SCOT- Opgave 2 Skraldesugesystemet i Nyhavn og affaldshåndteringen København

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "SCOT- Opgave 2 Skraldesugesystemet i Nyhavn og affaldshåndteringen København"

Vilhelm Klausen
8 år siden
Visninger:

1 SCOT- Opgave 2 Skraldesugesystemet i Nyhavn og affaldshåndteringen København images/748/2/626x352- c/ nyhavn.jpg Mandag d. 19/ : Produkters Brug og Design Design og Innovation 1. semester... Jakob Wulff Andersen s

dk/node- images/748/2/626x352- c/2748028- nyhavn.jpg Mandag d.

2 Skraldesugesystemet og den almindelige affaldshåndtering Indledning Jeg har valgt at se på skraldesugesystemet og sammenligne det med hvad jeg kalder "det dominerende affaldssystem" i København (almindelig husholdningsaffaldshåndtering som køres til forbrænding). I opgaven undersøger jeg det socio- tekniske ensemble, det teknologiske regime, den semiotiske magtstruktur, diskurser, institutioner samt domesticering. Et komplekst ensemble Det socio- tekniske ensemble for henholdsvis sugesystemet og det dominerende affaldssystem kan anses som ét samlet socio- teknisk ensemble (til højre 1 ), da det indeholder mange af de samme institutioner, regler og aktører, heriblandt: Arbejdsmiljøloven, skraldebilerne, viden og lovgivning om affald og hygiejne, økonomipolitik med henblik på affaldshåndtering, borgerne, restauranter og andre virksomheder samt forbrændingsanlæggene og byplanlægning. Desuden er aktørerne: renovationsarbejdere, viceværter, beboere og ingeniører. Hvis man ser nærmere på det område af det socio- tekniske ensemble, der omfatter sugeskraldesystemet (til højre) ses et aspekt som fx byplanlægning at spille en stor rolle, eftersom etablering af sådanne systemer kræver nedgravning i undergrunden. Det er dog vigtigt at understrege at byplanlægning også hænger sammen med lovgivningen - der må ikke graves hvorsomhelst. Ensemblet er nemlig sammenvævet; på illustrationen ses kun én del af sammenvævningen. 1 Illustrationerne, på denne side, skal tolkes som ufuldkomne og forenklede modeller af virkelighedens kompleksitet. 2

I opgaven undersøger jeg det socio- tekniske ensemble, det teknologiske regime, den semiotiske magtstruktur, diskurser, institutioner samt domesticering.

3 Sugecentralerne, Envac's viden og virksomhed er sat i fokus på illustrationen. Det betyder dog ikke at aspekterne ikke er sammenvævede i ensemblet. Eksempelvis hænger Envac's markedsvilkår sammen med lovgivning om affaldssortering mens sugecentralerne bl. a. er forbundne m. transportnettet af skraldebiler, der sørger for transport til forbrændingsanlæggene. Og det stopper ikke her, for sugecentralen er også underlagt lovgivning og markedsvilkårene (herunder virksomhedens økonomi og kundernes købekraft), samtidigt kan sugecentralen optimeres igennem Envac's tiltagende tekniske viden. "At gå ud med skraldet" Det dominerende affaldssystem, hvor skraldebiler afhenter affald fra skraldespande og affaldscontainere til husholdningsaffald og kører det til forbrændingsanlæg, kan anses for det mest dominerende teknologiske regime. Det skal ses i sammenhæng med institutioner som forbrændingsanlæggene, arbejdsmiljøloven, fagforeninger, lovgivning, skraldespandene og affaldscontainerne samt skraldebilerne m. fl. Dette system er stabiliseret i en sådan grad, at aktørernes tilskrivning af betydning til det socio- tekniske ensemble er fastlåst. De fleste har en grøn affaldscontainer og alle ved hvad en skraldebil er - det bliver taget for givet og anset som den eneste eller i hvert fald den bedste løsning på affaldshåndtering. Der er altså mangel på fortolkningsfleksibilitet mht. affaldshåndtering. Det er bl.a. grundet det teknologiske regimes udbredelse, som ligger til grund for semiotiske magtstrukturer og heri betydningsrelationer, som aktørerne reproducerer igennem deres rutiner - som "at gå ud med skraldet" dagligt (læs: og smide det i en grøn affaldscontainer). Det teknologiske regimes udbredelse skyldes i høj grad institutionalisering i 60-70'erne (fx Vestforbrænding og Amagerforbrændingen) og løbende er arbejdsmiljøloven (1977) blevet mere og mere omfattende. Skraldesugesystemet, derimod, skal ses som et konkurrerende design, der hverken er så udbredt eller kendt som det dominerende system. Skraldesug er et alternativt delsystem, der er underlagt nogle af de samme institutioner og strukturer fra det ovennævnte teknologiske regime, nemlig de lovgivende institutioner, forbrændingsanlæggene og infrastrukturer som fx skraldebilstransporten hertil. 2 2 Reference: Animation fra 3

transportnettet af skraldebiler, der sørger for transport til forbrændingsanlæggene.

