KH bladet. Troen i centrum. En solglad musikdag. Catharinas bog

Transkript

1 KH bladet maj Troen i centrum For mange unge med udviklingshæmning er dåb, tro og konfirmation et tilvalg. Reportage fra konfirmationsgudstjeneste i Bethlehemskirken, s.10 Kristelig Handicapforening Vejlby Centervej Risskov tlf.: info@k-h.dk 4 Catharinas bog På KHs årsmøde præsenterede og signerede Catharina Maria Kirk sin bog: Drømme går ikke lige efter bogen. 16 En solglad musikdag Der blev danset, hoppet, rappet og spillet på baljer. Der blev sunget, grinet, svedt og råbt kampråb så loftet lettede.

2 Indhold 4 Drømme går ikke lige efter bogen 8 Konfirmation med troen i centrum 10 Connie ønskede at dø 13 Sommerrejse til grænselandet 14 FrøFestival 16 En solglad musik-dag med liv og latter 18 Glimt fra årsmøde 20 Status på nye bofællesskaber Nyt fra foreningen 4 24 Andagt 14 Fest på Savannen KH bladet Det handler om mennesker Medlemsblad for: Kristelig Handicapforening Forside: Foto: Rikke Thomassen På billedet: Sara og Nanna Layout: graphiccare.dk Tryk: Øko-Tryk Oplag: 1100 stk. Ansvarshavende redaktør: Ellen Hessellund Mikkelsen Redaktør: Rikke Thomassen Næste nummer udkommer: September 2012 Deadline: 13. august 2012 Stof til bladet sendes til landskontoret. I dette blad er der mange mennesker og mange personlige historier. Jeg har læst Catharina Maria Kirks bog, Drømme går ikke lige efter bogen. Den blev læst meget hurtigt og uden pauser. For jeg har aldrig tidligere fået et så åbent, ærligt og helt unikt indblik i, hvordan det er at leve med et handicap. Det er ikke nogen lyserød historie hvilket bogens titel også indikerer men det er en virkelig historie, der giver stof til eftertanke, og som griber om hjertet. I dette blad kan I læse et interview med Catharina oget uddrag af Catharinas bogen. Connie Bjerregårds historie og vidnesbyrd rammer også hjertet. Det er en utrolig forvandling, hun har gennemgået, og det er stort, at hun vil dele sine oplevelser og sit liv med andre, for at give indblik i en verden, der er ukendt for de fleste. Dette blad byder også på en reportage fra konfirmationsgudstjeneste i Bethlehemskirken, glade toner fra musik-kurset, glimt fra KHs årsmøde og meget mere. Rigtig god læselyst! Rikke Thomassen 2 KH KH bladet

3 Nye hæfter om kirken og mennesker med udviklingshæmning Udvalget, der arbejder med folkekirken og mennesker med særlige behov, udgiver to nye hæfter. Det ene er til inspiration for præster og menigheder, det andet er målrettet pædagoger og andre, der arbejder med fx mennesker med udviklingshæmning. Udvalget vedrørende folkekirken og mennesker med særlige behov: Udvalget er nedsat af biskopperne i Danmark. Med i udvalget er biskopperne Steen Skovsgaard, Niels Henrik Arendt og Karsten Nissen. Derudover består udvalget af fire præster, en forælder, en lektor fra Teologisk Pædagoisk Center, LEVs formand og Kristelig Handicapforenings landssekretær. Det er udvalgets opgave at kortlægge det arbejde, som folkekirkens menigheder og organisationer gør blandt udviklingshæmmede og andre folkekirkemedlemmer med særlige behov. Udvalget skal komme med forslag til, hvordan man kan støtte og udvikle det folkekirkelige arbejde inden for dette område og være forum for overvejelser om hvordan psykisk udviklingshæmmede, multihandicappede og andre, som bor på institution, bedst muligt støttes i deres ret til at udøve deres egen religion. Af Rikke Thomassen Der er brug for inspiration, vejledninger og flere praktiske erfaringer med at være kirke for mennesker med særlige behov. Det er en af de konklusioner, udvalget vedrørende folkekirken og mennesker med særlige behov, er nået frem til. Derfor udgiver udvalget nu et hæfte til inspiration for præster og andre kirkelige medarbejdere samt et informationshæfte til pædagoger og andre, der arbejder med mennesker med særlige behov. Kristelig Handicapforenings landssekretær er med i udvalget, og hun fortæller, at der er fokus på to hovedområder. Det ene er, hvad vi kan gøre som kirke, og det andet er, hvad pædagoger og andre kan gøre for at hjælpe for eksempel mennesker med udviklingshæmning med at udleve troen. Derfor er der også to forskellige hæfter på vej. Hæftet til præsterne og andre kirkelige medarbejdere indeholder inspiration til og en opfordring til at prøve tingene af. Det handler om gudstjenesteformer her er gudstjenesten fra FrøFestival 2011 i øvrigt med som model for, hvordan man kan lave en inkluderende gudstjeneste. Hæftet handler også om kontakten mellem kirken og bofællesskaber i sognet og en model for at afholde kirkekurser for voksne med særlige behov, siger Ellen Hessellund Mikkelsen. Foto fra gudstjenesten på FrøFestival Gudstjenesten er med i inspirationshæftet som model for en inkluderende gudstjeneste. Adgang til et religiøst liv Det andet område handler om pædagogernes viden og arbejde. Her vil der blive lavet et hæfte, som kan gives til pædagogerne, så de kan støtte op om, at man som handicappet har adgang til et religiøst liv som alle andre en rettighed der også er beskrevet i FNs handicapkonvention. Hæftet vil indeholde en vejledning i, hvordan man kan hjælpe en, der har en kirkelig tilknytning og fx flytter ind i et kommunalt bofællesskab. Hvordan kan man hjælpe personen til at bevare en kirkelig tilknytning? Vil vedkommende gerne blive ved med at komme i en kirke, og hvad kan man gøre i den forbindelse. Helt praktisk. Også noget omkring højtiderne, skal der pyntes op til jul og påske og hvordan? Og hvordan skal dagligdagen bygges op ønsker vedkommende fx aftensang? Det er også noget med, hvad man gør i forbindelse med dødsfald eller sorg, siger Ellen Hessellund Mikkelsen. Mange af de praktiske erfaringer og gode historier, som skabes på baggrund af hæfterne, vil udvalget synliggøre på en konference i august

