Temagruppemøde, Samordning og Patientforløb, implementering af Overenskomst for almen praksis

Transkript

1 Afdeling: Tværsektorielt samarbejde Udarbejdet af: Sekretariat, samordning og patientforløb Journal nr.: 18/ Dato: 19. marts 2019 Møde: Temagruppemøde, Samordning og Patientforløb, implementering af Overenskomst for almen praksis Tidspunkt: Torsdag den 14. marts 2019 kl. 16: Sted: Deltagere: Afbud: Regionshuset, mødelokale 3, Damhaven 12, 7100 Vejle Per Busk, Administrerende direktør, SVS (formand) Jan Erik Henriksen, Administrerende Direktør, Steno Diabetes Center Odense Jette Mark Sørensen, Chef for Sundhed og Forebyggelse, Odense Kommune Peter Barkholt, Alment praktiserende læge Lene Nordberg Eriksen, AC medarbejder i Lægeforeningen Syddanmark Helene Vestergaard, Afdelingschef for Sundhedsplanlægning, Region Syddanmark Frank Ingemann Jensen, Afdelingschef for Praksis, Region Syddanmark Annemarie Heinsen, Specialkonsulent i Praksis, Region Syddanmark Naja Ramskov Krogh, Konsulent i Tværsektorielt samarbejde, Region Syddanmark Ditte de Churruca-Colon, Alment praktiserende læge Ingrid Louise Titlestad, Overlæge, Lungemedicin OUH Peter Fosgrau, Administrerende direktør, SHS Solveig Hansen, AC-fuldmægtig i Sundhedsplanlægning, Region Syddanmark : Pixiudgaver af implementeringsplaner for overflytning af patienter med KOL og diabetes type 2 samt urologisk kræft til almen praksis kombineret med vejledning for specialistrådgivning. Henvendelse med bemærkninger til pixiversioner fra SLB Henvendelser vedr. overdragelse af kræftopfølgning til almen praksis Følgebrev og spørgeguide til rundspørge om kræftindsats i almen praksis (Eftersendt) Notatet: Estimering af antal patienter i målgruppe for overflytning fra sygehus til almen praksis Oversigt over opfølgningsdata (Eftersendt) Faglig vejledning vedr. styrket opfølgningsindsats i almen praksis i form af: Faglig vejledning vedr. styrket opfølgningsindsats i almen praksis efter sygehusindlæggelse, 7. februar 2019 Information om ny lovgivning og aftalte tiltag vedr. epikriser Redegørelse Faglige vejledning februar 2019 Implementeringsplan for forbedring af epikriser Side 1/11

2 Pkt. 1 Velkomst ( ) Pkt. 2 Gennemgang og godkendelse af dagsorden ( ) Ved årsskiftet er der sket følgende ændringer i temagruppens deltagere: Margit Thomsen, Sundhed- og Forebyggelseschef, Varde Kommune udtræder af temagruppen. Fælleskommunalt Sundhedssekretariat arbejder på at udpege en ny kommunal repræsentant til temagruppen. Hans Peter Henriksen, Almen praktiserende læge udtræder af temagruppen. Peter Barkholt tiltræder temagruppen som repræsentant for PLO-syd. Lene Nordberg Eriksen, AC medarbejder i Lægeforeningen Syddanmark deltager ved de første temagruppemøder i Pkt. 3 Pixiudgaver af implementeringsplaner kombineret med vejledning for specialistrådgivning ( ) Temagruppen godkendte ved møde den 14. november 2018 Vejledningen for brug af specialistrådgivning i almen praksis i både fuld version og pixiudgave. Efter ønske fra PLO-syd er pixi-udgaverne for hver af de to implementeringsplaner og pixiudgaven ang. vejledning for brug af specialistrådgivning i almen praksis blevet sammenskrevet. Der foreligger dermed en pixiudgave for hver af de to implementeringsplaner, der inkluderer information om brug af specialistrådgivning i almen praksis. De nye pixiudgaver er formidlet til almen praksis via e-boks og sundhed.dk. Sygehusenhederne orienteres på mail via hovedpostkasser. I forbindelse med udsendelse orienteres sygehusenhederne om, at der i april 2019 ønskes en tilbagemelding om, hvordan specialistrådgivningen implementeres (jf. beslutning på temagruppemøde den 14. november 2018). I tilbagemeldingen redegør sygehusenderne for konkrete tiltag, der iværksættes med afsæt i vedledning for specialistrådgivning i almen praksis. Her tænkes bl.a. på brug af videokonference og sidemandsoplæring. Som led i tilbagemeldingen giver sygehusene en status på hvilke udfordringer/emner, alment praktiserende læger henvender sig med. Formålet hermed er at inddrage denne viden i tilrettelæggelsen af kompetenceudviklingsaktiviteter. Efter høringsfristen for pixiudgaverne har Sygehus Lillebælt indsendt bemærkninger ift. følgende: Anvendelse af fast tekst ved overdragelse af patienter til almen praksis (Behandlingsansvar overgår til almen praksis) Mulighed for specialistrådgivning i tidsrummet Dokumentation af specialistrådgivning i Cosmic Side 2/11