4 Aktører tilskriver denne type affaldshåndtering helt anderledes betydninger end det dominerende affaldssystem, såsom: - "Byrummet bliver renere og pænere. Trafikmiljøet bliver mere trygt for beboerne.." "... samtidig er affaldssystemet lukket, så skadedyr og insekter ikke kommer i kontakt med affaldet. Lugtgener og brandrisici er derfor næsten væk." - "Arbejdsmiljøet bliver bedre for renovationsarbejdere og viceværter". 3 Disse er positive betydninger, der tager udgangspunkt i en sammenligning med det dominerende affaldssystem, som ikke kan konkurrere på disse punkter og derfor står i klar kontrast til det. Men med disse positive betydninger, hvorfor har skraldesugesystemet endnu ikke haft en ligeså succesfuld domesticering som det dominerende affaldssystem? Obstruktioner for sugesystemet Etableringen af skraldesug er væsentligt dyrere end at købe affaldscontainere og stille dem i en nybygget ejendom. Men på lang sigt er det en investering, da der kan spares procent på driften. Da det sjældent er bygherrer, der kommer til at stå for driften, men blot dem der vil sælge ejendommen til fremtidige ejere, vil de ikke ud i en millioninvestering for at etablere et skraldesugesystem. De vil hellere optimere omkostningerne, så de kan få solgt ejendommen til konkurrencedygtige priser 4. Samtidig kræver det en større teknisk ekspertise at få rørsystemer og sugning til at fungere og det er tilmed en udfordring at opdrage aktørerne i korrekt brug af skraldesuget. Det synes altså at være en lettere og billigere løsning at have en affaldscontainer, som man skal smide skraldet i, hvorefter der kommer en skraldebil og tømmer den. Dette skyldes det dominerende affaldssystems udbredelse, der medfører en semiotisk magt, som bl.a. bygherrerne understøtter igennem de ovennævnte salgsrutiner. Måden virksomhederne konkurrerer på, bidrager altså til at opretholde affaldssystemets semiotiske magtstrukturer. På den anden side influeres bygherrens beslutning til en hvis grad også af en diskurs om at optimere omkostningerne og dermed lade være med at investere i skraldesug, fordi kunderne blot vil have ejendommen til den laveste pris. En alternativ mulighed ville være at bygherren investerede i skraldesug og derefter reklamerede med at driften for 3 Kilde: artiklen "Sug i skraldet", afsnittet "skraldesug på 2 måder", bilag 1. 4 Kilde: artiklen "Sug i skraldet", afsnittet "5 lastbiler på rapsolie", bilag 1. 4

" - "Arbejdsmiljøet bliver bedre for renovationsarbejdere og viceværter".

5 affaldshåndteringen var meget billigere end almindeligvis, så kunderne ville tjene ekstraudgifterne hjem efter en årrække - denne salgsteknik strider dog mod diskursen "billigst er bedst" blandt aktørerne på markedet, der i denne sammenhæng omfatter købere og sælgere og måden at drive handel på. Sådan gør de i Nyhavn Det dominerende affaldssystem er fuldt ud domesticeret i danskernes hverdag. Ser man på hvor langt suge- teknologien er i domesticeringsprocessen på samfundsmæssigt plan, kan man konkludere følgende: På det store plan er sugesystemet ikke tilgængeligt i mental forstand, da det er få aktører der kender til dets eksistens. Hvis man undersøger Nyhavn, er sugesystemet veldomesticeret. Der er en omfattende inkorporation, hvor bl.a. 120 restauranter dagligt anvender teknologien 5. Desuden er der sket en konvertering, hvor aktørerne forbinder systemets fordele med Nyhavn (jævnfør betydningerne s. 3); ingen lugtgener, byrummet er renere og pænere, så den æstetiske og kulturhistoriske side af bydelen kan komme i fokus. Sugesystemet har altså påvirket aktørerne i Nyhavn og er blevet en del af deres identitet og livsstil. Konklusion Sugesystemet er en teknologi, der er passet ind i det eksisterende socio- tekniske ensemble og teknologiske regime, men fordi det bygger på andre løsningsmetoder end det dominerende affaldssystem er det også underlagt andre udfordringer, som fx markedsvilkår, der bygger på en diskurs for salg, økonomi og konkurrence eller fx de fysiske begrænsninger, der gør sig gældende ved nedgravning og etablering af systemet. Desuden konkurrerer teknologien med et fuldt ud domesticeret affaldssystem, der mange steder er så inkorporeret at det bliver taget for givet - der er kun én betydning af "at gå ud med skraldet". Ser man blot på Nyhavn, har det dog ladet sig gøre at domesticere suge- teknologien i en sådan grad at den har medvirket til områdets selvforståelse. 5 Kilde: artiklen "Sug i skraldet" bilag 1 og 5

Ser man på hvor langt suge- teknologien er i domesticeringsprocessen på samfundsmæssigt plan, kan man konkludere følgende: På det store plan er sugesystemet ikke tilgængeligt i mental forstand, da

Relaterede dokumenter

SCOT- Opgave 1 Affaldshåndteringen ved søerne i København

SCOT- Opgave 1 Affaldshåndteringen ved søerne i København Jakob Wulff Andersen s112985 Carina Lindahl s112963 Design og Innovation 1. semester Opgave 1: SCOT 42011: Produkters Brug og Design Danmarks Tekniske Universitet Mandag d. 31/10-11 Side 1 af 8 SCOT- Opgave