Temagruppemøde, Samordning og Patientforløb, implementering af Overenskomst for almen praksis

Transkript

1 Afdeling: Tværsektorielt samarbejde Udarbejdet af: Sekretariat, samordning og patientforløb Journal nr.: 18/ Dato: 28. juni 2018 Referat Møde: Temagruppemøde, Samordning og Patientforløb, implementering af Overenskomst for almen praksis Tidspunkt: Onsdag den 13. juni 2018 kl. 17: Sted: Deltagere: Praksisenheden, mødelokale 5, Kokholm 3b, 6000 Kolding Per Busk, Administrerende direktør, SVS (formand) Peter Fosgrau, Administrerende direktør, SHS Jan Erik Henriksen, Administrerende Direktør, Steno Diabetes Center Odense Ingrid Louise Titlestad, Overlæge, Lungemedicin OUH Ditte de Churruca-Colon, Almen praktiserende læge Margit Thomsen, Sundhed- og Forebyggelseschef, Varde Kommune Frank Ingemann Jensen, Afdelingschef for Praksis, Region Syddanmark Annemarie Heinsen, AC-fuldmægtig i Praksis, Region Syddanmark Solveig Hansen, AC-fuldmægtig i Sundhedsplanlægning, Region Syddanmark Naja Ramskov Krogh, Konsulent i Tværsektorielt Samarbejde, Region Syddanmark Afbud: Jan Lindegaard, Ældre- og Handicapchef, Odense Kommune Christian Rosendahl, Almen praktiserende læge Hans Peter Henriksen, Almen praktiserende læge Karina Andersen, Chefkonsulent i Tværsektorielt Samarbejde, Region Syddanmark Helene Vestergaard, Afdelingschef for Sundhedsplanlægning, Region Syddanmark Bilag: Kommissorium for Temagruppe for Samordning og patientforløb Proces- og milepælsplan, Temagruppen for Samordning og patientforløb Implementeringsplan for overflytning af patienter med KOL og/eller diabetes type 2 (Styregruppens bemærkninger skal indarbejdes) Implementeringsplan for overflytning af patienter med færdigbehandlet prostata-, urinvejs-, blære- og nyrekræft (Styregruppens bemærkninger skal indarbejdes) Beskrivelse af arbejdet med implementering af forløbsplaner Anbefalinger til model for specialistrådgivning til almen praksis Kompetenceudvikling, nedsættelse af arbejdsgruppe Side 1/11

2 Pkt. 1 Velkomst Pkt. 2 Gennemgang og godkendelse af dagsorden Per Busk orienterer om Styregruppens og Praksisplanudvalgets (PPU) behandling af implementeringsplanerne for overflytning af hhv. patienter med KOL og diabetes type 2 samt de fire urologiske kræftformer. Styregruppen og PPU er enige om, at planerne beskriver fornuftige rammer for overflytningen, men ønsker forhold vedr. bl.a. målgrupper, specialistrådgivning og kompetenceudvikling nærmere beskrevet i implementeringsplanerne. Derfor skal implementeringsplanerne til fornyet behandling i Styregruppen og PPU til september Sekretariatet foretager de fornødne justeringer i implementeringsplanerne og forlægger ændringerne for Temagruppen ved næste møde den 29. august Pkt. 3 Orientering om implementeringsplaner Frank Ingemann Jensen indleder med at gennemgå model for overflytning af patienter fra sygehus til almen praksis, herunder mulighederne for specialistrådgivning og henvisning til sygehus til behandling af afgrænsede problemstillinger (midlertidige ambulante forløb). Midlertidige ambulante forløb kan anvendes, når der er tale om, at alment praktiserende læge ikke fagligt kan håndtere opgaven. Derfor skal henvisning understøttes af et fagligt argument. Det drøftes, hvorvidt det er muligt at sætte en tidgrænse for varigheden af et midlertidigt ambulant forløb. Jan Erik Henriksen anbefaler, at afgrænsningen fastsættes til 6 mdr. PLO-repræsentationen foreslår, at der kan sættes fokus på antal ambulante besøg fremfor en tidsmæssig afgrænsning. Det drøftes, hvorvidt alment praktiserende læge skal afmelde sit kronikerhonorar ifm. henvisning til midlertidigt ambulant sygehusforløb. Temagruppen vurderer ikke, at den alment praktiserende læge skal afmelde