3 Anvendelse af videokonference Der gøres opmærksom på at de forhold, som SLB henviser til, er anvist i de oprindelige implementeringsplaner, som er godkendt af styregruppen, sommer Temagruppen drøfter henvendelsen fra SLB mhp. besvarelse af henvendelsen. Temagruppen tager orienteringen om pixiudgaverne for hver af de to implementeringsplaner, der inkluderer information om brug af specialistrådgivning i almen praksis til efterretning. - Pixiudgaver af implementeringsplaner for overflytning af patienter med KOL og diabetes type 2 samt urologisk kræft til almen praksis kombineret med vejledning for specialistrådgivning. - Henvendelse med bemærkninger til pixiversioner fra SLB Temagruppen tog orienteringen til efterretning. Temagruppen drøftede henvendelsen fra SLB og er enig om, at henvendelsen besvares som følger: Idet der er tale om tidligere godkendte arbejdsgange, vurderer temagruppen ikke at kunne ændre de nævnte forhold anført af SLB. Behovet for specialistrådgivning i det angivne tidsrum evalueres og justeres, hvis det viser sig, at rådgivningen ikke anvendes i sit fulde tidsrum. Oplevelsen i AP er, at specialistrådgivningen fungerer. Dette er ligeledes gældende for sygehuslægerne. AP er positive overfor brug videokonference. Pkt. 4. Erfaringer med overdragelse af kræftopfølgning til almen praksis ( ) Siden overdragelsen af kræftopfølgningen på urologiske kræftpatienter til almen praksis i september måned 2018, har regionen modtaget to henvendelser om overdragelse af patienter med prostatakræft, som ønskes drøftet i temagruppen. Henvendelse 1 fra borger En patient med behandlet prostatakræft har den 30. november og 1. december 2018 rettet henvendelse til Regionsrådsformand Stefanie Lose. Her giver patienten udtryk for frustration over, at den medicinske behandling skal gives hos den praktiserende læge. Her beskrives blandt andet en besværlig tilrettelæggelse af behandlingsforløb, hvor patienten oplever at skulle hente medicinen på sygehuset og medbringe den til sin praktiserende læge. Side 3/11

4 I lyset af dette forløb har regionen anmodet de involverede parter om at overveje, hvorvidt der er behov for yderligere at drøfte det konkrete samarbejde om opfølgningen på færdigbehandlede kræftpatienter. Korrespondancen er vedlagt som bilag til dagsordenen. Henvendelse 2 fra OUH På baggrund af henvendelse fra OUH s urologiske afdeling har OUH anmodet regionen om rådgivning i forbindelse med håndtering af følgende problemstilling: Det drejer sig om, at vi har villet sende en patient med prostatacancer ud i en praksis til opfølgning og fortsat hormonbehandling, jf. retningslinjen, fordi han har stabil sygdom. Nu meddeler AP, at det kan de ikke tilbyde pga. manglende erfaring. Det går vel ikke, når der nu er indgået aftale med AP og regionerne? Heroverfor har regionen anført, at det skal sikres, at der i epikrisen er anvist en individuel handlingsplan for opfølgning på patienten, som almen praksis kan rette sig efter, herunder brug af adgang til specialistrådgivning. Hvis almen praksis er fagligt usikre på opgaven, tilbyder sygehusene rådgivning eller anden form for faglig bistand og hjælp. I den forbindelse erindres om, at almen praksis kan få godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste ved efteruddannelse i sygehusregi. Korrespondancen er vedlagt som bilag til dagsordenen. Temagruppen bedes drøfte de to indkomne henvendelser med henblik på eventuelt igangsættelse af initiativer, der kan styrke varetagelse af kræftopfølgningen inden for prostatakræft i almen praksis. - Korrespondance mellem borger og Stefanie Lose, samt henvendelse til SVS - Korrespondance mellem OUH og regionshuset Temagruppen drøftelse de to indkomne henvendelser og havde følgende bemærkninger: Peter Barkhold vurderer, at henvendelserne ikke er udtryk for et generelt billede, idet AP ikke i almindelighed udtrykker bekymring ift. at skulle varetage de nye opgaver. Denne vurdering bakkes op af Per Busk, som heller ikke møder bekymring, når han besøger almen praksis. Pkt. 5 Arbejdet med kompetenceudvikling i almen praksis ( ) På temagruppemødet den 14. november 2018 blev den generiske model for kompetenceudvikling i almen praksis og kompetencemodeller for hver af overflytningens målgrupper godkendt som afsæt for den videre tilrettelæggelse af konkrete kompetenceudviklingsaktiviteter. Side 4/11

