Danmark kan vente milliardregning for EU-udvidelsen

Transkript

1 nr.6_side_25_29.qxd :08 Side 25 EU Danmark kan vente milliardregning for EU-udvidelsen Reformer. Danmarks bidrag til EU kan vokse med 2 milliarder kr. om året - Det er prisen for en EU-udvidelse uden en reform af landbrugs- og regionalpolitik - Den hollandske regering har lavet regnestykket og kræver reformer - Problemet bliver det danske EU-formandskabs hovedpine og kan forsinke udvidelsen BRUXELLES - VK-regeringen risikerer inden årets udgang at skulle acceptere en nettostigning i Danmarks årlige bidrag til EU på omkring 2 milliarder kr. Det viser beregninger, som en række hollandske ministerier har foretaget. På den hollandske regerings vegne har de regnet på, hvor meget det vil koste at gennemføre udvidelsen af EU uden en samtidig reform af EUs landbrugspolitik og regionalpolitik. Regningen bliver enorm. For at illustrere behovet for at indlede reformdiskussionen, inden udvidelsesforhandlingerne afsluttes, har den hollandske regering opgjort, hvor meget en reformløs udvidelse vil koste hvert enkelt af de nuværende EU-lande. For Danmark vil ekstraregningen ligge på omkring 2 milliarder kr. om året. Men selvom der er tale om beløb, der er større end VK-regeringens nedskæring af ulandsbistanden og tilskud til sygehusene, er emnet stort set ikke til diskussion i Danmark. Når de ledende danske ministre taler om formandskabet har de hidtil kun haft ét fokuspunkt og succeskriterium: Afslutningen af udvidelsesforhandlingerne. For at kunne afslutte udvidelsesforhandlingerne ønsker Udenrigsministeriets ledelse af alle kræfter at holde diskussioner om udvidelsen totalt adskilt fra diskussioner om landbrugs- og regionalpolitikken. Dét er opskriften på en succesfuld afslutning af udvidelsesforhandlingerne under det danske formandskab, vurderer ministeriets ledelse. Den vurdering har der hidtil været ganske bred opbakning til i de fleste andre EU-lande. Men vindene er begyndt at skifte, og spørgsmålet om en reform af landbrugs- og strukturpolitik i forbindelse med udvidelsen bliver et hovedspørgsmål, når Danmark 1. juli overtager formandskabet i EU. Bl.a. er der voksende spekulation om, hvorvidt Polens nye regering har en national interesse i at forsinke udvidelsen frem for at acceptere dårlige vilkår på landbrugsområdet, hvor polske bønder diskrimineres i forhold til deres kolleger i EU-landene. Det synspunkt vinder stadig større opbakning i den polske befolkning, hvor et klart flertal mener, at det er bedre at landet reformerer sin økonomi uden for EU end inden for. Se figur 1. Blusser diskussionerne op, kan det danske EU-formandskab ende som en ren katastrofe for VK-regeringen. Ingen afsluttet udvidelse af Unionen. Ingen reformer af landbrugs- og regionalpolitikken. Og en ekstraregning til den danske stat på omkring 2 milliarder. Landmænd på støtten Pengestrømmen fra EU-kassen i Bruxelles til de europæiske landmænd vil fortsætte i årtier. Det er hovedlinien i et papir om fremtiden for det europæiske landbrug efter udvidelsen af EU, som Europa-Kommissionen fremlagde 30. januar. Hvis alt går efter planen og de politiske løfter, vil EU-topmødet i København i december afslutte forhandlingerne om optagelsen af 10 nye medlemslande. Estland, Letland, Litauen, Polen, Tjekkiet, Slovakiet, Ungarn, Slovenien, Cypern og Malta skal efter planen være fulde medlemmer af EU fra 1. januar Men på ét område vil der gå lang tid, inden der bliver tale om et egentligt fuldt medlemskab: Landbrugspolitikken. Her ønsker Kommissionen og de fleste EU-lande, at de central- og østeuropæiske bønders adgang til tilskud fra EU-kassen skal ske gennem en gradvis indfasning. Nr februar

