Transkript

1 Coral med mere 1

2 Coral med mere 2

3 Coral med mere 3

4 Coral med mere 4

5 Coral med mere 5

6 Coral med mere 6

7 Coral med mere 7

8 Coral med mere 8

9 Coral med mere 9

10 Coral med mere 10

11 Coral med mere 11

12 Coral med mere 12

13 Coral med mere 13

14 Coral med mere 14

15 Coral med mere 15

16 Coral med mere 16

17 Coral med mere 17

18 Coral med mere 18

19 Coral med mere 19

20 Coral med mere 20

21 Coral med mere 21

22 Coral med mere 22

23 Coral med mere 23

24 Coral med mere 24

25 Coral med mere 25

26 Coral med mere 26

27 Coral med mere 27

28 Coral med mere 28

29 Coral Beta 8 Coral 1 Coral 2 Coral 3 Coral 4 Coral 5 Coral 6 Zmax 103,80 104,50 137,90 107,10 114,70 89,60 Re 8,60 7,80 7,70 7,80 7,80 7,70 Fs 64,00 57,00 53,00 61,00 51,00 47,00 Qts 0,35 0,26 0,23 0,29 0,23 0,30 Qms 4,22 3,53 4,07 4,00 3,46 3,51 Qes 0,38 0,28 0,24 0,31 0,25 0,33 Vas 69,20 90,40 115,20 79,20 101,30 117,70 Mms 7,24 6,99 6,34 6,96 7,79 7,89 Cms 0,85 1,12 1,42 0,98 1,25 1,45 BL 8,10 8,30 8,20 8,10 8,80 7,40 Spl 98,60 99,60 100,40 99,40 99,10 97,50 no 4,57 5,73 6,85 5,48 5,13 3,55 r10k 29,00 27,00 28,00 29,00 30,00 28,00 r1k 11,00 10,00 8,50 10,00 10,00 9,50 Coral med mere 29

30 Coral Beta 8 Coral 1 Coral 2 Coral 3 Coral 4 Coral 5 Coral 6 Coral 7 Average Zmax 103,80 104,50 137,90 107,10 114,70 89,60 112,20 Ohm 109,97 Zmax Re 8,60 7,80 7,70 7,80 7,80 7,70 7,80 Ohm 7,89 Re Fs 64,00 57,00 53,00 61,00 51,00 47,00 63,00 Hz 56,57 Fs Qts 0,35 0,26 0,23 0,29 0,23 0,30 0,30 0,28 Qts Qms 4,22 3,53 4,07 4,00 3,46 3,51 4,37 3,88 Qms Qes 0,38 0,28 0,24 0,31 0,25 0,33 0,33 0,30 Qes Vas 69,20 90,40 115,20 79,20 101,30 117,70 80,90 Liter 93,41 Vas Mms 7,24 6,99 6,34 6,96 7,79 7,89 6,39 7,09 Mms Cms 0,85 1,12 1,42 0,98 1,25 1,45 1,00 1,15 Cms BL 8,10 8,30 8,20 8,10 8,80 7,40 7,80 8,10 BL Spl 98,60 99,60 100,40 99,40 99,10 97,50 99,70 db 99,19 Spl no 4,57 5,73 6,85 5,48 5,13 3,55 5,94 % 5,32 no r10k 29,00 27,00 28,00 29,00 30,00 28,00 28,00 Ohm 28,43 r10k r1k 11,00 10,00 8,50 10,00 10,00 9,50 10,00 Ohm 9,86 r1k Coral med mere 30

31 Coral med mere 31

32 Coral med mere 32

33 Coral med mere 33

34 Coral med mere 34

35 Coral med mere 35

36 Coral med mere 36

37 Coral med mere 37

38 Coral med mere 38

39 Coral med mere 39

40 Coral med mere 40

41 Coral med mere 41

42 Coral med mere 42

43 Coral med mere 43

44 All measures in mm. Cutout for DX Terminalcutout in part Partnumbers Coral med mere 44

45 Cornerpoints fore cutting out the sides. All measures in mm as (X,Y)-coordinates. Material 25 mm MDF. A= (0,1750) B= (15,1838) C= (58,1911) D= (125,1967) E= (206,1996) F= (294,1996) G= (375,1967) H= (442,1911) I= (486,1838) J= (500,1750) K= (101,1750) L= (108,1792) M= (130,1830) N= (163,1858) O= (203,1872) P= (246,1872) Q= (287,1858) R= (320,1830) S= (342,1792) T= (349,1750) A B C L K D M N E O P F Q S R T G H I J All measures with lower left corner as reference. (80,1200) (235,990) (190,887) (500,870) (430,540) (280,220) (0,0) (37.5,0) Coral med mere 45

46 All measures in mm. Material 25 mm MDF. All parts 230 mm deep One loudspeaker requires 9 pieces of part 5 and Coral med mere 46

47 Base All measures in mm. Material 25 mm MDF. Colored parts 20 mm wood. The harder wood the better. 150 Radie Coral med mere 47

48 Ø122 Ø204 If You want Your DX2 sunken draw these circles and cut along the outer line Coral med mere 48

49 The CLUB version of the LOWTHER FIDELIO enclosure. 1. Reduce the front plate thickness from 25 to 18 mm. leaving out the cut-out for front grill. 2. The cut - o 3. An additional panel 60 mm. broad cut in 45 o angels (both). The original construction has a sharp angle here ( bad, bad, bad 4. is a wooden dowel also to improve ridgity and rising the resonance frequence. 5. Add. an extra 10 mm MDF. board length app. 300 mm. heigth 30 mm. at the upper end and 40 mm. at the lower, is to be firmly glued to front panel and 1. dividing plate for improved ridgity Wooden dowels 20 mm and 250 mm. from lower end of back plate ( placed on center line) to diminish vibrations in the inner bicor and back plate The sharp edge is rounded to a soft curve ( 0 = 10 mm.) 9. The original plate is replaced by a Its a bit tricky to do the wiring but still possible. Giving the bass a nice smooth slide as exit. The wooden dowels (4 3 6 and 7. app. 250 mm. instead. Another possibility is to add extra side panels The idea is to add ridgity to the system and rise unavoidable resonances to higher frequencies not wasting driver energy. LOWTHER CLUB/DHANUR DESIGN. Coral med mere 49