4 Tekst: Rikke Thomassen Foto: Poul Erik Jensen Drømmen der blev virkelighed I to år har Catharina Maria Kirk arbejdet med sin bog, og nu er den blevet virkelighed. Det har været en god proces, men også hårdt og svært, fortæller Catharina. Jeg har altid drømt om at skrive en bog, fortæller Catharina Maria Kirk, der er 26 år og bor på Annekset i Løsning, som er et bofællesskab i tilknytning til Kristelig Handicapforening. For to år siden gik hun i gang med at skrive om sit liv og sine tanker og den 17. marts udkom hendes bog: Drømme går ikke lige efter bogen. Det har været godt at tænke tilbage og en god proces. Men det har også været svært, og jeg har nogle gange været frustreret. Mit liv har skullet åbnes igen, og det har påvirket mig. Når jeg har skrevet, har jeg følelsesmæssigt kunne mærke, hvordan det var dengang, og det har været med i mine tanker nat og dag. Jeg har også nogle gange sagt, at det var for svært, og så har jeg holdt pause, indtil jeg var klar igen, siger Catharina. Karen Nebel Møller er Catharinas kontaktperson på Annekset, og hun har været Drømme går ikke lige efter bogen Catharina Maria Kirk har altid drømt om at skrive en bog nu er drømmen blevet til virkelighed. Catharina Maria Kirk har i mange år drømt om at fortælle andre, hvordan det er at leve med et handicap og hjælpe folk til at forstå handicappede bedre. Hun har nu i samarbejde med Kristelig Handicapforening skrevet bogen: Drømme går ikke lige efter bogen. Det er et stort og modigt skridt! Med åbenhed og ærlighed deler Catharina Maria Kirk sin livserfaring med andre og giver dermed et enestående indblik i, hvad det betyder at leve med et handicap. Hun udfordrer os til at se mennesket først og ikke handicappet. Hun formår at sætte ord på oplevelser og følelser, så man bliver grebet og påvirket af hendes fortælling. En helt særlig bog Ellen Hessellund Mikkelsen er landssekretær i Kristelig Handicapforening og har været med i hele processen med bogen: Det er helt særligt, at Catharina Maria Kirk med sin bog giver os indblik i en verden, som er ukendt for de fleste. Jeg glæder mig over, at vi nu kan udgive bogen, og at mange gennem den kan få større indsigt i og forståelse for, hvordan det er at leve med et handicap. 4

5 Catharina Maria Kirk præsenterede bogen Drømme går ikke lige efter bogen på Kristelig Handicapforenings årsmøde den 17. marts. med i hele processen. re bogen. Hun håber også at komme på tur Vi lagde ud med at sige, at vi ikke ved, rundt på landets skoler folkeskoler, frisko- hvad produktet bliver i den sidste ende, men ler og efterskoler for at fortælle om sit liv Catharina skriver bare, og så ser vi, hvad der og bogen. kommer ud af det, fortæller Karen, der er Det har været grænseoverskridende at rigtig glad for resultatet. skulle stille mig op og fortælle foran folk. Jeg tænker, at det er en Guds gave, at Men jeg vil det gerne. Det er en del af pak- Catharina kan sætte ord på tingene. Det kan ken for mig, og jeg tager hele pakken. Og være alvorligt at ribbe op i sit liv, og man skal faktisk er den største udfordring det, der have mod til at gøre det. Catharina er utro- sker efter præsentationen når folk bagef- lig modig. Hun har turdet se sit liv i øjnene ter kommer og snakker og spørger. Det er og dele det med andre. både fantastisk, mærkeligt og svært. Der Fantastisk, mærkeligt og svært For Catharina har det været en opgave at skulle forholde sig til sit liv, mens hun skrev bogen. Men også nu, hvor den er udgivet, bliver hun stillet over for det igen og skal forholde sig til det. Også fordi bogen er så ærlig, som den er, kommer der noget frem, som andre måske ikke har været klar over, og det skal jeg forholde mig til igen. Det er også lidt svært, at jeg aldrig ved, hvornår folk kommer og har læst bogen og stiller et spørgsmål om den, siger Catharina. I forbindelse med udgivelsen var der arrangeret en aften på bofællesskabet Skærvebo, hvor en række personer var inviteret til at høre om bogen. Og på KHs årsmøde var hun på talerstolen for at præsente- er alle ting i det. Handicappede kan også bruges Catharina tænker også meget på, hvordan bogen vil blive modtaget. Jeg ved ikke, hvem der køber bogen, og hvad de synes om den. Jeg håber, de vil få noget ud af den. Jeg tænker både på dem, jeg kender, som vil købe den og dem, jeg ikke kender. Jeg ønsker ikke, at bogen skal give medlidenhed. Jeg har et ønske om, at de skal forstå, hvem jeg er, hvad jeg kan give og ikke kan give. Og få en bedre forståelse for handicappede. Det betyder noget for mig, at folk forstår, at vi også kan bruges til noget. At folk ikke skal sætte mennesker med handicap i bås. Folk skal kunne acceptere, at jeg er, som jeg er. Det har jeg selv lært rigtig meget af, siger Catharina. Mit liv har skullet åbnes igen, og det har påvirket mig. Når jeg har skrevet, har jeg følelsesmæssigt kunne mærke, hvordan det var dengang, og det har været med i mine tanker nat og dag. 5

6 Læs bogen og bliv klogere på livet! Jann Sjursen, generalsekretær for Caritas, tidl. minister/medlem af Folketinget. ISBN ISBN Uddrag af Drømme går ikke lige efter bogen Catharina Maria Kirk har i mange år drømt om at fortælle andre, hvordan det er at leve med et handicap og hjælpe folk til at forstå handicappede Catharina Maria Kirks bog: bedre. Denne bog er et stort og modigt skridt. Med åbenhed og ærlighed deler Catharina Maria Kirk sin livserfaring med andre og giver dermed et enestående indblik i, hvad det betyder at leve med et handicap. Hun udfordrer os til at se mennesket først og ikke handicappet. Drømme går ikke lige efter bogen er en drøm, der gik efter bogen en drøm, der blev opfyldt. Catharina Maria Kirk Drømme går ikke lige efter bogen AF CATHARINA MARIA KIRK Drømme går ikke lige efter bogen Tak til Catharina Maria Kirk for en usædvanlig bog om hendes liv og erfaringer som handicappet. Ligefremt, ærligt og kærligt fortalt! Catharina Maria Kirk er krads i sin kritik af handicappedes forhold, når hun skriver, at samfundet er med til at gøre os handicappede og få os til at tro, at vi ikke kan bruges til noget. Personlige eksempler på eksklusion fra fællesskab og almindelige aktiviteter gør hendes kritik troværdig. Der er visdom at hente i bogen i forhold til problemstillinger, vi alle bliver konfronteret med uanset, hvem vi er, og hvad vi er. Forholdet til forældre og søskende - og til det selv at stifte familie. Til sygdom. Forholdet til uddannelse og arbejde. Og til Gud, som Catharina godt nok har været sur på, men holder fast ved! Forord På Kristelig Handicapforenings årsmøde kunne der købes et signeret eksemplar af bogen. Jeg har i mange år drømt om at kunne fortælle om det at have et handicap, og hvordan det er at leve med det. At kunne hjælpe folk til at forstå, hvordan det er at have et handicap. Jeg ønsker med min bog at kunne hjælpe søskende, forældre og venner og alle, der har med handicappede at gøre, til at forstå os lidt bedre. Jeg håber, at du, når du har læst denne bog, har fået et andet forhold til mennesker med handicap. Jeg vil gerne gennem min bog give læserne en forståelse af, at vi, der har et handicap, også kan blive til noget. Jeg ønsker gennem min bog at hjælpe andre handicappede til at se, at det, de tænker og føler, er ok og give dem hjælp til at sætte ord på det. Jeg håber, bogen vil hjælpe folk, der arbejder med handicappede, til at se lidt mere af, hvad en, der har et handicap, tænker om livet og livets udfordringer. Jeg har også et ønske om, at dem, jeg kender, vil læse bogen og vil kunne se mig i det, jeg fortæller. Jeg har en drøm om at fortælle, at man godt kan have et godt liv, selv om man har et handicap. Jeg har en drøm om at møde en eller lere, der har det ligesom mig, så vi, der er i samme båd, kan dele ting med hinanden, som det er svært at dele med andre, fordi de ikke forstår os. 6 5