2 nr.6_side_25_29.qxd :08 Side 26 Den polske EU-skepsis vokser Polakkernes holdning til EU i rundspørger, i pct Pct Vil stemme for Polens deltagelse i EU Vil stemme imod Polens deltagelse i EU Polen burde tilslutte sig EU hurtigst muligt, da dette vil hurtiggøre moderniseringen af økonomien Polen burde først modernisere økonomien, senere tilslutte sig EU Figur 1: Opbakning til det polske EU-medlemskab er faldende, og samtidig mener stadig flere polakker, at landet burde reformere dets økonomi inden optagelsen i EU. Kilde: Public Opinion Research Center (CBOS), Marts EUs landbrugsbudget er årligt på omkring 40 milliarder euro eller cirka 300 milliarder kr. Pengene udbetales groft sagt i tre kategorier. 10 pct. går til støtte til landdistrikter. Den type ordninger, som denne støtte omfatter, vil være fuldt tilgængelige for landmænd fra kandidatlandene. 30 pct. anvendes til EUs traditionelle prispolitik på landbrugsområdet. Det vil sige støtte til eksport af landbrugsvarer, støtte til produktion og støtteopkøb af overskudsprodukter til en garanteret mindstepris. Denne type støtte er også tilgængelig for landmænd fra Central- og Østeuropa. 60 pct. går under betegnelsen direkte støtte og omfatter bl.a hektartilskud og præmier for producerede varer - eksempelvis oksekød. På dette område mener Europa-Kommissionen, at kandidatlandene kun gradvis bør indsluses i EU-ordningerne. Kommissionen forestiller sig, at landmændene i Central- og Østeuropa i 2004 skal have 25 pct. af, hvad landmændene i de gamle EU-land får i direkte støtte. Året efter skal det forhøjes til 30 pct. osv. Det er tanken, at de østeuropæiske landmænd først skal få lige så meget direkte støtte som deres EU-kolleger i Rasende reaktioner Det har meget længe stået klart, at det afgørende slagsmål om udvidelsen ville komme til at handle om EUs budget og den fælles landbrugs- og regionalpolitik - med mulighed for et mindre, lignende slagsmål omkring den fælles fiskeripolitik. Men såvel EU- som kandidatlande har holdt en pæn tone i den lange periode, hvor problemstillingerne har været akademiske. Efter Kommissionens udspil 30. januar ændrede tonelejet sig. Det er uberettiget, og hvis det bliver det endelige resultat, er det uacceptabelt, lød reaktionen fra Estlands EU-forhandler, Alar Streimann. Uacceptabelt, sagde Polens vicestatsminister, Jaroslaw Kalinowski, der er ansvarlig for landbrug og leder af det polske bondeparti, som af mange anses for at sidde med nøglen til et ja ved en polsk folkeafstemning om EU-medlemskabet. Hvordan skal jeg kunne sige til den polske landmand: Stem for EU-medlemskab - så 26 Nr februar 2002

3 nr.6_side_25_29.qxd :08 Side 27 vil du tjene mindre, end du gør nu? Polske landmænd er ikke ude efter maksimalt tilskud. Vi er ikke tiggere. Vi ønsker en mulighed for at konkurrere på lige vilkår, sagde han. Direkte betalinger er ikke et spørgsmål om støtte til landmændene. Det er et spørgsmål om lige konkurrence. Vi ved ikke, hvilket EU-landbrug, der vil være efter Det eneste, vi ved, er, at vi vil få mindre, lød det fra den ungarnske premierminister, Viktor Orban. For en del af kandidatlandene, eksempelvis Estland, er den skarpe reaktion først og fremmest en protest mod de signaler, der ligger i Kommissionens tanker om en gradvis indfasning i den fælles landbrugspolitik: Kandidatlandene mener, at det vil dele EU-landene op i A- og B-medlemmer. Men privat kan diplomater fra landene godt se det problematiske i, at en familiebonde vil tjene mere end en universitetsprofessor, og en storbonde langt mere end statsminister og præsident, hvis der gives fuld EU-støtte fra medlemskabets første dag. For to kandidatlande er kampen dog ikke kun symbolsk, men også indenrigspolitisk alvorlig og økonomisk omfattende. Det gælder Polen og Ungarn. Sammen med Rumænien, der først bliver medlem senere, forventes disse lande at komme til at modtage to tredjedele af alle de EU-tilskud på landbrugsområdet, som udbetales til kandidatlandene. Især i Polen er spørgsmålet om EUs landbrugsordninger politisk følsomt. Polske politikere har lovet både bønder og befolkning, at landet vil få milliarder fra EU-kassen, når først Polen bliver medlem af EU. I polske medier og i politiske udtalelser har forventningerne ligget på et årligt tilskud fra EU-kassen på et sted mellem 2,8 og 4 milliarder euro. Men regner man på