sit kronikerhonorar, idet der er tale om kortvarige, midlertidige sygehusforløb. Det skal konkretiseres i en vejledning, hvilke situationer der tilsiger henvisning til midlertidigt ambulant sygehusforløb. PLO-repræsentationen giver følgende konkrete eksempler på situationer i almen praksis, der kan medføre henvisning: Diabetes type 2: KOL: Manglende succes med at sænke patientens blodsukker i almen praksis Patienter med tiltagende exacerbationer Det væsentligste element i overflytningen er, at der sker et kompetenceløft i almen praksis. Almen praksis har meldt sig klar til at tage imod patienterne, men overflytningen skal være ansvarlig, og almen praksis skal understøttes i at kunne varetage behandleransvaret. Dette skal ske via et kompetenceløft i almen praksis, som sker gradvist via specialistrådgivning og deltagelse i konkret kompetenceudvikling. Det forventes, at anvendelsen af midlertidige ambulante sygehusforløb er faldende hen mod overenskomstperiodens udgang i takt med, at der sker kompetenceløft i almen praksis. Side 2/11

3 De samme grundlæggende overvejelser om samarbejde mellem almen praksis og sygehuse gjorde temagruppe 2 sig om kræftopfølgning i almen praksis af patienter med færdigbehandlet nyre-, blære-, urinvejs- og prostatakræft. Planerne for kompetenceudvikling i almen praksis drøftes nærmere under punkt 7. Vedr. implementeringsplan for overflytning af patienter med KOL og/eller diabetes type 2 Gennemgang og drøftelse af Styregruppens bemærkninger (1-4) 1. Der skal tilrettelægges en procedure, så almen praksis kan se i epikrisen, at patienten er overflyttet fra sygehuset. (Denne bemærkning er også gældende for implementeringsplanen for de fire urologiske kræftformer) PLO-repræsentationen udtrykker vigtigheden af, at det tydeligt fremgår af epikrisen, at der er tale om en patient, som er overflyttet fra sygehuset og hvor almen praksis har behandlingsansvaret. Drøftelsen vedr. konkrete muligheder for markering, som muliggør, at almen praksis kan skelne epikrisen fra øvrige epikriser, tager sekretariatet videre med praksiskonsulenter, sygehusafdelinger og systemhuse. Specialistrådgivningen skal nærmere beskrives, så almen praksis og sygehus har en konkret vejledning at forholde sig til, og som støtter op om den arbejdsdeling, der i øvrigt er skitseret i implementeringsplanen. Vejledningen skal bl.a. indeholde: anvisning af kommunikation mellem sygehus og almen praksis: skriftlig, telefonisk og video; i hvilke tilfælde patienter henvises midlertidigt til sygehuset mhp. løsning af afgrænsede problemstillinger inkl. tidsmæssig afgrænsning/antal besøg; i hvilke tilfælde behandleransvaret overgår fra almen praksis til sygehus (længerevarende behandlingsforløb hvor almen praksis afmelder kronikerhonorar); hvad forventer sygehuset at almen praksis har afklaret forud for henvendelse; hvornår almen praksis har adgang til rådgivningsfunktionerne på sygehusene; hvilke øvrige (eksisterende) rådgivningsfunktioner almen praksis kan gøre brug af; såfremt en henvisning falder uden for de aftalte visitationskriterier tager sygehuset kontakt til alment praktiserende læge med henblik på den videre behandling. Sekretariatet udarbejder udkast til vejledningen og inddrager viden fra sygehus og almen praksis i fornødent omfang. Det vil sige, at det forventes, at sekretariatet kan få sparring fra bl.a. relevante sygehusafdelinger og praktiserende læger. Side 3/11