7 Jeg er en ung pige som andre unge, men... Jeg er en ung pige på 26 år med mange interesser - ligesom andre unge. Men jeg har også et handicap, som jeg er blevet mere klar over nu, hvor jeg er blevet ældre. I mine barneår har jeg oplevet meget ondskab og had fra folk, der ikke kender mig. Jeg har aldrig haft mange venner. Når jeg ik nye venner, ville de gerne have mig som ven i den første tid, men ikke når de havde kendt mig lidt længere tid. Så gik de bare. Jeg er en ung pige, som tænker meget over, hvem jeg er, hvad jeg kan og ikke kan. Jeg er en pige, der har svært ved at tro på, at jeg er god nok, som jeg er. Af udseende er jeg en helt almindelig pige, men det snyder. Jeg har en hjerneskade, mangler et enzym og har cerebral parese 1 i mild grad, så der er ting, jeg ikke kan. Jeg er også ordblind og har meget svært ved at være sammen med andre mennesker. Jeg kan ikke overskue så meget og har derfor brug for en hjælper. Jeg kan ikke bo selv og har brug for en del støtte. Jeg har meget brug for at vide, hvad jeg skal. Det er vigtigt for mig at have nogen at snakke med, ellers bliver jeg ensom. Jeg er på mange måder en almindelig ung pige, som kan lide at 1 Cerebral parese (CP) er en samlebetegnelse for en række forskellige handicap, hvor hjernens evne til at styre musklerne er unormal. gøre noget ud af mig selv. Jeg vil gerne de samme ting som andre unge mennesker. Men jeg møder mange forhindringer i dette, for jeg kan ikke det hele, og det gør meget ondt. 7 Man kan jo ikke se på mig, at jeg har et handicap, og det er jeg sommetider rigtig ked af. Jeg møder mange, der stiller store krav til mig, fordi de ikke ved, at jeg har et handicap og ikke ved, hvad jeg ikke kan. Lige fra jeg var barn, har jeg og mine nærmeste ønsket, at jeg kunne passe ind sammen med dem, jeg gik i skole med og mine søskende. Når man har et handicap, dømmer man nok sig selv en del, fordi man så ofte har fået at vide, at man ikke dur. Jeg føler i hvert fald ofte, at jeg ikke er god nok og har mange tanker om, hvad andre mon tænker om mig, når jeg er sammen med normale mennesker. Det er svært at inde ro i sig selv, når man har et handicap og ikke kan alt det, som man gerne vil. 7

8 Konfirmation med troen i centrum De vælger dåb og tro som tilvalg, fortæller Erik Hviid Larsen, der var præst ved konfirmationsgudstjenesten i Bethlehemskirken søndag den 15. april. Tekst og foto Rikke Thomassen Justin, forsager du alt det onde, og siger du ja til Jesus, sådan som vi har hørt om det til konfirmandforberedelse? Spørger præsten Erik Hviid Larsen. Kirkegængerne forventer et ja, men i steder læner Justin sig bagover i et stort lattersmil, som om Erik lige har fortalt dagens bedste vittighed, og man når at tænke: Siger han nu nej? Men Justin smiler videre. Kigger lidt på de papirer, Erik holder op foran ham. Vi venter. Og Justin kigger stadig. Dagen er søndag den 15. april, og der er konfirmationsgudstjeneste i Bethlehemskirken på Nørrebro i København. I alt er de 5 konfirmander fra 7.x på specialskolen ved Nordens Plads. gave en Nintendo, en racerbane en bokserhandske... Et kors! Svarer en af konfirmanderne. Først blev jeg overrasket og prøvede faktisk at afværge svaret for hvem ville ønske sig lidelsen. Men da jeg så sad 5 minutter efter blev jeg begejstret, fordi det var så rigtigt. Jesus gik frivilligt ind i lidelsen for vores skyld Jesus ønskede sig et kors, fortæller Erik. En konfirmand sagde måske Kom nu, Justin, siger Anders, som er den næste, der skal konfirmeres. I dag skal også Ida og Nanna konfirmeres. Det er kun en måned siden, de to blev døbt i Bethlehemskirken. Jyllandsposten bragte en artikel fra dåbsgudstjenesten. Og et stort forsidefoto. Det var Sara fra 7.x, der var på forsiden. Hun er Erik Hviid Larsens datter og er også en af dagens 5 konfirmander. Jesus ønskede sig et kors Inden konfirmations-handlingen gennemgik Erik Hviid Larsen i sin prædiken i ord og billeder nogen af de emner, de havde været igennem i løbet af årets konfirmationsforberedelser. Der var blandt andet billeder fra julens krybbespil og af påskens oplevelser med påskeæg og kyllinger. Men der er også oplevelser, som ikke er med i prædikenen. Erik Hviid Larsen har haft konfirmandhold på skolen i 6 år, og det giver mange enestående oplevelser. I år står det særligt stærkt for Erik, da de til jul taler om julegaver og Jesu fødselsdag. Han spørger konfirmanderne, hvad de tror, Jesus ønsker sig i jule- Justin er en af de 5 konfirmander, som blev konfirmeret i Bethlehemskirken. 8

9 Under altergang har Sara og Nanna taget plads på gyngerne i baggården. Justin kigger stadig på det papir, Erik holder op foran ham. Der står..., siger han. Men så er han igen tavs. Erik Hviid Larsen har tidligere oplevet, at en konfirmand svarede måske. Og måske er i virkeligheden det stærkeste svar. Tvivlen er ikke troens fjende, det er ligegyldigheden. Men tvivlen er det, der sætter troen i perspektiv og som giver næring til troen. Uden tvivl ingen ægte tro, forklarer han. High five som ja Efter et minuts tid kigger Justin stadig på papiret. Han siger ikke noget, men ser ikke længere ud som om, han overvejer sit svar. Han ser lidt fortvivlet ud. Skal vi to sige det sammen, Justin? spørger Erik, og man fornemmer, at Justin meget gerne vil have hjælp til at komme videre. Der står ja!, siger Erik, mens Justin smiler lettet. Og så lyder der et stort klask, da Justin og præsten slår hånden sammen i en high five. Så behøver Anders ikke vente længere. Det bliver hans tur, og han siger ja. Og det samme gør Ida og Nanna og til sidst Sara, Eriks Hviid Larsens datter. Ud over at troen er viden, tanker og teologi, så er troen også kærlighed. Nogen af de her konfirmander vil udtrykke troen på nogle andre måder. Min datter, Sara, udtrykker tro meget klart. Jeg spørger hende, om hun tror på Jesus og får et fuldstændig klart JA tilbage. Det kommer fra hjertet. For Sara er det ikke tanker, det er ikke følgeslutninger eller teorier som ikke holder, hvis man bøjer en af forudsætningerne. Det er kærlighed. De her unge mennesker vælger dåb og tro som tilvalg. Andre unge mennesker kan lokkes med fest og gaver, men det siger ikke de fleste af de her unge mennesker noget. De fleste andre vil glæde sig over at være genstand for al opmærksomhed for en dag det er næsten det værste, der kan ske for disse konfirmander. Men de vælger det alligevel, fortæller Erik glad. Befriende gyngetur Under altergang forsvinder flere af konfirmanderne ud af kirken. Nanna og Sara har taget plads på gyngerne i baggården. De hvide kjoler og det løse hår flagrer i vinden, mens den befriende luft rammer dem i ansigtet. Der er mange i kirke, omkring 275 mennesker, så altergangen tager tilpas lang tid til at pigerne kan få en god gyngetur, inden de bliver kaldt ind i kirken igen. De skal komme ind for at gå ud. Men det er faktisk ikke så nemt at stoppe en gynge, som står i en sandkasse, uden at få sand i de fine sandaler. Der må en hjælpende hånd til at stoppe gyngen, og pigerne skynder sig ind i kirken igen. For at gå ud igen denne gang til lykønskninger, telegrammer, gaver og blomster. 9