Kommissionens udspil, bliver der kun tale om omkring 600 millioner euro. Forklaringen skal ikke kun findes i den gradvise indfasning i den direkte landbrugsstøtte. Den handler også om, at Polen har haft meget urealistiske forventninger til, hvordan landet skal få lov til at udbygge sit enorme landbrugspotentiale. Et eksempel er Polens ansøgning om mælkekvote. Her har landet anmodet EU om tilladelse til at producere en fjerdedel mere mælk, end EU anser for acceptabelt. Se figur 2. Dramatisk dansk efterår Den klare utilfredshed blandt kandidatlandene er ved at få følge af en tilsvarende utilfredshed i EU-kredsen. I weekenden mødtes EU-landenes udenrigsministre i Spanien, hvor de blandt andet diskuterede finansieringen af udvidelsen. I denne uge mødes EU-landenes økonomi- og finansministre for at drøfte samme emne, og i marts skal landbrugsministrene fra EU- og kandidatlandene holde et fælles møde. Der er tre store hovedspørgsmål, som hænger uløseligt sammen: Størrelsen på EUs budget samt spørgsmålene om, hvordan pengene på budgettet i fremtiden skal udbetales til henholdsvis landbrugs- og regionalpolitik. Fronterne er trukket skarpt op. Se også figur 3. På den ene side står en gruppe budgetrestriktive EUlande, der indbetaler langt mere til EU-kassen, end landets bønder og regionale myndigheder får tilbage fra Bruxelles. Disse lande, f.eks. Tyskland, Storbritannien, Holland og Sverige, har et brændende ønske om at benytte EUs udvidelse til at gøre landbrugs- og regionalpolitikken billigere. Og de vil frem for alt ikke gå med til at øge EUs udgifter. I dag må EUs udgifter ikke overstige 1,27 pct. af medlemslandenes samlede BNI. På den anden side står en række medlemslande, hvis landmænd og regioner modtager store tilskud fra EU-kassen, og som derfor ikke ønsker at reformere EU-politikkerne. Det er lande som Frankrig, Spanien og Portugal. Den i Danmark så forkætrede fælles europæiske landbrugspolitik anses i mange EU-lande for at være hjørnestenen i det europæiske sammenhold: Industri- Store krav, små kvoter Mælkekvoter, tusinde ton Polen Tjekkiet Ungarn Litauen Slovakiet Letland Estland Slovenien Cypern Malta Figur 2: Især Polen kræver langt større mælkekvoter, end EUlandene er villige til at tildele polske landmænd. Kilde: EU-Kommissionen, Mængde anmodet af ansøgerlandet Mængde overvejet af EU-Kommissionen Nr februar

4 nr.6_side_25_29.qxd :08 Side 28 Europæiske vindere og tabere Betalere og modtagere, mia. euro. Tyskland Storbritannien Holland Italien Sverige Frankrig Østrig Finland Danmark Luxembourg Belgien Irland Portugal Grækenland Spanien Andel af EU-støtte til landbrug og regional politik, pct. Frankrig Tyskland Italien Spanien Storbritannien Østrig Irland Grækenland Finland Portugal Sverige Holland Danmark Belgien Luxembourg Landbrug Figur 3: Tyskland, Storbritannien, Holland og Sverige betaler langt mere til EU-kassen, end de får igen. Mens lande som Spanien og Portugal henter store beløb i EU-kassen i forhold til indbetalingerne. Kilde: EU-Kommissionen, Regional politik lande som Tyskland og Holland har fået deres indre marked. Som kompensation har landbrugslande som Frankrig og Belgien fået den fælles landbrugspolitik, mens de fattigere EU-lande som Spanien, Portugal og Grækenland har fået regionalpolitikken. Hvis planerne om at afslutte forhandlingerne om udvidelsen skal afsluttes ved december-topmødet i København, vil det være umuligt at nå at gennemføre en egentlig reform af EUs politikker på landbrugs- og regionalområdet. Alene af den årsag, at der er valg i Frankrig i april, maj og juni, mens Tyskland holder valg i september. Men flere lande med Holland i spidsen kræver, at der ved topmødet i København udstikkes klare linier for, hvordan en fremtidig revision af de to politikker skal se ud. Der bliver ingen indfasning af kandidatlandene i EUs landbrugspolitik uden en udfasning af de nuværende EU-lande, siger Dick Benschop, statssekretær i det hollandske udenrigsministerium. Løsningen ligger i en reform af den fælles