områder med fremsivende kalkholdigt vand i Syd- og Vestgrønland og i Vestgrønland og manglende i det øvrige Grønland. Arktisk leverurt angives i /4/ at være meget sjælden i det indre Syd- og Vestgrønland og mangler ellers i Grønland (Figur 7). Krause s star angives at forekomme få steder i Sydgrønland og sylstar at forekomme hist og her i det sydlige Grønland. Ifølge biolog Jon Feilberg, der har ydet bidrag til udarbejdelsen af Grønlands Vilde Planter, og som er forfatter til /5/, er disse arter dog lokalt almindelige i området omkring Narsarsuaq. De øvrige fundne arter på lokaliteten er almindelige og vidt udbredte i Grønland. Lokalitet 3 Lokaliteten udgøres af lavt pilekrat, som er den mest udbredte vegetationstype på begge dalens sider. Plantearterne udgøres blandt andet af blågrå pil, tundrapil, kirtelbirk, mosebølle, snebakkestjerne, rank star, kolbestar, trebladsiv, topspirende pileurt, aksfrytle, vardefrytle, grønlandsk blåklokke, bjergløvefod, kildeløvefod, mælkebøtte, agerpadderok, liden padderok, mv. Alle arterne er almindelige og udbredte i Grønland. Figur 7. To af de planter, der er sjældne i Grønland, men lokalt almindelige i Narsarsuaq-området, på lokalitet 2: Tofarvet star (IMGP0420) (tv) og arktisk leverurt (th).

12 Rapport over feltarbejde 9 af 43 Figur 8. Lavt pilekrat på sydøstsiden af floddalen (smeltevandsdalen) IMGP0433. Område 4 Området består af en græsli med mange urter, eksempelvis rank star, fjeldrapgræs, fjeldhønsetarm, tregriflet hønsetarm, fjeldfrøstjerne, hvidgrå draba, mangebladet frytle, grønlandsk blåklokke, kolbestar, mælkebøtte sp., bjergløvefod, topspirende pileurt, stilkfladstjerne, grønlandsk gøgelilje, sneensian, almindelig månerude og arktisk alperose. På de mere tørre steder vokser blandt andet tuelimurt, rypelyng, børstekobresie, fjeldene, fjeldguldhavre og tretandspotentil, og på de mere fugtige steder blågrå pil, solstenbræk og tuekogleaks. Figur 9. Græsli med lille sø i baggrunden (IMGP0434).

13 Rapport over feltarbejde 10 af 43 Område 5 Område 5 er et lille klitområde, ca. 500 m 2, med vegetation af dunet marehalm og violet hundekvik. Sidstnævnte er ret sjælden i Grønland. Område 6 Område 6 består af klipper afvekslende med hedeagtig vegetation bestående af almindelige og vidt udbredte arter som revling, mosebølle, kirtelbirk, fjeldene, blågrøn pil, tundrapil, dværgpil, grønlandsk blåklokke, arktisk alperose, rypelyng, bjørnebrod, fjeldsvingel, skotsk timian, sorttop, klippestenbræk, alm. månerude, grønlandsk høgeurt, m.fl Strækningen mellem den planlagte dæmning i Qooroq Kangileq og Igaliko Kujalleq langs forslag til vejtrace Strækningen er gennemgået på den sydlige side, som er den side hvor anlægsvejen tænkes placeret. Følgende lokaliteter er undersøgt: 7. Strækningen fra indsnævringen hvor dæmningen planlægges og et par km nedstrøms (Figur 11, Figur 12 og Figur 13). 8. Mindre klitområde (WP 896) (Figur 13). 9. Sandet område (WP 901). 10. Mindre sø uden undervandsvegetation (WP902). 11. Større område med pilekrat og blokmark (WP903). 12. Moseområde. På denne strækning drejer tracéet af den planlagte vej mod sydvest og Qooroq elven mod nordøst (WP904). 13. Moseområde (WP905). 14. Fortsættelse af område 11 i en forholdsvis smal kløft mellem område 11 og område Moseområde (WP 906) 16. Sø med fjeldpindsvineknop (WP907) 17. Sø uden pindsvineknop (WP908) 18. Moseområde (WP 909) 19. Sandet slette med moselavning og hjulspor gennem 20. Større mose med hjulspor gennem (WP911) 21. Sandområde ved hjulspor med store mængder krum star (WP912) 22. Blokmark med hjulspor (WP913) 23. Elven der udmunder i Igaliku Kangilleq (WP 914) 24. Lille sø ved grusvejen (WP 918) 25. Marker med høslet 26. Urteli ved Igaliku Kujalleq (WP919) 27. Eng neden for grusvej Ved Igaliku Kujalleq (WP 920) 28. Nordboruinen (WP 921)

14 Rapport over feltarbejde 11 af 43 Figur 10. Omtrentlig placering af område Område 7 Generelt er den dominerende vegetationstype i område 7 på dalsiderne krat og blokmark, afvekslende med vandløb, moser, græsheder, søer og sandede områder. Den typiske vegetation i krattet består af blågrøn pil, kolbestar, dværgpil, fjeldfrøstjerne, mosebølle, vibefedt, fjeldsyre, bjørnebrod, rank star, tuekogleaks, polarkæruld, revling, alm. månerude, grønlandsk gøgeurt, solstenbræk, tretandet potentil, sylstar, sneensian, aksfrytle.

15 Rapport over feltarbejde 12 af 43 Figur 11. Området umiddelbart nedstrøms indsnævringen. På steder med klipper og blokmark findes rypelyng, skotsk timian, tuelimurt, purpurstenbræk, fjeldsvingel, storblomstret gederams, børstekobresie, vardefrytle, rypestar, klippesvingel, fjeldgulaks, fjeldene, mm. Fugtige områder og småvandløb rummer arktisk siv, smalbladet kæruld, polarkæruld, solstenbræk, tuelimurt mv. Figur 12. Blokmark og græsli i område 7 (IMG1286th). Område 8 Område 8 er et mindre klitområde, hvor der vokser dunet marehalm og violet hundekvik. Sidstnævnte er sjælden i Grønland (Figur 13).