10 Connie ønskede at dø Connie Bjerregaards liv var kaotisk for hende, og hun ønskede at dø. Men Gud ville, at hun skulle leve. Et handicap er ingen hindring for at møde Gud. Jeg er Guds barn, og det er nok for ham, siger Connie Bjerregaard, der i 2001 fik diagnosen Aspergers syndrom. Tekst og foto Rikke Thomassen Jeg fortalte folk, at jeg havde det svært med mig selv, at jeg var ked af det, bange og utryg. Jeg sagde det nok stille og roligt som almindelig samtalesnak, men inde i mit hoved var der et gungrende hult: Hjælp mig! Men der var ikke nogen, som hørte det øredøvende, larmende nødråb, der var indeni. For cirka 10 år siden ønskede Connie Bjerregaard at dø. Hendes liv var kaotisk, og hun syntes ikke, hun kunne gøre noget eller forstå noget. Jeg forstod heller ikke Gud, og mit forhold til ham var så kompliceret og fyldt med dårlig samvittighed over alt det, jeg følte, jeg skulle, men ikke kunne. Derfor forlod jeg Gud. Jeg følte, at jeg havde rigeligt at gøre med mig selv. Jeg kunne ikke overskue mit liv og alle de tanker, der var i mit hoved, siger Connie, der følte, at hun råbte om hjælp på alle mulige måder. Jeg fortalte folk, at jeg havde det svært med mig selv, at jeg var ked af det, bange og utryg. Jeg sagde det nok stille og roligt som almindelig samtale-snak, men inde i mit hoved var der et gungrende hult: Hjælp mig! Men der var ikke nogen, som hørte det øredøvende, larmende nødråb, der var indeni. Til sidst droppede jeg næsten alle mennesker. Der var ingen, der forstod mig. Jeg valgte at isolere mig rent psykisk og tænke, at jeg dør, hvis jeg bare lukker ned for alle indtryk, alle følelser, alle ting. Så dør jeg. Det kan jeg godt. Men det gjorde jeg så ikke, siger Connie. Gud vil, at du skal leve En dag tog en god veninde Connie med til møde og opfordrede hende til at gå til forbøn. Jeg var modvillig, for jeg var træt af uvedkommende velsignelser og gode ønsker. Jeg ville ikke leve. Jeg tænkte, at så får jeg velsignelsen igen, og der er nogen, der fortæller mig om fremtid og håb. Jeg tror ikke på det, og jeg kan ikke bruge det til noget. Og jeg vil ikke have med det at gøre, for det sårer mig så meget. Det kan godt være, det er velment, men det gør ondt. Og jeg vil ikke leve, jeg vil dø, siger Connie. Alligevel gik hun frem til forbøn, og da hun stod på rækken på vej mod forbøn kom en mand hen til hende og sagde: Gud vil, at du skal leve. Benene blev fuldstændig fejet væk under mig, siger Connie om oplevelsen. Der blev ribbet op i et kæmpe sår, og 10

11 Jeg er Guds barn, uanset hvad jeg gør eller ikke gør, siger Connie Bjerregaard. nogen gange så skal et sår bare have fred og ro. Det fik jeg i starten. Jeg tænkte ikke så meget på Gud. Jeg bad ikke så meget til Gud. Men det voksede langsomt frem, og jeg tænkte: Connie, du kan slet ikke tillade dig at tænke på selvmord. Fordi Gud den almægtige i himlen, han har sagt, at du skal leve, og der er ikke nogen højere instans, der kan sige noget så alvorligt til dig. Og jeg har ikke tænkt på selvmord siden. Bor i bofællesskab Omkring det samme tidspunkt fik Connie i en alder af 36 år diagnosen Aspergers syndrom. Det er en diagnose inden for autismespektret, og det viser sig primært i form af manglende evner og forståelse for det sociale samspil mellem mennesker. Connie flyttede i 2003 ind på bofællesskabet Frøjkgården i Holstebro, som er et af Kristelig Handicapforenings bofællesskaber for mennesker med Aspergers syndrom eller andre med behov for samme støtte. Hendes liv og hverdag er blevet markant anderledes end tidligere. Jeg har en tendens til at glemme min fortid, fordi den er så diametralt modsat af det liv, jeg lever nu. Jeg har fået struktur på mit liv, jeg er i nogen rammer, hvor der er forudsigelighed og genkendelighed. Det har været med til at skabe et overskud. Jeg tænker ofte, at Gud er en god Gud. Det er dejligt med alle de ting, jeg kan nu, og jeg er taknemmelig over, at jeg bor på Frøjkgården. At være Guds barn Connie hviler også i, at hun ikke behøver præstere noget. Og hun får det at vide igen og igen. Jeg er Guds barn, uanset hvad jeg gør eller ikke gør. Jeg tænker igen og igen at jeg ikke kan gøre noget. At jeg bare er lille mig jeg kan ikke engang magte at læse i Bibelen, for det bliver alt for kompliceret og indviklet. Jeg har sagt til Gud, at jeg ikke forstår Bibelen, og jeg har spurgt ham, om det er okay, at vi er sammen på den måde, vi er. Og jeg får at vide af Gud igen og igen: Jamen, Connie, du er mit barn. Det er nok. Jeg kan godt tænke: Jamen, jeg er et granvoksent menneske, er det nok at være et barn? Men det er nok, at være Guds barn. Det er sådan, jeg oplever mit forhold til Gud. Der er mange måder at forholde sig til Gud. Man kan være Guds ambassadør, Guds discipel, Guds udvalgte til et eller andet afsides sted, være missionær eller mange andre ting. Men jeg må være et barn, og det er vigtigt. Det er kernen til, at jeg tør Gud. Fordi han i den her verden, hvor man skal præstere en hel masse, siger til mig, at jeg er hans barn. Jeg er et sted, hvor jeg ikke behøver at præstere. I dag er jeg taknemmelig for livet. Gud giver ord og vers Connie oplever, at Gud er med hende i hverdagen, og det indebærer, at hun ikke behøver at frygte noget. Alle hverdagserfaringerne samler hun sammen, og de er med til at give hende en bevidsthed om, at Gud er virkelig. Det kendetegner ofte mennesker med Aspergers syndrom, at de tænker meget konkret og logisk, og det har været en udfor- 11

