Transkript

1 Coral med mere 1

2 Coral med mere 2

3 Coral med mere 3

4 Coral med mere 4

5 Coral med mere 5

6 Coral med mere 6

7 Coral med mere 7

8 Coral med mere 8

9 Coral med mere 9

10 Coral med mere 10

11 Coral med mere 11

12 Coral med mere 12

13 Coral med mere 13

14 Coral med mere 14

15 Coral med mere 15

16 Coral med mere 16

17 Coral med mere 17

18 Coral med mere 18

19 Coral med mere 19

20 Coral med mere 20

21 Coral med mere 21

22 Coral med mere 22

23 Coral med mere 23

24 Coral med mere 24

25 Coral med mere 25

26 Coral med mere 26

27 Coral med mere 27

28 Coral med mere 28

29 Coral Beta 8 Coral 1 Coral 2 Coral 3 Coral 4 Coral 5 Coral 6 Zmax 103,80 104,50 137,90 107,10 114,70 89,60 Re 8,60 7,80 7,70 7,80 7,80 7,70 Fs 64,00 57,00 53,00 61,00 51,00 47,00 Qts 0,35 0,26 0,23 0,29 0,23 0,30 Qms 4,22 3,53 4,07 4,00 3,46 3,51 Qes 0,38 0,28 0,24 0,31 0,25 0,33 Vas 69,20 90,40 115,20 79,20 101,30 117,70 Mms 7,24 6,99 6,34 6,96 7,79 7,89 Cms 0,85 1,12 1,42 0,98 1,25 1,45 BL 8,10 8,30 8,20 8,10 8,80 7,40 Spl 98,60 99,60 100,40 99,40 99,10 97,50 no 4,57 5,73 6,85 5,48 5,13 3,55 r10k 29,00 27,00 28,00 29,00 30,00 28,00 r1k 11,00 10,00 8,50 10,00 10,00 9,50 Coral med mere 29

30 Coral Beta 8 Coral 1 Coral 2 Coral 3 Coral 4 Coral 5 Coral 6 Coral 7 Average Zmax 103,80 104,50 137,90 107,10 114,70 89,60 112,20 Ohm 109,97 Zmax Re 8,60 7,80 7,70 7,80 7,80 7,70 7,80 Ohm 7,89 Re Fs 64,00 57,00 53,00 61,00 51,00 47,00 63,00 Hz 56,57 Fs Qts 0,35 0,26 0,23 0,29 0,23 0,30 0,30 0,28 Qts Qms 4,22 3,53 4,07 4,00 3,46 3,51 4,37 3,88 Qms Qes 0,38 0,28 0,24 0,31 0,25 0,33 0,33 0,30 Qes Vas 69,20 90,40 115,20 79,20 101,30 117,70 80,90 Liter 93,41 Vas Mms 7,24 6,99 6,34 6,96 7,79 7,89 6,39 7,09 Mms Cms 0,85 1,12 1,42 0,98 1,25 1,45 1,00 1,15 Cms BL 8,10 8,30 8,20 8,10 8,80 7,40 7,80 8,10 BL Spl 98,60 99,60 100,40 99,40 99,10 97,50 99,70 db 99,19 Spl no 4,57 5,73 6,85 5,48 5,13 3,55 5,94 % 5,32 no r10k 29,00 27,00 28,00 29,00 30,00 28,00 28,00 Ohm 28,43 r10k r1k 11,00 10,00 8,50 10,00 10,00 9,50 10,00 Ohm 9,86 r1k Coral med mere 30

31 Coral med mere 31

32 Coral med mere 32

33 Coral med mere 33

34 Coral med mere 34

35 Coral med mere 35

36 Coral med mere 36

37 Coral med mere 37

38 Coral med mere 38

39 Coral med mere 39

40 Coral med mere 40

41 Coral med mere 41

42 Coral med mere 42

43 Coral med mere 43

44 All measures in mm. Cutout for DX Terminalcutout in part Partnumbers Coral med mere 44

45 Cornerpoints fore cutting out the sides. All measures in mm as (X,Y)-coordinates. Material 25 mm MDF. A= (0,1750) B= (15,1838) C= (58,1911) D= (125,1967) E= (206,1996) F= (294,1996) G= (375,1967) H= (442,1911) I= (486,1838) J= (500,1750) K= (101,1750) L= (108,1792) M= (130,1830) N= (163,1858) O= (203,1872) P= (246,1872) Q= (287,1858) R= (320,1830) S= (342,1792) T= (349,1750) A B C L K D M N E O P F Q S R T G H I J All measures with lower left corner as reference. (80,1200) (235,990) (190,887) (500,870) (430,540) (280,220) (0,0) (37.5,0) Coral med mere 45

46 All measures in mm. Material 25 mm MDF. All parts 230 mm deep One loudspeaker requires 9 pieces of part 5 and Coral med mere 46

47 Base All measures in mm. Material 25 mm MDF. Colored parts 20 mm wood. The harder wood the better. 150 Radie Coral med mere 47

48 Ø122 Ø204 If You want Your DX2 sunken draw these circles and cut along the outer line Coral med mere 48

49 The CLUB version of the LOWTHER FIDELIO enclosure. 1. Reduce the front plate thickness from 25 to 18 mm. leaving out the cut-out for front grill. 2. The cut - o 3. An additional panel 60 mm. broad cut in 45 o angels (both). The original construction has a sharp angle here ( bad, bad, bad 4. is a wooden dowel also to improve ridgity and rising the resonance frequence. 5. Add. an extra 10 mm MDF. board length app. 300 mm. heigth 30 mm. at the upper end and 40 mm. at the lower, is to be firmly glued to front panel and 1. dividing plate for improved ridgity Wooden dowels 20 mm and 250 mm. from lower end of back plate ( placed on center line) to diminish vibrations in the inner bicor and back plate The sharp edge is rounded to a soft curve ( 0 = 10 mm.) 9. The original plate is replaced by a Its a bit tricky to do the wiring but still possible. Giving the bass a nice smooth slide as exit. The wooden dowels (4 3 6 and 7. app. 250 mm. instead. Another possibility is to add extra side panels The idea is to add ridgity to the system and rise unavoidable resonances to higher frequencies not wasting driver energy. LOWTHER CLUB/DHANUR DESIGN. Coral med mere 49

50 Coral med mere 50

51 Coral med mere 51

52 Coral med mere 52

53 Coral med mere 53

54 Coral med mere 54

55 Coral med mere 55

56 Coral med mere 56

57 Coral med mere 57

58 Coral med mere 58

59 Coral med mere 59

60 Coral med mere 60

61 Coral med mere 61

62 Coral med mere 62

63 Coral med mere 63

64 Coral med mere 64

65 Grundlæggende højtaler konstruktions principper. På baggrund af mange forespørgsler jeg konstant får, vil jeg give nogle gode råd og vejledning i principperne omkring at bygge en højtaler Ikke! fordi jeg ved alt eller er nogen exceptionel ekspert på området, LANGT FRA! men jeg vil dog gerne dele lidt af den viden jeg gennem tiden har tilegnet mig, og som jeg selv bygger højtalere ud fra, og dette trods alt med et rimeligt tilfredsstillende resultat for mig selv og de jeg har lavet højtalere til. Enheder. Hvad angår enheder? så kan man også være så heldig de standard enheder man køber faktisk spiller bedre, end de man hørte i sin reference højtaler, selv om disse måske var modificerede udfra konstruktørens ønsker og smag. Det vil sige at de måske passer lidt bedre ind i ens lyd ideal, der nødvendigvis ikke behøver at stemme 100% med den enkelte højtaler konstruktør / fabrikants smag og behag samt opfattelse af hvordan det skal og bør lyde. Det at købe færdigt, vil jo næsten altid udgøre et kompromis, da det jo er højtaler producentens smag, eller opfattelse af hvad der er godt og rigtigt, man bliver præsenteret for. Derfor må man finde en der nærmer sig det lyd ideal men selv har, og det er ikke altid lige let. Mange gange må man gå på kompromis et og andet sted på en og anden måde og i et og andet omfang. Som selvbygger kan man i princippet vælge og vrage og sammensætte lige efter sin egen smag, uden nogen kompromiser, her er det DIG! der er konstruktøren, og dine øre der bestemmer hvad der er den rette løsning på alle områder. Husk! det er dine! øre og din opfattelse der bestemmer hvad der er godt og rigtigt for dig, ( hvad der er hi-fi eller ej!) ikke nødvendigvis en og anden højtaler producent, eller hvad andre siger. Hvem siger at de har ret, og har patent på hvordan det skal lyde og hvad der er mest troværdigt og eller den rette klang mm.? de har ikke mere ret end hvad dine egne øre fortæller dig at de har eller ikke har! Dog er der grænser for hvor meget man kan tillade sig at afvige fra det rigtige eller neutrale, for at det man laver skal kunne betegnes som hi-fi, ( høj troværdighed ) det bør sige sig selv!! der er nogle spille regler man må overholde, hvis det er troværdig gengivelse ( hi-fi) man ønsker, også selv om hele begrebet er meget subjektivt. En af disse spilleregler er for højtaleren en så lineær frekvensgang som muligt, hvilket sikre at det der kommer ud nu også er så tæt på det der kommer ind over terminalerne som muligt! Selve enhederne og komponenternes klang farve mm. er der i realiteten frit spil med, for hvad er nu den rigtige??? Så der er trods alt alligevel et rimeligt stort spillerum når man ser på alt det der findes på markedet, og den forskellighed klang mæssigt dette har, og alligevel stadig kommer ind under det man så`n generelt anser for hi-fi eller highend. Hvad der er det rigtige og forkert, hvordan det skal lyde og hvad der lyder sådan osv. osv. kan man diskutere frem og tilbage i en uendelighed, ( hvilket der også flittigt bliver gjort!) og der er lige så mange meninger som der er hi-fi udstyr eller højtaler mærker, og kombinationer af og mellem disse, både blandt færdig konstruktioner og fabrikanter og ikke mindst D.I.Y. folk, så det skal jeg slet ikke komme ind på her. Jeg kan lige kort og groft give et fingerpeg om hvordan forskellige enheds typer lyder. Husk på at dette er i grove træk, og der er som oftest mange undtagelser! Startende med de gode gamle papir/pap membran enheder, så lyder disse som regel meget varmt og ørevenlige eller som nogen jeg kender ynder at sige det organisk lydende. Her er dog som regel ikke helt den store opløsning og dynamik som mere eksotiske enheder giver, men de kan være meget musikalske i nogles øre, de har også en relativ blød eller blid opbrydning, der gør dem mere tilgivende at arbejde med. Så er der forskellige nye typer pap, papir, fiber ( cellulose ) blandinger, de besidder som regel samme let varme egenskaber, men de nyere af dem har en klar bedre opløsning og dynamik end før i tiden set fra pap ( cellulose materiale ) baserede membran enheder. Så kommer vi til plast her anvendes som regel polypropolene, af en og anden art, disse kendetegnes ved en meget hurtig og vekopløst gengivelse, masser af detaljer og dynamik, som regel højre dynamik end pap eller cellulose baserede membraner, også lidt mere sprøde og hurtigere end eks. mange kulfiber og kevlar enheder. ( nogle kan ikke lide denne meget nøgterne og præcise kontante måde, og kalder det plast lyd de er som regel til de rene gode gamle pap membraner. ) Nogle af disse enheder kan virke en anelse lys i klangen, og måske en smule analytisk, eller tynde i lyden, i forhold til pap andre igen kan være meget mere rigtige under alle omstændigheder så er de oftest meget hurtige, hvilket lyden også bære præg af, de er bare mere dynamiske. Her skal man huske at der findes mange forskellige plast typer, hvor nogle faktisk kan være deciderede varme og runde i klangen, alt efter hvilken type Coral med mere 65