50 Coral med mere 50

51 Coral med mere 51

52 Coral med mere 52

53 Coral med mere 53

54 Coral med mere 54

55 Coral med mere 55

56 Coral med mere 56

57 Coral med mere 57

58 Coral med mere 58

59 Coral med mere 59

60 Coral med mere 60

61 Coral med mere 61

62 Coral med mere 62

63 Coral med mere 63

64 Coral med mere 64

65 Grundlæggende højtaler konstruktions principper. På baggrund af mange forespørgsler jeg konstant får, vil jeg give nogle gode råd og vejledning i principperne omkring at bygge en højtaler Ikke! fordi jeg ved alt eller er nogen exceptionel ekspert på området, LANGT FRA! men jeg vil dog gerne dele lidt af den viden jeg gennem tiden har tilegnet mig, og som jeg selv bygger højtalere ud fra, og dette trods alt med et rimeligt tilfredsstillende resultat for mig selv og de jeg har lavet højtalere til. Enheder. Hvad angår enheder? så kan man også være så heldig de standard enheder man køber faktisk spiller bedre, end de man hørte i sin reference højtaler, selv om disse måske var modificerede udfra konstruktørens ønsker og smag. Det vil sige at de måske passer lidt bedre ind i ens lyd ideal, der nødvendigvis ikke behøver at stemme 100% med den enkelte højtaler konstruktør / fabrikants smag og behag samt opfattelse af hvordan det skal og bør lyde. Det at købe færdigt, vil jo næsten altid udgøre et kompromis, da det jo er højtaler producentens smag, eller opfattelse af hvad der er godt og rigtigt, man bliver præsenteret for. Derfor må man finde en der nærmer sig det lyd ideal men selv har, og det er ikke altid lige let. Mange gange må man gå på kompromis et og andet sted på en og anden måde og i et og andet omfang. Som selvbygger kan man i princippet vælge og vrage og sammensætte lige efter sin egen smag, uden nogen kompromiser, her er det DIG! der er konstruktøren, og dine øre der bestemmer hvad der er den rette løsning på alle områder. Husk! det er dine! øre og din opfattelse der bestemmer hvad der er godt og rigtigt for dig, ( hvad der er hi-fi eller ej!) ikke nødvendigvis en og anden højtaler producent, eller hvad andre siger. Hvem siger at de har ret, og har patent på hvordan det skal lyde og hvad der er mest troværdigt og eller den rette klang mm.? de har ikke mere ret end hvad dine egne øre fortæller dig at de har eller ikke har! Dog er der grænser for hvor meget man kan tillade sig at afvige fra det rigtige eller neutrale, for at det man laver skal kunne betegnes som hi-fi, ( høj troværdighed ) det bør sige sig selv!! der er nogle spille regler man må overholde, hvis det er troværdig gengivelse ( hi-fi) man ønsker, også selv om hele begrebet er meget subjektivt. En af disse spilleregler er for højtaleren en så lineær frekvensgang som muligt, hvilket sikre at det der kommer ud nu også er så tæt på det der kommer ind over terminalerne som muligt! Selve enhederne og komponenternes klang farve mm. er der i realiteten frit spil med, for hvad er nu den rigtige??? Så der er trods alt alligevel et rimeligt stort spillerum når man ser på alt det der findes på markedet, og den forskellighed klang mæssigt dette har, og alligevel stadig kommer ind under det man så`n generelt anser for hi-fi eller highend. Hvad der er det rigtige og forkert, hvordan det skal lyde og hvad der lyder sådan osv. osv. kan man diskutere frem og tilbage i en uendelighed, ( hvilket der også flittigt bliver gjort!) og der er lige så mange meninger som der er hi-fi udstyr eller højtaler mærker, og kombinationer af og mellem disse, både blandt færdig konstruktioner og fabrikanter og ikke mindst D.I.Y. folk, så det skal jeg slet ikke komme ind på her. Jeg kan lige kort og groft give et fingerpeg om hvordan forskellige enheds typer lyder. Husk på at dette er i grove træk, og der er som oftest mange undtagelser! Startende med de gode gamle papir/pap membran enheder, så lyder disse som regel meget varmt og ørevenlige eller som nogen jeg kender ynder at sige det organisk lydende. Her er dog som regel ikke helt den store opløsning og dynamik som mere eksotiske enheder giver, men de kan være meget musikalske i nogles øre, de har også en relativ blød eller blid opbrydning, der gør dem mere tilgivende at arbejde med. Så er der forskellige nye typer pap, papir, fiber ( cellulose ) blandinger, de besidder som regel samme let varme egenskaber, men de nyere af dem har en klar bedre opløsning og dynamik end før i tiden set fra pap ( cellulose materiale ) baserede membran enheder. Så kommer vi til plast her anvendes som regel polypropolene, af en og anden art, disse kendetegnes ved en meget hurtig og vekopløst gengivelse, masser af detaljer og dynamik, som regel højre dynamik end pap eller cellulose baserede membraner, også lidt mere sprøde og hurtigere end eks. mange kulfiber og kevlar enheder. ( nogle kan ikke lide denne meget nøgterne og præcise kontante måde, og kalder det plast lyd de er som regel til de rene gode gamle pap membraner. ) Nogle af disse enheder kan virke en anelse lys i klangen, og måske en smule analytisk, eller tynde i lyden, i forhold til pap andre igen kan være meget mere rigtige under alle omstændigheder så er de oftest meget hurtige, hvilket lyden også bære præg af, de er bare mere dynamiske. Her skal man huske at der findes mange forskellige plast typer, hvor nogle faktisk kan være deciderede varme og runde i klangen, alt efter hvilken type Coral med mere 65