12 Connie ønskede at dø Jeg kan godt tænke: Jamen, jeg er et granvoksent menneske, er det nok at være et barn? Men det er nok, at være Guds barn. dring for Connies tro. Jeg kan godt begynde at filosofere over, at Gud, han er jo oppe i himlen, det er noget mystisk noget, det kan jo ikke passe, og Gud han ser til mine behov, han ser til dine behov. Det kan han jo ikke. Han kan jo ikke koncentrere sig om to ting eller ting på én gang. Gud er Gud, og han er min ven. Nej, det kan ikke passe, det kan ikke lade sig gøre. Men så siger jeg: Jesus, hjælp mig. Du siger, du er vejen, sandheden og livet. Lad mig holde fast i det. Og alle de videnskabelige spørgsmål lægger jeg til side, for de skaber angst og tvivl. Jeg synes, Gud er god til at give mig en sætning eller et ord. Nogen gange er det også små sange eller kor, han minder mig om. Det er også en gave for mig, at jeg kan bruge Gud som den ansvarlige, og at jeg ikke står alene med tingene. Men det betyder ikke, at hverdagen er uproblematisk for Connie. Hun oplever stadig dagligt at skulle arbejde med sig selv og sine tanker. En ting der betyder meget for min hverdag er, at jeg beder en bøn, hvor jeg bare siger: Jesus, ban din vej for mig i dag. Hvis jeg skal være ude, når det er mørkt, og jeg bliver bange, så synger jeg verset: Aldrig ræd for mørkets magt, stjernerne vil lyse, med et fadervor i pagt, skal du aldrig gyse. Hvis jeg er lidt ked af det, bruger jeg for eksempel verset: Du vendte min sorg til dans, løste min sorgedragt. Livet lykkes Det er ikke kun Connies forhold til Gud, der har ændret sig. Mit liv er også begyndt at lykkes. I 35 år var mit liv et stort mislykket foretagende. Men efter jeg er kommet her på Frøjkgården og Gud har forvaltet mit liv, så har jeg oplevet, at det er begyndt at lykkes. Jeg lykkes som menneske, og jeg kan administrere mit liv. Det er ikke overlevelse længere. Jeg spurgte på et tidspunkt en person: Hvorfor tror du, jeg skal leve? Og personen svarede: Fordi jeg tror, dit liv skal lykkes. Jeg begyndte at se, at mit liv skulle lykkes. Jeg fik nogen lykkes -briller på, og jeg begyndte at opleve, at nu kan jeg gå der hen uden at være angst. Nu kan jeg snakke med dén person. Nu tør jeg sige eller gøre det her. Men jeg ved også, at det kan vende. Jeg ved, at i morgen kan det se helt anderledes ud. Det kan jeg godt frygte og tænke, nej, nej, nej, det kan jeg slet ikke bære. Hvad nu hvis der bliver krig? Hvad nu hvis mine forældre dør? Hvad nu hvis jeg ikke kan få pension? Men også her finder jeg trøst i at tro på, at Gud vil bære mig igennem. Også de ting jeg frygter, og jeg ikke tror, jeg kan klare. Fakta om Aspergers syndrom Aspergers syndrom er en diagnose inden for autismespektret, og det viser sig primært i form af manglende evner og forståelse for det sociale samspil mellem mennesker. Mennesker med Aspergers syndrom vil ofte være optaget af konkrete detaljer og systemer. 12

13 Læs hele rejseomtalen på Her står også mere om, hvad prisen inkluderer/ikke inkluderer. Sommerrejse til grænselandet juli 2012 Rejseplan Priser Tilmelding Tirsdag d. 17.7: Udrejse. Pris fra min. 40 deltagere: kr ,- Tillæg for enkeltværelse: kr ,- Onsdag d til lørdag d. 21.7: Rejsenr.: De fleste dage køres der hel- eller halvdagsture. Det endelige dagsprogram udsendes ca. 1 måned før afrejse. Mulighederne er blandt andet: Sommerland Syd ved Tinglev, Danfoss Universe ved Nordborg, Gråsten Slot, Glückborg Slot, sejltur på Flensborg fjord, Flensborg Søfartsmuseum, indendørs legepladser i Flensborg, Tolk-Schau forlystelsespark. Søndag d. 22.7: Hjemrejse. senest den 1. juni (derefter på forespørgsel) til: Felix Rejser, Korskærvej 25, 7000 Fredericia, tlf , fax , fxr@felixrejser.dk eller via vores hjemmeside med angivelse af tilslutningssted, evt. enkeltværelse og afbestillingsforsikring samt evt. ønsker med hensyn til kost og lignende. Herefter får du tilsendt opkrævning på depositum kr ,- fra Felix Rejser. Ca. 4 uger før afrejse sender vi slutregning, navneliste, dagsprogram m.m. fra Felix Rejser. 13

14 Frøfestival 2012 Fest på Savannen Praktiske Oplysninger Så inviterer KH til den 9. frøfestival i samarbejde med Frøstruphave Efterskole. Årets tema er Fest på savannen, så det bliver en festival med afrikanerdans og markedsplads. Alle er velkomne til at deltage i festivalen. Skulle man ønske det, er det også muligt kun at deltage om lørdagen. Tilmelding er nødvendig - også for dem, der kun deltager lørdag. Ønsker man at købe et enkelt måltid, vil vi gerne have bestilling på forhånd. Tid: september Sted: Frøstruphave Efterskole, Frøstrupvej 140, Frøstrup, 6830 Nr.Nebel Tilmelding: På KHs hjemmeside: Har man ikke adgang til internettet, kan man tilmelde sig på tlf.: (Ved telefonsvarer: Oplys navn og tlf., så ringer vi op.) Tilmeldingsfristen er 20. august. Ved for sen tilmelding pålægges gebyr på 50 kr. pr. person. Overnatning: Der er mulighed for at campere med eget telt eller campingvogn. Derudover er der mulighed for at overnatte på elev-værelser med 3 4 sovepladser (incl. madrasser på gulv). Enkeltværelse kun muligt i helt særlige tilfælde og imod ekstratillæg på kr Besøg Frøfestival 2012 Man er velkommen til at besøge Frøfestival Enkeltmåltider kan købes i begrænset omfang. Bestil gerne på forhånd. For besøgende er der entré på 75,- kr. til arrangementerne fredag og lørdag aften. Denne pris inkluderer også kaffe og kage samt natmad lørdag. Forældre-time Vi forsøger at arrangere en time for forældre til yngre handicappede. Der vil være mulighed for at mødes med andre, drøfte fælles udfordringer og skabe netværk. Priser: Hele weekenden (overnatning på skolen) alt incl.: Voksne: 700 kr Børn 6-16 år: Halv pris Hele weekenden (camping) alt incl.: Voksne: 650 kr Børn 6-16 år: Halv pris Hele lørdag: Voksne: 450 kr Børn 6-16 år: Halv pris Entre fredag aften incl. kaffe: 75 kr Entre lørdag aften incl. kaffe og natmad: 75 kr Enkeltmåltider (aftensmad fredag eller lørdag) : 50 kr Indbetaling på festivalens konto: reg. nr konto nr Der vil blive sendt en kvittering samt armbånd, som medbringes som indgangstegn på Frøfestivalen. Talentshow på savannen Har du et talent? Kan du trylle, danse eller synge? Måske kan du synge og danse på afrikansk eller du har et talent for at spille på et instrument? Måske kan du noget med bolde eller hulahopringe? Måske har du et helt andet talent, du gerne vil vise? Slip fantasien løs og vær med til at lave et fantastisk talentshow. Tilmelding nødvendig. Du tilmelder dig Talentshow på Tilmeldingsfrist til Talentshow 2012: 20.august 14