4 Det blev på mødet besluttet, at arbejdsgruppen, som nedsættes ifm. kompetenceudvikling i almen praksis (jf. punkt 7), kan yde sparring ifm. vejledningens udarbejdelse. Ligeledes kan arbejdsgruppen, som bidrager til implementeringsplanens udarbejdelse, inddrages i fornødent omfang 2. Forventninger til kompetenceniveau i almen praksis ved implementeringsperiodens afslutning (2020) skal nærmere beskrives. Ligeledes skal der udarbejdes planer for kompetenceudvikling i almen praksis relateret til målgrupperne for overflytning (se pkt. 7 for sidstnævnte). I overenskomstperioden tilstræbes det, at almen praksis i stigende grad varetager behandlingen af patienter med KOL og/eller diabetes type 2. Det forventes dermed, at den praktiserende læge gradvist i overenskomstperioden tilegner sig de fornødne kompetencer til at kunne varetage behandleransvaret. I implementeringsplanen er skitseret en række opgaver (kompetencetrin) relateret til behandling af patienter med KOL og diabetes type 2. Styregruppen finder behov for, at nogle af de beskrevne opgaver revurderes mhp. en mere retvisende beskrivelse af hvilke kompetencer, der skal udvikles i almen praksis, for at den praktiserende læge selvstændigt kan varetage behandleransvaret. Ift. diabetes er det særligt kompetencetrin 4, der stilles spørgsmålstegn ved (jf. kommentar fra Jørgen Skadborg faldet på Styregruppemødet den 6. juni 2018 om, at kompliceret insulinbehandling ikke er inkluderet i opgaveoverdragelsen). Det skal i den forbindelse afklares, hvorvidt kompetencetrin 4, der fremgår af implementeringsplanen, er i overensstemmelse med overenskomsten, eller der skal ske tilretning i denne del af de bekrevne kompetencetrin. Sekretariatet afklarer, hvorvidt almen praksis skal kunne håndtere kompliceret insulinbehandling. PLO-repræsentationen påpeger, at hvis dette er tilfældet, kan det medføre, at almen praksis ser sig nødsaget til at henvise til midlertidig ambulant sygehusforløb længere frem i tiden end umiddelbart forventet. Der er behov for kompetenceudvikling på dette område i almen praksis. Ift. KOL er de kompetencetrin/opgaver, der er beskrevet i implementeringsplanen ikke retvisende, hvorfor der skal ske en tilretning. De kompetencer, der er behov for i almen praksis, for at alment praktiserende læger kan varetage det fulde behandleransvar for patienter med KOL, drejer sig i højere grad om at foretage og fortolke spirometri. Sekretariatet afklarer, hvorvidt der er øvrige kompetencer, der skal tilføjes i implementeringsplanen. Sekretariatet tilretter implementeringsplanen og arbejder videre med at afklare og definere hvilke kompetencer, der skal udvikles i almen praksis for at almen praksis kan varetage det fulde behandleransvar for patienter med KOL og/eller diabetes type Der skal ske tilretning af konkrete tekstnære bemærkninger faldet på styregruppemødet. Sekretariatet foretager de nødvendige tekstnære rettelser Det videre arbejde med implementeringsplanerne Der er behov for ny PLO-repræsentant for arbejdsgruppen vedr. KOL og /eller diabetes type 2. Ditte de Churruca-Colon indtræder i arbejdsgruppen som PLO-repræsentant. Side 4/11

5 Vedr. implementeringsplan for overflytning af patienter med færdigbehandlet prostata-, urinvejs-, blæreog nyrekræft Gennemgang og drøftelse af Styregruppens bemærkninger (1-4) 1. Det skal præciseres, at epikrisen skal indeholde: a. præcis og konkret beskrivelse af den fremadrettede indsats for den enkelte patient b. tydelig angivelse af hvornår der skal finde genhenvisning sted (PSA-niveau) Sekretariatet tilføjer præciseringerne i implementeringsplanens side 7 kapitel 3 afsnit Der skal ske afklaring af hvorvidt patienter, der skal modtage Prolia-injektioner er omfattet af opgaveoverdragelsen fra sygehus til almen praksis i forhold til beskrivelsen af opgaven i Overenskomsten. Det fremgår af overenskomstens forligstekst side 52, at de ændrede opfølgningsprogrammer resulterer i en konkret opgaveoverdragelse af opfølgningskontroller fra sygehus til almen praksis for patienter med