5 Kompetencearbejdsgruppen med repræsentation fra almen praksis og sygehusenes SOF-sekretariat har udarbejdet en kompetenceudviklingsplan, som bl.a. indeholder en præsentation af, hvem der leverer kompetenceudviklingen for de enkelte emner, og hvordan kompetenceudviklingen konkret tilrettelægges/leveres. Dette forslås formidlet via sundhed.dk. Udkast hertil er skriftligt godkendt i kompetencearbejdsgruppen den 22. februar Udkast til oversigt over muligheder for kompetenceudvikling kan tilgås via nedenstående links: Det bemærkes, at to af kompetencearbejdsgruppens repræsentanter fra almen praksis oplyste, at ambulatorier har svært ved at afse tid til at sidemandsoplære praksispersonale, hvor der i et tilfælde måtte ske henvendelser til tre ambulatorier, før der kunne indgås aftale om sidemandsoplæring. Temagruppen godkender udkast til oversigt over muligheder for kompetenceudvikling. Temagruppen godkendte udkast til oversigt over muligheder for kompetenceudvikling med følgende bemærkninger: Der er nogle mindre redigeringsfejl, som sekretariatet udbedrer. Pkt. 6 Godkendelse af rundspørge til almen praksis om den generelle kræftopfølgning i almen praksis ( ) Som led i Overenskomst om almen praksis 2018 er det den praktiserende læges ansvar at sikre en tilstrækkelig opfølgning i almen praksis for patienter i et kræftforløb eller patienter med et afsluttet kræftforløb. Basishonoraret er øget, så der hos den praktiserende læge kan ske kapacitetsudvidelse og være en bredere opgavevaretagelse i forhold til kræft: opsporing af recidiv, senfølger, kontrol og behandling af andre kroniske sygdomme, forebyggelse og henvisning til relevante kommunale rehabiliteringstilbud. Der er i Temagruppen for Samordning og Patientforløb ønske om at få klarlagt hvorvidt, DSAM`s vejledning om opfølgning på kræft i almen praksis er kendt, implementeret og anvendt i almen praksis. Særligt er der ønske om at få klarlagt, om der er behov for en mere systematisk opfølgning på DSAM`s vejledning. På ovennævnte baggrund vil der i 2019 blive gennemført en rundspørge om brug af vejledningen i almen praksis blandt de praktiserende læger. I det følgende redegøres nærmere for konceptet og tidsplanen for undersøgelsen. Side 5/11