16 Rapport over feltarbejde 13 af 43 Figur 13. Vandløb (IMG1288) og klitområde (IMG1289). Område 9 Sandet område 9 på ca m 2 med dunet marehalm, violet hundekvik, alm. månerude, rank star, fjeldtjærenellike, tretandet potentil. Område 10 Område 10 består af en mindre sø, ca. 500 m 2 uden undervandsvegetation. Område 11 Område 11 strækker sig ca. 1,5 km og drejer mod sydvest, hvor elven drejer mod nordøst. Området består af pilekrat domineret af blågrå pil og klippemark eller stenaflejringer (Figur 14). Figur 14. Område 11 (IMG1304). Plantevæksten rummer almindelige arter som sneensian, fjeldgulaks, fjeldene, dværgpil, blågrøn pil, børstekobresie, aksfrytle, øjentrøst, hvidgrå draba og guldpotentil. Område 12 Område 12 består af mose med sæter-star, falklandsstar, rank star, bleg ensian, fjeldbirk, mangeblomstret frytle, fjeld-hønsetarm og hvidgrå draba. Område 13 Område 13 er ligeledes et moseområde (Figur 16). Der forekom blandt andet mosestar, sæterstar, rank star, smalbladet kæruld, arktisk alperose og topspirende pileurt.

17 Rapport over feltarbejde 14 af 43 Figur 15. Sneensian. Område 14 Område 14 udgør fortsættelsen af område 11, som smaller ind til en forholdsvis snæver kløft med birke- og pilekrat, hvor fjeldbirk når op i ca. 1,5 meters højde (Figur 16). Område 15 Moseområde 15 indeholder mosestar, sylstar, smalbladet kæruld, tuekogleaks, mangeblomstret frytle, tundrapil. Figur 16. Til venstre ses mosen område 13, der ligger i den vestlige del af område 11. Tilhøjre ses kløften, der danner overgangen mellem område 11 og 15. Område 16 Område 16 består af en lavvandet sø på ca. 5 ha og med mosevegetation og pilekrat langs bredden. Udbredt undervandsvegetation af fjeldpindsvineknop (Figur 18).

18 Rapport over feltarbejde 15 af 43 Område 17 Område 17 er en mindre, lavvandt sø på ca. 1 ha, men uden undervandsvegetation. Bredvegetation med blandt andet næbstar. Figur 17. Omtrentlig placering af område Område 18 Område 18 er et moseområde med mosestar, mange grønlandsk gøgelilje, sækspore, smalbladet kæruld, polarkæruld og vibefedt (Figur 18). Figur 18. Til venstre ses lokalitet 16, hvor undervandsvegetationen af fjeldpindsvineknop blandt andet ses som et bånd hen over søen (IMG1329). Til højre ses lokalitet 18, som er et moseområde (IMG1333). Område 19 Område 19 er en større sand/grusslette med et lavere moseområde, der gennemstrømmes af mindre vandløb. I moseområdet blandt andet polarkæruld og griffelstar, og i forbindelse med et sandet område en del krum star (Figur 19). Igennem moseområder løber et hjulspor, der ender ved Igaliku Kujalleq.

19 Rapport over feltarbejde 16 af 43 Figur 19. Griffelstar til venstre og krum star til højre. Førstnævnte er almindeligt forekommende, medens sidstnævnte forekommer hist og her i Grønland. Begge er fra område 19. Område 20 Om råde 20 er et større moseområde, hvorigennem hjulsporet fra lokalitet 19 fortsætter. Mosen er gennemskåret af vandfyldte render og har varierede fugtighedsforhold. Den rummer blandt andet griffelstar, fåhannet star, mosestar, kærsiv, arktisk siv, polarkæruld, smalbladet kæruld, småblomstret frytle, mangeblomstret frytle, grønlandsk gøgelilje, bjørnebrod, vibefedt og liden skjaller (Figur 20 og Figur 21). Figur 20. Til venstre område 19 med hjulspor henover grussletten (IMG1337). Til højre udsigt over moseområdet område 20. Område 21 Hjulsporet passerer her gennem et sandet område 21 med store mængder krum star (Figur 19 og Figur 21).

20 Rapport over feltarbejde 17 af 43 Område 22 Område 22 er en blokmark med fjeldtjærenellike, trebladet siv, fjeldrapgræs og klippesvingel. Figur 21. Område 20 til venstre (IMG1345) og 21 til højre (IMG1347). Figur 22. Oversigtskort over område omtrentlig placering af Område 23 Område 23 er en mindre elv, der forløber omtrent herfra og til Igaliku Kujalleq mere eller mindre parallelt med grusvejen (Figur 24). Elven er ca. 10 m bred med naturligt snoet forløb, forholdsvis lavvandet og med gruset/småstenet bund. Længere nede af forløbet er der større og mindre fald. Elven rummer fjeldørred, idet der blev fanget to mindre eksemplarer på ca cm. Der blev observeret flere små ørreder på 5 og 10 cm samt en lidt større på 25 cm. Elvlejet er gruset/sandet og med småsten, og det er bevokset med pilekrat. Der fandtes bl.a. blågrå pil, alm. star, griffelstar, norsk star, rank star, krum star, hovedstar, kærsiv, arktisk siv, polarkæruld, smalbladet kæruld, grønlandsk gøgelilje, femradet ulvefod, bidende ranunkel, skjaller, alpetjærenellike og fjeldbirk. Langs grusvejen vokser dunet marehalm, violet hundekvik, fjeldguldhavre, alm. månerude, skotsk timian og blågrå pil (Figur 23).

21 Rapport over feltarbejde 18 af 43 Figur 23. Område 23 ligger mellem grusvejen og elven (tv) (IMG1356). I område 24 ses næb-star og fjeldpindsvineknop(img1360). Område 24 Område 24 er en sø på ca. 0,3 ha beliggende op til grusvejen (Figur 23). Søen rummer vandplanten fjeldpindsvineknop samt næbstar, kratrørhvene, almindelig star, griffelstar, bidende ranunkel og grønlandsk gøgelilje. Område 25 Område 25 består af marker med høslæt nær Igaliku Kujalleq. Der er spredt langs grusvejen til Igaliku Kujalleq områder, hvor der dyrkes engrævehale (Figur 24), som høstes og laves til bigballer (wrap). Figur 24. Til venstre ses forløbet af elven ned mod Igaliku Kujalleq(IMG1361), til højre område 25 til højre i billedet(img1365). Område 26 Område 26 er en urteli mod fjorden ved Igaliku Kujalleq (Figur 25). Området græsses af får. Plantevæksten består blandt andet af sneensian, fjeldfrøstjerne, agerpadderok, strand-ært, bidende ranunkel, guldhavre, alm. kongepen, topspirende pileurt, rank star, grønlandsk blåklokke, bølget bunke og hyrdetaske. Område 27 Område 27 er et engområde mellem vejen til nordboruinen og stranden ud til fjorden (Figur 25 og Figur 26). Et varieret område med græsli, lidt pilekrat, et lille vandløb og strandkanten. Plantevæksten omfatter rank star, hovedstar, præriestar, norsk star, sort star, almindelig star, børstekobresie, topspirende svingel, klippesvingel, fjeldrapgræs, fjeldguldhavre, kratrørhvene, dunet marehalm, aks-frytle, arktisk siv, agerpadderok, gåsepotentil, fjeldene, kruset skræppe, stran-