prostatakræft. Rammen forøges som følge heraf med 5,4 mio. I opfølgningsprogrammet for prostatakræft fremgår det af side 24, at patienter som får kastraktionsinjektion kan følges i almen praksis, såfremt patienterne er stabile. Der findes således belæg i overenskomsten for, at Proliainjektioner er inkluderet i opgaveoverdragelsen. PLO-repræsentationen fremhæver, at det ikke er injektionen, der er udfordringen. Det er vurderingen af, hvorvidt patienten skal have Prolia-injektionen og den efterfølgende kontrol, der udgør udfordringen. Temagruppens formandskab formidler til PLO formand, at opgaven vedr. Prolia-injektion er inkluderet i opgavevaretagelsen. Det skal bemærkes, at PLO-Syd har rettet en central henvendelse for nærmere afklaring af, hvorvidt Prolia-injektion er inkluderet i opgavevaretagelsen. 3. Der skal ske nærmere afklaring af, om almen praksis er fagligt rustet til at varetage opfølgningsopgaven relateret til Prolia-injektion, herunder hvilke forudsætninger der i det hele taget skal være til stede i almen praksis for at kunne varetage målgruppe H i opfølgningen for prostatakræft Punktet blev ikke drøftet på mødet. Sekretariatet vil arbejde videre med at afdække, hvorvidt almen praksis er fagligt rustet til at varetage opgaverne relateret til patienter med prostatakræft. Herunder arbejder sekretariatet, i samarbejde med arbejdsgruppen for kompetenceudvikling i almen praksis (jf. punkt 7), videre på at beskrive, hvilke kompetencer der er behov for i almen praksis for at kunne varetage den fulde opgave. 4. Afsnit Note 2 til skema vedr. opgaver i almen praksis: Almen praksis kan ikke få kontrolleret blodprøver til måling af ioniseret calcium i beskrivelsen skal der udelukkende stå, at almen praksis skal screene for metabolisk syndrom og osteoporose. Side 5/11

6 Sekretariatet tilretter implementeringsplanen jf. ovenstående. Vedr. begge implementeringsplaner Kommunikation Punktet blev ikke drøftet på mødet. Sekretariatet vil arbejde videre med at afdække, hvor og hvordan implementeringsplanernes behandling i Praksisplanudvalget kan formidles til hhv. almen praksis, sygehusenheder, kommuner, borgere og patienter efter fornyet behandling i Styregruppen og PPU september Kommunikation vedr. implementeringsplanerne dagsordenssættes ved næste temagruppemøde den 3. september Pkt. 4 Orientering om opfølgning på kræftpatienter i almen praksis Det fremgår af Overenskomstaftalen, at almen praksis varetager de ukomplicerede kræftpatienter. Den praktiserende læge forholder sig til patientens alarmsymptomer, sygdomsbekymring og mistanke om recidiv samt senfølger og komplikationer. Ved komplikation og/eller recidiv genhenvises patienten til sygehuset. Det forudsættes, at almen praksis kan tilpasse kapaciteten til at kunne medvirke aktivt til at sikre en tilstrækkelig, differentieret og relevant opgavevaretagelse i forbindelse med mennesker med kræftsygdom både ved overgang fra sygehusvæsen til almen praksis samt i forhold til fortsat og vedvarende opfølgning på kræftsygsomme generelt. Den praktiserende læge forpligtes dermed til aktivt at sikre en tilstrækkelig og relevant opgavevaretagelse/opgaveoverdragelse for patienter med afsluttede kræftforløb eller særligt udsatte patienter i vanskelige forløb samt at sikre kontinuerlig og vedvarende opfølgning. DSAM har udarbejdet en vejledning til almen praksis om opfølgning på kræftsygedom. Den er tilgængelig via dette link: Der er under kvalitets- og efteruddannelsesudvalget KEU nedsat en implementeringsgruppe, der varetager opfølgning på de kliniske vejledninger, der kommer fra blandt andet DSAM. Gruppen består af repræsentanter fra de lægefaglige korps tilknyttet KEU og den regionale praksiskoordinatorkreds. Der er møde den i implementeringsgruppen, hvor gruppen skal drøfte udfoldelsen af vejledningen, herunder blandt andet behov for efteruddannelse. Styregruppen anmoder implementeringsgruppen om at udarbejde en implementeringsplan for indsatsen til forelæggelse for Styregruppen. DSAM har netop udgivet en opdateret vejledning vedr. farmakologisk behandling af diabetes type 2 og er undervejs med endnu en vejledning indenfor diabetesområdet. Pkt. 5 Orientering om arbejdet vedr. forløbsplaner Side 6/11