6 Formålet med undersøgelsen er at få viden om, hvordan DSAM`s vejledning om opfølgning på kræft i almen praksis anvendes, og om vejledningen giver anledning til en mere systematisk opfølgning fx behov for efteruddannelse i almen praksis eller andre dele af vejledningen. Metode Der formuleres generelle spørgsmål om brug af DSAM`s vejledning om opfølgning på kræft i almen praksis. Skemaet udsendes via e-boks til samtlige praktiserende læger. Undersøgelsen er anonym, hvorfor der ikke gennemføres rykkerprocedure. Skemaet opsættes elektroniske, så der ikke efterfølgende er behov for indtastning af besvarelser. Med henblik på godkendelse af koncept for undersøgelsen drøftes første udkast til undersøgelsens koncept på møde den 14. marts 2019 i Temagruppen for Samordning og Patientforløb. Herefter forelægges udkast den 22. maj 2019 for Styregruppen for Udmøntning af Ny Overenskomst for Almen Praksis Undersøgelseskonceptet forelægges den 20. juni 2019 til endelig godkendelse i Styregruppen. Tidsplan for undersøgelsen Undersøgelsen gennemføres i september måned Det forventes, at undersøgelsens resultater kan forelægges Styregruppen til drøftelse på førstkommende møde i Resultatet præsenteres for Temagruppen på møde den 7. november Spørgeskemaet udsendes til almen praksis den 2. september 2019 med svarfrist den 27. september Der udsendes ikke erindringer til de læger, der efter svarfristens udløb ikke har besvaret spørgsmålene. Forslag til skabelon forelægges til godkendelse. Temagruppen godkender metode, tidsplan og skabelon til rundspørge til almen praksis som opfølgning på implementering af den generelle kræftopfølgning i almen praksis, herunder opfølgning på overflytning af patienter med urologisk kræft til almen praksis. Udkast til følgebrev og spørgeguide (Eftersendt). Temagruppen godkendte følgebrevet til rundspørge til almen praksis om urologisk kræft og den generelle kræftopfølgning i almen praksis, men der var følgende bemærkninger til spørgeskemaet, som ikke blev godkendt i sin nuværende form: Peter Barkholdt vurderer, at spørgsmålene vil være vanskelige at besvare for AP Der er derfor behov for at få kvalificeret spørgsmålene, så de er lettere forståelige i AP Det besluttes, at Ditte og Peter er behjælpelige med at kvalificere spørgsmålene, så spørgeskemaet kan udsendes til AP. Side 6/11

7 Sekretariatet foretager i samarbejde med Ditte og Peter tilretning af spørgeskemaet, så revideret udkast kan forelægges den for temagruppen. Pkt. 7 Godkendelse af estimater for antal patienter med hhv. KOL og diabetes type 2 der kan overflyttes til almen praksis ( ) På baggrund af manuelle optællinger foretaget på en stikprøve af patienter med KOL og diabetes type 2 forelægges estimater for antal patienter med hhv. KOL og diabetes type 2, der forventes at kunne overflyttes til almen praksis i overenskomstperioden. Optællingen er baseret på dataudtræk fra hhv. Cosmic og E-sundhed. Optællingen er foretaget af autoriseret sundhedspersonale i perioden 22. oktober til 16. november På baggrund af optællingen skønnes følgende: 220 til 270 patienter med KOL skønnes at kunne overflyttes til almen praksis fra sygehusambulatorierne i Region Syddanmark. o Patientgruppen skønnes at have mellem 436 og 535 årlige sygehuskontakter, som fremover kan varetages i almen praksis til patienter med diabetes type 2 skønnes at kunne overflyttes til almen praksis fra sygehusambulatorie i Region Syddanmark. o Patientgruppen skønnes at have mellem og årlige sygehuskontakter, som fremover kan varetages i almen praksis. I notatet: Estimering af antal patienter i målgruppe for overflytning fra sygehus til almen praksis gives en uddybende beskrivelse af estimeringen. Temagruppen godkender estimaterne for antal patienter med hhv. KOL og diabetes type 2, der forventes at kunne overflyttes til almen praksis i overenskomstperioden. Notatet: Estimering af antal patienter i målgruppe for overflytning fra sygehus til almen praksis Temagruppen godkendte estimaterne med følgende bemærkninger: Der er tale om relativt lave antal af patienter sammenlignet med det landsniveau, som var forudsat i forligsteksten for OK Årsagen hertil kan være, at de nationale estimater er foretaget pba. Kbh. niveau, som ikke er sammenligneligt med landsniveau. Peter Barkholt spørger til, hvornår det forventes, at gennemgangen og dermed overdragelsen af patienterne er fuldført på sygehusene. Jan Erik Henriksen vurderer, at det tager i hvert fald 2019 ud Patienter afsluttes løbende som de ses på sygehusene Side 7/11