66 og stivhed membranen har, og andre igen som før omtalt, analytiske og meget lyse, de kan faktisk gå begge veje, så de har et meget stort anvendelses potentielle. Selv finder jeg nogle af disse værende blandt de bedste og mest rigtige der fås. Jeg kan nævne nogle rigtig gode eks. Dynaudio,( som desværre ikke længere er tilgængelige for DIY. folket ) AudioTechnology, ScanSpeak ( 18W/8543 en sand klassiker der faktisk har en ganske varm og lækker klang! ) samt enkelte gode Peerless og Seas. ( her vil jeg dog især fremhæve Audiothecknology`s C-Quence enheder som nogle af de fineste nyere eksempler.) De er også nogle af de der er absolut bedst i bas området, de har den bedste balance her mellem evnen til at række dybt og samtidigt spille nuanceret, velopløst og kontrolleret i de nedre oktaver, noget renere og mere vel kontrollerede end eks pap membran enheder, der ellers spiller med god fylde og krop og relativ / subjektivt dybt, men ofte mangler lidt nuancering og kontrol, eller den rigtige tørhed Materialer så som kulfiber og kevlar, kan gå lidt begge veje, nogle kevlar enheder er utrolig velopløste og hurtige, med formidabel detaljering og dynamik, andre igen er lidt tynde og lyse i klangen. Nogle af de mest neutrale og samtidig dynamiske, velopløste enheder er netop af Kevlar typen, de har dog som regel en lille svaghed i de nedre frekvensafsnit, især bassen, hvor de kan virke lidt tynde eller tilbageholdende, men i mellemtonen besidder mange af disse en formidabel opløsning og potentielle for neutralitet og ægthed. Nogle af de mest neutrale og rigtig lydende bas/mellemtoner jeg har hørt har været Kevlar typer. Kulfiber/pap membraner ( så som set eks. på ScanSpesks 18W/8545 ) besidder en bemærkelsesværdig blanding,s lyd, de er relativ hurtige, velopløste, men med et strejf af varme, de er lidt rundere og varmere i klangen end eks. ren kulfiber eller kevlar, som de som oftest har lidt mere fylde især i bas og nedre mid. end. Kulfiber pap, enheder er nok nogle af de enheder jeg har hørt der spiller den reneste mest vel opløste, nuancerede og samtidig super tørre, velkontrollerede bas, en bas der samtidigt kan have god krop og fylde hele veje op efter, ( en meget organisk gengivelse, som ofte opleves med pap. enheder, her er lidt af det bedste fra begge verdener ) Glasfiber enheder har stor set samme klanglige egenskaber som kevlar enheder, men her er der dog en tendens til det noget lysere og tyndere, især og i endnu mere udpræget grad i bas området, her kevlar enhederne har her potentielle for lidt mere krop og fylde trods alt. Magnesium enheder, er utrolig stive og hurtige, hurtigere og potentielt mere vel opløst og detaljerede end nogen af de andre før nævnte enheder. Men de lider som oftest lidt at typisk monitor lyd, lidt kliniske og kølige de kan dog i heldige tilfælde spille rigtig fornemt, neutralt og korrekt. De er dog som oftest lidt vanskelige at arbejde med, de har voldsomme opbrydninger over deres egentlige arbejdes område, dette kan forstyrre længere ned i frekvens hvor det kan blive hørbart hvis det ikke dæmpes ordentligt og effektivt, de kræver som oftest noget mere komplicerede delefiltre med stejl afskæring op efter, og muligvis også kompensationer af forskellig art for at kontrollere disse opbrydninger og ringning Metal, så som Titanium, Aluminium, mm. er som magnesium meget stift og derfor også utroligt hurtigt i gengivelsen, igen uovertruffen opløsning og detaljering, samt en dynamik andre enheder har svært ved at hamle op med. Men mange gange har de en lidt analytisk og klinisk gengivelse, man får som oftest med disse typer enheder en meget monitor agtig og afslørende lyd, det er ganske svært af frem elske nogen varme og fylde her, der kan faktisk ofte fornemmes en lidt metallisk klang eller udklingning, i uheldige tilfælde, dette hvis ikke de styres meget effektivt. Men er det super opløsning, dynamik, og nærmest elektron mikroskop afsløring af musikkens detaljer, råt for usødet man er til? så gør metal domer og membraner det rigtig godt, og nok bedre end nogen anden løsning. Styret rigtig kan man få super neutrale og korrekte højtalere, der er lynende hurtige og dynamiske, men det kan være meget svært ikke at falde i og opnå en over analytisk, og eller lidt klinisk gengivelse. Bassen opleves heller ikke særlig kropslig og dyb, fra de fleste af disse enheds typer, men til gengæld super tør og kontrolleret, om end ikke særlig dyb. Også disse metal enheder har voldsomme opbrydninger over deres øvre grænse frekvens, der gør dem noget svære at arbejde med, og svære at dæmpe ordentligt med andet end meget stejle filtre, oftest kræves ret lave delefrekvenser, og i mange tilfælde sugekredse og anden korrektion for at dæmpe unoder oppe ved deres opbrydning tilstrækkeligt. Meget det samme der siges om metal, kan også siges om keramiske enheder, disse har dog som regel en noget mere tør og endnu mere stram gengivelse, ligeledes lider de fleste af disse enheder også af en noget tynd og tilbageholdende bas, super opløst og nuanceret jo vist! men ikke særlig dyb eller kropslig. Så enheder som Metal, Magnesium og keramik, kan være svære at have med at gøre for selvbyggere, og især hvis man er mindre erfaren, samt ikke besidder ganske præcist måleudstyr. Coral med mere 66

67 Jeg har dog set eksempler på DIY. konstruktioner med sådanne enheder der er utrolig vellykkede, så intet er dog umuligt for den tålmodige og især lidt erfarende selvbygger. Og at der som oftest er lidt problemer med at opnå fylde og krop i bassen har jeg dog også set gjort til skamme i enkelte konstruktioner bestykket med sådanne enheder, ( her taler jeg dog om færdig konstruktioner fra nogle af de støre højtaler producenter. ) der er dog langt i mellem dem og de koster der efter! Hvor vidt der så er anvendt speciel modificerede enheder her skal jeg lade være et åbent spørgsmål, men jeg mistænker det kraftigt. Hvilken klang filosofi man er til og skal vælge enheder udfra må afgøre valget af disse, her kan man dog se lidt hvad man skal se efter alt efter hvad man ønsker, men som før sagt, der er undtagelser og dette er kun en meget generaliseret beskrivelse. Først vil jeg dog anbefale at læse følgende litteratur om emnet, skrevet af nogle der har langt støre indsigt og længere erfaring end jeg, og som jeg selv har tilegnet mig viden fra. The Loudspeaker Design Cookbook. - by Vance Dickerson. SÅDAN! af Niels Nørby, og ikke mindst Advanced speakerbuilding for the hobbies and technician. Disse bøger indeholder en meget tilbundsgående gennemgang af højtaler byggeriets ædle kunst, og der er meget mere dybdegående information end jeg her kan give, meget af det jeg kommer ind på kræver noget mere tid og plads for at gå i dybden med, det gøres der i disse bøger, de er et ABSOLUT! MUST!! for enhver der påtænker at selv rode med højtalere!. Ligeledes vil jeg anbefale et af de glimrende CAAD. og simulerings programmer for Pc. til at simulere og kalkulere kabinet volumen og basrefleks afstemninger, samt delefiltere og andre kredsløb. Det her vil kun blive noget forenklet redegørelse af de mest fundamentale principper mm. Det at lave en højtaler indeholder utrolig mange faktorer, alt for mange til at fremlægge her, meget af det forstår jeg dårligt nok selv helt til bunds endnu, jeg har stadig selv meget at lære! Jeg vil komme ind på nogle af de vigtigste ting, for en selvbygger og især en nybegynder på området, at tage højde for, og udgå fra. Holder man sig til disse regler og retningslinier jeg her beskriver, går det ikke helt galt, og man kan faktisk opnå et ganske fint resultat. Det helt sublime kræver dog som regel lidt mere, men man kan jo også være heldig!.. især hvis man anvender gode enheder der ikke er for vanskelige at arbejde med. For begynderen er sunde og gode, nemme enheder, et enkelt design og system princip og enkelt delefilter, noget af det der giver størst chance for succes, dette især uden måleudstyr mm. men kun ved hjælp af simuleringer og beregninger. For at virkelig komme helt op og gnubbe skuldre med dyre velrenommerede færdig højtalere der er på markedet, kræves det dog helt sikkert også Pc. baseret måleudstyr. ( og en hel det ekspertise og erfaring ) Her findes en del fine og ikke så forfærdelig dyre muligheder for div. typer måleudstyr, dette vil jeg kraftigt anbefale, at se nærmere på og investere i, hvis man mener højtaler DIY. nogenlunde alvorligt, og det er den vej man vil gå? Måle udstyr vil helt sikkert gøre forskellen mellem noget der blot fungere og lyder rimeligt og noget helt optimalt lydende og ydende, og som kan stå sig over for hvad man ellers ville kunne købe færdigt til samme penge og i nogle tilfælde måske endda dyre. Men lad mig begynde.. Når man nu vil i gang med at lave en højtaler til sig selv, så er der nogle overvejelser men skal gøre sig, først skal man vælge princip, det vil sige, hvad type og størrelse højtaler man vil lave. Hvilke ønsker og behov har man, hvad er det man vil ha? og hvor meget kan og vil man ofre? hvor stort skal det være? hvilke krav? og hvilke forventninger har man? Her vil jeg anbefale at man i hvert fall til at begynde med, holder sig til 2 eller 2½ vejs højtaler, da 3 eller flere vejs systemer er noget mere vanskelige at få til at fungere ordentligt. Det da der som regel KRÆVER! måleudstyr, selv med dette er det en kunst at få det til at summere helt godt. Faktisk er der mange etablerede højtaler producenter der laver 3 og 4 vejs højtalere, der ikke summere ordentligt i overgangen mellem mid. og bas, ( eller andre enheder der varetager tone områder her imellem ) i forhold til deres mindre 2 vejs konstruktioner (i hvert fall ifølge hvad mine øre fortæller mig!) Det skal dog ikke forstås som det er helt umuligt for en selvbygger, da jeg har hørt enkelte meget vellydende selvbyg 3 vejs (eller der over ) systemer. Men fældes for alle er at de var lavet af meget erfarede selvbyggere, og efter mange mange forsøg. Hvilken lyd ønsker man? Coral med mere 67

68 Når man nu har besluttet hvad for en størrelse og type man ønsker at bygge, så skal man vælge de enheder der bedst kan opfylde de krav man stiller og som ligger inden for de økonomiske rammer man nu har eller har sat, og det kan være svært! der er mange gode enheder på markedet, hvad skal man vælge?? Først skal man lige gøre op hvad man lytter til og hvordan man lytter? Skal de spille rock og dundrende højt med masser af fed bas. Eller er det delikat kammer musik, klassiske værker, eller noget her i mellem disse yder punkter i musik smag? Skal det blot være lidt all around? Hvad udstyr har man til at trække højtalerne? Er man til rør og kun har 10-20W. eller små 40-50w. kl.a. og derfor behøver meget høj følsomhed? Eller har man store transistor forstærkere på 150 til 300w. og derfor masser af effekt at øse ud af? og derfor kun har mellem 10 og højst 30w. til rådighed? Hvilken lyd / klang filosofi eller smag har man? Er man til afslørende og meget korrekt monitor lyd? måske endda den meget lyse og lidt analytiske klang? Er man detalje freak der ønsker en monitor der afsløre hvor mange plomber sangeren har i tænderne? eller hvilke strenge der anvendes på guitaren? Eller er man til den mere varme og tilgivende samt tilbagelænede lyd ( Engelsk lyd ) hvor en støre helhed mere er i højsædet, og de mindre subtile detaljer mm. er mindre ( som om den ikke også kan være det ved de andre lyd & klang filosofier????? det er et evigt debat spørgsmål og ganske subjektiv som jeg ikke her skal komme yderligere ind på.) Eller er man til den stærkt tone neutrale og hudløs ærlige ufarvede gengivelse,hvor man får det hele med på godt og ondt? Måske vil man en af de utallige blandede løsninger mellem de her nævnte tre lyd filosofier som er ganske muligt at arbejde sig frem i mod? Alt dette må man gøre op med sig selv før man vælger den type enheder man skal anvende og det system koncept man vil bygge. Ligeledes om det skal være stor eller småt? Eller om det skal spille høj voldsom rock, disco, pop. og eller techno? Fin klassisk? Eller akustisk & jazz samt blues? Eller all around, både pop, rock, akustisk, klassisk, jazz, blues. Valg af størrelsen på systemet kommer jeg lidt ind på senere. En måde at finde ud af hvad man vil have og ønsker klang / lyd mæssigt, kan være at lytte til færdig højtalere, og her lure af hvilke enheder der sidder i de man godt kan lide lyden fra, dette kan måske give et lille fingerpeg Eks. en ProAc Response 2,5. der er en meget populær højtaler at kopiere / klone, og som anvender ScanSpeak enheder. Hvis man så finder lyden i denne højtaler værende lige det man kan lide, så må man prøve at finde ud af hvilke ScanSpeak typer der anvendes? Er det Vifa enheder der anvendes i en konstruktion? eller Peerless? eller igen Seas? eller måske noget helt andet? Her er div. forums på Internettet og hifiklubber et sted hvor hjælp og vejledning, man kan også prøve at lure det ud af forhandleren, man skal nok ikke fortælle at man er ude efter info. for at kopiere højtaleren! de fleste forhandlere har et og andet med ( mod!) DIY!!! og det er jo logisk nok. Eller måske kan DanskAudioTeknik være behjælpelige, de lever jo af DIY!!. ( endnu da!) Men for at tage et eks. med eks. en ProAc Response 2,5 så er den nok især yndet at kopiere da den jo i bund og grund er så enkel og ligetil samt meget konventionel, så vil man så finde ud af at der anvendes en ScanSpeak D2010/8513 diskant og en 18W/8535 bas/mellemtone. Disse enheder vil tilsammen besidde de lyd / klang mæssige egenskaber denne højtaler grundlæggende har. Dog skal man gøre sig klart at mange gange får div. højtaler producenter speciel lavet eller modificeret enhederne efter deres ønsker og anvisninger. Mange gange er denne modifikation der nævnes i reklamerne dog begrænset til det at der er skrevet / in printet deres navn på enheden, rigtig mange anvender ganske almindelige umodificerede standard enheder. Men til tider er de da coatet eller på anden måde modificeret lidt, og kan have lidt andre Thiell small parametre / data, så de kan bruges enten i mindre eller støre kabinetter, eller har anderledes elektriske data / impedans, samt følsomhed. Men i bund og grund vil enheden være tæt på den samme standard enhed alle kan købe, og besidde samme grundlæggende egenskaber og lyd, den opføre sig måske blot lidt anderledes under givende forhold, dette skal man så blot lige tage højde for. Og det at div. fabrikanter får enheder specielt modificeret, betyder ikke altid nødvendigvis at de bliver bedre af det! det har jeg før set / hørt en del eksempler på. Er det tilfældet at enhederne er specielt lavede efter ønske, med andre data og anden performance end standard tilgængelige enheder, kan man ikke regne Coral med mere 68