22 Rapport over feltarbejde 19 af 43 dært, skotsk lostilk, skotsk timian, engelskgræs, grønlandsk blåklokke, fuglegræsfladstjerne, strandvejbred, mælkebøtte sp.. Figur 25. Urteli ved Igaliku Kujalleq (Område 26) (IMG1370) og vejen ud til nordboruinen og havnen (Område 27) (IMG1374). Figur 26. Præriestar (indsamlet eksemplar fra område 27) samt skotsk lostilk fra strandkanten i samme område. Område 28 Område 28 udgøres af området omkring nordboruinen Amikitaap Illukui. Vejen til havnen Amikitak fra bebyggelsen passerer gennem nordboruinen. Der fandtes en række almindelige arter som fjeld-guldhavre, bidende ranunkel, engelskgræs, klippe-svingel, topspirende svingel, fjeld-hvene, Figur 27. Nordboruinen Amikitaap Illukui til venstre (IMG1372) og anløbspladsen Amikitak til højre på billedet.( (IMG1377).

23 Rapport over feltarbejde 20 af 43 alm. star, mælkebøtte, topspirende pileurt, fjeldsyre, strandvejbred, mangeblomstret frytle, grønlandsk blåklokke Qooroq Kangilleq elven Figur 28. Forløbet af Qooroq Kangilleq. Tallene henviser til fotos på Figur 29 og Figur 30. Beskrivelse og fysiske forhold. Qooroq Kangilleq er en smeltevandselv fra bræen Sermeq Kangilleq (Figur 28), hvorfra den efter et par slyngninger i området oven for den planlagte dæmning i et bredt, mæandrerende forløb snor sig gennem dalen mod øst, inden den drejer mod nordøst og passerer gennem en stejl slugt og forener sig med Kujalliup Kuua, der munder ud i Igaliku Fjord. Der er en god strømhastighed i elven, idet den blev vurderet til >5 m/sek ved pkt. 1 (Figur 28 og Figur 29), og der er en fast bund af sten. I elvarmene er strømhastigheden mindre eller vandet kan være stillestående. Vandets indhold af sediment er meget højt, varierende fra 91,2 mg SS/l til mg SS/l i perioden til , højest i juli måned /11/. Vandet i bugten ud for Igaliku Kujalleq, hvor elven udmunder, er hvidligt af sediment. Flora og fauna. Der blev i forbindelse med feltarbejdet ikke fundet vandplanter, alger eller vandløbsdyr. Der blev fisket med stang flere steder langs forløbet, men der blev ikke fanget nogen fisk. En fåreholder i Igaliku Kujalleq bekræftede, at der ikke findes fisk i denne elv. Der er næppe tvivl om, at det manglende plante- og dyreliv i Qooroq Kangilleq skyldes den store mængde sediment i vandet. Eksempelvis nævnes det i /10/, at tålegrænseværdier for laksefisk for sediment ligger på mg SS/l. Koncentrationen af sediment i Qooroq Kangilleq ligger således op til 13 gange højere end tålegrænsen for laksefisk /10/.

24 Rapport over feltarbejde 21 af 43 Figur 29. Qooroq Kangilleq er ca. 15 m bred på dette sted (tv)(impg0408) og har en strømhastighed på skønnet >5 m/sek. Positionen for foto er også vist på Figur 28 (1). Billedet til højre (IMPG0408) viser oversigt over forløbet af Qooroq Kangilleq opstrøms den planlagte dæmning. Positionen for foto er vist på Figur 28 (2). Figur 30. Oversigt over forløbet af Qooroq Kangilleq nedstrøms den planlagte dæmning og mod øst i dalen indtil den drejer mod nordøst. Det mæandrerende forløb ses tydeligt. Positionen for foto er vist på Figur 28 (3). Til højre ses elven umiddelbart før den forsvinder i slugten ca. midt i billedet mod nordøst. På dette sted har den nærmest form af et delta. Positionen for foto er vist på Figur 28 (4). Figur 31. Til venstre ses udløb af Qooroq Kangilleq i Kualliup Kuua, til højre ses afløbet af Qooroq Kangilleq fra deltaet gennem slugten til udløbet i Kualliup Kuua. Sammenfatning Qooroq Kangilleq er en smeltevandselv. Der blev ikke fundet plante- eller dyreliv ved de udførte feltundersøgelser, ej heller fjeldørred. Årsagen er utvivlsomt det meget høje indhold af sediment i vandet. 4.2 Qorlortorsuaq-vandsystemet Qorlortorsuaq vandsystemet er vist på Figur 32. Øverst i systemet ligger Amaqqup Tasia (Ulvesøen). Neden for denne ligger den opstemmede sø Qorlortorsuup Tasia, og nedstrøms dæmningen Amitsuarsuup Tasia. Der er udført undersøgelse af fysiske og kemiske forhold, samt biologiske forhold i Qorlortorsuaq- vandsystemet i perioden

25 Rapport over feltarbejde 22 af 43 Figur 32. Oversigt over Qorlortorsuaq vandsystemet. Det blev ved besigtigelsen konstateret, at udbredelsen af Qorlortorsuup Tasia på besigtigelsestidspunktet var noget større end vist på eksisterende satellitfotos Fysiske og kemiske forhold i søerne Dybdeforholdene i søerne kendes omtrentligt fra en tidligere undersøgelse. Af Tabel 1 fremgår det, at Amitsuarsuup Tasia er forholdsvis lille og lavvandet i forhold til de to øvrige søer. Amaqqup Tasia Qorlortorsuup Tasia Amitsuarsuup Tasia Areal ca. (km 2 ) 4,5 3,5* 0,35 Dybde ma (m) Dybde gennemsnit Ca. 10 Tabel 1. Areal og dybdeforhold i søerne i Qorlortorsuaq vandopland. Areal bestemt ud fra dybder efter /6/. *Udstrækningen af søoverfladen blev ved besigtigelsen fundet noget større end på det eksisterende kortmateriale, jf. Figur 32, og skønnet til en forøgelse på 0,9 km 2 (meget usikker). Dybden i denne del af systemet formodes at være lille. I forbindelse med feltarbejdet blev temperaturprofiler målt og vandprøver til kemiske analyser udtaget. Prøvetagningsstederne i de 3 søer vist på Figur 33, Figur 34 og Figur 35.