8 Temagruppen godkender, at estimaterne videreformidles til Danske Regioner, da estimaterne er bedste bud på nuværende tidspunkt. Pkt. 8 Opfølgning på Overenskomst om almen praksis 2018 ( ) De enkelte indsatsområder i Overenskomst om almen praksis 2018 følges igennem overenskomstperioden. Opfølgningen er en kombination af kvalitative og kvantitative oplysninger. Temagruppen forelægges opfølgningsdata for følgende indsatsområder: - Overflytning af patienter med KOL og/eller diabetes type 2 - Udførelse af sygebesøg - Opsporing af lungesygdom - Astma hos børn unge o o o Temagruppen tager orienteringen om opfølgningen for de fire ovennævnte indsatsområder til efterretning Temagruppen drøfter udviklingen indenfor hvert af ovenstående indsatsområder, herunder hvorvidt udviklingen ligger indenfor forventet niveau Temagruppen drøfter, pba. data for sygebesøg, hvorvidt der er behov for, at der laves en nærmere definition af, hvad der betinger, at almen praksis kører sygebesøg (jf. beslutning på temagruppemøde den 14. november 2018). Oversigt over opfølgningsdata (Eftersendt) Temagruppen tog orienteringen til efterretning med følgende bemærkninger: Der kan gå en rum tid, før AP har set patienterne til årskontrol og dermed også et stykke tid før samtlige patienter, som følges i AP, er tilknyttet kronikerhonorar. Jan Erik Henriksen vurderer umiddelbart, der sammenlagt er ca diabetikere i Region Syddanmark, der følges i AP. Frank Ingemann Jensen fremfører en betragtning om, at man, jf. Overenskomsten, må forvente, at der sker en stigning i antal spirometri på yngre aldersgrupper (35+). Dette er ikke tilfældet på nuværende tidspunkt jf. data over antal udførte spirometri fordelt på aldersgrupper. Jan Erik Henriksen tilføjer, at vi ikke ud fra tallene kan se, hvorvidt spirometri er udført i opfølgnings- eller i opsporingsøjemed. Det vil derfor være relevant at lave en opgørelse over førstegangs spirometri, så opsporingstallene kan skelnes fra opfølgningstallene. Datamaterialet skal udvides med de faglige begrundelser for, hvorfor data medtages, og hvordan de betragtes/fortolkes. Overskriften: Antal lungefunktionsundersøgelser for anstrengelsesprovokeret astma ved spirometri, er misvisende, idet undersøgelsen bruges til at skelne mellem, om patienten har astma eller KOL. Undersøgelsen skal i princippet foretages inden der foretages spirometri for opsporing af KOL. Det skal specificeres nærmere til næste møde i temagruppen, hvordan der kan opgøres data, så der skelnes mellem tallene for lungefunktionsundersøgelser for hhv. KOL og astma. Det skal Side 8/11

9 bemærkes, at opfølgning foretages vha. afregningsdata og ikke via diagnosebaseret registrering af patientbehandling. Peakflow anvendes til opsporing af astma (ca. 95 % diagnosticeret med denne metode). Metoden kan ikke bruges til opsporing af KOL. Sygebesøg: Der ses en stigning i antal kørte sygebesøg på ældre aldersgrupper. Dette er i overensstemmelse med det forventede, jf. Overenskomsten. Kategorien Sygebesøg på ruten er steget markant. Dette vurderes at være udtryk for plejehjemsbesøg. Det er vigtigt, at der skal være et behov for et sygebesøg, når borgere på plejehjem modtager et sygebesøg. Jette Mark Sørensen bemærker, at patienten skal give tilsagn om at modtage sygebesøg, men der er tale om en sårbar gruppe, og der kan være personale på plejehjemmet, som beder lægen om at tilse plejehjemsbeboere uden der gives egentligt samtykke. Peter Barkholt bakker op om, at ordningen kan betyde, der evt. foretages flere besøg af denne årsag. Jan Erik Henriksen fremfører en bekymring ift. at anvende opfølgning relateret til nærhedsfinansiering ift. opfølgning på overenskomsten, hvis opfølgningen bliver koncentreret om antal fremmøder pr. patient og ikke antal unikke Cpr-nr. Overenskomstens opfølgning fokuserer primært på unikke Cpr-nr. Pkt. 9 Orientering om den faglige vejledning vedrørende styrket opfølgning i almen praksis ( ) I Overenskomstaftalen om Almen Praksis , blev en indsats for styrket opfølgning i almen praksis aftalt. Indsatsen gælder to forhold: - Behov for akut opfølgningsindsats indenfor 1-2 hverdage (rødmarkeret epikrise). - Behov for opsøgende indsats i almen praksis overfor særligt sårbare patienter, som ikke ved eget initiativ henvender sig til almen praksis (gulmarkeret epikrise). Praktiserende læger har i alle tilfælde en pligt til at følge op overfor patienten ved aktivt at forholde sig til epikrisen og reagere adækvat på den udskrivende læges anbefalinger. At opfølgning skal ske enten hurtigt eller opsøgende eller hurtigt og opsøgende er i overenskomstsammenhæng nyt. Til brug for implementeringen er der udarbejdet en faglig vejledning af en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra samtlige regioner og en repræsentant fra almen praksis. Vejledningen er godkendt i Danske Regioners Sundhedsdirektørkreds og Psykiatridirektørkreds. Formålet med vejledningen er at sikre en ensartet anvendelse af de nye muligheder i epikrisen (som i praktiserende læges system vil vises som rød, gul, grøn eller uden markering (trafiklys)). Vejledningen med informationsnotat er vedlagt som bilag til dagsordenen. Den regionale udmøntning af den faglige vejledning sker i regi af Syddansk Sundhedsinnovation (SDSI), som er sekretariatsfunktion for håndtering af den nye epikrisestandard, som markeringer med trafiklys er en del af. Arbejder med den nye epikrisestandard kører i følgende to spor: Et teknisk spor som primært har fokus på implementering med EPJ Et organisatorisk spor hvor der skal udarbejdes retningslinjer for brug af den nye epikrise. Her deltager to PKO-koordinatorer for at sikre fælles forståelse af brugen af epikrisen Side 9/11