15 Program 2012 Dato: september Fredag 21.september Fra kl Indkvartering Madtorv Frøfestival 2012 skydes igang Show og dans for alle med Utamaduni-dancetrup Torvet åbent Aftensang Lørdag d. 22.september Morgenmad 9.30 Morgensamling Kreaværksted eller Lovsang Torvet åbent Afrikansk marked Generalprøve (til Talentshow 2012) Madtorvet Savannefest med lovsang, trylleri og forkyndelse Torvet Talentshow Natmad og aftensang Søndag d. 23.september Madtorv - morgenmad Festgudstjeneste for alle Præst: Kristian Bork Sørensen Ca Afrunding Frokost Utamaduni Dancetroupe vil fredag aften være vært for en workshop i afrikansk dans og sang fra Sukumaland i Tanzania. Utamaduni Dancetroupe er en gruppe dansere og musikere, som arbejder med traditionel afrikansk kultur, sang, dans og musik. Arrangører: H bladet Kristelig Handicapforening Frøstruphave Efterskole 15

16 Af Connie Pilgaard Nielsen Lørdag d. 25. februar 2012 stod jeg op til en smuk dag med sol fra en skyfri himmel. Skønt mit vækkeur vækkede mig temmelig tidligt, havde jeg forventningens glæde boblende i maven. For tredje år i træk skulle jeg nemlig lave et musik-kursus for beboerne på Kristelig Handicapforenings bofællesskaber og andre deltagere. Og erfaringen havde vist mig, at det bestemt ikke var en kedelig affære. Jeg ankom til Vejlby Centervej i en bil fyldt til randen med baljer, køller, rasleæg, guitar og sangtekster. Der var lagt op til en dag med rytmer, bevægelse, sang og sved på panden, og dagens tema var hiphop, rap og rytmer. Snart begyndte deltagerne at dukke op, og gensynsglæden var stor, da de genså gode venner. Der blev flittigt delt ud af knus og kram, og stemningen var allerede i top. Programmet startede kl med en god kop te eller kaffe og et rundstykke, så blodsukkeret var klar til dagens anstrengelser. Og så gik det løs!!! Vi begyndte med et par gode sange til at få gang i stemmerne og derefter lidt fysisk opvarmning for at jage morgenstivheden på flugt. De næste 6 timer fløj af sted. Der blev danset, hoppet, rappet og spillet på baljer. Der blev sunget, grinet, svedt og råbt kampråb så loftet lettede. Der blev spist og drukket, hygget og snakket. Der blev delt tanker og grinet lidt mere. Kl var programmet til ende. Da var vi alle ved at være temmelig trætte. En glad og afslappet stemning lagde sig over os. Vi sluttede af med en sang, og så var det tid til tak-for-denne-gang og på-gensyn -krammere. Til alle jer deltagere - tusind tak for at I endnu engang var med på legen. Tusind tak for at I med krop og sjæl kaster jer ud i alle mine skøre ideer. Tusind tak for at jeg endnu engang kunne tage fra jer - træt men med latter og glæde i maven. Tak for den livsglæde I kommer med. Tak for at I er! Jeg glæder mig allerede til næste gang. 16

17 Fotos Rikke Thomassen 17

18 Lars Bækgaard Bor i Skovby (vest for Århus) 41 år Gift med Anette Har en datter på 3 år, Elise, og en lille ny på vej til maj Er bankuddannet og arbejder med analyser, processer og data som fuldmægtig i Sparekassen Kronjyllands økonomiafdeling Min relation til KH er den, at min datter, Elise, har Downs syndrom, og jeg ønsker derfor at være med til at virke til, at KH eksisterer som aktør fremover. Særligt betyder det meget for mig, at handicappede får en god og anstændig behandling ud fra et kristent livssyn, og jeg ønsker at være med til at give de kristne værdier videre for beboere på Kristelig Handicapforenings bofællesskaber. I bestyrelsen håber jeg at kunne bidrage med min viden, kompetencer og energi og være med til at sikre en god økonomi, som bliver forvaltet fornuftigt. Erik Laursen Bor i Gl. Sole, Hedensted 51 år Gift med Birgitte Har 3 børn Er uddannet tømrer, pædagog, supervisor og familieterapeut. Er leder af bofællesskabet Skærvebo og Annekset Jeg er valgt ind i KHs bestyrelse som repræsentant for lederne af KHs bofællesskaber. For mig er det vigtigt, at KH er opdateret med den lovgivning, der er, og de forandringer, der sker på handicapområdet i særdeleshed på de forandringer der sker og som påvirker bofællesskaberne. Jeg vil arbejde for, at vi også fremover kan give vores beboere og kommende beboere et stabilt og trygt kristent miljø. Og jeg mener også, vi skal være særligt opmærksomme på at være anderledes og dygtigere end de andre tilbud, der er. < Eleonora Skov Andersen Bor i Hvidovre 59 år Gift med Leif Har 4 børn Er uddannet teolog og familieterapeut. Arbejder som terapeut i Diakonissehuset Sankt Lukas Stiftelsen Jeg har valgt at stille op til KHs bestyrelse, fordi jeg blev spurgt om det af et bestyrelsesmedlem. Jeg blev ganske overrasket og skulle lige sove på det, have mere information og snakke med andre om det. Der er flere handicaps i opvækstfamilie og nu-familie, så jeg har længe fulgt KH fra sidelinjen, men de sidste år helt inde ved rygmarven ved at følge byggeriet af TreHusE i Høje-Taastrup, hvor vores datter på 22 år flyttede ind lige efter påske. Jeg har et stort ønske om, at forældre med handicap i familien opmuntres til om muligt at holde ud og holde sammen trods indbyrdes forskellighed. Og holde sammen på grund af indbyrdes forskellighed. At de bliver styrket til at holde ud i det årelange slid med alle de relationer i familien, netværk og til det offentlige, som det indebærer. Det er vigtigt med aflastning, afløb og frikvarterer, så alt og alle ikke nedslides før tid. Jeg håber at kunne være med til at støtte i de langvarige sagsbehandlinger og paragrafjungler. Et emne der også betyder noget for mig er normalitet. For hvem er normal? De handicappede har meget at give og skulle modtage. De kan undervise om Guds nåde og vor hjælpeløshed. Og vi såkaldt normale har også meget at modtage og give. Peder Jakobsen Bor i Løsning 53 år Gift med Lissy 3 børn Uddannet murer. Arbejder som landmand/pelsdyravler på egen gård. Er formand for Skærvebos bestyrelse. Jeg er kommet ind i Kristelig Handicapforenings arbejde, fordi min svoger og svigerinde fik en handicappet dreng. Jeg har været med til at starte Skærvebo op for 13 år siden og har været formand for bestyrelsen alle årene. Jeg er blevet valgt til KHs bestyrelse som repræsentant for bofællesskabernes bestyrelser. Jeg synes, det er fint, at det går på skift og tænkte, at nu måtte det være min tur til at tage det ansvar. Jeg håber blandt andet at kunne være med til at øge samhørigheden og fællesskabet mellem Kristelig Handicapforening og bofællesskaberne. 18