66 og stivhed membranen har, og andre igen som før omtalt, analytiske og meget lyse, de kan faktisk gå begge veje, så de har et meget stort anvendelses potentielle. Selv finder jeg nogle af disse værende blandt de bedste og mest rigtige der fås. Jeg kan nævne nogle rigtig gode eks. Dynaudio,( som desværre ikke længere er tilgængelige for DIY. folket ) AudioTechnology, ScanSpeak ( 18W/8543 en sand klassiker der faktisk har en ganske varm og lækker klang! ) samt enkelte gode Peerless og Seas. ( her vil jeg dog især fremhæve Audiothecknology`s C-Quence enheder som nogle af de fineste nyere eksempler.) De er også nogle af de der er absolut bedst i bas området, de har den bedste balance her mellem evnen til at række dybt og samtidigt spille nuanceret, velopløst og kontrolleret i de nedre oktaver, noget renere og mere vel kontrollerede end eks pap membran enheder, der ellers spiller med god fylde og krop og relativ / subjektivt dybt, men ofte mangler lidt nuancering og kontrol, eller den rigtige tørhed Materialer så som kulfiber og kevlar, kan gå lidt begge veje, nogle kevlar enheder er utrolig velopløste og hurtige, med formidabel detaljering og dynamik, andre igen er lidt tynde og lyse i klangen. Nogle af de mest neutrale og samtidig dynamiske, velopløste enheder er netop af Kevlar typen, de har dog som regel en lille svaghed i de nedre frekvensafsnit, især bassen, hvor de kan virke lidt tynde eller tilbageholdende, men i mellemtonen besidder mange af disse en formidabel opløsning og potentielle for neutralitet og ægthed. Nogle af de mest neutrale og rigtig lydende bas/mellemtoner jeg har hørt har været Kevlar typer. Kulfiber/pap membraner ( så som set eks. på ScanSpesks 18W/8545 ) besidder en bemærkelsesværdig blanding,s lyd, de er relativ hurtige, velopløste, men med et strejf af varme, de er lidt rundere og varmere i klangen end eks. ren kulfiber eller kevlar, som de som oftest har lidt mere fylde især i bas og nedre mid. end. Kulfiber pap, enheder er nok nogle af de enheder jeg har hørt der spiller den reneste mest vel opløste, nuancerede og samtidig super tørre, velkontrollerede bas, en bas der samtidigt kan have god krop og fylde hele veje op efter, ( en meget organisk gengivelse, som ofte opleves med pap. enheder, her er lidt af det bedste fra begge verdener ) Glasfiber enheder har stor set samme klanglige egenskaber som kevlar enheder, men her er der dog en tendens til det noget lysere og tyndere, især og i endnu mere udpræget grad i bas området, her kevlar enhederne har her potentielle for lidt mere krop og fylde trods alt. Magnesium enheder, er utrolig stive og hurtige, hurtigere og potentielt mere vel opløst og detaljerede end nogen af de andre før nævnte enheder. Men de lider som oftest lidt at typisk monitor lyd, lidt kliniske og kølige de kan dog i heldige tilfælde spille rigtig fornemt, neutralt og korrekt. De er dog som oftest lidt vanskelige at arbejde med, de har voldsomme opbrydninger over deres egentlige arbejdes område, dette kan forstyrre længere ned i frekvens hvor det kan blive hørbart hvis det ikke dæmpes ordentligt og effektivt, de kræver som oftest noget mere komplicerede delefiltre med stejl afskæring op efter, og muligvis også kompensationer af forskellig art for at kontrollere disse opbrydninger og ringning Metal, så som Titanium, Aluminium, mm. er som magnesium meget stift og derfor også utroligt hurtigt i gengivelsen, igen uovertruffen opløsning og detaljering, samt en dynamik andre enheder har svært ved at hamle op med. Men mange gange har de en lidt analytisk og klinisk gengivelse, man får som oftest med disse typer enheder en meget monitor agtig og afslørende lyd, det er ganske svært af frem elske nogen varme og fylde her, der kan faktisk ofte fornemmes en lidt metallisk klang eller udklingning, i uheldige tilfælde, dette hvis ikke de styres meget effektivt. Men er det super opløsning, dynamik, og nærmest elektron mikroskop afsløring af musikkens detaljer, råt for usødet man er til? så gør metal domer og membraner det rigtig godt, og nok bedre end nogen anden løsning. Styret rigtig kan man få super neutrale og korrekte højtalere, der er lynende hurtige og dynamiske, men det kan være meget svært ikke at falde i og opnå en over analytisk, og eller lidt klinisk gengivelse. Bassen opleves heller ikke særlig kropslig og dyb, fra de fleste af disse enheds typer, men til gengæld super tør og kontrolleret, om end ikke særlig dyb. Også disse metal enheder har voldsomme opbrydninger over deres øvre grænse frekvens, der gør dem noget svære at arbejde med, og svære at dæmpe ordentligt med andet end meget stejle filtre, oftest kræves ret lave delefrekvenser, og i mange tilfælde sugekredse og anden korrektion for at dæmpe unoder oppe ved deres opbrydning tilstrækkeligt. Meget det samme der siges om metal, kan også siges om keramiske enheder, disse har dog som regel en noget mere tør og endnu mere stram gengivelse, ligeledes lider de fleste af disse enheder også af en noget tynd og tilbageholdende bas, super opløst og nuanceret jo vist! men ikke særlig dyb eller kropslig. Så enheder som Metal, Magnesium og keramik, kan være svære at have med at gøre for selvbyggere, og især hvis man er mindre erfaren, samt ikke besidder ganske præcist måleudstyr. Coral med mere 66

67 Jeg har dog set eksempler på DIY. konstruktioner med sådanne enheder der er utrolig vellykkede, så intet er dog umuligt for den tålmodige og især lidt erfarende selvbygger. Og at der som oftest er lidt problemer med at opnå fylde og krop i bassen har jeg dog også set gjort til skamme i enkelte konstruktioner bestykket med sådanne enheder, ( her taler jeg dog om færdig konstruktioner fra nogle af de støre højtaler producenter. ) der er dog langt i mellem dem og de koster der efter! Hvor vidt der så er anvendt speciel modificerede enheder her skal jeg lade være et åbent spørgsmål, men jeg mistænker det kraftigt. Hvilken klang filosofi man er til og skal vælge enheder udfra må afgøre valget af disse, her kan man dog se lidt hvad man skal se efter alt efter hvad man ønsker, men som før sagt, der er undtagelser og dette er kun en meget generaliseret beskrivelse. Først vil jeg dog anbefale at læse følgende litteratur om emnet, skrevet af nogle der har langt støre indsigt og længere erfaring end jeg, og som jeg selv har tilegnet mig viden fra. The Loudspeaker Design Cookbook. - by Vance Dickerson. SÅDAN! af Niels Nørby, og ikke mindst Advanced speakerbuilding for the hobbies and technician. Disse bøger indeholder en meget tilbundsgående gennemgang af højtaler byggeriets ædle kunst, og der er meget mere dybdegående information end jeg her kan give, meget af det jeg kommer ind på kræver noget mere tid og plads for at gå i dybden med, det gøres der i disse bøger, de er et ABSOLUT! MUST!! for enhver der påtænker at selv rode med højtalere!. Ligeledes vil jeg anbefale et af de glimrende CAAD. og simulerings programmer for Pc. til at simulere og kalkulere kabinet volumen og basrefleks afstemninger, samt delefiltere og andre kredsløb. Det her vil kun blive noget forenklet redegørelse af de mest fundamentale principper mm. Det at lave en højtaler indeholder utrolig mange faktorer, alt for mange til at fremlægge her, meget af det forstår jeg dårligt nok selv helt til bunds endnu, jeg har stadig selv meget at lære! Jeg vil komme ind på nogle af de vigtigste ting, for en selvbygger og især en nybegynder på området, at tage højde for, og udgå fra. Holder man sig til disse regler og retningslinier jeg her beskriver, går det ikke helt galt, og man kan faktisk opnå et ganske fint resultat. Det helt sublime kræver dog som regel lidt mere, men man kan jo også være heldig!.. især hvis man anvender gode enheder der ikke er for vanskelige at arbejde med. For begynderen er sunde og gode, nemme enheder, et enkelt design og system princip og enkelt delefilter, noget af det der giver størst chance for succes, dette især uden måleudstyr mm. men kun ved hjælp af simuleringer og beregninger. For at virkelig komme helt op og gnubbe skuldre med dyre velrenommerede færdig højtalere der er på markedet, kræves det dog helt sikkert også Pc. baseret måleudstyr. ( og en hel det ekspertise og erfaring ) Her findes en del fine og ikke så forfærdelig dyre muligheder for div. typer måleudstyr, dette vil jeg kraftigt anbefale, at se nærmere på og investere i, hvis man mener højtaler DIY. nogenlunde alvorligt, og det er den vej man vil gå? Måle udstyr vil helt sikkert gøre forskellen mellem noget der blot fungere og lyder rimeligt og noget helt optimalt lydende og ydende, og som kan stå sig over for hvad man ellers ville kunne købe færdigt til samme penge og i nogle tilfælde måske endda dyre. Men lad mig begynde.. Når man nu vil i gang med at lave en højtaler til sig selv, så er der nogle overvejelser men skal gøre sig, først skal man vælge princip, det vil sige, hvad type og størrelse højtaler man vil lave. Hvilke ønsker og behov har man, hvad er det man vil ha? og hvor meget kan og vil man ofre? hvor stort skal det være? hvilke krav? og hvilke forventninger har man? Her vil jeg anbefale at man i hvert fall til at begynde med, holder sig til 2 eller 2½ vejs højtaler, da 3 eller flere vejs systemer er noget mere vanskelige at få til at fungere ordentligt. Det da der som regel KRÆVER! måleudstyr, selv med dette er det en kunst at få det til at summere helt godt. Faktisk er der mange etablerede højtaler producenter der laver 3 og 4 vejs højtalere, der ikke summere ordentligt i overgangen mellem mid. og bas, ( eller andre enheder der varetager tone områder her imellem ) i forhold til deres mindre 2 vejs konstruktioner (i hvert fall ifølge hvad mine øre fortæller mig!) Det skal dog ikke forstås som det er helt umuligt for en selvbygger, da jeg har hørt enkelte meget vellydende selvbyg 3 vejs (eller der over ) systemer. Men fældes for alle er at de var lavet af meget erfarede selvbyggere, og efter mange mange forsøg. Hvilken lyd ønsker man? Coral med mere 67