69 med at opnå helt den samme lyd under helt samme omstændigheder, som det man har hørt i en færdig højtaler. Men dog alligevel som regel rimeligt tæt på, da div. enheder trods alt som sagt har en grundliggende klang, hvilket som regel fra begyndelsen er netop den de oprindeligt er valgt ud fra af producenten, men så blot tweaket og tilpasset en anelse for at ramme helt præcis den enkelte producents smag. Dette kan man så selv tweake og arbejde sig hen i mod i ganske forbavsende omfang. Så man kan altså trods alt opnå en lyd der kommer nogenlunde tæt på, de færdig referencer man nu må have. At lytte til færdig højtaler kan altså sagtens give et fingerpeg om hvad for enheder man skal gå efter med den klang / lyd smag man nu har. For den før omtalte ProAc er de modifikationer de har fået lavet praktisk taget ikke hørbare, og mistænkes at begrænse sig til at få deres navn printet på enhederne og få lavet en lidt anden ( pænere ) monterings flange.!? Det er nok også derfor den er så yndet at klone / kopiere, ( for uden at den selvfølgelig spiller rigtigt godt, hvilket nok må være den væsentligste grund! ) jeg har hørt kloner af denne hvor det nærmest er umuligt at skelne fra originalen. Det er jo ikke altid at man som selvbygger blot vil kopiere en eksisterende konstruktion. Man kan jo sagt a disse sammensætte og lave helt sin egen konstruktion fra bunden af, hvor man så har valgt de bedst lydende enheder fra forskellige højtalere, og derfor ender med noget helt anderledes end de oprindelige referencer, men alligevel med en grundlæggende klang i de forskellige tone områder, inspireret af disse. Måske høre man de og alt er bare helt rigtige og troværdige, ( resten kan så måske virke knap så rigtigt eller der kan være andre tone områder man ikke finder helt rigtigt / godt?) og i en anden er det mellemtonen der bare slår hoved på sømmet ( også her kan så diskanten og eller bassen måske være helt hvad man mener er det rette!?) og i en helt anden en fantastisk god bas, ( og så er der så måske ligeledes her andre områder her over der ikke rigtig summere!?) osv. Hvad nu hvis man kunne tage alle de områder der bare spiller helt rigtigt og kombinere disse? så har man den helt rigtige løsning! og det kan man jo forsøge sig med ved at sammensætte de enheder der så har netop de egenskaber. Så står det en jo frit for at skaffe netop disse enheder og sætte dem sammen, som man nu finder bedst og mest rigtigt, og herved skulle man teoretisk opnå en optimal sammensat højtaler efter den smag og de ønsker man nu har. Helt så nemt er det dog ikke helt! desværre!!!... ak!... der er mange faktorer der spiller ind! der rigtig er meget andet der skal på plads for at resultatet skal blive godt. Men dat skule lidt til eksisterende systemers løsninger, et er under alle omstændigheder en måde at komme i gang på, og en form for rette snor og at starte helt fra bunden af og lave noget helt unikt og eget, kræver en hvis erfaring. Måske er det en ide at som helt grøn begynder at starte med en såkaldt medbyg konstruktion, eller at bygge et af de mange projekter der vises på Internettet, og i div. fag litteratur, ( her kan jeg varmt anbefale Speaker Builder Magazine samt det Tyske, Klang & Ton. ) så er man sikker på at få noget brugbart for pengene, og samtidigt få lidt mere indblik og erfaring, før man kaster sig ud helt uden retningslinier. En del af de konstruktioner der kan laves som med byg kan man jo også selv arbejde videre på, og så udgå fra. Bånd? Så er der også lige bånd, disse vil jeg dog ikke komme helt dybdegående ind på her, da disse er et helt kapitel for sig selv, lige som elektrostater. Dog er der dukket en del interessante bånd diskanter op efterhånden, disse kan potentielt være en rigtig god løsning, de er meget lette i membranerne, og derfor meget dynamiske, vel opløste samt detaljerede. De største problemer gennem tiderne med bånd har været ringe følsomhed fra disse, typisk i sin tid var der tale om følsomheder så lavt som mellem 82 og 84 db. hvilket gjorde dem praktisktaget ubrugelige til noget der skal opnå bare et rimeligt lydtryk, impedanserne blev også urimelig lave, 1 til 2 ohm. er set, hvilket stiller enorme krav til forstærkerne, krav kun få har kunne magte. Deciderede bånd systemer med så lav følsomhed, krævede enorme forstærkere og kunne alligevel ikke spille særligt højt, da deres følsomhed alligevel var for lav. Dette problem er i dag praktiktaget løst, med nye kraftigere magneter og ny teknik. De nyeste bånd enheder og ikke mindst hele bånd systemer kan fås med følsomheder helt op i nærheden af 90 db. og en følsomhed der ikke ligger tilbage for alm. dynamiske enheder, ligeledes er impedansen på mange af disse ganske normal og som oftest omkring de 4 ohm. Bånd diskanter er derfor nu efterhånden set i mange fine konstruktioner, også helt ned i den mere pris venlige ende. Disse nye bånd enheder, kendetegnes ved en utrolig åben og transparent gengivelse, lynende hurtig og dynamisk, med en detaljering der ikke overgås af noget andet. Coral med mere 69

70 På minus siden så kan man sige at prisen på disse er dog som regel i den helt stive; ende, samt de kan være noget vanskelige at matche til mellemtonen, da der er store forskelle på opførslen fra disse to principper, det kan være meget svært og nærmest en kunst af finde den rette delefrekvens, ( især da de fleste bånd kræver en høj delefrekvens og flertallet af bas/mellemtoner har det bedste med en relativ lav delefrekvens ) og at få et bånd og en dynamisk enhed til at samarbejde helt homogent og uhørligt i overgangen. Noget der længe har været et problem ved hybrid højtalere med bånd på toppen ( diskant & mid.) og så en dynamisk bas enhed, ( eks. Martin Logan ) delt et sted mellem 100 og 500 Hz. ( der i sig selv kan være et kunst stykke når man kommer over Hz. selv med dynamiske enheder.) Men også her er der gjort store fremskridt, især da de nye bas og mellemtone enheder af den dynamiske type er blevet hurtigere og hurtigere løbet af de seneste år, dette igen grundet stærkere og bedre mere effektive magneter samt lettere og stivere membran materialer. Stadig kan det dog være et kunst stykke at få bånd og dynamiske enheder til at arbejde 100% optimalt sammen, især for en selvbygger, ( men det kan dog gøres!!!) Super tweetere. Et nyt fænomen der ses er super tweetere, ( her under de så kaldte ring radiatorer ) der skal assistere den normale diskant langt over 20 khz. ja! helt op over khz. Disse ses enten monteret lige over den alm. diskant dome, og i nogle tilfælde ses de monteret bag på højtaleren, som bagudrettet ambiance diskant. Dette kan være en god ide, da det kan hjælpe med at give mere luft op efter især lidt off axis fra lytte positionen, hvor godt dette fungere er dog afhængig af lytterummet. Snell lavede en løsning i sin tid, hvor den bagudrettede diskant kan reguleres i styrke eller helt slukkes, dette er nok en tilrådelig fremgangs måde og rigtig god ide. Super tweetere der rækker helt op til over 40 khz. er noget nyt, der er kommet til her efter SACD. har holdt sit indtog, da man maner at dette medie har så stor bånd bredte og frekvens udstrækning, at normale diskanter der rækker op til mellem 20 og 30 khz. ikke er nok mere. Dette selv om de fleste af os ikke engang kan høre op til 20 khz. endsige over!.. Ved 30 års alderen høre de fleste af os ikke meget over 16 khz. og eks. en ScanSpeak 9700 eller 9900 Revelator rækker snildt op til 30 khz. altså næsten en oktav her over. Jeg vil mene at det er mere end rigeligt! til at dække den åbenhed og luft det nye SACD medie har, det er nok en af grunden til at disse enheder har været så gode og velrenommerede i lang tid og stadig er det!? Jeg må i all fairness sige et en del ældre ellers i sin tid gode og velrenommerede diskanter der kun rækker op til lige over de 20 khz. i dag og i sammenligning lyder lidt lukkede og ikke længere er helt op til jobbet, men de gode enheder de rækker til eller lidt over 30 khz. stadig er helt oppe på beatet Men vil nok nu fremover se diskanter der rækker langt over de khz. og det gør nu heller ikke så meget, og om man kan høre det eller ej? er lige meget så længe det man kan høre fra dem er godt! Mange af de nye super diskanter er da også rigtig gode, men de fleste mangler dog stadig lidt krop ned efter, som de gode gamle har, om det er en bi effekt af der er fokuseret så meget på gengivelsen op efter, og der så derfor kommer til at mangle ned efter som en pris at betale? det ved jeg ikke, men pt. virker det sådan med eks. de nye såkaldte Ring Radiatorer. Disse typer kræver en relativ høj delefrekvens gerne over 3 khz. og her har mange bas/mellemtoner det ikke så godt, dette kan give samspils problemer, noget jeg har hørt en del DIY. folk der har forsøgt sig med disse beklage sig over. Der kommer til at mangle lidt krop og fylde ned efter og samspillet med en mellemtone er vanskelig. Det er dog ikke umuligt at opnå fantastisk fine resultater med disse nye diskanter, også for DIY. folk! men det stiller store krav til matchning af mellemtonen eller bas/mellemtonen, de bedste resultater jeg har hørt anvender en bas/mellemtone ikke over 4 til max. 5 og disse rækker som regel fint op over 2,5 til 3 khz. ja! endda 3,4 til 4 khz. her er et godt eksempel ScanSpesks 15W8530 enheder, meget ofte nu set anvendt med en Vifa XT25 Ring Radiator, delt omkring 3 khz. Dette fungere rigtigt godt! og jeg har set mange vellykkede og virkelig vel spillende løsninger med disse to enheder. Anderledes vanskeligt kan det i mange tilfælde være hvis man vælger en typisk 6½ bas/mellemtone, har jeg oplevet en del der har givet op, og igen ISÆR! hvis man anvender nogle af de lidt ældre bas/mellemtoner der ellers er meget velrenommerede og gode, men bare ikke formår at spille rent og hurtigt nok helt op over 3 khz. AudioTechnology nye C-Quence enheder samt ScanSpesks 18W/8531 enheder er nogle af de hvor chancen for succes er størst efter hvad jeg har oplevet. Coral med mere 70

71 Der findes også en del andre enheds typer med forskellig membran materiale og kombinationer, og det er næsten alt for omfattende at komme ind på det hele her, man skal så næsten remse alle enheds type op hver for sig, en del man ser kan slet ikke fås til DIY. og er som før været inde på, speciel lavede. Men jeg har her remset de mest alm. forekommende typer op og som fås til DIY. i en og anden afskygning. Fortsættes. miju Enheds typer. Ved vag af enheder er der også begreber så som, mellemtone, bas/mellemtone, bas, sub bas og slave bas. Her vil jeg beskæftige mig mest med begrebet bas/mellemtoner og bas enheder. En bas/mellemtone kendetegnes ved at den rækker helt ned i frekvens, altså ned i bassen, og derfor dækker hele toneområdet fra mid. til den dybeste bas, den kan bruges som decideret bas, men også som mellemtone, og er derfor hvad man anvender i et decideret to vejs system. En decideret mellemtone, rækker som bas/mellemtonen ikke helt ned i frekvens, den har som regel en begrænsning ned efter, hvor den så skal skæres i delefiltret ned efter for ikke at her blive overbelastet, dette er tydeligt ved at egenresonansen typisk ligger ganske højt, som regel et sted mellem 70 og 100Hz. og derfor bør den ikke spille meget dybere end en oktav her fra. Det vil sige at en decideret mellemtone ikke skal spille dybere end omkring 300 til dybest 100 Hz. visse mellemtone dome enheder rækker ikke meget under Hz. og kræver så en deling i dette område. Fordelen ved de deciderede mellemtoner er så at de som regel har en længere frekvens udstrækning op efter, hvor de fleste bas/mellemtoner har en begrænsning et sted mellem 3 og 5 khz. og bør deles et stykke her under, typisk ved mellem 2 og 2,5 khz. enkelte 5 & 4 modeller måske op til 6 khz. hvor man så kan dele så højt som 3-4 khz. Mindre 4-3" mellemtoner eks. domer, rækker et godt stykke her over, mellem 6 og 8 khz. og det er endda set dome mellemtoner der går så langt op som til 10 khz. og kan deles nærmest frit her under. En decideret woofer eller bas, er en enhed der som betegnelsen indikere kun egner sig til at gengive de dybeste toner. Her er der typisk tale om støre enheder på mellem 8 og 10 og her over, disse rækker sjældent meget over 300 Hz. og bryder kraftigt op ca. en oktav her over. Enkelte 8 enheder rækker dog lidt højre op, men sjældent højre end 1 khz. det er set af nogle få meget fine 8 enheder kan anvendes som bas/mellemtoner og deles mellem 1,8 og 2 khz. men de fleste bør aldrig deles højre end Hz. 12 & 15" enheder er også næsten altid i hi-fi verden kun deciderede woofere, og bør som regel deles ikke meget højre end 100 til 200 Hz. I såkaldte PA. systemer ( og med enheder til dette brug ) er det dog ofte set at man deler en 12 enhed til en diskant ( som regel horn ) ved 2-2,5 khz. enkelte specielle PA. diskanter kan deles ved 1,5-1 khz. og her ses det at der deles til en 15 men det er dog noget der ligger ganske fjernt fra hi-fi verden og det lyder da også der efter! Slave basser, er enheder uden magnet system og svingspole. Disse slave enheder udgør så kun en membran der sidder og er blot slave af hoved bas enheden, dennes membran udsving og de luft svingninger der kommer inde i kabinettet gør at slavens membran bevæger sig i takt med hoved bassen, hvor ved denne får assistance i den helt dybe ende, nøje afstemt via membran vægten på slaven. Her ved opnås en lignende assisterende effekt i de dybeste toner, som man kender fra basrefleks, men uden dennes resonans frekvens og eventuelle port lyde. Coral med mere 71