10 Da dette arbejde er en følge af Overoverenskomstaftalen 2018 er det aftalt, at Temagruppe for Samordning og Patientforløb er referencegruppe for arbejdet med den nye epikrisestandard, herunder implementering af Faglige vejledning om styrket opfølgning i almen praksis. På den baggrund har SDSI udarbejdet en redegørelse om, hvordan den faglige vejledning vil indgå i arbejdet med den nye epikrisestandard. Temagruppen tager orienteringen til efterretning - Faglig vejledning vedr. styrket opfølgningsindsats i almen praksis efter sygehusindlæggelse, 7. februar Information om ny lovgivning og aftalte tiltag vedr. epikriser - Redegørelse Faglige vejledning, februar Implementeringsplan for Forbedring af epikriser Temagruppen tog orienteringen til efterretning. Pkt. 10 Arbejdet med indsatsområdet astma hos børn og unge ( ) Dette indsatsområde tager afsæt i Undersøgelsesprogram for astma hos børn og unge, der bl.a. omhandler, at almen praksis varetager en tidlig og målrettet opsporing, diagnostik og udredning af børn og unge (0-18 år) med astma, eller hvor der foreligger mistanke herom. Indsatsen skal i høj grad ske mellem almen praksis, kommuner og relevante sygehusafdelinger, hvorfor alment praktiserende læger forpligter sig til at indgå i det tværsektorielle samarbejde. Grundet indsatsens tværsektorielle karakter blev det på temagruppemøde den 14. november 2018 besluttet, at temagruppen skulle rette skriftlig henvendelse til Følgegruppen for behandling og pleje mhp. at placere opgaven i dette regi og lade Følgegruppen forelægge opgaven for Det Administrative Kontaktforum på lignende vis som tidligere forelagte forløbsprogrammer. Sekretariatet har efterfølgende foretaget en række henvendelser til et udpluk af de lokale samordningsfora samt Fælleskommunalt Sundhedssekretariat. På baggrund heraf er det fremkommet, at hverken sygehuse eller kommuner umiddelbart oplever behov for at sætte fornyet fokus på området, herunder Undersøgelsesprogram for astma hos børn og unge. På ovennævnte baggrund anbefales det, at temagruppen i stedet sætter fokus på de elementer af undersøgelsesprogrammet, der er målrettet almen praksis og udarbejder en implementeringsplan til understøttelse af arbejdet med området i almen praksis. Der gøres opmærksom på, at der er igangsat opfølgning på indsatsen i form af databaseret opgørelse af antal spirometri og peakflow foretaget på målgruppen i almen praksis. Side 10/11

11 Temagruppen tager orienteringen til efterretning Temagruppen tog orienteringen til efterretning med følgende bemærkninger: Der sættes fokus på, hvordan der i almen praksis arbejdes med området i Region Syddanmark. Der ønskes en mindre afdækning af, om der er udfordringer/forbedringspotentiale på området bl.a. ved inddragelse af pædiatrien. Peter Barkholt vurderer, at der i AP kan være et forbedringspotentiale ift. kontinuerlig opfølgning på børn med astma. Pkt. 11 Eventuelt ( ) : Mødekadencen i 2019 nedjusteres fra fire til to møder. Sekretariatet sørger for justering af kalenderbooking. Side 11/11