68 Når man nu har besluttet hvad for en størrelse og type man ønsker at bygge, så skal man vælge de enheder der bedst kan opfylde de krav man stiller og som ligger inden for de økonomiske rammer man nu har eller har sat, og det kan være svært! der er mange gode enheder på markedet, hvad skal man vælge?? Først skal man lige gøre op hvad man lytter til og hvordan man lytter? Skal de spille rock og dundrende højt med masser af fed bas. Eller er det delikat kammer musik, klassiske værker, eller noget her i mellem disse yder punkter i musik smag? Skal det blot være lidt all around? Hvad udstyr har man til at trække højtalerne? Er man til rør og kun har 10-20W. eller små 40-50w. kl.a. og derfor behøver meget høj følsomhed? Eller har man store transistor forstærkere på 150 til 300w. og derfor masser af effekt at øse ud af? og derfor kun har mellem 10 og højst 30w. til rådighed? Hvilken lyd / klang filosofi eller smag har man? Er man til afslørende og meget korrekt monitor lyd? måske endda den meget lyse og lidt analytiske klang? Er man detalje freak der ønsker en monitor der afsløre hvor mange plomber sangeren har i tænderne? eller hvilke strenge der anvendes på guitaren? Eller er man til den mere varme og tilgivende samt tilbagelænede lyd ( Engelsk lyd ) hvor en støre helhed mere er i højsædet, og de mindre subtile detaljer mm. er mindre ( som om den ikke også kan være det ved de andre lyd & klang filosofier????? det er et evigt debat spørgsmål og ganske subjektiv som jeg ikke her skal komme yderligere ind på.) Eller er man til den stærkt tone neutrale og hudløs ærlige ufarvede gengivelse,hvor man får det hele med på godt og ondt? Måske vil man en af de utallige blandede løsninger mellem de her nævnte tre lyd filosofier som er ganske muligt at arbejde sig frem i mod? Alt dette må man gøre op med sig selv før man vælger den type enheder man skal anvende og det system koncept man vil bygge. Ligeledes om det skal være stor eller småt? Eller om det skal spille høj voldsom rock, disco, pop. og eller techno? Fin klassisk? Eller akustisk & jazz samt blues? Eller all around, både pop, rock, akustisk, klassisk, jazz, blues. Valg af størrelsen på systemet kommer jeg lidt ind på senere. En måde at finde ud af hvad man vil have og ønsker klang / lyd mæssigt, kan være at lytte til færdig højtalere, og her lure af hvilke enheder der sidder i de man godt kan lide lyden fra, dette kan måske give et lille fingerpeg Eks. en ProAc Response 2,5. der er en meget populær højtaler at kopiere / klone, og som anvender ScanSpeak enheder. Hvis man så finder lyden i denne højtaler værende lige det man kan lide, så må man prøve at finde ud af hvilke ScanSpeak typer der anvendes? Er det Vifa enheder der anvendes i en konstruktion? eller Peerless? eller igen Seas? eller måske noget helt andet? Her er div. forums på Internettet og hifiklubber et sted hvor hjælp og vejledning, man kan også prøve at lure det ud af forhandleren, man skal nok ikke fortælle at man er ude efter info. for at kopiere højtaleren! de fleste forhandlere har et og andet med ( mod!) DIY!!! og det er jo logisk nok. Eller måske kan DanskAudioTeknik være behjælpelige, de lever jo af DIY!!. ( endnu da!) Men for at tage et eks. med eks. en ProAc Response 2,5 så er den nok især yndet at kopiere da den jo i bund og grund er så enkel og ligetil samt meget konventionel, så vil man så finde ud af at der anvendes en ScanSpeak D2010/8513 diskant og en 18W/8535 bas/mellemtone. Disse enheder vil tilsammen besidde de lyd / klang mæssige egenskaber denne højtaler grundlæggende har. Dog skal man gøre sig klart at mange gange får div. højtaler producenter speciel lavet eller modificeret enhederne efter deres ønsker og anvisninger. Mange gange er denne modifikation der nævnes i reklamerne dog begrænset til det at der er skrevet / in printet deres navn på enheden, rigtig mange anvender ganske almindelige umodificerede standard enheder. Men til tider er de da coatet eller på anden måde modificeret lidt, og kan have lidt andre Thiell small parametre / data, så de kan bruges enten i mindre eller støre kabinetter, eller har anderledes elektriske data / impedans, samt følsomhed. Men i bund og grund vil enheden være tæt på den samme standard enhed alle kan købe, og besidde samme grundlæggende egenskaber og lyd, den opføre sig måske blot lidt anderledes under givende forhold, dette skal man så blot lige tage højde for. Og det at div. fabrikanter får enheder specielt modificeret, betyder ikke altid nødvendigvis at de bliver bedre af det! det har jeg før set / hørt en del eksempler på. Er det tilfældet at enhederne er specielt lavede efter ønske, med andre data og anden performance end standard tilgængelige enheder, kan man ikke regne Coral med mere 68