72 Det lyder som en god ide og bedre end bas refleks, men det kræver dog en nøje afstemning, for at fungere nogenlunde optimalt, og det kan være lidt af en kunst, og så kræver det en del plads, nærmer præcist plads til en ekstra identisk membran. Ligeledes på den negative side, så er slave systemer sjældent helt så hurtige og præcise i bas gengivelsen som der kan opnås med basrefleks, der kan tunes noget mere præcist. Der er sjældent helt 100% greb om slavens membran, da denne jo er helt uden nogen anden styring end fra luften i kabinettet der sættes i svingninger af den aktive bas enhed, så lidt eftersving opleves som regel altid her, og er nok en af de primære grunde til at dette system ikke ser støre anvendelse, man opnår ganske enkelt ikke helt den nuancering og kontrol som med bas refleks systemer der er optimalt afstemt. Men som med alt andet er der dog undtagelser her også! jeg har hørt slave systemer der virkelig lød godt. System valg og behov. Man skal før man begynder på nogen, vælge system type og størrelse. Skal det være en lille 2 vejs konstruktion? en støre 2 vejs konstruktion? eller en stor 2½ vej? måske en rigtig stor 3 vejs løsning? eller endnu støre??...kort og godt, hvad ønsker man at give sig i kast med? Hvad har man behov for? hvad har man plads til? En lille to vejs højtaler er måske værd at overveje, hvis man kun har 10-15m 2. til rådighed som lytterum, denne bestykket med en lille fin 5 eller 6½ bas/ mellemtone. Har man en støre stue / værelse omkring de 15-20m 2. og ønsker lidt mere pondus måske en støre gulv stående to vejs, med høj følsomhed? og måske et par 5 eller 6½ enheder i MTM. konfiguration? ( mere om hvad MTM. er om lidt) Eller har man et relativt stort lytterum / stue på over 20-25m 2. og ønsker at få næsten det hele med, ( her menes i bas området ) så kan en 2½ eller 3 vejs løsning, der kan spille et noget støre rum op med dybere og mere fylde i bassen, være løsningen, en sådan måske bestykket med flere 6½-7 enheder, eller et par gode 8 &10 bas enheder. Har man et rigtigt stort lytterum på over 25-30m 2. så kan det måske bære et stor 3 eller 4 vejs system med 12 eller 15 bas system, der virkelig kan spille rummet op, man skal forsøge sig med? Her skal man lige have alle disse faktorer og valg for øje, og træffe det rette valg. Jeg vil har komme ind på nogle af disse løsninger, og hvilke muligheder man har. En støre gulv højtaler, enten stor to vejs eller 2½ / 3 vejs låser en lidt fast, og stiller støre krav til rum og placering samt ikke mindst plads, men her er mulighed for at bruge støre enheder og flere af dem til at hjælpe i det kritiske bas område, der er så vanskeligt at få ordentligt med En lille to vejs højtaler er meget fleksibel, og kan altid udbygges med en woofer, og det er relativ nemt at overskue selve konstruktionen, den har også den fordel at den kun indebære en deling, denne mellem diskanten og mellemtonen, hvilket gør det hele meget nemmere at have med at gøre, ( selv om dette kan være svært nok i sig selv!) Det kan være en kunst at få flere enheder til at summere ordentligt sammen, især i eller omkring mellemtonen, hvor øret er mest følsomt, derfor er det almindelig kutyme at to vejs højtalere anses for nemmere at få til at spille optimalt og homogent, hvilket igen betyder at de har ry for at være bedre end flere vejs systemer, netop på området homogenitet. Der er dog meget fine 2½ og 3 vejs systemer der klart gør denne opfattelse til skamme, men de er i den mere kostbare ende. For selvbyggere kan det være meget svært at få støre flere vejs systemer til at fungere, det kan det også for selv etablerede producenter. Dette er en af de væsentligste grunde til at disse små højtalere er så mangfoldige og udbredte, dette foruden plads kravene de støre systemer stiller. Personligt mener jeg at man sagtens kan lave velfungerende flere vejs systemer, der er mindst lige så gode og homogene som de mindre rene to vejs løsninger, det stiller blot støre krav. Når vi er inde på rene to vejs systemer, så er der også nogle ulemper ved disse, og det er at følsomheden bliver som regel ganske lav, grundet faktorer jeg senere kommer ind på, typisk ses det at en flere vejs konstruktion har mindst 3 db. højre følsomhed. Dette da der for det første er flere enheder om jobbet, og der er nogle kompensationer at tage højde for ved et rent to vejs system der stjæler følsomhed, uden disse kompensationer vil der blive for lidt bas, ( og som regel er der ikke så meget af denne i forvejen i små højtalere ) Det problem kan man dog løse ved at anvende det der kaldes D apolitto konfiguration. Her lader man i en to vejs højtalere to identiske bas/mellemtoner varetage jobbet, og spille ovnen i hinanden om man så må sige. Det giver den store fordel at i stedet for at miste omkring 3 db. så vinder man hele 6 db. dette da to identiske enheder der deler samme frekvens afsnit, vil forstærke signalet med de 6 db. Coral med mere 72

73 Så selv med et tab på 3 db. grundet nødvendige tiltag i delefiltret vil der være en gevinst på 3 db. lad os sige at man har enheder der teoretisk giver 89 db. følsomhed så vil der i realiteten efter delefilter og før omtalte tiltag kun være 86 db. følsomhed med kun en bas/mellemtone. Anvender man to stk. til samme frekvens område i så kaldt D apolitto eller MTM. som nogen kalder det, hvilket står for mellemtone, Tweeter (= diskant), mellemtone. Man har altså føres som normalt en bas/mellemtone, så en diskant i midten og ovnen over denne endnu en bas/mellemtone, og de to bas/mellemtoner dækker så samme frekvens område. Denne konfiguration giver så 6 db. ekstra følsomhed, hvilket betyder at man her kan opnå selv efter før omtalte kompensation og 3 db. følsomheds tab, kan få for før viste eks. på 86 db. hele 92 db. følsomhed ud af systemet. Det skal så siges at anvendt i et flere vejs system så kan man opnå yderligere 3 db. da der i disse ikke nødvendigvis er noget 3 db. tab, altså hele 95 db. fra hvad jeg vil kalde B.M.T.M. (= bas, mid, tweeter, mid. ) måske endda B.B.M.T.M ( = bas, bas,mid,tweeter,mid.) her kan man få virkelig pondus! Så det støre følsomheds potentielle i flere vejs systemer vil altid alt andet lige være der! Prisen ved MTM. konfiguration ( og der er jo som regel altid en pris ved alt!) er at det kræver noget snæver tolerancer for de anvendte enheder, samt at lave en vel fungerende delefilter løsning kan være lidt drillende, dette da der er ganske andre fase forhold at tage hensyn til med denne løsning, sprednings mønstre er også ganske anderledes og stiller andre krav en alm. enkel M.T. opstilling, alt noget der gør beregning svære og det hele noget vanskeligere at have med at gøre, eller rettere mere uforudsigeligt. ( ingen fordele uden ulemper! desværre.) Men har man begrænsede kraft resurser / ikke så mange watt, hvis man eks. anvender rør forstærkere, så er MTM. noget man måske bør overveje, Men med de fleste alm. forstærkere er en alm. MT. løsning nok lettere at have med at gøre, og intet problem for moderne gode strømstærke forstærkere. En normal MT. to vejs løsning havner i følsomhed oftest mellem 84 til 88 db. og efter hvad jeg gennem tiderne har erfaret med utallige sådanne små højtalere, så ligger de gennemsnitligt på omkring de 86 db. og det giver ikke problemer for lang de fleste gode transistor forstærkere på mellem 60 og 100 W. bare de er strøm stærke nok. Man skal også finde ud af om det skal være et lukket system, basrefleks, transmisionslinie, åben baffl, push pull, båndpass, slave bas system? eller en blanding mellem nogle af disse? Der er altså en del andre typer end de jeg her vil snakke om, disse vil jeg dog ikke komme ind på her, men vil igen henvise til før omtalte litteratur, da det ellers bliver lidt for omfattende og det faktum at jeg selv ikke har den store erfaring med mange af disse, her vil jeg blot holde mig til de mest almindelige og mest anvendte typer der er, basrefleks og det lukkede system, samt 2 og 2½ vejs og lige kort om 3 vejs løsninger. Belastbarhed og følsomhed. Hvor meget følsomhed og effekt behøves i systemet? De fleste enheder til hi-fi brug klare mellem 100 og 150w. ( få store bas enheder op til 200w.) Det betyder at en højtaler med 86 db. følsomhed og enheder der klare eks. 150w. teoretisk kan spille max. 107 db. med 128 w. ( som er ganske almindeligt for mange gode transistor forstærkere. ) det er faktisk ganske højt, og helt der op spiller man faktisk aldrig, husk på at vi her snakker om kontinuert lydtryk, man spiller måske op til 104 db. når det skal være rigtigt højt og reelt kun udnytter de ca. 64w. En højtaler med 89 db. følsomhed vil spille max. 110 db. med 128w. hvilket reelt er et dobbelt så højt lydtryk, som opnås med 86 db. følsomhed. 110db. kontinuert er MEGET! højt, højre end de fleste kan holde ud mere en kort tid af gangen, det er decideret skadeligt for ørene i længere tid af gangen! så en sådan følsomhed er for langt de fleste alm. behov mere end rigeligt! man spiller alligevel ikke så højt. 89 db. følsomhed betyder faktisk at man kan spille lige så højt med en 60w. forstærker som man kan med en 120w. og en følsomhed på 86 db. og her i ligger den reelle fordel! En med en følsomhed på 92 db. vil spille max. 113 db. med de 128w. her er enorm forskel, her nærmer vi os hvad man kan kalde diskoteque lydtryk, og det er ganske usundt for ørene, det er mere end hvad man kan holde ud i en alm. stue og derfor ganske unødvendigt! Har man omkring 30 typiske rør watt? vil man med dem kunne spille lige så højt som det tager 128w. at gøre med en følsomhed på 86 db. og det er rigeligt. Med en følsomhed der ligger her omkring db. og med et system der kan klare op mod 150w. og så eks. anvender en 120w. transistor forstærker, vil man have et enormt dynamisk overskud, især hvis man som før sagt kun spiller op til måske 104 db. Forstærkeren belastes ikke så hårdt og det høres, ligeledes kommer højtaler enhederne ikke i nærheden af deres max. belastbarhed og forvrængnings grænse, og igen dette er den reelle fordel, ikke at man kan spille så meget højre, for det er ikke nødvendigt. Som man kan se at jo højre følsomhed jo mindre belastning behøver man at udsætte forstærker og især enhederne for, for at opnå et acceptabelt lydtryk. Coral med mere 73

74 For hver 3 db. man skal øge lyd trykket / styrken, for en given følsomhed, skal man fordoble antallet af watt. Så har man eks. 86 db. følsomhed betyder det at der spilles 86 db. ved 1 watt. i 1 meters afstand. Det betyder så at : 89db. kræver 2w. - 92db.=4w. - 95db.=8w. - 98db.=16w db.=32w db.=64w. og 107w.=128w. og så nærmer vi os den maksimale belastbarhed af højtaler enhederne. Prøver man her at opnå 3 db. yderligere og 110db. skal der 256w. til og det vil med stor sandsynlighed brænde enhederne af hvis de kun kan klare mellem 120 & 150w. (som er typisk for hi-fi enheder.) Så watt opgivelsen betyder ikke hvor højt der kan spilles, men kun hvor meget effekt de kan tåle. Det er følsomheden kontra belastbarheden der bestemmer hvor højt de kan spille, belastbarheden sætter altså grænsen for hvor meget effekt man kan give, og hvor højt man kan spille med den effekt højtaleren så kan tåle bestemmes af følsomheden. Så før viste eks. med 86 db. og en belastbarhed på 150w. betyder at man kan lukke 128w ud i højtaleren og opnå 107 db. her taler vi så om kontinuert lydtryk og det opleves meget højt! det sidste fra 128w. og op til 150w. giver blot headroom De fleste vil reelt ikke spille meget højre end db. kontinuert og nå de 107 på spidserne, hvilket vil sige at der er en ganske pæn kraft reserve, hvis man har en forstærker på omkring 120 til 150w. og har man kraftigere så når forstærkeren aldrig i nærheden af sin grænse og hvor forvrængning opstår. Man vil stadig have et overskud selv med w. man bruger faktisk ikke mere end de 60-70w. Det betyder dog så ikke at det er tilrådeligt at anvende kun 60w. med en følsomhed på 86 db. for da vil forstærkeren måske ofte nærme sig sin grænse og det lyder ikke godt. Med højre følsomhed på omkring de 90 db. eller over, betyder det dog at man kan klare sig med meget små watt. og det er det rør forstærkere har brug for, her har man typisk ikke meget over 20-30w. og det er endda meget for en rør forstærker, 30w. tilført et system med 90 db. følsomhed giver 105 db. og det er som før sagt rigeligt, man spiller reelt ikke meget over 102 db. så og her vil man så kun bruge 15w. her vil selv en 30w. rør forstærker aldrig komme i uføre. Hvor stor følsomhed og hvor meget effekt har man brug for? Har man en god 120w. transistor forstærker, kan man sagtens nøjes med en følsomhed på mellem 85 & 86 db. den kan med en system balastbarhed på rund de 150w. sagtens spille de fleste stuer op. Store effekttrin på over 200 til 300w. har intet med hvor højt man skal spille at gøre, de fleste højtaler systemer tåler ikke så meget effekt, MEN! en så kraftig forstærker har et stor overskud og det giver sig udtryk i en mere kontrolleret og autoriter lyd, og i bas området kan der dog komme store peak belastninger der kan kræve max. altså mindst 150 til de 200w. alt efter hvad enheden / systemet kan magte, men for at give denne spids belastning kræves det som regel af en forstærker at den har tæt på den dobbelte effekt at give af for ikke at klippe eller blive presset, derfor de kraftige watt stærke forstærkere. Dog er det af afgørende vigtighed, og endda støre end hvor mange watt, højtaleren har at den er strømstærk. I realiteten behøves dog sjældent over w. for selv relativ tunge højtalere. Har man mellem 75 & 100w. så er mellem db. en god ide, her vil man også kunne spille en normal stue op. Med små transistor forstærkere eks. kla. på mellem 50 & 60w er fint, også her vil man kunne op nå et acceptabelt lydtryk i en normal stue. Med rør hvor man kun har mellem 10 og 30w. stiller så til gengæld krav om mindst de 90db. gerne over og mellem 91-92w. ( højre ses sjældent i andet end horn systemer! ) også her vil man kunne spille højt nok til de flestes behov! Et max. kontinuert lydtryk på mellem 103 og 105 db. er mere end rigeligt. Hvor dyb bas har man brug for? Langt de fleste højtaler systemer har et f-3 mellem 40 til 50 Hz. alt efter hvor stort systemet er. Små to vejs højtalere, rækker som oftest kun ned til mellem 45 og 55 Hz. ( f-3 ) Støre systemer med støre bas enheder og eller støre kabinet volumen rækker offset ned til mellem 30 og 40 Hz. De omkring 35 Hz. er nok det man oftest ser fra mellemstore højtalere. Få meget store systemer rækker meget dybere end dette. Der ses dog eksempler på rigtig store systemer der går helt ned til de magiske 20 Hz. og enkelte lidt under, men de er få, og som sagt ofte MEGET! store samt ikke mindst bekostelige. Her taler vi endda om basrefleks, for de lukkede systemers vedkommende er der ikke mange der går meget under Hz. og her taler vi ofte om -6 db. punktet, næsten uanset størrelse. Coral med mere 74