7 Arbejdet med implementering af forløbsplaner i almen praksis varetages i et nationalt spor i regi af Projekt for forbedring af den digitale kommunikation. Den enkelte region er dermed uden indflydelse på den konkrete implementering. Temagruppens opgave er at følge udviklingen og understøtte almen praksis i udarbejdelsen af forløbsplaner. I bilaget: Beskrivelse af arbejdet med implementering af forløbsplaner kan findes uddybende information. Tidplan for fuld udbredelse af forløbsplaner: Diabetes, type 2: 31. april 2019 KOL: 31. april 2019 Lænderyg: 31. april 2020 Brugen af forløbsplaner følges af MedCom Temagruppens opgave er at følge op på anvendelsen af forløbsplaner i almen praksis. Frank Ingemann Jensen foreslår, at der på næste temagruppemøde vises et eksempel på en forløbsplan. Der ligger et link tilgængeligt i proces- og milepælsplanen, som illustrerer forløbsplanen og dennes anvendelse. Pkt. 6 Planlægning af det videre arbejde med specialistrådgivning Det videre arbejde med specialistrådgivning blev drøftet under pkt. 3. Pkt. 7 Drøftelse af kompetenceudvikling i almen praksis Af implementeringsplanerne for hhv. overflytning af patienter med KOL og/eller diabetes type 2 samt overflytning af patienter med færdigbehandlet prostata-, urinvejs-, blære- og nyrekræft fremgår det, at der stilles kompetenceudviklingstilbud til rådighed for almen praksis. Dette for at sikre tilstedeværelse af de fornødne kompetencer i almen praksis til varetagelse af behandleransvaret for overflytningens målgrupper. Kompetenceudviklingen tager udgangspunkt i Danske Regioners anbefalinger til model for specialistrådgivning til almen praksis samt allerede eksisterende tilbud. Tillige skal nationale tiltag ift. kompetenceudvikling inkluderes. Sekretariatet foreslår, at der udvikles en generisk model for kompetenceudvikling i almen praksis. Sekretariatet foreslår endvidere, at kompetenceudviklingens indhold for hver af overflytningens målgrupper (KOL, diabetes type 2, urologisk kræft og øvrige kræftformer efter afsluttet sygehusforløb) beskrives med afsæt i den generiske model. Formålet med kompetenceudviklingsmodellerne er at skabe overblik over muligheder for og forventninger til kompetenceudvikling af alment praktiserende læger og praksispersonale. Sekretariatet foreslår, at der nedsættes en arbejdsgruppe, som dels udarbejder en generisk model for kompetenceudvikling til almen praksis, dels beskriver kompetenceudviklingstilbud for hver af Side 7/11

8 overflytningens målgrupper med afsæt i den generiske model. I dette arbejde foreslås det, at arbejdsgruppen: beskriver og evt. udvikler kompetenceudviklingstilbud til almen praksis, der er i overensstemmelse med Danske Regioners anbefalinger, og som tager højde for allerede eksisterende tilbud; søger at indfange de behov for kompetenceudvikling, som viser sig i forbindelse med overflytning af patienter fra sygehus til almen praksis; sikrer formidling af hvilke tilbud, der stilles til rådighed for almen praksis med henblik på at understøtte behandling af patienter i målgrupperne for overflytning; udarbejder oversigter over kompetenceudviklingstilbud samt eventuelle overvejelser om udvikling af fremtidige tilbud som kan præsenteres for Styregruppen i november 