69 med at opnå helt den samme lyd under helt samme omstændigheder, som det man har hørt i en færdig højtaler. Men dog alligevel som regel rimeligt tæt på, da div. enheder trods alt som sagt har en grundliggende klang, hvilket som regel fra begyndelsen er netop den de oprindeligt er valgt ud fra af producenten, men så blot tweaket og tilpasset en anelse for at ramme helt præcis den enkelte producents smag. Dette kan man så selv tweake og arbejde sig hen i mod i ganske forbavsende omfang. Så man kan altså trods alt opnå en lyd der kommer nogenlunde tæt på, de færdig referencer man nu må have. At lytte til færdig højtaler kan altså sagtens give et fingerpeg om hvad for enheder man skal gå efter med den klang / lyd smag man nu har. For den før omtalte ProAc er de modifikationer de har fået lavet praktisk taget ikke hørbare, og mistænkes at begrænse sig til at få deres navn printet på enhederne og få lavet en lidt anden ( pænere ) monterings flange.!? Det er nok også derfor den er så yndet at klone / kopiere, ( for uden at den selvfølgelig spiller rigtigt godt, hvilket nok må være den væsentligste grund! ) jeg har hørt kloner af denne hvor det nærmest er umuligt at skelne fra originalen. Det er jo ikke altid at man som selvbygger blot vil kopiere en eksisterende konstruktion. Man kan jo sagt a disse sammensætte og lave helt sin egen konstruktion fra bunden af, hvor man så har valgt de bedst lydende enheder fra forskellige højtalere, og derfor ender med noget helt anderledes end de oprindelige referencer, men alligevel med en grundlæggende klang i de forskellige tone områder, inspireret af disse. Måske høre man de og alt er bare helt rigtige og troværdige, ( resten kan så måske virke knap så rigtigt eller der kan være andre tone områder man ikke finder helt rigtigt / godt?) og i en anden er det mellemtonen der bare slår hoved på sømmet ( også her kan så diskanten og eller bassen måske være helt hvad man mener er det rette!?) og i en helt anden en fantastisk god bas, ( og så er der så måske ligeledes her andre områder her over der ikke rigtig summere!?) osv. Hvad nu hvis man kunne tage alle de områder der bare spiller helt rigtigt og kombinere disse? så har man den helt rigtige løsning! og det kan man jo forsøge sig med ved at sammensætte de enheder der så har netop de egenskaber. Så står det en jo frit for at skaffe netop disse enheder og sætte dem sammen, som man nu finder bedst og mest rigtigt, og herved skulle man teoretisk opnå en optimal sammensat højtaler efter den smag og de ønsker man nu har. Helt så nemt er det dog ikke helt! desværre!!!... ak!... der er mange faktorer der spiller ind! der rigtig er meget andet der skal på plads for at resultatet skal blive godt. Men dat skule lidt til eksisterende systemers løsninger, et er under alle omstændigheder en måde at komme i gang på, og en form for rette snor og at starte helt fra bunden af og lave noget helt unikt og eget, kræver en hvis erfaring. Måske er det en ide at som helt grøn begynder at starte med en såkaldt medbyg konstruktion, eller at bygge et af de mange projekter der vises på Internettet, og i div. fag litteratur, ( her kan jeg varmt anbefale Speaker Builder Magazine samt det Tyske, Klang & Ton. ) så er man sikker på at få noget brugbart for pengene, og samtidigt få lidt mere indblik og erfaring, før man kaster sig ud helt uden retningslinier. En del af de konstruktioner der kan laves som med byg kan man jo også selv arbejde videre på, og så udgå fra. Bånd? Så er der også lige bånd, disse vil jeg dog ikke komme helt dybdegående ind på her, da disse er et helt kapitel for sig selv, lige som elektrostater. Dog er der dukket en del interessante bånd diskanter op efterhånden, disse kan potentielt være en rigtig god løsning, de er meget lette i membranerne, og derfor meget dynamiske, vel opløste samt detaljerede. De største problemer gennem tiderne med bånd har været ringe følsomhed fra disse, typisk i sin tid var der tale om følsomheder så lavt som mellem 82 og 84 db. hvilket gjorde dem praktisktaget ubrugelige til noget der skal opnå bare et rimeligt lydtryk, impedanserne blev også urimelig lave, 1 til 2 ohm. er set, hvilket stiller enorme krav til forstærkerne, krav kun få har kunne magte. Deciderede bånd systemer med så lav følsomhed, krævede enorme forstærkere og kunne alligevel ikke spille særligt højt, da deres følsomhed alligevel var for lav. Dette problem er i dag praktiktaget løst, med nye kraftigere magneter og ny teknik. De nyeste bånd enheder og ikke mindst hele bånd systemer kan fås med følsomheder helt op i nærheden af 90 db. og en følsomhed der ikke ligger tilbage for alm. dynamiske enheder, ligeledes er impedansen på mange af disse ganske normal og som oftest omkring de 4 ohm. Bånd diskanter er derfor nu efterhånden set i mange fine konstruktioner, også helt ned i den mere pris venlige ende. Disse nye bånd enheder, kendetegnes ved en utrolig åben og transparent gengivelse, lynende hurtig og dynamisk, med en detaljering der ikke overgås af noget andet. Coral med mere 69

70 På minus siden så kan man sige at prisen på disse er dog som regel i den helt stive; ende, samt de kan være noget vanskelige at matche til mellemtonen, da der er store forskelle på opførslen fra disse to principper, det kan være meget svært og nærmest en kunst af finde den rette delefrekvens, ( især da de fleste bånd kræver en høj delefrekvens og flertallet af bas/mellemtoner har det bedste med en relativ lav delefrekvens ) og at få et bånd og en dynamisk enhed til at samarbejde helt homogent og uhørligt i overgangen. Noget der længe har været et problem ved hybrid højtalere med bånd på toppen ( diskant & mid.) og så en dynamisk bas enhed, ( eks. Martin Logan ) delt et sted mellem 100 og 500 Hz. ( der i sig selv kan være et kunst stykke når man kommer over Hz. selv med dynamiske enheder.) Men også her er der gjort store fremskridt, især da de nye bas og mellemtone enheder af den dynamiske type er blevet hurtigere og hurtigere løbet af de seneste år, dette igen grundet stærkere og bedre mere effektive magneter samt lettere og stivere membran materialer. Stadig kan det dog være et kunst stykke at få bånd og dynamiske enheder til at arbejde 100% optimalt sammen, især for en selvbygger, ( men det kan dog gøres!!!) Super tweetere. Et nyt fænomen der ses er super tweetere, ( her under de så kaldte ring radiatorer ) der skal assistere den normale diskant langt over 20 khz. ja! helt op over khz. Disse ses enten monteret lige over den alm. diskant dome, og i nogle tilfælde ses de monteret bag på højtaleren, som bagudrettet ambiance diskant. Dette kan være en god ide, da det kan hjælpe med at give mere luft op efter især lidt off axis fra lytte positionen, hvor godt dette fungere er dog afhængig af lytterummet. Snell lavede en løsning i sin tid, hvor den bagudrettede diskant kan reguleres i styrke eller helt slukkes, dette er nok en tilrådelig fremgangs måde og rigtig god ide. Super tweetere der rækker helt op til over 40 khz. er noget nyt, der er kommet til her efter SACD. har holdt sit indtog, da man maner at dette medie har så stor bånd bredte og frekvens udstrækning, at normale diskanter der rækker op til mellem 20 og 30 khz. ikke er nok mere. Dette selv om de fleste af os ikke engang kan høre op til 20 khz. endsige over!.. Ved 30 års alderen høre de fleste af os ikke meget over 16 khz. og eks. en ScanSpeak 9700 eller 9900 Revelator rækker snildt op til 30 khz. altså næsten en oktav her over. Jeg vil mene at det er mere end rigeligt! til at dække den åbenhed og luft det nye SACD medie har, det er nok en af grunden til at disse enheder har været så gode og velrenommerede i lang tid og stadig er det!? Jeg må i all fairness sige et en del ældre ellers i sin tid gode og velrenommerede diskanter der kun rækker op til lige over de 20 khz. i dag og i sammenligning lyder lidt lukkede og ikke længere er helt op til jobbet, men de gode enheder de rækker til eller lidt over 30 khz. stadig er helt oppe på beatet Men vil nok nu fremover se diskanter der rækker langt over de khz. og det gør nu heller ikke så meget, og om man kan høre det eller ej? er lige meget så længe det man kan høre fra dem er godt! Mange af de nye super diskanter er da også rigtig gode, men de fleste mangler dog stadig lidt krop ned efter, som de gode gamle har, om det er en bi effekt af der er fokuseret så meget på gengivelsen op efter, og der så derfor kommer til at mangle ned efter som en pris at betale? det ved jeg ikke, men pt. virker det sådan med eks. de nye såkaldte Ring Radiatorer. Disse typer kræver en relativ høj delefrekvens gerne over 3 khz. og her har mange bas/mellemtoner det ikke så godt, dette kan give samspils problemer, noget jeg har hørt en del DIY. folk der har forsøgt sig med disse beklage sig over. Der kommer til at mangle lidt krop og fylde ned efter og samspillet med en mellemtone er vanskelig. Det er dog ikke umuligt at opnå fantastisk fine resultater med disse nye diskanter, også for DIY. folk! men det stiller store krav til matchning af mellemtonen eller bas/mellemtonen, de bedste resultater jeg har hørt anvender en bas/mellemtone ikke over 4 til max. 5 og disse rækker som regel fint op over 2,5 til 3 khz. ja! endda 3,4 til 4 khz. her er et godt eksempel ScanSpesks 15W8530 enheder, meget ofte nu set anvendt med en Vifa XT25 Ring Radiator, delt omkring 3 khz. Dette fungere rigtigt godt! og jeg har set mange vellykkede og virkelig vel spillende løsninger med disse to enheder. Anderledes vanskeligt kan det i mange tilfælde være hvis man vælger en typisk 6½ bas/mellemtone, har jeg oplevet en del der har givet op, og igen ISÆR! hvis man anvender nogle af de lidt ældre bas/mellemtoner der ellers er meget velrenommerede og gode, men bare ikke formår at spille rent og hurtigt nok helt op over 3 khz. AudioTechnology nye C-Quence enheder samt ScanSpesks 18W/8531 enheder er nogle af de hvor chancen for succes er størst efter hvad jeg har oplevet. Coral med mere 70