75 Meget få lukkede systemer har et f-3 ved de 40 Hz. og så et f-6 ved omkring 30 Hz. og disse er KÆMPE! store og pladskrævende. Reelt er den brugbare bas ned til de - 3 db. ( f-3) dette ses / regnes ofte så som højtalerens nedre bas grænse. Dog er der også rimelig hørbart og brugbar bas ved f-6 db. så jeg vil nu nok betegne dette som den nedre grænse. I nogle tilfælde med room gain så kan -6 db. faktisk være ganske brugbart og komme til at ligge tæt på de -3. samt de - 3 db. kan næsten komme helt i niveau. Dette alt efter rummets størrelse vs. højtalerens størrelse og bas output. Room gain. Room gain er den forstærkende indflydelse lytterummet har på basgengivelsen. Bassen forstærkes i et lukket rum, og jo tættere man kommer en bag væg samt side væge eller placere højtaleren i nærheden af hjørner jo mere løftes bas niveauet i forhold til resten af frekvens området. Det kan ske med op til hele med omkring 6 db. Alle højtaleres bas forstærkes af lytterummet i en og anden grad og af en placering nær en væg, eller væge. Det er en grund til at højtalere oftest lyder mest rigtigt eller neutralt, i forhold til hvordan de er forud bestemt til at lyde fra producentens side, ved en fri placering på gulvet. Hvilket oftest betyder godt 1-1,5 m. fra side væggene, mindst en m. fra bag vægen og gerne et par m. her har rummet mindst mulig indflydelse på resultatet for langt de fleste højtalere. Noget de bevist er lavet eller rettere optimeret til. Små mindre bas stærke højtalere kan løftes lidt i bas niveau, ved en tættere placering til bag væg og eller hjørner. Dog er prisen her ofte en mindre nuanceret og præcis bas, hvis dette ikke gøres meget præcist og moderat. Oftest er room gain noget man videst muligt bør undgå for meget af, netop da bassen bliver mindre præcis, og lidt one tone Men roomgain giver altså uanset hvad som oftest et lille løft på de fleste højtalere, i normale lytterum, her taler vi om mellem 20 og 40m 2. Når rummet bliver meget stort vil der ikke være særlig meget room gain, og højtalerne spiller mere neutralt og som de fra fabrikkens side er beregnet. ( De udmåler som oftest deres højtalere i et uendeligt stort rum, eller rettere lyd dødt / speciel akustisk rum. ) Men altså i de fleste normale rum er der en og anden grad af roomgain, og det ofte uden at gøre så stor skade, især hvis det ligger meget lavt i frekvens. Jo mindre rum jo mere room gain, især jo støre højtaler ( bas enhed ) Bas behov fortsat Et f-6 ved eks 30 Hz. er som oftest rigeligt niveau, for et lukket system og et f-3 omkring de Hz. for et bas refleks system. For mindre højtalere kan det ligge noget højre eks. f-3 ved 50 Hz. og stadig opleves bassen både relativ dyb og tilstedeværende. Hvorfor og hvordan det? Det er ganske enkelt fordi langt det meste af den musik vi lytter på ikke har særlig meget bas output under netop de 40 Hz. En El. bas dybeste tone er 42 Hz. og den dybeste tone fra en kontrabas er 35 Hz. Her er nogle eks. Fagot = 70 Hz. Cello = 65 Hz. El bas = 42 Hz. Bas tuba = 41 Hz. Bas tromme = 40 Hz. Klaver = 40 Hz. Alm. Piano = 38 Hz. Kontra bas = 35 Hz. Harpe = 33 Hz. Stort Piano = 28 Hz. Stort kirke orgel = 16 Hz. Torden = 10 Hz. Coral med mere 75

76 Som man kan se, har langt det meste alm. akustiske musik ikke meget output under 30 Hz. og de der når der ned er endda kun instrumenter så som harpe og stor piano, hvilket der ikke er så meget af i det meste gængse musik de fleste lytter til. For det mest normale musik er det laveste kontrabassen med dennes 35 Hz. og set i lyste her af, rækker langt de fleste højtalere langt nok ned. Bare de har et f-3 omkring de 40 Hz. har de det? opleves det faktisk som man har det hele med. Hjernen kompensere fint helt ned til mellem -6 db. og de -3 db. så selv kontra bassen og stor piano samt harpe, opleves ganske realistisk på selv relativ små højtalere. f-3 opfattes faktisk slet ikke som særlig dæmpet, af denne grund går det fint for selv små højtalere og et f-3 på de Hz. de har et niveau der ligger omkring de -6 nede omkring de dybeste alm. Instrumenters dybeste toner. Med mindre små højtalere, der kun rækker til eks. de Hz. vil der dog mangle lidt i den dybe ende, men selv det abstrahere de fleste nemt fra, lyttes der nærmere efter, kan man da godt høre at der mangler lidt i den dybe ende, og nogle af instrumenterne er knap så store i lydbilledet. Den sidste streng og de sidste tangenter anslås ikke helt så kraftigt som de andre over de 50 Hz. det er så prisen for små nemme højtaler. Men som sagt de fleste kan leve med det og bemærker det faktisk ikke i hverdagen, især ikke hvis rummet forstærker lidt også. Så kort og godt et f-3 ved mellem 45 og 40 Hz. dækker de flestes behov, og det mere en rigtigt for den bas der er i 95% af den musik de fleste lytter som mest til. Og her kan de fleste fine små to vejs højtalere være ganske pænt med. De mere kritiske der vil have 99% af alt den gængse normale akustiske musiks dyb bas med, kan klare sig fint med en mellemstor gulv højtaler der rækker ned til eks. f-3 ved 35 Hz. Langt de fleste lytterum kan ikke klare dybere bas uden at det giver store problemer. Her menes problemer med stående bølger, resonanser, for meget room gain og her af følgende upræcis gengivelse samt dårlig nuancering mm. faktorer som i disse meget dybe toner under Hz. er næsten umuligt og nærmest urealistisk ( ikke mindst økonomisk ) at tweake og optimere sig ud af. Kun meget få meget store og vel optimerede lytterum vil kunne klare 20 Hz. ved fuld niveau eks. og selv med et f-3 ved de 20 Hz. vil de fleste opleve problemer med kraftig resonans i inventar og væge mm. så i lang de fleste tilfælde er så dyb bas slet ikke ønskværdigt. Og som sagt heller ikke så nødvendigt. Jeg selv har et f-7 til 8 db. omkring de 20 Hz. og det med et relativt stort system, bestykket med 12 bas i 120 liter. ( samt en smule equalizering ) og det går lige akkurat an i en sparsomt møbleret stue på 24 m2. med sten væge og beton gulv, solide og ganske absorberende loft, tykke gulvtæpper samt solide og ikke mindst absorberende møbler. Jeg har prøvet over de -6 db. ved de 20 Hz. og i stedet helt ned til et f-3 og det lød ikke godt, alt for tung gengivelse og resonanser mm. jeg ikke kunne få styr på, hvilket resulterede i både for meget dyb bas og upræcis bas gengivelse. Mellem -9 og -7 db. er bedst i min stue ( -9 db. klare systemet uden eq. ) -6 db. giver lige akkurat nogle resonans problemer jeg ikke kan tweake ordentligt væk. Men selv med 7 til 8 db. anslås resonanser i nogle ruder og døre mm. der så må dæmpes når der spilles. Det må jeg gøre med tæpper, puder samt kraftige gardiner, bitumen stykker på møbel flader og døre, ekstra intern afstivning af reoler og skabe mm. Så det er ikke uden problemer. Jeg havde ikke nær samme problemer med mit gamle system der kun rækkende ned til f-3 ved 40 Hz. med en 7 bas. At være dyb bas freak er bestemt ikke nemt! Men lad mig være helt ærlig! Selv om de fleste instrumenter ikke spiller meget under Hz. og 40 Hz. ( f-3 ) dækker de fleste behov fint, så findes der dog en del rum info i musikken i frekvenserne UNDER! De Hz. Fornemmelsen af rigtig store rum, ligger faktisk fra 40 til 20 Hz. Hvem kender ikke det med at når man går ind i et stort rum, eks. et kirke rum eller en stor sal, så kan man næsten høre / fornemme og mærke rummet ånde og tydeligt her igennem mærke at man er i et meget stort rum, også selv om man ikke kan se, eller høre noget som helst. Dette er sub sonisk rum information og det ligger UNDER de Hz. Jo støre rummet er jo dybere frekvens fornemmes. Og skal man eventuelt have dette med ( hvis det da overhoved er på optagelserne? hvilket det dog er på det bedste! ) så kræves det at højtaleren går helt i bund altså ned til 20 Hz. og der under med et rimeligt og mærkbart niveau. Hvad er så et rimeligt og mærkbart niveau? det er mellem 6 og min. 12 db. Coral med mere 76

77 Så skal man have den der helt realistiske rent fysiske oplevelse af rum, så skal højtaleren mindst række ned til et f-12 ved 20 Hz. Jo mere niveau, jo mere realistisk og rigtigt gengives rummets størrelse. Så høre man musik med stor rum, og indspilninger der indeholder dette, er der ingen vej uden om! og det betyder store bas enheder med meget stor slaglængde, stor membran areal, samt der af meget store kabinetter. Dog vil jeg sige at selv om man ikke lige er til kirke orgel og koncertsals musik, så kan man på meget god alm. Musik, der ikke lige har instrumenter mm. der direkte rækker helt ned i sub oktaverne, så kan man virkelig nyde godt af at få den sidste oktav med, ( den fra de 40 ned til de 20 Hz. ) med et rimeligt niveau. Samt ikke mindst et rimeligt stort membran areal der kan flytte den nødvendige luft i de dybe toner på en realistisk og rigtig mærkbar måde. Det giver et helt rigtigt og meget mere realistisk fundament til alt musik, samt en oplevelse af instrumenter mm. der er meget mere fysisk og nærværende. Har man først vænnet sig til det ( store højtalere med stort og dybt rækkende bas system, med 12 bas eller over! ) så er der ingen vej tilbage. Det er musik gengivelse på en helt anden måde, end man kan opnå med små to vejs reol / stander højtalere ja endda mellemstore 2½ & 3 vejs systemer med mindre 5 6½ enheder, ja endda 8 basser, her kan de bare ikke være med. Big is beautiful! let`s go all the way! det er min personlige holdning efter at have levet med et 12 bas system et stykke tid nu, og det især efter mange år med bas ikke over 7 8 man har bare ikke hørt musikken RIGTIGT! før man har hørt det over et rigtigt STORT! system med bas helt ned i kælderen Men igen det kræver plads og det giver en del problemer at løse, så spørgsmålet er om man kan og vil!? ( må! For der er jo lige WAF. = Wife aceptance faktoren for nogle af os, her er jeg dog en af de heldige der MÅ! foruden kan. ) Jeg anbefaler varmt et rigtigt stor system med ikke under et par 12 bas enheder. Fortsættes. miju fortsat Bas enheder, en stor eller flere små? Det er nu ofte set at der i stedet for en stor 10 eller 12 bas enhed anvendes et par, 6½ eller 8 enheder eller endda flere mindre 5-6½, jeg har set eksempler på 4 til 6 enheder sågar 8 pr. side. Dette giver jo teoretisk et samlet membran areal der matcher det man opnår med en stor enhed. Eks. : En 5-6½ har et membran areal på mellem :130 og 135 cm.2. ( Gennemsnitligt ligger de på omkring :132 cm.2.) Der er enkelte enheder der går under betegnelsen 6½ men snare er 7 da de ligger på mellem 140 og 150 cm.2. En 8" har typisk : 200 til 225 cm.2. En 10" har omkring : 300 og 330 cm.2. En 12" bas har typisk mellem 510 og 520 cm.2. ( Der findes enkelte 13" eks. Focal de ligger på omkring : 531 cm.2.) Og en 15" ligger omkring 800 til 850 cm.2. Så tager man to 6½ med 132 cm.2. giver det et samlet membran areal på 264 cm.2. hvilket er lige mellem en 8 og en 10 Og to 8 har mellem 400 og 450 cm.2. hvilket ligger lige i mellem 10 og 12 4 stk. 5-6½ giver hele 528 cm.2. og matcher faktisk en 12 Der er både fordele og ulemper ved dette. Coral med mere 77