26 Rapport over feltarbejde 23 af 43 Figur 33. Lokalitet for temperaturmåling og udtagelse af vandprøver til vandkemi og bestemmelse af plankton i Amaqqup Tasia Figur 34. Lokalitet for temperaturmåling og udtagelse af vandprøver til vandkemi og bestemmelse af plankton i Qorlortorsuup Tasia. Figur 35. Lokalitet for temperaturmåling og udtagelse af vandprøver til vandkemi og bestemmelse af plankton i Amitsuarsuup Tasia.

27 Rapport over feltarbejde 24 af 43 Temperaturforholdene i søerne er undersøgt i forbindelse med feltarbejdet. I Tabel 2 ses temperaturprofiler fra de øverste 15 m i de 3 søer. Der ses en jævnt faldende temperatur. I Qorlortorsuup Tasia ses mellem 14 og 15 meters dybde tendens til dannelse af et springlag, dvs. et lag i vandmassen hvor temperaturfaldet er mindst 1 o C pr. meter, og hvor der som følge heraf kan være tale om en temperaturlagdeling af søens vandmasser. Lagdeling af søers vandmasser sker typisk i dybere søer under stabile forhold, dvs. rolig vind og stor solindstråling. I næringsrige søer med en betydelig algeproduktion kan der efter længere tids lagdeling ske en opdeling af søens vandmasse i en øvre vandmasse med gode iltforhold og forholdsvis få opløste næringsstoffer og en nedre, iltfattig vandmasse med høje koncentrationer af næringsstoffer som følge af nedbrydning af nedsynkende alger og frigørelse fra søbunden. I søerne i dette vandsystem er der en meget lille algeproduktion, hvorfor en lagdeling som følge af betydelig algeproduktion sandsynligvis ikke vil forekomme. Lagdelingen i Qorlortorsuup Tasia er sandsynligvis opstået som følge af den lange periode med stabilt, solrigt vejer i sommeren 2015, og vil i andre år med mere ustabilt vejr være kortvarig og sandsynligvis manglende. Det vurderes, at der i perioder med lagdeling ikke vil være tilsvarende store forskelle mellem de øvre og nedre vandmasser i de kemiske forhold, som er konstateret i næringsrige søer. Der forekommer af og til meget kraftige vinde i Sydgrønland, hvilket også vil modvirke etablering af lagdeling i søerne. Amaqqup Tasia Qorlortorsuup Tasia Amitsuarsuup Tasia Dybde i meter 0 12,7 1 12,4 2 12,3 3 12,3 4 12,1 5 11,9 6 11,8 7 11,6 8 11,2 9 11, , , , , , ,2 Temperatur o C Dybde i meter 0 12,4 1 12,7 2 12,8 3 12,7 4 12,7 5 12,7 6 12,7 7 12,6 8 12,6 9 11, , , , , ,1 15 8,9 Temperatur o C Dybde i meter 0 11,3 1 10,2 2 10,0 3 9,7 4 9,7 5 9,5 6 9,4 7 9,4 8 9,4 9 9,3 10 9,3 11 9,2 12 9,1 13 9,0 14 8,9 15 8,9 Temperatur o C Tabel 2. Temperaturmålinger gennemført i juli/august I slutningen af juni 1988 foretog /6/ målinger af temperaturforhold i Amitsuarsuup Tasia og Qorlortorsuup Tasia. I førstnævnte måltes 12,4 o C i overfladen og 4,6 o C ved bunden. Det kan tyde på, at søen på dette tidspunkt kan have været lagdelt. I sidstnævnte måltes 6 o C ved overfladen og 2,4 o C ved bunden. Dette forekommer lavt i forhold til Amitsuarsuup Tasia, og den ringe forskel mellem top og bundtemperatur tyder samtidig på, at søens vandmasser ikke er lagdelt. Som en del af feltarbejdet blev søvandets klarhed udtrykt ved secchi-skivedybden (= den dybde hvor en cirkulær hvid skive med en diameter på 25 cm nedsænket i vand forsvinder og netop kommer til syne igen) målt, og der blev udtaget vandprøver til analyse af ph, ledningsevne, turbiditet og total-fosfor. Resultaterne er vist i Tabel 3.

28 Rapport over feltarbejde 25 af 43 Amaqqup Tasia Qorlortorsuup Tasia Amitsuarsuup Tasia Sigtdybde (m) 14,2 9,75 8,5 ph 6,8 6,8 (6,8) *(6,8) Ledningsevne (msi/m) 2,7 3,4 (2,2) *(2,1) Turbiditet (FTU) 0,29 0,96 * Total-P (mg P/l) <0,01 <0,01 * Tabel 3. Fysiske og kemiske data fra søerne i Qorlortorsuaq vandoplandet. *Vandprøve gik tabt under transport til Danmark. Tallene i parentes er fra 1988 (Bergersen 1993). Af Tabel 3 fremgår det, at alle tre søer er klarvandede og at de er meget fattige på næringsstoffer og salte i øvrigt. Den reneste af søerne er Amaqqup Tasia, der også har det klareste vand, den mindste ledningsevne og den mindste turbiditet i målingerne fra feltarbejdet i Til sammenligning kan det nævnes, at elven Qooroq Kangilleq havde en turbiditet på 110 FTU. Figur 36. Oversigt over Qorlortorsuaq med Amitsuarsuk-fjorden i bagest, dernæst Amitsuarsuup Tasia. Den blå bygning er kraftstationen, hvorfra vandet fra Qorlortorsuup Tasia strømmer ud. Yderst til venstre ses det gamle elvleje.