71 Der findes også en del andre enheds typer med forskellig membran materiale og kombinationer, og det er næsten alt for omfattende at komme ind på det hele her, man skal så næsten remse alle enheds type op hver for sig, en del man ser kan slet ikke fås til DIY. og er som før været inde på, speciel lavede. Men jeg har her remset de mest alm. forekommende typer op og som fås til DIY. i en og anden afskygning. Fortsættes. miju Enheds typer. Ved vag af enheder er der også begreber så som, mellemtone, bas/mellemtone, bas, sub bas og slave bas. Her vil jeg beskæftige mig mest med begrebet bas/mellemtoner og bas enheder. En bas/mellemtone kendetegnes ved at den rækker helt ned i frekvens, altså ned i bassen, og derfor dækker hele toneområdet fra mid. til den dybeste bas, den kan bruges som decideret bas, men også som mellemtone, og er derfor hvad man anvender i et decideret to vejs system. En decideret mellemtone, rækker som bas/mellemtonen ikke helt ned i frekvens, den har som regel en begrænsning ned efter, hvor den så skal skæres i delefiltret ned efter for ikke at her blive overbelastet, dette er tydeligt ved at egenresonansen typisk ligger ganske højt, som regel et sted mellem 70 og 100Hz. og derfor bør den ikke spille meget dybere end en oktav her fra. Det vil sige at en decideret mellemtone ikke skal spille dybere end omkring 300 til dybest 100 Hz. visse mellemtone dome enheder rækker ikke meget under Hz. og kræver så en deling i dette område. Fordelen ved de deciderede mellemtoner er så at de som regel har en længere frekvens udstrækning op efter, hvor de fleste bas/mellemtoner har en begrænsning et sted mellem 3 og 5 khz. og bør deles et stykke her under, typisk ved mellem 2 og 2,5 khz. enkelte 5 & 4 modeller måske op til 6 khz. hvor man så kan dele så højt som 3-4 khz. Mindre 4-3" mellemtoner eks. domer, rækker et godt stykke her over, mellem 6 og 8 khz. og det er endda set dome mellemtoner der går så langt op som til 10 khz. og kan deles nærmest frit her under. En decideret woofer eller bas, er en enhed der som betegnelsen indikere kun egner sig til at gengive de dybeste toner. Her er der typisk tale om støre enheder på mellem 8 og 10 og her over, disse rækker sjældent meget over 300 Hz. og bryder kraftigt op ca. en oktav her over. Enkelte 8 enheder rækker dog lidt højre op, men sjældent højre end 1 khz. det er set af nogle få meget fine 8 enheder kan anvendes som bas/mellemtoner og deles mellem 1,8 og 2 khz. men de fleste bør aldrig deles højre end Hz. 12 & 15" enheder er også næsten altid i hi-fi verden kun deciderede woofere, og bør som regel deles ikke meget højre end 100 til 200 Hz. I såkaldte PA. systemer ( og med enheder til dette brug ) er det dog ofte set at man deler en 12 enhed til en diskant ( som regel horn ) ved 2-2,5 khz. enkelte specielle PA. diskanter kan deles ved 1,5-1 khz. og her ses det at der deles til en 15 men det er dog noget der ligger ganske fjernt fra hi-fi verden og det lyder da også der efter! Slave basser, er enheder uden magnet system og svingspole. Disse slave enheder udgør så kun en membran der sidder og er blot slave af hoved bas enheden, dennes membran udsving og de luft svingninger der kommer inde i kabinettet gør at slavens membran bevæger sig i takt med hoved bassen, hvor ved denne får assistance i den helt dybe ende, nøje afstemt via membran vægten på slaven. Her ved opnås en lignende assisterende effekt i de dybeste toner, som man kender fra basrefleks, men uden dennes resonans frekvens og eventuelle port lyde. Coral med mere 71