2018; vedlægger kompetenceudviklingsmodellerne en beskrivelse af det økonomiske grundlag for at gennemføre kompetenceudviklingen; forelægger hhv. generisk model for kompetenceudvikling samt beskrivelser af kompetenceudviklingstilbud for hver af overflytningens målgrupper for Temagruppen for samordning og patientforløb den 14. november 2018, så de kan behandles efterfølgende på Styregruppens møde den 28. november Sekretariatet foreslår, at arbejdsgruppen består af følgende: Efteruddannelseskoordinator, (Formand) Lægemiddelkonsulent Praksiskoordinator En repræsentant fra hver af de fire sygehusenheder (en kombination af fagpersoner og administration). De administrative medarbejdere fra sygehusenhederne er behjælpelige med at lave den overordnede generiske model og rekruttering af relevante fagpersoner, som kan bidrage til beskrivelserne af kompetenceudviklingstilbud ift. hver af målgrupperne for overflytningen). Leder af KEU Sekretariatet Sekretariatsbetjening (Temagruppe for samordning og patientforløb) Temagruppen godkender sekretariatets forslag til det videre arbejde med kompetenceudvikling i almen praksis og at sekretariatet nedsætter en arbejdsgruppe (jf. ovenfor). I bilaget: Kompetenceudvikling, nedsættelse af arbejdsgruppe er forslaget om nedsættelse af en arbejdsgruppe til konkretisering af kompetenceudvikling i almen praksis nærmere beskrevet. Pkt. 8 Orientering om arbejdet med data 1. Der arbejdes på at etablere databaserede overblik over målgrupperne for overflytning til almen praksis. Side 8/11

9 Temagruppen beslutter, at der laves følgende dataopgørelser: Baseline for det samlede antal patienter med hhv. KOL, diabetes type 2 og de fire urologiske kræftformer, der på nuværende tidspunkt følges i sygehus regi. Baselineopgørelsen foretages via træk af sygehusdata og fordeles på sygehusenheder. Baseline for det samlede antal patienter med hhv. KOL, diabetes type 2 og de fire urologiske kræftformer, der på nuværende tidspunkt følges i sygehus regi og er i målgruppen for overflytning til almen praksis = andel af ukomplicerede patienter i længerevarende sygehusforløb af ovennævnte baselineopgørelse (tre grupper: sygehus, midlertidigt forløb på sygehus, overflyttes til almen praksis). Opgørelsen fordeles på sygehusenheder. Metoden til denne baselineopgørelse er at udarbejde et estimat via manuel optælling/stratificering, f.eks. optælling foretaget på patienter født i januar måned, hvorefter fordelingen estimeres til årsniveau. Sygehusenhederne tilkendegiver, at de indvilger i at lave de nødvendige manuelle optællinger, såfremt der foreligger en afgrænset definition af opgaven. Ift. urologi foreligger der nationale data for omfang af målgruppen, som er opgjort i forbindelse med udarbejdelse af opfølgningsprogrammerne på kræftområdet. 2. Der afdækkes muligheder for opfølgning på overflytningen, herunder løsninger til registrering på sygehuset, når en patient overflyttes til almen praksis (overdragelse af behandleransvar). Jan Erik Henriksen belyser det igangværende arbejde vedr. registrering. Der er et arbejde i gang med at fastsætte en Z-kode, der registrerer, når patienten overflyttes til almen praksis (en markering) systemhuse skal være behjælpelige med at sikre, at der er en tydelig markering i epikrisen i almen praksis. Ift. urologi arbejdes der også på at tilrettelægge en registreringspraksis, der kan tydeliggøre, når patienter overflyttes fra sygehus til almen praksis, hvor den praktiserende læge overtager behandlingsansvaret. Hvis registreringsløsningerne har lange udsigter, må midlertidige, alternative løsninger tages i brug til at skabe indblik i hvor mange patienter, der overflyttes til almen praksis. I den forbindelse kan der evt. laves opgørelser, som