29 Rapport over feltarbejde 26 af Biologiske forhold En række biologiske forhold er undersøgt i de 3 søer. Der er således indsamlet vandplanter, algeprøver og mosser, og der er foretaget fiskeri efter fjeldørred. Vandplanter og mosser i søerne I søerne blev kun fundet én art af ægte (neddykkede = submerse) vandplanter, nemlig hårfin tusindblad, der er almindeligt udbredt i næringsfattige søer i Sydgrønland. I Amitsuarsuup Tasia er planten udbredt fra bredden og ud til 3-4 m s vand med en dækningsgrad på %. Figur 37. Bredzonen i Amitsuarsuup Tasia. De mørke pletter i de lyse, lavvandede område er undervandsplanter (ses bedst på billedet til højre). På billedet til venstre ses i baggrunden dæmningen og det tørlagte vandfald. I Amaqqup Tasia blev hårfin tusindblad fundet som opskyl, men ikke som levende bevoksninger. Planten vokser derfor sandsynligvis visse steder i søen, men mange steder er bredzonen meget smal og vanddybden stiger hurtigt til stor dybde. Langs bredden af Amaqqup Tasia blev fundet mos-arterne Pohlia filum og Sarmetypnum sarmentosum der vokser på hhv. fugtig mineraljord og sumpede sø- og vandløbsbredder. De er almindelige i Sydgrønland. Der blev ikke fundet submerse undervandsplanter i Qorlortorsuup Tasia. Planktonalger og dyreplankton I alle tre søer er der indsamlet prøver til undersøgelse for plankton (Figur 33, Figur 34 og Figur 35). Prøverne er indsamlet i 0,5 l flasker fra gummibåd. Prøverne er herefter oparbejdet semikvantitativt. Resultaterne ses i nedenstående Tabel 4. klasse Blågrønalger/Cyanobakterier Rekylalger Stilkalger Furealger Lokalitet Qorlort. Tasia Qorlort. Ima dato art/slægt Aphanothece spp. X X X Cryptomonas spp. Rhodomonas spp. X X X Chrysochromulina spp. X X X X Amaqqup Tasia

30 Rapport over feltarbejde 27 af 43 Gulalger Kiselalger Peridinium cf. umbunatum X XX X Peridinium spp. X X Nøgne furealger (< 20 um) X X XX Dinobryon divergens XXX XXX XX Dinobryon spp. XXX X Kephyrion spp. Mallomonas spp. Centriske Cyclotella spp. X X X Melosira spp. X X X Stephanodiscus spp. Rhizosolenia spp. Pennate Fragillaria spp. X X X Grønalger Koblingsalger Øjealger Andre flagellater Zooplankton Protozoer Ciliater Hjuldyr Nitzschia spp. X X X Tabellaria spp. Pennate kiselalger spp. X X XX Coelastrum spp. Monoraphidium spp. X X X Oocystis spp. X X Scenedesmus spp. Staurodesmus spp. X X X Trachelomonas spp. ubestemte flagellater spp. (A) ubestemte flagellater spp. (h) X X X X X X X X XX XX XXX X XX X Balanium spp. X X Cyclidium spp Strombidium spp. X X X Uronema spp. Keratella spp. Polyarthra spp. Hjuldyr spp. X X X X X Tabel 4. Oversigt over plankton fra 3 søer i Qorlortorsuaq vandoplandet.

31 Rapport over feltarbejde 28 af 43 Det fremgår af Tabel 4, at sammensætningen af planktonalger i de 3 søer ikke afviger væsentligt fra hinanden. Den dominerende planktonalge er gulalgen Dinobryon divergens, der er en vidt udbredt kolonidannende gulalge i ferskvand og brakvand. Derudover fandtes en del slægter af kiselalger. I Narsaq-området er der i 1978 foretaget undersøgelser for planktonalger i flere søer /7/. Dominerende alger her var også Dinobryon arter, hvor der blandt andet blev fundet en ny art i en vandprøve fra en af søerne. Endvidere blev der fundet dyrisk plankton i form af ciliater og hjuldyr. Der blev ikke fundet små planktoniske krebsdyr i form af vandlopper og dafnier, hvilket formentlig ville kræver betydelig større prøvemængder eller anvendelse af planktonnet, der kan filtrere en større vandmasse /6/. Der fandtes til gengæld både vandlopper og dafnier i søernes vandmasser. Blandt andet blev der fundet vandloppen Diaptomus minutus, som også er fundet i søer i Narsaq-området /8/. Sammenfatning Sammenfattende vurderes det, at søerne rummer et velfungerende plante- og dyreplankton, der er forventeligt i næringsfattige, subarktiske søer. Alger i vandløbene I Tabel 5 er vist forekomsten af alger fra elvene. Algerne er indsamlet ved afskrabning fra sten. Det er især kiselalger og den trådformede koblingsalge Zygogonium (Figur 38), der dominerer. Figur 38. Den trådformede alge Zygogonium sp., der er almindelig i lavvandede partier langs elvene samt stedvis ved søbredder.

32 Rapport over feltarbejde 29 af 43 Prøvetype Skrab Skrab Skrab klasse Blågrønalger/Cyanobakterier Gulalger Kiselalger Pennate Grønalger Koblingsalger Øjealger Andre flagellater lokalitet Elv til Amaqqup Tasia dato art/slægt Elv fra Amaqqup Tasia Oscillatoria spp. X X X Dinobryon divergens Fragillaria spp. X Nitzschia spp. X X X Synedra spp XX X Tabellaria spp. XX XXX XXX Pennate kiselalger spp. X X XX XX Oedogonium spp. XX X X Closterium spp. X X X Cosmarium spp. X X Zygogonium spp. XXX XXX XXX Trachelomonas spp. ubestemte flagellater spp. (A) ubestemte flagellater spp. (h) XX X X X X X X X Elv fra Qorlortorsuup Tasia Tabel 5 Oversigt over plankton fra 3 søer i Qorlortorsuaq vandoplandet. Mosser i vandløbene Mosser blev indsamlet langs kanten af elvene. Lokalitet Elv til Amaqqup Tasia Elv fra Amaqqup Tasia Elv fra Qorlortorsuup Tasia dato art/slægt Pohlia filum X X Sarmetypnum sarmentosum Hygrohypnum duriusculum Blindia acuta Scorpidium revolvens Philonotis sp. (muligvis P. capillaris) X X X X X Tabel 6. Mosarter fundet i elvene i området.