72 Det lyder som en god ide og bedre end bas refleks, men det kræver dog en nøje afstemning, for at fungere nogenlunde optimalt, og det kan være lidt af en kunst, og så kræver det en del plads, nærmer præcist plads til en ekstra identisk membran. Ligeledes på den negative side, så er slave systemer sjældent helt så hurtige og præcise i bas gengivelsen som der kan opnås med basrefleks, der kan tunes noget mere præcist. Der er sjældent helt 100% greb om slavens membran, da denne jo er helt uden nogen anden styring end fra luften i kabinettet der sættes i svingninger af den aktive bas enhed, så lidt eftersving opleves som regel altid her, og er nok en af de primære grunde til at dette system ikke ser støre anvendelse, man opnår ganske enkelt ikke helt den nuancering og kontrol som med bas refleks systemer der er optimalt afstemt. Men som med alt andet er der dog undtagelser her også! jeg har hørt slave systemer der virkelig lød godt. System valg og behov. Man skal før man begynder på nogen, vælge system type og størrelse. Skal det være en lille 2 vejs konstruktion? en støre 2 vejs konstruktion? eller en stor 2½ vej? måske en rigtig stor 3 vejs løsning? eller endnu støre??...kort og godt, hvad ønsker man at give sig i kast med? Hvad har man behov for? hvad har man plads til? En lille to vejs højtaler er måske værd at overveje, hvis man kun har 10-15m 2. til rådighed som lytterum, denne bestykket med en lille fin 5 eller 6½ bas/ mellemtone. Har man en støre stue / værelse omkring de 15-20m 2. og ønsker lidt mere pondus måske en støre gulv stående to vejs, med høj følsomhed? og måske et par 5 eller 6½ enheder i MTM. konfiguration? ( mere om hvad MTM. er om lidt) Eller har man et relativt stort lytterum / stue på over 20-25m 2. og ønsker at få næsten det hele med, ( her menes i bas området ) så kan en 2½ eller 3 vejs løsning, der kan spille et noget støre rum op med dybere og mere fylde i bassen, være løsningen, en sådan måske bestykket med flere 6½-7 enheder, eller et par gode 8 &10 bas enheder. Har man et rigtigt stort lytterum på over 25-30m 2. så kan det måske bære et stor 3 eller 4 vejs system med 12 eller 15 bas system, der virkelig kan spille rummet op, man skal forsøge sig med? Her skal man lige have alle disse faktorer og valg for øje, og træffe det rette valg. Jeg vil har komme ind på nogle af disse løsninger, og hvilke muligheder man har. En støre gulv højtaler, enten stor to vejs eller 2½ / 3 vejs låser en lidt fast, og stiller støre krav til rum og placering samt ikke mindst plads, men her er mulighed for at bruge støre enheder og flere af dem til at hjælpe i det kritiske bas område, der er så vanskeligt at få ordentligt med En lille to vejs højtaler er meget fleksibel, og kan altid udbygges med en woofer, og det er relativ nemt at overskue selve konstruktionen, den har også den fordel at den kun indebære en deling, denne mellem diskanten og mellemtonen, hvilket gør det hele meget nemmere at have med at gøre, ( selv om dette kan være svært nok i sig selv!) Det kan være en kunst at få flere enheder til at summere ordentligt sammen, især i eller omkring mellemtonen, hvor øret er mest følsomt, derfor er det almindelig kutyme at to vejs højtalere anses for nemmere at få til at spille optimalt og homogent, hvilket igen betyder at de har ry for at være bedre end flere vejs systemer, netop på området homogenitet. Der er dog meget fine 2½ og 3 vejs systemer der klart gør denne opfattelse til skamme, men de er i den mere kostbare ende. For selvbyggere kan det være meget svært at få støre flere vejs systemer til at fungere, det kan det også for selv etablerede producenter. Dette er en af de væsentligste grunde til at disse små højtalere er så mangfoldige og udbredte, dette foruden plads kravene de støre systemer stiller. Personligt mener jeg at man sagtens kan lave velfungerende flere vejs systemer, der er mindst lige så gode og homogene som de mindre rene to vejs løsninger, det stiller blot støre krav. Når vi er inde på rene to vejs systemer, så er der også nogle ulemper ved disse, og det er at følsomheden bliver som regel ganske lav, grundet faktorer jeg senere kommer ind på, typisk ses det at en flere vejs konstruktion har mindst 3 db. højre følsomhed. Dette da der for det første er flere enheder om jobbet, og der er nogle kompensationer at tage højde for ved et rent to vejs system der stjæler følsomhed, uden disse kompensationer vil der blive for lidt bas, ( og som regel er der ikke så meget af denne i forvejen i små højtalere ) Det problem kan man dog løse ved at anvende det der kaldes D apolitto konfiguration. Her lader man i en to vejs højtalere to identiske bas/mellemtoner varetage jobbet, og spille ovnen i hinanden om man så må sige. Det giver den store fordel at i stedet for at miste omkring 3 db. så vinder man hele 6 db. dette da to identiske enheder der deler samme frekvens afsnit, vil forstærke signalet med de 6 db. Coral med mere 72

73 Så selv med et tab på 3 db. grundet nødvendige tiltag i delefiltret vil der være en gevinst på 3 db. lad os sige at man har enheder der teoretisk giver 89 db. følsomhed så vil der i realiteten efter delefilter og før omtalte tiltag kun være 86 db. følsomhed med kun en bas/mellemtone. Anvender man to stk. til samme frekvens område i så kaldt D apolitto eller MTM. som nogen kalder det, hvilket står for mellemtone, Tweeter (= diskant), mellemtone. Man har altså føres som normalt en bas/mellemtone, så en diskant i midten og ovnen over denne endnu en bas/mellemtone, og de to bas/mellemtoner dækker så samme frekvens område. Denne konfiguration giver så 6 db. ekstra følsomhed, hvilket betyder at man her kan opnå selv efter før omtalte kompensation og 3 db. følsomheds tab, kan få for før viste eks. på 86 db. hele 92 db. følsomhed ud af systemet. Det skal så siges at anvendt i et flere vejs system så kan man opnå yderligere 3 db. da der i disse ikke nødvendigvis er noget 3 db. tab, altså hele 95 db. fra hvad jeg vil kalde B.M.T.M. (= bas, mid, tweeter, mid. ) måske endda B.B.M.T.M ( = bas, bas,mid,tweeter,mid.) her kan man få virkelig pondus! Så det støre følsomheds potentielle i flere vejs systemer vil altid alt andet lige være der! Prisen ved MTM. konfiguration ( og der er jo som regel altid en pris ved alt!) er at det kræver noget snæver tolerancer for de anvendte enheder, samt at lave en vel fungerende delefilter løsning kan være lidt drillende, dette da der er ganske andre fase forhold at tage hensyn til med denne løsning, sprednings mønstre er også ganske anderledes og stiller andre krav en alm. enkel M.T. opstilling, alt noget der gør beregning svære og det hele noget vanskeligere at have med at gøre, eller rettere mere uforudsigeligt. ( ingen fordele uden ulemper! desværre.) Men har man begrænsede kraft resurser / ikke så mange watt, hvis man eks. anvender rør forstærkere, så er MTM. noget man måske bør overveje, Men med de fleste alm. forstærkere er en alm. MT. løsning nok lettere at have med at gøre, og intet problem for moderne gode strømstærke forstærkere. En normal MT. to vejs løsning havner i følsomhed oftest mellem 84 til 88 db. og efter hvad jeg gennem tiderne har erfaret med utallige sådanne små højtalere, så ligger de gennemsnitligt på omkring de 86 db. og det giver ikke problemer for lang de fleste gode transistor forstærkere på mellem 60 og 100 W. bare de er strøm stærke nok. Man skal også finde ud af om det skal være et lukket system, basrefleks, transmisionslinie, åben baffl, push pull, båndpass, slave bas system? eller en blanding mellem nogle af disse? Der er altså en del andre typer end de jeg her vil snakke om, disse vil jeg dog ikke komme ind på her, men vil igen henvise til før omtalte litteratur, da det ellers bliver lidt for omfattende og det faktum at jeg selv ikke har den store erfaring med mange af disse, her vil jeg blot holde mig til de mest almindelige og mest anvendte typer der er, basrefleks og det lukkede system, samt 2 og 2½ vejs og lige kort om 3 vejs løsninger. Belastbarhed og følsomhed. Hvor meget følsomhed og effekt behøves i systemet? De fleste enheder til hi-fi brug klare mellem 100 og 150w. ( få store bas enheder op til 200w.) Det betyder at en højtaler med 86 db. følsomhed og enheder der klare eks. 150w. teoretisk kan spille max. 107 db. med 128 w. ( som er ganske almindeligt for mange gode transistor forstærkere. ) det er faktisk ganske højt, og helt der op spiller man faktisk aldrig, husk på at vi her snakker om kontinuert lydtryk, man spiller måske op til 104 db. når det skal være rigtigt højt og reelt kun udnytter de ca. 64w. En højtaler med 89 db. følsomhed vil spille max. 110 db. med 128w. hvilket reelt er et dobbelt så højt lydtryk, som opnås med 86 db. følsomhed. 110db. kontinuert er MEGET! højt, højre end de fleste kan holde ud mere en kort tid af gangen, det er decideret skadeligt for ørene i længere tid af gangen! så en sådan følsomhed er for langt de fleste alm. behov mere end rigeligt! man spiller alligevel ikke så højt. 89 db. følsomhed betyder faktisk at man kan spille lige så højt med en 60w. forstærker som man kan med en 120w. og en følsomhed på 86 db. og her i ligger den reelle fordel! En med en følsomhed på 92 db. vil spille max. 113 db. med de 128w. her er enorm forskel, her nærmer vi os hvad man kan kalde diskoteque lydtryk, og det er ganske usundt for ørene, det er mere end hvad man kan holde ud i en alm. stue og derfor ganske unødvendigt! Har man omkring 30 typiske rør watt? vil man med dem kunne spille lige så højt som det tager 128w. at gøre med en følsomhed på 86 db. og det er rigeligt. Med en følsomhed der ligger her omkring db. og med et system der kan klare op mod 150w. og så eks. anvender en 120w. transistor forstærker, vil man have et enormt dynamisk overskud, især hvis man som før sagt kun spiller op til måske 104 db. Forstærkeren belastes ikke så hårdt og det høres, ligeledes kommer højtaler enhederne ikke i nærheden af deres max. belastbarhed og forvrængnings grænse, og igen dette er den reelle fordel, ikke at man kan spille så meget højre, for det er ikke nødvendigt. Som man kan se at jo højre følsomhed jo mindre belastning behøver man at udsætte forstærker og især enhederne for, for at opnå et acceptabelt lydtryk. Coral med mere 73