landbrugspolitik. Det betyder ikke, at man sætter nye betingelser for forhandlingerne. Blot, at der ved slutningen af forhandlingerne skal være et vindue, hvorfra man kan se den nødvendige landbrugsreform. Hvis vi arrangerer en indfasning af de nye medlemslande i det gamle system, så er det nødvendigt også af have en udfasning af alle lande. Medlemskabet vil blive langt mere effektivt, hvis reformerne introduceres på det rigtige tidspunkt, siger han. Milliardregning og polsk veto Som opbakning for standpunktet har en gruppe af nøgleministerier i Holland beregnet, hvad en udvidelse vil koste hvert enkelt EU-land, henholdsvis med og uden en reform af EU-politikkerne. De hollandske beregninger, der optræder i to rapporter om henholdsvis landbrugs- og regionalpolitik, tager form som en række scenarier baseret på forskellige forudsætninger. Tallene taler deres tydelige sprog. Sammenlægger man scenarierne ingen reform for de to politik-områder, vil den årlige ekstraregning til Danmark kunne løbe op i omkring 2 milliarder kr. Beregningerne omkring forskellige modeller for EUs regionalpolitik kan illustrere problemstillingerne. Se figur 4. I perioden vil Danmarks nettounderskud på EUs regionalpolitik være 3,5 milliarder euro. Hvis man følger Kommissionens forslag for perioden vil det vokse til 6,3 milliarder euro. Hvis man reformerer EU-politikkerne, f.eks. efter en såkaldt samhørighedsmodel, hvor regionalstøtten i høj grad omlægges til kun at gå til fattige EUlande, er tallet kun 4 milliarder. Da der er tale om milliardbeløb, vil forhandlingerne om dette område uden tvivl blive meget dramatiske under det danske formandskab. Ønsket om at holde udvidelse og reformer adskilte er stort, men svært at realisere i praksis. Samtidig er der voksende spekulationer om, hvorvidt den polske regering i stigende grad er begyndt at 28 Nr februar 2002

5 nr.6_side_25_29.qxd :08 Side 29 Priser med og uden reformer Priser med og uden reformer, mia. euro Dagens EU Belgien Danmark Tyskland Grækenland Spanien Frankrig Irland Italien Luxembourg Holland Østrig Portugal Finland Sverige Storbritan kandidatl Figur 4: Der er milliarder af euro i forskel på, hvilken model der vælges for fremtidens europæiske regionalpolitik. Kilde: Hollands Udenrigsministerium. EU-kommissionens forslag Samhørighedsmodel Blandet model være interesseret i et sammenbrud i forhandlingerne og en egentlig forsinkelse af udvidelsen. Som vist i figur 1 er tilslutningen til det polske medlemskab faldende, og antallet af polakker, der mener, at landet burde reformere sin økonomiske politik inden et EUmedlemskab, voksende. Den polske regering er afhængig af et forhandlingsresultat, som er acceptabelt for bondepartiet, der fik 10 pct. af stemmerne ved valget. Men ser man på Kommissionens forslag, er det svært at få øje på muligheder for at give Polen indrømmelser på landbrugsområdet. Kommissionen lægger op til, at hele udgiftsrammen udnyttes fuldt ud. Der er med andre ord ikke flere penge at dele ud af. EUs tyske udvidelseskommissær, Günter Verheugen, er så bekymret for, at Polen vil forsøge at forsinke udvidelsen et par år, at han i sidste uge gik til Süddeutsche Zeitung med en advarsel om, at en forsinkelse af udvidelsen for Polens vedkommende kan føre til, at landet ikke bliver EU-medlem før Dermed er der lagt op til high noon for det danske formandskab. Det kan i værste fald ende med en forsinket udvidelse, ureformerede EU-politikker - og en årlig ekstraregning på 2 milliarder kr. Ole Vigant Ryborg or@mm.dk Referencer - Europa-Kommissionen: Enlargement and Agriculture: Successfully integrating the new Member States into the CAP. Issue paper. Tilgængelig på - Ministerie van Buitenlandse Zaken: The Financing of the Common Agricultural Policy after enlargement of the European Union. Interdepartmental Policy Study. Tilgængelig på - Ministerie van Buitenlandse Zaken: The Financing of the EU Structural Policy in the context of the enlargement of the EU. Interdepartmental Policy Study. Tilgængelig på Nr februar