33 Rapport over feltarbejde 30 af 43 Alle arter er meget almindelige i Sydgrønland. Kun Hygrohypnum duriusculum er en egentlig vandløbsmos. Blindia acuta vokser på våde / fugtige sten og blokke. Philonotis-arterne knytter sig til steder, hvor der siver vand frem. Pohlia filum vokser på fugtig mineraljord og Sarmetypnum og Scorpidium findes på sumpede bredder og i kær. Ferskvandsfauna Ved ferskvandsfauna forstås her hvirvelløse smådyr (invertebrater), der lever i ferskvand, som insekter, mider, snegle, muslinger, orme mv. Ferskvandsfaunaen i Qorlortorsuaq-området er undersøgt tidligere /6/. I det nærliggende Narsaq område ved Kvanefjeld og Kringlerne er der ligeledes udført undersøgelser af ferskvandsfaunaen i en række søer /9/. I det aktuelle feltarbejde er der ikke udført systematisk undersøgelse af ferskvandsfaunaen, men enkelte observationer er gjort undervejs. Det følgende er derfor baseret på de foran nævnte litteraturoplysninger. Ferskvandsfaunaen i Sydgrønland er karakteriseret ved at være artsfattig, hvilket skyldes de næringsfattige forhold, de klimatiske forhold samt den forholdsvis isolerede beliggenhed. Endvidere er det kendetegnende, at der kun er udført få undersøgelser i området på grund af den vanskelige tilgængelighed. Hovedparten af arterne tilhører den nearkiske region (=amerikanske faunaregion), medens et mindretal tilhører den palæarktiske (= den europæiske) region eller de er holarktiske (forekommer i begge zoner). En af de største og vigtigste grupper af ferskvandsfauna i området er dansemyggene (Chironomiderne), hvis larver og pupper samtidig udgør et vigtigt fødegrundlag for fjeldørred. /6/ fandt ca. 30 arter dansemyg, heraf var 8 arter nye for Grønland og 1 sandsynligvis en helt ny art. Det skal bemærkes, at i nogle af tilfældene er i tabellen kun anført slægtsnavne efterfulgt af sp., hvilket skyldes, at dansemyg generelt er vanskelige at artsbestemme, og at dette sandsynligvis er foretaget efterfølgende, såfremt det har kunnet lade sig gøre. Artsbestemmelse kan kun lade sig gøre, hvis man også har de voksne individer. Art Lok. 1 Lok. 2 Lok. 3 Lok. 4 Lok. 5 Hydrobaenus conformis Krenosmittia sp. Tokunagaia sp. Paraphaenocladius cf nasthecus Sæther Paratrichocladius sp. Paracladopelma sp. (sands. ny art) Heterotrissocladius subpillosus (Kieffer) Heterotrissocladius marcidus (Walker) Lok. 1 = Bæk til Amitsuarsuup Tasia Lok. 2 = Elv til Amitsuarsuup Tasia Lok. 3 = Amitsuarsuup Tasia Lok. 4 = Qorlortorsuup Tasia Lok. 5 = Amaqqup Tasia Tabel 7. Arter af dansemyg, som var nye for Grønland ved undersøgelsen /6/. Det fremgår af Tabel 7, af 3 af arterne kun er fundet i et lille tilløb til Amitsuarsuup Tasia. Det vurderes, at de ikke er blevet påvirket af anlægget af dæmningen, da deres levested ikke er påvirket af vandtilførsel fra Qorlortorsuup Tasia, og at deres bevaringsstatus vil svare til den, der var gældende i 1990, formentlig gunstig. De to arter fra elven til Amitsuarsuup Tasia har på tidspunktet for undersøgelsen levet i den gamle flodleje, som efter anlægget af dæmningen er blevet tørlagt på en strækning, og der er i stedet etableret et nyt flodleje. Dette har ikke helt de samme fysiske forhold, men det formodes, at arterne har kunnet etablere sig i det ny flodleje og genetablere bestande her. Bevaringsstatus vurderes som gunstig men på et usikkert grundlag.

34 Rapport over feltarbejde 31 af 43 /6/ redegør ikke nærmere for, hvor i Amitsuarsuup Tasia den formodede ny art Paracladopelma sp. er fundet, ud over at den indgår som føde for fiskene. Vandkvaliteten i Amitsuarsuup Tasia er næppe ændret som følge af etablering af dæmningen, så det må formodes, at arten stadig forekommer i søen. Bevaringsstatus vurderes som gunstig. De to Heterotrissocladius-arter blev fundet i bundzonen i søerne, og for disse arters vedkommende gælder det, at de findes vidt udbredt i søers bundzone i Nordeuropa. Det vurderes på den baggrund, at de også forekommer i andre lignende søer i området. Etableringen af dæmningen vurderes ikke at have ændret levevilkårene for arterne væsentligt, og de forekommer formentlig stadig udbredt i søerne. Det vurderes ligeledes, at bevaringsstatus for arterne er gunstig. Figur 39. Qorlortorsuup Tasia til venstre set opstrøms (dæmningen kan anes på den højre side) og Amaqqup Tasia til højre set nedstrøms (tilløb til venstre i billedet). Ud over dansemyg forekommer kvægmyggen Simulium vittatum i store mængder i elvene i området, hvor den udgør en vigtig fødekilde for fjeldørred. Det samme gælder vårfluen Apatania zonella, der bygger hus af småsten. Vandmider forekommer udbredt i sydgrønlandske vandløb, og i Qorlortorsuaq-området blev der i 1990 registreret en ny art, Lebertia groenlandicamima /6/. Arten fandtes almindeligt i elven, der løber til Amitsuarsuup Tasia. Den har på tidspunktet for undersøgelsen levet i den gamle flodleje, som efter anlægget af dæmningen er blevet tørlagt på en strækning, og der er i stedet etableret et nyt flodleje. Dette har ikke helt de samme fysiske forhold, men det formodes, at arten i alt fald har kunnet påbegynde etablering i det ny flodleje og genetablere en bestand her. Bevaringsstatus vurderes som gunstig men på et usikkert grundlag. Fisk I Qorlortorsuaq området forekommer to arter fisk, trepigget hundestejle (Gasterosteus aculeatus) og fjeldørred (Salvelinus alpinus). Den trepiggede hundestejle fandtes på lavt vand i alle tre søer: Amaqqup Tasia, Qorlortorsuup Tasia og Amitsuarsuup Tasia. Særligt i Amitsuarsuup Tasia var den almindelig med stimer på flere tusinde individer langs bredden. Også i Amaqqup Tasia blev observeret stimer på over individer, mens der blev observeret mindre flokke i Qorlortorsuup Tasia (Figur 40). Hundestejlerne udgør et vigtigt fødegrundlag for større fjeldørred. /6/ fandt kun hundestejle i Qorlortorsuup Tasia.