74 For hver 3 db. man skal øge lyd trykket / styrken, for en given følsomhed, skal man fordoble antallet af watt. Så har man eks. 86 db. følsomhed betyder det at der spilles 86 db. ved 1 watt. i 1 meters afstand. Det betyder så at : 89db. kræver 2w. - 92db.=4w. - 95db.=8w. - 98db.=16w db.=32w db.=64w. og 107w.=128w. og så nærmer vi os den maksimale belastbarhed af højtaler enhederne. Prøver man her at opnå 3 db. yderligere og 110db. skal der 256w. til og det vil med stor sandsynlighed brænde enhederne af hvis de kun kan klare mellem 120 & 150w. (som er typisk for hi-fi enheder.) Så watt opgivelsen betyder ikke hvor højt der kan spilles, men kun hvor meget effekt de kan tåle. Det er følsomheden kontra belastbarheden der bestemmer hvor højt de kan spille, belastbarheden sætter altså grænsen for hvor meget effekt man kan give, og hvor højt man kan spille med den effekt højtaleren så kan tåle bestemmes af følsomheden. Så før viste eks. med 86 db. og en belastbarhed på 150w. betyder at man kan lukke 128w ud i højtaleren og opnå 107 db. her taler vi så om kontinuert lydtryk og det opleves meget højt! det sidste fra 128w. og op til 150w. giver blot headroom De fleste vil reelt ikke spille meget højre end db. kontinuert og nå de 107 på spidserne, hvilket vil sige at der er en ganske pæn kraft reserve, hvis man har en forstærker på omkring 120 til 150w. og har man kraftigere så når forstærkeren aldrig i nærheden af sin grænse og hvor forvrængning opstår. Man vil stadig have et overskud selv med w. man bruger faktisk ikke mere end de 60-70w. Det betyder dog så ikke at det er tilrådeligt at anvende kun 60w. med en følsomhed på 86 db. for da vil forstærkeren måske ofte nærme sig sin grænse og det lyder ikke godt. Med højre følsomhed på omkring de 90 db. eller over, betyder det dog at man kan klare sig med meget små watt. og det er det rør forstærkere har brug for, her har man typisk ikke meget over 20-30w. og det er endda meget for en rør forstærker, 30w. tilført et system med 90 db. følsomhed giver 105 db. og det er som før sagt rigeligt, man spiller reelt ikke meget over 102 db. så og her vil man så kun bruge 15w. her vil selv en 30w. rør forstærker aldrig komme i uføre. Hvor stor følsomhed og hvor meget effekt har man brug for? Har man en god 120w. transistor forstærker, kan man sagtens nøjes med en følsomhed på mellem 85 & 86 db. den kan med en system balastbarhed på rund de 150w. sagtens spille de fleste stuer op. Store effekttrin på over 200 til 300w. har intet med hvor højt man skal spille at gøre, de fleste højtaler systemer tåler ikke så meget effekt, MEN! en så kraftig forstærker har et stor overskud og det giver sig udtryk i en mere kontrolleret og autoriter lyd, og i bas området kan der dog komme store peak belastninger der kan kræve max. altså mindst 150 til de 200w. alt efter hvad enheden / systemet kan magte, men for at give denne spids belastning kræves det som regel af en forstærker at den har tæt på den dobbelte effekt at give af for ikke at klippe eller blive presset, derfor de kraftige watt stærke forstærkere. Dog er det af afgørende vigtighed, og endda støre end hvor mange watt, højtaleren har at den er strømstærk. I realiteten behøves dog sjældent over w. for selv relativ tunge højtalere. Har man mellem 75 & 100w. så er mellem db. en god ide, her vil man også kunne spille en normal stue op. Med små transistor forstærkere eks. kla. på mellem 50 & 60w er fint, også her vil man kunne op nå et acceptabelt lydtryk i en normal stue. Med rør hvor man kun har mellem 10 og 30w. stiller så til gengæld krav om mindst de 90db. gerne over og mellem 91-92w. ( højre ses sjældent i andet end horn systemer! ) også her vil man kunne spille højt nok til de flestes behov! Et max. kontinuert lydtryk på mellem 103 og 105 db. er mere end rigeligt. Hvor dyb bas har man brug for? Langt de fleste højtaler systemer har et f-3 mellem 40 til 50 Hz. alt efter hvor stort systemet er. Små to vejs højtalere, rækker som oftest kun ned til mellem 45 og 55 Hz. ( f-3 ) Støre systemer med støre bas enheder og eller støre kabinet volumen rækker offset ned til mellem 30 og 40 Hz. De omkring 35 Hz. er nok det man oftest ser fra mellemstore højtalere. Få meget store systemer rækker meget dybere end dette. Der ses dog eksempler på rigtig store systemer der går helt ned til de magiske 20 Hz. og enkelte lidt under, men de er få, og som sagt ofte MEGET! store samt ikke mindst bekostelige. Her taler vi endda om basrefleks, for de lukkede systemers vedkommende er der ikke mange der går meget under Hz. og her taler vi ofte om -6 db. punktet, næsten uanset størrelse. Coral med mere 74