tager højde for antal besøg og antal afsluttede patienter i sygehus regi. Her antages det, at hovedparten af patienter i målgruppen for overflytning til almen praksis, eksl. patienter afsluttet efter midlertidige sygehusforløb, har relativt mange registrerede besøg over en længerevarende periode. Det generelle arbejde med data er forankret i Temagruppen for data og kvalitet. Der pågår arbejde med fremskaffelse af data på flere fronter. Nationalt har der været igangsat et arbejde i de fem regioner med at fastlægge de juridiske rammer og vilkår for brug af data, jf. sundhedsloven og persondataloven. Dette arbejde videreføres i regi af data- Side 9/11

10 sporet under KIAP. Det er regionens ønske, at der vil være et tværregionalt netværk, som der kan trækkes på, da de formelle rammer for brug af data er nye. Regionalt: Region Syddanmark har nedsat en intern datagruppe på tværs af afdelinger i regionshuset, der for øjeblikket arbejder på at udarbejdet idekatalog over, hvilke data der kan leveres her og nu til klyngerne. Herudover vil teamet være faglig referenceramme ved formelle vurderinger forud for eventuel udlevering af data. Idekataloget vil blive tilgængeligt via sundhed.dk Der pågår ligeledes et arbejde med opsamling af viden om ønsker til data i klyngerne, jf. resultatet af workshoppen herom, som blev holdt den Pkt. 9 Orientering om status på de øvrige fem indsatsområder Opfølgning ved sektorovergange (trafiklysmetoden) Der pågår centralt et arbejde med at sikre den elektroniske kommunikation, hvor styrkelse af epikrisen er et central emne. Her arbejdes der nationalt med en to-trinsraket, hvor Der skal etableres en midlertidig løsning, hvor MedCom skal levere en brugbar metode til opfølgning ved sektorovergange inden oktober 2018 Den endelig løsning til opfølgning ved sektorovergange (trafiklysmetoden) skal findes og være implementeret i regionerne senest udgangen af Det er regionernes vurdering, at denne tidsplan ikke er mulig ligesom forslaget til midlertidig løsning ikke er umiddelbart teknisk muligt. Der er mange ønsker til, hvordan den elektroniske kommunikation kan indrettes, men der er mange tekniske og arbejdsorganisatoriske udfordringer. Sekretariatets videre arbejde med opfølgning ved sektorovergange afventer MedCom. Udførelse af sygebesøg Udviklingen skal følges. Opgaven blev ikke berørt nærmere på mødet. Opsporing af lungesygdom/kol Der ønskes en styrket indsats i almen praksis ift. opsporing af mennesker med uopdaget KOL. Indsatsen målrettes personer over 35 år, som er rygere og/eller arbejder i risikoerhverv. Det påpeges, at opgavevaretagelsen kræver, at almen praksis har et spirometer til rådighed. Side 10/11

11 Hovedparten af praksis i Region Syddanmark har et spirometer, men der er praksis, som ikke har. Hovedparten af de spirometri der i dag udføres i almen praksis, er på den ældre befolkning. Noget tyder således på, at spirometri i almen praksis ikke foretages som tidlig opsporing. Derfor skal der ske en ændring i det faglige fokus i almen praksis, så spirometri også anvendes til opsporing af lungesygdom. Udviklingen i antal spirometri målrettet opsporing (den yngre befolkning 35 år) skal følges. Opgaven blev ikke berørt nærmere på mødet. Astma hos børn og unge Der skal ske en helhedsorienteret indsats på tværs af sektorer. Også denne opgave inkluderer et øget fokus på og anvendelse af spirometri i almen praksis. Opgaven blev ikke berørt nærmere på mødet. Mennesker med kronisk sygdom Opgave kræver nærmere definition og blev ikke berørt nærmere på mødet. Pkt. 10 Eventuelt Der skal ændres i mødekalenderen, så temagruppemødet i september ligger før styregruppemødet. Mødedatoen for temagruppemødet er ændret til den 3. september Side 11/11