19 > Glimt fra KHs årsmøde Der var omkring 100 deltagere på årsmødet. Lars Bækgaard og Eleonora Skov Andersen blev valgt ind i bestyrelsen. Erik Laursen, leder på bofællesskabet Skærvebo og Annekset, træder ind i bestyrelsen som repræsentant for bofællesskabets ledere og Peder Jacobsen, formand for Skærvebos bestyrelse, blev valgt som repræsentant for bofællesskabernes bestyrelse. Følgende trådte ud af KHs bestyrelse: Peter Green-Møller, Erik Hviid Larsen, Karl Lund (som repræsentant for bofællesskabernes bestyrelser) og Mogens Stig Nielsen (som repræsentant for bofællesskabernes ledere). Forstander på Diakonhøjskolen, Jens Maibom Pedersen, holdt foredrag om emnet: At være menneske i et sorteringssamfund. Beboere fra Østbækhjemmet havde forberedt en række lovsange, som hele salen var med til at synge og leder af Østbækhjemmet, Mogens Stig Nielsen, var med på guitaren. Mellem nogen af sangene blev flere af beboerne interviewet, hvor de blandt andet fortalte om deres hverdag, oplevelser og om bofællesskabets papegøje, Jacobine. 19

20 Lars flytter ind igen I begyndelsen af april 2012 flyttede Karen og Peter Green-Møllers søn, Lars, ind på bofællesskabet TreHusE i Høje-Taastrup. Lars er 31 år og har en diagnose som svagt fungerende autist. Det er nu 21 år siden, vi meldte os ind i Kristelig Handicapforening og ret hurtigt kom med i et Københavner-udvalg, som ville forsøge at få etableret et bofællesskab i nærheden af København, fortæller Peter. Vejen til TreHusE Men vejen til TreHusE blev ikke helt lige. For 7 år siden flyttede Lars ind på Præstemarken i Stubbekøbing og i den forbindelse skrev Karen og Peter også et lille stykke i KHs blad. For Præstemarken skulle have været det 7. bofællesskab i KH-regi. Vores udgangspunkt var, at vi ønskede et sted til Lars, hvor der var de samme kristne rammer, som vi selv sætter pris på. Da vi troede, Præstemarken ville blive et KH-hjem, syntes vi, det var en stor glæde at kunne få Lars ind dér. Vi var dog også betænkelige, for det var langt væk 110 km. Men tanken var også, at hvornår får vi noget i nærområdet, som har med KH at gøre? Så vi turde ikke sige nej, siger Peter. Karen kan huske, at hun på et møde i KH fik en god snak med en mor, som har en søn på et bofællesskab, som denne familie har lang afstand til. Hun sagde, at hvis det er et godt sted for vore børn, så betyder afstanden ikke noget. Det gik virkelig ind hos mig, og det blev til, at Lars flyttede ind i Præstemarken. Der var 4 med KH-baggrund som flyttede ind i Præstemarken. Men desværre opstod der problemer, og det blev ikke et KH bofællesskab alligevel. De andre med KH baggrund flyttede efterhånden væk, og til sidst var vi de eneste tilbage, siger Peter. Et mere normalt liv Vi har haft Lars hjemme stort set hver weekend de sidste 7 år. Det svarer til, at vi har kørt rundt om jorden tre gange, km uden at se noget som helst. Nu vil vi gerne til at se noget andet, siger Peter med et smil. Det kommer vi også til, for TreHusE bliver et sted, hvor vi kan kigge ind og blive en times tid, og så kan vi tage hjem igen, fordi vi skal noget om aftenen. Det har vi ikke kunnet tidligere. Vi skal også lige vænne os til tanken, at der er mange ting vi kan nu, fordi vi ikke skal arrangere pasning af Lars, siger Karen. Det giver en anden frihed, at Lars er på TreHusE, og det glæder vi os til, supplerer Peter. Nu kan vi måske begynde at leve et mere normalt liv. Selvfølgelig er det en stor opgave at have et handicappet barn, men det har samtidig givet os så mange glæder, at vanskelighederne ofte er trådt i baggrunden siger Peter og Karen supplerer: Vi har klaret det, synes vi. Vi har mange omkring os, der har hjulpet og stadig hjælper meget, og det har givet os mulighed for også at puste ud engang imellem. TreHusEs placering At det er blevet i Høje-Taastrup kommune, hvor vi også selv bor, er lidt af en tilfældighed, for vi har gennem årene kontaktet stort set alle kommuner på Sjælland. Det har været et årelangt arbejde at etablere TreHusE flere kommuner har vist stor forståelse for vort projekt og ønsket os held og lykke med vore planer. Det har været meget op ad bakke, men vi har ikke på noget tidspunkt mistet modet eller troen på, at det nok skulle lykkes siger Peter, der ud over at være med i TreHusEs bestyrelse også har været med i Kristelig Handicapforenings bestyrelse i 15 år. Havde vi ikke haft KH var der ikke noget TreHusE idag. Uden en god opbakning fra en forældrekreds og støtten fra KH ville projektet ikke have været muligt, siger Peter. Af Rikke Thomassen 20