78 Et meget anvendt fordels argument er at de flere mindre enheder er hurtigere ( højre accelerations factor ) end en stor enhed, altså flere mindre membraner der til sammen udgør et givent støre areal er hurtigere end en stor membran på samme areal. Dette skulle give en hurtigere og mere præcis bas gengivelse. Det er teoretisk rigtig nok, MEN! i realiteten er der ikke noget der hedder hurtig eller langsom bas, når vi taler om rigtig decideret bas, og ikke nedre mid. I bassen under 100 Hz. er selv den største og sløveste enhed hurtig nok det er reelt kun når vi kommer op i nedre mid. og det aller øverste bas område at det med hurtigheden har betydning. Nede i den dybe bas, og de store bølgelængder vi her taler om, er tempoet ikke så hurtigt, men jo højre vi kommer op efter i frekvens jo mere tempo er der, og her kan det med tempo, acellerations faktor have betydning. Smækket i bassen ligger typisk med et center omkring 120 Hz. altså mellem 60 og 240 Hz. Det under de 120 Hz. klare selv den tungeste enhed ganske fornemt, men mellem de 120 og 240 Hz. kræves en hvis hurtighed og evne til at starte og stoppe hurtigt. ( accelerations factor ) og her har dette betydning, og det er her myten om hurtig bas stammer. Mellem 20 og 60 Hz. har hurtighed ingen betydning, og her vil man kunne anvende selv den største 21 enhed uden de mindste problemer i denne henseende. Mellem 60 og 120 Hz. vil selv den tungeste 15 gøre et fint job. Og fra de 120 Hz. og op til de 240 Hz. klare langt de fleste 12 enheder jobbet mere end godt nok, men her over begynder det med hastigheden og accelerations faktoren at spille en ikke ubetydelig rolle. Så det drejer sig i bund og grund om hvor men deler mellem mid. og bas, og især hvilken mellemtone man deler op i mod. At dele ved H nedre mid og øvre bas. Her vil en 6½ til 8 være et bedre valg, og nok højst en 10, men så skal det være en god og hurtig en. Skal man over de 8 vil jeg anbefale mindst en 5 mellemtone, som vil gå ganske fint med næsten en hver 10 enhed og endda mange 12 enheder. Her vil jeg anbefale at man så deler max. 300 Hz. med 8 og ikke over 240 Hz. med 10 Enkelte fine 12 enheder kan deles så højt som omkring de 200 Hz. Men fra 12 og op efter til 15 anbefaler jeg klart en deling ikke over Hz. Følger men dette, bør det med hastighed og accelerations faktor ikke være noget problem selv for de store 12 og 15 enheder. Ønsker man at have et stort membran areal for at få bassen godt med, og samtidig dele lidt højt altså generelt over Hz. så kan det med flere små enheder være en god løsning. Nogle 3 vejs systemer deler så højt som mellem 300 og 400 Hz. ( enkelte højre ) og her vil en enhed over 8 som oftest være for tung og langsom, hvorved man får homogenitets problemer. Disse problemer manifestere sig ved at toppen, fra mellemtonen og op, lever lidt sit eget liv og tempoet i bassen ikke rigtig hænger sammen med det i nedre mid, og øvre bas. Problemet ses som sagt oftest når der deles til støre enheder for højt, og er meget typisk for eks. den notorisk vanskelige B&W801 Nautilus højtaler. Den deler en stor 15 bas til en lille 5 mellemtone, omkring 300 Hz. og det giver nogle problemer. For at få tempo og liv nok i den store 15 enhed kræves enorme kraft reserver som kun de største og bedste effekttrin kan levere, først da liver bassen op. Den har faktisk hurtighed i enheden nok til at matche selv den lille hurtige 5 men er meget effekthungrende og tungt dreven bas enhed, der skal sparkes utrolig meget til den før den kommer med. Her er der endda tale om en utrolig hurtig og speciel god 15 B&W selv laver til formålet, meget få enheder her ud over, af den størrelse kan klare det uden problemer. Jeg har personligt kun høre 801 N. spille optimal bas med et par enorme Electrocompaniet Nemo effekkttrin på over 600w. eller nogle store Dali Gravety trin. Selv da, vil jeg mene at den helt optimale homogenitet og tempo samspil, opnås bedre i deres lidt mindre 802 N bestykket med et par 8 enheder i stedet, og ligeledes fra deres 800N der har to 10 enheder. Disse to højtalere spiller meget mere homogent og impulsvilligt med de fleste forstærkere i forhold til 801N. og selv under de mest optimale forhold er der lidt mere sammenhæng i de mindre højtalere. Dette er et klassisk eksempel på at gå til den yderste grænse. Dog har jeg hørt et system bestykket med to stk. 5 Eton mellemtone enheder, spille rigtig godt sammen med en 15 JBL bas enhed. Den anvendte 15 enhed er Coral med mere 78

79 bliver delt ved omkring 100 Hz. her går det rigtig godt og problem frit. Jeg er sikker på at hvis en højtaler som B&W 801 havde delt lavere til dens hurtige og gode 15 bas, eks omkring eller under 150 Hz. ville det gå meget bedre og samspillet ville blive lige så fint som for de andre modeller, så havde der kun været problemet med effekt kravet, der som sagt er enormt, for at få bassen her til at folde sig ud. Det med hurtigheden og samspil mellem enheder, det værende mellemtone eller bas, og sågar diskanter, ses også ofte med bånd systemer. Bånd og elektrostater er noget af det hurtigste og letteste der er, hvorved der kan opstå samme problemer med samspil og tempo homogenitet, mellem disse og almindelige membran bestykkede enheder, det værende en mellemtone eller bas. Af den grund kan bånd diskanter være ganske svære at matche optimalt til en bas/mellemtone, og et fuldtone bånd, der i realiteten betyder at det spiller fra øverste diskant og ned til omkring et sted mellem 2 og 300 Hz. kan have lige så vanskeligt ved at matche en almindelig bas enhed. Det er noget Martinlogan har kæmpet med i årevis i deres hybride konstruktioner. Men efterhånden som elektrostaterne er blevet bedre og rækker dybere og delefrekvensen er kommet tilpas lavt ned og de alm. bas enheder er blevet hurtigere og mere effektive, er det nu begyndt at hænge bedre sammen. Nogle af de bedste hybride systemer med bedst sammenhænge er her netop systemer der anvender flere mindre bas enheder, eks. Dali Megaline, samt Inifnity IRS. her varetages bassen af deciderede bas tårne eller en hel stribe 5-6½ enheder, der lige er hurtige nok til at gøre tricket Disse systemer besidder en utrolig dynamik og pondus i bassen samtidig med en fornem sammenhænge og homogenitet. Det er HER! forcen ligger for flere mindre bas enheder, og især ved delefrekvenser der nærmer sig mellemtone området. Nogle avancerede systemer anvender en så kaldt mellem bas, til overgang fra en mindre mellemtone på 4-5 til enten en 12 eller måske endda en 15 sub bas, her anvendes typisk en 8 eller højst en 10 bas/mellemtone. Dette giver en mere glidende overgang rent tempo / sammenhængs mæssigt, og er en fin løsning, der dog kan være ganske vanskelig at realisere ordentligt på andre områder. Her menes at der så skal deles flere steder og vi så snakker om et 4 vejs system. Jo flere delefrekvenser jo mere kompliceret bliver systemet og det at få det hele til at hænge sammen, samt ikke mindst fase mæssigt. Et 3 vejs system kan være svært nok, men 4 vejs er en ren kunst kun få mestre, med succes. At opnå en homogen og sammenhængende højtaler også på andre parametre end tempo mellem enhederne, er umådeligt vanskeligt, og ses kun i meget dyre og som sagt avancerede systemer, her eks, JMLab Grande Utopia BE, samt nogle af de største Wilson systemer og ikke mindst en af verdens dyreste højtalere Avelon Sentinel, der anvender en Thiell diamant diskant,( verdens dyreste diskant!) en Thiell keramisk 3,5 mellemtone samt en Eton 9 Kevlar mellem bas og til sidst to stk. 13 bas enheder. Det er en sammensætning jeg nødig ville forsøge mig med som DIY. Denne højtaler spiller fantastisk sammen rent tempo mæssigt, men stadig er der mindre præcision og homogenitet samt renhed i nedre mid, end på mindre 2 og 2½ vejs systemer. Her skal dog siges at det her gøres så godt og optimalt for et sådant system at kun de aller bedste 2 og 2½ vejs systemer kan matche og på nogle af disse homogenitets områder overgå disse, men ikke desto mindre. Så det at anvende en mellem bas præsentere store problemer, og gør at det i realiteten nok er nemmere at dele tilpas lavt til en given bas, ( under 200 Hz. ) og så anvende en passende mellemtone der rækker her ned uden problemer, og her taler vi så primært om enheder ikke meget mindre end 5-6½ og ikke deciderede mellemtoner men en bas/mellemtone enhed, det især i DIY. sammenhænge. Jeg selv deler til en relativ hurtig 12 bas i lukket kammer ( noget der yderligere er med til at give den kontrol og tempo ) ved omkring 150 Hz. og det til en 7 ScanSpeak enhed ( 145 cm2. ) og det går endda rigtig godt, her er ingen problemer, og overgangen mellem de to er helt problem fri. Det da bas/mellemtonen i realiteten rækker helt ned til 70 Hz. og den store 12 bas så overlapper op til 300 Hz. ( men ikke over for her skæres den relativt skarpt ) og center ligger ved 150 Hz. her ved varetager 7 bas/mellemtonen faktisk største delen af smækket i bassen, der som sagt ligger mellem 60 og 240 Hz. med center omkring 120 Hz. og 12 enheden fylder så bare lidt ud her omkring med lidt mere krop, og under 120 Hz. har den faktisk rigeligt smæk dens vigtigste arbejde her ligger så faktisk under de 70 Hz. i den deciderede dyb bas, og det fungere rigtig godt. Især da 12 bassen arbejder i et velkontrolleret og nøje afstemt lukket kammer, der giver optimale impuls egenskaber for en given enhed, ( men mere om dette senere. ) Hvad er så ulempen ved mange små enheder i stedet for en stor? I realiteten så giver nok så mange mindre enheder ikke helt den samme impact og fylde i dyb bassen som en stor membran fra en støre enhed. Den rent fysiske følelse / oplevelse af dyb bas, bliver ikke den samme med 4 stk. 6½ som med en 12 eller 4 stk. 8 i stedet for en 15 Coral med mere 79