35 Rapport over feltarbejde 32 af 43 Figur 40. Trepigget hundestejle fra Qorlortorsuup Tasia. I forbindelse med feltarbejdet blev der fisket efter fjeldørred i de 3 søer med biologiske oversigtsgarn, der er 42 m lange og består af 14 sektioner med forskellig maskevidde. Garnene blev som udgangspunkt sat ud i tre forskellige dybder. I elvene blev der fisket efter fjeldørred med fiskestang. Fiskene blev efterfølgende undersøgt for længde, vægt, køn og kønsmodenhed, maveindhold og parasitter (bændelorm). Fra Qorlortorsuup Tasia er 10 fisk blevet undersøgt for kviksølv. I Tabel 8 er vist resultaterne af fangsten i oversigtsgarnene i Amaqqup Tasia. Det fremgår af tabellen, at de store fisk >40 cm lever af trepigget hundestejle, medens de mellemstore individer lever af blandt andet vårfluelarver og biller (sandsynligvis vandkalv). I de flydende garn fandtes herudover 4 små individer på ca. 10 cm samt en del trepigget hundestejle. Konditionen af de store fisk var forholdsvis god, formentlig som følge af overgangen til trepigget hundestejle som fødekilde når ørrederne overstiger ca. 40 cm i længden. Dette svarer til hvad Bergersen (1993) 12 tidligere har fundet. Det vurderes, at bestanden i Amaqqup Tasia er en stationær søbestand uden mulighed for at vandre op fra havet. Det kan dog ikke udelukkes, at nogle af fiskene via overløb på dæmningen ved Qorlortorsuup Tasia via Amitsuarsuup Tasia kan nå havet.

36 Rapport over feltarbejde 33 af 43 Amaqqup Tasia Garn Længde Vægt Kondition Køn Modenhed Parasitter Føde (cm) (g) Flydende 27, ,983 han 2 Vårfluer, biller Flydende 27, ,752 hun 2,5 Vårfluer Flydende 28, ,834 hun 2,5 Vårfluer, biller Bund-lav 40, ,953 han 0 Hundestejler Bund-lav 35, ,890 han 1,5 Vårfluer, biller Bund-lav 29, ,861 han 1 Vårfluer, biller Bund-lav 48, ,085 han 2 Hundestejle Bund-dyb 40, ,172 han 0 Hundestejle Bund-dyb 45, ,987 han 0 Hundestejle Bund-dyb 39, ,382 han 2 Hundestejle Tabel 8. Fangst af fjeldørred i oversigtsgarn i Amaqqup Tasia Køn og udvikling af kønsprodukter: 0: Juvenil, ikke kønsmoden 1: Svagt udviklede. 2: Meget udviklede med store synlige æg eller sædstrenge. 3: Nær gydemoden. De dybe bundgarn er sat ud i en dybde > 20m. Nogle af fiskene var tæt på at være gydemodne, hvor de opnår den karakteristiske rødlige farve på bugen (Figur 41). Figur 41. Fjeldørreder fra oversigtsgarnene i Amaqqup Tasia. Bemærk den rødlige farve, der er karakteristisk for gydedragten. I Qorlortorsuup Tasia ses et lignende mønster Tabel 9, hvor fisk over 32,5 cm lever af trepigget hundestejle. De mindre individer lever typisk af vandinsekter og insekter, der falder ned på vandoverfladen. Et par individer havde tom mave, hvilket eventuelt kan skyldes mangel på føde. Ud over de i tabellen nævnte fisk, blev der fanget en lille ørred på ca. 10 cm i det dybe bundgarn. Det vurderes ligesom ved Amaqqup Tasia, at der er tale om en stationær bestand, der eventuelt kan udveksle med bestanden i den opstrøms beliggende sø, som ikke kan nås af vandrende fisk fra havet.

37 Rapport over feltarbejde 34 af 43 Qorlortorsuup Tasia Garn Længde Vægt Kondition Køn Modenhed Parasitter Føde (cm) (g) Flydende 27, ,737 han 0 Biller Flydende 18,5 53 0,837 han 0 Tom Flydende 36, ,194 hun 2 Hundestejle Flydende 13,8 17 0,647 han 0 Luft Flydende 31, ,913 hun 2 Tom Bund-lav 32, ,859 hun 2 Hundestejle Bund-lav 15,0 22 0,652 han 0 Biller Bund-lav 38, ,876 hun 2 Hundestejle Bund-dyb 52, ,060 han 2,5 Hundestejle Bund-dyb 39, ,103 hun 2 Hundestejle Bund-dyb 18,0 32 0,549 hun 0 Tom Bund-dyb 51, ,168 han 2 Hundestejle Tabel 9. Fangst af fjeldørred i oversigtsgarn i Qorlortorsuup Tasia Køn og udvikling af kønsprodukter: 0: Juvenil, ikke kønsmoden 1: Svagt udviklede. 2: Meget udviklede med store synlige æg eller sædstrenge. 3: Nær gydemoden. Nogle af fiskene var tæt på at være gydemodne, hvor de opnår den karakteristiske rødlige farve på bugen (Figur 42). Figur 42. Fjeldørreder fra oversigtsgarnene i Qorlortorsuup Tasia. Resultaterne fra fangsten i Amitsuarsuup Tasia (Tabel 10) viser, at de store fisk generelt har den bedste konditionsfaktor blandt de fangede fisk i de 3 søer. Det kan måske skyldes, at bestanden er anadrom, dvs. den opholder sig en del af året i havet, hvor fødemulighederne formentlig er bedre. Samtidig er Amitsuarsuup Tasia den af de 3 søer, der synes at have den tætteste population af trepigget hundestejle. Det forekommer derfor bemærkelsesværdigt, at der ikke var noget maveindhold i disse individer, hvilket måske kan skyldes at de er tæt på at gyde.