21 Et hus fyldt med beboere i stedet for håndværkere Der er ansat 8 medarbejdere, og i tiden frem til sommerferien får vi brug for en ekstra medarbejder, efterhånden som flere beboere flytter ind. Det en dejligt at se huset fyldt med beboere og familier i stedet for håndværkere. Det er en fryd at se, hvordan medarbejdere og beboere bruger tid på at lære hinanden at kende, og finde ud af hvordan dagligdagen i bofællesskabet skal bygges op. Det er både de små praktiske opgaver Af Marc Krabbe-Sørensen, leder af TreHusE omkring rengøring og madlavning til måden at være sammen på og have Status for bofællesskabet TreHusE er, at 5 personer er flyttet ind i april, aktiviteter og fællesskaber med hinanden i løbet af dagen. og i maj, juni og juli flytter en beboer ind hver måned. Det vil sige, at vi Alt det indvendige i bofællesskabet er færdigt, det samme er parkeringspladsen, og nu er det haveanlægget, der er i gang. til juli er 8 beboere, og så arbejder vi med forskellige interesserede i forhold til de sidste 4 pladser, som vi forventer bliver besat på den anden Der er indvielse på TreHusE den 9. juni kl. 13. side af sommerferien. Hjertebo slår dørene op til august Af Anne Brorson, leder af Hjertebo Hjertebo slår dørene op for beboere i august måned 2012 og vi glæder os! Selve byggeriet er godt undervejs og forventes færdiggjort inden sommerferien. Dette betyder, at vi kan nå at få pakket møbler ud og gjort klar, så Hjertebo er helt klar til at tage imod beboerne i august måned. Vi kan med stor glæde konstatere, at der på nuværende tidspunkt er visiteret 8 beboere til indflytning i august 2012, og der er flere interesserede til de sidste pladser. Der er stor interesse for Hjertebo fra både privatpersoner og kommunale sagsbehandlere. Især sagsbehandlere henvender sig, fordi de har hørt godt om andre bosteder tilknyttet Kristelig Handicapforening. Vi afholder indvielse, når Hjertebo er kommet i drift, og det hele er ved at falde på plads. Datoen er ikke fastlagt endnu, men det bliver formentlig i september. Der er fortsat kun én ansat på Hjertebo, nemlig lederen. Øvrigt personale er ikke ansat endnu. Der forventes jobopslag snarest og ansættelsesprocessen vil forløbe i maj og starten af juni måned. Sydhjørnet er ikke kun for mennesker med Aspergers Syndrom være. For beboerne er det naturligvis en omvæltning i deres liv, men vi oplever, at de er faldet rigtig godt til. Der er ansat i alt 8 medarbejdere, men ikke alle i fuldtidsstillinger. Personalemæssigt har vi det godt sammen. Det er spændende at sætte en ny gruppe sammen, og vi har mange gode debatter og samtaler. Og vi oplever at have et fælles mål om at drive et kristent bofællesskab. Vi har en stor udfordring i at få folk til at flytte ind på Sydhjørnet. Der er desværre flere fra den oprindelige interesseliste, som er hoppet fra, og andre hvor der er problemer med at få kommunen til at visitere beboerne til Sydhjørnet. Det er i denne sammenhæng også vigtigt at præcisere, at man ikke behøver at have Aspergers Syndrom for at bo på Sydhjør- Af Knud Dideriksen, leder af Sydhjørnet På Sydhjørnet er 2 beboere flyttet ind, og til juli flytter yderligere 2 beboere ind. Vi har nogen fantastisk dejlige bygninger at være i, og det er støtte i hverdagen og trives med en struktureret hverdag. net. Vi har en bredere målgruppe og rummer også dem, som har brug for tydeligt, at nogen har gjort sig rigtig mange tanker om, hvordan her skal Der er indvielse af Sydhjørnet den 25. august kl

22 Nyt fra KH Drømme går ikke lige efter bogen Catharina Maria Kirk har i mange år drømt om at fortælle andre, hvordan det er at leve med et handicap og hjælpe folk til at forstå handicappede bedre. Denne bog er et stort og modigt skridt. Med åbenhed og ærlighed deler Catharina Maria Kirk sin livserfaring med andre og giver dermed et enestående indblik i, hvad det betyder at leve med et handicap. Hun udfordrer os til at se mennesket først og ikke handicappet. Drømme går ikke lige efter bogen er en drøm, der gik efter bogen en drøm, der blev opfyldt. Bestil bøger, postkort og andagtsprogram på Bestil flere bøger/materialer sammen og betal kun ekspedition og forsendelse én gang. Få en pakke med alle 11 kunstkort gratis (værdi 80 kr.), når du køber de tre bøger/materialer sammen: Glæde & Lys, Tid med GUD og Drømme går ikke lige efter bogen. Tak til Catharina Maria Kirk for en usædvanlig bog om hendes liv og erfaringer som handicappet. Ligefremt, ærligt og kærligt fortalt! Catharina Maria Kirk er krads i sin kritik af handicappedes forhold, når hun skriver, at samfundet er med til at gøre os handicappede og få os til at tro, at vi ikke kan bruges til noget. Personlige eksempler på eksklusion fra fællesskab og almindelige aktiviteter gør hendes kritik troværdig. Der er visdom at hente i bogen i forhold til problemstillinger, vi alle bliver konfronteret med uanset, hvem vi er, og hvad vi er. Forholdet til forældre og søskende - og til det selv at stifte familie. Til sygdom. Forholdet til uddannelse og arbejde. Og til Gud, som Catharina godt nok har været sur på, men holder fast ved! Læs bogen og bliv klogere på livet! Jann Sjursen, generalsekretær for Caritas, tidl. minister/medlem af Folketinget. KH mangler beboere til nye bofællesskaber ISBN Catharina Maria Kirk Drømme går ikke lige efter bogen AF CATHARINA MARIA KIRK Drømme går ikke lige efter bogen Drømme går ikke lige efter bogen Catharina Maria Kirk har i mange år drømt om at fortælle andre, hvordan det er at leve med et handicap og hjælpe folk til at forstå handicappede bedre. Hun har nu i samarbejde med Kristelig Handicapforening skrevet bogen: Drømme går ikke lige efter bogen. Det er et stort og modigt skridt! Med åbenhed og ærlighed deler Catharina Maria Kirk sin livserfaring med andre og giver dermed et enestående indblik i, hvad det betyder at leve med et handicap. Hun udfordrer os til at se mennesket først og ikke handicappet. Pris: Drømme går ikke lige efter bogen: 150 kr. Bog og CD med oplæsning: 180 kr. Ekspedition og forsendelse: 45 kr. Der er tre nye KH-bofællesskaber på vej. På to af dem, Hjertebo og Sydhjørnet, mangler der beboere for at få bofællesskaberne helt fyldt op. Derfor vil KH meget gerne i kontakt med flere, der ønsker at bo i et kristent bofællesskab. Kontakt os, hvis du selv er eller kender nogen, som er interesseret i at flytte ind i et kristent bofællesskab. Bofællesskabet Sydhjørnet i Vamdrup ved Kolding. Målgruppen er unge med aspergers syndrom eller en anden beslægtet udviklingsforstyrrelse eller unge med brug for samme type støtte som disse. Kontakt: Se side 23. Læs mere på KHs hjemmeside Glæde & Lys med CD Glæde & Lys er en andagtsbog, som indeholder 19 andagter til højtiderne, både genfortællinger og korte andagter med udgangspunkt i en tekst fra Bibelen. Der medfølger en CD med oplæsning af andagtsstykkerne. Det er tanken, at man kan få glæde af bogen både som personlig andagtsbog og i fælles andagt med andre. I kraft af sin enkle stil henvender bogen sig meget bredt. Pris: 130 kr. Ekspedition og forsendelse: 45 kr. Bofællesskabet Hjertebo i Hvam (mellem Viborg og Aalborg) er for handicappede, som primært er psykisk udviklingshæmmede. Der er plads til 12 beboere. Kontakt: Se side 23. Læs mere på hjertebo.dk Tid med GUD andagter til hele året Tid med GUD Tid med GUD er et andagtsprogram til computeren for mennesker med særlige behov for hjælp til den personlig andagt. Programmet giver alle mulighed for at holde en personlig andagt. Tid med GUD indeholder 60 forskellige andagter. Hver andagt bygges op af fem forskellige elementer, som kan sættes sammen, som man ønsker. Pris: 200 kr. Ekspedition og forsendelse: 30 kr juli 2012 (uge 28): Sommerlejr juli 2012: Sommerrejse september 2012: FrøFestival 2. oktober 2012: Kursus for ansatte: Sjælesorg 6. oktober 2012: Malekursus for beboere: Engle Kunstkort KH har udgivet 11 kanonflotte kunstværker, som er malet af beboere på KHs bofællesskaber på malekurset i De kan alle bestilles på KHs hjemmeside: Pris: 1 stk kr., 10 stk kr., 20 stk kr. Prisen er excl. forsendelse. 22