80 Faktisk Der er IRL. ingen reel erstatning for en stor 12 eller 15 bas, hvis man skal have den rigtig dybe og fyldige samt rent fysiske oplevelse med. En stor enhed er bedre til at generere de helt store bølgelængder i den dybe bas end mindre enheder, og selv flere af disse, det kommer man ikke uden om! Men man kan opnå nogle meget hurtige ( subjektiv set ) og imponerende resultater med flere mindre enheder, ingen tvivl om det. Og løsningen er slet ikke dårlig, den er et godt og reelt alternativ, samt en mulighed for at spare en del plads, især da de store enheder kræver meget store / brede kabinetter, hvor flere mindre giver mulighed for høje slanke mere diskrete kabinetter. ( WAF. faktoren!!!!) MEN! for den helt store / dybe og overbevisende oplevelse kræves store enheder i store kabinetter, hvilket også afspejles i nogle af de største og mest overbevisende / imponerende systemer fra de helt tunge producenter, igen eksempelvis JMLab, Wilson, Avelon, Martinlogan, Wisdom og B&W mf. Og som sagt det kan gøres ganske optimalt og vellykket med lidt omtanke og teknik. Lukket eller basrefleks, eller? Et lukket system er langt det letteste at beregne og lave, samt ikke mindst få til at fungere rigtigt optimalt, og det har ligeledes nogle klare fordele, hvad angår kontrol og impulsvillighed. Men bagsiden er at de generelt ikke rækker så dybt i ned bassen, og er bedst at anvende hvis man vil supplere med en subwoofer, enten i et 2½ vejs eller 3 vejs system. Man kan groft sige at outputtet er 3 db. lavere end et basrefleks ved systemets nedre afstemning, det vil sige hvis enheden er - 3 db. ved en given frekvens i basrefleks er den 6 db. nede i et lukket system, dette er dog lidt afhængig af systemets Q værdi. ( for mere info om Q. værdi? se før omtalte litteratur for en grundig uddybning ) så helt nøjagtig er denne tommefinger regel dog ikke, eksempelvis vil en akustisk ventil ændre systemets Q, og afruldning, dæmpnings materiale i kabinetterne og dettes densitet og type, kan også ændre bas gengivelse og dybde. I de fleste tilfælde vil et basrefleks system være at fortrække for en mindre alene stående højtaler, eks. en lille to vejs, da man her får det bedste kompromis mellem bas output og kabinet størrelse, langt de fleste færdig højtaler der fås i dag er også af denne type, ( selv store 2½ & 3 vejs systemer, dette fordi det ganske enkelt kræver mindre plads / volumen til de anvende enheder for at opnå et brugbart output i dybbassen. ) her skal der så endnu mere komplicerede beregninger til, og man skal også beregne port afstemning mm. så her er der igen behov for et godt beregnings program og en Pc. Der findes også en del andre system typer, så som transmisionslinie, horn, push pull, mf. disse har jeg ikke den store erfaring med eller kendskab til, og vil derfor ikke komme nærmere ind på. Ingen af disse har hellere helt den samme gode ydelse som eks. lukket og bas refleks principperne (efter min personlige mening.) Trods sine ulemper og mindre kontrol mm. i forhold til det lukkede system,( der klart er det bedste,) så er basrefleks trods alt lidt bedre end de fleste andre systemer, og giver en mere velkontrolleret samt nuanceret bas end eks. transmisionslinie, og især horn der som oftest har lidt one note bas og gjaldende gengivelse. Disse systemer kan række dybt ned i bassen, især transmisionslinie, og horn kan spille meget højt og utrolig dynamisk, da de som regel har meget høj følsomhed, men ikke helt så nuanceret og rent som bas refleks og lukkede systemer. Men lad os først her se på det lukkede system. Det lukkede system eller Infinite baffl er det nemmeste at beregne og lave, det er også efter min mening det bedste lydende af flere gode grunde. Det blev udviklet i 1950`ne. og var i mange år ret dominerende, da det var det mest enkle at lave og få til at funger optimalt, det er så siden blevet noget fortrængt i forhold til basrefleks der giver mere bas output i mindre kabinetter, men med nogle klare ulemper som trade off Det lukkede system eller s og derfor giver den bedste dynamik, nuancering samt kontrol. Grunden er at enhederne styres meget fint og optimalt af den indespærrede luft i kabinetterne, den gør at enhederne starter og stopper lyn hurtigt og præcist, når systemet er afstemt helt optimalt for den enkelte enhed, denne styring overgås ikke af andre systemer. Men der er et minus ved bas dybden, og eller de nødvendige kabinet størrelser for at opnå en nogenlunde brugbar bas dybde, groft sagt kræver lukkede systemer næsten den dobbelte volumen af hvad bas refleks gør for at give samme bas output ( hvis overhoved muligt?) Et lukket kammer ruller af under sin box tuning frekvens, med 12 db. pr. oktav, hvor basrefleks ruller af med 24 db. altså en langsommere og mere udstrakt afruldning, der dog så til gengæld starter sin afruldning noget tidligere. Det lukkede systems afruldnings start og forløb ned til box tunings frekvensen hvor efter det falde af 12 db./okt. mod bassen, eller rettere stejlheden, et lavt Q. vil starte afruldningen tidligt, altså relativ langt oppe i frekvens, hvor et højt Q vil strække frekevsns udstrækningen eller niveauet lidt længere ned efter mod system resonansen, hvor efter der så rulles af 12 db./ okt. her under. Coral med mere 80

81 Når man nu skal i gang så er det første man skal, at finde den optimale kabinet volumen for den valgte enhed, og det optimale system Q. ( Qts. ) godheds faktor på Dansk. men i daglig tale bare Q. Q. bestemmer stejlhed / udstrækning og niveau ned efter for enheden, altså dennes bas formåen! det er også en afvejning mellem kontrol og bas dybde, man skal har finde det bedste kompromis i et 2 vejs system, i et flere vejs system ser det dog anderledes ud. Q. bør optimalt ligge mellem 0,4 og 0,8. alt efter hvor dybt systemet skal spille. For et system der skal gengive hvad man kan kalde brugbart bas niveau, er 0,6 et godt midt i mellem kompromis og det man bør bestræbe, da dette giver det bedste kompromis mellem kontrol og bas dybde, ( hvilket jeg vil komme ind på om lidt ) 0,5 giver en meget stram og kontrolleret gengivelse og kaldes kritisk dæmpning, denne afstemning er god hvis der ikke skal gengives dyb bas men primært mellemtone og kun lidt ned i den øverste bas, eks. i et 2½ eller 3 vejs system, eller en center højtaler til et suround system. ( man kan dog med Q. 0,5 opnå en ganske dyb bas, men det kræver MEGET! store kabinetter. ) med Q. 0,5 ligger box resonans frekvensen ved -6 db. Q. på mellem 0,57-0,6 ( Bessel ) er som regel lidt mere anvendeligt i et system der skal gengive bas ned til en hvis dybde. Q. : 0,70 ( Butterworth ) er et godt og rigtig meget anvendte kompromis når der skal gengives rigtig dyb bas, her er volumen kravet noget mindre end ved eks 0,5 og 0,6 Dog bør man ikke overstige et total Q. på 0,77 da dette resultere i en mindre velkontrolleret og unuanceret bas, også kaldet one tone bas Der findes en del systemer afstemt på 0,8 og her over ( dog ikke over 1,0 andet end i car-fi. ) disse er de typiske power eller pa. højtalere, beregnet til dunke / danse musik & rock. Til noget der skal kunne være nogenlunde hi-fi i bassen, altså besidde en hvis grad af nuancering og kontrol, bør man holde sig omkring eller under de 0,77. Skal enheden kun gengive decideret mellemtone i et 2½ vejs system, er et meget lavt Q. at fortrække. Et Qts. på 0,39-0,49 er helt optimalt til ren mellemtone i et system hvor der deles mellem bas og mid rimeligt højt, hvilket vil sige over 200 Hz. Alt dette kan man justere ind ved at regulere kabinet volumen og dæmpemateriale densitet, så mellemtonen rækker netop så langt ned efter som nødvendig for at opnå den rette fylde i dens nedre register, og eller hvor den eventuelt krydser over til en decideret bas. ( 2½ / 3 vejs ) Skal man lave et decideret bas system, der ikke skal gengive mellemtone også, kan man sagtens anvende et Q. på mellem 0,6 og 0,77 med et rigtigt godt resultat. Dog anbefales det ikke at under nogen omstændigheder at overstige de 0,8. meget over 0,8 giver en alt for ukontrolleret gengivelse med for meget eftersving, hvilket giver en slap eller buldrende bas gengivelse, ( hvilket nogen bas freaks muligvis vil syntes om!? ) Der er eksempler på så kaldte power højtalere samt car-fi systemer, der har et Qts. på hele 2,0. dette vil jeg bestemt IKKE! betegne som noget der har med hi-fi at gøre. Det højst brugbare jeg har set i hi-fi sammenhænge er de små Rogers LS3/5A der er afstemt til Q. 1,2 og stadig slipper af sted med det. ( selv om det intet! har med korrekt og nøgtern bas gengivelse at gøre, men imponerende bas output havde disse små kasser dog! ) det var dog lidt så som så med nuancering og opløsning i bassen, der var dog masser af såkaldt fodstamp og bogie faktor, og det tiltaler jo en del. En rimelig god bas kontrol, for det anvendte Q. kommer an på at finde de rette og her til bedst egnede enheder. Her gælder det om at finde enheder med et så lavt EBP. ( Efficiency Band width Product ) som muligt. Der er en formel til at beregne dette, der viser om en given enhed er velegnet til basrefleks eller lukket system, og hvor egnet den er til dette, det beregnes med formlen : fs. / Qes. Et EBP. på 50 eller der under, indikere at den er god i et lukket system, over 50 til de 75 indikere at en akustisk ventil kan være nødvendig ( Aperiodic Closed Box, mere om dette lidt senere. ) og at den ikke er helt så velegnet i et helt lukket system hvis der skal gengives bas. EBP: fra 75 til 100 og over indikere at den fungere bedst i basrefleks, igen! hvis den skal gengive bas området. En anden hurtig tommefinger regel er at se på enhedens Qts. jo lavere dette er jo lavere Q. vil det samlede system have ( enhed + filter + kabinet & dæmpning ) jo højre Q. enheden har jo højre total system Q. Så enheder med et lavt Qts. egner sig bedst til at spille decideret mellemtone, da de ikke giver så meget output i bassen, og samtidigt kan anvendes i relativ små kabinetter. Hvor enheder med højt Qts. giver en dybere bas, dette betyder dog ikke at de enheder der har højt Qts. slet ikke duer til mellemtone, det betyder blot at de nok er et bedre valg i et rent to vejs system, hvor lav Qts. enheder måske nok gør sig bedst hvor de får lidt hjælp i bassen, det vil sige i 2½ og 3 vejs systemer. Høj Qts. enheder kan spille fremragende mellemtone, men kan også spille god fyldig og dyb bas, men de kræver så til gengæld støre kabinet volumen. Her er der så mulighed for at tilpasse, krav og ønsker hvad angår system type, størrelse / volumen med hvad der ønskes af bas dybde mm. ved at vælge Coral med mere 81

82 enheder med det rette Qts. kompromis. Jo højre Qts. jo bedre til bas men jo støre kabinet volumen krav, jo mindre Qts. jo mindre kabinet volumen krav men jo mindre output i bassen opnås. Det skal dog siges at de enheder der faktisk gengiver ren mellemtone over 300 Hz. bedst som regel er de med lavest Qts. da den hurtighed og stramhed de har udmønter sig i en mere dynamisk og velkontrolleret mellemtone impuls gengivelse, altså ikke bare i bassen men hele vejen op. Højere Qts. enheder er og bliver som regel et kompromis mellem bas dybde og impulsvillighed, men et kompromis der kan bringes til at fungere ganske godt, men som faktisk kun er nødvendigt i et rent to vejs system, hvor kun den ene bas/ mellemtone skal gengive det hele. Er gode eksempel er ScanSpeaks 18W/8545 & 8535 enheder, de er praktisktaget identiske, bortset fra netop Qts. som er betragteligt højre for Dette resultere i at 8535 kræver noget støre kabinet volumen, og der i kan den række noget dybere end 8545, der kun kræver godt det halve, men så til gengæld ikke rækker så dybt i bassen, vi snakker på en forskel på godt 10 Hz. I godt 20 liter rækker 8545 ned til omkring 47 Hz. ( f-6 ) hvor 8535 rækker ned til godt Hz. i omkring liter er dog så rent faktisk noget sprødere og hurtigere fra Hz. og op efter, hvor 8535 har mere krop og fylde her under, men mindre hurtighed og dynamik op efter, hvor 8545 har sin force. Nogen vil så måske undre hvorfor man ikke bare lader en 8545 spille i 40 liter, og så burde denne vel også få dybere bas? jo vist!! den vil række næsten lige så dybt, MEN! den vil slet ikke have den kontrol den anden enhed har, da det i lukkede systemer er den indespærrede luft mængde der styre højtaler membranens opbremsning. I et for stor kabinet i forhold til enhedens Qts. vil den miste luftens styring og hænge kun i forstærkerens greb, på samme måde som i en åben baffl, dette stiller en del andre krav til både enhed og forstærker mm. Et for lille kabinet i forhold til enhedens Qts. vil resultere i et hæv af system Q. og et hæv i et og andet frekvens afsnit, som regel i nedre mid øvre bas, ved mellem Hz. der kommer et knæ / hæv, på frekvensgangen og outputtet i dette område. Dette er ofte set udnyttet i mindre højtalere for at give illusionen af mere og eller dybere bas. Brugt fornuftigt kan det faktisk gøres ganske fint og vellydende, men helt optimalt er det dog ikke, da det jo frekvensgang mæssigt er en afvigelse fra det neutrale, og prisen er næsten altid en lidt mindre vel differeret og nuanceret gengivelse af og i det område og lige omkring dette, igen det mange vil kalde one tone bas Det kan faktisk også realiseres med basrefleks systemer, her blot ved at lade porten afstemme højre i stedet for kabinet volumen, men mere om dette senere under basrefleks systemer. Jeg vil klart anbefale at anvende enheder med lavt Q. i systemer der kun skal varetage frekvensområdet ned til mellem 200 og 100 Hz. og så lade en decideret høj Q. bas enhed tage over, ned efter her fra, i et bas system, eller måske ned til lige omkring 60 Hz. og så suppleres af en decideret sub woofer. Her vil jeg så lige for en kort bemærkning komme kort ind på hvad der så er forskel på et bas system og en subwoofer. Forskellen på et bas system og en subwoofer vil jeg definere som at en sub woofer spiller op til højst 100 Hz. men som regel træder til et sted mellem 40 og de 100 Hz. oftest omkring Hz. Hvor et bas system spiller op over 100 Hz. i princippet fra 100 Hz. og op til mellem Hz. og endda ( selv om jeg personligt ikke anbefaler dette ) helt op til 500 Hz. Nærmere information og uddybning af alt dette, kan man læse om i omtalte fag litteratur, især i The Loudspeaker Design Cookbook.også alt om Q. værdier mm. Formlerne for beregning af et lukket system manuelt ser således ud for et lukket system : Man skal vælge Q. værdi for systemet først, det gør man så udfra ønsket om kontrol kontra basdybde, og det kompromis man her må / vil indgå. = ( Qtc / Qts ) 2-1 fc. = Qtc * fs / Qts f-3. = [ ( 1/ Qtc 2-2) + V ( 1 / Qtc 2-2) ] ½ * fc. Box volumen = Vb = Vas / a -3 db. punkt = ( f-3 / fc ) * fc. Box resonans = ( fcb. ) = ( fc / fs ) * fs. Men igen! disse formler er ikke nær så præcise og pålidelige som Pc. simuleringer. Coral med mere 82