38 Rapport over feltarbejde 35 af 43 Amitsuarsuup Tasia Garn Længde Vægt Kondition Køn Modenhed Parasitter Føde (cm) (g) Flydende 44, ,279 han 2,5 Tom mave Flydende 23, ,863 han 2 Vårfluer Flydende 40, ,174 hun 2,5 Tom mave Flydende 32, ,457 han 2 Tom mave Flydende 22,5 98 0,860 han 0 Luftføde Flydende 52, ,301 han 2 Tom mave Tabel 10. Fangst af fjeldørred i oversigtsgarn i Amitsuarsuup Tasia Køn og udvikling af kønsprodukter: 0: Juvenil, ikke kønsmoden 1: Svagt udviklede. 2: Meget udviklede med store synlige æg eller sædstrenge. 3: Nær gydemoden. Nogle af fiskene var tæt på at være gydemodne, men væsentlig blegere end i de 2 andre søer (Figur 43). Figur 43. Fjeldørreder fra oversigtsgarn i Amitsuarsuup Tasia. Resultater fra fiskeri med stang i elvene i Qorlortorsuaq området er vist i Tabel 11. I elvene opstrøms dæmningen er det tydeligt, at ørrederne ikke opnår den samme størrelse som i søerne, og at føden består af larver/pupper af kvægmyg og dansemyg, hvis ikke maven er tom. En enkelt har også spist en lillebror. Det er sandsynligvis manglen på hundestejler som føde for fjeldørreder i elvene der gør, at fiskene ikke tager springet til den store størrelse. Det kan også tænkes, at fiskene søger op i elvene for at undgå predationstrykket fra de store fisk i søerne. Det bemærkes, at fisk på godt 18 cm s længde kan blive kønsmodne i elvene, hvor de i søerne er fra knap 30 cm og opefter, når de nærmer sig kønsmodenhed. I afløbet fra Qorlortorsuup Tasia træffes store fisk, som er vandret op fra Amitsuarsuup Tasia. Det er formentlig fisk på gydevandring, som ikke kan forcere det tørlagte vandfald. Maven på disse fisk var tom, som det var tilfældet for fiskene, der blev fanget i selve søen. Fiskene fra afløbet fra Amitsuarsuup Tasia var i en god kondition. Medens maven var tom på den ene og der var kvægmyg og fluer i den anden. Det er sandsynligt, at fiskene lige er vandret op fra fjorden, idet der ved udløbet fra elven stod en større mængde fjeldørreder, der forsøgte at komme op til søen gennem afløbet (Figur 44).

39 Rapport over feltarbejde 36 af 43 Elv tilløb til Amaqqup Tasia Længde Vægt Kondition Køn Modenhed Parasitter Føde (cm) (g) 20,5 66 0,766 han 0 Bunddyr 18,4 57 0,915 hun 3 Bunddyr, luftføde Elv afløb Amaqqup Tasia/Tilløb Qorlortorsuup Tasia ,5 Kvægmyg, dansemyg 27, ,913 hun 0 Kvægmyg, dansemyg, 22,0 86 0,808 han vårfluer, fluer 24, ,885 han 0 Fluer, luftføde 15,8 36 0,913 hun 2 Tom 21,4 79 0,806 hun 2 Fluer/luftføde 29, ,928 han 1 Tom 20,1 70 0,862 han 2 Tom 29, ,841 hun 2 Ørred ca. 10 cm.. 24, ,882 hun 2 Tom 18,0 58 0,995 han 2 Tom 15,8 36 0,913 han 3 Luftføde 15,5 29 0,779 hun 2 Tom Elv afløb Qorlortorsuup Tasia/Tilløb Amitsuarsuup Tasia , ,864 hun 2 fluer, næsten tom 47, ,954 han 2 Tom mave 51, ,952 han 2 Tom mave Elv afløb Amitsuarsuup Tasia , ,327 hun 1,5 Tom mave 24, ,295 han 2,5 Kvægmyg, fluer Tabel 11. Fangst af fjeldørred i elvene i Qorlortorsuaq området. Køn og udvikling af kønsprodukter: 0: Juvenil, ikke kønsmoden 1: Svagt udviklede. 2: Meget udviklede med store synlige æg eller sædstrenge. 3: Nær gydemoden.

40 Rapport over feltarbejde 37 af 43 Figur 44. En fjeldørred forsøger at forcere faldet op gennem afløbet fra Amitsuarsuup Tasia Hg-indhold i fjeldørred Med henblik på at bestemme baggrundsniveauet for kviksølv i fjeldørred, er der i Qorlortorsuup Tasia udført analyser af rygmuskulatur på 10 af de indfangede fisk. Analyserne er foretaget af Aarhus Universitet, Institut for Bioscience, ved faststof kviksølv analysator (AMA). Resultaterne af analyserne er vist i Tabel 12. Indhold af kviksølv (Hg) i fjeldørred Lgd. (cm) Vægt (g) Hg mg/kg TS TS% 30, ,23 25,70 32, ,66 23,12 15, ,86 21,75 38, ,83 25,84 27, ,04 24,60 36, ,05 27,99 13, ,55 24,43 31, ,75 25,09 52, ,26 23,19 51, ,30 25,41 Tabel 12. Resultater af kviksølvanalyser på fjeldørred fra Qorlortorsuup Tasia. Som det fremgår af Figur 45, er kviksølvindholdet stigende i de analyserede fisk med stigende vægt. Samme tendens gør sig gældende for længde, hvilket er fundet i andre undersøgelser fra Grønland. Bemærkelsesværdigt er dog det lave kviksølvindhold i de to største fisk (der er foretaget dobbeltbestemmelse af kviksølvindholdet i prøverne for at udelukke analysefejl). Der er ikke umiddelbart nogen nærliggende forklaring på det lave indhold i de to fisk.

41 Rapport over feltarbejde 38 af 43 Figur 45. Længde/vægt forhold for fjeldørred (tv) og kviksølvindhold i fjeldørred fanget i Qorlortorsuup Tasia. De målte kviksølvkoncentrationer svarer i det store og hele til hvad der tidligere er målt i bl.a. søer i Qaqortoq-området, dog er den højeste koncentration i de to største fisk højere, end koncentrationer målt tidligere Fysiske forhold i elvene samt forhold i omgivelserne Elvene er besigtiget og de fysiske forhold er beskrevet. Eventuelle særlige planter og plantesamfund er ligeledes beskrevet. Elv tilløb til Amaqqup Tasia Elven danner ved udløbet et delta med to grene, den tredje gren er udtørret. På det nederste stykke er hovedløbet 7-8 m bredt (Figur 46), lavvandet med frisk strøm med sten og større klippestykker. Opstrøms fortsætter elven ind i en ret snæver kløft, men udvider sig efter ca. en kilometer til et mere deltalignende landskab med flere flodarme (Figur 47). Flodbunden er stadig stenet med større klippestykker. Herefter stiger terrænet igen ind i en ret snæver kløft. Figur 46. Udløbet af elven til Amaqqup Tasia (til venstre) IMG1488 og den opstrøms beliggende kløft (til højre) IMG1505.