83 Akustiske ventiler. Man kan med det lukkede kammer / trykkammer princip, vælge at anvende en løsning med akustisk ventil, et så kaldt : Aperiodic closed system, det har nogle klare fordel jeg lige her vil komme ind på. Det blev i sin tid opfundet af Ejvind Skaaning ( manden bag AudioTechnology & de kendte Skaaning enheder eller Flexunits & C-Quence enheder som er blandt de bedste i verden og anvendt i nogle af de fineste konstruktioner man kan finde.) da han i sin tid arbejde hos / for Dynaudio og ScanSpeak de blev udviklede i 1960`ne og anvendt i de meget berømmede Dynaco A-25 højtaler, med netop dette princip, i sin tid. Den akustiske ventil skaber en kontrolleret utæthed, ved at fungere som en air gennem flow regulator, den er opbygget så luften kan sive igennem, hvor ved noget af trykket i kabinetter reduceres. Dette gør at der opstår mindre overtryk når enhedens membran går indad, gengivelsen bliver noget mere frigjort af dette og knap så overspændt som det kan opleves med meget stramt tunede lukkede systemer (meget lavt Q. og lille volumen.) Det reducere den mekaniske påvirkning af den indespærrede luft, hvilket bevirker at impedans puklen ved enheden og systemets egenresonans reduceres en del, hvilket igen kan gøre livet lettere for en forstærker. Membran udsving reduceres også en del. Det har også den bivirkning at enheden nærmest ser en lidt støre kabinet volumen, hvad den faktisk på en måde jo også gør gennem ventilen dette dog meget kontrolleret, og begrænset af dæmpemateriale i ventilen, men det er dog med til at give et lidt bedre output i den dybe ende af bassen. Dog ikke nær så meget som man kan opnå med en bas port, og de to principper har intet med hinanden at gøre. Det giver dog trods det en lidt mere frekvens udstrakt bas gengivelse ned efter, og noget mere energi her, det uden at kompromittere kontrollen og de dyder trykkammer princippet ellers har her. Under 50 liter kabinet volumen kræver en akustisk ventil, op til 80 liter kræver to ventiler og over 80 liter kræver tre ventiler. Når en akustisk ventil anvendes bør der samtidig dæmpes i hele kabinettet med dæmpemateriale, eks. tern af rockwool eller endnu bedre kartet fåre uld. Alm. akustilux eller dæmpeskum som anvendes på kabinet sider dæmper langt fra nok her, glasuld har også for ringe dæmpnings grad. Dette dæmpemateriale som kabinetterne skal fyldes helt men løseligt op med, vil være med til at kontrollere luftens tilgangs hastighed til ventilen. Uden dette dæmpemateriale vil Q. værdierne ikke blive optimale. Alt dette må man måle og eller lytte og prøve sig frem med indtil det lyder rigtigt her kan man ikke beregne sig frem med formler eller andet. miju Fortsat.. Bas refleks. Her skal vi se lidt på den nok efterhånden mest udbredte og anvendte system, nemlig basrefleks systemet. Basrefleks systemet giver mulighed for at strække bassen lidt længere ned end med et lukket system, groft sagt vil man opnå næsten det dobbelt niveau eller dybde i bassen med refleks systemet end det lukkede system, eller også kan man i meget mindre kabinet volumen opnå samme dybde. Man kan groft sagt sige at et lukket system er -6 db. ved system resonansen, og et basrefleks er -3 db. Helt præcis så gør porten det at den skaber en resonans ved en nøje tunet frekvens ( port resonans frekvensen = Fb. ) som er afstemt i forhold til kabinet volumen samt enhedens Qts. og andre værdier / data. Denne resonans frekvens assistere og fylder lidt ud i de nederste frekvenser, hvor bas enheden i sig selv ruller af, og får for lidt niveau, dette hjælper med til at give mere niveau nede omkring og under denne resonansfrekvens. For når resonansen fra porten ligges ovnen i bas enhedens gengivelse, forhøjes lydtrykket i det område, og ved at justere port resonans frekvensens placering, ( op eller ned efter i frekvens ) kan man tune niveauet i bassen, til det har det rigtige og acceptable niveau samt udstrækning ned efter. Det man gør er at finde et punkt hvor bas enheden er faldet til en uacceptabelt niveau, her omkring tuner man port resonansen ind så den løfter niveauet lidt op, lige omkring og under det område hvor bas enheden har for lidt, og det er her man vinder groft regnet 3 db. niveau i forhold til et lukket system uden Coral med mere 83

84 denne port resonans til at hjælpe. Hvor meget niveau og hvor dybt man kan placere denne resonans frekvens afhænger af det kompromis man vælger mellem niveau, udstrækning ned efter på den ene side og fasthed og kontrol på den anden, det vil altid blive et kompromis! hvor godt det kompromis bliver og hvor dybt man kan afstemme afhænger af enhedens Thiell & Small parametre, så som Qts. Vas. Fs.( egen resonans ) og en hel masse andre data. Placere man port resonans frekvensen for lavt, vil niveauet falde for meget, og bassen mister energi i et område mellem enhedens direkte lyd og portens bidrag, omvendt hvis resonans frekvensen placeres for højt, vil der opstå for meget overlapning og her ved for meget niveau i bassen, da enheden så her har rigeligt energi og niveau i sig selv, dette giver et hæv, på frekvens kurven. Dette kan dog udnyttes til at tune systemets frekvensgang og bas output med, så man kan opnå lige den gengivelse og det niveau i bassen man ønsker. En høj resonans frekvens, og derfor et hæv højre oppe i frekvens, vil dog medføre mindre dybde i bassen, altså mindre udstrækning ned efter, og en lav placering af resonans frekvensen medføre mindre niveau længer oppe, ( hvilket jo ikke gør noget hvis enheden selv har niveau nok her) Hvis man forsøger at afstemme porten for lavt i håb om at opnå en meget dyb bas, og den ikke hænger sammen med enheden og eller at man anvender for stor volumen samtidigt, risikere man en ukontrolleret one note bas, eller svumpet bas som nogen kalder det. Man skal også passe på ikke at kortslutte enheden akustisk gennem porten så der sker udfasninger. Alt dette betyder at porten skal nøje ind justeres og tunes for at give et ønskværdigt og positivt bidrag. Man kan heller ikke anvende for små kabinetter eller volumen, en god tommefinger regel er en formel der viser mindste volumen for en given enhed. Det er membran arealet der afgør det, formlen ser således ud : SD. ( membran areal) / 20 = L. Eks. en 150 cm. bas/mellemtone : 150/20 = 7,5 Liter. Dette er den ABSOLUT! mindste volumen den enhed kan fungere med basrefleks i. Optimalt er dog som regel det dobbelte, og det er her omkring 15 liter. Langt de fleste højtalere der laves er faktisk af basrefleks typen, netop pga. muligheden for dyb bas fra et relativt lille kabinet. Dog er det lukkede system altid overlegent når det gælder kontrol, impulsvillighed og fasthed i bassen, prisen er dog de enorme kabinetter. Men man kan dog opnå meget fine resultater med basrefleks, nogle af de fineste og bedste højtalere der fås er af denne type! så det skal man ikke rynke så meget på næsen af, men der er og bliver et kompromis! Det kan som sagt laves meget godt og velafbalanceret, og derfor finder det brug i selv nogle af de dyreste og generelt anset for at værende bedste højtalere i verden, det er dog ikke helt så nemt at afstemme og optimere som det lukkede system. Der er formler for at beregne dette, samt den optimale afstemning ( kompromis ) som man kan regne ud på papiret men det mest præcise er dog at anvende et Pc. baseret simulerings og beregnings program. Disse er som regel noget mere rigtige, og noget enklere at anvende, de kan også regne med en del flere parametre og data end man kan overskue med konventionelle matematiske formler, lommeregner samt papir & blyant. Man kan sjældent regne helt med disse matematiske og rent teoretiske formler IRL. da de ganske enkelt ikke tager højde for nok, selv Pc. simulerings programmer er ikke helt 100% akkurate! De resultater man får er dog trods alt præcise nok til at man får et fornuftigt og brugbart resultat, så godt at man sagtens kan konstruerer systemet ud fra disse data, det sidste op til det helt optimale og sublime, fin tuner man så med ørene og måle udstyr når systemet er færdigt, på denne måde kan man nå praktisktaget lige så langt som de etablerede højtaler producenter, husk de arbejder ud fra samme data, regler og love samt vilkår, de har bare dyre måle udstyr og flere resurser til at afprøve flere enheds løsninger og kabinet konstruktioner, selvbyggeren har mere begrænsede resurser her og ikke samme mulighed for at eksperimentere, da det jo koster alt sammen. Men finder man et godt og afprøvet koncept at arbejde ud fra går det sjældent galt hvis man holder sig til noget af det jeg her beskriver og inden for de her omtalte regler. Beregning af optimal kabinet volumen for basrefleks. Formlerne ser således ud : Volumen : Vb = vas/v2 = Liter. V2 er taget udfra en Thiell small liste vist her under, der udgår fra enhedens Qts. Qts - V2. 0,20-7,7775 0,21-6,9524 0,22-6,2372 Coral med mere 84

85 0,23-5,5132 0,24-5,0655 0,25-4,5822 0,26-4,1535 0,27-3,7714 0,28-3,4295 0,29-3,1223 0,30-2,8452 0,31-2,5944 0,32-2,3667 0,33-2,1594 0,34-1,9699 0,35-1,7964 0,36-1,6371 0,37-1,4905 0,38-1,3552 0,39-1,2300 0,40-1,1146 0,41-1,0070 0,42-0,9113 0,43-0,8266 0,44-0,7521 0,45-0,6868 0,46-0,6297 0,47-0,5798 0,48-0,5361 0,49-0,4978 0,50-0,4642 Denne formel er dog ikke nær så præcis som en Pc. baseret simulation. Enheden kan i realiteten sagtens spille i støre volumen og det ganske optimalt. Formlen her viser faktisk en minimums volumen i stedet for optimal vol. Hvor stor max. vol. er eller optimal vol. har jeg ikke rigtig nogen formel for, men det kan Pc. beregnings programmerne bedre beregne, da dette kræver langt flere parametre og data. For at give et eks. så påvirkes resultere eks. af delefiltret, og den spole der skal sidder her på bassen, denne er med til at ændre bassens Qts, og herved minimum og maksimum volumen og herved optimal arbejdes volumen, og det gør den faktisk i ganske stor grad. Der er mange andre faktorer ligeledes som disse alm. papir & blyant formler ikke tager højde for, men man kan da bruge dem som et udgangspunkt på samme måde som det meste andet her. Det gør ikke noget at lave kabinetterne lidt for store, da dette kan dæmpes med sand eller andet til den rette / optimale volumen findes, det er straks værre at lave dem for små, for det er der ikke meget at gøre ved, andet end OM IGEN! Så anvender man de her viste formler så skal man regne med mindst 50% mere, og skal man være helt sikker? og i langt de fleste tilfælde, så havner man IRL. på det dobbelt af den beregnede min. volumen, for optimal vol. og max. vol. ligger 3 gange over minimum. Pc simuleringer underbygger faktisk dette, når først alt data beregnes. Lad os lige se lidt på de formler der findes for at beregne bas port. Coral med mere 85

86 Først skal vi lige have nogle forkortelser på plads. Vb. = Netto box volumen. Fp. = Port resonans frekvens. Ap. = Port areal. Dp. = Port diameter. Lv. = Port længde. f-3 = Nedre bas grænse hvor niveauet er halveret. Pi. = 3, = Frekvens. Her er så formlerne. Formel 1 : L. = (56250*Dp 2 )/(Pi*Fp*Vb) Formel 2 : L. = ((20000*Dp 2 ) / ( Vb*Fb 2 ))-(0,8*Dp) Formel 3 : L. = ((23600*Dp 2 ) / Vb*Fp 2 )) - (0,74*Dp) Formel 4 : Fb. = ( Dp/ROT(Vb*(Dp*Lv)))*160 eller Lv = ((1602*Dp 2 )-(Vb*Dp*Fb 2 ))/(Vb*F 2 ) Formel 5 : L. = Dp*(((2650*Dp)/(Vb*Fb 2 ))-1) Eks. : 30 Hz. afstemning i en 70 liters kabinet, og en rør diameter på 7,5 cm. Formel 1 = 16 cm. Formel 2 = 11,9 cm. Formel 3 = 15,5 cm. Formel 4 = 15,4 cm. Formel 5 = 16,1 cm. Hvilken er mest korrekt? tjaaa... her må man prøve sig frem! og som regel skal sandheden findes midt i mellem. Så jeg ville nok starte med gennemsnittet : 14,98 cm. ( 15 cm. ) og så arbejde der ud fra. Enten ved at reducer en halv cm. af gangen eller ligge en halv cm. til alt efter hvordan det lyder, om der er for meget eller for lidt niveau i bassen. Når man nu har fundet den kabinet volumen, de valgte enheder kræver for at spille optimalt, alt efter system type, Q værdi og bas ydelse mm. og hvis bas refleks? fundet: f-3, port resonans frekvens, port længde, diameter, areal, og ønsket eller optimal volumen, så kommer man til udformningen og design af kabinetterne, her gælder nogle grundregler der sikre et godt resultat hvis de følges. miju Coral med mere 86

87 Coral med mere 87

88 Coral med mere 88

89 Coral med mere 89

90 Coral med mere 90

91 Coral med mere 91

92 Coral med mere 92